Transport Udarbejdet i samarbejde med Transport- og Energiministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transport 2005. Udarbejdet i samarbejde med Transport- og Energiministeriet"

Transkript

1 Transport 25 Udarbejdet i samarbejde med Transport- og Energiministeriet

2 Transport 25 Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 13 Danmarks Statistiks trykkeri, København ISBN: Trykt udgave Net-version CD udgave Publikationen kan også findes på Pris: 1, kr. inkl. 25% moms Adresse Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax e-post: Signaturforklaring Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul Symbols Not applicable.. Available information not conclusive... Data not available - Nil Danmarks Statistik 25 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

3 Forord Danmarks Statistik udgiver hermed Transport 25. Formålet med publikationen er at give en samlet fremstilling af de væsentligste foreliggende statistiske oplysninger om transportområdet. Hovedvægten er lagt på beskrivelse af strukturen og udviklingen i gods- og persontransporten gennem tekst og figurer. For at sikre bredest mulig datamæssig sammenlignelighed er 199 som hovedregel benyttet som referenceperiode. Tabeldata om transport er indlagt på den medfølgende cd-rom, som indeholder kopi af de tabeller, som gratis kan hentes i Statistikbanken via Danmarks Statistiks hjemmeside, på Tabellerne i Statistikbanken vil løbende blive opdateret. Dokumentation om de enkelte tællinger kan ligeledes hentes via Danmarks Statistiks hjemmeside, på Dokumentationen er også gengivet på den medfølgende cd. Endelig indeholder cd en en fortegnelse over de definitioner, der anvendes i den danske transportstatistik. Definitionerne er om muligt forsynet med reference til tilsvarende internationale definitioner som anført i Glossary for Transport Statistics, 3rd Edition, United Nations, Geneva 23. Transport 25 er i stort omfang en videreførelse af Transport 2. Publikationen er opdelt i afsnit omhandlende infrastruktur, transportmateriel, trafik, gods- og persontransport, trafikuheld, økonomi, beskæftigelse, energiforbrug og miljøpåvirkninger. Teksten, definitionsfortegnelsen, Statistikbankens tabeller og tællingsdokumentationen bringes også i en engelsk version. Transport- og Energiministeriet har som ved de tidligere temapublikationer om transportstatistik ydet et væsentligt økonomisk bidrag til udarbejdelsen af publikationen og til etablering af statistikbankens tabeller. Arbejdet med Transport 25 er udført og koordineret i Danmarks Statistiks sektion for transportstatistik, under ledelse af specialkonsulent Erik E. Grib. Tekstafsnittene er udarbejdet af fuldmægtig Søren Dalbro (bilbestand, nyregistreringer, familiernes bilrådighed, personbilers energieffektivitet, og persontransportmønstret), fuldmægtig Tøger Flagstad (energiforbrug, miljøpåvirkning, økonomisk udvikling og beskæftigelse), specialkonsulent Lisbeth Laursen (færdselsuheld på vej) og Erik E. Grib (øvrige afsnit). Specialkonsulent Lars Knudsen har bistået ved overførslen af data til den medfølgende cd. Danmarks Statistik, 14. oktober 25 Jan Plovsing / Kristian Hjulsager

4

5 Preface Statistics Denmark hereby issues Transport 25. The purpose of the publication is to provide a comprehensive presentation of the most important data available within the field of transport. The overall aim is to describe the structure and development of goods and passenger transport by means of text, tables and figures. To ensure the widest possible comparability of data, the 199s are used as the general period of reference. Data on transport in tabular form are available on the accompanying CD-ROM, which contains a copy of the tables accessible, free of charge, from Statbank Denmark via Statistics Denmark s website at: The tables in Statbank Denmark are continuously updated. Documentation of each individual survey is also available via Statistics Denmark s website at: Documentation is also provided on the accompanying CD. The CD also contains a list of the definitions used in the Danish transport statistics. The definitions are as far as possible provided with a reference to the corresponding international definitions as stated in Glossary for Transport Statistics, 3rd Edition, United Nations, Geneva 23. Transport 25 is to a wide extent a continuation of Transport 2. The publication is divided into chapters covering infrastructure, means of transport, traffic, goods and passenger transport, traffic accidents, economy, employment, energy consumption and environmental effects. The text, list of definitions, tables in Statbank Denmark and documentation of the surveys are also available in an English version. As with the previous theme publications on transport statistics, the Danish Ministry of Transport and Energy has provided a considerable financial contribution to the preparation of this publication and to the establishment of the tables in Statbank Denmark. The work with Transport 25 was carried out and coordinated at Statistics Denmark, Section of Transport Statistics, under the supervision of Erik E. Grib, senior advisor. The individual chapters were prepared by Søren Dalbro, head of section (motor vehicles, cars at the disposal of families, energy efficiency of passenger cars and the passenger transport pattern), Tøger Flagstad, head of section (energy consumption, environmental effects, economic developments and employment), Lisbeth Laursen, senior advisor (road traffic accidents) and Erik E. Grib (remaining chapters). Lars Knudsen, senior advisor, has assisted in transferring data to the accompanying CD. Statistics Denmark, 14 October 25 Jan Plovsing / Kristian Hjulsager

6 6 - Dansk Indholdsfortegnelse. Transportstatistikkens omfang Transportens infrastruktur Investeringer i infrastruktur Vejnettet Jernbanenettet Havne Lufthavne Rørledninger Transportmidler Bestand af biler mv Nyregistreringer af køretøjer i perioden Familiernes bilrådighed... 2 Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler Togbestanden Danske skibe Danske fly Trafik Trafik på veje Togtrafik Skibstrafik på danske havne Flytrafikken på betjente lufthavne Persontransport... 3 Persontransport efter transportmåde... 3 Transportmønster for personer på 1-84 år Persontransport med tog Persontransport med passagerskib og færge Passagertrafikken på danske lufthavne Godstransport Godstransport efter transportmåde Godstransport med lastbil Godstransport med tog Godstransport med skib over danske havne Godstransport med fly Transport gennem rørledninger Priser og afgifter Priser på transport Afgifter vedrørende transport... 46

7 Dansk Trafikuheld og personskader Udviklingen i antal uheld og implicerede transportmidler Udviklingen i antallet af personskader Færdselsuheld med spirituspåvirkede personer involveret Uheld med lastbiler involveret Mørketal Personulykker ved jernbanetrafik Trafikuheld med danske fly Uheld til søs Transportens energiforbrug og miljøpåvirkning Transportens energiforbrug Emissioner fra transport Luftkvaliteten i byerne Transportens økonomiske udvikling og beskæftigelse Transportsektorens bruttoværditilvækst Regnskabsstatistik Transportsektorens beskæftigelse

8 8 - English Contents. Scope of the transport statistics Transport infrastructure Investments in infrastructure Road network Railway network Seaports Airports... 7 Pipelines Means of transport Road vehicles First-time registrations of vehicles Families with car at disposal Energy efficiency for private cars registered the first time Rolling stock Danish ships... 8 Danish aircraft Traffic Road traffic Train traffic Traffic at Danish seaports Aircraft traffic at manned Danish airports Passenger transport Passenger transport by mode of transport Transport pattern for persons aged 1 to 84 years Passenger transport by train Passenger transport by ferry and passenger ship Passenger transport via Danish airports Goods transport Goods transport by mode of transport Goods transport by lorry Goods transport by train Goods transport by ship via Danish seaports... 1 Goods transport by air Transport by pipeline Prices, taxes and duties Transport prices Transport taxes and duties... 14

9 English Traffic accidents and casualties Development in number of accidents and means of transport involved Development in number of casualties Accidents involving persons influenced by alcohol Lorry accidents Dark figures Casualties in rail traffic Danish aircraft involved in traffic accidents Accidents at sea Transport-related energy consumption and environmental effects Transport-related energy consumption Emissions from transport Air quality in towns Economic trends and employment in transport Gross value added in transport sector Accounting statistics Employment in the transport sector

10

11 Dansk - 11 Transport 25. Transportstatistikkens omfang Transportstatistik Transportsektor Transportområdet dækker alle bevægelser af transportmidler, gods og passagerer på det offentligt tilgængelige netværk af veje, jernbaner, søveje, luftveje og rørledninger. Transportstatistikken belyser hovedsagelig transportens fysiske aktiviteter i form af trafikomfang, fragtmængder, personrejser og transportarbejde. I forbindelse hermed beskrives også infrastrukturen, dvs. transportnetværket, og de anvendte transportmidler. Herudover belyser transportstatistikken energiforbrug, miljøpåvirkninger og trafikuheld i forbindelse med trafik. I nærværende publikation er der også medtaget opgørelser fra den generelle erhvervsstatistik om transportsektorens økonomi og beskæftigelse. Transportområdet er bredere end transportsektoren i den økonomiske statistik, der afgrænses som salg af transportydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed. I nationalregnskabet og i den generelle økonomiske erhvervsstatistik indgår firmaernes transport for egen regning således ikke i transportsektoren. Det samme gælder husholdningernes transportaktiviteter. 1. Transportens infrastruktur Investeringer i infrastruktur Transportens infrastruktur udgøres af landets vejnet, jernbanenet, rørledninger, lufthavne og havne. Udgør 1 pct. af landets bruttoinvesteringer i bygninger og anlæg I 24 blev der investeret omkring 14 mia. kr. i transportnettets bygninger og anlæg. Det svarer til 1 pct. af landets samlede, faste bruttoinvesteringer i bygninger og anlæg. Investeringernes omfang svinger år for år, jf. figur 1. Omregnet til 1995-priser har der i perioden gennemsnitligt været investeret omkring 11,5 mia. kr. om året i transportens infrastruktur. I perioden blev omkring halvdelen af investeringsudgifterne til transportens infrastruktur anvendt på vejnettet, en sjettedel blev brugt på jernbaner inklusive Metroen, og en femtedel gik til investeringer i Storebælts- og Øresundsforbindelserne. Figur 1. Investeringer i infrastruktur i 1995-priser Mia. kr. Drift og vedligeholdelse, veje Anlægsudgifter, veje Jernbaner inkl. metro Havne og rørledninger

12 12 - Dansk Den markante stigning i investeringerne havne mv. i 1998 skyldes ombygning og udvidelse af Københavns Lufthavn samt øgede investeringer i den ny gasrørledning i Nordsøen fra Syd Arne feltet til Nybro. Bygningen af metroen i København er hovedårsagen til de øgede investeringer i jernbaner fra Vejnettet Vejnettet er øget med 2 pct. siden 199 Nettotilgang af kommuneveje Stor tilgang af motor- og motortrafikveje Figur 2. Pr. 1. januar 25 havde Danmark km offentlige veje. Heraf var 84 pct. kommuneveje, 13 pct. amtsveje og 2 pct. statsveje. De private fællesveje anslås til 15. km. Vejnettets fordeling mellem stat og amter er ændret pr. 1. januar 1998, hvor ca. 2.9 km statsveje overgik til amtslig bestyrelse. Det offentlige vejnet vokser langsomt. Siden 199 er længden øget med 2 pct. svarende til næsten 1.5 km. Forøgelsen er overvejende sket ved nettotilgang af kommuneveje, som er udvidet med over 1.7 km. Samtidig er det overordnede net af motorveje og motortrafikveje udvidet med 5 km ved nybygning eller udbygning af eksisterende veje. Længden af de resterende stats- og amtsveje er til gengæld over 7 km kortere end i 199. Motorvejsnettet er øget med 42 km eller 69 pct. fra 199 til 25. Det består nu af 1.31 km vej svarende til 1,5 pct. af vejnettet. Motortrafikvejene er i samme periode øget med 71 km eller 25 pct. til 352 km i januar 25. Vejnettets længde 1. januar = 1 Motorveje Motortrafikveje Øvrige veje pct. af det offentlige vejnet findes i hovedstadsområdet, 25 pct. på Øerne i øvrigt og de resterende 65 pct. i Jylland. Udvidelsen af vejnettet er jævnt fordelt over landet. Derimod er udbygningen af motorvejsnettet især foregået i Nordjyllands Amt, Ribe Amt, Århus Amt og Vejle Amt. 1,68 km vej pr. km 2 I Danmark var der 1. januar 25 1,68 km offentlig vej pr. km 2. Vejtætheden pr. km 2 var størst i Hovedstadsregionen, der havde 2,47 km vej pr. km 2, og lavest i Viborg Amt med 1,35 km vej pr. km 2. Opgøres vejlængden i stedet pr. indbygger, havde Sønderjyllands Amt den største vejdækning med 27 m pr. indbygger, mens Hovedstadsregionen havde den laveste med 4 m vej pr. indbygger. Jernbanenettet km jernbanenet Længden af det samlede jernbanenet var pr. 1. januar 25 på km. Hovedparten, km, forvaltes af Banedanmark, det tidligere Banestyrelsen.

13 Dansk - 13 Resten er overvejende regionalbanernes (tidligere privatbanerne) banenet på 495 km. Københavns Metro, der åbnede i 22, har 17 km banenet. Færre km godsbane 24 pct. af nettet elektrificeret 82 pct. af banenettet har strækningssikringsanlæg Siden 199 er jernbanenettet blevet næsten 2 km kortere, overvejende som følge af nedlæggelse af godsbanestrækninger på Banedanmarks net. Pr. 1. januar 25 var 636 km af jernbanenettet elektrificeret. Det svarer til 24 pct. af den samlede strækning. 82 pct. af det samlede jernbanenet er nu udstyret med strækningssikringsanlæg. 87 pct. af Banedanmarks net havde strækningssikringsanlæg. Regional- og S-baner var fuldt udstyret, mens 92 pct. af hovedbanerne og 79 pct. af lokalbanerne havde strækningssikringsanlæg. Af privatbanernes banestrækning var 61 pct. forsynet med strækningssikringsanlæg primo 25. Danmark har 61 km jernbane pr. 1. km 2. Sammenlignet med Sverige og Norge er jernbanetætheden for det danske, statsejede jernbanenet hhv. to og fire gange så stor, men i forhold til de fleste andre europæiske lande er det danske jernbanenet af noget mindre omfang. Havne 119 havne Figur 3. I 24 havde Danmark 119 havne inkl. separate færgelejer, som regelmæssigt blev anvendt til erhvervsmæssig ekspedition af gods, køretøjer eller passagerer. Øvrige havne, som kun lejlighedsvis anvendes til ud- eller indskibning af gods eller passagerer eller som udelukkende anvendes som fiskerihavne eller lystbådehavne, indgår ikke i transportstatistikken. Havne efter størrelse. 24 Godsomsætning, mio. ton Passagerer, mio. Over 1, 21 pct. Under,1 27 pct. Over,5 2 pct.,5-1, 4 pct. Under,2 64 pct.,2 -,5 1 pct.,1 til,2 22 pct.,2 til,5 31 pct. Godsomsætningen er koncentreret på 25 havne Danske havne er forholdsvis små Passagertrafikken er koncentreret på 11 havne 118 havne havde ud- eller indskibning af gods. De fleste ekspederede dog mindre end,2 mio. ton om året, jf. figur 3. Godsomsætningen er koncentreret på de 25 største havne med en godsomsætning på mindst 1 mio. ton om året. I 24 foregik 89 pct. af havnenes samlede godsomsætning over disse havne. Efter europæisk målestok er de danske havne relativt små. Ifølge Eurostat har de 2 største europæiske havne hver en godsomsætning på over 3 mio. ton årligt, mens de to største danske havn, Fredericia Havn og Århus Havn, ekspederer hhv. 17 og 1 mio. ton gods om året (24). Der var 74 havne med skibspassagerer i rutefart. De fleste havde færre end,5 mio. passagerer om året, jf. figur havne, med hver mere end 1 mio. passagerer, dækkede 73 pct. af havnenes samlede antal passagerer.

14 14 - Dansk Lufthavne 23 betjente lufthavne Figur 4. I 24 var der 23 offentlige, betjente lufthavne i Danmark mod 28 i 199. Københavns og Roskilde Lufthavne er et statsejet aktieselskab. Bornholms Lufthavn drives af staten. De øvrige provinslufthavne drives i kommunalt regi. Primo 25 havde de 23 lufthavne i alt 36 landingsbaner, heraf 11 græsbaner. 9 af lufthavnene har primo 25 startbaner på mindst 1.8 meter og er dermed i stand til at modtage større fly. Lufthavne efter afrejsende passagerer. 24 1,6 mio. indenrigspassagerer 9,8 mio. udenrigspassagerer Øvrige Billund Øvrige København København Aalborg Århus Billund Udenrigstrafikken går over København Indenrigstrafikken går til og fra København Københavns Lufthavn er suverænt landets største internationale lufthavn. I 24 fløj 93 pct. af rutepassagererne i udenrigstrafik fra Københavns Lufthavn, og 59 pct. af charterpassagererne til udlandet rejste fra København. De øvrige rute- og charterpassagerer til udlandet anvendte hovedsagelig Billund Lufthavn. Indenrigstrafikken går praktisk taget kun til eller fra Københavns Lufthavn, der af samme grund har halvdelen af det samlede antal indenrigspassagerer. Aalborg og Århus var mht. indenrigstrafik de største provinslufthavne i 24 med tilsammen lidt over en fjerdedel af de indenlandske rutepassagerer. Målt efter antal passagerer var Københavns Lufthavn den 14. største lufthavn i EU i 23. Rørledninger DONG A/S ejer og driver rørledninger i Nordsøen GASTRA A/S ejer og driver de landbaserede gasrørsledninger 33 km olierørledninger DONG A/S, Dansk Olie- og Naturgas, ejer det system af højtryks-rørledninger, der transporterer størstedelen af den producerede olie fra Gorm-feltet i Nordsøen via Filsø pumpestation på den jyske vestkyst over Jylland til Fredericia Råolieterminal. DONG ejer og driver også det system af højtryks-rørledninger, som siden 1982 har transporteret gassen fra først Tyra feltet, og fra 1999 også fra Harald og Syd Arne felterne i Nordsøen via Nybro Gasbehandlingsanlæg ved den jyske vestkyst til trafikknudepunktet i Egtved, hvorfra den fordeles videre til regionerne. Herfra ledes gassen videre til de danske slutbrugere i et lavtryks-ledningsnet, der består af ca. 17. km distributionsledninger. Fra 23 ejer og driver det statsejede Gastra A/S det landbaserede transmissionsnet til gastransport, mens DONG A/S fortsat ejer og driver søledningerne i Nordsøen frem til Nybro. DONG ejer også halvdelen af den gasrørledning, som fra 24 forbinder Tyra feltet med Holland. Olierørledningen blev anlagt i 1982/83. Den er 33 km lang, heraf 22 km i Nordsøen.

15 Dansk km gasrørledninger Rørledningerne til transport af naturgas består dels af Nordsøledninger på 576 km, dels af transmissionsnettet på land på 862 km inkl. rørledningerne under Bælterne. Fra 24 medregnes også de 35 km af rørledningen til det hollandske ledningssystem, som er beliggende på den danske kontinentalsokkel. 2. Transportmidler Bestand af biler mv. Udviklingen i bestanden af køretøjer fra Bestanden af motorkøretøjer vokset med 3 pct. fra Bestanden af motorkøretøjer har i 25 passeret 2,5 mio. enheder. Det er 586. eller 3 pct. flere end i 199. Antallet af personbiler er vokset med 318. stk. (54 pct. af tilgangen af motorkøretøjer), mens der er kommet 141. flere varebiler til (24 pct. af tilgangen). Antallet af knallert-45 og motorcykler er vokset med 119. enheder (2 pct. af tilgangen). Bestanden af øvrige køretøjer har i 25 passeret 9. enheder. Det er 341. eller 6 pct. flere end i 199. Antallet af små påhængsvogne op til 2. kg totalvægt ( trailere ) er vokset med 352. stk., mens der er kommet 31. campingvogne til. Antallet af traktorer er faldet med 66. enheder siden 199. Oversigtstabel 1. Køretøjsbestanden i Danmark. 1. januar stk. pct. Alle køretøjer i alt 2 511,1 3 25, , , ,1 36,9 Motorkøretøjer i alt 1 943,3 2 32, 2 392, , ,6 3,2 Personbiler 1 598, 1 817, , , ,8 19,9 Busser 8, 13,9 14, 14, 14,2 76,7 Varebiler 247,6 38,9 335,7 353,6 388,8 57, Lastbiler kg 5,6 5,1 4,6 4, 3,6-35,9 Lastbiler over 6. kg 34,5 33,2 33, 31,7 3,7-11,1 Sættevognstrækkere 6,3 1,5 11,6 12,4 13, 18,1 Motorcykler 43,3 64, 73,7 82,7 94,8 119,2 Knallert-45 48,1 64,6 68,6 67,3 Brand- og redningskøretøjer 1 1,2 1,3 1,3 1,3 Øvrige køretøjer i alt 567,9 723,7 783,4 841,8 98,5 6, Sættevogne 14,5 23,2 24,2 25,6 28,1 93,5 Påhængsvogne 289,4 473,3 531,3 589,2 651,3 125, Traktorer 174, 122,3 119, 113,7 17,7-38,1 Campingvogne 89,9 14,9 18,9 113,3 121,4 35, 1 Kun vare- og lastbiler. Nyregistreringer af køretøjer i perioden Tilgang og afgang bestemmer bestandsudviklingen Nyregistreringerne tog fart i 1994 Udviklingen i bestandene af køretøjer over en periode er nettoresultatet af tilgangen af nye og importerede brugte biler fraregnet afgangen af skrottede eller eksporterede biler. I de første år i 199 erne var der stort set balance mellem tilgange og afgange bestandene voksede kun langsomt men i steg antallet af nyregistreringer kraftigt, og bestandene begyndte nu at vokse noget hurtigere.

16 16 - Dansk Figur 5. Nyregistrerede person-, vare- og lastbiler 199 til Indeks: 199= Personbiler Varebiler 1 Lastbiler og trækkere Personbiler Den mest markante udvikling skete for personbilerne, hvor salget fra et niveau på 8-9. biler om året i perioden 1988 til 1993 i 1994 steg til over 13. nye biler. Med et højeste salg i 1998 på lidt over 16. biler lå salget på dette niveau frem til Fra midten af 1999 bevægede personbilsalget sig ned på et niveau omkring biler om året, men fra starten af 23 har det igen bevæget sig opad, og vil i 25 nå biler. Siden 196 erne har salget af personbiler bevæget sig i bølger, hvor det har toppet med 1-12 års mellemrum, og holdt sig på et højt niveau i 3-5 år. Denne cykliske bevægelse afspejler til en vis grad den almindelige levetid for køretøjerne, men de økonomiske konjunkturer og forskellige politiske indgreb har også spillet ind i forhold til at forøge eller begrænse de private husholdningers forbrugsmuligheder og erhvervenes investeringslyst. Varebiler Lastbiler og sættevognstrækkere Salget af nye varebiler lå ligesom personbilernes lavt i perioden med biler om året, men fra 1994 steg salget i løbet af få år til omkring biler, som har været niveauet frem til 23. I 24 er salget steget yderligere bl.a. som følge af husholdningernes stigende køb af varebiler til privat anvendelse. Salget af lastbiler og sættevognstrækkerne dykkede i 1993 noget under niveauet i de foregående år for derefter i perioden at blive fordoblet til over 5. enheder. Fra 2 har salget været på enheder. Forløbene for de to lastbiltyper har dog været noget forskellige med en stigende andel af sættevognstrækkere og en faldende andel af lastbiler. Personbiler 2 pct. flere personbiler end i og de er blevet tungere 1 pct. kører på diesel Der er primo 25 registreret personbiler, hvilket er 2 pct. eller 318. biler flere end i 199, og de bliver stort set alle anvendt til privatkørsel. Mens 35 pct. af personbilerne havde en egenvægt på indtil 8 kg i 199, gælder det kun 8 pct. i 25. Omvendt udgør bilerne i vægtgruppen fra kg i dag 56 pct. af bilerne mod 22 pct. i 199. Dieselbilernes andel af bestanden er blevet mere end fordoblet siden 199, om end andelen endnu kun er kommet op på 1 pct. Hvis dieselbilernes øjeblikkelige andel på ca. 25 pct. af salget af nye biler fortsætter, vil dieselandelen stige yderligere i de kommende år. Resten af personbilerne kører på benzin.

17 Dansk - 17 Forskydning i alderssammensætning fra 199 til 25 Stigende relativ bilrådighed, men uændret geografisk fordeling Mens gennemsnitsalderen kun er steget en anelse, er alderssammensætningen af personbilbestanden i 25 noget anderledes end i 199. I 199 var 38 pct. af bilerne under 5 år, mens kun 27 pct. var det i 25. Til gengæld var 28 pct. 5-9 år i 199, mens 36 pct. var det i 25. Forskydningerne i alderssammensætningen hænger sammen med bølgebevægelser i nyregistreringerne, og her kommer 199 kun ca. to år efter en topperiode, mens 25 kommer otte til ni år efter. Bilbestanden svarer til 354 biler pr. 1. indbyggere i 25 mod 31 i 1993, og det er en stigning på 14 pct. Forskellene i bilrådighed antal biler pr. 1. indbyggere amter og kommuner imellem udspringer bl.a. af demografiske forskelle mht. alder, indkomst og familietyper, erhvervsstrukturelle forskelle mht. virksomhedslokalisering og pendlingsmønstre samt geografiske forskelle mht. bymæssighed og dækningen af kollektiv trafik. Tydeligst er den lave bilrådighed i Københavns og Frederiksberg kommuner. Selv om tilvæksten ikke har været helt ligelig i perioden, er fordelingen af personbiler på amter og landsdele stort set uforandret fra 1992 til 25. Busser Stor tilgang af busser siden 199 1/3 af busserne til rutekørsel, 2/3 til turistkørsel mv. Busser kører på diesel ½ mio passagerpladser i busserne Ældre busser i 25 end i 199 Der er primo 25 en bestand på 14.2 busser. Det er ca. 6.2 flere end i 199. Langt størstedelen af tilgangen er små busser med en totalvægt op til 5. kg og 12 eller færre passagerpladser, mens resten er de største busser med 6-79 pladser. Hele tilvæksten fra er registreret til turistkørsel, og derfor udgør denne anvendelse 2/3 af busserne i 25 mod 1/3 i 199. Omvendt er det gået med rutebusserne, hvis andel er faldet til 1/3 uanset, at antallet er uændret. 88 pct. af busserne kører på diesel i 25 mod 99 pct. i 199. Det er specielt tilgangen af de små busser i perioden, der har ændret dette forhold, idet en relativ stor del af disse kører på benzin. Under 25 busser kører på gas. 38 pct. af busserne har 5 eller flere passagerpladser, mens 54 pct. har færre end 2 passagerpladser. Den samlede kapacitet er på 51. passagerpladser primo 25, og det er 18 pct. eller 76. pladser flere end i 199. Bussernes gennemsnitsalder er i 25 9,3 år. Mens 34 pct. af busserne i 199 var under 5 år, gælder det kun 25 pct. i 25. Omvendt er bestanden af busser over 1 år steget fra 3 pct. i 199 til 48 pct. i 25. Varebiler Stor stigning i antallet af varebiler... Bestanden af varebiler er primo 25 på køretøjer. Det er 57 pct. flere end i 199. Udviklingen dækker over store fremgange for varebiler med en totalvægt på over 1.5 kg og tilbagegange for de lettere biler. 75 pct. af varebilerne kører på diesel.... og stor stigning i lastekapaciteten Uændret gennemsnitsalder Den samlede lastekapacitet er ton i 25. Det svarer det til en stigning på ca. 115 pct. siden 199. Gennemsnitsalderen for varebiler er på 7,1 år i 25. Lige som ved personbilerne var der en høj registreringsaktivitet sidst i 8'erne, en lav aktivitet først i 9'erne og en høj aktivitet sidst i 9'erne. De -4-årige varebiler udgjorde 54 pct. af bestanden i 199, 34 pct. i 1995 og 42 pct. i 25.

18 18 - Dansk Lastbiler og sættevognstrækkere Færre små lastbiler Bestanden af små lastbiler (totalvægt kg) er primo 25 på 3.6 køretøjer, og det er 36 pct. færre end i pct. af lastbilerne har en totalvægt på kg og 56 pct. har en totalvægt på kg. Der er stort set ingen køretøjer med en totalvægt på kg. De små lastbilers samlede lastekapacitet er 7.8 ton i 25. Det svarer til et fald på 31 pct. siden 199. Gennemsnitsalderen for de små lastbiler er 9,1 år i 25. Fornyelsen af bestanden er stort set sket fra 1998 til 2. I øvrigt ligner alderssammensætningen varebilernes. og også færre store lastbiler, men de er til gengæld blevet så meget større, at den samlede lastekapacitet er vokset Ældre køretøjer i 25 end i 199 Stor tilgang af sættevognstrækkere... Bestanden af store lastbiler over 6 ton totalvægt er primo 25 på 3.7 biler. Det er 11 pct. færre end i 199. Tilbagegangen i antal er blevet kompenseret ved større og tungere køretøjer med en større lasteevne. Fx er andelen af køretøjer med 3 eller flere aksler vokset til 43 pct. af bestanden i 25 mod 33 pct. i 199. Væksten i køretøjernes lasteevne har været tilstrækkelig til, at den samlede lastekapacitet er steget med 3 pct. fra 199 til 25 til i alt ton. Den mindre tilgang af nye lastbiler i perioden har forskudt aldersfordelingen opad. De nyeste køretøjer yngre end 5 år udgør således kun 33 pct. af bestanden i 25 mod 52 pct. i 199, mens køretøjerne ældre end 9 år udgør 3 pct. af bestanden i 25 mod 2 pct. i 199. Mens antallet af lastbiler er gået ned, er antallet af sættevognstrækkere mere end fordoblet fra 199 til 25, hvor bestanden har rundet 13. køretøjer. 9 pct. heraf anvendes til vognmandskørsel (kørsel for fremmed regning), mens resten anvendes til firmakørsel. giver en ganske lav gennemsnitsalder... og tungere og større biler Sættevognstrækkerne har vundet ind på lastbilerne Gennemsnitsalderen for sættevognstrækkerne er 4,2 år i 25. Det store antal nyregistreringer de senere år betyder, at 68 pct. af bestanden er under 5 år gammel. Også sættevognstrækkerne er blevet tungere og større. De højere tilladte totalvægte har muliggjort tilkobling af tungere sættevogne. Udviklingen for lastbiler og tunge påhængsvogne sammenholdt med udviklingen for trækkerne og sættevogne viser en klart større præference i transporterhvervene for den mere fleksible transportform, som sættevognskombinationen udgør. Sættevognstrækkerne udgør i 25 således 3 pct. af den samlede bestand af trækkere og tunge lastbiler mod 15 pct. i 199. Trailere, påhængsvogne og sættevogne Stor tilgang af små påhængsvogne,... men også mange flere store påhængsvogne og 95 pct. større lastekapacitet Bestanden af trailere (dvs. påhængsvogne op til 2. kg totalvægt) er mere end fordoblet fra 199 til 25 til 628. køretøjer, som samtidig udgør 96 pct. af alle påhængsvogne. Langt hovedparten af disse anvendes privat, og for landet som helhed er det så mange, at hver sjette familie har en trailer i 25. Bestanden af påhængsvogne med en totalvægt over 2. kg (anvendes primært erhvervsmæssigt) er i 25 på 23.5 køretøjer mod 13.3 i 199. De små og store påhængsvognes samlede lastekapacitet er primo 25 på 449. ton, og det er næsten en fordobling siden pct. af lastekapaciteten er på på-

19 Dansk - 19 hængsvogne indtil 2. kg totalvægt, mens 3 pct. er på påhængsvogne med en totalvægt på over 16. kg (lidt over 1 pct. af bestanden). Stor stigning i antallet af sættevogne... bl.a. som følge af standardisering Sættevognene er blevet yngre Bestanden af sættevogne er primo 25 på 28.1 køretøjer mod 14.5 i 199, og det svarer til en stigning på 93 pct. Hovedparten af køretøjerne (83 pct.) har en totalvægt over 35 ton. Den samlede lastekapacitet er fordoblet fra 199 til 23 til i alt ton. Væksten i antallet af sættevogne bl.a. til veksellad eller containertransport afspejler også den gennemgribende standardisering inden for transportkæderne, der sikrer en hurtig og sikker transport. Med 54 pct. af sættevognene under 5 år i 25 mod 43 pct. i 199, og 17 pct. over 1 år i dag mod 34 pct. i 199, er bestanden af sættevogne blevet noget yngre siden 199. Øvrige køretøjer Færre traktorer, men højere produktivitet Høj gennemsnitsalder Stigning i antallet af campingvogne, og de er blevet større og en anelse ældre Stor stigning i antallet af motorcykler og de gamle forsvinder ikke Nyt køretøj på de danske (lande-)veje Antallet af traktorer er primo 25 på 17.7 mod i pct. af traktorbestanden i 25 er ikke indregistreret, men alene godkendt til begrænset transport på offentlig vej. Den højere egenvægt 66 pct. af bestanden har i 25 en egenvægt over 3 ton mod 45 pct. i 1992 indikerer dog, at maskinerne er blevet kraftigere og mere effektive. Dvs. at nedgangen i bestanden er blevet kompenseret ved, at de enkelte maskiner er blevet mere produktive. Gennemsnitsalderen for traktorerne er 17,9 år i pct. af traktorerne er i dag 1 år eller derover. Bestanden af campingvogne er primo 25 på 121.4, og det er 31.5 eller 35 pct. flere end i pct. af campingvognene hører hjemme i Jylland. I 199 havde 81 pct. af campingvognene en totalvægt på op til 1. kg, men det gælder kun 45 pct. af bestanden i dag, hvor til gengæld 55 pct. har en totalvægt over 1. kg. Alderssammensætningerne i 199 og 25 viser, at campingvognene er blevet noget ældre. De -4-årige udgjorde 29 pct. af bestanden i 199 og 22 pct. i 25, mens de 1-årige og ældre er vokset fra 55 pct. til 59 pct. Bestanden af motorcykler er primo 25 på 94.8 mod 43.3 i 199, og det svarer til en tilgang på 119 pct. De små maskiner op til 15 kg udgør en noget mindre andel i dag end i 199, mens motorcyklerne med en egenvægt kg til gengæld udgør en større andel 72 pct. 58 pct. af motorcyklerne var ældre end 14 år i 25, mens det kun gjaldt 3 pct. i 199. Gennemsnitsmotorcyklen i 25 er en bedaget maskine på 21,2 år. Knallert-45 blev introduceret på det danske marked i De lette køretøjer, der stort set alle har en egenvægt på op til 1 kg og er billige i drift, er frem til omkring 21 registreret i stort tal, men bestanden har siden da stabiliseret sig på køretøjer. Knallert-45'erne har relativt set haft størst gennemslagskraft uden for de store byer og vest for Storebælt.

20 2 - Dansk Familiernes bilrådighed Rådighedsbegrebet En familie har bilrådighed, når et eller flere af følgende kriterier er opfyldt: Et eller flere familiemedlemmer er ejer af en eller flere personbiler Et eller flere familiemedlemmer er ejer af en varebil til privat godstransport. Et eller flere familiemedlemmer har firmabil til rådighed Hovedtræk af bilrådighedsforholdene i 2 og 25 Moderat stigning i antal familier med bilrådighed men lidt større stigning i antal familier med flere biler Antallet af nyregistreringer af person- og varebiler i perioden har været en del mindre end i de foregående år i 199 erne, og på samme vis har der også kun været en moderat udvikling i antallet af familier med bil i de seneste år. Mens der 1. januar 2 er 1,49 mio. familier med bil svarende til lidt under 52 pct. af alle familier, er der 1. januar 25 1,58 mio. familier svarende til lidt over 54 pct. af alle familier. Relativt set har udviklingen været lidt kraftigere for familier med flere biler. Mens der i 2 er 251. familier med flere biler svarende til lidt under 9 pct. af alle familier, er det i 25 steget til 273. familier eller lidt over 9 pct. af alle familier. Figur 6. Familiernes bilrådighed pr. 1. januar 25 Hele landet 54,4 pct. 25,9-57,9 pct. 58, - 63,9 pct. 64, - 66,9 pct. 67, - 69,9 pct. 7, - 75,8 pct. Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-) Højeste bilrådighed i Jylland, Bilrådigheden i Jylland og på Fyn er jf. kortet størst i omegnskommunerne til de større bysamfund (Odense, Århus, Aalborg, Randers, Esbjerg, Herning, Silkeborg, Vejle, Sønderborg mv.), mens den på Sjælland er størst i kommunerne omkring Roskilde, syd for Køge og i Vestsjælland. I disse kommuner har 7 pct. eller flere af familierne bilrådighed.

21 Dansk - 21 Figur 7. Stigning i familiernes bilrådighed pr. 1. januar fra 2 til 25 Hele landet 2,7 procentpoint,49-2,19 procentpoint 2,2-2,72 procentpoint 2,73-3,19 procentpoint 3,2-3,79 procentpoint 3,8-5,83 procentpoint Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-) men største vækst på Sjælland Selv om den generelle udvikling på 2,4 procentpoint fra 2 til 25 i andelen af familier med bilrådighed er moderat, er billedet meget forskelligartet kommunerne imellem. Den store vækst på Sjælland og i Øst-, Midt- og Sydvestjylland uden for de større bysamfund er karakteristisk, og den afspejler sandsynligvis en øget præference for at anvende bilen til pendling fra land til by. Familiekarakteristika og bilrådighed Forskellige år for familiernes baggrund Par- og børnefamilier har den højeste bilrådighed Familiernes karakteristika mht. familietype oplyst t.o.m. 1. januar 25, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse, boligforhold og uddannelse kun foreligger t.o.m. 1. januar 24. Der er markante forskelle i bilrådigheden imellem de forskellige familietyper. Mens 85 pct. af parfamilierne har bil i 25 (82 pct. i 2), gælder det kun 3 pct. af de enlige (26 pct. i 2). Forskellene er næsten lige så store for familier med børn i forhold til familier uden børn. Mens 8 pct. af børnefamilierne har bil i 25 (79 pct. i 2) gælder det kun 47 pct. af familierne uden børn (44 pct. i 2). De højeste indkomster har den højeste bilrådighed og vice versa Beskæftigede har højere bilrådighed end ikkebeskæftigede Der fremstår over hele perioden en klar sammenhæng mellem indkomst og bilrådighed; jo højere indkomst jo højere bilrådighed. Spredningen i bilrådigheden går i 2 fra 38 pct. for den fjerdedel af familierne, der har de laveste ækvivalensvægtede indkomster (under 69. kr.) til 74 pct. for den fjerdedel af familierne, der har de højeste ækvivalensvægtede indkomster (over 331. kr.). I 24 er bilrådigheden faldet til lidt under 37 pct. for den laveste fjerdedel (under 8. kr.), mens den for den øverste fjerdedel (over 391. kr.) er steget til 78 pct. Bilrådigheden i forhold til familiens beskæftigelse/socioøkonomiske klassificering udviser også en ret stor spredning. Der fremstår en klar skillelinie imellem de, der har beskæftigelse (og indtjening) og de, der ikke har. For de beskæftigede (selvstændige og lønmodtagere) er bilrådigheden i 2 mellem 64 og 74 pct., mens den i 24 er

22 22 - Dansk mellem 67 og 75 pct. For de ikke-beskæftigede er bilrådigheden 32 pct. i 2 og 33 pct. i 24. Størst bilrådighed i familier med ejerbolig (stue- og parcelhuse) Størst bilrådighed i familier med erhvervskompetencegivende uddannelser Bilrådigheden i forhold til familiens bolig varierer dels efter, om familien er ejer eller bor til leje, dels efter selve boligtypen. Ejerfamiliernes bilrådighed har udviklet sig fra 73 pct. i 2 til 76 pct. i 24, mens lejerfamiliernes har udviklet sig fra 31 pct. til 33 pct. Boligtypemæssigt har familierne i stue- og parcelhuse i 2 en bilrådighed på 72 pct. stigende til 75 pct. i 24. Familierne i række-, kæde- og dobbelthuse har en bilrådighed på 51 pct. i 2 stigende til 53 pct. i 24, mens familierne i etageboliger går fra 3 pct. i 2 til 32 pct. i 24. Bilrådigheden i forhold til familiens uddannelse varierer efter, om familien har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller en skoleuddannelse. Bilrådigheden i familier med en kompetencegivende uddannelse ligger omkring 7 pct., og har udviklet sig med 1-2 procentpoint fra 2 til 24. Bilrådigheden i familier med en skoleuddannelse ligger i begge årene på 34 pct. Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler Baggrund Oversigtstabel 2. Siden den 1. juli 1997 har der skullet betales afgift efter bilens brændstofforbrug for nyregistrerede personbiler. For personbiler nyregistreret før denne dato er vægtafgiftssystemet fortsat gældende. Gennemsnitlig energieffektivitet og egenvægt for nye personbiler 1. registreringsår halvår km/l pct. Personbiler i alt 13,3 13,8 14,2 14,5 14,8 15, 15,3 15,6 17,7 Priv. personbefordring 13,3 13,9 14,3 14,6 14,9 15,1 15,4 15,7 18,4 I husholdningerne 13,6 14,2 14,8 15,3 15,5 15,7 16, 16,1 18,7 I erhvervene 12,6 13, 13,5 13,8 14,1 14,4 14,5 15, 18,8 Taxakørsel 13, 13,7 13,6 13,6 13,6 13,6 13,5 13,5 4,3 Andre anvendelser 1 9, 9,5 1, 9,7 1, 1, 1,5 1,8 2,5 kg Personbiler i alt ,2 Priv. personbefordring ,8 I husholdningerne ,5 I erhvervene ,1 Taxakørsel , Andre anvendelser ,7 km/l ved 1. kg Personbiler i alt 14,7 15,5 16,3 17,2 17,7 18,2 18,7 18,8 27,3 Priv. personbefordring 14,6 15,4 16,1 17, 17,5 18, 18,4 18,5 26,4 I husholdningerne 14,5 15,3 15,9 17, 17,6 18, 18,4 18,4 26,5 I erhvervene 14,8 15,4 16,1 16,9 17,3 17,8 18,3 18,7 26,1 Taxakørsel 19,7 21, 21,4 21,6 21,9 22,4 22,8 22,8 15,7 Andre anvendelser 1 17,3 17,6 18,6 19,2 2,5 2,6 22,1 23,2 34,6 1 Bl.a. ambulancer, mandskabskørsel, beboelse og "særlig anvendelse". Det nye afgiftssystem blev indført for at begrænse luftforureningen fra bilernes udstødning, idet afgiften gradueres i forhold til bilens energieffektivitet. Ved at afgiften stiger eksponentielt med et stigende brændstofforbrug pr. kørt km (= en faldende energieffektivitet), tilskynder afgiftssystemet bilkøberne til at købe personbiler med et lavere brændstofforbrug.

23 Dansk - 23 En ny bil i 25 kører 2,3 km længere på literen end en ny bil i men teknisk set er det 3,7 km længere Den gennemsnitlige energieffektivitet er 15,6 km/l for nye personbiler i 25 mod 13,3 km/l for biler nyregistreret i 1998, når benzin og diesel og alle anvendelser ses under et. Den gennemsnitlige egenvægt er 1.23 kg i 25 mod kg i Den tekniske energieffektivitet, der udtrykker det kørselsarbejde, som en liter brændstof omsættes i, når der skal flyttes 1. kg, er steget fra 14,7 km/l til 18,8 km/l eller 27,3 pct. Når udviklingen i den tekniske energieffektivitet ikke slår fuldt igennem i tallene for de faktisk solgte biler er det et udtryk for, at en del af forbedringen er anvendt til at flytte biler af en højere vægt samt til drift af energikrævende ekstraudstyr som aircondition mv. Togbestanden Flere togsæt Færre lokomotiver Flere siddepladser Figur 8. Inden for de seneste 15 år er der sket en udvidelse og fornyelse af bestanden af såvel dieseldrevne som el-drevne togsæt. Der er kommet flere el-drevne togsæt, navnlig IR4-tog og Øresundstogsæt, og fjerde-generations S-tog har i stort omfang afløst de ældre S-tog. Desuden har DSB fortsat den tidligere udvidelse af bestanden af de dieseldrevne IC3-tog. Endelig har privatbanerne øget deres bestand af togsæt. Samtidig er der sket en halvering af antallet af lokomotiver. Der er navnlig blevet færre diesellokomotiver, mens der er sket en mindre udvidelse i bestanden af eldrevne lokomotiver. Som konsekvens heraf er der også blevet færre traditionelle personvogne, mens antal vogne i togsæt er vokset. Resultatet af omlægningen har bl.a. været, at der i januar 25 er 21 pct. flere siddepladser i togvogne end i 199. Lokomotiver, togsæt, siddepladser og lasteevne Togsæt Lokomotiver Siddepladser, 1 Lasteevne, 1 ton Færre godsvogne og lastekapacitet Bestanden af godsvogne, som hører til jernbaneselskaberne, faldt fra vogne i 199 til 514 i 25. Lastekapaciteten er i samme periode reduceret med 83 pct. Nedgangen hænger bl.a. sammen med frasalget i 2 af DSB Stykgods til Danske Fragtmænd, som herefter overflyttede stykgodset til lastbiler, samt af salget af resten af DSB Gods til Railion Danmark i 21. Danske skibe Skibsbestanden faldt i 199 erne... Bestanden af dansk registrerede skibe med en bruttotonnage (BT) på mindst 2 har været faldende i 199 erne, men efter 2 har bestanden ligget omkring 1.8 skibe. Pr. 1. januar 25 var der danske skibe mod i 199.

24 24 - Dansk... men bruttotonnagen er vokset markant Figur 9. Derimod har der været fortsat vækst i den dansk registrerede skibstonnage efter etableringen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) i Pr. 1. januar 25 var de danske skibes samlede bruttotonnage på 7,7 mio. BT. Det er 2,9 mio. BT eller 59 pct. mere end i 199 og det højeste nogensinde. Antal danske skibe og den samlede tonnage pr. 1. januar 2 5 Antal 9 1. BT Fortsat mere bruttotonnage i containerskibe Figur 1. Tankskibenes bruttotonnage var i 25 på næsten 2, mio. BT, nogenlunde det samme som i 199. Tørlastskibenes bruttotonnage er derimod vokset med 2,4 mio. BT, overvejende som følge af flere og gennemsnitligt større containerskibe. Containerskibenes bruttotonnage var primo 25 på 4,4 mio. BT. Det er mere end en fordobling over de seneste 1 år. Containerskibene har nu over halvdelen af de danske skibes samlede bruttotonnage. De øvrige tørlastskibes tonnage var til sammen på,5 mio. BT i 25. Danske tankskibe pr. 1. januar 25 efter alder Antal skibe 25 år og derover 22 pct. -4 år 29 pct. Tonnage 1-14 år 18 pct år 5 pct. 25 år og derover 1 pct. -4 år 38 pct. 5-9 år 17 pct år 11 pct år 21 pct. 5-9 år 38 pct. 96 pct. af skibstonnagen var registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) og knap 1 pct. af tonnagen var hjemmehørende i Grønland. Aldersfordeling Handelsflåden var på 7,3 mio. BT Pr. 1. januar 25 lå 72 pct. af den samlede tonnage på skibe under 1 år, 12 pct. af tonnagen var mellem 1 og 14 år gammel og 9 pct. mellem 15 og 19. For tankskibene var 76 pct. af bruttotonnagen på skibe under 1 år og kun 1 pct. på skibe over 24 år. Handelsflåde opgøres som lastskibe, færger og passagerskibe på mindst 1 BT. Den danske handelsflåde var primo 25 på 457 skibe med tilsammen over 7,3 mio. BT. Den danske handelsflåde havde 1,3 pct. af den samlede verdenstonnage for handels-

25 Dansk - 25 skibe (24) og 6 pct. af EU(25) landenes tonnage i handelsskibe. Danmark har den sjette største handelsflåde i EU, kun overgået af Grækenland, Malta, Cypern, Storbritannien og Italien, jf. figur 11. Figur 11. Handelsflåden i EU-lande og Norge. 1. oktober 24 Grækenland Malta Cypern Norge Storbritannien Italien Danmark Tyskland Holland Sverige Belgien Øvrige EU-lande Frankrig Finland Kilde: Danmarks Rederiforening mio. BT Danske fly Figur 12. Danske fly og deres siddepladser efter flytype Antal fly Antal sæder Jet Propel Helikopter Jet Turbopropel Turbopropel Propel Helikopter Kilde: Statens Luftfartsvæsen Flere og større fly Pr. 1. januar 25 var der indregistreret næsten 1.1 danske, motordrevne trafikfly. Størstedelen var mindre propelfly, især 1-motors, med få siddepladser. Antallet af dansk registrerede fly har stort set været uændret siden 199, men der er kommet flere større jetfly til, således at det gennemsnitlige antal sæder pr. fly nu er 21 mod 16 i 199, jf. figur 12.

26 26 - Dansk 3. Trafik Trafik på veje Mest personbiltrafik Figur 13. I 23 udførte personbiler over 7 pct. af det samlede trafikarbejde på veje. Vare- og lastbiler dækkede 2 pct. Resten var stort set kørsel med cykel og knallert, jf. figur 13. Vejdirektoratet har indført en ny opgørelsesmetode, som viser, at man med den hidtidige metode har overvurderet det samlede trafikarbejde med 8 pct. Trafikarbejdet fordelt på transportmiddel. 23 Busser i alt 1 pct. Cykler 5 pct. Vare- og lastbiler 2 pct. Motorcykler mv. 1 pct. Hyrevogne 1 pct. Personbiler 71 pct. t Kilde: Vejdirektoratet Årlig trafikvækst på 2 pct. Trafikvæksten skyldes flere motorkøretøjer I 23 blev der udført i alt næsten 47 mia. køretøjkm på danske veje, når cykeltrafikken medregnes. Fastholdes stigningstakten for baseret på den tidligere opgørelsesmetode har der fra 199 til 23 været en vækst i trafikarbejdet på 33 pct., svarende til en gennemsnitlig årlig trafikvækst på 2 pct. Ses der bort fra cykeltrafikken, som er gået tilbage med 27 pct., blev der kørt i alt 45 mia. km af de motoriserede køretøjer i 23. Fastholdes den hidtil opgjorte stigningstakt fra 199 til 21, har motorkøretøjer fra 199 til 23 haft en gennemsnitlig årlig trafikvækst på lidt over 2 pct. For personbilkørsel er trafikarbejdet øget med 35 pct. fra 199 til 23, svarende til en årlig vækst på 2,3 pct. Udviklingen i trafikarbejdet skyldes overvejende væksten i bestanden af motorkøretøjer, som er vokset med næsten 2 pct. siden 199. Der er dog også sket en forøgelse af de kørte km pr. bil, jf. figur 14, som viser, at der navnlig i første halvdel af 9 erne var en forøgelse af personbilernes gennemsnitlige årskørsel som opgjort af Vejdirektoratet efter den tidligere opgørelsesmetode. Trafikarbejdet på motorveje og motortrafikveje er øget markant i de seneste år. Det skyldes især, at en del af statsvejene er blevet udbygget til motorveje og motortrafikveje, som har aflastet de øvrige veje. Ifølge den seneste opgørelse fra 23 foregik 3 pct. af trafikarbejdet med motorkøretøjer på statsveje.

27 Dansk - 27 Figur 14. Udviklingen i antal personbiler og kørte km pr. personbil =1 115 Personbiler 11 Km pr. personbil Anm.: Ny opgørelsesmetode for trafikarbejde fra 21. Tallene er foreløbige. Trafikintensiteten er steget Mest trafikerede strækninger Bilpassager ved grænsen Storebælt og Øresund Trafikintensiteten, opgjort som køretøjkilometer pr. km vejnet pr. døgn, er størst for motorveje, hvor der i 24 var næsten 3. biler pr. km pr. døgn. Det er 41 pct. mere end i 199. For de øvrige stats- og amtsveje var der gennemsnitligt næsten 5. køretøjkilometer pr. bil pr. døgn, 28 pct. mere end i 199. De øvrige veje, dvs. kommuneveje og private veje, havde derimod under 1. køretøjer pr. km pr. døgn, 16 pct. mere end i 199. Vejdirektoratets tællinger af årsdøgntrafikken på udvalgte danske europavejstrækninger mv. viser, at de mest befærdede målesteder er Køgebugtmotorvejen ved Ølby, Holbækmotorvejen ved Vallensbæk Mose, Motorring 3 ved Husum, Amagermotorvejen og Helsingørmotorvejen ved Nærum, der alle passeredes af mere end 7. biler i døgnet. Opgørelserne viser samtidig, at intensiteten på de pågældende motorvejsstrækninger er steget med næsten 4 pct. over de seneste 1 år. Ved landegrænsen ved Frøslev passerede gennemsnitligt 12.4 biler pr. døgn i 23, næsten dobbelt så mange som i 199. Storebæltsbroen åbnede d. 14. juni 1998 for vejtrafik. I 23 kørte der gennemsnitligt 22.7 biler over pr. døgn, 2 pct. mere end i Øresundsforbindelsen åbnede 1. juli 2. I 23 passerede 1.4 biler pr. døgn 2 pct. mere end i 2. Togtrafik Mere trafikarbejde især over Storebælt Privatbanerne udførte 8 mia. togkm Metroen udførte 3½ mia. togkm I 24 tilbagelagde persontogene 71 mio. togkm i Danmark. Ses der bort fra den i 22 etablerede Metro er togtrafikken steget med 29 pct. siden 199. Der har især været fremgang for fjerntog, dvs. tog mellem Øst- og Vestdanmark, hvor trafikken er fordoblet, samt i noget mindre omfang for S-tog, jf. figur 15. Stigningen har især været markant efter åbningen af den faste forbindelse for tog over Storebælt i Regionaltogene, dvs. tog der kører på Banedanmarks skinner enten øst eller vest for Storebælt, har kørt færre togkm i 9 erne, men siden 1999 er trafikken intensiveret, bl.a. på Kystbanen. Privatbanerne udførte et samlet trafikarbejde på næsten 8 mia. togkm i 24. Deres andel af det samlede trafikarbejde med persontog er på 11 pct. Metroen i København, der åbnede i 22, udførte 3½ mia. togkm i 24, svarende til 5 pct. af det samlede trafikarbejde med persontog.

0. Transportstatistikkens omfang. 1. Transportens infrastruktur. Investeringer i infrastruktur. Investeringer i infrastruktur i 1995-priser

0. Transportstatistikkens omfang. 1. Transportens infrastruktur. Investeringer i infrastruktur. Investeringer i infrastruktur i 1995-priser Dansk - 11 Transport 25. Transportstatistikkens omfang Transportstatistik Transportsektor Transportområdet dækker alle bevægelser af transportmidler, gods og passagerer på det offentligt tilgængelige netværk

Læs mere

Nøgletal for Transport 2005 er også tilgængelig på Danmarks Statistiks (www.dst.dk) og Transport- og Energiministeriets (www.trm.dk) hjemmesider.

Nøgletal for Transport 2005 er også tilgængelig på Danmarks Statistiks (www.dst.dk) og Transport- og Energiministeriets (www.trm.dk) hjemmesider. Forord I samarbejde med Transport- og Energiministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 2005. Tilsvarende årlige publikationer er udkommet siden 1998. Formålet med publikationen er at

Læs mere

Transport. Transport. 1. Vejtransport. Statistisk Årbog 2004 Transport 351

Transport. Transport. 1. Vejtransport. Statistisk Årbog 2004 Transport 351 Transport Transport 1. Vejtransport Figur 1 Vejnettet Der var 71.951 km offentlig vej i Danmark pr. 1. januar 2003, hvoraf 84 pct. var kommuneveje. Længden af det offentlige vejnet er steget med næsten

Læs mere

I samarbejde med Trafikministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 2004. Tilsvarende årlige publikationer er udkommet

I samarbejde med Trafikministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 2004. Tilsvarende årlige publikationer er udkommet Forord I samarbejde med Trafikministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 2004. Tilsvarende årlige publikationer er udkommet siden 1998. Formålet med publikationen er at give en summarisk

Læs mere

Transport. Transport. 1. Infrastruktur. Statistisk Årbog 2005 Transport 353

Transport. Transport. 1. Infrastruktur. Statistisk Årbog 2005 Transport 353 Transport Transport 1. Infrastruktur Figur 1 Flere km motorveje og motortrafikveje Der var 72.075 km offentlig vej i Danmark pr. 1. januar 2004, hvoraf 84 pct. var kommuneveje. Hovedparten af det offentlige

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikken Overordnet

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Lyngbyvej 24 DK2100 København Ø

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Lyngbyvej 24 DK2100 København Ø DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2001 DE DANSKE BILIMPORTØRER Lyngbyvej 24 DK2100 København Ø Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail: dbi@bilimp.dk Hjemmeside: www.bilimp.dk

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

TRANSPORT STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:13 15. juli 2010. Jernbanenet og transport med tog 2009. Jernbanenettet

TRANSPORT STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:13 15. juli 2010. Jernbanenet og transport med tog 2009. Jernbanenettet STATISTISKE EFTERRETNINGER TRANSPORT 2010:13 15. juli 2010 Jernbanenet og transport med tog 2009 Resumé: I 2009 var persontransportarbejdet med tog 6,4 mia. personkm. Det er 1 pct. mindre end året før.

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs

Mønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2004 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2005 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003 107. årgang ISBN 87-501-1271-6 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1344-5 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

TRANSPORT STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:4 19. februar 2009. Luftfart 3. og 4. kvt. 2008. Udenrigstrafik. Se på www.dst.dk/se100

TRANSPORT STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:4 19. februar 2009. Luftfart 3. og 4. kvt. 2008. Udenrigstrafik. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER TRANSPORT 2009:4 19. februar 2009 9 pct. færre afrejsende i 4. kvt. Luftfart 3. og 4. kvt. 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Finanskrise og Sterlings konkurs vendte udviklingen

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2002 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Forord. Nøgletal for Transport 2000 vil endvidere være tilgængelig på Danmarks Statistiks (www.dst.dk) og Trafikministeriets (www.trm.dk) hjemmesider.

Forord. Nøgletal for Transport 2000 vil endvidere være tilgængelig på Danmarks Statistiks (www.dst.dk) og Trafikministeriets (www.trm.dk) hjemmesider. 1 Forord I samarbejde med Trafikministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 2000. Publikationen er led i samarbejdsaftalen mellem Danmarks Statistik og Trafikministeriet om en øget statistisk

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V

DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN. - i tal og tekst DE DANSKE BILIMPORTØRER. Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V DE DANSKE BILIMPORTØRER VEJTRANSPORTEN - i tal og tekst 2003 DE DANSKE BILIMPORTØRER Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon +45 3916 2323 Telefax +45 3916 2424 E-mail:

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Forord. Henvendelse kan rettes til Danmarks Statistik, Lene M. Johansen, tlf ,

Forord. Henvendelse kan rettes til Danmarks Statistik, Lene M. Johansen, tlf , 1 Forord I samarbejde med Trafikministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 1998. Publikationen er led i samarbejdsaftalen mellem Danmarks Statistik og Trafikministeriet om en øget statistisk

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen

Læs mere

Vejnettets og trafikarbejdets fordeling. Flere tal og oplysninger findes på og vej20.

Vejnettets og trafikarbejdets fordeling. Flere tal og oplysninger findes på  og vej20. Transport Transport 1. Infrastruktur Flere km motorveje og motortrafikveje Der var 73.197 km offentlig vej i Danmark 1. januar 2008. Efter kommunalreformen i 2007 overtog de nye storkommuner administrationen

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Bilbestanden i København 1999

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Bilbestanden i København 1999 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Bilbestanden i København 1999 Nr. 31. 20. december 1999 Bilbestanden i København 1999 Lotte Buchbjerg Petersen Tlf.: 33 66 28 23 1. Indledning Statistisk

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

vejtrafikkens udvikling

vejtrafikkens udvikling vejtrafikkens udvikling >>> Trafikindikatorer for 213 på de næste sider er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. HOVEDTENDENSER

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland Nationalitet af person- og varebiltrafikken 2012/2013 Hovedresultaterne fra tællingerne maj, august, oktober 2012 og marts 2013 Områdeinitiativ Sønderjylland:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Forbindelsen over Storebælt

Forbindelsen over Storebælt Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2013 December 2013 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering i efteråret 2013 vedrørende udviklingen i

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende

Læs mere

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009 Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Trafikplanlægning - Intro

Trafikplanlægning - Intro Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende

Læs mere

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne Økonomisk analyse fra HORESTA Juni 2013 Hotelåret 2012 Aldrig har så mange overnattet på de danske hoteller, kroer og konferencecentre som i 2012 og de danske hoteller er langsomt ved at finde vej ud af

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Økonomiafdelingen. Statistik over Luftfartsaktiviteter 2000

Statens Luftfartsvæsen Økonomiafdelingen. Statistik over Luftfartsaktiviteter 2000 Statens Luftfartsvæsen Økonomiafdelingen Statistik over Luftfartsaktiviteter 2000 Statens Luftfartsvæsen 2001 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 3 2. Antal operationer på betjente danske lufthavne/flyvepladser

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 79 Offentligt NOTAT 11. december 2014 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Nedenfor følger en orientering om udviklingen

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents Færdselsuheld 2001 Road traffic accidents Færdselsuheld 2001 Udgivet af Danmarks Statistik Nov. 2002 69. årgang Oplag: 400 Danmarks Statistiks trykkeri, København ISBN 87-501-1259-7 ISSN 0070-3516 Pris:

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, august 2012 Trafikken præges af tysk feriekørsel Turfrekvens indikerer en sammenhæng mellem Jyllandskorridoren, Hamborg og det nordlige Tyskland Områdeinitiativ

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere