ÅRSSKRIFT 2013 REHABILITERINGSCENTER FOR TORTUROFRE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSSKRIFT 2013 REHABILITERINGSCENTER FOR TORTUROFRE"

Transkript

1 ÅRSSKRIFT 2013 REHABILITERINGSCENTER FOR TORTUROFRE JYLLAND

2 2 Indhold Forord Anna Marie Erbs, Centerleder...3 Helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse hindrer udvikling Hanne Fink, socialrådgiver og Ulla Søgaard Kristensen, psykolog...4 Fysioterapeutiske refleksioner 1 Fysioterapeuterne ved RCT-Jylland...10 Fysioterapeutiske refleksioner 2 Fysioterapeuterne ved RCT-Jylland...13 Stemmer på flugt - sange lavet med flygtninge Gert Barslund, psykolog og musiker...15 Musikterapi for HELE familien med fokus på positive samværsformer og den tidlige Indsats Dorte Bergholt Hviid, projektleder og musikterapeut...16 Interviews med: Sami Lepia, tolk; Birgitte Pedersen, administrativ medarbejder; Leif Christensen, psykolog; Charlotte Smidt Kristensen, fysioterapeut; Else Kretschmar, speciallæge i psykiatri; Bjarne Nue Møller, speciallæge i ortopædkirurgi Personale på RCT Jylland Medlemmer af RCT Jyllands bestyrelse...27

3 3 Forord Anna Marie Erbs, Centerleder 2013 blev et år med mange forandringer, ligesom de foregående år. Mange taler i disse år om forandring i forandring forstået på den måde, at udefra kommende faktorer tvinger os til at tænke nyt og stadig ændre procedurer, så ressourcerne bruges fornuftigt og patienternes rettigheder imødekommes. Det mærker vi også på RCT Jylland i disse år. Vi har nu fuldt ud implementeret Koncept for udredning og behandling af personer med PTSD herunder traumatiserede flygtninge. I det kommende år ser vi frem til en evaluering af konceptet, og vi kan i den forbindelse pege på ændringer, som vil kunne medføre en endnu bedre behandling. Det er en direkte følge af de seneste års udvikling i arbejdet, at vi nu er i stand til at tilbyde behandling indenfor en rimelig tidsramme. Den kommende udredningsrettighed, som i Region Syddanmarks psykiatri indføres fra 1.januar 2014, opfylder vi således stort set allerede. Tag godt mod årsskriftet! Det indeholder to større artikler, en omtale af de projekter, vi er med i og endelige interviews, hvor seks forskellige medarbejdere har besvaret de samme seks spørgsmål og dermed giver et godt indblik i, hvor bredt medarbejdergruppen er sammensat. Vi ønsker med skriftet at fortælle om det arbejde, vi udfører, og de tanker vi gør os om kvalitet og indhold i behandlingsarbejdet. Det er vores samarbejdspartnere, vi først og fremmest ønsker at orientere om nyt og aktuelt, men det skulle glæde os meget, hvis også andre derigennem får kendskab til, at der i Syddanmark findes et specialsygehus, der tilbyder ambulant behandling til mennesker, der på den ene eller anden måde er ramt af eftervirkninger efter traumatiserende hændelser i et andet land, såvel flygtninge som danske veteraner. Der er meget mere information på vores hjemmeside

4 4 Helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse hindrer udvikling Hanne Fink, socialrådgiver og Ulla Søgaard Kristensen, psykolog Hvad den ene hånd bygger op, rager den anden ned. Samtidigt med at Danmark giver torturramte flygtninge opholdstilladelse af humanitære grunde, således at de kan behandles for deres torturskader, så hindrer vi dem i at blive raske og selvhjulpne. Flygtninge på humanitær opholdstilladelse skal nemlig konstant revurderes med henblik på at blive sendt hjem, hvor de kom fra. Her er et sjældent nødråb fra en del af Danmark, hvor diskretion er en æressag. Behandlere fra Rehabiliteringscenter for Torturofre Jylland beretter om det virkelige liv med Udlændingelovens paragraf 9b stk. 1. Den, der kaldes for humanitær opholdstilladelse. Mange flygtninge stilles overfor store udfordringer og dilemmaer, når de får en helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse i henhold til Udlændingelovens 9 b stk. 1. For at få denne er det en betingelse, at ansøgeren befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at give opholdstilladelse. Sygdom hvor det lægeligt kan dokumenteres, at ansøgeren har brug for en behandling, som ikke er tilgængelig i hjemlandet, udgør sådanne væsentlige hensyn. Humanitær opholdstilladelse gælder for en afgrænset periode og skal med jævne mellemrum søges fornyet. På RCT-Jylland laver vi behandling og rehabilitering af traumatiserede flygtninge med svær Post Traumatisk Stress. Patienterne har forskelligt opholdsgrundlag, - en del har humanitær opholdstilladelse i henhold til 9 b stk. 1. I behandlingen og rehabiliteringen oplever vi det som et paradoks, at det opholdsgrundlag, som har til formål at sikre behandling og udvikling, er det selvsamme opholdsgrundlag, som medvirker til at vedligeholde og forstærke sygdomme. Vores patienter har, uanset opholdsgrundlag, alle været udsat for exceptionelle svære traumatiske belastninger i form af rædselsoplevelser under krig, borgerkrig, politisk forfølgelse, tortur og andre former for organiseret vold. De traumatiske oplevelser har oftest medført tab af hjem og nærtstående personer, ligesom oplevelserne har tvunget patienterne på flugt og ind i en eksiltilværelse. De svære traumatiske oplevelser har udløst Post Traumatisk Stress, hvilket blandt andet betyder, at patienterne plages af tilbagevendende genoplevelser af traumerne, får voldsomt ubehag ved ting der minder om traumerne, søvnen er svært læderet, kroppen befinder sig i en kronisk stresstilstand, hukommelses- og koncentrationsspændvidden er svært nedsat og pati-

5 5 enterne bliver meget let angste. Mange har lidt af PTSD i så mange år, at de også har udviklet andre psykiatriske lidelser som fx depression, andre angstlidelser, personlighedsforstyrrelser og psykoser. Vores erfaringer viser, at det er så godt som umuligt for patienter med opholdstilladelse i henhold til 9, b, stk. 1 at blive rehabiliteret og komme i gang med en vellykket behandlings og integrationsproces, så længe fundamentet i form af et sikkert, trygt og varigt opholdsgrundlag mangler. Så længe det fundamentale menneskelige behov for sikkerhed, tryghed og stabilitet ikke er dækket, vil angst og frygt for fremtiden dominere hverdagen. Det betyder, at dagligdagen bliver en kamp for at holde bekymringer og angst på afstand, patienten overlever mere end lever, og den mere eller mindre konstante tilstedeværelse af ængstelse og uro hindrer mulighederne for at indlære nyt, udvikle sig og blive integreret fuldt ud. En patient med humanitær opholdstilladelse formulerede det således: Hvordan skal jeg kunne klatre op af stigen, når alle de nederste trin mangler?, en anden gav udtryk for, at det er svært at bygge et nyt hus, når hele fundamentet konstant ryster og vakler. Opholdstilladelsen destabiliserer også ofte familiens samlede trivsel og muligheder for sund udvikling, fordi usikkerheden og utrygheden smitter og breder sig til familiens øvrige medlemmer. Hvad er alternativet til humanitær opholdstilladelse i henhold til 9 b, stk 1?. Som lovgivningen aktuelt er skruet sammen, kan personen med humanitær opholdstilladelse erhverve permanent opholdstilladelse, såfremt han/hun opfylder en række betingelser. Men gruppen af patienter med ophold i henhold til 9 b, stk. 1, har på grund af alvorlig sygdom imidlertid svært ved at opfylde blandt andet beskæftigelseskravet og de foreskrevne færdigheder i det danske sprog. Da de p.g.a. svær sygdom ikke kan opfylde kravene, må de i stedet i årevis leve med et usikker opholdsgrundlag, hvor de ved hver ansøgning om forlængelse skal dokumentere et fortsat behov for behandling i Danmark. Til sammenligning forholder det sig sådan, at flygtninge, som har fået politisk asyl i Danmark, kan opnå permanent opholdstilladelse efter 8 år, selvom de ikke opfylder beskæftigelses- og sprogkravet. Dette dispenseres der for, hvis det kan dokumenteres, at de har udvist vilje til det. Det ville være optimalt i forhold til udvikling og behandling, hvis de samme regler kunne gælde for patienter med opholdstilladelse i henhold til 9 b, stk. 1. Især mange fra det tidligere Jugoslavien er blevet tildelt dette midlertidige opholdsgrundlag på grund af alvorlig sygdom. Opholdstilladelsen skal, som nævnt, med jævne mellemrum søges på ny. Myndighederne søger at bringe behandlingstiden ned på 7 måneder, men det lykkes desværre ret sjældent. Mere almindeligt er det, at det tager et år eller mere. Især i denne ventetid er det mærkbart, at det er endnu sværere for patienten og for familien at få en hverdag til at fungere. Livet kommer til at stå på stand by, -udvikling går i stå.

6 6 I Eks-Jugoslavien forbedres behandlingsmulighederne kontinuerligt og mere og mere medicin bliver tilgængeligt. Det betyder, at et stigende antal personer ikke får forlænget deres ophold, da de nu kan behandles i hjemlandet. Det er alene muligheden for behandling i hjemlandet, der vurderes ved ansøgning om forlængelse af humanitær opholdstilladelse i henhold til 9 b, stk. 1. For patienter ankommet til Danmark før juni 2010 vil det dog også indgå i vurderingen om patienten har mulighed for afholdelse af medicinudgifterne i hjemlandet,- dette bliver der ikke taget hensyn til for patienter ankommet efter juni Betragtninger vedrørende ansøgernes muligheder for realistisk set at klare en forsørgelse i hjemlandet tages ikke i betragtning. Man kan frygte, at de på grund af sygdom vil være begrænsede eller udelukket i udøvelsen af ethvert erhverv. Vi har oplevet, at ved afslag om forlænget opholdstilladelse i henhold til 9 b stk. 1,, får ansøgeren besked om at forlade landet sammen med deres familier i løbet af en måned. Det skete for vores patient John, som hedder noget andet, og hans familie. De danske myndigheder vurderede i 2008, at han havde behov for ophold i henhold til 9 b, stk. 1. John er i dag 44 år, alvorlig psykisk syg med svær PTSD og med behov for behandling og medicinering. Hans kone er 37 år og parret har to børn på 18 og 10 år. John har under opholdet i Danmark haft et konstant behov for behandling og har haft det for dårligt til, at han kunne lære sprog og til at kunne aktiveres. Han har svære oplevelser med sig fra krigen og har blandt andet svært ved at skelne fortid fra nutid, - indimellem får han psykotiske gennembrud, hvor han oplever at være blandt de døde fra krigen. Ægtefællen har haft ressourcer til at lære et godt dansk, og har forgæves forsøgt at skaffe sig lønnet arbejde. Efter afslutningen på sprogskolen har hun næsten hele tiden været i praktik/jobtræning, - aktuelt arbejder hun med rengøring. Det ældste barn har hurtigt lært dansk, bestået 9. klasse og går på handelsskolen, yngste barn går i folkeskole. Familien søgte om forlængelse af opholdstilladelse i juli De modtog i april 2013 et brev med afslag på forlængelse under henvisning til, at man nu vurderede, at John kunne få den nødvendige behandling i hjemlandet. De fik samtidig besked om at udrejse senest en måned efter, at brevet var dateret. Brevet udløste en akut belastningsreaktion hos John med det resultat, at han mistede al håb og tro på fremtiden og blev indlagt på psykiatrisk sygehus med selvmordstanker. Hans værste frygt for hjemsendelse var blevet til virkelighed, hvilket væltede ham psykisk helt omkuld, og han fik svært ved at se sig ud af situationen. Han opholder sig i skrivende stund stadig på sygehuset. Familien har derfor via advokat anmodet om at få sagen genoptaget. Det eneste, man kan få oplyst, er, at ministeriet har modtaget anmodningen, men at man ikke kan sige noget om, hvornår sagen behandles. Det betyder, at familien nu 6 måneder efter udvisningen heller ikke har fået udsættelse af udrejse under sagens behandling.

7 7 Det ældste barn har i mellemtiden søgt om forlængelse og permanent opholdstilladelse, idet han er fyldt 18 år. Der er givet afslag under henvisning til, at familien er udvist. Han passer fortsat sin handelsskole. Ægtefælle og de to børn er efterhånden udbrændte og nedslidte. De kræfter ægtefællen - på trods af svære oplevelser under krigen, havde ved ankomsten til Danmark svinder ind. Hun bliver mere og mere nedslidt af bekymring for en syg mand, stress, angst og usikkerhed. Hun kan slet ikke se sig ud af situationen, og hun sover stort set ikke mere. På grund af den samlede situation søger hun nu også behandling her i Rehabiliteringscentret. Børnene klarer sig tilsyneladende godt, men vi ved, at deres muligheder for fortsat sund og naturlig udvikling er i fare på grund af forældrenes mentale skrøbelighed og de usikre forhold familien lever under. På RCT-Jylland har vi, som nævnt, en del patienter som har fået humanitær opholdstilladelse i henhold til 9 b, stk. 1. Mange af patienter har, før de fik opholdstilladelsen, fået afslag på ansøgning om asyl eller humanitær opholdstilladelse såvel i Danmark som i andre lande. De oplever sig uden mulighed for beskyttelse og truet i deres hjemlande, uanset at myndighederne i Danmark ikke objektivt vurderer, at de er truede i en grad, så de opfylder reglerne for beskyttelse her i landet. Af deres historie og af deres journaler fremgår det, at de efterhånden, - ofte efter flere år på flugt, - er blevet så medtaget af deres krigstraumer, at de til sidst ikke har kunnet hjemsendes. Ikke sjældent har de i en lang periode forud for bevilling af opholdstilladelse været indlagt på psykiatrisk afdeling. Det har medført voldsomme belastninger for ikke bare patienten, men også for familien og ikke mindst for børnene. Forældrene er ulykkelige over, at sygdommen og usikkerheden på fremtiden hindrer dem i at være den omsorgsfulde og nærværende forælder, som de ønsker at være. Kræfterne og ressourcerne til at varetage børnenes behov nedsættes, når man kæmper med egen psykiske lidelse og angsten og usikkerheden i forhold til fremtiden. Børnenes trivsel trues, hvilket ikke så sjældent går ud over skolegang, kammerater o.s.v. Ofte kommer børnene i familier med psykisk syge forældre til at tage for meget ansvar, - hvilket bremser deres egen udvikling. Familier som opholder sig på 9 b, stk. 1, får ikke de nødvendige forudsætninger for en udvikling, hvor de tør tro på fremtiden og lade ønsker, håb og drømme for et almindeligt familieliv udfolde sig. Adam (anonym) fra Kosovo er en anden patient med humanitær opholdstilladelse i henhold til 9 b, stk. 1, som søger behandling på rehabiliteringscentret for traumatiserede flygtninge. Som øvrige patienter lider også han af svær PTSD opstået efter multiple traumer. Han søger behandling, fordi han ikke kan finde ro, - inden i ham er der en konstant bekymring, uro og angst, som forfølger ham dag og nat. Han drømmer om overgrebene, fængslingen og torturen, som fandt sted for mange år siden i Kosovo, og han får i dagtimerne ufrivillige invaderende erindringer om de traum-

8 8 atiske oplevelser, som han flygtede fra. Hans største frygt er dog, at han på et tidspunkt ikke længere kan opholde sig her i landet, at han vil blive sendt tilbage til Kosovo, hvorfra han for mange år siden er flygtet på grund af krig, forfølgelse og tortur. Adam flygtede dengang til Tyskland, hvor han fik midlertidig ophold. Et par år senere blev hans forældre og søskende ligeledes tvunget på flugt, og med Dansk Røde Kors mellemværende endte de i Danmark, hvortil Adam efterfølgende søgte for at forenes med familien. I Danmark fandt han sammen med ægtefællen, som han oprindelig kendte fra Kosovo, de blev gift, fik to børn og Adam så fortrøstningsfuld på fremtiden, samtidig med at han med optimisme søgte om opholdstilladelse i Danmark. Det fik han stik imod alles forventninger ikke, - tværtimod oplevede han at måtte forlade Danmark, da børnene var helt små, - et kæmpe chok og traume, som var helt uforståeligt for ham. Tilbage i Kosovo blev han så syg, at han måtte indlægges på psykiatrisk afdeling. Behandlingsindsatsen her var utilstrækkelig, - og med familie og advokats hjælp lykkes det, at komme tilbage til familien i Danmark. På det tidspunkt var han blevet så re-traumatiseret, at han i 2006 fik tildelt opholdstilladelse i henhold til Udlændingestyrelsen 9 b, stk.1, - dette begrundet med, at han med årerne var blevet så psykisk syg, at han behøvede behandling her i landet. Han har efterfølgende skulle søge om forlængelse af opholdstilladelsen med jævne mellemrum. Til næste år skal han søge forlængelse for 4. gang. Det klarer hans kone for ham, for han kan ikke selv. Han har for længst mistet overblikket og orienteringen i forhold til reglerne, og han bliver så angst og stresset over usikkerheden, at han er i fare for at udvikle egentlige psykoser. I det hele taget har de mange års usikkerhed gjort ham skrøbelig, og han har behov for kontinuerlig kontakt til det psykiatriske system. Ægtefællen som i mange år har været den faste klippe i familien, mærker også, at de mange års usikkerhed har slidt hende op, - også hun lever med en konstant angst og usikkerhed i forhold til deres fælles fremtid. Hun er nu ved at være så psykisk belastet og nedbrudt af egne tidligere traumer, af bekymring for ægtefællen og af den konstante usikkerhed omkring familiens fremtid, at også hun har brug for behandling. I august ( ) skrev en gruppe speciallæger i Kristelig Dagblad en kronik, hvori de kritiserede retstilstanden vedrørende humanitært ophold i henhold til 9 b. De skrev at PTSD med svær funktionsnedsættelse allerede nu anerkendes som en arbejdsskade, og at den også bør kunne give et humanitært ophold. Det er vi helt enige i, for når man lider af en svær sygdom, har man mere end nogensinde brug for den sikkerhed, det er at vide, at det er her du og din familie skal blive. Der er imidlertid også brug for den sikkerhed det er at vide, at man kan blive her varigt. Den psykiske lidelse forstærkes og vedligeholdes ved de jævnlige ansøgninger om fortsat opholdstilladelse. Kernestrategien i den tortur,

9 9 som mange af patienterne har været udsat for, var at hensætte dem i uvished, overlever jeg?, bliver jeg sluppet fri i morgen? hvad kommer der til at ske fremover med mig, med min familie? o.s.v. Er det rimeligt, at vi som samfund medvirker til, at mennesker der i forvejen er psykisk nedbrudte, nedbrydes yderligere ved at vi hensætter dem i uvished i forhold til fremtiden?

10 10 Fysioterapeutiske refleksioner 1 Fysioterapeuterne ved RCT-Jylland PTSD ens komplekse problemstillinger og de mangeartede kropslige gener og symptomer, der ofte følger med, bevirker, at man sjældent som fysioterapeut kan tænke i klokkeklare fysioterapeutiske kliniske fund og på baggrund af disse nå frem til en potentiel årsags-sammenhæng og dermed også adækvat behandling i forhold til de mennesker, der søger hjælp og behandling på RCT-Jylland. Hvordan kan man så som fysioterapeut genkende og forstå de mange kropslige gener og symptomer, vi bliver præsenteret for, og som ikke altid passer ind i den gængse fysioterapeutiske teori og den kliniske erfaring i øvrigt? Helt overordnet må vi i vores udgangspunkt se det hele menneske. Nedenstående uddrag er fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi og er medtaget for at illustrere spændvidden i tilgangen til mennesket indenfor faget fysioterapi altså at et menneske set med en fysioterapeuts øjne ikke kun er en fysisk krop, men et komplekst sammensat væsen. Dette gælder i høj grad i forhold til de mennesker, der søger hjælp på RCT-Jylland, qua den livshistorie de har med sig. Vi har på RCT-Jylland tilknyttet ortopæd kirurgisk speciallæge og bandagist samt speciallæge i psykiatri, og derudover vægter vi samarbejde med egen læge højt. Som fysioterapeuter på RCT-Jylland bliver vi ofte præsenteret for alt det kropslige, og det er så blandt andet vores opgave i samarbejde med det øvrige behandlingsteam, med egen læge og vores ortopædkirurgiske konsulent, at få sorteret og kategoriseret i disse problemstillinger. Den overvejende del af de henviste pa- Fysioterapeutuddannelsens profil Uddannelsen inddrager de fysioterapeutiske vidensområder, der omfatter viden om og studier af mennesket, dets bevægelser og funktionsevne. Uddannelsen tager udgangspunkt i viden og kundskab om mennesket og dets fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle aspekter og har kerneområder som krop, bevægelse, træning, berøring og kommunikation i centrum. Menneskets eksistens betragtes som et komplekst samspil mellem faktorer i mennesket selv og i dets omgivelser. Mennesket lever som en biologisk krop, som en oplevende og erfarende krop og kroppen betragtes hermed som meningsbærende, som fænomen og udtryksfelt. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=120781, lokaliseret

11 11 tienter er fysisk grundigt udredte i forhold til fysiske klager, ikke så få endda overordentlig grundigt udredte. Og når man så veludredt står tilbage med de uforklarlige gener og symptomer, synes der således kun at være én forklaring tilbage: Det er psykisk, det skyldes din PTSD og det, du har været igennem. Og hvad betyder så det? En ikke uvæsentlig del af generne og symptomer kan forklares ud fra den øgede kropslige vagtsomhed eller arousal, som de fleste af vore patienter har som daglig følgesvend. Den øgede vagtsomhed er et resultat af de ofte gentagne trusler på liv og helbred, vore patienter har været udsat for. Det er velbeskrevet og formentlig for mange velkendt, at en akut trussel aktiverer den urgamle helt basale kropslige reaktion: alarmberedskabet. Her forbereder kroppen sig fysisk / fysiologisk på at kæmpe eller flygte (uafhængig af om det at kæmpe eller flygte er en reel mulighed eller ej). At pulsen øges, vejrtrækningen øges, blodtrykket stiger, blodsukkeret stiger, musklerne spændes, mundtørhed indtræffer, pupillerne udvides, høresansen skærpes, huden bliver kold, og hænder og fødder sveder, er nogen af de kropslige omstillinger, der indtræffer (alarmberedskabet er naturligvis også forbundet med psykologiske reaktioner, såsom angst, frygt, men fokus i denne sammenhæng er de kropslige reaktioner). Alt sammen kan forklares ud fra neurologiske og fysiologiske omstillinger, der sker i kroppen med det formål at kæmpe eller flygte. Ved gentagne trusler eller trusler over længere tid opstår en øget sårbarhed i forhold til, hvornår alarmberedskabet udløses. Der skal færre impulser til at sætte alarmberedskabet i gang, ofte er det umærkelige eller ubevidste impulser i omgivelserne, der sætter alarmberedskabet i gang. Man har nu øget vagtsomhed / øget arousal. Nogle symptomer mærkes tydeligt fx at hjertet slår hurtigt, at man trækker vejret anderledes / hurtigt, at man bliver kold og klam eller varm / sveder, bliver svimmel, måske ryster. Andre symptomer er mere vage og fornemmes måske mere diffust. Symptomerne forårsager en naturlig bekymring: hvad sker der i min krop? Hvad fejler jeg? Er jeg alvorligt syg? Selvsagt bliver education i, hvad øget vagtsomhed er og hvordan det mærkes på ens egen krop, en vigtig del af behandlingen. Denne viden i sig selv reducerer ikke nødvendigvis generne og symptomerne, men er alligevel væsentlig i forhold til at kunne sige til sig selv. Det er ikke farligt, det skyldes min øgede vagtsomhed, det går over igen. Og måske har man tillige fundet frem til nogle teknikker, der kan mindske ubehaget fx fokus på vejrtrækningen eller andre forskellige afledningsmanøvrer. Udover disse akutbetonede gentagne episoder med øget vagtsomhed, som de fleste af vore patienter ofte oplever dagligt og ofte flere gange dagligt, kan der over tid tilstøde gener og kropslige problemer som følge af den langvarige PTSD-stresspåvirkning. Det er velkendt at stress over længere tid via det nerve- og hormonale system

12 12 svækker kroppen, hvilket kan komme til udtryk ved eksempelvis nedsat immunforsvar, reaktioner i det autonome nervesystem i form af irriteret mave /nedsat fordøjelse, hyppig vandladningstrang, svedeture. Der kan forekomme muskulær anspændthed (der i sig selv kan forårsage smerter) kropslig indre uro eller andre former for indre kropslige fornemmelser, manglende evne til at slappe af, svimmelhed, kløe forskellige steder på kroppen, måske allergi. Hjerte-karsygdomme og visse kræftformer menes også at kunne relateres til langvarig stress. Dertil kommer den kropslige træthed, der optræder p.g.a. den samlede psykiske, sociale og fysiske belastning. Kroniske smerter udgør naturligvis også en stor del af de præsenterede kropslige gener og symptomer. Kroniske smerter, forståelsen heraf og behandlingstilgangen hertil i forhold til vores målgruppe er beskrevet i årsskriftet De ovenfor beskrevne symptomer udgør i sig selv en stor udfordring i et fysioterapeutisk undersøgelses- og behandlingsperspektiv og vanskeliggør ofte også objektiv fysioterapeutisk undersøgelse af, hvad man kan beskrive som mere enkle problemstillinger i bevægeapparatet, som følge af fysisk tortur, fysiske skader eller arbejdsbelastninger. Overordnet set er der således brug for skærpet og nuanceret fysioterapeutisk klinisk ræsonnering og differentialdiagnostiske overvejelser i forhold til vores målgruppe. Kilder: Traume.dk (Lokaliseret ) (Lokaliseret ) Kroniske smerter, Camilla Lindbjerg Juul Hedmark og Christina Grønbæk Ebsen, fysioterapeuter. Årsskriftet 2012, Rehabiliteringscenter for torturofre Jylland

13 13 Fysioterapeutiske refleksioner 2 Som del af den eksterne fysioterapeutiske supervision blev vi, fysioterapeuterne, introduceret til en artikel forfattet af de 3 norske læger Linn Getz, Anna Luise Kirkengen og Elling Ulvestad, alle 3 tilknyttet en tænketank i regi af Allmennmedicinsk forskningsenhet ved Institut for samfundsmedicin i Trondheim. Artiklen: Menneskets biologi mettet med erfaring beskæftiger sig med erfaringernes betydning for helbredet. Med erfaringer menes den information et individ gennem sit livsforløb erhverver sig gennem sansning og handling. Forfatterne peger på, at denne erfaring er grundlæggende biologisk relevant. De henviser til nyere forskning, der både viser at og hvordan erfaring påvirker menneskets biologi og at ny viden bekræfter, at både biologiske og biografiske forhold bidrager til væsentlig udvikling af sundhed og sygdom. Forholdet mellem biografi og biologi beskrives også som samspillet mellom eksistensielle betingelser i vid forstand (biografi) og biomolekylære forhold i kroppen (biologi).. Overordnet peger forfatterne på, at for at kunne indfange dette samspil må der inddrages viden fra mange fagfelter. Således inddrager de som baggrund for deres artikel kliniske studier fra epidemiologi, somatisk og psykiatrisk klinisk medicin, genetik, mikrobiologi, immunologi, neurovidenskaber, neuroendokrinologi, psykoneuroendokrinologi og analyser indenfor biosemiotik, evolutionsbiologi, videnskabsteori og filosofi. Eksempler på samspillet mellem erfaring (forstået som information gennem sansning og handling) og biologi i kroppen hentes blandt andet fra genetikken og epi-genetikken, stressforskning og aldringsforskning. Fx hvad visse typer af erfaring har af betydning for tidlig cellealdring. Eller stressforskningen, fx hvordan psykosocialt stress i svangerskabet via moderens hypothalamus-hypofyse-binyre-akse og også epigenetiske effekter kan præge det kommende barns biologiske konstitution. Eller det nok mere alment kendte; hvordan kroniske belastninger på kroppen som organisme betragtet kan medføre af autonome dysfunktioner, ændringer i immunforsvaret og endokrine forstyrrelser. Et væsentlig aspekt er påvisningen af, hvordan genetiske og epi-genetiske ændringer viderebringes til kommende generationer. Fx hvordan stresspåvirkning under svangerskabet kan påvirke det kommende barns biologiske konstitution. Eller hvordan en kvindes traumatiske erfaringerne i hendes egen barndom kan afspejles i både hendes voksenliv og i hendes vordende barns stress-regulering. i forhold til traumeforskning, hvordan

14 14 onde barndomserfaringer kan føre til toksisk stress og forstyrre udviklingen af hjernestrukturer. Artiklen er lægemedicinsk teoritung og hensigten med at bringe artiklen på banen er ikke at referere detaljeret, men at gøre opmærksom på forfatternes forståelse af samspil mellem erfaring og biologi i kroppen, og ikke mindst de følger erfaringen forstået som sansning og handling gennem biologi i kroppen kan have for helbred og sygdomsudvikling. For - med tanke på forfatternes definition af erfaring: den information et individ gennem sit livsforløb erhverver sig gennem sansning og handling sammenholdt med den erfaring traumatiserede personer har med sig - synes artiklen og den præsenterede viden at være af overordentlig stor betydning for vores målgruppe. Der er altså ikke kun tale om, hvordan traumehistorien for det enkelt individ påvirker det aktuelle helbredsniveau og eventuelle sygdomme på sigt, men synes at række genetisk / epi-genetisk videre ind i kommende generationer. Det rigtig gode budskab i artiklen er: at oplevelser af støtte, anerkendelse og tilhørsforhold kan bidrage til at genoprette eller styrke helbredet. Vi må som fysioterapeuter nok overordnet tænke, at Descartes og hans adskillelse af krop og sind efterhånden får gedigent baghjul. Vi skal snarere tænke: Hvordan ud fra den nuværende evidensbaserede viden - bliver oplevelser og de erfaringer, der er knyttet til disse oplevelser, til biologi og dermed gener og symptomer/sygdomme i kroppen, og hvordan kan dette medtænkes i vor fysioterapeutiske kliniske ræsonnering ikke mindst i forhold til differentialdiagnostiske overvejelser. Og så i øvrigt behandle fysioterapeutisk relevant samt gøre vores i forhold til at støtte og anerkende. Kilder: Getz, Line; Kirkengen, Anna Luise; Ulvestad, Elling. Menneskets biologi: Tidsskrift for Den norske legeforening nr : 131: Damasio, Antonio R.: Descartes fejltagelse. Gyldendal Akademisk (2001)

15 15 Stemmer på flugt - sange lavet med flygtninge Gert Barslund, psykolog og musiker I det seneste år er der blevet lavet en række sange med flygtninge tilknyttet RCT- Jylland. Nærmere bestemt 12 sange i alt. Med både kvinder og mænd fra henholdsvis Iran, Irak, Syrien og Bosnien. Sangene er lavet som kernen i projektet "Musik som talerør for flygtninge". Et projekt jeg, Gert Barslund, som psykolog og musiker er projektleder for. Projektet går kort sagt ud på at få givet ord og lyd til nogle af de tanker, følelser og oplevelser man kan have som flygtning, mange år efter krig og flugt. I en proces hvor de deltagende får udbytte af sangskrivningen, og hvor andre der kommer til at høre sangene, forhåbentlig kan få mere indsigt og indlevelse i hvordan det kan være at være flygtning. Sangene bliver indspillet af dygtige musikere og målet er at kvaliteten skal være så høj, at mange kommer til at høre dem. Af deltagende solister kan nævnes Søs Fenger, Ida Gard, Julia Maria, Sys Bjerre og Julie Maria. Planen er at albummet med sange udkommer medio marts Og sangene bliver efter udgivelse spillet live i en koncertrække blandt andet på Kløften Festival Jeg vil gerne takke de deltagende flygtninge og RCT-Jylland for et helt unikt samarbejde, som har ført til en række meget personlige og vedkommende sange. Og en stor tak til de deltagende kunstnere, samt til de fonde som via deres store støtte har gjort det muligt, at give projektet mere langtrækkende musikalske vinger!!

16 16 Musikterapi for HELE familien med fokus på positive samværsformer og den tidlige Indsats Dorte Bergholt Hviid, projektleder og musikterapeut Projektet omhandler musikterapi som behandling for flygtninge familier ramt af PSTD, hvor børn og unge er i risiko for sekundær traumatisering. Baggrunden for projektet er beskrevet i Årsskriftet I løbet af har flygtninge forældre ramt af PTSD arbejdet med at styrke de positive samspilsformer med deres børn. Større børn i familierne er blevet tilbudt et frirum, hvor de på egne præmisser har haft mulighed for at udtrykke sig og bearbejde oplevelser støttet af musikterapeuten. Projektet er på nuværende tidspunkt i sin afslutningsfase, hvor vi ser på, hvad der er sket. Først vil jeg sige tak for samarbejdet til de familier, som har benyttet musikterapien. Igennem 2012 og 2013 har i alt 13 familier modtaget musikterapi i kortere eller længere forløb. Familierne deltager hovedsageligt på baggrund af behandlingsrelationen til RCT-Jylland. Andre er kommet til gennem kontakt til sundhedsplejerske, børnehaver, sprogkonsulenter i PPR og tosprogskonsulenter i familiehusene. Musikterapien er hovedsageligt foregået i RCT-Jyllands lokaler i Haderslev om fredagen. I sensommeren 2013 har vi været i Vojens Musik & Kulturhus om formiddagen med kvinder og børn i gruppe. Når familierne har meldt sig til musikterapi, har de et højt fremmøde. Kendetegnet for familierne er, at de har mange forskellige behov at varetage. Dels kan de selv have vanskeligheder som følge af PSTD, dels ønsker de i høj grad, at deres børn skal have nogle gode tilbud og et godt liv. Tilbagemeldingerne er at børnene går meget op i musikterapien og efterspørger det i løbet af ugen. Derved har musikterapien også en stor kvalitet for forældrene, der bla. oplever, at komme til at lege igen. At lege med børnene, mener jeg henviser til en ikke-stresset tilstand, der er vigtig både for forældre og børn. Fremadrettet vil jeg foreslå en bestemt nyudviklet musikterapeutisk metode til at arbejde validt med samspillet mellem

17 17 forældre og barn. Via en sjov musikalsk test, kan man se, hvilke samspilstyper der skal arbejdes med og efter 10 sessioner måle på resultaterne. Da det musikterapeutiske projekt er et pilotprojekt har jeg også set på, hvilke behov familierne kunne have i forhold til fremadrettede tilbud på RCT-Jylland. Musikterapien som er foregået i ferierne, har virket som smagsprøve for musikterapien. Familierne responderer, at de gerne vil have, at der sker noget for børnene i ferierne. Det kan være noget med musik, fælles spisning samt svømmehal, leg og bevægelse. Familierne synes det passer godt med aktivitet to dage i træk i løbet af en uge. Til slut vil jeg takke Hanne Borg og Anna Marie Erbs for at søsætte projektet på RCT-Jylland. Efter sommerferien har vi også været heldige at få hjælp af frivillige Hanne Bebe Knudsen, Røde Kors. Det har bevirket at vi har kunnet dele familier med forskellige behov, så nogle har prøvet motoriske lege hos Hanne imens andre fik musikterapi.

18 18 En af RCT Jyllands erfarne tolke - en uundværlig forudsætning i behandlingen Sami Lepia, tolk Hvad er baggrunden for, at du har valgt at lægge din arbejdsindsats i behandlingen af traumatiserede krigsflygtninge og veteraner? Grunden til, at jeg har valgt at lægge min arbejdsindsats i behandling af traumatiserede flygtninge, er fordi jeg gerne vil bidrage til den bedst mulige kommunikation mellem behandler og klient. Hvor længe har du arbejdet på RCT Jylland? Jeg har været tilknyttet som tolk på RCT Jylland i Haderslev siden Hvad finder du er den største udfordring i arbejdet? Den største udfordring i arbejdet for mig, er at skulle høre på alle de umenneskelige oplevelser og lidelser klienterne har været igennem. Hvad oplever du som det mest givende ved dit arbejde? Det mest givende for mig ved mit arbejde, er anerkendelsen jeg får fra både behandleren og klienten, om at jeg har gjort et godt stykke arbejde som tolk. Hvordan oplever du brugen af tolk i behandlingsarbejdet? Det er nødvendigt at have en tolk til stede, når klienterne ikke kan udtrykke sig på dansk men kun på deres eget sprog, da kommunikationen mellem behandler og klient ellers ville være umulig dvs. hermed ville behandlingen også være umulig. Hvornår har du følt, at du virkelig gjorde en forskel? Jeg har følt, at jeg har gjort en forskel, når jeg kan se at en behandling er ved at lykkes via en god kommunikation mellem behandler og klient.

19 19 Mangeårig medarbejder i sekretariatet Birgitte Pedersen, administrativ medarbejder Hvad er baggrunden for, at du har valgt at lægge din arbejdsindsats i behandlingen af traumatiserede krigsflygtninge og veteraner? Jeg var i nogle år ansat som frontmedarbejder i Dansk Flygtningehjælp og var meget glad for mit arbejde der. Da integration af flygtninge i slutningen af 1998 overgik til kommunerne lukkede Dansk Flygtningehjælps kontorer og jeg fik herefter arbejde ved det daværende Sønderjyllands Amt. Da jeg kort tid efter ansættelsen ved Amtet blev tilbudt et arbejde ved RCT-Jylland i sekretariatet, blev jeg meget fristet af tilbuddet og valgte at sige ja tak. Jeg havde mødt en del traumatiserede flygtninge via mit arbejde ved Dansk Flygtningehjælp og var meget optaget af tanken om, at RCT-Jyllands behandling kunne gøre en forskel for disse mennesker. Hvor længe har du arbejdet på RCT Jylland? Jeg havde min første arbejdsdag på RCT- Jylland den 1. september Hvad finder du er den største udfordring i arbejdet? Der har været en rivende udvikling af måden, man griber behandlingen an på. I de senere år har udfordringen for mig samt mine kolleger i sekretariatet været at forholde os til denne udvikling og prøve at dygtiggøre os, således vi kan følge med udviklingen. Hvad oplever du som det mest givende ved dit arbejde? Hvis en patient der har været i behandling her får udbytte af behandlingen, synes jeg det er givende. Udover det, er jeg meget glad for samarbejdet med mine engagerede kolleger på RCT-Jylland Hvordan oplever du brugen af tolk i behandlingsarbejdet? Hvis tolkene ikke er her, vil det være svært, hvis ikke umuligt, at behandle RCT-Jyllands patientgruppe. Når man er traumatiseret er det meget vanskeligt at tillære sig et nyt sprog. Hvornår har du følt, at du virkelig gjorde en forskel? Med et smil og et venligt ord, kan man gøre en om end lille forskel for alle, der kommer her.

20 20 Psykolog ved RCT Jylland i mange år - længst ansatte Leif Christensen, psykolog Hvad er baggrunden for, at du har valgt at lægge din arbejdsindsats i behandlingen af traumatiserede krigsflygtninge og veteraner? Jeg blev psykolog i en tid, hvor det var vanskeligt at få arbejde (forrige krise). Efter adskillige barselsvikariater var jeg blevet ansat i en tidsbegrænset projektstilling på Nordgårdsskolen i Århus. Kommunen havde besluttet, at der skulle ydes en særlig indsats i forhold til børn af forældre med anden etnisk herkomst end dansk. - Da der ikke var udsigt til forlængelse af stillingen begyndte jeg at søge andet arbejde. En af ansøgningerne blev sendt til det daværende RCT-Sønderjylland. Jeg blev inviteret til en samtale og fik efterfølgende stillingen, formentlig fordi jeg havde lidt kendskab til fremmede kulturer og arbejdet med tolk. Jeg gik ikke specifikt efter at arbejde med traumatiserede flygtninge og jeg vidste såmænd heller ikke at de kunne få noget, der hedder PTSD. Hvor længe har du arbejdet på RCT Jylland? Jeg havde min første arbejdsdag på RCT- Sønderjylland den 1. oktober Jeg husker, de bød på rundstykker og Gammel Dansk. Hvad finder du er den største udfordring i arbejdet? Udfordringerne har været skiftende i årenes løb. I flæng kan nævnes: alt det, der skulle skrives og søges om. - At skulle møde og forstå mennesker fra nye konfliktområder og kulturer. At skulle agere i forhold til de konflikter, der altid med jævne mellemrum kommer på behandlingssteder. Aktuelt er den største udfordring nok at få det bedst mulige ud af de koncepter, vi nu skal behandle efter. Hvad oplever du som det mest givende ved dit arbejde? Det må nok være samspillet med mine kolleger. Hvordan oplever du brugen af tolk i behandlingsarbejdet? Jeg tænker tit på, hvor besværlig behandlingen ville være uden tolk. Oplever vores tolke som meget positive og kompetente. Jeg finder det også godt med den tænkepause man får, mens der bliver oversat. Hvornår har du følt, at du virkelig gjorde en forskel? Den gang, jeg til et bestyrelsesmøde foreslog, at vi skulle kontakte Prinsesse Alexandra for at spørge, om hun ville være vores protektor.

21 21 Sidst ansatte medarbejder meget nyt at lære Charlotte Smidt Kristensen, fysioterapeut Hvad er baggrunden for, at du har valgt at lægge din arbejdsindsats i behandlingen af traumatiserede krigsflygtninge og veteraner? Jeg har i et tidligere job haft mange patienter med psykiatriske problemstillinger, og har fundet en stor glæde ved at arbejde med denne målgruppe. Så da muligheden bød sig for at prøve kræfter med arbejdet hos RCT, valgte jeg at gribe den. Hvor længe har du arbejdet på RCT Jylland? 1 mdr. Hvad finder du er den største udfordring i arbejdet? At målgruppen adskiller sig meget fra mine tidligere patienter. Både i forhold til den pædagogiske og kommunikative tilgang, men også til de fysiske gener/skader der skal udredes og behandles. Hvad oplever du som det mest givende ved dit arbejde? Muligheden for faglig fordybelse og tværfagligt samarbejde på et højere plan end i mange andre fysioterapeutiske arbejdsområder. Hvordan oplever du brugen af tolk i behandlingsarbejdet? Man skal vænne sig til det, men man lærer hurtigt at bruge oversættelsestiden på refleksioner og notater. Hvornår har du følt, at du virkelig gjorde en forskel? Jeg har i kraft af min korte tid i virksomheden ikke haft patienter i et fuldt forløb. Hos nogle er jeg kommet i behandlingsteamet midt i et forløb og har set dem få gange, og hos en af dem, er min opgave primært grundig udredning og, hvis muligt, henvisning til et længerevarende kommunalt behandlingstilbud, som han kan indgå i ved afslutning herfra. Og for ham er det en afgørende forskel.

22 22 Speciallæge med god hjælp til de patienter, der kæmper med alvorlige psykiske lidelser Else Kretschmar, speciallæge i psykiatri Hvad er baggrunden for, at du har valgt at lægge din arbejdsindsats i behandlingen af traumatiserede krigsflygtninge og veteraner? Jeg blev opfordret til at gå ind i arbejdet af gode kollegaer. Traumatiserede krigsflygtninge og veteraner er en gruppe mennesker som p.g.a. krig, politisk overbevisning m.m., har pådraget sig store psykiske og fysiske gener. De har et stort behov for at få hjælp og behandling, og jeg ville gerne være en del af dette arbejde. Hvor længe har du arbejdet på RCT Jylland? Jeg har arbejdet på RCT-Jylland i 4 år som psykiatrisk konsulent, 2-4 dage om måneden. Hvad finder du er den største udfordring i arbejdet? Der er mange udfordringer, blandt andet p.g.a. de store kulturforskelle. En stor udfordring er eksempelvis at skabe en god kontakt til den enkelte indenfor den forholdsvis begrænsede tid der er til rådighed når man, som jeg, arbejder som konsulent. En god kontakt (behandlingsalliance) er en forudsætning for, at den pågældende kan føle sig tryg ved den foreslåede behandling. Hvad oplever du som det mest givende ved dit arbejde? Det mest givende i arbejdet er nok, når den enkelte traumatiserede person får det så meget bedre, at vedkommende får større udbytte af samværet med familien eller kan genoptage et arbejde. Hvordan oplever du brugen af tolk i behandlingsarbejdet? Jeg finder at RCT gør brug af dygtige tolke og samarbejdet fungerer fint. Det er i sagens natur tidskrævende, når alt skal siges to gange --- så, 1 times samtale strækker ikke så langt. Således er det en udfordring at få mest muligt ud af tiden. Hvornår har du følt, at du virkelig gjorde en forskel? Jeg håber, at jeg gør en forskel for de personer jeg behandler. Jeg oplever, at det sker; både når samtalen bidrager til større forståelse for den enkeltes problemer, og når den medicinske behandling for angst, tristhed og andre psykiske symptomer lindrer den enkeltes gener.

23 23 Speciallæge med stor viden om og erfaring i at behandle patienternes fysiske skader Bjarne Nue Møller, speciallæge i ortopædkirurgi Hvad er baggrunden for, at du har valgt at lægge din arbejdsindsats i behandlingen af traumatiserede krigsflygtninge og veteraner? Syntes det var en spændende udfordring i forhold til mit indtil da hidtidige arbejde som Ortopædkirurg, og også da tilbuddet om jobbet kom på et tidspunkt i mit arbejdsliv, hvor det matchede ind som lægearbejde i et mere selvstændigt regi. Hvor længe har du arbejdet på RCT Jylland? Husker det ikke nøjagtigt. Jeg tror det er siden 2005/2006. Hvad finder du er den største udfordring i arbejdet? At komme om bag facaden - timingen med at komme igennem det lille vindue der eventuelt måtte være åbent for modtagelig behandling, for derigennem prøve at hjælpe med den lille lægefaglige del som jeg kan tilbyde. Det var i starten nyt for mig at en så stor del af problematikken er præget af PTSD, som følge af gemen menneskelig ondskab. Jeg har også måttet erkende, at jeg ikke kan behandle vores klienter på samme måde som det sker i mit almindelige arbejde som Ortopædkirurg, hvor en større del af mit virke består i at operere for derved at fjerne typisk en lokaliseret smerte og forhåbentlig få patienten tilbage til et normalt liv, herunder arbejde. Her står vi over for en ofte mere kompliceret smerte, som ikke nødvendigvis blot kan skæres væk, og det primære fokus er måske ikke altid en tilbagegang til et arbejde, men mere en målrettet indsats på det psyko-sociale område. Hvad oplever du som det mest givende ved dit arbejde? At vi sammen som det team af engagerede fysioterapeuter, sygeplejerske og Bandagist, som jeg er en del af -undertiden er i stand til at skabe blot en smule lindring og måske glæde ind i én for mange forpestet hverdag. Jeg har her brug for en anden side af mit arbejde som læge. Hvordan oplever du brugen af tolk i behandlingsarbejdet? Vores tolke udgør en central rolle i arbejdet, og virker utroligt professionelle. men

24 24 det er klart noget man skal vende sig til, fordi man ikke umiddelbart opnår den direkte kontakt og spontanitet som tilfældet er med en dansktalende person. Det er for mig et stort plus at tolkning foregår med en fysisk tilstedeværende tolk i stedet for den omsiggribende teletolkning, som virker mere upersonlig. Hvornår har du følt, at du virkelig gjorde en forskel? Jeg har til gode at opleve at én af mine patienter kom tilbage og fortalte at han var blevet rask af vores indsats, men jeg synes da vi gør en forskel i forhold til at der ikke var det behandlingstilbud som RCT kan tilbyde. Jeg vil dog mindes enkeltstående personer som har haft stor glæde og forståelse af en forklaring på et sygdomsbillede efter udført undersøgelse eventuelt med et supplerende kropsbårent hjælpemiddel. Lægefagets opgaver ses ofte sammenfattet i tre ord: Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste" Vi er naturligt fokuserede på at helbrede, men jeg tror ikke man skal have en stor forventning om at kunne helbrede i det job jeg bestrider her på RCT. Vi er blevet bedre til at lindre, men har nok været tilbøjelige til at glemme trøsten, og den er nok mindst lige så vigtig- og det er måske i de 2 sidste af lægefagets opgaver jeg gør en forskel.

25 25

26 26 Personale på RCT-Jylland 2013/2014 Centerleder Anna Marie Erbs Psykologer Leif Christensen Merete Holm Bangsø Ulla S. Kristensen Mikkel Albrecht Auning-Hansen Lene Bach Madsen Socialrådgivere Hanne Fink Stine Boytang Hanne Schmidt Nielsen Silja Hjortvald Fysioterapeuter Anette Bech Camilla Lindberg Juul Hedmark Merete Sandholdt Charlotte Smidt Kristensen Sygeplejerske Hanne Borg Sekretariat Birgitte Pedersen Hanne Bruun Ruth Bartel

27 27 Medlemmer af RCT Jyllands bestyrelse Lissa Mathiassen, Formand og tidl. MF Lone Tinor-Centi, Næstformand og afdelingsleder Jens Jepsen, Advokat Søren Vesterby, Journalist Carlos Ibanez, Overlæge Svend Brandt, Forstander Gert Karkov, Landmand Region Syddanmark vil besætte en bestyrelsespost fra primo De to medarbejderpladser i bestyrelsen er i øjeblikket ubesat.

28 Gravene 16, 1. sal HADERSLEV DAM Haderslev Stiftsbogtrykkeri

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 Sag 131/2009 (1. afdeling) BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Odense Kommune (advokat Claus Munk) I tidligere instanser

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere