Ynglesucces hos Musvåge (Buteo buteo) i Midtjylland
|
|
- Peter Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ACCIPITER 1/ Ynglesucces hos Musvåge (Buteo buteo) i Midtjylland Af Hanne Secher Henriksen Indledning og metodik. Musvågeundersøgelsen har løbet i en periode fra 19' i stort set det samme område som også dækkes af Ornitologiske Undersøgelser i Midtjylland (Brande-Herning-Karup-Hald sø-hammel Mossø-Give-Brande ).Hovedvægten af lokalitetsgennemgangen er foretaget i området øst for israndslinien, idet jeg ikke forventede at finde mange Ynglende musvåger i de store kompakte skovkomplekser vest for denne. Den anvendte metodik ved søgning af reder er den traditionelle, dels med systematisk gennemgang af skovene inden løvspring, dels med registrering af ad. fugle i parringsflugt, ved denne metode har jeg været opmærksom på, at der kunne være tale om rastende fugle, ved at opsøge rederne en ekstra gang når de trækkende musvåger var væk. Normalt plejer jeg at besøge rederne 3 og højest 5-6 gange i løbet af yngleperioden. Registreringen af fugle i parringsflugt, må så afgjort siges at være den mest anvendte metode, idet min tid i Midtjylland har været begrænset til ferier og enkelte weekender. Generelt må det siges at jeg har fået et positivt resultat ved at henvende mig personligt til forstfolkene i området, af hvem jeg har fået mange værdifulde oplysninger gennem årene, hvilket har bevirket, at jeg ikke skulle så megen tid på at gennemsøge alle skove for reder, og derfor koncentrere mig om besøget omkring selve reden. Foruden forstfolkene i området, bedes især Poul Nielsen, Ry, modtage min tak for ivrig deltagelse i undersøgelsen. Hans Ulrik Skotte Møller takkes for konstruktive forslag under udarbejdelsen, samt gennemlæsning af manuskriptet. Biotopsvalg. Den tætteste bestand er fundet i enten ren løvskov eller blandingsskov med overvejende løvtræer, hvor det - som det kan ses af figur 1. - er bøg som er det foretrukne redetræ. At procent af gran valgt som redetræ er således relativ høj, skyldes at en del af rederne er placeret vest for israndslinien, hvor den herskende biotopstype er tætte nåleskove (løv:nåletræforhold ca. 1:30, mod ca. 1:7 øst for) (møller 1970). Nåletræerne ekspansion i løvtræområderne, sammenstillet med valg af redetræ, bekræfter yderligere den antagelse at musvågerne er en af de danske rovfugle (måske med undtagelse af Tårnfalk, Spurvehøg og Duehøg), der bedst til at tilpasse sig biotopsforandringer på ynglepladserne, når de tilfredsstillende arealer for fouragering er tilstede. De store kompakte skovkomplekser, uden lysninger, rummer næsten ingen ynglepar inde i centrum, mens optimum i alle skovstørrelser ligger i randzonerne nær egnede fourageringsarealer. Desværre har jeg ikke noget konkret talmateriale, der belyser dette emne, men skønsmæssigt vil jeg anslå det til 60-70% af rederne er placeret i randzonerne. Bomholt og Storgård (1974) nævner for Koldingegnen at spredte skove i et meget afvekslende terræn, med mose, krat, levende hegn samt kyst med bred opskylszone giver den tætteste musvågebestand. Sammenstillet med mine egne iagttagelser (når man naturligvis ser bort fra kysten), stemmer de ganske godt overens. Åbne skove på ha med mange lysninger samt gode muligheder for adgang til skovens fourageringsarealer, synes være idealskoven for Ynglende musvåge. Redeplacering Holstein (1956) nævner, at musvåge anbringer sin rede forholdsvis langt nede i kronen mellem stammen og enten i en grenkløft eller et par skrå opgående grene, mine egne iagttagelser er helt i overensstemmelse med dette. For nåletræernes vedkommende var rederne i 92% placeret på den første grønne grenkrans i kronen. Størsteparten af musvågerne benyttede kun reden 1 år (98%), 2 år (0.8%), 3 år (0.7%), 4 år (0.4%) og mere end 4 år (0.1%), hvilket må siges at være ret bemærkelsesværdigt, dog skal
2 ACCIPITER 1/ det lige nævnes at Holstein (1956) havde et par Ynglende i samme rede 12 år i træk. Det normale er at fuglene benytter samme yngleområde mange år i træk, men altså ikke den samme rede. Jeg havde desværre ikke tid til at undersøge flytninger mellem de forskellige reder i reviret. A n t a l n = B ø g G r a n E l F y r E g T r æ s o r t Figur 1. : Valg af redetræ Forekomst af "spielhorste" reder. Hos en temmelig stor del af yngleparrene (65.6%) er der fundet "spielhorste" reder, men hvor det har været muligt at kende fuglene (i ca. 100 tilfælde) har jeg konstateret, at de forlader reviret, hvorefter et andet par overtager området. Det stemmer ikke helt overens med Holsteins (1956) iagttagelser, hvor han nævner, at Musvågen begynder bygning af en rede men opgiver på et ret sent tidspunkt, hvorefter den forsætter med at udbedre en af de andre reder i yngleterritoriet i hvilken ynglen gennemføres. At fuglene forlade ynglereviret midt under redebygningen, kan muligvis forklares ved Hald-Mortensens (1974) teori om "spielhorte" reder hos Spurvehøg, hvor han nævner, at det enten drejer sig om hunner der er uparrede, fødemangel i området eller miljøgiftes indflydelse på ynglecyklus. Jeg er mest tilbøjelig til at tro at årsagen til disse reder (når redebygningen ikke opgives p.g.a. ydre forstyrrelser) er, at hunnerne er uparrede, for selvom tilgangen af fødeemner et år er god, forekommer fænomenet i lige så stor udstrækning, som i år med ringe tilgang af fødeemner, f.eks med god tilgang fandt jeg 96 "spielhorste"-reder og i 1970 med ringe tilgang af fødeemner, fandt jeg 98
3 ACCIPITER 1/ sådanne reder. For musvågens vedkommende kan man nok udelukke miljøgiftenes indflydelse på ynglecyklus, men herom senere. Æg-og ungeproduktion. Ynglesuccesen bestemmes formentlig især af tilgangen af fødeemner samt de klimatiske forhold. Noget egentligt bevis for at de klimatiske forhold gør sig gældende ved ynglecyklus begyndelse, har jeg ikke, men den ret våde forsommer 1973 kan muligvis have spiller en rolle på det sene æglægningstidspunkt (ultimo april), der var det år. Holstein (1956) og Blotzheim (1971) m.fl. nævner, at efter streng vinter, vil der være ringe yngleresultat forårsaget af fuglenes dårlige fysiske tilstand. M.h.t. de ernæringsbetingede svingninger, kan man sige, at de er temmelig udbredte, Blotzheim (1971) nævner, et tilfælde fra Unterfranken, hvor der i 1959 var et æglægningsgennemsnit på 3.17 i et år som netop var meget muserigt. Hvis vi prøver at sætte fig. 2 i forbindelse med de særlige muserige år, der herhjemme hos Nordmarkmusen forekommer hvert 2. andet år, vil man se at der ikke er nogen regelmæssig stigning af ægog ungeproduktion/par hvert 2. år. Det kan nok tildels skyldes, at undersøgelsen kun har kørt i 6 ynglesæsoner og på den måde er der ikke basis for en reel bestemmelse af fluktuationerne i æg- og ungeproduktionen/par. Jeg har defineret et ynglepar, som et par fugle, der gennemfører ynglecyklus, d.v.s. får mindst 1 unge på vingerne var helt tydeligt det bedste år med en stigning fra det dårligste år (1970) med 38% (ungeproduktionen). Det kan muligvis skyldes den varme forsommer og større tilgang af fødeemner, der hormonelt motivere fuglene til at sætte ynglekapaciteten i vejret. I forbindelse med kuldstørrelsen kan det være interessant at nævne et par der fik 5 unger på vingerne i Holstein (1956) mener ikke at have truffet kuldstørrelse herhjemme der overskrider 4 æg. Mens (1964), Blotzheim (1971) Mayo 6 Reynolds (1948) og Pring (1947) har fundet, henholdsvis 1 rede i Unterfranken, 1 rede i Schweiz, 2 reder i Sydengland og 2 reder i Skotland med 5 æg, helt ekstaordinært fandtes en rede i Skotland med 6 æg (Pring (1947)). I hele undersøgelsesperioden blev der fundet 11 golde æg, flest i 1970 med 4 æg, i 3 reder forsvandt æg uden forklarlig grund, samt i 3 reder fandtes rester af unger, i alle tilfælde drejede det sig om de mindste og svageste individer i reden. Det skal dog ikke udelukkes, at der også i nogle af de andre reder forekom kannibalisme, idet 5 unger forsvandt på mystisk vis og at det var altid de yngste i kuldet, men i disse reder fandtes dog ikke rester. Miljøgiftene er ikke nogen egentlig trussel mos Musvågerne, men der kan muligvis opstå sekundær forgiftning med Talliumsulfat (eller Crimidin?). Thallium blev forbudt 1,7.1975), Crimidin har sideløbende med Tallium været anvendt i en styrke på 0.1% til markmus. I alt anvendtes ca. 36 kg ren Crimidin og ca. 600 kg ren Thallium i 1974 på landsplan (Mogens Lund, Statens Skadedyrslaboratorium). Andre arters benyttelse af gamle Musvågereder. Kun i et tilfælde fandt jeg en Musvågerede, der var bygget oven på en anden arts rede (Gråkrage). Bomholt og Storgaard (1975) nævner fra Koldingegnen, at Musvågerne var almindeligt konstateret i rede af Gråkrage, Ravn, Duehøg, Hvepsevåge og Spurvehøg. I Nordtyskland er reder af Sort Glente også anvendt (Schiermann, 1926). Bomholt og Storgaard (1975) har haft 8 Hvepsevåger i gamle Musvågereder. Mebs (1958) nævner, at en gammel Musvågerede i løbet af 20 år blev benyttet af Hvepsevåge, Rød Glente, Sort glente, Duehøg, Natugle, Skovhornugle og Skovmår.
4 ACCIPITER 1/ n = 780 (130 reder/år) Fig. 2: Æg-og ungeproduktion/par (eksklusiv golde og forsvundne æg, samt døde unger. 2,5 2 1,5 1 0, U nger/par 1,3 1,5 1,4 1,4 1,5 1,8 Æ g /p ar 1,9 2,0 2,0 2,0 2,1 2,2 ÅR \ ART Natugle Husskade Gråkrage Skovhornugle Σ Tabel 1: Andre arters udnyttelse af gamle Musvågereder. Litteratur Bomholt, P. & Storgaard, K.: Rovfugleundersøgelser (ACCIPITER 4:3, p Brüll, H. 1964: Das Leben deutscher Greifvögel, Stuttgart.
5 ACCIPITER 1/ Dyck, J., 1972: Miljøgifte og bestandsændringer hos fugle - Status over den danske dyreverden, Zoologisk Museum, København, p Ferdinand, J. & Paludan, K., 1931: Forsatte undersøgelser over danske rovfugle og uglers føde - D.O.F.T. årg. 25/27, p.89. Glutz von Blotzheim, U.N. et al. 1971: Handbuch der Vögel Mitteleuropas, Band 4, Frankfurt am Main, p Hald-Mortensen, P., 1974: Spurvehøgen Accipiter nisus rede og redeplacering og sammenligning med Duehøgen Accipiter gentilis - D.O.F.T. 68, p Holstein, V., 1956: Musvågen Buteo buteo (L.), København. Mayo, A.L.N. & Reynolds, R.A.N., 1948: Nesting season and clutch-size of Common Buzzard, Vol. 41, p (Bristish Birds.) Mebs, Th., 1958: Zur Biologie und Populationsdynamik des Mäusenbussards - J. Orn, 105, p Møller, H.U.S., 1970: Midtjyllands Fugle. Schiermann, G., 1926: Studien an Baumhorsten deutscher Raubvögel - Orn. Mber. 34, p Schuster, L., 1932: Zur Brutbiologie des Mäuserbussards (Buteo b.buteo) - Beiträge zur Vorpflanzungsbiologie der Vogel 8, (p )
Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland
09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereOptællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen
Optællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen Rovfuglegruppen 2016 Indholdsfortegnelse Rovfuglegruppen... 3 Hvilke arter registreres?... 3 Dine opgaver... 3 Planlægning og optælling.... 3 Redeplaceringer...
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereYnglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986
87-004 Bestandsundersøgelse Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 af Bent Møller Sørensen og Søren Klarskov Pedersen 1.1 Indledning I 1986 har vi foretaget undersøgelser af rovfuglenes yngleforekomst
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.
09-022 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus i Tystrup-Bavelse Naturpark 2002-2009. Arts-census undersøgelse Meddelelse nr. 2009-022 fra Arbejdsgruppen for Danmarks
Læs mereLærkefalken i Århus amt Historisk baggrund
Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe
Læs mereRovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen
00-003 CENSUSOMRÅDE Rovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen af Kurt Storgård Indledning Optællingen af ynglende rovfugle i de 3 undersøgelser i 1999
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Læs mereTårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt
09-006 TÅRNFALK FALCO TINNUNCULUS COMMON KESTREL - TURMFALK Tårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt i Vestsjælland 99-997. Arbejdsgruppen Danmarks Rovfugle Meddelelse Nr. 009-006.
Læs mereResultater af vinterrovfugletællinger i november 2001 til februar 2002
Resultater af vinterrovfugletællinger i november til februar 2 Af Benth Micho Møller Indledning 2 personer deltog i tællinger af rovfugle i vinteren /2 i tiden.november til 28.februar 2. Tællinger er foretaget
Læs mereGRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018
GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...
Læs mereTitel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Læs mereNordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager.
Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. af Bent Jensen Indledning Hermed fremlægges resultaterne af 8 års undersøgelse af Musvåge (Buteo buteo) i Nordsjælland,
Læs mereOPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75
75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereGPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014
GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014 På et møde i marts 2013 mellem Naturstyrelsen Søhøjlandet og DOF Østjylland tilkendegav
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereDUEHØGEN Accipiter gentilis
DUEHØGEN Accipiter gentilis Gejrfuglen, Østjysk Biologisk Forenings medlemsblad Af Jørgen Terp Laursen For blot en snes år siden var kendskabet til Duehøgens status i Danmark meget ringe. Med den stigende
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs merePræsentation af Oksbøl Rovfugle census området.:
2009-003 OMRÅDE-UNDERSØGELSE FLERE ARTER MUSVÅGE - BUTEO BUTEO COMMON BUZZARD MÄUSENBUSSARD SPURVEHØG ACCIPITER NISUS SPARROWHAWK SPERBER TÅRNFALK FALCO TINUNCULUS KESTREL - TURMFALK DUEHØG ACCIPITER GENTILIS
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereEfterårets rovfugletræk
Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder
Læs mereHøge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men
Læs mereDuehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland
Duehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland 1989-91 af Hans Christensen. Duehøgen (Accipiter gentilis) er en gennem næsten tyve år ganske velundersøgt art i Sydjylland, se Storgård og Birkholm-Clausen (1986).
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereDen røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereStatus for de danske rovfuglebestande
Status for de danske rovfuglebestande HANS ERIK JØRGENSEN (With a summary in English: Raptor populations in Denmark: status 1995) Indledning På baggrund af en lang række undersøgelser udført af Dansk Ornitologisk
Læs mereReferat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus
Referat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus Start kl.10.00 Johs. Bang bød velkommen og alle 21 deltagere præsenterede sig. Deltagerliste er vedlagt referatet.
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereMetoder. Dataindsamling og analyser
Metoder Dataindsamling og analyser Projektet startede 1. februar 2005 og blev endeligt afsluttet i foråret 2009. Således er der indsamlet og analyseret informationer fra 3 fulde ynglesæsoner. Endvidere
Læs mereKongeørnen i Århus amt
Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereRovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018
Rovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018 Deltagere: Søren Andersen, Niels Peter Andreasen; Johannes Bang, Liva Bonnesen, Flemming Broksø, Dorthe Colditz, Per Ekberg, Luise Ekberg, Holger
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereBlisgås Anser albifrons
Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereProjekt Hedehøg 2011
Projekt Hedehøg 2011 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Anker Juhl, hedehøgevært ved Ottersbøl nær Skærbæk, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i den indhegnede
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereTitel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106
Læs mereBESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg
BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci
Læs mereHavørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015
Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 For 6. år i træk er er en ny generation af havørne fløjet fra reden i Det Midtjyske Søhøjland. Gammel havørn
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten
Læs mereUdvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild
Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Projektbeskrivelse 9 standpladser (2 nye) Max højde 330 m (+ 80) 2 yderste dog fortsat max 250 m Ny offentlig adgangsvej Yderligere skovrydning
Læs mereAtlas III nyhedsbrev november Indhold
Indhold Natuglerne tuder nu!... 2 Snart begynder den tredje TTT-vintersæson... 3 Atlas III var på programmet under EBCC-konferencen 2016... 4 Det femte Atlas III-årsmøde... 5 Sammenligning af Atlas I,
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereProjektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.
Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereAntal fugle importeret i perioden 01/02/97-31/12/98:
N O T I T S SKOV- OG NATURSTYRELSEN BILAG 3 Frilufts- og Vildtforvaltningskontoret J.nr. SN 2001-302-0032 Ref. Oversigt over hold af rovfugle og ugler pr. 1. oktober 2004 Den 1. oktober 2004 Nedenstående
Læs mereInformation om fugle og evt. særlige behov vil oftest komme fra Dansk Ornitologisk Forening, jf. boks 2:
NOTAT Natur J.nr. NST-226-00001 Ref. pjens/ekr Den 2. maj 2017 Præciseret redetræspolitik af 2. maj 2017 for Naturstyrelsens arealer Særlig fokus på havørn, kongeørn, fiskeørn, rød glente og sort stork
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereSpurvehøgens (Accipiter nisus) bestandsniveau og ungeproduktion
87-01 SPURVEHØG Sparrowhawk Sperber - Accipiter nisus Spurvehøgens (Accipiter nisus) bestandsniveau og ungeproduktion 1914-1983 PER BOMHOLT & JAN TØTTRUP NIELSEN 1.Indledning Populationsdynamik i danske
Læs mereTitel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl
Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A175 Version: 1 Oprettet: 14.02.2018
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereArbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet
Hørsholm Kommune Arbejdsplan for Krebseklovandhullet April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 2. INDSATS... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Levested for grøn mosaikguldsmed...
Læs mereSå er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.
Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en
Læs mereRovfuglene i nogle sydøstdanske undersøgelsesområder
Rovfuglene i nogle sydøstdanske undersøgelsesområder 1977-1997 HANS ERIK JØRGENSEN (With a summary in English: Raptor populations in two survey areas in Southeast Denmark) Indledning Gennem en lang periode
Læs mereNedgangen i bestanden af ynglende Spurvehøg Accipiter nisus på Oksbøl Skydeterræn fra
Nedgangen i bestanden af ynglende Spurvehøg Accipiter nisus på Oksbøl Skydeterræn fra 1978-1995. Per Bomholt Indledning. På Oksbøl Skydeterræn og i plantagerne under Oksbøl Statsskovdistrikt har jeg årligt
Læs mereAktuelt. Musvågers fornemmelse for mennesker
Aktuelt Foto: John Larsen. Musvågers fornemmelse for mennesker Som en del af projektet Friluftslivets effekter på naturen har vi undersøgt forstyrrelseseffekter på Musvåger i et 323 km 2 stort område omkring
Læs mereRovfugle årsmøde Fangel Kro 5. november 2016.
Rovfugle årsmøde Fangel Kro 5. november 2016. Deltagere: Mogens Høg Andersen, Søren Andersen, Niels Peter Andreasen, Johannes Bang, Flemming H. Broksø, Dorthe Colditz, Per Ekberg, Luise Ekberg, Holger
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereOvervintrende rovfugle i området omkring Holmegårds Mose, Sydsjælland
ACCIPITER 1974/2 1 Overvintrende rovfugle i området omkring Holmegårds Mose, Sydsjælland Af Jens Holmegård Jensen Intensionen. Gennem de sidste 2 vintre har jeg optalt overvintrende rovfugle i området
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereSkovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereSløruglen intetsteds og overalt
Sløruglen intetsteds og overalt Af Hans Harrestrup Andersen, Klaus Dichmann og Jens Gregersen Sløruglen (Tyto alba) er en usædvanlig fugl. Selv blandt ugler. Den er i besiddelse af familiens mest omfattende
Læs mereREGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus
2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen
Læs mereMeddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse
Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr.33 - marts 212 Statistik om rottebekæmpelsen (Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) De danske kommuner har siden
Læs merePlejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Læs mereROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg
ROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg Af Kurt Storgård Indledning: Denne rapport beskriver 7 rovfuglearters
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereSpurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97
Årsrapport 2002 147 Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: A population
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereI 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne.
Ringmærkning af havørne-ungen på Tærø 2009. I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. I år blev parret på Tærø udset til at få ringmærket
Læs mereBestanden af Rød Glente Milvus milvus i et censusområde i det sydøstlige Jylland, 1980-1995
Bestanden af Rød Glente Milvus milvus i et censusområde i det sydøstlige Jylland, 1980-1995 PER BOMHOLT (With a summary in English: The population of Red Kite Milvus milvus in a census area in Southern
Læs mereAtlas III nyhedsbrev november Indhold
Indhold Natuglerne tuder nu!... 2 Snart begynder den tredje TTT-vintersæson... 2 Atlas III var på programmet under EBCC-konferencen 2016... 4 Det femte Atlas III-årsmøde... 5 Sammenligning af Atlas I,
Læs mereDen store hornugle i Sønderjylland
Den store hornugle i Sønderjylland Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann Et møde med den store hornugle (Bubo bubo) på nært hold kan være en uforglemmelig oplevelse. Det direkte blik, med de store orange øjne,
Læs mereDer er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at
Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Knopsvanepar i parringsleg Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser, der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men også efter om forholdene,
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereDMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007
Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereTitel: Overvågning af sortspætte Dryocopus martius som ynglefugl
Titel: Overvågning af sortspætte Dryocopus martius som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A171 Version: 1 Oprettet: 14.12.2017
Læs mereDødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle
Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut
Læs mere6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ
6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i
Læs mereTilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mere