JUTLANDIA. Historien om hospitalsskibet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JUTLANDIA. Historien om hospitalsskibet"

Transkript

1 Historien om hospitalsskibet JUTLANDIA»Det var i 1949 eller cirka deromkring; da der var krig i Korea.«Kim Larsens forbehold er passende, for Koreakrigen brød først ud i 1950, og Jutlandia stævnede først ud fra København i Men hyldestsangen er på sin plads. For Jutlandia gjorde meget godt for såvel soldater som for koreanske civile.

2 KRISTINE K. N. MIDTGAARD Den 16. oktober i år var det 50 år siden, hospitalsskibet Jutlandia vendte endeligt hjem fra Korea. Her havde det danske skib deltaget i De Forenede Nationers militære aktion til støtte for Sydkorea, der den 25. juni 1950 var blevet angrebet af Nordkorea. Det var FN s første militære aktion, som Jutlandia deltog i. I anledning af 50-årsjubilæet har det været oplagt at fremfinde de gulnede papirer i Udenrigsministeriets Arkiv, der findes på Rigsarkivet i København, og fortælle historien om Jutlandia-ekspeditionens baggrund, udsendelse og virke. Det foregik i en periode, hvor den internationale situation med kold krig og en verden opdelt i blokke var allermest spændt. I dag kender de fleste nok mest Jutlandia fra Kim Larsens hyldestsang til skibet og menneskene om bord. Men hvordan forholdt de danske politikere sig egentlig til Danmarks deltagelse i FN s Korea-aktion? Og hvilken rolle spillede Jutlandia, da der var krig i Korea? Jutlandia sejler ud fra Langelinie med kurs mod Korea. Privatfoto. Vedtagelsen af Korea-aktionen Fn s Korea-aktion kom i stand på amerikansk opfordring. Den skulle vedtages i Fn s sikkerhedsråd, hvor de fem stormagter: USA, Storbritannien, Frankrig, Kina og Sovjetunionen havde vetoret. På grund af den kolde krig var der ikke meget stormagterne i sikkerhedsrådet kunne blive enige om, og grunden til, at Koreaaktionen kunne vedtages, var da også, ironisk nok, at USA og Sovjetunionen var så uenige om et helt andet spørgsmål, at Sovjetunionen valgte at boykotte sikkerhedsrådets arbejde. Sovjetunionen var derfor ganske enkelt ikke til stede, da sikkerhedsrådet stemte om, hvorvidt FN skulle gribe ind i Korea. Da beslutningen i sikkerhedsrådet var på plads blev det Fn s norske generalsekretær Trygve Lies opgave at kontakte Fn s medlemslande for at høre, om de kunne bidrage til Korea-aktionen, som det var blevet besluttet, at USA skulle lede. FN henvender sig til Danmark Danmark modtog i alt tre forespørgsler fra FN om muligheden for et dansk bidrag til den amerikansk ledede FN-aktion i Korea. Den første kom den 29. juni Det var i første omgang den socialdemokratiske regering med Hans Hedtoft som statsminister og Gustav Rasmussen som udenrigsminister, der skulle tage sig af henvendelsen. FN anmodede ved denne lejlighed ikke specifikt om danske militære styrker, men spurgte mere generelt til, hvad den danske regering ville have mulighed for at stille til rådighed. Norge og Sverige modtog samtidig tilsvarende henvendelser. 17

3 Selvom FN ikke bad direkte om militære styrker, var den danske regering dog temmelig beklemt ved henvendelsen. På den ene side brød den sig ikke om at sige nej, og dermed lægge afstand til USA, der som vigtigste allierede i det nyoprettede NATO var det land, der skulle sikre Danmark mod Sovjetunionen. Men på den anden side brød regeringen sig heller ikke om at sige ja, da dette kunne blive opfattet som en provokation af Sovjet. På grund af erfaringen med Nazi-Tysklands overrumpling af Danmark den 9. april 1940 var man også meget skeptisk indstillet overfor at sende danske soldater ud af landet og dermed være forsvarsløs, hvis Sovjet skulle angribe i hvert fald indtil allieret hjælp ville komme frem. Den kolde krig var i forvejen spændt, og mange nærede frygt for, at Koreakrigen kunne udvikle sig til en tredje verdenskrig. Alt i alt var regeringen derfor ganske afklaret med, at den ikke ville sende militære styrker til Korea. Humanitær hjælp blev således foretrukket. Man var dog heller ikke meget for at være alene om at sende et sådant svar tilbage til FN og kontaktede derfor de andre skandinaviske lande for at høre, om man ikke kunne sende en enslydende respons. Det var hverken Norge eller Sverige imidlertid indforstået med. De sendte hver deres svar. Ingen ville sende tropper, men Sverige var dog mere negativ overfor Korea-aktionen som sådan især om den overhovedet var retslig gyldig, når nu Sovjetunionen ikke havde siddet med ved bordet, da sikkerhedsrådet havde stemt om sagen. Operationsstue i funktion på Jutlandia. Billedet stammer fra 2. eller 3. togt. Privatfoto. Situationen var derfor den, at den danske regering selv skulle svare FN. Sagen blev lagt frem for de andre partier i Udenrigspolitisk Nævn, hvor udenrigsminister Gustav Rasmussens holdning var, at regeringen skulle»finde frem til en ikke helt 18

4 negativ løsning«. Oppositionen støttede denne stilling. Der var enighed om, at Danmark ikke skulle sende tropper af sted, og resultatet blev, at Danmark tilbød at sende nogle medicinpræparater til Korea et svar, der efter kritik i avisen Information, også er kendt som»albylnoten«. Tilbudet om en dansk ambulance FN henvendte sig til Danmark for anden gang den 14. juli 1950 blot lidt over en uge efter afsendelsen af tilbudet om afsendelse af medicinpræparater. Dette var tilsyneladende ikke ganske tilfredsstillende. I sin anden henvendelse anmodede FN endog direkte den danske regering om et troppekontingent, hvilket imidlertid fra dansk side regering så vel som opposition fortsat var udelukket. Den 19. juli 1950 meddelte den danske regering derfor FN, at Danmark ikke var i stand til at yde militær bistand, men man kunne tilbyde udsendelsen af en Dansk Røde Kors-ambulance. I praksis et lille felthospital med læger og sygeplejesker. Herefter gik man nogle uger og ventede på, om FN kunne acceptere dette tilbud. Ventetiden var lang. Regeringen var nemlig bange for at komme til at stå tilbage i forhold til Norge og Sverige. Norge havde tilbudt at sende transportskibe og Sverige et felthospital. Ydermere havde begge lande foreslået FN og USA at sende ekspertforhandlere over Atlanten for at forhandle deres respektive tilbud mere præcist på plads. Danmark ville også gerne sende en ekspertforhandler, men det var ikke sådan at foreslå dette, før ambulancetilbudet var blevet accepteret. Endelig kom FN og USA s accept, og det blev herefter besluttet at sende den danske overlæge Karl Lehmann til USA som ekspert med henblik på at forhandle det danske bidrag endelig på plads. Lehmann var ikke en Hr. hvem-som-helst. Han havde nemlig deltaget i den danske Finlandsambulance i og havde således stor erfaring med humanitær hjælp. Danske ekspertforhandlinger i USA Den 31. juli 1950 rejste Lehmann til USA. I løbet af sine forhandlinger med USA erfarede han imidlertid, at USA faktisk ikke var specielt interesseret i det danske ambulancetilbud. I hvert fald ikke uden forbehold. Det første problem var, at den danske enhed ikke var stor nok. USA ønskede en fuld sanitetsenhed, dvs. en ambulanceenhed der ikke blot bestod af læger og sygeplejersker, men også af administrativt personale. For det andet gik det under forhandlingerne med Lehmann op for USA, at det påtænkte danske bidrag ikke var en militær sanitetsenhed, men en civil Røde Kors-enhed. Det vakte forstærket amerikansk utilfredshed. Efter amerikansk opfattelse var der en klar arbejdsdeling mellem militært og civilt virke på det humanitære og sanitære område. I den situation udviklede Lehmann ideen om et dansk bidrag i form af et hospitalsskib. Fordelen ved et hospitalsskib ville være, at USA uagtet at skibet ville være bemandet med civilt Røde Kors-personale lettere kunne indplaceres det i det amerikanske sanitære system i Korea. USA var positiv overfor tanken. Det var således hverken den danske regering eller Udenrigsministeriet, der fostrede ideen om et hospitalsskib. Ydermere var ingen af disse ovenud begejstrede for planen. Man mente nemlig, at et hospitalsskib var for dyrt. På den anden side noterede man sig, at et hospitalsskib var et smukt og iøjnefaldende bidrag, som 19

5 der internationalt ville blive lagt mærke til. Afvejningen af hensynet til økonomien med hensynet til Danmarks internationale prestige faldt til sidst ud til sidstnævntes fordel, også fordi det stadig var afgørende for regeringen, at Danmark kom med i aktionen og ikke lagde distance til USA og de tilbud den danske regering indtil videre var kommet på banen med, havde USA jo ikke haft det store til overs for. Hvis man slugte den økonomiske kamel, kunne Danmark bidrage til Korea-aktionen og sikre sig både goodwill i USA specifikt og positiv opmærksomhed i verden generelt uden at sende hverken danske soldater eller dansk militært hospitalspersonel ud af landet. På den måde kunne man imødekomme de vigtige hensyn til både USA, Sovjetunionen og evnen til at forsvare Danmark i tilfælde af krig. Den 18. august 1950 meddelte regeringen FN, at Danmark for den danske stats regning ville stille hospitalsskibet Jutlandia til rådighed for FN som et fuldt udrustet hospitalsskib. Dansk Røde Kors ville stå for organiseringen og driften af hospitalsskibet. Danmark havde dermed valgt et militært bidrag fra til fordel for et humanitært. Og det humanitære bidrag skulle være civilt frem for militært baseret, dvs. personalet skulle komme fra Dansk Røde Kors og ikke fra det danske militærhospital til trods for, at bidraget skulle indgå i en militær sammenhæng. De danske beslutningstagere orienterede sig tydeligvis for det første i humanitær og for det andet i civil retning. 20 Det amerikanske hospitalsskib Repose set fra dækket af Jutlandia.

6 Stuegang på Jutlandia ved overlæge Tage Kjær og to danske sygeplejersker. Praktiske forberedelser De danske beslutningstageres civile orientering påvirkede også de praktiske forberedelser til Jutlandias udsendelse. Jutlandia var et fragtskib og skulle derfor ombygges. Det var ikke noget Danmark havde erfaring med, og man skelede derfor til, hvorledes andre lande tidligere havde gjort. Alligevel var det især helt almindelige hospitaler, der var den største inspirationskilde. I hvert fald blev planerne for, hvor mange patienter Jutlandia skulle kunne rumme, inspireret af forholdene på et almindeligt civilt hospital. Her var pladsforholdene noget større end på de amerikanske hospitalsskibe, der allerede gjorde tjeneste i Korea, og patientkapaciteten således tilsvarende mindre. USA fulgte med i de danske ombygningsplaner og reagerede skarpt på de pladsforhold, der var lagt op til at være på Jutlandia. For USA var det vigtigste, at hospitalsskibene kunne tage så mange patienter, som overhovedet muligt. Der var krig, og Jutlandia skulle i krigstjeneste. Og der skulle være sikkerhed for, at alle sårede soldater kunne blive behandlet. Så derfor hellere for lidt plads end for meget. Jutlandias kapacitet blev herefter øget, men kom dog langt fra i nærheden af kapaciteten på de amerikanske hospitalsskibe. På Jutlandia blev der plads til ca. 300 patienter det blev under hospitalsskibets tjeneste i Korea senere øget til ca Til sammenligning kunne de amerikanske hospitalsskibe rumme ca. 800 patienter. 21

7 Narkoselæge Knud Kjær overværer et spil matador mellem to soldater. Sygeplejerskerne på Jutlandia havde trange vilkår i deres gemakker. En anden ting, man kan bemærke sig i forbindelse med de praktiske forberedelser til Jutlandias udsendelse, er den måde, Jutlandia blev malet på. Ifølge Genevekonventionen om hospitalsskibe skal sådanne være malet hvide. Både de amerikanske og det danske var i overensstemmelse hermed hvide, men der var dog den vigtige forskel, at mens de amerikanske hospitalsskibe var hvide med grønt bælte, fik Jutlandia malet rødt bælte rundt, endvidere afbrudt midtskibs på begge sider med et Røde Kors-mærke. Det skulle være klart for enhver, at Jutlandia ikke var et militært, men et civilt hospitalsskib. Jutlandia i Korea rift om patienterne Med alle praktiske forberedelser tilendebragt kunne Jutlandia den 23. januar 1951 endelig sejle fra København ca. et halvt år efter Koreakrigens begyndelse. Frem til den endelige hjemkomst til Danmark igen, den 16. oktober 1953, foretog Jutlandia tre togter til Korea. Det første fra januar til september Det andet fra november 1951 til juli Og det tredje fra september 1952 til oktober Mellem togterne sejlede Jutlandia som sygetransportskib til Europa. På de to første ophold i Korea var hospitalsskibet stationeret i Pusan havn i det sydlige 22

8 Overlægemøde i rygesalonen på Jutlandia. Fra venstre ses professor Busch, hospitalschef Mogens Winge samt overlægerne Hans Tønnesen, Tage Kjær og Erik Schiødt. Sydkorea, langt fra krigsfronten. På det tredje ophold lå skibet derimod i Inchonbugten, tæt på fronten. Jutlandias sidste ophold var derfor anderledes og tættere på krigsbegivenhederne end under de første to ophold. Orienteringen væk fra det militære mod det civile, der havde kendetegnet både den politiske beslutning om Jutlandias udsendelse og de praktiske forberedelser, kom også til at præge Jutlandias virke i praksis. Patienttilgangen varierede i sagens natur alt afhængig af krigens udvikling og det antal sårede, der var blandt FNstyrken, og som blev fordelt mellem Jutlandia og tre amerikanske hospitalsskibe. Jutlandias hospitalschef, Mogens Winge, berettede i flere rapporter fra Korea hjem til København om, hvorledes der i perioder var ganske lidt beskæftigelse ombord og om, hvorledes dette påvirkede hospitalspersonalets humør i negativ retning. Situationen medførte, at ekspeditionschef Kai Hammerich indledte forhandlinger med FN-styrkens ledelse om at få tilladelse til, at Jutlandia ud over sin militære opgave med at behandle sårede FN-soldater, kunne tage koreanske patienter, soldater så vel som civile, herunder børn, ombord til behandling og pleje. Det var imidlertid ikke formålet med Jutlandias tjeneste, og USA var ikke meget for det. Ud fra en militær betragtning var det positivt, at hospitalsskibene»blot«lå i beredskab. Grunden var jo, at der var få sårede FN-soldater. Men dette militære beredskabssynspunkt havde det civile danske hospitalspersonale svært ved at acceptere. Hvorfor skulle man dog ikke hjælpe, hvor man kunne, når der nu i hvert fald periodevis var så rigelig af både tid og plads hertil? 23

9 Hospitalspersonalet går i land Denne holdning resulterede i første omgang i, at danske læger og sygeplejersker under første Korea-ophold gik i land og hjalp til på de ganske primitive koreanske hospitaler, særligt i havnebyen Pusan. Først under andet ophold, fik Jutlandia lov til at tage andre patienter end FN-soldater om bord, og USA forholdt sig stadig skeptisk. Ekspeditionschef Hammerich var dog vedholdende, og USA accepterede til sidst tilgang af både civile og militære koreanske patienter til Jutlandia under forudsætning af, at skibet blev rømmet for disse i tilfælde af pludselig stigning i antallet af sårede FN-soldater. Det betød, at FN/USA ikke uden videre overvejelser og foranstaltninger kunne råde over det danske hospitalsskib. Hele spørgsmålet om at få tilladelse til, at Jutlandia kunne tage civile patienter om bord, skal ses i lyset af, at både FN og Røde Billede fra Jutlandias koreanske afdeling. To amerikanske officerer, generallæge Bliss og generalmajor Hume, hilser sammen med professor Busch på en lille patient. 24

10 Kors havde instanser i Korea, der tog sig af de civile ofre i krigen. Arbejdsdelingen mellem civile og militære opgaver godtog den danske ekspedition imidlertid ikke. Det var en civil ekspedition, der gjorde tjeneste i en militær sammenhæng. Dette var i øvrigt en konstruktion, som Hammerich i sin efterfølgende rapport selv advarede mod at gentage. Patienterne blev hejst ombord på Jutlandia via hejseværk. Privatfoto. Tæt på fronten Da Jutlandia under tredje ophold i Korea var stationeret i Inchonbugten, i umiddelbar nærhed af frontzonen, blev der mindre tid til det civile hjælpearbejde. Jutlandia var forud for denne deployering blevet udstyret med helikopterdæk, så patienter kunne flyves ind. Mens de patienter, man modtog i Pusan, typisk havde fået en foreløbig behandling på en eller flere af FN-styrkens forskellige behandlingsstationer og MASH-hospitaler ved fronten og nedefter, kom de sårede soldater under opholdet i Inchonbugten ind direkte fra kamphandlingerne. Det civile hjælpearbejde blev dog så vidt muligt søgt opretholdt, og personalet fra det danske hospitalsskib deltog aktivt i oprettelsen af en klinik i Inchon by, hvor fattige syge kunne blive behandlet gratis en såkaldt poliklinik. Jutlandia i Korea en blanding af civilt og militært virke Alt i alt fik Jutlandia-ekspeditionen et noget andet virke, end det oprindelig var planlagt. Tjenesten for FN med behandling af syge og sårede FN-soldater i krig blev i udstrakt grad blev suppleret med behandling af koreanske patienter. Af ekspeditionschef Hammerichs officielle statistik over Jutlandias virke fremgår det, at hospitalsskibet havde haft i alt indlagte patienter. Dette tal repræsenterer dog kun indlagte FN-soldater. Andre indlæggelser er ikke registreret, da kun FN-soldaterne hørte til Jutlandias formelle ansvarsområde. Hvad angår antallet af koreanske patienter behandlet af det danske hospitalspersonale, anslog Hammerich det til ca , hvis tallet blev sat lavt. Egentlig burde det tredobles, mente han. Efter Koreakrigens afslutning gav både FN, USA og ikke mindst Sydkorea officielt udtryk for stor tilfredshed med Jutlandias indsats i FN-aktionen. FN henvendte sig imidlertid den 22. juni 1951 for tredje gang med anmodning om et dansk troppekontingent. Det var mere end et år efter Jutlandias ankomst til Korea. Noget kunne tyde på, at USA og FN ikke var fuldt ud tilfredse med Danmarks samlede indsats i Koreakrigen. Et reelt dansk militært bidrag der ej heller efter tredje anmodning blev sendt af sted ville helt klart være»kommet som kaldet til slaget«. Det ændrer dog ikke på, at Jutlandia den 16. oktober 2003 kunne fejre sit 50 års jubilæum for en indsats i Korea, der om ikke var en ganske anden end oprindelig planlagt, så i hvert fald fik tilføjet en ekstra dimension. Kristine K. N. Midtgaard er ph.d. og amanuensis ved Institut for Historie & Områdestudier, Aarhus Universitet 25

Hospitalsskibet Jutlandia

Hospitalsskibet Jutlandia TEKST Kristine Midtgaard [26. oktober 2005] Hospitalsskibet Jutlandia historien bag symbolet på dansk humanitær bistand Kristine Midtgaard er cand.mag. og ph.d. og ansat ved Syddansk Universitet. Historie

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

Rasmus Christian Bent Movin

Rasmus Christian Bent Movin Rasmus Christian Bent Movin - en kort præsentation Rasmus Movin blev født i Odense i 1914 og uddannet læge i 1941. Under Den Anden Verdenskrig gik han, i en alder af 28 år, aktivt ind i modstandsbevægelsen

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema:Afghanistan 20. april 2009. Public 56352

TNS Gallup - Public Tema:Afghanistan 20. april 2009. Public 56352 TNS Gallup - Public Tema:Afghanistan 20. april 2009 Public 56352 Metode Feltperiode: Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.011 personer

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Veteraners opfyldelse af opholdskravet

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp)

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) Arbejdsmarkedsstyrelsen j.nr. 2010-0010945 ALH/LTO/SPH 23-09-2010 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) 1 I lov

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

8 Fra alliancemedlemskab til kriserne i 1956

8 Fra alliancemedlemskab til kriserne i 1956 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 8 Fra alliancemedlemskab til kriserne i 1956 Koreakrigen (1950-1953) Nordkoreas overskridelse af den 38. breddegrad 26. juni 1950 markerede begyndelsen på Koreakrigen mellem

Læs mere

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea

Læs mere

Referat fra konference d. 28.01.2016, Hold 42 Mødet med en anden verden - kultur uden grænser

Referat fra konference d. 28.01.2016, Hold 42 Mødet med en anden verden - kultur uden grænser Referat fra konference d. 28.01.2016, Hold 42 Mødet med en anden verden - kultur uden grænser Antal deltagere på dagen: 89 Referenter: Lise Fredborg, Amanda Mikkelsen, Charlotte Nielsen & Michela Overby

Læs mere

Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren.

Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren. Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren. Lørdag den 26. april 2008 startede to af Hjemmeværnsdistrikt Himmerland Thy `s minibusser på en forud planlagt tur til Hjemmeværnets museum i Frøslevlejren. Turen

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for soldaterlegater) 1 I ligningsloven,

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. Page 1 of 12 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattefrihed for soldaterlegater). Af skatteministeren

Læs mere

Nørmark Privathospital, Ortopædkirurgi Nørmark Privathospital

Nørmark Privathospital, Ortopædkirurgi Nørmark Privathospital Planlagt ambulante patienters oplevelser: Nørmark Privathospital, Ortopædkirurgi Nørmark Privathospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (125) 4,48 Ventetid - spørgsmål 2 (128) 4,31 Patientinvolvering

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan?

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan? Spørgsmål og svar Her følger svar på en række aktuelle spørgsmål vedrørende dokumentarfilmen Den hemmelige krig efterfulgt af en række spørgsmål og svar vedrørende TV Avisens opfølgende dækning. Spørgsmål

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Ankenævnet for Patienterstatningen

Ankenævnet for Patienterstatningen Ankenævnet for Patienterstatningen Klage- og erstatningssystemet (2014) Denne artikel belyser de væsentligste forskelle mellem klage- og erstatningssystemet i sundhedsvæsenet. Den belyser også, hvorfor

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Aleris-Hamlet Hospitaler - Privathospitalernes offentlige patienter

Aleris-Hamlet Hospitaler - Privathospitalernes offentlige patienter Planlagt ambulante patienters oplevelser: Aleris-Hamlet Hospitaler - Privathospitalernes offentlige patienter Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering

Læs mere

REDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet

REDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet Hospitalsenheden Vest Ledelsessekretaritatet Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2727 REDEGØRELSE Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet Ringkøbing Dato 22-04-2008 PØJ/åz

Læs mere

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

2013/1 BTB 29 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 18. december 2013. Betænkning.

2013/1 BTB 29 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 18. december 2013. Betænkning. 2013/1 BTB 29 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 18. december 2013 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital Planlagt ambulante patienters oplevelser: Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (189) 4,53 Ventetid - spørgsmål 2 (185) Patientinvolvering -

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital Planlagt indlagte patienters oplevelser: Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (24) 4,06 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 (22) Patientinvolvering

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere