Vand i tal. DANVA benchmarking procesbenchmarking og statistik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik"

Transkript

1 Vand i tal DANVA benchmarking procesbenchmarking og statistik

2 Leder DANVA Benchmarking har fokus på forretningen DANVA mener, at vandsektoren skal drives af effektive vandselskaber, der gennem samarbejde, konsolidering og ved at anvende de nyeste teknologier leverer den efterspurgte service. Stadig flere selskaber ønsker at drive vand- og spildevandsforsyning som forretning, og procesbenchmarking er én af vejene til, at de leverer den mest effektive service og har fokus på forretningen. Vand i tal 2012 giver en nøjagtig beskrivelse af de generelle nøgletal, og vandselskaberne får mulighed for at dele viden og erfaringer og lære af de bedste. Vandselskabernes arbejde ligger i et spændingsfelt mellem politik og miljø. Både service og pris er derfor forskellig i landet. Man kan sige: vand er ikke bare vand i Danmark. Vi tænker i høj grad også miljøbeskyttelse ind i prisen og klimatilpasning, som i takt med at regnmængderne stiger får et større fokus også i lovgivningen. Selvom prisen for klimatilpasning er høj, så kan det på sigt vise sig at spare samfundet for endnu større beløb. Det kan det, hvis vi vælger de rette løsninger og undgår for meget dobbelt arbejde i selskaber og kommuner. Lykkes det så også at få et velfungerende samarbejde mellem private aktører, kommunerne og vandselskaberne, kan vores integrerede vandløsninger og vores vandteknologi blive et råstof for store eksportindtægter. Men det kræver de rette betingelser i lovgivningen. Carl-Emil Larsen Adm. dir. DANVA Fakta Fakta Benchmarking giver effektivisering Benchmarking er et redskab til at identificere og optimere arbejdsprocesser og metoder ved at lære af best practice. I alt har 135 drikke- og spildevandsselskaber gennemført DANVAs benchmarking 2012 med data fra De dækker ca. 54% af Danmarks befolkning mht. rent drikkevand og renser spildevandet fra ca. 78% af befolkningen. Nøgletal 2012 En liter vand koster i gennemsnit 5,8 øre. Vandforbruget i husholdningerne er 108 liter pr. person pr. døgn. Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter var i gennemsnit 5,01 kr. pr. m 3. De gennemførte investeringer var 5,03 kr. pr m 3. Spildevandsselskabernes faktiske driftsudgifter var i gennemsnit 11,23 kr. pr. m 3. De gennemførte investeringer var 17,69 kr. pr m 3. Elforbruget til liter vand tappet fra hanen er 1,95 kwh. Heraf går 0,45 kwh til produktion og levering af drikkevand og 1,50 kwh til transport og rensning af spildevand, svarende til ca. 0,9 kg CO 2. 2 Vand i tal 2012

3 3 skarpe om Vandprisen Hvad koster vandet? Prisen på vand er ikke den samme i hele landet. Dels fordi der er strukturelle forskelle, og dels fordi prissammensætningen kan variere fra selskab til selskab. Nogle selskaber har valgt at have et fast årligt grundbidrag på vand og spildevand samt en pris pr. forbrugt kubikmeter, mens andre kun afregner efter vandforbruget. Prisen på drikkevand dækker udgifterne til Den gennemsnitlige pris på vand i Danmark er 58,36 kr. pr. m 3 og det gennemsnitlige vandforbrug i husholdningen er 108 liter pr. person pr. døgn grundvandsbeskyttelse, indvinding og behandling samt distribution af vandet fra vandværkerne til forbrugerne. Prisen på spildevand dækker drift og vedligehold, renovering og udbygning af kloakker, drift og kontrol af renseanlæg, således at vandet overholder kravene, inden det udledes til recipienten. 1. Hvad koster vandet? Det afhænger af, hvilket vandselskab man er tilknyttet. Kontakt dit lokale vandselskab for se dine priser. I gennemsnit koster 1 liter vand 5,8 øre. 2. Hvad består vandprisen af? Vandprisen består af i alt fem elementer: Fast bidrag til drikkevand. Kubikmeterpris på drikkevand. Fast bidrag til spildevand. Kubikmeterpris på spildevand. Afgifter og moms. 3. Hvorfor varierer prisen på vandet? Der er et stort spænd mellem de laveste og højeste udgifter blandt vandselskaberne. Generelt udspringer forskellen i de samlede priser på vand af flere forhold. Gennemsnitlig vandpris baseret på forbrug 65,75 Enlig (50 m 3 /år) Gns. familie (2,15 person) (84,90 m 3 /år) 53,07 Familie med 3 børn (170 m 3 /år) Simpelt gennemsnit for 208 drikkevandsselskaber og 97 spildevandsselskaber. Prisen er inkl. moms og afgifter. Den gennemsnitlige vandpris 58,36 Den gennemsnitlige vandpris for en gennemsnitlig familie på 2,15 person er 58,36 kr. pr. m 3 beregnet som et simpelt gennemsnit baseret på 208 drikkevandsselskaber og 97 spildevandsselskabers takster. Udover at prisen varierer fra selskab til selskab kan den oplevede vandpris opfattes forskelligt indenfor samme forsyningsområde afhængigt af, om prisen beregnes for en enlig eller en stor familie, hvis selskabet benytter sig af faste bidrag. Hvis selskabet kun afregner ud fra forbrug, vil prisen være ens for de tre eksempler. Opgørelsesmetoden er forskellig fra tidligere år, og prisudviklingen kan derfor ikke direkte sammenlignes. Strukturelle forskelle: Det kan være forholdsvis billigere at forsyne vandforbrugende industri end små kunder, f.eks. sommerhuse. Geologiske forhold gør det dyrere at hente vand op af jorden nogle steder end andre. Nogle steder kan forurening betyde, at der er sket investeringer i nye kildepladser til vandindvinding. Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i naturen det ledes ud. Decentral spildevandsrensning er sædvanligvis dyrere end central spildevandsrensning. Jo ældre et anlæg er, desto mere vedligeholdelse kræver det. Miljømæssige forhold. Politisk bestemte forskelle: Der er forskel i investeringspolitikken fra selskab til selskab. I øjeblikket investerer mange selskaber i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændringer. En del drikkevandsselskaber investerer meget i grundvandsbeskyttelse. Forskel i serviceniveau. Forskellige grader af forsyningssikkerhed. Vand i tal

4 Vand i tal Spildevandets andel af prisen øges Ud af den samlede vandpris går 19% til drikkevandsselskabet, 51% til spildevandsselskabet, og 30% går til staten i form af afgifter og moms. I forhold til 2010 er spildevandets andel af prisen øget fra 46 til 51%, hvilket kan forklares med stigende udgifter til klimatilpasning af afløbssystemerne. Den gennemsnitlige vandpris kan opsplittes i henholdsvis prisen for oppumpning, behandling og levering af det rene vand, som tilsammen udgør 20,44 kr. af den samlede pris. Opsamling af spildevandet i kloak, rensning og udledning udgør 37,93 kr. af den samlede pris. Priserne er inkl. moms og afgifter. Indtægterne fra vandsalg for drikkevandsselskaberne er fordelt på 34% fra det faste bidrag og 66% fra det variable forbrug. For spildevandsselskaberne er fordelingen på 10% fra det faste bidrag og 90% fra det variable. Vandprisens sammensætning, 2011 Moms Moms (Spildevand) (Spildevand) 13,0% Spildevandsselskabets andel Afgifter (Spildevand): Afgifter (drikkevand): Drikkevandselskabets andel Spildevandsselskabets andel Moms (Vand) 51,4% Moms (Vand) 7,0% Drikkevandselskabets andel 18,8% Afgifter (Drikkevand) 9,3% Afgifter (Spildevand) 0,6% Udvikling i vandforbruget, Udvikling i vandforbruget, m 3 /person/år Vandforbruget falder fortsat Det samlede vandforbrug i 2011 målt over husholdninger, erhverv, institutioner og tab er i gennemsnit 65,75 m 3 pr. person pr. år. Det svarer til et fald på ca. 3,5% i forhold til Husholdningerne tegner sig for 66% af den samlede solgte vandmængde. En person bruger i gennemsnit 39,48 m 3 pr. år i husholdningen svarende til 108 liter pr. dag m 3 /person/år Husholdning Erhverv Institutioner Tab Husholdning Erhverv Institutioner Tab 4 Vand i tal 2012

5 Vand i tal

6 Vand i tal 6 Vand i tal 2012

7 Vandudgiften i husholdningsbudgettet For under kr. om året kan en gennemsnitsfamilie på 2,15 personer få leveret frisk, rent og kontrolleret drikkevand direkte fra hanen samt komme af med sit spildevand, som efterfølgende renses og udledes forsvarligt til naturen. * Det skal bemærkes, at opgørelsesmetoden for den gennemsnitlige vandpris er ændret, og at 2010 og 2011 derfor ikke er direkte sammenlignelig med tidligere år. En gennemsnitlig hustands vandudgift: kr./år * 2011* *Ny opgørelsesmetode for vandprisen Stat Spildevand Vand Vand i tal

8 Vand i tal Fakta Vandprisen er skruet forskelligt sammen Prisen for vand i Europa opkræves ifølge IWA meget forskelligt. I Slovakiet betaler folk et fast bidrag - og så har man betalt for det vand, man vil bruge. I Bulgarien og Polen er det stik modsat. Her betaler forbrugerne intet fast bidrag, men til gengæld udregnes vandprisen på baggrund af forbrug. I Danmark beregnes vandprisen både på baggrund af et fast og et variabelt bidrag. Herhjemme har samtlige husstande vandmålere, som aflæses årligt. Nogle europæiske lande måler slet ikke forbruget for hver enkelt husstand. 8 Vand i tal 2012

9 Dyrebart vand smager af mere Dansk vand er Europas dyreste. Forklaringen er, at forbrugerne betaler de reelle omkostninger. Grønne afgifter, høj dansk moms og lønniveauet presser vandprisen op. Danskerne bruger dog en mindre del af indkomsten på vand end en række andre lande. Af Kåre Kildall Rysgaard, freelancejournalist *Vandprisen svinger ofte fra egn til egn. De nationale priser er et gennemsnit ud fra vandprisen i flere forskellige byer. Europas dyreste dråber Danmark ligger i front, når det gælder prisen på vand i Europa. En familie med to voksne og et barn bruger rundt regnet 100 kubikmeter vand i løbet af et år, og i Danmark lyder regningen, ifølge IWA, på kroner i gennemsnit*. Det er næsten dobbelt så meget som i Norge, og i Tyskland ligger prisen på vand 45 procent under den danske. Det viser en undersøgelse fra International Water Association (IWA), som har undersøgt priserne på vand i Nordirland og Skotland har vandpriser, der nærmer sig de danske, mens det billigste sted at karbade og vande have er i Bulgarien og Rumænien. Her koster et årligt vandforbrug på 100 kubikmeter under kroner. Dansk rekord i grønne skatter og afgifter Høje grønne skatter, afgifter og moms er med til at sende den danske vandpris i top. Bruger en familie 100 kubikmeter vand i Danmark, føres der 968 kroner, svarende til 36,3% af vandprisen, på regningen i grønne skatter, moms og afgifter. I Tyskland, Polen, Skotland og England slipper forbrugerne med et rundt nul på regningen, og i Cypern, Holland, Spanien og Schweiz lyder de Vand i tal

10 Vand i tal Prisen for 100 m 3 3 vand i i kroner, 2011 Danmark Nord Irland Skotland Schweiz Holland Tyskland Cypern Finland Belgien England Østrig Sverige Frankrig Norge Slovakiet Ungarn Spanien Portugal Polen Lithaun Rumænien Bulgarien Fast bidrag drikkevand Variabelt bidrag drikkevand Andre gebyrer drikkevand Spildevandsafgift Rensningsafgift Andre afgifter på på spildevand Skat og og moms Skatter og moms på 100 m 33 vand (i (i kr.) grønne afgifter på under en hundredekroneseddel, viser Skat undersøgelsen og og moms fra IWA. Danmark skiller sig ifølge OECD ud fra mange andre europæiske lande på især to Andre afgifter på på spildevand punkter: 25 procent moms på vand. Mange andre lande har Rensningsafgift momstakst på 3-8 procent eller ingen. Fast grøn Spildevands afgift på afgift vand i Danmark, som fra 2013 lyder på 6 kroner og 75 øre per kubikmeter. Hertil kommer spildevandsafgiften. Flere lande har heller ingen afgift for Andre gebyrer drikkevand spildevandsforurening, som man kender den i Danmark. Variabel biddrag drikkevand Spildevandsafgiften påvirker også vandprisen. Fast biddrag drikkevand I Danmark betaler renseanlæg afgift ud fra, hvor meget fosfor og kvælstof, de udleder. Det betyder, at renseanlæggene renser vandet mere grundigt, fordi beskidt vand koster mere end rent. I andre lande beregnes spildevandsafgiften udelukkende på mængde eller eksisterer slet ikke. De høje grønne afgifter på vand i Danmark skyldes et politisk ønske om, at folk skal spare på drikkevandet. Samtidig skal vandprisen afspejle hele belastningen på miljøet. Målet er, at folk over vandregningen betaler for beskyttelse af grundvand og rensning af spildevand. OECD fremhæver Danmark i en rapport om priserne på vand og spildevand, fordi landet i høj grad tænker miljøbeskyttelse ind i prisen. Det er ikke tilfældet i alle lande, hvor vandprisen kan skyldes historiske traditioner eller en holdning til, at vand er en menneskeret og skal være billigt. Tog man skatter og afgifter væk fra vandprisen, ville dansk vand ikke længere være det dyreste i Europa Tyskland Tyskland Polen Polen Skotland Skotland England England Cypern Cypern Portugal Portugal Holland Holland Spanien Spanien Schweiz Schweiz Frankrig Frankrig Bulgarien Bulgarien Belgien Belgien Rumænien Rumænien Lithaun Lithaun Østrig Østrig Slovakiet Slovakiet Ungarn Ungarn Nord Nord Irland Irland Norge Norge Sverige Sverige Finland Finland Danmark Danmark 10 Vand i tal 2012

11 Vandprisen afspejler indkomst- og prisniveau Danske lønninger hører til blandt Europas højeste, men til gengæld er leveomkostningerne også store. Det er blandt andet dyrt at fylde indkøbsvognen, få repareret bilen, og vandet koster også herhjemme. En forklaring er, at medarbejderne på vandværkerne får danske lønninger, og når der skal udføres reparationer eller vedligeholdelse, sker det også til danske priser. Det er derfor relevant at se prisen på vand i forhold til indkomsten, når man sammenligner lande. Her er der store forskelle i Europa. Hver gang en husstand i Danmark har 100 kroner til rådighed, har en bulgarsk kun 12, en ungarsk 17 og en husstand fra Slovakiet 24 kroner. Det viser en opgørelse over den disponible husstandsindkomst fra Eurostat. 2,5 procent af indkomsten går til vand I Danmark går 2,5 procent af en husstands disponible indkomst til at købe 100 kubikmeter vand, og det er næsten det samme som i Holland, Tyskland og England. I Ungarn, Litauen og Polen fylder regningen til vand mere i budgettet. Her bruger husstandene i gennemsnit mindst fire procent af den disponible indkomst på at betale for 100 kubikmeter vand. Forbrugerne i Spanien og Schweiz slipper billigst, når man holder vandprisen op mod indkomsten. *Tallene er indekstal for 2010 og viser forskellene i den disponible husstandsindkomst i de forskellige lande. Hver gang en dansk husstand råder over 100 kroner efter skat, har en husstand i Ungarn i gennemsnit 17 og en spansk husstand 51 kroner. Kilde: Eurostat (SILC, Mean and median income by household type. Eurokursen er sat til 7,45) og IWA, Internation Statistics for Water Services 2012 Procent af den disponible husstandsindkomst, der bruges på at købe 100 kubikmeter vand Husstandsindkomsten i Europa. Danmark er sat til indeks 100* Ungarn 4,6 17 Litauen 4,1 16 Polen 4,0 17 Bulgarien 3,7 12 Slovakiet 3,5 24 Danmark 2,5 100 Holland 2,4 79 Tyskland 2,4 73 England 2,2 67 Finland 1,8 83 Sverige 1,8 77 Frankrig 1,7 78 Schweiz 1,6 126 Rumænien 1,5 34 Spanien 1,4 51

12 Vand i tal Klimalov skal fremme samarbejde og optimale løsninger Forudsætningen for en optimal klimatilpasning er, at kommuner og vandselskaber arbejder tæt sammen. Derfor skal en ny klimalov give vandselskaberne videre rammer for at deltage og klargøre rollefordeling og finansiering, siger flere direktører Af Kathrine Schmeichel, freelancejournalist Skaterbane som regnvandsanlæg, ekstra høje kantsten og åbning af overdækkede åer. Det er nogle af de initiativer, kommuner og vandselskaber har sat i gang landet over for at imødegå klimaforandringerne, der især kommer til udtryk ved hyppigere og kraftigere skybrud, som ud over oversvømmede huse og veje også efterlader sig store regninger. Regningen for skybruddet i juli i 2011 i København beløb sig til 5-6 mia. kr., mens den samlede udgift for det skybrud, der i 2010 fik Usserød Å i Nordsjælland til at gå over sine bredder, lød på en kvart mia. kr. Blandt både politikere og vandbranche er der almindelig enighed om, at de bedste klimatilpasningsløsninger findes ved, at man i højere grad integrerer vandløb, kloak- og regnvandsanlæg, hvilket kræver, at kommuner og vandselskaber arbejder tæt sammen. Dette indebærer også, at lovgivningen skal ændres på flere områder, da vandselskaberne er afskåret fra at finansiere visse typer af løsninger, som involverer vandløb og søer, der er kommunernes ansvar. Regeringen og KL arbejder i skrivende stund (november 2012) på at ændre betalingsloven for spildevandsanlæg, sådan at vandselskaberne fremover i højere grad kan tage ansvar for finansieringen af klimatilpasningsløsninger, hvilket igen betyder, at de får tilladelse til at hæve deres priser så ekstraudgifterne til de nye klimaudfordringer kan betales. Vandselskabersom vandoperatører Adm. dir. i Københavns Energi og formand for DANVA, Lars Therkildsen, understreger, at de hævede priser ikke nødvendigvis betyder, at forbrugerne kommer til at betale mere for vandforsyning og afledning. - Vandselskaberne har kompetencen til at påtage sig rollen som byens vandoperatør, hvilket ikke skal dubleres i kommunerne, hvis vi vil undgå ressourcespild. Ved lovgivningsmæssigt at lægge ansvaret for al byens vand hos vandselskaberne, får man en entydig rollefordeling, og finansieringen er dermed også entydig - nemlig over taksten. Dette vil for borgerne betyde en omfordeling mellem skat og takst. Men den samlede udgift for borgeren bliver den samme eller måske mindre. For man opnår synergi ved at lave løsninger, hvor vandet fra skybrud kan flyde frit i et sammenhængende system af rør, kanaler, åer og søer. Anders Bækgaard, direktør i Vandcenter Syd, forklarer, hvad udfordringen med den nuværende lovgivning er for de involverede aktører omkring klimatilpasning: - I dag er rollefordelingen, at vandselskaberne tager sig af kloakker og evt. regnvandsbassiner, at kommunen er vejmyndighed og har ansvaret for vejvandet, og at lodsejerne har ansvaret for at imødekomme eventuelle fremtidige krav om håndtering af regnvand på egen grund - f.eks i form af nedsivning i faskiner. - Det betyder, at det kan blive meget vanskeligt at etablere integrerede løsninger med tre parter involveret - f. eks, hvis kommunerne ikke har penge, og lodsejerne ikke kan se fordelene ved lokal afledning af regnvand. Derfor ønsker vi, at vandselskaberne bliver de udførende, der kan stå for både kloakkerne, regnvandsledningerne og vejvandet, og som også har mulighed for at gå ind på privat grund og medfinansiere løsninger. Lars Therkildsen supplerer: - Vi håber derfor, at den nye lov tillader vandselskaberne at finansiere tiltag både over og under jorden, samtidig med at den fastlægger en fordelingsnøgle, så kommunerne bidrager med deres andel til eksempelvis regnvandskanaler i form af omlægning af cykelstier og skaterbaner, som det meste af året tjener andre formål end at opsamle regn. Udfordring omkring finansiering Lars Therkildsen medgiver, at det kan være svært at angive en konkret fordelingsnøgle. - Fordeling af udgifter er afhængig af det individuelle projekt. Men så længe der er god økonomi i et klimatilpasningsprojekt for begge parter, bør man kunne nå til enighed uden de store sværdslag, for forsyningsselskaber og myndigheder samarbejder jo også i andre sammenhænge om f.eks. byudvikling. Som eksempel på en win-win-situation for begge parter nævner Lars Therkildsen asfaltering af en vej. - Hvis en kommune alligevel har planlagt at lægge ny belægning på en vej, er der god økonomi i at samarbejde med et vandselskab om at etablere højere kantsten og lave en større hældning på vejen, sådan at vandet bedre afledes. Her kunne kommunen betale for asfalteringen, mens forsyningen kunne betale for hævede kantsten og hældning af vejen. Samlet set er det en meget billigere løsning, end hvis kommunen på normalt vis asfalterede vejen, og vandselskabet gravede kloakrør ned. Han forventer også, at hvis der åbnes for en 12 Vand i tal 2012

13 sådan samfinansiering, vil der inden for de næste tre år blive opsamlet erfaringer nok til, at de kan udgøre et godt grundlag for bedre at snitte rolle- og udgiftsfordelingen til. I skrivende stund vides det ikke, hvornår den nye klimalov er på plads, men ifølge kontorchef i Naturstyrelsen, Jakob Møller Nielsen, vil den udvide forsyningsselskabernes mulighed for at finansiere klimatiltag over taksterne og klargøre, hvordan ansvaret skal fordeles mellem kommuner og forsyningsselskaber, uden at han dog vil komme nærmere ind på en mere konkret rollefordeling og finansiering. 2,5 mia. ekstra til klimatilpasning i 2013 I juni 2012 indgik regeringen en aftale med KL om, at kommunerne skal løfte investeringer i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5 mia. kr. i Ifølge Jakob Møller Nielsen i Naturstyrelsen giver det forsyningsselskaberne gode muligheder for allerede nu at igangsætte og finansiere klimatilpasningsprojekter. - Det må forventes, at langt den største del af investeringsløftet på de 2,5 mia. kr. vil gå til projekter, der falder inden for de allerede eksisterende muligheder i lovgivningen. Lars Therkildsen hilser initiativet velkomment, men mener ikke, at det giver forsyningsselskaberne tilstrækkelig mulighed for at gennemføre de bedste og billigste løsninger. - At KL og regeringen har udarbejdet en aftale for 2013, ser jeg som en anerkendelse af udfordringerne ved klimatilpasningstiltag og en god begyndelse. Men som lovgivningen er nu, må vi som forsyningsselskaber ikke medvirke til løsninger, der går ind og piller ved infrastrukturen som f.eks. i førnævnte eksempel med at hæve kantsten og lave vejhældning. - Klimaaftalen vil derfor favorisere de mere traditionelle løsninger for regnvandsanlæg, der som regel kun tager højde for en del af vandkredsløbet og ofte vil være dyrere at gennemføre, end hvis man laver løsninger, hvor man også indkorporerer afledning af vand via veje og vandløb. Derfor venter de fleste forsyningsselskaber med at kaste sig ud i større klimatilpasningsprojekter, til loven omkring takstfinansiering er kommet på plads. Fakta Klimatilpasningsinitiativer på tværs Landet over er der flere klimatilpasningsinitiativer i gang. Her er et udpluk: København: Ud af flere klimatilpasningsinitiativer har Københavns Kommune lagt en skybrudsplan, der koster i alt 3,8 mia. kr., og hvor forsyningsselskaberne bl.a. skal etablere vandveje, grøfter og tunneler for i alt 2,2 milliarder kr., mens kommunen skal afholde udgifter til planlægning, design og beplantning for 400 millioner kr. Roskilde: Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning har sammen bygget verdens første kombinerede regnvandsanlæg og skaterbane, der kan rumme regn, som svarer til ti svømmehaller. Usserød Å: Kommunerne Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal samarbejder med tre forsyningsselskaber om et fælles klimatilpasnings- og miljøprojekt, der både skal forhindre fremtidige oversvømmelser fra Usserød Å, skabe flere rekreative områder og give bedre vandmiljø. Sillebro Å: Frederikssund Forsyning og Frederikssund Kommune samarbejder om et klimatilpasnings- og miljøprojekt omkring Sillebro Å ved at anlægge naturlige regnvandsbassiner og slynge åen. Hermed vil afløbet af regnvand fra de nærliggende boliger blive forsinket, samtidig med at kvaliteten af vand og natur bliver forbedret. Vand i tal

14 Vand i tal Vandet hvor regnbuen ender Af Karsten Bjørno, Kommunikationschef i DANVA Viden om vand er Danmarks stærkeste råstof. Både politikere, branchen, arbejdsmarkedets parter og forskere taler om det store vandeksporteventyr, der skal sikre arbejdspladser og redde den danske økonomi. Vandet er så at sige det guld, der ligger for enden af regnbuen, og grundlaget for at få fat i denne skat er funderet i samarbejdet på hjemmefronten mellem private aktører og vandselskaberne om udvikling af ny vandteknologi. Selvom der er milliardaftaler på vej med Kina, Sydkorea og Brasilien om vandeksport, så er der på det seneste sket en opbremsning. Det internationale marked har ganske vist en usvækket brug for assistance til at få rent drikkevand og renset spildevand, men andre landes spillere har også set eksportpotentialet. En markant barriere for at få endnu mere fart på udviklingen er Vandsektorloven og forsyningssekretariatets regulering af prislofter. Det er med den nuværende fortolkning ikke muligt for vandselskaber at lægge midler til side fra driften og investere dem i innovation til gavn for både det nationale og internationale marked. Håbet er, at revisionen af Vandsektorloven, der pågår i øjeblikket, vil rette op på det misforhold. I dag eksporterer Danmark vandteknologi for 14,3 milliarder kroner om året. Inden for de seneste fem år er dansk industris andel af EU s samlede eksport af vandteknologi faldet med 12 provi- ser tal fra analysefirmaet Damvad A/S. Lande som Italien, Tyskland og Sverige har en større vækst i eksporten, end vi har. Hvis vi havde haft en tilsvarende vækst i eksporten som de andre EU-lande, ville vi eksportere næsten to milliarder kroner mere, end vi gør i dag. Derfor satses der nu ekstra på udviklingen af nye løsninger, som kan styrke Danmarks position. Regeringen har netop vedtaget at oprette et nationalt testcenter for vand og klimatilpasning med testfaciliteter og demonstrationsanlæg, så nye produkter kan udvikles, testes og demonstreres. Det er endnu ikke klarlagt, hvor testcentret skal ligge. Vandselskaberne har ellers tradition for at tage ansvar for at være motor for ny viden og teknologi i branchen. Hvert år kaster de blandt andet 10 millioner kroner matchet af staten - i innovative projekter gennem Vandsektorens Teknologi udviklingsfond, som er med til at skabe nye løsninger. Og selskaberne har for en stor dels vedkommende projekter kørende, som både er med til at gøre dem mere effektive og skabe løsninger, der kan præsenteres for kunder i udlandet. Styrken er, at de kan tænke i helheder. De har overblik over hele vandkredsløbet, hvilket giver et unikt grundlag for samarbejder med kommuner og private. Et af de mest målrettede eksempler på partnerskaber med eksport for øje er Vandcenter Syds etablering af selskabet, DanAqua. Rådgivningsfirmaet EnviDan ejer 61 procent af selskabet, hvor fordelen for den private aktør er, at det offentligt ejede aktieselskab Vandcenter Syd virker som en troværdighedsmæssig døråbner på grund af sin uegennyttige rolle. Fidusen er, at de to aktører ved at pulje deres viden kan tilbyde helhedsløsninger. - Vi samarbejder stort set altid med de private rådgivere på eksportprojekterne, således at konsortiet kan levere den totalløsning, som markedet ønsker, siger Anders Buur Bækgaard, der er direktør i Vandcenter Syd A/S. - I øjeblikket er vi i Tyrkiet og Bangladesh med Grontmij på denne måde, hvor vi som regel altid siger ja til en opgave ved at deltage i et konsortium som underleverandør på drift og vedligehold. Et andet eksempel på udviklende samarbejde kommer fra Aarhus, hvor et partnerskab mellem Aarhus Vand A/S og it-leverandøren Sonlinc A/S om forbrugsafregning af kunder har resulteret i administrative besparelser på tre mio. kr. Aarhus Vand deltager også i projektet Storm and Wastewater Informatics, der følger regndråben fra skyen gennem afløbssystem og renseanlæg til vandhanen. Desuden arbejder man på et såkaldt ESWA (Energy Smart Water Utilities) Smart Grid Vand projekt, der kortlægger, tester og vurderer, hvordan danske vand- og spildevandsanlæg i højere grad kan lagre vedvarende energi i deres produktion. Et lille udpluk af den store samling af yderligere samarbejder mellem vandselskaber og private tæller også eksempler som det i København, hvor KE arbejder med et DNA-kit til drikkevand, der er en ny og uafprøvet teknologi, som kan finde kilden til drikkevandsforurening ved fund af coliforme bakterier. Der er også eksemplet fra Horsens Vand A/S og Sorø Forsyning A/S, der udvikler varme fra spildevand, mens Vejle Spildevand A/S var det første i Danmark, der etablerede en LAR løsning med kantstensbede til rensning af vejvand. Viden om det danske vand er Danmarks stærkeste råstof, og det udenlandske vand er det guld, der ligger for enden af regnbuen. 14 Vand i tal 2012

15 Fakta I 2010 omsatte det globale vandmarked for milliarder kroner, mens vindindustrien omsatte for milliarder kroner. Det forventes, at vandmarkedet vil vokse med godt 6,2 procent over de næste fem år, blandt andet fordi det globale vandforbrug vurderes at stige med 50 procent frem mod Der er afsat 8,4 millioner kroner på finansloven for 2012, og yderligere 8,3 millioner kroner på finansloven for 2013 til etablering af et nationalt testcenter for vand og klimatilpasning. Den fremtidige drift af testcenteret vil blive brugerfinansieret. Kilde: Miljøministeriet Vand i tal

16 Benchmarking drikkevand Drikkevandsselskaber i DANVA benchmarking I 2012 har 60 drikkevandsselskaber gennemført DANVA benchmarking. De administrerer tilsammen boringer, 252 vandværker, ca km forsyningsledninger, ca stik. De deltagende selskaber indvandt næsten 213 mio. m 3 og forsynede 3 mio. mennesker. Deres samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde ca. 2,5 mia. kr. (Se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i publikationen). Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter En opgørelse for 2011 over 60 drikkevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser, at den ligger på en udgift på 5,01 kr. pr. solgt m 3. De faktiske driftsudgifter er underlagt Vandsektorlovens krav om effektiviseringer, og de danner grundlag for sammenligningen af selskabernes effektivitet. De faktiske driftsudgifter er ekskl. moms, og afgifter, 1:1 omkostninger, miljø og service-mål, tilknyttede aktiviteter og afskrivninger. Udviklingen fra og til 2010 og 2011 er ikke direkte sammenlignelig pga. ændrede indberetnings- og opgørelsesmetoder se note. Investeringerne stiger En opgørelse over 60 drikkevandsselskabers gennemførte investeringer i 2011 viser en investering på 5,03 kr. pr. m 3, hvilket er en stigning på ca. 25% i forhold til året før. De samme selskaber forventer at fastholde investeringsniveauet for 2012 og 2013 på samme niveau som Udviklingen i investeringer fra og til er ikke direkte sammenlignelig pga. ændrede indberetnings- og opgørelsesmetoder se note. Fordelingen af udgifterne Drikkevandsselskaberne bruger 47% af deres faktiske driftsudgifter på henholdsvis produktion af rent vand og 40% til distribution ud til kunderne. De anvender i gennemsnit 13% af deres faktiske driftsudgifter på kundehåndtering. Investeringerne er fordelt, så ca. to tredjedele anvendes til at forny ledningsnettet og ca. en tredjedel anvendes på boringer og produktionsanlæg. Note: DANVA Benchmarking har fra 2010 tilrettet spørgsmålsdefinitionerne, som drikkevandsselskaberne er underlagt i forbindelse med indberetninger til prisloft og resultatbenchmarking. Det betyder, at tidligere års økonomiske opgørelser ikke er direkte sammenlignelige med 2010 og 2011, og derfor bør udviklingen ikke beskrives i procenter. Historikken er alligevel medtaget for at vise tidligere års udviklingstendenser. 16 Vand i tal 2012

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Leder DANVA BENCHMARKING HAR FOKUS PÅ FORRETNINGEN DANVA mener, at vandsektoren skal drives af effektive vandselskaber, der gennem samarbejde,

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Benchmarking notat Emne: Modtagere: Udarbejdet af: Dato: 07. januar 2013 Undersøgelse af restancer i vandselskaber Offentligt tilgængeligt notat. Der findes

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2015 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2015 - procesbenchmarking og statistik 2015 Vand i tal DANVA benchmarking 2015 - procesbenchmarking og statistik XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX LEDER Vandselskaber holder vandprisen i ro, men skaber udvikling Benchmarking giver overblik Benchmarking

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik 1 vand i tal Procesbenchmarking giver kunderne overblik DANVA mener, at vandselskabernes vigtigste opgave er at forsyne tilfredse kunder,

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Vand i tal 2014. DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal 2014. DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal 2014 DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX LEDER Benchmarking effektiviserer Benchmarking er et redskab til at identificere indsatser og optimere

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:5 21. april 2009 Samlet fald på 4 pct. Overnatninger på vandrerhjem 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Der var 1,25 mio. overnatninger på danske vandrerhjem

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Priser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet

Priser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Forsyningssekretariatet Juli 2015 Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

KOMMUNEKREDITS ROLLE I FORSYNINGSSEKTOREN

KOMMUNEKREDITS ROLLE I FORSYNINGSSEKTOREN KOMMUNEKREDITS ROLLE I FORSYNINGSSEKTOREN Jens Lundager ENERGI PÅ TOPPEN 29. marts 2017 HVAD VIL JEG SIGE NOGET OM? 1. Noget om KommuneKredit 2. Noget om fordeling af lån hos os 3. Noget om Forsyningsstrategi

Læs mere

Byggesagsgebyrer for godkendelse af tre forskellige typer bygninger

Byggesagsgebyrer for godkendelse af tre forskellige typer bygninger Byggesagsgebyrer for godkendelse af tre forskellige typer bygninger Store forskelle i byggesagsgebyrer mellem kommunerne DI har foretaget en analyse af, hvad det koster virksomheder at få godkendt opførelse

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2017

STATISTIK. Huslejestatistik 2017 STATISTIK statistik 2017 statistik 2017 Forord statistikken for den almene boligsektor 2017 er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere