STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014"

Transkript

1 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL

2 Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked været meget moderat i de senere år. Det er fortsat tendensen ind i. På DA-området har den årlige lønstigningstakt således udgjort ½ pct. i første halvår, hvilket er stort set uændret sammenlignet med stigningstakten i andet halvår. De afdæmpede nominelle lønstigninger har imidlertid været tilstrækkelige til at understøtte en reallønsfremgang på knap pct. både i og første halvår, hvilket næsten er på linje med gennemsnittet for årene -. Reallønsfremgangen skal ses i lyset af den aktuelt meget lave prisudvikling. Forbrugerpriserne er steget ganske lidt gennem det sidste år. Forbrugerprisinflationen i Danmark var ½ pct. i august, hvilket er historisk lavt. Den lave inflation skyldes blandt andet faldende priser på importvarer, men også en relativt lav markedsbestemt indenlandsk inflation, der skal ses i lyset af et lavt kapacitetspres i dansk økonomi. Af samme grund skønnes det, at inflationen også vil være behersket i de kommende år. På det offentlige område dvs. stat, kommuner og regioner har lønstigningerne gennemsnitligt udgjort omtrent ¼ pct. i første halvår, mens reallønnen er vokset med godt ½ pct. Det er forholdsvis tæt på den aktuelle udvikling i den private sektor. Set over en længere periode er de offentlige og private lønninger vokset nogenlunde lige meget. Det har blandt andet den såkaldte reguleringsordning medvirket til. Efter finanskrisens udbrud har den offentlige lønudvikling dog generelt været højere end i den private sektor, om end lønindeksene nu stort set er på samme niveau igen. I steg de samlede medarbejderomkostninger inden for industrien med, pct. i Danmark og, pct. i udlandet. Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne i Danmark og udlandet blev dermed forbedret med, pct.-point i. Stigningen i medarbejderomkostningerne har dog siden samlet set været højere i Danmark end i udlandet. Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i enhedslønomkostningerne i Danmark og udlandet korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs er forbedret med ¾ pct. i. De seneste års forbedring af konkurrenceevnen har opvejet den forværring, der er sket siden, men konkurrenceevnen er stadig svagere end i. Udviklingen skal ses i lyset af en betydelig forbedring af bytteforholdet over for udlandet i samme periode.

3 . Statistikudvalgets kommissorium I forbindelse med fælleserklæringen fra nedsattes et Statistikudvalg med repræsentanter fra DA, LO, Arbejds-, Finans- og Økonomiministeriet, som fik til opgave løbende at vurdere den faktuelle udvikling i arbejdsomkostningerne i Danmark og udlandet. I august blev Statistikudvalgets arbejde genoptaget med følgende kommissorium: "I forlængelse af trepartsdrøftelserne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter d.. august er det besluttet at igangsætte et udvalgsarbejde (jf. i øvrigt Statsministeriets papir om organisering af trepartsarbejdet, der blev fremlagt og godkendt på mødet) med det formål at kortlægge og analysere den stedfundne udvikling i arbejdskraftomkostninger i Danmark og i udlandet. Udvalget skal herunder se på lønudviklingen men også på øvrige faktorer af betydning for udviklingen i konkurrenceevnen. Som udgangspunkt skal udvalget fortsætte det tidligere Statistikudvalgs arbejde med fremlæggelse af analyserne i den form, der er opbygget her. Udvalget består af repræsentanter for Finansministeriet (formand), Arbejdsministeriet, Økonomiministeriet, DA og LO. Udvalgets sekretariat varetages af Finansministeriet og Økonomiministeriet i fællesskab. Udvalgets mere konkrete opgaver er: at analysere og vurdere udviklingen i de direkte og indirekte arbejdskraftomkostninger i Danmark og udlandet, at følge prisudviklingen og udviklingen i reallønnen. Udvalget udarbejder en årlig statusrapport, der foreligger i. kvartal." Siden den. november har udvalget bestået af Finansministeriet (formand), Beskæftigelsesministeriet, DA og LO. Siden marts har en repræsentant fra Nationalbanken deltaget i møderne med status som observatør og analysebidragsyder. Økonomi- og Indenrigsministeriet er indtrådt i udvalget igen i forbindelse med ressortændringerne i oktober. Udvalgets sekretariat varetages i fællesskab af Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Statusrapporten bygger på den seneste statistik for løn, priser og produktivitetsudvikling, hvilket for nærværende primært vil sige: DA s KonjunkturStatistik (. kvartal ) og StrukturStatistik. Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor samt stat og kommuner (. kvartal ). Danmarks Statistiks foreløbige kvartalsvise nationalregnskab (. kvartal ). DA s Internationale Lønstatistik (. kvartal ) suppleret med statistik fra OECD (. kvartal ). Danmarks Statistiks opgørelse af prisudviklingen (august ). Eurostats opgørelse af prisudviklingen i udlandet (august ). Eurostats, OECD s og BEA s årlige opgørelser til beregning af enhedslønomkostninger (). Der anvendes ikke hovedrevideret nationalregnskab (ESA ), da der ikke har været tilgængelige tal for alle lande. Til at kortlægge og analysere den stedfundne udvikling i arbejdskraftomkostninger i Danmark og i udlandet benyttes i denne rapport to lønbegreber: timefortjenesten pr. præsteret time og samlede medarbejderomkostninger pr. præsteret time. Timefortjenesten afspejler, hvor meget den beskæftigede samlet set får for sit præsterede arbejde inkl. konjunkturbestemte betalinger som fx overtid, mens de samlede medarbejderomkostninger angiver de omkostninger for arbejdsgiveren, der er forbundet med ansættelse af en medarbejder. Forskellen mellem timefortjenesten og de samlede medarbejderomkostninger udgøres af de øvrige medarbejderomkostninger.

4 . Lønudvikling i Danmark Den årlige lønstigningstakt (inkl. genetillæg) for hele DA-området var ifølge DA s KonjunkturStatistik ½ i første halvår (, pct. i. kvartal og, pct. i. kvartal), jf. tabel.. Lønstigningerne er således fortsat meget lave historisk set. Inden for de serviceprægede erhverv samt bygge og anlæg er lønstigningstakterne aftaget siden første halvår, mens stigningstakten omvendt er øget lidt inden for industrien. Opdelt på ansættelsesforhold var lønstigningstakten ¾ pct. for funktionærer og ¼ pct. for arbejdere i første halvår. For begge typer ansættelsesforhold er det en anelse lavere end i andet halvår. Tabel. Årlig procentvis stigning i timefortjenesten (inkl. genetillæg). kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. kvt.. kvt.. kvt. DA i alt,,,,,,,, Arbejdere,,,,,,,, Funktionærer,,,,,,,, Industrien,,,,,,,, Bygge- og anlægsvirksomhed,,,,,,,, Serviceprægede erhverv,,,,,,,, Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Referenceforløbet er en beregningsteknisk antagelse om procentuelt gennemslag af ændringerne i overenskomsterne. Det opgøres som summen af bidrag fra lønsatser, pension og andet, jf. figur.. Figur. Timefortjeneste og teknisk referenceforløb på DA-området (å/å) (å/å) Satser Pension Andet Faktisk ekskl. genetillæg (KS) Faktisk ekskl. genetillæg (SS) Anm.: De kvartalsvise stigninger i referenceforløbet er baseret på den midterste månedsobservation i kvartalet, hvilket omtrent svarer til måleperioden i KonjunkturStatistikken. Referenceforløbet består af satser, pension og andet og er opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt og påvirkes af blandt andet konjunktur- og konkurrencesituationen og muligheden for at

5 tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Disse forhold vil være væsentlige kilder til afvigelser mellem den faktiske lønstigningstakt og referenceforløbet for den private sektor. Hertil kommer de forskellige lønsystemers funktionsmåder. Referenceforløbet er derfor et forholdsvist usikkert pejlemærke for den faktiske lønudvikling. DA s StrukturStatistik DA s årlige StrukturStatistik bruger oplysninger fra alle virksomheder, der indberetter til DA s LønStatistik og dækker ca.. lønmodtagere eller ca. halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor. Den kvartalsvise KonjunkturStatistik er derimod baseret på en repræsentativ stikprøve på ca.. virksomheder, der dækker ca.. lønmodtagere. StrukturStatistikkens formål er at belyse lønstrukturen, mens KonjunkturStatistikkens primære formål er at belyse udviklingen i lønstigningstakten på kvartalsbasis. Stigningen i den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for voksne lønmodtagere var ifølge DA s StrukturStatistik, pct. i. Det er, pct.-point lavere end i, jf. tabel.. Lønstigningstakten aftog for både arbejdere og funktionærer til henholdsvis, og, pct. i. Lønstigningstakterne var meget ens på tværs af brancher i. Lønstigningstakten på, pct. inden for industrien er stadig den højeste blandt hovedbrancherne, også selvom den er faldet med, pct.-point i forhold til. Både inden for serviceprægede erhverv og bygge og anlæg var lønstigningstakten, pct. Det afspejler henholdsvis et fald på, pct.-point og en stigning på, pct.-point i forhold til. Den opgjorte årsstigningstakt i StrukturStatistikken for er, pct.-point lavere end den gennemsnitlige stigningstakt (ekskl. genetillæg) i den kvartalsvise KonjunkturStatistik for. Omvendt var årsstigningstakten for, pct.-point højere i StrukturStatistikken end i KonjunkturStatistikken. Forskellen mellem de to statistikker skyldes blandt andet metodiske forskelle, herunder ændringer i arbejdskraftens sammensætning samt beregning af pensionsbidrag. Set over perioden - har udviklingen i de to statistikker dog været ens. Tabel. Udviklingen i den gennemsnitlige timefortjeneste eksklusive genetillæg (voksne lønmodtagere) DA i alt,,,,,,,,, Arbejdere,,,,,,,,, Funktionærer,,,,,,,,, Industrien,,,,,,,,, Bygge- og anlægsvirksomhed,,,,,,,,, Serviceprægede erhverv,,,,,,,,, Kilde: DA s StrukturStatistik. Danmarks Statistiks lønindeks Danmarks Statistik offentliggør kvartalsvise lønindeks for den samlede private sektor samt for staten, kommunerne og regionerne. Den årlige stigningstakt i Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor udgjorde ¼ pct. i første halvår, hvilket også svarer til lønstigningstakten i andet halvår, jf. tabel..

6 Tabel. Årlig procentvis stigning i timefortjenesten (inkl. genetillæg). kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. kvt.. kvt.. kvt. Staten,,,,,,,, Kommuner,,,,,,,, Regioner,,,, -,,,, Kilde: Danmarks Statistik. DA s og Danmarks Statistiks opgørelser følger sædvanligvis hinanden tæt. Danmarks Statistiks opgørelse af den kvartalsvise udvikling i lønstigningstakten påvirkes dog i højere grad af ændringer i sammensætningen af beskæftigelsen end DA s KonjunkturStatistik. Forskellen mellem lønstigningstakten ifølge DA s og Danmarks Statistiks opgørelser er aftaget, så den er, pct.-point lavere ifølge DS i første halvår mod, pct.- point i første halvår. De offentlige lønstigninger har været præget af store udsving i de seneste år, jf. figur.. Det afspejler i høj grad profilen i overenskomsterne, herunder udmøntningen af den såkaldte reguleringsordning. Ordningen, der er en del af de offentlige overenskomster, indebærer, at hvis den private sektor eksempelvis har haft en højere lønstigninger end den statslige sektor, så lægges pct. af forskellen til de aftalte generelle lønforbedringer, mens det omvendte gør sig gældende, hvis den offentlige lønudvikling er større end den private. Den årlige lønstigningstakt i staten har været på ca. ¼ pct. i første halvår efter at have udgjort ¾ pct. i andet halvår. I staten har den faktiske lønudvikling historisk set ligget i gennemsnit ca. ¾ pct.-point højere end referenceforløbet siden, jf. figur.. Figur. Udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks på det private og offentlige område Figur. Faktisk lønstigning og teknisk referenceforløb i staten Privat Stat Kommuner/regioner Teknisk referenceforløb Faktisk Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. Den årlige lønstigningstakt i kommunerne er forøget til knap ¼ pct. i første halvår efter i gennemsnit at have udgjort, pct. i, jf. figur.. Tilsvarende udgjorde lønstigningstakten i regionerne godt ¼ pct. i første halvår efter en gennemsnitlig udvikling tæt på nul i, jf. figur..

7 I kommuner og regioner har reststigningen i gennemsnit været tæt på, hvilket er mindre end den ovennævnte statslige reststigning. Den større reststigning i staten i forhold til kommuner og regioner hænger blandt andet sammen med, at afsatte midler til lokal løndannelse ikke indregnes i referenceforløbet på statens område, mens det hovedsageligt har været indregnet på det kommunale og regionale område. Den faktiske lønudvikling i staten og den kommunale og regionale sektor har været nogenlunde ens siden, jf. figur.. Figur. Faktisk lønstigning og teknisk referenceforløb i kommuner Figur. Faktisk lønstigning og teknisk referenceforløb i regioner Teknisk referenceforløb Faktisk Teknisk referenceforløb Faktisk Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. Der vil fra tid til anden være væsentlige forskelle mellem de opgjorte lønstigningstakter i den offentlige og den private sektor. Men set over en længere periode er de private og offentlige lønninger vokset nogenlunde lige meget, jf. figur.. Det har blandt andet reguleringsordningen medvirket til. Efter finanskrisens udbrud har den offentlige lønudvikling dog generelt været højere end i den private sektor, om end lønindeksene nu stort set er på samme niveau igen. Figur. Danmarks Statistiks lønindeks på det private og offentlige område Indeks (=) Indeks (=) Privat Stat Kommuner/regioner Anm.: Det anvendte lønbegreb er timefortjenesten pr. præsteret time. Dvs. fortjenesten i alt pr. præsteret time inkl. såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, men ekskl. ferie- og andre uregelmæssige betalinger, herunder særlig feriegodtgørelse. Kilde: Danmarks Statistik. Indførelsen af nye lønsystemer i staten og kommunerne i / har betydet, at en større andel af lønnen forhandles lokalt.

8 Reallønsudviklingen i Danmark Den årlige reallønsstigning på DA-området har i gennemsnit været knap pct. i og første halvår. Reallønstigningerne kommer efter en tilbagegang i reallønnen i og på gennemsnitligt knap pct. begge år, jf. figur.. Stigningerne i og skal ses i lyset af en den aktuelt historisk lave forbrugerprisinflation. For så vidt angår ansatte i den offentlige sektor var den årlige stigning i reallønnen godt ½ pct. i første halvår, jf. figur.. Det dækker over både en forøgelse af den årlige stigningstakt for statsansattes reallønninger på godt ¼ pct.-point i forhold til og pct.-point for ansatte i kommuner og regioner. I var den årlige udvikling i reallønnen således negativ for ansatte i kommuner og regioner, hvilket afspejler den højere nominelle og reale lønudvikling i årene forud. Der kan forekomme særlige udsving i de kvartalsvise stigningstakter for reallønnen blandt andet som følge af overenskomstprofilerne, efterreguleringer og især volatile poster i forbrugerprisindekset. Derfor skal ændringer i reallønnen fra kvartal til kvartal fortolkes med varsomhed. På længere sigt er reallønsfremgangen især bestemt af udviklingen i produktiviteten. Figur. Udvikling i real timeløn på DA-området baseret på DA s KonjunkturStatistik og DS forbrugerprisindeks Figur. Udviklingen i real timeløn baseret på Danmarks Statistiks lønindeks og forbrugerprisindeks Realløn Gennemsnitlig realløn Privat Stat Kommuner/regioner Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmarks Statistik og egne beregninger. Øvrige medarbejderomkostninger Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger består af lønmodtagernes timefortjeneste og de øvrige medarbejderomkostninger. DA s StrukturStatistik indeholder en detaljeret opgørelse af omkostningselementerne. Stigningen i virksomhedernes medarbejderomkostninger pr. time ekskl. genetillæg faldt fra, pct. i til, pct. i ifølge StrukturStatistikken. Stigningen i de samlede medarbejderomkostninger var dermed, pct.-point højere end stigningen i timefortjenesten, der udgjorde, pct. i. Forskellen afspejler blandt andet indførelsen af arbejdsskadeafgiften og meromkostninger på arbejdsskadeområdet som følge af reformer af førtidspension og fleksjob. De øvrige medarbejderomkostninger vurderes ikke at bidrage til stigningen i de samlede medarbejderomkostninger i og på baggrund af de centrale overenskomstaftaler fra (OK), finansloven for (FL) og forslag til finanslov for (FFL).. Udvikling i medarbejderomkostninger i udlandet I var stigningen i de samlede medarbejderomkostninger i industrien, pct.- point højere i udlandet end i Danmark opgjort på basis af tal fra EU-Kommissionen og

9 OECD. Siden har stigningen i medarbejderomkostningerne dog generelt været højere i Danmark end i udlandet, jf. figur.. I EU-Kommissionens forårsprognose (maj ) skønnes medarbejderomkostningerne for hele økonomien i udlandet at vokse med henholdsvis, og, pct. i og. OECD (maj ) forventer en lønstigningstakt i udlandet på, og, pct. i samme periode, jf. tabel.. Figur. Udviklingen i de samlede medarbejderomkostninger i Danmark og udlandet, industrien Tabel. Skøn for stigning i medarbejderomkostninger i udlandet, hele økonomien vis stigning i forhold til året før EU-Kommissionen (maj ),, OECD (maj ),, - Forskel Danmark Udlandet - Anm.: De anvendte lønbegreber for Danmark og udlandet er ikke fuldt sammenlignelige. Der er anvendt tal fra Eurostat og BLS til og med. For er der anvendt tal fra EU-Kommissionen suppleret med tal fra OECD. Kilde: BLS, DA, Eurostat, EU-Kommissionen, forår, OECD Economic Outlook, no. og egne beregninger. Reallønsudvikling i udlandet I var reallønsudviklingen i udlandet, pct.-point lavere end i Danmark inden for industrien, jf. tabel.. Siden årtusindskiftet er reallønnen i gennemsnit steget med, pct. i Danmark mod pct. i udlandet som helhed.. Prisudviklingen i Danmark Forbrugerpriserne er steget ganske lidt gennem det sidste år. I august var forbrugerprisinflationen således, pct., og inflationen er dermed fortsat meget lav i historisk perspektiv, jf. figur.. Den aktuelt svage prisudvikling er sammensat af lav inflation på tjenester og deflation på varer. Siden juli har varepriserne været faldende, hvilket i høj grad skal ses i lyset af faldende priser på importvarer, jf. figur.. De faldende importpriser skal blandt ses i lyset af en generel styrkelse af den danske krone siden midten af, der har gjort udenlandske varer billigere (i danske kroner). På det seneste er kronen imidlertid blevet svækket lidt, uden at det har givet udslag i stigende importpriser. De faldende importpriser har bidraget til at trykke udviklingen i producentpriserne og derigennem forbrugerpriserne ned. Forklaringen på den lave inflation kan dog ikke kun tilskrives faldende priser på importvarer, men også en relativt lav markedsbestemt indenlandsk inflation, der skal ses i lyset af et moderat lønpres i Danmark, jf. boks., Økonomisk Redegørelse, august.

10 I Økonomisk Redegørelse, august skønnes en forbrugerprisinflation på hhv., pct. og, pct. i og. Af den kommende december-redegørelse vil der ud over nye skøn for inflationen i og tillige fremgå en første prognose for forbrugerprisstigningerne i. I lyset af at konjunkturgenopretningen efter det økonomiske tilbageslag sandsynligvis vil blive relativt langstrakt, må inflationen for umiddelbart forventes at komme til at ligge på et moderat niveau. Figur. Forbrugerpris-, vare- og tjenesteinflation Figur. Importpriser og kronekurs - - Forbrugerprisinflation Vareinflation Tjenesteinflation - - Indeks (=) Indeks (=) Nominel effektiv kronekurs Importpris Kilde: Danmarks Statistik og Nationalbanken.. Prisudviklingen i euroområdet Forbrugerprisinflationen i euroområdet (opgjort ved HICP-indekset ) var, pct. i august, jf. figur.. Det er et fald på, pct.-point i forhold til samme måned i. Faldet skyldes i høj grad, at vareinflationen er aftaget med ½ pct.-point til nu -, pct. I de seneste tre år har inflationen i euroområdet generelt ligget over den danske inflation, men med den seneste udvikling er spændet blevet indsnævret. I august var den danske HICP-inflation, pct. mod, pct. i euroområdet. Anvendes HICP-CT-indekset (der indebærer fastholdte skatter og afgifter) som mål for inflationen, ligger det danske niveau aktuelt marginalt højere end euroområdets, jf. figur.., omend begge er tæt på nul. Figur. Forbrugerprisinflation Figur. Inflation ved konstante skatte og afgifter (HICP- CT) Euroområdet Danmark Euroområdet Danmark Kilde: Eurostat. Eneste forskel på forbrugerpris- og HICP-indekset er ejerboliger, der kun indgår i forbrugerprisindekset.

11 . Lønkonkurrenceevnen I steg de samlede medarbejderomkostninger med, pct. i Danmark og, pct. i udlandet, jf. tabel.. Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne i Danmark og udlandet blev således forbedret en anelse med, pct.-point. Stigningen i medarbejderomkostningerne inden for industrien har siden generelt været højere i Danmark end i udlandet. Lønkonkurrenceevnen opgjort som forskellen i stigningen i medarbejderomkostningerne i Danmark og udlandet er i perioden fra - blevet forringet med, pct.-point i gennemsnit om året. Fra og med har stigningen dog været højst i udlandet. Tabel. Udvikling i medarbejderomkostninger og konkurrenceevne, industrien Årlig stigning i pct. Gnst. - Danmark Medarbejderomkostninger pr. time ),,,,,,,,,, Enhedslønomkostning, -,,, -, -, -, -,, Reale medarbejderomkostninger pr. time,,,,,, -,,,, Udlandet Medarbejderomkostninger pr. time,,,,,,,,,, Forskel i medarbejderomkostninger pr. time,,,,,, -, -, -,, Effektiv kronekurs -,,,, -, -, -,,, Enhedslønomkostning -, -, -,,, -, -,,,, Lønkonkurrenceevne (relative enhedslønomkostninger, valutakurskorrigeret) -, -, -, -,,,,,, -, Reale medarbejderomkostninger pr. time,,,,, -,,,,, Anm.: Enhedslønomkostninger og relative enhedslønomkostninger, valutakurskorrigeret er ikke baseret på det hovedreviderede nationalregnskab (ESA ), da der ikke har foreligget tal for alle lande, men på det tidligere (ESA ). For udlandets medarbejderomkostninger anvendes tal fra Eurostat, BLS og OECD, jf. anm. til figur.. Enhedslønomkostningerne for Danmark angiver lønsummen i industrien i forhold til bruttoværditilvæksten ifølge Danmarks Statistiks nationalregnskab. For udlandets enhedslønomkostninger anvendes tal primært fra Eurostat baseret på landenes nationalregnskaber. Sammenvejning er foretaget med vægtene i det effektive kronekursindeks. Stigningerne i de reale medarbejderomkostninger angiver stigningerne i medarbejderomkostninger pr. time deflateret med forbrugerprisindekset. Ved beregningen af udlandets og euroområdets stigninger i de reale medarbejderomkostninger er der først beregnet en sammenvejet forbrugerpris, hvorefter stigningen i medarbejderomkostninger er beregnet. ) Stigningen i de samlede medarbejderomkostninger i industrien som angivet i DA s International Lønstatistik. Det anvendte lønbegreb for Danmark er ikke fuldt sammenligneligt med udlandets. ) Den procentvise ændring i den valutakurskorrigerede lønkonkurrenceevne (ULC) over for hhv. udlandet og euroområdet er approksimeret ved den procentvise ændring i den effektive kronekurs tillagt den numeriske værdi af summen af den procentvise ændring i enhedslønomkostningerne for hhv. Danmark og udlandet/euroområdet. Denne beregnede procentvise ændring i et enkelt år afviger fra ændringen (i pct. point) i den akkumulerede lønkonkurrenceevne i figur.. Kilde: DA s International Lønstatistik, Bureau of Labor Statistics (BLS), OECD, Eurostat, OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. Den effektive kronekurs har i bidraget til at forringe den valutakurskorrigerede lønkonkurrenceevne i perioden - samt i. Kronen blev omvendt svækket i årene -, hvilket isoleret set forbedrede lønkonkurrenceevnen.

12 Lønkonkurrenceevnen målt ved forskellen i stigningen i enhedslønomkostningerne og korrigeret for udviklingen i den effektive kronekurs er forbedret med ¾ pct. i. I er lønkonkurrenceevnen lidt bedre end i, men den er fortsat svækket i forhold til. Siden er lønkonkurrenceevnen i gennemsnit blevet forringet med godt ¾ pct. om året over for udlandet. Det dækker over en betydelig forringelse frem til, blandt andet som følge af en svag produktivitetsudvikling, men også en forbedring over de seneste fem år, jf. figur.. En del af forværringen af produktivitetsudviklingen over for udlandet frem til vurderes til dels at være konjunkturbetinget, ligesom forbedringen siden også overvejende afspejler en konjunkturmæssig genopretning. Figur. Udvikling i lønkonkurrenceevne (akkumuleret) siden (målt ved relative enhedslønomkostninger i industrien) Lønudvikling og produktivitet (enhedslønomkostninger) Kronekurs Lønkonkurrenceevne Anm.: Figuren er ikke baseret på det hovedreviderede nationalregnskab (ESA ), men på det tidligere (ESA ). Udviklingen i lønkonkurrenceevnen er målt ved de relative enhedslønomkostninger i industrien mellem Danmark og udlandet korrigeret for den effektive kronekurs. Enhedslønomkostningerne beregnes som forholdet mellem lønsum og real bruttoværditilvækst. Kilde: OECD, Eurostat, BEA, Danmarks Statistik og egne beregninger. Det bemærkes, at medarbejderomkostninger er baseret på lønstatistik, mens enhedslønomkostninger er baseret på nationalregnskabstal (forholdet mellem lønsum og bruttoværditilvækst). Anvendelsen af nationalregnskabstal indebærer, at den målte lønkonkurrenceevne kan revideres efterfølgende og i visse tilfælde betydeligt. Samlet set skal bevægelserne i den målte lønkonkurrenceevne navnlig år-til-år bevægelser således fortolkes med en vis forsigtighed. Det skal desuden bemærkes, at enhedslønomkostningerne for både Danmark og udlandet endnu ikke er opgjort på baggrund af det hovedreviderede nationalregnskab (ESA ) Disse forbehold ændrer imidlertid ikke ved, at der er klare indikationer på, at omkostningsniveauet i perioden - samlet set er vokset mere i Danmark end udlandet. Isoleret set har tabet af lønkonkurrenceevne målt ved stigningen i medarbejderomkostningerne og de relative enhedslønomkostninger op gennem erne kostet arbejdspladser i den private sektor. Udviklingen skal dog også ses i lyset af en samtidig forbedring af bytteforholdet, som har styrket den relative værdi af eksporten og købekraften i samfundet, samt en moderat inflation i gennemsnit. Samlet set har beskæftigelsen været forholdsvis høj i store dele af den betragtede periode. Beskæftigelsen var særligt høj i forbindelse med den kraftige højkonjunktur fra -, men er siden faldet markant i forbindelse med den dybe, internationale økonomiske krise.

13 Der har også været overskud på betalingsbalancen i perioden siden. En del af overskuddet kan dog henføres til energiproduktionen i Nordsøen og en væsentlig forbedring af nettoformueindkomsten over for udlandet. Hovedrevideret nationalregnskab Danmarks Statistik har offentliggjort et hovedrevideret nationalregnskab. Væksten i timeproduktiviteten (real bruttoværditilvækst pr. arbejdstime) er for de private byerhverv opgjort til knap ½ pct. i, jf. tabel.. Mandeproduktiviteten (real bruttoværditilvækst pr. beskæftiget) i de private byerhverv voksede godt ½ pct. i. I perioden - har den gennemsnitlige årlige stigning været henholdsvis godt ¼ pct. i mandeproduktiviteten og knap pct. i timeproduktiviteten inden for de private byerhverv. Enhedslønomkostningerne voksede ½ pct. i. I gennemsnit er enhedslønomkostningerne øget med godt procent om året siden. For opgørelsen af både produktivitet og enhedslønomkostninger gælder, at der bør tages forbehold for revisioner af nationalregnskabet. Opgørelsen har historisk været genstand for store revisioner og skal fortolkes med nogen forsigtighed. Tabel. Produktivitetsudviklingen, private byerhverv Gnst. - Timeproduktivitet,, -, -,,,,,, Mandeproduktivitet, -, -, -,,, -,,, Enhedslønomkostninger,,,, -, -,,,, Anm.: Ændringen i time- og mandeproduktiviteten belyser udviklingen arbejdskraftproduktiviteten, angivet som værditilvæksten pr. time hhv. pr. beskæftiget. De private byerhverv svarer til den private sektor fratrukket søtransport, landbrug, energi samt boligbenyttelse. Kilde: Danmarks Statistik.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Nye lønbegreber hos DA

Nye lønbegreber hos DA 11-0715 - poul - 25.07.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Nye lønbegreber hos DA DA har skiftet navne på lønbegreberne i Netstat fra og med 2010 strukturstatistikken. Nedenfor

Læs mere

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 Nye satser pr. 1. marts 2010 Lønsatser m.m. er nu forhandlet på plads med Dansk Metal, ligesom ABAF har forhandlet overenskomst med HK/Privat. Forliget med Dansk Metal

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Nyhedsbrev for offentligt ansatte maskinmestre

Nyhedsbrev for offentligt ansatte maskinmestre Nyhedsbrev for offentligt ansatte maskinmestre Maskinmestrenes Forening Nr. 1 april 2010 Indhold 1. Lønudvikling i den kommunale og regionale sektor 1. 4. kvartal 2008-2009 2. KONZENS - Fokus på de tre

Læs mere

2. Løn og konkurrenceevne

2. Løn og konkurrenceevne 2. Løn og konkurrenceevne 2.1 Sammenfatning 63 2.2 Løn afgørende for konkurrenceevne 65 2.3 Lønmodtagerens gevinst ved at arbejde 8 2.4 Danmark taber markedsandele 92 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Råvarepriser og inflation i Danmark

Råvarepriser og inflation i Danmark 77 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et af Nationalbankens overordnede formål er at sikre stabile priser. Det gøres i praksis ved at tilrettelægge

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6. Danmark: Nordens største finansarbejdsplads 9

Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6. Danmark: Nordens største finansarbejdsplads 9 Lønstigningerne i den finansielle sektor er fortsat i den høje ende 3 Statens afgift på løn tynger finanssektorens omkostninger 6 Selvom fraværet falder, er der fortsat plads til forbedring 5 Danmark:

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Personalepolitisk Redegørelse Lønudviklingen 2013 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Viborg Kommune samler løbende en række data

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 11. september 2014 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Fra kapitlet Boligmarkedet skævt og ineffektivt, Dansk Økonomi, forår 2001

Fra kapitlet Boligmarkedet skævt og ineffektivt, Dansk Økonomi, forår 2001 278 Forslag til reformer på boligmarkedet strander ofte på de fordelingsmæssige konsekvenser. Analyserne i kapitlet viser imidlertid klart, at de nuværende gevinster i overvejende grad tilfalder de økonomisk

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere