UDKAST TIL. Business Case for nedbringelse af Odense Kommunes sygefravær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST TIL. Business Case for nedbringelse af Odense Kommunes sygefravær 25.08.2011"

Transkript

1 ODENSE KOMMUNE (der findes en særskilt skabelon til digitaliseringsprojekter) UDKAST TIL Business Case for nedbringelse af Odense Kommunes sygefravær Samlet konklusion Budgetanalyserne på sundhedsområdet har vist, at der vil være en positiv businesscase i at nedbringe Odense Kommunes årlige gennemsnitlige sygefravær med 5 dage pr. medarbejder over budgetperioden. Businesscasen viser, at der er et besparelsespotentiale på op til 96 mio. kr. årligt alt afhængig af, hvilke og hvor omfattende investeringer, der gennemføres for at understøtte realiseringen af målet. Det skal ske gennem fokus på tilstedeværelse, anerkendelse af arbejdspladser med høj trivsel og ved at understøtte det sunde valg. For at nå målet er det nødvendigt at sætte bredt ind. Derfor foreslås en række forskellige initiativer i businesscasen alle baseret på viden om effekt. Det er dog ikke muligt at angive en konkret sammenhæng mellem de forskellige initiativer og forventet effekt, så derfor vil den konkrete besparelse først vise sig, når der har været gennemført en operationalisering af initiativerne. I det arbejde vil det være vigtigt, at sikre plads til dialog i organisationen og en bred involvering af MED- og arbejdsmiljøorganisationerne. Da lederne er omdrejningspunktet for mange af initiativerne, er det ligeledes et succeskriterie, at implementeringen forankres i topledelsen, dvs. i Strategisk Lederforum. Baggrund Businesscasen er udarbejdet som led i Odense - En ny virkelighed: Sundhed, der skal bidrage til et behov for et samlet provenu på 100 mio. kr. til budget Businesscasen er udarbejdet med afsæt i Økonomiudvalgets effektstyringsoplæg på sundhedsområdet og beror derfor på en identificering af sundhedsområdets største økonomiske udfordringer samt viden om effekt på området. Der er store omkostninger forbundet med sygefravær både for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundet. Ud over de menneskelige omkostninger, som følger af sygdom, fravær fra fællesskabet og tab i indkomst, skal der lægges udgifter til sygedagpenge og løn samt udgifter til sundhedssektoren og værdien af det arbejde, som ikke bliver udført, fordi medarbejderen er syg. I Odense Kommune var det gennemsnitlige årlige sygefravær pr. medarbejder 18 dage 1 i Til sammenligning var sygefraværet i Århus og København henholdsvis 15,7 og 17,3 årlige sygedage pr. medarbejder og i Esbjerg og Aalborg var det henholdsvis 15,9 og 24,5 årlige sygedage pr. medarbejder. Landsgennemsnittet var i 2010 på 16,8 årlige sygedage pr. medarbejder. Der er grænser for hvor langt sygefraværet kan bringes ned. I Odense Kommune ønsker vi en arbejdsplads og en kultur, der motiverer de raske medarbejdere til at møde op og giver plads til, at de syge medarbejdere bliver hjemme. Vi ønsker en attraktiv arbejdsplads, der både rummer tolerance og mangfoldighed. Det gør vi dels for at påtage os et socialt medansvar og dels for at fremme kreativitet og 1 Opgjort som antal kalenderdage i LIS. 1

2 innovation på arbejdspladserne. Forskning viser, at sygefravær er en kompleks størrelse. Statistikker viser eksempelvis, at byboere er mere syge end dem, der bor uden for byerne, at kvinder er mere syge end mænd, og at lavtuddannede er mere syge end højtuddannede. Derfor er det også misvisende, at sygefravær alene tilskrives forhold på arbejdspladsen. Udenlandsk forskning 2 peger på, at hovedparten af sygefravær skyldes uspecificerede symptomer, der ikke kan forklares medicinsk. Påvirkningsfaktorerne kan inddeles i tre kategorier: Normer i samfundet: Holdninger til sygefravær og hvornår man sygemelder sig Arbejdspladsen: Fysisk og psykisk arbejdsmiljø og ledelse Det enkelte individ: Helbred og livssstilsfaktorer Forskning viser, at det er de tre vigtigste påvirkningsfaktorer i forhold til livsstil er tilgængelighed, synlighed og variation. Som samfund og som arbejdsplads kan der sættes rammer for alle tre faktorer og derigennem understøtte en sund livsstil. En af de store livsstilsudfordringer er rygning. Rygning er den absolut største risikofaktor for folkesundheden, og det en af de væsentligste årsager til kommunernes store udgifter til sundhedsvæsenet. Undersøgelser viser, at rygere har op til 3 sygedage mere end ikke-rygere om året. 3 Til trods for, at sygefravær har været et fokusområde i Odense Kommune i flere år og mange gode sundhedsfremmende og ledelsesunderstøttende initiativer er blevet sat i gang, er sygefraværet imidlertid kun faldet med 2 dage pr. medarbejder siden Undersøgelser peger da også på, at generelle sundhedsfremmende indsatser kun har begrænset effekt på sygefraværet derfor skal der mere fokuserede indsatser til. Som led i det skal der i højere grad vises en anerkendelse af alle dem, som hver dag passer deres arbejde og bidrager til, at deres arbejdsplads er et rart sted at være. Erfaringer fra Holbæk Kommune viser, at det er muligt at nedbringe sygefraværet med 20% over en 2- årig periode via ledelsesinformationssystemer, uddannelse og kompetenceudvikling af ledere, samt kulturændringer i organisationen. 4 Røgfri arbejdstid er ikke noget ukendt fænomen. I det sidste år inden strukturreformen indførte Vejle Amt røgfri arbejdstid for alle ansatte med succes. Vores nabolande er også godt med; således har halvdelen af de svenske kommuner indført røgfri arbejdstid (inkl. eks. Gøteborg og Stockholm). 5 Desuden peger den landspolitiske sundhedsdebat i retning af, at det er noget man vil se på i de kommende år, når loven om røgfri miljøer skal evalueres. Kort projektbeskrivelse Businesscasen tager udgangspunkt i et resultatmål om at nedbringe det årlige gennemsnitlige sygefravær med 5 (kalender)dage pr. medarbejder svarende til 228 årsværk og 123,5 mio. kr., brutto indenfor budgetperioden Formålet er at skabe et grundlag for, at endnu flere kan varetage deres arbejde; dvs. fremme tilstedeværelsen blandt medarbejderne i Odense Kommune. Nettogevinsten vil variere alt afhængig af den konkrete sammensætning af initiativer. Den forslås indfaset med et fald på 2 dage i 2012, 3 dage i 2013, 5 dage i 2014 og Kilde: Work enviroment factors associated with longterm sickness absence and return to work 3 Kilde: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, SIF 2006, s Kilde: 5 Kilde: 2

3 For at realisere det mål er der behov for en ny retning og en ny tilgang i arbejdet med sygefravær. Det bliver nødvendigt at bygge videre på personaleledelsesmæssige normer og praksisser i Odense Kommune, der fremme og styrker tilstedeværelse. Odense Kommunes vil fortsat være en rummelig og omsorgsfuld arbejdsplads, men det vil være på en anden måde. Hurtig hjælp og støtte skal sikre, at medarbejdere får kortere sygeforløb og færre sygemeldinger og sundhedsfremmende rammer skal understøtte det sunde valg derigennem ydes omsorg for medarbejdernes sundhed og trivsel. Blandt de initiativer, der vil være behov for at igangsætte er: 1. Når en medarbejder har 5 sygedage skal lederen sikre, at medarbejderen enten får et gratis sundhedstjek eller en samtale med en psykolog for at sikre forebyggelse eller opsporing af alvorlige sygdomme både fysisk og psykisk. 2. Tæt ledelsesmæssig opfølgning for at sikre en disponering af opgaver, dialog og konsekvens 3. Forbud mod at ryge i arbejdstiden 4. Medarbejdere, der er i så dårlig fysisk form, at det truer deres liv, gives i en periode op til 30 minutters gratis motion dagligt i arbejdstiden samt kostvejledning. 5. Der sættes særskilt fokus på at få langtidssygemeldte hurtigere tilbage i arbejde bl.a. ved at stille de nødvendige redskaber til rådighed eller ved at tilpasse arbejdsopgaverne til medarbejdernes aktuelle formåen. Derudover skal der arbejdes med en positiv incitamentsstruktur gennem bl.a.: Bonus, honorering af afdelinger, teams og medarbejdere, der har mindre end gennemsnitlig 5 sygedage og et positivt psykisk arbejdsmiljø/høj social kapital Øget håndhygiejne Udvalgt vaccinationsindsats Sunde kantiner Mulighed for at arbejde hjemmefra i de tilfælde, hvor medarbejdere har en reel mulighed for at udføre sit arbejde som det fx kan være tilfældet ved en forvredet fod eller barns sygdom. I sådanne tilfælde kan fx PC med mobilt internet stilles til rådighed. Den konkrete oprationalisering af tiltagene vil ske i et tæt samspil med og en bred involvering af organisationen. Nogle af tiltagene kan håndteres gennem en udvidelse af Odense Kommunes sundhedsordning, der netop er indgået aftale om og som er under implementering. Hvis sundhedsordningen skal have en effekt, er det en forudsætning at den bliver brugt. Derfor vil også være nødvendigt at sikre en monitorering af brugen af ordningen. Forbud mod at ryge i arbejdstiden At indføre røgfri arbejdstid i hele Odense Kommune vil medføre, at de ansatte i Odense Kommune ikke må ryge i arbejdstiden; herunder ikke flexe ud for at ryge og heller ikke ryge, når de opholder sig andre steder end på deres faste arbejdsplads som fx er tilfældet under transporten til og fra en borger eller mellem møder. Frem til indførslen af den røgfri arbejdstid, skal der sættes massivt ind med rygestoptilbud til de ansatte, ligesom der bør tilbydes rygestoppræparater i en overgangsperiode. Hvis indsatsen med røgfri arbejdstid skal have den nødvendige effekt, er det nødvendigt at der 3

4 ledelsesmæssigt om nødvendigt vedvarende og vedholdende følges op. Spændvidden kan med fordel aftales med de faglige organisationer, som man eksempelvis har gjort på Hvidovre Hospital. Øgede krav og støtte til ledelsen For at skabe den nødvendige kulturforandring med øget fokus på tilstedeværelse og anerkendelse af de velfungerende arbejdspladser, er det nødvendigt at understøtte ledelsen. Vi har aldrig haft mere viden om ledelse af medarbejdere end nu både teoretisk viden og bred praktisk indsigt i betydningen af relationen mellem ledelse og medarbejdere. Vi ved, at ledelse gør en forskel også på bundlinien. Således er det også dokumenteret, at ledelse er en væsentlig nøgle til at nedbringe sygefraværet. Lederne er de vigtigste kulturbærere og derfor vil Odense Kommune understøtte sine ledere. Lederne har ansvar for at sikre høj tilstedeværelse på lige fod med en god økonomi. Odense Kommune vil derfor endnu tydeligere støtte lederne i at være gode ledere bl.a. ved at yde rådgivning og vejledning og ved at stille redskaber til rådighed. Der er flere gode erfaringer med, at en fokuseret ledelsesmæssig indsats har en positiv effekt på nedbringelse af sygefravær. Et eksempel er 12 arbejdspladser i Børn og Ungeforvaltningen (4 skoler og 8 børnehuse) som har arbejdet systematisk med social kapital som er et redskab og derigennem opnået en nedbringelse af det korte fravær fra 16,1 til 5,2 dage pr. medarbejder. Et andet eksempel er fra Holbæk Kommune, hvor ansættelse af ledere til samtlige distrikter i Ældreplejen kombineret med fokus på nærledelse og medarbejderinvolvering har mere end halveret sygefraværet på 1½ år. Der er derfor behov for tættere at kunne give lederne indsigt i den ledelsesmæssige performance. Det kan være gennem måling af en række performanceindikatorer inden for fx arbejdsmiljø, ledelseskvalitet og økonomi. Til brug for det vil det være nødvendigt at gennemføre trivselsmålinger minimum 1 gang årligt frem for det nuværende krav om minimum hvert 3. år. Derudover kan der være behov for at igangsætte initiativer såsom: Alle ledere udøver dygtig personaleledelse jf. eksemplerne på konkrete handlinger ovenfor Alle ledere arbejder systematisk med social kapital Alle ledere bruger regelmæssigt og systematisk LIS til støtte for deres personaleledelsesopgave Krav om afskedigelse af langtidssyge med aftale om jobgaranti inden for 1 år (partnerskabsaftaler) Modeller for ledelsesmæssig vidensdeling blandt ledere med hhv. højt og lavt sygefravær eller høj og lav social kapital (trivselsundersøgelsen) - eksempelvis jobrotation, udlån, sidemandsoplæring og coaching. Et korps af rådgivere, der støtter op om den enkelte leder Omplacering eller afskedigelse af ledere, der gentagende gange scorer under baseline i trivselsundersøgelsen eller i årlige performancemålinger. Der skal med andre ord generelt sættes fokus på ledelseskvaliteten og grundlaget for ledelse i Odense Kommune, hvilket er helt i tråd med Odense Kommunes ny velfærdsdagsorden Ny Virkelighed Ny Velfærd. Udvidelse og monitorering af Odense Kommunes sundhedsordning Som før nævnt vil flere af tiltagene kunne håndteres i regi af den nye sundhedsordning. Den 4. februar 2011 besluttede Hovedudvalget, at medarbejderne i Odense Kommune tilbydes en sundhedsordning bestående af følgende elementer: 4

5 individuel behandling af medarbejdere i Odense Kommune opfølgende holdtræning på individuel behandling ergonomisk vejledning kostvejledning sundhedstjek (måling af blodtryk, kolesterol, blodsukker, taljemål, fedtprocent, BMI og kondital) coaching i forhold til stress, mobning, konflikthåndtering mm. Ordningen er budgetteret til at koste 6,65 mio. kr. og er der er aktuelt indgået aftale med Previa Sundhed A/S som leverandør. For at opnå en større effekt af sundhedsordningen, kan ordningen udvides, således at sundhedstjekket ligeledes indeholder en hjerte/lungetest (screening for KOL) samt temperaturmåling. Prisen for tillægsydelsen skal undersøges ved leverandøren, men det forventes ikke, at udvidelsen vil give nævneværdige meromkostninger, da der i aftalen er afsat 1 time til et sundhedstjek, og de 2 supplerende tests vil forventelig kunne gennemføres indenfor den afsatte tid. Sundhedstjekket har til formål at opspore tidlig udvikling af livstruende sygdomme såsom blodpropper og hjerneblødninger samt sikre en tidlig opsporing af kroniske sygdomme, inden de udvikler sig til komplekse lidelser. Såfremt sundhedstjekket viser indikation på eller mistanke om sygdom opfordres medarbejderen til at søge egen læge. Derfor vil det blive en ledelsesmæssig forpligtelse at tilbyde medarbejdere med mere en 5 sygedage et sådant sundhedstjek. Såfremt dette ledelseskrav indføres, skal der indgås aftale med Previa Sundhed A/S om, at sundstjekket ligeledes kan rekvireres af lederne til individuelle formål. Sundhedsordningen vil blive effektmålt af en sundhedskoordinator ansat til formålet. Derudover er der indgået aftale med en Ph.d.-studerende fra SDU om at udvikle metoder til evaluering af indsatser i forhold til nedbringelse af sygefravær. Som supplement hertil skal der stilles krav til lederne om indberetning af data i trivsels- og arbejdsmiljøsystemet Safetynet med monitorering i LIS (Odense Kommunes LedelsesInformationsSystem). Det kan fx være notering af de tiltag, der iværksættes i lederens afdeling afdelingsvist og individuelt. På den måde understøttes lederne i at have fokus på sundhedsordningen og ordningens udbredelse og anvendelse dokumenteres. Desuden giver en monitorering den ledelsesunderstøttende organisation viden om, hvilke ledere, der har brug for hjælp og til hvad. Fysisk aktivitet i arbejdstiden Odense Kommune har mange medarbejdere med stillesiddende funktioner. Ud over den direkte støtte til de medarbejdere, der har en alvorlig sundhedstilstand, foreslås det generelt at fremme øget fysisk aktivitet ved, at der stilles pendlercykler til rådighed (koncept svarende til bycyklerne, hvor der er nem tilgang til cykler og det er muligt at efterlade cyklen ved ankomststed), således at ansatte i Odense Kommune tilskyndes til at cykle til møder i arbejdstiden frem for at tage en taxa eller benytte egen bil mellem arbejdsstederne i Odense Kommune. Hvad sker der, hvis projektet ikke gennemføres Det er usikkert hvilken effekt den vedtagne sundhedsordning vil få i forhold sygefraværet i Odense Kommune. Som led i indførelse af ordningen er der ansat en sundhedskoordinator, hvis opgave bl.a. er at 5

6 afdække dette. Mange undersøgelser peger på, at ledere er kulturbærere, og at et godt psykisk arbejdsmiljø er båret af dygtig og kompetent ledelse. Uden det stærke ledelsesmæsige fokus, må der således forventes en begrænset effekt på sygefraværet og dermed indhøstes de anslåede gevinster ikke. Det vil i sidste ende betyde et øget arbejdspres på de enkelte arbejdspladser, idet man ikke får gevinsten af øget arbejdskraft, som følge af færre sygedage. Forventede økonomiske omkostninger og gevinster De forventede økonomiske omkostninger og gevinster opgøres i de to efterfølgende bokse. Brug de foreslåede typer af omkostninger og gevinster, hvor de giver mening og tilføj nye, hvis der er behov for det. Benyt knappen: ovenfor i Words menu til at beregne totaler. Du skal afslutte med at klikke på knappen, hver gang du har foretaget ændringer i opgørelserne for at få det korrekte resultat. Uddyb med forudsætningerne bag opgørelsen af omkostninger og gevinster enten i noter og/eller i den efterfølgende særskilte boks til angivelse af forudsætningerne. Udgifter til medarbejdertimer opgøres så præcist som muligt ved at multiplicere antal timer med de aktuelle faggruppers timeløn (inkl. feriepenge, pension m.v.). Hvis ikke timelønnen kendes anvendes en timesats på kr. 260, som er et skøn fra Odense Kommunes lønfunktion over konsulenters gennemsnitlige timeløn. Forventede økonomiske omkostninger (for år ) År 1 År 2 År 3 År 4 I alt Anlæg (udvikling og implementering) Røgfri arbejdstid Rygestopkonsulent til bl.a projektgennemførelse, koordinering af rygestopkurser og rådgivning. Formidling og information (f.eks. annoncer, udstillings- og uddelingsmaterialer) Tilskud til rygestoppræparater Udgifter til vikarer (når medarbejdere skal på rygestop i arbejdstiden) Rygestopkurser v. ekstern leverandør I alt Øvrige tiltag Kommunal medfinansiering af lægebesøg Rådgivning, vejledning og støtte af ledere Målrettet indsats overfor ledere Motion i arbejdstiden for udvalgte

7 medarbejdere Bonus til medarbejdere med lavt sygefravær Trivselsundersøgelse, årligt Cykler til medarbejdere i udkørende funktioner Pendlercykler I alt Øk. omkostninger i alt Forventede økonomiske gevinster I alt Nedbringelse af sygefravær med 5 dage Øk. gevinster i alt Forventet økonomiske gevinster, netto I alt I alt Ikke-økonomiske gevinster Serviceforbedringer for borgere Med projektet vil borgerne møde sundere medarbejdere i Odense Kommune både i forhold mental sundhed og fysisk sundhed i form af øget trivsel og bedre helbred. Det giver en mere stabil arbejdskraft og dermed øget kontinuitet i sagsbehandling og service. Forbedrede arbejdsvilkår for medarbejdere Projektet vil forbedre det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne og de vil blive tilbudt en lang række initiativer, der kan fremme deres sundhed. Det vil af mange blive opfattet som en attraktiv arbejdsplads. Andre ikke økonomiske gevinster Øget stabilitet hos medarbejderne er med til at skabe øget trivslen på arbejdspladsen. Udenlandske undersøgelser viser, at en del af de medarbejdere, der ryger, vil benytte den røgfri arbejdstid som anledning til at holde op med at ryge eller sænke deres samlede tobaksforbrug. Det vil have en umiddelbart positiv effekt på deres helbred. Effekten på medarbejdernes sundhed vil være massiv. Udenlandske undersøgelser viser, at eksempelvis risikoen for hjerteanfald og blodpropper falder markant inden for det første år, og på længere sigt vil rygestop give færre tilfælde af kræft. 7

8 Ikke-økonomiske forringelser Serviceforringelser for borgere Projektet skaber ingen serviceforringelser for borgerne Forringede arbejdsvilkår for medarbejdere Nogle af initiativerne i projektet vil opfattes som indgriben i den personlige frihed, idet der med projektet vil blive større opmærksomhed på og øgede forventninger til, at medarbejdere i Odense Kommune tager ansvar for egen sundhed. Det må forventes, at det af nogle vil blive opfattet som en mindre attraktiv arbejdsplads. Der må forventes mange reaktioner på forslaget om røgfri arbejdstid, men udenlandske erfaringer viser, at de primært vil komme fra et lille mindretal. De samme erfaringer gjorde Odense Kommune sig i 2007, hvor loven om røgfri miljøer blev indført og det blev besluttet, at ansatte og borgere i Odense Kommune ikke længere måtte ryge i kommunens bygninger. Erfaringen viser også, at modstanden mod forandringer er kortvarige. Andre ikke økonomiske forringelser Forudsætninger for opgørelsen af de forventede omkostninger og økonomiske gevinster Kort om forudsætningerne bag de opgjorte omkostninger og gevinster. Det indgår følgende forudsætninger i beregningerne: Økonomiske omkostninger: Røgfri arbejdstid Det er forudsat i beregningerne, at der i Odense Kommune er godt månedslønnede ansatte. Blandt de ansatte er der der er ansat med mulighed for at flexe ud i løbet af en arbejdsdag. Det forudsat, at 21,5 % af medarbejderne ryger. Tallet kommer fra de regionale sundhedsprofilundersøgelser, og er andelen af den voksne befolkning i Odense, som ryger. Det er et konservativt skøn i forhold til andel af rygere blandt medarbejdere i Odense Kommune, kvinder ryger mere end mænd (i OK er 75 % af de ansatte kvinder), og folk med kortere uddannelse ryger mere end folk med lang uddannelse (i OK er der en overvægt af ansatte med kort uddannelse). Med afsæt i de tal, estimeres det, at Odense Kommune har rygere blandt personalet. Rygere har et højere sygefravær end ikke-rygere. Bl.a. har Statens Institut for Folkesundhed undersøgt, at rygere, der rygere mere end 15 cigaretter om dagen, har gns. 3 sygedage mere om året end ikke-rygere. Det svarer til ekstra sygedage om året, som følge af rygning. Til koordinering, rådgivning mm forventes et tidsforbrug på 1 konsulentstilling i 2012 og overslagsårene svarende til en årlig lønsum på kr. incl. 10% i overhead. Udgifter til rygestoppræparater tager udgangspunkt i, at der ydes et tilskud på halvdelen af udgifterne på 900 kr. for en behandling i 3 mdr. Det forventes, at 25% af medarbejdere, der ryger, ønsker rygestoppræparater i 2012, 20% i 2013, 10% i 2014 og 5% i På baggrund af erfaringer fra bl.a. Fyns Amt ved indførelse af røgfri arbejdstid i 2005, forventes det, at 10% af de medarbejdere, der ryger, vil deltage i rygestopkurser. Et rygestopkursus koster ca kr. pr. deltager og tager i gennemsnit cirka 10 timer. I den tid medarbejderen deltager i rygestopkurser, skal medarbejderen erstattes af vikar. Vikarlønningerne vil variere afhængig af faggruppe og tilgang til vikarer. I beregningerne regnes med en forholdsvis høj vikarløn på 300 kr./timen. Der skal derfor afsættes følgende til 8

9 vikarlønninger: 3225 x 10% x 10 timer x 300 kr./time = kr. Det forudsættes, at der deltager 10 procent i 2012, 8 procent i 2013, 5 procent i 2014 og 3 procent i Kommunal medfinansiering af lægebesøg: Det skønnes, at 20% af medarbejderne deltager i sundhedsordningen, hvoraf 10% vil søge læge en gang som følge af sundhedsordningen. Kommunal medfinansiering per lægebesøg: 10% af ca. 150 kr. Rådgivning, vejledning og støtte af ledere Etablering af taskforce på 3 rådgivere til en gennemsnitlig årsløn på kr. inkl. overhead på 10%. Målrettet indsats overfor ledere: Kompetenceudvikling af ledere indfases med en anslået udgift på kr. pr. leder det første år, 5000 kr. pr. leder i 2013 og kr. i 2014 o 2015 for i alt ledere. Motion i arbejdstiden for udvalgte medarbejdere 6% af alle medarbejdere antages at ville gøre brug af dette tilbud (borgere med 3-5 risikofaktorer, Sundhedsprofilen 2010, s. 248) Denne andel forventes reduceret med 1 % hvert af de følgende år. Lønudgifter til medarbejderne: i gennemsnit 30 minutter per dag i 3 måneder om året (216/4) om året á 220 kr. per time Bonus til medarbejdere uden en sygedag Medarbejdere uden en sygedag i løbet af et år får en bonus på kr. Antagelse at 21% af medarbejderne ikke har noget sygefravær i løbet af et år svarede til det faktiske antal for I de efterfølgende år antages dette antal at stige grundet øget fokus på sygefraværet, således at andelen vil stige med 2-4% de følgende år. Trivselsundersøgelse hvert år frem for hvert 3. år. Anslår et merforbrug på 3 måneders (13 uger) lønudgifter á 260 kr. Omkostninger til vedligeholdelse og uddannelse i værktøjet afholdes i den nuværende 3-årige trivselsundersøgelse, men der kan eventuelt være behov for yderligere. Pendlercykler til medarbejderne Etablering af en pendlercykelordning med 20 cykler af en levetid på 4 år, og med opsparing i overslagsårende mhp geninvestering efter 4 år. En anskaffelsespris pr cykel på kr. samt løbende vedligeholdelse på kr. per cykel. De øvrige tiltag for at nedbringe sygefraværet kan være forbundet med omkostninger for kommunen, men da omfang og størrelsesorden er forbundet med meget stor usikkerhed, og til dels afhænger af en række andre forhold, som ikke nødvendigvis har direkte sammenhæng til sygefraværet, indgår de ikke i business casen. Det drejer sig om omkostninger til: - udvidelse af den eksisterende sundhedsordning med ekstra lægetjek, psykologsamtaler og øget brug af trænere/rådgivere - afskedigelse og ansættelse af medarbejdere og ledere - øget håndhygiejne - øget vaccinationsindsats, og - mulighed for at arbejde hjemmefra. 9

10 Økonomiske gevinster Nedbringelse af sygefravær med 5 dage: månedslønnede 3 med en timelønsudgift på 220 kr. En akkumulerende effekt på 2 sygedage i år 2012, 3 i år 2013 og 5 sygedage i år Ansættelsesstedet får en lønrefusion for medarbejdere med mere end 30 dages sygdom (lovændring per 1. januar 2012 gør at de tidligere 21 dage ændres til 30 dage). Refusion af lønudgiften for medarbejdere indgår ikke i beregningerne, idet det samlet set for hele Odense Kommune både vil være en udgift (som myndighed) og en indtægt (som arbejdsgiver). Alle sygemeldte månedslønnede medarbejdere får fuld løn under sygdom. 10

11 Finansiering Her beskrives finansieringsform, evt. fordelingsnøgle og fordeling af omkostninger samt udmøntning, jævnfør nedenstående: Finansiering af projektet: Det angives, hvordan projektet finansieres under såvel anlæg som drift. Der kan være tale om følgende finansieringsformer: ekstern finansiering, politisk vedtaget finansiering, interne puljer, indtægtsdækket virksomhed, decentrale budgetter mv. Hvis der er tale om decentrale budgetter skal der evt. angives en fordelingsnøgle. Fordelingsnøgle: Fordelingsnøgle angives for drift og anlæg, hvis der er tale om finansiering af decentrale budgetter. Eksempler på fordelingsnøgler: efter forbrug, antal fuldtidsstillinger, antal brugere, antal administrative medarbejdere, budgetandel eller lønsum, ligelig fordeling mellem forvaltningerne (1/5). Udmøntning: For alle fordelingsnøgler gælder, at de kan udmøntes efter forskellige metoder. Det kan f.eks. være budgettilpasning (en gang for alle også overslagsårene) eller løbende budgettilpasning (opkræves efter regning) Fordeling af omkostninger: Hvis der er tale om finansiering via decentrale puljer skal omkostningernes fordeling mellem f.eks. forvaltningerne/afdelingerne angives for henholdsvis anlæg og drift. Eksempel: Projektets anlægsudgifter på x kr. finansieres af pulje i BMF. De årlige driftsudgifter på y kr. fordeles ligeligt mellem de 5 forvaltninge, og finansieres derved af en intern pulje. De årlige driftsudgifter udgør således z kr. pr. forvaltning. Opfølgning på Business Casen Indikatorer på opnåelsen af de forventede gevinster/effekter (én tabel pr. indikator) Indikator Mål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Hvem er ansvarlig for måling? Faktisk måling Handlingsplan ifald målingen ligger uden for det forventede Risici Risiko Konsekvens lav mid del Sandsynlighed høj lav mid del høj Handlinger/håndtering af identificeret risiko Ejerskab Hvem er overordnet ansvarlig for (ejer af) BC: - i projektperioden - ifm. drift 11

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gravid på job 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger: Navn: Birgitte Holbech E-mail: birhol@aarhus.dk Telefon: 41855180 Arbejdssted: Personaleudvikling,

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Version 02, den 04.10. 2011

Version 02, den 04.10. 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehave, Saugstedvang, Sundbrinken og Ringgården Alternativt Børnebakkehus, Toftegårdens

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Rudersdal Kommune Ældreområdet. Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads. KL s ledertræf 17.09.2009

Rudersdal Kommune Ældreområdet. Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads. KL s ledertræf 17.09.2009 Rudersdal Kommune Ældreområdet Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads KL s ledertræf 17.09.2009 Hvorfor er vi her i dag? Hvad skal der til, for at et medarbejder - rettet udviklingsprojekt bliver

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-101 Effektivisering på alle fagområder Politikområde Tværgående I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgetprocessen foreslog administrationen, at der som noget nyt udarbejdes et forslag om en

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik Slagelse Kommunes Personalepolitik Side 2 Slagelse Kommunes Personalepolitik Forord Slagelse Kommune er en organisation, der med afsæt i værdigrundlaget, har fokus på at skabe attraktive arbejdspladser

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sundhedsordning og andre personalegoder

Sundhedsordning og andre personalegoder Sundhedsordning og andre personalegoder Organisation og Personale Side 1 af 5 I centrale aftaler er der sat fokus på medarbejdernes trivsel og sundhed. Således er det aftalt i KTO-forliget 2008, bilag

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Investering i øget virksomhedssamarbejde og STU

Investering i øget virksomhedssamarbejde og STU Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2014 Investering i øget virksomhedssamarbejde og STU Provenuet fra øget virksomhedsindsats anvendes til

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Årsberetning for Sundhed & Trivsel

Årsberetning for Sundhed & Trivsel Årsberetning for Sundhed & Trivsel 2014 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Vi laver gode resultater!... 3 80 pct. ønsker mere indblanding fra arbejdsgiver... 4 Statistik... 4 Fysioterapi... 4 Psykoterapi...

Læs mere

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser v. Personalekonsulent Lærke Gelineck Berg og Fælles-AMR Rikke Gierahn Andersen Inspiration - videndeling

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser Sundhedsfremme Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser 17 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA

Læs mere

Opfølgning på puljen til "Det gode arbejdsliv" 2010

Opfølgning på puljen til Det gode arbejdsliv 2010 Til Økonomiudvalget Hovedudvalget Postadresse: HR Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 Fax: 46 31 32 52 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskildekom.dk Opfølgning på puljen til "Det

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Risikostyringskonference 2013. Struer Kommune, 96 84 84 94 struer@struer.dk, www.struer.dk

Risikostyringskonference 2013. Struer Kommune, 96 84 84 94 struer@struer.dk, www.struer.dk Risikostyringskonference 2013 1 Tidlig trivselsindsats kan ses på bundlinjen Daglig arbejdsmiljøleder Britt Harpøth Trivsels- og arbejdsmiljøkonsulent Gitte Pagter 2 Lidt om Struer Kommune 22.000 indbyggere,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere