Indholdsfortegnelse. B Indhold. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. B Indhold. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag"

Transkript

1 Evalueringsrapport

2 Indholdsfortegnelse. B Indhold 1. Sammenfatning Arbejdskraftbesparende potentiale Øvrige gevinster Kvalitative mål: Oplevede kvalitetsforbedringer i arbejdet Forankring af projektet Gevinstrealisering Rapportens indhold Anbefalinger i forhold til implementering af talegenkendelse Vurdering af teknologien Anbefalinger til andre som ønsker at implementere talegenkendelse Beskrivelse af demonstrationsprojektets forløb Formål med evalueringen Evalueringsspørgsmål Projektets forandringsmodel Har forandringsmodellen vist sig at være korrekt? Er der opstået nye erkendelser? Dataindsamling Indsamlede data Begrundelse for valg af målemetoder Vurdering af datas validitet, herunder undersøgelsens størrelse og repræsentativitet Evalueringsanalyse Er antallet af timer anvendt til administrativ sagsbehandling reduceret med 50%? Anvendes 1/3 af fremmødetiden til inddatering? Er fleksibiliteten blevet øget med 10% og er arbejdsglæden øget med 10%? Nærmere analyse af data fra 0-punktsmålingen og evalueringsmålingen Hvordan har demonstrationsprojektet påvirket opfyldelsen af målsætninger om mindre tidsanvendelse og færre årsværk? Projektøkonomi Projektets samlede udgiftsside Projektets omkostninger Projektomkostninger og skalerbarhed af projektets økonomi Genberegning af projektets økonomiske balance Konklusion Bilag Bilag A: Beskrivelse af projektdeltagerne Bilag B: Oversigt over projektdeltagerne i de forskellige faser Bilag C: Rensning af data og afgrænsning af registrerede opgaver Bilag D: Besvarelser af spørgeskema Bilag E: Evaluering af arbejdsgange Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 2

3 1.. Sammenfatning B Indhold 1.1 Arbejdskraftbesparende potentiale Tal-i-Sag-projektet har demonstreret et potentiale i de berørte afdelinger i Sundhed & Omsorg i Aabenraa Kommune på en reduktion af den tid, der anvendes til administrative opgaver, hvor talegenkendelse kan anvendes, med 20 %. Med udgangspunkt i analyseresultaterne er det dog forventningen, at målsætningen om at reducere dokumentationstiden med 50% fortsat er realistisk. I den forbindelse er det fundet særligt afgørende at trinene på vejen 4 timers inddateret tid og Løbende opfølgning (herunder ledelsesopbaking) opfyldes. Tiden, der anvendes til opgaver, hvor talegenkendelse kan anvendes, udgjorde før ibrugtagning af den nye teknologi 15% af fremmødetiden, svarende til 11,4% af en fuldtidsnormering. Kombinationen af disse faktorer betyder, at 11,4% af normeringen kan reduceres med 20%. Det svarer i Sundhed & Omsorg til at der for de 27 medarbejdere, svarende til 26 fuldtidsstillinger, kan spares 0,592 fuldtidsstilling, svarende til ca kr. De medarbejdergrupper, der har været berørt af den nye teknologi i Aabenraa Kommunes demonstrationsprojekt har primært været medarbejdere med myndighedsopgaver på ældre- og handicapområdet og enkelte medarbejdere med konsulentopgaver (lovkrævet tilsyn med indsatsen i plejeboliger og botilbud på handicapområdet). Arbejdsgangene er kun ændret ved at medarbejderne i stedet for at anvende et tastatur til at inddatere dokumentation anvender den nye talegenkendelsesteknologi. Ændringen i arbejdsmåden i form af at skulle formulere skriftsprog med munden i stedet for med fingrene har dog været større end ændringen af arbejdsgange. 1.2 Øvrige gevinster Der er i projektperioden ikke demonstreret væsentlige øvrige gevinster, der ligger ud over projektets forandringsmodel. Deltagerne rapporterede således ingen positive gevinster i forhold til ergonomien ved anvendelse af talegenkendelse frem for traditionel indtastning, som man ellers ville kunne forvente. Derimod oplevede projektdeltagerne, at teknologien medførte mere støj og forstyrrelser i kontormiljøer med flere medarbejdere. Projektmedarbejderne og enkelte projektdeltagere vurderer dog, at kvaliteten af den inddaterede dokumentation er øget ved anvendelse af den nye teknologi. Der er færre stavefejl og slåfejl. 1.3 Kvalitative mål: Oplevede kvalitetsforbedringer i arbejdet Det er ikke blevet demonstreret, at projektdeltagerne i løbet af projektperioden har oplevet større fleksibilitet og større arbejdsglæde. Ifølge projektets forandringsmodel skulle talegenkendelse medføre en større fleksibilitet og større arbejdsglæde, fordi talegenkendelse ville reducere den tid, der blev brugt på administrative opgaver og dermed give mere tid til kerneopgaver. Forventningen var imidlertid baseret på halvering i tiden anvendt til administrative opgaver og ikke en reduktion på 20%, som demonstreret i projektet. Ifølge forandringsmodellen vil effekten på arbejdsglæde og fleksibilitet komme på længere sigt. Derfor vil en måling i slutningen af projektperioden og under de givne vilkår (20% reduktion) ikke afkræfte teorien. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 3

4 1.. Sammenfatning B Sammenfatning 1.4 Forankring af projektet Anvendelsen af teknologien under evalueringsmålingen siger ikke noget om forankringen af projektet, idet det var et krav, at der blev registreret. Målingen blev først forlænget med en uge, fordi projektmedarbejderne kunne se, at der ikke blev registreret nok. Projektdeltagerne fik besked om, at hvis ikke der blev registreret nok, ville man foretage en ny måling senere. Udtræk over mængden af tid, som talegenkendelse anvendes efter evalueringsmålingen viser, at medarbejderne i én af de deltagende afdelinger er fortsat med at bruge teknologien, mens medarbejderne i de to andre afdelinger stort set ikke har benyttet teknologien efter evalueringsmålingen (jf. tabel 10). 1.5 Gevinstrealisering Projektets demonstrerede gevinster er ikke realiseret: Men demonstrationsprojektet har givet anledning til, at talegenkendelse er ved at blive implementeret i Aabenraa Kommune, dels i de afdelinger, der har været omfattet af projektet, men også i andre forvaltninger, der har lignende opgaver, og i den forbindelse er potentialet realiseret forud for implementeringen. 1.6 Rapportens indhold Rapporten indeholder følgende afsnit: Afsnit 2 Anbefalinger i forhold til implementering af talegenkendelse præsenterer erfaringerne med implementeringen af den nye teknologi samt den læring, der kan drages fra erfaringerne. Afsnit 3 Beskrivelse af demonstrationsprojektets forløb indeholder en kronologisk beskrivelse af projektforløbet. Afsnit 4 Formål med evalueringen, beskriver formålet ved at evaluere projektet, nemlig at finde ud af om, talegenkendelse er en god ide på det kommunale område. Afsnit 5 Evalueringsspørgsmål, hvor evauleringsformålet operationaliseres i 3 evalueringsspørgsmål. Afsnit 6 Projektets forandringsmodel præsenterer projektets forandringsmodel, i henholdsvis den første og den endelige, nuancerede udgave og modellen evalueres. Afsnit 7 Dataindsamling, hvor datatyper og indsamlingsmetoder præsenteres og begrundes, og validiteten af data vurderes. Afsnit 8 Evalueringsanalyse, hvor evalueringens resultater analyseres i henhold til evalueringsspørgsmålene. Afsnit 9 Projektøkonomi, redegører for projektets økonomi. Afsnit 10 Konklusion konkluderer på evalueringsspørgsmålene. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 4

5 2.. Anbefalinger B i forhold til implementering af talegenkendelse Anbefalinger i forhold til implementering af talegenkendelse 2.1 Vurdering af teknologien På baggrund af de erfaringer, projektdeltagerne i demonstrationsprojektet har gjort, vurderes teknologien at være moden og velfungerende. Projektdeltagerne har oplevet, at teknologien er nem at lære at anvende. De kompetencemæssige barrierer for anvendelse af teknologien vurderes således at være lave. Dog skal man være opmærksom på, at der først opnås fuld funktionalitet ved 6 timers indtalt tid, når den personlige ordbog er fuldt udviklet. Samtidig er arbejdet med overgang til talegenkendelse en proces, der i høj grad påvirkes af den vanetænkning, der følger med de eksisterende arbejdsgange. Med andre ord er det langt lettere rent teknisk at anvende den nye teknologi, end det er, at integrere den som en naturlig del af det daglige arbejde. Eksempelvis oplever projektdeltagerne, at det er vanskeligere at formulere sig mundtligt i skriftsprog end skriftligt på skriftsprog, og hermed flydende benytte talegenkendelsen. Samtidig er mundtliggørelsen i flerpersonskontorer forbundet med en vis blufærdighed. Tidligere blev uartikulerede dokumentation ikke hørt af kollegerne, nu kan kolleger høre det fulde indhold af dokumentationen. 2.2 Anbefalinger til andre som ønsker at implementere talegenkendelse I første omgang skal der prioriteres tidsmæssige ressourcer til den indledende opbygning af den personlige ordbog. Ordbogen skal opbygges, før teknologien integreres som en del afarbejdsprocessen, for at undgå de frustrationer, der kan opstå som følge af at bruge teknologien med en ikke komplet ordbog. Rent praktisk kan man afsætte tid for den enkelte medarbejder, hvor eksempelvis faglitteratur indtales. Først efter 6 timers indtaling tages værktøjet i brug som et arbejdsredskab. Det kræver en ledelsesmæssig prioritering i forhold til de eksisterende arbejdsopgaver, at medarbejderne får ro til at opbygge deres personlige ordbog. Et andet vigtigt element i forhold til at sikre en optimal udnyttelse af talegenkendelse er medarbejdernes motivation for at tage arbejdsredskabet til sig. Hvis teknologien udelukkende opfattes som et redskab til besparelser og reduktion i medarbejderstaben, kan incitamentet for at tage værktøjet i brug blive svækket. Italesættes projektet derimod som en mulighed for medarbejderne til at afsætte flere ressourcer til borgerrelaterede ydelser må motivationen formodes at være en anden. Under alle omstændigheder er det nødvendigt med entydige og klare mål for medarbejderne, så de er bevidste om, hvad der forventes af dem, og hvilke konsekvenser de kan forvente ved ibrugtagningen af den nye teknologi. Afslutningsvis kan det anbefales, at arbejdsgangene redesignes forud for implementeringsprocessen, så de forventede gevinster isoleres og enten høstes eller omprioriteres til andre opgavetyper. Foretager man ikke denne prioritering af arbejdsprocesserne i implementeringsprocessen, er der stor risiko for at eventuelle gevinster bliver opslugt i andet ikke prioriteret arbejde. Opsummerende viser erfaringerne med implementeringen af talegenkendelse i Aabenraa Kommune, at teknologien ikke er en hindring i sig selv, men at den skal implementeres med omtanke for det faktum, at der skal investeres timer tidligt i processen i form af nedsat effektivitet, mens man oparbejder ordbogen og lærer at bruge teknologien. Ud over anvendelsen af en ny teknologi er der også kulturelle og vanemæssige ændringer. Det skal planlægges på forhånd, hvordan de forventede gevinster ved den nye teknologi høstes. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 5

6 3.. Beskrivelse B af demonstrationsprojektets forløb Beskrivelse af implementering af demonstrationsprojektets forløb I december 2009 fik Aabenraa Kommune af ABT-fonden godkendt en prækvalifikationsansøgning til at søge om midler til demonstration af talegenkendelse i kommunalt regi. Prækvalifikationen bemærkede, at kommunen i sin endelige ansøgning skulle dokumentere, at teknologien var moden til ibrugtagning. Aabenraa Kommune udarbejdede i januar 2010 en ansøgning, hvor 29 medarbejdere havde indtastningsopgaver, der forventedes helt eller delvist at kunne erstattes af den nye teknologi. Forudsætningen for ansøgningen var, at man kunne diktere direkte ind i eksisterende IT-fagsystemer. I april 2010 gennemførte kommunen for egen regning et pilotprojekt på 10 uger, med henblik på at undersøge om teknologien var moden, og om effektiviseringspotentialet var realistisk, jf. betingelserne fra prækvalifikationen. Det viste sig, at teknologien var velfungerende, efter opbygning af ordbogen, og at der blev opnået effektiviseringer. Det blev klart, at brugen af teknologien blev væsentligt besværliggjort, hvis teknologien ikke var en integreret del af kommunens IT-platform Citrix. Til gengæld fungerede teknologien så godt, at det ikke var nødvendigt med en yderligere integration til IT-fagsystemerne. Det havde den fordel, at teknologien kunne benyttes i flere systemer og kunne benyttes uafhængigt af IT-fagsystemet. ABT-fonden gav tilsagn om støtte medio september 2010, og 1. oktober 2010 startede selve demonstrationsprojektet, der var opdelt i 4 faser: forberedelse, implementering, drift og evaluering. Fase 1: : Forberedelse Projektet etablerede en organisation, udpegede projektpersoner, skrev kommissorier og udarbejdede et evalueringsdesign med støtte fra KREVI. Der blev udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser samt foretaget en 0-punktsmåling. Der blev udviklet et elektronisk stopur, som medarbejderne selv skulle betjene. En tidsmåling blev foretaget først i november Styregruppen vurderede, at data ikke var repræsentative i forhold til virkeligheden og målingen blev gentaget i 14 dage i januar På grund af projektets størrelse blev teknologien til talegenkendelse sendt i udbud under SKI s rammeaftale Umiddelbart inden jul 2010 indgik Aabenraa Kommune, kontrakt med IBM, om levering af teknologi til projektet. Aftalen indeholdt software, brugerlicenser, en snitflade til integration på kommunens platform, Citrix, og et tilkøb, der muliggjorde brugen af fraser (standardformuleringer) og skabeloner. Fase 2: : Implementering Den tekniske implementering begyndte primo januar 2011, og stod hurtigt overfor nogle svære udfordringer i forbindelse med snitfladen til Citrix, da kommunen havde en anden form for Citrix, end snitfladen kunne håndtere. Der blev hentet teknisk knowhow fra underleverandøren i Østrig og fra Citrix Danmark. Problemet blev løst ved, at man oprettede et testmiljø, hvor der var ekstra serverkapacitet, så projektdeltagerne kunne fordeles ligeligt på serverne. Den organisatoriske implementering startede ultimo maj 2011med undervisning af superbrugere og efterfølgende projektdeltagerne. Projektgruppen havde arbejdet med mulige barrierer, så disse kunne imødekommes ved blandt andet at indarbejde information i undervisningen om hvor lavt man kunne tale i teknologien. En afdeling rokerede arbejdspladser, så nogle projektdeltagere fik en-mands kontor, hvis de var bange Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 6

7 3.. Beskrivelse B af demonstrationsprojektets forløb for at blive forstyrret, eller var blufærdig over at skulle udtale sin dokumentation, når kollegerne hørte det. Styregruppen drøftede hvorvidt, der skulle være en integration til AD (Active Directory), der styrer login-informationer, og som kan koble Citrix-login med talegenkendelse. Hver projektdeltager skal dagligt logge særskilt på programmet til talegenkendelse, men prisen for en integration var så høj, at denne funktionalitet blev fravalgt. Der blev foretaget isolerede skrive-/ taletests med henblik på, at kunne synliggøre en udvikling over tid. Efter undervisningen, var der booket tid i projektdeltagernes kalendere til selvstudie, som var en fortsættelse af træningsprogrammet og indtaling af egne tekster. Der skulle dokumenteres 37 timers selvstudie inden d. 1. juli Udover selve undervisningen afholdtes et halvdagsseminar med en erhvervspsykolog om emnet forandring, konkret relateret til brugen af talegenkendelse i forhold til at nå forandringsprocessens mål. Fase 3: : Drift Det viste sig, at systemet ikke bare blev brugt det var svært at få teknologien indarbejdet i hverdagen, på trods af en simpel teknologi, undervisning og selvstudie. Projektdeltagerne følte, at det tog lang tid at bruge talegenkendelse, og sammen med et dagligt arbejdspres fravalgte de den nye metode. Projektgruppen drøftede emnet hvordan kommer vi til at benytte talegenkendelse? Leverandøren havde oplyst, at systemet først fungerer godt, når der er indtalt 4 timer, og det blev derfor nødvendigt at se på, hvor meget hver projektdeltager havde benyttet talegenkendelse. Projektgruppen modtog ugentlig en opgørelse over, hvor meget hver enkelt deltager havde indtalt fra ultimo september Forsøgsvis mødte projektmedarbejderen hver morgen i en uge op hos 2 af de projektdeltagere, der havde svært ved at komme i gang med at benytte talegenkendelse, for at sikre at de fik åbnet softwaren, så den var klar til dagens brug, og hvis der var problemer, blev der taget hånd om det med det samme. Projektgruppen drøftede udfordringerne ved brugen af talegenkendelse, og hvordan man kunne skabe begejstring for teknologien. Begejstringen blev skabt ved, at de gode historier kom rundt til alle, opmærksomhedskage og talegenkendelse som fast punkt på dagsordenen til afdelingsmøder. Det blev besluttet, at sætte en deadline for at nå 4 timers tale til 1. november Styregruppen bakkede op om beslutningen og det blev afdelingschefernes opgave at få de sidste projektdeltagere op på 4 timers tale. Projektet udsendte et Nyhedsbrev, der orienterede om baggrunden for, at talegenkendelse skulle benyttes i 4 timer. I den forbindelse henvendte projektdeltagerne sig til projektmedarbejderen for at få en bekræftelse af, at det kunne ses i statistikken, at de f.eks. havde arbejdet 2 timer med talegenkendelse. I et tilfælde kunne der måles 10 minutters tale i statistikken, og i et andet tilfælde kunne der måles 14 minutters indtalt tid for 2 timers arbejde. I den ene afdeling beordrede afdelingschefen, at projektdeltagerne skulle overholde den omtalte deadline. De 2 øvrige afdelinger havde konkurrerende opgaver, som de skulle løse. Her var der projektdeltagere, der ikke nåede at indtale 4 timer. Der har løbende været dialog med leverandøren om diverse fejl i systemet. I ugerne fra sommer til efterårsferien var der enkelte medarbejdere, der blev alvorligt ramt af tekniske fejl. De tekniske problemer har været med til at give nogle af projektdeltagerne en dårlig oplevelse af teknologien. I december 2011 blev projektdeltagerne i den ene afdeling orienteret om, at direktionen havde besluttet at indføre talegenkendelse i kommunen. Afdelingen skulle som følge af dette reduceres med 1 stilling. De 2 øvrige afdelinger blev orienteret Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 7

8 3.. Beskrivelse B af demonstrationsprojektets forløb 4. Formål med evalueringen 5. Evalueringsspørgsmål om, at der skulle ske besparelser i kommunen, og at talegenkendelse skulle indføres i andre afdelinger/forvaltninger. Projektgruppen gav udtryk for en frustration over at direktionen havde truffet beslutning om en besparelse ved indførelse af talegenkendelse, inden projektet havde vist, at teknologien medførte en effektivisering i det daglige arbejde. Der var deltagere, der følte sig demotiverede for at benytte talegenkendelse. Fase 4: : Evaluering I januar 2012 definerede projektgruppen, hvad der skulle tidsmåles i evalueringen og anbefalede Styregruppen, at tidsmålingen blev foretaget over 10 arbejdsdage. Tidsmålingen startede den 23. januar 2012, og det viste sig, at der ikke blev registreret særligt meget. Tidsmålingen blev derfor udvidet til 15 arbejdsdage. Der blev gennemført fokusgruppeinterview, interview med afdelingscheferne, spørgeskemaundersøgelse, tidsmåling og en isoleret tale-/skrivetest. Postscriptum Kommunen har deltaget og deltager fortsat i brugerklubmøder på landsplan sammen med øvrige kommuner, der har implementeret talegenkendelse. Leverandør og underleverandør søger fortsat at forbedre funktionaliteterne i talegenkendelse. Under en dialog med leverandøren oplyses, at det tidsudtræk vi foretager af, hvor meget projektdeltagerne har benyttet teknologien, er et bruttoudtræk. Bruttoudtrækket er et udtryk for den tid, projektdeltagerne har tændt talegenkendelse, og den optager lyd. Nettotiden er den tid, man har indtalt i tilstrækkelig god kvalitet. Altså den reelle tid, softwaren har modtaget data om stemmeprofilen. Leverandøren arbejder på, at få udarbejdet statistik på nettoindtalt tid, så det bliver muligt at øge vores viden om indtalt tid. Formål med evalueringen Formålet med evalueringen af talegenkendelse i Aabenraa Kommune, er kort fortalt at undersøge om talegenkendelse i kommunalt regi er en god ide, det vil sige om det vil være arbejdskraftbesparende og om det vil højne medarbejdernes arbejdsglæde og oplevelse af fleksibilitet i arbejdet. Evalueringsspørgsmål Med udgangspunkt i evalueringens formål er der udarbejdet følgende evalueringsspørgsmål: 1. Er projektets resultatmål opfyldt ved projektets afslutning? Er antallet af timer anvendt til administrativ sagsbehandling reduceret med 50% målt ved tidsregistrering før og efter projektet? Er fleksibiliteten i det daglige arbejde øget med 10%, målt ved fokusgruppeinterview og survey? Er arbejdsglæden øget med 10 % målt ved survey? 2. Hvilken påvirkning har implementeringen af projektet haft på den eventuelle opfyldelse af projektets resultatmål? 3. Hvilke eventuelle sideeffekter er der af projektet? Evalueringsspørgsmålene vil blive besvaret på baggrund af projektets forandringsmodel og en analyse af de indsamlede data. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 8

9 6.. Projektets B forandringsmodel Projektets forandringsmodel Projektets indledende forandringsmodel blev udarbejdet i samarbejde med KREVI og fremgår af figur 1. Figur 1 Projektets 1. forandringsmodel Ressourcer Kroner Ny teknologi Konsulentbistand Aktiviteter Brug af talegenkendelse i sagsbehandlingen Præsentationer Færdige sager Kortsigtet resultat Reduceret tid til skriveopgaver Mellemlangt resultat Frigjorte ressourcer Arbejdskraftbesparelse Langsigtet resultat Større fleksibilitet Større arbejdsglæde Figur 2 Projektets endelige forandringsmodel Aktiviteter Undervisning af medarbejdere Trin på vejen Logikken var, at hvis der er ressourcer til stede i form af projektkroner, ny teknologi og konsulentbistand, så vil det være muligt at gennemføre aktivitet i form af brug af talegenkendelse i sagsbehandlingen, som igen gør det muligt at præstere et antal bevillingssager, som på kort sigt betyder reduceret tid til skriveopgaver, som på mellemlang sigt medfører frigjorte ressourcer, hvilket igen på lang sigt medfører større fleksibilitet og større arbejdsglæde. Formål Løbende opfølgning Trin på vejen Resultater i projektperioden Virkninger på længere sigt Formålet er at frigøre ressourcer og spare arbejdskraft Installation af software Anvende talegenkendelse i det daglige arbejde Reduceret tid til det administrative arbejde Større fleksibilitet og arbejdsglæde Installation af hardware 4 timers inddateret tid På baggrund af det gennemførte projekt og evaluering, er den oprindelige forandringsmodel blevet nuanceret, således at de erfaringer, man har gjort sig i processen er blevet tilføjet som trin på vejen se figur 2. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 9

10 6. Projektets forandringsmodel Projektets nye forandringsmodel er, at ved anvendelse af talegenkendelsesteknologi, gennem en kombination af software, hardware og undervisning, vil medarbejdernes anvendte tid til det administrative arbejde reduceres og på længere sigt vil det have en positiv effekt på medarbejdernes fleksibilitet og arbejdsglæde. Som vigtige trin på vejen er løbende opfølgning på medarbejdernes brug af den nye teknologi, opnåelsen af mindst 4 timers inddateret tale og anvendelse af talegenkendelse i det daglige arbejde. Trinene på vejen i forandringsmodellen er nøglepunkter i forhold til opnåelsen af de forventede effekter. Udelades et eller flere af disse punkter, vil de forventede effekter formentlig reduceres kraftigt eller helt udeblive. Projektet har ikke haft fokus på antallet af behandlede bevillingssager som indikator, og denne del udelades derfor af den nuancerede forandringsmodel. 6.1 Har forandringsmodellen vist sig at være korrekt? Som det vil fremgå af de enkelte afsnit i evalueringsanalysen og af konklusionen er målsætningerne på demonstrationsprojektets resultatside ikke blevet fuldt ud opfyldt. Den uindfriede målsætning om større fleksibilitet og større arbejdsglæde hos projektdeltagerne giver ikke anledning til at stille spørgsmål ved forandringsmodellen. Fordi målsætningen i modellen forudsætter en mere markant reduktion i tiden anvendt til administrativt arbejde, 50% reduktion mod de demonstrerede 20%, og fordi målsætningen forudsættes at ske på længere sigt. Analysen af data samt vurderingen af, hvordan demonstrationsprojektet er forløbet støtter forandringsmodellen. Målsætningen om mindre tid, færre årsværk og dokumentationsgraden er næsten som forudsat. Effektiviseringsprocenten på 26% i stedet for de målsatte 100% er ikke indfriet. Analysen vil sandsynliggøre, at den manglende målopfyldelse skyldes implementeringsfejl snarere end fejl i forandringsmodellen. 6.2 Er der opstået nye erkendelser? I projektperioden og i tiden efter, dvs. 1. halvår er der opstået en erkendelse af, at det trin på vejen, der hedder 4 timers inddateret tid, nok snarere skulle have været 6 timers inddateret tid. Denne erkendelse er for det første opstået ved, at en mærkbar gennemsnitlig effektiviseringsprocent på % forekommer i gruppen af projektdeltagere, der har inddateret 6 timer og derover, mens den gennemsnitlige effektiviseringsprocent for projektdeltagere, der har inddateret mellem 4 og 6 timer kun er på 5%. For det andet er den opstået ved, at leverandøren efter projektets afslutning, har oplyst, at der er forskel på brutto indtalt tid og netto indtalt tid. Det er brutto indtalt tid man i projektet har målt på og lavet diagrammer over, som en del af den løbende opfølgning. Men det er netto indtalt tid, der er afgørende for, hvor godt talegenkendelsen fungerer i forhold til at forstå, hvad den enkelte medarbejder siger/indtaler. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 10

11 7. Dataindsamling Dataindsamling I projektperioden har der været et varierende antal aktive projektdeltagere. De 29 projektdeltagere i opstartsfasen blev reduceret til 27 som følge af en fratrædelse og en arbejdsskade. Samtidig har der under nulpunktsmålingen, de efterfølgende tests og evalueringer været sygdom. Det er derfor kun 23 projektdeltagere, der har været gennemgående i alle projektets målinger. 1 Data er opgjort for alle projektdeltagere, der var aktive på tidspunktet for dataindsamlingen. Når data før og efter sammenlignes, tages der udelukkende udgangspunkt i det antal deltagere, der var medvirkende i begge dataindsamlinger. Tre forskellige medarbejdertyper har deltaget: sagsbehandlere i Visitationscenteret (visitatorer) 2. 7 sagsbehandlere i Handicap & Psykiatri 3. 2 tilsynsmedarbejdere i Tilsyn. 7.1 Indsamlede data I evalueringen indgår følgende datatyper se tabel 1. Tabel 1: Oversigt over datatyper Datatype Inddateringshastighed v/tastatur eller talegenkendelse opgjort i linjer/time Fremmødte timer Data fra interviews Resultater fra spørgeskema Beskrivelser af arbejdsgange 7.2 Begrundelse for valg af målemetoder I det følgende gennemgås, for hver datatyper, hvilke målemetoder, der er anvendt og hvilke overvejelser, der har ligget til grund for valgene. Inddateringshastighed Inddateringshastigheden er målt på 2 forskellige måder: Ved isolerede tale/skrivetests foretaget i begyndelsen, midtvejs og i slutningen af projektet I en driftssituation ved 0-punktsmålingen og ved evalueringen. Det er vurderet, at de isolerede tale-/skrivestests, hvor der er brugt fagnære tekster, kan give et lidt for positivt, billede af hastighederne sammenholdt med virkeligheden, hvor refleksion indgår, uanset om det er via tastatur eller via mikrofon og talegenkendelse. Derfor er de isolerede tale/skrivetests kun anvendt til at give temperaturmålinger på en mulig effektivisering og som et pædagogisk redskab, for at medarbejderne ved selvsyn kunne se forskellen i tid på skrive- og tale hastighed. Til besvarelse af evalueringsspørgsmålet vedr. reduktion af tid anvendt til administrative opgaver er udelukkende anvendt data fra de to målinger af inddateringshastigheden, der er foretaget i en driftssituation, nemlig ved 0-punktsmålingen og ved evalueringsmålingen. Tidsforbruget er ved begge målinger opgjort på baggrund af en manuel tidsmåling foretaget af de enkelte projektdeltagere. 1 I bilag B er der redegjort for de præcise tidspunkter og forhold i forbindelse med udskiftninger i deltagergruppen. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 11

12 7. Dataindsamling De har haft adgang til et elektronisk stopur på internettet. Stopuret skulle manuelt startes og stoppes, hver gang de havde en indtalings- eller skriveopgave, der hørte med til målingen. Når projektdeltagerne igangsatte det elektroniske stopur, registrerede de samtidigt, hvilket program de dokumenterede i, og hvilken borgers cpr-nummer inddatering vedrørte. Denne opgørelsesmetode har muliggjort, at den nøjagtige tekst efterfølgende manuelt kunne trækkes ud, for at tælle tegn og mellemrum. I de tilfælde, hvor der blev benyttet Outlook, fremsendte medarbejderen under evauleringsmålingen mailen bcc til den dataansvarlige. Metoden er valgt fordi den, var praktisk og teknisk mulig. Optimalt var målingen af tidsforbruget ved anvendelse af tastatur og talegenkendelse foregået automatisk, uden projektdeltagernes aktive medvirken. Dette var ikke teknisk muligt. Validiteten svækkes ved, at projektdeltagerne skulle foretage registreringer og på den måde afbryde sig selv i arbejdet. Fremmødetiden Fremmødetiden blev manuelt registreret af projektdeltagerne, typisk i et flekstidsskema. Flertallet af projektdeltagerne udfyldte dette skema, uanset om de deltog i projektet. Målemetoden giver ikke anledning til problemer. Data fra fokusgruppeinterview Data er indsamlet ved gruppeinterview primo 2012 af 7 medarbejdere, på baggrund af en semistruktureret spørgeguide. Deltagerne havde mulighed for at komme med deres vurdering af processen vedrørende arbejdet med talegenkendelse. Fokusgruppeinterviewet er valgt som metode for at kunne få nuancerede billeder og indsigter af projektdeltagernes oplevelse af talegenkendelsesteknologiens betydning for fleksibilitet og arbejdsglæde. Data fra fokusgruppeinterviewet er bl.a. blevet brugt til at danne spørgsmålene i spørgeskemaet. Resultater af spørgeskemaer Et spørgeskema blev primo 2012 udsendt til alle projektdeltagere. 23 ud af 26 deltagere besvarede spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 88%. Spørgeskemaet bestod af 19 spørgsmål, hvor svarene er blevet bearbejdet i en Exceldatabase. Spørgeskema er valgt som metode for at supplere de kvalitative data fra interviews med kvantitative data om projektdeltagernes oplevelse af arbejdsglæde og fleksibilitet. Begge begreber er meget brede og forskellige medarbejdere kan lægge forskellige ting i de to begreber. Begreberne er derfor blevet defineret og splittet op i flere delelementer, som der er stillet spørgsmål til, for at øge validiteten af resultaterne. Arbejdsgangsbeskrivelser 1 projektdeltager fra hvert af de 3 funktionsområder har i marts 2010 inden implementering af teknologien deltaget i en workshop. Her foretog de en struktureret gennemgang af arbejdsprocesserne, og udarbejdede en arbejdsgangsbeskrivelse af hvert områdes opgaver. I marts 2011 har de samme projektdeltagere medvirket i en evaluering af arbejdsgangene. 2 Metoden er valgt for at kunne træffe velbegrundede beslutninger før opstart af talegenkendelse, om fx hvilke typer inddateringsopgaver, der skulle eller ikke skulle indgå i projektet, og om hvordan standardtekster skulle håndteres IT-mæssigt. Derudover er evalueringen af arbejdsgangene en del af de anbefalinger, Aabenraa Kommune kan give til andre, som ønsker at implementere talegenkendelse. 2 I bilag E kan man læse evalueringen af arbejdsgangene. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 12

13 7. Dataindsamling Data fra interviews med afdelingschefer med personaleansvar for projektdeltagere Interviewet er valgt som metode for at skaffe viden om, hvordan projektdeltagernes personaleansvarlige afdelingschefer har oplevet projektet. Denne viden er indgået i anbefalingerne, men indgår ligesom evalueringen af arbejdsgange ikke direkte i besvarelsen af evalueringsspørgsmålene. 7.3 Vurdering af datas validitet, herunder undersøgelsens størrelse og repræsentativitet Undersøgelsens størrelse er bestemt af antallet af projektdeltagere se bilag B projektets længde længden af de perioder, hvor der er blevet foretaget tidsregistreringer. Aabenraa Kommune vurderer at projektdeltagere en projektperiode, hvor teknologien har været benyttet i 8 måneder (fra undervisning til evaluering) tidsregistreringer i 10 og 15 arbejdsdage i begyndelsen og slutningen af projektet betyder, at undersøgelsen har en størrelse, der er tilstrækkelig til, at man kan vurdere det arbejdskraftbesparende potentiale ved talegenkendelse. Men ikke så stort at man kan gennemføre avanceret statistik og måle forskellige faktorers relative betydning for eksempelvis effektiviseringsprocenten, jf. afsnit 8.1. Det vurderes, at de arbejdsdage er så lang tid, at projektdeltagerne ikke har ønsket at udsætte inddatering af dokumentation, for at undgå det lidt besværlige ekstraarbejde med at foretage tidsregistrering. Det øger undersøgelsens repræsentativitet, at medarbejdere fra flere forskellige funktionsområder visitatorer, sagsbehandlere og tilsynsmedarbejdere har deltaget i undersøgelsen. Dermed øges også antallet af forskellige typer opgaver, hvor inddateringen af tekst bliver afprøvet med talegenkendelse, se bilag A. Kombinationen af fokusgruppeinterviews og spørgeskemaer vurderes at øge validiteten af data om projektdeltagernes oplevelse af teknologiens betydning for arbejdsglæde og fleksibilitet. Som antydet i afsnit 7.2 svækker det validiteten af tidsmålingerne, at de skulle foretages manuelt og af projektdeltagerne. Via udtræk fra fagsystemer og logsystemer er det dokumenteret, at projektdeltagerne ved 0-punktsmålingen tidsregistrerede ca. halvdelen af deres skriveopgaver, og ved evalueringsmålingen ca. to tredjedele. Vi vurderer, at tidsregistreringerne er repræsentative for helheden, og at datavaliditeten er tilfredsstillende. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 13

14 8. Evalueringsanalyse Evalueringsanalyse I kapitlet testes forandringsmodelens antagelser om årsag og virkning, figur 2, ved at besvare de tre evalueringsspørgsmål, der vedrører den forventede virkning af projektet: Er antallet af timer anvendt til administrativ sagsbehandling reduceret med 50%? Er fleksibiliteten øget med 10%? Er arbejdsglæden øget med 10%? I det omfang besvarelsen af disse spørgsmål er negativ, vil vi sandsynliggøre, om det skyldes, at forandringsmodellens antagelser om årsag og virkning er fejlagtige = teorifejl eller om det skyldes forhold i implementeringen af projektet = implementeringsfejl eller om der er tale om en blanding af begge dele. Afsnit 8.1 omhandler besvarelsen af det første evalueringsspørgsmål. Da det arbejdskraftbesparende potentiale ikke kun er afhængig af effektiviseringsgraden vil vi i afsnit 8.2 se nærmere på, i hvilket omfang projektets oprindelige antagelse om, at 1/3 af fremmødetiden anvendes til at udføre opgaver, hvor talegenkendelsesteknologien kan erstatte et tastatur, er korrekt. Tilsammen svarer afsnit 8.1 og 8.2 på spørgsmålet Hvordan er målsætninger om mindre tid og færre årsværk på demonstrationsprojektets resultatside opfyldt?. I afsnit 8.3 vil evalueringsspørgsmålene vedrørende fleksibilitet og arbejdsglæde blive besvaret. Besvarelsen svarer på spørgsmålet: Hvordan er målsætninger om oplevet service-/ kvalitetsløft hos hhv. medarbejdere og borgere opnået? I afsnit 8.4 analyseres data fra tidsregistreringerne fra 0-punktsmålingen og evalueringsmålingen. Først ser vi på data for de 5 projektdeltagere, der har opnået henholdsvis de højeste og de laveste talehastigheder ved evalueringsmålingen. Det giver anledning til at undersøge, om der er sammenhæng og mulige årsagssammenhænge mellem effektiviseringsprocenten og følgende faktorer: teksternes længde, projektdeltagernes skrivehastighed ved 0-punktsmålingen, omfanget af deres anvendelse af den nye teknologi i projektperioden samt arbejdsfunktionen. De årsagssammenhænge, vi sandsynliggør, kan medvirke til at støtte eller svække forandringsmodellen. I afsnit 8.5 analyseres, hvordan implementeringen af projektet set i forhold til de enkelte elementer i forandringsmodellen kan formodes at have påvirket målopfyldelsen. Afsnittet besvarer spørgsmålett: Hvordan har demonstrationsprojektet påvirket opfyldelsen af målsætninger om mindre tidsanvendelse og færre årsværk?. Spørgsmålet: Hvordan har demonstrationsprojektet arbejdet for at nå sine målsætninger? beskrives i afsnit 3: Beskrivelse af demonstrationsprojektets forløb. Desuden vil vi se på, om der har været andre sideeffekter af projektet. På baggrund af ovenstående konkluderes i afsnit 8.6 forandringsmodellens gyldighed. 8.1 Er antallet af timer anvendt til administrativ sagsbehandling reduceret med 50%? Indledningsvist skal nævnes, at en reduktion i den anvendte tid på 50% svarer til en effektivisering på 100%. Sagt med andre ord: man skal blive dobbelt så effektiv for at kunne løse den samme opgave på den halve tid. Evalueringsrapporten anvender primært effektiviseringsprocenten, da den fungerer bedre rent sprogligt. Det fremgår af efterfølgende opstilling at effektiviseringsprocent er én af to faktorer i beregningen af det arbejdskraftbesparende potentiale: Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 14

15 8. Evalueringsanalyse Andel af fremmødetiden, der anvendes til inddatering * Effektiviseringsprocenten = Arbejdskraftbesparende potentiale Den demonstrerede effektiviseringsprocent Bilag C beskriver, de observationer fra evalueringsmålingen, der er udeladt fra den samlede mængde grunddata på tidsmålinger. Analysen er således foretaget på basis af 796 observationer, svarende til 70 timers talegenkendelse. En linje er i projektet defineret som 65 tegn med mellemrum. I de 796 observationer, er der registreret tegn med mellemrum. Det samlede antal registrerede linjer er således Effektiviseringsprocenten beregnes til: Difference mellem hastighed ved tale og ved skrift Skrivehastighed ved 0-punktsmåling * 100 = Effektiviserings % svarende til * 100 = 26% Den gennemsnitlige realiserede indtalingshastighed ved evalueringsmåling opgøres som: linjer timer linjer = linjer pr.time, svarende til = 102 linjer pr. time 70 timer Den realiserede skrivehastighed, der beregnes ud fra de ca. 300 tidsmålinger fra 0-punktsmålingen opgøres på samme måde: linjer timer linjer = linjer pr.time, svarende til = 81 linjer pr. time 78 timer Den samlede gennemsnitlige effektivisering af inddateringstid er 26% i demonstrationsprojektet. Det første evalueringsspørgsmål kan altså besvares med et Nej, den anvendte tid er kun reduceret med 20% svarende til en effektiviseringsprocent på 26%. 8.2 Anvendes 1/3 af fremmødetiden til inddatering? Andelen af fremmødetiden, der anvendes til inddatering, er i analysen kaldt dokumentationsgraden. En anden formulering, der ville have været bedre dækkende, men mindre mundret, kunne have været graden af talegenkendelsesrelevant arbejde. Fra starten af projektet er det tænkt, at talegenkendelse især ville være en fordel i forbindelse med dokumentation i borgersager, altså til journalføring, afgørelsesbreve m.v. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 15

16 8. Evalueringsanalyse Talegenkendelse kan med fordel anvendes til andre opgaver, hvor man skriver fx mails og referater og er af projektdeltagerne også blevet brugt til dette. Ved beregning af dokumentationsgraden er der foretaget en kontrol af, i hvor høj grad den registrerede, tidsmålte dokumentation er lig med den samlede faktiske dokumentation i perioden. Der er begrænsede muligheder for at opgøre den dokumentation, der ikke er tidsregistreret i organisationens fag- og ESDH-systemer. Kontrolperioden, er derfor afgrænset til 5 arbejdsdage for at få det mest valide resultat af opgørelsen. 3 Registreringen af den skriftlige dokumentation i Outlook er ikke medtaget, da det ikke har været muligt at foretage en kontrol. Tabel 2: Tidsregistreret og ikke-tidsregistreret dokumentation i én uge Måling 0- puntksmålingen Tidsregistreret linjer Ikke tidsregistreret linjer Andel af faktisk inddaterede linjer, der er tidsregistreret 53% I hele projektperioden har der været en dokumentationsmængde på ca linjer, set i forhold til de ca linjer der blev tidsregistreret. Idet der ikke er grund til at tro, at der er tale om en systematisk udeladelse af bestemte opgavetyper, antages det, at de tidsregistrerede data er repræsentative for den samlede dokumentationsmængde. De 53% skal anvendes, når dokumentationsgraden skal beregnes, da den registrerede tid må antages kun at udgøre en vis procentdel af den formodede faktiske anvendte tid til inddatering. Tabel 3: Fremmødetid og tid anvendt til inddatering Måling 0-punktsmålingen Fremmødetid i timer Registrerede timer anvendt til inddatering Formodet faktiske timer anvendt til inddatering Andel af fremmødetiden, der anvendes til inddatering ,1% / 15%* Ser man på projektdeltagernes fremmødetid og fratrækker 29 minutter dagligt pr. medarbejder til pause, telefonvagter samt særlig kursusvirksomhed, har man et udtryk for den i projektet relevante arbejdstid, der afspejler en gennemsnitlig arbejdsdag for medarbejderne. *Ved 0-punktsmåling var der en særlig høj mødeaktivitet, som der ikke blev korrigeret for, og der blev samtidig ikke tidsregistreret på de opgaver, der lå i Office pakken. På det tidspunkt var det ikke muligt at trække tekst til måling eller til kontrol af registrering. Derfor er tallet i 0-punktsmålingen skønnet at skulle tillægges 2 procentpoint for anvendelsen af talegenkendelse til inddatering i Office programmer. Der regnes i økonomiberegningerne derfor med 15 %. De 15 % er lidt under halvdelen af den i ansøgningen forudsatte dokumentationsgrad. Dette kombineret med at reduktionen af tid kun udgør 20% i stedet for de forventede 50% resulterer i et arbejdskraftbesparende potentiale i projektet på ca. 0,6 fuldtidsstilling i stedet for de i ansøgningen forventede ca. 3,5 fuldtidsstillinger. 3 Eksempelvis forsvinder advis (interne borgerrelaterede adviseringer) efter 2-3 uger og en opgørelse af disse over en 3 ugers periode er derfor ikke er mulig. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 16

17 8. Evalueringsanalyse 8.3 Er fleksibiliteten blevet øget med 10% og er arbejdsglæden øget med 10%? Data til brug for vurderingen af fleksibilitet og arbejdsglæde er indsamlet ved fokusgruppeinterview af 7 projektdeltagere og en spørgeskemaundersøgelse blandt projektdeltagerne se bilag D. 23 ud af 26 projektdeltagere har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 88%. Forandringsmodellen forudsætter, at anvendelse af teknologien talegenkendelse vil medføre en reduktion i den tid, der anvendes til det administrative arbejde. Når projektdeltagerne får mere tid til kerneopgaver formodes det, at de vil opleve mere fleksibilitet og dermed øget arbejdsglæde. Det er i projektperioden ikke lykkes at nå målsætningen om, at tiden anvendt til inddatering blev reduceret med 50%, svarende til en effektiviseringsprocent på 100%. Hvis teorien i forandringsmodellen er korrekt, kan det derfor ikke forventes, at nå målsætningen om en stigning i fleksibilitet og arbejdsglæde på 10% i projektperioden. Der er ikke foretaget en operationalisering af begreberne fleksibilitet og arbejdsglæde, så de kan ikke måles på en numerisk skala. Der er heller ikke gennemført en måling af fleksibilitet og arbejdsglæde før projektet eller i begyndelsen af projektperioden. Det er derfor ikke muligt at svare på, hvor mange procent fleksibilitet og arbejdsglæden er ændret, som konsekvens af indførelsen af talegenkendelse. I spørgeskemaundersøgelsen og i fokusgruppeinterviewet er det muligt at spørge, om deltagerne har oplevet en ændring i fleksibilitet og arbejdsglæde. I spørgeskemaet er effektivitet og arbejdsglæde defineret ud fra tilkendegivelser i fokusgruppeinterviewet og med inspiration fra Trivselsmeter for offentlige arbejdspladser. Oplever medarbejderne større fleksibilitet i arbejdet? I fokusgruppeinterviewet giver medarbejderne udtryk for, at de ikke oplever, at der frigives så meget tid, at det gør en forskel i hverdagen. Det ville gøre en forskel, hvis der eksempelvis blev frigjort en time dagligt, så der ville blive tid til et ekstra borgerbesøg pr. dag og dermed en bedre service overfor borgerne. Fleksibilitet er i spørgeskemaet defineret som at have mere tid til andre opgaver have indflydelse på tilrettelæggelsen af egen arbejdstid. Projektdeltagerne oplever ikke, at have fået mere tid til råd og vejledning af borgerne, sagsbehandling og koordinering med samarbejdspartnere. Der er dog en tendens til, at medarbejdere med over 6 timers inddatering oplever, at have fået mere tid til sagsbehandling og koordinering med samarbejdspartnere. De oplever heller ikke, at det er blevet lettere, at tilrettelægge de daglige arbejdsopgaver. Dog oplever 13%, svarende til 3 projektdeltagere, at det administrative arbejde i nogen grad er blevet hurtigere. De 3 deltagere har alle inddateret over 8 timer. Samlet oplever medarbejderne ikke en større fleksibilitet i deres arbejde. Oplever medarbejderne større arbejdsglæde? Arbejdsglæde er i spørgeskemaet defineret som at se en mening med arbejdet, have indflydelse på eget arbejde, have et godt arbejdsmiljø, opleve social støtte fra kollegaer, der er mulighed for udvikling på arbejdspladsen, der stilles krav i arbejdet, der kan honoreres der er påskønnelse af/belønning i forbindelse med arbejdet. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 17

18 8. Evalueringsanalyse Opleves der en større mening med arbejdet? Projektdeltagerne oplever ikke, at have større fokus på kerneopgaverne med talegenkendelse. Der er dog en tendens til, at med stigende mængde inddatering oplever projektdeltagerne, at kunne have større fokus på kerneopgaverne. Oplever projektdeltagerne en øget indflydelse på eget arbejde? Ingen projektdeltagere tilkendegiver, at de med talegenkendelse har fået større indflydelse på tilrettelæggelsen af egen arbejdstid. Bidrager talegenkendelse til en forbedring af arbejdsmiljøet? Det fremgår af fokusgruppeinterviewet, at virker det forstyrrende, når ens kolleger taler højt i telefonen eller anvender talegenkendelse. Det bliver derfor sværere at koncentrere sig om arbejdet med talegenkendelse. Når man skriver, kan man bedre lukke sig ind i sin egen lille verden. Når tre kollegaer på kontoret enten taler i telefon eller talegenkendelse, bliver det en generende støjfaktor. Det er ofte ikke muligt, at stille skivebordene anderledes. Her kommer andre arbejdsmiljøfaktorer ind, som f.eks. lysindfald. For nogle projektdeltagere har det hjulpet med rumdelere mellem skrivebordene. Talegenkendelse påvirker samarbejdet mellem og forholdet til kollegerne på flere måder. En projektdeltager måtte bede sin kollega om at tale lavere. Nogle projektdeltagere har grinet sammen med deres kolleger, når systemet har fejlet, eller når de selv har fejlet. Andre har ubevidst ladet deres frustrationer over systemet gå ud over deres kontorkolleger. En projektdeltager siger bl.a.: man skal vænne sig til at udstille sin faglighed på en anden måde, når man anvender talegenkendelse. Projektperioden har påvirket medarbejderne psykisk. Det har for nogle været en belastning, fordi de brugte ekstra tid eller fordi teksten forsvandt og skulle findes igen. Projektdeltagerne har ligeledes været påvirket af, at det blev meldt ud, at der skulle spares timer på grund af Tal i Sag, mens projektet kørte. Projektdeltagerne følte, at det hele tiden havde været en del af dagsorden, at de med talegenkendelse kunne klare flere arbejdsopgaver, og dermed skulle talegenkendelsen anvendes til besparelser. Tager man udgangspunkt i spørgeskemaundersøglen, oplever 60% af projektdeltagerne, at have været generet af støj og uro. Ingen oplever at blive afbrudt færre gange, når de inddaterer, end når de skriver. 52% af projektdeltagerne oplever, at talegenkendelse har betydning for indretning af deres arbejdsplads. De tilkendegiver, at det er ønskværdigt med få medarbejdere på kontoret, tre er for mange, og at det skal være muligt med støjafskærmning for at undgå støj og uro. 74% oplever ikke, at talekendelse bidrager med en forbedret ergonomi der medfører færre gener i skuldre, nakke eller håndled. Det ser således ikke ud til, at talegenkendelse har en positiv indflydelse på det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø. Projektdeltagerne tilkendegiver, at det er vigtigt, at kontorerne indrettes, så man undgår støj og uro. Oplever projektdeltagerne en større social støtte fra kollegaer? Ingen projektdeltagere oplever, at samarbejdet med de kollegaer, de deler kontor med, er forbedret. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 18

19 8. Evalueringsanalyse Er der som følge af talegenkendelse større muligheder for udvikling på arbejdspladsen? Der er en svag tendens til, at projektdeltagerne oplever at have udviklet nye kompetencer med talegenkendelse, f.eks. mere præcist talesprog. Tendensen er stigende med en stigende mængde inddateret tid. Kan projektdeltagerne honorere kravene i arbejdet med talegenkendelse? Kun én projektdeltager, med over 8 timers inddatering, oplever at bruge mindre tid på det administrative arbejde. Der er dog en tendens til at projektdeltagere med over 6 timers inddatering oplever at bruge mindre tid på det administrative arbejde. 30% af projektdeltagerne oplever, at talegenkendelse har betydet ændringer i kravene til dem som medarbejdere, f.eks. at tænke/formulere sig før end de taler. Således oplever 39 % af projektdeltagerne, at kvaliteten af det inddaterede er øget, f.eks. i form af mere præcist sprog og færre forkortelser. Tendensen er stigende med stigende mængde inddateret tid. Føler projektdeltagerne sig påskønnet i arbejdet? Projektdeltagerne føler sig ikke mere påskønnet af ledelsen i det administrative arbejde som et resultat af overgangen til talegenkendelse. Overordnet set har talegenkendelse ikke medført, at projektdeltagerne oplever en større arbejdsglæde. Det ser dog ud til, at medarbejderne oplever ændrede krav i arbejdet, vel at mærke krav, der kan honoreres,. Desuden er der en svag, tendens til, med stigende inddateret tid, at projektdeltagerne oplever mere mening med arbejdet, og mulighed for at udvikle sig på arbejdspladsen. Konklusion på evalueringsspørgsmål om fleksibilitet og arbejdsglæde Samlet set kan det konkluderes, at projektdeltagerne ikke som følge af talegenkendelse oplever en større fleksibilitet i det daglige arbejde, og at de stort set ikke oplever en øget arbejdsglæde som følge af talegenkendelse. Det korte svar på evalueringsspørgsmålene om fleksibilitet og arbejdsglæde er altså Nej, anvendelsen af talegenkendelse har ikke i løbet af perioden på 8 måneder, hvor det har været anvendt medført 10% mere fleksibilitet i arbejdet og 10% større arbejdsglæde Dog er der hos de projektdeltagere, der har inddateret mest, en svag tendens til at de oplever nogle positive ændringer i nogle af de elementer, der indgår i arbejdsglæde. Fx at der stilles nye krav, som kan honoreres (anvendelse af talegenkendelsesteknologien), at der er mere mening med arbejdet, og at der er mulighed for at udvikle nye kompetencer på arbejdspladsen (såsom at blive bedre til mundtligt at formulere skriftsprog). 8.4 Nærmere analyse af data fra 0-punktsmålingen og evalueringsmålingen I de ovenstående afsnit er der redegjort for demonstrationsprojektets resultater: Tiden anvendt til administrative opgaver er reduceret med 20%, og arbejdsglæde og fleksibilitet i arbejdet er ikke øget tydeligt. Ifølge forandringsmodellen skulle man imidlertid heller ikke forvente en effekt på fleksibilitet og arbejdsglæde i projektperioden, men derimod først på længere sigt. Derfor må man sige, at det var for tidligt at vurdere disse faktorer allerede primo 2012 i forbindelse med evalueringen af projektet. Det kan give god mening at gentage spørgeskemaundersøgelsen i Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 19

20 8. Evalueringsanalyse Den manglende målopfyldelse på effektiviseringsprocenten bør imidlertid give anledning til at gå et spadestik dybere for at undersøge, hvad der ligger til grund for den samlede gennemsnitlige effektiviseringsprocent på 26%. For det første kan man konstatere, at der er en meget stor spredning i de enkelte medarbejderes talehastigheder ved evalueringsmålingen fra minus 36,4 linjer pr. time til 236,6 linjer pr. time. Hurtigste talere Diagram 1: Kronologisk fordeling af talehastighedsobservationer for de fem hurtigste talere Linjer / time Observation Lineær (Observation) Antal Tabel 4: Talehastighed, indtalt tid og skrivehastighed for de fem hurtigste talere Talehastighehastigherence Skrive- Diffe- Indtalt tid Difference Funktion i timer i % linjer/time linjer/time skrive/tale Visitator 236,6 10,5 92,5 144,1 155,7 Visitator 183,8 8,0 84,0 99,8 118,9 Visitator 175,0 10,7 78,8 96,2 122,2 Visitator 162,1 5,4 106,5 55,6 52,2 Visitator 152,8 5,0 73,1 79,7 109,0 Tabel 4 viser talehastigheden ved evalueringsmålingen, skrivehastigheden ved 0-punktsmålingen,og differencen mellem de to, alle opgjort i linjer pr. time, samt differencen i procent mellem skrive- og talehastigheden. Difference kaldes effektiviseringsprocenten. De fem bedste talere har haft varierende mængde indtalt tid, dog har de alle indtalt 5 timer eller derover i projektperioden. Derimod er der ikke er nogen tydelig sammenhæng i forhold til skrivehastigheden. Det er således hverken de langsomme eller hurtige skrivere, der opnår den højeste talehastighed. Diagram 1 illustrerer spredningen af observationer for tidsmålingerne i evalueringsperioden blandt de fem hurtigste talere. En svagt faldende tendens i talehastigheden kan antydes over måleperioden. Denne udvikling antyder, at de hurtigste talere ikke er blevet bedre trods forholdsvis mere øvelse i måleperioden. Det skal dog understreges, at måleperioden i januar 2012 er relativ kort, 15 arbejdsdage, i forhold til, at de har haft mulighed for at øve sig i at bruge teknologien fra 1. juni Langsomste talere Flytter man fokus til de fem langsomste talere, ser billedet noget anderledes ud. I diagram 2 ses spredningen af observationerne,for de fem langsomste talere. Her ser man i modsætning til de fem hurtigste, en klar forbedring af talehastigheden i takt med måleperioden, med andre ord er denne gruppe blevet bedre til at udnytte talegenkendelsesteknologien, i løbet af de 15 dage evalueringsmålingen blev foretaget. Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag Tal i Sag 20

Notat. Evaluering af et projekt

Notat. Evaluering af et projekt Notat Nov. 2011 Evaluering af et projekt Formål Ved afslutning af projekter i regi af Fonden for Velfærdsteknologi, skal der udarbejdes en evalueringsrapport som blandt andet beskriver de i projektet opnåede

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? AM:2016, Workshop 101, Mandag 7 november 2016 Per Lunde Jensen, Arbejdstilsynet, Per Tybjerg Aldrich, COWI og Flemming

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Notat. 15. Aug 2012. Social og arbejdsmarked

Notat. 15. Aug 2012. Social og arbejdsmarked Notat Forvaltning: Social og arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 15. Aug 2012 Udfærdiget af: Gitte Vesti og Torben H. Kristensen Vedrørende: Talegenkendelse Notatet sendes/sendt til: Erik Mouritsen, Ole

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Redskabssamling til gevinstrealisering

Redskabssamling til gevinstrealisering Redskabssamling til gevinstrealisering Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til værktøjer........................................ 3 2 Gevinsttræ som strukturerende metode................................

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2016 DRAGØR KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2016 Lokal Statusrapport Side 2 Udbredelse

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Effektvurdering af MIA og minimaks

Effektvurdering af MIA og minimaks Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

Slutrapport Projekt Vaskesystem. Hovedrapport

Slutrapport Projekt Vaskesystem. Hovedrapport Slutrapport Projekt Vaskesystem Hovedrapport Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 ARBEJDSKRAFTBESPARENDE POTENTIALE... 3 2.1 ARBEJDSKRAFTBESPARELSE RENGØRINGSPERSONALE 3 2.2 ARBEJDSKRAFTBESPARELSE REPARATØR

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Jobcentrets VITAS business case

Jobcentrets VITAS business case Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering Demonstration og udbredelse af telepsykiatri 1. afrapportering januar 2013 Indhold Forandringsteori... 3 Resultat målinger... 3 Program til resultatmåling... 6 Effekter for udbredelse projektet... 6 Effekter

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Spørgeskema til slut-måling projekt Tab Ud i VIS

Spørgeskema til slut-måling projekt Tab Ud i VIS Spørgeskema til slut-måling projekt Tab Ud i VIS Formål Formålet er at undersøge effekter af Projekt Tab Ud hos de deltagende kommuner. Spørgeskemaet vil afdække tidsforbruget på de individuelle elementer

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Projekt gennemført i Aarhus Kommune i samarbejde med Fonden for Velfærdsteknologi I perioden 1.2. 2011 31.10. 2012 Aarhus Kommune Borgerservice og Biblioteker

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål enes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål Indledning KL og regeringen indgik den 11. juni 2012 en national aftale for enes indsats i 2013. Aftalen er indarbejdet i hver af de fem regionale aftaler,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Direktionen har vedtaget at igangsætte et pilotprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune indenfor lean. Lean indføres for at sikre en ensartet værdiskabende og resultatskabende metode

Læs mere

Robotstøvsuger på plejehjem og botilbud

Robotstøvsuger på plejehjem og botilbud Robotstøvsuger på plejehjem og botilbud Praktikernetværk - AAU 30.01.2012 Ved: Jakob Mulbjerg Gravers Forsøg i 2012 Pilot-projekt i Ældreområde Sydvest Medio April udvælgelse af 20 plejehjem og 13 botilbud

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP!

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! Product Manager, Hrönn Kold Sigurðardóttir, KMD Healthcare System analyst, Matias Sevel Rasmussen, KMD Healthcare Projektleder,

Læs mere

Mere overskud i hverdagen. Refleksionsskema GAF Årsmøde 2015

Mere overskud i hverdagen. Refleksionsskema GAF Årsmøde 2015 Refleksionsskema GAF Årsmøde 2015 Kære deltager Formålet med dette skema er at give dig anledning til at reflektere over dine egne arbejdsrutiner på en række områder med betydning for evnen til at levere

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior December 2013 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund for evalueringen... 5 3. Fremgangsmåde for evalueringen... 6 4. Kompetenceudviklingsprojektets

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger 07.04.11 Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger Nu er det tid til at komme ind på nogle af de overvejelser, I skal gøre jer, når I implementerer SIP på jeres botilbud. Det er vigtigt at understrege,

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Undersøgelse af Jobcenter København

Undersøgelse af Jobcenter København Undersøgelse af Jobcenter København - Bilag B: Fremgangsmåde og metode Juni 2007 Copyright Deloitte Business Consulting A/S, All rights reserved Indholdsfortegnelse Fremgangsmåde og metode... 3 Temaer...

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige

Læs mere

FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD)

FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD) FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD) PARATHEDSANALYSE Kommunespecifikke produkter * Formulér SMARTe mål Udarbejd plan for uddannelse af øvrige brugere Udfør konfigureringsopgaver

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Årsrapport Tilsyn med praktisk hjælp, pleje, rehabiliteringsforløb og madservice

Årsrapport Tilsyn med praktisk hjælp, pleje, rehabiliteringsforløb og madservice Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.12.16-A26-2-14 Dato:27.10.2016 Årsrapport Tilsyn med praktisk hjælp, pleje, rehabiliteringsforløb og madservice 1 1. Konklusion og

Læs mere

Politisk udvalg: Socialudvalg

Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemensmedicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I

Læs mere

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af Evaluering af Samarbejdsaftale om Fremskudt visitation til borgere med svære sindslidelser fra Hjørring Kommune indlagt på Brønderslev Psykiatriske Sygehus 1 1. Indledning...2 2. Evaluering...3 2.1. Kronologisk

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Vikærgården det papirløse omsorgshotel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Alice Jensen E-mail: alije@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere