UDKAST TIL. Business Case for nedbringelse af Odense Kommunes sygefravær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST TIL. Business Case for nedbringelse af Odense Kommunes sygefravær 25.08.2011"

Transkript

1 ODENSE KOMMUNE (der findes en særskilt skabelon til digitaliseringsprojekter) UDKAST TIL Business Case for nedbringelse af Odense Kommunes sygefravær Samlet konklusion Budgetanalyserne på sundhedsområdet har vist, at der vil være en positiv businesscase i at nedbringe Odense Kommunes årlige gennemsnitlige sygefravær med 5 dage pr. medarbejder over budgetperioden. Businesscasen viser, at der er et besparelsespotentiale på op til 96 mio. kr. årligt alt afhængig af, hvilke og hvor omfattende investeringer, der gennemføres for at understøtte realiseringen af målet. Det skal ske gennem fokus på tilstedeværelse, anerkendelse af arbejdspladser med høj trivsel og ved at understøtte det sunde valg. For at nå målet er det nødvendigt at sætte bredt ind. Derfor foreslås en række forskellige initiativer i businesscasen alle baseret på viden om effekt. Det er dog ikke muligt at angive en konkret sammenhæng mellem de forskellige initiativer og forventet effekt, så derfor vil den konkrete besparelse først vise sig, når der har været gennemført en operationalisering af initiativerne. I det arbejde vil det være vigtigt, at sikre plads til dialog i organisationen og en bred involvering af MED- og arbejdsmiljøorganisationerne. Da lederne er omdrejningspunktet for mange af initiativerne, er det ligeledes et succeskriterie, at implementeringen forankres i topledelsen, dvs. i Strategisk Lederforum. Baggrund Businesscasen er udarbejdet som led i Odense - En ny virkelighed: Sundhed, der skal bidrage til et behov for et samlet provenu på 100 mio. kr. til budget Businesscasen er udarbejdet med afsæt i Økonomiudvalgets effektstyringsoplæg på sundhedsområdet og beror derfor på en identificering af sundhedsområdets største økonomiske udfordringer samt viden om effekt på området. Der er store omkostninger forbundet med sygefravær både for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundet. Ud over de menneskelige omkostninger, som følger af sygdom, fravær fra fællesskabet og tab i indkomst, skal der lægges udgifter til sygedagpenge og løn samt udgifter til sundhedssektoren og værdien af det arbejde, som ikke bliver udført, fordi medarbejderen er syg. I Odense Kommune var det gennemsnitlige årlige sygefravær pr. medarbejder 18 dage 1 i Til sammenligning var sygefraværet i Århus og København henholdsvis 15,7 og 17,3 årlige sygedage pr. medarbejder og i Esbjerg og Aalborg var det henholdsvis 15,9 og 24,5 årlige sygedage pr. medarbejder. Landsgennemsnittet var i 2010 på 16,8 årlige sygedage pr. medarbejder. Der er grænser for hvor langt sygefraværet kan bringes ned. I Odense Kommune ønsker vi en arbejdsplads og en kultur, der motiverer de raske medarbejdere til at møde op og giver plads til, at de syge medarbejdere bliver hjemme. Vi ønsker en attraktiv arbejdsplads, der både rummer tolerance og mangfoldighed. Det gør vi dels for at påtage os et socialt medansvar og dels for at fremme kreativitet og 1 Opgjort som antal kalenderdage i LIS. 1

2 innovation på arbejdspladserne. Forskning viser, at sygefravær er en kompleks størrelse. Statistikker viser eksempelvis, at byboere er mere syge end dem, der bor uden for byerne, at kvinder er mere syge end mænd, og at lavtuddannede er mere syge end højtuddannede. Derfor er det også misvisende, at sygefravær alene tilskrives forhold på arbejdspladsen. Udenlandsk forskning 2 peger på, at hovedparten af sygefravær skyldes uspecificerede symptomer, der ikke kan forklares medicinsk. Påvirkningsfaktorerne kan inddeles i tre kategorier: Normer i samfundet: Holdninger til sygefravær og hvornår man sygemelder sig Arbejdspladsen: Fysisk og psykisk arbejdsmiljø og ledelse Det enkelte individ: Helbred og livssstilsfaktorer Forskning viser, at det er de tre vigtigste påvirkningsfaktorer i forhold til livsstil er tilgængelighed, synlighed og variation. Som samfund og som arbejdsplads kan der sættes rammer for alle tre faktorer og derigennem understøtte en sund livsstil. En af de store livsstilsudfordringer er rygning. Rygning er den absolut største risikofaktor for folkesundheden, og det en af de væsentligste årsager til kommunernes store udgifter til sundhedsvæsenet. Undersøgelser viser, at rygere har op til 3 sygedage mere end ikke-rygere om året. 3 Til trods for, at sygefravær har været et fokusområde i Odense Kommune i flere år og mange gode sundhedsfremmende og ledelsesunderstøttende initiativer er blevet sat i gang, er sygefraværet imidlertid kun faldet med 2 dage pr. medarbejder siden Undersøgelser peger da også på, at generelle sundhedsfremmende indsatser kun har begrænset effekt på sygefraværet derfor skal der mere fokuserede indsatser til. Som led i det skal der i højere grad vises en anerkendelse af alle dem, som hver dag passer deres arbejde og bidrager til, at deres arbejdsplads er et rart sted at være. Erfaringer fra Holbæk Kommune viser, at det er muligt at nedbringe sygefraværet med 20% over en 2- årig periode via ledelsesinformationssystemer, uddannelse og kompetenceudvikling af ledere, samt kulturændringer i organisationen. 4 Røgfri arbejdstid er ikke noget ukendt fænomen. I det sidste år inden strukturreformen indførte Vejle Amt røgfri arbejdstid for alle ansatte med succes. Vores nabolande er også godt med; således har halvdelen af de svenske kommuner indført røgfri arbejdstid (inkl. eks. Gøteborg og Stockholm). 5 Desuden peger den landspolitiske sundhedsdebat i retning af, at det er noget man vil se på i de kommende år, når loven om røgfri miljøer skal evalueres. Kort projektbeskrivelse Businesscasen tager udgangspunkt i et resultatmål om at nedbringe det årlige gennemsnitlige sygefravær med 5 (kalender)dage pr. medarbejder svarende til 228 årsværk og 123,5 mio. kr., brutto indenfor budgetperioden Formålet er at skabe et grundlag for, at endnu flere kan varetage deres arbejde; dvs. fremme tilstedeværelsen blandt medarbejderne i Odense Kommune. Nettogevinsten vil variere alt afhængig af den konkrete sammensætning af initiativer. Den forslås indfaset med et fald på 2 dage i 2012, 3 dage i 2013, 5 dage i 2014 og Kilde: Work enviroment factors associated with longterm sickness absence and return to work 3 Kilde: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, SIF 2006, s Kilde: 5 Kilde: 2

3 For at realisere det mål er der behov for en ny retning og en ny tilgang i arbejdet med sygefravær. Det bliver nødvendigt at bygge videre på personaleledelsesmæssige normer og praksisser i Odense Kommune, der fremme og styrker tilstedeværelse. Odense Kommunes vil fortsat være en rummelig og omsorgsfuld arbejdsplads, men det vil være på en anden måde. Hurtig hjælp og støtte skal sikre, at medarbejdere får kortere sygeforløb og færre sygemeldinger og sundhedsfremmende rammer skal understøtte det sunde valg derigennem ydes omsorg for medarbejdernes sundhed og trivsel. Blandt de initiativer, der vil være behov for at igangsætte er: 1. Når en medarbejder har 5 sygedage skal lederen sikre, at medarbejderen enten får et gratis sundhedstjek eller en samtale med en psykolog for at sikre forebyggelse eller opsporing af alvorlige sygdomme både fysisk og psykisk. 2. Tæt ledelsesmæssig opfølgning for at sikre en disponering af opgaver, dialog og konsekvens 3. Forbud mod at ryge i arbejdstiden 4. Medarbejdere, der er i så dårlig fysisk form, at det truer deres liv, gives i en periode op til 30 minutters gratis motion dagligt i arbejdstiden samt kostvejledning. 5. Der sættes særskilt fokus på at få langtidssygemeldte hurtigere tilbage i arbejde bl.a. ved at stille de nødvendige redskaber til rådighed eller ved at tilpasse arbejdsopgaverne til medarbejdernes aktuelle formåen. Derudover skal der arbejdes med en positiv incitamentsstruktur gennem bl.a.: Bonus, honorering af afdelinger, teams og medarbejdere, der har mindre end gennemsnitlig 5 sygedage og et positivt psykisk arbejdsmiljø/høj social kapital Øget håndhygiejne Udvalgt vaccinationsindsats Sunde kantiner Mulighed for at arbejde hjemmefra i de tilfælde, hvor medarbejdere har en reel mulighed for at udføre sit arbejde som det fx kan være tilfældet ved en forvredet fod eller barns sygdom. I sådanne tilfælde kan fx PC med mobilt internet stilles til rådighed. Den konkrete oprationalisering af tiltagene vil ske i et tæt samspil med og en bred involvering af organisationen. Nogle af tiltagene kan håndteres gennem en udvidelse af Odense Kommunes sundhedsordning, der netop er indgået aftale om og som er under implementering. Hvis sundhedsordningen skal have en effekt, er det en forudsætning at den bliver brugt. Derfor vil også være nødvendigt at sikre en monitorering af brugen af ordningen. Forbud mod at ryge i arbejdstiden At indføre røgfri arbejdstid i hele Odense Kommune vil medføre, at de ansatte i Odense Kommune ikke må ryge i arbejdstiden; herunder ikke flexe ud for at ryge og heller ikke ryge, når de opholder sig andre steder end på deres faste arbejdsplads som fx er tilfældet under transporten til og fra en borger eller mellem møder. Frem til indførslen af den røgfri arbejdstid, skal der sættes massivt ind med rygestoptilbud til de ansatte, ligesom der bør tilbydes rygestoppræparater i en overgangsperiode. Hvis indsatsen med røgfri arbejdstid skal have den nødvendige effekt, er det nødvendigt at der 3

4 ledelsesmæssigt om nødvendigt vedvarende og vedholdende følges op. Spændvidden kan med fordel aftales med de faglige organisationer, som man eksempelvis har gjort på Hvidovre Hospital. Øgede krav og støtte til ledelsen For at skabe den nødvendige kulturforandring med øget fokus på tilstedeværelse og anerkendelse af de velfungerende arbejdspladser, er det nødvendigt at understøtte ledelsen. Vi har aldrig haft mere viden om ledelse af medarbejdere end nu både teoretisk viden og bred praktisk indsigt i betydningen af relationen mellem ledelse og medarbejdere. Vi ved, at ledelse gør en forskel også på bundlinien. Således er det også dokumenteret, at ledelse er en væsentlig nøgle til at nedbringe sygefraværet. Lederne er de vigtigste kulturbærere og derfor vil Odense Kommune understøtte sine ledere. Lederne har ansvar for at sikre høj tilstedeværelse på lige fod med en god økonomi. Odense Kommune vil derfor endnu tydeligere støtte lederne i at være gode ledere bl.a. ved at yde rådgivning og vejledning og ved at stille redskaber til rådighed. Der er flere gode erfaringer med, at en fokuseret ledelsesmæssig indsats har en positiv effekt på nedbringelse af sygefravær. Et eksempel er 12 arbejdspladser i Børn og Ungeforvaltningen (4 skoler og 8 børnehuse) som har arbejdet systematisk med social kapital som er et redskab og derigennem opnået en nedbringelse af det korte fravær fra 16,1 til 5,2 dage pr. medarbejder. Et andet eksempel er fra Holbæk Kommune, hvor ansættelse af ledere til samtlige distrikter i Ældreplejen kombineret med fokus på nærledelse og medarbejderinvolvering har mere end halveret sygefraværet på 1½ år. Der er derfor behov for tættere at kunne give lederne indsigt i den ledelsesmæssige performance. Det kan være gennem måling af en række performanceindikatorer inden for fx arbejdsmiljø, ledelseskvalitet og økonomi. Til brug for det vil det være nødvendigt at gennemføre trivselsmålinger minimum 1 gang årligt frem for det nuværende krav om minimum hvert 3. år. Derudover kan der være behov for at igangsætte initiativer såsom: Alle ledere udøver dygtig personaleledelse jf. eksemplerne på konkrete handlinger ovenfor Alle ledere arbejder systematisk med social kapital Alle ledere bruger regelmæssigt og systematisk LIS til støtte for deres personaleledelsesopgave Krav om afskedigelse af langtidssyge med aftale om jobgaranti inden for 1 år (partnerskabsaftaler) Modeller for ledelsesmæssig vidensdeling blandt ledere med hhv. højt og lavt sygefravær eller høj og lav social kapital (trivselsundersøgelsen) - eksempelvis jobrotation, udlån, sidemandsoplæring og coaching. Et korps af rådgivere, der støtter op om den enkelte leder Omplacering eller afskedigelse af ledere, der gentagende gange scorer under baseline i trivselsundersøgelsen eller i årlige performancemålinger. Der skal med andre ord generelt sættes fokus på ledelseskvaliteten og grundlaget for ledelse i Odense Kommune, hvilket er helt i tråd med Odense Kommunes ny velfærdsdagsorden Ny Virkelighed Ny Velfærd. Udvidelse og monitorering af Odense Kommunes sundhedsordning Som før nævnt vil flere af tiltagene kunne håndteres i regi af den nye sundhedsordning. Den 4. februar 2011 besluttede Hovedudvalget, at medarbejderne i Odense Kommune tilbydes en sundhedsordning bestående af følgende elementer: 4

5 individuel behandling af medarbejdere i Odense Kommune opfølgende holdtræning på individuel behandling ergonomisk vejledning kostvejledning sundhedstjek (måling af blodtryk, kolesterol, blodsukker, taljemål, fedtprocent, BMI og kondital) coaching i forhold til stress, mobning, konflikthåndtering mm. Ordningen er budgetteret til at koste 6,65 mio. kr. og er der er aktuelt indgået aftale med Previa Sundhed A/S som leverandør. For at opnå en større effekt af sundhedsordningen, kan ordningen udvides, således at sundhedstjekket ligeledes indeholder en hjerte/lungetest (screening for KOL) samt temperaturmåling. Prisen for tillægsydelsen skal undersøges ved leverandøren, men det forventes ikke, at udvidelsen vil give nævneværdige meromkostninger, da der i aftalen er afsat 1 time til et sundhedstjek, og de 2 supplerende tests vil forventelig kunne gennemføres indenfor den afsatte tid. Sundhedstjekket har til formål at opspore tidlig udvikling af livstruende sygdomme såsom blodpropper og hjerneblødninger samt sikre en tidlig opsporing af kroniske sygdomme, inden de udvikler sig til komplekse lidelser. Såfremt sundhedstjekket viser indikation på eller mistanke om sygdom opfordres medarbejderen til at søge egen læge. Derfor vil det blive en ledelsesmæssig forpligtelse at tilbyde medarbejdere med mere en 5 sygedage et sådant sundhedstjek. Såfremt dette ledelseskrav indføres, skal der indgås aftale med Previa Sundhed A/S om, at sundstjekket ligeledes kan rekvireres af lederne til individuelle formål. Sundhedsordningen vil blive effektmålt af en sundhedskoordinator ansat til formålet. Derudover er der indgået aftale med en Ph.d.-studerende fra SDU om at udvikle metoder til evaluering af indsatser i forhold til nedbringelse af sygefravær. Som supplement hertil skal der stilles krav til lederne om indberetning af data i trivsels- og arbejdsmiljøsystemet Safetynet med monitorering i LIS (Odense Kommunes LedelsesInformationsSystem). Det kan fx være notering af de tiltag, der iværksættes i lederens afdeling afdelingsvist og individuelt. På den måde understøttes lederne i at have fokus på sundhedsordningen og ordningens udbredelse og anvendelse dokumenteres. Desuden giver en monitorering den ledelsesunderstøttende organisation viden om, hvilke ledere, der har brug for hjælp og til hvad. Fysisk aktivitet i arbejdstiden Odense Kommune har mange medarbejdere med stillesiddende funktioner. Ud over den direkte støtte til de medarbejdere, der har en alvorlig sundhedstilstand, foreslås det generelt at fremme øget fysisk aktivitet ved, at der stilles pendlercykler til rådighed (koncept svarende til bycyklerne, hvor der er nem tilgang til cykler og det er muligt at efterlade cyklen ved ankomststed), således at ansatte i Odense Kommune tilskyndes til at cykle til møder i arbejdstiden frem for at tage en taxa eller benytte egen bil mellem arbejdsstederne i Odense Kommune. Hvad sker der, hvis projektet ikke gennemføres Det er usikkert hvilken effekt den vedtagne sundhedsordning vil få i forhold sygefraværet i Odense Kommune. Som led i indførelse af ordningen er der ansat en sundhedskoordinator, hvis opgave bl.a. er at 5

6 afdække dette. Mange undersøgelser peger på, at ledere er kulturbærere, og at et godt psykisk arbejdsmiljø er båret af dygtig og kompetent ledelse. Uden det stærke ledelsesmæsige fokus, må der således forventes en begrænset effekt på sygefraværet og dermed indhøstes de anslåede gevinster ikke. Det vil i sidste ende betyde et øget arbejdspres på de enkelte arbejdspladser, idet man ikke får gevinsten af øget arbejdskraft, som følge af færre sygedage. Forventede økonomiske omkostninger og gevinster De forventede økonomiske omkostninger og gevinster opgøres i de to efterfølgende bokse. Brug de foreslåede typer af omkostninger og gevinster, hvor de giver mening og tilføj nye, hvis der er behov for det. Benyt knappen: ovenfor i Words menu til at beregne totaler. Du skal afslutte med at klikke på knappen, hver gang du har foretaget ændringer i opgørelserne for at få det korrekte resultat. Uddyb med forudsætningerne bag opgørelsen af omkostninger og gevinster enten i noter og/eller i den efterfølgende særskilte boks til angivelse af forudsætningerne. Udgifter til medarbejdertimer opgøres så præcist som muligt ved at multiplicere antal timer med de aktuelle faggruppers timeløn (inkl. feriepenge, pension m.v.). Hvis ikke timelønnen kendes anvendes en timesats på kr. 260, som er et skøn fra Odense Kommunes lønfunktion over konsulenters gennemsnitlige timeløn. Forventede økonomiske omkostninger (for år ) År 1 År 2 År 3 År 4 I alt Anlæg (udvikling og implementering) Røgfri arbejdstid Rygestopkonsulent til bl.a projektgennemførelse, koordinering af rygestopkurser og rådgivning. Formidling og information (f.eks. annoncer, udstillings- og uddelingsmaterialer) Tilskud til rygestoppræparater Udgifter til vikarer (når medarbejdere skal på rygestop i arbejdstiden) Rygestopkurser v. ekstern leverandør I alt Øvrige tiltag Kommunal medfinansiering af lægebesøg Rådgivning, vejledning og støtte af ledere Målrettet indsats overfor ledere Motion i arbejdstiden for udvalgte

7 medarbejdere Bonus til medarbejdere med lavt sygefravær Trivselsundersøgelse, årligt Cykler til medarbejdere i udkørende funktioner Pendlercykler I alt Øk. omkostninger i alt Forventede økonomiske gevinster I alt Nedbringelse af sygefravær med 5 dage Øk. gevinster i alt Forventet økonomiske gevinster, netto I alt I alt Ikke-økonomiske gevinster Serviceforbedringer for borgere Med projektet vil borgerne møde sundere medarbejdere i Odense Kommune både i forhold mental sundhed og fysisk sundhed i form af øget trivsel og bedre helbred. Det giver en mere stabil arbejdskraft og dermed øget kontinuitet i sagsbehandling og service. Forbedrede arbejdsvilkår for medarbejdere Projektet vil forbedre det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne og de vil blive tilbudt en lang række initiativer, der kan fremme deres sundhed. Det vil af mange blive opfattet som en attraktiv arbejdsplads. Andre ikke økonomiske gevinster Øget stabilitet hos medarbejderne er med til at skabe øget trivslen på arbejdspladsen. Udenlandske undersøgelser viser, at en del af de medarbejdere, der ryger, vil benytte den røgfri arbejdstid som anledning til at holde op med at ryge eller sænke deres samlede tobaksforbrug. Det vil have en umiddelbart positiv effekt på deres helbred. Effekten på medarbejdernes sundhed vil være massiv. Udenlandske undersøgelser viser, at eksempelvis risikoen for hjerteanfald og blodpropper falder markant inden for det første år, og på længere sigt vil rygestop give færre tilfælde af kræft. 7

8 Ikke-økonomiske forringelser Serviceforringelser for borgere Projektet skaber ingen serviceforringelser for borgerne Forringede arbejdsvilkår for medarbejdere Nogle af initiativerne i projektet vil opfattes som indgriben i den personlige frihed, idet der med projektet vil blive større opmærksomhed på og øgede forventninger til, at medarbejdere i Odense Kommune tager ansvar for egen sundhed. Det må forventes, at det af nogle vil blive opfattet som en mindre attraktiv arbejdsplads. Der må forventes mange reaktioner på forslaget om røgfri arbejdstid, men udenlandske erfaringer viser, at de primært vil komme fra et lille mindretal. De samme erfaringer gjorde Odense Kommune sig i 2007, hvor loven om røgfri miljøer blev indført og det blev besluttet, at ansatte og borgere i Odense Kommune ikke længere måtte ryge i kommunens bygninger. Erfaringen viser også, at modstanden mod forandringer er kortvarige. Andre ikke økonomiske forringelser Forudsætninger for opgørelsen af de forventede omkostninger og økonomiske gevinster Kort om forudsætningerne bag de opgjorte omkostninger og gevinster. Det indgår følgende forudsætninger i beregningerne: Økonomiske omkostninger: Røgfri arbejdstid Det er forudsat i beregningerne, at der i Odense Kommune er godt månedslønnede ansatte. Blandt de ansatte er der der er ansat med mulighed for at flexe ud i løbet af en arbejdsdag. Det forudsat, at 21,5 % af medarbejderne ryger. Tallet kommer fra de regionale sundhedsprofilundersøgelser, og er andelen af den voksne befolkning i Odense, som ryger. Det er et konservativt skøn i forhold til andel af rygere blandt medarbejdere i Odense Kommune, kvinder ryger mere end mænd (i OK er 75 % af de ansatte kvinder), og folk med kortere uddannelse ryger mere end folk med lang uddannelse (i OK er der en overvægt af ansatte med kort uddannelse). Med afsæt i de tal, estimeres det, at Odense Kommune har rygere blandt personalet. Rygere har et højere sygefravær end ikke-rygere. Bl.a. har Statens Institut for Folkesundhed undersøgt, at rygere, der rygere mere end 15 cigaretter om dagen, har gns. 3 sygedage mere om året end ikke-rygere. Det svarer til ekstra sygedage om året, som følge af rygning. Til koordinering, rådgivning mm forventes et tidsforbrug på 1 konsulentstilling i 2012 og overslagsårene svarende til en årlig lønsum på kr. incl. 10% i overhead. Udgifter til rygestoppræparater tager udgangspunkt i, at der ydes et tilskud på halvdelen af udgifterne på 900 kr. for en behandling i 3 mdr. Det forventes, at 25% af medarbejdere, der ryger, ønsker rygestoppræparater i 2012, 20% i 2013, 10% i 2014 og 5% i På baggrund af erfaringer fra bl.a. Fyns Amt ved indførelse af røgfri arbejdstid i 2005, forventes det, at 10% af de medarbejdere, der ryger, vil deltage i rygestopkurser. Et rygestopkursus koster ca kr. pr. deltager og tager i gennemsnit cirka 10 timer. I den tid medarbejderen deltager i rygestopkurser, skal medarbejderen erstattes af vikar. Vikarlønningerne vil variere afhængig af faggruppe og tilgang til vikarer. I beregningerne regnes med en forholdsvis høj vikarløn på 300 kr./timen. Der skal derfor afsættes følgende til 8

9 vikarlønninger: 3225 x 10% x 10 timer x 300 kr./time = kr. Det forudsættes, at der deltager 10 procent i 2012, 8 procent i 2013, 5 procent i 2014 og 3 procent i Kommunal medfinansiering af lægebesøg: Det skønnes, at 20% af medarbejderne deltager i sundhedsordningen, hvoraf 10% vil søge læge en gang som følge af sundhedsordningen. Kommunal medfinansiering per lægebesøg: 10% af ca. 150 kr. Rådgivning, vejledning og støtte af ledere Etablering af taskforce på 3 rådgivere til en gennemsnitlig årsløn på kr. inkl. overhead på 10%. Målrettet indsats overfor ledere: Kompetenceudvikling af ledere indfases med en anslået udgift på kr. pr. leder det første år, 5000 kr. pr. leder i 2013 og kr. i 2014 o 2015 for i alt ledere. Motion i arbejdstiden for udvalgte medarbejdere 6% af alle medarbejdere antages at ville gøre brug af dette tilbud (borgere med 3-5 risikofaktorer, Sundhedsprofilen 2010, s. 248) Denne andel forventes reduceret med 1 % hvert af de følgende år. Lønudgifter til medarbejderne: i gennemsnit 30 minutter per dag i 3 måneder om året (216/4) om året á 220 kr. per time Bonus til medarbejdere uden en sygedag Medarbejdere uden en sygedag i løbet af et år får en bonus på kr. Antagelse at 21% af medarbejderne ikke har noget sygefravær i løbet af et år svarede til det faktiske antal for I de efterfølgende år antages dette antal at stige grundet øget fokus på sygefraværet, således at andelen vil stige med 2-4% de følgende år. Trivselsundersøgelse hvert år frem for hvert 3. år. Anslår et merforbrug på 3 måneders (13 uger) lønudgifter á 260 kr. Omkostninger til vedligeholdelse og uddannelse i værktøjet afholdes i den nuværende 3-årige trivselsundersøgelse, men der kan eventuelt være behov for yderligere. Pendlercykler til medarbejderne Etablering af en pendlercykelordning med 20 cykler af en levetid på 4 år, og med opsparing i overslagsårende mhp geninvestering efter 4 år. En anskaffelsespris pr cykel på kr. samt løbende vedligeholdelse på kr. per cykel. De øvrige tiltag for at nedbringe sygefraværet kan være forbundet med omkostninger for kommunen, men da omfang og størrelsesorden er forbundet med meget stor usikkerhed, og til dels afhænger af en række andre forhold, som ikke nødvendigvis har direkte sammenhæng til sygefraværet, indgår de ikke i business casen. Det drejer sig om omkostninger til: - udvidelse af den eksisterende sundhedsordning med ekstra lægetjek, psykologsamtaler og øget brug af trænere/rådgivere - afskedigelse og ansættelse af medarbejdere og ledere - øget håndhygiejne - øget vaccinationsindsats, og - mulighed for at arbejde hjemmefra. 9

10 Økonomiske gevinster Nedbringelse af sygefravær med 5 dage: månedslønnede 3 med en timelønsudgift på 220 kr. En akkumulerende effekt på 2 sygedage i år 2012, 3 i år 2013 og 5 sygedage i år Ansættelsesstedet får en lønrefusion for medarbejdere med mere end 30 dages sygdom (lovændring per 1. januar 2012 gør at de tidligere 21 dage ændres til 30 dage). Refusion af lønudgiften for medarbejdere indgår ikke i beregningerne, idet det samlet set for hele Odense Kommune både vil være en udgift (som myndighed) og en indtægt (som arbejdsgiver). Alle sygemeldte månedslønnede medarbejdere får fuld løn under sygdom. 10

11 Finansiering Her beskrives finansieringsform, evt. fordelingsnøgle og fordeling af omkostninger samt udmøntning, jævnfør nedenstående: Finansiering af projektet: Det angives, hvordan projektet finansieres under såvel anlæg som drift. Der kan være tale om følgende finansieringsformer: ekstern finansiering, politisk vedtaget finansiering, interne puljer, indtægtsdækket virksomhed, decentrale budgetter mv. Hvis der er tale om decentrale budgetter skal der evt. angives en fordelingsnøgle. Fordelingsnøgle: Fordelingsnøgle angives for drift og anlæg, hvis der er tale om finansiering af decentrale budgetter. Eksempler på fordelingsnøgler: efter forbrug, antal fuldtidsstillinger, antal brugere, antal administrative medarbejdere, budgetandel eller lønsum, ligelig fordeling mellem forvaltningerne (1/5). Udmøntning: For alle fordelingsnøgler gælder, at de kan udmøntes efter forskellige metoder. Det kan f.eks. være budgettilpasning (en gang for alle også overslagsårene) eller løbende budgettilpasning (opkræves efter regning) Fordeling af omkostninger: Hvis der er tale om finansiering via decentrale puljer skal omkostningernes fordeling mellem f.eks. forvaltningerne/afdelingerne angives for henholdsvis anlæg og drift. Eksempel: Projektets anlægsudgifter på x kr. finansieres af pulje i BMF. De årlige driftsudgifter på y kr. fordeles ligeligt mellem de 5 forvaltninge, og finansieres derved af en intern pulje. De årlige driftsudgifter udgør således z kr. pr. forvaltning. Opfølgning på Business Casen Indikatorer på opnåelsen af de forventede gevinster/effekter (én tabel pr. indikator) Indikator Mål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Hvem er ansvarlig for måling? Faktisk måling Handlingsplan ifald målingen ligger uden for det forventede Risici Risiko Konsekvens lav mid del Sandsynlighed høj lav mid del høj Handlinger/håndtering af identificeret risiko Ejerskab Hvem er overordnet ansvarlig for (ejer af) BC: - i projektperioden - ifm. drift 11

Indsatsen består af en række tiltag, som skal bidrage til at nedbringe sygefraværet i Odense Kommunes.

Indsatsen består af en række tiltag, som skal bidrage til at nedbringe sygefraværet i Odense Kommunes. Sygefravær Indsatsen består af en række tiltag, som skal bidrage til at nedbringe sygefraværet i Odense Kommunes. Nøgletal og indikatorer Økonomisk effektmål År 2012 2013 2014 2015 Kr. 2012-pl 37.028.000

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Socialforvaltningens sygefraværspolitik

Socialforvaltningens sygefraværspolitik Dato: 27-10-2006 Sagsnr.: 312014 Dok.nr.: 1918126 Socialforvaltningens sygefraværspolitik Indledning Københavns Kommunes Socialforvaltning skal være en sund, attraktiv og velfungerende arbejdsplads. Vi

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gravid på job 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger: Navn: Birgitte Holbech E-mail: birhol@aarhus.dk Telefon: 41855180 Arbejdssted: Personaleudvikling,

Læs mere

Ny sygefraværsindsats i HORSENS KOMMUNE

Ny sygefraværsindsats i HORSENS KOMMUNE Ny sygefraværsindsats i HORSENS KOMMUNE Baggrund for den nye sygefraværsindsats Falck Healthcare udarbejder analyse af det samlede sygefravær i Horsens Kommune i 2007 Rapportens konklusion er, at det totale

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

April Sygefraværspolitik

April Sygefraværspolitik April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Strategi for sygefravær

Strategi for sygefravær Personalepolitik Strategi for sygefravær 2013-2016 September 2012 Formål Esbjerg Kommunes sygefraværsstrategi har som formål at understøtte den overordnede personalepolitiks mål om at tage vare på kommunens

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Agenda. Kort om Lån & Spar. Baggrund og mål for Bank i Bevægelse. Tiltag i Bank i bevægelse. Resultater for Bank i bevægelse.

Agenda. Kort om Lån & Spar. Baggrund og mål for Bank i Bevægelse. Tiltag i Bank i bevægelse. Resultater for Bank i bevægelse. Agenda Kort om Lån & Spar Baggrund og mål for Bank i Bevægelse Tiltag i Bank i bevægelse Resultater for Bank i bevægelse Spørgsmål Hvem er Lån & Spar? 400 medarbejdere Privatkunder og erhvervskunder Full-service-bank

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Lavt sygefravær hvad skal der til? Status, initiativer og mål

Lavt sygefravær hvad skal der til? Status, initiativer og mål Lavt sygefravær hvad skal der til? Status, initiativer og mål Titel på mødet kan skrives i dette felt side 2 Sygefravær er delt i 2 lige store dele: - kort og langt sygefravær Kort sygefravær = max. 28

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Rudersdal Kommune Ældreområdet. Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads. KL s ledertræf 17.09.2009

Rudersdal Kommune Ældreområdet. Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads. KL s ledertræf 17.09.2009 Rudersdal Kommune Ældreområdet Forebyggelsesprojekt Den attraktive arbejdsplads KL s ledertræf 17.09.2009 Hvorfor er vi her i dag? Hvad skal der til, for at et medarbejder - rettet udviklingsprojekt bliver

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Sund i job Dato: 15.01.13 Rettet af: SIHA Version: 12 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel. marts 2015 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Stabe NOTAT Til Økonomiudvalget Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice Indledning Økonomiudvalget blev

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Business Case for. Tidligere overgange. fra Dagpleje/vuggestue til børnehave. Version 01, den

Business Case for. Tidligere overgange. fra Dagpleje/vuggestue til børnehave. Version 01, den Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case for Tidligere overgange fra Dagpleje/vuggestue til børnehave Version 01, den 30.05.2011 Samlet konklusion I dag begynder børnene i

Læs mere

Notat til Sundheds og Omsorgsudvalget om arbejdsmiljø,

Notat til Sundheds og Omsorgsudvalget om arbejdsmiljø, Notat til Sundheds og Omsorgsudvalget om arbejdsmiljø, sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Side 1 af 7 Indledning Dette notat handler om, hvordan vi i Sundhed og Omsorg ser på og arbejder med arbejdsmiljø,

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Socialforvaltningens SYGEFRAVÆRSPOLITIK

Socialforvaltningens SYGEFRAVÆRSPOLITIK Socialforvaltningens SYGEFRAVÆRSPOLITIK 1 Indledning Københavns Kommunes Socialforvaltning skal være en sund, attraktiv og velfungerende arbejdsp lads. V i ønsker medarbejdere, som trives i deres job.

Læs mere

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Projekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse 2010-01-01 2012-12-31. Projektoplysninger

Projekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse 2010-01-01 2012-12-31. Projektoplysninger Projekt Projektets navn: Norddjurs - En sund kommune i bevægelse Starttidspunkt: 2010-01-01 Sluttidspunkt: 2012-12-31 Projektoplysninger Vælg projektets hovedformål: Initiativer vedrørende rygning, alkohol,

Læs mere

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen 1. Baggrund Byrådet har i budget 2014 besluttet følgende: Skanderborg Kommune ønsker at styrke en sundhedsfremmende indsats på den enkelte arbejdsplads med sigte

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Dette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget.

Dette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget. 11.03.2011 1 Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan 2011-2013 1. Indledning Dette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden 2011-2013. Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget. Arbejdsmiljøplanen

Læs mere

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende

Læs mere

Handleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser

Handleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Handleplan 2017 2018 Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Fremme røgfrie miljøer,

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2300 Jour. nr.: M0/2002/00901 Ref.:

Læs mere

AM Konferencen Skriv navn, titel Skriv sted, dato

AM Konferencen Skriv navn, titel Skriv sted, dato AM Konferencen 2016 Skriv navn, titel Skriv sted, dato Hanne Holm Andersen Seniorkonsulent sygefravær og fastholdelse 14 års konsulenterfaring indenfor arbejdsmiljø Tværfagligt forskningsprojekt om langtidssyge

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith

Læs mere

Økonomiudvalget har bestilt et uddybende notat om nedbringelsen af sygefravær på Københavns Kommunes arbejdspladser.

Økonomiudvalget har bestilt et uddybende notat om nedbringelsen af sygefravær på Københavns Kommunes arbejdspladser. Økonomiforvaltningen OKF 5.kontor NOTAT Dato: 02-02-2006 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 293663 Dok.nr.: 1759839 Sagsbeh. Ida Zimmer Mellentin Erik Steiness Nergaard Notat 5 - Notat om sygefravær Indledning

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Projekt social kapital skaber vi med borgerne - Den kærlig kommune i praksis 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Århus kommune

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

SUNDHEDSTJEK. fokus på medarbejdertrivsel

SUNDHEDSTJEK. fokus på medarbejdertrivsel SUNDHEDSTJEK fokus på medarbejdertrivsel et SUNDHEDSTEGN... når virksomheden tager medansvar for de ansattes sundhed og trivsel Tag del i medarbejdersundheden det betaler sig! Det moderne samfund med overflod

Læs mere

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter:

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter: 2. udmøntning af tilskudspuljen til iværksættelse af kommunalt og regionalt forankrede vægtstoprådgivere og nøglepersoner på særligt udsatte arbejdspladser Sundhedsstyrelsen udmønter nu ca. 21 mio. kr.

Læs mere

Forslag til anlægsønsker 2017

Forslag til anlægsønsker 2017 Budgetforslag, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Forslag til budgetreduktioner 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-136.000 kr. 680.000 kr. 0 kr. Forslag til budgetreduktioner:

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008 1 NOTAT Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / 2008 Jobcenter Ringsted August 2008 2 Der har i det seneste halve år været en dramatisk stigning i antallet af sygemeldte borgere i Ringsted Kommune.

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN 2015 2020 1 INDLEDNING Sundhed er individuelt og det skal være frivilligt at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Strategien skal skabe attraktive rammer, så

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere