Tal om børnene og med børnene. givningsindspårørenderådgivningsi. J. nr Joan Stæhr Juli 2010

Transkript

1 SINDsPårørenderådgivningSINDsPår ørenderådgivningsindspårørenderå dgivningsindspårørenderådgivnings INDsPårørenderådgivningSINDsPårø renderådgivningsindspårørenderåd Tal om børnene og med børnene givningsindspårørenderådgivningsi J. nr Joan Stæhr Juli 2010 NDsPårørensderådgivningSINDsPårø renderådgivningsindspårørenderåd givningsindspårørenderådgivningsi NDsPårørenderådgivningSINDsPårør enderådgivningsindspårørenderådgi vningsindspårørenderådgivningsin DsPårørenderådgivningSINDsPårøre nderådgivningsindspårørenderådgiv ningsindspårørenderådgivningsind spårørenderådgivningsindspårøren derådgivningsindspårørenderådgivn

2 Indhold Baggrund... 4 Projektet... 5 Formål... 5 Målgruppe... 5 Følgende personer er ansat til at varetage opgaverne i projektet... 6 Projektindhold... 6 Børnegrupper... 6 Forældregrupper... 7 Åben rådgivning for forældre og familier Erfaringer og overvejelser Børnegrupper Deltagerantal Nedre aldersgrænse Aldersspredning Søskendepar i samme gruppe Diagnose Behandlingskrævende børn Pårørenderelation Søskendegrupper Emner og aktiviteter i børnegruppemøderne Afsluttende familiesamtaler Frafald og udeblivelser Børne- forældregrupper Opstart Første børne- forældregruppeforløb Emner i børnegruppemøderne Emner i forældregruppemøderne Fællesarrangementer Forældrenes kommentarer til gruppeforløbet Gruppeledernes refleksioner over første børne- forældregruppeforløb

3 Andet børne- forældregruppeforløb Emner i børnegruppemøderne Emner i forældregruppemøderne Breve fra forældregruppen til børnegruppen Brev fra børnegruppen til forældregruppen Fællesarrangementer Gruppeledernes refleksioner over andet børne- forældregruppeforløb Forældrenes kommentarer til gruppeforløbet Åben rådgivning for forældre og familier Erfaringer og overvejelser Familiesamtaler Forældresamtaler/rådgivning Individuelle samtaler Andre arbejdsopgaver Evaluering af gruppeforløbene FriRum, nyt tilbud til børn i flygtningefamilier Referenceliste

4 I afsnittet erfaringer og overvejelser i denne rapport har vi valgt at have særlig fokus på børneforældregruppeforløbene, da dette tilbud er nyt i SINDs Pårørenderådgivning. Hvis man ønsker at læse om vores erfaringer med børnegruppeforløb, hvor der ikke sideløbende med tilbydes et forældregruppeforløb henvises til tidligere statusrapport; De usynlige børn 1, som kan downloades fra Baggrund Vi har i SINDs Pårørenderådgivning stor erfaring i at rådgive og støtte børn, der er pårørende til en person med en psykisk sygdom. Med støtte primært fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vi i perioden gennemført 21 gruppeforløb for børn og unge under 18 år, der er pårørende til en søskende eller forælder med en psykisk sygdom. Derudover har børn, unge og deres familier fået rådgivende og støttende samtaler. 2 Børnene har haft stort udbytte af at deltage i grupperne, hvor de har fået mulighed for at møde andre børn, med lignende livsvilkår, ligesom børnene har fået viden om de sygdomme, de kender fra deres familie. Gruppemøderne giver børnene mulighed for at tale sammen i rammer, hvor stemningen er præget er viden og forståelse i stedet for de fordomme og den fordømmelse, som oftest regerer i miljøer, hvor børnene færdes og som afholder børn fra at fortælle om det, der bekymrer dem. Vi ved, fra vores tidligere forløb, at der er behov for, i større udstrækning, at give et tilbud til forældrene med fokus på barnet og ikke til barnet alene. Dette for at sikre at barnet i familien får den bedste støtte. Ved at give tilbud til børnene alene, uden at yde støtte til forældrene, risikerer vi at børnene bliver ansvarlige for forandringerne i familien. Da vi ikke har et ønske om, at børnene skal bære ansvaret for ændringer i familien, vil vi gerne i større omfang kunne støtte forældrene. Vi har ladet os inspirere af Finland 3 og tilbyder nu i nogle af vores børnegruppeforløb et parallelt gruppeforløb for børnene forældre. Vi ved, at der er stor forskel på, hvad familierne har behov for, og derfor ønsker vi at graduere vores tilbud, så det er muligt for den enkelte familie at få det tilbud, der matcher familiens behov. Vi ved, at forældrene ønsker det bedste for deres børn og nærer et stort ønske om at støtte børnene i det omfang, de magter det. Familierne vil typisk gerne tale med børnene om sygdom og den betydning sygdommen har for familielivet og for barnet i det hele taget. En del familier er i tvivl om, hvordan de kan støtte deres børn og hvordan de kan tale om psykisk sygdom med børnene. 4

5 Projektet Med støtte fra Velfærdsministeriet kunne vi i 2008 starte Børneprojektet Tal om børnene og med børnene SINDs Pårørenderådgivnings tilbud til børn og deres familier. Projektet løber frem til Formål Formålet med projektet er at støtte og rådgive børnefamilier, hvor en person i familien har en psykisk sygdom, herunder: Rådgive og støtte børn og unge. - Give børnene viden om psykisk sygdom. - Give børnene muligheder for at møde andre børn i samme situation. - Give børnene redskaber til at mestre svære situationer i barnets hverdag. Rådgive og støtte forældre. - Støtte og rådgive forældre om, hvordan de kan støtte og aflaste deres børn. - Støtte og inspirere forældrene til at tale om psykisk sygdom på børnenes præmisser. Målgruppe Den primære målgruppe for vore tilbud er børn og unge under 18 år, der har en forælder eller en søskende med en psykisk sygdom og barnets primære netværk - Børn, der har en søskende med en psykisk sygdom. - Børn, der har en forælder med en psykisk sygdom. - Forældre, hvor den ene af forældrene har en psykisk sygdom. - Forældre, hvor den ene af forældrene har en psykisk sygdom. - Forældre, der har både syge og raske børn. Rådgivningens fokus vil være støtte til det raske barn - Bedsteforældre eller andre personer, der har den tætte kontakt med et barn, der har en forælder med en psykisk sygdom. Børn, der er pårørende til personer med ADHD, Autisme eller Aspberger er som udgangspunkt ikke vores målgruppe. De kan dog deltage i vores gruppetilbud, hvor der ikke er andre relevante tilbud og hvis gruppelederne skønner, at det er hensigtsmæssigt for både barnet og den øvrige gruppe. 5

6 Følgende personer er ansat til at varetage opgaverne i projektet. Joan Stæhr er pr ansat som projektleder 30 timer/uge. Joan er uddannet ergoterapeut og psykoterapeut og har flere års erfaring med målgruppen børn og unge pårørende. Joan varetager gruppelederfunktion i grupperne samt rådgivning for børn, unge, forældre og familier. Ann-Dorthe Pedersen er pr ansat som projektmedarbejder 15 timer/uge. Ann- Dorthe er uddannet sygeplejerske med flere års erfaring med målgruppen børn og unge pårørende. Ann - Dorthe varetager gruppelederfunktion i grupperne samt rådgivning for børn, unge, forældre og familier. Karen Glistrup ansat ca. 5 timer/ugen. Karen er uddannet socialrådgiver og familieterapeut med mange års erfaring med målgruppen børn og unge pårørende. Karen varetager primært rådgivning for børn, forældre og familier. Gerda Rasmussen, selvstændig familieterapeut. Gerda er uddannet socialrådgiver og familieterapeut med mange års erfaring med udsatte børn og familier. Gerda hjælper frivilligt med rådgivning for børn, forældre og familier. I perioden var pæd. psych. Susanne Linding ansat som projektleder. Fra var Susanne Linding timelønnet projektmedarbejder i projektet frem til sommeren 08 Projektindhold Projektet består af følgende tilbud: Børnegrupper Forældregrupper Åben rådgivning for forældre og familier. Børnegrupper Børnegruppe for børn, der har en forælder med en psykisk sygdom Børnegruppe for børn, der har en søskende med en psykisk sygdom Inden et barn starter i børnegruppen vil familien få tilbudt en familiesamtale. Der vil være to gruppeledere til stede ved møderne Der kan deltage 6 8 børn i hver gruppe. 6

7 I alt 10 mødegange á 2 timer. Efter et gruppeforløb vil familien få tilbudt en afsluttende familiesamtale Vi tilstræber en så lille aldersspredning som mulig i grupperne. Som udgangspunkt er forløbene som beskrevet ovenfor. I enkelte forløb har vi yderligere tilbudt familierne en samtale midt i forløbet og derudover holdt to arrangementer i forløbet, hvor alle børn, deres forældre og søskende deltog. Vi ved, at det har stor betydning for børn at møde andre børn, der kender til, at være i en familie, hvor en i familien har en psykisk sygdom. Ligesom vi har erfaring for, at et børnegruppeforløb mindsker den skyld, som mange børn kan føle, over at en af forældrene har en psykisk sygdom. I børnegruppen vil børnene få øget fokus på deres ressourcer og lære nogle redskaber til at håndtere situationer i dagligdagen på en mere hensigtsmæssig måde Børnegrupperne giver børnene et tiltrængt fristed, hvor de kan tale om det vanskelige i deres hverdag, uden at skulle tage hensyn til, hvordan andre familiemedlemmer reagerer på dette. Ligesom grupperne giver børnene muligheder for at være sammen med andre børn med lignende livsvilkår. I børnegruppen kan der eksempelvis arbejdes med følgende - Hvad er psykisk sygdom? - Hvad betyder sygdommen for mig i min familie? - Hvad kan man gøre, når hverdagen er svære at håndtere? - Hvem kan støtte mig? - Hvem kan jeg snakke med og hvordan får jeg den støtte, jeg gerne vil have? Forældregrupper Der afholdes en visitationssamtale med den enkelte deltager forud for gruppestart Der vil være to gruppeledere til stede ved møderne Der kan deltage 8-10 forældre i hver gruppe I alt 10 mødegange á 2 timer. Vi ved, at mange forældre føler skyld over, at de ikke kan være forældre på den måde, de ønsker at være forældre. Ligesom vi ved, at forældre typisk er usikre på, hvad der er i orden at fortælle børn og hvordan man kan tale med børnene om det, der er familiens vilkår. I forældregruppen kan der eksempelvis arbejdes med følgende: 7

8 - Hvad betyder sygdom for familielivet? - Hvad betyder sygdommen for forældrerollen? - Hvad betyder sygdommen for børnene? - Hvad kan man sige til børn? Kan man sige for lidt? Kan man sige for meget? Vi forventer at gruppetilbud til forældrene vil aflaste forældrene for den skyld og skam, som vi ved, at de typisk bærer på, ligesom gruppen kan bruges til undervisning og rådgivning om hvordan børnenes bedst muligt kan støttes. Vi forventer, at de to gruppeforløb kan inspirere hinanden, således at børnegruppen for eksempel kan stille spørgsmål til forældregruppen og eventuelt omvendt. For at støtte barnet bedst muligt, skønner vi, at familien skal have en større mulighed for et gradueret tilbud, hvor forældrene i større udstrækning inviteres til at bakke op om de forandringer, der kan gavne barnet og familien. Ved at give tilbud om børnegruppeforløb uden tilbud om forældresamtaler og eller forældre grupper, frygter vi, at børnene kommer til at bære en stor del af ansvaret for forandringerne i familien. Det er vores skøn at det, især for de yngre børn, er af særlig betydning, at forældrene er aktive i forløbet. Åben rådgivning for forældre og familier. I rådgivningen kan forældre få støtte og rådgivning i forhold til deres børn. Rådgivningen er et tilbud til både den raske og den syge forældre. Rådgivningen kan også benyttes af andre, der ønsker at støtte et barn, der har en forælder med en psykisk sygdom. Her kan eksempelvis nævnes bedsteforældre eller andre voksne i barnets netværk. Nogle familier efterspørger rådgivning og støtte i forbindelse med deres forældrerolle, dog uden at de ønsker eller har behov for et gruppetilbud. En stor del af disse familier vil kunne få den støtte og rådgivning, som de har behov for ved at deltage i en eller flere familiesamtaler. Vi har i vores tidligere projekt De usynlige børn, i begrænset omfang, tilbudt individuelle samtaler og familiesamtaler. Vi har erfaret, at det ikke er ualmindeligt at børnene, for at skåne forældrene, undlader at dele deres vanskeligheder og bekymringer med forældrene. Børnene har ofte et ønske om at dele deres bekymringer med forældrene, men er bange for at forældrene skal blive kede af det eller børnene ved ikke, hvordan de lige skal få talt med forældrene. De bekymringer, som børnene ved samtalerne giver udtryk for, bliver i samråd med barnet formidlet videre til forældrene. Det viser sig ofte, at bare det at børnene får hjælp og støtte til at formidle deres bekymringer videre til forældrene aflaster børnene. 8

9 Vi har haft en stigende efterspørgsel på samtaler med børn og deres familier. Med åben rådgivning for forældre og familier forventer vi at kunne imødese dette behov Da vi ved, at det for nogle familier, af forskellige grunde, er vanskeligt at deltage i rådgivning i vores lokaler, kan rådgivningen efter aftale foregå i familiens hjem. For at kunne tilgodese den enkelte families behov, vil det være muligt for familierne at kombinere og benytte de enkelte tilbud uafhængig af hinanden. Vi finder det dog meget ønskeligt, at forældrene i et eller andet omfang tager aktivt del i barnets eventuelle deltagelse i børnegruppe. 9

10 Erfaringer og overvejelser Børnegrupper Vi har siden dette projekts start i 2008 og frem til juli 2010 afviklet 14 børnegruppeforløb og 2 forældregruppeforløb. Vi gør os stadigvæk en del refleksioner i forhold til at justere og kvalificere vores tilbud. Deltagerantal Det er vores erfaring at det optimale deltagerantal er på 7 8 børn i en gruppe. For de yngste børns vedkommende finder vi det mest hensigtsmæssigt med færre deltagere i en gruppe. Eksempelvis 4-5 børn i alderen 6 8 år Nedre aldersgrænse Vi har haft gruppeforløb med børn ned til 6 år. Børnene kan være engagerede i temaet i meget korte perioder af gangen og en stor del af tiden i grupper for denne aldersgruppe, går med hygge og leg. Vi vurderer dog, at børnene har et positivt udbytte af at være sammen med de andre børn med det fælles, at de kender til at have en psykisk syg forælder. Specielt det, at børnene hører gruppelederne fortælle om andre børns erfaringer og det at få læst højt af børnebøgerne viser sig at engagere og inspirere børnene. De yngre børn er meget umiddelbare og fortæller gerne og kort om deres vilkår med forældrenes sygdom, for derefter at flytte opmærksomheden til noget andet. Vi anslår, at det største udbytte af gruppeforløbene er de observationer, som gruppelederne gør i forhold til børnene og deres pårørendesituationer og at disse observationer deles med forældre ved de afsluttende samtaler. Ved tilbud til børn, der ikke er ældre, skønner vi, at forældrene bør inddrages mere for dermed bedre at kunne støtte op om barnets proces. Aldersspredning Det er vores erfaring at en så lille aldersspredning som mulig i grupperne er det mest optimale. I de grupper, hvor aldersspredningen har været stor, har vi en formodning om, at de ældste børn holder sig tilbage på grund af - og af hensyn til de yngste. Ligesom de yngste er mere forlegne ved at sige noget, hvis der er for mange børn, der er ældre end dem selv. Vores valg af metoder er afhængige af børnene udviklingsniveau, hvor også alderen har en væsentlig betydning. Ligesom vi ved, at det typisk er forskellige emner, der optager forskellige aldersgrupper. Søskendepar i samme gruppe Det kan være et dilemma for gruppelederne, når et søskendepar i samme aldersgruppe ønsker at deltage i samme gruppe. Hvis søskende deltager sammen, kan der være svært for dem, hver især at tale frit. Nogle er tilbageholdende for at skåne den anden og andre er tilbageholdende for ikke at 10

11 afsløre sig overfor den anden søskende. Det kan også være tilfældet, at én af et søskendepar har en viden, som ikke er delt med den anden, hvorved barnet kommer i loyalitetskonflikt overfor forældrene. Gruppen bliver i sådanne tilfælde ikke et frirum, hvor barnet kan dele sine tanker og bekymringer med andre. Andre gange ser vi, at søskende, der deltager i samme gruppe profiterer af, at have et fælles rum, hvor familiens vilkår kan i talesættes og at disse søskende efterfølgende har stor hjælp og støtte i hinanden. Diagnose. Vi har ikke sammensat nogle af grupperne efter den diagnose, den syge i familien har. Vores fokus i grupperne er rettet mod det, som sygdommen betyder for barnet og familien og vi finder ikke, at diagnosen i sig selv har den store betydning for dette. Vi er dog opmærksomme på, når vi inkluderer børn i grupperne, at grupperne sammensættes, så børnene ikke bliver traumatiserede eller får deres værste fantasier bekræftet fra fortællinger fra de øvrige børn. Behandlingskrævende børn Vi får oftere henvendelser vedrørende børn, der er mere eller mindre behandlingskrævende. Vores tilbud om gruppe er ikke et behandlingstilbud. Vi ønsker dog heller ikke at afvise børn alene af den grund, de har andet besvær i livet, end det vilkår, at de er pårørende til en person, der har en psykisk sygdom. Aktuel er det et skøn, der ligger hos de gruppeledere, der har kontakt til barnet og familien om barnet vil få udbytte af tilbuddet og om barnets øvrige problemer får betydning for den øvrige gruppe. Hvis vi skønner, at barnet har behov for støtte, der ligger ud over vores tilbud, støtter vi familien i at få kontakt til relevante fagpersoner ligesom vi underretter de sociale myndigheder, når der er behov for dette. Pårørenderelation Vi tilstræber, at inddele grupperne, så børn med syge forældre og børn med syge søskende er i hver sine grupper. Da vi samtidig tilstræber at aldersspredningen ikke bliver for stor, kan vi stå i den situation, at vi skal vælge imellem om et barn, der har en syg søskende skal tilbydes at være i gruppe, hvor de øvrige børn har en syg forælder eller om barnet skal undvære et gruppetilbud. Vi har flere gange sammensat grupper hvor både børn, der er pårørende til en syg søskende og børn, der er pårørende til en syg forælder deltager i samme gruppe. Vores erfaringer er at der er mange fællesinteresser for de to pårørenderelationer, ligesom der også er enkelte temaer, som er specielle for dem hver især. Det optimale er at kunne tilbyde grupper for børn med syge forældre og grupper for børn med syge søskende. Hvor dette ikke kan lade sig gøre vil vi tilbyde grupper hvor begge pårørenderelationer deltager sammen. Søskendegrupper Vi har i 2009 annonceret et tilbud om søskendegruppe. Der var ikke tilstrækkelige henvendelser i samme geografiske områdes til at det var muligt at oprette en gruppe for søskende under 18 år. Vi havde dog et par henvendelser i alderen år i samme geografiske område. Vi valgte derfor at 11

12 tilbyde disse unge et søskendegruppeforløb sammen med jævnaldrende unge over 18 år. Dette forløb blev finansieret af Randers Kommune. Emner og aktiviteter i børnegruppemøderne Metoder og emner er altid tilpasset den enkelte gruppe. Der er dog emner som er gennemgående for børnegrupperne. Det første gruppemøde indeholder typisk praktiske oplysninger så som regler, fortrolighed, struktur, ligesom formålet med gruppeforløbet bliver præciseret. Derudover er fokus primært på at skabe en tryg stemning i gruppen. Dertil anvender vi lege og øvelser afpasset børnenes alder. Børnene får ved første gruppemøde udleveret en mappe, som opbevares af gruppelederne under forløbet. Når børnene i forbindelse med forskellige aktiviteter i gruppen producerer tegninger mv. sættes disse i mappen, som udleveres til barnet ved den afsluttende familiesamtale. Emnerne ved de efterfølgende gruppemøder vil typisk være; følelser, behov, grænser, ressourcer, netværk og viden om psykiske sygdomme. Ved undervisning om psykiske sygdomme tilrettelægger vi den, så der for hver enkelt gruppe udvælges de diagnoser, som børnene i gruppen har kendskab til fra deres syge pårørende. Eksempler på aktiviteter i børnegrupperne: Fælles plakat Et stort stykke karton klippes i ca. lige store stykker svarende til det antal deltagere, der er i gruppen. Hver gruppedeltager får/vælger et stykke, hvorpå de får til opgave at tegne eksempelvis sig selv og sin familie eller sig selv og noget vedkommende er særlig god til/glad for eller lign. De enkelte stykker karton/tegninger samles derefter i fællesskab, så det samlet svarer til et helt stykke karton, limes på et andet stykke karton og fungerer som fælles plakat for gruppen. Hvert barn præsenterer efterfølgende sin tegning/del af fælles plakat. Spørgebold Børn og gruppeledere står i en rundkreds og kaster en bold til hinanden. Når bolden kastes stilles et spørgsmål, som den der modtager bolden skal svare på, eksempelvis: Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvad går du til i din fritid? Har du nogen dyr derhjemme? Hvem i din familie er syg? Hvilken farve kan du bedst lide? Tovet Et tov på 5 7 meter lægges ud på gulvet. Gruppeleder kommer med en række udsagn og alle deltagere skal stille sig på tovet/rebet, der hvor du synes udsagnet passer på dem hver især: Passer rigtigt godt på mig Passer slet ikke på mig - Jeg er bange for tandlægen - Jeg har nogle gode fritidsinteresser 12

13 - Jeg ved noget om psykisk sygdom - Jeg kan godt lide at tegne - Jeg bekymrer mig om de andre i familien - Jeg har været indlagt på et sygehus - Jeg har været lidt spændt på at starte i gruppen i dag - Jeg har nogle gode venner - Jeg elsker god mad Interview De unge får udleveret et ark med interviewspørgsmål hver. I mindre grupper interviewer de hinanden og afslutningsvis præsenteres de unge den person, som de har interviewet. Alle ark gemmes og sættes i det enkelte barns mappe. Interview spørgsmål: - Hvad hedder du? - Hvor gammel er du? - Har du søskende? - Hvor bor du? - Hvem bor du sammen med? - Hvad laver du i din fritid? - Hvem i din familie er syg? - Hvis gruppeforløbet bliver rigtigt vellykket for dig, hvad mener du så vil have ændret sig for dig, når du slutter i gruppen? - Andet Pårørendeunderviser: I flere af grupperne har vi haft en ung pårørende til at komme i gruppen og fortælle om, hvordan det var for hende at vokse op med en psykisk syg forælder. Dette er typisk meget inspirerende for børnene at høre en anden fortælle om sorger og glæder, som de fleste af børnene også kender fra deres egen hverdag. Film DVD: A beatiful mind. Amerikansk film, om vidunderbarnet John Nash der udvikler skizofreni og lider af vrangforestillinger. 4 DVD: Min fars sind. Dokumentarfilm, hvor Vibe Mogensens gennem egne optagelser, sygejournaler fra et psykiatrisk hospital og familiens gamle smalfilmsoptagelser skildrer sin psykisk syge far. 5 DVD - Robust Ingen skal kalde mine forældre for tabere er en af fire dokumentarfilm unge, der klarer sig godt trods svær opvækst. I filmen Ingen skal kalde mine forældre for tabere møder vi Johannes, der nu vil fortælle sine efterskolekammerater at han har to psykisk syge forældre og at han har haft sin opvækst på børnehjem. 6 13

14 Bøger: Sjælefuglen, En grønlandsk fortælling om følelser, gendigtet af Johannes Møllehave 7 Mor er psykisk syg. En højtlæsningsbog for børn i alderen ca. 5 9 år. 8 Rosas mor er på psykiatrisk hospital. Højtlæsningsbog for børn i alderen ca. 4 8 år 9 Karl og Emmas mor er blevet rundtosset Højtlæsningsbog for børn i alderen ca. 4 8 år 10 Min far er bange. Højtlæsningsbog for børn i alderen ca år 11 Er det min skyld mor græder? Højtlæsningsbog for i alderen ca år 12 For yderligere inspiration til bøger om emnet se: Et udvalg af bøger om børn af psykisk syge på. Håb, ønsker og drømme for fremtiden. Ca. 50 postkort med forskellige motiver bliver fordelt ud på gulvet. Børnene bliver bedt om at vælge 2 kort, der kan være et udtryk for, hvilke håb, ønsker og drømme, de har for deres fremtid. Efterfølgende fortæller hver især om, hvordan kortet beskriver deres håb, ønsker og drømme Ressourcer I grupperne med de store børn/unge har de unge interviewet hinanden to og to om en episode, hvor den interviewede har klaret en situation med sin syge forælder rigtig godt. Den der bliver interviewet fortæller episoden så detaljeret som muligt. Den der interviewer, hjælper den interviewede med at finde de egenskaber, der gjorde, at den interviewede klarede situationen så godt. Egenskaberne skrives på en gul post-it og klæbes på den interviewede. Efterfølgende i plenum præsenterer hver enkelt sin episode og sine egenskaber/færdigheder. Børnenes post-it sættes på et ark papir og gemmes i mapperne For yderligere information og inspiration til aktiviteter, til brug i børnegrupperne se Idékatalog aktiviteter til brug i børnegrupper. 13 Det sidste gruppemøde i et forløb er almindeligvis planlagt til at vare længere end de forudgående, dette for at få tid til både forberedelse af afslutningssamtalerne, en evaluering af gruppeforløbet og en afslutningsfest for børnene. Ved forberedelse af afslutningssamtalerne med familierne har det enkelte barn mulighed for at vælge, om det ønsker at få gruppeledernes støtte til at tage konkrete overvejelser eller problematikker op med forældrene. Ligeledes kan gruppelederne, hvor de finder det relevant, foreslå det enkelte barn at tage konkrete problemstillinger op. Af aktiviteter til afslutning kan nævnes; bowling, fællesspisning, hygge og spil og restaurantbesøg. 14

15 Udover det materiale, som børnene producerer herunder tegninger mv. som sættes i den mappe, som børnene får ved afslutning af gruppeforløbet, sættes relevant oplysningsmateriale i mappen. Oplysningsmateriale kan være information om PsykInfo, notater fra gruppeledernes undervisning og information om relevante internetadresser. Afsluttende familiesamtaler I forbindelse med, at et barn har deltaget i et børnegruppeforløb, bliver der altid holdt en afsluttende samtale med barnet og familien umiddelbart efter gruppeforløbets afslutning. Vi laver aftale med familien om afslutningssamtale, uanset om barnet gennemfører gruppeforløbet eller stopper før tid. Ved den afsluttende samtale får forældrene informationer om, hvilke emner der har haft særlig opmærksomhed i forløbet, ligesom forældrene har mulighed for at stille spørgsmål til forløbet og indholdet. Afklaring af barnets netværk er ofte et emne ved af den afsluttende samtale, herunder hvem barnet kan trække på, når forælderen ikke har tilstrækkeligt overskud. Det sker, at gruppelederne bliver bekendte med, at børn i gruppen går og bekymrer sig om forhold, som forældrene ikke er bekendte med. Disse bekymringer får barnet her mulighed for at få hjælp til at få delt med sine forældre. Andre gange bliver gruppelederne bekymret for forhold vedrørende et barn og disse bekymringer deles med forældrene ved samtalen. Enkelte gange er bekymringerne af en sådan karakter at gruppelederne beslutter at lave underretning til de sociale myndigheder. Beslutningen om underretning vil typisk blive præsenteret for forældrene ved en afsluttende samtale. Forud for afslutningssamtalerne, er der lavet der aftale med det enkelte barn om, hvorvidt der er noget specielt barnet eller gruppelederne ønsker at tage op med forældrene. En del børn/unge benytter lejligheden til at få gruppeledernes støtte, til at dele nogle overvejelser og bekymringer med forældrene. Frafald og udeblivelser Vi har et forholdsvist lille frafald i grupperne. Vi har en formodning om, at dette skyldes, at vi er meget opmærksomme på at respektere, når børn og unge ikke er interesserede i at deltage i et gruppeforløb, også selvom forældrene eller andre har et stort ønske om at barnet deltager. Er barnet i tvivl, om det ønsker at deltage i gruppeforløb, har vi enkelte gange aftalt, at barnet deltager 3 gange for derefter at tage stilling til, om forløbet skal slutte efter de tre gange eller om barnet skal deltage forløbet ud. Vælger barnet at slutte efter de tre gange holder vi afsluttende samtale med barnet og familien. Ved samtalen anerkender vi barnet for dels at barnet har givet gruppeforløbet en chance, for barnets indsats de tre gange og for at barnet er tro mod sig selv og afslutter forløbet, som det ønsker. Det har vist sig, at flere af de børn, der er blevet respekteret for deres afvisning af tilbud om gruppe, efter 1 2 år vender tilbage og efterspørger et gruppetilbud. Vi har erfaring for, at det kan være svært for mange at huske at komme til aftalte gruppemøder eller samtaler. En stor del af både de unge og de forældre, som udebliver fra en aftale, bliver ofte ærgerlige over at de ikke mødte op eller ikke fik sendt afbud. Vi har gode erfaringer med at lave 15

16 aftale med familier eller de unge om, at vi på dagen for gruppemødet eller aftalen sender en sms reminder til deres mobiltelefon. Børne- forældregrupper Opstart Vi planlægger at første forløb med forældregruppe/børnegruppe skal starte i efteråret I forbindelse med opstart af forældregruppe kontakter vi to kommuner, der er interesserede i at samarbejde med os opgaven; Odder Kommune og Syddjurs Kommune. Forud for opstart besøger vi ligeledes PsykInfo i Vejle, da de har erfaringer med at lave dels børnegrupper og dels grupper for forældrepar, hvor en af forældrene har depression. Deres gruppeforløb med børn og forældre kører dog uafhængige af hinanden. Vi kontakter også en gruppeleder i Finland, som vi ved har erfaringer med gruppeforløb for både børn og forældre. I forbindelse med Nordic Forum 2009, arrangeret af Socialt udviklingscenter SUS besøger vi Stolpegården, der også har erfaringer med gruppeforløb for forældre, der har en psykisk sygdom. Vi gør os en del overvejelser om, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at køre grupperne. Enten grupper, hvor det er de samme to gruppeledere, der i både forældre og børnegruppen eller om det er mest hensigtsmæssigt, at det er forskellige gruppeledere i de to grupper. Af praktiske grunde vælger vi at afprøve to modeller. En i hver af de to kommuner; Odder Kommune og Syddjurs Kommune. Vi gør os mange overvejelser om sammensætning af grupperne, herunder blandt andet: - Hvornår er forældrene for syge til at deltage i forældregruppen? - Kan par og singler deltage i samme gruppe? - Kan bonusforældre deltage i forældregruppe på lige fod med biologiske forældre? - Hvor mange forældre kan i forældregruppen repræsentere ét barn? - Kan det lade sig gøre at aldersinddele børnegruppen i samme omfang som i de traditionelle børnegrupper? - Er der fordele i at søskende deltager i samme børnegruppe, når en eller begge forældre deltager i forældregruppe? - I hvor stort omfang er det mest udbytterigt at forældre og børn er sammen og i hvor stort omfang i hver sin gruppe? Vi planlægger at de gruppeledere, der har forløbene i de to kommuner alle får fælles supervision, så vi i størst muligt omfang, får delt erfaringer. 16