JUTLANDIA. Historien om hospitalsskibet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JUTLANDIA. Historien om hospitalsskibet"

Transkript

1 Historien om hospitalsskibet JUTLANDIA»Det var i 1949 eller cirka deromkring; da der var krig i Korea.«Kim Larsens forbehold er passende, for Koreakrigen brød først ud i 1950, og Jutlandia stævnede først ud fra København i Men hyldestsangen er på sin plads. For Jutlandia gjorde meget godt for såvel soldater som for koreanske civile.

2 KRISTINE K. N. MIDTGAARD Den 16. oktober i år var det 50 år siden, hospitalsskibet Jutlandia vendte endeligt hjem fra Korea. Her havde det danske skib deltaget i De Forenede Nationers militære aktion til støtte for Sydkorea, der den 25. juni 1950 var blevet angrebet af Nordkorea. Det var FN s første militære aktion, som Jutlandia deltog i. I anledning af 50-årsjubilæet har det været oplagt at fremfinde de gulnede papirer i Udenrigsministeriets Arkiv, der findes på Rigsarkivet i København, og fortælle historien om Jutlandia-ekspeditionens baggrund, udsendelse og virke. Det foregik i en periode, hvor den internationale situation med kold krig og en verden opdelt i blokke var allermest spændt. I dag kender de fleste nok mest Jutlandia fra Kim Larsens hyldestsang til skibet og menneskene om bord. Men hvordan forholdt de danske politikere sig egentlig til Danmarks deltagelse i FN s Korea-aktion? Og hvilken rolle spillede Jutlandia, da der var krig i Korea? Jutlandia sejler ud fra Langelinie med kurs mod Korea. Privatfoto. Vedtagelsen af Korea-aktionen Fn s Korea-aktion kom i stand på amerikansk opfordring. Den skulle vedtages i Fn s sikkerhedsråd, hvor de fem stormagter: USA, Storbritannien, Frankrig, Kina og Sovjetunionen havde vetoret. På grund af den kolde krig var der ikke meget stormagterne i sikkerhedsrådet kunne blive enige om, og grunden til, at Koreaaktionen kunne vedtages, var da også, ironisk nok, at USA og Sovjetunionen var så uenige om et helt andet spørgsmål, at Sovjetunionen valgte at boykotte sikkerhedsrådets arbejde. Sovjetunionen var derfor ganske enkelt ikke til stede, da sikkerhedsrådet stemte om, hvorvidt FN skulle gribe ind i Korea. Da beslutningen i sikkerhedsrådet var på plads blev det Fn s norske generalsekretær Trygve Lies opgave at kontakte Fn s medlemslande for at høre, om de kunne bidrage til Korea-aktionen, som det var blevet besluttet, at USA skulle lede. FN henvender sig til Danmark Danmark modtog i alt tre forespørgsler fra FN om muligheden for et dansk bidrag til den amerikansk ledede FN-aktion i Korea. Den første kom den 29. juni Det var i første omgang den socialdemokratiske regering med Hans Hedtoft som statsminister og Gustav Rasmussen som udenrigsminister, der skulle tage sig af henvendelsen. FN anmodede ved denne lejlighed ikke specifikt om danske militære styrker, men spurgte mere generelt til, hvad den danske regering ville have mulighed for at stille til rådighed. Norge og Sverige modtog samtidig tilsvarende henvendelser. 17

3 Selvom FN ikke bad direkte om militære styrker, var den danske regering dog temmelig beklemt ved henvendelsen. På den ene side brød den sig ikke om at sige nej, og dermed lægge afstand til USA, der som vigtigste allierede i det nyoprettede NATO var det land, der skulle sikre Danmark mod Sovjetunionen. Men på den anden side brød regeringen sig heller ikke om at sige ja, da dette kunne blive opfattet som en provokation af Sovjet. På grund af erfaringen med Nazi-Tysklands overrumpling af Danmark den 9. april 1940 var man også meget skeptisk indstillet overfor at sende danske soldater ud af landet og dermed være forsvarsløs, hvis Sovjet skulle angribe i hvert fald indtil allieret hjælp ville komme frem. Den kolde krig var i forvejen spændt, og mange nærede frygt for, at Koreakrigen kunne udvikle sig til en tredje verdenskrig. Alt i alt var regeringen derfor ganske afklaret med, at den ikke ville sende militære styrker til Korea. Humanitær hjælp blev således foretrukket. Man var dog heller ikke meget for at være alene om at sende et sådant svar tilbage til FN og kontaktede derfor de andre skandinaviske lande for at høre, om man ikke kunne sende en enslydende respons. Det var hverken Norge eller Sverige imidlertid indforstået med. De sendte hver deres svar. Ingen ville sende tropper, men Sverige var dog mere negativ overfor Korea-aktionen som sådan især om den overhovedet var retslig gyldig, når nu Sovjetunionen ikke havde siddet med ved bordet, da sikkerhedsrådet havde stemt om sagen. Operationsstue i funktion på Jutlandia. Billedet stammer fra 2. eller 3. togt. Privatfoto. Situationen var derfor den, at den danske regering selv skulle svare FN. Sagen blev lagt frem for de andre partier i Udenrigspolitisk Nævn, hvor udenrigsminister Gustav Rasmussens holdning var, at regeringen skulle»finde frem til en ikke helt 18

4 negativ løsning«. Oppositionen støttede denne stilling. Der var enighed om, at Danmark ikke skulle sende tropper af sted, og resultatet blev, at Danmark tilbød at sende nogle medicinpræparater til Korea et svar, der efter kritik i avisen Information, også er kendt som»albylnoten«. Tilbudet om en dansk ambulance FN henvendte sig til Danmark for anden gang den 14. juli 1950 blot lidt over en uge efter afsendelsen af tilbudet om afsendelse af medicinpræparater. Dette var tilsyneladende ikke ganske tilfredsstillende. I sin anden henvendelse anmodede FN endog direkte den danske regering om et troppekontingent, hvilket imidlertid fra dansk side regering så vel som opposition fortsat var udelukket. Den 19. juli 1950 meddelte den danske regering derfor FN, at Danmark ikke var i stand til at yde militær bistand, men man kunne tilbyde udsendelsen af en Dansk Røde Kors-ambulance. I praksis et lille felthospital med læger og sygeplejesker. Herefter gik man nogle uger og ventede på, om FN kunne acceptere dette tilbud. Ventetiden var lang. Regeringen var nemlig bange for at komme til at stå tilbage i forhold til Norge og Sverige. Norge havde tilbudt at sende transportskibe og Sverige et felthospital. Ydermere havde begge lande foreslået FN og USA at sende ekspertforhandlere over Atlanten for at forhandle deres respektive tilbud mere præcist på plads. Danmark ville også gerne sende en ekspertforhandler, men det var ikke sådan at foreslå dette, før ambulancetilbudet var blevet accepteret. Endelig kom FN og USA s accept, og det blev herefter besluttet at sende den danske overlæge Karl Lehmann til USA som ekspert med henblik på at forhandle det danske bidrag endelig på plads. Lehmann var ikke en Hr. hvem-som-helst. Han havde nemlig deltaget i den danske Finlandsambulance i og havde således stor erfaring med humanitær hjælp. Danske ekspertforhandlinger i USA Den 31. juli 1950 rejste Lehmann til USA. I løbet af sine forhandlinger med USA erfarede han imidlertid, at USA faktisk ikke var specielt interesseret i det danske ambulancetilbud. I hvert fald ikke uden forbehold. Det første problem var, at den danske enhed ikke var stor nok. USA ønskede en fuld sanitetsenhed, dvs. en ambulanceenhed der ikke blot bestod af læger og sygeplejersker, men også af administrativt personale. For det andet gik det under forhandlingerne med Lehmann op for USA, at det påtænkte danske bidrag ikke var en militær sanitetsenhed, men en civil Røde Kors-enhed. Det vakte forstærket amerikansk utilfredshed. Efter amerikansk opfattelse var der en klar arbejdsdeling mellem militært og civilt virke på det humanitære og sanitære område. I den situation udviklede Lehmann ideen om et dansk bidrag i form af et hospitalsskib. Fordelen ved et hospitalsskib ville være, at USA uagtet at skibet ville være bemandet med civilt Røde Kors-personale lettere kunne indplaceres det i det amerikanske sanitære system i Korea. USA var positiv overfor tanken. Det var således hverken den danske regering eller Udenrigsministeriet, der fostrede ideen om et hospitalsskib. Ydermere var ingen af disse ovenud begejstrede for planen. Man mente nemlig, at et hospitalsskib var for dyrt. På den anden side noterede man sig, at et hospitalsskib var et smukt og iøjnefaldende bidrag, som 19

5 der internationalt ville blive lagt mærke til. Afvejningen af hensynet til økonomien med hensynet til Danmarks internationale prestige faldt til sidst ud til sidstnævntes fordel, også fordi det stadig var afgørende for regeringen, at Danmark kom med i aktionen og ikke lagde distance til USA og de tilbud den danske regering indtil videre var kommet på banen med, havde USA jo ikke haft det store til overs for. Hvis man slugte den økonomiske kamel, kunne Danmark bidrage til Korea-aktionen og sikre sig både goodwill i USA specifikt og positiv opmærksomhed i verden generelt uden at sende hverken danske soldater eller dansk militært hospitalspersonel ud af landet. På den måde kunne man imødekomme de vigtige hensyn til både USA, Sovjetunionen og evnen til at forsvare Danmark i tilfælde af krig. Den 18. august 1950 meddelte regeringen FN, at Danmark for den danske stats regning ville stille hospitalsskibet Jutlandia til rådighed for FN som et fuldt udrustet hospitalsskib. Dansk Røde Kors ville stå for organiseringen og driften af hospitalsskibet. Danmark havde dermed valgt et militært bidrag fra til fordel for et humanitært. Og det humanitære bidrag skulle være civilt frem for militært baseret, dvs. personalet skulle komme fra Dansk Røde Kors og ikke fra det danske militærhospital til trods for, at bidraget skulle indgå i en militær sammenhæng. De danske beslutningstagere orienterede sig tydeligvis for det første i humanitær og for det andet i civil retning. 20 Det amerikanske hospitalsskib Repose set fra dækket af Jutlandia.

6 Stuegang på Jutlandia ved overlæge Tage Kjær og to danske sygeplejersker. Praktiske forberedelser De danske beslutningstageres civile orientering påvirkede også de praktiske forberedelser til Jutlandias udsendelse. Jutlandia var et fragtskib og skulle derfor ombygges. Det var ikke noget Danmark havde erfaring med, og man skelede derfor til, hvorledes andre lande tidligere havde gjort. Alligevel var det især helt almindelige hospitaler, der var den største inspirationskilde. I hvert fald blev planerne for, hvor mange patienter Jutlandia skulle kunne rumme, inspireret af forholdene på et almindeligt civilt hospital. Her var pladsforholdene noget større end på de amerikanske hospitalsskibe, der allerede gjorde tjeneste i Korea, og patientkapaciteten således tilsvarende mindre. USA fulgte med i de danske ombygningsplaner og reagerede skarpt på de pladsforhold, der var lagt op til at være på Jutlandia. For USA var det vigtigste, at hospitalsskibene kunne tage så mange patienter, som overhovedet muligt. Der var krig, og Jutlandia skulle i krigstjeneste. Og der skulle være sikkerhed for, at alle sårede soldater kunne blive behandlet. Så derfor hellere for lidt plads end for meget. Jutlandias kapacitet blev herefter øget, men kom dog langt fra i nærheden af kapaciteten på de amerikanske hospitalsskibe. På Jutlandia blev der plads til ca. 300 patienter det blev under hospitalsskibets tjeneste i Korea senere øget til ca Til sammenligning kunne de amerikanske hospitalsskibe rumme ca. 800 patienter. 21

7 Narkoselæge Knud Kjær overværer et spil matador mellem to soldater. Sygeplejerskerne på Jutlandia havde trange vilkår i deres gemakker. En anden ting, man kan bemærke sig i forbindelse med de praktiske forberedelser til Jutlandias udsendelse, er den måde, Jutlandia blev malet på. Ifølge Genevekonventionen om hospitalsskibe skal sådanne være malet hvide. Både de amerikanske og det danske var i overensstemmelse hermed hvide, men der var dog den vigtige forskel, at mens de amerikanske hospitalsskibe var hvide med grønt bælte, fik Jutlandia malet rødt bælte rundt, endvidere afbrudt midtskibs på begge sider med et Røde Kors-mærke. Det skulle være klart for enhver, at Jutlandia ikke var et militært, men et civilt hospitalsskib. Jutlandia i Korea rift om patienterne Med alle praktiske forberedelser tilendebragt kunne Jutlandia den 23. januar 1951 endelig sejle fra København ca. et halvt år efter Koreakrigens begyndelse. Frem til den endelige hjemkomst til Danmark igen, den 16. oktober 1953, foretog Jutlandia tre togter til Korea. Det første fra januar til september Det andet fra november 1951 til juli Og det tredje fra september 1952 til oktober Mellem togterne sejlede Jutlandia som sygetransportskib til Europa. På de to første ophold i Korea var hospitalsskibet stationeret i Pusan havn i det sydlige 22

8 Overlægemøde i rygesalonen på Jutlandia. Fra venstre ses professor Busch, hospitalschef Mogens Winge samt overlægerne Hans Tønnesen, Tage Kjær og Erik Schiødt. Sydkorea, langt fra krigsfronten. På det tredje ophold lå skibet derimod i Inchonbugten, tæt på fronten. Jutlandias sidste ophold var derfor anderledes og tættere på krigsbegivenhederne end under de første to ophold. Orienteringen væk fra det militære mod det civile, der havde kendetegnet både den politiske beslutning om Jutlandias udsendelse og de praktiske forberedelser, kom også til at præge Jutlandias virke i praksis. Patienttilgangen varierede i sagens natur alt afhængig af krigens udvikling og det antal sårede, der var blandt FNstyrken, og som blev fordelt mellem Jutlandia og tre amerikanske hospitalsskibe. Jutlandias hospitalschef, Mogens Winge, berettede i flere rapporter fra Korea hjem til København om, hvorledes der i perioder var ganske lidt beskæftigelse ombord og om, hvorledes dette påvirkede hospitalspersonalets humør i negativ retning. Situationen medførte, at ekspeditionschef Kai Hammerich indledte forhandlinger med FN-styrkens ledelse om at få tilladelse til, at Jutlandia ud over sin militære opgave med at behandle sårede FN-soldater, kunne tage koreanske patienter, soldater så vel som civile, herunder børn, ombord til behandling og pleje. Det var imidlertid ikke formålet med Jutlandias tjeneste, og USA var ikke meget for det. Ud fra en militær betragtning var det positivt, at hospitalsskibene»blot«lå i beredskab. Grunden var jo, at der var få sårede FN-soldater. Men dette militære beredskabssynspunkt havde det civile danske hospitalspersonale svært ved at acceptere. Hvorfor skulle man dog ikke hjælpe, hvor man kunne, når der nu i hvert fald periodevis var så rigelig af både tid og plads hertil? 23

9 Hospitalspersonalet går i land Denne holdning resulterede i første omgang i, at danske læger og sygeplejersker under første Korea-ophold gik i land og hjalp til på de ganske primitive koreanske hospitaler, særligt i havnebyen Pusan. Først under andet ophold, fik Jutlandia lov til at tage andre patienter end FN-soldater om bord, og USA forholdt sig stadig skeptisk. Ekspeditionschef Hammerich var dog vedholdende, og USA accepterede til sidst tilgang af både civile og militære koreanske patienter til Jutlandia under forudsætning af, at skibet blev rømmet for disse i tilfælde af pludselig stigning i antallet af sårede FN-soldater. Det betød, at FN/USA ikke uden videre overvejelser og foranstaltninger kunne råde over det danske hospitalsskib. Hele spørgsmålet om at få tilladelse til, at Jutlandia kunne tage civile patienter om bord, skal ses i lyset af, at både FN og Røde Billede fra Jutlandias koreanske afdeling. To amerikanske officerer, generallæge Bliss og generalmajor Hume, hilser sammen med professor Busch på en lille patient. 24

10 Kors havde instanser i Korea, der tog sig af de civile ofre i krigen. Arbejdsdelingen mellem civile og militære opgaver godtog den danske ekspedition imidlertid ikke. Det var en civil ekspedition, der gjorde tjeneste i en militær sammenhæng. Dette var i øvrigt en konstruktion, som Hammerich i sin efterfølgende rapport selv advarede mod at gentage. Patienterne blev hejst ombord på Jutlandia via hejseværk. Privatfoto. Tæt på fronten Da Jutlandia under tredje ophold i Korea var stationeret i Inchonbugten, i umiddelbar nærhed af frontzonen, blev der mindre tid til det civile hjælpearbejde. Jutlandia var forud for denne deployering blevet udstyret med helikopterdæk, så patienter kunne flyves ind. Mens de patienter, man modtog i Pusan, typisk havde fået en foreløbig behandling på en eller flere af FN-styrkens forskellige behandlingsstationer og MASH-hospitaler ved fronten og nedefter, kom de sårede soldater under opholdet i Inchonbugten ind direkte fra kamphandlingerne. Det civile hjælpearbejde blev dog så vidt muligt søgt opretholdt, og personalet fra det danske hospitalsskib deltog aktivt i oprettelsen af en klinik i Inchon by, hvor fattige syge kunne blive behandlet gratis en såkaldt poliklinik. Jutlandia i Korea en blanding af civilt og militært virke Alt i alt fik Jutlandia-ekspeditionen et noget andet virke, end det oprindelig var planlagt. Tjenesten for FN med behandling af syge og sårede FN-soldater i krig blev i udstrakt grad blev suppleret med behandling af koreanske patienter. Af ekspeditionschef Hammerichs officielle statistik over Jutlandias virke fremgår det, at hospitalsskibet havde haft i alt indlagte patienter. Dette tal repræsenterer dog kun indlagte FN-soldater. Andre indlæggelser er ikke registreret, da kun FN-soldaterne hørte til Jutlandias formelle ansvarsområde. Hvad angår antallet af koreanske patienter behandlet af det danske hospitalspersonale, anslog Hammerich det til ca , hvis tallet blev sat lavt. Egentlig burde det tredobles, mente han. Efter Koreakrigens afslutning gav både FN, USA og ikke mindst Sydkorea officielt udtryk for stor tilfredshed med Jutlandias indsats i FN-aktionen. FN henvendte sig imidlertid den 22. juni 1951 for tredje gang med anmodning om et dansk troppekontingent. Det var mere end et år efter Jutlandias ankomst til Korea. Noget kunne tyde på, at USA og FN ikke var fuldt ud tilfredse med Danmarks samlede indsats i Koreakrigen. Et reelt dansk militært bidrag der ej heller efter tredje anmodning blev sendt af sted ville helt klart være»kommet som kaldet til slaget«. Det ændrer dog ikke på, at Jutlandia den 16. oktober 2003 kunne fejre sit 50 års jubilæum for en indsats i Korea, der om ikke var en ganske anden end oprindelig planlagt, så i hvert fald fik tilføjet en ekstra dimension. Kristine K. N. Midtgaard er ph.d. og amanuensis ved Institut for Historie & Områdestudier, Aarhus Universitet 25

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

København som havneby. Langelinie 2.5

København som havneby. Langelinie 2.5 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Langelinie 2.5 2.5 Langelinie Stedet Kulturmiljøet omfatter Langeliniemolens østside (uden for den tidligere frihavn) og lystbådehavnen. Det støder

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Eleanor Roosevelt - en frontløber

Eleanor Roosevelt - en frontløber 1 Eleanor Roosevelt - en frontløber Patricia Gayle www.visdomsnettet.dk 2 Eleanor Roosevelt - en frontløber Af Patricia Gayle Fra The Beacon (Oversat og redigeret af Ebba Larsen) FN s Verdenserklæring

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Tjeneste i Hjemmeværnet, LPU 1, 1001 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse MAR 2014 Kort navn TJ i HJVLPU 1 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Advokat Marie-Louise Pind. Gåhjemmøde Ejendomsforeningen Danmark den 28. februar 2011. Lejeret og skimmelsvamp. Omkostninger i skimmelsager

Advokat Marie-Louise Pind. Gåhjemmøde Ejendomsforeningen Danmark den 28. februar 2011. Lejeret og skimmelsvamp. Omkostninger i skimmelsager Advokat Marie-Louise Pind Primære forretningsområder Gåhjemmøde Ejendomsforeningen Danmark den 28. februar 2011 Lejeret og skimmelsvamp Skimmelsvampesager Lejeret Køb og salg af fast ejendom Mangelsager

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik.

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Taastrup, 2012-08-29 Kjeld Espersen Espersen.kjeld@gmail.com Tlf. 2728 5235 Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Dette stævne var i år lagt til Island og var fra den 16. 19. august. Det var lagt i samme

Læs mere

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care DanAid DanAdopt Danish Society for International Child Care 29. oktober 2014 Dan-Aid er DanAdopts hjælpeafdeling, hvis opgave bl.a. er at indsamle penge til humanitære formål i de lande, hvor DanAdopt

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Formandsberetning. 2012.

Formandsberetning. 2012. Formandsberetning. 2012. Det er nu 9. gang jeg aflægger beretning for bestyrelsesarbejdet i De Blå Baretter LIMFJORDEN. Beretningen udsendes ikke i år på mail inden generalforsamlingen, p.g.a. virus angreb

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2015/0027 afsagt den 16. juni 2015 ****************************** KLAGER ES (3 personer) SALGSBUREAU ARRANGØR Trier Ski A/S Trier Ski A/S REJSEMÅL Skirejse.

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp

Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp Klinteby, den 20. august 2009 Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp Mødet blev afholdt hos Jesper Lund Andersen. Til stede ved mødet var: Steen B. Rasmussen,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Danskerne om den danske mission i Irak (juni-juli 2007)

Danskerne om den danske mission i Irak (juni-juli 2007) Danskerne om den danske mission i Irak (juni-juli 0) Ugens Gallup, nr., 0 Side 1/ Sp1. Mener du, det var en rigtig beslutning, at Danmark deltog aktivt med soldater og materiel i krigen i Irak? Ja Nej

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren Kontaktofficeren Emner Hvilken støtte/muligheder der findes for den hjemvendte soldat? SSOP, KSO, HKKF Livlinen, Soldaterlegatet, Danske Veteranhjem, Veterankortet, Forsvarets Veterancenter. Rotation.

Læs mere

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen.

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0006 Klageren: XX på egne vegne og på vegne 11 medrejsende. Indklagede: DSB Klagen vedrører: Refundering af billetpris på 5.800 kr. i

Læs mere

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af ordinært møde den 30.

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende billet. Forsøgte at købe sms-billet fra svensk mobilnummer.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende billet. Forsøgte at købe sms-billet fra svensk mobilnummer. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0271 Klageren: Indklagede: XX på vegne af YY Stockholm, Sverige Metro Service A/S Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Kontrolafgift

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV Danmark A/S SBS Broadcast Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V.

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV Danmark A/S SBS Broadcast Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S SBS Broadcast Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 Reklameafbrydelse på TV Danmark A/S og SBS Broadcast

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende Atradius Aros Bornholms Brand FTF-A GF Forsikring Gjensidige Forsikring

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres

Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres 19. august, 2012 Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres I stedet for at ofre danske soldaters liv på umulige opgaver bør Danmark føre en ny udenrigspolitik. En udenrigspolitik,

Læs mere