Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003"

Transkript

1 24. januar 2006 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse \rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse af Leif Husted Eskil Heinesen akf januar

2 Forord Denne rapport beskriver resultaterne fra et projekt, hvor hovedformålet har været at opstille en benchmarkingindikator, der kan benyttes ved en systematisk sammenligning af kommunernes succes med hensyn til integration af de udlændinge, som er omfattet af integrationsloven. Benchmarkinganalysens definition på en god integrationsindsats er en indsats, der medvirker til, at indvandrere hurtigt kommer i beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse. Hvis der i en kommune er en kort gennemsnitlig varighed, fra indvandrerne får opholdstilladelse, til de kommer i arbejde, indikerer det således, at kommunen gør en effektiv integrationsindsats (og omvendt hvis den gennemsnitlige varighed er lang). Der er imidlertid væsentlige forskelle i kommunernes vilkår, herunder forskelle i de karakteristika, der gælder for gruppen af indvandrere omfattet af integrationsloven i forskellige kommuner. Det indebærer, at nogle kommuner har en betydelig vanskeligere integrationsopgave end andre (fx fordi den lokale arbejdsløshedsprocent er høj, eller fordi de fleste indvandrere i kommunen har karakteristika, der gør, at de er svære at integrere). Derfor tages der ved beregningen af benchmarkingindikatoren så vidt muligt hensyn til sådanne væsentlige forskelle i kommunernes vilkår. I analyserne er anvendt registerdata for perioden for samtlige indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. 1 Da der i de fleste kommuner kun var få indvandrere omfattet af integrationsloven i denne periode, er der en betydelig usikkerhed på beregningen af benchmarkingindikatoren for disse kommuner. Der rapporteres derfor kun værdier for benchmarkingindikatoren for de 72 kommuner, der i analyseperioden havde mindst 100 indvandrere omfattet af integrationsloven. 2

3 Undersøgelsen, der er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, ligger i forlængelse af tre tidligere undersøgelser, der ligeledes er dokumenteret i akf-rapporter (Husted og Heinesen, 2004, og Andersen, Heinesen og Husted, 2005a og 2005b). Alle fire undersøgelser bruger grundlæggende samme metode, men de adskiller sig fra hinanden med hensyn til succeskriterium (beskæftigelse kontra selvforsørgelse) og population (alle omfattet af integrationsloven kontra modtagere af introduktionsydelse), og ved at analyseperioden gradvist er blevet udvidet og antallet af forklarende variabler øget. Mere præcist er forskellene mellem de fire rapporter følgende: Hvor Husted og Heinesen (2004) fokuserede på varigheden fra opholdstilladelse til beskæftigelse (eller uddannelse) i mindst to måneder, fokuserer Andersen, Heinesen og Husted (2005a) på varigheden til selvforsørgelse (eller uddannelse) i mindst otte uger eller i mindst 26 uger. I Andersen, Heinesen og Husted (2005b) og i den aktuelle rapport fokuseres der på varigheden fra opholdstilladelse til beskæftigelse (eller uddannelse) i mindst to måneder og mindst seks måneder. Som i den aktuelle rapport er populationen i Husted og Heinesen (2004) og i Andersen, Heinesen og Husted (2005b) samtlige personer omfattet af integrationsloven, mens populationen i Andersen, Heinesen og Husted (2005a) alene vedrører dem, der modtog introduktionsydelse fra tidspunktet for opholdstilladelse (eller kort tid derefter). Hvor den aktuelle analyse ligesom Andersen, Heinesen og Husted (2005a) dækker perioden , er analysen i Husted og Heinesen (2004) begrænset til perioden , mens den i Andersen, Heinesen og Husted (2005b) omfatter perioden Både den aktuelle analyse og Andersen, Heinesen og Husted (2005a og 2005b) er udbygget i forhold til Husted og Heinesen (2004), således at der tages højde for flere forskelle i indvandrernes karakteristika (nemlig deres forudsætninger for at lære dansk baseret på oplysninger om, hvilket spor i danskundervisningen de er placeret på om de har fået humanitær opholdstilladelse, og om de er kvoteflygtninge) og det lokale arbejdsmarked (nemlig andelen af arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau). Den aktuelle analyse er endvidere udbygget i forhold til Andersen, Heinesen og Husted 3

4 (2005a og 2005b) ved også at inddrage antallet af arbejdspladser i kommunen i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder, samt en indikator for, om den enkelte person bor i et socialt udsat boligområde; desuden er der taget højde for, at effekten af at have børn i forskellige aldre kan være forskellig for henholdsvis enlige og par. Denne udbygning er foretaget med henblik på at inddrage så mange væsentlige faktorer i analysen som muligt. Forskellene mellem resultaterne i de tre tidligere undersøgelser er beskrevet i afsnit 7.3 i Andersen, Heinesen og Husted (2005b). Forskellen mellem resultaterne i Andersen, Heinesen og Husted (2005b) og den aktuelle rapport er beskrevet i afsnit 6.5. Den aktuelle rapport er skrevet, så den kan læses uafhængigt af de tidligere benchmarkingrapporter. Dog er den mere detaljerede beskrivelse af estimationsresultaternes fortolkning og metoden udeladt. Der henvises til Andersen, Heinesen og Husted (2005a eller b) for en beskrivelse heraf. Et vigtigt overordnet formål med såvel benchmarkingprojektet, der beskrives i denne rapport, som de tre tidligere benchmarkingprojekter, der er nævnt ovenfor, er at bidrage til at afdække årsagerne til, at nogle kommuner ser ud til have større succes med deres integrationsindsats end andre. Ambitionen er at etablere et bedre grundlag for, at de succesfulde strategier kan udbredes til flere kommuner, således at kvaliteten i integrationsindsatsen kan forbedres. De beregnede benchmarkingindikatorer kan således bruges som udgangspunkt for opfølgende analyser af sammenhængen mellem»integrationssucces«målt ved benchmarkingindikatoren og forskellige aspekter af kommunernes indsats. I forbindelse med den tidligere benchmarkingrapport Husted og Heinesen (2004) blev der gennemført sådanne opfølgende analyser (se Rosdahl, 2004, og Heinesen, Winter, Bøge og Husted, 2004). Eskil Heinesen Januar

5 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Varighed til beskæftigelse eller uddannelse Betydningen af forskelle i kommunernes vilkår Beregning af benchmarkingindikatoren Benchmarkingindikatorens fortolkning og anvendelse Resultater for kommunernes rangordning Udviklingen i integrationen over tid Indledning Baggrund Formål Rapportens indhold Data Bestemmelse af den grundlæggende forløbsvariabel Antallet af forløb og deres varighed Alternative succeskriterier Udviklingen i integration for landet som helhed Statistisk model og beregnede effekter Statistisk model Effekter af de forklarende variabler Effekter af forklarende variabler på individniveau Effekter af forklarende variabler på kommuneniveau Varighedsafhængighed

6 5 Benchmarkingindikator når succeskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse Benchmarkingindikatoren Sammenhængen mellem gennemsnitlig varighed og indikator Benchmarkingindikator når succeskriteriet er mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse Benchmarkingindikatoren Sammenhængen mellem gennemsnitlig varighed og indikator Variationen i benchmarkingindikatorerne for de to succeskriterier Sammenligning af benchmarkingindikatorerne for de to succeskriterier Sammenligning med tidligere undersøgelser af kommunernes integrationssucces Sammenligning med den tidligere undersøgelse: seksmånederskriteriet Sammenligning med den tidligere undersøgelse: tomånederskriteriet Bilag 1 Tabeller med estimationsresultater Ordliste: forklaring af tekniske udtryk Gennemsnitlig varighed og andel afsluttede forløb Referencer English Summary Noter

7 1 Sammenfatning og konklusion 1.1 Varighed til beskæftigelse eller uddannelse I denne rapport opstilles en indikator, der kan benyttes ved en systematisk sammenligning (eller benchmarking) af kommunernes succes med hensyn til økonomisk integration af indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. 2 Ved økonomisk integration forstås her og i det følgende arbejdsmarkeds- og uddannelsesmæssig integration. Datagrundlaget er registerdata fra Danmarks Statistik for perioden Den beregnede indikator baseres på varigheden fra opholdstilladelse til ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse (i analysen betragtes beskæftigelse og uddannelse under et). Hvis den gennemsnitlige varighed er kort i en given kommune, betyder det, at indvandrerne hurtigt kommer i beskæftigelse eller påbegynder uddannelse, hvilket kan indikere, at kommunen yder en god integrationsindsats. Omvendt kan en lang gennemsnitlig varighed indikere en mindre god integrationsindsats. Hvis en indvandrer kun kommer i beskæftigelse eller uddannelse i nogle få uger, er det imidlertid problematisk at tolke det som tegn på vellykket integration. Derfor analyseres i rapporten varigheden fra opholdstilladelse til mere»varig beskæftigelse eller uddannelse«. Nærmere bestemt beskrives resultaterne fra analyser med to forskellige definitioner af varig beskæftigelse eller uddannelse, nemlig henholdsvis mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse og mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse. Baggrunden for at anvende mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse som»succeskriterium«er, at det svarer til den første bench- 7

8 markingrapports kriterium om beskæftigelse i mindst to måneder (se Husted og Heinesen 2004). Når der ikke er valgt en kortere periode end to måneder, skyldes det desuden, at registrering af beskæftigelse kan være usikker. Baggrunden for at anvende mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse som succeskriterium er at fokusere på mere varige forløb. En grund til at vælge netop seks måneder er, at kommunerne modtager et resultattilskud for hver indvandrer omfattet af integrationsloven, som kommer i ordinær beskæftigelse i netop dette antal måneder (eller flere). 3 Denne specifikation af økonomisk integration svarer således til et vigtigt politisk/administrativt kriterium for succesfuld integration Betydningen af forskelle i kommunernes vilkår Det er imidlertid klart, at fx en lang gennemsnitlig varighed indtil beskæftigelse eller uddannelse også kan afspejle andre forhold end en mindre god kommunal indsats, fx at indvandrerne i kommunen har særligt dårlige forudsætninger for hurtigt at blive integreret, eller at den lokale arbejdsløshed er høj, således at det er vanskeligt for kommunens borgere, herunder indvandrere, at finde beskæftigelse. Derfor foretages korrektioner, som så vidt muligt tager højde for, at gruppen af indvandrere har forskellige karakteristika i forskellige kommuner, og at kommunernes generelle vilkår er forskellige. De beregnede korrektioner er baseret på en statistisk model for varigheden fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse for samtlige indvandrere, der er omfattet af integrationsloven. De karakteristika vedrørende de enkelte indvandrere, der tages højde for i den statistiske model (og som indikatoren derfor er korrigeret med hensyn til), er: køn opholdsgrundlag oprindelsesland alder 8

9 om personen bor sammen med en partner, og om det i givet fald er en dansker børn (forskellige variabler for alder og antal, og for om indvandreren er enlig) år for opholdstilladelse helbred (målt ved antal sygesikringsydelser, og om personen har humanitær opholdstilladelse eller er kvoteflygtning) hvilket spor i danskundervisningen personen er blevet placeret på om personen bor i et socialt udsat boligområde Der tages højde for forskelle i disse individuelle karakteristika på et meget detaljeret niveau. Den statistiske model, der ligger til grund for beregningerne, opstilles således særskilt for mænd og kvinder, og der tages højde for 30 specifikke oprindelseslande og landegrupper. De beregnede effekter af forskelle i de nævnte karakteristika har stor betydning. For eksempel gælder det, at sandsynligheden for at komme hurtigt i beskæftigelse eller uddannelse er mindre for personer, der er placeret på enten spor 1 eller 2 i danskundervisningen (dvs. personer med de ringeste forudsætninger for at lære dansk) og for personer med små børn (især hvis de er enlige), den er mindre for ældre end for yngre, den er mindre for flygtninge end for familiesammenførte, den er mindre for personer i socialt udsatte boligområder, og den er mindre for personer fra fx Irak, Afghanistan, Somalia, Iran, Pakistan og Libanon end for personer fra europæiske lande uden for Norden og EU. Omvendt har personer med en dansk partner en større sandsynlighed for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse end enlige og personer med en ikke-dansk partner. De generelle karakteristika vedr. kommunerne, der korrigeres for, er: den kommunale ledighedsprocent andelen af indvandrere fra tredjelande i kommunen i forhold til indbyggertallet andelen af indvandrere omfattet af integrationsloven i forhold til indbyggertallet andelen af arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau 9

10 antallet af arbejdspladser i kommunen i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder. Idet en høj kommunal ledighedsprocent alt andet lige betyder, at det er vanskeligere for kommunens indbyggere at finde arbejde, ventes denne variabel at have en negativ effekt på sandsynligheden for, at indvandrere kommer hurtigt i beskæftigelse, hvad der også er tilfældet. Andelen af indvandrere fra tredjelande (dvs. lande uden for EU og Norden) i kommunen kan tolkes som et mål for kommunens erfaring med integration af indvandrere, og som mål for omfanget af lokale etniske netværk og virksomheder. Hvis denne andel er høj, har det en positiv og signifikant effekt på sandsynligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse (eller uddannelse). En stor andel af indvandrere omfattet af integrationsloven i forhold til indbyggertallet kan afspejle de samme forhold, men kan også afspejle, at kommunens integrationsopgave er relativt omfattende. I analysen har denne faktor kun en lille og for mændene helt insignifikant effekt på sandsynligheden for, at indvandrere hurtigt kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Hvis en stor andel af arbejdspladserne i kommunen kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau, har det en negativ effekt på sandsynligheden for at komme i beskæftigelse for kvinder; effekten er ikke statistisk signifikant for mænd. Effekten kan forklares med, at de fleste indvandrere omfattet af integrationsloven ikke har høje kvalifikationer, og at de, der har, kan have svært ved at udnytte dem på arbejdsmarkedet på grund af bl.a. sprogvanskeligheder eller diskrimination på arbejdsmarkedet. Andelen af arbejdspladser i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder har som ventet en positiv effekt på sandsynligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse; effekten er dog kun signifikant for mænd. Det har været forsøgt at inddrage en række andre variabler relateret til arbejdsmarkedet i kommunen og dennes pendlingsområde. Det drejer sig fx om væksten i antallet af arbejdspladser i analyseperioden og sæsonvariationen i ledigheden. Disse variabler viste sig dog at være helt insignifikante i de statistiske analyser, og de er derfor udeladt i de analyser, hvis resultater præsenteres i rapporten. 10

11 Når den gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse korrigeres ved hjælp af ovenstående variabler, reduceres variationen mellem kommunerne. Når vi ser på alle de kommuner, der har indvandrere omfattet af integrationsloven, reduceres variansen (i gennemsnitlige varigheder) med 64%. For de 72 kommuner, der har mindst 100 indvandrere omfattet af integrationsloven, reduceres variansen med 82%. Det vil sige, at 64 henholdsvis 82% af forskellene mellem kommunerne med hensyn til, hvor hurtigt indvandrere kommer i beskæftigelse, kan forklares med, at kommunerne har forskellige vilkår. 1.3 Beregning af benchmarkingindikatoren Til beregning af benchmarkingindikatoren for en given kommune benyttes dels den observerede (eller faktiske) gennemsnitlige varighed til påbegyndelse af beskæftigelse eller uddannelse, dels den gennemsnitlige, forventede varighed, givet den statistiske model, der er beskrevet ovenfor i afsnit 1.2. Den forventede varighed i en kommune er lang, hvis kommunens vilkår er ugunstige, fx hvis der er en høj kommunal ledighedsprocent, eller hvis en stor del af indvandrerne omfattet af integrationsloven er flygtninge eller ældre eller kvinder med små børn eller fra lande som fx Irak, Afghanistan, Somalia eller Libanon. Omvendt er den forventede varighed kort, hvis kommunens vilkår er gunstige, fx hvis ledigheden er lav, eller hvis en stor del af indvandrerne er unge eller fra europæiske lande. Indikatoren for en given kommune måler den gennemsnitlige observerede varighed (i måneder) fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse minus den gennemsnitlige forventede varighed, givet de nævnte karakteristika ved indvandrerne i kommunen og kommunens generelle vilkår. En negativ værdi af indikatoren for en given kommune betyder, at der i kommunen går kortere tid, end man skulle forvente (givet de nævnte karakteristika), før indvandrerne første gang kommer i beskæftigelse eller uddannelse (i to henholdsvis seks måneder), dvs. at kommunen ifølge indikatoren har succes med integrationen af indvandrere. Omvendt betyder en positiv værdi af indikatoren, at der i den pågældende kommune i gennemsnit går længere tid, før indvandrerne kommer i beskæftigelse, i forhold til 11

12 forventet, dvs. at kommunen ifølge indikatoren har mindre succes med integrationen af indvandrere, end man skulle forvente. 1.4 Benchmarkingindikatorens fortolkning og anvendelse Den opstillede indikator har en væsentlig højere kvalitet end de nøgletal, der ofte bruges i sammenligninger af kommunerne på dette og andre områder, netop fordi der tages højde for en række væsentlige forskelle i kommunernes vilkår. Korrektionen for disse forhold betyder, at en stor del af kommunerne bliver placeret væsentligt anderledes i»rangordningen«, når der sammenlignes med resultatet af blot at benytte den ukorrigerede varighed til beskæftigelse eller uddannelse. Korrektionen betyder endvidere, at de kommunale forskelle (dvs. variationen i varigheden) reduceres betydeligt, om end der også efter korrektionen er store forskelle. Eftersom der kan være faktorer, der ikke tages højde for i beregningen af indikatoren, som har betydning, og som der derfor ideelt set burde tages højde for, skal det dog understreges, at indikatoren ikke er noget præcist mål for kommunernes integrationsindsats i forhold til indvandrere omfattet af integrationsloven. For eksempel har vi kun meget ufuldstændige oplysninger om indvandrernes helbred (nemlig antal kontakter til det primære sundhedssystem og en indikator for, om de har humanitær opholdstilladelse), ligesom vi ikke har data for deres uddannelse og erhvervserfaring fra hjemlandet, eller for deres motivation eller evner for at komme i beskæftigelse. Tilsvarende kan der være nogle generelle vilkår for kommunerne, som er relevante, men som vi ikke har kunnet korrigere for; det kan fx dreje sig om faktorer vedr. kommunernes arbejdsmarkedsforhold og erhvervsstruktur. En anden årsag til, at indikatoren ikke er et præcist udtryk for kommunernes integrationsindsats, er, at den på grund af datamæssige begrænsninger er beregnet for en relativ kort periode, nemlig fra 1999 til Specielt de indvandrere, som er kommet til Danmark i 2002 og 2003, har derfor kun haft kort tid inden for dataperioden til at komme i beskæftigelse eller påbegynde uddannelse. En del af kommunernes integrationsindsats, 12

13 specielt i forhold til personer med svage forudsætninger, vil først give resultater med hensyn til arbejdsmarkedsmæssig integration på længere sigt. Den relativt korte analyseperiode betyder også, at der i de fleste kommuner kun er få indvandrere omfattet af integrationsloven. For disse kommuner er beregningen af benchmarkingindikatoren forbundet med særlig stor usikkerhed. Derfor er valgt i denne rapport kun at vise den beregnede benchmarkingindikator for de 72 kommuner, der har mindst 100 indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. Blandt disse kommuner er der en del, som på grund af den statistiske usikkerhed ved beregningen af indikatoren ikke afviger signifikant fra landsgennemsnittet. Det er herudover væsentligt at være opmærksom på, at integrationsloven først trådte i kraft pr I den første del af analyseperioden ( ) var integrationsopgaven ny for kommunerne. Dette er vigtigt at holde sig for øje, når man forholder sig til rapportens resultater (som er påvirket af integrationsindsatsen i hele perioden ), idet erfaringerne fra de første år efter 1999 har medført, at en række kommuner i de senere år har ændret organiseringen og prioriteringen af integrationsindsatsen (se fx Rosdahl, 2004). Endelig skal man være opmærksom på, at dataperioden som nævnt kun går frem til og med 2003, hvorfor de opstillede benchmarkingindkatorer ikke afspejler de seneste års integrationsresultater. Dette forhold mindsker i nogen grad mulighederne for at anvende resultaterne som udgangspunkt for at forbedre integrationsindsatsen. 1.5 Resultater for kommunernes rangordning Når succeskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, indikerer analyserne, at Tårnby, Åbenrå, Vordingborg, Frederikshavn, Frederikssund, Korsør, Haderslev, Vejle, Helsingør og Ishøj har størst succes med integrationsindsatsen; disse kommuner har (i den nævnte rækkefølge) den korteste gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse, når man korrigerer for de individuelle og kommunale karakteristika, der er nævnt ovenfor. Omvendt har Karlebo, Dronninglund, Næstved, Holbæk, Thisted, Svendborg, Sorø, Albertslund, Århus og Lyngby-Tårbæk (i den nævnte rækkefølge) de 13

14 længste gennemsnitlige varigheder fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse, når der korrigeres for de nævnte faktorer. Ud fra den beregnede indikator ser disse kommuner altså ud til at være de kommuner, der har mindst succes med integrationsindsatsen blandt de 72 kommuner, som har mindst 100 indvandrere omfattet af analysen. Rangordningen for alle 72 kommuner er angivet i tabel 5.1 i kapitel 5. Når succeskriteriet er mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse, indikerer analyserne, at Haderslev, Frederikssund, Vordingborg, Frederikshavn, Farum, Herlev, Rødovre, Høje Taastrup, Hedensted og Tårnby har størst succes med integrationsindsatsen; disse kommuner har den korteste gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse, når man korrigerer for de individuelle og kommunale karakteristika, der er nævnt ovenfor. Omvendt har Dronninglund, Sorø, Skive, Svendborg, Thisted, Karlebo, Næstved, Lyngby-Tårbæk, Ribe og Holbæk den længste gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse, når der korrigeres for de nævnte faktorer. Rangordningen for alle 72 kommuner er angivet i tabel 6.1 i kapitel 6. Der er altså fem kommuner, der ifølge begge indikatorer er placeret i»top 10«, nemlig Tårnby, Frederikssund, Vordingborg, Haderslev og Frederikshavn. Der er tilsvarende otte kommuner, som ifølge begge indikatorer er placeret i»bund 10«, nemlig Lyngby-Tårbæk, Karlebo, Holbæk, Sorø, Næstved, Svendborg, Thisted og Dronninglund. Tre af de fire kommuner, der er med i»bund 10«i den ene analyse, men ikke i den anden, er med i»bund 20«i den anden analyse. For de ti kommuner, der er med i»top 10«i den ene analyse, men ikke i den anden, gælder for de syvs vedkommende, at de er med i»top 20«i den anden analyse. En nærmere sammenligning af resultaterne findes i kapitel 6, hvor der også sammenlignes med resultaterne i den tidligere benchmarkingrapport Andersen, Heinesen og Husted (2005b). Som nævnt ovenfor skal det dog understreges, at disse placeringer ikke kan tages som et præcist mål for kommunernes integrationsindsats, dels fordi der kan være faktorer, vi ikke kan tage højde for, dels fordi analysen kun er foretaget på en begrænset periode, og dels fordi der i øvrigt er en vis usikkerhed knyttet til sådanne beregninger. Det bør yderligere bemærkes, 14

15 at kravene til kommunernes integrationsindsats omfatter andet og mere end arbejdsmarkedsmæssig integration, hvorfor resultaterne præsenteret i denne rapport kun dækker over en begrænset del af integrationsspørgsmålet (som det diskuteres i afsnit 2.1). Herudover skal man ved fortolkningen af resultaterne af analysen være opmærksom på, at benchmarkingindikatoren er beregnet i forhold til samtlige indvandrere omfattet af integrationsloven, herunder familiesammenførte til andre end flygtninge. Mange personer fra denne gruppe modtager ikke introduktionsydelse og har ikke rådighedsforpligtelse, ligesom kommunen ikke har aktiveringsforpligtelse. Kommunens indsats over for disse personer vil hovedsageligt bestå i danskundervisning og et kort kursus i samfundsforståelse. Der tages i analyserne højde for de enkelte indvandreres opholdsgrundlag, men som det kan ses i en anden benchmarking-rapport (Andersen, Heinesen & Husted 2005a) er resultaterne og rangordningen af kommuner anderledes, når analysen alene gennemføres for personer, der modtager introduktionsydelse i en periode efter, at de har fået opholdstilladelse. De opstillede indikatorer kan bruges som udgangspunkt for videre kvantitative og kvalitative analyser af kommunale forskelle i integrationsindsatsen, fx ved at udvælge et mindre antal kommuner, som ser ud til at yde en god integrationsindsats ifølge indikatorerne, og sammenligne dem med et udvalg af kommuner, som ifølge indikatorerne ser ud til at være mindre succesfulde på dette område. Sådanne efterfølgende analyser kan bidrage til at afdække, i hvor høj grad forskellene skyldes, at kommunernes integrationsindsats er forskellig (fx med hensyn til tilrettelæggelse af indsatsen, prioriteringen af forskellige dele af indsatsen, den samlede mængde af ressourcer, der anvendes på området), og i hvor høj grad der er tale om, at gruppen af indvandrere eller kommunernes vilkår varierer meget fra kommune til kommune med hensyn til faktorer, vi ikke har kunnet tage højde for i analyserne. I det omfang der er tale om væsentlige forskelle i integrationsindsatsen, vil sådanne analyser kunne danne udgangspunkt for, at kommunerne kan lære af hinandens erfaringer, og dermed for en generel forbedring af integrationsindsatsen. 15

16 1.6 Udviklingen i integrationen over tid For landet som helhed er der foretaget analyser af, hvor hurtigt indvandrere påbegynder beskæftigelse eller uddannelse afhængigt af, hvilket år de fik opholdstilladelse. For alle indvandrere omfattet af integrationsloven under ét er varigheden til beskæftigelse/uddannelse kortere, hvis året for opholdstilladelse er 1999, end hvis det er 2002, og kortere, hvis det er 2002, end hvis det er 2000 eller Dette gælder, uanset om succeskriteriet er mindst 6 eller mindst 2 måneders beskæftigelse eller uddannelse. Opdeles indvandrerne efter opholdsgrundlag, fås for familiesammenførte, at de, der fik opholdstilladelse i 1999, har lidt større chance for hurtigt at påbegynde beskæftigelse/uddannelse end de, der kom senere (uden at der er systematiske forskelle mellem dem, der kom i 2000, 2001 og 2002), mens billedet for flygtninge indikerer at de, der har fået opholdstilladelse de seneste år, har lidt større chance for hurtigt at påbegynde beskæftigelse/uddannelse (men forskellene er meget små). Disse resultater tyder altså ikke på, at integrationen er blevet mere effektiv de senere år i forhold til de første år efter integrationslovens ikrafttræden. Analysen tager hensyn til, at indvandrernes sammensætning har ændret sig med hensyn til opholdsgrundlag, men det skal understreges, at den ikke tager hensyn til at indvandrernes karakteristika i øvrigt har ændret sig over tiden, fx med hensyn til hvilke lande de kommer fra. 16

17 2 Indledning 2.1 Baggrund Siden integrationslovens ikrafttræden den har kommunerne haft ansvaret for integration af indvandrere omfattet af integrationsloven. 5 Det betyder, at kommunerne gennem integrationsindsatsen skal:»(1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, (2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt (3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.«(integrationslovens 1). Mere konkret udmønter dette ansvar sig i, at de fleste indvandrere, der er omfattet af integrationsloven, skal tilbydes et treårigt introduktionsprogram af den kommune, de er bosat i. 6 Dette introduktionsprogram omfatter danskundervisning og kursus i samfundsforståelse. 7 Desuden omfatter det aktivering til den del af indvandrerne, som modtager introduktionsydelse. Der skal udarbejdes en individuel kontrakt, som specificerer indholdet af personens introduktionsprogram. Indvandrere, som ikke har andet forsørgelsesgrundlag, er berettiget til introduktionsydelse. Indvandrere, der forsørges af en ægtefælle, hvilket typisk er tilfældet for familiesammenførte til andre end flygtninge, har ikke ret til introduktionsydelse, og for dem vil introduktionsprogrammet typisk kun omfatte undervisning i dansk og samfundsforståelse (som forestås af den sprogskole, der er kommunens leverandør). For denne gruppe vil kommunens indsats, ud over den nævnte undervisning, typisk bestå i råd og vejledning samt opfølgning på den indivi- 17

18 duelle kontrakt. Efter den treårige periode med introduktionsprogram overgår ledige udlændinge til tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. I denne rapport analyseres kommunernes succes med integrationen af indvandrere, hvor»succes«består i, at indvandrerne kommer i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Hermed omhandler rapporten kun en begrænset del af kommunernes integrationsansvar, nemlig det økonomiske/arbejdsmarkedsmæssige, hvilket er væsentligt at holde sig for øje i forståelsen og anvendelsen af rapportens resultater. Det økonomiske aspekt af integration er dog meget centralt, og andre dimensioner af integration er i høj grad afledt af dette, se fx Dorais (1991). I analysen afgrænses personer omfattet af integrationsloven til dem, der 1) har fået opholdstilladelse efter , 2) var mellem 16 og 64 år på tidspunktet for opholdstilladelse, 3) er kommet fra lande uden for Norden og EU, og 4) er enten flygtninge eller familiesammenførte (til flygtninge eller andre). Det skal bemærkes, at personkredsen, der er omfattet af integrationsloven, ændrede sig ved EU s udvidelse pr. 1. maj 2004 (altså efter analyseperioden i denne rapport). Udlændinge fra de nye EU-lande var omfattet af integrationsloven i analyseperioden og indgår derfor også i analysepopulationen. For at præcisere, at der med EU i denne sammenhæng menes de 15 EU lande før udvidelsen, skrives nogle steder i det følgende EU15 i stedet for EU. Det skal endvidere bemærkes, at årige, der er omfattet af integrationsloven, ikke er omfattet af lovens bestemmelser om introduktionsprogrammet. Endelig skal bemærkes, at analysen altså omfatter både modtagere af introduktionsydelse (typisk flygtninge og familiesammenførte til flygtninge) og personer, der ikke modetager introduktionsydelse (typisk familiesammenførte til andre end flygtninge). Som nævnt ovenfor er kommunens indsats over for den sidste gruppe typisk afgrænset til undervisning i dansk og samfundsforståelse (via et sprogcenter) og råd og vejledning samt opfølgning på den individuelle kontrakt, mens indsatsen over for den førstnævnte gruppe også omfatter aktiveringsforanstaltninger og således er mere direkte rettet mod arbejdsmarkedsmæssig integration. Når begge grupper er inddraget i analysen, skyldes det, at også de elementer i indsatsen, 18

19 der ikke omfatter aktivering, kan have betydning for indvandrernes chancer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Hvis en stor andel af indvandrerne i en kommune hurtigt kommer i beskæftigelse (eller påbegynder en uddannelse), kan det skyldes, at kommunen yder en god integrationsindsats. Det er baggrunden for, at vi i denne rapport opstiller en indikator for den overordnede kvalitet af kommunernes indsats baseret på den gennemsnitlige varighed fra datoen for opholdstilladelse til personen er i beskæftigelse (eller er under uddannelse). Hvis en indvandrer kun kommer i beskæftigelse eller uddannelse i nogle få uger, er det imidlertid problematisk at tolke det som tegn på vellykket integration. Derfor analyseres i rapporten varigheden fra opholdstilladelse til mere»varig beskæftigelse eller uddannelse«. Nærmere bestemt beskrives resultaterne fra analyser med to forskellige definitioner af varig beskæftigelse eller uddannelse, nemlig henholdsvis mindst seks måneders beskæftigelse/uddannelse og mindst to måneders beskæftigelse/uddannelse. Baggrunden for at analysere kommunernes succes med at få indvandrere i mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse er (som nævnt i kapitel 1), at dette svarer til»succeskriteriet«anvendt i den tidligere benchmarkingrapport Husted og Heinesen (2004). Når der ikke er valgt en kortere periode end to måneder, skyldes det desuden, at registeroplysninger vedr. beskæftigelse kan være noget usikre med hensyn til det præcise tidspunkt for beskæftigelsens begyndelse og afslutning. Ved at vælge en relativ lang beskæftigelsesperiode i specifikationen af succeskriteriet mindskes analysens følsomhed over for mindre tidsmæssige unøjagtigheder i de anvendte registerdata. Baggrunden for at analysere kommunernes succes med at få indvandrere i mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse er at fokusere på mere langvarige beskæftigelsesforløb. En grund til at vælge netop seks måneder er, at kommunerne modtager et resultattilskud for hver indvandrer, som kommer ud af offentligt forsørgelse i netop dette antal måneder (eller flere) 8. Denne specifikation af»succesfuld integration«svarer således i en vis forstand til et officielt kriterium for succesfuld integration. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt som indikator for kommunernes integrationsindsats at benytte et simpelt mål for den gennemsnitlige va- 19

20 righed fra opholdstilladelse til varig beskæftigelse eller uddannelse (i seks henholdsvis to måneder). Da der er stor variation over kommunerne med hensyn til indvandrernes karakteristika og kommunernes almindelige vilkår, er det vigtigt, at en indikator for kommunernes indsats så vidt muligt korrigerer for betydningen af denne variation. Fokus i denne rapport er altså kommunale forskelle med hensyn til, hvor hurtigt indvandrere bliver integreret i økonomisk forstand, nærmere bestemt hvor hurtigt de kommer i beskæftigelse eller uddannelse, når man tager højde for de specifikke forhold, der gør sig gældende i de enkelte kommuner. 2.2 Formål Formålet med rapporten er at opstille en indikator, der kan benyttes ved en systematisk sammenligning (eller benchmarking) af kommunernes indsats med hensyn til integration af indvandrere omfattet af integrationsloven. Den beregnede indikator baseres på varigheden fra opholdstilladelse til første måned med et beskæftigelses- eller uddannelsesforløb af en vis varighed (to henholdsvis seks måneder), men tager så vidt muligt højde for, at gruppen af indvandrere har forskellige karakteristika i forskellige kommuner, og at kommunernes generelle vilkår er forskellige. Der korrigeres således for betydningen af mange væsentlige forskelle mellem kommunerne på baggrund af en statistisk model, baseret på registerdata for perioden fra 1999 til 2003 for samtlige indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. Den opstillede indikator er derved langt bedre som udgangspunkt for en vurdering af kommunernes integrationsindsats end et simpelt mål for den gennemsnitlige varighed indtil første måned med beskæftigelse eller i uddannelse. Det skal imidlertid understreges, at der trods alt kun er tale om en meget grov indikator for kommunernes integrationsindsats. Det er således ikke muligt at tage højde for alle potentielt væsentlige faktorer i analyserne. Desuden betyder det forhold, at vi kun har data for en relativ kort periode (fem år), at indikatoren kun i begrænset omfang afspejler de langsigtede effekter af integrationsindsatsen. Endvidere skal det understreges, 20

21 at indikatoren alene afspejler kommunernes integrationsindsats i perioden fra 1999 til Den opstillede indikator kan bruges som udgangspunkt for videre kvantitative og kvalitative analyser af kommunale forskelle i integrationsindsatsen, fx ved at udvælge et mindre antal kommuner, som ser ud til at yde en god integrationsindsats ifølge indikatoren, og sammenligne dem med et udvalg af kommuner, som ifølge indikatoren ser ud til ikke at yde så god en indsats på dette område. Sådanne efterfølgende analyser kan bidrage til at afdække, i hvor høj grad forskellene skyldes, at kommunernes integrationsindsats er forskellig (fx med hensyn til tilrettelæggelse af indsatsen, prioriteringen af forskellige dele af indsatsen, sagsbehandleradfærd, den samlede mængde af ressourcer, der anvendes på området mv.), og i hvor høj grad der er tale om, at gruppen af indvandrere eller kommunernes vilkår varierer meget fra kommune til kommune med hensyn til faktorer, vi ikke har kunnet tage højde for i analyserne. Se Rosdahl (2004) og Heinesen, Winter, Bøge og Husted (2004) for analyser af denne type med udgangspunkt i den tidligere benchmarkinganalyse i Husted og Heinesen (2004). 2.3 Rapportens indhold Rapporten er struktureret som følger. Kapitel 3 beskriver data, og der redegøres for princippet i beregningen af den»observerede«eller»faktiske«gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse i de enkelte kommuner. Desuden beskrives udviklingen i integrationssucces for landet som helhed. I kapitel 4 beskrives den statistiske model, når»succesfuld integration«defineres som mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse. Modellen er beregnet ud fra data for hele landet og for alle indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. Formålet er at beregne effekterne af forskellige karakteristika ved indvandrerne og kommunerne, således at der herigennem kan tages højde for, at kommunerne har forskellige vilkår, herunder at indvandrerne i de forskellige kommuner har forskellige karakteristika og dermed forskellige forudsætninger for at blive integreret på arbejdsmarkedet. Kapitel 4 indeholder således bl.a. en beskrivelse af de beregnede effekter. 21

22 I kapitel 5 redegøres for, hvordan benchmarkingindikatoren er beregnet ud fra den observerede gennemsnitlige varighed og den forventede gennemsnitlige varighed, givet den statistiske model. I kapitel 5 redegøres der med andre ord for, hvordan den beregnede statistiske model fra kapitel 4 bruges til at korrigere den observerede varighed for hver kommune for at tage hensyn til, at kommunernes vilkår er forskellige. Kapitel 5 beskriver endvidere resultaterne for analysen, hvor succeskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse. Beregningen af benchmarkingindikatoren er forholdsvis kompliceret, ligesom der er en række tekniske detaljer vedr. data. Rapporten er imidlertid søgt skrevet i et forholdsvis let forståeligt sprog, mens tekniske detaljer, der mere præcist dokumenterer beregningerne, så vidt muligt er placeret i noter til teksten. Desuden henvises til bilag 1 i Andersen, Heinesen og Husted (2005b) for en detaljeret beskrivelse af model og metode. For at lette forståelsen er endvidere udarbejdet en ordliste, hvor de vigtigste tekniske udtryk er forklaret. Ordlisten findes i bilag 2. I kapitel 6 beskrives tilsvarende benchmarkingindikatorerne, når kravet om varigheden af beskæftigelse eller uddannelsen er minimum to måneder. Der foretages afslutningsvist en række sammenligninger mellem de to analyser (dvs. mellem resultaterne, hvor succesfuld integration sættes til minimum seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, og resultaterne, hvor succesfuld integration sættes til minimum to måneders beskæftigelse eller uddannelse). Desuden sammenlignes med resultaterne i en tidligere benchmarkingrapport. 22

23 3 Data Datagrundlaget for analyserne stammer fra forskellige kilder. Oplysningerne om indvandrernes beskæftigelse og igangværende uddannelse stammer fra registre i Danmarks Statistik. Det samme gælder de individrelaterede baggrundsvariabler. Selve identifikationen af de indvandrere, der er omfattet af integrationsloven, er baseret på en kombination af data fra Danmarks Statistik og data fra Udlændingestyrelsen, der også har leveret oplysninger vedr. opholdsgrundlag. Herudover stammer oplysningerne om, hvilket spor indvandrerne er på i forbindelse med danskundervisningen, fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Oplysningerne på kommuneniveau er dels trukket fra Statistikbanken (www.statistikbanken.dk), dels etableret via aggregering af individoplysninger fra akf s indvandrerregister. I dette kapitel beskrives bestemmelsen af den afhængige variabel, nemlig varigheden fra personen får opholdstilladelse, til han/hun kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Variabler for de enkelte personers og kommuners karakteristika, som indgår i den statistiske model, beskrives i kapitel Bestemmelse af den grundlæggende forløbsvariabel Som nævnt er analyserne afgrænset til indvandrere, der hører under integrationsloven. De forløb, der indgår i analyserne, er kendetegnet ved, at de begynder den dato, hvor personen får opholdstilladelse i Danmark, og 23

24 afsluttes, når han/hun registreres som værende i beskæftigelse eller i uddannelse, givet at perioden i beskæftigelse eller uddannelse har en vis varighed. Der anvendes to forskellige specifikationer af dette afslutningskriterium (»succesfuld integration«) i analyserne: mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse; og mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse. Det skal bemærkes, at beskæftigelse og uddannelse betragtes under ét i analyserne: Der er ikke tale om to afslutningskriterier, der modelleres separat. Det skal understreges, at succeskriteriet vedrører ordinær beskæftigelse (dvs. at fx jobtræning eller anden aktivering ikke tæller med som beskæftigelse), herunder perioder, hvor indvandrerne er selvstændige erhvervsdrivende, og ordinær uddannelse, dvs. uddannelse i det ordinære uddannelsessystem (dvs. almene, erhvervsfaglige og videregående uddannelser, mens fx deltagelse i undervisning på sprogskoler og højskoler ikke tæller med). Det skal endvidere bemærkes, at en del af den beskæftigelse, der registreres, kan være deltidsbeskæftigelse. Hvilke perioder, indvandrerne har været i beskæftigelse eller under uddannelse, bestemmes ud fra oplysninger i de administrative registre i Danmarks Statistik. Perioder med beskæftigelse bestemmes ud fra bl.a. arbejdsgivernes oplysninger om ansættelsesperioder og oplysninger om indbetaling til ATP. Perioder, hvor indvandrerne er under uddannelse, bestemmes ud fra data for, om de er i gang med en uddannelse (og hvilken uddannelse der er tale om) og tidspunktet for påbegyndelse af uddannelsen. Der benyttes dog også en række andre data i bestemmelsen af, i hvilken»arbejdsmarkedstilstand«personerne er på et givet tidspunkt, fx data vedr. perioder i aktivering og modtagelse af offentlig forsørgelse. I nogle tilfælde kan de forskellige registerdata være modstridende, således at en person fx er registreret som værende i beskæftigelse i en måned, hvor vedkommende også er registreret som deltager i aktivering og/eller som modtager af offentlig forsørgelse. Der kan derfor være en vis usikkerhed med hensyn til den præcise varighed af forskellige beskæftigelses- og uddannelsesforløb. Det skal dog understreges at de anvendte registerdata generelt er særdeles pålidelige sammenlignet med andre typer af data, og at man har mulighed for at udnytte viden om, hvilke registeroplysninger der er mest pålidelige, i de tilfælde, hvor der er modstridende oplysninger. 24

25 Da der fokuseres på kommunernes integrationsindsats (eller integrationssucces), 9 kan man argumentere for, at det ville være bedre, hvis starttidspunktet for de forløb, der analyseres, var datoen for kommunens overtagelse af integrationsansvaret snarere end datoen for opholdstilladelse. Disse to datoer er nemlig ikke nødvendigvis sammenfaldende, idet der kan gå en vis periode, fra man får opholdstilladelse, til man bosætter sig i den kommune, man er blevet anvist. 10 Når starttidspunktet alligevel er sat til datoen for opholdstilladelse, skyldes det, at vi ikke har oplysninger om datoen for kommunernes overtagelse af integrationsansvaret. Det er klart, at de målte varigheder til beskæftigelse i kommunerne dermed er lidt for lange, men da den absolutte længde af disse varigheder ikke er central i analysen (men kun forskellen i længden mellem forskellige kommuner), og da man må antage, at overvurderingen af varighederne er omtrent den samme for alle kommuner, giver det ikke nogen væsentlig skævhed i resultaterne. I denne forbindelse gør der sig noget særligt gældende for den gruppe indvandrere, der ankommer som kvoteflygtninge; de får opholdstilladelse i Danmark, mens de stadig befinder sig i flygtningelejre andre steder i verden, og skal herefter vente på rejsepapirer mv., før de kan rejse ind i Danmark. Derfor kan perioden fra opholdstilladelsen til den faktiske tilflytning til den anviste kommune være særlig lang for denne gruppe. Dette aspekt tages der dog højde for på to måder. For det første bestemmes den»dato for opholdstilladelse«, der anvendes som starttidspunkt i analysen, som den registrerede dato for opholdstilladelse, hvis denne ligger efter indvandringsdatoen, men som indvandringsdatoen, hvis denne ligger efter den registrerede dato for opholdstilladelse. For det andet inddrages i analysen en indikatorvariabel for, om en indvandrer er ankommet som kvoteflygtning. Den konkrete bestemmelse af varigheden indtil beskæftigelse eller uddannelse baseres som nævnt ovenfor på registre i Danmarks Statistik. De anvendte registerdata giver mulighed for at bestemme perioden fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse som det antal måneder, der går fra den registrerede dato for opholdstilladelse, 11 til den måned, hvorfra personen er registreret som værende i beskæftigelse eller under uddannelse. Idet der som nævnt ovenfor kan være fejl i registeroplysningerne 25

26 og ikke mindst fordi der i rapporten fokuseres på mere varige forløb er det dog valgt, at beskæftigelses- eller uddannelsesforløbet skal være af længerevarende karakter. Nærmere bestemt foretages to analyser: en, hvor afslutningskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, og en, hvor det er mindst to måneder. Resultaterne for analysen, hvor kriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, beskrives i kapitel 4 og 5, mens resultaterne for analysen, hvor kriteriet er mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse, beskrives i kapitel 6 og 7. Når analyserne vedr. mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse beskrives først, er det, fordi det vurderes, at mere varige beskæftigelses- og uddannelsesforløb er en væsentligere»succesindikator«for integration; desuden svarer de seks måneder som nævnt til den periode, der udløser resultattilskud til kommunerne. Hvis en person udvandrer eller dør, inden han/hun kommer i beskæftigelse eller uddannelse (i mindst seks henholdsvis to måneder), indgår han/hun alligevel i analyserne, men kun indtil han/hun udvandrer eller dør. 12 En person, der er indvandret efter 1/1 1999, og som udvandrer for herefter at indvandre igen, vil kun indgå i analyserne, til han/hun udvandrer første gang. Ydermere vil en person, der flytter kommune, før han/hun kommer i beskæftigelse eller uddannelse, indgå i analysen med et forløb for hver kommune, han/hun opholder sig i, indtil vedkommende kommer i beskæftigelse eller uddannelse. 13 Der tages i de statistiske analyser højde for den tid, indvandreren eventuelt har opholdt sig i andre kommuner (dette forklares nærmere i kapitel 4). 3.2 Antallet af forløb og deres varighed Populationen, der danner grundlag for analyserne, er afgrænset til personer, 1. der har fået opholdstilladelse efter der har fået opholdstilladelse og er indvandret før der hører under integrationsloven 4. der kommer fra et land uden for Norden og EU15 5. der er mellem 16 og 64 år 6. der er flygtninge eller familiesammenførte. 26

27 Vi har data for disse personer frem til og med Afgrænsningen betyder, at der i analysen, hvor succesfuld integration bestemmes som mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, indgår forløb, og i analysen, hvor succesfuld integration bestemmes som mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse, indgår forløb. Grundet den føromtalte behandling af kommuneflytninger afspejler dette antal ikke direkte antallet af personer, idet nogle flytter til en anden kommune, før de er kommet i beskæftigelse eller uddannelse og derfor indgår i analysen med mere end et forløb: Når succesfuld integration bestemmes som seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, er der forløb (7,0%), der påbegyndes i en ny kommune efter, at personen er flyttet, og når succesfuld integration bestemmes som to måneders beskæftigelse eller uddannelse, gælder dette for forløb (7,4%). 14 Som det fremgår af de tal, der er nævnt ovenfor, gælder, at jo længere tid man skal være i beskæftigelse eller uddannelse for at opfylde succeskriteriet (fra to til seks måneder), jo færre forløb optræder der i analysen. Det skyldes følgende. Når»succesfuld integration«defineres som mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse, har de personer, der får opholdstilladelse i de sidste to måneder af observationsperioden pr. definition ikke mulighed for at komme i beskæftigelse eller i uddannelse, hvorfor de må udelukkes fra analysen. Tilsvarende gælder for analysen, hvor»succesfuld integration«bestemmes som mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, at de personer, der ankommer inden for de sidste seks måneder af observationsperioden, pr. definition ikke har mulighed for at opfylde succeskriteriet. For at sikre, at alle personer, der indgår i analysen, har mulighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse af en varighed svarende til succeskriteriet og for at tage højde for den usikkerhed, der er i registreringerne, udelukkes personer, der fik opholdstilladelse i de sidste fire måneder af observationsperioden, når succeskriteriet er mindst to måneders beskæftigelse (eller uddannelse). Tilsvarende udelukkes personer, der fik opholdstilladelse i de sidste otte måneder af observationsperioden, når succeskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse. Med denne reduktion af populationen udelukkes flere fra analysen, når succeskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, end det er tilfældet, når suc- 27

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 6. december 2004 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse af integrationen\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 af Signe Hald Andersen

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 31. maj 2007 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999_2006\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 af Leif Husted Chantal Pohl

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning

Læs mere

Kontanthjælpsforløbs varighed og afslutning: Forskelle mellem kommuner

Kontanthjælpsforløbs varighed og afslutning: Forskelle mellem kommuner Kontanthjælpsforløbs varighed og afslutning: Forskelle mellem kommuner af Jacob Nielsen Arendt Eskil Heinesen Leif Husted Bjørg Colding Signe Hald Andersen AKF Forlaget Juli 2004 Forord Der har igennem

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet

Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet Jacob Nielsen Arendt, Søren Teglgaard Jakobsen, Astrid Kiil og Hans Skov Kloppenborg Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet Benchmarking af kommunernes integrationsindsats

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Integrationskontrakt

Integrationskontrakt Integrationskontrakt Vedrørende Cpr.nr. Grundoplysninger ved modtagelsen Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret: Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb: I. Opholdsoplysninger

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

KOMMUNERNES RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

KOMMUNERNES RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN KOMMUNERNES RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 13:14 BRIAN KROGH GRAVERSEN MONA LARSEN JACOB NIELSEN ARENDT 13:14 KOMMUNERNES RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSES- INDSATSEN BRIAN KROGH GRAVERSEN MONA

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere En analyse af chancen for at få vedvarende beskæftigelse blandt langvarige modtagere af kontanthjælp og introduktionsydelse Paper

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 10. november 2005 Udkast til Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse I medfør af udlændingelovens 11, stk. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Vejledning. Finansiering af kommunernes opgaver vedrørende integration, danskuddannelse og repatriering

Vejledning. Finansiering af kommunernes opgaver vedrørende integration, danskuddannelse og repatriering Vejledning Finansiering af kommunernes opgaver vedrørende integration, danskuddannelse og repatriering December November e 2007 Finansiering af kommunernes opgaver vedrørende integration, danskuddannelse

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Kompetenceplan for. Integrationsloven

Kompetenceplan for. Integrationsloven Kompetenceplan for Integrationsloven Side 1 Symbolforklaring: emærkningsfelt: UDV = eskæftigelses- og Erhvervsudvalg = eslutter SAGS = Sagsbehandler F = Forbereder AFDC = Afdelingschef I = Indstiller GR/

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere