Tal om børnene og med børnene. givningsindspårørenderådgivningsi. J. nr Joan Stæhr Juli 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tal om børnene og med børnene. givningsindspårørenderådgivningsi. J. nr. 85289-0001-01. Joan Stæhr Juli 2010"

Transkript

1 SINDsPårørenderådgivningSINDsPår ørenderådgivningsindspårørenderå dgivningsindspårørenderådgivnings INDsPårørenderådgivningSINDsPårø renderådgivningsindspårørenderåd Tal om børnene og med børnene givningsindspårørenderådgivningsi J. nr Joan Stæhr Juli 2010 NDsPårørensderådgivningSINDsPårø renderådgivningsindspårørenderåd givningsindspårørenderådgivningsi NDsPårørenderådgivningSINDsPårør enderådgivningsindspårørenderådgi vningsindspårørenderådgivningsin DsPårørenderådgivningSINDsPårøre nderådgivningsindspårørenderådgiv ningsindspårørenderådgivningsind spårørenderådgivningsindspårøren derådgivningsindspårørenderådgivn

2 Indhold Baggrund... 4 Projektet... 5 Formål... 5 Målgruppe... 5 Følgende personer er ansat til at varetage opgaverne i projektet... 6 Projektindhold... 6 Børnegrupper... 6 Forældregrupper... 7 Åben rådgivning for forældre og familier Erfaringer og overvejelser Børnegrupper Deltagerantal Nedre aldersgrænse Aldersspredning Søskendepar i samme gruppe Diagnose Behandlingskrævende børn Pårørenderelation Søskendegrupper Emner og aktiviteter i børnegruppemøderne Afsluttende familiesamtaler Frafald og udeblivelser Børne- forældregrupper Opstart Første børne- forældregruppeforløb Emner i børnegruppemøderne Emner i forældregruppemøderne Fællesarrangementer Forældrenes kommentarer til gruppeforløbet Gruppeledernes refleksioner over første børne- forældregruppeforløb

3 Andet børne- forældregruppeforløb Emner i børnegruppemøderne Emner i forældregruppemøderne Breve fra forældregruppen til børnegruppen Brev fra børnegruppen til forældregruppen Fællesarrangementer Gruppeledernes refleksioner over andet børne- forældregruppeforløb Forældrenes kommentarer til gruppeforløbet Åben rådgivning for forældre og familier Erfaringer og overvejelser Familiesamtaler Forældresamtaler/rådgivning Individuelle samtaler Andre arbejdsopgaver Evaluering af gruppeforløbene FriRum, nyt tilbud til børn i flygtningefamilier Referenceliste

4 I afsnittet erfaringer og overvejelser i denne rapport har vi valgt at have særlig fokus på børneforældregruppeforløbene, da dette tilbud er nyt i SINDs Pårørenderådgivning. Hvis man ønsker at læse om vores erfaringer med børnegruppeforløb, hvor der ikke sideløbende med tilbydes et forældregruppeforløb henvises til tidligere statusrapport; De usynlige børn 1, som kan downloades fra Baggrund Vi har i SINDs Pårørenderådgivning stor erfaring i at rådgive og støtte børn, der er pårørende til en person med en psykisk sygdom. Med støtte primært fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vi i perioden gennemført 21 gruppeforløb for børn og unge under 18 år, der er pårørende til en søskende eller forælder med en psykisk sygdom. Derudover har børn, unge og deres familier fået rådgivende og støttende samtaler. 2 Børnene har haft stort udbytte af at deltage i grupperne, hvor de har fået mulighed for at møde andre børn, med lignende livsvilkår, ligesom børnene har fået viden om de sygdomme, de kender fra deres familie. Gruppemøderne giver børnene mulighed for at tale sammen i rammer, hvor stemningen er præget er viden og forståelse i stedet for de fordomme og den fordømmelse, som oftest regerer i miljøer, hvor børnene færdes og som afholder børn fra at fortælle om det, der bekymrer dem. Vi ved, fra vores tidligere forløb, at der er behov for, i større udstrækning, at give et tilbud til forældrene med fokus på barnet og ikke til barnet alene. Dette for at sikre at barnet i familien får den bedste støtte. Ved at give tilbud til børnene alene, uden at yde støtte til forældrene, risikerer vi at børnene bliver ansvarlige for forandringerne i familien. Da vi ikke har et ønske om, at børnene skal bære ansvaret for ændringer i familien, vil vi gerne i større omfang kunne støtte forældrene. Vi har ladet os inspirere af Finland 3 og tilbyder nu i nogle af vores børnegruppeforløb et parallelt gruppeforløb for børnene forældre. Vi ved, at der er stor forskel på, hvad familierne har behov for, og derfor ønsker vi at graduere vores tilbud, så det er muligt for den enkelte familie at få det tilbud, der matcher familiens behov. Vi ved, at forældrene ønsker det bedste for deres børn og nærer et stort ønske om at støtte børnene i det omfang, de magter det. Familierne vil typisk gerne tale med børnene om sygdom og den betydning sygdommen har for familielivet og for barnet i det hele taget. En del familier er i tvivl om, hvordan de kan støtte deres børn og hvordan de kan tale om psykisk sygdom med børnene. 4

5 Projektet Med støtte fra Velfærdsministeriet kunne vi i 2008 starte Børneprojektet Tal om børnene og med børnene SINDs Pårørenderådgivnings tilbud til børn og deres familier. Projektet løber frem til Formål Formålet med projektet er at støtte og rådgive børnefamilier, hvor en person i familien har en psykisk sygdom, herunder: Rådgive og støtte børn og unge. - Give børnene viden om psykisk sygdom. - Give børnene muligheder for at møde andre børn i samme situation. - Give børnene redskaber til at mestre svære situationer i barnets hverdag. Rådgive og støtte forældre. - Støtte og rådgive forældre om, hvordan de kan støtte og aflaste deres børn. - Støtte og inspirere forældrene til at tale om psykisk sygdom på børnenes præmisser. Målgruppe Den primære målgruppe for vore tilbud er børn og unge under 18 år, der har en forælder eller en søskende med en psykisk sygdom og barnets primære netværk - Børn, der har en søskende med en psykisk sygdom. - Børn, der har en forælder med en psykisk sygdom. - Forældre, hvor den ene af forældrene har en psykisk sygdom. - Forældre, hvor den ene af forældrene har en psykisk sygdom. - Forældre, der har både syge og raske børn. Rådgivningens fokus vil være støtte til det raske barn - Bedsteforældre eller andre personer, der har den tætte kontakt med et barn, der har en forælder med en psykisk sygdom. Børn, der er pårørende til personer med ADHD, Autisme eller Aspberger er som udgangspunkt ikke vores målgruppe. De kan dog deltage i vores gruppetilbud, hvor der ikke er andre relevante tilbud og hvis gruppelederne skønner, at det er hensigtsmæssigt for både barnet og den øvrige gruppe. 5

6 Følgende personer er ansat til at varetage opgaverne i projektet. Joan Stæhr er pr ansat som projektleder 30 timer/uge. Joan er uddannet ergoterapeut og psykoterapeut og har flere års erfaring med målgruppen børn og unge pårørende. Joan varetager gruppelederfunktion i grupperne samt rådgivning for børn, unge, forældre og familier. Ann-Dorthe Pedersen er pr ansat som projektmedarbejder 15 timer/uge. Ann- Dorthe er uddannet sygeplejerske med flere års erfaring med målgruppen børn og unge pårørende. Ann - Dorthe varetager gruppelederfunktion i grupperne samt rådgivning for børn, unge, forældre og familier. Karen Glistrup ansat ca. 5 timer/ugen. Karen er uddannet socialrådgiver og familieterapeut med mange års erfaring med målgruppen børn og unge pårørende. Karen varetager primært rådgivning for børn, forældre og familier. Gerda Rasmussen, selvstændig familieterapeut. Gerda er uddannet socialrådgiver og familieterapeut med mange års erfaring med udsatte børn og familier. Gerda hjælper frivilligt med rådgivning for børn, forældre og familier. I perioden var pæd. psych. Susanne Linding ansat som projektleder. Fra var Susanne Linding timelønnet projektmedarbejder i projektet frem til sommeren 08 Projektindhold Projektet består af følgende tilbud: Børnegrupper Forældregrupper Åben rådgivning for forældre og familier. Børnegrupper Børnegruppe for børn, der har en forælder med en psykisk sygdom Børnegruppe for børn, der har en søskende med en psykisk sygdom Inden et barn starter i børnegruppen vil familien få tilbudt en familiesamtale. Der vil være to gruppeledere til stede ved møderne Der kan deltage 6 8 børn i hver gruppe. 6

7 I alt 10 mødegange á 2 timer. Efter et gruppeforløb vil familien få tilbudt en afsluttende familiesamtale Vi tilstræber en så lille aldersspredning som mulig i grupperne. Som udgangspunkt er forløbene som beskrevet ovenfor. I enkelte forløb har vi yderligere tilbudt familierne en samtale midt i forløbet og derudover holdt to arrangementer i forløbet, hvor alle børn, deres forældre og søskende deltog. Vi ved, at det har stor betydning for børn at møde andre børn, der kender til, at være i en familie, hvor en i familien har en psykisk sygdom. Ligesom vi har erfaring for, at et børnegruppeforløb mindsker den skyld, som mange børn kan føle, over at en af forældrene har en psykisk sygdom. I børnegruppen vil børnene få øget fokus på deres ressourcer og lære nogle redskaber til at håndtere situationer i dagligdagen på en mere hensigtsmæssig måde Børnegrupperne giver børnene et tiltrængt fristed, hvor de kan tale om det vanskelige i deres hverdag, uden at skulle tage hensyn til, hvordan andre familiemedlemmer reagerer på dette. Ligesom grupperne giver børnene muligheder for at være sammen med andre børn med lignende livsvilkår. I børnegruppen kan der eksempelvis arbejdes med følgende - Hvad er psykisk sygdom? - Hvad betyder sygdommen for mig i min familie? - Hvad kan man gøre, når hverdagen er svære at håndtere? - Hvem kan støtte mig? - Hvem kan jeg snakke med og hvordan får jeg den støtte, jeg gerne vil have? Forældregrupper Der afholdes en visitationssamtale med den enkelte deltager forud for gruppestart Der vil være to gruppeledere til stede ved møderne Der kan deltage 8-10 forældre i hver gruppe I alt 10 mødegange á 2 timer. Vi ved, at mange forældre føler skyld over, at de ikke kan være forældre på den måde, de ønsker at være forældre. Ligesom vi ved, at forældre typisk er usikre på, hvad der er i orden at fortælle børn og hvordan man kan tale med børnene om det, der er familiens vilkår. I forældregruppen kan der eksempelvis arbejdes med følgende: 7

8 - Hvad betyder sygdom for familielivet? - Hvad betyder sygdommen for forældrerollen? - Hvad betyder sygdommen for børnene? - Hvad kan man sige til børn? Kan man sige for lidt? Kan man sige for meget? Vi forventer at gruppetilbud til forældrene vil aflaste forældrene for den skyld og skam, som vi ved, at de typisk bærer på, ligesom gruppen kan bruges til undervisning og rådgivning om hvordan børnenes bedst muligt kan støttes. Vi forventer, at de to gruppeforløb kan inspirere hinanden, således at børnegruppen for eksempel kan stille spørgsmål til forældregruppen og eventuelt omvendt. For at støtte barnet bedst muligt, skønner vi, at familien skal have en større mulighed for et gradueret tilbud, hvor forældrene i større udstrækning inviteres til at bakke op om de forandringer, der kan gavne barnet og familien. Ved at give tilbud om børnegruppeforløb uden tilbud om forældresamtaler og eller forældre grupper, frygter vi, at børnene kommer til at bære en stor del af ansvaret for forandringerne i familien. Det er vores skøn at det, især for de yngre børn, er af særlig betydning, at forældrene er aktive i forløbet. Åben rådgivning for forældre og familier. I rådgivningen kan forældre få støtte og rådgivning i forhold til deres børn. Rådgivningen er et tilbud til både den raske og den syge forældre. Rådgivningen kan også benyttes af andre, der ønsker at støtte et barn, der har en forælder med en psykisk sygdom. Her kan eksempelvis nævnes bedsteforældre eller andre voksne i barnets netværk. Nogle familier efterspørger rådgivning og støtte i forbindelse med deres forældrerolle, dog uden at de ønsker eller har behov for et gruppetilbud. En stor del af disse familier vil kunne få den støtte og rådgivning, som de har behov for ved at deltage i en eller flere familiesamtaler. Vi har i vores tidligere projekt De usynlige børn, i begrænset omfang, tilbudt individuelle samtaler og familiesamtaler. Vi har erfaret, at det ikke er ualmindeligt at børnene, for at skåne forældrene, undlader at dele deres vanskeligheder og bekymringer med forældrene. Børnene har ofte et ønske om at dele deres bekymringer med forældrene, men er bange for at forældrene skal blive kede af det eller børnene ved ikke, hvordan de lige skal få talt med forældrene. De bekymringer, som børnene ved samtalerne giver udtryk for, bliver i samråd med barnet formidlet videre til forældrene. Det viser sig ofte, at bare det at børnene får hjælp og støtte til at formidle deres bekymringer videre til forældrene aflaster børnene. 8

9 Vi har haft en stigende efterspørgsel på samtaler med børn og deres familier. Med åben rådgivning for forældre og familier forventer vi at kunne imødese dette behov Da vi ved, at det for nogle familier, af forskellige grunde, er vanskeligt at deltage i rådgivning i vores lokaler, kan rådgivningen efter aftale foregå i familiens hjem. For at kunne tilgodese den enkelte families behov, vil det være muligt for familierne at kombinere og benytte de enkelte tilbud uafhængig af hinanden. Vi finder det dog meget ønskeligt, at forældrene i et eller andet omfang tager aktivt del i barnets eventuelle deltagelse i børnegruppe. 9

10 Erfaringer og overvejelser Børnegrupper Vi har siden dette projekts start i 2008 og frem til juli 2010 afviklet 14 børnegruppeforløb og 2 forældregruppeforløb. Vi gør os stadigvæk en del refleksioner i forhold til at justere og kvalificere vores tilbud. Deltagerantal Det er vores erfaring at det optimale deltagerantal er på 7 8 børn i en gruppe. For de yngste børns vedkommende finder vi det mest hensigtsmæssigt med færre deltagere i en gruppe. Eksempelvis 4-5 børn i alderen 6 8 år Nedre aldersgrænse Vi har haft gruppeforløb med børn ned til 6 år. Børnene kan være engagerede i temaet i meget korte perioder af gangen og en stor del af tiden i grupper for denne aldersgruppe, går med hygge og leg. Vi vurderer dog, at børnene har et positivt udbytte af at være sammen med de andre børn med det fælles, at de kender til at have en psykisk syg forælder. Specielt det, at børnene hører gruppelederne fortælle om andre børns erfaringer og det at få læst højt af børnebøgerne viser sig at engagere og inspirere børnene. De yngre børn er meget umiddelbare og fortæller gerne og kort om deres vilkår med forældrenes sygdom, for derefter at flytte opmærksomheden til noget andet. Vi anslår, at det største udbytte af gruppeforløbene er de observationer, som gruppelederne gør i forhold til børnene og deres pårørendesituationer og at disse observationer deles med forældre ved de afsluttende samtaler. Ved tilbud til børn, der ikke er ældre, skønner vi, at forældrene bør inddrages mere for dermed bedre at kunne støtte op om barnets proces. Aldersspredning Det er vores erfaring at en så lille aldersspredning som mulig i grupperne er det mest optimale. I de grupper, hvor aldersspredningen har været stor, har vi en formodning om, at de ældste børn holder sig tilbage på grund af - og af hensyn til de yngste. Ligesom de yngste er mere forlegne ved at sige noget, hvis der er for mange børn, der er ældre end dem selv. Vores valg af metoder er afhængige af børnene udviklingsniveau, hvor også alderen har en væsentlig betydning. Ligesom vi ved, at det typisk er forskellige emner, der optager forskellige aldersgrupper. Søskendepar i samme gruppe Det kan være et dilemma for gruppelederne, når et søskendepar i samme aldersgruppe ønsker at deltage i samme gruppe. Hvis søskende deltager sammen, kan der være svært for dem, hver især at tale frit. Nogle er tilbageholdende for at skåne den anden og andre er tilbageholdende for ikke at 10

11 afsløre sig overfor den anden søskende. Det kan også være tilfældet, at én af et søskendepar har en viden, som ikke er delt med den anden, hvorved barnet kommer i loyalitetskonflikt overfor forældrene. Gruppen bliver i sådanne tilfælde ikke et frirum, hvor barnet kan dele sine tanker og bekymringer med andre. Andre gange ser vi, at søskende, der deltager i samme gruppe profiterer af, at have et fælles rum, hvor familiens vilkår kan i talesættes og at disse søskende efterfølgende har stor hjælp og støtte i hinanden. Diagnose. Vi har ikke sammensat nogle af grupperne efter den diagnose, den syge i familien har. Vores fokus i grupperne er rettet mod det, som sygdommen betyder for barnet og familien og vi finder ikke, at diagnosen i sig selv har den store betydning for dette. Vi er dog opmærksomme på, når vi inkluderer børn i grupperne, at grupperne sammensættes, så børnene ikke bliver traumatiserede eller får deres værste fantasier bekræftet fra fortællinger fra de øvrige børn. Behandlingskrævende børn Vi får oftere henvendelser vedrørende børn, der er mere eller mindre behandlingskrævende. Vores tilbud om gruppe er ikke et behandlingstilbud. Vi ønsker dog heller ikke at afvise børn alene af den grund, de har andet besvær i livet, end det vilkår, at de er pårørende til en person, der har en psykisk sygdom. Aktuel er det et skøn, der ligger hos de gruppeledere, der har kontakt til barnet og familien om barnet vil få udbytte af tilbuddet og om barnets øvrige problemer får betydning for den øvrige gruppe. Hvis vi skønner, at barnet har behov for støtte, der ligger ud over vores tilbud, støtter vi familien i at få kontakt til relevante fagpersoner ligesom vi underretter de sociale myndigheder, når der er behov for dette. Pårørenderelation Vi tilstræber, at inddele grupperne, så børn med syge forældre og børn med syge søskende er i hver sine grupper. Da vi samtidig tilstræber at aldersspredningen ikke bliver for stor, kan vi stå i den situation, at vi skal vælge imellem om et barn, der har en syg søskende skal tilbydes at være i gruppe, hvor de øvrige børn har en syg forælder eller om barnet skal undvære et gruppetilbud. Vi har flere gange sammensat grupper hvor både børn, der er pårørende til en syg søskende og børn, der er pårørende til en syg forælder deltager i samme gruppe. Vores erfaringer er at der er mange fællesinteresser for de to pårørenderelationer, ligesom der også er enkelte temaer, som er specielle for dem hver især. Det optimale er at kunne tilbyde grupper for børn med syge forældre og grupper for børn med syge søskende. Hvor dette ikke kan lade sig gøre vil vi tilbyde grupper hvor begge pårørenderelationer deltager sammen. Søskendegrupper Vi har i 2009 annonceret et tilbud om søskendegruppe. Der var ikke tilstrækkelige henvendelser i samme geografiske områdes til at det var muligt at oprette en gruppe for søskende under 18 år. Vi havde dog et par henvendelser i alderen år i samme geografiske område. Vi valgte derfor at 11

12 tilbyde disse unge et søskendegruppeforløb sammen med jævnaldrende unge over 18 år. Dette forløb blev finansieret af Randers Kommune. Emner og aktiviteter i børnegruppemøderne Metoder og emner er altid tilpasset den enkelte gruppe. Der er dog emner som er gennemgående for børnegrupperne. Det første gruppemøde indeholder typisk praktiske oplysninger så som regler, fortrolighed, struktur, ligesom formålet med gruppeforløbet bliver præciseret. Derudover er fokus primært på at skabe en tryg stemning i gruppen. Dertil anvender vi lege og øvelser afpasset børnenes alder. Børnene får ved første gruppemøde udleveret en mappe, som opbevares af gruppelederne under forløbet. Når børnene i forbindelse med forskellige aktiviteter i gruppen producerer tegninger mv. sættes disse i mappen, som udleveres til barnet ved den afsluttende familiesamtale. Emnerne ved de efterfølgende gruppemøder vil typisk være; følelser, behov, grænser, ressourcer, netværk og viden om psykiske sygdomme. Ved undervisning om psykiske sygdomme tilrettelægger vi den, så der for hver enkelt gruppe udvælges de diagnoser, som børnene i gruppen har kendskab til fra deres syge pårørende. Eksempler på aktiviteter i børnegrupperne: Fælles plakat Et stort stykke karton klippes i ca. lige store stykker svarende til det antal deltagere, der er i gruppen. Hver gruppedeltager får/vælger et stykke, hvorpå de får til opgave at tegne eksempelvis sig selv og sin familie eller sig selv og noget vedkommende er særlig god til/glad for eller lign. De enkelte stykker karton/tegninger samles derefter i fællesskab, så det samlet svarer til et helt stykke karton, limes på et andet stykke karton og fungerer som fælles plakat for gruppen. Hvert barn præsenterer efterfølgende sin tegning/del af fælles plakat. Spørgebold Børn og gruppeledere står i en rundkreds og kaster en bold til hinanden. Når bolden kastes stilles et spørgsmål, som den der modtager bolden skal svare på, eksempelvis: Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvad går du til i din fritid? Har du nogen dyr derhjemme? Hvem i din familie er syg? Hvilken farve kan du bedst lide? Tovet Et tov på 5 7 meter lægges ud på gulvet. Gruppeleder kommer med en række udsagn og alle deltagere skal stille sig på tovet/rebet, der hvor du synes udsagnet passer på dem hver især: Passer rigtigt godt på mig Passer slet ikke på mig - Jeg er bange for tandlægen - Jeg har nogle gode fritidsinteresser 12

13 - Jeg ved noget om psykisk sygdom - Jeg kan godt lide at tegne - Jeg bekymrer mig om de andre i familien - Jeg har været indlagt på et sygehus - Jeg har været lidt spændt på at starte i gruppen i dag - Jeg har nogle gode venner - Jeg elsker god mad Interview De unge får udleveret et ark med interviewspørgsmål hver. I mindre grupper interviewer de hinanden og afslutningsvis præsenteres de unge den person, som de har interviewet. Alle ark gemmes og sættes i det enkelte barns mappe. Interview spørgsmål: - Hvad hedder du? - Hvor gammel er du? - Har du søskende? - Hvor bor du? - Hvem bor du sammen med? - Hvad laver du i din fritid? - Hvem i din familie er syg? - Hvis gruppeforløbet bliver rigtigt vellykket for dig, hvad mener du så vil have ændret sig for dig, når du slutter i gruppen? - Andet Pårørendeunderviser: I flere af grupperne har vi haft en ung pårørende til at komme i gruppen og fortælle om, hvordan det var for hende at vokse op med en psykisk syg forælder. Dette er typisk meget inspirerende for børnene at høre en anden fortælle om sorger og glæder, som de fleste af børnene også kender fra deres egen hverdag. Film DVD: A beatiful mind. Amerikansk film, om vidunderbarnet John Nash der udvikler skizofreni og lider af vrangforestillinger. 4 DVD: Min fars sind. Dokumentarfilm, hvor Vibe Mogensens gennem egne optagelser, sygejournaler fra et psykiatrisk hospital og familiens gamle smalfilmsoptagelser skildrer sin psykisk syge far. 5 DVD - Robust Ingen skal kalde mine forældre for tabere er en af fire dokumentarfilm unge, der klarer sig godt trods svær opvækst. I filmen Ingen skal kalde mine forældre for tabere møder vi Johannes, der nu vil fortælle sine efterskolekammerater at han har to psykisk syge forældre og at han har haft sin opvækst på børnehjem. 6 13

14 Bøger: Sjælefuglen, En grønlandsk fortælling om følelser, gendigtet af Johannes Møllehave 7 Mor er psykisk syg. En højtlæsningsbog for børn i alderen ca. 5 9 år. 8 Rosas mor er på psykiatrisk hospital. Højtlæsningsbog for børn i alderen ca. 4 8 år 9 Karl og Emmas mor er blevet rundtosset Højtlæsningsbog for børn i alderen ca. 4 8 år 10 Min far er bange. Højtlæsningsbog for børn i alderen ca år 11 Er det min skyld mor græder? Højtlæsningsbog for i alderen ca år 12 For yderligere inspiration til bøger om emnet se: Et udvalg af bøger om børn af psykisk syge på. Håb, ønsker og drømme for fremtiden. Ca. 50 postkort med forskellige motiver bliver fordelt ud på gulvet. Børnene bliver bedt om at vælge 2 kort, der kan være et udtryk for, hvilke håb, ønsker og drømme, de har for deres fremtid. Efterfølgende fortæller hver især om, hvordan kortet beskriver deres håb, ønsker og drømme Ressourcer I grupperne med de store børn/unge har de unge interviewet hinanden to og to om en episode, hvor den interviewede har klaret en situation med sin syge forælder rigtig godt. Den der bliver interviewet fortæller episoden så detaljeret som muligt. Den der interviewer, hjælper den interviewede med at finde de egenskaber, der gjorde, at den interviewede klarede situationen så godt. Egenskaberne skrives på en gul post-it og klæbes på den interviewede. Efterfølgende i plenum præsenterer hver enkelt sin episode og sine egenskaber/færdigheder. Børnenes post-it sættes på et ark papir og gemmes i mapperne For yderligere information og inspiration til aktiviteter, til brug i børnegrupperne se Idékatalog aktiviteter til brug i børnegrupper. 13 Det sidste gruppemøde i et forløb er almindeligvis planlagt til at vare længere end de forudgående, dette for at få tid til både forberedelse af afslutningssamtalerne, en evaluering af gruppeforløbet og en afslutningsfest for børnene. Ved forberedelse af afslutningssamtalerne med familierne har det enkelte barn mulighed for at vælge, om det ønsker at få gruppeledernes støtte til at tage konkrete overvejelser eller problematikker op med forældrene. Ligeledes kan gruppelederne, hvor de finder det relevant, foreslå det enkelte barn at tage konkrete problemstillinger op. Af aktiviteter til afslutning kan nævnes; bowling, fællesspisning, hygge og spil og restaurantbesøg. 14

15 Udover det materiale, som børnene producerer herunder tegninger mv. som sættes i den mappe, som børnene får ved afslutning af gruppeforløbet, sættes relevant oplysningsmateriale i mappen. Oplysningsmateriale kan være information om PsykInfo, notater fra gruppeledernes undervisning og information om relevante internetadresser. Afsluttende familiesamtaler I forbindelse med, at et barn har deltaget i et børnegruppeforløb, bliver der altid holdt en afsluttende samtale med barnet og familien umiddelbart efter gruppeforløbets afslutning. Vi laver aftale med familien om afslutningssamtale, uanset om barnet gennemfører gruppeforløbet eller stopper før tid. Ved den afsluttende samtale får forældrene informationer om, hvilke emner der har haft særlig opmærksomhed i forløbet, ligesom forældrene har mulighed for at stille spørgsmål til forløbet og indholdet. Afklaring af barnets netværk er ofte et emne ved af den afsluttende samtale, herunder hvem barnet kan trække på, når forælderen ikke har tilstrækkeligt overskud. Det sker, at gruppelederne bliver bekendte med, at børn i gruppen går og bekymrer sig om forhold, som forældrene ikke er bekendte med. Disse bekymringer får barnet her mulighed for at få hjælp til at få delt med sine forældre. Andre gange bliver gruppelederne bekymret for forhold vedrørende et barn og disse bekymringer deles med forældrene ved samtalen. Enkelte gange er bekymringerne af en sådan karakter at gruppelederne beslutter at lave underretning til de sociale myndigheder. Beslutningen om underretning vil typisk blive præsenteret for forældrene ved en afsluttende samtale. Forud for afslutningssamtalerne, er der lavet der aftale med det enkelte barn om, hvorvidt der er noget specielt barnet eller gruppelederne ønsker at tage op med forældrene. En del børn/unge benytter lejligheden til at få gruppeledernes støtte, til at dele nogle overvejelser og bekymringer med forældrene. Frafald og udeblivelser Vi har et forholdsvist lille frafald i grupperne. Vi har en formodning om, at dette skyldes, at vi er meget opmærksomme på at respektere, når børn og unge ikke er interesserede i at deltage i et gruppeforløb, også selvom forældrene eller andre har et stort ønske om at barnet deltager. Er barnet i tvivl, om det ønsker at deltage i gruppeforløb, har vi enkelte gange aftalt, at barnet deltager 3 gange for derefter at tage stilling til, om forløbet skal slutte efter de tre gange eller om barnet skal deltage forløbet ud. Vælger barnet at slutte efter de tre gange holder vi afsluttende samtale med barnet og familien. Ved samtalen anerkender vi barnet for dels at barnet har givet gruppeforløbet en chance, for barnets indsats de tre gange og for at barnet er tro mod sig selv og afslutter forløbet, som det ønsker. Det har vist sig, at flere af de børn, der er blevet respekteret for deres afvisning af tilbud om gruppe, efter 1 2 år vender tilbage og efterspørger et gruppetilbud. Vi har erfaring for, at det kan være svært for mange at huske at komme til aftalte gruppemøder eller samtaler. En stor del af både de unge og de forældre, som udebliver fra en aftale, bliver ofte ærgerlige over at de ikke mødte op eller ikke fik sendt afbud. Vi har gode erfaringer med at lave 15

16 aftale med familier eller de unge om, at vi på dagen for gruppemødet eller aftalen sender en sms reminder til deres mobiltelefon. Børne- forældregrupper Opstart Vi planlægger at første forløb med forældregruppe/børnegruppe skal starte i efteråret I forbindelse med opstart af forældregruppe kontakter vi to kommuner, der er interesserede i at samarbejde med os opgaven; Odder Kommune og Syddjurs Kommune. Forud for opstart besøger vi ligeledes PsykInfo i Vejle, da de har erfaringer med at lave dels børnegrupper og dels grupper for forældrepar, hvor en af forældrene har depression. Deres gruppeforløb med børn og forældre kører dog uafhængige af hinanden. Vi kontakter også en gruppeleder i Finland, som vi ved har erfaringer med gruppeforløb for både børn og forældre. I forbindelse med Nordic Forum 2009, arrangeret af Socialt udviklingscenter SUS besøger vi Stolpegården, der også har erfaringer med gruppeforløb for forældre, der har en psykisk sygdom. Vi gør os en del overvejelser om, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at køre grupperne. Enten grupper, hvor det er de samme to gruppeledere, der i både forældre og børnegruppen eller om det er mest hensigtsmæssigt, at det er forskellige gruppeledere i de to grupper. Af praktiske grunde vælger vi at afprøve to modeller. En i hver af de to kommuner; Odder Kommune og Syddjurs Kommune. Vi gør os mange overvejelser om sammensætning af grupperne, herunder blandt andet: - Hvornår er forældrene for syge til at deltage i forældregruppen? - Kan par og singler deltage i samme gruppe? - Kan bonusforældre deltage i forældregruppe på lige fod med biologiske forældre? - Hvor mange forældre kan i forældregruppen repræsentere ét barn? - Kan det lade sig gøre at aldersinddele børnegruppen i samme omfang som i de traditionelle børnegrupper? - Er der fordele i at søskende deltager i samme børnegruppe, når en eller begge forældre deltager i forældregruppe? - I hvor stort omfang er det mest udbytterigt at forældre og børn er sammen og i hvor stort omfang i hver sin gruppe? Vi planlægger at de gruppeledere, der har forløbene i de to kommuner alle får fælles supervision, så vi i størst muligt omfang, får delt erfaringer. 16

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

Erfaringsopsamling. Børnegruppeforløb i Ballerup Kommune, 2009/2010. Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS

Erfaringsopsamling. Børnegruppeforløb i Ballerup Kommune, 2009/2010. Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS Erfaringsopsamling Børnegruppeforløb i Ballerup Kommune, 2009/2010 Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 4 Beskrivelse af børnegruppeforløbet... 6 Erfaringsopsamlingens

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

Forældrenetværksgruppe

Forældrenetværksgruppe Der lægges vægt på at I selv søger sammen og danner netværk, så i har mulighed for at mødes og støtte hinanden, efter det aktuelle forløb. En netværksgruppe kan, bestå af 3-4 forældrepar som vælger hinanden

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE NÅR BØRN ER PÅRØRENDE REHABILITERINGSKONFERENCE NYBORG STRAND 30. OKTOBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT INTRODUKTION Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SIND'S PÅRØRENDERÅDGIVNING FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SAMLET OVERSIGT OVER AKTIVITETER I SIND S PÅRØRENDERÅDGIVNING Administration Skovagervej 2, bygn. 23 8240 Risskov Tlf. rådgivning:

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16.

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16. Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge 16. september 2014 Hvad er MindSpring MindSpring er navnet på en gruppemetode,

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

2. led BFR: team psyk eller soa

2. led BFR: team psyk eller soa Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

GRANBOHUS SKOVLYST. Tryg fritid for børn og unge med autisme

GRANBOHUS SKOVLYST. Tryg fritid for børn og unge med autisme GRANBOHUS SKOVLYST Tryg fritid for børn og unge med autisme Tryg fritid med kammerater og gode oplevelser I Skovlyst vil barnet hver gang møde de samme børn og voksne Skovlyst er et ferie- og aflastningstilbud,

Læs mere

Detox Coach Uddannelsen

Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen er en holistisk uddannelse så forbered dig på at se dig, dine valg, dine vaner alt dit liv indeholder med 360 grader brillerne på. Først og fremmest vil

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT NÅR BØRN ER PÅRØRENDE V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT INTRODUKTION Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med psykisk sygdom og sætter mental sundhed på dagsordenen både

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Præsentation af projekt og metode MindSpring Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere