Ynglesucces hos Musvåge (Buteo buteo) i Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ynglesucces hos Musvåge (Buteo buteo) i Midtjylland"

Transkript

1 ACCIPITER 1/ Ynglesucces hos Musvåge (Buteo buteo) i Midtjylland Af Hanne Secher Henriksen Indledning og metodik. Musvågeundersøgelsen har løbet i en periode fra 19' i stort set det samme område som også dækkes af Ornitologiske Undersøgelser i Midtjylland (Brande-Herning-Karup-Hald sø-hammel Mossø-Give-Brande ).Hovedvægten af lokalitetsgennemgangen er foretaget i området øst for israndslinien, idet jeg ikke forventede at finde mange Ynglende musvåger i de store kompakte skovkomplekser vest for denne. Den anvendte metodik ved søgning af reder er den traditionelle, dels med systematisk gennemgang af skovene inden løvspring, dels med registrering af ad. fugle i parringsflugt, ved denne metode har jeg været opmærksom på, at der kunne være tale om rastende fugle, ved at opsøge rederne en ekstra gang når de trækkende musvåger var væk. Normalt plejer jeg at besøge rederne 3 og højest 5-6 gange i løbet af yngleperioden. Registreringen af fugle i parringsflugt, må så afgjort siges at være den mest anvendte metode, idet min tid i Midtjylland har været begrænset til ferier og enkelte weekender. Generelt må det siges at jeg har fået et positivt resultat ved at henvende mig personligt til forstfolkene i området, af hvem jeg har fået mange værdifulde oplysninger gennem årene, hvilket har bevirket, at jeg ikke skulle så megen tid på at gennemsøge alle skove for reder, og derfor koncentrere mig om besøget omkring selve reden. Foruden forstfolkene i området, bedes især Poul Nielsen, Ry, modtage min tak for ivrig deltagelse i undersøgelsen. Hans Ulrik Skotte Møller takkes for konstruktive forslag under udarbejdelsen, samt gennemlæsning af manuskriptet. Biotopsvalg. Den tætteste bestand er fundet i enten ren løvskov eller blandingsskov med overvejende løvtræer, hvor det - som det kan ses af figur 1. - er bøg som er det foretrukne redetræ. At procent af gran valgt som redetræ er således relativ høj, skyldes at en del af rederne er placeret vest for israndslinien, hvor den herskende biotopstype er tætte nåleskove (løv:nåletræforhold ca. 1:30, mod ca. 1:7 øst for) (møller 1970). Nåletræerne ekspansion i løvtræområderne, sammenstillet med valg af redetræ, bekræfter yderligere den antagelse at musvågerne er en af de danske rovfugle (måske med undtagelse af Tårnfalk, Spurvehøg og Duehøg), der bedst til at tilpasse sig biotopsforandringer på ynglepladserne, når de tilfredsstillende arealer for fouragering er tilstede. De store kompakte skovkomplekser, uden lysninger, rummer næsten ingen ynglepar inde i centrum, mens optimum i alle skovstørrelser ligger i randzonerne nær egnede fourageringsarealer. Desværre har jeg ikke noget konkret talmateriale, der belyser dette emne, men skønsmæssigt vil jeg anslå det til 60-70% af rederne er placeret i randzonerne. Bomholt og Storgård (1974) nævner for Koldingegnen at spredte skove i et meget afvekslende terræn, med mose, krat, levende hegn samt kyst med bred opskylszone giver den tætteste musvågebestand. Sammenstillet med mine egne iagttagelser (når man naturligvis ser bort fra kysten), stemmer de ganske godt overens. Åbne skove på ha med mange lysninger samt gode muligheder for adgang til skovens fourageringsarealer, synes være idealskoven for Ynglende musvåge. Redeplacering Holstein (1956) nævner, at musvåge anbringer sin rede forholdsvis langt nede i kronen mellem stammen og enten i en grenkløft eller et par skrå opgående grene, mine egne iagttagelser er helt i overensstemmelse med dette. For nåletræernes vedkommende var rederne i 92% placeret på den første grønne grenkrans i kronen. Størsteparten af musvågerne benyttede kun reden 1 år (98%), 2 år (0.8%), 3 år (0.7%), 4 år (0.4%) og mere end 4 år (0.1%), hvilket må siges at være ret bemærkelsesværdigt, dog skal

2 ACCIPITER 1/ det lige nævnes at Holstein (1956) havde et par Ynglende i samme rede 12 år i træk. Det normale er at fuglene benytter samme yngleområde mange år i træk, men altså ikke den samme rede. Jeg havde desværre ikke tid til at undersøge flytninger mellem de forskellige reder i reviret. A n t a l n = B ø g G r a n E l F y r E g T r æ s o r t Figur 1. : Valg af redetræ Forekomst af "spielhorste" reder. Hos en temmelig stor del af yngleparrene (65.6%) er der fundet "spielhorste" reder, men hvor det har været muligt at kende fuglene (i ca. 100 tilfælde) har jeg konstateret, at de forlader reviret, hvorefter et andet par overtager området. Det stemmer ikke helt overens med Holsteins (1956) iagttagelser, hvor han nævner, at Musvågen begynder bygning af en rede men opgiver på et ret sent tidspunkt, hvorefter den forsætter med at udbedre en af de andre reder i yngleterritoriet i hvilken ynglen gennemføres. At fuglene forlade ynglereviret midt under redebygningen, kan muligvis forklares ved Hald-Mortensens (1974) teori om "spielhorte" reder hos Spurvehøg, hvor han nævner, at det enten drejer sig om hunner der er uparrede, fødemangel i området eller miljøgiftes indflydelse på ynglecyklus. Jeg er mest tilbøjelig til at tro at årsagen til disse reder (når redebygningen ikke opgives p.g.a. ydre forstyrrelser) er, at hunnerne er uparrede, for selvom tilgangen af fødeemner et år er god, forekommer fænomenet i lige så stor udstrækning, som i år med ringe tilgang af fødeemner, f.eks med god tilgang fandt jeg 96 "spielhorste"-reder og i 1970 med ringe tilgang af fødeemner, fandt jeg 98

3 ACCIPITER 1/ sådanne reder. For musvågens vedkommende kan man nok udelukke miljøgiftenes indflydelse på ynglecyklus, men herom senere. Æg-og ungeproduktion. Ynglesuccesen bestemmes formentlig især af tilgangen af fødeemner samt de klimatiske forhold. Noget egentligt bevis for at de klimatiske forhold gør sig gældende ved ynglecyklus begyndelse, har jeg ikke, men den ret våde forsommer 1973 kan muligvis have spiller en rolle på det sene æglægningstidspunkt (ultimo april), der var det år. Holstein (1956) og Blotzheim (1971) m.fl. nævner, at efter streng vinter, vil der være ringe yngleresultat forårsaget af fuglenes dårlige fysiske tilstand. M.h.t. de ernæringsbetingede svingninger, kan man sige, at de er temmelig udbredte, Blotzheim (1971) nævner, et tilfælde fra Unterfranken, hvor der i 1959 var et æglægningsgennemsnit på 3.17 i et år som netop var meget muserigt. Hvis vi prøver at sætte fig. 2 i forbindelse med de særlige muserige år, der herhjemme hos Nordmarkmusen forekommer hvert 2. andet år, vil man se at der ikke er nogen regelmæssig stigning af ægog ungeproduktion/par hvert 2. år. Det kan nok tildels skyldes, at undersøgelsen kun har kørt i 6 ynglesæsoner og på den måde er der ikke basis for en reel bestemmelse af fluktuationerne i æg- og ungeproduktionen/par. Jeg har defineret et ynglepar, som et par fugle, der gennemfører ynglecyklus, d.v.s. får mindst 1 unge på vingerne var helt tydeligt det bedste år med en stigning fra det dårligste år (1970) med 38% (ungeproduktionen). Det kan muligvis skyldes den varme forsommer og større tilgang af fødeemner, der hormonelt motivere fuglene til at sætte ynglekapaciteten i vejret. I forbindelse med kuldstørrelsen kan det være interessant at nævne et par der fik 5 unger på vingerne i Holstein (1956) mener ikke at have truffet kuldstørrelse herhjemme der overskrider 4 æg. Mens (1964), Blotzheim (1971) Mayo 6 Reynolds (1948) og Pring (1947) har fundet, henholdsvis 1 rede i Unterfranken, 1 rede i Schweiz, 2 reder i Sydengland og 2 reder i Skotland med 5 æg, helt ekstaordinært fandtes en rede i Skotland med 6 æg (Pring (1947)). I hele undersøgelsesperioden blev der fundet 11 golde æg, flest i 1970 med 4 æg, i 3 reder forsvandt æg uden forklarlig grund, samt i 3 reder fandtes rester af unger, i alle tilfælde drejede det sig om de mindste og svageste individer i reden. Det skal dog ikke udelukkes, at der også i nogle af de andre reder forekom kannibalisme, idet 5 unger forsvandt på mystisk vis og at det var altid de yngste i kuldet, men i disse reder fandtes dog ikke rester. Miljøgiftene er ikke nogen egentlig trussel mos Musvågerne, men der kan muligvis opstå sekundær forgiftning med Talliumsulfat (eller Crimidin?). Thallium blev forbudt 1,7.1975), Crimidin har sideløbende med Tallium været anvendt i en styrke på 0.1% til markmus. I alt anvendtes ca. 36 kg ren Crimidin og ca. 600 kg ren Thallium i 1974 på landsplan (Mogens Lund, Statens Skadedyrslaboratorium). Andre arters benyttelse af gamle Musvågereder. Kun i et tilfælde fandt jeg en Musvågerede, der var bygget oven på en anden arts rede (Gråkrage). Bomholt og Storgaard (1975) nævner fra Koldingegnen, at Musvågerne var almindeligt konstateret i rede af Gråkrage, Ravn, Duehøg, Hvepsevåge og Spurvehøg. I Nordtyskland er reder af Sort Glente også anvendt (Schiermann, 1926). Bomholt og Storgaard (1975) har haft 8 Hvepsevåger i gamle Musvågereder. Mebs (1958) nævner, at en gammel Musvågerede i løbet af 20 år blev benyttet af Hvepsevåge, Rød Glente, Sort glente, Duehøg, Natugle, Skovhornugle og Skovmår.

4 ACCIPITER 1/ n = 780 (130 reder/år) Fig. 2: Æg-og ungeproduktion/par (eksklusiv golde og forsvundne æg, samt døde unger. 2,5 2 1,5 1 0, U nger/par 1,3 1,5 1,4 1,4 1,5 1,8 Æ g /p ar 1,9 2,0 2,0 2,0 2,1 2,2 ÅR \ ART Natugle Husskade Gråkrage Skovhornugle Σ Tabel 1: Andre arters udnyttelse af gamle Musvågereder. Litteratur Bomholt, P. & Storgaard, K.: Rovfugleundersøgelser (ACCIPITER 4:3, p Brüll, H. 1964: Das Leben deutscher Greifvögel, Stuttgart.

5 ACCIPITER 1/ Dyck, J., 1972: Miljøgifte og bestandsændringer hos fugle - Status over den danske dyreverden, Zoologisk Museum, København, p Ferdinand, J. & Paludan, K., 1931: Forsatte undersøgelser over danske rovfugle og uglers føde - D.O.F.T. årg. 25/27, p.89. Glutz von Blotzheim, U.N. et al. 1971: Handbuch der Vögel Mitteleuropas, Band 4, Frankfurt am Main, p Hald-Mortensen, P., 1974: Spurvehøgen Accipiter nisus rede og redeplacering og sammenligning med Duehøgen Accipiter gentilis - D.O.F.T. 68, p Holstein, V., 1956: Musvågen Buteo buteo (L.), København. Mayo, A.L.N. & Reynolds, R.A.N., 1948: Nesting season and clutch-size of Common Buzzard, Vol. 41, p (Bristish Birds.) Mebs, Th., 1958: Zur Biologie und Populationsdynamik des Mäusenbussards - J. Orn, 105, p Møller, H.U.S., 1970: Midtjyllands Fugle. Schiermann, G., 1926: Studien an Baumhorsten deutscher Raubvögel - Orn. Mber. 34, p Schuster, L., 1932: Zur Brutbiologie des Mäuserbussards (Buteo b.buteo) - Beiträge zur Vorpflanzungsbiologie der Vogel 8, (p )

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland 09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Optællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen

Optællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen Optællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen Rovfuglegruppen 2016 Indholdsfortegnelse Rovfuglegruppen... 3 Hvilke arter registreres?... 3 Dine opgaver... 3 Planlægning og optælling.... 3 Redeplaceringer...

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986

Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 87-004 Bestandsundersøgelse Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 af Bent Møller Sørensen og Søren Klarskov Pedersen 1.1 Indledning I 1986 har vi foretaget undersøgelser af rovfuglenes yngleforekomst

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.

ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE. 09-022 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus i Tystrup-Bavelse Naturpark 2002-2009. Arts-census undersøgelse Meddelelse nr. 2009-022 fra Arbejdsgruppen for Danmarks

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Rovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen

Rovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen 00-003 CENSUSOMRÅDE Rovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen af Kurt Storgård Indledning Optællingen af ynglende rovfugle i de 3 undersøgelser i 1999

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Tårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt

Tårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt 09-006 TÅRNFALK FALCO TINNUNCULUS COMMON KESTREL - TURMFALK Tårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt i Vestsjælland 99-997. Arbejdsgruppen Danmarks Rovfugle Meddelelse Nr. 009-006.

Læs mere

Resultater af vinterrovfugletællinger i november 2001 til februar 2002

Resultater af vinterrovfugletællinger i november 2001 til februar 2002 Resultater af vinterrovfugletællinger i november til februar 2 Af Benth Micho Møller Indledning 2 personer deltog i tællinger af rovfugle i vinteren /2 i tiden.november til 28.februar 2. Tællinger er foretaget

Læs mere

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018

GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018 GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...

Læs mere

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018

Læs mere

Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager.

Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. af Bent Jensen Indledning Hermed fremlægges resultaterne af 8 års undersøgelse af Musvåge (Buteo buteo) i Nordsjælland,

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl

Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018

Læs mere

GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014

GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014 GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014 På et møde i marts 2013 mellem Naturstyrelsen Søhøjlandet og DOF Østjylland tilkendegav

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

DUEHØGEN Accipiter gentilis

DUEHØGEN Accipiter gentilis DUEHØGEN Accipiter gentilis Gejrfuglen, Østjysk Biologisk Forenings medlemsblad Af Jørgen Terp Laursen For blot en snes år siden var kendskabet til Duehøgens status i Danmark meget ringe. Med den stigende

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Præsentation af Oksbøl Rovfugle census området.:

Præsentation af Oksbøl Rovfugle census området.: 2009-003 OMRÅDE-UNDERSØGELSE FLERE ARTER MUSVÅGE - BUTEO BUTEO COMMON BUZZARD MÄUSENBUSSARD SPURVEHØG ACCIPITER NISUS SPARROWHAWK SPERBER TÅRNFALK FALCO TINUNCULUS KESTREL - TURMFALK DUEHØG ACCIPITER GENTILIS

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Efterårets rovfugletræk

Efterårets rovfugletræk Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder

Læs mere

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

Høge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men

Læs mere

Duehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland

Duehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland Duehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland 1989-91 af Hans Christensen. Duehøgen (Accipiter gentilis) er en gennem næsten tyve år ganske velundersøgt art i Sydjylland, se Storgård og Birkholm-Clausen (1986).

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2 Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Status for de danske rovfuglebestande

Status for de danske rovfuglebestande Status for de danske rovfuglebestande HANS ERIK JØRGENSEN (With a summary in English: Raptor populations in Denmark: status 1995) Indledning På baggrund af en lang række undersøgelser udført af Dansk Ornitologisk

Læs mere

Referat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus

Referat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus Referat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus Start kl.10.00 Johs. Bang bød velkommen og alle 21 deltagere præsenterede sig. Deltagerliste er vedlagt referatet.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Metoder. Dataindsamling og analyser

Metoder. Dataindsamling og analyser Metoder Dataindsamling og analyser Projektet startede 1. februar 2005 og blev endeligt afsluttet i foråret 2009. Således er der indsamlet og analyseret informationer fra 3 fulde ynglesæsoner. Endvidere

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Rovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018

Rovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018 Rovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018 Deltagere: Søren Andersen, Niels Peter Andreasen; Johannes Bang, Liva Bonnesen, Flemming Broksø, Dorthe Colditz, Per Ekberg, Luise Ekberg, Holger

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Ynglefuglene på Tipperne 2015 Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Blisgås Anser albifrons

Blisgås Anser albifrons Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Projekt Hedehøg 2011

Projekt Hedehøg 2011 Projekt Hedehøg 2011 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Anker Juhl, hedehøgevært ved Ottersbøl nær Skærbæk, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i den indhegnede

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015

Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 For 6. år i træk er er en ny generation af havørne fløjet fra reden i Det Midtjyske Søhøjland. Gammel havørn

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild

Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Projektbeskrivelse 9 standpladser (2 nye) Max højde 330 m (+ 80) 2 yderste dog fortsat max 250 m Ny offentlig adgangsvej Yderligere skovrydning

Læs mere

Atlas III nyhedsbrev november Indhold

Atlas III nyhedsbrev november Indhold Indhold Natuglerne tuder nu!... 2 Snart begynder den tredje TTT-vintersæson... 3 Atlas III var på programmet under EBCC-konferencen 2016... 4 Det femte Atlas III-årsmøde... 5 Sammenligning af Atlas I,

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Antal fugle importeret i perioden 01/02/97-31/12/98:

Antal fugle importeret i perioden 01/02/97-31/12/98: N O T I T S SKOV- OG NATURSTYRELSEN BILAG 3 Frilufts- og Vildtforvaltningskontoret J.nr. SN 2001-302-0032 Ref. Oversigt over hold af rovfugle og ugler pr. 1. oktober 2004 Den 1. oktober 2004 Nedenstående

Læs mere

Information om fugle og evt. særlige behov vil oftest komme fra Dansk Ornitologisk Forening, jf. boks 2:

Information om fugle og evt. særlige behov vil oftest komme fra Dansk Ornitologisk Forening, jf. boks 2: NOTAT Natur J.nr. NST-226-00001 Ref. pjens/ekr Den 2. maj 2017 Præciseret redetræspolitik af 2. maj 2017 for Naturstyrelsens arealer Særlig fokus på havørn, kongeørn, fiskeørn, rød glente og sort stork

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Vandfugle i Utterslev Mose

Vandfugle i Utterslev Mose Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4

Læs mere

Spurvehøgens (Accipiter nisus) bestandsniveau og ungeproduktion

Spurvehøgens (Accipiter nisus) bestandsniveau og ungeproduktion 87-01 SPURVEHØG Sparrowhawk Sperber - Accipiter nisus Spurvehøgens (Accipiter nisus) bestandsniveau og ungeproduktion 1914-1983 PER BOMHOLT & JAN TØTTRUP NIELSEN 1.Indledning Populationsdynamik i danske

Læs mere

Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl

Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A175 Version: 1 Oprettet: 14.02.2018

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet

Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Arbejdsplan for Krebseklovandhullet April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 2. INDSATS... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Levested for grøn mosaikguldsmed...

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Rovfuglene i nogle sydøstdanske undersøgelsesområder

Rovfuglene i nogle sydøstdanske undersøgelsesområder Rovfuglene i nogle sydøstdanske undersøgelsesområder 1977-1997 HANS ERIK JØRGENSEN (With a summary in English: Raptor populations in two survey areas in Southeast Denmark) Indledning Gennem en lang periode

Læs mere

Nedgangen i bestanden af ynglende Spurvehøg Accipiter nisus på Oksbøl Skydeterræn fra

Nedgangen i bestanden af ynglende Spurvehøg Accipiter nisus på Oksbøl Skydeterræn fra Nedgangen i bestanden af ynglende Spurvehøg Accipiter nisus på Oksbøl Skydeterræn fra 1978-1995. Per Bomholt Indledning. På Oksbøl Skydeterræn og i plantagerne under Oksbøl Statsskovdistrikt har jeg årligt

Læs mere

Aktuelt. Musvågers fornemmelse for mennesker

Aktuelt. Musvågers fornemmelse for mennesker Aktuelt Foto: John Larsen. Musvågers fornemmelse for mennesker Som en del af projektet Friluftslivets effekter på naturen har vi undersøgt forstyrrelseseffekter på Musvåger i et 323 km 2 stort område omkring

Læs mere

Rovfugle årsmøde Fangel Kro 5. november 2016.

Rovfugle årsmøde Fangel Kro 5. november 2016. Rovfugle årsmøde Fangel Kro 5. november 2016. Deltagere: Mogens Høg Andersen, Søren Andersen, Niels Peter Andreasen, Johannes Bang, Flemming H. Broksø, Dorthe Colditz, Per Ekberg, Luise Ekberg, Holger

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Overvintrende rovfugle i området omkring Holmegårds Mose, Sydsjælland

Overvintrende rovfugle i området omkring Holmegårds Mose, Sydsjælland ACCIPITER 1974/2 1 Overvintrende rovfugle i området omkring Holmegårds Mose, Sydsjælland Af Jens Holmegård Jensen Intensionen. Gennem de sidste 2 vintre har jeg optalt overvintrende rovfugle i området

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Sløruglen intetsteds og overalt

Sløruglen intetsteds og overalt Sløruglen intetsteds og overalt Af Hans Harrestrup Andersen, Klaus Dichmann og Jens Gregersen Sløruglen (Tyto alba) er en usædvanlig fugl. Selv blandt ugler. Den er i besiddelse af familiens mest omfattende

Læs mere

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus 2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen

Læs mere

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr.33 - marts 212 Statistik om rottebekæmpelsen (Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) De danske kommuner har siden

Læs mere

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet

Læs mere

ROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg

ROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg ROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg Af Kurt Storgård Indledning: Denne rapport beskriver 7 rovfuglearters

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2012

Ynglefugle på Tipperne 2012 Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97

Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97 Årsrapport 2002 147 Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: A population

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne.

I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. Ringmærkning af havørne-ungen på Tærø 2009. I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. I år blev parret på Tærø udset til at få ringmærket

Læs mere

Bestanden af Rød Glente Milvus milvus i et censusområde i det sydøstlige Jylland, 1980-1995

Bestanden af Rød Glente Milvus milvus i et censusområde i det sydøstlige Jylland, 1980-1995 Bestanden af Rød Glente Milvus milvus i et censusområde i det sydøstlige Jylland, 1980-1995 PER BOMHOLT (With a summary in English: The population of Red Kite Milvus milvus in a census area in Southern

Læs mere

Atlas III nyhedsbrev november Indhold

Atlas III nyhedsbrev november Indhold Indhold Natuglerne tuder nu!... 2 Snart begynder den tredje TTT-vintersæson... 2 Atlas III var på programmet under EBCC-konferencen 2016... 4 Det femte Atlas III-årsmøde... 5 Sammenligning af Atlas I,

Læs mere

Den store hornugle i Sønderjylland

Den store hornugle i Sønderjylland Den store hornugle i Sønderjylland Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann Et møde med den store hornugle (Bubo bubo) på nært hold kan være en uforglemmelig oplevelse. Det direkte blik, med de store orange øjne,

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Knopsvanepar i parringsleg Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser, der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men også efter om forholdene,

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

DMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007

DMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Titel: Overvågning af sortspætte Dryocopus martius som ynglefugl

Titel: Overvågning af sortspætte Dryocopus martius som ynglefugl Titel: Overvågning af sortspætte Dryocopus martius som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A171 Version: 1 Oprettet: 14.12.2017

Læs mere

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere