Kvalitet. Aabenraa Statsskole

Transkript

1 Kvalitet på Aabenraa Statsskole

2 Kvalitet på Aabenraa Statsskole På Aabenraa Statsskole udvikler og tilpasser medarbejdere og ledelse løbende STX og HFuddannelserne til gavn for elever og kursister. Arbejdet baserer sig på skolens overordnede værdier og mål og regelgrundlaget i bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om kvalitetsudvikling. Formålet er at skabe tydelige rammer for den løbende planlægning, opstilling af mål, gennemførelse, evaluering og justering af alle aktiviteter omkring uddannelserne. Der arbejdes med følgende cyklus: Evaluering/ analyse Justering/ udvikling Gennemførelse Målsætning Kvalitet i uddannelserne har tre dimensioner: Den oplevede kvalitet hos elever og kursister, den faglige kvalitet og den organisatoriske kvalitet. God kvalitet forudsætter, at alle tre dimensioner af kvalitet er i orden. Undervisningen skal både være fagligt i orden og tilrettelagt hensigtsmæssigt. Og elev og kursist skal opleve, at uddannelsen og undervisningen har været god. Organisering af kvalitetsarbejde Rektors ansvar for uddannelserne i henhold til Gymnasie- og HF-loven varetages af den samlede skoleledelse, der ud over rektor består af vicerektor og pædagogiske ledere. De pædagogiske ledere har i det daglige fået delegeret ansvar for særlige studieområder på hhv. STX og HF. De samarbejder tæt med klasse, der har fået delegeret ansvar for den fælles planlægning, trivsel og fastholdelse i den enkelte klasse. En detaljeret opgavefordeling fremgår af skolens organisering. Da kvalitetsarbejdet er baseret på skolens værdier, er det afgørende ved den løbende selvevaluering, at dens resultater bidrager til højne den faglige kvalitet i udviklingen af elev og kursists evner og muligheder. 2

3 Skolebaseret selvevaluering I kvalitetsarbejdet indgår årlige selvevalueringer af nøgleområder, som ledelsen i forlængelse af skolens indsatsområder og ad hoc udpeger. Resultaterne drøftes med Elevråd, Samarbejdsudvalg og Bestyrelse afhængigt af relevans. I forlængelse heraf udarbejder ledelsen handleplaner og nye indsatsområder med henblik for udvikling og forbedring af HF- og STX-uddannelsen. Der gennemføres herudover Undervisningsmiljøvurdering (UMV) og Arbejdspladsmiljøvurdering (APV). UMV og APV er vurderinger af skolen, hvor man inddrager hhv. elever og kursisters samt medarbejderes oplevelse af undervisnings- og arbejdsmiljø. Det laves med henblik på at sikre et godt miljø og grundlag for bedst mulig trivsel og læring. De gennemføres mindst hvert 3. år og følges også op med handleplaner. For UMV s vedkommende sker det i et samarbejde mellem rektor og Elevråd, mens det for APV s vedkommende sker i et samarbejde mellem rektor og Sikkerhedsorganisationen. Endeligt sker der gennem de løbende møder mellem ledelse og klasse og ledelse og faggrupper, møder i de enkelte lærerteam og pædagogiske temamøder en løbende drøftelse og udvikling af det pædagogiske arbejde, herunder en udvikling og tilpasning af klassernes studieplan under hensyn til progression og kompetenceudvikling. Undervisnings- og arbejdsformer, medarbejderes kompetenceudvikling og resultatvurdering På Aabenraa Statsskole arbejdes ud fra studie- kompetence- og progressionsplaner, der sikrer, at der på en række kerneområder sker en hensigtsmæssig overgang fra grundskolen til gymnasiet og en progression gennem gymnasieforløbet, således at den enkeltes udvikling fra elev eller kursist til studerende understøttes. En god overgang fra grundskolen sikres gennem brobygningsaktiviteter med grundskolen, dialog med Ungdommenens Uddannelsesvejledning, herunder ansøgeres uddannelsesplaner, overdragelsessamtaler vedrørende ansøgere med særlige behov og ved særlige indsatser, fx ved lærerteamarbejdet på 1. årgang, herunder at der efter behov afholdes individuelle introduktionssamtaler med elever og kursister, at ledelsen møder 1. årgangsklasser og ved, at der gennemføres særlige arrangementer for 1. årgang med både socialt og fagligt sigte. Gennem den løbende evaluering af undervisningen, der beskrives i skolens Evalueringsplan sikres det, at og elever eller kursister drøfter og aftaler, hvilke undervisnings- og arbejdsformer der mest hensigtsmæssigt medvirker til det enkelte fags målopfyldelse. Rammerne for ajourføringen af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer er fastsat gennem skolens Personalepolitik, som er tiltrådt af Samarbejdsudvalget og vedtaget af Bestyrelsen. Behovene for efteruddannelse mv. afdækkes gennem Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og Faggruppesamtaler (GRUS), som regelmæssigt afholdes med ledelsen. 3

4 Elever og kursisters vurdering af uddannelsesforløbet undersøges via evalueringer af nøgleområder og særlige forløb, fx afviklingen af Introduktionsforløbet på HF, Studieretningsforløbet og AT-eksamensforløbet på STX. Endvidere holder ledelsen evalueringssamtaler med alle afgangsklasser ved afslutningen af uddannelsen. Ledelsen behandler indberetninger fra censorer og sikrer, at eventuelle kritisable forhold forelægges berørte eller faggrupper. Ledelsen sikrer, at uhensigtsmæssigheder rettes. Ledelsen vurderer løbende overgangen til og fordelingen af skolens elever og kursister på videregående uddannelser gennem brobygnings aktiviteter med videregående uddannelser, dialog med Studievalg og i øvrigt i det omfang, det er muligt at fremskaffe relevant statistisk materiale. Ledelsen gennemgår i juni/august eksamensresultaterne for alle hold og drøfter særlig bemærkelsesværdige resultater (gode eller dårlige) med relevante eller faggrupper med henblik på den løbende kvalitetsudvikling. Evalueringsplan Formålet med evaluering af undervisningen og den enkelte elev og kursist er at sikre det bedst mulige udbytte. Evaluering ses som et centralt dialogværktøj for elever, kursister og. Den skal danne grundlag for justering af undervisnings- og arbejdsformer og skal støtte elevernes udvikling. Evaluering af undervisningen gennemføres ud fra nogle modeller, som der kan vælges blandt. Man kan tilføje punkter. Modellerne står til rådighed elektronisk. Formålet med formativ evaluering er at sikre, at den enkelte elev og kursist får klar viden om egne styrker og svagheder, så der skabes grundlag for vejledning af elev og kursist med hensyn til faglig udvikling og udvikling af arbejdsmetoder og opgaveskrivning. Læreren giver ikke karakterer, men erfaringsbaserede handlingsanvisninger. Formålet med summativ evaluering er, at elev og kursist får ns vurdering af det faglige standpunkt/graden af målopfyldelse på et givet tidspunkt. Til dette formål anvendes normalt den gældende karakterskala ved STX og udtalelser i studiebøger ved HF. Karakteren på STX kan være en standpunktskarakter eller en bedømmelse af en opgave eller prøve. kan ledsages af en kommentar i Lectio eller lign, der nærmere begrunder karakteren og anviser veje til forbedringer. Der holdes ikke evalueringssamtaler i undervisningstiden i forbindelse med summativ evaluering. 4

5 Evalueringsplan ved Aabenraa Statsskole Årgang 1g Skolestart Før Screeninger: AP, læsning-stavning, Læringsstil AP-lærer, læsevejleder Introsamtaler, udvalgte Vejledere Klassesamtaler Rektor Skriftlig aftale om mål og midler lærer/elev / grupper i engelsk, fysik, matematik, samfundsfag Efter Klasselærer og klasseteam November: (Summativ) pæd.leder (karaktermøde) Grundforløbe ts afslutning Prøve i AP og NV (Summativ evaluering) Pæd.leder Semesterstart Jan-marts April-juni Afslutningen af 1g Skriftlig evaluering af grundforløbet blandt og elever. Pæd. leder fag (mindst 1 pr. år er lærer/elev/grupper Klassen Øvrige fag efter behov Klasselærer og klasseteam Marts (Summativ) pæd.leder (karaktermøde) Alle klassens + årsprøver/ eksamen + Karaktermøde 5

6 2g Semesterstart Før Skriftlig aftale om Da/histopgave mål og midler Karakterbedø mmelse og responsskema (summativ/for mativ) fag lærer/elev/gru pper Studieretnings fag og historie Efter Før jul Semesterstart Jan-marts April-juni Afslutningen af 2.g Klasselærer og klasseteam November/december: pæd.leder (karaktermøde) Skriftlig evaluering af al ATundervisning Pæd.leder Skriftlig evaluering af studieretning Klasseteam lærer/elev/gr upper efter behov fag (mindst 1 pr. år er Klasselærer og klasseteam SRO- opgave Karakterbedømmelse og responsskema (summativ/formativ) Marts pæd.leder (karaktermøde) Alle klassens + årsprøver/ eksamen + Karaktermøde 6

7 3g Semesterstart Før Skriftlig aftale om mål og midler lærer/elev/gru pper i A- niv Efter Før jul Semesterstart Jan-marts April-juni Afslutningen af 3.g Klasselærer og klasseteam November/december: pæd.leder (karaktermøde) lærer/elev/gr upper AT-synopsis vejledere fag (mindst 1 pr. år er Klasselærer og klasseteam SRP-opgave Karakterbedømmelse vejledere e) den samlede AT-undervisning Pæd.leder Klassesamtale om det samlede uddannelsesf orløb Rektor/Pæd.Leder Eksamen Rektor Marts f) (Summativ) pæd.leder (karaktermøde) 7

8 1 hf Skoleårets start Før Screeninger: Læsningstavning, Studiemetodik Læsevejleder Klassesamtaler Rektor Skriftlig aftale om mål og midler Startsamtaler Hvem Vejleder Efter Før jul Semesterstart Jan-marts April-juni Afslutningen af 1hf Evaluering i studiebøger fag/kursister Klasselærer, klasseteam, vejleder og pædagogisk leder. fag (mindst 1 pr. år er Evaluering i studiebøger fag/kursister Klasselærer, klasseteam, vejleder og pædagogisk leder. (Pædagogisk leder indkalder) KS projekt 1 Nf evalueringsopgave KS-hi historieopgav e (formativ ) Faglærer Prøver i afsluttende fag + Klassemøde 8

9 2 hf Semesterstart Før Skriftlig aftale om mål og midler Efter Før jul Semesterstart Jan-marts April-juni Afslutningen af 2hf. Evaluering i studiebøger fag/kursister Klasselærer, klasseteam, vejleder og pædagogisk leder. KS projekt 2 fag (mindst 1 pr. år er Evaluering i studiebøger fag/kursister Klasselærer, klasseteam, vejleder og pædagogisk leder. SSO Karakterbedømmelse vejledere e) KS projekt 3 og 4 KSeksamensproj ekt (formativ/ summativ) Prøver i alle fag 9