Det er præcis den opfattelse, der er sagens kerne og nøglen til forståelse af, hvad konflikten og dannelsen af Syriens venner reelt drejer sig om.
|
|
- Frans Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En kommentar fra Kritisk Debat Syriens venner? Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 01. marts 2012 Den danske regering har med stor opbakning fra Folketinget (minus DF) besluttet, at Danmark skal indgå i koalitionen "Syriens venner". Koalitionen er oprettet på fransk initiativ og tæller lande som USA, Frankrig, Storbritannien, Tyrkiet og landene i den Arabiske Liga. Først og fremmest Golfstaterne. Koalitionen holdt sit første møde i Tunesien fredag den 24. februar med deltagere fra 60 lande. Her viste der sig åbenlys uenighed mellem deltagerlandene om, hvorvidt man skal begrænse sig til at skærpe sanktionerne yderligere og yde politisk støtte til oppositionen, eller man - som foreslået af Saudi Arabien - også skal bevæbne dele af den syriske opposition. Der blev ikke truffet nogen endelig beslutning, og slutkommunikeet opfordrer først og fremmest Assad til at træde tilbage og udskrive frie valg - stort set som i den FN resolution, som Rusland og Kina nedlagde veto imod. Der blev heller ikke truffet beslutning om oprettelse af en "humanitær korridor". Flere af de toneangivende lande anså det som en risikabel militær optrapning, som ingen vestlige lande ønsker for indeværende. Man frygter en sekterisk borgerkrig, hvis magten i Damaskus kollapser totalt. Koalitionens formål er ellers formuleret som en støtte til den syriske opposition, som basis for sikring af humanitær bistand og et forsøg på at standse volden. Ifølge Steen Gade fra SF er hensigten også at støtte en demokratisk udvikling og præsident Assads afgang. Men som sagt, endnu er der langt fra ord til fælles handling. Når koalitionen overhovedet er blevet dannet, skal det ifølge udenrigsministeren forklares med Ruslands og Kinas veto i FN's sikkerhedsråd for tre uger siden. Ruslands og Kinas veto har gjort det nødvendigt for det internationale samfund at danne en koalition, der eventuelt kan handle uden om FN - for at afværge en humanitær katastrofe. Men den enighed og beslutsomhed, der blev serveret i medierne op til mødet i Tunesien, stod dog ikke prøven på selve mødet. Der er i øvrigt heller ikke enighed om de næste skridt indenfor EU. Med Syriens venner er scenen sat - eller er den? Ikke desto mindre er scenen sat. Ifølge udenrigsministeren og i øvrigt de fleste andre af toplederne, skal Ruslands og Kinas veto mod resolutionen betragtes som illegitimt. De to lande har bragt sig i konflikt med Verdenssamfundet - underforstået den verden, der repræsenteres af de gamle stormagter med USA i spidsen. Det er præcis den opfattelse, der er sagens kerne og nøglen til forståelse af, hvad konflikten og dannelsen af Syriens venner reelt drejer sig om. Hvis Syriens venner har en ambition om at støtte de oppositionelle kræfter i Syrien, stoppe den eskalerende systemvold og støtte indførelse af en demokratisk forfatning, hvordan hænger det så logisk sammen med, at en af de bærende kræfter i koalitionen er Den Arabiske Liga? Hovedspilleren i Ligaen er Saudi Arabien, der støtter enhver bevægelse i Mellemøsten, som bremser folkets ret til frie valg og en ægte demokratisk konstitution. Saudi Arabien har støttet samtlige Golfstaters regimer i deres voldelige undertrykkelse af befolkningernes kamp for frihed og økonomisk lighed. Hvor er forskellen på disse systematiske bestræbelser på at fastholde de autokratiske eliters magt og blokere transformationsprocessen i bl.a. Egypten og Tunesien og så Assadregimets voldelige forsvar for dets egen magt? Vi svarer selv: der er ingen forskel! 1 / 6
2 Koalitionen har også til formål at støtte oppositionen mod Assadregimet. Men hvad er det for en opposition, man refererer til? Som det fremgår af udtalelser fra den franske præsident, støtter man først og fremmest Syriens National Council (SNC). Flere af de andre topledere er mindre skråsikre. Man nævner sjældent National Co-ordination Body (NCB) eller National Co-ordination Committee for Democratic Change, der til forskel fra SNC er dybt involveret i oppositionsskampen inden for Syriens grænser, og som tæller flere sekulære partier og organisationer, hvorimod SNC er domineret af sunnimuslimske kræfter - først og fremmest Det Muslimske Broderskab. Det fremgår heller ikke klart af slutkommunikeet, hvilken strategi Syriens venner vil følge. Vil man støtte NCB og de andre sekulære oppositionskræfter i Syrien, der går ind for dialog med regimet og udelukker enhver form for militær intervention udefra, eller vil man støtte SNC og den lille hær af deserterede soldater - FSA (Free Syrian Army) - der ikke nyder den store autoritet blandt befolkningen, men som både ønsker militær intervention, bevæbning og militær træning? Som med andre ord forfølger en politik, der logisk vil ende i en total borgerkrig og åbne slagmarken yderligere for operationer fra både Al Qaida, libyske militsenheder og sekteriske sunnimuslimske militære enheder fra Irak. Man kan med andre ord ikke bare fra udenrigsministerens side eller for den sags skyld fra Folketingsflertallets side henvise til, at man går ind i koalitionen for at styrke den syriske opposition - i hvert fald ikke uden at præcisere hvilken gren af oppositionen og hvilken politisk linje, man sigter til. Det krav er ikke blevet mindre efter mødet i Tunesien. Selektiv humanisme Næste problem opstår, når man lægger humanitære præmisser til grund for oprettelse af koalitionen. Hvorfor har man så ikke for længst oprettet koalitionerne "Nigerias venner" eller "Senegals venner" og... listen er lang? Skyldes det, at man i regeringen bifalder det, man kan kalde selektiv humanisme, som en ny metode til at legitimere omgåelse af FN, når man ikke kan få sin vilje? Eller skyldes det det forhold, at man i de vestlige regeringer mener, at man pr. automatik repræsenterer verdenssamfundet, og at man legitimt kan omgå FN's institutioner og ensidigt definere en indsats som humanitær, når den er sammenfaldende med vestlige interesser? Når spørgsmålet er relevant, skyldes det, at den samme målestok og de samme foranstaltninger aldrig er blevet anvendt, når USA eksempelvis har nedlagt veto mod resolutioner, der bl.a. har fordømt Israels brutale fremfærd overfor Palæstinenserne. Nu vil man ganske givet hævde, at alle lande er blevet inviteret til at deltage i koalitionen inklusive Rusland og Kina. Det er også korrekt. Men hvorfor har man ikke åbent støttet disse to landes bestræbelser på helt konkret at skabe våbenhvile, bane vejen for en humanitær FN indsats og presse Assadregimet til at afholde frie valg inden sommer? Hvorfor har koalitionens hovedkræfter opgivet at bruge diplomatiske midler? Hvorfor har man ikke støttet Kinas aktuelle bestræbelser inde i Syrien for at samle regimet og oppositionen til fælles drøftelser, og hvorfor har man ikke støttet Ruslands bestræbelser for at få FN praktisk på banen og få udarbejdet en overgangsplan og en magtdelingsplan mellem regimet og oppositionen? Svaret er udtrykt ganske klart af den Saudiske konge - man ønsker et regimeskifte, derfor skal der ikke indgås kompromisser mellem Assad og oppositionen. Indtil videre har hverken USA, Frankrig eller den danske udenrigsminister taget afstand fra denne sekteriske linje, selv om man på mødet i Tunesien ikke støttede den Saudiske konges militære konfrontationspolitik. Det er ingen tilfældighed, at de vestlige regeringer ikke taget afstand fra Golfstaternes åbenlyse 2 / 6
3 ønske om et regimeskifte. Man deler nemlig deres opfattelse, men ved blot ikke, hvordan det skal gennemføres uden at sætte hele området i flammer. Dvs. uden at inddrage både Iran, Irak og Libanon enten i en omfattende borgerkrig eller i en eskalerende lokal krig f.eks. i tilfælde af militær intervention fra Nato eller fra Golfstaterne m.fl. Syrien er ikke Libyen. En ny kold krig og nye dominansformer? Men hvorfor et påtvunget regimeskifte? Hvorfor har Syriens venner ikke valgt at slå kræfterne sammen med Rusland og Kina om at skabe et holdbart kompromis mellem Assadregimet og oppositionen i Syrien - et initiativ, som Assadregimet ikke kan undslå sig ret længe, idet både regimet og præstestyret i Teheran har brug for fortsatte tætte forbindelser til Rusland og Kina? Det er der flere grunde til. For det første stræber de førende lande i koalitionen efter at genoprette den fulde kontrol med udviklingen i Mellemøsten. Dvs. at opbygge en magtbase, der gør det muligt for bl.a. USA og Frankrig og England at kontrollere de transformationsprocesser og magtforskydninger, som de ikke kan holde tilbage, men i stedet må søge indflydelse på. Og når FN ikke kan anvendes til det formål, kan man alternativt oprette en koalition til formålet og søge international legitimitet ad den vej. For det andet er det magtpåliggende for USA og de førende Europæiske lande hurtigt at udfylde det magttomrum, der er opstået efter udgangen fra Irak. En mulig koalition mellem Iran, Irak og Syrien med indirekte støtte fra både Rusland og Kina, vil gøre boykotpolitikken virkningsløs og vil svække kontrollen med de hidtil kendte vigtigste oliereserver. (Kina har allerede lovet Assad regimet økonomisk støtte, hvis der vedtages en ny grundlov, indledes forhandlinger med oppositionen i Syrien og afholdes frie valg inden sommer). Et skrækscenarie for Saudi Arabien, hvorfor den Saudiske konge er villig til at sætte den Arabiske Ligas sammenhængskraft og prestige på spil ved at advokere for en optrapning af de militære angreb på regimet. For det tredje er især USA tvunget til at opbygge nogle nye magtalliancer for at kompensere for Israels svækkede position som det vigtigste vestlige strategiske brohoved i hele Mellemøsten nu, hvor hele transformationsprocessen river alle de gamle stabile alliancer og styrkeforhold op med rode. Og for det fjerde kan den pludselige intense interesse for Syrien, der ellers har indgået som en stabiliserende faktor i det gamle magtspil, ikke forstås uden at den ses i sammenhæng med konkurrencen mellem de nye og gamle stormagter om udformningen af fremtidens verdensorden og internationale magtarkitektur. Når Rusland og Kina stemte sammen i FN's sikkerhedsråd, skyldes det ikke, at de har identiske interesser i Mellemøsten. Den fælles optræden skal mere ses som et skridt, der logisk følger af de to landes bestræbelser på at opbygge en samarbejdsakse, der på den ene side skal afbalancere USA's militære dominans, og på den anden side stabilisere udviklingen i Centralasien og Sydøstasien. Alliancen er ikke stærk, og Kina har ikke nær de samme interesser i at holde Assad ved magten som Rusland. På den anden side har Kina bl.a. brug for alliancen med Rusland som en løftestang i de kinesiske magthaveres bestræbelser på udvide Kinas voksende økonomiske magt til også at slå igennem militært og geostrategisk. Kinas politiske nyorientering hænger selvfølgelig sammen med, at USA ikke fortsat kan forsvare sine økonomiske interesser alene gennem dominans på verdensmarkedet, og Europas rolle er stærkt svækket på grund af krisen. Af disse grunde tegner der sig et billede, hvor USA og de Europæiske stormagter sætter deres militære styrke på dagsordenen, hver gang en lokal konflikt som den i Syrien kan skubbe til den nuværende skrøbelige internationale magtbalance. Det er eksempelvis 3 / 6
4 ikke tilfældigt eller ligegyldigt i forhold til den aktuelle konflikt i Syrien, at præsident Obama i januar måned informerede om, at USA vil flytte sit militære fokus fra Atlanten til Stillehavet, hvilket Kina selvfølgelig opfatter som en ny inddæmningsstrategi. I den sammenhæng spiller alliancen med Rusland i forhold til Syrien en central rolle. Det hører også med til konfliktbilledet i hele området, at USA og Europa ikke har ret mange flere pressionsmidler overfor Iran, i og med både Rusland, Kina og Indien søger efter legale veje til at udvide handlen med Iran både hvad angår olie og naturgas. Hvis det sker, og hvis Rusland og Kina kan presse Assadregimet til et kompromis, vil det være en demonstration af USA's aftagende styrke til at trumfe sin politik igennem med dollarpression og suverænt militært opbud i Mellemøsten. Selv om det både er patetisk og hyklerisk, når Syriens venner påstår at handle på verdenssamfundets vegne, så giver det god mening for især USA men også for Frankrig og England at udråbe den nye koalition til repræsentant for verdenssamfundet. Disse koalitioner, der vilkårligt kan erstatte FN som handlegrundlag, tegner et perspektiv for en ændret dominansmodel inden for en ny "kold krigs" rammer, hvor USA sammen med de allierede i Europa forsøger at fastholde den vestlige dominans ved at optræde som repræsentanter for verdenssamfundet i opposition til de nye opkommende magter - heriblandt Kina - som historisk legitimt stræber efter en omorganisering af hele den internationale magtarkitektur indenfor alle magtområder. Den uhyggelige konsekvens af dette politikskifte - for så vidt den nye koalition er indledningen til et sådant skifte, hvilket endnu langt fra er sikkert - er, at det vil bidrage til at undergrave de kendte internationale institutioners autoritet. Det gælder i særdeleshed FN. Og det vil så give yderligere næring til oprettelse af endnu flere magtkoalitioner, hver gang en lokal konflikt sætter den skrøbelige magtbalance på prøve. Koalitionens styrke langt fra sikker Nu er det langt fra sikkert, at koalitionen Syriens venner nogensinde når så vidt som til at initiere et regimeskifte i Syrien, og skulle det ske, er det langt fra sikkert, at successen kan gentages andre steder. For et eventuelt regimeskifte kan skabe så store problemer, sekterisk borgerkrig og kaos ikke bare i Syrien, men i hele regionen omkring Syrien, at koalitionen kan komme til at stå tilbage med langt større problemer, end den ville løse og med et prestigetab, som kan afholde dens førende repræsentanter fra lignende forsøg andre steder. Det kan også være, at både Kina og Rusland ender med at tilslutte sig koalitionen, hvad der absolut ikke er udelukket. Både England og USA bejler indirekte til de to lande, fordi deres indflydelse i Syrien ganske givet er uomgængelig, hvis koalitionen skal nå nogen vegne og samtidig afværge åben militær konfrontation. I det tilfælde vil koalitionens effektive handlekraft være reduceret. Og så melder spørgsmålet sig i hvert fald formelt politisk, hvorfor man ikke fra vestlig side allerede fra begyndelsen udformede FN resolutionen, så både Rusland og Kina kunne være taget i ed på den? Er der i virkeligheden tale om en vestlig fejlkalkulation? Under alle omstændigheder er dannelsen af koalitionen Syriens venner et strategisk sats, der kan ende med at optrappe konflikten og gøre en eller anden form for militær intervention uundgåelig, selv om alle taler imod det på nuværende tidspunkt. Skulle det ske, så er udfaldet uforudsigeligt, og resultatet kan blive værre end det, vi oplevede i Irak. På den anden side kan koalitionen også blive et politisk flop, hvis det viser sig, at den reelt ikke kan handle uden om Rusland og Kina. Den nye doktrin om Verdenssamfundet versus Rusland og Kina vil være vingeskudt, før den reelt er blevet afprøvet. Denne risiko understreges af, at Kina allerede nu bevidst arbejder på at udnytte krisen i Syrien til at 4 / 6
5 svække vestens hidtidige uanfægtelige magtstilling i Mellemøsten - og i det lange perspektiv andre steder af verden. De lokale diktatorer og borgerkrigskombattanter bl.a. i Afrika vil råt kalkulere ud fra de givne styrkeforhold, de ved selvsyn kan se udvikle sig hele tiden. Så på trods af det ulidelige ved passivt at skulle tåle mediernes stærkt selekterede og bombastiske beretninger om nye drab på civilbefolkningen i Syrien, ville det have klædt den danske regering og især EL at have gjort sig præmisserne meget klare, før man hoppede på koalitionsvognen. Ved at have gjort det med vage henvisninger til regimeskifte, demokrati og humanisme, som efterhånden er tyndslidte fraser, kan man mod egne intentioner ende med at bidrage til en ny magtlogik, der reelt ikke handler om at vogte over demokrati, frihed, lighed og menneskeliv, men om at sikre vestens dominans i verden. Og ved igen at tilsidesætte nationernes selvbestemmelsesret for en diffus menneskeret - og det endog kun selektivt - bidrager man også til udviklingen af en helt ny international magtvilkårlighed, som hele konstruktionen efter 1945 gik ud på at eliminere. Er passivitet eneste mulighed? Skal man så bare lade stå til og lade en mulig borgerkrig gå sin egen gang? Nej selvfølgelig ikke. Men hvorfor griber man først for alvor ind nu? Hvorfor ikke allerede i marts måned sidste år, hvor de diplomatiske og økonomiske pressionsmidler stadig kunne have haft en virkning? Hvorfor har man indtil for 11 måneder siden tålt Assadregimet, selv om det i årevis har undertrykt befolkningen, ligesom man i stabilitetens ærinde har tålt de andre regimer, der nu enten er væltet eller vil blive væltet? USA's Mellemøstpolitik har været kendt i årtier. Men danske regeringer og EU kunne have koblet sig af denne politik for længst og bl.a. brugt sin økonomiske magt til at presse de siddende regeringer i Mellemøsten og Nordafrika til at imødekomme befolkningernes krav om politisk frihed og demokrati. I stedet har EU og også skiftende centrum-venstre regeringer i de sidste 20 år bifaldet en "globaliseringspolitik" overfor disse lande, hvor vestlige virksomheder under autokraternes beskyttelse har kunne malke landenes rigdomme og billige arbejdskraft, hvor man i stedet kunne have gjort demokrati og frihed til de grundlæggende betingelser for samhandel og økonomisk udvikling. Det har man hidtil ikke gjort. Men nu er der igangsat en omfattende og angiveligt blodig transformationsproces i hele Mellemøsten. Den kan ikke styres eller kontrolleres af nok så mange vestligt dominerede koalitioner eller af militære interventioner. Af samme grund turde det være åbenbart, at det er centrum-venstres forpligtelse dels at argumentere for en afkobling fra USA's - Israels og de Europæiske stormagters magtpolitik, og dels forfægte et politisk, økonomisk og diplomatisk pres til støtte for de demokratiske kræfter i oppositionen, der med folkets opbakning vil kæmpe for et sekulært politisk regimeskifte. Den danske regering kunne have valgt en sådan kurs i stedet for at hoppe på koalitionsvognen. Den kunne i EU have valgt at opponere mod bl.a. Sarkozys neoimperialistiske aktivisme og at gøre det helt klart for oppositionen i Syrien, at man i hvert fald fra Europæisk side vil binde Rusland og Kina på deres ord og gøre alt for at hjælpe landet på fode igen ved et folkeligt regimeskifte. Et sådant klart og konkret budskab kunne bidrage til at øge den politisk sekulære oppositions autoritet i hele Syrien, stække de sekteriske tendenser og forene befolkningen i folkestrejker, som er det eneste, der for alvor kan knække et regime, der besidder en knusende militær og politimæssig overmagt. Det var truslen om generalstrejker både i Tunesien og Egypten, der til sidst gav massedemonstrationerne deres afgørende slagkraft. 5 / 6
6 Men den danske regering - og dens støtter - har indtil videre valgt en anden kurs. Af Jan Helbak, medlem af Kritisk Debats redaktion. 6 / 6
Intervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Læs mereINDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN
Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet 21. september 2017 INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Lektor phd Peter Seeberg, direktør for DJUCO (www.djuco.org.) Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereEfterretningsmæssig risikovurdering 2006
Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-02100 Dato: 4. december 2006 (Bedes anført
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereEnergikrisen dengang og nu
Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereTALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition
TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 6.B.42.a. Fra: Dato: 17. april 2008 Emne: Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition Folketingets udenrigsudvalgs samrådsspørgsmål C:
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen
5.12.2018 A8-0392/11 11 Punkt 10 10. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle "emnebaserede koalitioner" med ligesindede lande for at støtte og fremme en regelbaseret international orden, multilateralisme
Læs mereKilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak
Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s
Læs merecolor> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten
Første fase i krigen mod Islamisk Stat er ved at være overstået. 15. oktober, 2017 Lars Erslev Andersen om de kommende måneder: color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten Kampen
Læs mereDebat i Folketinget marts 2004
Debat i Folketinget marts 2004 Folketinget Spm. nr. S 2916 - besvaret 24/03-2004 og debat november 2006 [Fra: Folketingets hjemmeside] Debatten i Folketinget 2004 6) Til statsministeren af: Keld Albrechtsen
Læs mereEt spørgsmål om moral?
En kommentar fra Kritisk Debat Et spørgsmål om moral? Skrevet af: Jan Mølgaard Offentliggjort: 09. september 2013 "Perhaps it hasn't one," Alice ventured to remark. "Tut, tut, child!" said the Duchess.
Læs mereUdviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring
Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 11 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Åbent samråd: kort orientering om situationen i Kobani i det nordlige Syrien. Der er tale om et åbent samråd. Udenrigsministerens
Læs mereP7_TA-PROV(2012)0057 Situationen i Syrien
P7_TA-PROV(2012)0057 Situationen i Syrien Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2012 om situationen i Syrien (2012/2543(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger
Læs mere5369/15 cos/lao/hm 1 DG C 2C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en) 5369/15 COTER 9 COMEM 8 COMAG 10 COPS 9 POLMIL 3 IRAQ 1 CONUN 7 COHOM 3 COSI 7 ENFOPOL 16 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 16.9.2014 B8-0137/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
Læs mereEn friere og rigere verden
En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.6.2018 C(2018) 3572 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 6.6.2018 om ændring af Rådets Forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996 om beskyttelse
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mereNår storpolitik rammer bedriften
Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker
Læs mereTak for samrådsspørgsmålene. Jeg vil samlet besvare de dele af. spørgsmålene, som berører vores muligheder og indsats for hjælp og
Udenrigsudvalget 2010-11 URU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 149 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. DET TALTE ORD GÆLDER Spørgsmål P (stillet 25. februar 2011): Hvad kan
Læs merePerspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
Læs mereEuropaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-6 Center for Europa og Nordamerika Den 4. januar 2017 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16.
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereVarighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.
Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd
Læs mereB8-0225/2019 } B8-0227/2019 } B8-0229/2019 } RC1/Am. 1
B8-0229/2019 } RC1/Am. 1 1 Betragtning A a (ny) Aa. der henviser til, at EU fortsat er overbevist om, at en fredelig og demokratisk politisk løsning er den eneste holdbare vej ud af krisen; der henviser
Læs mere2010/1 BTB 89 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 18. marts Betænkning.
2010/1 BTB 89 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 18. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereAfrika er blevet stormagtsinteressant
En artikel fra KRITISK DEBAT Afrika er blevet stormagtsinteressant Skrevet af: Knud Vilby Offentliggjort: 03. maj 2008 Afrika er blevet interessant også for andre end afrikanere og turister på jagt efter
Læs mereEuropaudvalget. Europaudvalget EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 15. EUROPAUDVALGSMØDE
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 15. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: Onsdag den 18. januar 2012 Tidspunkt: Kl. 9.00 Sted: Vær. 2-133 Til stede: Desuden
Læs mereTale på Dialogmøde i Domen Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en
Tale på Dialogmøde i Domen 21.9. 178 Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en fælles dialog. Vi kan lære af hinanden, og sammen påvirke
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereBILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.
31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den
Læs mereBILAG DET EUROPÆISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 12. og 13. december 2002 BILAG. Bulletin DA - PE 326.
21 DET EUROPÆISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 12. og 13. december 2002 23 I BUDGETMÆSSIGE OG FINANSIELLE SPØRGSMÅL EU tilslutter sig resultatet af de forhandlinger, hvor det er blevet
Læs mereNotat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-1255/2016 21.11.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr.: Center for Europa og Nordamerika Den 7. marts Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18.
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3681 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr.: 2019-368 Center for Europa og Nordamerika Den 7. marts 2019 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den
Læs mereTrusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien
25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram
Læs mereOversigt over bilag vedrørende B 42
Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind
Læs mereHøring i Udenrigspolitisk Nævn 24. marts 2004
Høring i Udenrigspolitisk Nævn 24. marts 2004 Udenrigspolitisk Nævns høring om Irak, Resumé [Fra: Folketingets hjemmeside] Onsdag den 24. marts [2004] i Landstingssalen, Folketinget, Christiansborg. 2.
Læs mere2
1 2 3 4 5 6 1983 1922: Bornholmerne ønskede at forsvare sig ved kysten, Hærledelsen i København ville sikre sig, at man gjorde, som den ønskede, nemlig ikke at forsvare ved kysten 1922 1932: Bornholms
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. marts 2017 (OR. en) Udkast til Rådets konklusioner om en EU-strategi for Syrien
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. marts 2017 (OR. en) 7650/17 NOTE fra: dato: 31. marts 2017 til: Vedr.: LIMITE MAMA 64 COPS 105 CFSP/PESC 290 COHAFA 17 RELEX 270 SY 2 Den Udenrigs-
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Iran som vedtaget af Rådet den 4. februar 2019.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. februar 2019 (OR. en) 5744/19 MOG 7 CFSP/PESC 57 CONOP 9 IRAN 2 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.:
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget UPN Alm.del Bilag 127, FOU Alm.del Bilag 56, URU Alm.del Bilag 88 Offentligt
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget 2017-18 UPN Alm.del Bilag 127, FOU Alm.del Bilag 56, URU Alm.del Bilag 88 Offentligt DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT UDENRIGSNOTE Til orientering
Læs mere[Indledning inden ordet gives videre til justitsministeren]
Udenrigsudvalget 2018-19 URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Samrådsspørgsmål M om lokal retsforfølgning af syrienskrigere til besvarelse den 27. marts 2019 TALEPUNKT Tak for indkaldelsen
Læs mereMellemøsten og klimaforandringerne
dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor
Læs mereSå flyver den igen. En kommentar fra Kritisk Debat. Skrevet af: Jan Mølgaard Offentliggjort: 01. september 2014
En kommentar fra Kritisk Debat Så flyver den igen Skrevet af: Jan Mølgaard Offentliggjort: 01. september 2014 Den 26. august vedtog det, der normalt kaldes for et historisk bredt antal af folketingets
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereEuropaudvalget 2016 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3498 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22525 Center for Europa og Nordamerika Den 27. oktober 2016 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereKilde nr. 20: Skriftlig fremsættelse af beslutningsforslag B 89 om dansk bidrag til Libyen-krigen
Kilde nr. 20: Skriftlig fremsættelse af beslutningsforslag B 89 om dansk bidrag til Libyen-krigen Forhandlinger Møde nr. 68. fredag 18.03.2011 Michael Aastrup Jensen (V): Vi står over for den sværeste
Læs mereVestens unuancerede billede af islam
Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereDen besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7
1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet
Læs mereBeslutning i det danske folketing den 14. december 2001:
KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske
Læs mereValgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter
Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereItalesættelse af krigen i Afghanistan
Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Den Demokratiske Republik Congo, som Rådet vedtog på sin samling den 11. december 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. fr) 15633/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereDansk niche i USAs unipolare verden!
En artikel fra KRITISK DEBAT Dansk niche i USAs unipolare verden! Skrevet af: Ellen Brun og Jaques Hersh Offentliggjort: 15. december 2014 Under forhandlingerne om finansloven 2015 havde regeringens støttepartier,
Læs mereHermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 30. august 2014 (OR. en) EUCO 163/14 CO EUR 11 CONCL 4 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Ekstraordinært møde i Det Europæiske
Læs mereFORLØB PROBLEMSTILLINGER TEKSTER ANDRE UDTRYKSFORMER KOMPETENCEOMRÅDER
Privatøkonomi Hvordan fungerer et budget, og hvad sker der, hvis man ikke betaler sine regninger? Hvad bruger klassen penge på, og hvorfor er teenagere en interessant forbrugergruppe for reklamefirmaer
Læs mereDette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af
1 2 3 Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af erfaringen og anden viden. 4 5 Muligheden vælges (eks.
Læs mereUKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien
24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mere11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af
Læs mereProtest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30
De massive protester mod nedlæggelsen af Gezi Park i hjertet af Istanbul er blevet et oprør mod Erdoğan-regeringens arrogante og autoritære holdning til det tyrkiske folk. Men når den internationale presse
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian
Læs mereP7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan
P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger
Læs mereUdgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.
Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent
Læs mereJeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den
Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål
Læs mereISLAMISK HISTORIE (TĀRĪKH)
1 ISLAMISK HISTORIE (TĀRĪKH) 8. april 2018 Islamstudier 2 (2018, 1. halvår), al-jāmiʿah al-muḥammadiyyah al-saifiyyah Sarfrāz al-ʿulūm Tlf.: 30 58 30 30 E-mail: info@saifi.dk OVERSIGT OVER DAGENS LEKTION
Læs mereArtiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen
Tekster om Irak før krigen TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Artiklerne kan findes
Læs mereDanske billeder af Rusland i 2010 erne DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Danske billeder af Rusland i 2010 erne Forsvarsforliget 2018-2023 Forsvar med Ruslands annektering af Krim og med Ruslands ageren i Ukraine står det klart, at truslen fra øst ikke længere kan negligeres
Læs mereP7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten
P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten
Læs mereVedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 16. oktober 2015 (OR. en) EUCO 26/15 CO EUR 10 CONCL 4 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Møde i Det Europæiske Råd (15. oktober
Læs mereBaggrund. Udkast til svar:
Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.
Læs mereTale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM)
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del Bilag 20 Offentligt Tale Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0214/1. Ændringsforslag. Ulrike Lunacek for Verts/ALE-Gruppen
9.3.2015 B8-0214/1 1 Punkt 19 a (nyt) 19a. beklager, at formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har fremmet ideen om, at der ikke vil ske nogen yderligere udvidelser i løbet af de næste fem år;
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens
Læs mereDet juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.
Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved
ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Opgave 1. 3 Spilresume 3 Opgave 2. 4 Spørgsmål som rækker ud over spillet 4 Opgave 3. 5 Skriv en bedre historie 5 Gloser 6 MISSION:
Læs mereEUROPA-UNION Demokrati Fred
1 EUROPA-UNION Demokrati Fred Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 EUROPA-UNION Demokrati - Fred Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Demokrati EU er blevet beskyldt for at mangle demokrati.
Læs merewww.folkogsikkerhedbornholm.dk April 2017 BILLEDE KOLAGE OG KORT BAGGRUND HEROM - FRA DET SUCCEFULDE - DEBATMØDE I ÅKIRKEBYHALLEN FREDAG 21.4.2017. MED TEMAET.: Et Forsvar i ubalance og en Østersøbaggrund,
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mere