Hvilket Danmark er det vi vil ha?

Transkript

1 Oplæg på Nordjysk landdistriktskonference 2010 Hvilket Danmark er det vi vil ha? Fakta og visioner om fremtidens landbrugsstruktur og landbrugslandskab. Af Kræn Ole Birkkjær Som det tegner sig i Sol og Måne og som udviklingen i disse år beviser, er vi med stormskridt langt inde i den største strukturændring og - tilpasning siden "Landboreformerne" i 1700 og 1800-tallet. Reformerne den gang, resulterede i den mest radikale ændring af det danske landbrug og dermed landbrugslandskabet som nogen side har fundet sted. Hvis vi kigger på vores nuværende situation forventer vi bl.a. at antallet af selvstændige landbrug vil blive væsentligt reduceret forventningen er, at af de der fandtes i 1950, vil der være mindre end virksomhedslandbrug i 2020, krydret med deltids- og fritidslandbrug. Udviklingen vil være afhængig af de rammevilkår bl.a. miljøet og det omgivende samfund sætter, samt virksomhedslandmandens evne til at omstille sig og samarbejde i spændingsfelten mellem produktion, myndigheder, miljø og naboer. Disse kompetencer vil blive afgørende for, landmandens manøvredygtighed i lokalsamfundet. Fremtidsbilleder I det følgende er der forsøgt tegnet et billede af landbruget i DK i år Med baggrund i et fiktivt landbrugslandskab med vandløb, natur, skove, dyrkningsflader, landsby, fritliggende gårdejendomme og by med byzoneudlæg, vil der i 2020 være 3 virksomhedslandbrug, med henholdsvis planteproduktion på 750 ha, svineproduktion med 2500 årssøer og kvægbedrift med 1200 malkekøer. Af fælles tekniske anlæg er der et andelsejet bioenergi-værk som bl.a. producere el og varme til alle i området, herunder den nærliggende større by. Området svarer i størrelse til hvad et sogn administrerede i sin tid. 1 / 1

2 Et fiktivt landdistriktsområde som viser landbrugsstrukturen og arealanvendelsen i øvrigt i Gårde der er markeret med samme farve som virksomhedslandbrugene, er tilkøbt og sammenlagt Bygningsanlæggene Produktionsanlægget er planlagt nøje efter flowdiagrammer for dyr, foder, gødning og mandskab, og er modulopbygget. Alle bygningskomponenterne, lige fra installationskanaler til tagkonstruktion, er præfabrikerede og designet med fokus på optimal menneske- og dyrevelfærd, minimal ammoniak- og lugtemission, og en minimal påvirkning af omgivelserne. Alle teknologiske behov og løsninger er integreret i bygningskomponenterne. Alle klimaskærme råhusene er optimeret i forhold til energiforbrug og tilpasningen til omgivelserne, herunder det samlede landskabsbillede. Infrastruktur På baggrund af en gennemgribende jordfordeling, blev der i 2015 blev der anlagt lukkede rørføringer til al gylletransport, lige fra staldene til kvæg og svin til bioenergi-værket og herfra til hvert enkelt markfelt. Samtidig blev der etableret et lukket markvejs-system og på strategiske linjeføringer blev der anlagt togskinner til vogne som transportere afgrøderne fra markerne til lagrene. Denne infrastruktur har givet arbejdslettelser og minimalt energiforbrug samt mange miljømæssige fordele i lokalsamfundet. Kvæggården beskrives efterfølgende lidt nøjere. 2 / 2

3 Mælkeproduktion Staldanlægget til de 1200 malkekøer, har et samlet bebygget areal på ca m². Alle klimaskærme / staldene til køer, kalve og opdræt, er optimeret i forhold til energiforbrug og tilpasningen til omgivelserne og det samlede landskabsbillede. Anlægsstrukturen af det samlede staldanlæg, er utrolig vigtig for produktionen, menneske og dyrevelfærd, stoftransporter og fremtoningen i det samlede landskabsbillede. Fremtidens produktionsanlæg, hvad enten der tales om anlæg til svin eller kvæg, bliver små byplaner Et par eksempler på nye anlægsstrukturer af staldanlæg til malkekøer. Der er i denne anlægsstruktur tale om et staldanlæg opbygget efter pavillion - princippet, med brede staldbygninger. Anlægsstrukturen er bygget op om et malkecenter og en fodercentral. Endvidere er anlægget aksialt og symmetrisk opbygget. De forskellige flow-linjer er angivet i farver: Foder Mælk Kød Husdyrgødning 3 / 3

4 Der er i denne anlægsstruktur tale om et staldanlæg opbygget efter kompakt - princippet, med smalle staldbygninger. Anlægsstrukturen er bygget op om to centrale enheder, et malkecenter og en fodercentral. Endvidere er anlægget aksialt og symmetrisk opbygget. De forskellige flow-linjer er angivet i farver: Foder Mælk Kød Husdyrgødning Organisation: Ejerform, Interessentskab med professionel gårdbestyrelse Otte medarbejdere i stald og mark Samarbejde med tre deltidslandmænd Der er sket en så stor professionalisering af erhvervet der gør, at man inddrager virksomhedsledere og kompetencepersoner fra andre erhverv i gårdbestyrelsen. Inspirationen til udviklingen skabes bl.a. gennem deltagelse i erhvervsnetværk, hvor virksomhedslandmanden er aktiv deltager. I dette udviklingsteam er der også tilknyttet myndigheder og miljøorganisationer en samarbejdende top moderne miljøforvaltning. Er disse virksomhedslandbrug for store, når vi ser dem i forhold til miljøet, landskabet, veterinært, driftsledelse m.v.?? Eksempel på et fremtidsorienteret staldanlæg til svineavl. Godt indpasset i det samlede landskabsbillede, med stor hensyntagen til terræn samt materiale og farvesammensætning. 4 / 4

5 Landbrugslandskabet Udover de 3 virksomhedslandbrug, er der i området 6 deltidslandbrug og 6 boliglandbrug i Der er fjernet 5 gårde og i øvrigt gennemført en generel bygningsbortskaffelse på i alt m². Der er i området gennemført en natur- og landskabsplan, hvor landbrugsproduktion og naturbeskyttelse går hånd i hånd til hele lokalsamfundets glæde. Dialog og samarbejde De mest miljøfølsomme arealer er udlagt til naturområder under devisen: Her opnås mest miljø for pengene og størst naturglæde for samfundet. Et samarbejdsprojekt mellem virksomhedslandbrugene og 4 deltidslandmænd som ligger i nærheden af den gennemgående ådal, er der bl.a. etableret Studeproduktion som er med til at naturplejer virksomhedslandbrugenes engarealer. Deltidslandbrugene producere specialprodukter, som sælges i en nærliggende lille Torvelade, indrettet i en bevaringsværdig gårdejendom. Denne gård ligger på Marguerit-ruten, som turister færdes på, til og fra et større sommerhusområde. Set i lyset af Landboreformerne i slutningen af 1700 og 1800-tallet, og den senere Statshusmandslov, vedtaget i år 1900, har vi i dag et politisk og praktisk forbillede at tage afsæt i, i forbindelse med et næsten lige så stort reformbehov nu, for at nå frem til en ny optimeret landbrugsstruktur, produktions- og miljømæssigt!! Et af de vigtige tiltag i denne planlægning, er en gennemgribende jordfordeling!! Planlægning og jordfordeling I forløbet frem mod det nuværende virksomhedslandbrug, er der anvendt strategisk fysisk planlægning i tæt samspil med de økonomiske strategiplaner. Den fysiske og miljømæssige planlægning er sket i et respektfuldt samarbejde med deltidslandmænd og andre erhvervsvirksomheder i området og ikke mindst lokalsamfundet. Som led i den strategiske planlægning, er der omkring 2015 foretaget en gennemgribende jordfordeling mellem virksomhedslandbrugene og 4 deltidslandbrug. Formålet med jordfordelingen var også, udover at samle jorderne, at få skabt mere regulære marker for anvendelse af GPS- styrede redskaber til række- og højbedsdyrkning. I dette dyrkningsprincip anvendes faste kørespor, som også kan følge landskabets konturer / højdekurver med et spændende landskabsbillede til følge. Natur- og Landskabsplanen er også blevet til i forbindelse med jordfordelingen, som gjorde det muligt at lave helhedsorienterede hegnsstrukturer, spredningskorridorer og vandhuller m.v., samt stiforløb for mennesker til fods eller hest. Med landskabsplanen blev der skabt et fælles ejerskab" til lokalområdet og samtidig skabt "Rum til Udvikling for virksomhedslandbrugene. Er det utopi med tilblivelsen af en sådan områdeplan, er der for mange interessemodsætninger eller kan vi bringe fællesskabsfølelsen tilbage i landdistrikterne?? 5 / 5

6 Avlsdyr af høj standard på verdensplan Fremavl på baggrund af ny dyrkningsmetoder Produktudvikling og reformer Allerede i 2015 er landbruget ved at udvikle sig mere og mere i retning af at være et avls- og fremavlsland, med produktudvikling af f.eks. rene, sunde og veldesignede avlsdyr samt super udviklede korn- og frøsorter af meget høj kvalitet. Denne produktudviklede basis-avl, som grundlag for den globale fødevareproduktion, eksporteres sammen med produktudviklede lav- og højteknologiske markmaskiner og staldteknik til hele verden. Set i lyset af Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet, har vi i dag et politisk og praktisk forbillede at tage afsæt i, med et mindst lige så stort reformbehov nu, for at nå frem til en ny optimeret landbrugsstruktur, produktions- og miljømæssigt og landskabeligt!! Kræn Ole Birkkjær Videncentret for Landbrug PLAN & MILJØ 6 / 6