Reduceret jordbearbejdning

Transkript

1 I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af kartoffeltop med rodunderskæring, gasbrænding og båndsprøjtning. Reduceret jordbearbejdning Reduceret jordbearbejdning er i de senere år blevet et mere udbredt dyrkningskoncept på ejendomme med traditionelle landbrugsafgrøder. Men endnu ikke på kartoffelejendomme. Det har alle dage heddet sig, at kartofler kræver dyb intensiv jordbearbejdning inden lægning Her et eksempel fra 1772 i håndbogen kartoflens avl og brug 4 gange pløjes jorden. Efterfølgende bør den harves! Der er dog ikke gennemført mange forsøg, som dokumentere denne praksis For 5-6 år siden blev der gennemført tre forsøg, som skulle belyse dette men uden nogen klar konklusion. I samme periode blev der ved Jyndevad Forsøgsstation gennemført forsøg med stenstrenglægning. Her opnåede man på sandjord et lidt lavere udbytte i Sava efter stenstrenglæning og godt 10-15% lavere udbytte i Dianella efter steenstrenglægning. Men stenstrenglægning er også en meget hård behandling, hvor jordstrukturen ødelægges totalt I Norge ved Kise Forsøgsgård har man i mere end 10 år gennemført flerårige forsøg med reduceret jordbearbejdning hvori også kartofler indgik i forsøgene. Formålet med at inddrage kartofler har her været: 1. nedbringe risikoen for jorderotion hvilket præmieres direkte i arealstøtten i Norge 2. reduktion af dyrkningsomkostningerne 3. hvis reduceret jordbearbedning skal vinde udbredelse på ejendomme med kartofler bør kartoflerne også inddrages i konceptet - Rent teknisk har man løst problemstillingen ved bag på kartoffellæggeren at monterer hyppeplove som arbejder direkte i stubben. - Foran på læggeskæret laves en forstærkning, med en lille sko som laver en rille i det faste underlag, så kartoflerne ikke triller væk fra rækken. De norske forsøg er gennemført i spisekartofler på lerjord i perioden Ved direkte lægning i stub har nordmændene opnået: 1. Senere fremspring, vækst og afmodning 2. næsten samme udbytte dog med nogen variation 3. Lidt lavere udbytte i år med kort vækstsæson 4. Lidt højere udbytte i år med lang vækstsæson Det skyldes formentlig at jordtemperaturen vil være lavere og jordfugtigheden større ved lægning 5. Ingen kvalitetsforskelle af betydning Direkte lægning kræver kemisk bekæmpelse af rodukrudt i efteråret. Desuden kræver konceptet påpasselighed med hensyn til færdsel for ikke at ødelægge jordstrukturen. - De norske forsøg gav inspiration til at udvikle og afprøve lignende koncept i Danmark. Her har vi i første omgang fokuseret på melkartofler og let sandjord med den baggrund at: 1. p.g.a. kvotesystemet kan indtjeningen kun øges ved at hæve udbyttet eller reducere dyrkningsomkostningerne 1

2 2. sandflugt er et stort problem i områder med let jord Rent teknisk har vi løst opgaven ved at udvikle en ramme med harvetænder som monteres foran kartoffellæggeren. Harvetænderne løsner kun ganske få cm jord nok til at hyppetallerkenerne bag på læggeren kan skrabe jord samme til en kam. Kartoflerne bliver således lagt på et fast underlag og kun den jord som indgår i opbygning af kartoffelkammen, bliver der rørt ved. Kartoffelknoldene lægges således på fast underlag. Hvis men udjævner en kartoffelkam vil man opdage at kun ca. 10 cm jord indgår i opbygningen af kartoffelkamme. Harvetænderne placeres forskudt, så de ikke slæber halm sammen. Sådan ser resultatet ud. Stubben indgår næsten intakt i kamme uden at rødder og stængler er slået fra hinanden og giver herved god beskyttelse mod sandflugt i den kritiske periode fra lægning til ca. 14 dage efter fremspiring. --- Konceptet med direkte lægning i stub er i 2002 blevet afprøve i forsøg og sammenlignet med traditionel pløjning og stubharvning. - Sådan ser resultatet ud. Samtidig fik vi den ide om ikke man på linie med reduceret jordbearbejdning i andre afgrøder kan anvende en rotorharve ved lægning af kartofler. Kartoffellæggeren er som skabt til eftermontering på en rotorharven. Rotorharven bearbejder kun ganske få cm jord, men har samtidig den effekt, at planteresterne slås fra hinanden og blandes grundigt ind i kartoffelkammen. Ulempen er: 1. at der skal mere trækkraft til 2. at jo længere udstyret bliver efter traktoren des mere følsomt bliver det også overfor små ujævnheder i terrænet 3. plantematerialet finpulveriseres og har måske ikke helt samme effekten overfor sandflugt Behandlingerne er i forsøget også sammenlignet med dyb stubharvning uden forudgående pløjning Forsøgsplanen ser sådan ud. led 1 pløjet 5. april og harvet 17. april led 2 byd stibharvning 17 april led 3 lagt direkte i stub 18. april led 4 lagt efter rotorharve 18. april Alle kartoffler er lagt 18. april. Den dag kartoflerne skulle lægges opdagede vi desværre at der var en del kvik i arealet. Kviken blev sprøjtet væk ved kartoflernes fremspiring. Det var dog helt tydeligt, at kvikken fik den bedste start, der hvor jorden blev rørt mindst muligt. Det er således en forudsætning af man har styr på rodukrudtet. I forsøgene blev der bedømt fremspingshastighed, rodfiltsvamp, kamhøjde, afmodningsgrad, udbytte og kvalitet. Forsøgsresultaterne fremgår af Oversigten s. 272 Fremspiringshastigheden er bedømt ved at angive fremspiringsprocenten ved ca 50%. Heraf ses den hurtigste fremspiring efter traditionel pløjning formentlig som følge af en hurtigere opvarmning af jorden i foråret. 2

3 Samtidig viste forsøgene en klart senere afmodning ved direkte lægning i stub. Resultaterne stemmer fint overens med de norske erfaringer. - Der var stort set ingen forskelle i knoldudbytte. Derimod er der en sikker besparelse på udgifter til pløjning og harvning på kr. pr. ha. - Der hvor man teoretisk kunne frygte problemer for kvaliteten er med hensyn til 1. skurv løs og iltrig jorden fremmer skurv 2. rust rust overføres af nematoderne der trives bedre i urørt fugtig jord 3. rodfiltsvamp større indhold af organisk materiale i jorden øger risikoen for angreb af rodfiltsvamp. Der er ikke noget i resultaterne der tyder på at nævneværdige problemer i den retning, hvilket er helt på linie med de norske erfaringer. For rodfiltsvamp skyldes det måske, at stubresterne ikke er under omsætning når de indarbejdes ved lægning. De norske og danske forsøg viser at det rent teknisk uden større problemer kan lade sig gøre at lave reduceret jordbearbejdning i kartofler og at den teknik som kræves er ganske simpel og kan eftermonteres uden større omkostninger at metoden ikke giver nogle kvalitetsforringelse at metoden medfører en lidt forsinket vækst Metoden er absolut ikke egnet til produktion af nye tidlige spisekartofler, læggekartofler eller økologisk kartoffelproduktion. 3

4 Og så Kartoffelskimmel Kartoffelskimmels biologi har været velkendt siden 60 erne, hvor der blev gennemført undersøgelser af hvordan kartoffelskimmel vokser fra inficerede kartoffelknolde med spirer og stængler op og sporulerer med de første primærangreb i løbet af juni. Skimmel sporulerer om natten. Herefter spredes sporangierne med vinden eller regnplask, inficerer nye blade, vokser i bladet ind til der kommer synlige infektionser og ny sporulering. Ved epidemisk angreb gentages dette forløb ind til kartoffeltoppen er helt nedvisnet. Vores kendskab til de klimatiske betingelser for sporulering, sporespredning, spiring, infektion og vækst er primært baseret på snart 40 år gamle undersøgelser. Heraf regnes de klimatiske krav for sporulering for den begrænsende kartoffelskimmels udvikling. En meget stor del af de beslutningsstøtte systemer hvori varsling for skimmelvejr indgå, er baseret på dette grundlag, f.eks. med udsendelse af daglige risikotal for kartoffelskimmel via PlanteInfo. I sæsonen 2000 hvor varsling for skimmelvejr blev udsendt som risikotal, viste der sig at være alvorlige problemerne med tallene på flere lokaliteter. På daværende tidspunkt blev manglende kalibrering af fugtighedsmålere udpeget som den primære årsag. Men der viste sig også andre problemer med talene. Under alle omstændigheder var det tvingende nødvendigt, at risikotallene blev verificeret i forsøg inden de igen blev taget i anvendelse. Vi fik derfor den ide, løbende gennem hele sæsonen dagligt at vende et kartoffelblad med skimmelangreb for at se efter sporulering. Sporene ses som hvid belægning på bagsiden af en skimmelplet. Den øvelse er der ingen andre i verden der har prøvet. Med penge fra Kartoffelafgiftsfonden blev forsøgene udført ved Flakkebjerg. For at kunne gøre dette gennem to måneder, blev der først vendt blade i Bintje, derefter Oleva, Danva og Kuras. Resultatet fremgår af figuren. Resultater er overraskende og helt uventet. Uanset hvilken dag vi vælger i løbet af sæsonen, er det muligt af finde skimmelsporer på bladene, når først der er konstateret angreb i marken. Sporenes levedygtighed er beklageligvis ikke undersøgt men meget tyder på, at de er levedygtige Det primære formålet med øvelsen var at verificere risikotallen ud fra sporetællinger. Her ses risikotal over 7 for samme periode Umiddelbart ser der ikke ud til at vær sammenhæng mellem risikotal og sporetællingerne. Der er også fanget skimmelsporer i sugefælder. Resultaterne er ikke færdiganalyseret, men vil blive præsenteret på Planteværnskonferancen. Vi må tilsyneladende erkende, at der er store huller i vores viden kartoffelskimmels biologi og at der med hensyn til behandlingsstrategi skal skelnes skarpt mellem om marken er fri for skimmelangreb eller om man er kommet bagefter. Hermed ikke sagt er der ikke er noget der hedder skimmelvejr. De af os der går hyppigt i kartoflerne, har god fornemmelse af hvornår der er skimmelvejr. Vores problem er blot hvordan vi måler dette. Skimmelstyring på PlanteInfo 4

5 Efter at risikotallene blev droppet i 2001, blev der til PlanteInfo i stedet lavet en varsling, der alene går på kriteriet mindst 10 sammenhængende timer med Rh>87. Dette kriterium blev anvendt som udtryk for om det er skimmelvejr. På PlanteInfo blev ved samme lejlighed introduceret et nyt beslutningsstøtteværktøj. Den version som i 2002 har været under test og udvikling består af en lineal for hver mark hvor Grøn betyder af marken er beskytte af fungicid umiddelbart efter behandling (beskyttelsesperioden) Gul betyder at planterne er ubeskyttet men ikke skimmelvejr Rød udløses af varslingen for skimmelvejr ovenover og betyder at der straks bør sprøjtes Dagene efter den lodrette streg er en prognose som skal advare en i god tid -- Det er brugeren selv der i systemet definerer antallet af beskyttelsesdage ud fra hvilket middel og dosering der anvendes samt kartoffelsortens modtagelighed. Det er også brugeren selv der vælger, hvilken dosering og middel man ønsker at anvende. Skimmelstyring har være været afprøvet i forsøg i 2002 efter følgende forsøgsplan Led 1 og 2 med hel dosis efter rutine eller skimmelstyring Led 3 og 4 med halv dosis efter rutine eller skimmelstyring Der er gennemført 6 forsøg på 5 lokaliteter. De fire strategier har resulteret i følgende behandlingsantal pr. forsøgsled. Der er sparet 1-2 behandling ved hel dosis skimmelstyring Der er sparet 3-4 behandlinger ved halv dosis skimmelstyring I gennemsnit har dette resulteret i en reduktion af behandlingshyppigheden på godt 1 for hel dosis skimmelstyring og knapt 2 for halv dosis skimmelstyring. Forsøgene er udført i sorterne Producent, Oleva, Dianella og Kuras Effektmæssigt har skimmelstyring givet mere skimmel end rutine i 2 forsøg med hel dosis og i 4 ud af 6 forsøg med halv dosis strategierne. - Det kan der være flere årsager: 1. at prognosen for skimmelvejr er meget usikker 2. at vi ikke er i stand til at måle luftfugtighed med tilstrækkelig stor sikkerhed 3. at modellen for skimmelvejr bygger på den antagelse at sporulering er den bestemmende faktor og at denne antagelse måske ikke er korrekt, når først der er fundet skimmel i marken 4. der var en teknisk fejl i systemet der medførte, at når det havde været skimmelvejr blev skiftende linealen i nogle tilfælde ikke farve før døgnet efter en skimmelnat. Fejlen blev først rettet 6. august. Skimmelstyring og varslingsmodeller vil også i 2003 være under test og udviklingen. Det er en god ide at bruge PlanteInfo til beslutningsstøtte, hvor man også finder sortsdatabase for sorternes skimmelmodtagelighed, registreringsnet for første fund af skimmel samt oplysninger om vejrdata og prognose. Man skal blot være opmærksom på, at vi fortsat kan blive bedre til at varsle skimmelvejr og at det er beslutningsstøtte, hvor egne forhold og erfaringer skal inddrages i beslutningen. 5

6 Værsgo Kund Bastholm fra Landskontoret for Bygninger og Maskiner nedvisning af kartoffeltop. 6

7 Andre forsøg 1. sortsforsøg med afprøvning af to nye melsorter, Artana og Canasta 2. sortsforsøg i nye tidlige kartofler 3. N-forsøg i sorten Kardal 4. Positionsbestemt tildeling af Kalium 5. Gødskning med Bittersalt microtop og mangan - med pant merudbytte 6. Forsøg med nedvisning af melkartofler nedvisning øger lagerfastheden men koster ca kr i tabt udbytte 7. Ukrudtsbekæmpelse under plast hvor Fenix har vist god effektiv 8. Mekanisk og kemisk udkrudtsbek. Resultaterne fremgår af oversigtens afsnit I God fornøjelse 7