Forretningsudvalgets møde den 17. maj Sag nr. 15. Emne: Høring vedr. ændring af lov om regioner pligt til konkurrenceudsættelse.

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 17. maj 2011 Sag nr. 15 Emne: Høring vedr. ændring af lov om regioner pligt til konkurrenceudsættelse 2 bilag

2

3 Udkast af 11. april 2011 til forslag til Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) (Kommunal og regional pligt til konkurrenceudsættelse) I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010, foretages følgende ændringer: 1. Efter 62 d indsættes: 1» 62 e. Indenrigs- og sundhedsministeren kan for en, flere eller alle kommuner fastsætte regler, om og hvorledes en kommunalbestyrelse skal konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller delvis.«2 I lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010, foretages følgende ændringer: 1. Efter 35 a indsættes:» 35 b. Indenrigs- og sundhedsministeren kan for en, flere eller alle regioner fastsætte regler, om og hvorledes et regionsråd skal konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller delvis.«loven træder i kraft den 1. juli Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland

4 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning og baggrund Lovforslaget er et led i udmøntningen af Aftale om Konkurrencepakken af 11. april 2011 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne, som har til formål at fremme konkurrencen og produktiviteten i den private og offentlige sektor. Lovforslaget er en udmøntning af den del af Konkurrencepakken, der vedrører øget konkurrence om offentlige opgaver. Konkurrence er en velafprøvet metode til at sikre, at offentlige opgaver løses bedst og billigst. Der er behov for at styrke konkurrencen om de offentlige opgaver. Danmark står over for en række store udfordringer, der gør det nødvendigt at udnytte potentialet i et stærkere og mere smidigt samarbejde mellem den offentlige og den private sektor. Konkurrence i forhold til offentlige opgaver handler om at sikre, at borgerne får mest mulig velfærd for deres skattekroner. Det handler endvidere om at turde udfordre eksisterende arbejdsgange for at finde nye og mere innovative måder at løse de offentlige opgaver på. Flere private leverandører kan samtidig være med til at sikre borgerne flere valgmuligheder. Øget offentlig-privat samarbejde kan også komme danske virksomheder til gode, idet nogle af verdens største lande i fremtiden vil efterspørge erfaring og løsninger inden for velfærdsydelser og -teknologi. På den måde kan offentlig-privat samarbejde også give vækst og arbejdspladser i det danske samfund. De statslige myndigheder er underlagt en egentlig pligt til at udbyde udbudsegnede opgaver med en værdi over en bagatelgrænse på 1 mio. kr. Til forskel herfra beslutter kommunerne og regionerne i dag selv, om de vil varetage opgaverne på egen hånd, eller om de vil udbyde opgavevaretagelsen. Den offentlige sektor udgør 1/3 af BNP. Det giver grundlag for et veludbygget offentlig-privat samarbejde. Selvom konkurrenceudsættelsen er steget markant i kommunerne de seneste år, er der fortsat et stort potentiale for øget konkurrenceudsættelse, som kan udnyttes. Det er vurderingen, at det samme gør sig gældende for regionerne. Regeringen ønsker på den baggrund at sikre, at kommunerne og regionerne systematisk bruger konkurrenceudsættelse med henblik på at opnå den bedste og billigste opgaveløsning. Efter lovforslaget foreslås det at give indenrigs- og sundhedsministeren hjemmel til for en, flere eller alle kommuner og regioner at fastsætte regler, om og hvorledes kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller delvis. Sigtet for regeringen vil imidlertid være en aftalebaseret ordning. Den foreslåede bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte bindende regler om konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner vil således alene blive anvendt, hvis det ikke lykkes at indgå en aftale med KL og Danske Regioner om øget konkurrenceudsættelse, eller hvis kommunerne eller regionerne ikke lever op til de aftalte målsætninger. 2

5 Det vil være en del af en aftale med henholdsvis KL og Danske Regioner, at der vil blive fastsat regler, som pålægger kommuner og regioner at foretage en nærmere bestemt konkurrenceudsættelse, hvis de ikke efterlever de respektive aftaler om at øge konkurrenceudsættelsen. Det er ikke på forhånd muligt at tage højde for alle forhold i relation til en aftalebaseret ordning. Den konkrete udmøntning af bemyndigelsen til at fastsætte regler om konkurrenceudsættelse vil således være baseret på en konkret politisk afvejning i den pågældende situation. Initiativet skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer om øget konkurrence om offentlige opgaver, som indgår i Konkurrencepakken. På ældreområdet og dagtilbudsområdet tages der således særskilte initiativer, som skal gøre det mere attraktivt for private leverandører at byde ind på de offentlige opgaver. Konkurrencepakken indeholder samtidig en række initiativer, der sigter mod at forenkle reglerne og forbedre rammerne for offentlig-privat samarbejde. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal i medfør af henholdsvis 62 b i den kommunale styrelseslov og 33 i regionsloven udarbejde en udbudsstrategi, som gælder for hele funktionsperioden. Den første udbudsstrategi skulle udarbejdes inden udgangen af Med udbudsstrategien har kommuner og regioner en fælles ramme, som medvirker til at sætte fokus på konkurrenceudsættelse. Udbudsstrategien er således et vigtigt redskab i det fremadrettede arbejde med at øge konkurrencen om de offentlige opgaver. 2. Lovforslagets indhold 2.1 Konkurrenceudsættelse i kommunerne Lovforslaget giver indenrigs- og sundhedsministeren hjemmel til for en, flere eller alle kommuner at fastsætte regler, om og hvorledes kommunerne skal konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller delvis. Regeringen sigter dog mod en aftalebaseret ordning med kommunerne, som det hidtil har været tilfældet. Regeringen og KL indgik i 2006 en mål- og rammeaftale om konkurrenceudsættelse for perioden Konkurrenceudsættelsesaftalen indebærer, at kommunernes konkurrenceudsættelse samlet set skal være 26,5 pct. af opgaverne i Når regnskabstallene foreligger i maj måned 2011, vil det kunne konstateres, om aftalen er opfyldt. Den kommunale konkurrenceudsættelse har været stigende i aftalens løbetid og udgjorde 25,0 pct. i Stigningen i den kommunale konkurrenceudsættelse er et tegn på, at kommunerne overordnet set har fået en mere pragmatisk tilgang til konkurrenceudsættelse end tidligere. Imidlertid er der et stort potentiale for at øge konkurrenceudsættelsen. I 2009 var der 6 kommuner, hvis konkurrenceudsættelse havde et omfang på omkring 31,5 pct. eller mere. Tilsvarende havde 12 kommuner en konkurrenceudsættelse på omkring 20 pct. eller mindre. Der er med andre ord store forskelle mellem de mest og de mindst konkurrenceudsættende kommuner. Regeringen har i Danmark 2020 tilkendegivet en målsætning om, at den kommunale konkurrenceudsættelse skal løftes til mindst 31,5 pct. i

6 Som led i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2012 vil regeringen derfor søge at indgå aftale med KL om, at kommunerne forpligter sig til at konkurrenceudsætte mindst 31,5 pct. af de kommunale opgaver i 2015 for alle kommuner under ét. Samtidig vil aftalen forpligte de kommuner, der i dag konkurrenceudsætter mindst, til at øge konkurrenceudsættelsen mere end de øvrige kommuner. Der vil således blive søgt fastlagt graduerede mål for grupper af kommuner. Det er hensigten at indarbejde delmål i en aftalebaseret ordning for at sikre den nødvendige fremdrift over perioden frem mod Den præcise udformning af ordningen vil afhænge af resultatet af de konkrete forhandlinger. Opstilling af mål i en aftale med KL vil fortsat tage udgangspunkt i Indikatoren for KonkurrenceUdsættelse (IKU). Der pågår i den forbindelse løbende overvejelser om behovet for eventuelle justeringer af opgørelsesmetoden for konkurrenceudsættelse. Med en aftalebaseret ordning skal udviklingen i den samlede konkurrenceudsættelse både samlet og for de enkelte grupper af kommuner drøftes årligt i forbindelse med økonomiforhandlingerne med KL. Som en del af denne opfølgning aftales det som led i de årlige økonomiforhandlinger, hvilke områder der skal være særlig fokus på for at øge konkurrenceudsættelsen for det kommende år. Regeringen vil gennemføre analyser af, om de kommunale udbud i dag er hensigtsmæssigt tilrettelagt. Det skal eksempelvis analyseres, om der i de kommunale udbud stilles unødige krav, der begrænser de private virksomheders mulighed for at løse opgaverne bedst muligt. Det kan fx dreje sig om krav til, hvordan opgaverne skal organiseres, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, eller hvilke redskaber der skal bruges til at løse opgaven. Det kan indgå som led i en frivillig aftale, at disse analyser kan gennemføres i fællesskab med KL. Den foreslåede hjemmel til at fastsætte bindende regler om konkurrenceudsættelse vil alene blive anvendt, hvis det ikke lykkes at indgå en aftale med kommunerne, eller hvis de aftalte mål for konkurrenceudsættelsen ikke indfris. Hvis det ikke lykkes at nå til enighed med KL om en aftale om øget konkurrenceudsættelse, vil kommunerne således kunne blive pålagt en pligt til at konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller delvis med virkning fra 1. januar Konkurrenceudsættelse i regionerne Lovforslaget giver indenrigs- og sundhedsministeren hjemmel til for en, flere eller alle regioner at fastsætte regler, om og hvorledes regionerne skal konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller delvis. Regeringen sigter dog mod en aftalebaseret ordning med regionerne. Derfor vil regeringen som led i forhandlingerne om regionernes økonomi for 2011 søge at indgå aftale om en vækstmålsætning for konkurrenceudsættelsen af regionale opgaver frem mod 2015, herunder eventuel fastsættelse af konkrete delmål. Den præcise udformning af ordningen vil afhænge af resultatet af de konkrete forhandlinger. Der skal ske en årlig opfølgning på en frivillig aftale om øget konkurrenceudsættelse i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger med Danske Regioner. 4

7 Til forskel fra det kommunale område har der ikke hidtil været en aftale med regionerne om et mål for konkurrenceudsættelsen. Regionerne har dog positive erfaringer med konkurrenceudsættelse af såvel sundhedsfaglige opgaver som opgaver af mere teknisk karakter, herunder kollektiv trafik mv. Der vurderes at være et potentiale for øget konkurrenceudsættelse inden for regionernes forskellige ansvarsområder. Regeringen ønsker, at regionerne i højere grad benytter sig af øget konkurrenceudsættelse som et aktivt styringsinstrument på udvalgte ukomplicerede behandlinger, herunder blandt andet knæ- og hofteoperationer samt funktioner som fx laboratorium og radiografområdet. Hertil kommer potentialet for øget konkurrenceudsættelse af afledte områder og understøttende funktioner i form af blandt andet rengøring, vaskeri, vedligehold af bygninger, grønne anlæg mv., forplejning, receptionistfunktioner og anden administration, it-funktioner mv. De sundhedsfaglige opgaver afviger fra et traditionelt marked og er karakteriseret ved en række særlige forhold blandt andet som følge af et højt specialiseringsniveau. Ved konkurrenceudsættelse af sundhedsydelser skal der således tages højde for markedets sammensætning og specielle karakter, herunder blandt andet antallet af leverandører, for herigennem også på længere sigt at opnå en forbedret anvendelse af ressourcerne. Udbud og konkurrenceudsættelse skal derfor anvendes strategisk i forhold til den samlede sygehusaktivitet. Med rammeudbud og øget konkurrenceudsættelse af både sundhedsfaglige opgaver og støttefunktioner kan regionerne forbedre styringen af sygehusaktiviteten og kompetencebrugen og derved sikre en øget ressourceanvendelse generelt. I de kommende år skal Danmarks nye supersygehuse bygges. Det er et sundhedsprojekt af hidtil uset omfang, der sammen med akutberedskabet og de nære tilbud skal tegne det nye sundhedslandkort. Offentlig-privat samarbejde skal være med til at sikre, at de nye, fleksible sygehuse kommer til at danne den bedst mulige ramme for behandling, pleje og forskning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil søge at indgå aftale med Danske Regioner om fastlæggelsen af to indikatorer for regionernes konkurrenceudsættelse. Den ene indikator ligner den indikator, der er på det kommunale område. Denne indikator betegnes ligeledes Indikator for KonkurrenceUdsættelse (IKU) og angiver andelen af konkurrenceudsatte opgaver ud af samlede mulige konkurrenceudsatte opgaver. Den anden indikator betegnes Privat Tjenesteydelse Indikator (PTI). Der er her tale om, at IKU er udvidet til også at medregne tilskud til borgere til køb af ydelser leveret af private leverandører på sygehusområdet. Grundlaget for at opstille målsætninger for konkurrenceudsættelsen på det regionale område og at indgå en frivillig aftale - forventes således snart at være tilstede. Med udgangspunkt i disse indikatorer vil der kunne opstilles vækstmålsætninger, der vedrører såvel regionerne under ét som udvalgte opgavetyper. Det vil kræve en nærmere vurdering at klarlægge, hvad der mest hensigtsmæssigt kan lægges til grund for en vækstmålsætning. Denne vurdering vil bl.a. skulle inddrage hensynet til styringen af sygehusområdet, herunder kapacitetsudnyttelsen. Den foreslåede hjemmel til at fastsætte bindende regler om konkurrenceudsættelse vil alene blive anvendt, hvis det ikke lykkes at indgå en aftale med regionerne, eller hvis de aftalte mål for konkurrenceudsættelsen ikke indfris. Manglende enighed med Danske Regioner om en 5

8 aftale vil kunne betyde, at regionerne vil blive omfattet af en udbudspligt for udvalgte opgaver med virkning fra den 1. januar Økonomiske konsekvenser for det offentlige Lovforslaget vurderes at betyde besparelser og øget økonomisk råderum for kommunerne og regionerne, hvis bemyndigelsen til at fastsætte en udbudspligt for udvalgte opgaver anvendes. Det er ikke muligt at udarbejde et kvalificeret skøn over de samlede økonomiske konsekvenser. Besparelserne vil bl.a. afhænge af, hvilke opgaver der omfattes af en udbudspligt. Effektiviseringsgevinster som følge af konkurrenceudsættelse forbliver i kommunerne og regionerne. 4. Administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget vurderes isoleret set at indebære transaktionsomkostninger for kommuner og regioner, hvis bemyndigelsen til at fastsætte en udbudspligt for udvalgte opgaver anvendes. Det er ikke muligt at udarbejde et kvalificeret skøn over transaktionsomkostningerne for kommuner og regioner. Transaktionsomkostningerne vil i givet fald bl.a. afhænge af, hvilke opgaver der udvælges. I forbindelse med udvælgelsen af opgaver, der skal omfattes af en udbudspligt, vil det være en grundlæggende præmis, at besparelsen ved et udbud forventes at overstige transaktionsomkostningerne. Der vil således ikke være grundlag for, at kommunerne og regionerne kan kræve økonomisk kompensation for eventuelle administrative merudgifter. 5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. 7. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 8. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 10. Hørte myndigheder og organisationer Lovforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes FællesUdvalg, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Handicaporganisationer, Dansk Erhverv, Danske Patienter, Danske Skoleelever, Danske Ældreråd, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Transport og Logistik, Datatilsynet, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Fag og Arbejde, Forbrugerrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af 6

9 Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Hotel-, restaurant- og turisterhvervets brancheorganisation, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, Kommunernes Revision A/S, Landbrugsrådet, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Forældre til Børn i Daginstitutioner, Landsforeningen Ældresagen, Landsorganisationen i Danmark, Lægeforeningen, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Selvejende Institutioner, Pårørendegruppen for svage ældre, Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skole og Samfund, Statsog Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet, Ældremobiliseringen samt alle ministerier. 11. Sammenfattende skema Positive konsekvenser Negative konsekvenser Økonomiske konsekvenser Besparelser og øget økonomisk - for stat, kommuner og regioner råderum for kommuner og regioner, hvis bemyndigelsen anvendes. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner - Transaktionsomkostninger isoleret set for kommuner og regioner, hvis bemyndigelsen anvendes. Besparelserne forventes at overstige transaktionsomkostningerne. Økonomiske konsekvenser Ingen Ingen for erhvervslivet Administrative Ingen Ingen konsekvenser for erhvervslivet Økonomiske konsekvenser Ingen Ingen for borgerne Administrative Ingen Ingen konsekvenser for borgerne Miljømæssige Ingen Ingen konsekvenser Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Om baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 1 og 2.1. Med forslaget til en ny 62 e i den kommunale styrelseslov får indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til for en, flere eller alle kommuner at fastsætte regler, om og hvorledes kommunalbestyrelsen skal konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller delvist. 7

10 En udbudspligt vil indebære, at kommunerne skal sende de omfattede opgaver i udbud eller på anden måde sørge for en konkurrenceudsættelse. Der er tale om en udbudspligt og ikke en udliciteringspligt. Kommunerne kan således vælge selv at byde på løsningen af opgaven (kontrolbud), og hvis et kontrolbud er det bedste bud, kan kommunen vælge selv at løse opgaven. Forpligtelsen til på anden måde at sørge for en konkurrenceudsættelse vil kunne opfyldes ved enhver konkurrenceudsættelse, hvor der sikres en passende grad af offentlighed og hvorved potentielle tilbudsgivere får mulighed for at tilkendegive deres interesse i at varetage løsningen af opgaven. Offentlig-private partnerskaber og servicepartnerskaber vil også være omfattet. Initiativer til effektivisering af den kommunale opgavevaretagelse, som ikke indebærer en markedsafprøvning, er ikke omfattet af udbudsbegrebet. Det gælder fx benchmarking og andre produktivitetsanalyser, kontrakt- og resultatstyring, budgetanalyser, brugerundersøgelser mv. Bemyndigelsen vil således bl.a. kunne blive anvendt til for en, flere eller alle kommuner at fastsætte nærmere regler om, hvilke opgaver eller opgaveområder der er omfattet af pligten til konkurrenceudsættelse, hvilke mål de pågældende kommuner skal opfylde inden for de enkelte opgaver eller opgaveområder, hvornår de omfattede kommuner skal opfylde målene, herunder eventuelt delmål, samt metoden for beregningen af, hvorvidt de omfattede kommuner har indfriet de i medfør af bemyndigelsen fastsatte krav til pligt til konkurrenceudsættelse for de omfattede opgaver eller opgaveområder. Målene vil kunne være forskellige fra kommune til kommune og fra opgave(område) til opgave(område). Bemyndigelsen vil også kunne blive anvendt til at fastsætte regler, der alene omhandler en udbudspligt for kommunerne, eller regler, der alene omhandler en eller flere andre former for konkurrenceudsættelse. At regeringen kan vælge at anvende bemyndigelsen for en, flere eller alle kommuner skal ses i sammenhæng med, at bindende regler kun vil blive fastsat i det omfang, en aftalebaseret ordning ikke har den fornødne virkning. Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne anvendes på den måde, at der gradvist introduceres en kommunal pligt til udbud eller anden konkurrenceudsættelse (udbudspligt). Dette vil kunne ske ved en årlig udvælgelse af 5-8 nye opgaver, som omfattes af en hel eller delvis udbudspligt. Ved fastlæggelsen af, hvilke opgaver der kan blive omfattet af en udbudspligt, vil der blive lagt vægt på, om der er tale om konkrete udbudsegnede opgaver. Med udbudsegnede opgaver menes der opgaver, hvor der eksisterer et velfungerende marked, eller et sådant umiddelbart kan udvikles, og hvor besparelsen ved udbuddet forventes at overstige transaktionsomkostningerne. Der kan endvidere tages hensyn til en eventuel kommunal forsyningsforpligtelse. Der gennemføres, om muligt i samarbejde med KL, analyser af, hvilke konkrete opgaver der er udbudsegnede, herunder hvilke opgaver der har det største potentiale for at kunne øge den samlede kommunale konkurrenceudsættelse. Initialt kan en kommunal udbudspligt tænkes at omfatte opgaver såsom rengøring af offentlige institutioner, vedligehold af parker og grønne områder m.m. På sigt kan en kommunal udbudspligt også tænkes at omfatte opgaver på de store serviceområder, fx opgaver på beskæftigelsesområdet og ældreområdet. Udvælgelsen af nye konkrete udbudsegnede opgaver sker således om muligt efter drøftelse med KL. På baggrund af drøftelsen med KL fastlægges det i en bekendtgørelse, hvilke nye konkrete opgaver der er omfattet af en udbudspligt med virkning fra det efterfølgende årsskifte. Det forudsættes, at udbudspligten, der vil påhvile en kommune i medfør af denne bemyndigelse, vedrører opgaver, som det i øvrigt efter lovgivningen er lovligt for en kommune at overlade til andre. Som udgangspunkt har en kommunalbestyrelse fri adgang til at indgå aftaler med private 8

11 om på kommunalbestyrelsens ansvar at løse en kommunal opgave. Dette udgangspunkt fraviges dog bl.a. i forhold til myndighedsudøvelse, således som dette er afgrænset efter almindelige retsgrundsætninger, samt hvor det i lovgivningen er fastsat eller forudsat, at en opgave skal løses i kommunalt regi. Lovforslaget indebærer ikke en bemyndigelse til at fastsætte en udbudspligt af myndighedsopgaver, hvor der ikke efter lovgivningen er hjemmel hertil. Udbudspligten kan afhængig af den nærmere udnyttelse af bemyndigelsen i øvrigt vedrøre såvel områder, hvor kommunerne efter lovgivningen er forpligtet til at foretage udbud, som områder hvor kommunerne lovligt kan vælge at foretage udbud uden at være forpligtet hertil. Det forudsættes, at udbudet af en opgave, hvor der i medfør af bestemmelsen er fastsat udbudspligt, er undergivet de i lovgivningen gældende regler om fremgangsmåden for udbudet. Fastsættes der i medfør af bestemmelsen en pligt til udbud af opgaver, som efter deres art og/eller størrelse (de fastsatte tærskelværdier) er omfattet af de fællesskabsretlige udbudsregler, vil opgaverne som følge heraf være undergivet de nævnte fællesskabsretlige udbudsregler. Hvis et udbud i øvrigt er omfattet af de fællesskabsretlige udbudsregler, ændrer eventuelle nationalt fastsatte regler om udbudspligt ikke herpå. Overholdelsen af bl.a. de fællesskabsretlige udbudsregler påses af Klagenævnet for Udbud, jf. lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. (lov nr. 492 af 12. maj 2010) samt bekendtgørelse nr. 602 af 26. juni 2000 om Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet for Udbud er tillagt en række reaktions- og sanktionsmuligheder, herunder fx annullering af ordregiverens ulovlige beslutninger eller udbudsforretning (men derimod som udgangspunkt ikke selve kontrakten) samt adgang til at pålægge ordregiver en økonomisk sanktion, hvis nævnet konstaterer, at ordregiver har overtrådt bl.a. de fællesskabsretlige udbudsregler. Udbud af opgaver, der efter deres art og/eller størrelse ikke er omfattet af de fællesskabsretlige udbudsregler, er omfattet af bl.a. EF-traktatens regler om gennemsigtighed, ligebehandling og ikke-diskrimination. En kommunalbestyrelses overholdelse heraf vil være omfattet af det almindelige kommunale tilsyn, jf. her kapitel 6 og 7 i lov om kommunernes styrelse. Det almindelige kommunale tilsyn med kommunerne varetages af statsforvaltningen i den region, hvor kommunen er beliggende. Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn. Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning(lovbekendtgørelse nr af 1. november 2010). Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. Statsforvaltningen fører ikke tilsyn i det omfang, særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag. Statsforvaltningen har bl.a. adgang til at pålægge de medlemmer af en kommunalbestyrelse, som er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen undlader at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, tvangsbøder. Hvis en kommunalbestyrelse ikke gennemfører (nye) udbud med henblik på at opfylde de i medfør af bemyndigelsen fastsatte krav til udbud for en given opgave eller opgaveområde, dvs. opgaven helt eller delvist varetages in house af kommunen, uden at omfanget af udbud lever op til det fastsatte krav til udbud, vil dette ligeledes kunne påses af det almindelige kommunale tilsyn, jf. her kapitel 6 og 7 i lov om kommunernes styrelse samt oven for. 9

12 De i medfør af bemyndigelsen fastsatte regler finder ikke anvendelse, hvis andet særligt er hjemlet i lovgivningen, jf. her 1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Der kan i forbindelse med en eventuel udmøntning af bemyndigelsen blive fastsat en dispensationsadgang, således at det vil blive muligt at undtage kommuner fra de fastsatte krav, når særlige forhold taler herfor. Til 2 Til nr. 1 Om baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 1 og 2.2. Med forslaget til en ny 35 b i regionsloven får indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til for en, flere eller alle regioner at fastsætte regler, om og hvorledes regionsrådet skal konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller delvist. En anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen vil indebære, at der gradvist introduceres en regional pligt til udbud eller anden konkurrenceudsættelse (udbudspligt). Dette vil kunne ske ved en årlig udvælgelse af 5-8 nye opgaver, som omfattes af en hel eller delvis udbudspligt. En udbudspligt vil indebære, at regionerne skal sende de omfattede opgaver i udbud eller på anden måde sørge for en konkurrenceudsættelse. Der er tale om en udbudspligt og ikke en udliciteringspligt. Regionerne kan vælge selv at byde på løsningen af opgaven (kontrolbud), og hvis et kontrolbud er det bedste bud, kan regionen vælge selv at løse opgaven. Forpligtelsen til på anden måde at sørge for en konkurrenceudsættelse vil kunne opfyldes ved enhver konkurrenceudsættelse, hvor der sikres en passende grad af offentlighed og hvorved potentielle tilbudsgivere får mulighed for at tilkendegive deres interesse i at varetage løsningen af opgaven. Offentlig-private partnerskaber og servicepartnerskaber vil også være omfattet. Initiativer til effektivisering af den regionale opgavevaretagelse, som ikke indebærer en markedsafprøvning, er ikke omfattet af udbudsbegrebet. Det gælder fx benchmarking og andre produktivitetsanalyser, kontrakt- og resultatstyring, budgetanalyser, brugerundersøgelser mv. Udbudspligten vil ikke omfatte områder, hvor der i dag indgås aftaler med private leverandører ad anden vej, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger og private aftalesygehuse under det udvidede frie sygehusvalg. Ved fastlæggelsen af, hvilke opgaver der kan blive omfattet af en udbudspligt, vil der blive lagt vægt på, om der er tale om konkrete udbudsegnede opgaver, jf. her det under 1, nr. 1, anførte. Der skal i denne forbindelse tages hensyn til de særlige forhold, der kendetegner de sundhedsfaglige opgaver, herunder en høj grad af specialisering, jf. afsnit 2.2. om udbud i regionerne. Der gennemføres, om muligt i samarbejde med Danske Regioner, analyser af, hvilke konkrete opgaver der er udbudsegnede, herunder hvilke opgaver der har det største potentiale for at kunne øge den samlede regionale konkurrenceudsættelse. Initialt kan en regional udbudspligt tænkes at omfatte opgaver såsom rengøring, vedligehold af parker og grønne områder i tilknytning til sygehuse m.m. På sigt kan en regional udbudspligt også tænkes at omfatte opgaver på inden for sygehusenes kerneområde, fx visse operationstyper og genoptræning. 10

13 Udvælgelsen af nye konkrete udbudsegnede opgaver sker således om muligt efter drøftelse med Danske Regioner. På baggrund af drøftelsen med Danske Regioner fastlægges det i en bekendtgørelse, hvilke nye konkrete opgaver der er omfattet af en udbudspligt med virkning fra det efterfølgende årsskifte. Det i bemærkningerne til 1, nr. 1, beskrevne vedrørende reglerne for udbud, herunder klageog tilsynsinstanser, finder også anvendelse i forhold til regionerne, ligesom en eventuel anvendelse af bemyndigelsen vil ske under de forudsætninger mv. herfor, som er beskrevet i bemærkningerne til 1, stk. 1. De i medfør af bemyndigelsen fastsatte regler finder ikke anvendelse, hvis andet særligt er hjemlet i lovgivningen, jf. her 2, 2. pkt., i regionsloven. Der kan i forbindelse med en eventuel udmøntning af bemyndigelsen blive fastsat en dispensationsadgang, således at det vil blive muligt at undtage regioner fra de fastsatte krav, når særlige forhold taler herfor. Til 3 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli Til 4 Bestemmelsen vedrører lovens territorielle gyldighed. 11

14 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Sagsbeh.: DEPMB Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: 11. april 2011 Høringsliste vedrørende udkast til lovforslag om kommunal og regional pligt til konkurrenceudsættelse Advokatrådet Akademikernes Centralorganisation Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Børnerådet Børns Vilkår Centralorganisationernes FællesUdvalg Danmarks Naturfredningsforening Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Byggeri Dansk Handicapforbund Danske Handicaporganisationer Dansk Erhverv Danske Skoleelever Dansk Industri Dansk Landbrug Dansk Sygeplejeråd Dansk Transport og Logistik Danske Patienter Danske Regioner Danske Ældreråd Datatilsynet DESA Dansk Erhvervssammenslutning Det Centrale Handicapråd Fag og Arbejde Forbrugerrådet Foreningen af Registrerede Revisorer Foreningen af Statsforvaltningsdirektører Foreningen af Statsforvaltningsjurister Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Hotel-, restaurant- og turisterhvervets brancheorganisation Håndværksrådet Institut for Menneskerettigheder KL Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte Kommunernes Revision A/S Landbrugsrådet Landdistrikternes Fællesråd Landsforeningen af Forældre til Børn i Daginstitutioner

15 Landsforeningen Ældresagen Landsorganisationen i Danmark Lægeforeningen Offentligt Ansattes Organisationer Organisationen af Selvejende Institutioner Pårørendegruppen for svage ældre Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening Rigsrevisionen Rådet for Etniske Minoriteter Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Skole og Samfund Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab Sundhedskartellet Ældremobiliseringen Alle ministerier Side 2

16

17

18 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 17. maj 2011 Sag nr. 17 Emne: Udtalelse til indenrigs- og sundhedsministeriet vedrørende endelig beretning om elektroniske patientjournaler (EPJ) bilag

19 Statsrevisorerne Beretning nr. 4 Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene Offentligt 4/2010 Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

20 4/2010 Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. 3 i lov om statsrevisorerne og 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2011 Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, 18: Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende minister. Indenrigs- og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen. Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse. Ministerens kommentarer til de indhentede udtalelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen. På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket forventes at ske ultimo august Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2010, som afgives i april 2012.

21 Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon: Fax: statsrevisorerne@ft.dk Hjemmeside: Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk Hjemmeside: ISSN ISBN

22 STATSREVISORERNES BEMÆRKNING Statsrevisorernes bemærkning BERETNING OM ELEKTRONISKE PATIENTJOURNALER PÅ SYGEHUSENE Da regionerne blev etableret i 2007, bemærkede Statsrevisorerne, at det var en enestående mulighed for et forpligtende samarbejde om fælles it-løsninger og standarder på tværs af regioner, særligt vedrørende elektroniske patientjournaler. En elektronisk patientjournal (epj) giver adgang til flere it-systemer med patientoplysninger om sundhedspersonalets notater, medicin, behandlingsplaner, undersøgelsessvar, booking af undersøgelser mv. Formålet med epj er bl.a. bedre behandlingsresultater, større patientsikkerhed, bedre resurseudnyttelse og effektiviseringer. Beretningen viser: at alle sygehuse har epj i en vis udstrækning, men at kun 2 ud af i alt 31 sygehuse har erstattet papirjournalen med epj at 1 region har nået målet om ét sammenhængende epj-system pr. region dvs. at alle sygehuse i regionen har adgang til de samme patientoplysninger mens de øvrige 4 regioner forventer at nå målet i henholdsvis 2012 og Statsrevisorerne, den 23. februar 2011 Peder Larsen ) Henrik Thorup* Helge Adam Møller Mogens Lykketoft Carsten Hansen Peter Christensen * ) Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget ved behandlingen af denne sag på grund af inhabilitet. Statsrevisorerne bemærker, at regionerne fortsat har væsentlige teknologiske og organisatoriske udfordringer i forhold til at indføre epj, og at der er behov for mere ambitiøse mål for overgangen til papirløse arbejdsgange. Statsrevisorerne beklager, at den enestående mulighed for et forpligtende samarbejde om epj på tværs af regioner ikke er blevet udnyttet i tilstrækkelig grad. Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (Digital Sundhed) blev etableret i 2007 med bl.a. det formål at fremme udviklingen og udbredelsen af epj på landsplan med udgangspunkt i omkostningseffektivitet og i fælles standarder og principper. Statsrevisorerne kritiserer, at målsætningerne om at fremme omkostningseffektive epj-løsninger som er nationalt koordinerede ikke var omsat til konkrete initiativer, da man nedlagde Digital Sundhed i Statsrevisorerne finder, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har bidraget til, at udviklingen på epjområdet gik i den samme retning i regionerne. Statsrevisorerne finder, at der er behov for en stærkere og mere forpligtende styring, koordination og prioritering på sundheds-it-området. Statsrevisorerne peger i den forbindelse på etableringen af den ny styrelse for National Sundheds-it under Indenrigsog Sundhedsministeriet og på Regionernes Sundheds-it Organisation som initiativer, der bør prioriteres højt.

23

24 Beretning til Statsrevisorerne om elektroniske patientjournaler på sygehusene Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni Beretningen vedrører finanslovens 16. Indenrigsog Sundhedsministeriet.

25

26 Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 7 A. Baggrund... 7 B. Formål, afgrænsning og metode... 9 C. Epj i international sammenhæng III. Indførelsen af papirløse arbejdsgange A. Status på indførelsen af papirløse arbejdsgange B. Mål og planer for papirløse arbejdsgange IV. Adgangen til patientoplysninger A. Status på adgangen til patientoplysninger B. Mål og planer for adgangen til patientoplysninger V. Anvendelsen af notatmodulet og medicinmodulet A. Status på anvendelsen af notatmodulet og medicinmodulet B. Mål og planer for anvendelsen af modulerne VI. Indenrigs- og Sundhedsministeriets indsats vedrørende epj i regionerne Bilag 1. Ordliste Bilag 2. Metode... 35

27 Beretningen vedrører finanslovens 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Lars Løkke Rasmussen: november november 2007 Jakob Axel Nielsen: november februar 2010 Bertel Haarder: februar

28 1 BINTRODUKTION OG KONKLUSION 1 I. Introduktion og konklusion 1. Denne beretning handler om, hvor langt regionerne er kommet med at indføre elektroniske patientjournaler (epj) på sygehusene, og om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bidraget til at fremme udviklingen og udbredelsen af epj på det regionale område. 2. Statsrevisorerne gav i deres bemærkninger til beretning nr. 2/2007 om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver udtryk for, at der med etablering af regionerne var en enestående mulighed for videndeling, koordination og samarbejde på tværs af regioner om fælles og omkostningsbevidste fremtidige it-løsninger på sygehusområdet. Rigsrevisionen fulgte i et notat til Statsrevisorerne af 4. marts 2010 op på it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. I den forbindelse fandt Statsrevisorerne det ikke helt tilfredsstillende, at der ikke var klare målsætninger for at indføre epj. På den baggrund iværksatte Rigsrevisionen denne undersøgelse af status for indførelsen af epj på sygehusene. 3. Siden midten af 1990 erne har amterne og sidenhen regionerne arbejdet på at indføre epj på sygehusene. Et epj-system er opbygget i moduler med oplysninger om bl.a. behandling og medicin. Amterne havde en fælles epj-strategi, hvor fokus var på at implementere et notatmodul og et medicinmodul. Som led i at udvikle epj-systemer har de tidligere amter og nu regionerne gennemført betydelige investeringer. Der foreligger ikke opgørelser af de samlede udgifter til at anskaffe og udvikle epj-systemer. Elektronisk patientjournal (epj) Begrebet epj spænder fra at sætte strøm til den traditionelle papirjournal til mere avancerede udgaver, hvor epj også skal understøtte kvalitetsudvikling, klinisk forskning, ledelse og planlægning. Et epj-system består typisk af 5 moduler: PAS-modul (stamoplysninger) notatmodul medicinmodul bookingmodul rekvisitions-/svarmodul. 4. Da regionerne blev etableret i 2007, havde alle sygehuse delvist indført en form for epjsystem med enkelte epj-moduler. I årene omkring regionsdannelsen ændrede fokus sig på epj, så der blev lagt vægt på, at it-systemerne skulle understøtte de fagprofessionelle i deres daglige funktioner. Epj skal ses i sammenhæng med, at man på nationalt plan ønskede effektive og sammenhængende patientforløb for herigennem at kunne begrænse sygehusudgifterne, højne kvaliteten og øge patientsikkerheden. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet sker de fleste fejl og svigt i patientbehandlingen og plejen i overgangen fra én afdeling til en anden eller fra udskrivning fra sygehus til behandling hos fx egen læge. 5. Regionernes strategi på epj-området er samlet set at forbedre den kliniske dagligdag, hvor der i dag bruges mange resurser på at indhente relevant information via fax, telefon eller i systemer, der ikke deler data med andre. Det er disse arbejdsgange, som regionerne arbejder på at få it-understøttet for at øge patientsikkerheden og udnytte resurserne bedre. På sygehuse, hvor de kliniske arbejdsgange er understøttet elektronisk, foregår al journalisering elektronisk, hvilket vil sige, at sundhedspersonalet fuldt ud har adgang til alle oplysninger om patienten i en epj. Der er således kun behov for at orientere sig ét sted for at få et samlet og opdateret overblik over patienten og dennes behandling. Desuden skriver læger og øvrigt sundhedspersonale selv patientoplysninger i systemet.

29 2 1 BINTRODUKTION OG KONKLUSION 6. Regionerne skal ifølge National strategi for digitalisering af sundhedsområdet (den nationale it-strategi) opstille konkrete mål for anvendelse og nytteværdi (effekter) af epj. Effekter refererer til de gevinster, som regionerne forventer at opnå ved epj, fx færre fejl og færre sengedage. Som følge heraf er det væsentligt at undersøge, hvor langt regionerne er kommet med at indføre epj. 7. Formålet med beretningen er at undersøge, i hvilket omfang regionerne har indført epj på sygehusene. Det er videre formålet at gøre status på sygehusenes epj-moduler og anvendelsen af disse samt at vurdere regionernes mål og planer på området. Det er endelig formålet at vurdere, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bidraget til at fremme udviklingen og udbredelsen af epj. Dette er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Hvad er status på regionernes indførelse af papirløse arbejdsgange? I hvilket omfang har læger og sygeplejersker adgang til elektroniske patientoplysninger? I hvilken udstrækning anvender læger og sygeplejersker notatmodulet og medicinmodulet? Har Indenrigs- og Sundhedsministeriet bidraget til at fremme udviklingen og udbredelsen af epj? 8. Undersøgelsen omfatter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og sygehusene i de 5 regioner og er afgrænset til perioden fra regionernes dannelse den 1. januar 2007 til ultimo 2010.

30 1 BINTRODUKTION OG KONKLUSION 3 HOVEDKONKLUSION Udvikling og udbredelse af elektroniske patientjournaler (epj) på de danske sygehuse er et centralt redskab til at styrke patientsikkerheden og sammenhængen i sundhedsydelserne til den enkelte patient. Samtidig kan epj bidrage til mere effektive arbejdsgange og dermed til at anvende resurserne mere effektivt. Siden midten af 1990 erne har amterne og senere regionerne arbejdet med epjsystemer, som kan understøtte arbejdsgangene på sygehusene. Rigsrevisionens gennemgang af, hvor langt regionerne er kommet med at indføre epj i 2010, viser, at det kun er på få sygehuse, at den papirbaserede patientjournal er erstattet med epj. På langt størstedelen af sygehusene er arbejdsgangene fortsat papirbaserede. Der er derved risiko for, at patientdata ikke er opdaterede, at der sker dobbeltregistrering, og at der er unødige arbejdsgange, fordi papirbaserede arbejdsgange anvendes, samtidig med at patientoplysninger registreres elektronisk. Regionerne har siden etableringen i 2007 ydet en stor indsats med at samle de mange systemer, de overtog fra amterne, til færre systemer. Regionerne har derved videreført nogle af de systemer, der var investeret i, men der er også udviklet nye systemer. Rigsrevisionen konstaterer, at regionerne indtil videre har brugt 4 år på at samle deres epj-systemer, og at der vil gå yderligere 3 år, før målsætningen om ét epj-system i hver region forventes at være realiseret. Der er forskelle mellem regionerne, idet Region Sjælland har etableret ét epjsystem for hele regionen. Region Hovedstaden og Region Midtjylland forventer at have indført ét epj-system i 2012, og Region Nordjylland og Region Syddanmark i Ved sammenligninger mellem regionerne skal man være opmærksom på, at der er forskelle på systemernes teknologiske niveau. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de systemer, som Region Syddanmark og Region Midtjylland står for at skulle indføre på deres sygehuse, har en god integration af data og et skærmbillede, der giver et godt overblik over alle relevante patientoplysninger. Epj-området har i en årrække været kendetegnet ved en høj grad af regional udvikling uden et forpligtende samarbejde på tværs af regionerne. Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (Digital Sundhed) blev etableret i 2007, bl.a. med det formål at fremme udviklingen og udbredelsen af epj. Videre skulle arbejdet have et omkostningseffektivt sigte og tage afsæt i fælles principper og fælles standarder. Rigsrevisionen konstaterer, at disse målsætninger ikke var blevet omsat til konkrete initiativer vedrørende epj på sygehusene, da Digital Sundhed blev nedlagt i Rigsrevisionen skal anbefale, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet nu søger at bidrage til en koordineret og omkostningseffektiv udvikling på det regionale område. Rigsrevisionen finder, at der i Digital Sundhed var god mulighed for at skabe videndeling og samarbejde på tværs om emner af fælles interesse og dermed give grundlag for at iværksætte initiativer, der kunne have bidraget til udviklingen af fælles standarder for og krav til epj. Behovet herfor består fortsat.

31 4 1 BINTRODUKTION OG KONKLUSION Hovedkonklusionen er baseret på følgende: Indførelsen af papirløse arbejdsgange På 2 ud af 31 sygehuse er papirjournalen erstattet af epj. Flere sygehuse er på vej mod at overgå til epj. Enkelte sygehuse i Region Midtjylland og Region Syddanmark har afskaffet dele af papirjournalen. Regionerne har især fokuseret på udvikling og udrulning af epj-systemer. Rigsrevisionens gennemgang af regionernes generelle mål og initiativer på området peger på behovet for en mere systematisk målstyring hen imod papirløse arbejdsgange på sygehusene. På ét sygehus i Region Nordjylland og ét sygehus i Region Midtjylland er papirjournalen afløst af epj. På de øvrige sygehuse er der endnu ikke indført papirløse arbejdsgange, idet sygehusene typisk registrerer patientoplysninger elektronisk, hvorefter oplysningerne printes ud og lægges i en papirjournal. Væsentlige medicinoplysninger bliver registreret og opbevaret elektronisk, hvilket er helt centralt for at opnå en høj grad af sikkerhed i anvendelsen af medicin i behandlingen. Regionerne har ikke planlagt initiativer, der omfatter overgangen til papirløse arbejdsgange. Regionerne oplyser, at papirjournalen automatisk vil forsvinde, når de digitale løsninger er tilstrækkeligt udviklet. Adgangen til patientoplysninger Regionerne har bestræbt sig på at samle de mange systemer, de overtog fra amterne, til færre systemer. Rigsrevisionen konstaterer, at målet om ét sammenhængende epj-system pr. region med adgang til relevante patientoplysninger efter planen vil strække sig over yderligere 3 år frem til Siden regionerne blev etableret i 2007, har de bestræbt sig på at reducere antallet af epj-systemer til ét epj-system i hver region. I Region Sjælland og til dels i Region Hovedstaden er det muligt at få adgang til de samme patientoplysninger på tværs af sygehuse, fordi der anvendes den samme epj-løsning. Sygehusene i de øvrige regioner har forskellige systemer, og der er derfor ikke generelt adgang til de samme patientoplysninger på tværs af alle sygehuse i regionen. Region Hovedstaden og Region Midtjylland har som mål at have ét epj-system inden udgangen af Region Nordjylland og Region Syddanmark har mål om at have ét epj-system pr. region inden udgangen af Læger og sygeplejersker har elektronisk adgang til patientoplysninger på de fleste sygehuse, men sygeplejerskerne har generelt ikke adgang til at registrere plejeoplysninger elektronisk. I Region Syddanmark kan sygeplejerskerne dog på 3 af 4 sygehuse registrere plejeoplysninger elektronisk.

32 1 BINTRODUKTION OG KONKLUSION 5 Alle regioner forventer at indføre et tværfagligt journalnotat, der kan anvendes af alle faggrupper, herunder sygeplejersker, men Region Sjælland og Region Hovedstaden har ikke igangsat konkrete initiativer på området. Læger og sygeplejersker har læseadgang til elektroniske patientnotater og laboratoriesvar via e-journalen og sundhed.dk, der muliggør udveksling af data på tværs af sundhedsvæsenet. Regionerne har besluttet at udbygge e-journalen til en national sundhedsjournal i 2013 for at øge adgangen til de væsentligste patientoplysninger på tværs af regionerne. Der er endnu ikke udarbejdet konkrete projekter eller igangsat initiativer på området. Regionerne har i varierende grad gjort deres systemer mere brugervenlige for sundhedspersonalet. Det er bl.a. sket ved at indføre 3 funktionaliteter: single signon, fastholdelse af patientkontekst (stamoplysninger) og et samlet overbliksbillede over relevante patientoplysninger. De epj-systemer, som Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark vil indføre, indeholder en god adgang til patientoplysninger. Region Hovedstaden er ved at indføre single sign-on på regionens sygehuse. Anvendelsen af notatmodulet og medicinmodulet Læger og sygeplejerskers anvendelse af et elektronisk notatmodul varierer mellem regionerne. Sygeplejersker registrerer typisk plejeoplysninger i en papirjournal, fordi der generelt ikke er adgang til at registrere oplysninger elektronisk. Det er fortsat lægesekretærer, der efter diktat fra lægen registrerer behandlingsoplysninger elektronisk i et notatmodul. Anvendelsen af lægesekretærer til registreringsopgaver giver en ekstra arbejdsgang og kan medføre, at notatet ikke altid er opdateret, og at registreringen kan være fejlbehæftet, indtil det registrerede bliver godkendt af den læge, der har udført behandlingen. Læger og sygeplejersker anvender et elektronisk medicinmodul til at registrere medicinoplysninger i det daglige arbejde. Lægerne anvender et elektronisk notatmodul i det daglige arbejde, men de dokumenterer typisk ikke behandlingsindsatsen direkte i systemet. Sygeplejerskerne registrerer typisk plejeoplysninger på papir. Kun på enkelte sygehuse er der adgang til at registrere plejeoplysninger elektronisk. Regionerne har generelt ikke opstillet mål for at anvende et notatmodul, hvilket var forudsat i den nationale it-strategi.