Tal om børnene og med børnene. givningsindspårørenderådgivningsi. J. nr Joan Stæhr Juli 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tal om børnene og med børnene. givningsindspårørenderådgivningsi. J. nr. 85289-0001-01. Joan Stæhr Juli 2010"

Transkript

1 SINDsPårørenderådgivningSINDsPår ørenderådgivningsindspårørenderå dgivningsindspårørenderådgivnings INDsPårørenderådgivningSINDsPårø renderådgivningsindspårørenderåd Tal om børnene og med børnene givningsindspårørenderådgivningsi J. nr Joan Stæhr Juli 2010 NDsPårørensderådgivningSINDsPårø renderådgivningsindspårørenderåd givningsindspårørenderådgivningsi NDsPårørenderådgivningSINDsPårør enderådgivningsindspårørenderådgi vningsindspårørenderådgivningsin DsPårørenderådgivningSINDsPårøre nderådgivningsindspårørenderådgiv ningsindspårørenderådgivningsind spårørenderådgivningsindspårøren derådgivningsindspårørenderådgivn

2 Indhold Baggrund... 4 Projektet... 5 Formål... 5 Målgruppe... 5 Følgende personer er ansat til at varetage opgaverne i projektet... 6 Projektindhold... 6 Børnegrupper... 6 Forældregrupper... 7 Åben rådgivning for forældre og familier Erfaringer og overvejelser Børnegrupper Deltagerantal Nedre aldersgrænse Aldersspredning Søskendepar i samme gruppe Diagnose Behandlingskrævende børn Pårørenderelation Søskendegrupper Emner og aktiviteter i børnegruppemøderne Afsluttende familiesamtaler Frafald og udeblivelser Børne- forældregrupper Opstart Første børne- forældregruppeforløb Emner i børnegruppemøderne Emner i forældregruppemøderne Fællesarrangementer Forældrenes kommentarer til gruppeforløbet Gruppeledernes refleksioner over første børne- forældregruppeforløb

3 Andet børne- forældregruppeforløb Emner i børnegruppemøderne Emner i forældregruppemøderne Breve fra forældregruppen til børnegruppen Brev fra børnegruppen til forældregruppen Fællesarrangementer Gruppeledernes refleksioner over andet børne- forældregruppeforløb Forældrenes kommentarer til gruppeforløbet Åben rådgivning for forældre og familier Erfaringer og overvejelser Familiesamtaler Forældresamtaler/rådgivning Individuelle samtaler Andre arbejdsopgaver Evaluering af gruppeforløbene FriRum, nyt tilbud til børn i flygtningefamilier Referenceliste

4 I afsnittet erfaringer og overvejelser i denne rapport har vi valgt at have særlig fokus på børneforældregruppeforløbene, da dette tilbud er nyt i SINDs Pårørenderådgivning. Hvis man ønsker at læse om vores erfaringer med børnegruppeforløb, hvor der ikke sideløbende med tilbydes et forældregruppeforløb henvises til tidligere statusrapport; De usynlige børn 1, som kan downloades fra Baggrund Vi har i SINDs Pårørenderådgivning stor erfaring i at rådgive og støtte børn, der er pårørende til en person med en psykisk sygdom. Med støtte primært fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vi i perioden gennemført 21 gruppeforløb for børn og unge under 18 år, der er pårørende til en søskende eller forælder med en psykisk sygdom. Derudover har børn, unge og deres familier fået rådgivende og støttende samtaler. 2 Børnene har haft stort udbytte af at deltage i grupperne, hvor de har fået mulighed for at møde andre børn, med lignende livsvilkår, ligesom børnene har fået viden om de sygdomme, de kender fra deres familie. Gruppemøderne giver børnene mulighed for at tale sammen i rammer, hvor stemningen er præget er viden og forståelse i stedet for de fordomme og den fordømmelse, som oftest regerer i miljøer, hvor børnene færdes og som afholder børn fra at fortælle om det, der bekymrer dem. Vi ved, fra vores tidligere forløb, at der er behov for, i større udstrækning, at give et tilbud til forældrene med fokus på barnet og ikke til barnet alene. Dette for at sikre at barnet i familien får den bedste støtte. Ved at give tilbud til børnene alene, uden at yde støtte til forældrene, risikerer vi at børnene bliver ansvarlige for forandringerne i familien. Da vi ikke har et ønske om, at børnene skal bære ansvaret for ændringer i familien, vil vi gerne i større omfang kunne støtte forældrene. Vi har ladet os inspirere af Finland 3 og tilbyder nu i nogle af vores børnegruppeforløb et parallelt gruppeforløb for børnene forældre. Vi ved, at der er stor forskel på, hvad familierne har behov for, og derfor ønsker vi at graduere vores tilbud, så det er muligt for den enkelte familie at få det tilbud, der matcher familiens behov. Vi ved, at forældrene ønsker det bedste for deres børn og nærer et stort ønske om at støtte børnene i det omfang, de magter det. Familierne vil typisk gerne tale med børnene om sygdom og den betydning sygdommen har for familielivet og for barnet i det hele taget. En del familier er i tvivl om, hvordan de kan støtte deres børn og hvordan de kan tale om psykisk sygdom med børnene. 4

5 Projektet Med støtte fra Velfærdsministeriet kunne vi i 2008 starte Børneprojektet Tal om børnene og med børnene SINDs Pårørenderådgivnings tilbud til børn og deres familier. Projektet løber frem til Formål Formålet med projektet er at støtte og rådgive børnefamilier, hvor en person i familien har en psykisk sygdom, herunder: Rådgive og støtte børn og unge. - Give børnene viden om psykisk sygdom. - Give børnene muligheder for at møde andre børn i samme situation. - Give børnene redskaber til at mestre svære situationer i barnets hverdag. Rådgive og støtte forældre. - Støtte og rådgive forældre om, hvordan de kan støtte og aflaste deres børn. - Støtte og inspirere forældrene til at tale om psykisk sygdom på børnenes præmisser. Målgruppe Den primære målgruppe for vore tilbud er børn og unge under 18 år, der har en forælder eller en søskende med en psykisk sygdom og barnets primære netværk - Børn, der har en søskende med en psykisk sygdom. - Børn, der har en forælder med en psykisk sygdom. - Forældre, hvor den ene af forældrene har en psykisk sygdom. - Forældre, hvor den ene af forældrene har en psykisk sygdom. - Forældre, der har både syge og raske børn. Rådgivningens fokus vil være støtte til det raske barn - Bedsteforældre eller andre personer, der har den tætte kontakt med et barn, der har en forælder med en psykisk sygdom. Børn, der er pårørende til personer med ADHD, Autisme eller Aspberger er som udgangspunkt ikke vores målgruppe. De kan dog deltage i vores gruppetilbud, hvor der ikke er andre relevante tilbud og hvis gruppelederne skønner, at det er hensigtsmæssigt for både barnet og den øvrige gruppe. 5

6 Følgende personer er ansat til at varetage opgaverne i projektet. Joan Stæhr er pr ansat som projektleder 30 timer/uge. Joan er uddannet ergoterapeut og psykoterapeut og har flere års erfaring med målgruppen børn og unge pårørende. Joan varetager gruppelederfunktion i grupperne samt rådgivning for børn, unge, forældre og familier. Ann-Dorthe Pedersen er pr ansat som projektmedarbejder 15 timer/uge. Ann- Dorthe er uddannet sygeplejerske med flere års erfaring med målgruppen børn og unge pårørende. Ann - Dorthe varetager gruppelederfunktion i grupperne samt rådgivning for børn, unge, forældre og familier. Karen Glistrup ansat ca. 5 timer/ugen. Karen er uddannet socialrådgiver og familieterapeut med mange års erfaring med målgruppen børn og unge pårørende. Karen varetager primært rådgivning for børn, forældre og familier. Gerda Rasmussen, selvstændig familieterapeut. Gerda er uddannet socialrådgiver og familieterapeut med mange års erfaring med udsatte børn og familier. Gerda hjælper frivilligt med rådgivning for børn, forældre og familier. I perioden var pæd. psych. Susanne Linding ansat som projektleder. Fra var Susanne Linding timelønnet projektmedarbejder i projektet frem til sommeren 08 Projektindhold Projektet består af følgende tilbud: Børnegrupper Forældregrupper Åben rådgivning for forældre og familier. Børnegrupper Børnegruppe for børn, der har en forælder med en psykisk sygdom Børnegruppe for børn, der har en søskende med en psykisk sygdom Inden et barn starter i børnegruppen vil familien få tilbudt en familiesamtale. Der vil være to gruppeledere til stede ved møderne Der kan deltage 6 8 børn i hver gruppe. 6

7 I alt 10 mødegange á 2 timer. Efter et gruppeforløb vil familien få tilbudt en afsluttende familiesamtale Vi tilstræber en så lille aldersspredning som mulig i grupperne. Som udgangspunkt er forløbene som beskrevet ovenfor. I enkelte forløb har vi yderligere tilbudt familierne en samtale midt i forløbet og derudover holdt to arrangementer i forløbet, hvor alle børn, deres forældre og søskende deltog. Vi ved, at det har stor betydning for børn at møde andre børn, der kender til, at være i en familie, hvor en i familien har en psykisk sygdom. Ligesom vi har erfaring for, at et børnegruppeforløb mindsker den skyld, som mange børn kan føle, over at en af forældrene har en psykisk sygdom. I børnegruppen vil børnene få øget fokus på deres ressourcer og lære nogle redskaber til at håndtere situationer i dagligdagen på en mere hensigtsmæssig måde Børnegrupperne giver børnene et tiltrængt fristed, hvor de kan tale om det vanskelige i deres hverdag, uden at skulle tage hensyn til, hvordan andre familiemedlemmer reagerer på dette. Ligesom grupperne giver børnene muligheder for at være sammen med andre børn med lignende livsvilkår. I børnegruppen kan der eksempelvis arbejdes med følgende - Hvad er psykisk sygdom? - Hvad betyder sygdommen for mig i min familie? - Hvad kan man gøre, når hverdagen er svære at håndtere? - Hvem kan støtte mig? - Hvem kan jeg snakke med og hvordan får jeg den støtte, jeg gerne vil have? Forældregrupper Der afholdes en visitationssamtale med den enkelte deltager forud for gruppestart Der vil være to gruppeledere til stede ved møderne Der kan deltage 8-10 forældre i hver gruppe I alt 10 mødegange á 2 timer. Vi ved, at mange forældre føler skyld over, at de ikke kan være forældre på den måde, de ønsker at være forældre. Ligesom vi ved, at forældre typisk er usikre på, hvad der er i orden at fortælle børn og hvordan man kan tale med børnene om det, der er familiens vilkår. I forældregruppen kan der eksempelvis arbejdes med følgende: 7

8 - Hvad betyder sygdom for familielivet? - Hvad betyder sygdommen for forældrerollen? - Hvad betyder sygdommen for børnene? - Hvad kan man sige til børn? Kan man sige for lidt? Kan man sige for meget? Vi forventer at gruppetilbud til forældrene vil aflaste forældrene for den skyld og skam, som vi ved, at de typisk bærer på, ligesom gruppen kan bruges til undervisning og rådgivning om hvordan børnenes bedst muligt kan støttes. Vi forventer, at de to gruppeforløb kan inspirere hinanden, således at børnegruppen for eksempel kan stille spørgsmål til forældregruppen og eventuelt omvendt. For at støtte barnet bedst muligt, skønner vi, at familien skal have en større mulighed for et gradueret tilbud, hvor forældrene i større udstrækning inviteres til at bakke op om de forandringer, der kan gavne barnet og familien. Ved at give tilbud om børnegruppeforløb uden tilbud om forældresamtaler og eller forældre grupper, frygter vi, at børnene kommer til at bære en stor del af ansvaret for forandringerne i familien. Det er vores skøn at det, især for de yngre børn, er af særlig betydning, at forældrene er aktive i forløbet. Åben rådgivning for forældre og familier. I rådgivningen kan forældre få støtte og rådgivning i forhold til deres børn. Rådgivningen er et tilbud til både den raske og den syge forældre. Rådgivningen kan også benyttes af andre, der ønsker at støtte et barn, der har en forælder med en psykisk sygdom. Her kan eksempelvis nævnes bedsteforældre eller andre voksne i barnets netværk. Nogle familier efterspørger rådgivning og støtte i forbindelse med deres forældrerolle, dog uden at de ønsker eller har behov for et gruppetilbud. En stor del af disse familier vil kunne få den støtte og rådgivning, som de har behov for ved at deltage i en eller flere familiesamtaler. Vi har i vores tidligere projekt De usynlige børn, i begrænset omfang, tilbudt individuelle samtaler og familiesamtaler. Vi har erfaret, at det ikke er ualmindeligt at børnene, for at skåne forældrene, undlader at dele deres vanskeligheder og bekymringer med forældrene. Børnene har ofte et ønske om at dele deres bekymringer med forældrene, men er bange for at forældrene skal blive kede af det eller børnene ved ikke, hvordan de lige skal få talt med forældrene. De bekymringer, som børnene ved samtalerne giver udtryk for, bliver i samråd med barnet formidlet videre til forældrene. Det viser sig ofte, at bare det at børnene får hjælp og støtte til at formidle deres bekymringer videre til forældrene aflaster børnene. 8

9 Vi har haft en stigende efterspørgsel på samtaler med børn og deres familier. Med åben rådgivning for forældre og familier forventer vi at kunne imødese dette behov Da vi ved, at det for nogle familier, af forskellige grunde, er vanskeligt at deltage i rådgivning i vores lokaler, kan rådgivningen efter aftale foregå i familiens hjem. For at kunne tilgodese den enkelte families behov, vil det være muligt for familierne at kombinere og benytte de enkelte tilbud uafhængig af hinanden. Vi finder det dog meget ønskeligt, at forældrene i et eller andet omfang tager aktivt del i barnets eventuelle deltagelse i børnegruppe. 9

10 Erfaringer og overvejelser Børnegrupper Vi har siden dette projekts start i 2008 og frem til juli 2010 afviklet 14 børnegruppeforløb og 2 forældregruppeforløb. Vi gør os stadigvæk en del refleksioner i forhold til at justere og kvalificere vores tilbud. Deltagerantal Det er vores erfaring at det optimale deltagerantal er på 7 8 børn i en gruppe. For de yngste børns vedkommende finder vi det mest hensigtsmæssigt med færre deltagere i en gruppe. Eksempelvis 4-5 børn i alderen 6 8 år Nedre aldersgrænse Vi har haft gruppeforløb med børn ned til 6 år. Børnene kan være engagerede i temaet i meget korte perioder af gangen og en stor del af tiden i grupper for denne aldersgruppe, går med hygge og leg. Vi vurderer dog, at børnene har et positivt udbytte af at være sammen med de andre børn med det fælles, at de kender til at have en psykisk syg forælder. Specielt det, at børnene hører gruppelederne fortælle om andre børns erfaringer og det at få læst højt af børnebøgerne viser sig at engagere og inspirere børnene. De yngre børn er meget umiddelbare og fortæller gerne og kort om deres vilkår med forældrenes sygdom, for derefter at flytte opmærksomheden til noget andet. Vi anslår, at det største udbytte af gruppeforløbene er de observationer, som gruppelederne gør i forhold til børnene og deres pårørendesituationer og at disse observationer deles med forældre ved de afsluttende samtaler. Ved tilbud til børn, der ikke er ældre, skønner vi, at forældrene bør inddrages mere for dermed bedre at kunne støtte op om barnets proces. Aldersspredning Det er vores erfaring at en så lille aldersspredning som mulig i grupperne er det mest optimale. I de grupper, hvor aldersspredningen har været stor, har vi en formodning om, at de ældste børn holder sig tilbage på grund af - og af hensyn til de yngste. Ligesom de yngste er mere forlegne ved at sige noget, hvis der er for mange børn, der er ældre end dem selv. Vores valg af metoder er afhængige af børnene udviklingsniveau, hvor også alderen har en væsentlig betydning. Ligesom vi ved, at det typisk er forskellige emner, der optager forskellige aldersgrupper. Søskendepar i samme gruppe Det kan være et dilemma for gruppelederne, når et søskendepar i samme aldersgruppe ønsker at deltage i samme gruppe. Hvis søskende deltager sammen, kan der være svært for dem, hver især at tale frit. Nogle er tilbageholdende for at skåne den anden og andre er tilbageholdende for ikke at 10

11 afsløre sig overfor den anden søskende. Det kan også være tilfældet, at én af et søskendepar har en viden, som ikke er delt med den anden, hvorved barnet kommer i loyalitetskonflikt overfor forældrene. Gruppen bliver i sådanne tilfælde ikke et frirum, hvor barnet kan dele sine tanker og bekymringer med andre. Andre gange ser vi, at søskende, der deltager i samme gruppe profiterer af, at have et fælles rum, hvor familiens vilkår kan i talesættes og at disse søskende efterfølgende har stor hjælp og støtte i hinanden. Diagnose. Vi har ikke sammensat nogle af grupperne efter den diagnose, den syge i familien har. Vores fokus i grupperne er rettet mod det, som sygdommen betyder for barnet og familien og vi finder ikke, at diagnosen i sig selv har den store betydning for dette. Vi er dog opmærksomme på, når vi inkluderer børn i grupperne, at grupperne sammensættes, så børnene ikke bliver traumatiserede eller får deres værste fantasier bekræftet fra fortællinger fra de øvrige børn. Behandlingskrævende børn Vi får oftere henvendelser vedrørende børn, der er mere eller mindre behandlingskrævende. Vores tilbud om gruppe er ikke et behandlingstilbud. Vi ønsker dog heller ikke at afvise børn alene af den grund, de har andet besvær i livet, end det vilkår, at de er pårørende til en person, der har en psykisk sygdom. Aktuel er det et skøn, der ligger hos de gruppeledere, der har kontakt til barnet og familien om barnet vil få udbytte af tilbuddet og om barnets øvrige problemer får betydning for den øvrige gruppe. Hvis vi skønner, at barnet har behov for støtte, der ligger ud over vores tilbud, støtter vi familien i at få kontakt til relevante fagpersoner ligesom vi underretter de sociale myndigheder, når der er behov for dette. Pårørenderelation Vi tilstræber, at inddele grupperne, så børn med syge forældre og børn med syge søskende er i hver sine grupper. Da vi samtidig tilstræber at aldersspredningen ikke bliver for stor, kan vi stå i den situation, at vi skal vælge imellem om et barn, der har en syg søskende skal tilbydes at være i gruppe, hvor de øvrige børn har en syg forælder eller om barnet skal undvære et gruppetilbud. Vi har flere gange sammensat grupper hvor både børn, der er pårørende til en syg søskende og børn, der er pårørende til en syg forælder deltager i samme gruppe. Vores erfaringer er at der er mange fællesinteresser for de to pårørenderelationer, ligesom der også er enkelte temaer, som er specielle for dem hver især. Det optimale er at kunne tilbyde grupper for børn med syge forældre og grupper for børn med syge søskende. Hvor dette ikke kan lade sig gøre vil vi tilbyde grupper hvor begge pårørenderelationer deltager sammen. Søskendegrupper Vi har i 2009 annonceret et tilbud om søskendegruppe. Der var ikke tilstrækkelige henvendelser i samme geografiske områdes til at det var muligt at oprette en gruppe for søskende under 18 år. Vi havde dog et par henvendelser i alderen år i samme geografiske område. Vi valgte derfor at 11

12 tilbyde disse unge et søskendegruppeforløb sammen med jævnaldrende unge over 18 år. Dette forløb blev finansieret af Randers Kommune. Emner og aktiviteter i børnegruppemøderne Metoder og emner er altid tilpasset den enkelte gruppe. Der er dog emner som er gennemgående for børnegrupperne. Det første gruppemøde indeholder typisk praktiske oplysninger så som regler, fortrolighed, struktur, ligesom formålet med gruppeforløbet bliver præciseret. Derudover er fokus primært på at skabe en tryg stemning i gruppen. Dertil anvender vi lege og øvelser afpasset børnenes alder. Børnene får ved første gruppemøde udleveret en mappe, som opbevares af gruppelederne under forløbet. Når børnene i forbindelse med forskellige aktiviteter i gruppen producerer tegninger mv. sættes disse i mappen, som udleveres til barnet ved den afsluttende familiesamtale. Emnerne ved de efterfølgende gruppemøder vil typisk være; følelser, behov, grænser, ressourcer, netværk og viden om psykiske sygdomme. Ved undervisning om psykiske sygdomme tilrettelægger vi den, så der for hver enkelt gruppe udvælges de diagnoser, som børnene i gruppen har kendskab til fra deres syge pårørende. Eksempler på aktiviteter i børnegrupperne: Fælles plakat Et stort stykke karton klippes i ca. lige store stykker svarende til det antal deltagere, der er i gruppen. Hver gruppedeltager får/vælger et stykke, hvorpå de får til opgave at tegne eksempelvis sig selv og sin familie eller sig selv og noget vedkommende er særlig god til/glad for eller lign. De enkelte stykker karton/tegninger samles derefter i fællesskab, så det samlet svarer til et helt stykke karton, limes på et andet stykke karton og fungerer som fælles plakat for gruppen. Hvert barn præsenterer efterfølgende sin tegning/del af fælles plakat. Spørgebold Børn og gruppeledere står i en rundkreds og kaster en bold til hinanden. Når bolden kastes stilles et spørgsmål, som den der modtager bolden skal svare på, eksempelvis: Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvad går du til i din fritid? Har du nogen dyr derhjemme? Hvem i din familie er syg? Hvilken farve kan du bedst lide? Tovet Et tov på 5 7 meter lægges ud på gulvet. Gruppeleder kommer med en række udsagn og alle deltagere skal stille sig på tovet/rebet, der hvor du synes udsagnet passer på dem hver især: Passer rigtigt godt på mig Passer slet ikke på mig - Jeg er bange for tandlægen - Jeg har nogle gode fritidsinteresser 12

13 - Jeg ved noget om psykisk sygdom - Jeg kan godt lide at tegne - Jeg bekymrer mig om de andre i familien - Jeg har været indlagt på et sygehus - Jeg har været lidt spændt på at starte i gruppen i dag - Jeg har nogle gode venner - Jeg elsker god mad Interview De unge får udleveret et ark med interviewspørgsmål hver. I mindre grupper interviewer de hinanden og afslutningsvis præsenteres de unge den person, som de har interviewet. Alle ark gemmes og sættes i det enkelte barns mappe. Interview spørgsmål: - Hvad hedder du? - Hvor gammel er du? - Har du søskende? - Hvor bor du? - Hvem bor du sammen med? - Hvad laver du i din fritid? - Hvem i din familie er syg? - Hvis gruppeforløbet bliver rigtigt vellykket for dig, hvad mener du så vil have ændret sig for dig, når du slutter i gruppen? - Andet Pårørendeunderviser: I flere af grupperne har vi haft en ung pårørende til at komme i gruppen og fortælle om, hvordan det var for hende at vokse op med en psykisk syg forælder. Dette er typisk meget inspirerende for børnene at høre en anden fortælle om sorger og glæder, som de fleste af børnene også kender fra deres egen hverdag. Film DVD: A beatiful mind. Amerikansk film, om vidunderbarnet John Nash der udvikler skizofreni og lider af vrangforestillinger. 4 DVD: Min fars sind. Dokumentarfilm, hvor Vibe Mogensens gennem egne optagelser, sygejournaler fra et psykiatrisk hospital og familiens gamle smalfilmsoptagelser skildrer sin psykisk syge far. 5 DVD - Robust Ingen skal kalde mine forældre for tabere er en af fire dokumentarfilm unge, der klarer sig godt trods svær opvækst. I filmen Ingen skal kalde mine forældre for tabere møder vi Johannes, der nu vil fortælle sine efterskolekammerater at han har to psykisk syge forældre og at han har haft sin opvækst på børnehjem. 6 13

14 Bøger: Sjælefuglen, En grønlandsk fortælling om følelser, gendigtet af Johannes Møllehave 7 Mor er psykisk syg. En højtlæsningsbog for børn i alderen ca. 5 9 år. 8 Rosas mor er på psykiatrisk hospital. Højtlæsningsbog for børn i alderen ca. 4 8 år 9 Karl og Emmas mor er blevet rundtosset Højtlæsningsbog for børn i alderen ca. 4 8 år 10 Min far er bange. Højtlæsningsbog for børn i alderen ca år 11 Er det min skyld mor græder? Højtlæsningsbog for i alderen ca år 12 For yderligere inspiration til bøger om emnet se: Et udvalg af bøger om børn af psykisk syge på. Håb, ønsker og drømme for fremtiden. Ca. 50 postkort med forskellige motiver bliver fordelt ud på gulvet. Børnene bliver bedt om at vælge 2 kort, der kan være et udtryk for, hvilke håb, ønsker og drømme, de har for deres fremtid. Efterfølgende fortæller hver især om, hvordan kortet beskriver deres håb, ønsker og drømme Ressourcer I grupperne med de store børn/unge har de unge interviewet hinanden to og to om en episode, hvor den interviewede har klaret en situation med sin syge forælder rigtig godt. Den der bliver interviewet fortæller episoden så detaljeret som muligt. Den der interviewer, hjælper den interviewede med at finde de egenskaber, der gjorde, at den interviewede klarede situationen så godt. Egenskaberne skrives på en gul post-it og klæbes på den interviewede. Efterfølgende i plenum præsenterer hver enkelt sin episode og sine egenskaber/færdigheder. Børnenes post-it sættes på et ark papir og gemmes i mapperne For yderligere information og inspiration til aktiviteter, til brug i børnegrupperne se Idékatalog aktiviteter til brug i børnegrupper. 13 Det sidste gruppemøde i et forløb er almindeligvis planlagt til at vare længere end de forudgående, dette for at få tid til både forberedelse af afslutningssamtalerne, en evaluering af gruppeforløbet og en afslutningsfest for børnene. Ved forberedelse af afslutningssamtalerne med familierne har det enkelte barn mulighed for at vælge, om det ønsker at få gruppeledernes støtte til at tage konkrete overvejelser eller problematikker op med forældrene. Ligeledes kan gruppelederne, hvor de finder det relevant, foreslå det enkelte barn at tage konkrete problemstillinger op. Af aktiviteter til afslutning kan nævnes; bowling, fællesspisning, hygge og spil og restaurantbesøg. 14

15 Udover det materiale, som børnene producerer herunder tegninger mv. som sættes i den mappe, som børnene får ved afslutning af gruppeforløbet, sættes relevant oplysningsmateriale i mappen. Oplysningsmateriale kan være information om PsykInfo, notater fra gruppeledernes undervisning og information om relevante internetadresser. Afsluttende familiesamtaler I forbindelse med, at et barn har deltaget i et børnegruppeforløb, bliver der altid holdt en afsluttende samtale med barnet og familien umiddelbart efter gruppeforløbets afslutning. Vi laver aftale med familien om afslutningssamtale, uanset om barnet gennemfører gruppeforløbet eller stopper før tid. Ved den afsluttende samtale får forældrene informationer om, hvilke emner der har haft særlig opmærksomhed i forløbet, ligesom forældrene har mulighed for at stille spørgsmål til forløbet og indholdet. Afklaring af barnets netværk er ofte et emne ved af den afsluttende samtale, herunder hvem barnet kan trække på, når forælderen ikke har tilstrækkeligt overskud. Det sker, at gruppelederne bliver bekendte med, at børn i gruppen går og bekymrer sig om forhold, som forældrene ikke er bekendte med. Disse bekymringer får barnet her mulighed for at få hjælp til at få delt med sine forældre. Andre gange bliver gruppelederne bekymret for forhold vedrørende et barn og disse bekymringer deles med forældrene ved samtalen. Enkelte gange er bekymringerne af en sådan karakter at gruppelederne beslutter at lave underretning til de sociale myndigheder. Beslutningen om underretning vil typisk blive præsenteret for forældrene ved en afsluttende samtale. Forud for afslutningssamtalerne, er der lavet der aftale med det enkelte barn om, hvorvidt der er noget specielt barnet eller gruppelederne ønsker at tage op med forældrene. En del børn/unge benytter lejligheden til at få gruppeledernes støtte, til at dele nogle overvejelser og bekymringer med forældrene. Frafald og udeblivelser Vi har et forholdsvist lille frafald i grupperne. Vi har en formodning om, at dette skyldes, at vi er meget opmærksomme på at respektere, når børn og unge ikke er interesserede i at deltage i et gruppeforløb, også selvom forældrene eller andre har et stort ønske om at barnet deltager. Er barnet i tvivl, om det ønsker at deltage i gruppeforløb, har vi enkelte gange aftalt, at barnet deltager 3 gange for derefter at tage stilling til, om forløbet skal slutte efter de tre gange eller om barnet skal deltage forløbet ud. Vælger barnet at slutte efter de tre gange holder vi afsluttende samtale med barnet og familien. Ved samtalen anerkender vi barnet for dels at barnet har givet gruppeforløbet en chance, for barnets indsats de tre gange og for at barnet er tro mod sig selv og afslutter forløbet, som det ønsker. Det har vist sig, at flere af de børn, der er blevet respekteret for deres afvisning af tilbud om gruppe, efter 1 2 år vender tilbage og efterspørger et gruppetilbud. Vi har erfaring for, at det kan være svært for mange at huske at komme til aftalte gruppemøder eller samtaler. En stor del af både de unge og de forældre, som udebliver fra en aftale, bliver ofte ærgerlige over at de ikke mødte op eller ikke fik sendt afbud. Vi har gode erfaringer med at lave 15

16 aftale med familier eller de unge om, at vi på dagen for gruppemødet eller aftalen sender en sms reminder til deres mobiltelefon. Børne- forældregrupper Opstart Vi planlægger at første forløb med forældregruppe/børnegruppe skal starte i efteråret I forbindelse med opstart af forældregruppe kontakter vi to kommuner, der er interesserede i at samarbejde med os opgaven; Odder Kommune og Syddjurs Kommune. Forud for opstart besøger vi ligeledes PsykInfo i Vejle, da de har erfaringer med at lave dels børnegrupper og dels grupper for forældrepar, hvor en af forældrene har depression. Deres gruppeforløb med børn og forældre kører dog uafhængige af hinanden. Vi kontakter også en gruppeleder i Finland, som vi ved har erfaringer med gruppeforløb for både børn og forældre. I forbindelse med Nordic Forum 2009, arrangeret af Socialt udviklingscenter SUS besøger vi Stolpegården, der også har erfaringer med gruppeforløb for forældre, der har en psykisk sygdom. Vi gør os en del overvejelser om, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at køre grupperne. Enten grupper, hvor det er de samme to gruppeledere, der i både forældre og børnegruppen eller om det er mest hensigtsmæssigt, at det er forskellige gruppeledere i de to grupper. Af praktiske grunde vælger vi at afprøve to modeller. En i hver af de to kommuner; Odder Kommune og Syddjurs Kommune. Vi gør os mange overvejelser om sammensætning af grupperne, herunder blandt andet: - Hvornår er forældrene for syge til at deltage i forældregruppen? - Kan par og singler deltage i samme gruppe? - Kan bonusforældre deltage i forældregruppe på lige fod med biologiske forældre? - Hvor mange forældre kan i forældregruppen repræsentere ét barn? - Kan det lade sig gøre at aldersinddele børnegruppen i samme omfang som i de traditionelle børnegrupper? - Er der fordele i at søskende deltager i samme børnegruppe, når en eller begge forældre deltager i forældregruppe? - I hvor stort omfang er det mest udbytterigt at forældre og børn er sammen og i hvor stort omfang i hver sin gruppe? Vi planlægger at de gruppeledere, der har forløbene i de to kommuner alle får fælles supervision, så vi i størst muligt omfang, får delt erfaringer. 16

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

De usynlige børn. Statusrapport vedr. enkeltsamtaler og ad hoc grupper for børn og unge under 18 år. J.nr.: 87131-0988

De usynlige børn. Statusrapport vedr. enkeltsamtaler og ad hoc grupper for børn og unge under 18 år. J.nr.: 87131-0988 De usynlige børn Statusrapport vedr. enkeltsamtaler og ad hoc grupper for børn og unge under 18 år. J.nr.: 87131-0988 Udarbejdet af: Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning, 2007 0 Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Aktiviteter til brug i børnegrupper. for børn med psykisk syge forældre

Aktiviteter til brug i børnegrupper. for børn med psykisk syge forældre Idé kata log Aktiviteter til brug i børnegrupper for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland 2006 Materialet er indsamlet og redigeret af:

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Forældrenetværksgruppe

Forældrenetværksgruppe Der lægges vægt på at I selv søger sammen og danner netværk, så i har mulighed for at mødes og støtte hinanden, efter det aktuelle forløb. En netværksgruppe kan, bestå af 3-4 forældrepar som vælger hinanden

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Velkommen til netværksdag i Luftskibet

Velkommen til netværksdag i Luftskibet Vores plan for dagen er: Velkommen til netværksdag i Luftskibet Kaffe/cacao. Kage, snak og hygge. Kort præsentation af os og vores hus hvad er Alkoholbehandlingen for noget, hvilke tilbud har vi og hvorfor

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen.

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Telefon interviewene fandt sted efter den sidste gang på 11. kursusgang. Forventninger til forløb:

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling ADHD Medlemsblad nr. 11 2008 Nordsjællands lokalafdeling Indhold side 5 side 7 side 9-13 Gode råd før du går til socialforvaltningen 5 Kursusoversigt 7 Søskendekursus 9-13 Forælderkursus 15-19 ADHD 21

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Erfaringsopsamling. Børnegruppeforløb i Ballerup Kommune, 2009/2010. Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS

Erfaringsopsamling. Børnegruppeforløb i Ballerup Kommune, 2009/2010. Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS Erfaringsopsamling Børnegruppeforløb i Ballerup Kommune, 2009/2010 Udarbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 4 Beskrivelse af børnegruppeforløbet... 6 Erfaringsopsamlingens

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30: Venner. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30: Venner. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Venner side 1 Uge 30: Venner Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Venner side 1 HIPPY HippHopp uge_30_guidevejl_venner.indd 1 06/07/10 10.41 Denne vejledning er et

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN

Læs mere

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16.

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16. Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge 16. september 2014 Hvad er MindSpring MindSpring er navnet på en gruppemetode,

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013

Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013 Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013 Dagens program: - Velkomst - Præsentation - Praktisk for dagen - Målet for dagen Livshistoriens betydning Barnets identitet udvikles livet igennem * Hvis

Læs mere

OM GRÆNSER TIL KLASSE

OM GRÆNSER TIL KLASSE UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår 2017 - Undervisning for alle Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR - ET TILBUD TIL BØRN I 0.-6.KL. Til mor og far Når voksne skilles, vil der altid følge en række problemer og ofte smerter med i kølvandet. Skilsmisse betyder forandring. Skilsmisse

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere