Indholdsfortegnelse. B Indhold. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. B Indhold. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag"

Transkript

1 Evalueringsrapport

2 Indholdsfortegnelse. B Indhold 1. Sammenfatning Arbejdskraftbesparende potentiale Øvrige gevinster Kvalitative mål: Oplevede kvalitetsforbedringer i arbejdet Forankring af projektet Gevinstrealisering Rapportens indhold Anbefalinger i forhold til implementering af talegenkendelse Vurdering af teknologien Anbefalinger til andre som ønsker at implementere talegenkendelse Beskrivelse af demonstrationsprojektets forløb Formål med evalueringen Evalueringsspørgsmål Projektets forandringsmodel Har forandringsmodellen vist sig at være korrekt? Er der opstået nye erkendelser? Dataindsamling Indsamlede data Begrundelse for valg af målemetoder Vurdering af datas validitet, herunder undersøgelsens størrelse og repræsentativitet Evalueringsanalyse Er antallet af timer anvendt til administrativ sagsbehandling reduceret med 50%? Anvendes 1/3 af fremmødetiden til inddatering? Er fleksibiliteten blevet øget med 10% og er arbejdsglæden øget med 10%? Nærmere analyse af data fra 0-punktsmålingen og evalueringsmålingen Hvordan har demonstrationsprojektet påvirket opfyldelsen af målsætninger om mindre tidsanvendelse og færre årsværk? Projektøkonomi Projektets samlede udgiftsside Projektets omkostninger Projektomkostninger og skalerbarhed af projektets økonomi Genberegning af projektets økonomiske balance Konklusion Bilag Bilag A: Beskrivelse af projektdeltagerne Bilag B: Oversigt over projektdeltagerne i de forskellige faser Bilag C: Rensning af data og afgrænsning af registrerede opgaver Bilag D: Besvarelser af spørgeskema Bilag E: Evaluering af arbejdsgange Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 2

3 1.. Sammenfatning B Indhold 1.1 Arbejdskraftbesparende potentiale Tal-i-Sag-projektet har demonstreret et potentiale i de berørte afdelinger i Sundhed & Omsorg i Aabenraa Kommune på en reduktion af den tid, der anvendes til administrative opgaver, hvor talegenkendelse kan anvendes, med 20 %. Med udgangspunkt i analyseresultaterne er det dog forventningen, at målsætningen om at reducere dokumentationstiden med 50% fortsat er realistisk. I den forbindelse er det fundet særligt afgørende at trinene på vejen 4 timers inddateret tid og Løbende opfølgning (herunder ledelsesopbaking) opfyldes. Tiden, der anvendes til opgaver, hvor talegenkendelse kan anvendes, udgjorde før ibrugtagning af den nye teknologi 15% af fremmødetiden, svarende til 11,4% af en fuldtidsnormering. Kombinationen af disse faktorer betyder, at 11,4% af normeringen kan reduceres med 20%. Det svarer i Sundhed & Omsorg til at der for de 27 medarbejdere, svarende til 26 fuldtidsstillinger, kan spares 0,592 fuldtidsstilling, svarende til ca kr. De medarbejdergrupper, der har været berørt af den nye teknologi i Aabenraa Kommunes demonstrationsprojekt har primært været medarbejdere med myndighedsopgaver på ældre- og handicapområdet og enkelte medarbejdere med konsulentopgaver (lovkrævet tilsyn med indsatsen i plejeboliger og botilbud på handicapområdet). Arbejdsgangene er kun ændret ved at medarbejderne i stedet for at anvende et tastatur til at inddatere dokumentation anvender den nye talegenkendelsesteknologi. Ændringen i arbejdsmåden i form af at skulle formulere skriftsprog med munden i stedet for med fingrene har dog været større end ændringen af arbejdsgange. 1.2 Øvrige gevinster Der er i projektperioden ikke demonstreret væsentlige øvrige gevinster, der ligger ud over projektets forandringsmodel. Deltagerne rapporterede således ingen positive gevinster i forhold til ergonomien ved anvendelse af talegenkendelse frem for traditionel indtastning, som man ellers ville kunne forvente. Derimod oplevede projektdeltagerne, at teknologien medførte mere støj og forstyrrelser i kontormiljøer med flere medarbejdere. Projektmedarbejderne og enkelte projektdeltagere vurderer dog, at kvaliteten af den inddaterede dokumentation er øget ved anvendelse af den nye teknologi. Der er færre stavefejl og slåfejl. 1.3 Kvalitative mål: Oplevede kvalitetsforbedringer i arbejdet Det er ikke blevet demonstreret, at projektdeltagerne i løbet af projektperioden har oplevet større fleksibilitet og større arbejdsglæde. Ifølge projektets forandringsmodel skulle talegenkendelse medføre en større fleksibilitet og større arbejdsglæde, fordi talegenkendelse ville reducere den tid, der blev brugt på administrative opgaver og dermed give mere tid til kerneopgaver. Forventningen var imidlertid baseret på halvering i tiden anvendt til administrative opgaver og ikke en reduktion på 20%, som demonstreret i projektet. Ifølge forandringsmodellen vil effekten på arbejdsglæde og fleksibilitet komme på længere sigt. Derfor vil en måling i slutningen af projektperioden og under de givne vilkår (20% reduktion) ikke afkræfte teorien. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 3

4 1.. Sammenfatning B Sammenfatning 1.4 Forankring af projektet Anvendelsen af teknologien under evalueringsmålingen siger ikke noget om forankringen af projektet, idet det var et krav, at der blev registreret. Målingen blev først forlænget med en uge, fordi projektmedarbejderne kunne se, at der ikke blev registreret nok. Projektdeltagerne fik besked om, at hvis ikke der blev registreret nok, ville man foretage en ny måling senere. Udtræk over mængden af tid, som talegenkendelse anvendes efter evalueringsmålingen viser, at medarbejderne i én af de deltagende afdelinger er fortsat med at bruge teknologien, mens medarbejderne i de to andre afdelinger stort set ikke har benyttet teknologien efter evalueringsmålingen (jf. tabel 10). 1.5 Gevinstrealisering Projektets demonstrerede gevinster er ikke realiseret: Men demonstrationsprojektet har givet anledning til, at talegenkendelse er ved at blive implementeret i Aabenraa Kommune, dels i de afdelinger, der har været omfattet af projektet, men også i andre forvaltninger, der har lignende opgaver, og i den forbindelse er potentialet realiseret forud for implementeringen. 1.6 Rapportens indhold Rapporten indeholder følgende afsnit: Afsnit 2 Anbefalinger i forhold til implementering af talegenkendelse præsenterer erfaringerne med implementeringen af den nye teknologi samt den læring, der kan drages fra erfaringerne. Afsnit 3 Beskrivelse af demonstrationsprojektets forløb indeholder en kronologisk beskrivelse af projektforløbet. Afsnit 4 Formål med evalueringen, beskriver formålet ved at evaluere projektet, nemlig at finde ud af om, talegenkendelse er en god ide på det kommunale område. Afsnit 5 Evalueringsspørgsmål, hvor evauleringsformålet operationaliseres i 3 evalueringsspørgsmål. Afsnit 6 Projektets forandringsmodel præsenterer projektets forandringsmodel, i henholdsvis den første og den endelige, nuancerede udgave og modellen evalueres. Afsnit 7 Dataindsamling, hvor datatyper og indsamlingsmetoder præsenteres og begrundes, og validiteten af data vurderes. Afsnit 8 Evalueringsanalyse, hvor evalueringens resultater analyseres i henhold til evalueringsspørgsmålene. Afsnit 9 Projektøkonomi, redegører for projektets økonomi. Afsnit 10 Konklusion konkluderer på evalueringsspørgsmålene. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 4

5 2.. Anbefalinger B i forhold til implementering af talegenkendelse Anbefalinger i forhold til implementering af talegenkendelse 2.1 Vurdering af teknologien På baggrund af de erfaringer, projektdeltagerne i demonstrationsprojektet har gjort, vurderes teknologien at være moden og velfungerende. Projektdeltagerne har oplevet, at teknologien er nem at lære at anvende. De kompetencemæssige barrierer for anvendelse af teknologien vurderes således at være lave. Dog skal man være opmærksom på, at der først opnås fuld funktionalitet ved 6 timers indtalt tid, når den personlige ordbog er fuldt udviklet. Samtidig er arbejdet med overgang til talegenkendelse en proces, der i høj grad påvirkes af den vanetænkning, der følger med de eksisterende arbejdsgange. Med andre ord er det langt lettere rent teknisk at anvende den nye teknologi, end det er, at integrere den som en naturlig del af det daglige arbejde. Eksempelvis oplever projektdeltagerne, at det er vanskeligere at formulere sig mundtligt i skriftsprog end skriftligt på skriftsprog, og hermed flydende benytte talegenkendelsen. Samtidig er mundtliggørelsen i flerpersonskontorer forbundet med en vis blufærdighed. Tidligere blev uartikulerede dokumentation ikke hørt af kollegerne, nu kan kolleger høre det fulde indhold af dokumentationen. 2.2 Anbefalinger til andre som ønsker at implementere talegenkendelse I første omgang skal der prioriteres tidsmæssige ressourcer til den indledende opbygning af den personlige ordbog. Ordbogen skal opbygges, før teknologien integreres som en del afarbejdsprocessen, for at undgå de frustrationer, der kan opstå som følge af at bruge teknologien med en ikke komplet ordbog. Rent praktisk kan man afsætte tid for den enkelte medarbejder, hvor eksempelvis faglitteratur indtales. Først efter 6 timers indtaling tages værktøjet i brug som et arbejdsredskab. Det kræver en ledelsesmæssig prioritering i forhold til de eksisterende arbejdsopgaver, at medarbejderne får ro til at opbygge deres personlige ordbog. Et andet vigtigt element i forhold til at sikre en optimal udnyttelse af talegenkendelse er medarbejdernes motivation for at tage arbejdsredskabet til sig. Hvis teknologien udelukkende opfattes som et redskab til besparelser og reduktion i medarbejderstaben, kan incitamentet for at tage værktøjet i brug blive svækket. Italesættes projektet derimod som en mulighed for medarbejderne til at afsætte flere ressourcer til borgerrelaterede ydelser må motivationen formodes at være en anden. Under alle omstændigheder er det nødvendigt med entydige og klare mål for medarbejderne, så de er bevidste om, hvad der forventes af dem, og hvilke konsekvenser de kan forvente ved ibrugtagningen af den nye teknologi. Afslutningsvis kan det anbefales, at arbejdsgangene redesignes forud for implementeringsprocessen, så de forventede gevinster isoleres og enten høstes eller omprioriteres til andre opgavetyper. Foretager man ikke denne prioritering af arbejdsprocesserne i implementeringsprocessen, er der stor risiko for at eventuelle gevinster bliver opslugt i andet ikke prioriteret arbejde. Opsummerende viser erfaringerne med implementeringen af talegenkendelse i Aabenraa Kommune, at teknologien ikke er en hindring i sig selv, men at den skal implementeres med omtanke for det faktum, at der skal investeres timer tidligt i processen i form af nedsat effektivitet, mens man oparbejder ordbogen og lærer at bruge teknologien. Ud over anvendelsen af en ny teknologi er der også kulturelle og vanemæssige ændringer. Det skal planlægges på forhånd, hvordan de forventede gevinster ved den nye teknologi høstes. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 5

6 3.. Beskrivelse B af demonstrationsprojektets forløb Beskrivelse af implementering af demonstrationsprojektets forløb I december 2009 fik Aabenraa Kommune af ABT-fonden godkendt en prækvalifikationsansøgning til at søge om midler til demonstration af talegenkendelse i kommunalt regi. Prækvalifikationen bemærkede, at kommunen i sin endelige ansøgning skulle dokumentere, at teknologien var moden til ibrugtagning. Aabenraa Kommune udarbejdede i januar 2010 en ansøgning, hvor 29 medarbejdere havde indtastningsopgaver, der forventedes helt eller delvist at kunne erstattes af den nye teknologi. Forudsætningen for ansøgningen var, at man kunne diktere direkte ind i eksisterende IT-fagsystemer. I april 2010 gennemførte kommunen for egen regning et pilotprojekt på 10 uger, med henblik på at undersøge om teknologien var moden, og om effektiviseringspotentialet var realistisk, jf. betingelserne fra prækvalifikationen. Det viste sig, at teknologien var velfungerende, efter opbygning af ordbogen, og at der blev opnået effektiviseringer. Det blev klart, at brugen af teknologien blev væsentligt besværliggjort, hvis teknologien ikke var en integreret del af kommunens IT-platform Citrix. Til gengæld fungerede teknologien så godt, at det ikke var nødvendigt med en yderligere integration til IT-fagsystemerne. Det havde den fordel, at teknologien kunne benyttes i flere systemer og kunne benyttes uafhængigt af IT-fagsystemet. ABT-fonden gav tilsagn om støtte medio september 2010, og 1. oktober 2010 startede selve demonstrationsprojektet, der var opdelt i 4 faser: forberedelse, implementering, drift og evaluering. Fase 1: : Forberedelse Projektet etablerede en organisation, udpegede projektpersoner, skrev kommissorier og udarbejdede et evalueringsdesign med støtte fra KREVI. Der blev udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser samt foretaget en 0-punktsmåling. Der blev udviklet et elektronisk stopur, som medarbejderne selv skulle betjene. En tidsmåling blev foretaget først i november Styregruppen vurderede, at data ikke var repræsentative i forhold til virkeligheden og målingen blev gentaget i 14 dage i januar På grund af projektets størrelse blev teknologien til talegenkendelse sendt i udbud under SKI s rammeaftale Umiddelbart inden jul 2010 indgik Aabenraa Kommune, kontrakt med IBM, om levering af teknologi til projektet. Aftalen indeholdt software, brugerlicenser, en snitflade til integration på kommunens platform, Citrix, og et tilkøb, der muliggjorde brugen af fraser (standardformuleringer) og skabeloner. Fase 2: : Implementering Den tekniske implementering begyndte primo januar 2011, og stod hurtigt overfor nogle svære udfordringer i forbindelse med snitfladen til Citrix, da kommunen havde en anden form for Citrix, end snitfladen kunne håndtere. Der blev hentet teknisk knowhow fra underleverandøren i Østrig og fra Citrix Danmark. Problemet blev løst ved, at man oprettede et testmiljø, hvor der var ekstra serverkapacitet, så projektdeltagerne kunne fordeles ligeligt på serverne. Den organisatoriske implementering startede ultimo maj 2011med undervisning af superbrugere og efterfølgende projektdeltagerne. Projektgruppen havde arbejdet med mulige barrierer, så disse kunne imødekommes ved blandt andet at indarbejde information i undervisningen om hvor lavt man kunne tale i teknologien. En afdeling rokerede arbejdspladser, så nogle projektdeltagere fik en-mands kontor, hvis de var bange Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 6

7 3.. Beskrivelse B af demonstrationsprojektets forløb for at blive forstyrret, eller var blufærdig over at skulle udtale sin dokumentation, når kollegerne hørte det. Styregruppen drøftede hvorvidt, der skulle være en integration til AD (Active Directory), der styrer login-informationer, og som kan koble Citrix-login med talegenkendelse. Hver projektdeltager skal dagligt logge særskilt på programmet til talegenkendelse, men prisen for en integration var så høj, at denne funktionalitet blev fravalgt. Der blev foretaget isolerede skrive-/ taletests med henblik på, at kunne synliggøre en udvikling over tid. Efter undervisningen, var der booket tid i projektdeltagernes kalendere til selvstudie, som var en fortsættelse af træningsprogrammet og indtaling af egne tekster. Der skulle dokumenteres 37 timers selvstudie inden d. 1. juli Udover selve undervisningen afholdtes et halvdagsseminar med en erhvervspsykolog om emnet forandring, konkret relateret til brugen af talegenkendelse i forhold til at nå forandringsprocessens mål. Fase 3: : Drift Det viste sig, at systemet ikke bare blev brugt det var svært at få teknologien indarbejdet i hverdagen, på trods af en simpel teknologi, undervisning og selvstudie. Projektdeltagerne følte, at det tog lang tid at bruge talegenkendelse, og sammen med et dagligt arbejdspres fravalgte de den nye metode. Projektgruppen drøftede emnet hvordan kommer vi til at benytte talegenkendelse? Leverandøren havde oplyst, at systemet først fungerer godt, når der er indtalt 4 timer, og det blev derfor nødvendigt at se på, hvor meget hver projektdeltager havde benyttet talegenkendelse. Projektgruppen modtog ugentlig en opgørelse over, hvor meget hver enkelt deltager havde indtalt fra ultimo september Forsøgsvis mødte projektmedarbejderen hver morgen i en uge op hos 2 af de projektdeltagere, der havde svært ved at komme i gang med at benytte talegenkendelse, for at sikre at de fik åbnet softwaren, så den var klar til dagens brug, og hvis der var problemer, blev der taget hånd om det med det samme. Projektgruppen drøftede udfordringerne ved brugen af talegenkendelse, og hvordan man kunne skabe begejstring for teknologien. Begejstringen blev skabt ved, at de gode historier kom rundt til alle, opmærksomhedskage og talegenkendelse som fast punkt på dagsordenen til afdelingsmøder. Det blev besluttet, at sætte en deadline for at nå 4 timers tale til 1. november Styregruppen bakkede op om beslutningen og det blev afdelingschefernes opgave at få de sidste projektdeltagere op på 4 timers tale. Projektet udsendte et Nyhedsbrev, der orienterede om baggrunden for, at talegenkendelse skulle benyttes i 4 timer. I den forbindelse henvendte projektdeltagerne sig til projektmedarbejderen for at få en bekræftelse af, at det kunne ses i statistikken, at de f.eks. havde arbejdet 2 timer med talegenkendelse. I et tilfælde kunne der måles 10 minutters tale i statistikken, og i et andet tilfælde kunne der måles 14 minutters indtalt tid for 2 timers arbejde. I den ene afdeling beordrede afdelingschefen, at projektdeltagerne skulle overholde den omtalte deadline. De 2 øvrige afdelinger havde konkurrerende opgaver, som de skulle løse. Her var der projektdeltagere, der ikke nåede at indtale 4 timer. Der har løbende været dialog med leverandøren om diverse fejl i systemet. I ugerne fra sommer til efterårsferien var der enkelte medarbejdere, der blev alvorligt ramt af tekniske fejl. De tekniske problemer har været med til at give nogle af projektdeltagerne en dårlig oplevelse af teknologien. I december 2011 blev projektdeltagerne i den ene afdeling orienteret om, at direktionen havde besluttet at indføre talegenkendelse i kommunen. Afdelingen skulle som følge af dette reduceres med 1 stilling. De 2 øvrige afdelinger blev orienteret Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 7

8 3.. Beskrivelse B af demonstrationsprojektets forløb 4. Formål med evalueringen 5. Evalueringsspørgsmål om, at der skulle ske besparelser i kommunen, og at talegenkendelse skulle indføres i andre afdelinger/forvaltninger. Projektgruppen gav udtryk for en frustration over at direktionen havde truffet beslutning om en besparelse ved indførelse af talegenkendelse, inden projektet havde vist, at teknologien medførte en effektivisering i det daglige arbejde. Der var deltagere, der følte sig demotiverede for at benytte talegenkendelse. Fase 4: : Evaluering I januar 2012 definerede projektgruppen, hvad der skulle tidsmåles i evalueringen og anbefalede Styregruppen, at tidsmålingen blev foretaget over 10 arbejdsdage. Tidsmålingen startede den 23. januar 2012, og det viste sig, at der ikke blev registreret særligt meget. Tidsmålingen blev derfor udvidet til 15 arbejdsdage. Der blev gennemført fokusgruppeinterview, interview med afdelingscheferne, spørgeskemaundersøgelse, tidsmåling og en isoleret tale-/skrivetest. Postscriptum Kommunen har deltaget og deltager fortsat i brugerklubmøder på landsplan sammen med øvrige kommuner, der har implementeret talegenkendelse. Leverandør og underleverandør søger fortsat at forbedre funktionaliteterne i talegenkendelse. Under en dialog med leverandøren oplyses, at det tidsudtræk vi foretager af, hvor meget projektdeltagerne har benyttet teknologien, er et bruttoudtræk. Bruttoudtrækket er et udtryk for den tid, projektdeltagerne har tændt talegenkendelse, og den optager lyd. Nettotiden er den tid, man har indtalt i tilstrækkelig god kvalitet. Altså den reelle tid, softwaren har modtaget data om stemmeprofilen. Leverandøren arbejder på, at få udarbejdet statistik på nettoindtalt tid, så det bliver muligt at øge vores viden om indtalt tid. Formål med evalueringen Formålet med evalueringen af talegenkendelse i Aabenraa Kommune, er kort fortalt at undersøge om talegenkendelse i kommunalt regi er en god ide, det vil sige om det vil være arbejdskraftbesparende og om det vil højne medarbejdernes arbejdsglæde og oplevelse af fleksibilitet i arbejdet. Evalueringsspørgsmål Med udgangspunkt i evalueringens formål er der udarbejdet følgende evalueringsspørgsmål: 1. Er projektets resultatmål opfyldt ved projektets afslutning? Er antallet af timer anvendt til administrativ sagsbehandling reduceret med 50% målt ved tidsregistrering før og efter projektet? Er fleksibiliteten i det daglige arbejde øget med 10%, målt ved fokusgruppeinterview og survey? Er arbejdsglæden øget med 10 % målt ved survey? 2. Hvilken påvirkning har implementeringen af projektet haft på den eventuelle opfyldelse af projektets resultatmål? 3. Hvilke eventuelle sideeffekter er der af projektet? Evalueringsspørgsmålene vil blive besvaret på baggrund af projektets forandringsmodel og en analyse af de indsamlede data. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 8

9 6.. Projektets B forandringsmodel Projektets forandringsmodel Projektets indledende forandringsmodel blev udarbejdet i samarbejde med KREVI og fremgår af figur 1. Figur 1 Projektets 1. forandringsmodel Ressourcer Kroner Ny teknologi Konsulentbistand Aktiviteter Brug af talegenkendelse i sagsbehandlingen Præsentationer Færdige sager Kortsigtet resultat Reduceret tid til skriveopgaver Mellemlangt resultat Frigjorte ressourcer Arbejdskraftbesparelse Langsigtet resultat Større fleksibilitet Større arbejdsglæde Figur 2 Projektets endelige forandringsmodel Aktiviteter Undervisning af medarbejdere Trin på vejen Logikken var, at hvis der er ressourcer til stede i form af projektkroner, ny teknologi og konsulentbistand, så vil det være muligt at gennemføre aktivitet i form af brug af talegenkendelse i sagsbehandlingen, som igen gør det muligt at præstere et antal bevillingssager, som på kort sigt betyder reduceret tid til skriveopgaver, som på mellemlang sigt medfører frigjorte ressourcer, hvilket igen på lang sigt medfører større fleksibilitet og større arbejdsglæde. Formål Løbende opfølgning Trin på vejen Resultater i projektperioden Virkninger på længere sigt Formålet er at frigøre ressourcer og spare arbejdskraft Installation af software Anvende talegenkendelse i det daglige arbejde Reduceret tid til det administrative arbejde Større fleksibilitet og arbejdsglæde Installation af hardware 4 timers inddateret tid På baggrund af det gennemførte projekt og evaluering, er den oprindelige forandringsmodel blevet nuanceret, således at de erfaringer, man har gjort sig i processen er blevet tilføjet som trin på vejen se figur 2. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 9

10 6. Projektets forandringsmodel Projektets nye forandringsmodel er, at ved anvendelse af talegenkendelsesteknologi, gennem en kombination af software, hardware og undervisning, vil medarbejdernes anvendte tid til det administrative arbejde reduceres og på længere sigt vil det have en positiv effekt på medarbejdernes fleksibilitet og arbejdsglæde. Som vigtige trin på vejen er løbende opfølgning på medarbejdernes brug af den nye teknologi, opnåelsen af mindst 4 timers inddateret tale og anvendelse af talegenkendelse i det daglige arbejde. Trinene på vejen i forandringsmodellen er nøglepunkter i forhold til opnåelsen af de forventede effekter. Udelades et eller flere af disse punkter, vil de forventede effekter formentlig reduceres kraftigt eller helt udeblive. Projektet har ikke haft fokus på antallet af behandlede bevillingssager som indikator, og denne del udelades derfor af den nuancerede forandringsmodel. 6.1 Har forandringsmodellen vist sig at være korrekt? Som det vil fremgå af de enkelte afsnit i evalueringsanalysen og af konklusionen er målsætningerne på demonstrationsprojektets resultatside ikke blevet fuldt ud opfyldt. Den uindfriede målsætning om større fleksibilitet og større arbejdsglæde hos projektdeltagerne giver ikke anledning til at stille spørgsmål ved forandringsmodellen. Fordi målsætningen i modellen forudsætter en mere markant reduktion i tiden anvendt til administrativt arbejde, 50% reduktion mod de demonstrerede 20%, og fordi målsætningen forudsættes at ske på længere sigt. Analysen af data samt vurderingen af, hvordan demonstrationsprojektet er forløbet støtter forandringsmodellen. Målsætningen om mindre tid, færre årsværk og dokumentationsgraden er næsten som forudsat. Effektiviseringsprocenten på 26% i stedet for de målsatte 100% er ikke indfriet. Analysen vil sandsynliggøre, at den manglende målopfyldelse skyldes implementeringsfejl snarere end fejl i forandringsmodellen. 6.2 Er der opstået nye erkendelser? I projektperioden og i tiden efter, dvs. 1. halvår er der opstået en erkendelse af, at det trin på vejen, der hedder 4 timers inddateret tid, nok snarere skulle have været 6 timers inddateret tid. Denne erkendelse er for det første opstået ved, at en mærkbar gennemsnitlig effektiviseringsprocent på % forekommer i gruppen af projektdeltagere, der har inddateret 6 timer og derover, mens den gennemsnitlige effektiviseringsprocent for projektdeltagere, der har inddateret mellem 4 og 6 timer kun er på 5%. For det andet er den opstået ved, at leverandøren efter projektets afslutning, har oplyst, at der er forskel på brutto indtalt tid og netto indtalt tid. Det er brutto indtalt tid man i projektet har målt på og lavet diagrammer over, som en del af den løbende opfølgning. Men det er netto indtalt tid, der er afgørende for, hvor godt talegenkendelsen fungerer i forhold til at forstå, hvad den enkelte medarbejder siger/indtaler. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 10

11 7. Dataindsamling Dataindsamling I projektperioden har der været et varierende antal aktive projektdeltagere. De 29 projektdeltagere i opstartsfasen blev reduceret til 27 som følge af en fratrædelse og en arbejdsskade. Samtidig har der under nulpunktsmålingen, de efterfølgende tests og evalueringer været sygdom. Det er derfor kun 23 projektdeltagere, der har været gennemgående i alle projektets målinger. 1 Data er opgjort for alle projektdeltagere, der var aktive på tidspunktet for dataindsamlingen. Når data før og efter sammenlignes, tages der udelukkende udgangspunkt i det antal deltagere, der var medvirkende i begge dataindsamlinger. Tre forskellige medarbejdertyper har deltaget: sagsbehandlere i Visitationscenteret (visitatorer) 2. 7 sagsbehandlere i Handicap & Psykiatri 3. 2 tilsynsmedarbejdere i Tilsyn. 7.1 Indsamlede data I evalueringen indgår følgende datatyper se tabel 1. Tabel 1: Oversigt over datatyper Datatype Inddateringshastighed v/tastatur eller talegenkendelse opgjort i linjer/time Fremmødte timer Data fra interviews Resultater fra spørgeskema Beskrivelser af arbejdsgange 7.2 Begrundelse for valg af målemetoder I det følgende gennemgås, for hver datatyper, hvilke målemetoder, der er anvendt og hvilke overvejelser, der har ligget til grund for valgene. Inddateringshastighed Inddateringshastigheden er målt på 2 forskellige måder: Ved isolerede tale/skrivetests foretaget i begyndelsen, midtvejs og i slutningen af projektet I en driftssituation ved 0-punktsmålingen og ved evalueringen. Det er vurderet, at de isolerede tale-/skrivestests, hvor der er brugt fagnære tekster, kan give et lidt for positivt, billede af hastighederne sammenholdt med virkeligheden, hvor refleksion indgår, uanset om det er via tastatur eller via mikrofon og talegenkendelse. Derfor er de isolerede tale/skrivetests kun anvendt til at give temperaturmålinger på en mulig effektivisering og som et pædagogisk redskab, for at medarbejderne ved selvsyn kunne se forskellen i tid på skrive- og tale hastighed. Til besvarelse af evalueringsspørgsmålet vedr. reduktion af tid anvendt til administrative opgaver er udelukkende anvendt data fra de to målinger af inddateringshastigheden, der er foretaget i en driftssituation, nemlig ved 0-punktsmålingen og ved evalueringsmålingen. Tidsforbruget er ved begge målinger opgjort på baggrund af en manuel tidsmåling foretaget af de enkelte projektdeltagere. 1 I bilag B er der redegjort for de præcise tidspunkter og forhold i forbindelse med udskiftninger i deltagergruppen. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 11

12 7. Dataindsamling De har haft adgang til et elektronisk stopur på internettet. Stopuret skulle manuelt startes og stoppes, hver gang de havde en indtalings- eller skriveopgave, der hørte med til målingen. Når projektdeltagerne igangsatte det elektroniske stopur, registrerede de samtidigt, hvilket program de dokumenterede i, og hvilken borgers cpr-nummer inddatering vedrørte. Denne opgørelsesmetode har muliggjort, at den nøjagtige tekst efterfølgende manuelt kunne trækkes ud, for at tælle tegn og mellemrum. I de tilfælde, hvor der blev benyttet Outlook, fremsendte medarbejderen under evauleringsmålingen mailen bcc til den dataansvarlige. Metoden er valgt fordi den, var praktisk og teknisk mulig. Optimalt var målingen af tidsforbruget ved anvendelse af tastatur og talegenkendelse foregået automatisk, uden projektdeltagernes aktive medvirken. Dette var ikke teknisk muligt. Validiteten svækkes ved, at projektdeltagerne skulle foretage registreringer og på den måde afbryde sig selv i arbejdet. Fremmødetiden Fremmødetiden blev manuelt registreret af projektdeltagerne, typisk i et flekstidsskema. Flertallet af projektdeltagerne udfyldte dette skema, uanset om de deltog i projektet. Målemetoden giver ikke anledning til problemer. Data fra fokusgruppeinterview Data er indsamlet ved gruppeinterview primo 2012 af 7 medarbejdere, på baggrund af en semistruktureret spørgeguide. Deltagerne havde mulighed for at komme med deres vurdering af processen vedrørende arbejdet med talegenkendelse. Fokusgruppeinterviewet er valgt som metode for at kunne få nuancerede billeder og indsigter af projektdeltagernes oplevelse af talegenkendelsesteknologiens betydning for fleksibilitet og arbejdsglæde. Data fra fokusgruppeinterviewet er bl.a. blevet brugt til at danne spørgsmålene i spørgeskemaet. Resultater af spørgeskemaer Et spørgeskema blev primo 2012 udsendt til alle projektdeltagere. 23 ud af 26 deltagere besvarede spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 88%. Spørgeskemaet bestod af 19 spørgsmål, hvor svarene er blevet bearbejdet i en Exceldatabase. Spørgeskema er valgt som metode for at supplere de kvalitative data fra interviews med kvantitative data om projektdeltagernes oplevelse af arbejdsglæde og fleksibilitet. Begge begreber er meget brede og forskellige medarbejdere kan lægge forskellige ting i de to begreber. Begreberne er derfor blevet defineret og splittet op i flere delelementer, som der er stillet spørgsmål til, for at øge validiteten af resultaterne. Arbejdsgangsbeskrivelser 1 projektdeltager fra hvert af de 3 funktionsområder har i marts 2010 inden implementering af teknologien deltaget i en workshop. Her foretog de en struktureret gennemgang af arbejdsprocesserne, og udarbejdede en arbejdsgangsbeskrivelse af hvert områdes opgaver. I marts 2011 har de samme projektdeltagere medvirket i en evaluering af arbejdsgangene. 2 Metoden er valgt for at kunne træffe velbegrundede beslutninger før opstart af talegenkendelse, om fx hvilke typer inddateringsopgaver, der skulle eller ikke skulle indgå i projektet, og om hvordan standardtekster skulle håndteres IT-mæssigt. Derudover er evalueringen af arbejdsgangene en del af de anbefalinger, Aabenraa Kommune kan give til andre, som ønsker at implementere talegenkendelse. 2 I bilag E kan man læse evalueringen af arbejdsgangene. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 12

13 7. Dataindsamling Data fra interviews med afdelingschefer med personaleansvar for projektdeltagere Interviewet er valgt som metode for at skaffe viden om, hvordan projektdeltagernes personaleansvarlige afdelingschefer har oplevet projektet. Denne viden er indgået i anbefalingerne, men indgår ligesom evalueringen af arbejdsgange ikke direkte i besvarelsen af evalueringsspørgsmålene. 7.3 Vurdering af datas validitet, herunder undersøgelsens størrelse og repræsentativitet Undersøgelsens størrelse er bestemt af antallet af projektdeltagere se bilag B projektets længde længden af de perioder, hvor der er blevet foretaget tidsregistreringer. Aabenraa Kommune vurderer at projektdeltagere en projektperiode, hvor teknologien har været benyttet i 8 måneder (fra undervisning til evaluering) tidsregistreringer i 10 og 15 arbejdsdage i begyndelsen og slutningen af projektet betyder, at undersøgelsen har en størrelse, der er tilstrækkelig til, at man kan vurdere det arbejdskraftbesparende potentiale ved talegenkendelse. Men ikke så stort at man kan gennemføre avanceret statistik og måle forskellige faktorers relative betydning for eksempelvis effektiviseringsprocenten, jf. afsnit 8.1. Det vurderes, at de arbejdsdage er så lang tid, at projektdeltagerne ikke har ønsket at udsætte inddatering af dokumentation, for at undgå det lidt besværlige ekstraarbejde med at foretage tidsregistrering. Det øger undersøgelsens repræsentativitet, at medarbejdere fra flere forskellige funktionsområder visitatorer, sagsbehandlere og tilsynsmedarbejdere har deltaget i undersøgelsen. Dermed øges også antallet af forskellige typer opgaver, hvor inddateringen af tekst bliver afprøvet med talegenkendelse, se bilag A. Kombinationen af fokusgruppeinterviews og spørgeskemaer vurderes at øge validiteten af data om projektdeltagernes oplevelse af teknologiens betydning for arbejdsglæde og fleksibilitet. Som antydet i afsnit 7.2 svækker det validiteten af tidsmålingerne, at de skulle foretages manuelt og af projektdeltagerne. Via udtræk fra fagsystemer og logsystemer er det dokumenteret, at projektdeltagerne ved 0-punktsmålingen tidsregistrerede ca. halvdelen af deres skriveopgaver, og ved evalueringsmålingen ca. to tredjedele. Vi vurderer, at tidsregistreringerne er repræsentative for helheden, og at datavaliditeten er tilfredsstillende. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 13

14 8. Evalueringsanalyse Evalueringsanalyse I kapitlet testes forandringsmodelens antagelser om årsag og virkning, figur 2, ved at besvare de tre evalueringsspørgsmål, der vedrører den forventede virkning af projektet: Er antallet af timer anvendt til administrativ sagsbehandling reduceret med 50%? Er fleksibiliteten øget med 10%? Er arbejdsglæden øget med 10%? I det omfang besvarelsen af disse spørgsmål er negativ, vil vi sandsynliggøre, om det skyldes, at forandringsmodellens antagelser om årsag og virkning er fejlagtige = teorifejl eller om det skyldes forhold i implementeringen af projektet = implementeringsfejl eller om der er tale om en blanding af begge dele. Afsnit 8.1 omhandler besvarelsen af det første evalueringsspørgsmål. Da det arbejdskraftbesparende potentiale ikke kun er afhængig af effektiviseringsgraden vil vi i afsnit 8.2 se nærmere på, i hvilket omfang projektets oprindelige antagelse om, at 1/3 af fremmødetiden anvendes til at udføre opgaver, hvor talegenkendelsesteknologien kan erstatte et tastatur, er korrekt. Tilsammen svarer afsnit 8.1 og 8.2 på spørgsmålet Hvordan er målsætninger om mindre tid og færre årsværk på demonstrationsprojektets resultatside opfyldt?. I afsnit 8.3 vil evalueringsspørgsmålene vedrørende fleksibilitet og arbejdsglæde blive besvaret. Besvarelsen svarer på spørgsmålet: Hvordan er målsætninger om oplevet service-/ kvalitetsløft hos hhv. medarbejdere og borgere opnået? I afsnit 8.4 analyseres data fra tidsregistreringerne fra 0-punktsmålingen og evalueringsmålingen. Først ser vi på data for de 5 projektdeltagere, der har opnået henholdsvis de højeste og de laveste talehastigheder ved evalueringsmålingen. Det giver anledning til at undersøge, om der er sammenhæng og mulige årsagssammenhænge mellem effektiviseringsprocenten og følgende faktorer: teksternes længde, projektdeltagernes skrivehastighed ved 0-punktsmålingen, omfanget af deres anvendelse af den nye teknologi i projektperioden samt arbejdsfunktionen. De årsagssammenhænge, vi sandsynliggør, kan medvirke til at støtte eller svække forandringsmodellen. I afsnit 8.5 analyseres, hvordan implementeringen af projektet set i forhold til de enkelte elementer i forandringsmodellen kan formodes at have påvirket målopfyldelsen. Afsnittet besvarer spørgsmålett: Hvordan har demonstrationsprojektet påvirket opfyldelsen af målsætninger om mindre tidsanvendelse og færre årsværk?. Spørgsmålet: Hvordan har demonstrationsprojektet arbejdet for at nå sine målsætninger? beskrives i afsnit 3: Beskrivelse af demonstrationsprojektets forløb. Desuden vil vi se på, om der har været andre sideeffekter af projektet. På baggrund af ovenstående konkluderes i afsnit 8.6 forandringsmodellens gyldighed. 8.1 Er antallet af timer anvendt til administrativ sagsbehandling reduceret med 50%? Indledningsvist skal nævnes, at en reduktion i den anvendte tid på 50% svarer til en effektivisering på 100%. Sagt med andre ord: man skal blive dobbelt så effektiv for at kunne løse den samme opgave på den halve tid. Evalueringsrapporten anvender primært effektiviseringsprocenten, da den fungerer bedre rent sprogligt. Det fremgår af efterfølgende opstilling at effektiviseringsprocent er én af to faktorer i beregningen af det arbejdskraftbesparende potentiale: Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 14

15 8. Evalueringsanalyse Andel af fremmødetiden, der anvendes til inddatering * Effektiviseringsprocenten = Arbejdskraftbesparende potentiale Den demonstrerede effektiviseringsprocent Bilag C beskriver, de observationer fra evalueringsmålingen, der er udeladt fra den samlede mængde grunddata på tidsmålinger. Analysen er således foretaget på basis af 796 observationer, svarende til 70 timers talegenkendelse. En linje er i projektet defineret som 65 tegn med mellemrum. I de 796 observationer, er der registreret tegn med mellemrum. Det samlede antal registrerede linjer er således Effektiviseringsprocenten beregnes til: Difference mellem hastighed ved tale og ved skrift Skrivehastighed ved 0-punktsmåling * 100 = Effektiviserings % svarende til * 100 = 26% Den gennemsnitlige realiserede indtalingshastighed ved evalueringsmåling opgøres som: linjer timer linjer = linjer pr.time, svarende til = 102 linjer pr. time 70 timer Den realiserede skrivehastighed, der beregnes ud fra de ca. 300 tidsmålinger fra 0-punktsmålingen opgøres på samme måde: linjer timer linjer = linjer pr.time, svarende til = 81 linjer pr. time 78 timer Den samlede gennemsnitlige effektivisering af inddateringstid er 26% i demonstrationsprojektet. Det første evalueringsspørgsmål kan altså besvares med et Nej, den anvendte tid er kun reduceret med 20% svarende til en effektiviseringsprocent på 26%. 8.2 Anvendes 1/3 af fremmødetiden til inddatering? Andelen af fremmødetiden, der anvendes til inddatering, er i analysen kaldt dokumentationsgraden. En anden formulering, der ville have været bedre dækkende, men mindre mundret, kunne have været graden af talegenkendelsesrelevant arbejde. Fra starten af projektet er det tænkt, at talegenkendelse især ville være en fordel i forbindelse med dokumentation i borgersager, altså til journalføring, afgørelsesbreve m.v. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 15

16 8. Evalueringsanalyse Talegenkendelse kan med fordel anvendes til andre opgaver, hvor man skriver fx mails og referater og er af projektdeltagerne også blevet brugt til dette. Ved beregning af dokumentationsgraden er der foretaget en kontrol af, i hvor høj grad den registrerede, tidsmålte dokumentation er lig med den samlede faktiske dokumentation i perioden. Der er begrænsede muligheder for at opgøre den dokumentation, der ikke er tidsregistreret i organisationens fag- og ESDH-systemer. Kontrolperioden, er derfor afgrænset til 5 arbejdsdage for at få det mest valide resultat af opgørelsen. 3 Registreringen af den skriftlige dokumentation i Outlook er ikke medtaget, da det ikke har været muligt at foretage en kontrol. Tabel 2: Tidsregistreret og ikke-tidsregistreret dokumentation i én uge Måling 0- puntksmålingen Tidsregistreret linjer Ikke tidsregistreret linjer Andel af faktisk inddaterede linjer, der er tidsregistreret 53% I hele projektperioden har der været en dokumentationsmængde på ca linjer, set i forhold til de ca linjer der blev tidsregistreret. Idet der ikke er grund til at tro, at der er tale om en systematisk udeladelse af bestemte opgavetyper, antages det, at de tidsregistrerede data er repræsentative for den samlede dokumentationsmængde. De 53% skal anvendes, når dokumentationsgraden skal beregnes, da den registrerede tid må antages kun at udgøre en vis procentdel af den formodede faktiske anvendte tid til inddatering. Tabel 3: Fremmødetid og tid anvendt til inddatering Måling 0-punktsmålingen Fremmødetid i timer Registrerede timer anvendt til inddatering Formodet faktiske timer anvendt til inddatering Andel af fremmødetiden, der anvendes til inddatering ,1% / 15%* Ser man på projektdeltagernes fremmødetid og fratrækker 29 minutter dagligt pr. medarbejder til pause, telefonvagter samt særlig kursusvirksomhed, har man et udtryk for den i projektet relevante arbejdstid, der afspejler en gennemsnitlig arbejdsdag for medarbejderne. *Ved 0-punktsmåling var der en særlig høj mødeaktivitet, som der ikke blev korrigeret for, og der blev samtidig ikke tidsregistreret på de opgaver, der lå i Office pakken. På det tidspunkt var det ikke muligt at trække tekst til måling eller til kontrol af registrering. Derfor er tallet i 0-punktsmålingen skønnet at skulle tillægges 2 procentpoint for anvendelsen af talegenkendelse til inddatering i Office programmer. Der regnes i økonomiberegningerne derfor med 15 %. De 15 % er lidt under halvdelen af den i ansøgningen forudsatte dokumentationsgrad. Dette kombineret med at reduktionen af tid kun udgør 20% i stedet for de forventede 50% resulterer i et arbejdskraftbesparende potentiale i projektet på ca. 0,6 fuldtidsstilling i stedet for de i ansøgningen forventede ca. 3,5 fuldtidsstillinger. 3 Eksempelvis forsvinder advis (interne borgerrelaterede adviseringer) efter 2-3 uger og en opgørelse af disse over en 3 ugers periode er derfor ikke er mulig. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 16

17 8. Evalueringsanalyse 8.3 Er fleksibiliteten blevet øget med 10% og er arbejdsglæden øget med 10%? Data til brug for vurderingen af fleksibilitet og arbejdsglæde er indsamlet ved fokusgruppeinterview af 7 projektdeltagere og en spørgeskemaundersøgelse blandt projektdeltagerne se bilag D. 23 ud af 26 projektdeltagere har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 88%. Forandringsmodellen forudsætter, at anvendelse af teknologien talegenkendelse vil medføre en reduktion i den tid, der anvendes til det administrative arbejde. Når projektdeltagerne får mere tid til kerneopgaver formodes det, at de vil opleve mere fleksibilitet og dermed øget arbejdsglæde. Det er i projektperioden ikke lykkes at nå målsætningen om, at tiden anvendt til inddatering blev reduceret med 50%, svarende til en effektiviseringsprocent på 100%. Hvis teorien i forandringsmodellen er korrekt, kan det derfor ikke forventes, at nå målsætningen om en stigning i fleksibilitet og arbejdsglæde på 10% i projektperioden. Der er ikke foretaget en operationalisering af begreberne fleksibilitet og arbejdsglæde, så de kan ikke måles på en numerisk skala. Der er heller ikke gennemført en måling af fleksibilitet og arbejdsglæde før projektet eller i begyndelsen af projektperioden. Det er derfor ikke muligt at svare på, hvor mange procent fleksibilitet og arbejdsglæden er ændret, som konsekvens af indførelsen af talegenkendelse. I spørgeskemaundersøgelsen og i fokusgruppeinterviewet er det muligt at spørge, om deltagerne har oplevet en ændring i fleksibilitet og arbejdsglæde. I spørgeskemaet er effektivitet og arbejdsglæde defineret ud fra tilkendegivelser i fokusgruppeinterviewet og med inspiration fra Trivselsmeter for offentlige arbejdspladser. Oplever medarbejderne større fleksibilitet i arbejdet? I fokusgruppeinterviewet giver medarbejderne udtryk for, at de ikke oplever, at der frigives så meget tid, at det gør en forskel i hverdagen. Det ville gøre en forskel, hvis der eksempelvis blev frigjort en time dagligt, så der ville blive tid til et ekstra borgerbesøg pr. dag og dermed en bedre service overfor borgerne. Fleksibilitet er i spørgeskemaet defineret som at have mere tid til andre opgaver have indflydelse på tilrettelæggelsen af egen arbejdstid. Projektdeltagerne oplever ikke, at have fået mere tid til råd og vejledning af borgerne, sagsbehandling og koordinering med samarbejdspartnere. Der er dog en tendens til, at medarbejdere med over 6 timers inddatering oplever, at have fået mere tid til sagsbehandling og koordinering med samarbejdspartnere. De oplever heller ikke, at det er blevet lettere, at tilrettelægge de daglige arbejdsopgaver. Dog oplever 13%, svarende til 3 projektdeltagere, at det administrative arbejde i nogen grad er blevet hurtigere. De 3 deltagere har alle inddateret over 8 timer. Samlet oplever medarbejderne ikke en større fleksibilitet i deres arbejde. Oplever medarbejderne større arbejdsglæde? Arbejdsglæde er i spørgeskemaet defineret som at se en mening med arbejdet, have indflydelse på eget arbejde, have et godt arbejdsmiljø, opleve social støtte fra kollegaer, der er mulighed for udvikling på arbejdspladsen, der stilles krav i arbejdet, der kan honoreres der er påskønnelse af/belønning i forbindelse med arbejdet. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 17

18 8. Evalueringsanalyse Opleves der en større mening med arbejdet? Projektdeltagerne oplever ikke, at have større fokus på kerneopgaverne med talegenkendelse. Der er dog en tendens til, at med stigende mængde inddatering oplever projektdeltagerne, at kunne have større fokus på kerneopgaverne. Oplever projektdeltagerne en øget indflydelse på eget arbejde? Ingen projektdeltagere tilkendegiver, at de med talegenkendelse har fået større indflydelse på tilrettelæggelsen af egen arbejdstid. Bidrager talegenkendelse til en forbedring af arbejdsmiljøet? Det fremgår af fokusgruppeinterviewet, at virker det forstyrrende, når ens kolleger taler højt i telefonen eller anvender talegenkendelse. Det bliver derfor sværere at koncentrere sig om arbejdet med talegenkendelse. Når man skriver, kan man bedre lukke sig ind i sin egen lille verden. Når tre kollegaer på kontoret enten taler i telefon eller talegenkendelse, bliver det en generende støjfaktor. Det er ofte ikke muligt, at stille skivebordene anderledes. Her kommer andre arbejdsmiljøfaktorer ind, som f.eks. lysindfald. For nogle projektdeltagere har det hjulpet med rumdelere mellem skrivebordene. Talegenkendelse påvirker samarbejdet mellem og forholdet til kollegerne på flere måder. En projektdeltager måtte bede sin kollega om at tale lavere. Nogle projektdeltagere har grinet sammen med deres kolleger, når systemet har fejlet, eller når de selv har fejlet. Andre har ubevidst ladet deres frustrationer over systemet gå ud over deres kontorkolleger. En projektdeltager siger bl.a.: man skal vænne sig til at udstille sin faglighed på en anden måde, når man anvender talegenkendelse. Projektperioden har påvirket medarbejderne psykisk. Det har for nogle været en belastning, fordi de brugte ekstra tid eller fordi teksten forsvandt og skulle findes igen. Projektdeltagerne har ligeledes været påvirket af, at det blev meldt ud, at der skulle spares timer på grund af Tal i Sag, mens projektet kørte. Projektdeltagerne følte, at det hele tiden havde været en del af dagsorden, at de med talegenkendelse kunne klare flere arbejdsopgaver, og dermed skulle talegenkendelsen anvendes til besparelser. Tager man udgangspunkt i spørgeskemaundersøglen, oplever 60% af projektdeltagerne, at have været generet af støj og uro. Ingen oplever at blive afbrudt færre gange, når de inddaterer, end når de skriver. 52% af projektdeltagerne oplever, at talegenkendelse har betydning for indretning af deres arbejdsplads. De tilkendegiver, at det er ønskværdigt med få medarbejdere på kontoret, tre er for mange, og at det skal være muligt med støjafskærmning for at undgå støj og uro. 74% oplever ikke, at talekendelse bidrager med en forbedret ergonomi der medfører færre gener i skuldre, nakke eller håndled. Det ser således ikke ud til, at talegenkendelse har en positiv indflydelse på det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø. Projektdeltagerne tilkendegiver, at det er vigtigt, at kontorerne indrettes, så man undgår støj og uro. Oplever projektdeltagerne en større social støtte fra kollegaer? Ingen projektdeltagere oplever, at samarbejdet med de kollegaer, de deler kontor med, er forbedret. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 18

19 8. Evalueringsanalyse Er der som følge af talegenkendelse større muligheder for udvikling på arbejdspladsen? Der er en svag tendens til, at projektdeltagerne oplever at have udviklet nye kompetencer med talegenkendelse, f.eks. mere præcist talesprog. Tendensen er stigende med en stigende mængde inddateret tid. Kan projektdeltagerne honorere kravene i arbejdet med talegenkendelse? Kun én projektdeltager, med over 8 timers inddatering, oplever at bruge mindre tid på det administrative arbejde. Der er dog en tendens til at projektdeltagere med over 6 timers inddatering oplever at bruge mindre tid på det administrative arbejde. 30% af projektdeltagerne oplever, at talegenkendelse har betydet ændringer i kravene til dem som medarbejdere, f.eks. at tænke/formulere sig før end de taler. Således oplever 39 % af projektdeltagerne, at kvaliteten af det inddaterede er øget, f.eks. i form af mere præcist sprog og færre forkortelser. Tendensen er stigende med stigende mængde inddateret tid. Føler projektdeltagerne sig påskønnet i arbejdet? Projektdeltagerne føler sig ikke mere påskønnet af ledelsen i det administrative arbejde som et resultat af overgangen til talegenkendelse. Overordnet set har talegenkendelse ikke medført, at projektdeltagerne oplever en større arbejdsglæde. Det ser dog ud til, at medarbejderne oplever ændrede krav i arbejdet, vel at mærke krav, der kan honoreres,. Desuden er der en svag, tendens til, med stigende inddateret tid, at projektdeltagerne oplever mere mening med arbejdet, og mulighed for at udvikle sig på arbejdspladsen. Konklusion på evalueringsspørgsmål om fleksibilitet og arbejdsglæde Samlet set kan det konkluderes, at projektdeltagerne ikke som følge af talegenkendelse oplever en større fleksibilitet i det daglige arbejde, og at de stort set ikke oplever en øget arbejdsglæde som følge af talegenkendelse. Det korte svar på evalueringsspørgsmålene om fleksibilitet og arbejdsglæde er altså Nej, anvendelsen af talegenkendelse har ikke i løbet af perioden på 8 måneder, hvor det har været anvendt medført 10% mere fleksibilitet i arbejdet og 10% større arbejdsglæde Dog er der hos de projektdeltagere, der har inddateret mest, en svag tendens til at de oplever nogle positive ændringer i nogle af de elementer, der indgår i arbejdsglæde. Fx at der stilles nye krav, som kan honoreres (anvendelse af talegenkendelsesteknologien), at der er mere mening med arbejdet, og at der er mulighed for at udvikle nye kompetencer på arbejdspladsen (såsom at blive bedre til mundtligt at formulere skriftsprog). 8.4 Nærmere analyse af data fra 0-punktsmålingen og evalueringsmålingen I de ovenstående afsnit er der redegjort for demonstrationsprojektets resultater: Tiden anvendt til administrative opgaver er reduceret med 20%, og arbejdsglæde og fleksibilitet i arbejdet er ikke øget tydeligt. Ifølge forandringsmodellen skulle man imidlertid heller ikke forvente en effekt på fleksibilitet og arbejdsglæde i projektperioden, men derimod først på længere sigt. Derfor må man sige, at det var for tidligt at vurdere disse faktorer allerede primo 2012 i forbindelse med evalueringen af projektet. Det kan give god mening at gentage spørgeskemaundersøgelsen i Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 19

20 8. Evalueringsanalyse Den manglende målopfyldelse på effektiviseringsprocenten bør imidlertid give anledning til at gå et spadestik dybere for at undersøge, hvad der ligger til grund for den samlede gennemsnitlige effektiviseringsprocent på 26%. For det første kan man konstatere, at der er en meget stor spredning i de enkelte medarbejderes talehastigheder ved evalueringsmålingen fra minus 36,4 linjer pr. time til 236,6 linjer pr. time. Hurtigste talere Diagram 1: Kronologisk fordeling af talehastighedsobservationer for de fem hurtigste talere Linjer / time Observation Lineær (Observation) Antal Tabel 4: Talehastighed, indtalt tid og skrivehastighed for de fem hurtigste talere Talehastighehastigherence Skrive- Diffe- Indtalt tid Difference Funktion i timer i % linjer/time linjer/time skrive/tale Visitator 236,6 10,5 92,5 144,1 155,7 Visitator 183,8 8,0 84,0 99,8 118,9 Visitator 175,0 10,7 78,8 96,2 122,2 Visitator 162,1 5,4 106,5 55,6 52,2 Visitator 152,8 5,0 73,1 79,7 109,0 Tabel 4 viser talehastigheden ved evalueringsmålingen, skrivehastigheden ved 0-punktsmålingen,og differencen mellem de to, alle opgjort i linjer pr. time, samt differencen i procent mellem skrive- og talehastigheden. Difference kaldes effektiviseringsprocenten. De fem bedste talere har haft varierende mængde indtalt tid, dog har de alle indtalt 5 timer eller derover i projektperioden. Derimod er der ikke er nogen tydelig sammenhæng i forhold til skrivehastigheden. Det er således hverken de langsomme eller hurtige skrivere, der opnår den højeste talehastighed. Diagram 1 illustrerer spredningen af observationer for tidsmålingerne i evalueringsperioden blandt de fem hurtigste talere. En svagt faldende tendens i talehastigheden kan antydes over måleperioden. Denne udvikling antyder, at de hurtigste talere ikke er blevet bedre trods forholdsvis mere øvelse i måleperioden. Det skal dog understreges, at måleperioden i januar 2012 er relativ kort, 15 arbejdsdage, i forhold til, at de har haft mulighed for at øve sig i at bruge teknologien fra 1. juni Langsomste talere Flytter man fokus til de fem langsomste talere, ser billedet noget anderledes ud. I diagram 2 ses spredningen af observationerne,for de fem langsomste talere. Her ser man i modsætning til de fem hurtigste, en klar forbedring af talehastigheden i takt med måleperioden, med andre ord er denne gruppe blevet bedre til at udnytte talegenkendelsesteknologien, i løbet af de 15 dage evalueringsmålingen blev foretaget. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 20

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Projekt gennemført i Aarhus Kommune i samarbejde med Fonden for Velfærdsteknologi I perioden 1.2. 2011 31.10. 2012 Aarhus Kommune Borgerservice og Biblioteker

Læs mere

Slutrapport Projekt Vaskesystem. Hovedrapport

Slutrapport Projekt Vaskesystem. Hovedrapport Slutrapport Projekt Vaskesystem Hovedrapport Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 ARBEJDSKRAFTBESPARENDE POTENTIALE... 3 2.1 ARBEJDSKRAFTBESPARELSE RENGØRINGSPERSONALE 3 2.2 ARBEJDSKRAFTBESPARELSE REPARATØR

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel Evaluering af projekt: Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel - Projektet er støttet af Skanderborg kommunes HovedMED- Udvalgs forebyggelsesgruppe. Skanderborg aktivitetscenter herunder Afdelingerne:

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

ESDH i praksis. v/ Bjerne Hansen

ESDH i praksis. v/ Bjerne Hansen ESDH i praksis Krav til medarbejdere og ledelse for at ESDH bliver en succes v/ Bjerne Hansen www.esdh-specialisten.dk Program Implementeringens 4 faser Resultat af spørgeskemaundersøgelse i 4 myndigheder

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Opfølgning på organisationsændringer i Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 ~ procesplan for gennemførelse af opfølgningen

Opfølgning på organisationsændringer i Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 ~ procesplan for gennemførelse af opfølgningen Dato Rev. 13. maj 2014 Dok.nr. 20388-14 Sagsnr. 13-3286 Ref. vije, masc, nivi Opfølgning på organisationsændringer i Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 ~ procesplan for gennemførelse af opfølgningen

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune Smartphonestilborge remedadhd EvalueringafRemindforsøgeti SkanderborgKommune SMARTPHONESTILBORGEREMEDADHD EvalueringafRemindforsøgetiSkanderborgKommune KonsulentChristianeBundegaardPetersen Christiane.petersen@stab.rm.dk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Præsentation Kompetencer: Projekt- og procesledelse Udbudsret og proces Jurist kontraktret Tør udfordrer Organisatorisk kendskab Tænker I effektive

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00.

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Halvårlig evalueringsstatus om samarbejdsaftalen mellem BIF og ØKF om callcenter

Halvårlig evalueringsstatus om samarbejdsaftalen mellem BIF og ØKF om callcenter KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Kontaktcenter Til BIU Halvårlig evalueringsstatus om samarbejdsaftalen mellem BIF og ØKF om callcenter Baggrund Den 1. januar 2013 trådte samarbejdsaftalen mellem

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1. Den generelle proces på landsplan 2. Processen på Favrskov Gymnasium 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse 2) Total beskrivelse af alle opgaver

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv BØRSEN MIKRO kapitel 5 Tidsregistrering En tidsrealist er bevidst om, at ting tager tid, og bruger tidsestimering som et værktøj til skabe en

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere