SKABELON FOR INDSENDELSE AF FORSLAG TIL ALTERNATIVETS POLITISKE FORUM

Transkript

1 SKABELON FOR INDSENDELSE AF FORSLAG TIL ALTERNATIVETS POLITISKE FORUM Denne skabelon bruges til indsendelse af forslag til Alternativets politik. Forslagene bliver behandlet i Alternativets politiske Forum. Vær opmærksom på, at skabelonen kan ændre sig. Du kan altid downloade den nyeste skabelon på under fanebladet Dokumenter. TITEL PÅ FORSLAGET Alternativet en human asylpolitik TYPE AF FORSLAG Hvilket politisk ordførerskab er forslaget rettet mod, nævn evt. flere hvis forslaget går på tværs af områder. Asyl- og flygtningepolitik BESKRIVELSE (den tekst, der skal stå i partiprogrammet) Vær opmærksom på, at det er en god idé at stræbe efter en beskrivelse, der passer i tone og abstraktionsniveau med resten af partiprogrammet. Tag et kig på for inspiration. Max tegn inkl. mellemrum har du flere forslag så indsend dem på flere skabeloner, så det Politiske Forum kan tage stilling til dem separat. TITEL PÅ FORSLAGET Alternativet en rettighedsbaseret og human asylpolitik TYPE AF FORSLAG Hvilket politisk ordførerskab er forslaget rettet mod, nævn evt. flere hvis forslaget går på tværs af områder. Asyl- og flygtningepolitik

2 BESKRIVELSE (den tekst, der skal stå i partiprogrammet) Vær opmærksom på, at det er en god idé at stræbe efter en beskrivelse, der passer i tone og abstraktionsniveau med resten af partiprogrammet. Tag et kig på for inspiration. Max tegn inkl. mellemrum har du flere forslag så indsend dem på flere skabeloner, så det Politiske Forum kan tage stilling til dem separat. Faktaboks: En asylansøger er en udlænding, som benytter sig af sin ret til at søge beskyttelse som flygtning i et andet land, men som endnu ikke er blevet anderkendt som flygtning. En flygtning er en person, som nærer en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, seksualitet, nationalitet, sit tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller sine politiske anskuelser, som befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret og som ikke er i stand til eller pga. sådan frygt ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse. Konventionsflygtninge er flygtninge, som anses for omfattet af FN's Flygtningekonvention og som efter aftale med FNs Flygtningekommissariat (UNHC) modtages af et land, som kan meddele asyl. Ud over i de tilfælde, der er nævnt i FN's Flygtningekonvention, giver Danmark beskyttelse, når Danmark er forpligtet til det efter andre internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Der gives således opholdstilladelse til de asylansøgere, der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis de vender tilbage til deres hjemland. Humanitær opholdstilladelse kan gives til en udlænding, hvis væsentlige humanitære hensyn taler afgørende for det. Det er Justitsministeriet, som træffer afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse. I dag gives kun humanitær opholdstilladelse ved alvorlig sygdom og hvis behandling ikke kan finde sted i hjemlandet. Mindreårige asylansøgere anses for uledsagede, hvis de indrejser i Danmark uden ledsagelse af forældre eller andre myndige personer, der kan anses for at være trådt i forældrenes sted. Uledsagede mindreårige asylansøgere skal som udgangspunkt opfylde de samme betingelser som andre asylansøgere for at få deres ansøgning behandlet i Danmark. Uledsagede mindreårige asylansøgere betragtes dog som en særlig sårbar gruppe og der er derfor lavet nogle særlige retningslinjer for behandlingen af

3 deres ansøgninger. Ansøgningerne skal således behandles hurtigt, og de uledsagede mindreårige bliver indkvarteret på særlige asylcentre med specialuddannet personale. Folketinget har den 3. februar 2015 vedtaget en ændring af udlændingeloven om bl.a. midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge, der søger om asyl i Danmark. Samtidig begrænses adgangen til familiesammenføring for personer, der får midlertidig beskyttelsesstatus. Den midlertidige beskyttelsesstatus vil blive tildelt de asylansøgere, der har behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i deres hjemland præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile. De nye regler om midlertidig beskyttelsesstatus udvider ikke adgangen til at få asyl i Danmark. Opholdstilladelse efter reglen om midlertidig beskyttelse meddeles tidsbegrænset og med henblik på midlertidigt ophold. Opholdstilladelsen meddeles i første omgang for 1 år. Opholdstilladelsen kan forlænges efter 1 år og herefter igen efter 2 år. Det afgørende vil være, om de generelle forhold fortsat er af en sådan karakter, at udlændingen har behov for beskyttelse. En udsendelseshindret er en udlænding, som har fået endeligt afslag på asyl, men som ikke er i stand til at vende tilbage til sit hjemland. Hvordan forløber en asylsag? Først afhører politiet asylansøgeren for at afklare identitet, personlige forhold og rejserute. Dernæst tager Udlændingestyrelsen stilling til, om ansøgningen skal behandles i Danmark eller et andet land. Hvis asylansøgeren er registreret i dette land først (Dublin forordningen). Hvis ansøgningen skal behandles i Danmark, får asylansøgeren hjælp til at udfylde et asylansøgningsskema og bliver indkaldt til en samtale med Udlændingestyrelsen, som derefter tager stilling til, om ansøgeren er berettiget til asyl eller ej. Den samtale er et længere interview, der kan strække sig over flere dage. Flere kan vente i op mod et år på dette første møde. Ved afslag kan der klages til Flygtningenævnet, som er en klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser i asylsager. Flygtningenævnet er et domstolslignende organ, som træffer afgørelse ved flertal. Flygtningenævnet består af en formand og et antal næstformænd, som er dommere. Herudover

4 består nævnet af et antal medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Advokatrådet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp. Flygtningenævnets afgørelser er endelige. Kun retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse kan prøves af domstolene. Slut på faktaboks. Flygtninge er blandt de mest sårbare mennesker i verden de har mistet familie, ejendele og tilhørsforholdet til deres land. Danmark har påtaget sig at beskytte flygtninge mod forfølgelse i lande, der ikke kan eller vil beskytte deres egne borgere. Danmark var det første land, som i 1951 tilsluttede sig FNs Flygtningekonvention, men i dag er Danmark er et af de lande i EU, som har den strammeste asyl- og flygtningepolitik. Vi har glemt at de internationale aftaler, som vi har underskrevet giver asylansøgere ret til at søge asyl og dermed beskyttelse. Den solidaritet, som tidligere har kendetegnet det danske samfund, ønsker Alternativet genskabt. Vi ønsker, at mennesker, som flygter fra forfærdelige forhold kan føle sig velkomne og betragtes som en ressource for vores samfund. Der er desværre ikke situationen og mainstream i dansk politik i dag. Asylansøgere er først og fremmest vores medmennesker., og en potentiel del af vores samfund, som vi skal investere i fra første dag de er i Danmark. Alternativets asylpolitik taler hverken for eller imod et øget antal opholdstilladelser til flygtninge, men udelukkende for at øge retssikkerheden for de mennesker, der er i asylsystemet. Asyl politikken skal ses i sammenhæng med vores udenrigs- og udviklings politik Mærkesag 1 en forenkling af lovgivningen Forslag 1.1 Under den aktuelle debat om asylstramninger er forvirringen omkring de centrale begreber i Udlændingeloven og den gældende praksis snart total. Selv nuværende og tidligere ministre og medlemmer af flygtningenævnet blander tingene sammen og endog advokater har mistet overblikket.

5 Alternativet foreslår at hele den uoverskuelige Udlændingelov med dens bekendtgørelser bør skrives om så gennemsigtighed og overskuelighed kommer tilbage i asyllovgivningen. I den forbindelse bør børnekonventionen implementeres i lovgivningen og børn skal have en selvstændig asyl behandling. Mærkesag 2 reel retssikkerhed i sagsforløbet Forslag 2.1 Asylansøgere kan ikke forventes at have nogen forhåndsviden om de danske regler og procedurer, som de kommer ud for. Derfor foreslår Alternativet at asylansøgere skal have en uafhængig, individuel rådgivning og information det kan være f.eks fra Dansk Flygtningehjælp eller andre organisationer i form af en bisidder eller en advokat inden første faste interview. Forslag 2.2 I dag har asylansøgere ikke ret til advokatbistand mens Udlændingestyrelsen behandler deres ansøgning om asyl. Det er først ved behandlingen i Flygtningenævnet asylansøgere får beskikket en advokat. Asylansøgere lider ofte af koncentrationsbesvær og hukommelsestab, især omkring datoer og begivenheder. Derfor har de brug for en rådgiver, som kan støtte dem fra starten af processen og forklare dem, hvad myndighederne finder vigtigt i vurderingen af deres asylmotiv. Asylansøgere, som efter loven er berettigede til asyl, risikerer all igevel at få afslag, fordi de betragtes som utroværdige. Det kan for eksempel skyldes, at oplysninger, som flygtningen ingen chancer har for at bevise, drages i tvivl. Alternativet vil arbejde for at asylansøgere får bekikket en advokat eller som minimum en bisidder allerede under Udlændingestyrelsens behandling af deres asylsag. Der er bevilliget penge til at Dansk Røde Kors kan rådgive asylansøgere, der har fået afslag på deres asylansøgning. Alternativet foreslår, at der tilsvarende bevilliges penge til rådgivning inden den første samtale i Flygtningenævnet. Forslag 2.3 Udlændingestyrelsen benytter sig af utidssvarende metoder til at fastslå en asylansøgers alder. Dette har afgørende betydning for udfaldet af om ansøgeren får asyl eller ej. Det betyder blandt andet at uledsagede mindreårige kan blive bedømt som voksne med fatale konsekvenser. Bedømmelsen af, hvor asylansøgeren kommer fra er også utidssvarende. I begge tilfælde findes der i dag videnskabelige

6 metoder til med stor sandsynlighed at fastsætte alder og oprindelsesland. Metoder, der kun sjældent bruges i Danmark men systematisk bruges i vores nabolande. Alternativet vil arbejde for at Danmark i lighed med nabolandene anvender alle de til rådighed stående redskaber til at fastslå en asylansøgers alder og identitet. Forslag 2.4 En person, der søger asyl, får adgang til en tolk. Der er imidlertid ingen formel tolkeuddannelse på de vigtigste sprog. Det er alt for nemt at blive godkendt som tolk, så asylansøgeren kan risikere at få en tolk, som oversætter væsentlige ord forkert. Hvis der skal tales om særligt følsomme områder er det væsentligt at få en tolk af samme køn. Der findes kvalificerede tolke, som kan tolke til engelsk eller svensk, men disse tolke benyttes ikke fordi kravet er, at de skal tolke til dansk. Det første interview i Udlændingestyrelsen optages ikke på bånd, og er der grundet tolkefejl uoverensstemmelser i den forklaring, som efterfølgende gives til Flygtningenævnet kan det ikke dobbelttjekkes. Ansøgeren kan få afslag på asyl på grund af manglende troværdighed hvis oversættelsen i de to instanser ikke er identisk. Alternativet ønsker, at der skal stilles klare krav til tolkes kompetencer. Der skal være et offentligt udbud af uddannelsesforløb eller kurser som skal bestås før man må tolke. En anden tolk (end den der har tolket interviewet) skal læse udlændingestyrelsens resumé op for ansøgeren, og alle interviews skal optages på bånd. Mærkesag 3 Bedre retssikkerhed ved afslag på asyl Forslag 3.1 Ved afslag på asyl kan der klages til Flygtningenævnet. Hvert år behandler Flygtningenævnet knap asylsager. Nævnet, der er den øverste instans i afgørelser om asyl, beskriver sig selv som»et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan«. Det kommer Flygtningenævnet ikke til at leve op til med mindre de eksisterende bånd til Justitsministeriet kappes, og flygtningenævnet får et selvstændigt sekretariat. Alternativet mener, at man ikke både kan være domstol og en del af forvaltningen og ønsker som et minimum at Flygtningenævnets sekretariat bliver uafhængigt Af Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen

7 For yderligere at sikre asylansøgerens retssikkerhed ønsker Alternativet at Asylansøgernes advokater skal have ret til at føre vidner. Advokaterne skal have fuld adgang til tidligere afgørelser fra nævnet Flygtningenævnet skal skriftligt og fyldestgørende begrunde sine afgørelser. Flygtningenævnet skal have mulighed for selvstændigt at indsamle viden om forholdene i de enkelte flygtningeproducerende lande. For derigennem at højne kvaliteten af deres begrundelser og i afslagene vise, at nævnet har taget stilling til oplysninger fra de landerapporter, som de har adgang til. Ligeledes skal Flygtningenævnet skabe en øget indsigt i, hvordan og hvorfor en given afgørelse er truffet Alternativet vil arbejde for at Nævnet i højere grad skal beskrive hvilke retlige overvejelser, som sagens faktuelle forhold har givet anledning til, Flygtningenævnets afgørelser er i dag endelige Alternativet ønsker, at flygtninge skal have adgang til at klage til domstolene. Mærkesag 4. Humanitær opholdstilladelse Faktaboks: Humanitær Opholdstilladelse er en midlertidig opholdstilladelse, som asylansøgere kan opnå som alternativ til at få asyl ud fra kriterier vedtaget af Folketinget Den har således ikke noget med asylsagsbehandlingen og Flygtningekonventionen at gøre. Den vil fra 1 oktober 2015 blive behandlet af Udlændingestyrelsen med ankemulighed til Flygtningenævnet, men anken vil alene blive behandlet af Nævnets formand eller en af formanden udpeget anden person Forslag 4.1 Loven om humanitær opholdstilladelse vil blive ændret den 1 oktober De retningslinjer, som gælder i dag, blev vedtaget i 2010 og er de strammeste, vi nogensinde har haft. I de fleste

8 tilfælde er kravet for at få humanitært ophold en lægelig dokumentation for meget alvorlig, behandlingskrævende sygdom ofte livstruende uden mulighed for behandling i hjemlandet. Ministeriet har afslået at betale for special lægeerklæringerne. Asylansøgere må ikke have en indkomst, og er således reelt afskåret fra at søge dokumentationen. Derfor skrives mange attester af læger udenfor asylsystemet, enten gratis eller mod betaling. Ministeriet har en sagsbehandlingstid på typisk 7 mdr. Udført af medarbejdere uden lægelig indsigt. Til vurdering af, om behandling er tilgængelig i hjemlandet bruges de såkaldte MEDCOI- oplysninger, men de ufyldestgørende. Ofte er en behandling reelt ikke tilgængelig for ansøgeren af økonomiske eller geografiske grunde, men efter gældende praksis gives der alligevel afslag med netop den begrundelse, at den påkrævede behandling udbydes i ansøgerens oprindelsesland. Disse forhold ændres ikke med den nye lov. Det, der ændres er opnåelse af humanitært ophold for forældre med børn. Her lempes formuleringen vedrørende forældres sygdom og der lægges nu mere vægt på forældreevne som også skyldes andre grunde end alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. Alternativet mener, at der bør indhentes en uvildig psykologisk/socialpædagogisk vurdering af forældreevne som vejledning for Udlændingestyrelse og Flygtningenævn i lighed med praksis på alle andre forvaltningsområder, hvor uvildig rådgivning altid skal afgives til vejledning for den forvaltningsmæssige afgørelse af sager om alvorlige helbredsforhold. Dette kan medvirke til at sikre gennemsigtighed, ensartethed og dermed retssikkerhed omkring afgørelserne En sådan lægefaglig rådgivning bør også indføres i forhold til behandlingen af tilsyneladende åbenbart grundløse ansøgninger om humanitært ophold. Loven nævner en række andre situationer, som kan give ophold men de bliver ikke anvendt i praksis. Alternativet vil arbejde for at ministeriet betaler for den lægelige dokumentation og at sagsbehandlingstiden sættes betragteligt ned. Alternativet lægger vægt på,,at afgørelsen om humanitært ophold bliver truffet i forhold til om der er reel adgang til behandling i hjemlandet til opretholdelse af fysisk og mental sundhed. Mærkesag 5. Motivationsfremmende foranstaltninger.

9 Faktaboks Nægter en afvist asylansøger at samarbejde med de danske myndigheder om sin hjemsendelse kan Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet iværksætte en række tiltag, som skal motivere personen til at forlade Danmark. De såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger. Foranstaltningerne inkluderer _ forbud mod at arbejde tvangsflytning til særlige udsendelsescentre, så man mister sit netværk Fratagelse af alle kontante ydelser som resulterer i, at man får udleveret tre måltider mad om dagen og intet andet. meldepligt flere gange om ugen hos politiet og i sidste ende kan man risikere frihedsberøvelse Forslag 5.1 Grunden til at mange foretrækker et liv på motivationsfremmende foranstaltninger i det danske asylsystem i stedet for at rejse frivilligt tilbage er frygten for forfølgelse i deres hjemland. De motivationsfremmende foranstaltninger virker ikke, de gør tvært imod mere skade end gavn på de mennesker, som de er pålagt. Alternativt vil have de motivationsfremmende foranstaltninger afskaffet. Straf er ikke vejen frem. Det handler i stedet for om opbygge og motivere. Alternativet foreslår, at alle de sager, hvor afviste asylansøgere har været i Danmark længere end 18 måneder revurderes med henblik på at få en midlertidig opholdstilladelse. Mærkesag 6. Dublin Overførsel Faktaboks Dublin forordningen fastsætter, at en asylansøgning skal behandles i det første EU land asylansøgeren bliver registreret. Forslag 6.1 Dublin overførslen har betydet, at lande som Grækenland, Italien og Bulgarien som typisk er de lande, som asylansøgere først ankommer til, belastet urimeligt. Alternativet foreslår at Dublin overførsel afløses af en fordeling mellem EU landene baseret på landenes befolkningsstørrelse og økonomiske formåen. Danmark bør tilslutte sig EU's asyl politik

10 Mærkesag 7. Tilladelse til at søge asyl via ambassader Forslag 7.1 Flygtningestrømmene til EU er de største siden Anden Verdenskrig. Mange flygtninge dør på vej til EU og menneskesmuglere tjener formuer. Derfor skal det ifølge EU's indvandrerkommissær Dimitris Avramopoulos være muligt at søge asyl på særlige EU-centre og ambassader i tredje-lande. Niger, Egypten, Tyrkiet og Libanon er lande, der kan komme i spil som 'centerlande', men beslutningen om at oprette centrene afhænger af, hvilke aftaler man kan lave, for at fordele de flygtninge, der vil opnå asyl i EU lande Alternativet vil arbejde for at Danmark skal støtte forslaget om at der kan søges asyl via EU ambassader og EU-centre i tredje lande. Mærkesag 8. Børnefamilier må ikke tvangsudsendes til Afghanistan. Forslag 8.1 Danmark har fået en henvendelse fra de afghanske myndigheder med en anmodning om at undlade at tvangshjemsende børnefamilier til Afghanistan. da frygtelige sikkerhedsforhold, økonomiske forhold og arbejdsløshed, manglende tag over hovedet og manglende mulighed for uddannelse og et uhensigtsmæssig miljø for børns opvækst er et ubestrideligt faktum i Afghanistan, vil deportering af afghanske familier under disse omstændigheder muligvis føre til, at disse påføres forskellige skader. Ikke desto mindre fortsætter Danmark med at tvangshjemsende børnefamilier til Afghanistan. Alternativet vil arbejde for, at Danmark tager de oplysninger, de afghanske myndigheder er fremkommet med alvorligt, og at Danmark i respekt for Afghanistans anmodning og i overensstemmelse med UNHCRs henstilling standser tvangshjemsendelse af børnefamilier til Afghanistan. Alternativet mener i det hele taget at børnefamilier ikke bør tvangshjemsendes til lande, som ikke kan sikre børn de rettigheder, som de har ifølge børnekonventionen. Mærkesag 9. Flygtninge skal ud af asylcentrene og tilbydes arbejde.

11 Forslag 9.1 Asylcentrene var oprindelig tænkt som en midlertidig foranstaltning hvor registrering og sundhedscheck fandt sted og hvor asylansøgeren afventede fordelingen til Kommunerne. Desværre er asylcentrene i dag blevet opholdssted for asylansøgere i årevis og de er meget mod deres egen vilje og behov blevet gjort til klienter. Alternativet er enig med regeringen i, at det er en fordel for alle, at asylansøgere så hurtigt som muligt får en kompetenceprøvning og kommer i arbejde. Det er den bedste forudsætning for en vellykket integration. Alternativet vil arbejde for at asylansøgerne ikke klientgøres. De skal have mulighed for at flytte ud af centrene og overføres til kommunerne så snart registrering og sundhedscheck har fundet sted og have mulighed for at arbejde. (Næste side er tom spring den over så kommer resten af forslaget begyndende med baggrund) Det er s urimeligt, at lægen på denne måde to gange skal skrive en erklæring første gang når ansøgningen sendes, og igen efter 7 måneder, Man kan således nemt havne i en situation, hvor det ikke er muligt for ansøger at dokumentere sin sygdom. Desuden vil ansøger næsten altid være afhængig af gratis hjælp fra advokat eller NGO i forbindelse med udformning af ansøgningen. En erklæring fra en læge, hvori lægen har engageret sig personligt i sagen på en sådan måde, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt erklæringen er udtryk for en uvildig bedøm melse af ansøgerens helbredstilstand, kan dog ikke lægges til grund. (fra gældende praksisnotat, august 2010) Denne bestemmelse tages i anvendelse, hvis lægen har skrevet, at han/hun anbefa- ler, at ansøger får opholdstilladelse. Flere læger og jurister har gjort opmærksom på den manglende respekt for lægers professionalisme, som bestemmelsen giver ud- tryk for. Indirekte påstår ministeriet faktisk, at en læge

12 kan få så meget sympati for en patient, at han/hun giver efter for sine følelser og at man af den grund ikke kan regne med den diagnose og den behandling, der beskrives. Ministeriet kan også afvise en erklæring, hvis lægen har udtrykt sin holdning i sagen i pressen, hvilket kan opfattes som en indskrænkning i lægernes ytringsfrihed. Problemerne kunne nemt imødegås, hvis ministeriet anvendte lægekonsulenter i lighed med forsikringssager og socialsager, og finansierede speciallægeerklæringer i de tilfælde, hvor de foreliggende lægelige oplysninger ikke var tilstrækkelige. Ansøgningsproceduren nødvendiggør frivillig og gratis hjælp fra advokater, flygtnin- georganisationer og læger. Sammen med den skrappe praksis fører dette til, at et meget lille antal opnår denne form for ophold i Danmark og som regel først efter mange års ophold i asylcentre. Børn skal have en selvstændig asyl sagsbehandling * Forslag 2.3: Forslag 2.4: Adgang til advokatbistand Mærkesag 3 ny procedurer ved afslag Forslag 3.1: Flygtningenævnets sammensætning skal ændres Forslag 3.2: Apelmuligheder indføres Forslag 3.3: Advokaters rettigheder udvides Forslag: 3.4: Adgang til ombudsmanden Forslag 3.5: tilbagetagelsesaftalen bør revurderes (Afghanistan) Mærkesag 4 Færre bureaukratiske hindringer Forslag 4.1: lempelse af statslige krav til kommunerne Forslag 4.2:

13 Forslag 4.3: Mærkesag 5 Flygtninge skal ud i samfundet Forslag 5.1: Asylcentre lukkes Forslag 5.2: learning by doing Forslag 5.3: opgør med klientgørelsen Forslag 5.4: Tilbud om arbejde Mærkesag 6 styrket europæisk og internationalt samarbejdet Forslag 6.1: aftale om ubehandlet tilbagesendelse af flygtninge Forslag 6.2: Alle EU-lande skal? Forslag 6.3: Push-back operationer Forslag 6.4: mere ligelig fordeling af asylansøgere Forslag 6.5: Oprettelse af EU-ambassade Forslag 6.5: Oprettelse af EU-flygtningelejre Forslag 6.6: EU-penge følger asylansøgeren TITEL PÅ FORSLAGET Alternativet en human asylpolitik TYPE AF FORSLAG Hvilket politisk ordførerskab er forslaget rettet mod, nævn evt. flere hvis forslaget går på tværs af områder. Asyl- og flygtningepolitik BESKRIVELSE (den tekst, der skal stå i partiprogrammet) Vær opmærksom på, at det er en god idé at stræbe efter en beskrivelse, der passer i tone og abstraktionsniveau med resten af partiprogrammet. Tag et kig på for

14 inspiration. Max tegn inkl. mellemrum har du flere forslag så indsend dem på flere skabeloner, så det Politiske Forum kan tage stilling til dem separat. Flygtninge er blandt de mest sårbare mennesker i verden de har mistet familie, ejendele og tilhørsforholdet til deres land. Danmark har påtaget sig at beskytte flygtninge mod forfølgelse i lande, der ikke kan eller vil beskytte deres egne borgere. Danmark var det første land, som i 1951 tilsluttede sig FNs Flygtningekonvention, men i dag er Danmark er et af de lande i EU, som har den strammeste asyl- og flygtningepolitik. Den solidaritet, som har kendetegnet det danske samfund, mener danske politikere kun skal gælde danske medborgere. Medmennesker, som flygter fra forfærdelige situationer, betragtes som uvelkomne og som byrder for vores samfund. Det er desværre blevet mainstream i dansk politik og det ønsker Alternativet ændret. Asylansøgere er først og fremmest vores medmennesker. I stedet for at betragte dem som en byrde kan vi vælge at se dem som en ressource og som en del af vores samfund fra første dag de er i Danmark. Mærkesag 1 en forenkling af lovgivningen Under den aktuelle debat om asylstramninger er forvirringen omkring de centrale begreber i Udlændingeloven og den gældende praksis snart total. Selv nuværende og tidligere ministre og medlemmer af flygtningenævnet blander tingene sammen og endog advokater har mistet overblikket. Forslag 1.1: start på en frisk Hele den uoverskuelige Udlændingelov bør skrives om så gennemsigtighed og overskuelighed kommer tilbage i asyllovgivningen. I den forbindelse bør børnekonventionen implementeres i lovgivningen. Mærkesag 2 reel retssikkerhed i sagsforløbet Der er en række forhold, som betyder, at asylansøgere, som efter loven er berettigede til asyl, alligevel for afslag, fordi de betragtes som utroværdige. Det kan for eksempel skyldes, at oplysninger, som flygtningen ingen chancer har for at bevise, drages i tvivl. I dag har asylansøgere ikke ret til advokatbistand mens Udlændingestyrelsen behandler deres ansøgning om asyl. Det er først ved behandlingen i Flygtningenævnet asylansøgere får beskikket en advokat. Asylansøgere lider ofte af

15 koncentrationsbesvær og hukommelsestab, især omkring datoer og begivenheder. Derfor har de brug for en advokat, som kan støtte dem fra starten af processen og forklare dem, hvad myndighederne finder vigtigt i vurderingen af deres asylmotiv. Redskaberne til at identificere en asylansøgers alder er utidssvarende. Det betyder, at uledsagede mindreårige kan blive bedømt som voksne. Udlændingestyrelsen bruger store summer på at rejse til et land, de vil bevise at en asylansøger kommer fra. Beviserne er ofte meget mangelfulde. En person, der søger asyl, får adgang til en tolk. Der er imidlertid ingen formel tolkeuddannelse på de vigtigste sprog. Det er alt for nemt at blive godkendt som tolk, så asylansøgeren kan risikere at få en tolk, som oversætter væsentlige ord forkert. Hvis der skal tales om særligt følsomme områder er det væsentligt at få en tolk af samme køn. Det første interview i Udlændingestyrelsen optages ikke på bånd, og er der grundet tolkefejl uoverensstemmelser i den forklaring, som efterfølgende gives til Flygtningenævnet kan det ikke dobbelttjekkes. Ansøgeren får afslag på asyl på grund af manglende troværdighed hvis oversættelsen i de to instanser ikke er identisk. Forslag 2.1 Alternativet forlanger at asylansøgere skal have en uafhængig, individuel rådgivning og information fra fx Dansk Flygtningehjælp i form af en bisidder eller en advokat inden første faste interview. Forslag 2.2 Alternativet forlanger, at asylansøgere får bekikket en advokat eller som minimum en bisidder allerede under Udlændingestyrelsens behandling af deres asylsag. Forslag 2.3 Alternativet forlanger, at der skal stilles klare krav til tolkes kompetencer. Der skal være et offentligt udbud af uddannelsesforløb eller kurser som skal bestås før man må tolke - evt. med inspiration af EU s tolkesystem. En anden tolk (end den der har tolket interviewet) læser udlændingestyrelsens resumé op for ansøger. Forslag 2.4 Der skal ske optagelse af alle interview på bånd. Forslag 2.5 Der skal være de til rådighed stående redskaber til at fastslå en asylansøgers identitet og alder

16 Mærkesag 4. Humanitær opholdstilladelse. Humanitær Opholdstilladelse er en midlertidig opholdstilladelse, som asylansøgere kan opnå som alternativ til at få asyl. Den behandles af Justitsministeriet ud fra kriterier vedtaget af Folketinget, og har således ikke noget med asylsagsbehandlingen og Flygtningekonventionen at gøre. De retningslinjer, som gælder i dag, blev vedtaget i 2010 og er de strammeste, vi nogensinde har haft. For at få ophold kræves lægelig dokumentation for meget alvorlig, behandlingskrævende sygdom ofte livstruende uden mulighed for behandling i hjemlandet. Ministeriet har afslået at betale lægerne for ydelsen. Asylansøgere må ikke have en indkomst, og er således reelt afskåret fra at søge dokumentationen. Derfor skrives mange attester af læger udenfor asylsystemet, enten gratis eller mod betaling. En speciallægeerklæring koster typisk kr. Der skal først bruges en beskrivelse af diagnose, medicin osv., hvorefter Ministeriet har en sagsbehandlingstid på typisk 7 mdr. Udført af jurister uden lægelig indsigt. Derefter udbedes yderligere en aktuel besvarelse fra lægen af 17 spørgsmål, og først derefter tages der stilling. Ofte er en behandling reelt ikke tilgængelig for ansøgeren af økonomiske eller geografiske grunde, men efter gældende praksis gives der alligevel afslag med netop den begrundelse, at den påkrævede behandling udbydes i ansøgerens oprindelsesland. Loven nævner en række andre situationer, som kan give ophold men de bliver ikke anvendt i praksis. Forslag 3.1 Alternativet kræver at ministeriet betaler for den lægelige dokumentation og at sagsbehandlingstiden sættes ned til 1 måned Forslag 3.2 Alternativet kræver, at afgørelsen om humanitært ophold træffes i forhold til om der er reel adgang til behandling i hjemlandet til opretholdelse af fysisk og mental sundhed. Mærkesag 4. Bedre retssikkerhed ved afslag på asyl Baggrund: Ved afslag på asyl.kan der klages til Flygtningenævnet.

17 Hvert år behandler Flygtningenævnet knap asylsager. Nævnet, der er den øverste instans i afgørelser om asyl, beskriver sig selv som»et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan«. Det kommer Flygtningenævnet ikke til at leve op til med mindre de eksisterende bånd til Justitsministeriet kappes, og flygtningenævnet får et selvstændigt sekretariat. Det er et problem, at asylansøgernes advokater ikke har ret til at føre vidner, ligesom deres adgang til tidligere afgørelser fra nævnet er meget mangelfuld. Flygtningenævnet er dårligt til skriftligt at begrunde sine afgørelser og lider af en akut mangel på viden om forholdene i de enkelte flygtningeproducerende lande. Alternativet taler hverken for eller imod et øget antal opholdstilladelser til flygtninge, men udelukkende for at øge retssikkerheden for de mennesker, der er i asylsystemet. Forslag 4.1 Alternativet kræver, at Flygtningenævnet får et selvstændigt sekretariat. Forslag 4.2 Advokaterne skal have ret til at føre vidner, Der skal være let adgang for advokaterne til alle tidligere afgørelser fra nævnet, som skal blive bedre til skriftligt at begrunde dets afgørelser, ligesom nævnets medlemmer skal indsæt din formulering.bl.a. om forholdene i de enkelte flygtningeproducerende lande. Forslag 4.3 For at styrke nævnets domstolslignende funktion skal asylansøgernes advokater have lejlighed til at føre vidner forud for en votering i nævnet, lige som de skal have adgang til alle tidligere afgørelser fra nævnet. Forslag 4.4 Også på andre måder skal der sikres større retssikkerhed. De enkelte afgørelser i nævnet skal begrundes mere udførligt for at skabe en øget indsigt i, hvordan og hvorfor nævnet er endt på det givne resultat. Nævnet skal i højere grad beskrive hvilke retlige overvejelser, som sagens faktuelle forhold har givet anledning til, så afgørelsen ikke bare bliver et spørgsmål om, hvorvidt nævnsmedlemmerne hver især tror eller ikke tror på ansøgeren. Forslag 4.5 Angående oplysninger om det land eller område, asylsøgeren kommer fra skal nævnet højne kvaliteten af deres begrundelser og i afslagene vise, at nævnet har taget stilling til oplysninger fra de landerapporter, som de har adgang til. Forslag 4.6 Flygtninge skal have adgang til at klage til domstolene.

18 Mærkesag 5. Motivationsfremmende foranstaltninger. Baggrund: Nægter en afvist asylansøgere at samarbejde med de danske myndigheder om sin hjemsendelse kan Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet iværksætte en række tiltag, som skal motivere personen til at forlade Danmark. De såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger. Foranstaltningerne inkluderer _ forbud mod at arbejde tvangsflytning til særlige udsendelsescentre, så man mister sit netværk Fratagelse af alle kontante ydelser som resulterer i, at man får udleveret tre måltider mad om dagen og intet andet. meldepligt flere gange om ugen hos politiet og i sidste ende kan man risikere frihedsberøvelse. Grunden til at mange foretrækker et liv på motivationsfremmende foranstaltninger i det danske asylsystem i stedet for at rejse frivilligt tilbage er frygten for at blive mishandlet eller slået ihjel i hjemlandet. De motivationsfremmende foranstaltninger virker ikke, de gør tvært imod mere skade end gavn på de mennesker, som de er pålagt og på samfundet generelt. Forslag 5.1 Alternativt vil have de motivationsfremmende foranstaltninger afskaffet. Straf er ikke vejen frem. Det handler om opbygge og motivere, ikke at nedbryde og demotivere. Alternativet forlanger, at alle de sager, hvor afviste asylansøgere har været i Danmark i en længere årrække revurderes med henblik på at få en midlertidig opholdstilladelse. Mærkesag 6. Dublin Overførsel Baggrund: Dublin forordningen fastsætter, at en asylansøgning skal behandles i det første land asylansøgeren kommer til. Dog fandt den Europæiske Menneskeretsdomstol at Danmark havde handlet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved at overføre en asylansøger til det mangelfulde system i Grækenland. Forlag 6.1 Alternativet vil undlade Dublin-overførsel til lande, hvor indkvartering og asylsagsbehandling ikke har en acceptabel standard. Mærkesag 7. Tilladelse til at søge asyl via ambassader Baggrund: Flygtningestrømmene til EU er de største siden Anden

19 Verdenskrig. Mange flygtninge dør på vej til EU og menneskesmuglere tjener formuer. Derfor skal det ifølge EU's indvandrerkommissær Dimitris Avramopoulos være muligt at søge asyl på særlige EU-centre og ambassader i tredje-lande. Niger, Egypten, Tyrkiet og Libanon er lande, der kan komme i spil som 'centerlande', men beslutningen om at oprette centrene afhænger af, hvilke aftaler man kan lave, for at fordele de flygtninge, der vil opnå EU-asyl. Forslag 7.1 Danmark skal støtte forslaget om at der kan søges asyl via ambassader i tredje lande. Danmark skal også arbejde for, at flygtninge fordeles i Europa efter et kvotesystem og i øvrigt tilslutte sig EU's asylpolitik Mærkesag 8. Børnefamilier må ikke tvangsudsendes til Afghanistan. Baggrund: Danmark har fået en henvendelse fra de afghanske myndigheder med en anmodning om at undlade at tvangshjemsende børnefamilier til Afghanistan. da frygtelige sikkerhedsforhold, økonomiske forhold og arbejdsløshed, manglende tag over hovedet og manglende mulighed for uddannelse og et uhensigtsmæssig miljø for børns opvækst er et ubestrideligt faktum i Afghanistan, vil deportering af afghanske familier under disse omstændigheder muligvis føre til, at disse påføres forskellige skader. Ikke desto mindre fortsætter Danmark med at tvangshjemsende børnefamilier til Afghanistan. Forslag 8.1 Alternativet forlanger at Danmark tager de oplysninger, de afghanske myndigheder er fremkommet med alvorligt, og at Danmark i respekt for Afghanistans anmodning og i overensstemmelse med UNHCRs henstilling standser tvangshjemsendelse af børnefamilier til Afghanistan. Mærkesag 9. Trampolinhuse i alle byer Baggrund: Det er vigtigt, at asylansøgere og flygtninge har et fristed, hvor de kan mødes indbyrdes og med danskere. Der er behov for en uvildig instans, som kan tilbyde råd og vejledning, juridisk bistand, facilitere mentorordninger og yde forskellige former for bistand. Man kan forestille sig et slags 4. sektor-samarbejde mellem det offentlige, det private og NGO-sektoren, hvor alle byder ind med forskellige kompetencer, såsom f.eks. funding, job/praktikformidling og affektivt arbejde. Vigtigst er, at myndighedsbetjeningen fortsat foregår hos udlændingestyrelsen, så husene forbliver government-free zones. Et sådant fristed findes i Trampolinhuset. Forslag 9.1 Alternativet ønsker Trampolinhuse i alle byer.

20 Mærkesag 10 Flygtninge skal ud af asylcentrene og tilbydes arbejde. Baggrund : I det hidtidige asylsystem er asylansøgerne meget mod deres egen vilje og behov blevet gjort til klienter. Alternativet er enig med regeringen i, at det er en fordel for alle, at asylansøgere så hurtigt som muligt får en kompetenceprøvning og kommer i arbejde. Det er den bedste forudsætning for en vellykket integration. Forslag 10.1 Alternativet kræver at asylansøgerne for ikke at klientgøres flytter ud af asylcentrene og tilbydes arbejde svarende til den ydelse, de modtager. Alternativet foreslår en model, hvor ansøgere kan benytte sig gratis af offentlig transport uden for myldretid. Det er helt urimeligt, at lægen på denne måde to gange skal skrive en erklæring første gang når ansøgningen sendes, og igen efter 7 måneder, Man kan således nemt havne i en situation, hvor det ikke er muligt for ansøger at dokumentere sin sygdom. Desuden vil ansøger næsten altid være afhængig af gratis hjælp fra advokat eller NGO i forbindelse med udformning af ansøgningen. En erklæring fra en læge, hvori lægen har engageret sig personligt i sagen på en sådan måde, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt erklæringen er udtryk for en uvildig bedøm melse af ansøgerens helbredstilstand, kan dog ikke lægges til grund. (fra gældende praksisnotat, august 2010) Denne bestemmelse tages i anvendelse, hvis lægen har skrevet, at han/hun anbefa- ler, at ansøger får opholdstilladelse. Flere læger og jurister har gjort opmærksom på den manglende respekt for lægers professionalisme, som bestemmelsen giver ud- tryk for. Indirekte påstår ministeriet faktisk, at en læge kan få så meget sympati for en patient, at han/hun giver efter for sine følelser og at man af den grund ikke kan regne med den diagnose og den behandling, der beskrives. Ministeriet kan også afvise en erklæring, hvis lægen har udtrykt sin holdning i sagen i pressen, hvilket kan opfattes som en indskrænkning i lægernes

21 ytringsfrihed. Problemerne kunne nemt imødegås, hvis ministeriet anvendte lægekonsulenter i lighed med forsikringssager og socialsager, og finansierede speciallægeerklæringer i de tilfælde, hvor de foreliggende lægelige oplysninger ikke var tilstrækkelige. Ansøgningsproceduren nødvendiggør frivillig og gratis hjælp fra advokater, flygtnin- georganisationer og læger. Sammen med den skrappe praksis fører dette til, at et meget lille antal opnår denne form for ophold i Danmark og som regel først efter mange års ophold i asylcentre. Børn skal have en selvstændig asyl sagsbehandling * Forslag 2.3: Forslag 2.4: Adgang til advokatbistand Mærkesag 3 ny procedurer ved afslag Forslag 3.1: Flygtningenævnets sammensætning skal ændres Forslag 3.2: Apelmuligheder indføres Forslag 3.3: Advokaters rettigheder udvides Forslag: 3.4: Adgang til ombudsmanden Forslag 3.5: tilbagetagelsesaftalen bør revurderes (Afghanistan) Mærkesag 4 Færre bureaukratiske hindringer Forslag 4.1: lempelse af statslige krav til kommunerne Forslag 4.2: Forslag 4.3: Mærkesag 5 Flygtninge skal ud i samfundet

22 Forslag 5.1: Asylcentre lukkes Forslag 5.2: learning by doing Forslag 5.3: opgør med klientgørelsen Forslag 5.4: Tilbud om arbejde Mærkesag 6 styrket europæisk og internationalt samarbejdet Forslag 6.1: aftale om ubehandlet tilbagesendelse af flygtninge Forslag 6.2: Alle EU-lande skal? Forslag 6.3: Push-back operationer Forslag 6.4: mere ligelig fordeling af asylansøgere Forslag 6.5: Oprettelse af EU-ambassade Forslag 6.5: Oprettelse af EU-flygtningelejre Forslag 6.6: EU-penge følger asylansøgeren BAGGRUND Hvad er baggrunden for forslaget? En særlig problemstilling/personlig erfaring/en ny teknologisk mulighed/en uretfærdighed etc. Max tegn inkl. mellemrum. Baggrunden er, at Alternativet skal have en politik på asylområdet. I den forbindelse er der brug for at Alternativet genformulerer udgangspunktet for dansk asylpolitik, især fordi Venstre og Dansk Folkeparti foregøgler at asyl politikken ikke er en integreret del af Danmarks internationale forpligtelser til at efterleve de konventioner, vi har underskrevet. Og som de oven i købet ønsker at Danmark skal udtræde af. Dermed ville vi hverken kunne være medlemmer af EU, Europarådet OSCE osv idet disse fora forudsætter at vi opretholder vores tilslutning til konventionerne. ANDRE POLITISKE TILTAG Hvilke andre politiske tiltag forsøger at løse samme problem, hvis nogen? Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty International, Refugees Welcome, Asylret, Bedsteforældre

23 for Asyl er alle NGOer, som har alle forslag til en mere human asylpolitik. INTERESSENTER Hvilke vigtige interessenter (mennesker eller grupper med særlig viden/erfaring som forslaget har betydning for) findes der, og hvordan er interessenter blevet inddraget i udformningen af forslaget? Der oven for nævnte interessenter. I det første politiske laboratorium var der en indledning af en flygtningeadvokat (Erik Hansen), af lederen af Trampolinhuset Morten Goll og af Michala Bendixen leder af Refugees Welcome. Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kamm havde givet tilsagn om at medvirke men meldte afbud i aller sidste øjeblik. ANDRE PARTIERS HOLDNING Hvad mener de andre politiske partier på netop dette område? Bort set fra Enhedslisten og SF (og måske de Radikale hvis de ikke længere er regeringsparti) kan vi ikke få flertal til vores politik hos de øvrige politiske partier. ARGUMENTATION Hvilke argumenter er der for forslaget? Skriv gerne om nogle af argumenterne særligt fremføres af specifikke grupper (fx interesseorganisationer, erhvervslivet, en given samfundsgruppe, etc.). Alternativet er enig med de ovennævnte interessenter i argumentationen

24 MODSTAND Hvem kunne forestilles at have modstand imod forslaget (fx interesse-organisationer, erhvervslivet, en given samfundsgruppe, etc.) og hvorfor? En stor ikke defineret del af den danske befolkning accepterer argumentet om, at vi hverken har kapacitet eller råd til en mere human flygtningepolitik. Dette skyldes at asylansøgere er blevet anbragt isoleret og langt væk fra den almindelige befolkning så befolkningen ikke har lært dem at kende. Vi mener at hvis den almindelige dansker møder en asylansøger som et medmenneske enten i boligblokken eller på arbejdet vil synes på asylpolitikken ændre sig. UDFORDRINGER Hvilke udfordringer kunne opstå i realiseringen af forslaget (fx politisk spin, mediesager, lobbyister, EU-lovgivning etc.)? En stor del af modstanden er rimeligvis genereret ud fra partitaktiske overvejelser i form af spin. Medierne er begyndt at tage ansvaret for at brede debatten mere ud og være mere nuancerede. DISKUSSIONSFORA Hvorhenne er dette forslag blevet diskuteret, og ca. hvor mange borgere har været involveret i diskussionen? På to politiske laboratorier. Det første søndag den 15 februar i Trampolinhuset med ca 30 deltagere og det andet i den 2 maj i Kattesundet med 9 deltagere. FORSLAGSSTILLER Navn og mailadresse på den primære forslagsstiller. Kontaktoplysninger bruges til at sende tilbagemeldinger vedrørende forslaget. ulla.sandbaek@alternativet.dk FORSLAGSSTØTTER Navn og mailadresse på de 10 medlemmer der støtter forslaget. Poul brandrup. poul.brandrup@net, Josephine Fock. Josephine.fock@alternativet.dk. Niko Grünfeld.

25 Uffe Elbæk. Fabrizio d Ottone. ottone@hotmail.com. Uzma Ahmed. Uzma.ahmed@alternativet.dk Kim Hyttel. kimhyttel@gmail.com. Sascha Qvortrup. Saschaqvortrup@gmail.com. Bo Steen Mikkelsen. bosteenmikkelsen@gmail.com. Kristian Fjeldberg. Kristian@fjeldberg.dk Har du nogen kommentarer eller gode ideer til skabelonens udformning er du velkommen til at tage kontakt til det Nationale Team for Politiske Laboratorier på pola@alternativet.dk.