Vand i tal. DANVA benchmarking procesbenchmarking og statistik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik"

Transkript

1 Vand i tal DANVA benchmarking procesbenchmarking og statistik

2 Leder DANVA Benchmarking har fokus på forretningen DANVA mener, at vandsektoren skal drives af effektive vandselskaber, der gennem samarbejde, konsolidering og ved at anvende de nyeste teknologier leverer den efterspurgte service. Stadig flere selskaber ønsker at drive vand- og spildevandsforsyning som forretning, og procesbenchmarking er én af vejene til, at de leverer den mest effektive service og har fokus på forretningen. Vand i tal 2012 giver en nøjagtig beskrivelse af de generelle nøgletal, og vandselskaberne får mulighed for at dele viden og erfaringer og lære af de bedste. Vandselskabernes arbejde ligger i et spændingsfelt mellem politik og miljø. Både service og pris er derfor forskellig i landet. Man kan sige: vand er ikke bare vand i Danmark. Vi tænker i høj grad også miljøbeskyttelse ind i prisen og klimatilpasning, som i takt med at regnmængderne stiger får et større fokus også i lovgivningen. Selvom prisen for klimatilpasning er høj, så kan det på sigt vise sig at spare samfundet for endnu større beløb. Det kan det, hvis vi vælger de rette løsninger og undgår for meget dobbelt arbejde i selskaber og kommuner. Lykkes det så også at få et velfungerende samarbejde mellem private aktører, kommunerne og vandselskaberne, kan vores integrerede vandløsninger og vores vandteknologi blive et råstof for store eksportindtægter. Men det kræver de rette betingelser i lovgivningen. Carl-Emil Larsen Adm. dir. DANVA Fakta Fakta Benchmarking giver effektivisering Benchmarking er et redskab til at identificere og optimere arbejdsprocesser og metoder ved at lære af best practice. I alt har 135 drikke- og spildevandsselskaber gennemført DANVAs benchmarking 2012 med data fra De dækker ca. 54% af Danmarks befolkning mht. rent drikkevand og renser spildevandet fra ca. 78% af befolkningen. Nøgletal 2012 En liter vand koster i gennemsnit 5,8 øre. Vandforbruget i husholdningerne er 108 liter pr. person pr. døgn. Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter var i gennemsnit 5,01 kr. pr. m 3. De gennemførte investeringer var 5,03 kr. pr m 3. Spildevandsselskabernes faktiske driftsudgifter var i gennemsnit 11,23 kr. pr. m 3. De gennemførte investeringer var 17,69 kr. pr m 3. Elforbruget til liter vand tappet fra hanen er 1,95 kwh. Heraf går 0,45 kwh til produktion og levering af drikkevand og 1,50 kwh til transport og rensning af spildevand, svarende til ca. 0,9 kg CO 2. 2 Vand i tal 2012

3 3 skarpe om Vandprisen Hvad koster vandet? Prisen på vand er ikke den samme i hele landet. Dels fordi der er strukturelle forskelle, og dels fordi prissammensætningen kan variere fra selskab til selskab. Nogle selskaber har valgt at have et fast årligt grundbidrag på vand og spildevand samt en pris pr. forbrugt kubikmeter, mens andre kun afregner efter vandforbruget. Prisen på drikkevand dækker udgifterne til Den gennemsnitlige pris på vand i Danmark er 58,36 kr. pr. m 3 og det gennemsnitlige vandforbrug i husholdningen er 108 liter pr. person pr. døgn grundvandsbeskyttelse, indvinding og behandling samt distribution af vandet fra vandværkerne til forbrugerne. Prisen på spildevand dækker drift og vedligehold, renovering og udbygning af kloakker, drift og kontrol af renseanlæg, således at vandet overholder kravene, inden det udledes til recipienten. 1. Hvad koster vandet? Det afhænger af, hvilket vandselskab man er tilknyttet. Kontakt dit lokale vandselskab for se dine priser. I gennemsnit koster 1 liter vand 5,8 øre. 2. Hvad består vandprisen af? Vandprisen består af i alt fem elementer: Fast bidrag til drikkevand. Kubikmeterpris på drikkevand. Fast bidrag til spildevand. Kubikmeterpris på spildevand. Afgifter og moms. 3. Hvorfor varierer prisen på vandet? Der er et stort spænd mellem de laveste og højeste udgifter blandt vandselskaberne. Generelt udspringer forskellen i de samlede priser på vand af flere forhold. Gennemsnitlig vandpris baseret på forbrug 65,75 Enlig (50 m 3 /år) Gns. familie (2,15 person) (84,90 m 3 /år) 53,07 Familie med 3 børn (170 m 3 /år) Simpelt gennemsnit for 208 drikkevandsselskaber og 97 spildevandsselskaber. Prisen er inkl. moms og afgifter. Den gennemsnitlige vandpris 58,36 Den gennemsnitlige vandpris for en gennemsnitlig familie på 2,15 person er 58,36 kr. pr. m 3 beregnet som et simpelt gennemsnit baseret på 208 drikkevandsselskaber og 97 spildevandsselskabers takster. Udover at prisen varierer fra selskab til selskab kan den oplevede vandpris opfattes forskelligt indenfor samme forsyningsområde afhængigt af, om prisen beregnes for en enlig eller en stor familie, hvis selskabet benytter sig af faste bidrag. Hvis selskabet kun afregner ud fra forbrug, vil prisen være ens for de tre eksempler. Opgørelsesmetoden er forskellig fra tidligere år, og prisudviklingen kan derfor ikke direkte sammenlignes. Strukturelle forskelle: Det kan være forholdsvis billigere at forsyne vandforbrugende industri end små kunder, f.eks. sommerhuse. Geologiske forhold gør det dyrere at hente vand op af jorden nogle steder end andre. Nogle steder kan forurening betyde, at der er sket investeringer i nye kildepladser til vandindvinding. Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i naturen det ledes ud. Decentral spildevandsrensning er sædvanligvis dyrere end central spildevandsrensning. Jo ældre et anlæg er, desto mere vedligeholdelse kræver det. Miljømæssige forhold. Politisk bestemte forskelle: Der er forskel i investeringspolitikken fra selskab til selskab. I øjeblikket investerer mange selskaber i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændringer. En del drikkevandsselskaber investerer meget i grundvandsbeskyttelse. Forskel i serviceniveau. Forskellige grader af forsyningssikkerhed. Vand i tal

4 Vand i tal Spildevandets andel af prisen øges Ud af den samlede vandpris går 19% til drikkevandsselskabet, 51% til spildevandsselskabet, og 30% går til staten i form af afgifter og moms. I forhold til 2010 er spildevandets andel af prisen øget fra 46 til 51%, hvilket kan forklares med stigende udgifter til klimatilpasning af afløbssystemerne. Den gennemsnitlige vandpris kan opsplittes i henholdsvis prisen for oppumpning, behandling og levering af det rene vand, som tilsammen udgør 20,44 kr. af den samlede pris. Opsamling af spildevandet i kloak, rensning og udledning udgør 37,93 kr. af den samlede pris. Priserne er inkl. moms og afgifter. Indtægterne fra vandsalg for drikkevandsselskaberne er fordelt på 34% fra det faste bidrag og 66% fra det variable forbrug. For spildevandsselskaberne er fordelingen på 10% fra det faste bidrag og 90% fra det variable. Vandprisens sammensætning, 2011 Moms Moms (Spildevand) (Spildevand) 13,0% Spildevandsselskabets andel Afgifter (Spildevand): Afgifter (drikkevand): Drikkevandselskabets andel Spildevandsselskabets andel Moms (Vand) 51,4% Moms (Vand) 7,0% Drikkevandselskabets andel 18,8% Afgifter (Drikkevand) 9,3% Afgifter (Spildevand) 0,6% Udvikling i vandforbruget, Udvikling i vandforbruget, m 3 /person/år Vandforbruget falder fortsat Det samlede vandforbrug i 2011 målt over husholdninger, erhverv, institutioner og tab er i gennemsnit 65,75 m 3 pr. person pr. år. Det svarer til et fald på ca. 3,5% i forhold til Husholdningerne tegner sig for 66% af den samlede solgte vandmængde. En person bruger i gennemsnit 39,48 m 3 pr. år i husholdningen svarende til 108 liter pr. dag m 3 /person/år Husholdning Erhverv Institutioner Tab Husholdning Erhverv Institutioner Tab 4 Vand i tal 2012

5 Vand i tal

6 Vand i tal 6 Vand i tal 2012

7 Vandudgiften i husholdningsbudgettet For under kr. om året kan en gennemsnitsfamilie på 2,15 personer få leveret frisk, rent og kontrolleret drikkevand direkte fra hanen samt komme af med sit spildevand, som efterfølgende renses og udledes forsvarligt til naturen. * Det skal bemærkes, at opgørelsesmetoden for den gennemsnitlige vandpris er ændret, og at 2010 og 2011 derfor ikke er direkte sammenlignelig med tidligere år. En gennemsnitlig hustands vandudgift: kr./år * 2011* *Ny opgørelsesmetode for vandprisen Stat Spildevand Vand Vand i tal

8 Vand i tal Fakta Vandprisen er skruet forskelligt sammen Prisen for vand i Europa opkræves ifølge IWA meget forskelligt. I Slovakiet betaler folk et fast bidrag - og så har man betalt for det vand, man vil bruge. I Bulgarien og Polen er det stik modsat. Her betaler forbrugerne intet fast bidrag, men til gengæld udregnes vandprisen på baggrund af forbrug. I Danmark beregnes vandprisen både på baggrund af et fast og et variabelt bidrag. Herhjemme har samtlige husstande vandmålere, som aflæses årligt. Nogle europæiske lande måler slet ikke forbruget for hver enkelt husstand. 8 Vand i tal 2012

9 Dyrebart vand smager af mere Dansk vand er Europas dyreste. Forklaringen er, at forbrugerne betaler de reelle omkostninger. Grønne afgifter, høj dansk moms og lønniveauet presser vandprisen op. Danskerne bruger dog en mindre del af indkomsten på vand end en række andre lande. Af Kåre Kildall Rysgaard, freelancejournalist *Vandprisen svinger ofte fra egn til egn. De nationale priser er et gennemsnit ud fra vandprisen i flere forskellige byer. Europas dyreste dråber Danmark ligger i front, når det gælder prisen på vand i Europa. En familie med to voksne og et barn bruger rundt regnet 100 kubikmeter vand i løbet af et år, og i Danmark lyder regningen, ifølge IWA, på kroner i gennemsnit*. Det er næsten dobbelt så meget som i Norge, og i Tyskland ligger prisen på vand 45 procent under den danske. Det viser en undersøgelse fra International Water Association (IWA), som har undersøgt priserne på vand i Nordirland og Skotland har vandpriser, der nærmer sig de danske, mens det billigste sted at karbade og vande have er i Bulgarien og Rumænien. Her koster et årligt vandforbrug på 100 kubikmeter under kroner. Dansk rekord i grønne skatter og afgifter Høje grønne skatter, afgifter og moms er med til at sende den danske vandpris i top. Bruger en familie 100 kubikmeter vand i Danmark, føres der 968 kroner, svarende til 36,3% af vandprisen, på regningen i grønne skatter, moms og afgifter. I Tyskland, Polen, Skotland og England slipper forbrugerne med et rundt nul på regningen, og i Cypern, Holland, Spanien og Schweiz lyder de Vand i tal

10 Vand i tal Prisen for 100 m 3 3 vand i i kroner, 2011 Danmark Nord Irland Skotland Schweiz Holland Tyskland Cypern Finland Belgien England Østrig Sverige Frankrig Norge Slovakiet Ungarn Spanien Portugal Polen Lithaun Rumænien Bulgarien Fast bidrag drikkevand Variabelt bidrag drikkevand Andre gebyrer drikkevand Spildevandsafgift Rensningsafgift Andre afgifter på på spildevand Skat og og moms Skatter og moms på 100 m 33 vand (i (i kr.) grønne afgifter på under en hundredekroneseddel, viser Skat undersøgelsen og og moms fra IWA. Danmark skiller sig ifølge OECD ud fra mange andre europæiske lande på især to Andre afgifter på på spildevand punkter: 25 procent moms på vand. Mange andre lande har Rensningsafgift momstakst på 3-8 procent eller ingen. Fast grøn Spildevands afgift på afgift vand i Danmark, som fra 2013 lyder på 6 kroner og 75 øre per kubikmeter. Hertil kommer spildevandsafgiften. Flere lande har heller ingen afgift for Andre gebyrer drikkevand spildevandsforurening, som man kender den i Danmark. Variabel biddrag drikkevand Spildevandsafgiften påvirker også vandprisen. Fast biddrag drikkevand I Danmark betaler renseanlæg afgift ud fra, hvor meget fosfor og kvælstof, de udleder. Det betyder, at renseanlæggene renser vandet mere grundigt, fordi beskidt vand koster mere end rent. I andre lande beregnes spildevandsafgiften udelukkende på mængde eller eksisterer slet ikke. De høje grønne afgifter på vand i Danmark skyldes et politisk ønske om, at folk skal spare på drikkevandet. Samtidig skal vandprisen afspejle hele belastningen på miljøet. Målet er, at folk over vandregningen betaler for beskyttelse af grundvand og rensning af spildevand. OECD fremhæver Danmark i en rapport om priserne på vand og spildevand, fordi landet i høj grad tænker miljøbeskyttelse ind i prisen. Det er ikke tilfældet i alle lande, hvor vandprisen kan skyldes historiske traditioner eller en holdning til, at vand er en menneskeret og skal være billigt. Tog man skatter og afgifter væk fra vandprisen, ville dansk vand ikke længere være det dyreste i Europa Tyskland Tyskland Polen Polen Skotland Skotland England England Cypern Cypern Portugal Portugal Holland Holland Spanien Spanien Schweiz Schweiz Frankrig Frankrig Bulgarien Bulgarien Belgien Belgien Rumænien Rumænien Lithaun Lithaun Østrig Østrig Slovakiet Slovakiet Ungarn Ungarn Nord Nord Irland Irland Norge Norge Sverige Sverige Finland Finland Danmark Danmark 10 Vand i tal 2012

11 Vandprisen afspejler indkomst- og prisniveau Danske lønninger hører til blandt Europas højeste, men til gengæld er leveomkostningerne også store. Det er blandt andet dyrt at fylde indkøbsvognen, få repareret bilen, og vandet koster også herhjemme. En forklaring er, at medarbejderne på vandværkerne får danske lønninger, og når der skal udføres reparationer eller vedligeholdelse, sker det også til danske priser. Det er derfor relevant at se prisen på vand i forhold til indkomsten, når man sammenligner lande. Her er der store forskelle i Europa. Hver gang en husstand i Danmark har 100 kroner til rådighed, har en bulgarsk kun 12, en ungarsk 17 og en husstand fra Slovakiet 24 kroner. Det viser en opgørelse over den disponible husstandsindkomst fra Eurostat. 2,5 procent af indkomsten går til vand I Danmark går 2,5 procent af en husstands disponible indkomst til at købe 100 kubikmeter vand, og det er næsten det samme som i Holland, Tyskland og England. I Ungarn, Litauen og Polen fylder regningen til vand mere i budgettet. Her bruger husstandene i gennemsnit mindst fire procent af den disponible indkomst på at betale for 100 kubikmeter vand. Forbrugerne i Spanien og Schweiz slipper billigst, når man holder vandprisen op mod indkomsten. *Tallene er indekstal for 2010 og viser forskellene i den disponible husstandsindkomst i de forskellige lande. Hver gang en dansk husstand råder over 100 kroner efter skat, har en husstand i Ungarn i gennemsnit 17 og en spansk husstand 51 kroner. Kilde: Eurostat (SILC, Mean and median income by household type. Eurokursen er sat til 7,45) og IWA, Internation Statistics for Water Services 2012 Procent af den disponible husstandsindkomst, der bruges på at købe 100 kubikmeter vand Husstandsindkomsten i Europa. Danmark er sat til indeks 100* Ungarn 4,6 17 Litauen 4,1 16 Polen 4,0 17 Bulgarien 3,7 12 Slovakiet 3,5 24 Danmark 2,5 100 Holland 2,4 79 Tyskland 2,4 73 England 2,2 67 Finland 1,8 83 Sverige 1,8 77 Frankrig 1,7 78 Schweiz 1,6 126 Rumænien 1,5 34 Spanien 1,4 51

12 Vand i tal Klimalov skal fremme samarbejde og optimale løsninger Forudsætningen for en optimal klimatilpasning er, at kommuner og vandselskaber arbejder tæt sammen. Derfor skal en ny klimalov give vandselskaberne videre rammer for at deltage og klargøre rollefordeling og finansiering, siger flere direktører Af Kathrine Schmeichel, freelancejournalist Skaterbane som regnvandsanlæg, ekstra høje kantsten og åbning af overdækkede åer. Det er nogle af de initiativer, kommuner og vandselskaber har sat i gang landet over for at imødegå klimaforandringerne, der især kommer til udtryk ved hyppigere og kraftigere skybrud, som ud over oversvømmede huse og veje også efterlader sig store regninger. Regningen for skybruddet i juli i 2011 i København beløb sig til 5-6 mia. kr., mens den samlede udgift for det skybrud, der i 2010 fik Usserød Å i Nordsjælland til at gå over sine bredder, lød på en kvart mia. kr. Blandt både politikere og vandbranche er der almindelig enighed om, at de bedste klimatilpasningsløsninger findes ved, at man i højere grad integrerer vandløb, kloak- og regnvandsanlæg, hvilket kræver, at kommuner og vandselskaber arbejder tæt sammen. Dette indebærer også, at lovgivningen skal ændres på flere områder, da vandselskaberne er afskåret fra at finansiere visse typer af løsninger, som involverer vandløb og søer, der er kommunernes ansvar. Regeringen og KL arbejder i skrivende stund (november 2012) på at ændre betalingsloven for spildevandsanlæg, sådan at vandselskaberne fremover i højere grad kan tage ansvar for finansieringen af klimatilpasningsløsninger, hvilket igen betyder, at de får tilladelse til at hæve deres priser så ekstraudgifterne til de nye klimaudfordringer kan betales. Vandselskabersom vandoperatører Adm. dir. i Københavns Energi og formand for DANVA, Lars Therkildsen, understreger, at de hævede priser ikke nødvendigvis betyder, at forbrugerne kommer til at betale mere for vandforsyning og afledning. - Vandselskaberne har kompetencen til at påtage sig rollen som byens vandoperatør, hvilket ikke skal dubleres i kommunerne, hvis vi vil undgå ressourcespild. Ved lovgivningsmæssigt at lægge ansvaret for al byens vand hos vandselskaberne, får man en entydig rollefordeling, og finansieringen er dermed også entydig - nemlig over taksten. Dette vil for borgerne betyde en omfordeling mellem skat og takst. Men den samlede udgift for borgeren bliver den samme eller måske mindre. For man opnår synergi ved at lave løsninger, hvor vandet fra skybrud kan flyde frit i et sammenhængende system af rør, kanaler, åer og søer. Anders Bækgaard, direktør i Vandcenter Syd, forklarer, hvad udfordringen med den nuværende lovgivning er for de involverede aktører omkring klimatilpasning: - I dag er rollefordelingen, at vandselskaberne tager sig af kloakker og evt. regnvandsbassiner, at kommunen er vejmyndighed og har ansvaret for vejvandet, og at lodsejerne har ansvaret for at imødekomme eventuelle fremtidige krav om håndtering af regnvand på egen grund - f.eks i form af nedsivning i faskiner. - Det betyder, at det kan blive meget vanskeligt at etablere integrerede løsninger med tre parter involveret - f. eks, hvis kommunerne ikke har penge, og lodsejerne ikke kan se fordelene ved lokal afledning af regnvand. Derfor ønsker vi, at vandselskaberne bliver de udførende, der kan stå for både kloakkerne, regnvandsledningerne og vejvandet, og som også har mulighed for at gå ind på privat grund og medfinansiere løsninger. Lars Therkildsen supplerer: - Vi håber derfor, at den nye lov tillader vandselskaberne at finansiere tiltag både over og under jorden, samtidig med at den fastlægger en fordelingsnøgle, så kommunerne bidrager med deres andel til eksempelvis regnvandskanaler i form af omlægning af cykelstier og skaterbaner, som det meste af året tjener andre formål end at opsamle regn. Udfordring omkring finansiering Lars Therkildsen medgiver, at det kan være svært at angive en konkret fordelingsnøgle. - Fordeling af udgifter er afhængig af det individuelle projekt. Men så længe der er god økonomi i et klimatilpasningsprojekt for begge parter, bør man kunne nå til enighed uden de store sværdslag, for forsyningsselskaber og myndigheder samarbejder jo også i andre sammenhænge om f.eks. byudvikling. Som eksempel på en win-win-situation for begge parter nævner Lars Therkildsen asfaltering af en vej. - Hvis en kommune alligevel har planlagt at lægge ny belægning på en vej, er der god økonomi i at samarbejde med et vandselskab om at etablere højere kantsten og lave en større hældning på vejen, sådan at vandet bedre afledes. Her kunne kommunen betale for asfalteringen, mens forsyningen kunne betale for hævede kantsten og hældning af vejen. Samlet set er det en meget billigere løsning, end hvis kommunen på normalt vis asfalterede vejen, og vandselskabet gravede kloakrør ned. Han forventer også, at hvis der åbnes for en 12 Vand i tal 2012

13 sådan samfinansiering, vil der inden for de næste tre år blive opsamlet erfaringer nok til, at de kan udgøre et godt grundlag for bedre at snitte rolle- og udgiftsfordelingen til. I skrivende stund vides det ikke, hvornår den nye klimalov er på plads, men ifølge kontorchef i Naturstyrelsen, Jakob Møller Nielsen, vil den udvide forsyningsselskabernes mulighed for at finansiere klimatiltag over taksterne og klargøre, hvordan ansvaret skal fordeles mellem kommuner og forsyningsselskaber, uden at han dog vil komme nærmere ind på en mere konkret rollefordeling og finansiering. 2,5 mia. ekstra til klimatilpasning i 2013 I juni 2012 indgik regeringen en aftale med KL om, at kommunerne skal løfte investeringer i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5 mia. kr. i Ifølge Jakob Møller Nielsen i Naturstyrelsen giver det forsyningsselskaberne gode muligheder for allerede nu at igangsætte og finansiere klimatilpasningsprojekter. - Det må forventes, at langt den største del af investeringsløftet på de 2,5 mia. kr. vil gå til projekter, der falder inden for de allerede eksisterende muligheder i lovgivningen. Lars Therkildsen hilser initiativet velkomment, men mener ikke, at det giver forsyningsselskaberne tilstrækkelig mulighed for at gennemføre de bedste og billigste løsninger. - At KL og regeringen har udarbejdet en aftale for 2013, ser jeg som en anerkendelse af udfordringerne ved klimatilpasningstiltag og en god begyndelse. Men som lovgivningen er nu, må vi som forsyningsselskaber ikke medvirke til løsninger, der går ind og piller ved infrastrukturen som f.eks. i førnævnte eksempel med at hæve kantsten og lave vejhældning. - Klimaaftalen vil derfor favorisere de mere traditionelle løsninger for regnvandsanlæg, der som regel kun tager højde for en del af vandkredsløbet og ofte vil være dyrere at gennemføre, end hvis man laver løsninger, hvor man også indkorporerer afledning af vand via veje og vandløb. Derfor venter de fleste forsyningsselskaber med at kaste sig ud i større klimatilpasningsprojekter, til loven omkring takstfinansiering er kommet på plads. Fakta Klimatilpasningsinitiativer på tværs Landet over er der flere klimatilpasningsinitiativer i gang. Her er et udpluk: København: Ud af flere klimatilpasningsinitiativer har Københavns Kommune lagt en skybrudsplan, der koster i alt 3,8 mia. kr., og hvor forsyningsselskaberne bl.a. skal etablere vandveje, grøfter og tunneler for i alt 2,2 milliarder kr., mens kommunen skal afholde udgifter til planlægning, design og beplantning for 400 millioner kr. Roskilde: Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning har sammen bygget verdens første kombinerede regnvandsanlæg og skaterbane, der kan rumme regn, som svarer til ti svømmehaller. Usserød Å: Kommunerne Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal samarbejder med tre forsyningsselskaber om et fælles klimatilpasnings- og miljøprojekt, der både skal forhindre fremtidige oversvømmelser fra Usserød Å, skabe flere rekreative områder og give bedre vandmiljø. Sillebro Å: Frederikssund Forsyning og Frederikssund Kommune samarbejder om et klimatilpasnings- og miljøprojekt omkring Sillebro Å ved at anlægge naturlige regnvandsbassiner og slynge åen. Hermed vil afløbet af regnvand fra de nærliggende boliger blive forsinket, samtidig med at kvaliteten af vand og natur bliver forbedret. Vand i tal

14 Vand i tal Vandet hvor regnbuen ender Af Karsten Bjørno, Kommunikationschef i DANVA Viden om vand er Danmarks stærkeste råstof. Både politikere, branchen, arbejdsmarkedets parter og forskere taler om det store vandeksporteventyr, der skal sikre arbejdspladser og redde den danske økonomi. Vandet er så at sige det guld, der ligger for enden af regnbuen, og grundlaget for at få fat i denne skat er funderet i samarbejdet på hjemmefronten mellem private aktører og vandselskaberne om udvikling af ny vandteknologi. Selvom der er milliardaftaler på vej med Kina, Sydkorea og Brasilien om vandeksport, så er der på det seneste sket en opbremsning. Det internationale marked har ganske vist en usvækket brug for assistance til at få rent drikkevand og renset spildevand, men andre landes spillere har også set eksportpotentialet. En markant barriere for at få endnu mere fart på udviklingen er Vandsektorloven og forsyningssekretariatets regulering af prislofter. Det er med den nuværende fortolkning ikke muligt for vandselskaber at lægge midler til side fra driften og investere dem i innovation til gavn for både det nationale og internationale marked. Håbet er, at revisionen af Vandsektorloven, der pågår i øjeblikket, vil rette op på det misforhold. I dag eksporterer Danmark vandteknologi for 14,3 milliarder kroner om året. Inden for de seneste fem år er dansk industris andel af EU s samlede eksport af vandteknologi faldet med 12 provi- ser tal fra analysefirmaet Damvad A/S. Lande som Italien, Tyskland og Sverige har en større vækst i eksporten, end vi har. Hvis vi havde haft en tilsvarende vækst i eksporten som de andre EU-lande, ville vi eksportere næsten to milliarder kroner mere, end vi gør i dag. Derfor satses der nu ekstra på udviklingen af nye løsninger, som kan styrke Danmarks position. Regeringen har netop vedtaget at oprette et nationalt testcenter for vand og klimatilpasning med testfaciliteter og demonstrationsanlæg, så nye produkter kan udvikles, testes og demonstreres. Det er endnu ikke klarlagt, hvor testcentret skal ligge. Vandselskaberne har ellers tradition for at tage ansvar for at være motor for ny viden og teknologi i branchen. Hvert år kaster de blandt andet 10 millioner kroner matchet af staten - i innovative projekter gennem Vandsektorens Teknologi udviklingsfond, som er med til at skabe nye løsninger. Og selskaberne har for en stor dels vedkommende projekter kørende, som både er med til at gøre dem mere effektive og skabe løsninger, der kan præsenteres for kunder i udlandet. Styrken er, at de kan tænke i helheder. De har overblik over hele vandkredsløbet, hvilket giver et unikt grundlag for samarbejder med kommuner og private. Et af de mest målrettede eksempler på partnerskaber med eksport for øje er Vandcenter Syds etablering af selskabet, DanAqua. Rådgivningsfirmaet EnviDan ejer 61 procent af selskabet, hvor fordelen for den private aktør er, at det offentligt ejede aktieselskab Vandcenter Syd virker som en troværdighedsmæssig døråbner på grund af sin uegennyttige rolle. Fidusen er, at de to aktører ved at pulje deres viden kan tilbyde helhedsløsninger. - Vi samarbejder stort set altid med de private rådgivere på eksportprojekterne, således at konsortiet kan levere den totalløsning, som markedet ønsker, siger Anders Buur Bækgaard, der er direktør i Vandcenter Syd A/S. - I øjeblikket er vi i Tyrkiet og Bangladesh med Grontmij på denne måde, hvor vi som regel altid siger ja til en opgave ved at deltage i et konsortium som underleverandør på drift og vedligehold. Et andet eksempel på udviklende samarbejde kommer fra Aarhus, hvor et partnerskab mellem Aarhus Vand A/S og it-leverandøren Sonlinc A/S om forbrugsafregning af kunder har resulteret i administrative besparelser på tre mio. kr. Aarhus Vand deltager også i projektet Storm and Wastewater Informatics, der følger regndråben fra skyen gennem afløbssystem og renseanlæg til vandhanen. Desuden arbejder man på et såkaldt ESWA (Energy Smart Water Utilities) Smart Grid Vand projekt, der kortlægger, tester og vurderer, hvordan danske vand- og spildevandsanlæg i højere grad kan lagre vedvarende energi i deres produktion. Et lille udpluk af den store samling af yderligere samarbejder mellem vandselskaber og private tæller også eksempler som det i København, hvor KE arbejder med et DNA-kit til drikkevand, der er en ny og uafprøvet teknologi, som kan finde kilden til drikkevandsforurening ved fund af coliforme bakterier. Der er også eksemplet fra Horsens Vand A/S og Sorø Forsyning A/S, der udvikler varme fra spildevand, mens Vejle Spildevand A/S var det første i Danmark, der etablerede en LAR løsning med kantstensbede til rensning af vejvand. Viden om det danske vand er Danmarks stærkeste råstof, og det udenlandske vand er det guld, der ligger for enden af regnbuen. 14 Vand i tal 2012

15 Fakta I 2010 omsatte det globale vandmarked for milliarder kroner, mens vindindustrien omsatte for milliarder kroner. Det forventes, at vandmarkedet vil vokse med godt 6,2 procent over de næste fem år, blandt andet fordi det globale vandforbrug vurderes at stige med 50 procent frem mod Der er afsat 8,4 millioner kroner på finansloven for 2012, og yderligere 8,3 millioner kroner på finansloven for 2013 til etablering af et nationalt testcenter for vand og klimatilpasning. Den fremtidige drift af testcenteret vil blive brugerfinansieret. Kilde: Miljøministeriet Vand i tal

16 Benchmarking drikkevand Drikkevandsselskaber i DANVA benchmarking I 2012 har 60 drikkevandsselskaber gennemført DANVA benchmarking. De administrerer tilsammen boringer, 252 vandværker, ca km forsyningsledninger, ca stik. De deltagende selskaber indvandt næsten 213 mio. m 3 og forsynede 3 mio. mennesker. Deres samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde ca. 2,5 mia. kr. (Se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i publikationen). Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter En opgørelse for 2011 over 60 drikkevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser, at den ligger på en udgift på 5,01 kr. pr. solgt m 3. De faktiske driftsudgifter er underlagt Vandsektorlovens krav om effektiviseringer, og de danner grundlag for sammenligningen af selskabernes effektivitet. De faktiske driftsudgifter er ekskl. moms, og afgifter, 1:1 omkostninger, miljø og service-mål, tilknyttede aktiviteter og afskrivninger. Udviklingen fra og til 2010 og 2011 er ikke direkte sammenlignelig pga. ændrede indberetnings- og opgørelsesmetoder se note. Investeringerne stiger En opgørelse over 60 drikkevandsselskabers gennemførte investeringer i 2011 viser en investering på 5,03 kr. pr. m 3, hvilket er en stigning på ca. 25% i forhold til året før. De samme selskaber forventer at fastholde investeringsniveauet for 2012 og 2013 på samme niveau som Udviklingen i investeringer fra og til er ikke direkte sammenlignelig pga. ændrede indberetnings- og opgørelsesmetoder se note. Fordelingen af udgifterne Drikkevandsselskaberne bruger 47% af deres faktiske driftsudgifter på henholdsvis produktion af rent vand og 40% til distribution ud til kunderne. De anvender i gennemsnit 13% af deres faktiske driftsudgifter på kundehåndtering. Investeringerne er fordelt, så ca. to tredjedele anvendes til at forny ledningsnettet og ca. en tredjedel anvendes på boringer og produktionsanlæg. Note: DANVA Benchmarking har fra 2010 tilrettet spørgsmålsdefinitionerne, som drikkevandsselskaberne er underlagt i forbindelse med indberetninger til prisloft og resultatbenchmarking. Det betyder, at tidligere års økonomiske opgørelser ikke er direkte sammenlignelige med 2010 og 2011, og derfor bør udviklingen ikke beskrives i procenter. Historikken er alligevel medtaget for at vise tidligere års udviklingstendenser. 16 Vand i tal 2012

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Leder DANVA BENCHMARKING HAR FOKUS PÅ FORRETNINGEN DANVA mener, at vandsektoren skal drives af effektive vandselskaber, der gennem samarbejde,

Læs mere

Vand i tal 2014. DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal 2014. DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal 2014 DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX LEDER Benchmarking effektiviserer Benchmarking er et redskab til at identificere indsatser og optimere

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik 1 vand i tal Procesbenchmarking giver kunderne overblik DANVA mener, at vandselskabernes vigtigste opgave er at forsyne tilfredse kunder,

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Vand i tal. DANVA Benchmarking 2013 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA Benchmarking 2013 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA Benchmarking 2013 - procesbenchmarking og statistik Vand Lederi tal! Forsiden: Navn: Steen Holm Alder: 47 år Stilling: Reparatør Arbejdssted: Randers Spildevand Benchmarking giver effektivisering

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

DANVA BENCHMARKING 2014

DANVA BENCHMARKING 2014 DANVA BENCHMARKING 2014 Standardrapport med tal fra 2013 Drikkevandsselskaber 17-10-2014 Standardrapport Drikkevand DANVA Benchmarking 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 2 2 DANVA Benchmarking 2014...

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren KOMMISSORIUM Undersøgelse af muligheder for sammenlægning af de kommunalt ejede vandselskaber i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal i

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014

Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014 Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014 Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Miljø- og Servicemål i prisloftet 2015

Miljø- og Servicemål i prisloftet 2015 Miljø- og Servicemål i prisloftet 2015 Drikkevand Miljømål/servicemål Godkendt Andelsselskabet Ejby Vandværk DDS/kvalitetssikringssystem 1 Andelsselskabet Haarlev Vandværk Vandanalyser 1 Andelsselskabet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Automation i forsyningen i 2020. 4. November 2014 Driftschef Arne Svendsen

Automation i forsyningen i 2020. 4. November 2014 Driftschef Arne Svendsen Automation i forsyningen i 2020 4. November 2014 Driftschef Arne Svendsen Disposition Kort om VandCenter Syd Vandsektoren anno 2014 Udviklingstendenser i vandsektoren Et par bud på fremtiden Kort om VandCenter

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Vand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010

Vand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010 Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010 1 vand i tal Fremtidens benchmarking John Hartvig Mølgaard, fmd. DANVAs arbejdsgruppe o mkring benchmarking» Vi skabte branchens foretrukne bench marking

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Rammen for Provas. Vision

Rammen for Provas. Vision Forretningsgrundlag Rammen for Provas Provas forretningsgrundlag tegner rammerne om vores virksomhed i det daglige arbejde. Det sammenfatter det strategiarbejde, vi har udført i 2009 og 2010 med vision,

Læs mere

Fakta 2009 Vand i tal

Fakta 2009 Vand i tal Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2009 Vand i tal Nye udfordringer for vandsektoren Vandsektorloven er nu en realitet. Den har været længe undervejs og selvom lovens ønske om at effektivisere

Læs mere

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Slide: 1 Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011 Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Civ. Ing. Lars Isager Hedegaard, Hvidovre Forsyning Slide: 2 Inden vi ser på

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Energi Viborg Spildevand A/S Att.: Mette Urup Bøssemagervej 8 8800 Viborg Den 19. september 2014 Sag nr. 14/03730 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 www.kalundborgforsyning.dk Indhold: Kalundborg Forsyning Baggrund oversigtskort vandmængder vandkvalitet Teknisk totalløsning Forudsætninger Økonomi

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere