Forår / Sommer 2010 Årgang 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forår / Sommer 2010 Årgang 13"

Transkript

1 Forår / Sommer 2010 Årgang 13

2 Indhold Hilsen fra bestyrelsen Hilsen fra bestyrelsen Formanden har ordet 2 KIU Kontaktpersoner 3 En patienthistorie 4 7 Trykkammerbehandling 8 9 Stråleskader D vitamin 12 Landsmøde Malekursus 13 Symposium 14 Kirkekoncert 15 Mindeord 16 Kræftrådgivninger 17 Træffetider 18 Opslagstavlen 19 Her ses KIUs nye bestyrelse valgt på generalforsamlingen den 25. april Bagest fra venstre : Jytte Hillersborg, Grethe Kirkegaard, Eva Frost, Birthe Lemley, Lisbeth Rasmussen, Anna Lise Pedersen, Rigmor Krogh, Dorthe Andersen. Forrest fra venstre: Marianne Nielsen, Lene Middelhede. KIUs bestyrelse + indmeldelsesformular 20 Formanden har ordet Side 2 Medlemstal Aktive: 235 personer Støtte: 22 personer Protektor Kongelig skuespiller Ghita Nørby ISSN F o t o D o r t e G r a n n Kære Medlemmer Tak for et dejligt landsmøde. Det er altid inspirerende at mødes og snakke med vores medlemmer. Vi fik valgt nye medlemmer til bestyrelsen, jeg glæder mig til vores samarbejde og vil samtidig sig tak til dem, der nu træder ud, for den store arbejdsindsats, de har ydet. Til næste år er det vores 10 års jubilæum, og det holder vi i weekenden den på Sjælland på Rungstedgaard, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted. Vi vil invitere vores søsterforeninger fra Norge, Sverige, Finland og Færøerne med henblik på, at vi kan lave et samarbejde og dele hinandens erfaringer. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Sundhedsstyrelsen har nu meldt ud, på hvilke speciale afdelinger, der må operes for ovariecancer. Det er Ålborg, Skejby, Odense, Herlev og Rigshospitalet. Det er til gavn for os patienter, det øger vores chance for overlevelse betydeligt, at operationerne er blevet samlet i speciale enheder. I vores underlivsuge i år holder vi et stort symposium på Syddansk Universitet i Odense den 7. september, hvor vi har inviteret førende eksperter indenfor ovariecancer. Det er en opfølgning på vores høring for 3 år siden for at finde ud af, hvor meget der er sket siden sidst. Er overlevelsen blevet forbedret, og hvordan ser fremtidens behandling ud? I vil få tilsendt en invitation, men sæt kryds i kalenderen. Vi har snakket om i bestyrelsen, at vi skal lave forskellige temadage om nyeste viden om behandlinger, supplerende behandling, wellnes i Termiske Bade, maleweekend eller?? I må meget gerne komme med input til vores bestyrelse. De varmeste hilsner Lene Middelhede

3 Kiu kontaktpersoner Du er meget velkommen til at henvende dig til en af vores kontaktpersoner. Du kan frit vælge mellem kontaktpersonerne, uanset hvor i landet du bor. Kontaktpersonerne har selv haft underlivskræft og kan hjælpe med ikke lægelige spørgsmål. Du kan se navne på flere kvinder, som kan kontaktes på listen over vejledere på vores hjemmeside Region Syddanmark Lene Middelhede Rosenvænget 5A 8722 Hedensted Tlf Mail: Anna Luise Lehner Skibbrogade Tønder Tlf Mail: Martina Madsen Christensen Slotsgrunden 1d 6430 Nordborg Tlf Mail: Jytte Fynbo Hjallesegade Odense Tlf Mail: Anny Locher Søparken 22, Jels 6630 Rødding Tlf Mail: Region Midtjylland Lene Middelhede Rosenvænget 5A 8722 Hedensted Tlf Mail: Inga Nørgaard Ejbyvej Højbjerg Tlf / Mail: ian Region Hovedstaden Joan M. Poulsen Urbansgade tv 2100 København Ø Tlf Mail: Grethe Kirkegaard Skovmindevej Holte Tlf / Mail: Lizza Hornum Buskehøjvej Nærum Tlf Mail: Heidi Andreassen Værmlandsvej Rønne Tlf Mail: Region Sjælland Solveig Geertsen Egebjergvej 25, Sørbymagle, 4200 Slagelse Tlf Mail: Unge kvinder se her! Livmoderhalskræft er en sygdom, som rammer mange unge kvinder. Er du ung, har du fået livmoderhalskræft og ønsker du at tale med en, som har været i samme situation, så kontakt Susanne Blaabjerg Løgstørgade 35, 4. tv 2100 København Ø Tlf Mail: Martina Madsen Christensen Slotsgrunden 1d 6430 Nordborg Tlf Mail: Forsidebilledet Uglen på forsiden af dette nummer af KIU bladet er malet af Anna Koch, som skriver: Kirkeuglen, en lille fugl, som er meget truet af det moderne samfund. Dels bliver alle revner og sprækker lukket i gamle bygninger, dels gør forureningen det ikke lettere for den at skaffe føden. Men mon ikke vi bliver klogere??? Stor tak til Anna! Red. Vi samarbejder med Kræftens Bekæmpelse Side 3

4 Trykkammerbehandling Trykkammeret har vendt mit liv til det bedre Jeg er en kvinde på knap 40. Jeg er gift og mor til to. Vi bor på en nedlagt landejendom på Sydfyn. I marts 2006 fik jeg diagnosen livmoderhalskræft. I sommeren samme år gennemgik jeg behandlingen, som for mit vedkommende bestod af 25 udvendige og 3 indvendige strålebehandlinger samt 6 kemokure. Den 6. kemokur blev droppet, da jeg var for syg. Den 11. juli var jeg færdig med behandlingen og blev sluppet ud fra hospitalet. Jeg er gift med en sømand, og han kunne heldigvis få orlov fra sit arbejde, så han kunne passe mig, vores børn og vores hjem. De næste 3 måneder tror jeg, at jeg lå i en havestol fra morgen til aften og bare sov. Mit underliv havde det ikke så godt, og det syntes at blive værre og værre; mine slimhinder var ødelagte, og jeg fik ret hurtigt streptokokker. Sammen med hormonpillerne, som jeg fik, fordi mine æggestokke jo var ødelagte, gjorde streptokokkerne, at jeg havde et voldsomt udflåd, så jeg gik med bind hver dag. I december fik jeg min første styrtblødning fra tarmen. Jeg var i kontakt med sygehuset, men blev beroliget med, at det var stråleskader, og blødningen ville stoppe igen. Til den efterfølgende kontrol spurgte jeg efter behandling for stråleskaderne, for jeg blødte jævnligt fra tarmen, jeg havde begyndende problemer med blæren og mange smerter. Jeg havde hørt om noget med en dykkerklokke, da jeg var på Dallund et par måneder før. Desværre var meldingen fra onkologen, at det ikke ville gavne sådan én som mig, og det var heller ikke noget, de havde erfaringer med. I juni 2007 var min tarm så ødelagt, og jeg havde fået en forsnævring, som gjorde mine toiletbesøg meget besværlige og ikke mindst meget smertefulde. Jeg spiste en del svesker og lignende Side 4 for at holde min afføring lind, for så gjorde det ikke helt så ondt. Det tog mig lang tid at få lægerne overbevist om, at der var et problem. Heldigvis er min egen praktiserende læge helt formidabel, og med hjælp fra ham kom jeg endelig til en kikkertundersøgelse. Efter undersøgelsen måtte jeg gå tre dage og vente på at få at vide, om jeg havde fået kræft igen. Min tarm var så sat til med skader og sår, at lægen ville tage nogle biopsier, for det så lidt mistænksomt ud. Heldigvis var det ikke kræft! Men der var ingen tvivl, jeg skulle have stomi!! Til samtalen omkring operationen, fortalte lægen om deres forventninger til, om det skulle være en midlertidig eller en permanent stomi. Han hældte mest til det sidste. Han talte også om stråleskader, han havde set i 1970 erne, da han fortalte mig om mine skader. Min stomi er formentlig permanent, for lægen undersøgte mine tarme og mit underliv under operationen, og han så svære skader nederst på tyktarmen, de aftog jævnt, men fortsatte hele vejen op til blindtarmen og et stykke videre ind i tyndtarmen. Min liste over senfølger er på dette tidspunkt (september 2007); stomi, mange stråleskader på tyktarm og tyndtarm, lymfødem på mave og begge ben, dog mest det højre ben. Jeg har svært ved at bruge kompressionstøjet for lymfødemet, fordi jeg har stomi. Jeg har blærekramper og problemer med at holde på vandet, jævnlige blødninger fra den tarmstump, som sidder tilbage i forlængelse af endetarmen, og som de ikke turde fjerne. En skede med ødelagte slimhinder, og derfor skal jeg bruge stav tre gange om ugen for at undgå sammengroninger. Jeg er i overgangsalder og må derfor tage hormonpiller, har streptokokker og svær udflåd. Sex er en by på månen, og jeg har mange smerter i hele regionen. Jeg er træt, jeg kan ikke passe mit arbejde, jeg har svært ved at overskue det derhjemme, jeg har ondt, og jeg har rigtig svært ved at komme videre med mit liv, synes jeg.

5 Trykkammerbehandling I april 2008 var min mand og jeg til begravelse. Her satte vi os sammen med en tidligere kollega til min mand. Han er erhvervsdykker i dag, og det firma han arbejder for, er dem som står for driften af trykkammeret på Rigshospitalet. Han er en meget bramfri person, som sætter sig overfor mig, kigger mig dybt i øjnene og siger: Nå Lene, hvordan går det med dine stråleskader? Jeg blev noget paf, men fortalte ham i grove træk, hvordan det så ud. Du skal da i trykkammeret, vi har haft flere med skader ligesom dig, som det har hjulpet!. Det endte med at han sendte mig en e mail adresse til overlægen i trykkammerafdelingen. Han havde fortalt om mig og sagde, at jeg skulle skrive til overlægen. Som sagt så gjort! Svaret fra overlægen var, at jeg skulle bede min onkolog kontakte ham, så kunne de udveksle informationer og få sat det hele i gang. Altså henvendte jeg mig til min onkolog, men det var en håbløs kamp. Man henviste ikke til trykkammer, for det kunne ikke hjælpe mig. Da jeg spurgte, om de ville kontakte lægen ved trykkammeret, for han kunne fortælle, at det med stor sandsynlighed ville virke, var svaret nej!! Slut!! Heldigvis har jeg for vane altid at besøge min praktiserende læge ca. 3 dage efter, jeg har været på OUH, for som regel går jeg derude fra i dyb frustration, og så kan han ofte hjælpe. Det gjaldt også denne gang. Min læge tilbød at ringe til Rigshospitalet og finde ud af, om det kunne hjælpe mig. Det mente man, at det kunne. Ydermere fandt han ud af, at han som min praktiserende læge også kunne henvise mig, og det gjorde han med det samme. Min sommerferie i 2008 skulle jeg bruge på at gå i trykkammer. Jeg kunne bo på patienthotellet under behandlingen. Det blev til 7½ uge, hvor jeg var hjemme i weekenderne. Af sted til København Jeg tror ikke, at jeg nogensinde kommer til at juble over at skulle ind i trykkammeret, men det bliver lettere for hver gang. Jeg må dog indrømme, at hvis jeg mente, jeg havde et valg, så var én gang rigeligt. Der var en artikel i Ekstrabladet søndag den 22. juni 2008 om trykkammerbehandling. Behandlingen er vel egentlig okay beskrevet i artiklen, eller dvs. det, der er beskrevet, er; at du sidder derinde og gør, hvad du kan for at slå tiden ihjel, og så selvfølgelig det gode, der gerne skulle komme ud af behandlingen. Nemlig muligheden for at slippe for smerter, kroppen heler sig selv og lignende. I korte træk går det ud på, at jeg møder ca. ½ time før, for at hilse på og klæde om. Vi får så en kop kaffe og en slurk vand (resten af vandet gemmes til senere brug), der tisses af, og så er det ind i ʺubådenʺ. Den er ikke ret stor; vi sidder 4 mand på den ene side og tre på den anden alle med ryggen til væggen. Vores dykker er vel knap et par meter høj, og han kan ikke stå oprejst derinde. Der er masser af slanger og apparaturer derinde. Vi har faste pladser. Når vi har sat os på vores sæder, der minder lidt om flysæder, spænder vi selen ganske som på flyet og får hjælp til at få vores krave på. En krave, som består af en fast flad ca. 10 cm. bred ring, med et hul stort nok til, at et hoved kan komme igennem. Der er så en slags latex krave, som slutter tæt til halsen. Der bliver monteret to slanger på kraven, én til ilt ind og én til luft ud. Når alle er klar, så ʺdykkerʺ vi. Det tager ca. 5 min. og første gang, måtte jeg stoppe dem to gange, for jeg kunne ikke følge med; propperne i ørene kom med det samme, og jeg kunne ikke nå at udligne trykket, og er du først bagud, så bliver propperne værre og værre og nærmest umulige at få væk. Jeg fandt dog de vises sten med lidt hjælp fra dykkeren og resten af mit vand, og vi kom ned uden flere stop. Nu skal man så have hætten på og puuha! Jubel er det sidste, der falder mig ind!!! Du sidder i en lille metalkasse bag en låge, der mest af alt minder om en dør ind til en bankboks, trykket i tanken svarer til at være dykket ned på 15 meters dybde, og du ved, at der går mindst et halvt minut, før nogen kan komme dig til undsætning. Nu vil de så putte en plastik hætte, der ligner en osteklokke, over dit hoved. Mit hjerte prøvede at stikke af, min krop stress svedte, så den stakkels dykker ville være stukket af alene på grund af stanken, men ligesom os andre, kunne han ikke bare åbne døren og gå, i hvert fald ikke på det tidspunkt. Det satte ham lidt i samme situation som os andre, altså bortset fra det med hætten. ʺKlik... Klik,ʺ så er man inde i hætten, nu kan du heller ikke høre særlig meget mere... og som prikken over iʹet, da alle er ʺriggetʺ til, så kigger dykkeren rundt, spørger, om alle er okay, (hvad tror han den idiot), alle smiler og nikker, så vinkede han, sagde vi ses, og lukkede døren bag sig der skred min redningsmand!!! 1½ time, 90 minutter, 5400 sekunder hvor jeg skal prøve IKKE at gå i panik hvilket i min verden ellers ville være det mest logiske at gøre. Side 5

6 Trykkammerbehandling Heldigvis, havde de andre 6 prøvet det før, og de var alle helt rolige, det hjalp lidt. Men hold op hvor var det lang tid. Jeg brugte størstedelen af tiden til at prøve at overbevise mig selv om, at jeg ikke skulle dø, at jeg bare skulle trække vejret normalt, for der var luft i hætten, at jeg ikke var ved at få klaustrofobi, og at jeg nok heller ikke fik en omgang iltkramper, som så faktisk kunne få mig ud derfra. Jeg var så optaget af IKKE at gå i panik, at jeg glemte, at der var en panik knap, som det faktisk ville være okay at bruge lige præcis i den situation, jeg var i. Men man vil jo ikke have, at de andre skal lide under, at man selv er et fjols. Endelig var tiden gået, eller det var den ikke helt... de andre begyndte bare at pakke sig ind i deres tæpper, og lægge deres bøger og blade fra sig. Så begyndte det at trykke for ørene igen, men denne gang den anden vej, det føles nærmest, som om trommehinden bliver skubbet udad, og så blafrer den lidt, når den giver efter for trykket, og så bliver det iskoldt derinde. Lige i det øjeblik du er ved ʺoverfladenʺ igen, så forsøger din hætte at stikke af. Man kan så lige tage en finger op under kraven og lukke lidt luft ind, så falder hætten ned på plads igen, og det bliver man så ved med, indtil den rare dykker kommer og befrier dig fra alt grejet, smiler og siger: ʺVelkommen tilbage til overfladen, håber du har nydt turenʺ. Jeg gik vel det meste af 3 timer efter det her og var fuldstændig ekstatisk over, at jeg havde overlevet denne prøvelse. Men lige så glad som jeg var for at komme ud af tryktanken, lige så tæt var jeg på at kaste op ved tanken om at skulle ind igen men næste dag gik jeg troligt derover igen. Nu har jeg så været inde i tanken, først 30 gange og efter et par måneders pause, var jeg derinde 10 gange mere. Efter den første uge, hvor det rent faktisk lykkedes mig at blive rigtig syg, fordi jeg var så bange, fik jeg nogle beroligende piller, som jeg tog lige inden, jeg gik over på afdelingen. Pillerne gjorde, at jeg var i stand til at slappe så meget af, at jeg kunne læse eller gætte kryds og tværs. Jeg kommer dog aldrig til at synes, at det er fedt. Side 6 Behandlingen går ud på, at trykket og den rene ilt, man indånder, udvider dine blodkar og ilter dit blod, sådan at kroppen bliver i stand til at hele op de steder, hvor der er skader. Behandlingen er billig, og bivirkningerne små. Den eneste senfølge, jeg har hørt om, er, at nogen har fået en smule nedsat hørelse. Har du normalt syn, vil du blive nærsynet. Er du langsynet, bliver dit syn normaliseret, men det aftager over 6 måneder efter endt behandling, hvor det vil være tilbage, hvor det var, før du startede behandlingen. Under behandlingen kan man opleve problemer med at udligne tryk, men det er vist sjældent og kan afhjælpes med et dræn. Jeg har hørt om iltkramper, som minder om et epileptisk anfald. Får du sådant et anfald, bliver du hentet ud, hjulpet og er formentlig i stand til at forsætte behandlingen næste dag. Den mest hyppige bivirkning er ubehag, for eksempel hvis du har det svært med lukkede rum, kraven om din hals eller hætten over hovedet. Jeg har det svært med små rum og lukkede døre, derfor fik jeg piller, når jeg skulle i trykkammeret. Men uanset hvor meget jeg skulle have lidt de 40 gange i alt, så var det alle kvalerne værd. Hvad er så resultatet? Da OUH ikke ville være en del af projektet, fik min læge en aftale i stand på Svendborg sygehus om, at de lavede en kikkertundersøgelse, før jeg tog til København, og igen når jeg kom hjem. Det så ikke godt ud, før jeg tog derover. På OUH havde de i anden forbindelse lavet en kikkertundersøgelse af min blære og fundet et område på 3 gange 3 cm. som var godt forbrændt (det var lægens eget udsagn). Efter de første 30 behandlinger ventede vi i en måneds tid, før Svendborg sygehus lavede en ny kikkertundersøgelse. Der var væsentlige forbedringer! Nok til at sende mig over til København for at få 10 ture mere. Et par måneder efter de sidste 10 ture fik jeg endnu en kikkertundersøgelse. Denne gang både af blære og tarm. Tarmen blev kigget på både via endetarm og via stomien. Resultatet af behandlinger er, min blære er helt fri for sår og blodsprængninger, min tarm fra stomien og opefter er fri for stråleskader, min skede er fin og glat og uden stråleskader. Den er stadig noget afkortet og fortykket. Lymfødemet synes at være væk. Min tarmstump fra endetarmen og hen til, hvor den er lukket, er stadig påvirket af stråleskader, men det er nu muligt at lave en kikkertundersøgelse af tarmstumpen uden at lægge mig i narkose, og der er tydelige forbedringer.

7 Trykkammerbehandling Vigtigst af alt, så er jeg i dag smertefri. Bedringen er så stor, at jeg har droppet hormonerne og i stedet spiser naturprodukter. Dette har gjort, at udflåd og streptokokker er væk. Endelig har behandlingen gjort, at jeg har fået så stort et overskud, at jeg var i stand til at tage en uddannelse som coach, mens jeg passede mit arbejde som programmør de 30 timer om ugen, som jeg var ansat til. Arbejdet har jeg nu sagt op, og jeg er sprunget ud som selvstændig coach. Jeg er glad og har overskud. Det smitter af på mine omgivelser. Jeg laver noget jeg brænder for i dag. Alt sammen fordi jeg brugte en sommer i København. Stof til eftertanke Jeg er den første, og da jeg var færdig med behandlingen, stadig den eneste, der nogensinde er blevet henvist til trykkammerbehandling fra Fyn! I dag kan jeg da heller ikke lade være med at undre mig; Hvis nu jeg var kommet af sted før, kunne jeg så have undgået stomien? Kunne mit underliv være helet bedre op? Hvad med alle dem, der ikke er så heldige som mig, der kender én, og har en vildt god og engageret praktiserende læge? Af Terkel Christiansen Rigshospitalets trykkammer: Er en stor ståltank i Rigshospitalets kælder. Kammeret bruges til akutte patienter med dekompression (dykkersyge), kulilteforgiftning eller alvorlige infektioner. I kammeret udføres HBO behandling (HyberBar Oxygen behandling). HBO behandling gives til bl.a. tidligere cancerpatienter med stråleskader og diabetespatienter med kroniske sår. Kammeret har plads til 7 patienter og en instruktør. I kammeret er der professionelle erhvervsdykkere til at hjælpe patienterne, når de skal under tryk. Under behandling indånder patienterne rent oxygen, mens de bliver udsat for tryk på 2,4 atmosfære svarende til 14 meters dybde. Skrevet af: Lene Aagaard, Lifecoach, Ståltanken med Rigshospitalets trykkammer. Side 7

8 Trykkammerbehandling Der er tryk på behandlingen En utraditionel behandling opnår forbløffende resultater ved bl.a. at befri patienter for smerter. Af Terkel Christiansen Lange halvmørke gange oplyst af lysstofrør strækker sig, så langt øjet rækker. Folk i hvide kitler haster ind og ud af store dobbeltdøre, og små eldrevne biler med orange blink suser forbi med en summende lyd. På et skilt står der med tykke sorte bogstaver: Trykkammer Det lyder som beskrivelsen af en rumbase i en sciencefictionfilm. Men det er virkelighed i kælderen under Rigshospitalet. Det bliver ikke mindre science fictionagtigt, når man træder ind rummet, hvor Rigshospitalets trykkammer befinder sig. Den store ståltank fylder godt i rummet, og der løber et utal af rør og kabler fra den, nogle af dem hen til det flere meter lange kontrolpanel. Trykkammeret kan simulere tryk, der svarer til trykket 50 meter under havets overflade, men man nøjes med at sende de patienter, der dagligt behandles i kammeret ned på 14 meters dybde. De fleste ved, at trykkammeret bliver brugt, når der er patienter med kulilteforgiftning eller dykkere med dekompressionssyge (dykkersyge). Men de færreste ved, at man behandler alt lige fra tidligere cancerpatienter med stråleskader og diabetespatienter med kroniske sår til patienter med akutte og meget aggressive infektioner. Resultatet ved at lade patienterne i kammeret indånde ren oxygen under tryk er ganske bemærkelsesværdigt. HyperBar Oxygen behandling Efter at have fået standarden på 30 behandlinger i trykkammeret kan ganske mange patienter mærke voldsomme ændringer. Sår, der tidligere havde svært ved at heles, er nu helt eller delvist helede. Og patienter med stråleskader, der tidligere havde voldsomme smerter, har nu ingen eller kun få tilbage. I 2008 blev der udført ca behandlinger, men tallet forventes at blive lidt lavere i Der er plads til 7 patienter og en dykkerkyndig ledsager i kammeret ad gangen, og der køres 3 behandlinger på 1 ½ time dagligt på alle hverdage. Det tager altså 6 uger at få de 30 behandlinger, der er standarden. HBO (HyberBar Oxygenbehandling, trykkammerbehandling) fremmer ilttilførslen til dårligt iltet væv, og det betyder bl.a., at der dannes nye blodkar. Det sætter skub i helingen af sår, der har svært ved at heles hos f.eks. patienter med diabetes, forklarer en af afdelingslægerne i trykkammeret Ole Hyldegaard. Han fortsætter: Nogle bakterier trives i det iltfattige væv, og deres vækst hæmmes under oxygenering (iltning) af vævet. Der startes også en række biokemiske processer, der bl.a. stimulerer blodgennemstrømningen i de små blodkar og de hvide blodlegemer. Måske påvirkes den biofilm, bakterierne laver som beskyttelse, og de bliver mere modtagelige overfor antibiotika. Men det kræver yderligere forskning. Der forskes i Rigshospitalets trykkammer i virkningerne af HBO behandling af to ph. d. studerende, som netop skal til at begynde på at skrive afhandling efter at have færdiggjort deres forsøg. Rigshospitalets trykkammer ligner noget, der er hentet ud fra en science fictionfilm. Under tryk Det er professionelle erhvervsdykkere, der betjener trykkammeret og instruerer patienterne i at trykudligne og i at få udstyret på, når de er i kammeret. Dykkerne har ikke nogen sundhedsfaglig uddannelse, men de har nogle kompetencer, som sygeplejerskerne i kammeret ikke har, bl.a. fordi de er vant til at være under tryk og derfor ikke går så let i panik, hvis der opstår problemer i kammeret. Side 8

9 Trykkammerbehandling Det lidt utraditionelle samarbejde mellem dykkere og sundhedspersonale er ret unikt, især fordi de supplerer hinanden på en rigtig god måde, så samarbejdet i kammeret er i top. Og professionelt samarbejde er vigtigt, for sikkerheden skal være på højeste niveau. At indånde ren oxygen er ikke helt ufarligt. Hvis patienterne har for høj fysisk aktivitet eller får klaustrofobi og går i panik, kan de få iltkramper, som er en slags epileptisk anfald. Og så skal det gå hurtigt. Det tager normalt 4 5 minutter, når patienter skal fra overfladen og til dybden eller omvendt. Temperaturen i kammeret stiger til C, fordi temperaturen stiger, når luftmolekylerne presses sammen. Hvis der så sker noget, og vi skal derind hurtigt, kan vi gøre det på 25 sekunder, fortæller dykker Klaus Larsen. Nej, 22 sekunder, siger overlæge Erik Jansen med et glimt i øjet. Men når luften komprimeres så hurtigt, stiger temperaturen i forkammeret rigtig meget En af dykkerne eller en trykkammerlæge kan sagtens klare det. Det er bare et spørgsmål om at kunne trykudligne hurtigt nok, fortsætter han. Rent oxygen er også meget brandfarligt, så trykkammeret er forsynet med tanke, der kan fylde kammeret med flere hundrede liter vand på under et minut. At patienternes sikkerhed er helt i førersædet, får man et indblik i, når man ser de mange back upsystemer, kammeret er forsynet med. Hvis både det almindelige elektricitetsnet og Rigshospitalets nødgeneratorer skulle svigte, har trykkammeret sit eget ekstra batteri. Selv hvis strømmen skulle forsvinde helt, kan personalet uden for kammeret styre det manuelt uden elektricitet. Mønstret gentager sig. Der er ekstra rørsystemer, tanke, skærme kabler og brandtanke. Det betyder også, at kammeret meget sjældent ikke kan tages i brug. Helt nøjagtigt har det kun været ude af drift 15 timer gennem de sidste 11 år. Hvad laver man på 14 meters dybde? Når patienterne har nået dybden, tager de med hjælp fra dykkerinstruktøren nogle store gennemsigtige plastikhætter på, der pumpes op af oxygenet, så de ligner store lukkede glascylindre. Sceneriet har en vis lighed med Tintins Månen tur retur. Gennem koøjerne kan man se patienterne sidde roligt og læse eller hvile sig, mens oxygenet langsomt optages i deres kroppe. Mange af patienterne er temmelig urolige den første gang, de skal have behandlingen. Det er noget grænseoverskridende ved at blive låst inde i et lukket rum med en plastikhætte ned over hovedet, forklarer Annet Schack von Brockdorff, der er HBO sygeplejerske. Derfor sætter vi nye patienter på hold med andre patienter, der allerede har været i trykkammeret flere gange før. Når man er utryg ved situationen, hjælper det utroligt meget, at de andre er fuldkommen afslappede og sidder og læser i en bog eller et ugeblad. Patienterne er virkelig gode til at hjælpe hinanden. At de andres ro smitter, er klart en fordel, da det mindsker risikoen for, at patienten går i panik og derfor måske får en iltkrampe. Annet Schack von Brockdorff fortæller også, at det rum kammeret står i, er med til at skabe et nært forhold mellem patienter og personale. Vi sidder jo alle sammen her i et stort rum, så overlæger, patienter og dykkere snakker sammen på kryds og tværs. Vi snakker med patienterne, der venter på at komme ind i kammeret. Mange bliver her også bagefter og snakker i flere timer. Sikkerheden er i top i trykkammeret. Personalet uden for kammeret ved straks, hvis der er noget galt. Vi får et meget tæt forhold til patienterne, når de kommer her så mange gange, som de jo gør. Mange tidligere patienter har også taget kontakt til os og sagt tak for en god behandling. Trykkammeret kan måske hjælpe dig Mange patienter kan have fordel af trykkammerbehandling, men ikke alle er egnede til at få behandlingen. Tilbuddet gives på f.eks. kræftafdelingen til dem, lægerne mener, vil have gavn af det. Trykkammerbehandling gives kun, hvis man er færdig med anden behandling. Det er altså en selvstændig behandling, der gives i forlængelse af den anden behandling. Det skal i alle tilfælde foretages en individuel vurdering af hver patient af lægen på afdelingen og i trykkammeret. Hvis du er patient på Rigshospitalet og i tvivl om du kan få gavn af trykkammerbehandling, så prøv at kontakte en læge på din afdeling for at få at vide, om det er aktuelt. Side 9

10 Stråleskader Hjælp til kvinder med stråleskader Kvinder, der har fået strålebehandling i forbindelse med underlivs og endetarmskræft, har stor sandsynlighed for at få kroniske skader af strålebehandlingen med det resultat, at både sex og det at få udført gynækologisk undersøgelse bliver en smertefuld eller umulig affære. Hidtil har det været svært at finde hjælp til kvinderne. I stedet har de lidt i stilhed og forsøgt at leve så godt med skaderne som muligt. Men nu er der lys forude. Odense Universitetshospital indfører ny praksis På Onkologisk afdeling på Odense Universitetshospital har man netop indført en ny praksis til kvinder, der har fået strålebehandling i underlivet. Hidtil har de remedier, vi har kunnet tilbyde kvinderne, ikke været optimale. Det har været produkter handlet i en sexbutik og bereget som sexlegetøj. Mange kvinder har reageret negativt og fundet det vulgært og grænseoverskridende at få stukket en dildo i hånden på et tidspunkt, hvor de er sårbare, og tanken om sex er fjern. Problemet har bare været, at vi ikke har anet, hvor vi skulle få fat i ordentlige produkter, som kan bruges til at forbygge sammenvoksninger af vævet i skeden, siger Lene Lien Andreassen, som er sygeplejerske på onkologisk afdeling på Odense Universitetshospital og en af initiativtagerne til at indføre den ny praksis. Den ny praksis betyder, at kvinder, der har fået stråler i underlivet, fremover bliver udstyret med et strålekit, når de forlader hospitalet. Strålekittet indeholder et sæt med fire såkaldte dilatorer i forskellig størrelse, en glidecreme baseret på ordentlige råvarer, Replens, som er en østrogenfri gel mod vaginal tørhed og en guide, som giver gode råd til kvinderne om, hvordan de aktivt kan være med til at genvinde deres sundhed og kvindelighed ovenpå sygdommen. Strålekit bygger på international viden Strålekittet er udviklet af Props & Pearls og tager udgangspunkt i kvindernes behov samt etableret praksis i udlandet. I loungen mødte vi kvinder, der fortalte om bivirkninger efter strålebehandling bivirkninger, som betyder smerte ved samleje og angst for gynækologiske undersøgelser. De fortalte også, at de oplevede, at de ikke havde fået tilstrækkelig information om, hvad de selv kunne gøre, når behandlingen på hospitalet var afsluttet. De, der havde fået hjælp, havde enten fået udleveret en dildo eller en glasstav. Ingen af disse løsninger brød kvinderne sig om. Tanken om både sexlegetøj og glas i skeden virker frastødende, når man lige har været igennem strålebehandling, siger Rosemarie Wedell Wedellsborg, som sammen med Birgitte Baht ejer og driver Props & Pearls. Vi begyndte at undersøge, om der fandtes gode alternativer, og det bragte os i kontakt med producenter og sundhedsprofessionelle i USA, Canada, og England. Bl.a. har vi haft kontakt til en onkologisk sygeplejerske i England, Isabel White. Hun har på baggrund af forskning på området, været med til at udføre en national survey, hvis formål var at undersøge gældende praksis på landets hospitaler. Resultaterne viste, at der var alarmerende behov for at finde frem til samt indføre en guideline på alle hospitaler for, hvordan man bedst hjælper strålebehandlede kvinder til at undgå alvorlige og kroniske bivirkninger. En praksis som nu er indført, siger Rosemarie Wedell Wedellsborg. Information er vigtig Det har været vigtigt for Props & Pearls at forstå baggrunden for retningslinierne. Fx har Isabel White peget på vigtigheden af, at dilator er stump i enden for at sikre, at bunden af skeden ikke skrumper sammen. En rigtig vigtig information at give videre, fordi der i dag findes vaginale dilatorer til kvinder med vaginisme, der er spidse i enden og som producenterne anbefaler til kvinder, der er strålet i underlivet. Ét er at finde de rette produkter, der forebygger, at stråleskader i underlivet bliver alvorlige og kroniske. Vores research har også gjort os bevidste om, at kvinderne har brug for hjælp til at komme i gang. Side 10

11 Stråleskader For mange kvinder er det uoverskueligt at komme i gang med selv at gøre noget, og derfor skal alle forhindringer, som kunne stoppe dem, fjernes, så de på sigt kan leve et normalt liv, hvor sex indgår som en dejlig og naturlig ting, og hvor de kan få foretaget gynækologiske undersøgelser, uden at det er en pine, siger Rosemarie Wedell Wedellsborg. Derfor har vi skrevet en guide, hvor vi opmuntrer kvinderne til at komme i gang. En guide der både omfatter brugen af dilatorer, men også bl.a. håndtering af den vaginale tørhed, der ofte følger med, men vi opfordrer også kvinderne til at kontakte os, hvis de har brug for yderligere hjælp. Bare gi den gas er ikke nok En af de kvinder, som kunne have haft glæde af strålekittet, er Charlotte Lysholt, der som 29 årig blev opereret for underlivskræft og efterfølgende fik 25 strålebehandlinger. Med mange fysiske mén til følge. Når man er færdig med strålebehandlingen, føler man, at hele underlivet er ødelagt. Jeg fik udleveret en glasstav og noget glidecreme, og så blev jeg ellers sendt hjem med en opfordring om at give den fuld gas med min mand. Men selv om lysten til sex var intakt, var det fysisk helt umuligt, siger Charlotte Lysholt. Jeg ville ønske, at der var nogen, der havde taget hånd om mig og hjulpet mig videre uden for hospitalsmiljøet. Når man har været gennem et langt sygdomsforløb, kan man ikke tåle synet og lugten af hospital. Man har brug for at komme et rart sted hen, hvor alt ikke handler om sygdom, og hvor man bliver taget alvorligt, og hvor der bliver fulgt op på ens problemer, siger Charlotte Lysholt, som glæder sig over, at der nu er hjælp at hente for kvinder, der er i samme situation, som hun selv var for 12 år siden. Charlotte Lysholt har holdt mange foredrag, bl.a. på Odense Universitetshospital, og åbent fortalt om de alvorlige bivirkninger, som strålebehandlingen kan give, hvis ikke der bliver taget hånd om det umiddelbart efter endt behandling. Fakta om Props & Pearls Birgitte Baht og Rosemarie Wedell Wedellsborg, der står bag Props & Pearls, har gennem de sidste fire år arbejdet utrætteligt på at sætte fokus på nogle af de problemstillinger, som kvinder med brystkræft, underlivskræft og andre kvinderelaterede sygdomme, døjer med. De er initiativtagere til Danmarks første og eneste sundhedslounge, hvor kvinder i et æstetisk og feminint miljø kan shoppe specialdesignede hjælpemidler og plejeprodukter, og hvor de kan få kvalificeret rådgivning om alt fra sarte og tørre slimhinder til seksuelle problemer og svag bækkenbund. Props & Pearls sætter fokus på de mange tabuer, som findes omkring sygdom og seksualitet og fungerer som videngenerator. Dels indsamler de viden om kvinders ønsker og erfaringer, som det etablerede sundhedsvæsen kan trække på, og dels formidler de ny viden fra bl.a. sundhedsvæsenet til kvinderne. Props & Pearls har netop været nomineret til FDB s socialøkonomiske årspris, som gives til socialt ansvarlige virksomheder, der drives på non profit vilkår. Overskuddet fra Props & Pearls butik reinvesteres i aktiviteter, der kommer kvinderne til gode. Læs mere: Yderligere information Rosemarie Wedell Wedellsborg; Lene Lien Andreassen, tlf Charlotte Lysholt, Alle fire kvinder håber, at andre hospitaler vil følge i Odense Universitetshospitals fodspor og overveje at indføre den ny praksis. Side 11

12 D vitamin Dansk forsker bag immun-gennembrud TV 2 NYHEDERNE/journalist Natali Braagaard. Mangel på D vitamin er længe blevet sat i forbindelse med en lang række sygdomme, men nu har en dansk forsker ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet opdaget, hvorfor der er en sammenhæng. Immunforsvarets evne til at opdage alvorlige og fremmede bakterier, vira og nogle former for kræftceller i kroppen bliver nemlig slet ikke aktiveret uden D vitamin. ʺVi har længe vidst, at D vitamin spiller en rolle for immunforsvarets evne til at bekæmpe milde infektioner, men det er helt nyt, at D vitamin er afgørende for aktiveringen af de celler, som spiller en vigtig rolle ved bekæmpelse af bl.a. farlige infektioner,ʺ fortæller professor i molekylær immunologi, Carsten Geisler, til nyhederne.tv2.dk. T cellerne er kroppens sherif Opdagelsen der er blevet offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift ʺNature Immunologyʺ betyder, at uden D vitamin begynder kroppens immunforsvar (helt specifikt kroppens T celler) ikke at bekæmpe fremmede bakterier i kroppen. Kroppens T celler fungerer som kroppens sherif: Cellerne patruljerer i kroppen 24 timer i døgnet og undersøger, om der gemmer sig noget farligt eller fremmed i kroppens andre celler. ʺHvis du forestiller dig en person, der slet ikke har noget D vitamin i kroppen, så er vedkommende virkelig prisgivet, fordi T cellerne så ikke opdager farlige og fremmede bakterier,ʺ siger Carsten Geisler. Side 12 Han fortsætter: ʺVores opdagelse viser, hvordan man får startet T cellerne, så de kan nedkæmpe alvorlige infektioner, og så immunforsvaret kan fungere optimalt.ʺ Vigtigt for sygdomme som sclerose og sukkersyge Opdagelsen har også betydning i forhold til sygdomme som sclerose, sukkersyge, ledegigt og hepatitis, hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler. Det skyldes, at D vitamin også er vigtigt i forbindelse med at deaktivere T cellerne igen. Kan forhindre krop i at frastøde organer Også i forbindelse med organtransplantationer er opdagelsen vigtig, fortæller Carsten Geisler. Det skyldes, at T cellerne opfanger fremmede molekyler fra f.eks. en transplanteret nyre og dermed vil begynde at bekæmpe nyren, som kroppen kan ende med at frastøde. ʺHvis man kan blokere for T cellernes optagelse af D vitamin, så kan man forhindre, at T cellerne bliver aktiveret og dermed f.eks. ikke vil opfange en nytransplanteret nyre som et fremmedlegeme, som den jo faktisk er i den nye krop,ʺ siger han. Mangel på D vitamin på den nordlige halvkugle Kroppen danner D vitamin, når solen skinner på huden, men især på den nordlige halvkugle, hvor der er færre solskinstimer end sydpå, kan vi komme til at mangle D vitamin. Eksperter har længe diskuteret, om Sundhedsstyrelsen bør sætte den anbefalede dosis på mellem 5 og 10 mikrogram D vitamin markant op. Ifølge Sundhedsstyrelsen mangler der imidlertid stadig overbevisende undersøgelser, der viser en direkte sammenhæng mellem D vitaminmangel og diverse sygdomme. ʺJeg tager selv tilskud af D vitaminʺ Carsten Geisler har i sin forskning ikke undersøgt, hvor høj en koncentration D vitamin, der skal til, før T cellerne bliver aktiveret. Men en lang række videnskabelige undersøgelser kæder D vitamin mangel sammen med en større risiko for at få blandt andet infektioner, knogleskørhed og visse typer af kræft. Derfor foreslår flere internationale eksperter, at voksne indtager mikrogram D vitamin om dagen som vitamintilskud. ʺJeg tager selv 35 mikrogram D vitamin dagligt i vinterhalvåret,ʺ siger Carsten Geisler. Sunhedsstyrelsen kommer med dets anbefalinger for tilskud af D vitamin i april. Oplysninger om tilskud af D vitamin for forskellige befolkningsgrupper findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Skriv D vitamin i søgefeltet

13 Landsmøde og generalforsamling For 3. år i træk har KIU holdt Landsmøde og Generalforsamling på Pindstrupcentret. Weekenden bød på et stramt program, men blev som sædvanlig meget vellykket. Lidt tid blev der også til hygge på terrassen til trods for den kolde vind. Landsmødedeltagerne lytter intenst til diætist Lisa Bolting, som her beretter levende om fødevarer, kalorier m.m. Sund kost øger chancen for at overleve kræft i æggestokkene. Læs mere på Malekursus på Sjælland den oktober Malekursus på Sjælland den oktober 2010 Beliggenhed: Kursuscenter Svenstrupgaard, Korsør, Underviser: Vera Kristensen Malekurset starter lørdag med et oplæg fra Vera. Emnet er natur i form af landskaber, blomster, både naturalistisk og abstrakt. I forbindelse med oplægget vil hun vise nogle eksempler på naturbilleder. Helt fra det meget naturalistiske til det abstrakte. Dernæst går vi i gang. Der kan benyttes både akryl og akvarel. Vera medbringer lærred, papir, akryl og akvarel, som kan købes på stedet. Hvis man selv har disse ting, kan man medbringe dem. Der er undervisning både lørdag og søndag. Der er fuld forplejning fra fredag aften til søndag morgen samt to overnatninger. Man skal enten selv medbringe sengelinned eller betale 70,00 kr. i leje. Hvis man ønsker opredning koster det 120 kr. ialt (inkl. sengelinned + håndklæde). Egenbetalingen er 575 kr. plus transport til og fra Kursuscentret (+ evt. sengelinned). Tilmelding kan ske til Birthe Lemley på eller mobil: Ved tilmelding skal man angive, om man selv medbringer lærred + farver, eller om man ønsker at købe. Tilmelding skal finde sted inden 22. september. Tilmelding foregår efter først til mølle princippet. Skynd dig at melde dig til en god og lærerig weekend med en masse søde mennesker. Birthe Lemley Side 13

14 Symposium om Ovariecancer Symposium om Ovariecancer den 7. september 2010 kl på Syddansk Universitet, Odense Symposiet skal afdække om overlevelsen efter behandling for ovariecancer er forbedret efter centralisering, ændret kirurgi og opstramning på området. Symposiet arrangeres af patientforeningen KIU 1. Velkomst: Formand for KIU Lene Middelhede 2. Prædiagnostik: Professor Frede Olesen 3. Centralisering af O.C.kirurgien: Bent Ottesen (professor dr.med.) 4. Statistik på forbedret overlevelse: Claus Høgdall (overlæge dr.med.) 5. Kirurgi: Ole Mogensen (professor dr.med.) 6. Efterbehandling: Mansoor Raza Mirza (overlæge) 7. Pause med forfriskninger (15-15:30) 8. Kræftplan III: En repræsentant fra Sundhedsstyrelsen 9. Kontrolforløb: Ole Mogensen (professor dr.med.) 10. Rehabilitering: Helle Ploug Hansen (Professor, antropolog og sygeplejerske) 11. Debat mellem panelet (foredragsholderne) og plenum 12. Afrunding af dagen: Formand for Sundhedsudvalget Preben Rudiengaard Ovennævnte er det foreløbige program. Endeligt program med angivelse af lokalenr. vil være at finde på KIUs hjemmeside Side 14

15 Kirkekoncert KIRKEKONCERT I Sct. Mikkels Kirke SLAGELSE Rosengade 4, 4200 Slagelse Torsdag, den 2. september 2010 kl Dørene åbnes kl Per Nielsen - Manden med den gyldne trompet, og pianisten Carl Ulrik Munk-Andersen kommer og giver en fortryllende aften. Billetten koster kr. 120,00. Bemærk prisen er inkl. gebyr. Billetter kan købes på og Resterende billetter sælges ved indgangen. Arrangør: Solveig Geertsen, på vegne af KIU - Patientforeningen for kvinder der har eller har haft Kræft i Underlivet KIU - Patientforeningen, har samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Side 15

16 Mindeord I 2003 blev jeg som nyt medlem af KIU for første gang inviteret til Landsmøde og generalforsamling. Det viste sig ved generalforsamlingen, at kun formanden ønskede at genopstille til bestyrelsen. Så hvis foreningen, som var stiftet den 1. september 2001, fortsat skulle bestå, var det helt nødvendigt, at der blev valgt nogle bestyrelsesmedlemmer. Her i foråret har vi så mistet Mia Kildesgaard. Mia havde været ansat ved Told og Skat på Bornholm. Da vi i 2007 kunne lancerede vores strikkeprojekt, havde Mia brugt mange timers arbejde for at få det hele rigtigt skruet sammen. Mia forstod sig på tal. Hun kunne lave skrivelser til fonde og myndigheder. Det var også Mia, som planlagde detaljerne for vores tur til Bornholm en fin tur, vi alle mindes med glæde. Jeg blev valgt som suppleant, blev senere medlem af bestyrelsen, næstformand og redaktør. Ved generalforsamlingen 2010 valgte jeg at træde ud af bestyrelsen, så nye kræfter kunne komme til. I 2003 var vi kun 7 i alt i bestyrelsen. I år er der 11. Det er en stor glæde for mig, at der i år var mange, som ville påtage sig arbejdet i bestyrelsen. Det har været meget spændende at være med. Jeg har fået indblik i mange ting og vil fortsat gerne være med i arbejdet for KIU. For mig personligt har det været en stor berigelse at lære så mange KIU kvinder at kende. Vores fælles kamp mod sygdom og for oplysning om behandling og forebyggelse betyder, at vi hurtigt er på bølgelænde, når vi mødes. Derfor er det også meget svært, når de dejlige, stærke KIU kvinder falder fra. De seneste par år har igen vist, hvor sårbar vores forening er. I 2008 måtte vi tage afsked med Anna Grethe Sørensen, som med sit gode humør, sit indgående kendskab til sundhedsvæsenet og sin store arbejdsomhed, var en væsentlig drivkraft i bestyrelsen. Senere tog vi afsked med Helle Segato. Helle var meget engageret i bestyrelsesarbejdet og hendes sidste handling for KIU var, at bestille frokost og købe ind til vores møde for kontaktpersoner i Lyngby november Her vil jeg indsætte et mindeord, jeg har fået fra Marian: Mindeord om Ina Sejersen Alt for tidligt mistede vi Ina. I starten af februar flyttede hun på Hospice Djursland, hvor hun døde en måned senere. Jeg mødte hende først på KIUʹs tur til Bornholm, hvor vi havde nogle fantastiske dage. Et halvt år efter flyttede Ina fra København til Århus, hvor hun straks gik ind i KIUarbejdet. Hun kom som et frisk pust med nye ideer. Vi vil alle savne hende meget. Æret være Inas minde. Marian S. Jørgensen Marian deltog i KIUs landsmøde Der aftalte vi, til trods for at hun var meget syg, at hun ville sende mig mindeord om Ina. Den 20. maj kom der så en mail, hvor Marians mand underrettede os om, at Marian var afgået ved døden. Jeg havde også aftalt med hende, at hun skulle læse korrektur på dette blad, men det skulle ikke være sådan. Marian har ikke været med i bestyrelsen, men som kontaktperson har hun ydet en stor indsats for foreningen. På listen over vores medlemmer kan vi følge med i, hvordan medlemstallet i KIU svinger. Lige nu har vi 235 aktive medlemmer ( kvinder, der har eller har haft kræft) og 22 støttemedlemmer. Det er ikke noget mål, at få mange medlemmer. Målet er at afskaffe sygdommene, men så længe sygdommene er der, er målet at støtte både kvinderne og deres pårørende. Sonja Dinesen blev valgt ind i bestyrelsen i Sonja og jeg har haft mange gode oplevelser og opgaver sammen igennem de mange år. Sonja kæmpede hårdt mod æggestokkræften og prøvede dendrit behandling i Tyskland og behandling i Kina. Jeg forsøgte forgæves, at få Sonja til at skrive om sine behandlinger. Der skulle først fortælles om dem, når hun var rask. Sonja døde i slutningen af året I disse år er der stor aktivitet inden for forskning på kræftområdet. Vi er heldigvis mange, som lever mange år efter en kræftsygdom. Vi har fået en vaccine mod livmoderhalskræft. Så der er håb forude. Lige nu går mine tanker til alle de KIU medlemmer, vi har mistet. Æret være deres minde. Anny Locher Side 16

17 Kræftrådgivninger Region Hovedstaden Sundhedscenter for kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade København N Tlf e mail Nørgaardsvej Lyngby Tlf e mail Møllestræde 6 Baghuset 3400 Hillerød Tlf e mail Bornholms Hospital Ullasvej Rønne Tlf Region Sjælland Jernbanegade Roskilde Tlf e mail Torvet 11, Køge Tlf Åben hver torsdag kl. 16 til 19 Hasselvænget Holbæk Tlf e mail Dania 5, Næstved Tlf e mail FrivilligCenter Lolland Sdr. Boulevard 84, stuen 4930 Maribo tlf Åben torsdage efter aftale Værkerne Frederiksvej Sorø Tlf e mail Hver onsdag kl Tidsbestilling nødvendig. Region Syddanmark Vesterbro Odense C Tlf e mail Frivillig Rådgivningen Brogade 35 (i gården) 5700 Svendborg Tlf Åbent tirsdage kl og torsdage kl Blegbanken Vejle Tlf e mail Jyllandsgade Esbjerg Tlf e mail Nørreport 4, Aabenraa Tlf e mail Frivilligrådgivningen Svendborg Brogade 35 (i gården) 5700 Svendborg Tlf Åbent tirsdage kl og Torsdage kl Frivilligrådgivningen Forebyggelsescentret Fredensvej Rudkøbing Tlf Åbent onsdag kl Kræftrådgivning i Sund By Kolding Klostergade Kolding Tlf Åbent mandag 9 13 Tidsbestilling nødvendig Region Midtjylland Hejmdal Kræftpatienternes hus Peter Sabroes Gade Århus C Tlf e mail Banegårdspladsen Viborg Tlf e mail Fredensgade Herning Tlf e mail Kulturhuset Nygade Holstebro Tlf e mail i Sundhedscenter Vest Kirkegade Tarm Tlf e mail Kræftrådgivning i Sundhedscentret Sygehusvej Skanderborg Tlf Tidsbestilling nødvendig Region Nordjylland Vesterå Aalborg Tlf e mail Kræftrådgivning i Sundhedscentret Banegårdspladsen, 5, 2. sal 9800 Hjørring Tlf Tidsbestilling nødvendig Kræftrådgivning i De Frivilliges Hus Skolegade Thisted Tlf Telefonisk henvendelse Kræftlinjen Tlf Åbningstider: Mandag fredag kl Lørdag og søndag kl Lukket på helligdage RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej Søndersø Tlf e mail KIUs bog om underlivskræft Bogen er gratis og kan rekvireres hos Kræftens Bekæmpelse. Forsendelse koster 50 kr. Side 17

18 Træffetider Rigshospitalet i København KIU i København har træffetid på Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, opgang 5, 4. sal i Personalerummet Træffetid fra kl på følgende mandage: 14. juni 2010 Ferielukket i juli og august måned 13. september oktober november december 2010 i Vejle: KIU i Vejle har træffetid hos Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Vejle. Adressen er: Blegbanken 3, 7100 Vejle, tlf Du kan træffe en kvinde fra patientforeningen KIU onsdage fra kl Bornholms Sygehus: KIU Bornholm har træffetid på Bornholms Sygehus, Ullasvej 8, 3700 Rønne Hovedindgangen. Den første mandag i hver måned. Kl Vi sidder ved små borde uden for cafeteriet. Husk ferielukket i juli og december. i Odense Vesterbro 46, 5000 Odense C. Vi er et åbent mødested for kvinder, der har eller har haft kræft i underlivet. Vi mødes følgende onsdage kl Onsdag d. 16. juni 2010 onsdag d. 18. august 2010 Besøg af Anette Gernow, der er fysioterapeut og psykoterapeut. Hun vil tale om, hvad og hvor meget man siger til sine børn og nærmeste, når en alvorlig sygdom rammer. onsdag d. 15. september 2010 Besøg af sygeplejerske Lene Andreasen afd. R 2, OUH. onsdag d. 20. oktober 2010 Samtale og samvær. onsdag d. 17. november 2010 Besøg af sognepræst Henrik Højlund, som vil tale om livsglæde og glæden ved livet. Yderligere oplysninger kan fås hos Lene Middelhede Tlf Mail: i Århus KIU i Århus har træffetid i Kræftens Bekæmpelses Nye Rådgivningscenter, Heimdal, Peter Sabroesgade 1, 8000 Århus C. Træffetiden er følgende tirsdage kl. 15:30 17:30: Café Sygeplejersker fra Onkologisk Afdeling vil være til stede for at besvare spørgsmål Café Sygeplejersker fra Onkologisk Afdeling vil være til stede for at besvare spørgsmål. I træffetiden har du mulighed for at møde tidligere og nuværende patienter med underlivskræft. Alle, der rammes af en alvorlig sygdom, får på et eller andet tidspunkt behov for at snakke med et menneske, som er eller har været i samme situation. Personlige oplysninger registreres ikke og alle har tavshedspligt. Henvendelse vedr. træffetid og andre arrangementer i Århus til Inga Nørgaard, tlf / Klik ind på vores hjemmeside Side 18

19 Mad der rykker Lisa Boltings bog om kost til kræftpatienter bygger på otte års erfaring som diætist på Kræftens Bekæmpelses rehabiliteringscenter Dallund Slot Læs mere på eller på Materialer fra KIU Nyhedsbreve, foldere, postkort og plakater fra KIU kan rekvireres hos Lene Middelhede Formand for KIU Rosenvænget 5A 8722 Hedensted Tlf Mail: -Vaccinen mod livmoderhalskræft virker på kvinder op til 26 år. Derfor bør tilbuddet om gratis vaccine gælde alle kvinder op til 26 år, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse Læs mere på KIU-bladet og Hjemmesiden Stof til KIU-bladet og Hjemmesiden sendes til Anny Locher Søparken 22, Jels, 6630 Rødding Tlf Mail: Redaktionen tager ikke ansvar for de indsendte råd og artikler. Det er på læsernes eget ansvar at benytte de indsendte råd. M.v.h. Birthe Lemley og Anny Locher Støt KIU med en pengegave Vil du støtte KIU med en gave, kan pengene indsættes på denne konto Reg.nr: 3001 Kontonr.: Det er vigtigt, at indbetalingen er mærket med ordene ʹgave til KIUʹ. Hvem er KIU? Vi er en gruppe kvinder, der selv alle har oplevet det at have kræft. Den 1. september 2001 dannede vi KIU Patientforeningen for kvinder der har eller har haft Kræft i Underlivet. Vi er en selvstændig forening, som samarbejder med Kræftens Bekæmpelse. Pårørende og andre interesserede er meget velkomne til at blive støttemedlemmer i KIU. Som medlem får man tilsendt et ʺKIU bladʺ 2 gange om året, ligesom man kan deltage i mange af vores arrangementer. KIU bladet bliver også sendt til relevante sygehusafdelinger, læger osv. KIU bladet trykkes i ca eksemplarer. Deadline for næste nummer af KIU-bladet er 25. september 2010 Side 19

20 Rådgivning KIUs bestyrelse 2010 Bestyrelsen Lene Middelhede, formand Rosenvænget 5 A 8722 Hedensted Mobil: Mail: Birthe Lemley, 1. næstformand Vikingevej Jægerspris Tlf Mail: Lisbeth Rasmussen, 2. næstformand Struervej Holstebro Tlf Mail: Marianne Nielsen, kasserer T.H. Jensensvej 9, Øster-Snede 8723 Løsning Tlf Mail: Birgitte Devantier Deleuransvej Fredericia Tlf Mail: Jytte Hillersborg Fruerbakken Randers SV Tlf Mail: Grethe Kirkegaard Skovmindevej Holte Tlf Mail: Suppleanter Rigmor Krogh Huntuevej 34, Ingstrup 9480 Løkken Tlf Mail: Eva Frost Højkildevej 16A 8721 Daugård Tlf Mail: Anna-Lise Pedersen Kildedalen Kalundborg Tlf Dorthe Andersen Torstilgårdsvej th Tilst Tlf Mail: Indmeldelsesformular Jeg ønsker at indmelde mig i KIU - Patientforeningen for kvinder der har eller har haft Kræft i Underlivet. Som aktivt medlem - kr. 100 pr. år (Kvinder der har eller har haft kræft i underlivet) Som støttemedlem - kr. 75 pr. år (Pårørende eller andre interesserede) Jeg ønsker også at være medlem af Kræftens Bekæmpelse Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon nr.: mobil. nr. Du kan også indmelde dig på vores hjemmeside Indsendes til: KIU, c/o Kræftens Bekæmpelse, medlemsservice, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Ønsker du at modtage s fra os, bedes du sende din mail adresse til KIUs kasserer Marianne Nielsen

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Når far eller mor får kræft

Når far eller mor får kræft Familierådgivning Kræftens Bekæmpelse Når far eller mor får kræft En bog til kræftramte familier Indholdsfortegnelse Når far eller mor får kræft....................... 1 Til hele familien.............................

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2014

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2014 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2014 2 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald,

Læs mere

NYHEDSBREV marts 2002

NYHEDSBREV marts 2002 NYHEDSBREV marts 2002 INDBYDELSE til årsmøde og generalforsamling 2002 PROPAs medlemmer indbydes herved til årsmøde og ordinær generalforsamling lørdag den 20. april 2002 kl. 11.00-16.00 på Skejby Sygehus,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Aktivitetsprogram. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Roskilde Lokalforening

Aktivitetsprogram. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Aktivitetsprogram. Roskilde Lokalforening. Roskilde Lokalforening Jyllinge JyllingeGundsømagle Jyllinge RoskildeGundsømagle 13 8. årgang 13 13 8. årga Viby Roskilde Gundsømagle Roskilde Viby Viby Roskilde Lokalforening Aktivitetsprogram Roskilde Lokalforening Roskilde

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

KIU Kvinder der har eller har haft

KIU Kvinder der har eller har haft KIU Kvinder der har eller har haft Kræft i Underlivet Nyhedsbrev Forår/ sommer 2007 Årgang 10 KIU Kontaktpersoner 2 KIU kontaktpersoner Nyt fra formanden 3 Second Opinion 4 Nåleakupunktur 5 Medmenneskelig

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kræft og sorg. Til efterladte

Kræft og sorg. Til efterladte Kræft og sorg Til efterladte Denne pjece handler om sorgen, når et familiemedlem eller en god ven er død af kræft. Den giver råd om, hvad man selv kan gøre for at komme gennem den svære tid bagefter, og

Læs mere

Når far eller mor får kræft

Når far eller mor får kræft Familierådgivning Kræftens Bekæmpelse Når far eller mor får kræft En arbejdsbog til kræftramte familier Indholdsfortegnelse Når far eller mor får kræft....................... 1 Til hele familien.............................

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Scleroseforeningens Lokalafdeling Aarhus/Skanderborg

Scleroseforeningens Lokalafdeling Aarhus/Skanderborg Scleroseforeningens Lokalafdeling Aarhus/Skanderborg Efterårsprogram 2015 I dette efterår bl.a.: Frokost på Restaurant Egå Marina Stavgang for mennesker med Sclerose Foredrag om akupunktur Regionsmøde

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø i baggrunden.

Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø i baggrunden. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV SEPTEMBER 2015 Kære alle, Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Drikke Aloe Vera. Efter 10 år med gigtsmerter i begge knæ og podagra i storetåen.

Drikke Aloe Vera. Efter 10 år med gigtsmerter i begge knæ og podagra i storetåen. Drikke Aloe Vera Efter 10 år med gigtsmerter i begge knæ og podagra i storetåen. Da jeg er så heldig at arbejde med LR og vi i juli 2002 fik nyt vare sortiment indeholdende Aloe Vera gel. Havde jeg selvfølgelig

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

KIU Kvinder der har eller har haft

KIU Kvinder der har eller har haft KIU Kvinder der har eller har haft Kræft I Underlivet Nyhedsbrev Efterår 2006 I dette nummer KIU kontaktpersoner Formanden har ordet 3 Lymfødem 4 Lymfødem i ben 5 Lyt til din krop/ motor 6 Patientstøtte

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf. vedtægterne

Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf. vedtægterne Amager Generalforsamling Onsdag den 22. april kl. 18.00 Postkassen Amager Landevej 71 2770 Kastrup Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf.

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere