Så tal dog sammen. Hvad der skal til for at forbygge nedslidning i bygge- og anlægsbranchen. Erfaringer fra Forebyggelsesfondens projekt hos NCC

Transkript

1 Så tal dog sammen Hvad der skal til for at forbygge nedslidning i bygge- og anlægsbranchen Erfaringer fra Forebyggelsesfondens projekt hos NCC 1

2 Så tal dog sammen Erfaringer fra Forebyggelsesfondens projekt hos NCC Indledning Denne formidling indeholder erfaringer fra et forebyggelsesfondsprojekt gennemført på Bellahøj Bad hos NCC i Formålet med projektet var at forebygge nedslidning blandt ansatte i RÅHUS, der er NCCs betonafdeling. En del af de ansatte er struktører. FOREBYGGELSESFONDEN Vi har i denne formidling valgt at beskrive to ting For det første de metoder der blev brugt, da vi mener, at disse metoder er en del af den nye vej, byggebranchen må betræde, hvis man vil ulykker og nedslidning til livs. For det andet en række svigt-historier. Disse svigt er dem, der skaber nedslidning, eller som er de bagvedliggende årsager til nedslidning. Derfor skal branchen forholde sig til svigt og dets årsager. Vi håber, at disse erfaringer kan bruges som inspiration, oplæg til debat og nye handlinger, som kan bringe byggebranchen videre. Karin Parbst, Arbejdsmiljøkonsulent Dansk Byggeri og Stig Christensen, Sikkerhedskoordinator Bellahøj Bad NCC Redaktion: Stig Christensen, NCC, Karin Parbst, Dansk Byggeri Dato: 2009

3 Indhold Metoder hvad kan de føre med sig? 4 Hvordan gik det? Hvad lærte vi? 5 Fælleskantine og fællesmøde 6 Procesmøder 7 Sammenholdsarrangement 8 Frugt, vand og massage 10 Byggepladsinstruktioner for alle ved ankomst til pladsen Svigt historier hvad kan vi lære af dem? 12 God ledelse og samarbejde kan forebygge nedslidning! - Historien om plademanden 13 Accept af nedslidende arbejde: Helt i orden med tunge løft vi skal jo ikke så langt! 14 Brug af polyethanskum kan også føre til nedslidning: Hvordan bruges polyethanskum på pladsen 16 Byggeledelsen har også ansvar for den nedslidning, der sker: Det svageste led siger sjældent nej! 17 Inddragelse skaber ændring: Der findes mange forskellige praksisser på pladsen, nogle er bedre end andre! 18 Problematisk kommunikation accepteres alt for længe: Vi kan ikke høre, hvad de siger! 19 Kommunikationsform kan afvikle eller udvikle samarbejde og tillid: Forbud mod mobiltelefon 20 Medvirker akkord systemet til psykisk og fysisk nedslidning?: En historie om akkord 22 Hovsa-ændringer på byggepladsen skaber nedslidning

4 4 Hvordan gik det? Hvad lærte vi? Resultater af projektet er følgende: En lav ulykkesfrekvens på 18. Der har kun været én ulykke, som medførte 3 dages fravær. Sygefraværet har i gennemsnit været på 5,86 %. Det er ikke specielt lavt. Sygefraværet har svinget i takt med udviklingen på pladsen. Trivslen var høj omkring sammenholds-arrangementet i juni måned, og det fortsatte over sommeren. Fraværet var i den periode 2,9 %, mens det i andre perioder, hvor konfliktniveauet har været højere, er steget. Det gør sig gældende i begyndelsen af byggeprocessen, hvor "Så tal dog sammen", ikke rigtigt var gået i gang, og senere igen, hvor tid og økonomi begyndte at presse sig på i slutfasen. Usikkerhed hos den enkelte ansatte, om der forsat er arbejde når pladsen slutter, specielt her under en lavkonjunktur, har også indflydelse på sygefraværet. Læringen af projektet har været, at de metoder, der blev afprøvet, har haft en positiv effekt, både for trivslen på pladsen, kommunikationen, samarbejdet og planlægningen. Fælleskantinen og fællesmøderne har skabt en bedre trivsel og et større socialt samvær. Mad-arrangement, massage, frugt og vand har fremmet trivslen, og folkene på pladsen har følt sig anerkendte. Alt dette, sammen med Råhus normale arbejdsprocedurer, har tilsammen medført, at det på pladsen lykkedes at forebygge mange af de svigtsenarier, som medarbejdere på pladsen pegede på ved projektets opstart. Dog har projektet løbende registreret nedslidningssvigt. Det drejer sig om følgende problematikker: Ledelsen er en af nøglerne til forebyggelse af nedslidning. Ledelsen på byggepladsen, det gælder projektchef, arbejdsledere og sjakformænd, skal udvikle en ledelsesstil, der fremmer samarbejde, god kommunikation og anerkendelse. (Side 12 og 16) Inddragelse er nødvendig for at forebygge nedslidning. Medarbejderne skal inddrages og høres i planlægningen af arbejdet, under arbejdet og efter arbejdet (Side 14,16,17 og 18) Der skal gøres op med en kultur, der accepterer nedslidning, den enkelte persons holdning skal ændres (Side13) Hovsa-ændringer på byggepladsen skaber nedslidning (Side 22) Virksomhederne/byggeledelsen skal forholde sig til systemer, der fremmer konflikter, fx akkord. (Side 20) Symbolhandlinger 1 skal gennemtænkes. Ledelsen skal forholde sig bevidst til dem (Side 9 og 19) Registreringen af svigt har kastet lys på forskellige problematikker, som branchen skal erkende og derefter arbejde med, hvis nedslidning skal forebygges. Note 1 Symbolhandlinger er handlinger, som giver eller fratager medarbejdere anerkendelse via symboler. Det kan fx være frugt og vand som et gode. Det kan også være fx kollektiv skældud, som bliver et symbol på manglende tillid.

5 Fælleskantine og fællesmøder 5 Den fysiske indretning af byggepladsen er med til at udvikle samarbejdet Når de enkelte skure bliver erstattet af en fælleskantine og fællesmøder for alle på pladsen, åbner det en helt ny mulighed for samarbejde og kommunikation på pladsen. Fælleskantine og fællesmøder skaber ikke et bedre samarbejde af sig selv, det er selvfølgelig indholdet af samværet og møderne, der skaber den gode kommunikation. Men uden fælleskantine og fællesmøder mangler byggepladsen den fysiske mulighed for, at alle kan mødes og tale sammen. Hvorfor etableres de fleste byggepladser med adskilte skurvogne? Pladshensyn? Økonomi? Ja, måske. Men måske også ofte fordi vi ikke tænker nyt så her er opfordringen: Etabler en fælleskantine på din næste byggeplads! Indfør et fællesmøde for alle på pladsen en gang om ugen! Fordele ved fælleskantine og fællesmøder Godt at sidde sammen med andre sjak Mere lyst, venligt og ryddeligt Man kommer nemmere til at tale med flere Fællesmøder giver luft, og problemer bliver løst Godt at alt kan tages op Arbejdsmiljøproblemer kommer op, og bliver løst, hvis der er vilje til det At sidde sammen og at tale sammen skaber god tone og god trivsel Hvad skal I tage højde for Sjakbajsen kan føle, at han mister magt over sjakket, og derfor være modstander af fællesskur (det er måske svært for den enkelte sjakbajs, men godt for helheden) Der skal være en ligeværdig kommunikation. Byggeledelsen skal lære at kommunikere, så det ikke bliver oppefra og ned Det er uvant for nogle, som bedre kunne lide det mindre skur Fællesmøder skal styres, så de bliver korte, og der skal sættes tovholdere på de enkelte problemer Det tager tid at lære at bruge fællesmøderne, stor tavshed i starten Fælleskantinen skal være indtænkt og budgetteret i planlægningen af byggepladsen. Det behøver ikke være meget dyrere, det er et spørgsmål om vilje til at indrette pladsen, så den understøtter godt samarbejde. Her kan tænkes på mange kreative måder, fx skure der står i en hesteskoform, og som danner et fællesrum i midten, som færdiggøres med gulv, loft og ydervæg. Procesplanlægning Hvordan forhindrer vi svigt og nedslidning Citat - "Selvom der har været småproblemer med fællesmødet og fælleskantinen, skal det fastholdes på projekter fremover. Der er flere fordele end ulemper" - ARBEJDSLEDER FRA BELLAHØJ BAD

6 6 Procesplanlægning Hvordan forhindrer vi svigt og nedslidning Alle parter skal forpligtes! Når en byggeplads starter op, ved vi godt, hvilke risikofaktorer der er ved de forskellige byggeprocesser. Alligevel opstår der ofte svigtsituationer, der har ulykker og nedslidning som konsekvens. For at forebygge disse svigt valgte byggepladsen Bellahøj Bad at gennemføre et møde før opstart af hver byggeproces. En byggeproces er fx "Støbning af vægelementer i bassin". På mødet deltager de parter, der har indflydelse på arbejdet: Sjakformænd, arbejdsledere, sikkerhedsfolk og sikkerhedskoordinator. På mødet opstiller deltagerne kronologisk de delprocesser, der er indeholdt i processen (tanke hentet fra Lean procesplanlægning). Herefter brainstormes på de risikofaktorer, der måtte være ved hver delproces, og man finder de bedste løsninger for hver del af processen. (APV en indgår som grundlag for dette arbejde.) Procesplanen ophænges i fælleskantine, og formidles mundtligt til alle på fællesmødet. Svært at gå fra papir til virkelighed Erfaringen har været, at ikke alt det der bliver aftalt på møderne, bliver overholdt i virkeligheden. Svigt-historierne fortæller mere om dette dilemma. Men procesmøderne har skabt det første grundlag for et forpligtende samarbejde og fælles fodslag omkring metoder, som igen er grundlag for at undgå ulykker og nedslidning. Fotografering som metode For at følge op på procesplanlægningen tog folk på pladsen, samt sikkerhedskoordinator, billeder af svigtsituationer. Billederne blev fremlagt på fællesmødet, problematikken diskuteret, og, hvis det var muligt, blev en fællesløsning udpeget. Det har været svært at få fotograferingen til at virke i praksis. Folk mener ikke, at de har tid til at tage foto. Kameraet skal hentes et andet sted, og det får man ikke gjort. Måske er der også en blufærdighed omkring det at fotografere hinanden. Men fotografering er helt sikkert en meget effektiv metode til opfølgning. Der er ikke tvivl om det skete, det kan jo ses på billedet. Billeder skaber diskussion og handling. På fællesmøderne følges der løbende op på de problemer, der opstår, mens arbejdet udføres på pladsen. Citat - "Det er svært at gå fra papir til virkelighed. Ikke alt der blev aftalt på møderne, blev overholdt, men på denne plads har der været et større fokus via procesplanen." - SIKKERHEDSKOORDINATOR PÅ BELLAHØJ BAD

7 Sammenholdsarrangement 7 Tillid og samarbejde kommer ikke af sig selv I juni måned blev der lavet et mad-arrangement med "Det autonome køkken". En professionel italiensk kok opstillede grill på pladsen, og lavede fælleskantinen om til et stort fælleskøkken. Pladsen blev opdelt i 5 forskellige teams, omkring mand i alt, der blev sat til at lave forskellige retter. Det var et krav til alle teams, at de besluttede, hvilke personer der skulle lede, fordele og uddelegere arbejdsopgaverne. De første 10 minutter var de fleste lidt tilbageholdende, da disse opgaver var helt nye for dem, men så blev der ellers gået til stålet. For hver ret var der måske små opgaver, der skulle løses i en bestemt rækkefølge, for at det passede sammen og blev færdigt til tiden. Arrangementet sluttede om eftermiddagen med fællesspisning, hvor alle kunne smage hinandens madretter. Hvad kom der ud af det her og nu: NCC viser i praksis, at der er tillid til alle: "Vi tror I kan, og vi vil gerne noget med jer" Det at samarbejde bliver fremhævet som en vigtig ting Alle prøver at arbejde sammen på en ny måde NCC viser i praksis, at der er respekt omkring folkene på pladsen og deres arbejde. De bliver taget så alvorligt, at der bliver brugt tid og penge på dem (NCC Råhus har hvert år gennemført både en julefrokost og en sommerudflugt. Medarbejderne er glade for arrangementerne, og de skaber en god ånd i Råhusafdelingen. Fra ledelsens side vil man signalere, at medarbejderne bliver taget højtideligt.sammenholdsarrangementet ude på pladsen var noget nyt. Det blev afholdt på pladsen, og formålet var at få folk til at samarbejde og føle et fælles ansvar for byggeprocessen på projektet.) Mange var usikre på det at lave mad og arbejde sammen i en ny gruppe, men som helhed gik det godt, og humøret var højt Det var godt, at det var for alle, og at funktionærerne var med. Herved blev det pointeret, at samarbejdet handler om alle på pladsen Selvom det ikke var bevidst valgt, var det godt, at det var lidt alternativ mad. Det virkede godt, at folk blev udfordret lidt på vaner og smag Der kom et godt resultat ud af det: samarbejdet fungerede, maden blev færdig til tiden, og den smagte godt Citat - "Mad-arrangementet var rigtigt godt, det fik folk til at lære hinanden at kende på tværs af sjak, og det skabte et bedre samarbejde" - SJAKFORMÆND PÅ PLADSEN

8 8 Sammenholdsarrangement Tillid og samarbejde kommer ikke af sig selv Hvad forventer vi, at der kommer ud af det på længere sigt: At der opbygges respekt, tillid og samarbejde mellem alle på pladsen At der samarbejdes på tværs af sjak og byggeledelse At medarbejderne ikke er så bange for noget nyt, og tør sige deres mening. Det skulle også gerne smitte af på andre områder, fx at man forholder sig til nedslidende arbejde. Når en i sjakket går i gang med noget uhensigtsmæssigt, tager man det op, og forholder sig til det. Hvis der er planlagt nedslidende arbejde fra byggeledelsens side, så tager man det også op Problematikker: Nogle medarbejdere var blevet hjemme fra arbejde, fordi det var grænseoverskridende for dem at skulle lave mad Nogle blev slået helt ud af det, fordi opskrifterne var på engelsk, men alle kom over det Projektchefen deltog ikke ret meget af tiden, han arbejdede på sit kontor. Det virkede forkert Mange folk gav udtryk for, at det var en rigtig god dag, at det var sjovt at lave mad, at det smagte godt, at det gik fint med at arbejde sammen, og at de var overraskede over, hvor flot det blev Der var flere tilkendegivelser i løbet af formiddagen om, at hvis maden ikke var færdig kl. 12:00, så var de kørt, og at de skulle hjem. Så vi var spændte på, om alle blev. Det gjorde de, og vi spiste i fred og ro. Det var hyggeligt, og ingen havde travlt med at komme ud af døren fantastisk! Vi tager det som udtryk for, at folk faktisk nød det, og havde haft en god oplevelse. Mad er et rigtigt godt omdrejningspunkt, fordi man ikke bare kan forlade det. Alle får jo lyst til at spise, når der fremstilles lækker mad! Citat - "Sådan noget skulle der være noget mere af, det er med til at styrke sammenholdet" - SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER

9 Frugt, vand og massage 9 Vi spiser anerkendelse I NCC får funktionærerne stillet frugt og vand til rådighed. Der er én frugt om dagen per person. På Bellahøj Bad blev frugten og vandet leveret, og bragt lige forbi fælleskantinen og ind i funktionærskuret. Dette følte håndværkerne var en manglende anerkendelse af dem. De var åbenbart mindre værd, og der skulle ikke ofres frugt på dem. Emnet fyldte til sidst så meget, at det forhindrede godt samarbejde og god kommunikation på pladsen. Projektgruppen for projektet valgte derfor, at frugt og vand også blev indkøbt til håndværkerne, selvom det oprindeligt ikke var en del af projektansøgningen. Hvad kan vi lære af det Ledelsen af en byggeplads kan ikke komme igennem med, at alle skal deltage og komme frem med problemer og løsninger til fx forebyggelse af ulykker og nedslidning, hvis den samtidig sender et signal om, at alle ikke er lige respekterede. Hvad der opfattes som respekt og disrespekt er sikkert forskelligt i forskellige byggepladskulturer. På denne plads blev manglen på frugt og vand set som et symbol på manglende respekt. Som byggepladsledelse skal man gennemgå sin praksis for symbolhandlinger og rette den til, så den understøtter det man vil. Frugten har været en stor succes. Der er aldrig blevet spist så meget frugt på en byggeplads, som på Bellahøj Bad i Frugten blev symbol på lighed og alles værdi i byggeprocessen. Citat - "Vi får frugt og massage, det er rigtigt godt! Og fællesmøderne er også gode, man får ting op og får klaret dem af!" - TRE HÅNDVÆRKERE - "Alle grupper har været glade for frugtordningen, den har betydet meget for humøret og respekten" - TRE HÅNDVÆRKERE

10 10 Frugt, vand og massage Massage I forbindelse med sammenholdsarrangementet blev der tilbudt massage til alle, der ønskede det. Nogle af folkene havde prøvet det på byggesagen DR-Byen, og havde fremført det på pladsens ugentlige fællesmøder. På selve dagen var der meget overraskende 100 % tilslutning, og over hele dagen var alle 4 massagebrikse i brug, og alle håndværkerne blev behandlet. Succes en var i hus, og samtlige tilbagemeldinger positive. NCC Råhus har gennem en årrække haft stor fokus på det stigende sygefravær blandt deres ansatte, og mange tiltag er blevet søsat for at bringe det ned: Sociale arrangementer, bonusordning på merudbetalt løn for lavere sygefravær, fordelspakker med gratis behandlingsformer, og trivselsundersøgelser med handlingsplaner. Massagen på sammenholdsarrangementet var medvirkende til, at trivslen var helt i top, og sygefraværet var helt nede på 2,9 %, så i samarbejde med Råhus centrale ledelse besluttede pladsen at fortsætte med endnu 2 massagebehandlinger med 6 8 ugers mellemrum, som begge gange blev fuldt besatte. I hele denne periode var der kun minimal stigning i sygefraværet. Omkostningerne til massagen blev delt mellem firmaet og de ansatte. De ansatte betalte selv tiden, og firmaet betalte for massagen. Citat "Jeg har aldrig oplevet min krop sådan før. Jeg svævede ud af lokalet, det var fantastisk! Det skulle der være mere af" - KRANFØRER PÅ BELLAHØJ BAD

11 Byggepladsintroduktion ved ankomst til pladsen 11 Vigtigt at alle bliver inddraget fra første dag Alle, der skulle opholde sig på byggepladsen mere end 2 dage, skulle deltage i en kort introduktion til pladsen. Introduktionen blev afholdt hver onsdag fra På introduktionsmødet blev der udleveret en lille folder med pladsens almene regler, konsekvenspolitikker, om vigtigheden af forebyggelse af ulykker og nedslidende arbejdsprocesser, samt om den fælles målsætning om 0-ulykker. Derudover blev der informeret omkring bygherrens visioner og arkitektens ideer, og vist billeder af, hvordan den færdige svømmehal og udenoms arealerne vil se ud, når det står færdigt. Det er en god måde at byde alle velkommen på. Folk føler sig godt modtaget, ved hvordan pladsen ser ud, og de ved, hvorfor deres arbejde er en vigtig brik i det samlede byggeri. Samtidig afføder det respekt for andres arbejde. Alle, der deltog på Bella Badet, skulle skrive under på, at de havde modtaget denne introduktion. Specielt i slutfasen af projektet, hvor der ankom en masse små fagentreprenører, som igen havde andre fagentreprenører under sig, var det svært at fange alle nye, der ankom på pladsen. I en enkelt situation besøgte Arbejdstilsynet pladsen, og observerede 2 malere, der arbejdede under usikre forhold. De havde været på pladsen i 4 dage, uden at sikkerhedskoordinatoren vidste det. Udfordringen er at få fat i alle! Citat "Min oplevelse er, at folk tager arbejdsmiljøet lidt mere alvorligt, når de får en individuel instruktion, første gang de kommer på pladsen" - SIKKERHEDSKOORDINATOR PÅ BELLAHØJ BAD

12 12 God ledelse og samarbejde kan forebygge nedslidning! Historien om plademanden På pladsen er der tre sjak. De tre sjak er meget forskellige, og de tre sjakformænd er meget forskellige. De tre sjak er kendetegnede ved: Sjak 1. Er inddragende, og planlægger arbejdet godt. Sjakformand og sjak finder selv på gode løsninger, der er en behagelig stemning i sjakket, og et godt samarbejde med byggeledelsen. Sjak 2. Er mindre inddragende og mere autoritetstro overfor byggeledelsen. Sjakformanden gør som der bliver sagt. Der er en god tone og stemning i sjakket. Sjak 3. Har en mere diktatorisk sjakformand. Der er mange kampe med alle andre på pladsen og en rå stil. Stemningen blandt folk i sjakket er vagtsom. Ud af sjakkets ca. 20 mand, spiser 4-5 mand, herunder sjakformanden, ikke deres mad i fælleskantinen. De sidder for sig selv i omklædningsrummet på toppen af kantinen. Ledelsen på pladsen forholder sig ikke nok til sjakformændenes ledelsesform. Hvert sjak er en selvstændig enhed. Men sjakkenes forskellige tilgang til ledelse får konsekvenser for svigt, der medfører nedslidning: Sjak 2 skal bruge plader et sted på pladsen, hvor man er nødt til at fragte dem et stykke. Der er ikke kran til rådighed, fordi en fra sjak 3 har låst krogen på kranen fast. Dette for at kranen er til rådighed, når sjak 3 skal bruge den igen. En medarbejder i sjak 2 vil ikke vente på at kranen bliver ledig, og vælger at bære pladen tværs gennem hele pladsen. I denne situation fører et manglende samarbejde omkring kran til et svigt, som medfører unødige tunge løft og nedslidning. Manglende samarbejde omkring brug af kran, medfører nedslidning Spørgsmål til overvejelse - Kan den øverste ledelse i virksomheden gøre noget i forhold til sjakkenes ledelse? - Hvorfor forholder ledelsen på pladsen sig ikke til, hvordan sjakkene ledes, og hvordan samarbejdet imellem dem skal være? - Hvorfor siger den enkelte håndværker ikke fra?

13 Accept af nedslidende arbejde 13 "Helt i orden med tunge løft vi skal jo ikke så langt" Det er den generelle holdning blandt folkene i de forskellige betonsjak. Sikkerhedskoordinators kommentar til problematikken: Årsagerne til disse svigt kan være mange, såsom: Fejl i planlægningen. Blev der bestilt nok net fra starten? Forglemmelse/misforståelse i sjakket. Pludseligt opstået problem, grundet designændringer, byggepladsændringer, andre tilstødende arbejdsoperationer,? Faktum er, at når svigt pludselig opstår, så ved alle, at dette her kan koste tid, og dermed penge, for os alle sammen. Og så er det pludseligt helt i orden, fra både arbejdsledere og betonfolkene selv, at ignorere tunge løft. Men flere af betonfolkene på Bella Badet døjede med slidskader. Seks personer i 50-års alderen havde fået kunstige hofter eller knæ. På et fredagsmøde blev alle spurgt, om de havde haft smerter i ryg eller led, og ca. 90 % havde haft, eller døjede med, jævnlige problemer og smerter i ryg, skuldre og knæ. Enkelte tilkendegav efter mødet, at de hver eneste dag tog smertestillende medicin, for overhovedet at kunne arbejde! Men hvorfor siger de så ikke fra? Problemet er nok den generelle holdning i branchen, at hvis du hyler for meget, er du en kylling eller en brok-røv, og du bliver betragtet som svag. Generelt accepteres holdninger som, vi kan jo ikke have tekniske hjælpemidler til alt, vel? I planlægningsfasen kalkuleres der med brug af tekniske hjælpemidler, men det er ikke altid, at montagesjakkene benytter dem. Et typisk eksempel er stiger, der benyttes overalt, og folk står tit i "uergonomiske" arbejdsstillinger dagen lang, til trods for at der er adskillige egnede, lette rullestilladser eller små lifte tilstede på pladsen. Hvis der indtræffer uforudsete problemer, som skal løses hurtigt, og som indbefatter kortvarige tunge løft, er der ofte en holdning til, både hos byggeledelsen og montagesjak, at man bare kan bære det manuelt. Her skulle to armeringsnet ned i byggegruben. Kranerne på pladsen var alle optagede af andre opgaver, og de to svenske betonfolk manglede lige disse to net, for at kunne færdiggøre deres arbejde, så der var klar til støbning dagen efter. Spørgsmål til overvejelse - Hvem skal sige fra overfor tunge løft? - Hvilke barrierer er der for at bruge de tekniske hjælpemidler, der er til stede? - Er det rigtigt, at der er en holdning til, at uforudsete problemer kan løses ved manuelle løft?

14 4 14 Brug af polyethanskum kan også føre til nedslidning Hvordan bruges polyethanskum på pladsen Sikkerhedskoordinatoren lagde mærke til, at de tre sjak på pladsen havde forskellige holdninger til og forbrug af polyethanskum. For at undersøge problematikken nærmere, spurgte vi de tre sjakformænd og de to arbejdsledere om, hvordan de ser på problematikken. Deres perspektiver og holdninger er meget forskellige. Sjakformand for sjak 1: "Vi bruger det slet ikke. Vi prøver at lave forme og forskalling så tæt, at det ikke er nødvendigt. Vi bruger lidt byggesilikone i stedet til små revner. Vi gør det for at slippe for at lave finish. Hvis vi bruger skum skal det fjernes, og der skal efterpudses. Det er ikke hurtigere, men det er pænere. Vi vil som sjak gerne sælge os på kvalitet. På andre pladser har jeg oplevet, at der bruges meget skum. Vi har ikke lyst til at arbejde med farlige stoffer." Hvad siger reglerne Der skal bruges 4-h handsker ved arbejde med polyethanskum. De fandtes ikke på pladsen. Folk bruger almindelige arbejdshandsker, hvor stoffet kan trænge igennem. Desuden skal der bruges briller. Her var det lidt forskelligt, om folk brugte dem. Der skal bruges åndedrætsværn ved brug i lukkede rum. Konsekvens ved ikke at bruge de rigtige beskyttelsesmidler: Man kan udvikle allergi eller få forskellige åndedrætssygdomme som astma mm. Den byggesilikone, som sjak 1 bruger, har malekode 1/3. Der skal man også bruge 4- h handsker. Den kunne erstattes af et mindre farligt produkt, fx Hybrid polinar. Refleksion - Det er sjældent en historie kun har én sandhed. De fem mennesker som fortæller om brugen af skum, ser meget forskelligt på det. Hvad mener du? Hvordan skal virksomheden forholde sig til det?

15 Brug af polyethanskum kan også føre til nedslidning - fortsat 15 Hvordan bruges polyethanskum på pladsen Sjakformand for sjak 2: "Vi bruger det fx til terrændæk og til udfyldninger mellem flamingoplader. Hvis pladerne ikke er helt tætte, hopper de op når vi støber, fordi betonen kommer ned under pladerne. Vi bruger også skum ved revner mellem 5-10 mm. Men det afhænger også af betonen. Hvis der er mange sten i, behøver vi ikke dække revnerne. Men hvis det er fint beton uden sten, bruger vi skum ved større revner. Det er dem, der har kursus, der skummer. De bruger handsker og briller. Vi har nok brugt 7-8 dåser." Sjakformand for sjak 3: "Vi bruger skum ved lidt større revner, ved skævheder mm. Vi bruger handsker og briller. Det er dem, der har kursus, der bruger skummet. Vi har nok brugt 10 dåser på hele byggeriet. Man kan få et andet produkt, der ikke kræver kursus, fordi det ikke indeholder Polyethan. Så det burde erstattes med dette produkt." Arbejdsleder nr. 1 for sjak 2 og 3: "Alle bruger det på pladsen, og ikke kun dem der har kursus. Vi burde ikke bruge det, det skulle helt væk. Det skaber problemer omkring finish, det gør det dyrere med alt det efter-arbejde. Man kunne bruge andre metoder, skumgummi mm. Det eneste sted det er acceptabelt at bruge det, er ud mod jord. Jeg mener, at NCC som sådan skulle beslutte, at der ikke bruges skum. Det kunne tages op i NCC Råhus miljøgruppe. Jeg mener, der er brugt dåser på pladsen indtil nu. En dåse koster 25 kr. Det nye produkt uden Polyethan er dyrere, måske 100 kr. pr dåse. Desuden mener en indkøber, at det ikke klæber så godt, derfor bruger vi det ikke." Arbejdsleder nr. 2 for sjak 1: "Det bliver brugt til tætninger. Det bliver ikke brugt særligt meget. Der kan være problemer med brune misfarvninger, hvis det er steder, hvor det bliver synligt. Der skal bruges handsker under arbejdet. Det er rigtigt, at sjak 1 ikke bruger det, det er fordi de laver mere synligt arbejde, derfor er de måske mere opmærksomme." Følgevirkningen af at bruge meget skum ved formarbejdet er meget efterarbejde. Jo mere skum, des flere efterreparationer. Reparationerne foregår, efter stilladser og platforme er fjernet. Arbejdet er ofte ikke planlagt, men skal bare passes ind, mens der foregår meget andet arbejde rundt omkring. Arbejdet kommer ofte til at foregå fra stiger og i dårlige arbejdsstillinger med nedslidning til følge. Spørgsmål til overvejelse - Mener du, at der er en sammenhæng mellem arbejdet med efterreparationer og nedslidning? - Hvordan kan man undgå efterarbejde og dårlige arbejdsstillinger?

16 6 16 Byggeledelsen har også ansvar for den nedslidning, der sker Det svageste led siger sjældent nej! En gammel væg skal rives ned. Bygherren har hyret et nedrivningsfirma til alt nedrivningsarbejdet i opstarten af projektet. Nedrivningsfirmaet og bygherren har pga. et kommunikationssvigt misforstået hinanden, og derfor står der 30 cm af væggen tilbage, som skal rives ned. At væggen mangler at blive revetned, sætter tidsplanen en smule tilbage, så nedrivningen skal gå hurtigt. Pres fra projektchefen og bygherren, for at indhente den i forvejen pressede tidsplan, får arbejdslederen til i al hast at iværksætte nedbrydning af væggen. En enkelt person fra sjakket, (en herboende englænder) som er en arbejdshest, der aldrig siger fra, og som knokler med opgaver, som andre i sjakket ikke vil påtage sig, bliver bedt om at banke væggen ned med en lufthammer, et arbejde der vil tage to dage. På andendagen kommer sikkerhedskoordinatoren forbi, ser hvad der foregår, og stopper arbejdet. Det er den ansatte utroligt glad for, da han har smerter i både ryg og arme, og virker helt udmattet. Et "svigtmøde" blev afholdt mellem sikkerhedskoordinator, sikkerhedsrepræsentant og arbejdsleder for at finde tekniske hjælpemidler, der kunne løse opgaven. Men da der kun var ganske lidt af muren tilbage, blev det besluttet at lave en rotationsordning, hvor flere i sjakket på skift arbejdede kortvarigt med den sidste nedbrydning. Holdningen fra arbejdsleder vedrørende dette var dog nærmest irritabel og udpræget: "Der er ikke tid til dette her, vi skal videre!" En enkelperson bliver sat til at banke en væg ned med en lufthammer. Et arbejde der tager to dage Spørgsmål til overvejelse - Den laveste i hierarkiet kan have svært ved at sige fra, er det kun hans opgave? - Arbejdsmetoden er stærkt nedslidende, men vælges pga. tidspres. Hvem har ansvaret for det? Hvem skal sige fra? - Hvad er byggeledelsens rolle og ansvar?

17 Inddragelse skaber ændring 17 Der findes mange forskellige praksisser på pladsen, nogle er bedre end andre! En dag sker der en nærved-ulykke. En kædesling er ikke sat ordentligt fast på en støbeform. Kædeslingen går op under montagen, hvorefter støbeformen falder til jorden Problemet bliver rejst på fredagsfællesmødet. Der er forskellige holdninger til, hvordan kædeslinget skal sættes fast under montagen. De forskellige mennesker på pladsen har forskellig praksis, og mener, at deres måde er den rigtige. Der bliver diskuteret frem og tilbage. Det er svært at acceptere, at den metode man måske har brugt i mange år, ikke er den bedste. En gennemtænkt og god metode kommer fra en uventet kant. En stille fyr, som ellers aldrig siger noget på fællesmøder, henvender sig til sikkerhedskoordinator efter mødet, og viser sin metode. En helt anden metode, der blev drøftet på mødet, viser sig også sikker. På næste fredagsmøde går alle udenfor fællesskuret. Et kædesling bliver hængt op, og de to metoder til fastgørelse demonstreres. En af metoderne vælges ud, og sjakkene vedtager, at denne metode udelukkende skal benyttes fremover på pladsen. Instruktion af den fælles vedtagede praksis omkring påsætning af kædesling, gennemføres direkte efter fællesmødet Spørgsmål til overvejelse - Hvad er det for en proces, der skal til for at få folk til at finde den bedste løsning? - Hvordan får man folk til at ændre forkert læring til rigtig læring? - Hvem har ansvaret for at forkert læring ændres til rigtig læring?

18 8 18 Problematisk kommunikation accepteres alt for længe Vi kan ikke høre hvad de siger! Efter historien med krogene og kæderne (side 17) blev folk opmærksomme på andre ting, der ikke fungerede godt nok. Kranførerne fremførte, at de slet ikke kunne høre, hvad folk sagde i deres walki talki. Anhuggerne kunne ikke finde ud af at bruge dem rigtigt. De råbte, selvom de var på en forkert kanal, der var skrat, og det var umuligt at høre godt nok. Kranførerne havde bare vænnet sig til, at det var sådan, men blev nu opmærksomme på, at det kunne ændres. Det blev vedtaget at gennemføre en kort instruktion af udstyret, så alle kunne få føling med udstyret, og lære at bruge det korrekt. Det viste sig, at det var meget enkelt at løse et problem, der kunne have ført til alvorlige ulykker. Spørgsmål til overvejelse - Hvorfor finder kranførerne sig i, at anhuggeren hører meget dårligt? - Hvorfor accepterer anhuggeren, at kommunikationen er så dårlig? - Hvem har ansvaret, og hvem skal gøre noget ved det?

19 Kommunikationsform kan afvikle eller udvikle samarbejde og tillid 19 Forbud mod mobiltelefoner En arbejdsleder oplever på et tidspunkt, at en ansat fører en lang privat samtale på sin mobiltelefon. Arbejdslederen meddeler på næste fredagsmøde, at det fra dags dato er forbudt at tale i mobiltelefoner på pladsen, og at alle skal aflevere deres mobiltelefoner i byggepladsskuret ved indgangen til byggepladsen hver morgen. Der bliver en rimelig ophedet debat. Efter et stykke tid rejser en ansat sig op og siger "Ok, det var mig, der havde et skænderi med min kæreste. Vi er gået fra hinanden nu, så problemet findes ikke længere! Det var mig, der havde et problem, det skal gå udover alle andre." Herefter dæmper gemytterne sig, og det bliver aftalt, at privat mobilsnak skal begrænses, men at folk beholder deres telefoner. Stemningen er ret dårlig efter mødet. Folk oplevede, at de blev skældt kollektivt ud, og at der blev talt ned til dem. Spørgsmål til overvejelse - Er byggeledelsen trænet og uddannet til at kommunikere på en måde, som skaber tillid og fælles ånd? - Hvem har til opgave at sikre en god kommunikation på pladsen?

20 0 20 Medvirker akkordsystemet til psykisk og fysisk nedslidning? En historie om akkord Siden projektets start er akkord dukket op som et tilbagevendende emne og problematik. Det er poppet op på fællesmøder, i forbindelse med diskussion om funktionærernes manglende aflevering af staderapport til sjakkene, og det har givet anledning til, at bølgerne er gået meget højt. En staderapport er en opgørelse af, hvor langt arbejdet i det enkelte sjak er kommet. En sikkerhedsrepræsentant fra sjak 2 mente, at sjakkene havde krav på staderapporter. Den funktionær, som skulle udarbejde dem, havde ikke haft tid, og mente heller ikke, at sjakkene havde krav på dem. Konflikten blev løst. Funktionæren skulle udarbejde staderapporter. Men problematikken omkring akkorden rumlede hele tiden, og skabte spændinger på pladsen. I løbet af den tid byggeriet forløb, gik humøret og stemningen på pladsen op og ned i takt med problematikker omkring akkorden. Når der var problemer omkring akkorden, fyldte det meget. Så meget at det til tider virkede lammende på udvikling og løsning af andre problematikker. For at undersøge problematikken nærmere har vi spurgt en sikkerhedsrepræsentant, de 3 sjakformænd og de 2 arbejdsledere, hvordan de har oplevet det. Sikkerhedsrepræsentant fra sjak 2 og de tre sjakformænd udtalte følgende problematikker: Det er svært af få akkord aftaler til at falde på plads. Det har taget 3 måneder, før den første akkordaftale for vores sjak faldt på plads. Vi kunne ikke nå frem til en løsning med arbejdslederen, så det endte med at projektlederen skar igennem. Oven i blev der varslet overarbejde. Men i vores sjak arbejder vi i forvejen meget. Vi kommer sydfra, står op kl. 4 om morgenen og er hjemme igen ved 16 tiden, så vi kan ikke arbejde mere. Det skabte stor utilfredshed. Konflikten omkring akkorden kører gennem hele byggeriet, fordi akkorden har været delt op i 3 dele, der skal forhandles hver for sig. Der har været problemer med at få staderapporter fra byggeledelsen. Bølgerne gik højt på fællesmøderne, når det var akkorden, der blev diskuteret Spørgsmål til overvejelse - Genkender du de negative sider af akkordsystemet?