STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014
|
|
- Stig Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL
2 Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked været meget moderat i de senere år. Det er fortsat tendensen ind i. På DA-området har den årlige lønstigningstakt således udgjort ½ pct. i første halvår, hvilket er stort set uændret sammenlignet med stigningstakten i andet halvår. De afdæmpede nominelle lønstigninger har imidlertid været tilstrækkelige til at understøtte en reallønsfremgang på knap pct. både i og første halvår, hvilket næsten er på linje med gennemsnittet for årene -. Reallønsfremgangen skal ses i lyset af den aktuelt meget lave prisudvikling. Forbrugerpriserne er steget ganske lidt gennem det sidste år. Forbrugerprisinflationen i Danmark var ½ pct. i august, hvilket er historisk lavt. Den lave inflation skyldes blandt andet faldende priser på importvarer, men også en relativt lav markedsbestemt indenlandsk inflation, der skal ses i lyset af et lavt kapacitetspres i dansk økonomi. Af samme grund skønnes det, at inflationen også vil være behersket i de kommende år. På det offentlige område dvs. stat, kommuner og regioner har lønstigningerne gennemsnitligt udgjort omtrent ¼ pct. i første halvår, mens reallønnen er vokset med godt ½ pct. Det er forholdsvis tæt på den aktuelle udvikling i den private sektor. Set over en længere periode er de offentlige og private lønninger vokset nogenlunde lige meget. Det har blandt andet den såkaldte reguleringsordning medvirket til. Efter finanskrisens udbrud har den offentlige lønudvikling dog generelt været højere end i den private sektor, om end lønindeksene nu stort set er på samme niveau igen. I steg de samlede medarbejderomkostninger inden for industrien med, pct. i Danmark og, pct. i udlandet. Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne i Danmark og udlandet blev dermed forbedret med, pct.-point i. Stigningen i medarbejderomkostningerne har dog siden samlet set været højere i Danmark end i udlandet. Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i enhedslønomkostningerne i Danmark og udlandet korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs er forbedret med ¾ pct. i. De seneste års forbedring af konkurrenceevnen har opvejet den forværring, der er sket siden, men konkurrenceevnen er stadig svagere end i. Udviklingen skal ses i lyset af en betydelig forbedring af bytteforholdet over for udlandet i samme periode.
3 . Statistikudvalgets kommissorium I forbindelse med fælleserklæringen fra nedsattes et Statistikudvalg med repræsentanter fra DA, LO, Arbejds-, Finans- og Økonomiministeriet, som fik til opgave løbende at vurdere den faktuelle udvikling i arbejdsomkostningerne i Danmark og udlandet. I august blev Statistikudvalgets arbejde genoptaget med følgende kommissorium: "I forlængelse af trepartsdrøftelserne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter d.. august er det besluttet at igangsætte et udvalgsarbejde (jf. i øvrigt Statsministeriets papir om organisering af trepartsarbejdet, der blev fremlagt og godkendt på mødet) med det formål at kortlægge og analysere den stedfundne udvikling i arbejdskraftomkostninger i Danmark og i udlandet. Udvalget skal herunder se på lønudviklingen men også på øvrige faktorer af betydning for udviklingen i konkurrenceevnen. Som udgangspunkt skal udvalget fortsætte det tidligere Statistikudvalgs arbejde med fremlæggelse af analyserne i den form, der er opbygget her. Udvalget består af repræsentanter for Finansministeriet (formand), Arbejdsministeriet, Økonomiministeriet, DA og LO. Udvalgets sekretariat varetages af Finansministeriet og Økonomiministeriet i fællesskab. Udvalgets mere konkrete opgaver er: at analysere og vurdere udviklingen i de direkte og indirekte arbejdskraftomkostninger i Danmark og udlandet, at følge prisudviklingen og udviklingen i reallønnen. Udvalget udarbejder en årlig statusrapport, der foreligger i. kvartal." Siden den. november har udvalget bestået af Finansministeriet (formand), Beskæftigelsesministeriet, DA og LO. Siden marts har en repræsentant fra Nationalbanken deltaget i møderne med status som observatør og analysebidragsyder. Økonomi- og Indenrigsministeriet er indtrådt i udvalget igen i forbindelse med ressortændringerne i oktober. Udvalgets sekretariat varetages i fællesskab af Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Statusrapporten bygger på den seneste statistik for løn, priser og produktivitetsudvikling, hvilket for nærværende primært vil sige: DA s KonjunkturStatistik (. kvartal ) og StrukturStatistik. Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor samt stat og kommuner (. kvartal ). Danmarks Statistiks foreløbige kvartalsvise nationalregnskab (. kvartal ). DA s Internationale Lønstatistik (. kvartal ) suppleret med statistik fra OECD (. kvartal ). Danmarks Statistiks opgørelse af prisudviklingen (august ). Eurostats opgørelse af prisudviklingen i udlandet (august ). Eurostats, OECD s og BEA s årlige opgørelser til beregning af enhedslønomkostninger (). Der anvendes ikke hovedrevideret nationalregnskab (ESA ), da der ikke har været tilgængelige tal for alle lande. Til at kortlægge og analysere den stedfundne udvikling i arbejdskraftomkostninger i Danmark og i udlandet benyttes i denne rapport to lønbegreber: timefortjenesten pr. præsteret time og samlede medarbejderomkostninger pr. præsteret time. Timefortjenesten afspejler, hvor meget den beskæftigede samlet set får for sit præsterede arbejde inkl. konjunkturbestemte betalinger som fx overtid, mens de samlede medarbejderomkostninger angiver de omkostninger for arbejdsgiveren, der er forbundet med ansættelse af en medarbejder. Forskellen mellem timefortjenesten og de samlede medarbejderomkostninger udgøres af de øvrige medarbejderomkostninger.
4 . Lønudvikling i Danmark Den årlige lønstigningstakt (inkl. genetillæg) for hele DA-området var ifølge DA s KonjunkturStatistik ½ i første halvår (, pct. i. kvartal og, pct. i. kvartal), jf. tabel.. Lønstigningerne er således fortsat meget lave historisk set. Inden for de serviceprægede erhverv samt bygge og anlæg er lønstigningstakterne aftaget siden første halvår, mens stigningstakten omvendt er øget lidt inden for industrien. Opdelt på ansættelsesforhold var lønstigningstakten ¾ pct. for funktionærer og ¼ pct. for arbejdere i første halvår. For begge typer ansættelsesforhold er det en anelse lavere end i andet halvår. Tabel. Årlig procentvis stigning i timefortjenesten (inkl. genetillæg). kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. kvt.. kvt.. kvt. DA i alt,,,,,,,, Arbejdere,,,,,,,, Funktionærer,,,,,,,, Industrien,,,,,,,, Bygge- og anlægsvirksomhed,,,,,,,, Serviceprægede erhverv,,,,,,,, Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Referenceforløbet er en beregningsteknisk antagelse om procentuelt gennemslag af ændringerne i overenskomsterne. Det opgøres som summen af bidrag fra lønsatser, pension og andet, jf. figur.. Figur. Timefortjeneste og teknisk referenceforløb på DA-området (å/å) (å/å) Satser Pension Andet Faktisk ekskl. genetillæg (KS) Faktisk ekskl. genetillæg (SS) Anm.: De kvartalsvise stigninger i referenceforløbet er baseret på den midterste månedsobservation i kvartalet, hvilket omtrent svarer til måleperioden i KonjunkturStatistikken. Referenceforløbet består af satser, pension og andet og er opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt og påvirkes af blandt andet konjunktur- og konkurrencesituationen og muligheden for at
5 tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Disse forhold vil være væsentlige kilder til afvigelser mellem den faktiske lønstigningstakt og referenceforløbet for den private sektor. Hertil kommer de forskellige lønsystemers funktionsmåder. Referenceforløbet er derfor et forholdsvist usikkert pejlemærke for den faktiske lønudvikling. DA s StrukturStatistik DA s årlige StrukturStatistik bruger oplysninger fra alle virksomheder, der indberetter til DA s LønStatistik og dækker ca.. lønmodtagere eller ca. halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor. Den kvartalsvise KonjunkturStatistik er derimod baseret på en repræsentativ stikprøve på ca.. virksomheder, der dækker ca.. lønmodtagere. StrukturStatistikkens formål er at belyse lønstrukturen, mens KonjunkturStatistikkens primære formål er at belyse udviklingen i lønstigningstakten på kvartalsbasis. Stigningen i den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for voksne lønmodtagere var ifølge DA s StrukturStatistik, pct. i. Det er, pct.-point lavere end i, jf. tabel.. Lønstigningstakten aftog for både arbejdere og funktionærer til henholdsvis, og, pct. i. Lønstigningstakterne var meget ens på tværs af brancher i. Lønstigningstakten på, pct. inden for industrien er stadig den højeste blandt hovedbrancherne, også selvom den er faldet med, pct.-point i forhold til. Både inden for serviceprægede erhverv og bygge og anlæg var lønstigningstakten, pct. Det afspejler henholdsvis et fald på, pct.-point og en stigning på, pct.-point i forhold til. Den opgjorte årsstigningstakt i StrukturStatistikken for er, pct.-point lavere end den gennemsnitlige stigningstakt (ekskl. genetillæg) i den kvartalsvise KonjunkturStatistik for. Omvendt var årsstigningstakten for, pct.-point højere i StrukturStatistikken end i KonjunkturStatistikken. Forskellen mellem de to statistikker skyldes blandt andet metodiske forskelle, herunder ændringer i arbejdskraftens sammensætning samt beregning af pensionsbidrag. Set over perioden - har udviklingen i de to statistikker dog været ens. Tabel. Udviklingen i den gennemsnitlige timefortjeneste eksklusive genetillæg (voksne lønmodtagere) DA i alt,,,,,,,,, Arbejdere,,,,,,,,, Funktionærer,,,,,,,,, Industrien,,,,,,,,, Bygge- og anlægsvirksomhed,,,,,,,,, Serviceprægede erhverv,,,,,,,,, Kilde: DA s StrukturStatistik. Danmarks Statistiks lønindeks Danmarks Statistik offentliggør kvartalsvise lønindeks for den samlede private sektor samt for staten, kommunerne og regionerne. Den årlige stigningstakt i Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor udgjorde ¼ pct. i første halvår, hvilket også svarer til lønstigningstakten i andet halvår, jf. tabel..
6 Tabel. Årlig procentvis stigning i timefortjenesten (inkl. genetillæg). kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. kvt.. kvt.. kvt. Staten,,,,,,,, Kommuner,,,,,,,, Regioner,,,, -,,,, Kilde: Danmarks Statistik. DA s og Danmarks Statistiks opgørelser følger sædvanligvis hinanden tæt. Danmarks Statistiks opgørelse af den kvartalsvise udvikling i lønstigningstakten påvirkes dog i højere grad af ændringer i sammensætningen af beskæftigelsen end DA s KonjunkturStatistik. Forskellen mellem lønstigningstakten ifølge DA s og Danmarks Statistiks opgørelser er aftaget, så den er, pct.-point lavere ifølge DS i første halvår mod, pct.- point i første halvår. De offentlige lønstigninger har været præget af store udsving i de seneste år, jf. figur.. Det afspejler i høj grad profilen i overenskomsterne, herunder udmøntningen af den såkaldte reguleringsordning. Ordningen, der er en del af de offentlige overenskomster, indebærer, at hvis den private sektor eksempelvis har haft en højere lønstigninger end den statslige sektor, så lægges pct. af forskellen til de aftalte generelle lønforbedringer, mens det omvendte gør sig gældende, hvis den offentlige lønudvikling er større end den private. Den årlige lønstigningstakt i staten har været på ca. ¼ pct. i første halvår efter at have udgjort ¾ pct. i andet halvår. I staten har den faktiske lønudvikling historisk set ligget i gennemsnit ca. ¾ pct.-point højere end referenceforløbet siden, jf. figur.. Figur. Udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks på det private og offentlige område Figur. Faktisk lønstigning og teknisk referenceforløb i staten Privat Stat Kommuner/regioner Teknisk referenceforløb Faktisk Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. Den årlige lønstigningstakt i kommunerne er forøget til knap ¼ pct. i første halvår efter i gennemsnit at have udgjort, pct. i, jf. figur.. Tilsvarende udgjorde lønstigningstakten i regionerne godt ¼ pct. i første halvår efter en gennemsnitlig udvikling tæt på nul i, jf. figur..
7 I kommuner og regioner har reststigningen i gennemsnit været tæt på, hvilket er mindre end den ovennævnte statslige reststigning. Den større reststigning i staten i forhold til kommuner og regioner hænger blandt andet sammen med, at afsatte midler til lokal løndannelse ikke indregnes i referenceforløbet på statens område, mens det hovedsageligt har været indregnet på det kommunale og regionale område. Den faktiske lønudvikling i staten og den kommunale og regionale sektor har været nogenlunde ens siden, jf. figur.. Figur. Faktisk lønstigning og teknisk referenceforløb i kommuner Figur. Faktisk lønstigning og teknisk referenceforløb i regioner Teknisk referenceforløb Faktisk Teknisk referenceforløb Faktisk Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. Der vil fra tid til anden være væsentlige forskelle mellem de opgjorte lønstigningstakter i den offentlige og den private sektor. Men set over en længere periode er de private og offentlige lønninger vokset nogenlunde lige meget, jf. figur.. Det har blandt andet reguleringsordningen medvirket til. Efter finanskrisens udbrud har den offentlige lønudvikling dog generelt været højere end i den private sektor, om end lønindeksene nu stort set er på samme niveau igen. Figur. Danmarks Statistiks lønindeks på det private og offentlige område Indeks (=) Indeks (=) Privat Stat Kommuner/regioner Anm.: Det anvendte lønbegreb er timefortjenesten pr. præsteret time. Dvs. fortjenesten i alt pr. præsteret time inkl. såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, men ekskl. ferie- og andre uregelmæssige betalinger, herunder særlig feriegodtgørelse. Kilde: Danmarks Statistik. Indførelsen af nye lønsystemer i staten og kommunerne i / har betydet, at en større andel af lønnen forhandles lokalt.
8 Reallønsudviklingen i Danmark Den årlige reallønsstigning på DA-området har i gennemsnit været knap pct. i og første halvår. Reallønstigningerne kommer efter en tilbagegang i reallønnen i og på gennemsnitligt knap pct. begge år, jf. figur.. Stigningerne i og skal ses i lyset af en den aktuelt historisk lave forbrugerprisinflation. For så vidt angår ansatte i den offentlige sektor var den årlige stigning i reallønnen godt ½ pct. i første halvår, jf. figur.. Det dækker over både en forøgelse af den årlige stigningstakt for statsansattes reallønninger på godt ¼ pct.-point i forhold til og pct.-point for ansatte i kommuner og regioner. I var den årlige udvikling i reallønnen således negativ for ansatte i kommuner og regioner, hvilket afspejler den højere nominelle og reale lønudvikling i årene forud. Der kan forekomme særlige udsving i de kvartalsvise stigningstakter for reallønnen blandt andet som følge af overenskomstprofilerne, efterreguleringer og især volatile poster i forbrugerprisindekset. Derfor skal ændringer i reallønnen fra kvartal til kvartal fortolkes med varsomhed. På længere sigt er reallønsfremgangen især bestemt af udviklingen i produktiviteten. Figur. Udvikling i real timeløn på DA-området baseret på DA s KonjunkturStatistik og DS forbrugerprisindeks Figur. Udviklingen i real timeløn baseret på Danmarks Statistiks lønindeks og forbrugerprisindeks Realløn Gennemsnitlig realløn Privat Stat Kommuner/regioner Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmarks Statistik og egne beregninger. Øvrige medarbejderomkostninger Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger består af lønmodtagernes timefortjeneste og de øvrige medarbejderomkostninger. DA s StrukturStatistik indeholder en detaljeret opgørelse af omkostningselementerne. Stigningen i virksomhedernes medarbejderomkostninger pr. time ekskl. genetillæg faldt fra, pct. i til, pct. i ifølge StrukturStatistikken. Stigningen i de samlede medarbejderomkostninger var dermed, pct.-point højere end stigningen i timefortjenesten, der udgjorde, pct. i. Forskellen afspejler blandt andet indførelsen af arbejdsskadeafgiften og meromkostninger på arbejdsskadeområdet som følge af reformer af førtidspension og fleksjob. De øvrige medarbejderomkostninger vurderes ikke at bidrage til stigningen i de samlede medarbejderomkostninger i og på baggrund af de centrale overenskomstaftaler fra (OK), finansloven for (FL) og forslag til finanslov for (FFL).. Udvikling i medarbejderomkostninger i udlandet I var stigningen i de samlede medarbejderomkostninger i industrien, pct.- point højere i udlandet end i Danmark opgjort på basis af tal fra EU-Kommissionen og
9 OECD. Siden har stigningen i medarbejderomkostningerne dog generelt været højere i Danmark end i udlandet, jf. figur.. I EU-Kommissionens forårsprognose (maj ) skønnes medarbejderomkostningerne for hele økonomien i udlandet at vokse med henholdsvis, og, pct. i og. OECD (maj ) forventer en lønstigningstakt i udlandet på, og, pct. i samme periode, jf. tabel.. Figur. Udviklingen i de samlede medarbejderomkostninger i Danmark og udlandet, industrien Tabel. Skøn for stigning i medarbejderomkostninger i udlandet, hele økonomien vis stigning i forhold til året før EU-Kommissionen (maj ),, OECD (maj ),, - Forskel Danmark Udlandet - Anm.: De anvendte lønbegreber for Danmark og udlandet er ikke fuldt sammenlignelige. Der er anvendt tal fra Eurostat og BLS til og med. For er der anvendt tal fra EU-Kommissionen suppleret med tal fra OECD. Kilde: BLS, DA, Eurostat, EU-Kommissionen, forår, OECD Economic Outlook, no. og egne beregninger. Reallønsudvikling i udlandet I var reallønsudviklingen i udlandet, pct.-point lavere end i Danmark inden for industrien, jf. tabel.. Siden årtusindskiftet er reallønnen i gennemsnit steget med, pct. i Danmark mod pct. i udlandet som helhed.. Prisudviklingen i Danmark Forbrugerpriserne er steget ganske lidt gennem det sidste år. I august var forbrugerprisinflationen således, pct., og inflationen er dermed fortsat meget lav i historisk perspektiv, jf. figur.. Den aktuelt svage prisudvikling er sammensat af lav inflation på tjenester og deflation på varer. Siden juli har varepriserne været faldende, hvilket i høj grad skal ses i lyset af faldende priser på importvarer, jf. figur.. De faldende importpriser skal blandt ses i lyset af en generel styrkelse af den danske krone siden midten af, der har gjort udenlandske varer billigere (i danske kroner). På det seneste er kronen imidlertid blevet svækket lidt, uden at det har givet udslag i stigende importpriser. De faldende importpriser har bidraget til at trykke udviklingen i producentpriserne og derigennem forbrugerpriserne ned. Forklaringen på den lave inflation kan dog ikke kun tilskrives faldende priser på importvarer, men også en relativt lav markedsbestemt indenlandsk inflation, der skal ses i lyset af et moderat lønpres i Danmark, jf. boks., Økonomisk Redegørelse, august.
10 I Økonomisk Redegørelse, august skønnes en forbrugerprisinflation på hhv., pct. og, pct. i og. Af den kommende december-redegørelse vil der ud over nye skøn for inflationen i og tillige fremgå en første prognose for forbrugerprisstigningerne i. I lyset af at konjunkturgenopretningen efter det økonomiske tilbageslag sandsynligvis vil blive relativt langstrakt, må inflationen for umiddelbart forventes at komme til at ligge på et moderat niveau. Figur. Forbrugerpris-, vare- og tjenesteinflation Figur. Importpriser og kronekurs - - Forbrugerprisinflation Vareinflation Tjenesteinflation - - Indeks (=) Indeks (=) Nominel effektiv kronekurs Importpris Kilde: Danmarks Statistik og Nationalbanken.. Prisudviklingen i euroområdet Forbrugerprisinflationen i euroområdet (opgjort ved HICP-indekset ) var, pct. i august, jf. figur.. Det er et fald på, pct.-point i forhold til samme måned i. Faldet skyldes i høj grad, at vareinflationen er aftaget med ½ pct.-point til nu -, pct. I de seneste tre år har inflationen i euroområdet generelt ligget over den danske inflation, men med den seneste udvikling er spændet blevet indsnævret. I august var den danske HICP-inflation, pct. mod, pct. i euroområdet. Anvendes HICP-CT-indekset (der indebærer fastholdte skatter og afgifter) som mål for inflationen, ligger det danske niveau aktuelt marginalt højere end euroområdets, jf. figur.., omend begge er tæt på nul. Figur. Forbrugerprisinflation Figur. Inflation ved konstante skatte og afgifter (HICP- CT) Euroområdet Danmark Euroområdet Danmark Kilde: Eurostat. Eneste forskel på forbrugerpris- og HICP-indekset er ejerboliger, der kun indgår i forbrugerprisindekset.
11 . Lønkonkurrenceevnen I steg de samlede medarbejderomkostninger med, pct. i Danmark og, pct. i udlandet, jf. tabel.. Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne i Danmark og udlandet blev således forbedret en anelse med, pct.-point. Stigningen i medarbejderomkostningerne inden for industrien har siden generelt været højere i Danmark end i udlandet. Lønkonkurrenceevnen opgjort som forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne i Danmark og udlandet er i perioden fra - blevet forringet med, pct.-point i gennemsnit om året. Fra og med har stigningen dog været højst i udlandet. Tabel. Udvikling i medarbejderomkostninger og konkurrenceevne, industrien Årlig stigning i pct. Gnst. - Danmark Medarbejderomkostninger pr. time ),,,,,,,,,, Enhedslønomkostning, -,,, -, -, -, -,, Reale medarbejderomkostninger pr. time,,,,,, -,,,, Udlandet Medarbejderomkostninger pr. time,,,,,,,,,, Forskel i medarbejderomkostninger pr. time,,,,,, -, -, -,, Effektiv kronekurs -,,,, -, -, -,,, Enhedslønomkostning -, -, -,,, -, -,,,, Lønkonkurrenceevne (relative enhedslønomkostninger, valutakurskorrigeret) -, -, -, -,,,,,, -, Reale medarbejderomkostninger pr. time,,,,, -,,,,, Anm.: Enhedslønomkostninger og relative enhedslønomkostninger, valutakurskorrigeret er ikke baseret på det hovedreviderede nationalregnskab (ESA ), da der ikke har foreligget tal for alle lande, men på det tidligere (ESA ). For udlandets medarbejderomkostninger anvendes tal fra Eurostat, BLS og OECD, jf. anm. til figur.. Enhedslønomkostningerne for Danmark angiver lønsummen i industrien i forhold til bruttoværditilvæksten ifølge Danmarks Statistiks nationalregnskab. For udlandets enhedslønomkostninger anvendes tal primært fra Eurostat baseret på landenes nationalregnskaber. Sammenvejning er foretaget med vægtene i det effektive kronekursindeks. Stigningerne i de reale medarbejderomkostninger angiver stigningerne i medarbejderomkostninger pr. time deflateret med forbrugerprisindekset. Ved beregningen af udlandets og euroområdets stigninger i de reale medarbejderomkostninger er der først beregnet en sammenvejet forbrugerpris, hvorefter stigningen i medarbejderomkostninger er beregnet. ) Stigningen i de samlede medarbejderomkostninger i industrien som angivet i DA s International Lønstatistik. Det anvendte lønbegreb for Danmark er ikke fuldt sammenligneligt med udlandets. ) Den procentvise ændring i den valutakurskorrigerede lønkonkurrenceevne (ULC) over for hhv. udlandet og euroområdet er approksimeret ved den procentvise ændring i den effektive kronekurs tillagt den numeriske værdi af summen af den procentvise ændring i enhedslønomkostningerne for hhv. Danmark og udlandet/euroområdet. Denne beregnede procentvise ændring i et enkelt år afviger fra ændringen (i pct. point) i den akkumulerede lønkonkurrenceevne i figur.. Kilde: DA s International Lønstatistik, Bureau of Labor Statistics (BLS), OECD, Eurostat, OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. Den effektive kronekurs har i bidraget til at forringe den valutakurskorrigerede lønkonkurrenceevne i perioden - samt i. Kronen blev omvendt svækket i årene -, hvilket isoleret set forbedrede lønkonkurrenceevnen.
12 Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i enhedslønomkostningerne og korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs er forbedret med ¾ pct. i. I er lønkonkurrenceevnen lidt bedre end i, men den er fortsat svækket i forhold til. Siden er lønkonkurrenceevnen i gennemsnit blevet forringet med godt ¾ pct. om året over for udlandet. Det dækker over en betydelig forringelse frem til, blandt andet som følge af en svag produktivitetsudvikling, men også en forbedring over de seneste fem år, jf. figur.. En del af forværringen af produktivitetsudviklingen over for udlandet frem til vurderes til dels at være konjunkturbetinget, ligesom forbedringen siden også overvejende afspejler en konjunkturmæssig genopretning. Figur. Udvikling i lønkonkurrenceevne (akkumuleret) siden (målt ved relative enhedslønomkostninger i industrien) Lønudvikling og produktivitet (enhedslønomkostninger) Kronekurs Lønkonkurrenceevne Anm.: Figuren er ikke baseret på det hovedreviderede nationalregnskab (ESA ), men på det tidligere (ESA ). Udviklingen i lønkonkurrenceevnen er målt ved de relative enhedslønomkostninger i industrien mellem Danmark og udlandet korrigeret for den effektive kronekurs. Enhedslønomkostningerne beregnes som forholdet mellem lønsum og real bruttoværditilvækst. Kilde: OECD, Eurostat, BEA, Danmarks Statistik og egne beregninger. Det bemærkes, at medarbejderomkostninger er baseret på lønstatistik, mens enhedslønomkostninger er baseret på nationalregnskabstal (forholdet mellem lønsum og bruttoværditilvækst). Anvendelsen af nationalregnskabstal indebærer, at den målte lønkonkurrenceevne kan revideres efterfølgende og i visse tilfælde betydeligt. Samlet set skal bevægelserne i den målte lønkonkurrenceevne navnlig år-til-år bevægelser således fortolkes med en vis forsigtighed. Det skal desuden bemærkes, at enhedslønomkostningerne for både Danmark og udlandet endnu ikke er opgjort på baggrund af det hovedreviderede nationalregnskab (ESA ) Disse forbehold ændrer imidlertid ikke ved, at der er klare indikationer på, at omkostningsniveauet i perioden - samlet set er vokset mere i Danmark end udlandet. Isoleret set har tabet af lønkonkurrenceevne målt ved stigningen i medarbejderomkostningerne og de relative enhedslønomkostninger op gennem erne kostet arbejdspladser i den private sektor. Udviklingen skal dog også ses i lyset af en samtidig forbedring af bytteforholdet, som har styrket den relative værdi af eksporten og købekraften i samfundet, samt en moderat inflation i gennemsnit. Samlet set har beskæftigelsen været forholdsvis høj i store dele af den betragtede periode. Beskæftigelsen var særligt høj i forbindelse med den kraftige højkonjunktur fra -, men er siden faldet markant i forbindelse med den dybe, internationale økonomiske krise.
13 Der har også været overskud på betalingsbalancen i perioden siden. En del af overskuddet kan dog henføres til energiproduktionen i Nordsøen og en væsentlig forbedring af nettoformueindkomsten over for udlandet. Hovedrevideret nationalregnskab Danmarks Statistik har offentliggjort et hovedrevideret nationalregnskab. Væksten i timeproduktiviteten (real bruttoværditilvækst pr. arbejdstime) er for de private byerhverv opgjort til knap ½ pct. i, jf. tabel.. Mandeproduktiviteten (real bruttoværditilvækst pr. beskæftiget) i de private byerhverv voksede godt ½ pct. i. I perioden - har den gennemsnitlige årlige stigning været henholdsvis godt ¼ pct. i mandeproduktiviteten og knap pct. i timeproduktiviteten inden for de private byerhverv. Enhedslønomkostningerne voksede ½ pct. i. I gennemsnit er enhedslønomkostningerne øget med godt procent om året siden. For opgørelsen af både produktivitet og enhedslønomkostninger gælder, at der bør tages forbehold for revisioner af nationalregnskabet. Opgørelsen har historisk været genstand for store revisioner og skal fortolkes med nogen forsigtighed. Tabel. Produktivitetsudviklingen, private byerhverv Gnst. - Timeproduktivitet,, -, -,,,,,, Mandeproduktivitet, -, -, -,,, -,,, Enhedslønomkostninger,,,, -, -,,,, Anm.: Ændringen i time- og mandeproduktiviteten belyser udviklingen arbejdskraftproduktiviteten, angivet som værditilvæksten pr. time hhv. pr. beskæftiget. De private byerhverv svarer til den private sektor fratrukket søtransport, landbrug, energi samt boligbenyttelse. Kilde: Danmarks Statistik.
S T A T I S T I K U D V A L G E T
S T A T I S T I K U D V A L G E T STATUSRAPPORT. KVARTAL Nyt kapitel Statistikudvalgets Statusrapport. Sammenfatning Lønstigningstakten på DA-området voksede til ¾ pct. i første halvår efter at have udgjort
Læs mereS T A T I S T I K U D V A L G E T
STATISTIKUDVALGET S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T U S R A P P O R T. kvartal . oktober. Sammenfatning Lønstigningstakten har været nogenlunde stabil omkring pct. det seneste års tid (fraregnet
Læs mere1. Sammenfatning for statusrapporten, 4. kvartal 2017
Statistikudvalget Statusrapport,. kvartal . Sammenfatning for statusrapporten,. kvartal Lønstigningstakterne på det private arbejdsmarked har gennemgående været moderate i de senere år. Lønstigningstakten
Læs mereSTATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 3. KVARTAL 2016
STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning Lønstigningstakterne på det private arbejdsmarked har gennemgående
Læs mereEnhed. Sagsbehandler Lea Sørensen. Koordineret med. Sagsnr. Doknr. Dato Statistikudvalget
Enhed Sagsbehandler Lea Sørensen Koordineret med Sagsnr. Doknr. Dato 7-- Statistikudvalget Statusrapport,. kvartal . Sammenfatning af statusrapporten,. kvartal Lønstigningstakterne på det private arbejdsmarked
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereS T A T I S T I K U D V A L G E T
STATISTIKUDVALGET S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T U S R A P P O R T. kvartal STATISTIKUDVALGET. Sammenfatning Lønstigningstakten i den private sektor har været aftagende gennem. Den gennemsnitlige
Læs mereStærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal
Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed
Læs mereFortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang
Lønudviklingen 4. kvartal 2016 6. marts 2017 Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang I 4. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er 0,1 pct.-point højere end
Læs mereFortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet
Lønudviklingen 3. kvartal 2016 5. december 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 3. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point
Læs mereFortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet
Lønudviklingen 1. kvartal 2016 6. juni 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 1. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er uændret i
Læs mereStabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang
Lønudviklingen 1. kvartal 2017 26. juni 2017 Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang I 1. kvartal 2017 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point lavere end
Læs mereLille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet
Lønudviklingen 1. kvartal 2015 19. juni 2015 Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 1. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,8 pct. Funktionærernes løn
Læs mereStatistikudvalget: Statusrapport, 4. kvartal. Oktober 2019
Statistikudvalget: Statusrapport,. kvartal Oktober 9 . Sammenfatning af statusrapporten,. kvartal 9 Lønstigningstakterne på det private arbejdsmarked er tiltaget moderat siden. Udviklingen skal blandt
Læs mereLønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen
Lønudviklingen 3. kvartal 2014 December 2014 Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen I 3. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,7 pct. Funktionærernes løn steg
Læs mereLidt højere lønstigningstakt
Lønudviklingen. kvartal 8. oktober 8 Lidt højere lønstigningstakt I. kvartal 8 var den årlige lønstigningstakt på DA-området, pct., hvilket er, pct.-point højere end i kvartalet før. Lønstigningstakten
Læs mereFortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet
Lønudviklingen 2. kvartal 2016 10. oktober 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 2. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er uændret
Læs mereLønstigninger fortsat lavere, end i udlandet
Lønudviklingen 3. kvartal 2013 December 2013 Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,6 pct. i 3. kvartal 2013. Funktionærernes timefortjeneste
Læs mereStabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang
Lønudviklingen 2. kvartal 2017 11. september 2017 Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang I 2. kvartal 2017 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,4 pct., hvilket er 0,3 pct.-point højere
Læs mereØget inflation halverer reallønsfremgang
Lønudviklingen 3. kvartal 2017 21. december 2017 Øget inflation halverer reallønsfremgang I 3. kvartal 2017 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,3 pct., hvilket er 0,1 pct.-point lavere end
Læs mereLønstigninger lavere end i udlandet
Lønudviklingen 4. kvartal 2013 Marts 2014 Lønstigninger lavere end i udlandet Den årlige ændring i lønstigningstakten på hele DA-området var 1,6 pct. i 4. kvartal 2013. Funktionærernes lønstigningstakt
Læs mereFortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet
Lønudviklingen 2. kvartal 2015 21. september 2015 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 2. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct. Funktionærernes
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereLønstigninger er fortsat lavere end i udlandet
Lønudviklingen 2. kvartal 2014 Oktober 2014 Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet I 2. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,6 pct. Funktionærernes løn steg med 1,9 pct.,
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereForsat stabil lønudvikling 1. kvartal 2018
Lønudviklingen 1. kvartal 2018 12. juni 2018 Forsat stabil lønudvikling 1. kvartal 2018 I 1. kvartal 2018 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,3 pct., hvilket er 0,1 pct.-point højere end i
Læs mereVedr.: Lønudviklingen i den kommunale og regionale sektor
KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE LØNGANGSTRÆDE 25, 1 1468 KØBENHAVN K TLF. 33 11 97 00 - FAX 33 11 97 07 www.kto.dk - E-mail: kto@kto.dk Til KTO s medlemsorganisationer Sagsnr.: 3547.10 VP
Læs mereFortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet
Lønudviklingen 3. kvartal 215 18. december 215 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 3. kvartal 215 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er en stigning
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereFortsat stabil lønudvikling
Lønudviklingen 3. kvartal 11. februar 2019 Fortsat stabil lønudvikling I 3. kvartal var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,5 pct., hvilket er 0,1 pct.-point lavere end kvartalet før. Lønstigningstakten
Læs mereStærkere dansk lønkonkurrenceevne i 1. kvartal
Lønudviklingen 1. kvartal 2013 Juli 2013 Stærkere dansk lønkonkurrenceevne i 1. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,8 pct. i 1. kvartal 2013, og dermed ligger den danske
Læs mereEnsartet lønudvikling for alle sektorer
Lønudviklingen 1. kvartal 2019, Danmarks Statistik 3. juni 2019 Ensartet lønudvikling for alle sektorer Lønnen for statsansatte steg i 1. kvartal 2019 med 2,1 pct., hvilket er 1 pct.-point lavere end i
Læs mereOAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012
OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereTiltagende lønstigningstakter i den offentlige sektor
Lønudviklingen 4. kvartal, Danmarks Statistik 4. marts 2019 Tiltagende lønstigningstakter i den offentlige sektor Lønnen for statsansatte steg i 4. kvartal med 3,1 pct., hvilket er 0,4 pct.-point højere
Læs mereDA s konjunkturstatistik.
+%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området
Læs mereStabil lønudvikling på DA-området
Lønudviklingen 4. kvartal, DA-området 25. februar 2019 Stabil lønudvikling på DA-området I 4. kvartal var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,5 pct., hvilket er det samme som kvartalet før. Lønstigningstakten
Læs mereOAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014
31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks
Læs mereForsat stabil lønudvikling
Lønudviklingen 1. kvartal 2019, DA-området 24. maj 2019 Forsat stabil lønudvikling I 1. kvartal 2019 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,5 pct., hvilket er det samme som de to forgående kvartaler.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mere5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4
5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018
10. SEPTEMBER 2018 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 LØNNEN STIGER FORTSAT MERE I UDLANDET END I DANMARK INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 2,7 pct. inden for fremstilling i 2. kvartal
Læs mereLønudviklingen i 3. kvartal 2015
NOTAT 15-0637 - POUL 09-12-2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Lønudviklingen i 3. kvartal 2015 Stigende lønudvikling i kommuner, regioner og staten men uændret lønudvikling for
Læs mereDanmark i dyb jobkrise
6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i
Læs mereNyt om løn, maj 2016
Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS
Læs mereNye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år
Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereNyt om løn, november 2014
Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS
Læs mereDEN ØKONOMISKE SITUATION
i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende
Læs mereStigende lønudvikling 1. kvartal 2016
NOTAT 15-0637 - POUL 09-06-2016 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016 Stigende lønudvikling i alle sektorer. Reallønnen har det forholdsvis godt, idet
Læs mereSkøn over løn- og prisudviklingen
7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde
Læs mereNyt om løn, august 2014
Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK
Læs mereNyt om løn, juni 2015
Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereLønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011
28. juni 2011 NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011 Danmarks Statistik 1 opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 2 for både den statslige, den
Læs mereNyt om løn, februar 2014
Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige
Læs mereNyt om løn Februar
Nyt om løn Februar 211 21 BASERET PÅ. KVARTAL 21 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING FOR TREDJE KVARTAL I TRÆK... Timefortjenesten inkl. lønreguleringer og ændringer i pension, genebetalinger, fritvalgsordning m.v.
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereNyt om løn, august 2016
Nyt om løn, august 1 BASERET PÅ. KVARTAL 1 STABIL LØNUDVIKLING FORT- SÆTTER I. KVARTAL 1 Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området DANSKE LØNNINGER STIGER MERE END UDLANDETS For andet kvartal
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereVedr.: Reallønsudviklingen for (amts)kommunalt ansatte siden 1987
KTO Sekretariatet 29. november 2002 AM J.nr.: 8.05.01-01 Vedr.: Reallønsudviklingen for (amts)kommunalt ansatte siden 1987 1. Indledning Et helt centralt krav ved overenskomstforhandlingerne i 2002 var
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereNyt om løn, maj 2011
Nyt om løn, maj 211 BASERET PÅ 1. KVARTAL 211 1 AFDÆMPET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 211... Fortjenesten, der omfatter direkte løn, pensionsbidrag, ferie- og fraværsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder,
Læs mereaf StrukturStatistik 2009.
StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere
Læs mereDanske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.
NYT OM LØN Nr. 2 / 2019 *** 28. maj 2019 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen i den
Læs mereLønudviklingen i 2. kvartal 2006
Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige
Læs mereLønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet
09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private
Læs mereLønstigninger i den offentlige og den private sektor februar 2010
NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor februar 2010 Danmarks Statistik (DS) opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 1 for både den statslige, den kommunale/regionale
Læs mereAktuelt om konkurrenceevne og konjunktur
9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden
Læs mereVæksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder
NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2018
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu
Læs mereNyt om løn, juni 2013
Nyt om løn, juni 2013 BASERET PÅ 1. KVARTAL 2013 1 SVAGT STIGENDE LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 2013 Lønomkostningerne inklusive lønreguleringer og ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger,
Læs mereNyt om løn, august 2015
Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger
Læs mereForskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor
6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er
Læs mereNoter til reguleringsordningen for 2018, 2019, 2020 og 2021
Noter til reguleringsordningen for 2018, 2019, 2020 og 2021 Statistikgrundlaget for reguleringsordningen Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og organisationer. Lønudviklingen for fortjeneste
Læs mereHvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel
Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.
Læs mereKONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
1. FEBRUAR 216 KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 21 UÆNDRET UDVIKLING I LØNOMKOSTNINGERNE PÅ DA-OMRÅDET Fra 4. kvartal 214 til 4. kvartal 21 steg lønomkostningerne inklusive lønreguleringer, er i pensionsbidrag,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereNyt om løn, august 2011
Nyt om løn, august 211 BASERET PÅ 2. KVARTAL 211 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 211... Fortjenesten, der omfatter direkte løn, pensionsbidrag, ferieog fraværsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder,
Læs mereØkonomisk overblik. Ny oversigt
Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks
Læs mereLønstigninger i den offentlige og den private sektor - november 2009
NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor - november 2009 Danmarks Statistik (DS) opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 1 for både den statslige, den kommunale/regionale
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked
Læs mereNyt om løn, september 2013
Nyt om løn, september 2013 BASERET PÅ 2. KVARTAL 2013 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 2013 Fra 2. kvartal 2012 til 2. kvartal 2013 er lønomkostningerne til de ansatte inden for DA-området steget med
Læs mereNæsten ens lønudvikling i alle sektorer.
13-0542 - poul - 17.06.2014 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar) 2014
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs mereNyt om løn, november 2015
Nyt om løn, november 2015 BASERET PÅ 3. KVARTAL 2015 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 2015 Lønomkostningerne er steget 2,2 pct. på et år Samme lønudvikling blandt arbejdere og funktionærer. DANSK LØNUDVIKLING
Læs mereKonjunkturNYT uge februar 2017
KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er
Læs mereAftagende vækst i de kommende år
Udlandet Udviklingen præges af usikkerhed Vækst Udsigt til en langsommere vækst i de kommende år Beskæftigelse Der vil blive skabt ca. 40.000 nye jobs frem mod 2021 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder
Læs mereKonjunkturNYT - uge 20
KonkturNYT - uge. maj. maj Dank Lille fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere i. kvartal Fald i AKU-ledigheden i. kvartal Lavere lønstigningstakter på DA-området i Lille stigning i prisen på engrosvarer
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereLønudviklingen for august som forventet
09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for august 2009 - som forventet Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for såvel den offentlige
Læs mereDanmarks lønkonkurrenceevne
79 Danmarks lønkonkurrenceevne Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I vurderingen af udviklingen i konkurrenceevne fokuseres ofte på vækst i lønomkostninger
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereLønudviklingen 3. kvartal 2008
08-0998 - Poul 28.11.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 3. kvartal 2008 Der er nu oplysninger om lønudviklingen for 3. kvartal 2008. I den private sektor steg lønnen
Læs mereDanske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.
NYT OM LØN Nr. 3 / 2012 *** 21. juni 2012 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Udmøntningen fra reguleringsordningen
Læs mereDanske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.
NYT OM LØN Nr. 2 / 2017 *** 31. maj 2017 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen i den
Læs mere