Planlægning og Byggeri, Aarhus Kommune. Byomdannelse ved Bryggervej Marts 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planlægning og Byggeri, Aarhus Kommune. Byomdannelse ved Bryggervej Marts 2011"

Transkript

1 Planlægning og Byggeri, Aarhus Kommune Byomdannelse ved Bryggervej Marts 2011

2 Forord Baggrund Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009, at der skulle udarbejdes en helhedsplan for det nyudpegede byomdannelsesområde ved Bryggervej. Formålet med helhedsplanen er at skabe en tæt bebyggelse med et energirigtigt og miljømæssigt bæredygtigt byggeri. Det skal tilstræbes, at det nye byområde bliver en mangfoldig og socialt bæredygtig bydel med varierende boligtyper, der henvender sig til forskellige målgrupper. Det forudsættes, at der også etableres almene boliger. Området Området er beliggende ved Vejlby Ringvej og Gustav Holms Vej og har en størrelse på ca m² og er beliggende i byzone. Området fremstår i dag med en i størrelse uensartet erhvervsbebyggelse, der er etableret siden 1950 erne. Århus Sporvejes garageanlæg beslaglægger i alt ca. 40 % af arealet og det er bebygget med meget store halanlæg til busser. Resten af arealet er bebygget med større og mindre virksomheder, der til dels er under afvikling. Det forventes at busgaragerne bliver nedlagt i løbet af de næste par år. Der er en række jordforureninger, der skal undersøges nærmere inden området kan benyttes til følsom anvendes som boliger. En mindre del af området, arealer langs Gustav Holms Vej, er et rekreativt grønt område der skal friholdes for bebyggelse. Samarbejdsrelationer Det private ejendomsfirma DOMIS A/S ejer eller repræsenterer de fleste private ejerinteresser i området og Århus Kommune ejer arealet omfattet af garageanlægget og de rekreative områder samt områdets veje. Helhedsplanen for området er udarbejdet sammen med grundejerne i området og der har været afholdt to arbejdsmøder med lokale interessenter i bydelen. Problemstillinger Området er støjbelastet af trafikken på Vejlby Ringvej. På de tilgrænsende strækninger af Ringvejen er der etableret støjskærme og beplantning, der skærmer boligområderne fra støjen og sammen med træbeplantning danner et karakteristisk grønt vejrum. Nogle af de eksisterende bygninger er i udmærket stand og det 2 har været inde i overvejelserne, hvorvidt de med fordel kunne genanvendes. Der findes forskellige træer og beplantninger der med fordel kan indgå i en ny bebyggelse, blandt andet en markant allébeplantning i udkanten af garageanlægget. Planløsning Det er en overordnet hensigt at skabe en ny bæredygtig bydel med en høj udnyttelsesgrad, hvor højt byggeri er indpasset i henhold til Århus Kommunes Højhuspolitik Et bærende element skal være en signifikant og identitetsskabende grøn struktur, der dels kan være med til at skabe rammerne for et attraktivt boligområde med gode udearealer, dels kan skabe en rekreativ forbindelse mellem Riis Skov og vandet på den ene side og de grønne områder mod nord og vest ved skolerne i Vejlby og Vorrevangen, kolonihaveområdet, boldbanerne mm. på den anden side. Området er udformet og indrettet så det indeholder: En markant grøn struktur, hvor ny og eksisterende beplantning indgår med bolignære private, halvoffentlige og offentlige udearealer - legepladser, næraktivitetsanlæg, motionsanlæg, nyttehaver, stillerum samt mulighed for private haver ved stuelejligheder. Vand som element i udearealerne. En placering af centrale funktioner som daginstitutioner og dagligvarehandel, beboerhus og lignende. Trafikplan med interne veje og stier samt vejadgang til villakvarteret langs Grenåvej. Parkeringsløsning, hvor den overvejende del af parkering placeres under terræn eller i parkeringshuse. Støjbuffer ud mod Vejlby Ringvej i form af overvejende erhvervsbyggeri til at skærme de bagvedliggende boliger. Mulighed for en blanding af almene lejeboliger, andre lejeboliger og ejerboliger. Mangfoldighed af boliger egnede for alle aldersgrupper. Genanvendelse. Mulighed for i en overgangsperiode at genanvende eksisterende bygninger til andre formål, som f.eks. som kultur og fritidsaktiviteter samt lettere erhverv (Miljøklasse 1-3). De karakteristiske garageanlæg med buerne er et vigtigt kulturhistorisk spor. Buerne kan indgå i et større multianvendeligt aktivitetsområde. Lavenergibyggeri En bebyggelsesstruktur, der tilgodeser lysindfald. Bæredygtighedsvurdering For at eftervise planens bæredygtighedsindhold er planen vurderet med et bæredygtighedsværktøj, der er udviklet af Københavns Kommune/ NIRAS i Bæredygtighedsværktøjet underdeler miljømæssig, kulturel og økonomisk bæredygtighed i 14 deltemaer: Helhedsplanen er udformet med en ambitionen om at området kan udvikle sig til landets mest bæredygtige byomdannelsesområde. Derfor har det været et mål et opnå en score på 4 på en skala på 1-5, inden for hver af de 14 parametre. Vurderingen er foretaget på planniveau. Det er vigtigt, at bæredygtighedsambitionerne følges op i de kommende faser med lokalplanlægning, forsyningsanlæg, byggemodningsarbejder, konkrete byggerier og bydelens fremtidige drift i det hele taget. Udarbejdelse af omdannelsesplanen Omdannelsesplanen er udarbejdet for og i samarbejde med Aarhus Kommune og ejendomsselskabet DOMIS A/S af GBL- Gruppen for by & landskabsplanlægning aps.

3 0 NYDAMSVEJ Vejlby Ringvej VORREGÅRDS ALLE J Møller Meyers Vej Grenåvej Bryggervej Luftfoto af omdannelsesområdet Gustav Holms Vej Risvang Allé Omdannelsesområdet ved Bryggervej. Området er på kortet afgrænset med priksignatur NORDVESTPASSAGEN BETHE 3

4 Fakta om Omdannelsesområdet Området Omdannelsesområdet afgrænses mod vest af Vejlby Ringvej, mod syd af Gustav Holms Vej og mod øst af et boligområde langs vestsiden af Grenåvej. Området omfatter matr. nr. 10eo, 10ep, 10eq, 10em,10el, 10dø, 10er, 10eh, 10eg, 10ef, 10ed, 10ea, 10dæ, 10dy, 54dy, 54fæ, 54fp, 54fø og 54fk alle af Vejlby By, Vejlby samt vejene litra nr. 7000br og 7000bq. Områdets areal Området udgør cirka m², heraf ejer Århus Kommune cirka m² eller 55 % af det samlede omdannelsesområde. Heri indgår m² vejareal og rekreativt areal på m². Nuværende anvendelse Området har indtil i dag været anvendt til erhvervsformål i form af produktions- og transportvirksomheder samt kontorog administrationsvirksomheder. Den sydlige del af området henligger som et grønt område i form af en cirka 6 meter høj støjvold med græs og træer. Der er kun en enkelt bolig i området beliggende på ejendommen Møller Meyers Vej nr. 14. Nuværende bebyggelse Den nuværende bebyggelse består af en blanding af større produktionshaller og garageanlæg samt mindre bygninger med håndværksvirksomheder og bebyggelse med kontorvirksomheder. Områdets bebyggelse er opført i perioden fra først i 1950 erne og frem til i dag. Bebyggelsen i området er generelt i 1-2 etager. Bygningshøjderne er generelt cirka 7-9 meter med enkelte bygningselementer som skorstene, udluftningskanaler og siloer, der rager højere op. I den sydlige del af området er der en høj sendemast. Af karakteristisk bebyggelse er der Århus Sporvejes sydlige garageanlæg med store karakteristiske buer, der bærer taget. Den øvrige bebyggelse i omdannelsesområdet fremstår mere anonym. Ubebyggede arealer Det grønne område mod syd har et areal på cirka m². De ubebyggede arealer i erhvervsområdet er befæstet med asfalt og betonbelægninger. Den samlede skønnede befæstelsesgrad på grundene i erhvervsområdet og vejarealerne er på mellem %. De få ubefæstede arealer ved virksomhederne henligger i græs, hvor der også er en del træbeplantning. Tilstødende områder Mod øst mellem omdannelsesområdet og Grenåvej ligger et ældre villakvarter med bebyggelse i 1-2 etager. På hjørnet af Grenåvej og Møller Meyers Vej lå tidligere et mindre bryggeri, som har givet navn til Bryggervej og således også til omdannelsesområdet. Kvarteret har vejadgang fra Grenåvej og Møller Meyers Vej. Møller Meyers Vej har forbindelse til Bryggervej, hvorved der Aarhus Sporvejes garageanlæg med de karakteristiske buer. Karakteristisk allé i den sydlige del af området. Alléen kan indgå i hovedsti mellem Vejlby Ringvej og Grenåvej. Typisk kontorbebyggelse i erhvervsområdet. 4

5 er gennemkørende trafik fra Vejlby Ringvej til Grenåvej. Der er lyskryds ved Møller Meyers Vejs tilslutning til Grenåvej. Langs kvarterets vestside forløber den gamle Kirkesti, som tidligere havde direkte forbindelse op til Vejlby Kirke. Stien er i dag afbrudt ved Vejlby Ringvej. Mod syd ligger et større sammenhængende boligområde med rækkehuse og dobbelthuse omkring den brede allégade Risvang Allé. Området afgrænses mod nord af Gustav Holms Vej. Gustav Holms Vej dannede ind til kommunesammenlægningen i 1970 kommunegrænse mellem Århus Købstad og Vejlby-Risskov Sognekommune. Mod nord ligger et blandet område med Børglum Kollegiets 6 karakteriske punkthuse, VERI Centeret og et større kontorbyggeri ud mod Vejlby Ringvej. Mod nordvest ligger et større kolonihaveområde mellem Vorrevangskvarteret og Vejlby. Den nuværende jordvold langs Gustav Holms Vej danner en barriere ind mod omdannelsesområdet Rækkehusbebyggelse mellem Risvang Allé og Gustav Holms Vej Villavej med bebyggelse i 1½ etage ud mod Grenåvej Børglum Kollegiet nord for Vejlby Ringvej 5

6 Hæftets indhold Del I Helhedsplanen 1. Bebyggelsesplan og anvendelse 2. Udearealer, byrum og grønne områder 3. Trafik og parkering 4. Energi Del II Bæredygtighedsvurdering af Helhedsplanen 1. Arealanvendelse 2. Transport 3. Energi 4. Vand 5. Materialekredsløb 6. Grønne og blå områder, herunder biofaktorberegning 7. Social mangfoldighed 8. Byens rum 9. Byens Liv 10. Identitet 11. Erhverv og service 12. Kommunal økonomi 13. Projektøkonomi 14. Langtidsholdbarhed 6

7 Del I Helhedsplan

8 Bebyggelsesplan og anvendelse Vejlby Ringvej Hovedidé Området er bygget op omkring en central hovedgade i omtrent samme tracé som de nuværende veje Bryggervej og Møller Meyers Vej. Boligbebyggelserne ligger langs sidegaderne med grønne park- og havestrøg i mellem. Mod nord ligger en erhvervsbebyggelse, der danner skærm ud mod Vejlby Ringvej. Bebyggelse er højst langs hovedgaden og mod Vejlby Ringvej og lavest ud mod de omkringliggende boligområder mod syd og øst. Hovedgaden markeres med høj bebyggelse med fortrinsvis erhverv og publikumsorienterede funktioner i de nederste etager. Midt i bebyggelsen er der et bytorv som en integreret del af hovedgaden, hvor der skal lokaliseres fælles funktioner som beboerhus o.l. Erhvervsbebyggelsen mod Ringvejen danner skærm mod trafikstøjen fra ringvejen. Det vil primært være kontor- og administrationsvirksomheder, små servicevirksomheder, samt offentlige virksomheder. I den nordlige del af området er der mulighed for, over for Veri-Centeret og som en udvidelse af dette bydelscenter, at etablere detailhandel med et bruttoetageareal på op til m². Helhedsplanens struktur Erhvervsbebyggelse orienteres med fordel i nordlige retninger ud mod Vejlby Ringvej. Boligbebyggelse orienteres med fordel i østlige og vestlige retninger. Overskudsvarme fra køling af erhvervsbebyggelse kan med fordel anvendes til opvarmning af boligbebyggelse. Omdannelsesområdets fremtidige bebyggelse set fra syd Illustrationerne til venstre og højre viser bebyggelsen bestående af åbne karréer, der til den ene side danner gaderum, men samtidigt åbner op mod det grønne og solindfaldet til den anden side, og byvillaer der rummer flere lejligheder og samtidigt danner naturlig overgang til villa- og parcelhusområdet mod øst samt solorienterede terrasserede bebyggelser, der samtidigt kan rumme erhvervslokaler og parkeringskonstruktioner mod den ikke-solorienterede side mod nord og ud mod støjbelastende veje. 8

9 Butikker Erhverv Byvillaer Hovedgade Instititution Fælleshus Aktivitetsområde Byvillaer 9

10 Bryggervej Vejlby Ringvej Udnyttelsesgrad Helhedsplanen opererer med en høj udnyttelsesgrad, hvor højt byggeri er indpasset i henhold til Århus Kommunes Højhuspolitik. En tæt og høj bebyggelse, betyder at arealressourcerne overordnet udnyttes bedst muligt, og der er mulighed for at friholde større arealer, der i stedet kan anvendes til fælles opholdsarealer for områdets beboere. Der er en samlet bebyggelsesprocent for området under ét på ca. 100 %, det svarer til, at der kan opføres cirka 900 boliger og cirka m² erhverv. Den tætteste del af bebyggelsen placeres tæt ved det overordnede vejnet (Vejlby Ringvej). Her placeres detailhandelsmuligheder, koncentration af erhvervsvirksomheder, og der er gode muligheder for offentlige funktioner tæt ved busforbindelserne. Bebyggelsen mod Vejlby Ringvej har en bebyggelsesprocent på og etageantal på mellem 3-12 etager. Den højeste bebyggelse placeres i den midterste del af området og trappes ned mod boligområderne mod øst og mod syd. Vejlby Ringvej E2 E1 I.B3 1.B2 I.B1 II.B1 II.B2 Gustav Holms Vej E3 I.B4 I.B5 II.B3 II.B4 Bebyggelsens etageantal I den midterste del af området langs hovedgaden placeres ligeledes tæt og høj bebyggelse, med en bebyggelsesprocent på og et etageantal på op til 6 etager punktvis op til 8 etager. Afstand for bebyggelse over 6 etager til eksisterende boligområde mod øst og syd skal være 100 meter af hensyn til risiko for skygge og indbliksgener i de eksisterende boligområder. Der placerers bebyggelse med aftrappende højde mod de eksisterende boligområder, med en bebyggelsesprocent på mellem 75 og 100 % og etageantal mellem 3 og 6 etager, lavest mod de eksisterende boligområder. For at forebygge skygge- og ind- Bebyggelsesprocenter: Samlet for område E1, E2 og E3: % Samlet for område I.B1 - I.B5: 100 %, I.B5 dog maks. 75 % Samlet for område II.B1 - II.B4: 100 %, II.B4, dog maks. 75 % Områdets udnyttelse Områdets samlede areal er m². Heraf udgør et område syd for alléen (Bryggervej) og ud mod Vejlby Ringvej cirka m², som ikke udnyttes til bebyggelse. Ved fuld udbygning af området kan der opføres op til m². Det giver en samlet bebyggelsesprocent på lidt under 100 %. Område Etageareal Samlet Område E1: m² Omårde E2: m² Område E3: m² m² Område 1.B1: m² Område 1.B2: m² Område 1.B3: m² Område 1.B m² Område 1.B m² m² Område Etageareal Samlet Område 2.B1: m² Område 2.B2: m² Område 2.B3: m² Område 2.B4: m² m² I alt: m² 10

11 bliksgener holdes en afstand til eksisterende boligområde mod øst på mindst meter. Mod syd giver Gustav Holms Vej og grønne arealer den fornødne afstand. Helhedsplanen viser en stor variation i bygningstyper og -højder. På den måde skabes et mangfoldigt og oplevelsesrigt bymiljø samtidig med en høj udnyttelse af området. Der er lagt op til at mange tagflader kan benyttes til ophold, hvor pladsen ikke optages af energi og ventilationsanlæg mm. I bestræbelserne på at skabe en grøn karakter og visuel sammenhæng med de grønne friarealer skal minimum 50 % af tagfladerne derfor udføres som grønne tage. Det vil tillige have den effekt at tagene kan tilbageholde regnvand. For yderligere at styrke et bæredygtigt og grønt udseende skal der etableres begrønnede facader på mindst 10 % af det samlede facadeareal. Grenåvej, således at der kan arbejdes med en lukning af dette områdes adgang til Grenåvej. NYDAMSVEJ Området vil blive omdannet over en længere årrække. De nuværende bygninger bør kunne fortsætte anvendelse til de nuværende funktioner eller anvendes til midlertidige funktioner indtil de skal nedrives. Det kan være andre formål end dem, der er i bygningerne på nuværende tidspunkt. VORREGÅRDS ALLE Eksisterende bygninger kan f.eks. anvendes til kultur og fritidsaktiviteter samt lettere erhverv (Miljøklasse 1-3). Det vil sige erhvervstyper, der kan lokaliseres tæt ved boliger. Mulighederne for midlertidige funktioner kan kortlægges nærmere, når der foreligger en etapeplan. BØRGLUMVEJ 54dy Privat ejet 10eo Vejmatr. litra f 54fø 10ep 10el 10em 10eq 10dø Vejmatr. litra br 10eh Privat ejet Vejmatr. litra bq 10ed 10er 10eg 10ef 10ea 10dæ Etapeopdeling Helhedsplanen er opbygget, så der kan ske en opdeling i etaper. Det vil dog være sådan, at nogle etaper er afhængige af, at andre etaper er udbygget først, og at infrastrukturen er etableret. Det er hensigtsmæssigt at opdele området i tre hovedetaper, der igen kan underopdeles: Område langs Vejlby Ringvej (Erhvervs- og detailhandelsdel), område ejet af Århus Kommune (Boliger og offentlige formål) og området mellem de to førnævnte områder (Boliger). 54fæ 54fk 10dy Århus Kommune Grøn kile, Århus Kommune Omdannelsesområdet er dog opdelt således, at området langs Vejlby Ringvej kan etableres uafhængigt af de to andre områder. Området kan udvikles etapevis fra vest mod øst, således at adgangsvejene fra Vejlby Ringvej etableres som det første. Derefter udbygges området succesivt mod øst. Det findes endvidere vigtigt, at Bryggervej etableres frem til boligkvarteret ved RISVANG ALLE Helhedsplanen sammenholdt med de nuværende matrikulære forhold og ejerforhold NORDVESTPASSAGEN BETHESDAVEJ ADE Vejlby Ringvej Boligområdet Boligområdet ved Grenåvej Snit gennem området fra Vejlby Ringvej til Grenåvej Eksempel på byvillaer mod øst 11

12 Funktionsblanding Det er en overordnet hensigt at skabe et blandet byområde, der bliver en levende og mangfoldig bydel. Derfor skal der tilstræbes en høj grad af funktionsblanding mellem boliger, erhverv og servicefunktioner. Fordelingen i forskellige dele af området foreslås varieret og fordelt som angivet nedenfor: Langs Vejlby Ringvej: Etagearealet til erhverv og servicefunktioner bør højst udgøre 80 % af etagearealet. Etagearealet til boliger skal udgøre mindst 20 %. Boligerne placeres som taglejligheder over erhvervsbebyggelsen og orienteres ind mod den øvrige bebyggelse i omdannelsesområdet (støjhensyn). De 2-3 underste etager anvendes kun til erhverv, detailhandel og parkering. Boliger Erhverv, service og boliger Servicefunktioner og boliger Den midterste del af området: Etagearealet til boliger bør højst udgøre 90 %. Etagearealet til erhverv og service skal mindst udgøre 10 %. I kanten af området mod syd og øst bør etagearealet til boliger udgøre mindst 90 %. Etagearealet til erhverv og service må højst udgøre 10 %. Områdets anvendelsesstruktur. Primært erhverv og serviceerhverv mod Vejlby Ringvej og langs hovedgaden. Bolig primært langs sidevejene og punktvis i de øverste etager af erhvervsbebyggelsen langs Vejlby Ringvej Der placeres en daginstitution i tilknytning til det grønne område mod syd og tæt på Bygadens udmunding i Vejlby Ringvej. Vejlby Skole mangler elever, det er derfor velkomment med en stigning i elevtallet som følge af de nye boliger. Terraseret erhvervsbebyggelse mod Vejlby Ringvej Tæt og høj bebyggelse med forskellige byfunktioner langs områdets hovedgade. Byvillaer langs den nye adgangsvej til boligområdet ved Grenåvej 12

13 Udearealer Der skal etableres byrum og grønne områder, der kan rumme mulighed for en bred vifte af aktiviteter og indrettes så det er inspirerende og kan anvendes til leg og ophold for alle generationer. For at fremme sundhed og skabe attraktion bør disse arealer i den nærmere planlægning bearbejdes ud fra en helhedstænkning, som fremmer leg og bevægelse, der supplerer de gode idrætsanlæg i form af boldbaner og Vejlby Risskovhallen samt naturoplevelser i Riis Skov og ved vandet. Fri- og opholdsarealerne er ikke ligeligt fordelt i området, idet området med erhvervsbebyggelsen langs Vejlby Ringvej får en langt lavere andel af fri- og opholdsarealer i forhold til områdets størrelse og bebyggelsens etageareal. Til gengæld er der ikke mange boliger i dette område, og disse vil kunne tilføres større fri- og opholdsarealer på tagene i bebyggelsen. E1 I.B1 1.B2 II.B1 E2 I.B3 II.B2 E3 I.B4 I.B5 II.B3 II.B4 I område E1, E2 og E3 er der cirka m² fri- og opholdsareal på terræn. I område 1.B1-1.B5 er der cirka m² fri- og opholdareal på terræn. I område 2.B1-2.B4 er der ligeledes m² fri- og opholdsareal på terræn. Det grønne område mellem bebyggelsen og Gustav Holms Vej udgør cirka m². Områdebetegnelserne fremgår af kort side 37. Principskitse, der viser tæt høj bebyggelse med en urban side mod gaden og en grøn have- og parkpræget side bag til Grønne områder Det grønne område langs omdannelsesområdets sydlige afgrænsning udgør cirka m². Dette område friholdes for bebyggelse og større befæstede arealer herfra etableres der nye grønne forbindelser ind i byområdet, således at der skabes en sammenhængende grøn struktur og beplantning. De samlede ikke bebyggede arealer udgør cirka m². Heraf er godt m² svarende til 47 % af etagearealerne udlagt som grønne fri-, opholds- eller vandarealer. De resterende ubebyggede arealer udgøres af stier, veje og parkeringsanlæg. Åbne vandrender i de grønne områder Bassiner der tjener flere formål: Forsinkelse, nedsivning, fordampning og rekreativ værdi for beboerne 13

14 Byrum Der skal etableres byrum, der er fuldt ud offentligt tilgængelige for beboerne i byomdannelsesområdet og de tilstødende kvarterer samt andre besøgende. Der bør også være muligheder for større og mindre arealer, der har mere halvoffentlig karakter for omdannelsesområdets egne beboere eller privat karakter, som private opholdsarealer for den enkelte beboer/ familie. Flere af de tilstødende områder har ingen byfunktioner, men vil kunne opnå en større attraktionsværdi, når der skabes god adgang til de byfunktioner, som forventes at kunne etableres i omdannelsesområdet. Det er et mål, at byomdannelsesområdets bygningsarkitektur bliver varieret. Den æstetiske helhed skal opnås ved at byggeriets volumner danner et godt samspil og at rummene mellem bygningerne danner sammenhængende byrum i form af belægninger, belysning, inventar og beplantning. Det er vigtigt, at der ikke opstår tilfældige restarealer uden anvendelsesmuligheder og værdi. Bebyggelsens byrum skal rumme mulighed for en bred vifte af livsformer og vil i skala have større relation til den tætte del af Århus end til de åbne forstadsrum og villaveje, som findes i nærområdet. Alle stier og gaderum skal være velbelyste. Der skal anvendes gode og jævne belægninger, der skal udformes så gang og synsbesværede uhindret kan færdes i hele området. Indsamlingsteder til affald skal indgå i den samlede udformning så de er let tilgængelige og trygge. Der bør være mulighed for etablering af midlertidige byrum, hvor udfoldelsesmulighederne ikke er fastlagt på forhånd, men formes af brugerne. Det kan også være flytbare elementer, der kan anvendes i andre byomdannelsesområder, når dette bykvarter er færdigudbygget. Ud over de mere almindelige byfunktioner bør der kunne etableres en eller flere attraktioner i området, der også kan tiltrække borgere udefra. Dette vil være med til at skabe mere liv i byrummene og de grønne områder. Busgaragens buer kan nyanvendes i forbindelse med et grønt aktivitetsområde med mulighed for sejloverdækning, leg, sport, torvedag, musik og andre aktiviteter. Ud over de mere almindelige byfunktioner bør der kunne etableres en eller flere attraktioner i området, der også kan tiltrække borgere udefra. Dette vil være med til at skabe mere liv i byrummene og de grønne områder. En attraktion kan være at bevare og nyanvende en del af busanlægget, der tillige vil være et betydningsfuldt kulturhistorisk spor i området. Bygningen udgør et stort volumen, der ikke umiddelbart har kunnet finde en egnet og rentabel anvendelse sammenholdt med de byggemuligheder, som arealet rummer. Derfor foreslås det, at 2 eller 3 af de karakteristiske buer bevares som en del af et lege- og aktivitetsområde - multianvendeligt byrum, såfremt buerne er i en byggeteknisk stand, der gør det teknisk og økonomisk forsvarligt. Buerne kan beplantes og anvendes til opsætning af læsejl med mere. Vand i gademiljøet Grønne og blå stillerum til rekreation 14

15 Vandelementer Der er i bebyggelsesplanen placeret vandelementer i de grønne kiler mellem boligbebyggelserne. Disse kan anvendes til afledning/ forsinkelse af regn- og overfladevand, samtidigt med, at de tilfører byrummet/ gårdrummet en stor rekreativ værdi. Vandelementet skal sikre mulighed for forsinkelse af overfladevand fra områdets tage og befæstede arealer, og der skal såvidt muligt være en placeringsmulighed i alle grønne kiler. Vandelementerne skal gives en urban udformning. Dette kan suppleres med oversvømmelsesarealer, dvs. lavtliggende arealer som oversvømmes kontrolleret og midlertidigt i tilfælde af ekstreme nedbørssituationer. De befæstede arealer begrænses med henblik på størst mulig nedsivning af regnvand på uforurenede grundarealer. Nedsivning på arealer med jordforurening er uhensigtsmæssig og bør så vidt muligt undgås. Hvis ikke forureningen fjernes, vil det derfor være mere hensigtsmæssigt, at lede overfladevandet til forsinkelsesbassin. Begroede konstruktioner Varierede stiforløb igennem de grønne områder 15

16 Trafik og parkering Cykler og fodgængere Som et led i byomdannelsen skal der i området etableres en ny infrastruktur for cyklister og fodgængere, der skal have forbindelse til eksisterende cykel- og gangstier i området. Herunder stierne langs Vejlby Ringvej og Grenåvej og den niveaufrie stikrydsning ved Bryggervej. I den fremtidige struktur bør indgå en hovedstiforbindelse langs det grønne område mod syd og videre langs den nuværende bebyggelse mod øst og op til Vejlby Ringvej og VERI- Centeret eller gennem områdets centrale del. Området hører til Vejlby Skole s distrikt og der skal skabes en sikker skolevejsforbindelse på tværs af Vejlby Ringvej, enten i form af bro eller tunnel. Forbindelsen kan med fordel placeres i det nordlige hjørne, hvorved trafik til skole og til centerfunktioner i VERI Centeret kan samles på en hensigtsmæssig måde. I forbindelse med detailplanlægning af området skal forbindelsen fra omdannelsesområdet til funktioner uden for området indtænkes. Da hovedstierne ligger i udkanten af området, skal der i den efterfølgende detailplanlægning arbejdes med interne stiforbindelser, der binder området sammen internt således, at der skabes en sammenbinding af området i forhold til interne og eksterne funktioner. Det skal tilstræbes, at hovedstien ikke skal krydse trafikerede veje i niveau. Hovedstien bør anlægges i god bredde, så der er stor sikkerhed mellem fodgængere og cyklister på stien. Der bør opsættes god belysning på stien og omgivelserne skal udformes under hensyn til at skabe tryghed. Placering af cykelparkering i tilknytning til funktioner i området skal indtænkes i detailplanlægningen. Som hovedprincip skal cykelparkering på terræn placeres indgangsnært og så vidt muligt overdækket. Placering og udformning af overdækninger til cykelparkeringen skal ske under hensyntagen til de grønne arealer, gaderum og bygninger, som de placeres ved. Antallet af pladser skal tilpasses boligtyperne, det vil sige beboersammensætning, lejlighedsstørrelser med videre. Biler og lastbiler Nuværende adgang fra Vejlby Ringvej via Bryggervej opretholdes som hovedadgang. Der etableres en central hovedgade gennem området med en omtrentlig placering i linjen Bryggevej-Møller Meyers Vej. Den centrale hovedgade skal på sigt også betjene de eksisterende boliger mellem omdannelsesområdet og Grenåvej. Samtidig forventes der saneret i de eksisterende tilslutninger til Grenåvej på strækningen mellem Vejlby Ringvej og Gustav Holms Vej. Trafikstrukturen i området tilrettelægges, så muligheden for gennemkørende trafik minimeres mest muligt. Det betyder, at der ikke vil være kørende adgang mellem det nye vejnet i byomdannelsesområdet og Gustav Holms Vej. Som en del af trafikstrukturen i området indgår en ny vejadgang over for Frijsenborgvejs tilslutning til Vejlby Ringvej (Veri-krydset). Vejadgangen skal primært betjene kommende erhvervs- og butiksfunktioner nærmest Ringvejen. Vejnettet udformes således, at den tunge trafik holdes i nærheden af adgangen fra det overordnede vejnet, det vil sige i den nordlige del af området. Formålet er at begrænse den tunge Udformning af gade og pladser, der sikrer lav hastighed Terraserede boliger over erhvervsbebyggelsen langs Vejlby Ringvej 16

17 trafik i de mere centrale dele af omdannelsesområdet. Den centrale hovedgade udformes med pladsdannelser, der skal understøtte det bymæssige samtidig med, at det kan medvirke til at dæmpe hastigheden i området. Det bør overvejes at begrænse den tunge trafik i den centrale hovedgade og de tilstødende boliggader, f.eks ved forbud mod lastbiler over kg. Dette kan være nødvendigt, hvis der skal være mulighed for at etablere opholdsvenlige belægninger på torvene. Den tunge trafik vil primært have mål i erhvervsdelen af omdannelsesområdet herunder til den del, der er udlagt til detailhandelsbutikker. En måde at regulere den tunge trafik i området er ved at tilrettelægge trafikinfrastrukturen, så varelevering til detailhandelsbutikker i området sker fra en ny adgang over for Frijsenborgvej. Overgang Ny vejadgang Bortset fra den centrale hovedgade og en eventuel forbindelse mellem Bryggervej og den foreslåede vejtilslutning over for Frijsenborgvej (Veri-krydset) skabes der ikke mulighed for gennemkørende trafik i byomdannelsesområdet. I forbindelse med detailplanlægningen skal det undersøges nærmere, om der skal indtænkes ensretning af dele af vejnettet. Færdselsarealerne skal udformes under hensyntagen til, at området skal have en bymæssig karakter med mange lette trafikanter. Hastigheden og biltrafikken i området ønskes af hensyn til bymiljø, sikkerhed og støj begrænset mest muligt. Dele af byomdannelsesområdet vil være støjbelastet af trafikken på Vejlby Ringvej. Intentionen i planen er at placere erhverv nærmest Ringvejen på en sådan måde, at erhvervsbyg- Eksisterende vejadgang Hovedgade Hovedsti Hovedsti Illustrationsplan der viser de væsentligste trafikanlæg 17

18 Vejlby Ringvej PK PK PK PK PK Stiovergang PK PK PK Signatur Overordnet vej Adgangsvej Boligvej PK Parkeringsanlæg under terræn/ p-hus Stier PK PK PK PK PK PK PK PK PK PK PK Ny adgang Kirkestien Grenåvej geriet kan fungere som støjafskærmning for bagvedliggende boliger og opholdsarealer. Boligerne nærmest Vejlby Ringvej placeres i højden over erhvervsdelen og således, at de orienteres ind mod det øvrige omdannelsesområde. Støjafskærmningen af disse tagboliger kræver særlig opmærksomhed i forhold til trafikstøjen på Vejlby Ringvej. Bilparkeringspladser Hovedparten af bilparkeringspladserne lokaliseres i parkeringsanlæg i tilknytning til de enkelte bygningsafsnit, der placeres tæt på den eksisterende og den planlagte tilslutning til Vejlby Ringvej. I den efterfølgende lokalplanlægning skal placeringen af parkeringsarealerne ske med henblik på, at der kan ske en effektiv dobbeltudnyttelse mellem erhverv og boliger. Parkering i boligområderne skal fortrinsvis placeres i underjordiske anlæg og/ eller i parkeringshus, tæt på hovedgaden. På terræn kan der kun placeres parkering til særlige formål, herunder handicapparkering, delebilparkering og korttidsparkering/gæsteparkering. Parkering på terræn bør lige som parkering i parkeringshus placeres centralt i forhold til funktioner i området. Trafikstruktur og mulig placering af parkeringsarealer Nye butiksmuligheder over for VERI-centeret Et eksempel på hvordan indkørsel og nedgang til større samlet parkeringsanlæg kan etableres 18

19 Et eksempel på hvordan nedkørsel til parkeringskælder ved byvillaerne mod øst kan udformes Omdannelsesområdet set fra nordvest. 19

20 Omdannelsesområdets fremtidige bebyggelse set fra øst 20

21 Del II Bæredygtigheds vurdering

22 Bæredygtighedsvurdering Den overordnede ambition for omdannelsen af området ved Bryggervej er, at området skal udvikles som et bæredygtigt område, hvor miljømæssig, kulturel og økonomisk bæredygtighed forenes i et mangfoldigt og inspirerende bymiljø. I udviklingen af helhedsplanen og for at eftervise planens bæredygtighedsindhold er der benyttet et bæredygtighedsværktøj, der er udviklet af Københavns Kommune/ NIRAS i Bæredygtighedsværktøjet underdeler miljømæssig, kulturel og økonomisk bæredygtighed i 14 deltemaer: A. Miljømæssig bæredygtighed 1. Arealanvendelse 2. Transport 3. Energi 4. Vand 5. Materialekredsløb 6. Grønne og blå områder, herunder biofaktorberegning B. Kulturel bæredygtighed 7. Social mangfoldighed 8. Byens rum 9. Byens Liv 10. Identitet C. Økonomisk bæredygtighed 11. Erhverv og service 12. Kommunal økonomi 13. Projektøkonomi 14. Langtidsholdbarhed Under udarbejdelsen af helhedsplanen har bæredygtighedsværktøjet med de 14 deltemaer tjent som reference i bestræbelserne på at udforme en bæredygtig helhedsplan og vælge bæredygtige løsninger. Til slut er der for hvert deltema foretaget en vurdering af om det er muligt indenfor planens rammer, at etablere bæredygtige løsninger. Samtidig er der angivet hvad det er vigtigt, at fokusere på i realiseringen af helhedsplanen, for at opnå de mest bæredygtige løsninger. Vurderingen er udtrykt på en skala fra 1-5 som er afbildet på den modstående side. 1 er uacceptabelt og 5 er bedste praksis. Værdierne refererer til en række kriterier indenfor hvert undertema, men udtrykker ikke en norm. Det har været et mål et opnå en score på 4 på skalaen, inden for hver af de 14 parametre, for at indfrie ambitionen om at skabe et bæredygtigt byområde. Som det fremgår ligger de fleste parametre på eller over denne ambitiøse score. Kun et par parametre ligger i underkanten af det tilstræbte. Vurderingen er foretaget på planniveau. Det er vigtigt, at bæredygtighedsambitionerne følges op i de kommende faser med lokalplanlægning, forsyningsanlæg, byggemodningsarbejder, konkrete byggerier og bydelens fremtidige drift. De følgende sider indeholder en gennemgang af helhedsplanen i relation til hvert af de 14 undertemaer. 22

23 1: uacceptabelt 2: under standard 3: standard 4: over standard 5: bedste praksis BYENS LIV IDENTITET BYENS RUM SOCIAL MANGFOLDIGHED GRØNNE OG BLÅ OMRÅDER MATERIALEKREDSLØB ERHVERV OG SERVICE VAND KOMMUNAL ØKONOMI PROJEKTØKONOMI LANGTIDSHOLDBARHED AREALANVENDELSE ENERGI TRANSPORT ØKONOMISK KULTURELT MILJØMÆSSIGT Bæredygtighedsvurdering - diagram 23

24 Illustration der viser hvordan området ved Hovedgaden, med kig til de grønne områder mellem boliggaderne, kan komme til at se ud Høj og markant bebyggelse langs Vejlby Ringvej 24

25 1. Arealanvendelse 1.1 Funktionsblanding Der skal tilstræbes en høj grad af funktionsblanding mellem boliger, erhverv og servicefunktioner, så der skabes en levende bydel, der er befolket døgnet rundt. Blandingen af funktioner bør være både horisontalt og vertikalt i byomdannelsesområdet. hovedsti og en ny adgangsvej til det eksisterende område samt eventuelle afskærmende foranstaltninger. Fra de grønne bælter langs områdets sydlige og østlige del kan der etableres grønne kiler gennem bebyggelsen ind i områdets inderste og tættest bebyggede dele. Disse områder kan anvendes til legepladser, nærarktivitetsanlæg, motionsanlæg, nyttehaver, stillerum samt mulighed for private haver ved stuelejligheder. 1.2 Bebyggelsestæthed og bygningshøjder Byggeri i forbindelse med omdannelsen af området bør opføres som tæt og høj bebyggelse, så arealressourcerne overordnet udnyttes bedst muligt, og giver mulighed for at friholde større arealer for bebyggelse, der i stedet kan anvendes til opholdsarealer for områdets beboere. 1.3 Sammentænkning af bebyggelsestæthed og lokalisering af offentlige funktioner, primære byrum og trafikale knudepunkter i omdannelsesområdet Den tætteste del af bebyggelsen placeres tæt ved det overordnede vejnet (Vejlby Ringvej). Her placeres mulighed for detailhandel, koncentration af erhvervsvirksomheder og der er gode muligheder for offentlige funktioner tæt ved busforbindelserne. 1.4 Rekreative anvendelsesmuligheder Det nuværende grønne bælte mod syd udlægges som et rekreativt område for den kommende bydel og kan samtidigt bruges af de andre omkringliggende boligområder. Området vil være et fælles mødested for byområderne. Der udlægges et grønt bælte mellem den kommende bydel og det eksisterende boligområde mod øst, hvor der placeres en ny Varieret arkitektur 25

26 2. Transport 2.1 Projektområdets infrastruktur for cykler og fodgængere sammenkobles med det eksisterende netværk af cykelstier og grønne cykelruter: Der skabes forbindelse til eksisterende cykel- og gangstier i området. Herunder stierne langs Vejlby Ringvej og Grenåvej og den niveaufrie sti-krydsning ved Bryggervej. I forbindelse med detailplanlægning af området indtænkes forbindelsen fra omdannelsesområdet til funktioner uden for området herunder på østsiden af Grenåvej (Riis Skov). 2.2 Adgang til servicefunktioner såsom indkøb, skoler og andre institutioner til fods og på cykel Hovedstien vil skabe en sikker og direkte forbindelse til skole og indkøb. Der kan etableres en sikker skolevejsforbindelse på tværs af Vejlby Ringvej til Vejlby Skole enten i form af bro eller tunnel. Ligeledes er der adgang til eksisterende indkøbsmuligheder i VERI Centeret samt nye detailhandelsenheder, som muliggøres i den nordlige del af omdannelsesområdet. 2.3 Trafiksikkerhed, komfort og tryghed for cyklister og fodgængere Hovedstien kan udformes og anlægges så der opnås sikkerhed mellem fodgængere og cyklister. Der bør opsættes god belysning på stien og omgivelserne skal udformes under hensyn til at skabe tryghed. 2.4 Arealreservation til cykelparkering i forbindelse med de enkelte byfunktioner og boliger Helhedsplanen rummer mulighed for at placere cykelparkering hensigtsmæssigt i omnrådet. I den efterfølgende planlægning skal detaljerne fastlægges så der etableres et tilstrækkeligt antal cykelparkeringspladser i forhold til det kommende byggeris anvendelse. 2.5 Kollektiv transport omkring projektområdet Der er god tilgængelighed til den eksisterende kollektive trafik, og der vil også med den nye kollektive trafikplan være god tilgængelighed til den kollektive trafik herunder til dele af det nye højklassede kollektive trafiknet, som bl.a. består af buslinjer, der skal køre på Grenåvej. 2.6 Gangafstand til nærmeste busstop Der er god og sikker stiforbindelse til de nuværende busstoppesteder på Grenåvej. Det forventes, at de nuværende stoppesteder på Vejlby Ringvej nedlægges som følge af den nye kollektive trafikplan. 2.7 Tilgængelighed for trafikken i og omkring projektområdet Trafikstrukturen i området er tilrettelagt, så muligheden for gennemkørende trafik minimeres mest muligt. 2.8 Trafikfordeling på transportformer og hastighedsregulering med henblik på fredeliggørelse af støjfølsomme områder og lokalgader Vejnettet udformes således, at den tunge trafik holdes i nærheden af adgangen fra det overordnede vejnet, det vil sige i den nordlige del af området. Formålet er at begrænse den tunge trafik i de mere centrale dele af omdannelsesområdet. Den centrale hovedgade udformes med pladsdannelser, der vil understøtte det bymæssige samtidig med, at det kan medvirke til at dæmpe hastigheden i området. Cykelparkering med plads til bycykler Parkeringslommer i gaderne til små biler eller el-drevne biler 26

27 Det bør overvejes at begrænse den tunge trafik i den centrale bygade og de tilstødende boliggader, f.eks ved forbud mod lastbiler over kg. Dette kan være nødvendigt, hvis der skal være mulighed for at etablere opholdsvenlige belægninger på torvene. 2.9 Regulering af bil- og lastvognstrafikken til og fra projektområdet Den tunge trafik vil primært have mål i erhvervsdelen af omdannelsesområdet herunder til den del, der er udlagt til detailhandelsbutikker. En måde at regulere den tunge trafik i området er ved at tilrettelægge trafikinfrastrukturen, så varelevering til detailhandelsbutikker i området sker fra en ny adgang over for Frijsenborgvej Kørselsforbud, hastighedsregulering og støjdæmpende foranstaltninger I forbindelse med detailplanlægningen skal det undersøges nærmere, om der skal indtænkes ensretning af dele af vejnettet. Færdselsarealerne bør udformes under hensyntagen til, at området skal have en bymæssig karakter med mange lette trafikanter. Hastigheden og biltrafikken i området ønskes af hensyn til bymiljø, sikkerhed og støj begrænset mest muligt. Dele af byomdannelsesområdet vil være støjbelastet af trafikken på Vejlby Ringvej. Intentionen i planen er at placere erhverv nærmest Ringvejen på en sådan måde, at erhvervsbyggeriet kan fungere som støjafskærmning for bagvedliggende boliger og opholdsarealer. Boligerne nærmest Vejlby Ringvej placeres i højden over erhvervsdelen og således, at de orienteres ind mod det øvrige omdannelsesområde. Støjafskærmningen af disse tagboliger kræver særlig opmærksomhed i forhold til trafikstøjen på Vejlby Ringvej Lokalisering af bilparkeringspladser Det er muligt at reducere trafikmængden i området ved at lokalisere parkering i centrale parkeringsanlæg placeret tæt på de to vejadgange og ved dobbeltudnytte parkeringspladserne mellem boliger og erhverv. I den udstrækning der etableres parkeringsanlæg i boligområderne, kan disse placeres tæt på den centrale bygade. For at begrænse biltrafikken kan parkeringskravet indgå som en aktiv parameter i den efterfølgende lokalplanlægning af området. En tilrettelæggelse af området, der reducerer biltrafikken i bydelen og styrker cykel og kollektiv trafik vil være med til at gøre området mere bæredygtigt. En reducering af parkeringskravet kan eksempelvis ske ved, at der sker en effektiv dobbeltudnyttelse af parkeringsarealerne mellem erhverv og bolig. En anden mulighed er at etablere boliger, der specielt henvender sig til beboere uden bil. Disse boliger kunne placeres centralt i forhold til den kollektive trafik. Etableres der i samarbejde med relevant delebilklub en delebilordning i området vil det ligeledes kunne reducere parkeringskravet Indpasning af parkering på henholdsvis terræn og i parkeringshus Parkering bør fortrinsvis placeres i underjordiske anlæg og/ eller i parkeringshus. På terræn kan der kun placeres parkering til særlige formål, herunder handicapparkering, delebilparkering og korttidsparkering/gæsteparkering. Parkering på terræn bør lige som parkering i parkeringshus placeres centralt i forhold til funktioner i området Zoner forbeholdt miljøvenlige transportteknologier, f.eks. el-biler I forbindelse med etablering af parkeringspladser i området skal der indtænkes mulighed for eksempelvis opladning af elbiler. Solceller over parkeringsplads 27

28 3. Energi 3.1 Minimering af bebyggelsens energibehov Ny bebyggelse opføres som lavenergibyggeri. På nuværende tidspunkt (ultimo 2010) betyder det, at nyt byggeri minimum skal opføres som Lavenergiklasse 2015 i henhold til Bygningsreglement Helhedsplanen tager hensyn til solindfald og lysforhold ved at erhvervsbebyggelsen er orienteret i nordlige retninger ud mod Vejlby Ringvej og ved at boligbebyggelsen orienteres i østlige og vestlige retninger. Overskudsvarme fra køling af erhvervsbebyggelse kan med fordel anvendes til opvarmning af boligbebyggelse. Bygninger bør opføres med højtsiddende vinduer og begrænsede rumdybder for at optimere dagslysforhold og begrænse elforbruget. (Jf. Bygninger Energi Klima Mod et nyt paradigmeskift. Rob Marsh et al., SBI 2008). Bebyggelse bør udformes og placeres, så omfanget af indbyrdes skygger samt skygger fra beplantning begrænses. Bebyggelse bør udformes således, at der fra starten eller senere kan placeres solcellepaneler og/eller solfangeranlæg på tage og/eller facader. Bebyggelse og beplantning bør udformes, så der opstår en maskevirkning, hvor vinden dæmpes og glider over bebyggelse. 3.2 Renovering henholdsvis nedrivning med henblik på at øge energi- og ressourceeffektiviteten Hovedparten af den nuværende bygningsmasse anvendes til erhvervsformål og tænkes nedrevet i forbindelse med byomdannelsen. Ved en eventuel blivende genanvendelse af bygninger bør der sikres en renovering med henblik på at øge bygningens energieffektivitet. 3.3 Energieffektiviteten af lokal energiforsyning i forhold til central energiforsyning Området er fjernvarmeforsynet med overskudsvarme fra Studstrupværket og andre energikilder. Studstrupværket er kulfyret, men overvejes omlagt til fyring med biobrændsel. Målsætningen er, at man i 2030 er CO2-neutral. Derfor kan etablering af en uovervejet lokal varmeenergiforsyning medvirke til at øge mængden af spildvarme. Lokal produktion af el via solceller medvirker derimod positivt i forhold til spildvarme og vil være et godt og bæredygtigt supplement til elforsyningen af området. Der bør gives høj prioritet til elbesparende initiativer. Herunder gode dagslysforhold, reduktion af skygger, lavenergianlæg i bygninger og på terræn. 3.4 Demonstrationsværdi og synlighed ved implementering af lokale energisystemer i området Anvendelse af solceller har stor synlighed i forhold til at signalere bæredygtige tiltag i området. Den teknologiske udvikling vil gøre det almindeligt at integrere elproducerende vinduesflader, tagflader og facadepartier med videre. Alternativt kan solcelleanlæg udformes som fælles anlæg placeret på terræn, over parkering etc. Solceller på tagflader 28

29 4. Vand 4.1 Lokal Afledning af Regnvand (LAR) til rekreative formål, herunder etablering af nye vandelementer i byens rum samt mulighed for vanding mm Der kan etableres et eller flere større vandelementer i bydelen. Den sydøstligste del af området er lavtliggende og kunne være velegnet til et større vandelement. Der er i bebyggelsesplanen arbejdet med placering af vandelementer i de grønne kiler mellem boligbebyggelserne. Disse kan anvendes til afledning/ forsinkelse af regn- og overfladevand, samtidigt med, at de tilfører byrummet/ gårdrummet en stor rekreativ værdi. Vandelementet skal sikre mulighed for forsinkelse af overfladevand fra områdets tage og befæstede arealer, og der skal såvidt muligt være en placeringsmulighed i alle grønne kiler. Vandelementerne bør gives en urban udformning. 4.2 Befæstede og ikke befæstede arealer Byomdannelsen medfører en lavere befæstelsesgrad end i dag. Det nuværende erhvervsområde har en høj befæstelsesgrad på grund af store manøvrearealer ved de enkelte virksomheder og store tagflader på lagerhaller, produktionshaller og garageanlæg. Der bør arbejdes med at begrænse de befæstede arealer med henblik på størst mulig nedsivning af regnvand på uforurenede grundarealer. Nedsivning på arealer med jordforurening er uhensigtsmæssig og bør så vidt muligt undgås. Hovedparten af området er registeret som værende forurenet på vidensniveau 1. Det vil sige, at forureningen ikke er præcist kortlagt og graden af forureningen er ukendt. Forureningen ligger under de befæstede arealer, og når befæstelsen fjernes vil overfladevand kunne sive gennem de forurenede jordlag og trække forureningen videre ned til grundvandet. Hvis ikke forureningen fjernes, vil det derfor være mere hensigtsmæssigt, at lede overfladevandet til forsinkelsesbassinerne, jf. punkt 4.1 Når tagfladerne udføres som grønne tage, f.eks. sedum, kan de tilbageholde regnvand i længere tid end traditionelle tage, og har tillige en række andre gunstige effekter. Vandet vil fordampe eller ved overløb kunne ledes til forsinkelsesbassin jf. punkt Grønne strukturer og beplantninger til forsinkelse og fordampning af regnvand Der skabes en sammenhængende grøn struktur og beplantning, der dels giver mulighed for lokal nedsivning og fordampning af regnvand og dels giver sammenhængende småbiotoper, der har en rekreativ værdi. 4.4 Fremtidssikring af bygninger og infrastrukturer mod en forventet mere voldsom nedbør Dette sker via initiativerne nævnt under punkt 4.1, 4.2 og 4.3. og kan suppleres med oversvømmelsesarealer, dvs. lavtliggende arealer som oversvømmes kontrolleret og midlertidigt i tilfælde af ekstreme nedbørssituationer. 4.5 Fremtidssikring af byområdet i forhold til at modvirke effekten af forventede kraftigere storme Bebyggelse og beplantning bør udformes, så der opstår en maskevirkning, hvor vinden dæmpes og glider over bebyggelsen. Vand i parkrummet øger den rekreative værdi og tilfører til fugt til den tørre byluft Vandelementer samler alle generationer 29

30 5. Materialekredsløb 5.1 Affaldshåndtering, lokalisering og arealreservation til kildesortering, genanvendelse og genbrug af affald fra området Der bør overvejes om der skal indrettes indsamlingssteder rundt om i området efter gældende retningslinjer for Aarhus Kommune. Genbrugssystemet bør udformes med rigelig kapacitet til nye, fremtidige fraktioner. 5.2 Tilgængelighed og gangafstand til nærmeste genbrugsstation og kvartermiljøstation Indsamlingssteder skal være velplacerede, let tilgængelige og trygge. 5.3 Arealreservation og indpasning af innovative affaldsløsninger i byens rum i form af eksempelvis nedgravede containere og automatisk skraldesug Den tætte bebyggelse lægger op til at der etableres et centralt og automatisk skraldesug. Dette kan reducere kørsel med lastbiler i området. 5.4 Vurdering af energi- og ressourceeffektiviteten ved renovering og omdannelse af eksisterende bygninger set i forhold til nybyggeri Ingen bygninger planlægges bevaret, selv om flere bygninger er i forholdsvis god bygningsmæssig stand. Området har i dag en lav udnyttelsesgrad. Den planlagte bebyggelse vil få en høj arealudnyttelsesgrad. Den ældre bygningsmasse i området lever næppe op til nutidens energikrav og forudsætter større ombygningsarbejder, hvis den skal overholde disse krav. 5.5 Genanvendelse af eksisterende byggematerialer og reduceret bortskaffelse af nedrivningsmaterialer Der nedrives en del bebyggelse. Der kan gøres overvejelser om nedknusning på stedet samt genanvendelse af nedbrydningsmaterialer under de nye veje og belægninger. 5.6 Genanvendelse af overskudsjord i projektområdet Store dele af området kan være forurenet, og derfor kan en del af overskudsjorden fra området være uanvendelig til indbygning andre steder i området især de steder, der skal anvendes til rekreative formål og de steder, hvor der ikke er jordforurening i forvejen. Mængden af overskudsjord reduceres ved i muligt omfang at placere ny bebyggelse og anlæg på terræn frem for omfattende nedgravning. Dette gælder bl.a. parkeringskældre. Parkeringskældre kan f.eks. placeres en halv etage nede i stedet for en hel etage nede. På arealer hvor jordforureningen ikke fjernes, skal der etableres et jorddække af en vis tykkelse med ikke forurenet jord. Det kan blive nødvendigt at tilføre ren jord andre steder fra. Dette medfører en negativ jordbalance, men skønnes nødvendigt, hvis de rekreative områder skal fremstå grønne frem for befæstede. Eksempel på central affaldsindsamling Lokalt genbrug af overskudsjord til landskabsformationer 30

Del II Bæredygtigheds vurdering

Del II Bæredygtigheds vurdering Del II Bæredygtigheds vurdering Bæredygtighedsvurdering Den overordnede ambition for omdannelsen af området ved Bryggervej er, at området skal udvikles som et bæredygtigt område, hvor miljømæssig, kulturel

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Lokalplan 1014, Bygaden Nord - Forslag

Lokalplan 1014, Bygaden Nord - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. februar 2016 Lokalplan 1014, Bygaden Nord - Forslag Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Område ved

Læs mere

Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig

Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. oktober 2017 Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej

Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. oktober 2015 Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune

Læs mere

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Lokalplaner på vej. 08. Maj 2017

Lokalplaner på vej. 08. Maj 2017 Lokalplaner på vej 08. Maj 2017 1020 Malling syd - Forslag 1060 Idrætsanlæg på Vidtskuevej, Viby - Forslag 1061 Generationernes Hus. Aarhus Ø Forslag 1066 Erhvervsområde ved Søren Frichsvej - Forslag Lokalplan

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Arbejdernes Andels Boligforening. Aarhus Afd. 12 Riisvangen II. Århus Kommune Planlægning og byggeri Kalkværks Vej Århus C.

Arbejdernes Andels Boligforening. Aarhus Afd. 12 Riisvangen II. Århus Kommune Planlægning og byggeri Kalkværks Vej Århus C. Arbejdernes Andels Boligforening. Aarhus 6.9.2011 Afd. 12 Riisvangen II. Århus Kommune Planlægning og byggeri Kalkværks Vej 10. 8000 Århus C. pr. mail. Vedr. Omdannelse af området ved Bryggervej. Vi har

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Lokalplan 1059, Hejredalskvarteret - Endelig

Lokalplan 1059, Hejredalskvarteret - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 19. september 2017 Lokalplan 1059, Hejredalskvarteret - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1059, Boliger og erhverv

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

4. Rækkefølgebestemmelser for boligudbygning I rækkefølgebestemmelserne fastlægges principper for udbygningen af boligog erhvervsområder.

4. Rækkefølgebestemmelser for boligudbygning I rækkefølgebestemmelserne fastlægges principper for udbygningen af boligog erhvervsområder. 1.2 Arealudlæg til nye boliger og erhverv 1. Der er udlagt areal til byudvikling i alle kommunens byer. Arealet svarer til det forventede behov i planperioden. Arealudlæggene fremgår af Rammer for lokalplanlægning.

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 993, område til bolig- og erhvervsformål ved Thorsvej i Åbyhøj.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 993, område til bolig- og erhvervsformål ved Thorsvej i Åbyhøj. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. september 2015 Lokalplan 993, Bolig og erhverv ved Thorsvej 6A, Åbyhøj - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 23. september 2013 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag

Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18. september 2014 Lokalplan 961, Etageboliger ved Chr. X s Vej og Enghavevej - Forslag Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til

Læs mere

Gennemgang af høringssvar

Gennemgang af høringssvar Bilag 3 Gennemgang af høringssvar Høringssvar fra den offentlige fremlæggelse af Forslag til Lokalplan nr. 928 og Forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013. Lokalplan og kommuneplantillæg har været

Læs mere

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej, Skalborg (1. forelæggelse)

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej, Skalborg (1. forelæggelse) Punkt 8. Godkendelse af kommuneplantillæg 3.026 og Lokalplan 3-6-110 Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej, Skalborg (1. forelæggelse) 2016-051135 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 29. november 2016 Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej 79-83 i Tilst Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus

Læs mere

Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby

Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 11. januar 2017 Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby Dette materiale omhandler et område nær dig. Der planlægges for en boligbebyggelse

Læs mere

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan Vaarst Vaarst... 1 Illustrationsplan... 2 Rammeområder... 3 B1, Vaarst... 5 B2, Vaarst... 7 H1, Vaarst... 9 H2, Vaarst... 11 H3, Vaarst... 13 O1, Vaarst... 15 O2, Vaarst... 17 R1, Vaarst... 19 R2, Vaarst...

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2014 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 26. juni 2015 Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse fra en privat grundejer

Læs mere

Blandet byområde på Olof Palmes Allé

Blandet byområde på Olof Palmes Allé Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 24. maj 2017 Blandet byområde på Olof Palmes Allé Dette materiale omhandler et område nær dig. Ejendommen, som i dag rummer Danmarks Medie og Journalisthøjskole,

Læs mere

Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde vest for Gammelgårdsvej.

Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde vest for Gammelgårdsvej. Til: Planudvalget U D K A S T Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde vest for Gammelgårdsvej. Dato: 2. marts 2011 Sags id: 190-2008-10408 Dokument: 190-2011-35701 By, Erhverv og

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer Teknisk Forvaltning, den 07.12.2015 Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer 1 07.11.2015 Janni Grønbæk

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. november 2015 Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag

Læs mere

Kortudsnit genereres

Kortudsnit genereres 3B17, LANGAGERGÅRD Boligformål, center, offentlige formål og friareal - naturfælled. for delområde: 1: Boligformål og fælles friareal. 2: Center og erhvervsformål - butikker, kontorer, offentlige formål

Læs mere

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013.

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. maj 2016 Lokalplan 1014, Blandet byområde i Gellerup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET 2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 2. Udbygningsscenarium for Bank-Mikkelsens

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 22. april 2013 Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 924 Boligområde ved Nedergårdsvej i Gl. Skejby. Tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2009. Aarhus

Læs mere

Miljøscreening af forslag til Lokalplan 172 for boliger på Lundebjerggårdsvej

Miljøscreening af forslag til Lokalplan 172 for boliger på Lundebjerggårdsvej Miljøscreening af forslag til Lokalplan 172 for boliger på Lundebjerggårdsvej Sammenfatning Forslag til Lokalplan 172 for boliger på Lundebjerggårdsvej giver mulighed for etablering af en bebyggelse i

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING NOV 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE ------------------------------ Redegørelse Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold

Læs mere

Lokalplan 1074, Storbylandsby II, Christiansbjerg

Lokalplan 1074, Storbylandsby II, Christiansbjerg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 10. november 2017 Lokalplan 1074, Storbylandsby II, Christiansbjerg - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1074,

Læs mere

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv.

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. I arbejdet med Politik for Skanderborg midtby er det vurderet, at der kan byfortættes ved at bygge højere på udvalgte steder

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Lokalplan nr. 59. for et område mellem Roskildevej, Azaleavej og Pelargonievej

Lokalplan nr. 59. for et område mellem Roskildevej, Azaleavej og Pelargonievej Lokalplan nr. 59 for et område mellem Roskildevej, Azaleavej og Pelargonievej August 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at udlægge området langs Roskildevej til erhvervsbebyggelse

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

KÆRBYEN IDÈKONKURRENCE, HELHEDSPLAN, RØDOVRE SYD

KÆRBYEN IDÈKONKURRENCE, HELHEDSPLAN, RØDOVRE SYD KÆRBYEN IDÈKONKURRENCE, HELHEDSPLAN, RØDOVRE SYD Oversigtsbillede - Visualisering P 01 Ny strukturplan for Kærene og områderne ved krydset Avedøre Havnevej/Roskildevej samt Rødovre Station Med en ny strukturplan

Læs mere

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj www.furesoe.dk/hoering OBS: Ny høringsfrist den 11. marts 2016 Ny planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj Furesø Kommune igangsætter en

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1058, Boliger og erhverv ved Gudrunsvej i Gellerup, samt Tillæg nr. 106 til Kommuneplan 2013.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1058, Boliger og erhverv ved Gudrunsvej i Gellerup, samt Tillæg nr. 106 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og miljø Dato 13. februar 2017 Lokalplan 1058, Boliger og erhverv ved Gudrunsvej - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1058,

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Lokalplan nr. 55. for et område omfattende den østlige del af banearealet ved Frederiksberg Station mellem Nyelandsvej, Falkoner Allé og Solbjergvej.

Lokalplan nr. 55. for et område omfattende den østlige del af banearealet ved Frederiksberg Station mellem Nyelandsvej, Falkoner Allé og Solbjergvej. Lokalplan nr. 55 for et område omfattende den østlige del af banearealet ved Frederiksberg Station mellem Nyelandsvej, Falkoner Allé og Solbjergvej. December 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen

Læs mere

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone Greve Kommuneplan 2005-2017 Vis byzone opdater 1B5, NORDLIGE DEL AF HUNDIGE STRANDOMRÅDE Åben/lav boligbebyggelse og grønne områder samt nærmere fastlagt butiks- og erhvervsformål. for delområde: 1: Butikker

Læs mere

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 42 Krimsvej Luftfoto af lokalplantillægsområde nr. 2, som er markeret med en hvid linje. ( JW luftfoto, oktober 201). Lokalplantillæggets baggrund

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Der fremkom 39 bemærkninger i høringsperioden, herunder et skyggestudie i form af en animation/filmklip i mp4-format.

Der fremkom 39 bemærkninger i høringsperioden, herunder et skyggestudie i form af en animation/filmklip i mp4-format. Bilag 5 Forslag til besvarelse af indkomne bemærkninger og idéer i den forudgående offentlig høring, vedr. ny boligbebyggelse på Trøjborgvej 72-74 I perioden fra den 19. februar til den 11. marts 2016

Læs mere

Planens navn. Planens fakta: Erhverv, Bolig og Natur

Planens navn. Planens fakta: Erhverv, Bolig og Natur Planens navn Lokalplan 630 for et område til boliger og serviceerhverv ved Ørbækvej Planens fakta: Der planlægges for et 0,7 ha stort område ved Ørbækvej i Svendborgs østlige del. Området planlægges til

Læs mere

Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag

Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. august 2016 Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1009,

Læs mere

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-04 FRITIDSHJEM VED ØLBY SKOLE REDEGØRELSE FOR LOKALPLANFORSLAG LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionsplanens

Læs mere

Brygger Bakke BRYGGER BAKKE 12.04.2012 /1 PROSPEKT Risskov Brynet 02.07.2014

Brygger Bakke BRYGGER BAKKE 12.04.2012 /1 PROSPEKT Risskov Brynet 02.07.2014 R BAKKE PROSPEKT 12.04.2012 Risskov Brynet 02.07.2014 INDHOLD FORORD 3 GRUNDENS PLACERING I BYEN PLANENS OPBYGNING 6 KONCEPT 8 DELOMRÅDER 12 UDBUDSBETINGELSER 17 Kolofon Udarbejdet af: Bascon Åboulevarden

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 11. juni 2014 Lokalplan 975, Runevej - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 975 - Dagligvarebutik ved Runevej,

Læs mere

Østre Havn Planprincipper og procesforløb - september 2010

Østre Havn Planprincipper og procesforløb - september 2010 Østre Havn Planprincipper og procesforløb - september 2010 Nyhavnsgade kvarteret Kig til promenaden i Nyhavnsgade kvarteret B y l i v Kulturarv V i d e n b y B æ r e - dygtighed L i l l e Manhattan Kvartersinddeling

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. august 2004 Arne Bager 8940 2643 Kollegiebyggeri,

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011

POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011 POSTHUSGRUNDEN I RY 2. UDKAST - 11. MAJ 2011 OVERSIGTSKORT LUFTFOTO Ry Møllesø Målestok 1:2.000 Skanderborgvej Baneareal Klostervej Kyhnsvej DIAGRAMMER ANVENDELSER FLOW VISUELLE FORBINDELSER Hotel Restaurant

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Side 1 af 7 Forslag til besvarelse af synspunkter og idéer indkommet i forudgående offentlig høring om ny bebyggelse på hjørnet af Ryhavevej og Klokkerbakken i Hasle TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling

Læs mere

Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole

Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole ers Rand Etageboliger Vorup Skole Villaer 45 E rup/ Pade Villaer og rækkehuse Vorup Kirke svej Århu Vorup Plejehjem Rekreativt område Villaer

Læs mere

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 2. marts 2017 Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Området ligger i den sydlige del af Skejby

Læs mere