Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003"

Transkript

1 24. januar 2006 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse \rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse af Leif Husted Eskil Heinesen akf januar

2 Forord Denne rapport beskriver resultaterne fra et projekt, hvor hovedformålet har været at opstille en benchmarkingindikator, der kan benyttes ved en systematisk sammenligning af kommunernes succes med hensyn til integration af de udlændinge, som er omfattet af integrationsloven. Benchmarkinganalysens definition på en god integrationsindsats er en indsats, der medvirker til, at indvandrere hurtigt kommer i beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse. Hvis der i en kommune er en kort gennemsnitlig varighed, fra indvandrerne får opholdstilladelse, til de kommer i arbejde, indikerer det således, at kommunen gør en effektiv integrationsindsats (og omvendt hvis den gennemsnitlige varighed er lang). Der er imidlertid væsentlige forskelle i kommunernes vilkår, herunder forskelle i de karakteristika, der gælder for gruppen af indvandrere omfattet af integrationsloven i forskellige kommuner. Det indebærer, at nogle kommuner har en betydelig vanskeligere integrationsopgave end andre (fx fordi den lokale arbejdsløshedsprocent er høj, eller fordi de fleste indvandrere i kommunen har karakteristika, der gør, at de er svære at integrere). Derfor tages der ved beregningen af benchmarkingindikatoren så vidt muligt hensyn til sådanne væsentlige forskelle i kommunernes vilkår. I analyserne er anvendt registerdata for perioden for samtlige indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. 1 Da der i de fleste kommuner kun var få indvandrere omfattet af integrationsloven i denne periode, er der en betydelig usikkerhed på beregningen af benchmarkingindikatoren for disse kommuner. Der rapporteres derfor kun værdier for benchmarkingindikatoren for de 72 kommuner, der i analyseperioden havde mindst 100 indvandrere omfattet af integrationsloven. 2

3 Undersøgelsen, der er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, ligger i forlængelse af tre tidligere undersøgelser, der ligeledes er dokumenteret i akf-rapporter (Husted og Heinesen, 2004, og Andersen, Heinesen og Husted, 2005a og 2005b). Alle fire undersøgelser bruger grundlæggende samme metode, men de adskiller sig fra hinanden med hensyn til succeskriterium (beskæftigelse kontra selvforsørgelse) og population (alle omfattet af integrationsloven kontra modtagere af introduktionsydelse), og ved at analyseperioden gradvist er blevet udvidet og antallet af forklarende variabler øget. Mere præcist er forskellene mellem de fire rapporter følgende: Hvor Husted og Heinesen (2004) fokuserede på varigheden fra opholdstilladelse til beskæftigelse (eller uddannelse) i mindst to måneder, fokuserer Andersen, Heinesen og Husted (2005a) på varigheden til selvforsørgelse (eller uddannelse) i mindst otte uger eller i mindst 26 uger. I Andersen, Heinesen og Husted (2005b) og i den aktuelle rapport fokuseres der på varigheden fra opholdstilladelse til beskæftigelse (eller uddannelse) i mindst to måneder og mindst seks måneder. Som i den aktuelle rapport er populationen i Husted og Heinesen (2004) og i Andersen, Heinesen og Husted (2005b) samtlige personer omfattet af integrationsloven, mens populationen i Andersen, Heinesen og Husted (2005a) alene vedrører dem, der modtog introduktionsydelse fra tidspunktet for opholdstilladelse (eller kort tid derefter). Hvor den aktuelle analyse ligesom Andersen, Heinesen og Husted (2005a) dækker perioden , er analysen i Husted og Heinesen (2004) begrænset til perioden , mens den i Andersen, Heinesen og Husted (2005b) omfatter perioden Både den aktuelle analyse og Andersen, Heinesen og Husted (2005a og 2005b) er udbygget i forhold til Husted og Heinesen (2004), således at der tages højde for flere forskelle i indvandrernes karakteristika (nemlig deres forudsætninger for at lære dansk baseret på oplysninger om, hvilket spor i danskundervisningen de er placeret på om de har fået humanitær opholdstilladelse, og om de er kvoteflygtninge) og det lokale arbejdsmarked (nemlig andelen af arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau). Den aktuelle analyse er endvidere udbygget i forhold til Andersen, Heinesen og Husted 3

4 (2005a og 2005b) ved også at inddrage antallet af arbejdspladser i kommunen i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder, samt en indikator for, om den enkelte person bor i et socialt udsat boligområde; desuden er der taget højde for, at effekten af at have børn i forskellige aldre kan være forskellig for henholdsvis enlige og par. Denne udbygning er foretaget med henblik på at inddrage så mange væsentlige faktorer i analysen som muligt. Forskellene mellem resultaterne i de tre tidligere undersøgelser er beskrevet i afsnit 7.3 i Andersen, Heinesen og Husted (2005b). Forskellen mellem resultaterne i Andersen, Heinesen og Husted (2005b) og den aktuelle rapport er beskrevet i afsnit 6.5. Den aktuelle rapport er skrevet, så den kan læses uafhængigt af de tidligere benchmarkingrapporter. Dog er den mere detaljerede beskrivelse af estimationsresultaternes fortolkning og metoden udeladt. Der henvises til Andersen, Heinesen og Husted (2005a eller b) for en beskrivelse heraf. Et vigtigt overordnet formål med såvel benchmarkingprojektet, der beskrives i denne rapport, som de tre tidligere benchmarkingprojekter, der er nævnt ovenfor, er at bidrage til at afdække årsagerne til, at nogle kommuner ser ud til have større succes med deres integrationsindsats end andre. Ambitionen er at etablere et bedre grundlag for, at de succesfulde strategier kan udbredes til flere kommuner, således at kvaliteten i integrationsindsatsen kan forbedres. De beregnede benchmarkingindikatorer kan således bruges som udgangspunkt for opfølgende analyser af sammenhængen mellem»integrationssucces«målt ved benchmarkingindikatoren og forskellige aspekter af kommunernes indsats. I forbindelse med den tidligere benchmarkingrapport Husted og Heinesen (2004) blev der gennemført sådanne opfølgende analyser (se Rosdahl, 2004, og Heinesen, Winter, Bøge og Husted, 2004). Eskil Heinesen Januar

5 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Varighed til beskæftigelse eller uddannelse Betydningen af forskelle i kommunernes vilkår Beregning af benchmarkingindikatoren Benchmarkingindikatorens fortolkning og anvendelse Resultater for kommunernes rangordning Udviklingen i integrationen over tid Indledning Baggrund Formål Rapportens indhold Data Bestemmelse af den grundlæggende forløbsvariabel Antallet af forløb og deres varighed Alternative succeskriterier Udviklingen i integration for landet som helhed Statistisk model og beregnede effekter Statistisk model Effekter af de forklarende variabler Effekter af forklarende variabler på individniveau Effekter af forklarende variabler på kommuneniveau Varighedsafhængighed

6 5 Benchmarkingindikator når succeskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse Benchmarkingindikatoren Sammenhængen mellem gennemsnitlig varighed og indikator Benchmarkingindikator når succeskriteriet er mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse Benchmarkingindikatoren Sammenhængen mellem gennemsnitlig varighed og indikator Variationen i benchmarkingindikatorerne for de to succeskriterier Sammenligning af benchmarkingindikatorerne for de to succeskriterier Sammenligning med tidligere undersøgelser af kommunernes integrationssucces Sammenligning med den tidligere undersøgelse: seksmånederskriteriet Sammenligning med den tidligere undersøgelse: tomånederskriteriet Bilag 1 Tabeller med estimationsresultater Ordliste: forklaring af tekniske udtryk Gennemsnitlig varighed og andel afsluttede forløb Referencer English Summary Noter

7 1 Sammenfatning og konklusion 1.1 Varighed til beskæftigelse eller uddannelse I denne rapport opstilles en indikator, der kan benyttes ved en systematisk sammenligning (eller benchmarking) af kommunernes succes med hensyn til økonomisk integration af indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. 2 Ved økonomisk integration forstås her og i det følgende arbejdsmarkeds- og uddannelsesmæssig integration. Datagrundlaget er registerdata fra Danmarks Statistik for perioden Den beregnede indikator baseres på varigheden fra opholdstilladelse til ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse (i analysen betragtes beskæftigelse og uddannelse under et). Hvis den gennemsnitlige varighed er kort i en given kommune, betyder det, at indvandrerne hurtigt kommer i beskæftigelse eller påbegynder uddannelse, hvilket kan indikere, at kommunen yder en god integrationsindsats. Omvendt kan en lang gennemsnitlig varighed indikere en mindre god integrationsindsats. Hvis en indvandrer kun kommer i beskæftigelse eller uddannelse i nogle få uger, er det imidlertid problematisk at tolke det som tegn på vellykket integration. Derfor analyseres i rapporten varigheden fra opholdstilladelse til mere»varig beskæftigelse eller uddannelse«. Nærmere bestemt beskrives resultaterne fra analyser med to forskellige definitioner af varig beskæftigelse eller uddannelse, nemlig henholdsvis mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse og mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse. Baggrunden for at anvende mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse som»succeskriterium«er, at det svarer til den første bench- 7

8 markingrapports kriterium om beskæftigelse i mindst to måneder (se Husted og Heinesen 2004). Når der ikke er valgt en kortere periode end to måneder, skyldes det desuden, at registrering af beskæftigelse kan være usikker. Baggrunden for at anvende mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse som succeskriterium er at fokusere på mere varige forløb. En grund til at vælge netop seks måneder er, at kommunerne modtager et resultattilskud for hver indvandrer omfattet af integrationsloven, som kommer i ordinær beskæftigelse i netop dette antal måneder (eller flere). 3 Denne specifikation af økonomisk integration svarer således til et vigtigt politisk/administrativt kriterium for succesfuld integration Betydningen af forskelle i kommunernes vilkår Det er imidlertid klart, at fx en lang gennemsnitlig varighed indtil beskæftigelse eller uddannelse også kan afspejle andre forhold end en mindre god kommunal indsats, fx at indvandrerne i kommunen har særligt dårlige forudsætninger for hurtigt at blive integreret, eller at den lokale arbejdsløshed er høj, således at det er vanskeligt for kommunens borgere, herunder indvandrere, at finde beskæftigelse. Derfor foretages korrektioner, som så vidt muligt tager højde for, at gruppen af indvandrere har forskellige karakteristika i forskellige kommuner, og at kommunernes generelle vilkår er forskellige. De beregnede korrektioner er baseret på en statistisk model for varigheden fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse for samtlige indvandrere, der er omfattet af integrationsloven. De karakteristika vedrørende de enkelte indvandrere, der tages højde for i den statistiske model (og som indikatoren derfor er korrigeret med hensyn til), er: køn opholdsgrundlag oprindelsesland alder 8

9 om personen bor sammen med en partner, og om det i givet fald er en dansker børn (forskellige variabler for alder og antal, og for om indvandreren er enlig) år for opholdstilladelse helbred (målt ved antal sygesikringsydelser, og om personen har humanitær opholdstilladelse eller er kvoteflygtning) hvilket spor i danskundervisningen personen er blevet placeret på om personen bor i et socialt udsat boligområde Der tages højde for forskelle i disse individuelle karakteristika på et meget detaljeret niveau. Den statistiske model, der ligger til grund for beregningerne, opstilles således særskilt for mænd og kvinder, og der tages højde for 30 specifikke oprindelseslande og landegrupper. De beregnede effekter af forskelle i de nævnte karakteristika har stor betydning. For eksempel gælder det, at sandsynligheden for at komme hurtigt i beskæftigelse eller uddannelse er mindre for personer, der er placeret på enten spor 1 eller 2 i danskundervisningen (dvs. personer med de ringeste forudsætninger for at lære dansk) og for personer med små børn (især hvis de er enlige), den er mindre for ældre end for yngre, den er mindre for flygtninge end for familiesammenførte, den er mindre for personer i socialt udsatte boligområder, og den er mindre for personer fra fx Irak, Afghanistan, Somalia, Iran, Pakistan og Libanon end for personer fra europæiske lande uden for Norden og EU. Omvendt har personer med en dansk partner en større sandsynlighed for hurtigt at komme i beskæftigelse eller uddannelse end enlige og personer med en ikke-dansk partner. De generelle karakteristika vedr. kommunerne, der korrigeres for, er: den kommunale ledighedsprocent andelen af indvandrere fra tredjelande i kommunen i forhold til indbyggertallet andelen af indvandrere omfattet af integrationsloven i forhold til indbyggertallet andelen af arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau 9

10 antallet af arbejdspladser i kommunen i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder. Idet en høj kommunal ledighedsprocent alt andet lige betyder, at det er vanskeligere for kommunens indbyggere at finde arbejde, ventes denne variabel at have en negativ effekt på sandsynligheden for, at indvandrere kommer hurtigt i beskæftigelse, hvad der også er tilfældet. Andelen af indvandrere fra tredjelande (dvs. lande uden for EU og Norden) i kommunen kan tolkes som et mål for kommunens erfaring med integration af indvandrere, og som mål for omfanget af lokale etniske netværk og virksomheder. Hvis denne andel er høj, har det en positiv og signifikant effekt på sandsynligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse (eller uddannelse). En stor andel af indvandrere omfattet af integrationsloven i forhold til indbyggertallet kan afspejle de samme forhold, men kan også afspejle, at kommunens integrationsopgave er relativt omfattende. I analysen har denne faktor kun en lille og for mændene helt insignifikant effekt på sandsynligheden for, at indvandrere hurtigt kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Hvis en stor andel af arbejdspladserne i kommunen kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau, har det en negativ effekt på sandsynligheden for at komme i beskæftigelse for kvinder; effekten er ikke statistisk signifikant for mænd. Effekten kan forklares med, at de fleste indvandrere omfattet af integrationsloven ikke har høje kvalifikationer, og at de, der har, kan have svært ved at udnytte dem på arbejdsmarkedet på grund af bl.a. sprogvanskeligheder eller diskrimination på arbejdsmarkedet. Andelen af arbejdspladser i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder har som ventet en positiv effekt på sandsynligheden for hurtigt at komme i beskæftigelse; effekten er dog kun signifikant for mænd. Det har været forsøgt at inddrage en række andre variabler relateret til arbejdsmarkedet i kommunen og dennes pendlingsområde. Det drejer sig fx om væksten i antallet af arbejdspladser i analyseperioden og sæsonvariationen i ledigheden. Disse variabler viste sig dog at være helt insignifikante i de statistiske analyser, og de er derfor udeladt i de analyser, hvis resultater præsenteres i rapporten. 10

11 Når den gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse korrigeres ved hjælp af ovenstående variabler, reduceres variationen mellem kommunerne. Når vi ser på alle de kommuner, der har indvandrere omfattet af integrationsloven, reduceres variansen (i gennemsnitlige varigheder) med 64%. For de 72 kommuner, der har mindst 100 indvandrere omfattet af integrationsloven, reduceres variansen med 82%. Det vil sige, at 64 henholdsvis 82% af forskellene mellem kommunerne med hensyn til, hvor hurtigt indvandrere kommer i beskæftigelse, kan forklares med, at kommunerne har forskellige vilkår. 1.3 Beregning af benchmarkingindikatoren Til beregning af benchmarkingindikatoren for en given kommune benyttes dels den observerede (eller faktiske) gennemsnitlige varighed til påbegyndelse af beskæftigelse eller uddannelse, dels den gennemsnitlige, forventede varighed, givet den statistiske model, der er beskrevet ovenfor i afsnit 1.2. Den forventede varighed i en kommune er lang, hvis kommunens vilkår er ugunstige, fx hvis der er en høj kommunal ledighedsprocent, eller hvis en stor del af indvandrerne omfattet af integrationsloven er flygtninge eller ældre eller kvinder med små børn eller fra lande som fx Irak, Afghanistan, Somalia eller Libanon. Omvendt er den forventede varighed kort, hvis kommunens vilkår er gunstige, fx hvis ledigheden er lav, eller hvis en stor del af indvandrerne er unge eller fra europæiske lande. Indikatoren for en given kommune måler den gennemsnitlige observerede varighed (i måneder) fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse minus den gennemsnitlige forventede varighed, givet de nævnte karakteristika ved indvandrerne i kommunen og kommunens generelle vilkår. En negativ værdi af indikatoren for en given kommune betyder, at der i kommunen går kortere tid, end man skulle forvente (givet de nævnte karakteristika), før indvandrerne første gang kommer i beskæftigelse eller uddannelse (i to henholdsvis seks måneder), dvs. at kommunen ifølge indikatoren har succes med integrationen af indvandrere. Omvendt betyder en positiv værdi af indikatoren, at der i den pågældende kommune i gennemsnit går længere tid, før indvandrerne kommer i beskæftigelse, i forhold til 11

12 forventet, dvs. at kommunen ifølge indikatoren har mindre succes med integrationen af indvandrere, end man skulle forvente. 1.4 Benchmarkingindikatorens fortolkning og anvendelse Den opstillede indikator har en væsentlig højere kvalitet end de nøgletal, der ofte bruges i sammenligninger af kommunerne på dette og andre områder, netop fordi der tages højde for en række væsentlige forskelle i kommunernes vilkår. Korrektionen for disse forhold betyder, at en stor del af kommunerne bliver placeret væsentligt anderledes i»rangordningen«, når der sammenlignes med resultatet af blot at benytte den ukorrigerede varighed til beskæftigelse eller uddannelse. Korrektionen betyder endvidere, at de kommunale forskelle (dvs. variationen i varigheden) reduceres betydeligt, om end der også efter korrektionen er store forskelle. Eftersom der kan være faktorer, der ikke tages højde for i beregningen af indikatoren, som har betydning, og som der derfor ideelt set burde tages højde for, skal det dog understreges, at indikatoren ikke er noget præcist mål for kommunernes integrationsindsats i forhold til indvandrere omfattet af integrationsloven. For eksempel har vi kun meget ufuldstændige oplysninger om indvandrernes helbred (nemlig antal kontakter til det primære sundhedssystem og en indikator for, om de har humanitær opholdstilladelse), ligesom vi ikke har data for deres uddannelse og erhvervserfaring fra hjemlandet, eller for deres motivation eller evner for at komme i beskæftigelse. Tilsvarende kan der være nogle generelle vilkår for kommunerne, som er relevante, men som vi ikke har kunnet korrigere for; det kan fx dreje sig om faktorer vedr. kommunernes arbejdsmarkedsforhold og erhvervsstruktur. En anden årsag til, at indikatoren ikke er et præcist udtryk for kommunernes integrationsindsats, er, at den på grund af datamæssige begrænsninger er beregnet for en relativ kort periode, nemlig fra 1999 til Specielt de indvandrere, som er kommet til Danmark i 2002 og 2003, har derfor kun haft kort tid inden for dataperioden til at komme i beskæftigelse eller påbegynde uddannelse. En del af kommunernes integrationsindsats, 12

13 specielt i forhold til personer med svage forudsætninger, vil først give resultater med hensyn til arbejdsmarkedsmæssig integration på længere sigt. Den relativt korte analyseperiode betyder også, at der i de fleste kommuner kun er få indvandrere omfattet af integrationsloven. For disse kommuner er beregningen af benchmarkingindikatoren forbundet med særlig stor usikkerhed. Derfor er valgt i denne rapport kun at vise den beregnede benchmarkingindikator for de 72 kommuner, der har mindst 100 indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. Blandt disse kommuner er der en del, som på grund af den statistiske usikkerhed ved beregningen af indikatoren ikke afviger signifikant fra landsgennemsnittet. Det er herudover væsentligt at være opmærksom på, at integrationsloven først trådte i kraft pr I den første del af analyseperioden ( ) var integrationsopgaven ny for kommunerne. Dette er vigtigt at holde sig for øje, når man forholder sig til rapportens resultater (som er påvirket af integrationsindsatsen i hele perioden ), idet erfaringerne fra de første år efter 1999 har medført, at en række kommuner i de senere år har ændret organiseringen og prioriteringen af integrationsindsatsen (se fx Rosdahl, 2004). Endelig skal man være opmærksom på, at dataperioden som nævnt kun går frem til og med 2003, hvorfor de opstillede benchmarkingindkatorer ikke afspejler de seneste års integrationsresultater. Dette forhold mindsker i nogen grad mulighederne for at anvende resultaterne som udgangspunkt for at forbedre integrationsindsatsen. 1.5 Resultater for kommunernes rangordning Når succeskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, indikerer analyserne, at Tårnby, Åbenrå, Vordingborg, Frederikshavn, Frederikssund, Korsør, Haderslev, Vejle, Helsingør og Ishøj har størst succes med integrationsindsatsen; disse kommuner har (i den nævnte rækkefølge) den korteste gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse, når man korrigerer for de individuelle og kommunale karakteristika, der er nævnt ovenfor. Omvendt har Karlebo, Dronninglund, Næstved, Holbæk, Thisted, Svendborg, Sorø, Albertslund, Århus og Lyngby-Tårbæk (i den nævnte rækkefølge) de 13

14 længste gennemsnitlige varigheder fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse, når der korrigeres for de nævnte faktorer. Ud fra den beregnede indikator ser disse kommuner altså ud til at være de kommuner, der har mindst succes med integrationsindsatsen blandt de 72 kommuner, som har mindst 100 indvandrere omfattet af analysen. Rangordningen for alle 72 kommuner er angivet i tabel 5.1 i kapitel 5. Når succeskriteriet er mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse, indikerer analyserne, at Haderslev, Frederikssund, Vordingborg, Frederikshavn, Farum, Herlev, Rødovre, Høje Taastrup, Hedensted og Tårnby har størst succes med integrationsindsatsen; disse kommuner har den korteste gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse, når man korrigerer for de individuelle og kommunale karakteristika, der er nævnt ovenfor. Omvendt har Dronninglund, Sorø, Skive, Svendborg, Thisted, Karlebo, Næstved, Lyngby-Tårbæk, Ribe og Holbæk den længste gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse, når der korrigeres for de nævnte faktorer. Rangordningen for alle 72 kommuner er angivet i tabel 6.1 i kapitel 6. Der er altså fem kommuner, der ifølge begge indikatorer er placeret i»top 10«, nemlig Tårnby, Frederikssund, Vordingborg, Haderslev og Frederikshavn. Der er tilsvarende otte kommuner, som ifølge begge indikatorer er placeret i»bund 10«, nemlig Lyngby-Tårbæk, Karlebo, Holbæk, Sorø, Næstved, Svendborg, Thisted og Dronninglund. Tre af de fire kommuner, der er med i»bund 10«i den ene analyse, men ikke i den anden, er med i»bund 20«i den anden analyse. For de ti kommuner, der er med i»top 10«i den ene analyse, men ikke i den anden, gælder for de syvs vedkommende, at de er med i»top 20«i den anden analyse. En nærmere sammenligning af resultaterne findes i kapitel 6, hvor der også sammenlignes med resultaterne i den tidligere benchmarkingrapport Andersen, Heinesen og Husted (2005b). Som nævnt ovenfor skal det dog understreges, at disse placeringer ikke kan tages som et præcist mål for kommunernes integrationsindsats, dels fordi der kan være faktorer, vi ikke kan tage højde for, dels fordi analysen kun er foretaget på en begrænset periode, og dels fordi der i øvrigt er en vis usikkerhed knyttet til sådanne beregninger. Det bør yderligere bemærkes, 14

15 at kravene til kommunernes integrationsindsats omfatter andet og mere end arbejdsmarkedsmæssig integration, hvorfor resultaterne præsenteret i denne rapport kun dækker over en begrænset del af integrationsspørgsmålet (som det diskuteres i afsnit 2.1). Herudover skal man ved fortolkningen af resultaterne af analysen være opmærksom på, at benchmarkingindikatoren er beregnet i forhold til samtlige indvandrere omfattet af integrationsloven, herunder familiesammenførte til andre end flygtninge. Mange personer fra denne gruppe modtager ikke introduktionsydelse og har ikke rådighedsforpligtelse, ligesom kommunen ikke har aktiveringsforpligtelse. Kommunens indsats over for disse personer vil hovedsageligt bestå i danskundervisning og et kort kursus i samfundsforståelse. Der tages i analyserne højde for de enkelte indvandreres opholdsgrundlag, men som det kan ses i en anden benchmarking-rapport (Andersen, Heinesen & Husted 2005a) er resultaterne og rangordningen af kommuner anderledes, når analysen alene gennemføres for personer, der modtager introduktionsydelse i en periode efter, at de har fået opholdstilladelse. De opstillede indikatorer kan bruges som udgangspunkt for videre kvantitative og kvalitative analyser af kommunale forskelle i integrationsindsatsen, fx ved at udvælge et mindre antal kommuner, som ser ud til at yde en god integrationsindsats ifølge indikatorerne, og sammenligne dem med et udvalg af kommuner, som ifølge indikatorerne ser ud til at være mindre succesfulde på dette område. Sådanne efterfølgende analyser kan bidrage til at afdække, i hvor høj grad forskellene skyldes, at kommunernes integrationsindsats er forskellig (fx med hensyn til tilrettelæggelse af indsatsen, prioriteringen af forskellige dele af indsatsen, den samlede mængde af ressourcer, der anvendes på området), og i hvor høj grad der er tale om, at gruppen af indvandrere eller kommunernes vilkår varierer meget fra kommune til kommune med hensyn til faktorer, vi ikke har kunnet tage højde for i analyserne. I det omfang der er tale om væsentlige forskelle i integrationsindsatsen, vil sådanne analyser kunne danne udgangspunkt for, at kommunerne kan lære af hinandens erfaringer, og dermed for en generel forbedring af integrationsindsatsen. 15

16 1.6 Udviklingen i integrationen over tid For landet som helhed er der foretaget analyser af, hvor hurtigt indvandrere påbegynder beskæftigelse eller uddannelse afhængigt af, hvilket år de fik opholdstilladelse. For alle indvandrere omfattet af integrationsloven under ét er varigheden til beskæftigelse/uddannelse kortere, hvis året for opholdstilladelse er 1999, end hvis det er 2002, og kortere, hvis det er 2002, end hvis det er 2000 eller Dette gælder, uanset om succeskriteriet er mindst 6 eller mindst 2 måneders beskæftigelse eller uddannelse. Opdeles indvandrerne efter opholdsgrundlag, fås for familiesammenførte, at de, der fik opholdstilladelse i 1999, har lidt større chance for hurtigt at påbegynde beskæftigelse/uddannelse end de, der kom senere (uden at der er systematiske forskelle mellem dem, der kom i 2000, 2001 og 2002), mens billedet for flygtninge indikerer at de, der har fået opholdstilladelse de seneste år, har lidt større chance for hurtigt at påbegynde beskæftigelse/uddannelse (men forskellene er meget små). Disse resultater tyder altså ikke på, at integrationen er blevet mere effektiv de senere år i forhold til de første år efter integrationslovens ikrafttræden. Analysen tager hensyn til, at indvandrernes sammensætning har ændret sig med hensyn til opholdsgrundlag, men det skal understreges, at den ikke tager hensyn til at indvandrernes karakteristika i øvrigt har ændret sig over tiden, fx med hensyn til hvilke lande de kommer fra. 16

17 2 Indledning 2.1 Baggrund Siden integrationslovens ikrafttræden den har kommunerne haft ansvaret for integration af indvandrere omfattet af integrationsloven. 5 Det betyder, at kommunerne gennem integrationsindsatsen skal:»(1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, (2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt (3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.«(integrationslovens 1). Mere konkret udmønter dette ansvar sig i, at de fleste indvandrere, der er omfattet af integrationsloven, skal tilbydes et treårigt introduktionsprogram af den kommune, de er bosat i. 6 Dette introduktionsprogram omfatter danskundervisning og kursus i samfundsforståelse. 7 Desuden omfatter det aktivering til den del af indvandrerne, som modtager introduktionsydelse. Der skal udarbejdes en individuel kontrakt, som specificerer indholdet af personens introduktionsprogram. Indvandrere, som ikke har andet forsørgelsesgrundlag, er berettiget til introduktionsydelse. Indvandrere, der forsørges af en ægtefælle, hvilket typisk er tilfældet for familiesammenførte til andre end flygtninge, har ikke ret til introduktionsydelse, og for dem vil introduktionsprogrammet typisk kun omfatte undervisning i dansk og samfundsforståelse (som forestås af den sprogskole, der er kommunens leverandør). For denne gruppe vil kommunens indsats, ud over den nævnte undervisning, typisk bestå i råd og vejledning samt opfølgning på den indivi- 17

18 duelle kontrakt. Efter den treårige periode med introduktionsprogram overgår ledige udlændinge til tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. I denne rapport analyseres kommunernes succes med integrationen af indvandrere, hvor»succes«består i, at indvandrerne kommer i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Hermed omhandler rapporten kun en begrænset del af kommunernes integrationsansvar, nemlig det økonomiske/arbejdsmarkedsmæssige, hvilket er væsentligt at holde sig for øje i forståelsen og anvendelsen af rapportens resultater. Det økonomiske aspekt af integration er dog meget centralt, og andre dimensioner af integration er i høj grad afledt af dette, se fx Dorais (1991). I analysen afgrænses personer omfattet af integrationsloven til dem, der 1) har fået opholdstilladelse efter , 2) var mellem 16 og 64 år på tidspunktet for opholdstilladelse, 3) er kommet fra lande uden for Norden og EU, og 4) er enten flygtninge eller familiesammenførte (til flygtninge eller andre). Det skal bemærkes, at personkredsen, der er omfattet af integrationsloven, ændrede sig ved EU s udvidelse pr. 1. maj 2004 (altså efter analyseperioden i denne rapport). Udlændinge fra de nye EU-lande var omfattet af integrationsloven i analyseperioden og indgår derfor også i analysepopulationen. For at præcisere, at der med EU i denne sammenhæng menes de 15 EU lande før udvidelsen, skrives nogle steder i det følgende EU15 i stedet for EU. Det skal endvidere bemærkes, at årige, der er omfattet af integrationsloven, ikke er omfattet af lovens bestemmelser om introduktionsprogrammet. Endelig skal bemærkes, at analysen altså omfatter både modtagere af introduktionsydelse (typisk flygtninge og familiesammenførte til flygtninge) og personer, der ikke modetager introduktionsydelse (typisk familiesammenførte til andre end flygtninge). Som nævnt ovenfor er kommunens indsats over for den sidste gruppe typisk afgrænset til undervisning i dansk og samfundsforståelse (via et sprogcenter) og råd og vejledning samt opfølgning på den individuelle kontrakt, mens indsatsen over for den førstnævnte gruppe også omfatter aktiveringsforanstaltninger og således er mere direkte rettet mod arbejdsmarkedsmæssig integration. Når begge grupper er inddraget i analysen, skyldes det, at også de elementer i indsatsen, 18

19 der ikke omfatter aktivering, kan have betydning for indvandrernes chancer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Hvis en stor andel af indvandrerne i en kommune hurtigt kommer i beskæftigelse (eller påbegynder en uddannelse), kan det skyldes, at kommunen yder en god integrationsindsats. Det er baggrunden for, at vi i denne rapport opstiller en indikator for den overordnede kvalitet af kommunernes indsats baseret på den gennemsnitlige varighed fra datoen for opholdstilladelse til personen er i beskæftigelse (eller er under uddannelse). Hvis en indvandrer kun kommer i beskæftigelse eller uddannelse i nogle få uger, er det imidlertid problematisk at tolke det som tegn på vellykket integration. Derfor analyseres i rapporten varigheden fra opholdstilladelse til mere»varig beskæftigelse eller uddannelse«. Nærmere bestemt beskrives resultaterne fra analyser med to forskellige definitioner af varig beskæftigelse eller uddannelse, nemlig henholdsvis mindst seks måneders beskæftigelse/uddannelse og mindst to måneders beskæftigelse/uddannelse. Baggrunden for at analysere kommunernes succes med at få indvandrere i mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse er (som nævnt i kapitel 1), at dette svarer til»succeskriteriet«anvendt i den tidligere benchmarkingrapport Husted og Heinesen (2004). Når der ikke er valgt en kortere periode end to måneder, skyldes det desuden, at registeroplysninger vedr. beskæftigelse kan være noget usikre med hensyn til det præcise tidspunkt for beskæftigelsens begyndelse og afslutning. Ved at vælge en relativ lang beskæftigelsesperiode i specifikationen af succeskriteriet mindskes analysens følsomhed over for mindre tidsmæssige unøjagtigheder i de anvendte registerdata. Baggrunden for at analysere kommunernes succes med at få indvandrere i mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse er at fokusere på mere langvarige beskæftigelsesforløb. En grund til at vælge netop seks måneder er, at kommunerne modtager et resultattilskud for hver indvandrer, som kommer ud af offentligt forsørgelse i netop dette antal måneder (eller flere) 8. Denne specifikation af»succesfuld integration«svarer således i en vis forstand til et officielt kriterium for succesfuld integration. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt som indikator for kommunernes integrationsindsats at benytte et simpelt mål for den gennemsnitlige va- 19

20 righed fra opholdstilladelse til varig beskæftigelse eller uddannelse (i seks henholdsvis to måneder). Da der er stor variation over kommunerne med hensyn til indvandrernes karakteristika og kommunernes almindelige vilkår, er det vigtigt, at en indikator for kommunernes indsats så vidt muligt korrigerer for betydningen af denne variation. Fokus i denne rapport er altså kommunale forskelle med hensyn til, hvor hurtigt indvandrere bliver integreret i økonomisk forstand, nærmere bestemt hvor hurtigt de kommer i beskæftigelse eller uddannelse, når man tager højde for de specifikke forhold, der gør sig gældende i de enkelte kommuner. 2.2 Formål Formålet med rapporten er at opstille en indikator, der kan benyttes ved en systematisk sammenligning (eller benchmarking) af kommunernes indsats med hensyn til integration af indvandrere omfattet af integrationsloven. Den beregnede indikator baseres på varigheden fra opholdstilladelse til første måned med et beskæftigelses- eller uddannelsesforløb af en vis varighed (to henholdsvis seks måneder), men tager så vidt muligt højde for, at gruppen af indvandrere har forskellige karakteristika i forskellige kommuner, og at kommunernes generelle vilkår er forskellige. Der korrigeres således for betydningen af mange væsentlige forskelle mellem kommunerne på baggrund af en statistisk model, baseret på registerdata for perioden fra 1999 til 2003 for samtlige indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. Den opstillede indikator er derved langt bedre som udgangspunkt for en vurdering af kommunernes integrationsindsats end et simpelt mål for den gennemsnitlige varighed indtil første måned med beskæftigelse eller i uddannelse. Det skal imidlertid understreges, at der trods alt kun er tale om en meget grov indikator for kommunernes integrationsindsats. Det er således ikke muligt at tage højde for alle potentielt væsentlige faktorer i analyserne. Desuden betyder det forhold, at vi kun har data for en relativ kort periode (fem år), at indikatoren kun i begrænset omfang afspejler de langsigtede effekter af integrationsindsatsen. Endvidere skal det understreges, 20

21 at indikatoren alene afspejler kommunernes integrationsindsats i perioden fra 1999 til Den opstillede indikator kan bruges som udgangspunkt for videre kvantitative og kvalitative analyser af kommunale forskelle i integrationsindsatsen, fx ved at udvælge et mindre antal kommuner, som ser ud til at yde en god integrationsindsats ifølge indikatoren, og sammenligne dem med et udvalg af kommuner, som ifølge indikatoren ser ud til ikke at yde så god en indsats på dette område. Sådanne efterfølgende analyser kan bidrage til at afdække, i hvor høj grad forskellene skyldes, at kommunernes integrationsindsats er forskellig (fx med hensyn til tilrettelæggelse af indsatsen, prioriteringen af forskellige dele af indsatsen, sagsbehandleradfærd, den samlede mængde af ressourcer, der anvendes på området mv.), og i hvor høj grad der er tale om, at gruppen af indvandrere eller kommunernes vilkår varierer meget fra kommune til kommune med hensyn til faktorer, vi ikke har kunnet tage højde for i analyserne. Se Rosdahl (2004) og Heinesen, Winter, Bøge og Husted (2004) for analyser af denne type med udgangspunkt i den tidligere benchmarkinganalyse i Husted og Heinesen (2004). 2.3 Rapportens indhold Rapporten er struktureret som følger. Kapitel 3 beskriver data, og der redegøres for princippet i beregningen af den»observerede«eller»faktiske«gennemsnitlige varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse i de enkelte kommuner. Desuden beskrives udviklingen i integrationssucces for landet som helhed. I kapitel 4 beskrives den statistiske model, når»succesfuld integration«defineres som mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse. Modellen er beregnet ud fra data for hele landet og for alle indvandrere, som er omfattet af integrationsloven. Formålet er at beregne effekterne af forskellige karakteristika ved indvandrerne og kommunerne, således at der herigennem kan tages højde for, at kommunerne har forskellige vilkår, herunder at indvandrerne i de forskellige kommuner har forskellige karakteristika og dermed forskellige forudsætninger for at blive integreret på arbejdsmarkedet. Kapitel 4 indeholder således bl.a. en beskrivelse af de beregnede effekter. 21

22 I kapitel 5 redegøres for, hvordan benchmarkingindikatoren er beregnet ud fra den observerede gennemsnitlige varighed og den forventede gennemsnitlige varighed, givet den statistiske model. I kapitel 5 redegøres der med andre ord for, hvordan den beregnede statistiske model fra kapitel 4 bruges til at korrigere den observerede varighed for hver kommune for at tage hensyn til, at kommunernes vilkår er forskellige. Kapitel 5 beskriver endvidere resultaterne for analysen, hvor succeskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse. Beregningen af benchmarkingindikatoren er forholdsvis kompliceret, ligesom der er en række tekniske detaljer vedr. data. Rapporten er imidlertid søgt skrevet i et forholdsvis let forståeligt sprog, mens tekniske detaljer, der mere præcist dokumenterer beregningerne, så vidt muligt er placeret i noter til teksten. Desuden henvises til bilag 1 i Andersen, Heinesen og Husted (2005b) for en detaljeret beskrivelse af model og metode. For at lette forståelsen er endvidere udarbejdet en ordliste, hvor de vigtigste tekniske udtryk er forklaret. Ordlisten findes i bilag 2. I kapitel 6 beskrives tilsvarende benchmarkingindikatorerne, når kravet om varigheden af beskæftigelse eller uddannelsen er minimum to måneder. Der foretages afslutningsvist en række sammenligninger mellem de to analyser (dvs. mellem resultaterne, hvor succesfuld integration sættes til minimum seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, og resultaterne, hvor succesfuld integration sættes til minimum to måneders beskæftigelse eller uddannelse). Desuden sammenlignes med resultaterne i en tidligere benchmarkingrapport. 22

23 3 Data Datagrundlaget for analyserne stammer fra forskellige kilder. Oplysningerne om indvandrernes beskæftigelse og igangværende uddannelse stammer fra registre i Danmarks Statistik. Det samme gælder de individrelaterede baggrundsvariabler. Selve identifikationen af de indvandrere, der er omfattet af integrationsloven, er baseret på en kombination af data fra Danmarks Statistik og data fra Udlændingestyrelsen, der også har leveret oplysninger vedr. opholdsgrundlag. Herudover stammer oplysningerne om, hvilket spor indvandrerne er på i forbindelse med danskundervisningen, fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Oplysningerne på kommuneniveau er dels trukket fra Statistikbanken (www.statistikbanken.dk), dels etableret via aggregering af individoplysninger fra akf s indvandrerregister. I dette kapitel beskrives bestemmelsen af den afhængige variabel, nemlig varigheden fra personen får opholdstilladelse, til han/hun kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Variabler for de enkelte personers og kommuners karakteristika, som indgår i den statistiske model, beskrives i kapitel Bestemmelse af den grundlæggende forløbsvariabel Som nævnt er analyserne afgrænset til indvandrere, der hører under integrationsloven. De forløb, der indgår i analyserne, er kendetegnet ved, at de begynder den dato, hvor personen får opholdstilladelse i Danmark, og 23

24 afsluttes, når han/hun registreres som værende i beskæftigelse eller i uddannelse, givet at perioden i beskæftigelse eller uddannelse har en vis varighed. Der anvendes to forskellige specifikationer af dette afslutningskriterium (»succesfuld integration«) i analyserne: mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse; og mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse. Det skal bemærkes, at beskæftigelse og uddannelse betragtes under ét i analyserne: Der er ikke tale om to afslutningskriterier, der modelleres separat. Det skal understreges, at succeskriteriet vedrører ordinær beskæftigelse (dvs. at fx jobtræning eller anden aktivering ikke tæller med som beskæftigelse), herunder perioder, hvor indvandrerne er selvstændige erhvervsdrivende, og ordinær uddannelse, dvs. uddannelse i det ordinære uddannelsessystem (dvs. almene, erhvervsfaglige og videregående uddannelser, mens fx deltagelse i undervisning på sprogskoler og højskoler ikke tæller med). Det skal endvidere bemærkes, at en del af den beskæftigelse, der registreres, kan være deltidsbeskæftigelse. Hvilke perioder, indvandrerne har været i beskæftigelse eller under uddannelse, bestemmes ud fra oplysninger i de administrative registre i Danmarks Statistik. Perioder med beskæftigelse bestemmes ud fra bl.a. arbejdsgivernes oplysninger om ansættelsesperioder og oplysninger om indbetaling til ATP. Perioder, hvor indvandrerne er under uddannelse, bestemmes ud fra data for, om de er i gang med en uddannelse (og hvilken uddannelse der er tale om) og tidspunktet for påbegyndelse af uddannelsen. Der benyttes dog også en række andre data i bestemmelsen af, i hvilken»arbejdsmarkedstilstand«personerne er på et givet tidspunkt, fx data vedr. perioder i aktivering og modtagelse af offentlig forsørgelse. I nogle tilfælde kan de forskellige registerdata være modstridende, således at en person fx er registreret som værende i beskæftigelse i en måned, hvor vedkommende også er registreret som deltager i aktivering og/eller som modtager af offentlig forsørgelse. Der kan derfor være en vis usikkerhed med hensyn til den præcise varighed af forskellige beskæftigelses- og uddannelsesforløb. Det skal dog understreges at de anvendte registerdata generelt er særdeles pålidelige sammenlignet med andre typer af data, og at man har mulighed for at udnytte viden om, hvilke registeroplysninger der er mest pålidelige, i de tilfælde, hvor der er modstridende oplysninger. 24

25 Da der fokuseres på kommunernes integrationsindsats (eller integrationssucces), 9 kan man argumentere for, at det ville være bedre, hvis starttidspunktet for de forløb, der analyseres, var datoen for kommunens overtagelse af integrationsansvaret snarere end datoen for opholdstilladelse. Disse to datoer er nemlig ikke nødvendigvis sammenfaldende, idet der kan gå en vis periode, fra man får opholdstilladelse, til man bosætter sig i den kommune, man er blevet anvist. 10 Når starttidspunktet alligevel er sat til datoen for opholdstilladelse, skyldes det, at vi ikke har oplysninger om datoen for kommunernes overtagelse af integrationsansvaret. Det er klart, at de målte varigheder til beskæftigelse i kommunerne dermed er lidt for lange, men da den absolutte længde af disse varigheder ikke er central i analysen (men kun forskellen i længden mellem forskellige kommuner), og da man må antage, at overvurderingen af varighederne er omtrent den samme for alle kommuner, giver det ikke nogen væsentlig skævhed i resultaterne. I denne forbindelse gør der sig noget særligt gældende for den gruppe indvandrere, der ankommer som kvoteflygtninge; de får opholdstilladelse i Danmark, mens de stadig befinder sig i flygtningelejre andre steder i verden, og skal herefter vente på rejsepapirer mv., før de kan rejse ind i Danmark. Derfor kan perioden fra opholdstilladelsen til den faktiske tilflytning til den anviste kommune være særlig lang for denne gruppe. Dette aspekt tages der dog højde for på to måder. For det første bestemmes den»dato for opholdstilladelse«, der anvendes som starttidspunkt i analysen, som den registrerede dato for opholdstilladelse, hvis denne ligger efter indvandringsdatoen, men som indvandringsdatoen, hvis denne ligger efter den registrerede dato for opholdstilladelse. For det andet inddrages i analysen en indikatorvariabel for, om en indvandrer er ankommet som kvoteflygtning. Den konkrete bestemmelse af varigheden indtil beskæftigelse eller uddannelse baseres som nævnt ovenfor på registre i Danmarks Statistik. De anvendte registerdata giver mulighed for at bestemme perioden fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse som det antal måneder, der går fra den registrerede dato for opholdstilladelse, 11 til den måned, hvorfra personen er registreret som værende i beskæftigelse eller under uddannelse. Idet der som nævnt ovenfor kan være fejl i registeroplysningerne 25

26 og ikke mindst fordi der i rapporten fokuseres på mere varige forløb er det dog valgt, at beskæftigelses- eller uddannelsesforløbet skal være af længerevarende karakter. Nærmere bestemt foretages to analyser: en, hvor afslutningskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, og en, hvor det er mindst to måneder. Resultaterne for analysen, hvor kriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, beskrives i kapitel 4 og 5, mens resultaterne for analysen, hvor kriteriet er mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse, beskrives i kapitel 6 og 7. Når analyserne vedr. mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse beskrives først, er det, fordi det vurderes, at mere varige beskæftigelses- og uddannelsesforløb er en væsentligere»succesindikator«for integration; desuden svarer de seks måneder som nævnt til den periode, der udløser resultattilskud til kommunerne. Hvis en person udvandrer eller dør, inden han/hun kommer i beskæftigelse eller uddannelse (i mindst seks henholdsvis to måneder), indgår han/hun alligevel i analyserne, men kun indtil han/hun udvandrer eller dør. 12 En person, der er indvandret efter 1/1 1999, og som udvandrer for herefter at indvandre igen, vil kun indgå i analyserne, til han/hun udvandrer første gang. Ydermere vil en person, der flytter kommune, før han/hun kommer i beskæftigelse eller uddannelse, indgå i analysen med et forløb for hver kommune, han/hun opholder sig i, indtil vedkommende kommer i beskæftigelse eller uddannelse. 13 Der tages i de statistiske analyser højde for den tid, indvandreren eventuelt har opholdt sig i andre kommuner (dette forklares nærmere i kapitel 4). 3.2 Antallet af forløb og deres varighed Populationen, der danner grundlag for analyserne, er afgrænset til personer, 1. der har fået opholdstilladelse efter der har fået opholdstilladelse og er indvandret før der hører under integrationsloven 4. der kommer fra et land uden for Norden og EU15 5. der er mellem 16 og 64 år 6. der er flygtninge eller familiesammenførte. 26

27 Vi har data for disse personer frem til og med Afgrænsningen betyder, at der i analysen, hvor succesfuld integration bestemmes som mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, indgår forløb, og i analysen, hvor succesfuld integration bestemmes som mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse, indgår forløb. Grundet den føromtalte behandling af kommuneflytninger afspejler dette antal ikke direkte antallet af personer, idet nogle flytter til en anden kommune, før de er kommet i beskæftigelse eller uddannelse og derfor indgår i analysen med mere end et forløb: Når succesfuld integration bestemmes som seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, er der forløb (7,0%), der påbegyndes i en ny kommune efter, at personen er flyttet, og når succesfuld integration bestemmes som to måneders beskæftigelse eller uddannelse, gælder dette for forløb (7,4%). 14 Som det fremgår af de tal, der er nævnt ovenfor, gælder, at jo længere tid man skal være i beskæftigelse eller uddannelse for at opfylde succeskriteriet (fra to til seks måneder), jo færre forløb optræder der i analysen. Det skyldes følgende. Når»succesfuld integration«defineres som mindst to måneders beskæftigelse eller uddannelse, har de personer, der får opholdstilladelse i de sidste to måneder af observationsperioden pr. definition ikke mulighed for at komme i beskæftigelse eller i uddannelse, hvorfor de må udelukkes fra analysen. Tilsvarende gælder for analysen, hvor»succesfuld integration«bestemmes som mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, at de personer, der ankommer inden for de sidste seks måneder af observationsperioden, pr. definition ikke har mulighed for at opfylde succeskriteriet. For at sikre, at alle personer, der indgår i analysen, har mulighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse af en varighed svarende til succeskriteriet og for at tage højde for den usikkerhed, der er i registreringerne, udelukkes personer, der fik opholdstilladelse i de sidste fire måneder af observationsperioden, når succeskriteriet er mindst to måneders beskæftigelse (eller uddannelse). Tilsvarende udelukkes personer, der fik opholdstilladelse i de sidste otte måneder af observationsperioden, når succeskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse. Med denne reduktion af populationen udelukkes flere fra analysen, når succeskriteriet er mindst seks måneders beskæftigelse eller uddannelse, end det er tilfældet, når suc- 27

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 6. december 2004 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse af integrationen\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 af Signe Hald Andersen

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 31. maj 2007 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999_2006\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 af Leif Husted Chantal Pohl

Læs mere

Benchmark-analyse af kommunernes integrationsindsats i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven

Benchmark-analyse af kommunernes integrationsindsats i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven Benchmark-analyse af kommunernes integrationsindsats i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven af Leif Husted Eskil Heinesen AKF Forlaget Marts 2004 1 2 Forord Denne rapport beskriver resultaterne

Læs mere

Leif Husted og Eskil Heinesen. Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007

Leif Husted og Eskil Heinesen. Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007 Leif Husted og Eskil Heinesen Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007 Rapporten kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk eller fås ved henvendelse

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse Leif Husted og Eskil Heinesen Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007 En detaljeret dokumentation AKF s publikationer kan downloades fra hjemmesiden

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 5. FEBRUAR 2013 Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 AF VIBEKE BORCHSENIUS OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Konklusion Indvandrere i Danmark er ramt af dobbelt fattigdom både i den erhvervsaktive alder

Læs mere

Effektmåling af kommunernes integrationsindsats i perioden 1999 til 2007

Effektmåling af kommunernes integrationsindsats i perioden 1999 til 2007 Effektmåling af kommunernes integrationsindsats i perioden 1999 til 2007 Marts 2009 Resumé Denne effektmåling viser, hvilke kommuner der har ydet en effektiv integrationsindsats med hensyn til at få flygtninge

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2004

Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2004 Nr. 1, marts 2007 Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2004 Resumé Den nyeste effektmåling viser, at 33,6 pct. af integrationsforløbene i perioden 1999-2004

Læs mere

Progressionen i undervisningen på sprogcentrene 2000-2003

Progressionen i undervisningen på sprogcentrene 2000-2003 12. september 2005 L:\TEKST\FORLAG\JC\Progressionen i undervisningen\rapport.doc Progressionen i undervisningen på sprogcentrene 2000-2003 af Jens Clausen Leif Husted akf forlaget september 2005 1 2 Forord

Læs mere

Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces

Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces Kommunernes integrationsindsats og integrationssucces af Eskil Heinesen, AKF Søren C. Winter, SFI Ina Risom Bøge, SFI Leif Husted, AKF AKF Forlaget Maj 2004 Forord Denne rapport indgår i et større projekt

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Aspekter af integrationsindsatsen i 6 kommuner - en kvalitativ opfølgning på en kvantitativ benchmarkanalyse

Aspekter af integrationsindsatsen i 6 kommuner - en kvalitativ opfølgning på en kvantitativ benchmarkanalyse Aspekter af integrationsindsatsen i 6 kommuner - en kvalitativ opfølgning på en kvantitativ benchmarkanalyse Anders Rosdahl Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 3:2004 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet

Læs mere

06:15. Jens Clausen Eskil Heinesen M. Azhar Hussain DE NYE KOMMUNERS RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

06:15. Jens Clausen Eskil Heinesen M. Azhar Hussain DE NYE KOMMUNERS RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 06:15 Jens Clausen Eskil Heinesen M. Azhar Hussain DE NYE KOMMUNERS RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 06:15 DE NYE KOMMUNERS RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Jens Clausen Eskil Heinesen M.

Læs mere

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Kontanthjælpsforløbs varighed og afslutning: Forskelle mellem kommuner

Kontanthjælpsforløbs varighed og afslutning: Forskelle mellem kommuner Kontanthjælpsforløbs varighed og afslutning: Forskelle mellem kommuner af Jacob Nielsen Arendt Eskil Heinesen Leif Husted Bjørg Colding Signe Hald Andersen AKF Forlaget Juli 2004 Forord Der har igennem

Læs mere

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Maj 2016 Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Den operationelle servicebranche beskæftiger mere end dobbelt så mange medarbejdere med flygtningebaggrund,

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. Maj 2008

Beretning til Statsrevisorerne om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. Maj 2008 Beretning til Statsrevisorerne om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge Maj 2008 BERETNING OM EFFEKTEN AF INTEGRATIONSINDSATSEN OVER FOR NYANKOMNE UDLÆNDINGE i Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen. Oktober 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen. Oktober 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen Oktober 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2014 om integrationsindsatsen Undervisningsministerens

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Effektivisering af den kommunale integrationsindsats

Effektivisering af den kommunale integrationsindsats Effektivisering af den kommunale integrationsindsats Der er store kommunale forskelle på, hvor hurtigt udlændinge bliver integreret på arbejdsmarkedet, også selv om der tages højde for forskelle i rammevilkår.

Læs mere

Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet

Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet Jacob Nielsen Arendt, Søren Teglgaard Jakobsen, Astrid Kiil og Hans Skov Kloppenborg Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet Benchmarking af kommunernes integrationsindsats

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København - 10. november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Oplæggets pointer Flygtningene

Læs mere

Udkast til. bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Udkast til. bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge Udkast til bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge I medfør af 9, 10, stk. 7, og 12, stk. 7, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7.

Læs mere

Analyse af integrationsflygtninge i Middelfart Kommune.

Analyse af integrationsflygtninge i Middelfart Kommune. Analyse af integrationsflygtninge i Middelfart Kommune. Indledning Denne analyse giver et billede af sammensætningen af voksne integrationsflygtninge i Middelfart Kommune. Analysen skal være med til at

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Integrationsprogramg p g Integrationskontrakt Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Mål: sikre

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

N O TAT. Forslag til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet. Integrationsloven

N O TAT. Forslag til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet. Integrationsloven N O TAT til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet Integrationsloven Krav om 37 timers tilbud for ægtefælleforsørgede INL 17 og 24 c, stk. 5 Hvis ægtefælleforsørgede modtager beskæftigelsesrettede

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration

Strategi for modtagelse og integration Strategi for modtagelse og integration - Opfølgningsnotat september 2016 Dette notat er et oplæg til form og indhold i den planlagde kvartalsvise opfølgning på implementeringen af Strategi for modtagelsen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet

Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet Direktør Kasper Højvang Kyed Styrelsen for International Rekruttering og Integration KL s JobCAMP 6. november 2015 Introduktion Hvad er udfordringen? Hvor er

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)

Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Leif Husted Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1) Anvendt KommunalForskning Danish Institute of Governmental Research Nyropsgade

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION SEPTEMBER 2002 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Integrationskontrakt

Integrationskontrakt Integrationskontrakt Vedrørende Cpr.nr. Grundoplysninger ved modtagelsen Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret: Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb: I. Opholdsoplysninger

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Temakonference, Danske erhvervsskoler og -gymnasier, tirsdag 20. sept Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

Modtagelse af flygtninge i Danmark Temakonference, Danske erhvervsskoler og -gymnasier, tirsdag 20. sept Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Modtagelse af flygtninge i Danmark Temakonference, Danske erhvervsskoler og -gymnasier, tirsdag 20. sept. 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Oplæggets pointer

Læs mere

Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16

Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16 Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF 189 15/16 Med ikrafttrædelse 1.7.2016 Ændring i reglerne vedr. helbredsmæssig vurdering Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Effekten af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats

Effekten af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats 26. januar 2006 L:\TEKST\FORLAG\HH\Introduktionsprogrammet\Effekten af introdukltionsprogrammets arbejdsm.doc/jp Effekten af introduktionsprogrammets arbejdsmarkedsrettede indsats af Jens Clausen Hans

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

KOMMUNERNES RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

KOMMUNERNES RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN KOMMUNERNES RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BRIAN KROGH GRAVERSEN, SFI NETVÆRKSDAG FOR STABSMEDARBEJDERE I BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK, 9. OKTOBER 2013 DISPOSITION 1. Formålet med de nye analyser

Læs mere