KARTOFLER. Sorter. 282 KARTOFLER Sorter > > LARS BØDKER, SEGES. TABEL 2. Sortsforsøg med tidlige spisekartofler med og uden plastdækning.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KARTOFLER. Sorter. 282 KARTOFLER Sorter > > LARS BØDKER, SEGES. TABEL 2. Sortsforsøg med tidlige spisekartofler med og uden plastdækning."

Transkript

1 KARTOFLER Sorter > > LARS BØDKER, SEGES Tidlige spisekartofler På Samsø er der hvert år siden 22 udført ni forsøg med tidlige spisekartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og middeltidlige sorter med og uden plastdækning. Kolonnerne i tabellerne med forskellige optagningstider repræsenterer hvert sit forsøg. Man kan derfor ikke sammenligne udbytterne direkte mellem forskellige optagningstider eller mellem kartofler, dyrket med eller uden plastdække. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 1 til 3. Forsøgene med de meget tidlige spisekartofler har i 214 og 215 vist det højeste udbytte i plastdækkede Solist ved den tidligste optagning. Ved den sene optagning og uden plastdækning giver Ranomi et statistisk TABEL 1. Sortsforsøg med meget tidlige spisekartofler med og uden plastdækning. (Q1 til Q7) Udbytte og merudbytte, pr. ha med plastdækning tidl. optagn. sen optagn. uden plastdækning Spisekartofler Revnedannelse, Mørkfarvning Smagskarakter Udkogning 3) forsøg 26. maj 29. maj 5. juni 26. maj 29. maj 29. maj 29. maj Solist Ranomi Artemis Magda Reviera Flavia LSD 31 ns forsøg Solist Ranomi Magda Reviera Flavia LSD 27 ns 26 Skala -1, = grå/sorte kartofler 24 timer efter kogning, og 1 = lyse kartofler. Skala -1, 1 = bedst smag. 3) Skala -1, 1 = mindst udkogning. lavere udbytte end de andre sorter ved den sene optagning. Bedømmelserne for revnedannelse, mørkfarvning, smagskarakter og udkogning skal tages med forbehold, da der kun er testet én prøve pr. sort. Disse kvalitetsresultater er derfor ikke statistisk sikre og undersøgelserne skal gentages over flere år, før der kan konkluderes endeligt. I forsøget med tidlige kartofler er Solist målesort og giver det største udbytte ved begge optagningstidspunkter med og uden plastdække. Der er en tendens til, at Lilly og Maya opnår en lidt lavere karakter for smag og udkogning. I forsøget med middeltidlige sorter giver Mariska det største udbytte ved plastdækning ved den tidligste optagning 4. juni. Ved den sene optagning med og uden plastdækning ligger Mariska fortsat højest, men uden statistisk sikker forskel til Anouk, Gala og Princess, når TABEL 2. Sortsforsøg med tidlige spisekartofler med og uden plastdækning. (Q8 til Q14) Udbytte og merudbytte, pr. ha med plastdækning tidl. optagn. sen optagn. uden plastdækning sen optagn. sen optagn. Spisekartofler Revnedannelse, Mørkfarvning Smagskarakter Udkogning 3) forsøg 29. maj 4. juni 9. juni 29. maj 29. maj 29. maj 29. maj Solist Campina Lilly Maya LSD forsøg Solist Campina Lilly LSD ns Skala -1, = grå/sorte kartofler 24 timer efter kogning, og 1 = lyse kartofler. Skala -1, 1 = bedst smag. 3) Skala -1, 1 = mindst udkogning. 282 KARTOFLER Sorter

2 TABEL 3. Sortsforsøg med middeltidlige spisekartofler med og uden plastdækning. (Q15 til Q2 Udbytte og merudbytte, pr. ha med plastdækning uden plastdækning Spisekartofler Revnedannelse, Mørkfarvning Smagskarakter Udkogning 3) tidl. optagntagntagn. sen op- sen op forsøg 4. juni 9. juni 15. juni 4. juni 4. juni 4. juni 4. juni Mariska Anouk Erica Gala Queen Anne Sunshine Princess LSD forsøg Mariska Erica Gala Princess LSD ns ns ns Skala -1, = grå/sorte kartofler 24 timer efter kogning, og 1 = lyse kartofler. Skala -1, 1 = bedst smag. 3) Skala -1, 1 = mindst udkogning. kartoflerne er uden plastdækning. Gala udviser igen i 215 en større tendens til udkogning. Sorter til I 215 er der gennemført henholdsvis tre forsøg med høst i september og to forsøg med høst i oktober. I forsøgene indgår ni sorter. Sorterne er beskrevet i tabel 4 og resultater fremgår af tabel 5. Generelt er tidlige sorter mere modtagelige for både kartoffelskimmel og bladplet, men opnår til gengæld hurtigere det maksimale udbytte. Sildige sorter påvirkes til gengæld mere af en afkortet vækstsæson. Sorternes egenskaber, som for eksempel tidlighed, sygdomsresistens og behov for kvælstof, har derfor stor betydning for deres udbyttepotentiale, når der anvendes samme høsttidspunkt og N-mængde i alle sorter. Som følge af den stigende forekomst af kartoffelcystenematoder og forekomsten af kartoffelbrok i 214 er sorter med disse to resistensegenskaber ikke kun af stor betydning i avlen af skartofler, men i lige så høj grad som sanerende afgrøder i produktionen af spisekartofler og til brug i bufferzoner på lokaliteter med kartoffelbrok. I 215 er Oleva målesort ved begge høsttidspunkter. Actaro, Stratos og Allstar giver det største sudbytte ved den tidlige høst i september, men kun Allstar giver et sikkert højere sudbyttet sammenlignet med målesorten Oleva. Ved beregning af nettoudbyttet er der anvendt en pris på i alt 3 kr. pr. inklusiv forventet efterbetaling, hvilket også gælder for tidligere års forsøg. Ved den sene høst i oktober er der kun to forsøg, og nettomerudbyttet ligger fra til kr. pr. ha ved brug af de forskellige sorter i forhold til målesorten Oleva. Det negative nettomerudbytte for Novano kan skyldes, at sorten skal dyrkes ved et højere N-niveau end tildelt i forsøget. Nettomerudbyttet for dyrkning af Allstar ligger på kr. pr. ha ved den tidlige høst og på 3.81 ved den sene høst sammenlignet med Oleva. Sorten Allstar har tilsyneladende et potentiale for en bred anvendelse, når der er usikkerhed om leveringstidspunkt. TABEL 4. Beskrivelse af sorter i sortsforsøg med skartofler. Sort Sildighed Resistens mod kartoffelcystenematoder, Ro1,2,3,4 og Pa 2,3 Resistens mod kartoffelbrok patotype 1,2,6,18 Resistens mod kartoffelskimmel Egnet til lagring Oleva tidlig/middel Ro1 1 lav høj middel Kuras sen Ro1,4 1 meget høj meget høj høj Novano middel/sen Ro1,2,3,4, Pa2,3 1,2,6,18 middel middel? Actaro sen Ro1,2,3,Pa2,3 1,2,6,18 middel middel? Axion middel/sen Ro1,2,3,4, Pa2,3 1,2,6,18 middel lav god Stratos middel/sen Ro1,2,3,Pa2,3 1,(2,6) middel middel god Scarlet middel/sen Ro1,2,3,4,5,Pa2,3 1,2,6 middel middel? Ydun meget sen Ro1, Pa2,(Pa3) 1 meget høj meget høj? Allstar middel Ro1,4 (,6,18 middel middel? Oplyst af forædler. Patotypen i parentes angiver at sorten ikke har fuld resistens men høj markresistens. top knold KARTOFLER Sorter 283

3 TABEL 5. Sortsforsøg med skartofler. (Q22 til Q29) Pct. med Blade, pct skimmel hulhed deform. skurv rust Skimmel Bladplet Modenhed Udb. og merudb. pr. ha netto, kr. pr. ha forsøg Høst september Oleva , Kuras , Novano , Actaro , Axion , Stratos , Scarlet , Ydun , Allstar , LSD forsøg 1 fs Høst oktober Oleva, 1,2,1 1, , Kuras, 2,,1 1, , Novano, 7,4,, , Actaro,4 2,2,, , Axion, 5,8, 3, , Stratos, 5,5,, , Scarlet, 3,7,1 2, , Ydun, 8,5, 3, , Allstar, 2,2,3 4, , LSD forsøg Høst september Oleva , Kuras , Novano , Ydun , LSD forsøg 1 fs Høst oktober Oleva,2 1,6 2,6,6, , Kuras,4, 2,6 1,7 2, , Novano,3, 9,2 1,6, , Ydun,1, 7,7,5 2, , LSD forsøg 6 fs Høst september Oleva , Kuras , Ydun , LSD 39 ns forsøg 5 fs 5 fs 4 fs 4 fs Høst oktober Oleva,1 1,5 2,9,4, , Kuras,2,1 2,2 1,1 3, , Ydun,1, 9,1,3 2, , LSD 27 ns forsøg Høst september Oleva , Kuras , ns forsøg Høst oktober Oleva,1 1,1 3,8 2,3,8 18, , Kuras,2,1 3,1 1,7 11,7 11, - - 2, Skala 1-9, hvor 1 = mindst moden. Prisen på antages at være 3 kr. pr. kg inkl. efterbetaling. 284 KARTOFLER Sorter

4 Stivelsesprocenten er i mange af de nye sorter højere end i de ældre sorter, hvilket opvejer det lavere knoldudbytte. Eksempelvis giver Actaro et knoldudbytte, som er 8. pr. ha lavere end Oleva, men et merudbytte på 21 og et nettomerudbyttet på kr. pr. ha på grund af en den højere sprocent på 24,. Ligeledes giver Ydun et merudbytte på 11 pr. ha på grund af en sprocent på 25,1. Der kan være stor forskel på sorternes egnethed til lagring, N-optimum, modtagelighed over for sortben og skimmel samt evne til at slippe ne ved optagning. Disse egenskaber kan overskygge sudbyttet og kommer ofte først til udtryk, når sorterne dyrkes i praksis. Nye sorter medtages kun i en treårig periode. I perioden 213 til 215 er der kun afprøvet tre sorter i henholdsvis ni og seks forsøg med høst i september og oktober. Der er ikke statistisk forskel mellem målesorten Oleva og sorterne Kuras og Ydun målt i sudbytte. Også her spiller sprocenten en afgørende rolle, idet Ydun, med en sprocent på 24,, giver et merudbytte på 1 pr. ha trods et markant mindre knoldudbytte end med både Oleva og Kuras. Det er kun Oleva og Kuras, der har været i afprøvning kontinuerligt over flere år. Ved den tidlige høst i september har Oleva givet et sikkert merudbytte i, men et mindre sudbytte som følge af det lavere sindhold. Som gennemsnit af 38 forsøg over 13 år har Kuras givet et merudbytte på 1 pr. ha og et økonomisk merudbytte ved den tidlige høst på 42 kr. pr. ha, sammenlignet med Oleva. Ved den sene høst har Kuras som gennemsnit af 34 forsøg givet et sikkert merudbytte på 9 pr. ha og et økonomisk merudbytte på kr. pr. ha i forhold til Oleva. Gødskning > > TORKILD BIRKMOSE OG LARS BØDKER, SEGES TABEL 6. Kvælstofoptimum i skartofler. (Q3) Kvælstof, kg N pr. ha Plantefarve Udbytte pr. ha netto 3), netto 3), kr forsøg Seresta , , , , , LSD 36 Optimal N, kg N pr. ha 242 Udbytte ved optimal N, pr. ha forsøg Energie , , , , , LSD 25 Optimal N, kg N pr. ha 214 Udbytte ved optimal N, pr. ha 121 Kvælstofgødning tilsættes som placeret NS Ved begyndende afmodning. Skala -1, hvor 1 = mørkegrønne planter. 3) Nettoudbyttet er baseret på en spris på 3,36 kr. pr. kg, 8 kr. pr. kg kvælstof og 8 kr. pr. ha til udbringning. Økonomisk kvælstofoptimum i skartofler Det er vigtigt kontinuerligt, at gennemføre forsøg for at finde det økonomisk optimale kvælstofniveau i skartofler, idet der løbende kommer nye sorter til med forskelligt kvælstofbehov. I 215 er der derfor gennemført tre forsøgsserier med i alt ti forsøg med nye ssorter. Resultaterne udgør en del af grundlaget for fastsættelsen af NaturErhvervstyrelsens kvælstofnormer. Alle forsøg er anlagt med stigende mængder kvælstof i placeret NS 24-7 ved lægning. Udbytte, pr. ha Optimal N i forsøg med stigende N Kg N pr. ha Seresta Energie FIGUR 1. Stivelsesudbytte i to sorter af skartofler Seresta og Energie ved stigende mængder kvælstof. Kurven er tilpasset et 2. grad polynomium til data i tabel 6. Det røde punkt markerer den optimale kvælstofmængde. KARTOFLER Gødskning 285

5 Udbytte, pr. ha Optimal N i fire sorter Kg N pr. ha Seresta Aventra Avarna Festien FIGUR 2. Stivelsesudbytte i fire sorter af skartofler i samme forsøg ved stigende mængder kvælstof. Kurven er tilpasset et 2. grad polynomium til data i tabel 7. Det røde punkt markerer den optimale kvælstofmængde. I én forsøgsserie er der gennemført to forsøg på henholdsvis JB 1 i sorten Seresta og på JB 4 i sorten Energie. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 6 og i figur 1. Den økonomisk optimale kvælstofmængde er i disse to forsøg beregnet til henholdsvis 242 og 214 kg kvælstof pr. ha for henholdsvis Seresta og Energie. I en anden forsøgsserie beliggende i Sunds er der udført forsøg med stigende mængde kvælstof i fire sorter Seresta, Aventra, Avarna og Festien med forskellig sammensætning af resistens overfor cystenematoder og kartoffelbrok. På trods af, at sorterne ligger på samme lokalitet, er der beregnet optimale kvælstofmængder fra 184 kg kvælstof pr. ha (Festien) til 334 kg kvælstof pr. ha TABEL 7. Kvælstofoptimum i fire sorter af skartofler. (Q3 Kvælstof, kg N pr. ha Plantefarve Udbytte pr. ha netto 3), kr forsøg Seresta , , , , , LSD 15 Optimal N, kg N pr. ha 227 Udbytte ved optimal N, pr. ha forsøg Aventra , , , , , LSD 15 Optimal N, kg N pr. ha 334 Udbytte ved optimal N, pr. ha forsøg Avarna , , , , , LSD 15 Optimal N, kg N pr. ha 214 Udbytte ved optimal N, pr. ha forsøg Festien , , , , , LSD 15 Optimal N, kg N pr. ha 184 Udbytte ved optimal N, pr. ha 117 Kvælstofgødning tilsættes som placeret NS Ved begyndende afmodning. Skala -1, hvor 1 = mørkegrønne planter. 3) Nettoudbyttet er baseret på en spris på 3,36 kr. pr. kg, 8 kr. pr. kg kvælstof og 8 kr. pr. ha til udbringning. (Aventra). Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 7 og i figur 2. FOTO: TORKILD BIRKMOSE, SEGES Der er god visuel effekt af kvælstof til kartofler. Her er et forsøgsled med 25 kg kvælstof (t.v.) sammenlignet med et ugødet forsøgsled (t.h.). I den tredje forsøgsserie beliggende i Dronninglund er der tilført stigende mængder kvælstof til fire sorter (Energie, Kuba, Novano og PL8-41) samt og 3 kg fosfor 286 KARTOFLER Gødskning

6 TABEL 8. Kvælstof og fosfor i fire sorter af skartofler. (Q3 I forsøgene med stigende mængder kvælstof er der i løbet af sommeren målt indhold af nitrat i saften fra bladstængler med en såkaldt Horiba NO3-tester. Målingerne er foretaget fra begyndelsen af juli og ca. fem uger frem. I figur 4 ses nitratkoncentrationen i fire sorter som funk- Kvælstof, kg N pr. ha Fosfor, kg P pr. ha Plantefarve Udbytte pr. ha netto3), kr forsøg Energie , , , , , LSD,4 26 Optimal N, kg N pr. ha 228 Udbytte ved optimal N, pr. ha forsøg Kuba , , , , , LSD,4 26 Optimal N, kg N pr. ha 222 Udbytte ved optimal N, pr. ha forsøg Novano , , , , , LSD,4 26 Optimal N, kg N pr. ha 3 Udbytte ved optimal N, pr. ha forsøg PL , , , , , LSD,4 26 Optimal N, kg N pr. ha 224 Udbytte ved optimal N, pr. ha 133 Kvælstofgødning tilføres som 1 kg N placeret i NS 27-4 ved såning + resten bredspredt. Ved begyndende afmodning. Skala -1, hvor 1 = mørkegrønne planter. 3) Nettoudbyttet er baseret på en spris på 3,36 kr. pr. kg, 8 kr. pr. kg kvælstof, 1 kr. pr. kg fosfor og 8 kr. pr. ha til udbringning. ved 15 kg kvælstof. Forsøget har været anlagt med fire niveauer af kvælstof, hvor der også er tilført 3 kg fosfor pr. ha. Forsøgsleddet med 15 kg kvælstof pr. ha er anlagt både med og uden fosfor for at måle effekten af at placere fosfor ved lægningen. Fosfortallet på forsøgsarealet er målt til 4,, hvilket er et normalt niveau. Udbytte, pr. ha Optimal N i fire sorter Kg N pr. ha Energie Kuba Novana PL8-41 FIGUR 3. Stivelsesudbytte i fire sorter af skartofler i samme forsøg ved stigende mængder kvælstof. Kurven er tilpasset et 2. grad polynomium til data i tabel 8. Det røde punkt markerer den optimale kvælstofmængde. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 8 og i figur 3. Den optimale kvælstofmængde er beregnet til mellem 222 og 3 kg kvælstof pr. ha. Sorten Novano udskiller sig ved et meget højt optimalt kvælstofniveau, og kvælstofresponsen er næsten lineær helt op til 25 kg kvælstof pr. ha. Det beregnede optimum ligger langt over 3 kg kvælstof pr. ha, men i beregningerne fastsættes det optimale niveau til maksimalt 5 kg kvælstof højere end det med størst kvælstoftilførsel. Der er kun ringe effekt af at placere 3 kg fosfor pr. ha ved lægning. Nitratindhold i plantesaft I USA, New Zealand, Holland og Sverige har man i flere år arbejdet med at korrelere indholdet af nitrat i saften fra plantestængler med det optimale kvælstofniveau. Formålet er at finde en metode, hvor man ud fra en måling af nitratindholdet kan vurdere, om kartoflerne skal eftergødskes. Hvis nitratniveauet i stænglerne falder for tidligt på sæsonen, er der risiko for, at kartoflerne afmodner for tidligt. KARTOFLER Gødskning 287

7 , Seresta 1. Seresta NO 3, ppm i plantesaft NO 3, ppm i plantesaft Kg N pr. ha 9/7 14/7 21/ Kg N pr. ha 1/7 7/7 13/7 4/8 18/8 Optimal N 27/7 1/8 Optimal N 1. Avarna 1. Festien NO 3, ppm i plantesaft NO 3, ppm i plantesaft Kg N pr. ha 1/7 7/7 13/7 27/7 1/8 Optimal N Kg N pr. ha 1/7 7/7 13/7 27/7 1/8 Optimal N FIGUR 4. Koncentrationen af nitrat i saften fra bladstængler i løbet af sommeren 215 som funktion af tilført kvælstof. Det optimale kvælstofniveau er anført med en rød stiplet linje. tion af kvælstoftilførslen. I figurerne er den optimale kvælstofmængde markeret med en stiplet rød linje. I figur 5 er nitratkoncentrationerne ved det optimale kvælstofniveau aflæst på figur 4, og koncentrationen er vist som funktion at tiden. Figurerne viser, at nitratkoncentrationen i saften ved det økonomisk optimale niveau falder fra ca ppm i begyndelsen af juli til 1-2. ppm i starten af august. FIGUR 5. Koncentrationen af nitrat i saften af bladstængler i tre sorter fordelt på fire forsøg ved det optimale kvælstofniveau i løbet af sommeren 215. Data er aflæst på figur 4. NO 3, ppm i plantesaft Nitratindhold i plantesaft 25/6 15/7 4/8 24/8 Seresta, Avarna, Festien, Seresta, KARTOFLER Gødskning

8 Flere års forsøg i forskellige sorter og på forskellige lokaliteter skal vise, om det er muligt at opstille en model, som i praksis kan anvendes til at beslutte om, og i givet fald hvor meget, der skal eftergødskes. Økonomisk fosforoptimum i skartofler Fosfor bindes hårdt til jordpartiklernes aluminium-, jernog calciumforbindelser og bevæger sig kun få mm i jordvandet. Rødderne skal derfor vokse hen til fosforkilden mellem jordpartiklerne, for at planten kan få glæde af udbragt fosfor. Fosfor er vigtig for at opnå en tidlig plantevækst, tidlig knolddannelse og modenhed samt et højt indhold af. Kartoflernes rodnet går sjældent dybere end 6 cm, og 9 procent af rodnettet findes i de øverste 25 cm. Ved at koncentrere fosforgødning tæt på n øges tilgængeligheden. Tidligere års forsøg har vist en god effekt af at placere fosfor i kammen, og det samme er erfaret i udlandet. I 215 er der iværksat en forsøgsplan med sammenligning af bredspredt fosfor og placeret fosfor i kammen ved tre forskellige fosforniveauer samt afprøve, om der er effekt af placering af fosfor direkte i læggerillen. Der er gennemført to forsøg på henholdsvis JB 1 og 4. Fosfortallet på de to forsøgsarealer har været henholdsvis 4,1 og 3,8, hvilket er et normalt niveau. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 9. Begge forsøg er præget af stor variation. Der er ikke signifikant effekt af at udbringe fosfor i nogen af forsøgene uanset udbringningsmetoden. I begge forsøg har der dog været en tendens til, at 3 kg fosfor pr. hektar tilført TABEL 9. Fosforoptimum i skartofler. (Q33) Stivel- Fosfor, seskar- kg P tofler pr. ha Udbringningsmetode Planteanalyse, % P i tørstof medio aug. Udb. og merudb. pr. ha netto, kr forsøg 1. -,22 2, Bredspredt,19 2, Bredspredt,21 2, Bredspredt,23 2, Placeret,19 2, Placeret,19 2, Placeret,2 2, Placeret,2 2, LSD ns ns Placeret direkte i læggerillen. Nettoudbyttet er baseret på en spris på 3,36 kr. pr. kg, 1 kr. pr. kg fosfor og 8 kr. pr. hektar for udbringning. i rillen har givet et højere udbytte end 3 kg fosfor pr. ha bredspredt eller placeret. Økonomisk kaliumoptimum i skartofler Tildelingen af kalium har over en årrække været stigende både i produktionen af spise- og skartofler. På specielt grovsandende jorde ses en del marker med både kalium- og magnesiummangel, hvor planterne er stressede i eksempelvis kørespor. Patentkali har et forhold mellem kalium og magnesium på 4:1, mens forholdet mellem de to næringsstoffer er 8:1 i protamylasse. Tyske undersøgelser viser, at calcium kan have en effekt på forholdet mellem kalium og magnesium, og derfor også sprocenten. Der er i 215 udført ét forsøg med stigende mængder kalium (16, 18 og 229 kg K pr. ha) og magnesium i forholdet 4:1 og 8:1, samt en behandling med ekstra tildeling af calcium som bladgødskning. Der er kun udført ét forsøg, så forsøgsplan og resultater fremgår af Tabelbilaget, tabel Q34. Resultatet af årets forsøg viser ingen statistisk sikker forskel i hverken knold- eller sudbyttet ved forskellige K-niveauer. Der er en tendens til, at forholdet mellem kalium og magnesium ikke påvirker sprocenten, men at en tildeling af magnesium i forholdet 4:1 hæmmer udbyttet ved alle tre niveauer af kalium. Det økonomiske K-optimum ligger omkring 22 kg K pr. ha ved et Kt på 4,7. Dette er dog meget usikkert, da der kun er gennemført ét forsøg. Der er ingen sikker effekt af bladgødskning med calcium i form af Calcium-Forte. Forsøget gentages i 216. Effekten af forskellige gødningstyper I dyrkning af specielt skartofler indgår gødningsstrategier indeholdende forskellige kombinationer af handelsgødninger og organiske gødninger, ligesom der anvendes forskellige udbringningsteknikker. Stivelsesfabrikkerne har over en årrække anbefalet protamylasse som primær kaligødning. Protamylasse er kartoffelfrugtvand, som er opkoncentreret cirka ti gange, hvorefter den indeholder cirka 25 procent tørstof, 11 kg N, 2 kg P, 31 kg K, 2 kg Mg og 4 kg S pr. ton. I 215 er der anlagt to forsøg med forskellige gødskningsstrategier. Gødningstyperne i forsøget er valgt ud fra at mængden af N, P, K og Mg skal være den samme i alle behandlinger. Dette er dog ikke muligt at ramme præcis, da flere af gødningsanalyserne først foreligger efter anlæggelse af forsøgene. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 1. KARTOFLER Gødskning 289

9 TABEL 1. Gødningstyper i skartofler. (Q35) Mængde Udbringning Tilførsel af gødning forsøg Sunds.Kt 7, Placeret NS Bredspredt Triplesuperfosfat Bredspredt Patentkali Næringsstoffer i bladstængler, tørstof N N P K N P K Plantefarve, (-1) Udb. og merudb. pr. ha netto, kr. pr. ha 2,2, , Placeret Yara Mila ,7,3 11,1 6 21, Placeret Mek ,5,2 9,1 7 2, Placeret NS ,4 35 Bredspredt Protamylase Bredspredt YaraMila - Majs ,4,2 8,5 7 21, LSD,5 3 ns forsøg st. Jyndevad.Kt 4, Placeret NS Bredspredt Triplesuperfosfat Bredspredt Patentkali ,2,2 7,5 7 21, Placeret Yara Mila ,3,2 7,7 8 2, Placeret Mek ,,2 7,4 8 21, Placeret NS ,4 35 Bredspredt Protamylase Bredspredt YaraMila - Majs ,,2 4,7 3 21, LSD ns ns ns Alle led er justeret med kiserit, så alle gødningsstrategier modtager samme mængde magnesium. Der tildeles forskellig mængde N, P og K som følge af at indeholdet af næringsstoffer i protamyllasen og handelsgødningerne varierer. Nettomerudbyttet er baseret på en spris på 3 kr. pr.kg. og en pris på protamylasse på 277 kr. pr ton. Prisen på NS 27-4, tripelsuperfosfat, patentkali, kiserit, Yara , mekanisk blandet og Yara Mila Majs er henholdsvis pr. kg.: 2,25 kr., 2,91 kr., 3,35 kr., 2,5 kr., 3,85 kr., 3,5 kr., 3,25 kr. I forsøget i Sunds med Kt. 7,3 er der et sikkert merudbytte ved brug en YaraMila , en mekanisk blandet , og en kombination af NS 27-4, protamylasse, kiserit og YaraMila Majs sammenlignet med placeret NS 27-4 og bredspredt triplesuperfosfat og patentkali. I forsøget ved Jyndevad er der større variation i forsøgene og ingen sikker forskel mellem de forskellige gødningsstrategier. I forsøget ved Jyndevad viser parceller gødet med protamylasse en tydelig K-mangel i form nekrotiske blade og en tidligere afmodning. i begge forsøg ved brug af den færdigformulerede Yara Mila Da det er et forsøg med balancerede gødningsmængder, har det været nødvendigt at anvende eksempelvis YaraMila Majs gødning. Nettomerudbyttet for de forskellige strategier er baseret på en gennemsnitlig gødningspris på de gødninger, som indgår i forsøget og skal derfor tages med forbehold. Der er stor forskel på de to forsøgslokaliteter. I Jyndevad er Kt. 4,5 og Pt. 4,5. I Sunds er Kt. 7,3 og Pt. 8,8. Denne forskel kan have indflydelse på udnyttelsen af de forskellige typer af gødning. I forsøgene er der i parceller med protamylasse tilført henholdsvis 184 og 187 kg. K pr. ha. Dette er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt ved et Kt. på 4,5 på en JB 1-jord. Hvis man antager, at der er 25 kg pr. ha tilgængelig K pr. kalital, betyder det, at der er cirka 75 kg K pr. ha mere til rådighed for kartoffelplanterne i forsøget ved Sunds, hvilken kan forklare den positive effekt af protamylasse i Sunds. Begge forsøg viser ingen sikker forskel i sudbyttet mellem den færdigformulerede og den mekaniske blanding, men der er en tendens til et højere knoldudbytte FOTO: LARS BØDKER, SEGES Foto af planter med symptomer på kaliummangel. 29 KARTOFLER Gødskning

10 Der skal derfor udføres flere forsøg, før der endeligt kan konkluderes på effekten af protamylasse og på forskellen mellem samgranuleret og mekaniske blandede gødninger. Forsøgene fortsætter i 216. Effekten af delt gødskning i spise- og skartofler Kartofler har et relativt stort behov for næringsstoffer i den første vegetative fase og i knolddannelsesperioden. Mange marker afmodner for tidligt i forhold til det planlagte høsttidspunkt. Når der iagttages en synlig afmodning (gulning), har planterne allerede over en periode på tre til fire uger ikke produceret det potentielle udbytte. Optagelsen af næringsstoffer er ofte lav i begyndelsen af vækstsæsonen, men stiger hurtigt i knoldfyldningsperioden og aftager så igen, når planterne nærmer sig afmodning. Ved at udbringe hele kvælstofmængden før eller i forbindelse med lægning er der risiko for udvaskning af specielt kvælstof samt en tendens til stor topvækst, som ikke omsættes i knoldvækst. TABEL 11. Effekten af delt gødskning i spise- og skartofler. (Q36 til Q39) Kartofler Tilførsel af N-gødning Mængde Tilførsel Stadie Udbytte, < 4 mm 4-6 mm > 6 mm. Udb. og merudb. pr. ha. netto, kr. pr. ha forsøg, spisekartofler kg N Placeret Ved lægning 1,5 77, 12, kg N + 35 kg N Placeret Bredspredt Ved lægning 1-14 dage efter fremspiring 11,3 79,36 9, kg N + 35 kg N Placeret Bredspredt Ved lægning ca. 35 dage efter fremspiring 12,1 76,62 11, kg N + N efter sensor Placeret Bredspredt Ved lægning Ugeinterval fra 25 dage efter fremspiring 12,7 77,11 1, kg N + 8,75 N + 8,75 N + 8,75 N + 8,75 N Placeret Bladgødskning Bladgødskning Bladgødskning Bladgødskning Ved lægning 17-2 dage efter fremspiring 7 dage efter første bladgødskning 14 dage efter første bladgødskning 21 dage efter første bladgødskning 11,6 78,96 9, LSD ns forsøg, skartofler 1. 2 kg N Placeret Ved lægning , kg N + 5 kg N Placeret Bredspredt Ved lægning dage efter fremspiring , kg N + 5 kg N Placeret Bredspredt Ved lægning ca dage efter fremspiring , kg N + N efter sensor Placeret Bredspredt Ved lægning Ugeinterval fra 25 dage efter fremspiring , kg N + 1 N + 1 N + 1 N + 1 N + 1 N Placeret Bladgødskning Bladgødskning Bladgødskning Bladgødskning Bladgødskning Ved lægning 17-2 dage efter fremspiring 7 dage efter første bladgødskning 14 dage efter første bladgødskning 21 dage efter første bladgødskning 28 dage efter første bladgødskning , LSD ns forsøg, spisekartofler kg N Placeret Ved lægning 9,6 79, 11, kg N + 35 kg N Placeret Bredspredt Ved lægning 1-14 dage efter fremspiring 9,5 79,43 11, kg N + 35 kg N Placeret Bredspredt Ved lægning ca. 35 dage efter fremspiring 1,2 77,4 12, LSD ns forsøg, skartofler 1. 2 kg N Placeret Ved lægning , kg N + 5 kg N Placeret Bredspredt Ved lægning dage efter fremspiring , kg N + 5 kg N Placeret Bredspredt Ved lægning ca dage efter fremspiring , LSD ns ns Som kvælstofgødning ved lægning anvendes NS 27-4 og kalksalpeter ved sengødskning. På JB 2 anvendes 14 kg N, som deles i 15 og 35 kg N. På JB 4 anvendes 12 kg N, som deles i 9 og 3 kg N pr. ha. I nettomerudbyttet for spisekartofler fratrækkes 1 smuds for alle behandlinger. Prisen på spisekartofler i størrelsen < 4 mm, 4-6 mm og > 6 mm fastsættes til henholdvis 14, 14 og 1 kr. pr.. Prisen på er anslået til 3 kr. pr. kg. KARTOFLER Gødskning 291

11 12 Relative sudbytte ved tidlig og sen delt gødskning 115 Relative sudbytte L D (T) D (S) L D (T) D (S) L D (T) D (S) L D (T) D (S) L D (T) D (S) Dronninglund Sunds Dronninglund Sunds Billund FIGUR 6. Det relative sudbytte i fem forsøg med delt gødskning i perioden ved Dronninglund, Sunds og Billund. L = hele gødningsmængden placeres ved lægning, D(T) = den delte gødning placeres tidligt 17 til 2 dage efter fremspiring, D(S) = den delte gødning placeres sent 4 til 42 dage efter fremspiring. Der er derfor igangsat en treårig forsøgsserie, der belyser muligheden for at anvende delt gødskning til spiseog skartofler, samt om det er muligt at anvende bladanalyser til en behovsbestemt gødskning i kartofler. I 215 er der udført tre forsøg i hver af sorterne Kuras og Folva, hvor effekten af delt gødskning er undersøgt. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 11. Vækstsæsonen 215 har været præget af en kold og nedbørsrig maj og juni og dermed en langsom fremspiring og risiko for udvaskning af kvælstof. I 215 er der alligevel ikke registeret nogen fordel ved at dele gødningen til spisekartofler, idet alle tre forsøg viser et negativt merudbytte både ved den tidlige og sene tildeling henholdsvis 1-14 dage og ca. 35 dage efter fremspiring. Det gælder også, når der udregnes et gennemsnit over fem forsøg i 214 og 215. I spisekartofler ser det derfor ud til, at der på grund af den kortere vækstperiode er for kort tid mellem udbringning af den delte kvælstof og nedvisning, til at planten kan udnytte den udbragte kvælstof. Nitrat, ppm Sunds /jun 8/jul 22/jul 5/aug 19/aug 2/sep (19 dage) (41 dage) Nitrat, ppm Dronninglund /jun 8/jul 22/jul 5/aug 19/aug 2/sep (19 dage) (41 dage) FIGUR 7. Det gennemsnitlige indhold af nitrat i bladstængler i skartofler ved delt gødskning på to lokaliteter, Sunds og Dronninglund. 292 KARTOFLER Gødskning

12 I skartofler er der som gennemsnit af de tre forsøg en positiv effekt af delt gødskning. Dette skyldes primært ét af de tre forsøg med et stort merudbytte for delt gødskning. I figur 6 ses en stor forskel i effekten af delt gødskning fra lokalitet til lokalitet, idet kun to af fem forsøg over en toårig periode giver et merudbytte for delt gødskning. Det skal bemærkes, at der i 214 og 215 er anvendt henholdsvis NS 27-4 og kalksalpeter. Kalksalpeter bør give en hurtigere næringsstofoptagelse og dermed en bedre udnyttelse af den delte gødning. Dette kan sammen med en øget udvaskning i foråret være en del af forklaringen på den bedre udnyttelse af den delte gødning i 215. Den seneste tildeling af kvælstof giver et tydeligt senere optag og dermed højere koncentration af nitrat i bladstænglerne senere i vækstsæsonen i både spise- og skartofler. Delt gødskning i form af bladgødskning med kalksalpeter giver i 215 et merudbytte i to ud af tre forsøg og en højere sprocent i ét ud af tre forsøg. Der er i beregningen af nettomerudbyttet ikke indregnet forskel i N-prisen for de to typer gødning. Flydende startgødning til skartofler Flydende startgødning er almindelig praksis i majs. På grund af kartoflernes lille rodnet og betydningen af fosfor for dannelsen af stængler og er der i 215 gennemført ét forsøg med BioNPS og ét forsøg med Flex Fertiliser udbragt ved lægning i en dosering på, 1 og 2 kg fosfor pr. ha. Der er justeret med kvælstof i forbindelse med lægning og lige før hypning én dag efter lægning, så kvælstof-mængden er den samme i alle behandlinger. Der er ikke grundgødet med fosfor. Det er ikke muligt at sammenligne de to gødningstyper, da de er afprøvet i to forskellige forsøg. Der er desuden stor variation i begge forsøg og derfor ingen sikker effekt af nogen af behandlingerne. Der er en tendens til, at der kan anvendes 1 kg fosfor pr. ha udbragt med Hardianlæg, men der er risiko for en negativ effekt, når tildelingen af fosfor øges til 2 kg pr. ha. Disse konklusioner er dog meget usikre. Forsøgene skal gentages over flere år for at kunne konkludere endeligt på effekten af startgødskning. På baggrund af to meget forskellige vækstsæsoner i 214 og 215 ser det ikke ud til at delt gødskning er en fordel i spisekartofler. Det er endnu ikke muligt at uddrage en entydig konklusion for skartofler og undersøgelserne vil derfor forsætte i 216. TABEL 12. Effekten af flydende startgødning i skartofler. (Q4, Q4 Tilførsel af gødning Tidspunkt N P Type Plantebestand, 1 pl pr.ha Modenhed, (-1) Udb. og merudb. pr. ha netto, kr. pr. ha forsøg. 1. Ved lægning Før hypning 2 - NS ,7 5 19, Ved lægning 1 1 BioNPS Før hypning 1 - NS ,3 6 19, Ved lægning 2 2 BioNPS Før hypning ,9 6 18, LSD ns ns forsøg. 1. Ved lægning Før hypning 12,5 - NS ,1 5 18, Ved lægning 6,25 1 Flex Fertiliser NP 5-8 Før hypning 6,25 - NS ,4 6 18, Ved lægning 12,5 2 Flex Fertiliser NP 5-8 Før hypning ,9 6 18, LSD ns ns Prisen på, Flex Fertiliser, BioNPS og fosfor i triplesuperfosfat er sat til henholdvis 3 kr., 3,75 kr., 3,95 kr. og 13,28 kr. pr. kg. Der er ikke medtaget udgifter til udbringning. KARTOFLER Gødskning 293

13 Planteetablering Jordløsning i forbindelse med lægning Tidligere var det standard i kartofler at foretage en efterårspløjning, opharvning om foråret og lægning med en kombination af en forholdsvis let traktor og lægger. I dag findes der et utal af variationer af jordbearbejdning, uden at man kender effekten på udbytte og kvalitet. Allerede tilbage i 197 erne viste forsøg, at jordløsning giver et positivt merudbytte i syv ud af ni år. I perioden 211 til 213 udførtes i alt 34 forsøg, hvor der som gennemsnit var et sikkert nettomerudbytte på 47 kr. pr. ha ved en jordløsning til 5 cm dybde. I de 34 forsøg var der positivt merudbytte i 25 forsøg og negativt merudbytte i ni forsøg. Se Oversigt over Landsforsøgene 213, side 322 til 325. Jordløsning efter lægning kræver en ekstra kørsel, og det er svært at kombinere jordløsning med mekanisk ukrudtsbekæmpelse på grund af risikoen for forskubning af rækkerne og sammenkørsel af de jordløsnede områder. Der blev derfor i 213 udført to forsøg, hvor jordløsning efter lægning blev sammenlignet med jordløsning mellem traktor og lægger. Se Oversigt over Landsforsøgene 213, side 325. Forsøgene i 213 viste, at hvis jordløsningen sker mellem traktor og lægger og jorden efterfølgende pakkes af en tungt læsset kartoffellægger, er der en tendens til negativt merudbytte. I både 214 og 215 ændres jordløsningen, så den foretages i traktorens hjulspor, uden en efterfølgende sammenpakning af jorden, FOTO: HENRIK PEDERSEN, AKV-LANGHOLT Jordløsning mellem traktor og lægger foretages i traktorens hjulspor. Jorddybde, cm Jordfasthed, kn pr. m Jordløsning sammen med lægning Ingen Heva efter lægning Agrisem efter lægning Agrisem sammen m. lægning FIGUR 8. Jordfasthed ved forskellige typer af jordløsning. TABEL 13. Jordløsning ved brug af henholdsvis Heva Subtiller (4 cm) og Agrisem Cultiplov (5 cm) enten efter lægning eller i forbindelse med lægning. (Q42, Q43) Jordløsning Jordfasthed, kn pr. m2 Før fremspirng Pct. Udb. og merudb. 15 cm 3 cm 45 cm Netto, kr. pr. ha forsøg , Agrisem efter lægning , Agrisem i forbindelse med lægning , Heva efter lægning , LSD forsøg , Agrisem i forbindelse med lægning , LSD ns ns Jordløsning ved brug af henholdsvis Heva Subtiller (4 cm) og Agrisem Cultiplov (5 cm) enten efter lægning eller i forbindelse med lægning. Ved jordløsning i forbindelse med lægning er Agrisem Cultiplov monteret mellem traktor og lægger. I nettomerudbyttet er udgifterne til jordløsning efter lægning og i forbindelse med lægning anslået til henholdsvis 45 kr. og 11 kr. pr. ha. 294 KARTOFLER Planteetablering

14 fordi læggerens to hjul kører i rækken ved siden af traktoren. Merudbyttet ved løsning med Agrisem Cultiplov i forbindelse med lægning giver derved et merudbytte på 4 pr. ha og et nettomerudbytte på 973 kr. pr. hektar. Se tabel 13. I forsøget 215 indgår en sammenligning mellem en Heva Subtiller (4 cm) og en Agrisem Cultiplov (5 cm) ved brug efter lægning. Der er ingen statisk forskel i udbyttet ved brug af de to typer jordløsning i 215. Der er dog en tendens til et mindre merudbytte ved brug af Heva Subtiller, som svarer godt overens med forsøgsresultater fra 212. Se Oversigt over Landsforsøg 212, side 335 til 336. Betydning af certificeringsklasser Der er i perioden 213 til 215 gennemført i alt tre forsøg for at belyse, om der er udbytteforskelle mellem forskellige klasser og partier af læggekartofler. På én lokalitet er der hvert år afprøvet ét parti fra fem klasser: S, E1, E2, A og egen opformering i de to sorter Kuras og Oleva. Den eneste forskel på partier af certificerede læggekartofler og egen opformering er, at egen opformering er taget op, lagt i kasser og anvendt året efter uden sortering, hvorimod de certificerede læggekartofler er størrelsessorteret. Alle partier er bejdset med Prestige FS 25 ved lægning. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 14. Der er ikke statistisk sikker forskel på udbyttet mellem de forskellige partier fra forskellige klasser. Der er en tendens til, at kartofler, baseret på læggematerialet fra præbasis har en højere fremspiring og er mere ensartede. Der må formodes at være større variation i kvaliteten TABEL 14. Betydning af certificeringsklasser for udbyttet i skartofler. (Q44) Klasser I 215 er der udført et forsøg med to ssorter Signum og Kuras og én spisesort Erika. Forskellige kartof- Fremspiring, Ensartethed, -1 Udb. og merudb. pr. ha.., netto, kr pr. ha forsøg st. 12 ult. maj 1. Præbasis - S , Basis E , Basis E , Certificeret A , Egen opformering , LSD ns ns Nettoudbyttet er beregnet på baggrund af sudbyttet og en pris på 3 kr. pr. og en pris på 42, 285, 25, 23 og 15 kr. pr. læggekartofler af klassen S, E1, E2, A og egen opformering i sorten Kuras inklusive forventet efterbetaling. Prisen for læggekartofler for Kuras og Oleva er i henhold til prisliste ved KMC for S, E, A samt anslået pris for egen opformering. af egen opformering, da disse partier både er ældre årgange og bliver produceret på bedrifter med speciale i brugsavl. Den fysiologiske alder og dermed fremspiringshastigheden er påvirket af temperaturen i kammen året forinden, temperaturen på lager samt den plantesundhedsmæssige status. Ensartetheden efter fremspiring er desuden meget påvirket af størrelsessorteringen, når sammenligningen sker mellem certificerede, sorterede læggekartofler og usorteret egen opformering. Nettoudbyttet er beregnet på baggrund af sudbyttet og en pris på 3 kr. pr.. og en pris på 42, 285, 25, 23 og 15 kr. pr.. læggekartofler i klassen S, E1, E2, A og egen opformering. Forsøgene viser, at det er muligt at producere læggekartofler af egen opformering af høj kvalitet, vel at mærke, hvis der anvendes en høj kvalitet basis læggekartofler og kartoflerne håndteres som certificerede læggekartofler. Talentbehandling af læggekartofler Det spirehæmmende middel Talent (D-carvone) er et biologisk produkt, der bygger på essentielle olier af kommen og dildfrø og er godkendt til behandling af læggekartofler i 213. Talent hæmmer dannelsen af de første spirer, hvorefter der fremkommer tre til fem nye spirer/ stængler, som giver flere. Talent indblæses på lageret med et specialudstyr med syv dages interval i op til 22 behandlinger, sidste behandling senest fire uger før lægning. Talent har i flere år været anvendt i Holland, men kun i sorter, der er fundet egnede til behandling. I Holland er det cirka 47 procent af sorterne, der kan Talentbehandles. Før Talentbehandling er det derfor vigtigt, at kontakte producenten af Talent eller sortsrepræsentanten for nærmere oplysninger om sorten egnethed. Talentbehandlede læggekartofler opbevares ved cirka 7 grader C, hvilket gør det nødvendigt at kunne opdele lagerfaciliteterne, hvis der lagres kartofler med forskellig modtagelighed overfor Talent. Der er i Danmark udført forsøg med og uden Talent i 213 og 214. Fælles for disse forsøg er at både Talentbehandlede og ubehandlede parceller bliver nedvisnet på det optimale tidspunkt for de ubehandlede partier. Da Talent hæmmer nogle af spirerne, vil der være en forsinket fremspiring i Talentbehandlede læggekartofler. KARTOFLER Planteetablering 295

15 TABEL 15. Effekten af Talentbehandling af læggekartofler. (Q45) Læggekartofler Talentbehandling Nedvisning i forhold til vækststadie spiring < 35 mm < 35 mm mm 35-5 mm > 55 mm > 5 mm i alt < 35 mm < 35 mm mm 35-5 mm > 55 mm > 5 mm Antal pr. planter3) Udbytte, /ha Frem- I alt, pr. ha forsøg, Signum 1. Ubehandlet Tid ,1 8,5,8 1, Ubehandlet Tid ,1 8,8 1,2 11, Talentbehandlet Tid ,8 1,1,1 14, Talentbehandlet Tid ,8 11,1,3 14, LSD forsøg Kuras 1. Ubehandlet Tid ,2 7,2,2 1, Ubehandlet Tid ,1 8,6,4 11, Talentbehandlet Tid ,8 7,7, 13, Talentbehandlet Tid , 1,,1 14, LSD ns forsøg Erika 1. Ubehandlet Tid ,7 4,3 1,8 13, Ubehandlet Tid 2 9 6,6 5,5 3,1 15, Talentbehandlet Tid ,7 4, 1,2 13, Talentbehandlet Tid ,5 4,8 2, 15, LSD 19 Nedvisning sker ved tid 1 og tid 2, når 1-25 af kartoflerne er over 55 mm i henholdsvis ubehandlet og Talentbehandlede parceller. Fremspiring bedømt den 4. juni for Signum og 1. juni for Kuras og Erika. 3) Størrelsesfordelingen i ssorterne Kuras og Signum er < 35 mm, mm og > 55 mm. I spisesorten Erika er størrelsesfordelingen < 35 mm, 35-5 mm og >5 mm. felsorter kan have forskellig optimal lagringstemperatur. Kuras kan således lagres ved lidt højere temperatur end andre ssorter. I dette forsøg opbevares kontrolpartierne, som ikke er Talentbehandlede, på et kølelager for læggekartofler ved 2 til 4 grader C. Talentbehandlede læggekartofler opbevares på et andet lagret ved 6 til 8 grader C. Da de tre sorter er opbevaret på samme lager, kan forsøget kun betragtes som ét forsøg, hvor der indgår tre sorter. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 15. Forsøgene viser, at en Talentbehandling forsinker fremspiringen, men at det relative udbytte og antal stiger, hvis de Talentbehandlede læggekartoflerne får lov til at gro, indtil 1-25 procent af ne er større end 55 mm. For Signum og Kuras er der henholdsvis 14 og 34 procent større udbytte pr. hektar og 31 og 4 procent flere i størrelsen 35-5 mm ved en kombineret Talentbehandling og senere nedvisning. For Erika er billedet mere uklart, idet en senere nedvisning giver et højere antal uafhængigt af Talentbehandlingen (se figur 9). En Talentbehandling koster cirka 35 kr. pr.. plus udgifter til ændrede lagerfaciliteter, der gør det muligt at holde Talentbehandlede læggekartofler adskilt fra andre sorter. Anvendelse af Talent vil ligeledes kunne give en energibesparelse, idet læggekartoflerne kan opbevares ved cirka 7 grader C fremfor 2 til 4 grader C. Forsøgene med Talent i perioden viser, at der er potentiale i anvendelse af Talent i Danmark hos avlere med få sorter og egnede lagerforhold. Udbytte, pr. ha Effekt af Talentbehandling Ubeh. Talent Ubeh. Talent Ubeh. Talent Signum Kuras Erika <35 mm mm 35-5 mm >55 mm >5 mm FIGUR 9. Effekten af en almindlig kølelagring (Ubeh.) og en Talentbehandling (Talent) af sorterne Signum, Kuras og Erika. Der nedvisnes når 1-25 procent af ne er større end 55 mm for begge behandlinger. 296 KARTOFLER Planteetablering

16 Vækststimulering Udbuddet og salget af vækststimuleringsmidler og mikronæringsstoffer til udsprøjtning på kartofler og i forbindelse med lægning er i stærk stigning i hele Europa. Udgifterne til disse produkter udgør derfor en stigende del af omkostningerne ved dyrkning af kartofler. I de fleste præparater angiver producenterne, at vækststimuleringsmidlerne giver en sundere afgrøde, større udbytte og en mere ensartet størrelsesfordeling af ne. Produkternes effekt kan skyldes biologisk eller biokemisk påvirkning af skadegørere og/eller, at der tilsættes/ frigøres essentielle mikronæringsstoffer i jorden. Formålet med forsøgene er at afdække effekten af vækststimuleringsmidler på forskellige jordtyper over flere år. Flere af produkterne kan anvendes både i konventionel og økologisk kartoffelproduktion. Forsøgsplan og resultater fra begge forsøg fremgår af tabel 16. Der er i 215 udført to forsøg i ssorten Energie med henholdsvis otte og ni forskellige produkter efter producenternes anvisning. Produkterne er en blanding af midler, der enten anvendes alene eller sammen med Monceren FS 25, ved bejdsning på lægger eller udsprøjtes på bladene med en almindelig marksprøjte. Serenade Soil er et biologisk bakteriepræparat og forventes TABEL 16. Effekten af vækststimuleringsmidler og bladgødskning på udbyttet i skartofler. (Q46) Bejdsemiddel Behandling Tidspunkt Spisekartofler Plantebestand, 1 pl./ha Rodfiltsvamp, indeks Udb. og merudb. pr. ha forsøg, Billund 1. Ubehandlet 24,8 4 15, l Monceren FS 25 Lægning 26, , l Serenade Soil Lægning 26, , l Monceren FS g Proradix Lægning Lægning 28, 23 15, l Monceren FS 25 +,4 l Crop-Set Lægning Lægning 28, , l Monceren FS l Kombiphos + 2 X 3 l Kombiphos 1 l Monceren FS 25 netto, kr. Lægning Rækkelukning I ugeinterval efter rækkelukning 26,1 2 14, x 2 l BioCrop Møldrup XL Fra og med rækkelukning 28, , Lægning 1 l Monceren FS 25 Lægning + 5 x 3 l BioCrop Møldrup XL Fra og med rækkelukning 26, , l Monceren FS 25 Lægning + 1 X 3 l NHCaDelta Fra og med rækkelukning + 1 X 1 l All Fra og med rækkelukning 27, , l Monceren FS ml Potavi + 2 ml Potavit F2 Lægning 1 cm plantehøjde Rækkelukning 26, , LSD 12 ns ns forsøg, Billund og Dronninglund 1. Ubehandlet 21,4 3 18, l Monceren FS 25 Lægning 22,9 9 18, l Serenade Soil Lægning 24, , l Monceren FS g Proradix Lægning Lægning 23, , l Monceren FS 25 +,4 l Crop-Set Lægning Lægning 23, , l Monceren FS l Kombiphos + 2 X 3 l Kombiphos 1 l Monceren FS 25 Lægning Rækkelukning I ugeinterval efter rækkelukning 21, , x 2 l BioCrop Møldrup XL Fra og med rækkelukning 23,8 9 18, Lægning 1 l Monceren FS 25 Lægning + 5 x 3 l BioCrop Møldrup XL Fra og med rækkelukning 22,1 1 18, l Monceren FS 25 Lægning + 1 X 3 l NHCaDelta Fra og med rækkelukning + 1 X 1 l All Fra og med rækkelukning 23, , LSD 8 ns ns I nettoøkonomiberegning er sprisen sat til 3 kr. pr. kg.. Prisen på bejdsemidler, vækststimuleringsmidler samt mikronæringsstoffer indgår ikke i beregning af nettoudbyttet, da de fleste priser ikke er kendte. KARTOFLER Vækststimulering 297

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN

Læs mere

Udbytte, pct. knolde Økologiske spisekartofler. Skinfinish,

Udbytte, pct. knolde Økologiske spisekartofler. Skinfinish, KARTOFLER Sorter > > LARS BØDKER, SEGES OG ANNETTE DAM, KMC Tidlige spisekartofler På Samsø er der hvert år siden 22 udført ni forsøg med meget tidlige, tidlige og middeltidlige sorter af spisekartofler

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af: Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Forsøgsresultater 2013

Forsøgsresultater 2013 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og

Læs mere

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler 23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion. Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove

Læs mere

Placering af gødning betaler sig

Placering af gødning betaler sig sorter, gødskning og etablering Placering af gødning betaler sig Tidlige sorter Sorten Solist har igen i 2008 vist sig som en stabil og højtydende sort blandt de meget tidlige og tidlige sorter, når den

Læs mere

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014 Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper

Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper Claus Nielsen AKV Langholt Fakta om fosfor Fosfor bindes hårdt til jordpartiklernes aluminium, jern og calciumforbindelser Fosfor bevæger sig kun få

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6

Læs mere

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler 214 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Stivelsessorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter

Læs mere

Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler

Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler Af Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Der er nok at tage fat på Cystenematoder af racen Pallida Resultater af BJ-Agros sortsforsøg 2012

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter

Læs mere

Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker

Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker Skrevet af: Henrik Pedersen, Claus Nielsen, Niels Jørgen Kristensen og Svend Bøgh Larsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience. Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Delrapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011 Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning 2012 2012 Innovativ Bejdsning Innovativ Bejdsning Innovativ bejdsning fortsættelse 2012 Indledning I 2011 nytænkte vi måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Resultaterne var meget lovende

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Overskæring af læggekartofler

Overskæring af læggekartofler Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger. Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget

Læs mere

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7 KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler

Læs mere

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Økologisk landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Melsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Melsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion. Melsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1.optagning Sort KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Succes eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning

Succes eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning Succes eller katastrofe Analyse af begrænsende faktorer i melkartofler i Holland Samarbejdsprojekt mellem Avebe og PPO Formål: at afdække årsagen til store udbytteforskelle mellem avlere hæve nettoudbyttet

Læs mere

Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel

Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen, Aarhus Universitet Lars Bødker (LC), Jens Grønbech Hansen (DJF), Henrik Pedersen (AKV) & Hans Hansen (DJF) Plantekongres, 14 januar 2011, Herning

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte)

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte) Kartoffelafgiftsfonden - ændrings Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 571 2.189 283,4 2 Produktionsafgifter 620 620

Læs mere

Der er blevet løsnet i kartoflerne efter lægning og forsøget er lavet som et

Der er blevet løsnet i kartoflerne efter lægning og forsøget er lavet som et Jordløsning af kartofler. Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær AKV Claus Nielsen Resume: I 2010 viste Svenske forsøgsresultater at der var en merfortjeneste på optil

Læs mere

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 & Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

KMC områdemøder vedr. nye sorter

KMC områdemøder vedr. nye sorter KMC områdemøder vedr. nye sorter Marts 2014 Bjarne Thisgaard Scanax A/S KMC Granules områdemøde Dyrkningsteknik Verdi Gødskning Mikronærring Modenhed Optagning Opbevaring Opformering Gødskning N min 160-180kg,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

GØDSKNING Stigende mængder kvælstof

GØDSKNING Stigende mængder kvælstof GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Forsøg med stigende mængder kvælstof anvendes til at fastlægge afgrødernes behov for kvælstof. I forbindelse

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

GØDSKNING. Stigende mængder kvælstof

GØDSKNING. Stigende mængder kvælstof GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Fastsættelse af det optimale kvælstofniveau på markniveau har stor betydning for det økonomiske resultat

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Rapport over afprøvning af efterafgrøder, jordforbedrings-, vækststimulerings- og bladgødskningsmidler 2010.

Rapport over afprøvning af efterafgrøder, jordforbedrings-, vækststimulerings- og bladgødskningsmidler 2010. Rapport over afprøvning af efterafgrøder, jordforbedrings-, vækststimulerings- og bladgødskningsmidler 21. Afprøvningerne er gennemført i et nært samarbejde mellem BJ-Agro, og de kartoffelavlere der har

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Hans Kristian Skovrup Krav helsædssorter til malkekøer Højt udbytte af FEN Høj FK NDF > 60 % Min. 6,10 MJ pr. kg tørstof 1,12 kg ts/fe og lavere Min 2 år i forsøg Vælg sort efter beliggenhed REKLAME Forsøg

Læs mere

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der

Læs mere

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover

Læs mere

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Pesticidafprøvning 7 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 7 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Er hveden regnet væk? Hvededyrkning fra A til Z v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Foderhvede er stadig en vinderafgrøde Forudsætninger for succesfuld dyrkning af vinterhvede Produktion af mest mulig

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Gødningssortiment 2 Lav jordtemperatur forringer tilgængeligheden af fosfor (P) i jorden Nyhed - YaraMila Raps Rig på P - 4,6 % Rig på K -

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af gule løg i 2014 Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

254 GØDSKNING Kvælstofudvaskning efter tilførsel af stigende mængder kvælstof

254 GØDSKNING Kvælstofudvaskning efter tilførsel af stigende mængder kvælstof veauer. To af forsøgene er fastliggende og blev også gennemført i 215 og 216. Desuden er der gennemført et enkelt forsøg i 216 med stigende mængder kvælstof til majs på sandjord. Kvælstofudvaskningen opgøres

Læs mere

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Kalium til gulerødder

Kalium til gulerødder Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Budget 2014 Beløb i 1000 kr. (senest Budget 2015 indsendte)

Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Budget 2014 Beløb i 1000 kr. (senest Budget 2015 indsendte) Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 2.195 571-74,0 2 Produktionsafgifter 550 620

Læs mere

VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen

VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Pesticidafprøvning 2010 VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Indledning I 2010 er der afprøvet forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel, dels forsøg med forskellige

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Udvikling i skimmelstrategier

Udvikling i skimmelstrategier Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere