Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne."

Transkript

1 Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede medarbejderomkostninger, enhedslønomkostninger og lønkvote peger samlet set på, at lønkonkurrenceevnen på nuværende tidspunkt stadig er svækket i forhold til situationen ved årtusindskiftet. Der udestår således fortsat en vis tilpasning for at opveje svækkelsen af lønkonkurrenceevnen op gennem erne og få lønkvoten ned på et mere normalt niveau. Det kan enten ske via relativt lavere lønstigninger eller via større stigninger i produktivitet og værditilvækst i forhold til samhandelslandene. Konkurrenceevne er et komplekst begreb, som dækker over en lang række forhold og rammebetingelser. Det afspejler blandt andet teknologisk udvikling, viden, uddannelse, infrastruktur og ikke mindst priserne på de input, som indgår i en virksomheds fremstilling af et færdigt produkt: arbejdskraft, kapital samt varer og tjenester, som forbruges i produktionen. Hertil kommer generelle samfundsøkonomiske forhold som fx makroøkonomisk stabilitet. Det er ofte ret vanskeligt at finde præcise og sammenlignelige indikatorer for mange af disse konkurrenceevneparametre. Når der tales om en konkurrenceevneudfordring for dansk økonomi, menes der ofte ret specifikt en svækket lønkonkurrenceevne inden for industrien. Det skal ses i lyset af, at lønomkostningerne udgør en forholdsvis stor andel af industrivirksomhedernes bruttoværditilvækst ( pct. i ), og at industrien i høj grad er internationalt konkurrenceudsat. Nærværende analyse gør på den baggrund status over danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne. Højere lønstigninger end i udlandet er ikke et problem for lønkonkurrenceevnen, hvis de er modsvaret af relativt højere værditilvækst- eller produktivitetsstigninger. Men sådan har det ikke været de sidste - år. Siden er lønningerne i industrien steget ¾ pct. mere end i udlandet, uden at værditilvækst- og produktivitetsstigningerne har fulgt med. Når en ubalance opstår i forholdet mellem løn og produktivitet, så lønkonkurrenceevnen svækkes, vil økonomiens tilpasningsmekanismer før eller siden genskabe balancen, så reallønnen på længere sigt følger produktivitetsudviklingen. På længere sigt går vejen til højere realløn derfor via højere produktivitet. I denne Økonomiske Analyse er værditilvækst et udtryk for bruttoværditilvæksten (BVT) i løbende priser per time (nominel produktivitet), mens produktivitet angiver BVT per time i mængder. Se også Økonomisk Analyse nr. Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? (oim.dk). Økonomisk Analyse December

2 Lønningerne i industrien er steget over pct. mere end i udlandet siden Lønstigningstakten inden for industrien i Danmark har igennem de seneste par år været lav i et historisk perspektiv og i forhold til udviklingen i andre lande. Den afdæmpede lønudvikling skal imidlertid ses i lyset af høje lønstigninger gennem erne, hvor de danske lønninger steg væsentligt mere end i udlandet (opgjort som en sammenvejning af Danmarks største samhandelsparter), jf. figur. Set over hele perioden siden er lønningerne i Danmark vokset ¾ pct. mere end i udlandet. Figur Lønudvikling i Danmark og udlandet, industri Forskel Danmark Udlandet - - Anm.: Løn for udlandet er sammenvejet på baggrund af samhandelslandes vægte i det effektive kronekursindeks. I alt udgør landene 9-9 pct. af det effektive kronekursindeks i perioden -. Kilde: DA s internationale lønstatistik. og de højere lønstigninger har ikke været modsvaret af højere produktivitetsvækst Højere lønstigninger end i udlandet vil som udgangspunkt ikke indebære en konkurrenceevneforværring, hvis de afspejler en tilsvarende højere produktivitetsvækst. Ved at betragte lønudgifterne ved at producere en enhed af en given vare de såkaldte enhedslønomkostninger i fælles valuta tages hensyn til udviklingen i såvel lønomkostninger, valuta og produktivitet på tværs af lande. Udviklingen i enhedslønomkostningerne afspejler forholdet mellem løn- og reale produktivitetsstigninger, og enhedslønomkostningerne beregnes som forholdet mellem lønsum og real bruttoværditilvækst (BVT) som opgjort i nationalregnskabet. I perioden - er lønkonkurrenceevnen blevet forbedret, når den måles som udviklingen i de relative enhedslønomkostninger i forhold til udlandet, og hvor der desuden tages højde Enhedslønomkostningerne korrigeres for antallet af selvstændige. I figur er de relative enhedslønomkostninger (approksimativt) dekomponeret på relativ timeproduktivitet for beskæftigede og relativ timeløn for lønmodtagere i fremstilling samt udsving i den effektive kronekurs. For enkelte lande er der dog benyttet persontal i stedet for timetal i dekomponeringen. Enhedslønomkostningerne for udlandet er sammenvejet på baggrund af samhandelslandenes vægte i det effektive kronekursindeks. Der er ikke tal for alle lande i alle år, og der indgår derfor - lande i sammenvejningen afhængigt af årstal. I alt udgør landene -9 pct. af det effektive kronekursindeks i perioden -. Der er primært anvendt tal fra Eurostat, mens der for lande uden for EU anvendes tal fra OECD. For enkelte lande uden for EU anvendes tal for den samlede økonomi i perioden -. Økonomisk Analyse November

3 for udsving i valutakurser, jf. figur og. Det afspejler et generelt fald i enhedslønomkostningerne i Danmark og en generel stigning i udlandet. Det skyldes især en relativt højere dansk produktivitetsudvikling i denne periode. Svækkelsen af den effektive kronekurs har også medvirket til en forbedring i perioden -, mens den relative lønudvikling er omtrent uændret. I de seneste år fra til har den relative lønudvikling imidlertid også bidraget til en forbedring af lønkonkurrenceevnen. Det skal bemærkes, at det anvendte begreb for lønudviklingen i figur ikke er fuldt sammenlignelig med det i figur, jf. appendiks A. De seneste års forbedringer i lønkonkurrenceevnen er dog ikke tilstrækkelige til at opveje tabet i perioden -. Over perioden - er lønkonkurrenceevnen målt på denne måde samlet set svækket med godt pct., hvilket primært afspejler relativt højere lønstigninger i Danmark og i mindre grad en styrket krone. Figur Enhedslønomkostninger i Danmark og udlandet Figur Relative enhedslønomkostninger (akkumuleret, inkl. udsving i valutakurs) Indeks (=) Indeks (=) Danmark Udlandet - 9 Kronekurs Produktivitet Lønudvikling Lønkonkurrenceevne - Anm.: I begge figurer anvendes tal for fremstilling (ekskl. energiforsyning). I figur afspejler et fald i de akkumulerede relative enhedslønomkostninger (benævnt Lønkonkurrenceevne i figuren) fra et år til et andet, at de danske enhedslønomkostninger stiger relativt til udlandet, og at der dermed sker en svækkelse af lønkonkurrenceevnen. Kilde: Eurostat, OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. Også værdiskabelsen er haltet efter lønomkostningerne Det er ikke nødvendigvis et problem, at danske enhedslønomkostninger er steget mere end udlandets, hvis danske virksomheder samtidig kan øge prisen for deres varer mere end udlandet fx som følge af branchespecialisering, en særlig høj kvalitet eller et efterspurgt design (som det kan være svært at tage korrekt højde for i beregningen af den reale bruttoværditilvækst). Ved at sammenligne udviklingen i lønkvoterne i Danmark og udlandet tages der højde for dette forhold. Udviklingen i lønkvoten afspejler forholdet mellem løn- og nominelle produktivitetsstigninger, dvs. værdiskabelsen, og lønkvoten beregnes som forholdet mellem lønsum og nominel brut- Økonomisk Analyse December

4 toværditilvækst. Lønkvoten behøver således ikke nødvendigvis at stige som følge af højere lønninger til medarbejderne, som ikke er fuldt modsvaret af højere real produktivitet, hvis virksomheden samtidig har mulighed for at øge prisen på sine produkter tilsvarende. Det skal bemærkes, at muligheden for at tage en højere pris for sine varer varierer på tværs af underbrancher inden for industrien. Derfor kan højere lønstigninger end i udlandet give en større udfordring end sammenligningen af udviklingen i industriens samlede lønkvote i Danmark og udlandet umiddelbart giver indtryk af. Det hænger sammen med, at brancher, som har svært ved at tage højere priser for deres varer, kan blive klemt af en afsmittende effekt af højere lønninger i de brancher, som er mindre udsat for priskonkurrence og derfor bedre kan tage højere priser, fx medicoindustrien. I Danmark er lønkvoten for industrivirksomhederne under ét i øjeblikket relativt høj, både i historisk perspektiv og i forhold til andre lande, jf. figur. Faldet i de relative enhedslønomkostninger de senere år er således ikke i samme grad afspejlet i lønkvoten. Udviklingen i industriens lønkvote skyldes hovedsageligt en stigning i lønkvoterne inden for de enkelte brancher i industrien og ikke en forskydning af værdiskabelsen fra brancher med lave lønkvoter til brancher med høje lønkvoter. Figur Lønkvote i Danmark og udlandet Figur Lønkvote i Danmark, Tyskland og Sverige -point Indeks (=) Indeks (=) Forskel (h. akse) Danmark Udland Danmark Sverige Tyskland Kilde: Eurostat, OECD og egne beregninger. I første halvdel af erne var lønkvoten i danske industrivirksomheder omtrent på niveau med lønkvoten i udlandet. Siden er forskellen øget til pct.-point, hvilket tyder på en forværring af lønkonkurrenceevnen målt ved lønkvoten. Danske virksomheders mulighed for at Lønkvoterne beregnes som forholdet mellem lønsum og nominel bruttoværditilvækst inden for fremstillingsvirksomhed (ekskl. energiforsyning) og korrigeres for antallet af selvstændige i erhvervet. I figur er lønkvoten for udlandet sammenvejet på baggrund af samhandelslandes vægte i det effektive kronekursindeks på baggrund af data fra Eurostat og fra OECD for nogle lande (Australien, New Zealand, Korea, Canada, Island, Japan og USA). For disse lande er der i nogle af de seneste år ikke tal, hvorfor de i disse år er udeladt. I alt udgør de anvendte lande -9 pct. af det effektive kronekursindeks i perioden -. Økonomisk Analyse November

5 tage højere priser for deres varer kompenserer således ikke i tilstrækkelig grad for de højere lønninger. Det afspejler blandt andet forskelle i udviklingen i forhold til vores nabolande Tyskland og Sverige, som er blandt de største samhandelspartnere, jf. figur. Det er især den kraftigere lønudvikling i Danmark i forhold til Sverige og Tyskland, der kan forklare den forskellige udvikling i lønkvoten siden årtusindskiftet, jf. figur. Værditilvæksten per arbejdstime er vokset lidt hurtigere end i både Tyskland og Sverige i samme periode, men ikke nok til at opveje den relativt kraftigere lønudvikling, jf. figur. Siden 9 er lønkvoten i Danmark faldet lidt tilbage, men lønkvoterne i både Sverige og Tyskland er faldet betydeligt mere samlet set. Udover en stærkere lønudvikling har det i denne periode været særligt afgørende for udviklingen i lønkvoten, at stigningen i den danske værditilvækst per arbejdstime kun har været godt halvt så stor som den tyske og kun tre fjerdedele af den svenske ifølge de foreliggende nationalregnskaber og arbejdstidsopgørelser. Figur Lønsum per arbejdstime Figur Nominel bruttoværditilvækst per arbejdstime Indeks (=) Indeks (=) Danmark Sverige Tyskland Indeks (=) Indeks (=) Danmark Sverige Tyskland Anm.: Inkonsistens i arbejdstidsopgørelser på tværs af lande gør dekomponeringen af lønkvoten på timeløn og nominel bruttoværditilvækst per time usikker, men påvirker ikke den overordnede udvikling i lønkvoterne. Kilde: Eurostat og egne beregninger Økonomisk Analyse December

6 A. Forskel i lønudviklingen i lønstatistikker og nationalregnskabet Lønstigningstakter opgjort på baggrund af lønsum og arbejdstimer inden for industrien (fremstilling ekskl. energiforsyning) i nationalregnskabet (NR) kan afvige fra de lønstigningstakter, der er opgjort i egentlige lønstatistikker, fx DA s internationale lønstatistik for fremstillingserhverv. DA s internationale lønstatistik viser årsstigningstakter i lønningerne for voksne medarbejdere i en fastholdt population af stikprøveudvalgte virksomheder inden for fremstilling, mens årlige stigninger i den implicitte timeløn opgjort på baggrund af aflønning af ansatte i NR er beregnet på baggrund af alle medarbejdere i alle de eksisterende virksomheder i industrien i det enkelte år. Derved kan ændringer i stigningstakten fra år til år i NR også i højere grad afspejle ændringer i sammensætningen af medarbejdere og virksomheder. Desuden er der nogle forskelle på de lønkomponenter, der indgår i lønbegrebet i de to statistikker samt andre metodemæssige forskelle. Over længere perioder er lønudviklingen i de to statistikker forholdsvis ens, men i perioden siden har lønudviklingen i nationalregnskabet generelt været stærkere end lønudviklingen ifølge DA s internationale lønstatistik (, pct. mod, pct. i årsgennemsnit), jf. figur a. I var der en relativt stor forskel mellem årsstigningstakten i de to statistikker (, pct. i DA s internationale lønstatistik og, pct. ifølge NR). Det blev kun delvist modsvaret af en lavere årsstigningstakt i NR end i den internationale lønstatistik i, mens lønudviklingen i var omtrent ens i de to statistikker. Økonomisk Analyse November

7 Figur a Lønudvikling ifølge DA s internationale lønstatistik og nationalregnskabet Figur b Lønudvikling ifølge forskellige kilder 9 NR Strukturstat. DS Strukturstat. DA Int. lønstat. DA International lønstatistik Nationalregnskab - (gns.) Anm.: I figur b er beregnet en årlig stigningstakt på baggrund af niveauerne i DA s StrukturStatistik, som er påvirket af ændringer i sammensætningen af virksomheder fra år til år. I modsætning hertil beregner DA selv årsstigningstakter i StrukturStatistikken for en fastholdt population af virksomheder, ligesom i DA s internationale lønstatistik. Kilde: DA, Danmarks Statistik og egne beregninger. Forskellene over de seneste år afspejler formentlig i høj grad en sammensætningseffekt. Der er en nogenlunde ens gennemsnitlig årsstigningstakt på,-, pct. i perioden -, når de årlige stigninger i lønniveauerne i DA s og Danmarks Statistiks strukturstatistikker (som ligesom den implicitte løn i NR er beregnet på baggrund af de eksisterende, indberettende virksomheder i de enkelte år) sammenlignes med udviklingen i den implicitte lønstigningstakt i NR, jf. figur b. Det er noget højere end den gennemsnitlige årsstigningstakt i den internationale lønstatistik på, pct. Dvs. de lønstatistikker, der kan være påvirket af sammensætningseffekter, viser generelt en højere gennemsnitlig lønstigningstakt siden end DA s internationale lønstatistik, der ikke skulle være påvirket af sammensætningseffekter Den lavere lønstigningstakt i den internationale lønstatistik end i strukturstatistikkerne og NR i perioden - kan skyldes afskedigelse af lavtlønnede medarbejdere eller nedlukning af virksomheder med lavtlønnet arbejdskraft i Danmark i perioden. Det vil trække det gennemsnitlige lønniveau op idet den beregnes på baggrund af de eksisterende (tilbageværende og højere aflønnende) fremstillingsvirksomheder og dermed årsstigningstakten i NR og strukturstatistikkernes lønniveauer, men vil ikke påvirke DA s lønstigningstakt i den internationale lønstatistik. Økonomisk Analyse December

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

2. Løn og konkurrenceevne

2. Løn og konkurrenceevne 2. Løn og konkurrenceevne 2.1 Sammenfatning 63 2.2 Løn afgørende for konkurrenceevne 65 2.3 Lønmodtagerens gevinst ved at arbejde 8 2.4 Danmark taber markedsandele 92 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

OUTSOURCING AF PRODUKTIONSJOBS

OUTSOURCING AF PRODUKTIONSJOBS Januar 2013 Præsentation #01 OUTSOURCING AF PRODUKTIONSJOBS Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Danske industrivirksomheders outsourcing Sammenfatning Denne præsentation omhandler

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

4. Produktivitet og konkurrenceevne Nyt kapitel

4. Produktivitet og konkurrenceevne Nyt kapitel 4. Produktivitet og konkurrenceevne Nyt kapitel 4.1 Indledning Hvis Danmark vedvarende skal have stigende velstand og bedre levevilkår, kræver det, at produktiviteten løbende øges. Der er en lang række

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Fra kapitlet Boligmarkedet skævt og ineffektivt, Dansk Økonomi, forår 2001

Fra kapitlet Boligmarkedet skævt og ineffektivt, Dansk Økonomi, forår 2001 278 Forslag til reformer på boligmarkedet strander ofte på de fordelingsmæssige konsekvenser. Analyserne i kapitlet viser imidlertid klart, at de nuværende gevinster i overvejende grad tilfalder de økonomisk

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27.

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. OK14 Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. februar 2014 Indledning Foråret 2014 byder på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Indledning og resultater... 3. Erhvervsuddannelsessystemet... 4. Løn og sociale bidrag 2000-2008... 5. Lønninger frem til 2010...

Indledning og resultater... 3. Erhvervsuddannelsessystemet... 4. Løn og sociale bidrag 2000-2008... 5. Lønninger frem til 2010... DANSKEELEVER ERDYREST -ens ammenl i gni ngafel ev omk os t ni nger i Danmar k,ty s k l andogøs t r i g INDHOLD Indledning og resultater... 3 Erhvervsuddannelsessystemet... 4 Løn og sociale bidrag 2000-2008...

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19 6. maj 8. maj 213 Danmark Industriproduktionen steg i 1. kvartal Udenrigshandlen viser stigning i både eksporten af varer og tjenester i 1. kvartal Underskud på betalingsbalancen

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6. Danmark: Nordens største finansarbejdsplads 9

Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6. Danmark: Nordens største finansarbejdsplads 9 Lønstigningerne i den finansielle sektor er fortsat i den høje ende 3 Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6 Selvom fraværet falder, er der fortsat plads til forbedring 5 Danmark:

Læs mere