Kerteminde. - Afsluttende evaluering af EGF-Lindø projektets pulje 2 (december 2013)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kerteminde. - Afsluttende evaluering af EGF-Lindø projektets pulje 2 (december 2013)"

Transkript

1 Globaliseringsindsatsen Kerteminde 214 i Odense og - Afsluttende evaluering af EGF-Lindø projektets pulje 2 (december 213)

2 Indhold 1. BAGGRUND OG INDLEDNING RESULTATER, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVERING BESKRIVELSE AF PROJEKTET AKTIVITETER OG DELTAGERE FASE 1: GRUNDFORLØB FASE 2: SUPPLERENDE UDDANNELSE FASE 3: SPARRING, NETVÆRK OG JOB SAMLET VURDERING RESULTATER OG EFFEKTER RESULTATER OG EFFEKTER FOR BRUTTOGRUPPEN RESULTATER OG EFFEKTER FOR DELTAGERGRUPPEN RESULTATER OG EFFEKTER FOR LOKALSAMFUNDET ORGANISERING OG SAMARBEJDE FORMIDLING OG KOMMUNIKATION VIDEREFØRELSE, FORANKRING OG SAMLET VURDERING AF HELE PROJEKTET BILAG : 1

3 1. Baggrund og indledning Odense og Kerteminde Kommune har modtaget en bevilling fra EU s Globaliseringsfond (EGF) til at hjælpe afskedigede medarbejdere fra Lindø Værftet. Bevillingen var opdelt i to puljer. Denne evaluering har til formål at komme med en afsluttende vurdering af indsats og resultater af EGF- Lindø projektets pulje 2 1. EU s Globaliseringsfond yder en individuel støtte til arbejdstagere, der er hårdt ramt af afskedigelser som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Formålet med støtten er at hjælpe de berørte arbejdstagere med at finde og fastholde ny beskæftigelse via efteruddannelse og omskoling til områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Der er udarbejdet en vækstplan for området, der har dannet rammen for omstillingsinitiativerne i projektet. Vækstplanen har fokus på følgende brancher: Energiteknologi Velfærdsteknologi Robot- og automationsteknologi Bygge og anlæg Derudover har omstillingsinitiativerne også omfattet: Supplerende almen uddannelse Videregående uddannelse Iværksætteri Virksomhedsforlagt undervisning Projektperioden har formelt været 1. november oktober 213. Imidlertid startede de konkrete aktiviteter i projektet først op i juni 212, da bevillingstilsagnet fra EU var længe undervejs. Det betød, at projektets reelle gennemførelsesperiode kun var på knap 1½ år 2. Projektet omfattede som udgangspunkt 981 afskedigede fra Lindø Værftet samt fra en række underleverandører. Efterfølgende trak en af underleverandørerne et enkelt CPR-nummer tilbage, hvorfor projektet reelt kun har omfattet 98 personer. Der var tale om en gruppe, hvor mange var ufaglærte eller kortuddannede, og hvor mange havde primær erfaring fra industrien. Da industrien er i tilbagegang, var det nødvendigt at få omskolet de afskedigede. Det krævede en faglig opkvalificering, men det krævede i ligeså høj grad en vejlednings- og motivationsindsats, da mange som udgangspunkt havde svært ved at se sig selv i andre brancher. Det var kun ledige, der kunne deltage i projektet. Det samlede deltagerantal var på 345 personer. De resterende var enten kommet i job igen eller havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder mv. Der var dog også nogle, der af forskellige grunde ikke deltog i projektet, selvom de var ledige. Det er vigtigt at bemærke, at deltagergruppen ikke har været statisk over tid, da der er sket et løbende optag af personer, der er blevet ledige undervejs i projektperioden. Der er samtidig en del af deltagerne, der har fået job i projektperioden, og som af den grund er stoppet i projektet. 1 Pulje 1 blev evalueret i december Aktiviteterne i projektet skal gennemføres inden for en periode på max. 24 måneder efter indsendelse af ansøgningen uanset hvornår bevillingstilsagnet kommer. : 2

4 For nogle har der kun været tale om kortvarig beskæftigelse, hvorefter de er vendt tilbage til projektet. Effektmålingerne i denne evaluering baserer sig på et øjebliksbillede på de angivne måletidspunkter. Den siger dermed ikke noget om, hvor mange unikke CPR-numre, der har været i beskæftigelse igennem hele projektforløbet. F.eks. vil deltagere, der har været beskæftigelse i en kortere periode i projektforløbet, men som var ledige igen ved afslutningen af projektet, tælle som ledige i den seneste opgørelse af forsørgelsesstatus. Dermed kan opgørelsen undervurdere beskæftigelseseffekten. Evalueringsrapportens metode og opbygning Evalueringsrapporten bygger dels på registerudtræk, hvor CPR-lister på de globaliseringsramte er samkørt med Danmarks Statistik og DREAM (Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase). Data fra DREAM opdateres med ca. 2 måneders forsinkelse. Denne evalueringsrapport omfatter DREAMdata til og med oktober 213, hvor projektet sluttede. Dels bygger rapporten på en survey blandt 7 deltagere i Lindø-projektet, som via en spørgeskemaundersøgelse er blevet bedt om at vurdere udbyttet af aktiviteterne i projektet. Desuden indgår der i evalueringen en række notater om projektets fremdrift, som sekretariatet har udarbejdet og drøftet med styregruppen løbende i projektperioden. Endelig blev der afholdt en afslutningskonference for Lindø-projektet i november 213, hvor der også kom input til brug for evalueringen. Evalueringsrapporten har følgende opbygning: Afsnit 2 redegør for resultater, konklusioner og perspektivering for projektet. Der gives blandt andet et bud på, hvilke dele af projektet, som har fungeret godt, og som man kan overveje at arbejde videre med efter projektets afslutning. I afsnit 3 beskrives det overordnede indhold i projektet, herunder de enkelte delelementer i projektet. Dette afsnit skal sætte rammen for den efterfølgende vurdering af projektets effekter og resultater. I afsnit 4 belyses antallet af deltagere og aktiviteter - både samlet og i forhold til de enkelte faser og indsatsområder. Desuden belyses deltagernes vurdering af projektet. I afsnit 5 sker der en belysning af resultater og effekter af projektet, dels for den samlede bruttogruppe, og dels for de personer, der deltog i konkrete aktiviteter i projektet. Afsnit 6 belyser organisering og samarbejde i projektet, både på en overordnet plan og i forhold til den daglige drift af projektet. I afsnit 7 belyses formidlingen og kommunikationen af projektet, både i forhold til pressen, samarbejdsparter og deltagere. Afsnit 8 belyser de perspektiver, der er for at forankre og videreføre dele af indsatsen i den daglige drift. Afsnit 8 indeholder ligeledes en samlet vurdering af hele projektet både Pulje 1 og Pulje 2. Afsnit 9 indeholder en række bilag til evalueringen. Det gælder blandt andet figurer fra deltagerevalueringen, figurer der viser resultater fordelt på henholdsvis Odense og Kerteminde samt figurer og tabeller med absolutte tal. De væsentligste resultater og konklusioner af evalueringen er fremhævet undervejs i rapporten. : 3

5 2. Resultater, konklusioner og perspektivering Nedenfor redegøres for de vigtigste resultater og konklusioner af evalueringen af Lindø-projektets Pulje 2, og der afsluttes med en perspektivering af resultaterne i forhold til en eventuel videreførelse af dele af projektet i den fremtidige indsats for ledige. Hvordan er det gået de globaliseringsramte? Det primære formål med Lindø-projektet har været at uddanne/omskole de afskedigede globaliseringsramte, så de kunne komme i job eller uddannelse - eller i anden form for selvforsørgelse. I alt var 98 personer omfattet af projektet (bruttogruppen). Heraf var ca. 59 pct. i beskæftigelse i oktober 213 3, jf. tabel 1. Derudover var yderligere 21 pct. i anden form for selvforsørgelse (ordinær uddannelse, tilbagetrækning eller anden selvforsørgelse). I alt var 8 pct. af bruttogruppen dermed selvforsørgede ved projektets afslutning. Ca. 18 pct. af bruttogruppen - svarende til 174 personer - var på offentlig forsørgelse i oktober 213, heraf hovedparten på a-dagpenge. Tabel 1: Forsørgelsesstatus for de globaliseringsramte henholdsvis bruttogruppe og deltagergruppe oktober 213 Bruttogruppe Deltagergruppe Antal Pct. Antal Pct. I alt Beskæftigede 578***) 59, 183***) 53, Ordinær uddannelse 26 2,7 18 5,2 Tilbagetrækning*) 86 8,8 9 2,6 Anden selvforsørgelse 94 9,6 21 6,1 Selvforsørgede i alt 784 8, , Dagpenge , ,1 Kontanthjælp 19 1,9 12 3,5 Sygedagpenge 32 3,3 13 2,9 Offentlig forsørgede i alt , ,3 Andet**) 22 2,2 6 1,7 *) Ikke alle i kategorien Tilbagetrækning betragtes som selvforsørgede. Nogle er på efterløn eller førtidspension, og det defineres som offentlig forsørgelse. Kun folkepension betragtes som selvforsørgelse **) Døde, udvandrede mv. ***) Tallene for beskæftigede udgør et øjebliksbillede. I alt har 889 personer fra bruttogruppen været i beskæftigelse i løbet af projektperioden. For deltagerne er tallet 31. For begge grupper svarer det til 9 pct. Da det kun var ledige, der kunne omfattes af selve indsatsen, har ikke alle 98 personer deltaget i projektet. Samlet har 345 personer deltaget i en eller flere afklarings- og/eller opkvalificeringsaktiviteter. De resterende var enten kommet i job igen eller havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder mv. Der var dog også nogle, der af forskellige grunde ikke deltog i projektet, selvom de var ledige. 67 pct. af deltagergruppen var selvforsørgede i oktober 213. Heraf var 53 pct. i beskæftigelse - svarende til 183 personer, jf. tabel 1. Derudover var ca. 14 pct. i anden form for selvforsørgelse, herunder ordinær uddannelse (5 pct.), tilbagetrækning (3 pct.) og anden selvforsørgelse (6 pct.). 3 Det seneste tal for forsørgelsesstatus ved tidspunktet for evalueringen : 4

6 Ca. 31 pct. var fortsat på offentlig forsørgelse, heraf 24 pct. på dagpenge, jf. tabel 1. Det må betragtes som tilfredsstillende, at mere end halvdelen af deltagerne er kommet i job ved projektets afslutning. Det er forventningen, at beskæftigelsesandelen vi stige yderligere over tid, hvilket underbygges af, at der især i løbet af 213 er sket en markant stigning fra 23 pct. ved årets start til 53 pct. i oktober 213. Derudover er 5 pct. påbegyndt ordinær uddannelse, hvilket også er en positiv effekt af projektet. Det er vigtigt at påpege, at de deltagere, der fortsat er på offentlig forsørgelse, har fået tilført en række kompetencer i løbet af projektet, som har forbedret deres beskæftigelsesmuligheder væsentligt. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at der er en sammenhæng mellem aktivitetsandel og job- og uddannelsesandel, jf. Figur 1. Jo flere der deltager i en aktivitet i projektet, jo færre vil Figur 1: Udvikling i aktivitetsandel og job- og uddannelsesandel for deltagerne for deltagerne typisk være i job eller uddannelse. Det skyldes, at deltagelse i projektet kræver, at man er ledig, og 7 7 at man fortsætter med at være ledig igennem 6 6 hele indsatsforløbet. Først hen mod slutningen af projektet, hvor der for alvor sker en afgang fra aktiviteterne, begynder job- og uddannelsesandelen at stige. Kilde: DREAM og mploys beregninger Anm.: Job og uddannelse er inkl. anden selvforsørgelse Projektet har dermed fastholdt deltagerne i uddannelse og dermed i ledighed i en periode for at omskole dem hen imod regionens vækststrategi. Opkvalificering har været kernen i projektet, hvilket på længere sigt vil forbedre deltagernes beskæftigelsesmuligheder. Den fulde effekt af projektet kan dermed ikke måles endnu Job & uddannelse Aktiverede ledige Hvilke kvalifikationer har deltagerne opnået Opkvalificeringen af de 345 deltagere har dels bestået af omstilling, vejledning og afklaring, og dels af en række kursusaktiviteter. Kurserne var rettet mod fremtidige vækstområder i regionen eller imod almene og videregående uddannelser. For nogle deltagere gælder det, at de har gennemført en egentlig kompetencegivende uddannelse i projektet og dermed er blevet opkvalificeret fra ufaglært til faglært. Deltagerne havde desuden mulighed for at deltage i kurser omhandlende iværksætteri samt i virksomhedsforlagt undervisning. Selvom deltagerantallet var mindre end budgetteret (55), er resultatet tilfredsstillende, da det lavere deltagerantal primært skyldes, at flere end forventet fik job, før projektet startede op. Boks 1: Hvilke kvalifikationer har deltagerne opnået? 256 deltagere har gennemført et indledende afklarings- og vejledningsforløb. 226 deltagere har gennemført opkvalificering inden for teknologiområderne, herunder 111 inden for Energiteknologi og 13 inden for Bygge/anlæg. 7 har deltaget i almene uddannelser og 65 i videregående uddannelser. 16 personer har deltaget i virksomhedsforlagt undervisning. 13 har deltaget i aktiviteter og kurser vedr. iværksætteri. Kilde: Projektsekretariatet og mploys beregninger : 5

7 Deltagelsen i de enkelte faser og aktiviteter i projektet har generelt også været tilfredsstillende. Der havde dog været en ønske og håb om, at projektet kunne understøtte iværksætteri i højere grad, end det har været tilfældet. Sekretariatet havde meget fokus på iværksætter-delen, men der var ikke den store lyst eller risikovillighed blandt deltagerne, ligesom betingelserne for iværksættere ikke har været så gunstige i de seneste år. Deltagerne vurderer selv, at de gennemførte aktiviteter i projektet har bidraget til, at de dels er blevet mere afklarede om fremtidige job- og uddannelsesmuligheder, og dels er blevet motiveret til at fortsætte med at opkvalificere sig inden for nye brancher. Især vurderingen af de erhvervsrettede kurser inden for vækstområderne samt de almene og videregående uddannelser er meget positive. 6 pct. af deltagerne vurderer, at Lindø-projektet samlet set har været med til at kvalificere dem til det job, som de er i, eller det jobmål de er uddannet til. Den gennemsnitlige vurdering af projektets samlede udbytte er 7,2 (på en skala fra 1 til 1). I betragtning af at mange deltagere var skeptiske ved projektets opstart, må resultatet betragtes som tilfredsstillende. Hvordan har processen og samarbejdet om projektet forløbet? Odense og Kerteminde kommuner inviterede til et bredt samarbejde om planlægning, organisering og gennemførelse af Lindø-projektet. Blandt andet lavede man en organisering, hvor a- kasser/faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner samt DI også var repræsenteret på linje med politikere og embedsmænd fra de 2 kommuner samt fra Region Syddanmark. Samarbejdet mellem parterne har generelt fungeret godt, og alle parter har taget ansvar for projektet. Det er vurderingen, at det har været meget lærerigt med et bredt samarbejde, og at samarbejdet med fordel kan videreføres efter projektets afslutning. Det gælder både samarbejdet på tværs af kommuner, på tværs af politikområder og på tværs af kommuner og andre interessenter på beskæftigelsesområdet (a-kasser, uddannelsesinstitutioner mv.) Det svageste punkt i samarbejdet har været, at projektet ikke har fået erhvervslivet inddraget og forpligtet i projektet i det ønskede omfang. Man havde et ønske om at indgå partnerskabsaftaler med en række virksomheder inden for vækstbrancherne for at styrke indsatsen omkring virksomhedsforlagt undervisning, men det lykkedes ikke. Virksomhederne blev dog allerede i Pulje 1 inddraget i forhold til en indledende afdækning af behovet for kvalifikationer og kompetencer med henblik på planlægning af kursusaktiviteter, og de har været en væsentlig del af Fase 1 og Fase 3. Derudover har tilknytningen af 2 jobagenter givet stort udbytte for deltagerne, og nogle virksomheder har også efterfølgende brugt projektet til at rekruttere medarbejdere. Hvilke perspektiver er der for at videreføre dele af projektet? På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at det styrkede samarbejde både på tværs af kommuner, politikområder og parter har været værdifuldt og fremadrettet kan indtænkes mere i beskæftigelsesindsatsen inden for nogle udvalgte områder. Der er ikke truffet en konkret beslutning om, på hvilke områder samarbejdet kan videreføres, men følgende punkter fremhæves som vellykkede i projektet: Det har været en stor succes, at Vækstplanen har fungeret som en rød tråd for indsatsen. Vækstplanen var en strategisk tværgående plan for en række politikområder, hvor man havde fokus på at skabe sammenhæng mellem strukturændringer, globalisering og vækst på den ene side, og en kompetent arbejdsstyrke på den anden side. Vækstplanen identifi- : 6

8 cerede mulige fremtidige styrkepositioner indenfor væksterhvervene og definerede en række pejlemærker for omstillingsinitiativerne i projektet. Det har gjort projektet i stand til at skabe målrettet fokus mod de uddannelser/kurser, der har været relevante og kompetencegivende på området. Man kan derfor med fordel fortsætte den strategiske tilgang til opkvalificering herunder finde en metode til at indhente løbende viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer. Resultaterne fra projektet tyder på, at der kan være gode effekter i at investere i målrettet uddannelse af ledige. En investering i opkvalificering og uddannelse af ledige kan dels betyde, at kommunerne på længere sigt sparer udgifter til offentlig forsørgelse. Dels giver en velkvalificeret arbejdsstyrke bedre betingelser for vækst og beskæftigelse. Man kan derfor arbejde videre med opkvalificering af ledige ud fra en investeringstankegang, eventuelt ved at identificere og prioritere udvalgte målgrupper med særligt behov for uddannelse. Deltagerne i projektet har haft høj grad af medindflydelse på indsatsen med udgangspunkt i et indledende vejlednings- og afklaringsforløb og udarbejdelse af en individuel omstillingsplan. Det har medvirket til, at rigtigt mange er blevet motiveret og engageret og dermed har taget ansvar for eget fremtidige arbejdsliv, selvom der som udgangspunkt var en vis modstand og skepsis blandt de afskedigede. Denne model kan eventuelt videreføres, men tilpasset rammerne i det ordinære beskæftigelsessystem. Mange deltagere og faglige organisationer har givet udtryk for, at indsatsen har været håndholdt i forhold til den enkelte, hvilket har haft en stor effekt. Især Fase 3-indsatsen (Sparring, netværk og job) har haft stor betydning for de deltagere, der havde været ledige i længere tid, fordi forløbet gav dem tilknytning til en virksomhed og hjælp til at søge job inden for andre brancher og via andre kanaler, end de var vant til. Dette koncept kan eventuelt også videreføres til den ordinære indsats i en tilpasset form. Mange deltagere har vist mobilitet ved at rejse blandt andet til Esbjergområdet og Norge for at få job. Selvom dette ikke umiddelbart kommer det lokale erhvervsliv til gode, kan det på et senere tidspunkt blive en fordel for Fyn, hvis de pågældende vender hjem med den opnåede erfaring. Desuden er det en gevinst for den enkelte person, at vedkommende kommer ud af ledighed og får mulighed for at anvende de opnåede kvalifikationer. Der kan dermed være gode effekter af at arbejde med de lediges geografiske mobilitet i beskæftigelsesindsatsen. Det har været en succes og en stor fordel, at der kun har været én indgang til projektet. Ved en så omfattende indsats med så mange involverede, har parterne nydt godt af, at der har været ét fælles sekretariat og ikke et sekretariat for eksempelvis hvert jobcenter. Det gælder både deltagerne og de virksomheder, som har ønsket at rekruttere medarbejdere fra projektet. Man kan derfor arbejde videre med konceptet om én indgang i et tværgående samarbejde på en række udvalgte områder. Det tværkommunale samarbejde mellem Odense og Kerteminde har fungeret godt, og det samme har samarbejdet med Region Syddanmark. Samarbejdet søges forankret i et fælles fynsk forum ( Fælles Fynsk Fodslag ), hvor man vil udbrede samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen til de øvrige fynske kommuner. : 7

9 3. Beskrivelse af projektet Projektet har været organiseret som et samarbejde mellem Odense og Kerteminde Kommune samt Region Syddanmark. Der var nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe samt en politisk referencegruppe. Desuden var der et dagligt samarbejde mellem jobcentrene og de involverede uddannelsesinstitutioner, a-kasser/faglige organisationer mv. Model for organisering af Lindø-projektet En styregruppe bestående af Jobcenter Odense og Kerteminde, Region Syddanmark og arbejdsmarkedets parter. Styregruppen udarbejdede strategi- og indsatsplan samt mål for indsatserne. Formandskabet blev varetaget af Jobcenter Kerteminde. En politisk referencegruppe der bestod af Odense og Kerteminde Kommuner, DI, Metal og 3F. Formandskabet blev varetaget af Odense Kommune. Et globaliseringsfondssekretariat som administrerede midlerne samt stod for udførelse af indsatsen i tæt samarbejde med de berørte jobcentre. Ledelsen blev varetaget af Jobcenter Odense. Ad hoc arbejdsgrupper der stod for planlægning af den samlede indsats, samt forberedelse og gennemførelse udbud. Heri indgik relevante a-kasser. Projektet blev opbygget i 3 faser, jf. figuren nedenfor: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Afklaring Uddannelse Udslusning 4-ugers vejlednings- og afklaringsforløb med udarbejdelse af individuel omstillingsplan Individuelle kurser og uddannelser med udgangspunkt i omstillingsplanen målrettet mod: Indsatsområde 1: Erhvervsrettet uddannelse Indsatsområde 2: Almen og videregående uddannelse Indsatsområde 3: Virksomhedsforlagt uddannelse Indsatsområde 4: Iværksætteri 1-ugers individuel coaching og sparring samt 4 ugers tilknytning til virksomhed : 8

10 Fase 1 i projektet var et målrettet afklaringsforløb på 4 uger. Forløbet har været rettet mod udredning og afklaring med henblik på at gøre de afskedigede deltagere omstillingsparate, og det fokuserede på de enkelte tilbud i den videre omstillingsplan herunder identifikation af relevante omstillingsmuligheder. 256 deltagere har gennemført Fase 1- forløbet, der som udgangspunkt var obligatorisk, hvis man ville være en del af projektet. Undtagelsen var ledige med en arbejdsgivererklæring eller deltagere der var optaget på en videregående uddannelse. Fase 2 med de underliggende indsatsområder havde til formål gennem målrettet supplerende erhvervsrettet uddannelse og efteruddannelse at kvalificere de ledige til at kunne tage arbejde indenfor væksterhverv på kortere eller længere sigt. Dels var der mulighed for at efteruddanne sig inden for de 4 udpegede områder i vækstplanen 1) Energiteknologi, 2) Velfærdsteknologi, 3) Robot- og Automationsteknologi og 4) Bygge/anlæg. Gruppen af afskedigede havde imidlertid et varierende uddannelsesniveau, og ikke alle havde de grundlæggende kompetencer, der var nødvendige for at drage fuld nytte af kursusmulighederne under vækstplanen. Derfor blev der gennem omstillingsplanens øvrige aktiviteter tilbudt almen supplerende uddannelse med det formål at uddanne de afskedigede, så de lettere ville kunne indgå i nye jobfunktioner eller påbegynde uddannelse. Der var desuden mulighed for at deltage i videregående uddannelse. Der var i ansøgningen lagt op til, at der kunne bevilges virksomhedsforlagt undervisning, som kunne støtte både deltagerne og fremtidige arbejdsgivere i forhold til oplæring i et nyt erhverv/branche. Muligheden blev ikke brugt i særlig høj grad, da det var meget vanskeligt at finde potentielle arbejdsgivere, der ville indgå i en sådan konstellation. Endelig var der mulighed for, at deltagerne kunne deltage i forskellige aktiviteter rettet mod iværksætteri. Også på dette område var der få deltagere. I alt deltog 281 globaliseringsramte i målrettet videreuddannelse under et eller flere indsatsområder i Fase 2. Fase 3 opstod delvist som en konsekvens af den manglende succes med virksomhedsforlagt undervisning. Det kunne konstateres, at en del af deltagerne havde brug for netværk, personlig sparring/coaching og virksomhedstilknytning, hvis de skulle lykkes med at komme i job. Fase 3 var en tæt, håndholdt og individuel indsats for den enkelte deltager. Indsatsen var målrettet mod en relevant virksomhed og med mindst 4 ugers ophold heri, hvor oplæring og anden undervisning foregik på virksomheden. Fase 3 var blevet til under Pulje 1 i et samspil med deltagerne gennem afholdelse af en workshop om behov og ønsker. Resultatet fra Pulje 1 var meget tilfredsstillende, hvorfor konceptet i Pulje 2 blev, at deltagerne blev forhåndstilmeldt til Fase 3 direkte i forlængelse af deltagelsen i fase personer deltog i Fase 3. Omfanget af indsatsen i de enkelte faser er belyst nærmere i afsnit 4. : 9

11 4. Aktiviteter og deltagere I alt deltog 345 personer i projektet. I dette afsnit er deltagere og kursusaktiviteter belyst - både samlet og i forhold til de enkelte faser og indsatsområder. Desuden belyses deltagernes vurdering af projektet baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 7 deltagere (se bilaget for detaljeret materiale om besvarelserne). I nedenstående boks er de centrale konklusioner og budskaber opsummeret. Centrale budskaber om aktiviteter og deltagere I alt deltog 345 personer i projektet, hvilket svarer til 63 pct. af det planlagte. Det lavere deltagerantal skyldes, at flere end forventet er gået i job mv., hvilket er positivt. De 345 deltagere har tilsammen deltaget i kursusaktiviteter. Det svarer til, at hver deltager i gennemsnit har deltaget i 11 aktiviteter. 256 deltagere gennemførte det afklarende Fase 1-forløb, der som udgangspunkt var obligatorisk. I lyset af den reducerede deltagergruppe var antallet af deltagere tilfredsstillende. Ca. 4 pct. af deltagerne vurderer, at Fase 1 i høj grad eller meget høj grad har medvirket til afklaring og til at øge motivationen for brancheskift. Ca. 8 pct. af den samlede deltagergruppe svarende til 281 personer er gået videre til supplerende uddannelse under Fase 2, hvilket vurderes som tilfredsstillende. Der har været gennemført ca. 3.5 kursusaktiviteter under Fase 2. Der har været flest efteruddannelsesaktiviteter inden for erhvervsrettet uddannelse, hvilket har været projektets intention fra starten. Især har der været stor søgning til Energiteknologi og Bygge/anlægsområdet med hhv. 34 og 35 pct. af samtlige aktiviteter. Flertallet af deltagerne vurderer, at kurserne har givet dem nye relevante kompetencer samt mod på at dygtiggøre sig yderligere. 72 personer benyttede sig af muligheden for almen og videregående uddannelse, heraf deltog hovedparten (65 personer) i videregående uddannelse. Den lille søgning til almen uddannelse skyldes blandt andet, at Lindø Værftet gav de ledige mulighed for at deltage i uddannelser finansieret af SVU i og efter opsigelsesperioden. Dermed har behovet for almen uddannelse været mindre end forventet. De almene og videregående uddannelsesforløb får de mest positive vurderinger af deltagerne. Kun 13 personer deltog i kursusaktiviteter vedrørende start af egen virksomhed. Den lille søgning kan blandt andet skyldes, at både ledige og banker er tilbageholdende med at løbe økonomiske risici i den aktuelle økonomiske situation. Som et sidste tiltag i projektet blev der iværksat særlige jobrettede forløb Fase 3 - for de deltagere, der ikke have fået job efter de øvrige forløb og kurser, som de havde deltaget i. Forløbene skulle have fokus på virksomhedstilknytning samt jobsøgning, sparring og netværk. 87 personer - svarende til 25 pct. af deltagergruppen - har deltaget i denne fase. Deltagernes samlede vurdering af EGF-Lindø projektet er overvejende positiv, idet 6 pct. af respondenterne angiver, at projektet i høj grad eller meget høj grad har været med til at kvalificere dem til det job, som de er i, eller det jobmål de er uddannet til. Den gennemsnitlige vurdering af projektets samlede udbytte er 7,2 (på en skala fra 1 til 1). I alt deltog 345 personer i Lindø-projektet, hvilket svarer til 63 pct. af det planlagte. Det lavere deltagerantal skyldes, at flere end forventet er gået i job eller er blevet selvforsørgende på anden vis, hvilket er positivt. Set i det lys vurderes antallet af deltagere at være tilfredsstillende. Der var flest deltagere fra Odense, jf. Figur 2, men Odense havde også den største andel af bruttogruppen. Fra både Odense og Kerteminde gælder det, at omkring 4 pct. af bruttogruppen deltog i projektet. : 1

12 Der deltog 64 personer fra andre kommuner. Det er en noget lavere andel end i de to ansøgerkommuner. Det kan bl.a. skyldes, at der var større fokus på projektet i jobcentrene i Odense og Kerteminde. Det kan også skyldes, at de afskedigede fra de øvrige kommuner i højere grad er blevet genbeskæftiget. Det er især de ældre over 55 år, der har valgt deltagelse i projektet fra. Det skyldes formentlig, at mange af de ældre har valgt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og dermed ikke har fundet det relevant at blive opkvalificeret og omskolet. Figur 2: De globaliseringsramte fordelt på bopæl og deltagelse i indsatsen Personer Kilde: DREAM, projektsekretariatet og mploys beregninger Anm.: Aktuel bopæl 64 Odense Kerteminde Øvrige Deltagere Ikke-deltagere Personer De 345 deltagere i projektet har deltaget i tilsammen aktiviteter, jf. tabel 1 og 2. Det svarer til, at hver deltager i gennemsnit har deltaget i 11 aktiviteter. Tabel 1: Hvilke kurser/forløb deltog de globaliseringsramte i? (procenterne er opgjort ift. alle deltagere i kurser/forløb) Fase 1 Grundforløb Heraf kun grundforløb Fase 2: Erhvervsrettet uddannelse Energiteknologi Velfærdsteknologi Robot- og automationsteknologi Bygge og anlæg Fase 2: Almen og videregående uddannelse Almen uddannelse Videregående uddannelse Antal deltagere af deltagere Fase 2: Undervisning i en virksomhed Virksomhedsforlagt undervisning 16 5 Fase 2: Iværksætteri Iværksætterkurser 13 4 Fase 3: Udslusning Sparring, netværk og job Personer i alt Kilde: EGF-sekretariatet og mploys beregninger Note: Bemærk, at hver person kan have deltaget i flere aktivitetstyper, hvorfor procenterne i hver kolonne summer til mere end 1 pct : 11

13 Tabel 2: Hvor mange kurser/forløb deltog de globaliseringsramte i? (procenterne er opgjort ift. antallet af kurser/forløb) Antal aktiviteter af aktiviteter Fase 1 Grundforløb Fase 2: Erhvervsrettet uddannelse Energiteknologi Velfærdsteknologi Robot- og automationsteknologi Bygge og anlæg Fase 2: Almen og videregående uddannelse Almen uddannelse Videregående uddannelse ,1 12 Fase 2: Undervisning i en virksomhed Virksomhedsforlagt undervisning 16,1 Fase 2: Iværksætteri Iværksætterkurser Fase 3: Udslusning Sparring, netværk og job 87 4 Aktiviteter i alt Kilde: EGF-sekretariatet og mploys beregninger Nedenfor gennemgås de enkelte faser i projektet Fase 1: Grundforløb 256 personer deltog i Fase 1-forløbet. Forløbet var som udgangspunkt obligatorisk. Undtagelsen var ledige med en arbejdsgivererklæring, og ledige der var optaget på videregående uddannelse. I lyset af den reducerede deltagergruppe var antallet af deltagere tilfredsstillende. 69 deltagere gennemførte kun grundforløbet og stoppede i projektet derefter. Deltagernes vurdering af Fase 1 er blandet 4 : 4 pct. angiver, at forløbet i høj grad eller meget høj grad har hjulpet dem til en afklaring af fremtidige job og uddannelsesmuligheder. Omkring en tredjedel (31 pct.) angiver, at Fase 1 kun i mindre grad eller slet ikke har bidraget til afklaring. 41 pct. vurderer, at Fase 1 i høj grad eller i meget høj grad har øget deres motivation for at opkvalificere sig og søge job inden for nye brancher. En tredjedel svarer i mindre grad eller slet ikke. 25 pct. mener, at Fase 1 i høj grad eller meget høj grad har været målrettet deres behov og jobmål, mens 44 pct. mener at det kun i mindre grad eller slet ikke har været målrettet. 4 Der kan findes uddybende oplysninger om deltagerbesvarelserne i bilaget : 12

14 Eksempler på bemærkninger vedrørende Fase 1 forløbet Fik god backup af undervisningslederne. Fik en god afklaring omkring brancheområderne. God information fra virksomhedsledere. Fik rigtig stor hjælp til at formulere en jobansøgning. Og fik stor hjælp til at finde de rigtige kurser. Fik hjælp til at se udover egne faggrænser. Jeg kunne godt have ønsket en tættere afklaring omkring ens personlige kompetencer kontra jobmuligheder/efteruddannelse. Forløbet kunne nemt have været kortere. Mere tid til virksomhedsbesøg, uddannelsesbesøg og praktik Kilde: Deltagerevalueringen Kommentarerne viser, at mange havde stor gavn af forløbet, både i forhold til at få hjælp til ansøgninger og til at blive afklaret på det videre forløb. Desuden havde flere glæde af at være sammen med andre i samme situation. Blandt de mere utilfredse går kritikken bl.a. på, at forløbet var for langt, og at der var meget tid i overskud. Samtidig efterlyser nogle mere tid til individuelle samtaler og mere tid til besøg på virksomheder og uddannelsesinstitutioner Fase 2: Supplerende uddannelse Fase 2 med de underliggende indsatsområder havde til formål gennem målrettet supplerende uddannelse og efteruddannelse at kvalificere de ledige til at kunne tage arbejde indenfor væksterhverv på kortere eller længere sigt. 281 personer har gennemført en eller flere Fase 2-aktiviteter. Ca. 8 pct. af den samlede deltagergruppe på 345 personer er dermed gået videre til en Fase 2-aktivitet, hvilket vurderes som tilfredsstillende. Der har været gennemført ca. 3.5 aktiviteter under Fase 2. Erhvervsrettet uddannelse Der har været flest aktiviteter ift. erhversrettet efteruddannelse inden for vækstbrancherne (Indsatsområde 1), hvilket har været projektets intention fra starten. Især har der været stor søgning til Energiteknologi og Bygge/anlægsområdet med henholdsvis 34 og 35 pct. af samtlige aktiviteter. Deltagernes vurdering af kurserne er generelt positiv 5. Omkring tre fjerdedele angiver, at kurserne i høj grad eller meget høj grad har givet dem nye kompetencer, som er relevante for deres ønsker og mål for uddannelse og job. Ca. 7 pct. angiver desuden, at kurserne har givet dem mere mod på at dygtiggøre sig yderligere. Der er en lidt mindre positiv vurdering af, om kurserne har bragt deltagerne tættere på job, idet kun 5 pct. svarer i høj grad eller i meget høj grad. En forklaring kan være, at 5 Der findes uddybende oplysninger om deltagerbesvarelserne i bilaget. : 13

15 det er svært for nogle af deltagerne at relatere de opnåede kvalifikationer og kompetencer til konkrete job, da der for manges vedkommende vil være tale om kvalifikationer, der retter sig mod nye og ukendte brancher og/eller jobområder. 56 pct. af de adspurgte deltagere, der var i job på tidspunktet for evalueringen, vurderer, at de branchespecifikke kurser i høj grad eller meget høj grad har medvirket til jobbet. Der er dog 3 pct., der angiver at kurserne slet ikke har været en medvirkende årsag. Det kan dels skyldes, at de har fået job inden for andre brancher og områder, end uddannelsen var rettet imod, og at kurset på den måde ingen eller kun begrænset indflydelse har haft. Det kan dels skyldes, at mange føler, at jobbet primært er deres egen fortjeneste, og at de derfor ikke tillægger kurserne betydning. Eksempler på bemærkninger vedrørende erhvervsrettet uddannelse Det er altid interessant at lære nyt. Gode undervisere og gode forhold omkring undervisning og skolematerialer. Kompetente undervisere og dybdegående undervisning. Er klædt rigtig godt på til fremtidigt job. Kurserne var en betingelse for mit job Ville gerne have haft større indblik i de enkelte kurser inden start. Her tænker jeg på sværhedsgrad og jobmuligheder. Kunne godt have tænkt mig et længerevarende forløb. Synes det var meget komprimeret Kilde: Deltagerevalueringen Kommentarerne viser, at flere vurderer kurserne som meget relevante for deres fremtidige jobmuligheder, og for nogle har det endda været betingelse for, at de kunne få et nyt job. Der er enkelte mere kritiske kommentarer, der bl.a. går på, at kurserne var meget komprimerede. Almen og videregående uddannelse Projektet gav også mulighed for at deltage i almen eller videregående uddannelsesforløb. Der kunne for eksempel være tale om forløb på VUC, erhvervsskoler, gymnasium, universiteter mv. 72 personer benyttede sig af denne mulighed. Hovedparten af disse (65 personer) deltog i videregående uddannelse. Den lille søgning til almen uddannelse skyldes blandt andet, at Lindø Værftet gav de ledige mulighed for at deltage i uddannelser finansieret af SVU i og efter opsigelsesperioden. Dermed har behovet for almen uddannelse været mindre end forventet. De almene og videregående uddannelsesforløb får de mest positive vurderinger af deltagerne 6 : Hele 85 pct. vurderer, at uddannelsesforløbene i høj grad eller meget høj grad har givet dem nye, relevante kompetencer, og en næsten ligeså stor andel angiver, at uddannelsen har givet dem mere mod på at dygtiggøre sig yderligere. 7 pct. vurderer, at de almene og videregående uddannelsesforløb i høj grad eller meget høj grad har bragt dem tættere på job 6 Der findes uddybende oplysninger om deltagerbesvarelserne i bilaget. : 14

16 Blandt de respondenter, der var i job på tidspunktet for evalueringen, mener 44 pct., at uddannelserne i høj grad eller meget høj grad har medvirket til, at de er kommet i job. Der er dog meget få personer, der har besvaret dette spørgsmål, og det kan påvirke de relative andele. Eksempler på bemærkninger vedrørende almen og videregående uddannelse Dygtige lærere og fokuseret uddannelse. Det har betydet, at jeg i en ung alder bliver færdig med en kompetencegivende uddannelse. Fik et skræddersyet forløb, så jeg blev uddannet. Ville gerne slippe for at skulle bekræfte jobsøgning hos jobcenteret i kursus- /uddannelsesforløbet Kilde: Deltagerevalueringen Der er relativt få uddybende kommentarer til de almene og videregående uddannelser. De fleste er positive og viser, at mange er glade for at have fået muligheden for uddannelse. De mindre positive kommentarer går mest på praktiske og administrative forhold, såsom at man gerne ville slippe for at bekræfte jobsøgning, og at det var besværligt med aflevering af mødeskemaer. Undervisning i en virksomhed Der var i ansøgningen lagt op til, at der kunne bevilges virksomhedsforlagt undervisning, som kunne støtte både deltagerne og fremtidige arbejdsgivere i forhold til oplæring i et nyt erhverv/branche. Muligheden blev ikke brugt i særlig høj grad, da meget få har været i stand til at finde en potentiel arbejdsgiver, der ville indgå i en sådan konstellation. Der er ikke lavet en deltagerevaluering af dette indsatsområde på grund af det lave antal deltagere og aktiviteter. Iværksætteri Som en del af forløbet var der mulighed for at deltage i kurser, der rettede sig mod start af egen virksomhed. Kun 13 personer deltog i aktiviteter inden for dette område. Den lille søgning kan dels skyldes, at både ledige og banker er tilbageholdende med at løbe økonomiske risici i den aktuelle økonomiske situation, herunder at de ledige ikke har haft den fornødne startkapital. Dels kan det skyldes at potentielle iværksættere i målgruppen typisk vil starte egen virksomhed inden for et område, der ligger tæt op af deres tidligere job, hvor der er i sagens natur er et begrænset marked i øjeblikket. Endelig viser erfaringerne, at ledighed ikke altid er det bedste udgangspunkt for at starte egen virksomhed. Dette bekræftes af, at kun 1 af deltagerne inden for iværksætteri er blevet selvforsørgende på anden vis end via beskæftigelse og uddannelse. Det kan være en person, der har startet egen virksomhed, men det er ikke muligt at sige med sikkerhed. Sekretariatet har haft meget fokus på at rekruttere deltagere til iværksætter-kurserne, men de mange tiltag har ikke været tilstrækkelige til at nedbryde de barrierer, der har været blandt mange af de potentielle iværksættere. Iværksætterkurset blev derfor nedlagt af leverandøren pga. af manglende tilmeldinger, og der blev i stedet tilbudt temaarangementer. Desuden havde deltagerne fortsat mulighed for at deltage i andre iværksætterkurser. Vurdering af kurserne er dog meget positive blandt de pesoner, der har deltaget i dem. : 15

17 8 pct. angiver, at kurserne i høj grad eller meget høj grad har givet dem større viden om start af egen virksomhed, og lige så mange angiver, at kurserne har givet dem større mod på at starte egen virksomhed Dog er der ingen der angiver, at kurserne i høj grad eller meget høj grad har ført til, at de har startet egen virksomhed. Det skyldes formentlig de ovennævnte barrierer. Eksempler på bemærkninger vedrørende iværksætterkurser Vi kom godt rundt i alle "hjørner" vedrørende opstart af virksomhed. Engageret underviser. Supergodt med den ekstra uge med salg. En uovertruffen positiv oplevelse Kunne have været godt at have været i én dags praktik hos en iværksætter. Kilde: Deltagerevalueringen Kommentarerne vise, at der har været stor tilfredshed med kurserne. Det er dog meget få af respondenterne, der har deltaget i iværksætterkurser Fase 3: Sparring, netværk og job Som et sidste tiltag i projektet blev der iværksat særlige jobrettede forløb for de deltagere, der ikke have fået job efter de øvrige forløb og kurser, som de havde deltaget i. Forløbene havde fokus på virksomhedstilknytning samt på jobsøgning, sparring og netværk. 87 personer - svarende til 25 pct. af deltagergruppen deltog i Fase 3. Deltagernes vurdering af Fase 3-forløbet er blandet 7 : 42 pct. vurderer, at Fase 3-forløbet i høj grad eller meget høj grad har givet dem viden om ny jobsøgning, mens 38 pct. svarer i mindre grad eller slet ikke. Nogenlunde samme billede gør sig gældende i forhold til, hvorvidt forløbet har givet dem et større jobrelevant netværk. Ca. 3 pct. af respondenterne vurderer, at forløbet i høj grad eller meget høj grad har bragt dem tættere på job, mens 46 pct. mener, at forløbet slet ikke har bragt dem tættere på job. 36 pct. af de deltagere, der var i job på tidspunktet for evalueringen, mener, at forløbet i høj grad eller meget høj grad har medvirket til, at de har fået job. 63 pct. mener, at forløbet i mindre grad eller slet ikke har medvirket til, at de har fået nyt job. Det kan blandt andet skyldes, at mange føler, at jobbet primært er deres egen fortjeneste, og at de derfor ikke tillægger forløbet betydning. Sekretariatets egen statistik viser, at 44 af de deltagere, som kom i job under forløbet, stadig var selvforsørgende efter projektafslutning, hvilket svarer til godt 5 pct. Under forløbet har ligeledes 8 deltagere haft en længere vikaransættelse, men er dog ved projektafslutningen meldt ledig. 7 Der findes uddybende oplysninger om deltagerbesvarelserne i bilaget. : 16

18 Eksempler på bemærkninger vedrørende Fase 3 forløbet Sparring, netværk og job God coaching og sparring. God træning til det, vi halter lidt i - nemlig kontakt til nye jobmuligheder Tid til den enkelte - man fik den hjælp og sparring man bad om. Gode personlige samtaler der satte fokus på mine stærke og svage sider ved jobsøgning. Det skulle have ligget meget før i forløbet Mere information om f.eks. firmaers konkrete behov. Synes kurset lovede for meget Kilde: Deltagerevalueringen Kommentarerne viser, at mange især har været tilfredse med den personlige coaching og sparring, som man fik i forløbet. En af respondenterne mener, at kurset burde have ligget før i forløbet. Enkelte angiver, at de havde haft en forventning om en mere direkte kontakt til arbejdsgivere med ledige job, og at forløbet dermed ikke helt levede op til deres forventninger Samlet vurdering Som ovenstående viser, har der været en meget intensiv aktivitet for deltagerne i projektet, hvilket også afspejles i aktiveringsgraden. Projektdeltagerne har i gennemsnit været aktiveret 73 pct. af tiden siden projektstart. Det er over en fordobling af aktiveringsgraden i forhold til tiden før projektstart i juni 212, jf. Figur 3. Aktiviteterne i alle Lindø-projektets tre faser har primært karakter af vejledning og/eller opkvalificering. Det er dermed ikke overraskende, at stigningen i aktiveringsandelen er sket i kraft af en markant øget anvendelse af vejledning/opkvalificering fra 27 pct. til 58 pct., jf. Figur 4. Figur 3: Hvor stor en andel af tiden er deltagerne i aktivitet hhv. før og efter globaliseringsindsatsens start N= Før indsats Kilde: DREAM og mploys beregninger Anm.: Før indsats er defineret som perioden fra starten af 211 til maj 212 indsatsperioden er fra juni 212 til oktober 213. NB. Der findes kommunefordelte figurer for Odense og Kerteminde i bilaget. 73 Indsatsperiode Figur 4: Aktiveringsgraden for deltagere i globaliseringsindsatsen fordelt på aktiveringsredskaber N= Før indsats Indsatsperiode Kilde: DREAM og mploys beregninger Anm.: Før indsats er defineret som perioden fra starten af 211 til maj 212 indsatsperioden er fra juni 212 til oktober 213. I projektperioden er der primært anvendt vejledningsaktivering og opkvalificering fremfor virksomhedsrettet aktivering, da formålet med globaliseringsindsatsen som nævnt er at omskole og opkvalificere deltagerne til nye brancher. : 17

19 Deltagernes samlede vurdering af EGF-Lindø projektet er overvejende positiv, idet ca. 6 pct. af respondenterne angiver, at projektet i høj grad eller meget høj grad har været med til at kvalificere dem til det job, som de er i, eller det jobmål de er uddannet til. Kun ca. 2 pct. svarer i mindre grad eller slet ikke, jf. Figur 5. Figur 5: Har EGF Lindøprojektet samlet set været med til at kvalificere dig til det job du er i og/eller det jobmål du er uddannet til? I meget høj grad 36 I høj grad Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere i Lindø-projektet (n=3) 19 I nogen grad 9 I mindre grad 1 Slet ikke N=67 Eksempler på bemærkninger vedrørende det samlede projekt Jeg fik en ny uddannelse og nogle spændende kurser som gav udslag i nogle certifikater som jeg kan bruge. Stor grad af medindflydelse på mål og retning. Man er på kort tid kommet fra A til B. Det ville tage flere år på almindelig vis. Godt at prøve noget som jeg ikke havde prøvet før. De er forstående overfor ens situation og gør alt for at man kan komme videre. Så stort TAK for at have givet mig de kurser, så jeg har fået et arbejde Hvis man nemmere kunne have pendlet imellem de 4 vækstområder, da man ikke helt kunne beslutte, hvad man ville lige efter en opsigelse Flere direkte kontakter til arbejdsgivere Mere tid til personlig rådgivning og sparring i startfasen Knap så meget bureaukrati og papirarbejde. Det var besværligt, at der var så mange skemaer, der skulle udfyldes. Kilde: Deltagerevalueringen Alle respondenter er blevet bedt om en samlet vurdering af projektet på en skala fra 1 til 1 hvor 1 er meget tilfreds, og 1 er meget utilfreds. 19 pct. af deltagerne giver Lindø-projektet topkarakteren 1, jf. Figur 6. Den største andel af vurderingerne ligger på 8. Kun 3 pct. giver den laveste karakter. Samlet set er der en klar overvægt af : 18

20 positive vurderinger af det samlede udbytte af projektet, idet 72 pct. at deltagerne giver karakterer i den øvre halvdel (dvs. 6 eller derover). Figur 6: Hvor tilfreds er du samlet set med dit udbytte af EGF- Lindø projektet? Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere i Lindø-projektet (n=3) N=67 Den gennemsnitlige vurdering af projektets samlede udbytte er 7,2. I betragtning af at mange fra projektets start var skeptiske over for deltagelse, må resultatet betragtes som tilfredsstillende. : 19

21 5. Resultater og effekter I dette afsnit belyses resultater og effekter af projektet, dels for den samlede bruttogruppe (98 personer), og dels for de personer, der deltog i konkrete aktiviteter i projektet (345 personer). En væsentlig resultatparameter er, om de globaliseringsramte er kommet i job eller uddannelse, eller er blevet selvforsørgende på anden vis. Men der sker også en belysning af, hvilken effekt projektet i øvrigt har haft på lokalsamfundet. Desuden sker der en særskilt belysning af den del af deltagergruppen, der ikke var i job eller uddannelse ved projektets afslutning (restgruppen) i forhold til ledighedsanciennitet. I nedenstående boks er de centrale konklusioner og budskaber om resultater og effekter for bruttogruppen opsummeret. Centrale budskaber om resultater og effekter for bruttogruppen: Beskæftigelsessandelen for bruttogruppen (98 personer) har udviklet sig positivt siden Lindøprojektet startede op. Fra 2. kvartal 212, hvor indsatsen gik i gang, og frem til oktober 213 er beskæftigelsesandelen steget fra 42 pct. til 59 pct. I alt var 578 fra bruttogruppen i beskæftigelse i oktober 213. I oktober 213 var i alt 8 pct. af bruttogruppen selvforsørgende (job, uddannelse, pension, selvstændige mv.), mens knap 2 pct. var på offentlig forsørgelse. Ca. 4 pct. af de beskæftigede i bruttogruppen var beskæftiget i industrien, primært metal- og maskinindustrien. 17 pct. var beskæftiget inden for bygge/anlæg og 11 pct. inden for operationel service. I nedenstående boks er de centrale konklusioner og budskaber om resultater og effekter for deltagergruppen opsummeret. Centrale budskaber om resultater og effekter for deltagergruppen: Samlet set var 67 pct. af deltagergruppen (på 345 personer) selvforsørgede i oktober 213. Heraf var 53 pct. svarende til 183 personer i beskæftigelse, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 1. kvartal 213. Samtidig var 5 pct. af deltagergruppen i ordinær uddannelse, 3 pct. havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og yderligere 6 pct. var selvforsørgende på anden vis. Da der ikke er defineret egentlige kontrolgrupper, er det ikke muligt at vurdere, om der er en større effekt af deltagelse i projektet i form af øget selvforsørgelse sammenlignet med andre grupper, der har fået en anden indsats. Men det kan konstateres, at selvforsørgelsesandelen for ikke-deltagerne stort set har været konstant over tid, mens der er sket en kraftig stigning hos deltagergruppen i det seneste halve år. Så beskæftigelsesandelen for deltagerne nærmer sig hastigt andelen for ikkedeltagerne. Blandt deltagere, som har gennemført efteruddannelse i Fase 2, har deltagerne på bygge/anlægsområdet den største beskæftigelsesandel (58 pct.). Der er dog ikke stor forskel på beskæftigelsesandelen mellem de 4 vækstområder. Ud af de 183 beskæftigede deltagere har 5 personer fundet job i Odense, og 49 har fået job i Kerteminde. I alt har ca. halvdelen af de beskæftigede deltagere dermed genfundet job i nærheden af deres tidligere arbejdsplads. Godt halvdelen af de beskæftigede deltagere vurderes at arbejde inden for Energiteknologi. Derudover vurderes 23 pct. at være beskæftiget inden for Bygge/anlæg, mens kun 2 pct. er beskæftiget inden for Velfærdsteknologi. Omkring en femtedel er beskæftiget inden for andre brancher end de 4 vækstbrancher. : 2

Globaliseringsindsatsen i Odense og Kerteminde. - Afsluttende evaluering af EGF-Lindø projektet, December 2012

Globaliseringsindsatsen i Odense og Kerteminde. - Afsluttende evaluering af EGF-Lindø projektet, December 2012 212 Globaliseringsindsatsen i Odense og Kerteminde - Afsluttende evaluering af EGF-Lindø projektet, December 212 Indhold 1. BAGGRUND OG INDLEDNING... 2 2. RESULTATER, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVERING...

Læs mere

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus 11 Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev - Halvårsstatus 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 Halvårsstatus

Læs mere

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status marts 217 Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Adgangen

Læs mere

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.

Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status februar 217 31. maj 217 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskrivelse af indsatsområder og omstillingsinitiativer i EGF ansøgningen

Beskrivelse af indsatsområder og omstillingsinitiativer i EGF ansøgningen Bilag 3 Beskrivelse af indsatsområder og omstillingsinitiativer i EGF ansøgningen I forbindelse med Sønderborgsatsningen er der blevet udviklet henholdsvis en omstillingsplan og en vækstplan. Omstillingsplanen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

N O T A T. Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016

N O T A T. Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016 N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016 22. december 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale mål: Flest

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Det er karakteristisk for folk, der lykkes, at de har en evne til at se muligheder, hvor andre kun får øje på forhindringer og modstand.

Det er karakteristisk for folk, der lykkes, at de har en evne til at se muligheder, hvor andre kun får øje på forhindringer og modstand. Det er karakteristisk for folk, der lykkes, at de har en evne til at se muligheder, hvor andre kun får øje på forhindringer og modstand. Asger Fredslund, SiriusPartner Globaliseringsfondsmidlerne giver

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK MOBILITET - FRA LEDIGHED TIL JOB EN UNDERSØGELSE AF KORT- OG LANGTIDSLEDIGES FAGLIGE OG GEOGRAFISKE MOBILITET I SYDDANMARK Marts 212 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb 1. Analyse af jobeffekter efter 3 måneder Dette notat skal ses som supplement

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt

Læs mere

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 21. maj 2015 Sagsb.: Gorm Hjelm Andersen Sagsnr.: Dir.tlf.: 2353 E-mail: hjelm@holb.dk Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Indledning Dette notat

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

Uddannelse til ledige virker

Uddannelse til ledige virker 13-1245 - Mela - 17.12.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere