Transport Udarbejdet i samarbejde med Transport- og Energiministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transport 2005. Udarbejdet i samarbejde med Transport- og Energiministeriet"

Transkript

1 Transport 25 Udarbejdet i samarbejde med Transport- og Energiministeriet

2 Transport 25 Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 13 Danmarks Statistiks trykkeri, København ISBN: Trykt udgave Net-version CD udgave Publikationen kan også findes på Pris: 1, kr. inkl. 25% moms Adresse Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax e-post: Signaturforklaring Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul Symbols Not applicable.. Available information not conclusive... Data not available - Nil Danmarks Statistik 25 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

3 Forord Danmarks Statistik udgiver hermed Transport 25. Formålet med publikationen er at give en samlet fremstilling af de væsentligste foreliggende statistiske oplysninger om transportområdet. Hovedvægten er lagt på beskrivelse af strukturen og udviklingen i gods- og persontransporten gennem tekst og figurer. For at sikre bredest mulig datamæssig sammenlignelighed er 199 som hovedregel benyttet som referenceperiode. Tabeldata om transport er indlagt på den medfølgende cd-rom, som indeholder kopi af de tabeller, som gratis kan hentes i Statistikbanken via Danmarks Statistiks hjemmeside, på Tabellerne i Statistikbanken vil løbende blive opdateret. Dokumentation om de enkelte tællinger kan ligeledes hentes via Danmarks Statistiks hjemmeside, på Dokumentationen er også gengivet på den medfølgende cd. Endelig indeholder cd en en fortegnelse over de definitioner, der anvendes i den danske transportstatistik. Definitionerne er om muligt forsynet med reference til tilsvarende internationale definitioner som anført i Glossary for Transport Statistics, 3rd Edition, United Nations, Geneva 23. Transport 25 er i stort omfang en videreførelse af Transport 2. Publikationen er opdelt i afsnit omhandlende infrastruktur, transportmateriel, trafik, gods- og persontransport, trafikuheld, økonomi, beskæftigelse, energiforbrug og miljøpåvirkninger. Teksten, definitionsfortegnelsen, Statistikbankens tabeller og tællingsdokumentationen bringes også i en engelsk version. Transport- og Energiministeriet har som ved de tidligere temapublikationer om transportstatistik ydet et væsentligt økonomisk bidrag til udarbejdelsen af publikationen og til etablering af statistikbankens tabeller. Arbejdet med Transport 25 er udført og koordineret i Danmarks Statistiks sektion for transportstatistik, under ledelse af specialkonsulent Erik E. Grib. Tekstafsnittene er udarbejdet af fuldmægtig Søren Dalbro (bilbestand, nyregistreringer, familiernes bilrådighed, personbilers energieffektivitet, og persontransportmønstret), fuldmægtig Tøger Flagstad (energiforbrug, miljøpåvirkning, økonomisk udvikling og beskæftigelse), specialkonsulent Lisbeth Laursen (færdselsuheld på vej) og Erik E. Grib (øvrige afsnit). Specialkonsulent Lars Knudsen har bistået ved overførslen af data til den medfølgende cd. Danmarks Statistik, 14. oktober 25 Jan Plovsing / Kristian Hjulsager

4

5 Preface Statistics Denmark hereby issues Transport 25. The purpose of the publication is to provide a comprehensive presentation of the most important data available within the field of transport. The overall aim is to describe the structure and development of goods and passenger transport by means of text, tables and figures. To ensure the widest possible comparability of data, the 199s are used as the general period of reference. Data on transport in tabular form are available on the accompanying CD-ROM, which contains a copy of the tables accessible, free of charge, from Statbank Denmark via Statistics Denmark s website at: The tables in Statbank Denmark are continuously updated. Documentation of each individual survey is also available via Statistics Denmark s website at: Documentation is also provided on the accompanying CD. The CD also contains a list of the definitions used in the Danish transport statistics. The definitions are as far as possible provided with a reference to the corresponding international definitions as stated in Glossary for Transport Statistics, 3rd Edition, United Nations, Geneva 23. Transport 25 is to a wide extent a continuation of Transport 2. The publication is divided into chapters covering infrastructure, means of transport, traffic, goods and passenger transport, traffic accidents, economy, employment, energy consumption and environmental effects. The text, list of definitions, tables in Statbank Denmark and documentation of the surveys are also available in an English version. As with the previous theme publications on transport statistics, the Danish Ministry of Transport and Energy has provided a considerable financial contribution to the preparation of this publication and to the establishment of the tables in Statbank Denmark. The work with Transport 25 was carried out and coordinated at Statistics Denmark, Section of Transport Statistics, under the supervision of Erik E. Grib, senior advisor. The individual chapters were prepared by Søren Dalbro, head of section (motor vehicles, cars at the disposal of families, energy efficiency of passenger cars and the passenger transport pattern), Tøger Flagstad, head of section (energy consumption, environmental effects, economic developments and employment), Lisbeth Laursen, senior advisor (road traffic accidents) and Erik E. Grib (remaining chapters). Lars Knudsen, senior advisor, has assisted in transferring data to the accompanying CD. Statistics Denmark, 14 October 25 Jan Plovsing / Kristian Hjulsager

6 6 - Dansk Indholdsfortegnelse. Transportstatistikkens omfang Transportens infrastruktur Investeringer i infrastruktur Vejnettet Jernbanenettet Havne Lufthavne Rørledninger Transportmidler Bestand af biler mv Nyregistreringer af køretøjer i perioden Familiernes bilrådighed... 2 Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler Togbestanden Danske skibe Danske fly Trafik Trafik på veje Togtrafik Skibstrafik på danske havne Flytrafikken på betjente lufthavne Persontransport... 3 Persontransport efter transportmåde... 3 Transportmønster for personer på 1-84 år Persontransport med tog Persontransport med passagerskib og færge Passagertrafikken på danske lufthavne Godstransport Godstransport efter transportmåde Godstransport med lastbil Godstransport med tog Godstransport med skib over danske havne Godstransport med fly Transport gennem rørledninger Priser og afgifter Priser på transport Afgifter vedrørende transport... 46

7 Dansk Trafikuheld og personskader Udviklingen i antal uheld og implicerede transportmidler Udviklingen i antallet af personskader Færdselsuheld med spirituspåvirkede personer involveret Uheld med lastbiler involveret Mørketal Personulykker ved jernbanetrafik Trafikuheld med danske fly Uheld til søs Transportens energiforbrug og miljøpåvirkning Transportens energiforbrug Emissioner fra transport Luftkvaliteten i byerne Transportens økonomiske udvikling og beskæftigelse Transportsektorens bruttoværditilvækst Regnskabsstatistik Transportsektorens beskæftigelse

8 8 - English Contents. Scope of the transport statistics Transport infrastructure Investments in infrastructure Road network Railway network Seaports Airports... 7 Pipelines Means of transport Road vehicles First-time registrations of vehicles Families with car at disposal Energy efficiency for private cars registered the first time Rolling stock Danish ships... 8 Danish aircraft Traffic Road traffic Train traffic Traffic at Danish seaports Aircraft traffic at manned Danish airports Passenger transport Passenger transport by mode of transport Transport pattern for persons aged 1 to 84 years Passenger transport by train Passenger transport by ferry and passenger ship Passenger transport via Danish airports Goods transport Goods transport by mode of transport Goods transport by lorry Goods transport by train Goods transport by ship via Danish seaports... 1 Goods transport by air Transport by pipeline Prices, taxes and duties Transport prices Transport taxes and duties... 14

9 English Traffic accidents and casualties Development in number of accidents and means of transport involved Development in number of casualties Accidents involving persons influenced by alcohol Lorry accidents Dark figures Casualties in rail traffic Danish aircraft involved in traffic accidents Accidents at sea Transport-related energy consumption and environmental effects Transport-related energy consumption Emissions from transport Air quality in towns Economic trends and employment in transport Gross value added in transport sector Accounting statistics Employment in the transport sector

10

11 Dansk - 11 Transport 25. Transportstatistikkens omfang Transportstatistik Transportsektor Transportområdet dækker alle bevægelser af transportmidler, gods og passagerer på det offentligt tilgængelige netværk af veje, jernbaner, søveje, luftveje og rørledninger. Transportstatistikken belyser hovedsagelig transportens fysiske aktiviteter i form af trafikomfang, fragtmængder, personrejser og transportarbejde. I forbindelse hermed beskrives også infrastrukturen, dvs. transportnetværket, og de anvendte transportmidler. Herudover belyser transportstatistikken energiforbrug, miljøpåvirkninger og trafikuheld i forbindelse med trafik. I nærværende publikation er der også medtaget opgørelser fra den generelle erhvervsstatistik om transportsektorens økonomi og beskæftigelse. Transportområdet er bredere end transportsektoren i den økonomiske statistik, der afgrænses som salg af transportydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed. I nationalregnskabet og i den generelle økonomiske erhvervsstatistik indgår firmaernes transport for egen regning således ikke i transportsektoren. Det samme gælder husholdningernes transportaktiviteter. 1. Transportens infrastruktur Investeringer i infrastruktur Transportens infrastruktur udgøres af landets vejnet, jernbanenet, rørledninger, lufthavne og havne. Udgør 1 pct. af landets bruttoinvesteringer i bygninger og anlæg I 24 blev der investeret omkring 14 mia. kr. i transportnettets bygninger og anlæg. Det svarer til 1 pct. af landets samlede, faste bruttoinvesteringer i bygninger og anlæg. Investeringernes omfang svinger år for år, jf. figur 1. Omregnet til 1995-priser har der i perioden gennemsnitligt været investeret omkring 11,5 mia. kr. om året i transportens infrastruktur. I perioden blev omkring halvdelen af investeringsudgifterne til transportens infrastruktur anvendt på vejnettet, en sjettedel blev brugt på jernbaner inklusive Metroen, og en femtedel gik til investeringer i Storebælts- og Øresundsforbindelserne. Figur 1. Investeringer i infrastruktur i 1995-priser Mia. kr. Drift og vedligeholdelse, veje Anlægsudgifter, veje Jernbaner inkl. metro Havne og rørledninger

12 12 - Dansk Den markante stigning i investeringerne havne mv. i 1998 skyldes ombygning og udvidelse af Københavns Lufthavn samt øgede investeringer i den ny gasrørledning i Nordsøen fra Syd Arne feltet til Nybro. Bygningen af metroen i København er hovedårsagen til de øgede investeringer i jernbaner fra Vejnettet Vejnettet er øget med 2 pct. siden 199 Nettotilgang af kommuneveje Stor tilgang af motor- og motortrafikveje Figur 2. Pr. 1. januar 25 havde Danmark km offentlige veje. Heraf var 84 pct. kommuneveje, 13 pct. amtsveje og 2 pct. statsveje. De private fællesveje anslås til 15. km. Vejnettets fordeling mellem stat og amter er ændret pr. 1. januar 1998, hvor ca. 2.9 km statsveje overgik til amtslig bestyrelse. Det offentlige vejnet vokser langsomt. Siden 199 er længden øget med 2 pct. svarende til næsten 1.5 km. Forøgelsen er overvejende sket ved nettotilgang af kommuneveje, som er udvidet med over 1.7 km. Samtidig er det overordnede net af motorveje og motortrafikveje udvidet med 5 km ved nybygning eller udbygning af eksisterende veje. Længden af de resterende stats- og amtsveje er til gengæld over 7 km kortere end i 199. Motorvejsnettet er øget med 42 km eller 69 pct. fra 199 til 25. Det består nu af 1.31 km vej svarende til 1,5 pct. af vejnettet. Motortrafikvejene er i samme periode øget med 71 km eller 25 pct. til 352 km i januar 25. Vejnettets længde 1. januar = 1 Motorveje Motortrafikveje Øvrige veje pct. af det offentlige vejnet findes i hovedstadsområdet, 25 pct. på Øerne i øvrigt og de resterende 65 pct. i Jylland. Udvidelsen af vejnettet er jævnt fordelt over landet. Derimod er udbygningen af motorvejsnettet især foregået i Nordjyllands Amt, Ribe Amt, Århus Amt og Vejle Amt. 1,68 km vej pr. km 2 I Danmark var der 1. januar 25 1,68 km offentlig vej pr. km 2. Vejtætheden pr. km 2 var størst i Hovedstadsregionen, der havde 2,47 km vej pr. km 2, og lavest i Viborg Amt med 1,35 km vej pr. km 2. Opgøres vejlængden i stedet pr. indbygger, havde Sønderjyllands Amt den største vejdækning med 27 m pr. indbygger, mens Hovedstadsregionen havde den laveste med 4 m vej pr. indbygger. Jernbanenettet km jernbanenet Længden af det samlede jernbanenet var pr. 1. januar 25 på km. Hovedparten, km, forvaltes af Banedanmark, det tidligere Banestyrelsen.

13 Dansk - 13 Resten er overvejende regionalbanernes (tidligere privatbanerne) banenet på 495 km. Københavns Metro, der åbnede i 22, har 17 km banenet. Færre km godsbane 24 pct. af nettet elektrificeret 82 pct. af banenettet har strækningssikringsanlæg Siden 199 er jernbanenettet blevet næsten 2 km kortere, overvejende som følge af nedlæggelse af godsbanestrækninger på Banedanmarks net. Pr. 1. januar 25 var 636 km af jernbanenettet elektrificeret. Det svarer til 24 pct. af den samlede strækning. 82 pct. af det samlede jernbanenet er nu udstyret med strækningssikringsanlæg. 87 pct. af Banedanmarks net havde strækningssikringsanlæg. Regional- og S-baner var fuldt udstyret, mens 92 pct. af hovedbanerne og 79 pct. af lokalbanerne havde strækningssikringsanlæg. Af privatbanernes banestrækning var 61 pct. forsynet med strækningssikringsanlæg primo 25. Danmark har 61 km jernbane pr. 1. km 2. Sammenlignet med Sverige og Norge er jernbanetætheden for det danske, statsejede jernbanenet hhv. to og fire gange så stor, men i forhold til de fleste andre europæiske lande er det danske jernbanenet af noget mindre omfang. Havne 119 havne Figur 3. I 24 havde Danmark 119 havne inkl. separate færgelejer, som regelmæssigt blev anvendt til erhvervsmæssig ekspedition af gods, køretøjer eller passagerer. Øvrige havne, som kun lejlighedsvis anvendes til ud- eller indskibning af gods eller passagerer eller som udelukkende anvendes som fiskerihavne eller lystbådehavne, indgår ikke i transportstatistikken. Havne efter størrelse. 24 Godsomsætning, mio. ton Passagerer, mio. Over 1, 21 pct. Under,1 27 pct. Over,5 2 pct.,5-1, 4 pct. Under,2 64 pct.,2 -,5 1 pct.,1 til,2 22 pct.,2 til,5 31 pct. Godsomsætningen er koncentreret på 25 havne Danske havne er forholdsvis små Passagertrafikken er koncentreret på 11 havne 118 havne havde ud- eller indskibning af gods. De fleste ekspederede dog mindre end,2 mio. ton om året, jf. figur 3. Godsomsætningen er koncentreret på de 25 største havne med en godsomsætning på mindst 1 mio. ton om året. I 24 foregik 89 pct. af havnenes samlede godsomsætning over disse havne. Efter europæisk målestok er de danske havne relativt små. Ifølge Eurostat har de 2 største europæiske havne hver en godsomsætning på over 3 mio. ton årligt, mens de to største danske havn, Fredericia Havn og Århus Havn, ekspederer hhv. 17 og 1 mio. ton gods om året (24). Der var 74 havne med skibspassagerer i rutefart. De fleste havde færre end,5 mio. passagerer om året, jf. figur havne, med hver mere end 1 mio. passagerer, dækkede 73 pct. af havnenes samlede antal passagerer.

14 14 - Dansk Lufthavne 23 betjente lufthavne Figur 4. I 24 var der 23 offentlige, betjente lufthavne i Danmark mod 28 i 199. Københavns og Roskilde Lufthavne er et statsejet aktieselskab. Bornholms Lufthavn drives af staten. De øvrige provinslufthavne drives i kommunalt regi. Primo 25 havde de 23 lufthavne i alt 36 landingsbaner, heraf 11 græsbaner. 9 af lufthavnene har primo 25 startbaner på mindst 1.8 meter og er dermed i stand til at modtage større fly. Lufthavne efter afrejsende passagerer. 24 1,6 mio. indenrigspassagerer 9,8 mio. udenrigspassagerer Øvrige Billund Øvrige København København Aalborg Århus Billund Udenrigstrafikken går over København Indenrigstrafikken går til og fra København Københavns Lufthavn er suverænt landets største internationale lufthavn. I 24 fløj 93 pct. af rutepassagererne i udenrigstrafik fra Københavns Lufthavn, og 59 pct. af charterpassagererne til udlandet rejste fra København. De øvrige rute- og charterpassagerer til udlandet anvendte hovedsagelig Billund Lufthavn. Indenrigstrafikken går praktisk taget kun til eller fra Københavns Lufthavn, der af samme grund har halvdelen af det samlede antal indenrigspassagerer. Aalborg og Århus var mht. indenrigstrafik de største provinslufthavne i 24 med tilsammen lidt over en fjerdedel af de indenlandske rutepassagerer. Målt efter antal passagerer var Københavns Lufthavn den 14. største lufthavn i EU i 23. Rørledninger DONG A/S ejer og driver rørledninger i Nordsøen GASTRA A/S ejer og driver de landbaserede gasrørsledninger 33 km olierørledninger DONG A/S, Dansk Olie- og Naturgas, ejer det system af højtryks-rørledninger, der transporterer størstedelen af den producerede olie fra Gorm-feltet i Nordsøen via Filsø pumpestation på den jyske vestkyst over Jylland til Fredericia Råolieterminal. DONG ejer og driver også det system af højtryks-rørledninger, som siden 1982 har transporteret gassen fra først Tyra feltet, og fra 1999 også fra Harald og Syd Arne felterne i Nordsøen via Nybro Gasbehandlingsanlæg ved den jyske vestkyst til trafikknudepunktet i Egtved, hvorfra den fordeles videre til regionerne. Herfra ledes gassen videre til de danske slutbrugere i et lavtryks-ledningsnet, der består af ca. 17. km distributionsledninger. Fra 23 ejer og driver det statsejede Gastra A/S det landbaserede transmissionsnet til gastransport, mens DONG A/S fortsat ejer og driver søledningerne i Nordsøen frem til Nybro. DONG ejer også halvdelen af den gasrørledning, som fra 24 forbinder Tyra feltet med Holland. Olierørledningen blev anlagt i 1982/83. Den er 33 km lang, heraf 22 km i Nordsøen.

15 Dansk km gasrørledninger Rørledningerne til transport af naturgas består dels af Nordsøledninger på 576 km, dels af transmissionsnettet på land på 862 km inkl. rørledningerne under Bælterne. Fra 24 medregnes også de 35 km af rørledningen til det hollandske ledningssystem, som er beliggende på den danske kontinentalsokkel. 2. Transportmidler Bestand af biler mv. Udviklingen i bestanden af køretøjer fra Bestanden af motorkøretøjer vokset med 3 pct. fra Bestanden af motorkøretøjer har i 25 passeret 2,5 mio. enheder. Det er 586. eller 3 pct. flere end i 199. Antallet af personbiler er vokset med 318. stk. (54 pct. af tilgangen af motorkøretøjer), mens der er kommet 141. flere varebiler til (24 pct. af tilgangen). Antallet af knallert-45 og motorcykler er vokset med 119. enheder (2 pct. af tilgangen). Bestanden af øvrige køretøjer har i 25 passeret 9. enheder. Det er 341. eller 6 pct. flere end i 199. Antallet af små påhængsvogne op til 2. kg totalvægt ( trailere ) er vokset med 352. stk., mens der er kommet 31. campingvogne til. Antallet af traktorer er faldet med 66. enheder siden 199. Oversigtstabel 1. Køretøjsbestanden i Danmark. 1. januar stk. pct. Alle køretøjer i alt 2 511,1 3 25, , , ,1 36,9 Motorkøretøjer i alt 1 943,3 2 32, 2 392, , ,6 3,2 Personbiler 1 598, 1 817, , , ,8 19,9 Busser 8, 13,9 14, 14, 14,2 76,7 Varebiler 247,6 38,9 335,7 353,6 388,8 57, Lastbiler kg 5,6 5,1 4,6 4, 3,6-35,9 Lastbiler over 6. kg 34,5 33,2 33, 31,7 3,7-11,1 Sættevognstrækkere 6,3 1,5 11,6 12,4 13, 18,1 Motorcykler 43,3 64, 73,7 82,7 94,8 119,2 Knallert-45 48,1 64,6 68,6 67,3 Brand- og redningskøretøjer 1 1,2 1,3 1,3 1,3 Øvrige køretøjer i alt 567,9 723,7 783,4 841,8 98,5 6, Sættevogne 14,5 23,2 24,2 25,6 28,1 93,5 Påhængsvogne 289,4 473,3 531,3 589,2 651,3 125, Traktorer 174, 122,3 119, 113,7 17,7-38,1 Campingvogne 89,9 14,9 18,9 113,3 121,4 35, 1 Kun vare- og lastbiler. Nyregistreringer af køretøjer i perioden Tilgang og afgang bestemmer bestandsudviklingen Nyregistreringerne tog fart i 1994 Udviklingen i bestandene af køretøjer over en periode er nettoresultatet af tilgangen af nye og importerede brugte biler fraregnet afgangen af skrottede eller eksporterede biler. I de første år i 199 erne var der stort set balance mellem tilgange og afgange bestandene voksede kun langsomt men i steg antallet af nyregistreringer kraftigt, og bestandene begyndte nu at vokse noget hurtigere.

16 16 - Dansk Figur 5. Nyregistrerede person-, vare- og lastbiler 199 til Indeks: 199= Personbiler Varebiler 1 Lastbiler og trækkere Personbiler Den mest markante udvikling skete for personbilerne, hvor salget fra et niveau på 8-9. biler om året i perioden 1988 til 1993 i 1994 steg til over 13. nye biler. Med et højeste salg i 1998 på lidt over 16. biler lå salget på dette niveau frem til Fra midten af 1999 bevægede personbilsalget sig ned på et niveau omkring biler om året, men fra starten af 23 har det igen bevæget sig opad, og vil i 25 nå biler. Siden 196 erne har salget af personbiler bevæget sig i bølger, hvor det har toppet med 1-12 års mellemrum, og holdt sig på et højt niveau i 3-5 år. Denne cykliske bevægelse afspejler til en vis grad den almindelige levetid for køretøjerne, men de økonomiske konjunkturer og forskellige politiske indgreb har også spillet ind i forhold til at forøge eller begrænse de private husholdningers forbrugsmuligheder og erhvervenes investeringslyst. Varebiler Lastbiler og sættevognstrækkere Salget af nye varebiler lå ligesom personbilernes lavt i perioden med biler om året, men fra 1994 steg salget i løbet af få år til omkring biler, som har været niveauet frem til 23. I 24 er salget steget yderligere bl.a. som følge af husholdningernes stigende køb af varebiler til privat anvendelse. Salget af lastbiler og sættevognstrækkerne dykkede i 1993 noget under niveauet i de foregående år for derefter i perioden at blive fordoblet til over 5. enheder. Fra 2 har salget været på enheder. Forløbene for de to lastbiltyper har dog været noget forskellige med en stigende andel af sættevognstrækkere og en faldende andel af lastbiler. Personbiler 2 pct. flere personbiler end i og de er blevet tungere 1 pct. kører på diesel Der er primo 25 registreret personbiler, hvilket er 2 pct. eller 318. biler flere end i 199, og de bliver stort set alle anvendt til privatkørsel. Mens 35 pct. af personbilerne havde en egenvægt på indtil 8 kg i 199, gælder det kun 8 pct. i 25. Omvendt udgør bilerne i vægtgruppen fra kg i dag 56 pct. af bilerne mod 22 pct. i 199. Dieselbilernes andel af bestanden er blevet mere end fordoblet siden 199, om end andelen endnu kun er kommet op på 1 pct. Hvis dieselbilernes øjeblikkelige andel på ca. 25 pct. af salget af nye biler fortsætter, vil dieselandelen stige yderligere i de kommende år. Resten af personbilerne kører på benzin.

17 Dansk - 17 Forskydning i alderssammensætning fra 199 til 25 Stigende relativ bilrådighed, men uændret geografisk fordeling Mens gennemsnitsalderen kun er steget en anelse, er alderssammensætningen af personbilbestanden i 25 noget anderledes end i 199. I 199 var 38 pct. af bilerne under 5 år, mens kun 27 pct. var det i 25. Til gengæld var 28 pct. 5-9 år i 199, mens 36 pct. var det i 25. Forskydningerne i alderssammensætningen hænger sammen med bølgebevægelser i nyregistreringerne, og her kommer 199 kun ca. to år efter en topperiode, mens 25 kommer otte til ni år efter. Bilbestanden svarer til 354 biler pr. 1. indbyggere i 25 mod 31 i 1993, og det er en stigning på 14 pct. Forskellene i bilrådighed antal biler pr. 1. indbyggere amter og kommuner imellem udspringer bl.a. af demografiske forskelle mht. alder, indkomst og familietyper, erhvervsstrukturelle forskelle mht. virksomhedslokalisering og pendlingsmønstre samt geografiske forskelle mht. bymæssighed og dækningen af kollektiv trafik. Tydeligst er den lave bilrådighed i Københavns og Frederiksberg kommuner. Selv om tilvæksten ikke har været helt ligelig i perioden, er fordelingen af personbiler på amter og landsdele stort set uforandret fra 1992 til 25. Busser Stor tilgang af busser siden 199 1/3 af busserne til rutekørsel, 2/3 til turistkørsel mv. Busser kører på diesel ½ mio passagerpladser i busserne Ældre busser i 25 end i 199 Der er primo 25 en bestand på 14.2 busser. Det er ca. 6.2 flere end i 199. Langt størstedelen af tilgangen er små busser med en totalvægt op til 5. kg og 12 eller færre passagerpladser, mens resten er de største busser med 6-79 pladser. Hele tilvæksten fra er registreret til turistkørsel, og derfor udgør denne anvendelse 2/3 af busserne i 25 mod 1/3 i 199. Omvendt er det gået med rutebusserne, hvis andel er faldet til 1/3 uanset, at antallet er uændret. 88 pct. af busserne kører på diesel i 25 mod 99 pct. i 199. Det er specielt tilgangen af de små busser i perioden, der har ændret dette forhold, idet en relativ stor del af disse kører på benzin. Under 25 busser kører på gas. 38 pct. af busserne har 5 eller flere passagerpladser, mens 54 pct. har færre end 2 passagerpladser. Den samlede kapacitet er på 51. passagerpladser primo 25, og det er 18 pct. eller 76. pladser flere end i 199. Bussernes gennemsnitsalder er i 25 9,3 år. Mens 34 pct. af busserne i 199 var under 5 år, gælder det kun 25 pct. i 25. Omvendt er bestanden af busser over 1 år steget fra 3 pct. i 199 til 48 pct. i 25. Varebiler Stor stigning i antallet af varebiler... Bestanden af varebiler er primo 25 på køretøjer. Det er 57 pct. flere end i 199. Udviklingen dækker over store fremgange for varebiler med en totalvægt på over 1.5 kg og tilbagegange for de lettere biler. 75 pct. af varebilerne kører på diesel.... og stor stigning i lastekapaciteten Uændret gennemsnitsalder Den samlede lastekapacitet er ton i 25. Det svarer det til en stigning på ca. 115 pct. siden 199. Gennemsnitsalderen for varebiler er på 7,1 år i 25. Lige som ved personbilerne var der en høj registreringsaktivitet sidst i 8'erne, en lav aktivitet først i 9'erne og en høj aktivitet sidst i 9'erne. De -4-årige varebiler udgjorde 54 pct. af bestanden i 199, 34 pct. i 1995 og 42 pct. i 25.

18 18 - Dansk Lastbiler og sættevognstrækkere Færre små lastbiler Bestanden af små lastbiler (totalvægt kg) er primo 25 på 3.6 køretøjer, og det er 36 pct. færre end i pct. af lastbilerne har en totalvægt på kg og 56 pct. har en totalvægt på kg. Der er stort set ingen køretøjer med en totalvægt på kg. De små lastbilers samlede lastekapacitet er 7.8 ton i 25. Det svarer til et fald på 31 pct. siden 199. Gennemsnitsalderen for de små lastbiler er 9,1 år i 25. Fornyelsen af bestanden er stort set sket fra 1998 til 2. I øvrigt ligner alderssammensætningen varebilernes. og også færre store lastbiler, men de er til gengæld blevet så meget større, at den samlede lastekapacitet er vokset Ældre køretøjer i 25 end i 199 Stor tilgang af sættevognstrækkere... Bestanden af store lastbiler over 6 ton totalvægt er primo 25 på 3.7 biler. Det er 11 pct. færre end i 199. Tilbagegangen i antal er blevet kompenseret ved større og tungere køretøjer med en større lasteevne. Fx er andelen af køretøjer med 3 eller flere aksler vokset til 43 pct. af bestanden i 25 mod 33 pct. i 199. Væksten i køretøjernes lasteevne har været tilstrækkelig til, at den samlede lastekapacitet er steget med 3 pct. fra 199 til 25 til i alt ton. Den mindre tilgang af nye lastbiler i perioden har forskudt aldersfordelingen opad. De nyeste køretøjer yngre end 5 år udgør således kun 33 pct. af bestanden i 25 mod 52 pct. i 199, mens køretøjerne ældre end 9 år udgør 3 pct. af bestanden i 25 mod 2 pct. i 199. Mens antallet af lastbiler er gået ned, er antallet af sættevognstrækkere mere end fordoblet fra 199 til 25, hvor bestanden har rundet 13. køretøjer. 9 pct. heraf anvendes til vognmandskørsel (kørsel for fremmed regning), mens resten anvendes til firmakørsel. giver en ganske lav gennemsnitsalder... og tungere og større biler Sættevognstrækkerne har vundet ind på lastbilerne Gennemsnitsalderen for sættevognstrækkerne er 4,2 år i 25. Det store antal nyregistreringer de senere år betyder, at 68 pct. af bestanden er under 5 år gammel. Også sættevognstrækkerne er blevet tungere og større. De højere tilladte totalvægte har muliggjort tilkobling af tungere sættevogne. Udviklingen for lastbiler og tunge påhængsvogne sammenholdt med udviklingen for trækkerne og sættevogne viser en klart større præference i transporterhvervene for den mere fleksible transportform, som sættevognskombinationen udgør. Sættevognstrækkerne udgør i 25 således 3 pct. af den samlede bestand af trækkere og tunge lastbiler mod 15 pct. i 199. Trailere, påhængsvogne og sættevogne Stor tilgang af små påhængsvogne,... men også mange flere store påhængsvogne og 95 pct. større lastekapacitet Bestanden af trailere (dvs. påhængsvogne op til 2. kg totalvægt) er mere end fordoblet fra 199 til 25 til 628. køretøjer, som samtidig udgør 96 pct. af alle påhængsvogne. Langt hovedparten af disse anvendes privat, og for landet som helhed er det så mange, at hver sjette familie har en trailer i 25. Bestanden af påhængsvogne med en totalvægt over 2. kg (anvendes primært erhvervsmæssigt) er i 25 på 23.5 køretøjer mod 13.3 i 199. De små og store påhængsvognes samlede lastekapacitet er primo 25 på 449. ton, og det er næsten en fordobling siden pct. af lastekapaciteten er på på-

19 Dansk - 19 hængsvogne indtil 2. kg totalvægt, mens 3 pct. er på påhængsvogne med en totalvægt på over 16. kg (lidt over 1 pct. af bestanden). Stor stigning i antallet af sættevogne... bl.a. som følge af standardisering Sættevognene er blevet yngre Bestanden af sættevogne er primo 25 på 28.1 køretøjer mod 14.5 i 199, og det svarer til en stigning på 93 pct. Hovedparten af køretøjerne (83 pct.) har en totalvægt over 35 ton. Den samlede lastekapacitet er fordoblet fra 199 til 23 til i alt ton. Væksten i antallet af sættevogne bl.a. til veksellad eller containertransport afspejler også den gennemgribende standardisering inden for transportkæderne, der sikrer en hurtig og sikker transport. Med 54 pct. af sættevognene under 5 år i 25 mod 43 pct. i 199, og 17 pct. over 1 år i dag mod 34 pct. i 199, er bestanden af sættevogne blevet noget yngre siden 199. Øvrige køretøjer Færre traktorer, men højere produktivitet Høj gennemsnitsalder Stigning i antallet af campingvogne, og de er blevet større og en anelse ældre Stor stigning i antallet af motorcykler og de gamle forsvinder ikke Nyt køretøj på de danske (lande-)veje Antallet af traktorer er primo 25 på 17.7 mod i pct. af traktorbestanden i 25 er ikke indregistreret, men alene godkendt til begrænset transport på offentlig vej. Den højere egenvægt 66 pct. af bestanden har i 25 en egenvægt over 3 ton mod 45 pct. i 1992 indikerer dog, at maskinerne er blevet kraftigere og mere effektive. Dvs. at nedgangen i bestanden er blevet kompenseret ved, at de enkelte maskiner er blevet mere produktive. Gennemsnitsalderen for traktorerne er 17,9 år i pct. af traktorerne er i dag 1 år eller derover. Bestanden af campingvogne er primo 25 på 121.4, og det er 31.5 eller 35 pct. flere end i pct. af campingvognene hører hjemme i Jylland. I 199 havde 81 pct. af campingvognene en totalvægt på op til 1. kg, men det gælder kun 45 pct. af bestanden i dag, hvor til gengæld 55 pct. har en totalvægt over 1. kg. Alderssammensætningerne i 199 og 25 viser, at campingvognene er blevet noget ældre. De -4-årige udgjorde 29 pct. af bestanden i 199 og 22 pct. i 25, mens de 1-årige og ældre er vokset fra 55 pct. til 59 pct. Bestanden af motorcykler er primo 25 på 94.8 mod 43.3 i 199, og det svarer til en tilgang på 119 pct. De små maskiner op til 15 kg udgør en noget mindre andel i dag end i 199, mens motorcyklerne med en egenvægt kg til gengæld udgør en større andel 72 pct. 58 pct. af motorcyklerne var ældre end 14 år i 25, mens det kun gjaldt 3 pct. i 199. Gennemsnitsmotorcyklen i 25 er en bedaget maskine på 21,2 år. Knallert-45 blev introduceret på det danske marked i De lette køretøjer, der stort set alle har en egenvægt på op til 1 kg og er billige i drift, er frem til omkring 21 registreret i stort tal, men bestanden har siden da stabiliseret sig på køretøjer. Knallert-45'erne har relativt set haft størst gennemslagskraft uden for de store byer og vest for Storebælt.

20 2 - Dansk Familiernes bilrådighed Rådighedsbegrebet En familie har bilrådighed, når et eller flere af følgende kriterier er opfyldt: Et eller flere familiemedlemmer er ejer af en eller flere personbiler Et eller flere familiemedlemmer er ejer af en varebil til privat godstransport. Et eller flere familiemedlemmer har firmabil til rådighed Hovedtræk af bilrådighedsforholdene i 2 og 25 Moderat stigning i antal familier med bilrådighed men lidt større stigning i antal familier med flere biler Antallet af nyregistreringer af person- og varebiler i perioden har været en del mindre end i de foregående år i 199 erne, og på samme vis har der også kun været en moderat udvikling i antallet af familier med bil i de seneste år. Mens der 1. januar 2 er 1,49 mio. familier med bil svarende til lidt under 52 pct. af alle familier, er der 1. januar 25 1,58 mio. familier svarende til lidt over 54 pct. af alle familier. Relativt set har udviklingen været lidt kraftigere for familier med flere biler. Mens der i 2 er 251. familier med flere biler svarende til lidt under 9 pct. af alle familier, er det i 25 steget til 273. familier eller lidt over 9 pct. af alle familier. Figur 6. Familiernes bilrådighed pr. 1. januar 25 Hele landet 54,4 pct. 25,9-57,9 pct. 58, - 63,9 pct. 64, - 66,9 pct. 67, - 69,9 pct. 7, - 75,8 pct. Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-) Højeste bilrådighed i Jylland, Bilrådigheden i Jylland og på Fyn er jf. kortet størst i omegnskommunerne til de større bysamfund (Odense, Århus, Aalborg, Randers, Esbjerg, Herning, Silkeborg, Vejle, Sønderborg mv.), mens den på Sjælland er størst i kommunerne omkring Roskilde, syd for Køge og i Vestsjælland. I disse kommuner har 7 pct. eller flere af familierne bilrådighed.

21 Dansk - 21 Figur 7. Stigning i familiernes bilrådighed pr. 1. januar fra 2 til 25 Hele landet 2,7 procentpoint,49-2,19 procentpoint 2,2-2,72 procentpoint 2,73-3,19 procentpoint 3,2-3,79 procentpoint 3,8-5,83 procentpoint Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-) men største vækst på Sjælland Selv om den generelle udvikling på 2,4 procentpoint fra 2 til 25 i andelen af familier med bilrådighed er moderat, er billedet meget forskelligartet kommunerne imellem. Den store vækst på Sjælland og i Øst-, Midt- og Sydvestjylland uden for de større bysamfund er karakteristisk, og den afspejler sandsynligvis en øget præference for at anvende bilen til pendling fra land til by. Familiekarakteristika og bilrådighed Forskellige år for familiernes baggrund Par- og børnefamilier har den højeste bilrådighed Familiernes karakteristika mht. familietype oplyst t.o.m. 1. januar 25, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse, boligforhold og uddannelse kun foreligger t.o.m. 1. januar 24. Der er markante forskelle i bilrådigheden imellem de forskellige familietyper. Mens 85 pct. af parfamilierne har bil i 25 (82 pct. i 2), gælder det kun 3 pct. af de enlige (26 pct. i 2). Forskellene er næsten lige så store for familier med børn i forhold til familier uden børn. Mens 8 pct. af børnefamilierne har bil i 25 (79 pct. i 2) gælder det kun 47 pct. af familierne uden børn (44 pct. i 2). De højeste indkomster har den højeste bilrådighed og vice versa Beskæftigede har højere bilrådighed end ikkebeskæftigede Der fremstår over hele perioden en klar sammenhæng mellem indkomst og bilrådighed; jo højere indkomst jo højere bilrådighed. Spredningen i bilrådigheden går i 2 fra 38 pct. for den fjerdedel af familierne, der har de laveste ækvivalensvægtede indkomster (under 69. kr.) til 74 pct. for den fjerdedel af familierne, der har de højeste ækvivalensvægtede indkomster (over 331. kr.). I 24 er bilrådigheden faldet til lidt under 37 pct. for den laveste fjerdedel (under 8. kr.), mens den for den øverste fjerdedel (over 391. kr.) er steget til 78 pct. Bilrådigheden i forhold til familiens beskæftigelse/socioøkonomiske klassificering udviser også en ret stor spredning. Der fremstår en klar skillelinie imellem de, der har beskæftigelse (og indtjening) og de, der ikke har. For de beskæftigede (selvstændige og lønmodtagere) er bilrådigheden i 2 mellem 64 og 74 pct., mens den i 24 er

22 22 - Dansk mellem 67 og 75 pct. For de ikke-beskæftigede er bilrådigheden 32 pct. i 2 og 33 pct. i 24. Størst bilrådighed i familier med ejerbolig (stue- og parcelhuse) Størst bilrådighed i familier med erhvervskompetencegivende uddannelser Bilrådigheden i forhold til familiens bolig varierer dels efter, om familien er ejer eller bor til leje, dels efter selve boligtypen. Ejerfamiliernes bilrådighed har udviklet sig fra 73 pct. i 2 til 76 pct. i 24, mens lejerfamiliernes har udviklet sig fra 31 pct. til 33 pct. Boligtypemæssigt har familierne i stue- og parcelhuse i 2 en bilrådighed på 72 pct. stigende til 75 pct. i 24. Familierne i række-, kæde- og dobbelthuse har en bilrådighed på 51 pct. i 2 stigende til 53 pct. i 24, mens familierne i etageboliger går fra 3 pct. i 2 til 32 pct. i 24. Bilrådigheden i forhold til familiens uddannelse varierer efter, om familien har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller en skoleuddannelse. Bilrådigheden i familier med en kompetencegivende uddannelse ligger omkring 7 pct., og har udviklet sig med 1-2 procentpoint fra 2 til 24. Bilrådigheden i familier med en skoleuddannelse ligger i begge årene på 34 pct. Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler Baggrund Oversigtstabel 2. Siden den 1. juli 1997 har der skullet betales afgift efter bilens brændstofforbrug for nyregistrerede personbiler. For personbiler nyregistreret før denne dato er vægtafgiftssystemet fortsat gældende. Gennemsnitlig energieffektivitet og egenvægt for nye personbiler 1. registreringsår halvår km/l pct. Personbiler i alt 13,3 13,8 14,2 14,5 14,8 15, 15,3 15,6 17,7 Priv. personbefordring 13,3 13,9 14,3 14,6 14,9 15,1 15,4 15,7 18,4 I husholdningerne 13,6 14,2 14,8 15,3 15,5 15,7 16, 16,1 18,7 I erhvervene 12,6 13, 13,5 13,8 14,1 14,4 14,5 15, 18,8 Taxakørsel 13, 13,7 13,6 13,6 13,6 13,6 13,5 13,5 4,3 Andre anvendelser 1 9, 9,5 1, 9,7 1, 1, 1,5 1,8 2,5 kg Personbiler i alt ,2 Priv. personbefordring ,8 I husholdningerne ,5 I erhvervene ,1 Taxakørsel , Andre anvendelser ,7 km/l ved 1. kg Personbiler i alt 14,7 15,5 16,3 17,2 17,7 18,2 18,7 18,8 27,3 Priv. personbefordring 14,6 15,4 16,1 17, 17,5 18, 18,4 18,5 26,4 I husholdningerne 14,5 15,3 15,9 17, 17,6 18, 18,4 18,4 26,5 I erhvervene 14,8 15,4 16,1 16,9 17,3 17,8 18,3 18,7 26,1 Taxakørsel 19,7 21, 21,4 21,6 21,9 22,4 22,8 22,8 15,7 Andre anvendelser 1 17,3 17,6 18,6 19,2 2,5 2,6 22,1 23,2 34,6 1 Bl.a. ambulancer, mandskabskørsel, beboelse og "særlig anvendelse". Det nye afgiftssystem blev indført for at begrænse luftforureningen fra bilernes udstødning, idet afgiften gradueres i forhold til bilens energieffektivitet. Ved at afgiften stiger eksponentielt med et stigende brændstofforbrug pr. kørt km (= en faldende energieffektivitet), tilskynder afgiftssystemet bilkøberne til at købe personbiler med et lavere brændstofforbrug.

23 Dansk - 23 En ny bil i 25 kører 2,3 km længere på literen end en ny bil i men teknisk set er det 3,7 km længere Den gennemsnitlige energieffektivitet er 15,6 km/l for nye personbiler i 25 mod 13,3 km/l for biler nyregistreret i 1998, når benzin og diesel og alle anvendelser ses under et. Den gennemsnitlige egenvægt er 1.23 kg i 25 mod kg i Den tekniske energieffektivitet, der udtrykker det kørselsarbejde, som en liter brændstof omsættes i, når der skal flyttes 1. kg, er steget fra 14,7 km/l til 18,8 km/l eller 27,3 pct. Når udviklingen i den tekniske energieffektivitet ikke slår fuldt igennem i tallene for de faktisk solgte biler er det et udtryk for, at en del af forbedringen er anvendt til at flytte biler af en højere vægt samt til drift af energikrævende ekstraudstyr som aircondition mv. Togbestanden Flere togsæt Færre lokomotiver Flere siddepladser Figur 8. Inden for de seneste 15 år er der sket en udvidelse og fornyelse af bestanden af såvel dieseldrevne som el-drevne togsæt. Der er kommet flere el-drevne togsæt, navnlig IR4-tog og Øresundstogsæt, og fjerde-generations S-tog har i stort omfang afløst de ældre S-tog. Desuden har DSB fortsat den tidligere udvidelse af bestanden af de dieseldrevne IC3-tog. Endelig har privatbanerne øget deres bestand af togsæt. Samtidig er der sket en halvering af antallet af lokomotiver. Der er navnlig blevet færre diesellokomotiver, mens der er sket en mindre udvidelse i bestanden af eldrevne lokomotiver. Som konsekvens heraf er der også blevet færre traditionelle personvogne, mens antal vogne i togsæt er vokset. Resultatet af omlægningen har bl.a. været, at der i januar 25 er 21 pct. flere siddepladser i togvogne end i 199. Lokomotiver, togsæt, siddepladser og lasteevne Togsæt Lokomotiver Siddepladser, 1 Lasteevne, 1 ton Færre godsvogne og lastekapacitet Bestanden af godsvogne, som hører til jernbaneselskaberne, faldt fra vogne i 199 til 514 i 25. Lastekapaciteten er i samme periode reduceret med 83 pct. Nedgangen hænger bl.a. sammen med frasalget i 2 af DSB Stykgods til Danske Fragtmænd, som herefter overflyttede stykgodset til lastbiler, samt af salget af resten af DSB Gods til Railion Danmark i 21. Danske skibe Skibsbestanden faldt i 199 erne... Bestanden af dansk registrerede skibe med en bruttotonnage (BT) på mindst 2 har været faldende i 199 erne, men efter 2 har bestanden ligget omkring 1.8 skibe. Pr. 1. januar 25 var der danske skibe mod i 199.

24 24 - Dansk... men bruttotonnagen er vokset markant Figur 9. Derimod har der været fortsat vækst i den dansk registrerede skibstonnage efter etableringen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) i Pr. 1. januar 25 var de danske skibes samlede bruttotonnage på 7,7 mio. BT. Det er 2,9 mio. BT eller 59 pct. mere end i 199 og det højeste nogensinde. Antal danske skibe og den samlede tonnage pr. 1. januar 2 5 Antal 9 1. BT Fortsat mere bruttotonnage i containerskibe Figur 1. Tankskibenes bruttotonnage var i 25 på næsten 2, mio. BT, nogenlunde det samme som i 199. Tørlastskibenes bruttotonnage er derimod vokset med 2,4 mio. BT, overvejende som følge af flere og gennemsnitligt større containerskibe. Containerskibenes bruttotonnage var primo 25 på 4,4 mio. BT. Det er mere end en fordobling over de seneste 1 år. Containerskibene har nu over halvdelen af de danske skibes samlede bruttotonnage. De øvrige tørlastskibes tonnage var til sammen på,5 mio. BT i 25. Danske tankskibe pr. 1. januar 25 efter alder Antal skibe 25 år og derover 22 pct. -4 år 29 pct. Tonnage 1-14 år 18 pct år 5 pct. 25 år og derover 1 pct. -4 år 38 pct. 5-9 år 17 pct år 11 pct år 21 pct. 5-9 år 38 pct. 96 pct. af skibstonnagen var registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) og knap 1 pct. af tonnagen var hjemmehørende i Grønland. Aldersfordeling Handelsflåden var på 7,3 mio. BT Pr. 1. januar 25 lå 72 pct. af den samlede tonnage på skibe under 1 år, 12 pct. af tonnagen var mellem 1 og 14 år gammel og 9 pct. mellem 15 og 19. For tankskibene var 76 pct. af bruttotonnagen på skibe under 1 år og kun 1 pct. på skibe over 24 år. Handelsflåde opgøres som lastskibe, færger og passagerskibe på mindst 1 BT. Den danske handelsflåde var primo 25 på 457 skibe med tilsammen over 7,3 mio. BT. Den danske handelsflåde havde 1,3 pct. af den samlede verdenstonnage for handels-

25 Dansk - 25 skibe (24) og 6 pct. af EU(25) landenes tonnage i handelsskibe. Danmark har den sjette største handelsflåde i EU, kun overgået af Grækenland, Malta, Cypern, Storbritannien og Italien, jf. figur 11. Figur 11. Handelsflåden i EU-lande og Norge. 1. oktober 24 Grækenland Malta Cypern Norge Storbritannien Italien Danmark Tyskland Holland Sverige Belgien Øvrige EU-lande Frankrig Finland Kilde: Danmarks Rederiforening mio. BT Danske fly Figur 12. Danske fly og deres siddepladser efter flytype Antal fly Antal sæder Jet Propel Helikopter Jet Turbopropel Turbopropel Propel Helikopter Kilde: Statens Luftfartsvæsen Flere og større fly Pr. 1. januar 25 var der indregistreret næsten 1.1 danske, motordrevne trafikfly. Størstedelen var mindre propelfly, især 1-motors, med få siddepladser. Antallet af dansk registrerede fly har stort set været uændret siden 199, men der er kommet flere større jetfly til, således at det gennemsnitlige antal sæder pr. fly nu er 21 mod 16 i 199, jf. figur 12.

26 26 - Dansk 3. Trafik Trafik på veje Mest personbiltrafik Figur 13. I 23 udførte personbiler over 7 pct. af det samlede trafikarbejde på veje. Vare- og lastbiler dækkede 2 pct. Resten var stort set kørsel med cykel og knallert, jf. figur 13. Vejdirektoratet har indført en ny opgørelsesmetode, som viser, at man med den hidtidige metode har overvurderet det samlede trafikarbejde med 8 pct. Trafikarbejdet fordelt på transportmiddel. 23 Busser i alt 1 pct. Cykler 5 pct. Vare- og lastbiler 2 pct. Motorcykler mv. 1 pct. Hyrevogne 1 pct. Personbiler 71 pct. t Kilde: Vejdirektoratet Årlig trafikvækst på 2 pct. Trafikvæksten skyldes flere motorkøretøjer I 23 blev der udført i alt næsten 47 mia. køretøjkm på danske veje, når cykeltrafikken medregnes. Fastholdes stigningstakten for baseret på den tidligere opgørelsesmetode har der fra 199 til 23 været en vækst i trafikarbejdet på 33 pct., svarende til en gennemsnitlig årlig trafikvækst på 2 pct. Ses der bort fra cykeltrafikken, som er gået tilbage med 27 pct., blev der kørt i alt 45 mia. km af de motoriserede køretøjer i 23. Fastholdes den hidtil opgjorte stigningstakt fra 199 til 21, har motorkøretøjer fra 199 til 23 haft en gennemsnitlig årlig trafikvækst på lidt over 2 pct. For personbilkørsel er trafikarbejdet øget med 35 pct. fra 199 til 23, svarende til en årlig vækst på 2,3 pct. Udviklingen i trafikarbejdet skyldes overvejende væksten i bestanden af motorkøretøjer, som er vokset med næsten 2 pct. siden 199. Der er dog også sket en forøgelse af de kørte km pr. bil, jf. figur 14, som viser, at der navnlig i første halvdel af 9 erne var en forøgelse af personbilernes gennemsnitlige årskørsel som opgjort af Vejdirektoratet efter den tidligere opgørelsesmetode. Trafikarbejdet på motorveje og motortrafikveje er øget markant i de seneste år. Det skyldes især, at en del af statsvejene er blevet udbygget til motorveje og motortrafikveje, som har aflastet de øvrige veje. Ifølge den seneste opgørelse fra 23 foregik 3 pct. af trafikarbejdet med motorkøretøjer på statsveje.

27 Dansk - 27 Figur 14. Udviklingen i antal personbiler og kørte km pr. personbil =1 115 Personbiler 11 Km pr. personbil Anm.: Ny opgørelsesmetode for trafikarbejde fra 21. Tallene er foreløbige. Trafikintensiteten er steget Mest trafikerede strækninger Bilpassager ved grænsen Storebælt og Øresund Trafikintensiteten, opgjort som køretøjkilometer pr. km vejnet pr. døgn, er størst for motorveje, hvor der i 24 var næsten 3. biler pr. km pr. døgn. Det er 41 pct. mere end i 199. For de øvrige stats- og amtsveje var der gennemsnitligt næsten 5. køretøjkilometer pr. bil pr. døgn, 28 pct. mere end i 199. De øvrige veje, dvs. kommuneveje og private veje, havde derimod under 1. køretøjer pr. km pr. døgn, 16 pct. mere end i 199. Vejdirektoratets tællinger af årsdøgntrafikken på udvalgte danske europavejstrækninger mv. viser, at de mest befærdede målesteder er Køgebugtmotorvejen ved Ølby, Holbækmotorvejen ved Vallensbæk Mose, Motorring 3 ved Husum, Amagermotorvejen og Helsingørmotorvejen ved Nærum, der alle passeredes af mere end 7. biler i døgnet. Opgørelserne viser samtidig, at intensiteten på de pågældende motorvejsstrækninger er steget med næsten 4 pct. over de seneste 1 år. Ved landegrænsen ved Frøslev passerede gennemsnitligt 12.4 biler pr. døgn i 23, næsten dobbelt så mange som i 199. Storebæltsbroen åbnede d. 14. juni 1998 for vejtrafik. I 23 kørte der gennemsnitligt 22.7 biler over pr. døgn, 2 pct. mere end i Øresundsforbindelsen åbnede 1. juli 2. I 23 passerede 1.4 biler pr. døgn 2 pct. mere end i 2. Togtrafik Mere trafikarbejde især over Storebælt Privatbanerne udførte 8 mia. togkm Metroen udførte 3½ mia. togkm I 24 tilbagelagde persontogene 71 mio. togkm i Danmark. Ses der bort fra den i 22 etablerede Metro er togtrafikken steget med 29 pct. siden 199. Der har især været fremgang for fjerntog, dvs. tog mellem Øst- og Vestdanmark, hvor trafikken er fordoblet, samt i noget mindre omfang for S-tog, jf. figur 15. Stigningen har især været markant efter åbningen af den faste forbindelse for tog over Storebælt i Regionaltogene, dvs. tog der kører på Banedanmarks skinner enten øst eller vest for Storebælt, har kørt færre togkm i 9 erne, men siden 1999 er trafikken intensiveret, bl.a. på Kystbanen. Privatbanerne udførte et samlet trafikarbejde på næsten 8 mia. togkm i 24. Deres andel af det samlede trafikarbejde med persontog er på 11 pct. Metroen i København, der åbnede i 22, udførte 3½ mia. togkm i 24, svarende til 5 pct. af det samlede trafikarbejde med persontog.

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2004 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2002 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

TRANSPORT STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:13 15. juli 2010. Jernbanenet og transport med tog 2009. Jernbanenettet

TRANSPORT STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:13 15. juli 2010. Jernbanenet og transport med tog 2009. Jernbanenettet STATISTISKE EFTERRETNINGER TRANSPORT 2010:13 15. juli 2010 Jernbanenet og transport med tog 2009 Resumé: I 2009 var persontransportarbejdet med tog 6,4 mia. personkm. Det er 1 pct. mindre end året før.

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2005 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikken Overordnet

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2003 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Definitioner vedrørende transportstatistik 2010

Definitioner vedrørende transportstatistik 2010 Danmarks Statistik 11. november 2010 Transport EEG/- Akt.nr. 125140 Definitioner vedrørende transportstatistik 2010 Dokumentet giver en oversigt over definitioner, som anvendes i den danske transportstatistik.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Fremtidens transport En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Januar 2011 2 Fremtidens transport 3 Fremtidens transport Resume Transportsektoren tegner sig for 30 procent

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil:

Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil: Kunne en Godsrute over Grenaa / Hundested bringes i spil: JA Hvorfor Grenaa - Hundested? Nationale fordele: Grenaa-Hundested ligger længst væk fra Storebælt Hundested ligger i selve Hovedstadsregionen

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset.

Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset. Stræknificering af trafiktal: Opdatering ud fra Indekset. Tidligere har stræknificeringen af trafiktal været udført i vejman.dk (VIS). I vejman.dk man der været defineret en trafikmodel, hvor de enkelte

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Konjunkturstatistik. Alle priser er inkl. 25 pct. moms.

Konjunkturstatistik. Alle priser er inkl. 25 pct. moms. Konjunkturstatistik Udgiver Redaktion Figurer Foto Abonnement Løssalg Priser Danmarks Statistik Tlf. 39 17 39 17 e-mail: dst@dst.dk Sejrøgade 11 Fax 39 17 39 99 www.dst.dk 2100 København Ø Redaktionen

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,25/3 2015 Indhold 3.1. Indledning... 1 3.2. Persontransport...

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Elektrificering på Sjælland og i Jylland

Elektrificering på Sjælland og i Jylland Banebranchenskonference: Jernbaneni MEGA vækst? Elektrificering på Sjælland og i Jylland 11. maj 2011 Svend Poulsen Projektchef Indhold Forhistorien Fra damp til el i Europa Elektrificeringsprojektet i

Læs mere

Statistisk analyse af vejtransport. Marts 2015

Statistisk analyse af vejtransport. Marts 2015 Statistisk analyse af vejtransport Marts 2015 Vejgodstransport i Danmark Et statistisk portræt Forord Formålet med publikationen er at etablere et samlet statistisk billede af vejgodstransporterhvervet

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere