VISO-rådgivning: Strategi for forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet i Aabenraa Kommune

Transkript

1 VISO-rådgivning: Strategi for forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet i Aabenraa Kommune Projektbeskrivelse CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND OG FORMÅL KOMMUNALE FOREBYGGELSESPLANER UDVIKLINGEN I UNGDOMSKRIMINALITET I AABENRAA KOMMUNE PROJEKTETS FORMÅL PROJEKTDESIGN FASE 1: GENNEMFØRELSE AF KORTLÆGNING OG ANALYSER FASE 2: UDARBEJDELSE AF FOREBYGGELSESPLAN TIDSPLAN ORGANISERING OG ROLLEFORDELING AABENRAA KOMMUNES BEMANDING CFK'S BEMANDING ROLLEFORDELING MELLEM AABENRAA KOMMUNE, CFK OG VISO...9 CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

4 1 BAGGRUND OG FORMÅL Med lovgivningsinitiativet "Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge" (lov nr ), som trådte i kraft 1. juli 2010 er kommunerne blevet pålagt at udarbejde en plan for forebyggende bekæmpelse af kriminalitet blandt børn og unge. Denne projektbeskrivelse vedrører et rådgivningsforløb på denne baggrund aftalt mellem Aabenraa Kommune og den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) i Socialstyrelsen. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (CFK) indtræder som leverandør i forbindelse med den samlede rådgivningsydelse på vegne af VISO. I resten af dette afsnit præciseres projektets baggrund og formål. 1.1 Kommunale forebyggelsesplaner Lovgivningsinitiativet indebærer, at der gøres følgende tilføjelse til 19 i Lov om social service, som rummer de generelle bestemmelser på børne- og ungeområdet: Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Der findes ikke en uddybet beskrivelse af forventningerne fra lovgiverside til det nærmere indhold af forebyggelsesplanerne. Initiativet kan dog føres tilbage til Ungdomskommissionens betænkning fra Betænkningen peger på, at udarbejdelsen af de konkrete forebyggelsesplaner bør tage afsæt i følgende aktiviteter: En kortlægning af målgruppen af børn og unge, der enten har udviklet eller er i risiko for at udvikle et kriminalitetsmønster. En kortlægning af de eksisterende tilbud i relation til denne målgruppe, herunder ikke mindst tilbud på skole-, klub- og fritidsområdet. Opstilling af konkrete mål for den kriminalpræventive indsats i forhold til børn og unge på baggrund af denne kortlægning. Om kravene til det nærmere indhold af forebyggelsesplanerne hedder det bl.a., at: "Kommunalbestyrelsen skal sikre sig, at tilrettelæggelsen af den forebyggende indsats mod ungdomskriminalitet sker på et systematiseret og oplyst grundlag. Indsatsen skal være forankret i viden om, hvilke indsatser der har størst effekt. Dernæst skal kommunalbestyrelsen fastsætte mål for den konkrete indsats og for den generelle udvikling blandt kommunens børn og unge med negativ adfærd, ligesom kommunalbestyrelsen bør forpligtes til at følge op på målene. Målene skal være klare og målbare, fx i forhold til fald i bekymrende skolefravær, fald i ungdomskriminalitet mv. Helhedsplanen bør ligeledes indeholde overvejelser omkring, hvilke værdier kommunalbestyrelsen lægger til grund for indsatsen og dermed også, hvilke værdier de enkelte tilbud til målgruppen bør bidrage til at fremme." (s. 38). Det er hensigten, at VISO-rådgivningen skal understøtte, at disse forventninger til planarbejdet indfris i størst mulig grad, men med hensyntagen til den specifikke karakter af kommunens udfordringer og udviklingsbehov på området Plan for kriminalitetsforebyggelse i Aabenraa Kommune Afsættet for arbejdet med kriminalitetsforebyggelsesplanen er Aabenraa Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik, herunder det børnesyn og de styrende principper og værdier, som lægges til grund i politikken. Planen skal således godkendes af kommunens Børne- og Familieudvalg på baggrund af en orientering om de resultater og den viden, som er opnået i forbindelse med projektet. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Side 1

5 Den detaljerede disposition for plandokumentet fastlægges af Aabenraa Kommune. Dokumentet skal dog under alle omstændigheder rumme eller suppleres af en konkret implementeringsplan, og rådgivningsforløbet skal således også bidrage til at kvalificere omsætning og implementering af projektets konklusioner og anbefalinger. 1.2 Udviklingen i ungdomskriminalitet i Aabenraa Kommune På landsplan har der været et generelt fald i ungdomskriminaliteten. I Aabenraa Kommune har der været et tilsvarende fald, men ikke i det omfang, at kriminaliteten er reduceret til et niveau på linje med sammenligningskommunerne i Syd- og Sønderjylland.En strategisk kriminalitetsanalyse fra Syd- og Sønderjyllands Politikreds peger på, at omfanget af børne- og ungdomskriminaliteten i Aabenraa Kommune ligger betydelig over de øvrige kommuner i Syd- og Sønderjyllands Politikreds. I analysen sammenlignes Aabenraa Kommune med Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde og Vejen kommuner. Set i forhold til indbyggertallet i kommunen i aldersgruppen 15 og op til det 18. år har Aabenraa Kommune det højeste kriminalitetsniveau blandt de otte kommuner i perioden Især fremhæver kommunen en stigning i antallet af domsanbringelser fra én domsanbringelse i 2010 til otte domsanbringelser i Hovedparten af de domsanbragte er drenge med anden etnisk baggrund end dansk. Kommunen peger desuden på, at man løbende står med en udfordring i form af dysfunktionelle familier, hvor familiens børn mistrives, og i form af misbrugsproblemer samt socioøkonomiske belastningsfaktorer. 1.3 Projektets formål I lyset af Aabenraa Kommunes forskellige bidrag til projektets sonderingsfase foreslås det, at der opstilles følgende overordnede målsætninger for projektet: 1. Etablering af en gyldig, opdateret og handlingsorienteret viden om arbejdet med kriminalitetstruede børn og unge i Aabenraa Kommune og om de aktuelle udfordringer på området. Der skal tilvejebringes viden om a. målgruppen af børn og unge med kriminalitetsadfærd; herunder specifikt unge, som har begået kriminalitet af en vis alvorlighed og på baggrund heraf er blevet domsanbragt. b. kommunens opsøgende arbejde med lukkede familier, hvor den socialfaglige indsats vanskeliggøres af, at familien ikke umiddelbart ønsker at samarbejde med kommunen. c. kommunens tværsektorielle koordination, afstemning og vidensdeling mellem de forskellige aktører, der arbejder med forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge i alment og specialiseret regi. d. Aabenraa Kommunes eksisterende kriminalpræventive tiltag og foranstaltninger med henblik på en helhedsmæssig vurdering af indsatsviften i lyset af erfaringer med de enkelte indsatsers virkning. 2. Udarbejdelse af en konkret og operationel plan for udvikling og implementering af en sammenhængende præventiv indsats for kriminalitetstruede børn og unge i Aabenraa Kommune, som er afstemt med kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik. VISO-delen af projektet knytter sig hovedsagelig til pkt. 1a-1d ovenfor, mens udarbejdelsen af forebyggelsesplanen (pkt. 2) samt de implementeringstiltag, der følger heraf, er Aabenraa kommunes primære ansvar. VISO og CFK vil dog yde rådgivning og sparring i forhold til selve planarbejdet Aktiviteter knyttet til målsætningerne Ad 1a (Analyse af udvalgte sagsforløb): Det er hensigten at gennemføre en analyse af fire sagsforløb, hvor unge fra Aabenraa Kommune er blevet domsanbragt i Ambitionen er at gennemføre en struktureret analyse af forløbene med fokus på opsporing, sagsbehandling og indsats i de enkelte sager med henblik på at opnå læring om tidlig forebyggelse og afklaring af kom- CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Side 2

6 munens udviklingsbehov. I syv ud af de otte sager er de domsanbragte drenge med anden etnisk herkomst end dansk. Det betyder, at der vil være et fokus på familier, der er karakteriserede ved at være minoritets borgere, når det vedrører etnicitet, kultur, religion og sproget. Ad 1b (Analyse af opsøgende indsats i 'lukkede' familier): Aabenraa Kommune vurderer selv, at det kriminalitetsforebyggende arbejde i kommunen i særlig grad udfordres af, at en del familier er svære at have dialog og samarbejde med med baggrund i bl.a. sprog- og kulturbarrierer, men til tider også misbrugsadfærd m.m. Begrebet lukkede familier dækker i nærværende projektbeskrivelse over de situationer, hvor en kommunal sagsbehandler har bekymringer for et barn eller en ung, men hvor familien ikke vil samarbejde i forhold til at afdække barnets/den unges behov eller medvirke til at støtte op om den valgte foranstaltning. Dette kan bl.a. komme til udtryk ved, at en familie afviser den kommunale sagsbehandlers henvendelser fx ikke møder op til samtaler, ikke svarer tilbage på telefonopkald, ikke lukker op ved besøg og lign. Projektet skal belyse og analysere problemstillingen i et samarbejde mellem CFK og ledere og nøglemedarbejdere fra Aabenraa Kommune. Der foretages en analyse af fire sager, hvor denne problemstilling er aktuel. Analysen gennemføres på basis af sagsforløbsanalyserne, interview med børn og forældre til disse fra de såkaldte lukkede familier, fagpersoninterview og en dedikeret tværfaglig workshop. Analysen skal munde ud i en konkret udpegning af mulige udviklingsområder og -tiltag på området. Ad 1c (Analyse af tværsektoriel koordination, afstemning og vidensdeling i kommunen): Der skal i forløbet kastes lys på tværsektoriel koordination og afstemning mellem almen- og specialsystemet. Aabenraa Kommune har implementeret LP-modellen på skolerne og ICS-modellen i familieafdelingen. Begge modeller hviler på et systemisk grundlag, og et særligt fokuspunkt i projektet er således, i hvilket omfang LP og ICS faktisk danner et stærkt fælles referencepunkt og begrebsapparat for den koordinerede indsats mellem sektorerne, herunder i forbindelse med underretningsprocesser og åbning/lukning af familiesager. Analysen gennemføres efter samme mønster og med samme sigte som beskrevet under pkt. 1b. Ad 1d (Analyse af indsatsviften): VISO-forløbet skal bidrage med viden om den forebyggelsesmæssige indsatsvifte i Aabenraa Kommune i et ressource- og målopfyldelsesperspektiv. Afdækningen foretages af CFK og skal basere sig på ledere og fagpersoners konkrete erfaringer med eksisterende indsatser og desk research, men også belyse mulige huller i indsatsviften, som måtte være afdækket i forbindelse med projektet. Analysen skal afrapporteres i en form, som understøtter en prioriteret stillingtagen til mulige tilpasninger i indsatsviften bl.a. i forbindelse med implementeringen af forebyggelsesplanen. Ad 2 (Udarbejdelse af forebyggelsesplan): Der skal udarbejdes en vidensbaseret plan for forebyggelse af børne- og ungekriminalitet i Aabenraa Kommune med tilhørende implementeringstiltag. Materialet skal i størst mulig grad afspejle rådgivningsforløbets resultater og analyser, og den skal rumme en konkret angivelse af målbare målsætninger for planen, og af hvordan der skal følges op på disse. 2 PROJEKTDESIGN Det samlede forløb foreslås gennemført efter en tidsplan, som er opdelt i to faser: Fase 1: Gennemførelse af kortlægning og analyser (september - februar 2014) Fase 2: Udarbejdelse og godkendelse af forebyggelsesplan (februar - ultimo 2014) CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Side 3

7 Nedenfor redegøres for indholdet af og progressionen mellem projektdesignets forskellige elementer (afsnit 3 rummer en detaljeret tidsplan). Rollefordelingen mellem CFK og Aabenraa Kommune uddybes i afsnit 4 om projektorganiseringen. 2.1 Fase 1: Gennemførelse af kortlægning og analyser I projektforløbets første fase skal der indledningsvist løses en række forberedelses- og planlægningsopgaver: Juridisk og etisk afklaring: Databehandleraftale, evt. informationsbreve til familierne. Forberedelse af dataindsamling: Interviewguider, koncepter for workshops, journalanalyseskema m.m. Praktisk forberedelse af dataindsamling: Klargøring af journalmateriale, udvælgelse af fagpersoner, mødeforberedelse m.m. Dernæst følger fasens kortlægnings- og formidlingsdel: Kortlægning af sagsforløb: Journalanalyser. Analyse af opsøgende indsats i 'lukkede' familier: Fagpersoninterview, tværfaglige workshop, inddragelse af journalanalyser og interview med børn og omsorgspersoner. Analyse af tværsektoriel koordination: Fagpersoninterview, tværfaglige workshop, inddragelse af journalanalyser og interview med børn og omsorgspersoner. Analyse af indsatsvifte: Fagpersoninterview, desk research, inddragelse af generel forsknings- og evalueringsviden, workshop, kriminalitetsstatistik m.m. Afrapportering: Midtvejsrapport, formidlings- og dialogmøde. De ovennævnte elementer præsenteres nærmere i det følgende Juridisk og etisk afklaring Socialstyrelsen samarbejder i øjeblikket med Datatilsynet om at foretage en samlet anmeldelse af alle styrelsens projekter med en dataindsamlings- og databehandlingsdel. Det forventes, at nærværende projekt kan omfattes af denne overordnede paraplyanmeldelse, og der foretages derfor ikke en specifik anmeldelse af projektet. Der udarbejdes derimod en databehandleraftale mellem Aabenraa Kommune som dataansvarlig og CFK som databehandler, hvor retningslinjerne for dataopbevaring, -behandling og -sletning i forbindelse med projektet fastlægges. Der indhentes samtykke til anvendelse af journalmaterialet i projektet fra de berørte unge og deres forældre (i det omfang de unge er under 18 år gamle), hvor modtagerne gives en frist for at meddele kommunen, hvorvidt sagsmaterialet må anvendes i analysen Metodisk forberedelse af dataindsamling Der er gennemført lignende rådgivningsforløb i en række kommuner, og dataindsamlingen vil derfor kunne tage afsæt i gennemprøvede, velfungerende instrumenter i form af journalanalyseskemaer, interviewguider m.m. Disse instrumenter vil dog efter behov blive revideret på baggrund af styregruppens ønsker og prioriteringer. Eventuelle revisioner valideres og testes Praktisk forberedelse af dataindsamling Der vil uundgåeligt knytte sig en del administrativt arbejde til at forberede og planlægge dataindsamling og mødeaktivitet for Aabenraa Kommune (herunder berammelse af møder). Så snart projektbeskrivelsen foreligger i færdig form, udarbejder CFK en detaljeret oversigt over opgaverne i denne forbindelse. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Side 4

8 2.1.4 Dataindsamling og kortlægning i fase 1 Der anvender fire kortlægningsværktøjer i fase 1: Journalanalyse, interview med faglige nøglepersoner, ledere, børn/unge og deres forældre, desk research samt workshopafholdelse. De fire led i undersøgelsen understøtter hinanden: Resultatet af journalanalysen indgår så vidt muligt som en del af grundlaget for gennemførelsen af interviewene med fagpersonerne og efterfølgende indgår både journalanalyser og interviewreferater som grundlag for workshopafholdelserne. Desk research skal anvendes til at analysere forebyggelsesindsatserne i Aabenraa Kommune i et målopfyldelsesog udviklingsperspektiv. I det følgende beskrives de metodiske tilgange ud fra det analytiske fokus for denne fase i projektet. Journalanalyse Kortlægning af de otte sagsforløb sker via journalanalyser. En journalanalyse er en variant af dokumentstudier, som anvendes, hvor man ønsker at danne et samlet overblik over et komplekst sagsforløb på basis af den skriftlige dokumentation i den pågældende journal m.m. Der anvendes et afprøvet registreringsinstrument, som sikrer ensartethed på tværs af analyserne. Instrumentet indledes med felter til sagsopsummering samt en kortfattet beskrivelse af den unges individuelle, familiemæssige og øvrige baggrund med særlig vægt på risikofaktorer og beskyttelsesmekanismer. Derudover rummer instrumentet felter til korte, daterede notater vedrørende alle dokumenterede hændelser, tiltag m.m., som er væsentlige for vurderingen af sagsforløbet. Der er siden 2011 gennemført ca. 35 journalanalyser i en række forskellige kommuner i forbindelse med VISO-forløbene. I efteråret 2013 vil der ske en tværgående analytisk kodning af alle VISOjournalanalysernes centrale karakteristika, og det vil således være muligt at holde Aabenraaforløbene op imod sammenlignelige forløb i andre kommuner. Interview med de unge og deres forældre Kortlægning af sagsforløb følges metodisk op af interview med unge og forældre/omsorgsperson til de unge. Interviewundersøgelsen skal have fokus på at afdække interviewpersonernes oplevelse af baggrunden for og årsagerne til den unges kriminalitetsproblemer samt på at belyse svarpersonernes erfaringer med og vurdering af samarbejdet med kommunen. Der vil især være fokus på kommunikation og inddragelse som et særligt indsatsområde i disse sager. Det vil være at foretrække, hvis interviewene med de unge og deres forældre gennemføres adskilt (dog evt. på samme tidspunkt og sted), men erfaringsmæssigt er man nødt til at forholde sig fleksibelt, hvis man ønsker at opnå interviewaftaler med målgruppen. Kommunens kendskab og kontakt til den enkelte familie er udgangspunktet for afklaringen af dette spørgsmål. Interview med fagpersoner og ledelser Der skal gennemføres interview med fagpersoner og ledere, som dækker det forebyggelsesmæssige 'landskab' bredt, og som både skal tjene til at kvalificere analysen af de lukkede familier, den tværfaglige afstemning mellem almen- og specialområdet samt interviewpersonernes udpegning af kommunens vigtigste forebyggelsesmæssige udviklingsbehov. Det er forventningen, at dette kan opnås med interview af ca. 40 min. varighed. Interviewene optages digitalt, og der udarbejdes et 1-2 siders referat af hvert interview, som kommenteres og godkendes af svarpersonen. Desk research CFK foretager en desk research, som tager afsæt i den aktuelle forsknings- og evalueringsviden om virksomme, ressourceeffektive forebyggelsesindsatser. Herforuden indhenter CFK viden om de forebyggelsesmæssige indsatser i kommunen via hjemmeside og tilsendt information fra styre- CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Side 5

9 gruppen. Denne research skal, sammen med projektets øvrige kortlægning og analysedel, munde ud i et grundlag til brug for en ledelsesmæssig beslutning om, hvilke initiativer der skal prioriteres i forebyggelsesplanen. Workshopafholdelse Der tilrettelægges en struktureret workshop, hvor formiddagen vil omhandle tematiske problemstillinger knyttet til henholdsvis 'lukkede' familier og tværsektoriel koordination mellem almen- og specialsektoren. Deltagerkredsen sammensættes tværfagligt og tværsektorielt af fagpersoner, der i grupper og i plenum overvejer og drøfter konkrete problemstillinger relateret til de pågældende tematikker. Deltagerkreds og program afklares med styregruppen. Om eftermiddagen vil workshoppen både belyse erfaringer med eksisterende indsatser og mulige udviklingsbehov. Workshop-arbejdet vil munde ud i et konkret oplæg om viden om indsatsmuligheder på de områder, hvor der vurderes at være eventuelle udviklingsbehov. Afrapportering Fase 1 munder ud i en afsluttende rapport, som opsummerer og analyserer kortlægningens foreløbige resultater, konklusioner og anbefalinger vedrørende det fremadrettede kriminalitetsforebyggende arbejde i Aabenraa Kommune. Data vedrørende enkeltpersoner fremstår anonymt i rapporten, som således vil kunne sendes til en bred kreds af interessenter. De enkelte cases vil udelukkende fremgå i et bilag, som er forbeholdt styregruppen. For at sikre en tilfredsstillende drøftelse af og opfølgning på rapporten gennemføres et formidlings- og dialogmøde som afrunding på fasen. Mødet skal have deltagelse fra CFK, styregruppen og evt. VISO, men det vil være en stor fordel, hvis mødet desuden får bredere deltagelse af fra relevante interessenter. Det vigtigste formål med mødet er at kvalificere den samlede fortolkning af kortlægningsresultaterne. Mødet skal omfatte en foreløbig drøftelse af implikationer og implementeringsperspektiver i forhold til planarbejdet. 2.2 Fase 2: Udarbejdelse af forebyggelsesplan Aabenraa kommune udarbejder den endelige forebyggelsesplan. I forbindelse med dette arbejde kan der trækkes på sparring og kommentarer fra VISO og CFK. En nærmere procesplan for dette arbejde aftales i styregrupperegi. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Side 6

10 3 TIDSPLAN I oversigten nedenfor gives et overblik over projektforløbet med angivelse af tidsrammer for de enkelte aktiviteter, møder og milepæle. Tidsplanen er afhængig af, at mødeberammelse, levering af journalmateriale kan ske i henhold den opgaveoversigt, som udarbejdes efter godkendelse af projektbeskrivelsen. Projektfaser Tid Aktiviteter Milepæle og møder Fase 1: Kortlægning og analyser 2. september Drøftelse af projektbeskrivelse Afklaring af opgavefordeling og bemanding Forberedelse af materiale til CFK Primo september Styregruppemøde Endelig projektbeskrivelse September Oktober Oktober November November Planlægning og forberedelse: Databehandleraftale Informationsbreve til familier Mødeaftaler og -invitationer Klargøring af journalmateriale Interviewaftaler Tilpasning af dataindsamlingsinstrumenter Journalanalyser Interview med børn og forældre Interview med fagpersoner og ledere Desk research af indsatser Primo dec. Heldagsworkshop: 'Lukkede' familier, tværfaglig koordination og forebyggelsesindsatser December januar Rapportskrivning Primo februar Præsentation og drøftelse af rapport Formidlings- og dialogmøde Fase 2: Udarbejdelse af forebyggelsesplan Februar - Planarbejde, med sparring fra VISO og CFK Forebyggelsesplan klar til politisk behandling 4 ORGANISERING OG ROLLEFORDELING Det primære omdrejningspunkt for projektarbejdet bliver samarbejdet mellem Aabenraa Kommune og projektteamet i CFK, men VISO kan desuden spille en konsultativ rolle. Nedenfor præsenteres styring og bemanding af projektarbejdet. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Side 7

11 4.1 Aabenraa Kommunes bemanding Projektets styregruppe i Aabenraa Kommune har følgende medlemmer: Christian Lorens Hansen, afdelingschef Børn og Familie (formand) Stig Munk-Hansen, leder af ungdomsskolen Knud Reinholdt, vicepolitiinspektør, Aabenraa Lokalpoliti Christian Dahl, afdelingsleder skoleafdelingen Hanne Rebsdorf, kontorleder Børn og familie Hans Jørn Søberg, afdelingschef for PPR Merete Grove Jacobsen, sekretariat (adminstrativ tovholder) Mathias Kolstrup, sekretariat (administrativ tovholder) Derudover bidrager udvalgte fagpersoner fra organisationens forskellige grene til kvalificering og gennemførelse af dataindsamling, møder m.m. 4.2 CFK's bemanding CFK's bidrag til arbejdet udføres af et projektteam bestående af faglig leder Anette Stamer Ørsted, konsulent Dorte Laursen Stigaard og praktikant Julie Stenvang Pedersen. Ledelsesansvarlig for CfK's opgaveløsning er kontorchef Henriette Qvist. Projektteamet præsenteres nærmere nedenfor. Navn Præsentation Rolle i projektet Henriette Qvist Kontorchef, cand.scient.pol. Omfattende erfaring med ledelse af kvalitetsprojekter på det sociale område i såvel regioner som kommuner. Indgående viden om det specialiserede sociale område, herunder med projektudvikling i forhold til optimal ressourceudnyttelse på det kommunale sociale område. Ledelse af Center for Innovation og Metodeudvikling på det sociale område (Metodecentret). Ledelsesansvar og kvalitetssikringsfunktioner. Anette Stamer Ørsted Faglig leder, cand.scient.adm. Mangeårig erfaring med udvikling og afprøvning af dokumentationsmetoder samt med planlægning, gennemførelse og afrapportering af dokumentationsog evalueringsprojekter inden for det sociale område. Erfaring med implementerings- og fastholdelsesmetoder via arbejdet med nationale gennembrudsprojekter. Daglig projektleder. Ressourceperson i forhold til socialfaglige problemstillinger på børne- og ungeområdet samt procesfacilitering og understøttelse af implementeringsprocesser. Dorte Laursen Stigaard Konsulent, cand.scient.soc. Stor erfaring med at planlægge, gennemføre og afrapportere udviklings- og evalueringsprojekter. Har bl.a. foretaget kortlægning og udvikling af kommunernes indsatser overfor sårbare børn og unge. Har indgående viden om kvalitative metoder, såsom interview, fokusgrupper og dokumentanalyser. Ressourceperson i forhold til gennemførelse af interview, analyse af socialfaglige indsatser og procesfacilitering. Praktikant Julie Stenvang Pedersen CFK har opbygget en velfungerende praktikordning, hvor praktikanten indgår under vejledning af projektteamet. Dataindsamlingsopgaver, basal databearbejdning og afrapportering. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Side 8

12 4.3 Rollefordeling mellem Aabenraa Kommune, CFK og VISO Det er en forudsætning for at få et godt udbytte af rådgivningsforløbet, at Aabenraa Kommune spiller en aktiv rolle undervejs i processen. Den præcise opgave- og rollefordeling i projektet afklares i forbindelse med styregruppemødet i september, men nedenfor skitseres forventningerne til den overordnede rollefordeling Aabenraa Kommunes opgaver Aabenraa Kommune har primært ansvar for praktisk forberedelse af møder og andre aktiviteter (herunder diverse interview og workshopafholdelse). Det gælder bl.a. booking af lokaler og evt. mødeservering, invitationer, indhentning af samtykker, klargøring af journalmateriale m.m. Kommunen skal desuden bidrage med ledere og fagpersoners tid i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af dataindsamling og i relevante møder. Hertil kommer bidrag til udformning og faglig kvalificering af dataindsamlingsinstrumenter, mødeoplæg, afrapportering m.m. Ansvaret for at lede og facilitere møder m.m. deles mellem CFK og Aabenraa Kommune. I denne forbindelse kan der udpeges en sparringsgruppe på 2-3 nøglemedarbejdere med et bredt perspektiv på kriminalitetsforebyggelsen i almen- og specialsystemet. Disse er en del af styregruppen og fungerer som mellemled mellem styregruppe og CFK. Sparringsgruppen skal efter behov levere sparring og kommentarer til CFK's opgaveløsning. Som udgangspunkt forventes det, at denne sparring kan foregå pr. telefon og mail CFK Folkesundhed og Kvalitetsudviklings opgaver CFK har primært ansvar for den faglige forberedelse og gennemførelse af dataindsamling, -bearbejdning, -analyse og -formidling. Centret deltager endvidere i styregruppemøder ved rapportfremlægning, og bidrager med en proceskonsulent i forbindelse med alle øvrige møder, aktiviteter osv. CFK har det primære ansvar for den faglige gennemførelse af workshopforløbet og deler ansvaret for øvrig mødeplanlægning med Aabenraa Kommune Finansiering af projektforløbet VISO tilbyder rådgivning gennem specialistnetværk til kommunerne. VISO betaler for omkostningerne i projektforløbet, hvad angår udgifter til CFK, der indtræder som leverandør i forbindelse med den samlede rådgivningsydelse. Denne del af projektet er derfor gratis for Aabenraa Kommune. De omkostninger, der er forbundet med kommunens egen involvering indgår ikke heri og finansieres af kommunen selv. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Side 9