Vand i tal. DANVA Benchmarking procesbenchmarking og statistik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vand i tal. DANVA Benchmarking 2013 - procesbenchmarking og statistik"

Transkript

1 Vand i tal DANVA Benchmarking procesbenchmarking og statistik

2 Vand Lederi tal! Forsiden: Navn: Steen Holm Alder: 47 år Stilling: Reparatør Arbejdssted: Randers Spildevand Benchmarking giver effektivisering Benchmarking er et redskab til at identificere indsatser og optimere arbejdsprocesser og metoder ved at lære af best practice. I alt har 136 drikke- og spildevandsselskaber gennemført DANVAs benchmarking 2013 med data fra De dækker ca. 55 % af Danmarks befolkning mht. rent drikkevand og renser spildevandet fra ca. 73 % af befolkningen. Nøgletal 2013 En liter vand koster i gennemsnit 6,1 øre. Vandforbruget i husholdningerne er i gennemsnit 107 liter pr. person pr. døgn. Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter var i gennemsnit 4,84 kr. pr. m 3. De gennemførte investeringer var 5,23 kr. pr m 3. Spildevandsselskabernes faktiske driftsudgifter var i gennemsnit 10,93 kr. pr. m 3. De gennemførte investeringer var 19,47 kr. pr m 3. Elforbruget til liter vand tappet fra hanen og renset og udledt til recipienten er 1,90 kwh. Heraf går 0,43 kwh til produktion og levering af drikkevand og 1,47 kwh til transport og rensning af spildevand, svarende til ca. 0,9 kg CO 2. i i Større effektivitet og flere investeringer Det seneste år har for vandselskaberne stået i effektivitetens og investeringens tegn. DANVAs benchmarking giver en nøjagtig beskrivelse af de generelle nøgletal, og vandselskaberne får herigennem mulighed for at dele viden og erfaringer samt at lære af de bedste. I år fremgår det blandt andet, at vandselskabernes gennemsnitlige, faktiske driftsomkostninger er faldet med 8,3 procent. Disse effektiviseringsmål i driftsomkostningerne står i skærende kontrast til Forsyningssekretariatets gentagne udmeldinger om, at hvis det ikke var for dem, så ville vandselskaberne ikke effektivisere. For faktum er, at vandselskaberne generelt er langt foran de krav, som Forsyningssekretariatet kommer med. Desuden er prislofterne år efter år hjemsendt til genbehandling, hvorfor selskaberne i virkeligheden økonomistyrer uden indflydelse fra den centrale kontrolinstans. Samtidig med det store fald i vandselskabernes driftsomkostninger, så er deres investeringer til blandt andet klimaløsninger steget. Investeringer i for eksempel klimaløsninger kan synes kostbare på den korte bane. Men set i lyset af en stadig stigende mængde nedbør, der truer danske boligejere med oversvømmelse, så kan det i et længere perspektiv vise sig at være billigt at være foregangsland og investere i udvikling af klimaløsninger. Efterfølgende kan den viden og knowhow samtidig komme resten af verden til gode, hvilket åbner mulighed for nye arbejdspladser og eksport. Det fremgår også af Vand i tal 2013, at de spildevandsselskaber, der bruger DANVAs benchmarking, klarer sig 11 procent bedre end de øvrige, og at vandforbruget er faldet med 13,1 procent de seneste ti år. DANVA mener, at vandsektoren skal drives af effektive vandselskaber, der gennem samarbejde, konsolidering og ved at anvende de nyeste teknologier leverer den efterspurgte service. Procesbenchmarking er et af værktøjerne til at gøre vandselskaber i stand til at levere den mest effektive service og have fokus på forretningen. Carl-Emil Larsen Direktør DANVA 2 Vand i tal 2013

3 Hvad koster vandet? Den gennemsnitlige pris på vand i Danmark er 60,62 kr. pr. m 3, svarende til 6,1 øre pr. liter. Det gennemsnitlige vandforbrug i husholdningen er 107 liter pr. person pr. døgn. Prisen på vand er ikke den samme i hele landet. Dels fordi der er strukturelle forskelle, og dels fordi prissammensætningen kan variere fra selskab til selskab. Nogle selskaber har valgt at have et fast årligt grundbidrag på vand og/ eller spildevand samt en pris pr. forbrugt kubikmeter, mens andre kun afregner efter vandforbruget. Prisen på drikkevand dækker udgifterne til grundvandsbeskyttelse, indvinding og behandling samt distribution af vandet fra vandværkerne til forbrugerne. Prisen på spildevand dækker drift og vedligehold, renovering og udbygning af kloakker, drift og kontrol af renseanlæg, således at vandet overholder kravene, inden det udledes til recipienten. Gennemsnitlig vandpris baseret på forbrug, ,03 kr./m 3 60,62 kr./m 3 55,11 kr./m 3 Enlig (50 m 3 /år) Gns. familie (2,15 person) (84,00 m 3 /år) Simpelt gennemsnit for 215 drikkevandsselskaber og 97 spildevandsselskaber. Prisen er inkl. moms og afgifter. Den gennemsnitlige vandpris Den gennemsnitlige vandpris for en gennemsnitlig familie på 2,15 person er 60,62 kr. pr. m 3 beregnet som et simpelt gennemsnit baseret på 215 drikkevandsselskaber og 97 spildevandsselskabers takster. Udover at prisen varierer fra selskab til selskab kan den oplevede vandpris opfattes forskelligt indenfor samme forsyningsområde afhængigt af, om prisen beregnes for en enlig eller en stor familie, hvis selskabet benytter sig af faste bidrag. Hvis selskabet kun afregner ud fra forbrug, vil prisen være ens for de tre eksempler. Sidste år var den gennemsnitlige vandpris for en gennemsnitlig familie på 58,36 kr. pr. m 3. Det er en prisstigning på 3,9 %. Heraf er noget inflation, men stigningen skyldes hovedsageligt selskabernes øgede investeringer i klimasikring. Læs mere om investeringerne på de følgende sider. Familie med 3 børn (170 m 3 /år) i En halv liter koldt vand fra hanen koster i gennemsnit 3 øre. 3 skarpe om Vandprisen 1. Hvad koster vandet? Det afhænger af, hvilket vandselskab man er tilknyttet. Kontakt dit lokale vandselskab for at se dine priser. I gennemsnit koster 1 liter vand 6,1 øre. 2. Hvad består vandprisen af? Vandprisen består af i alt fem elementer: Fast bidrag til drikkevand. Kubikmeterpris på drikkevand. Fast bidrag til spildevand. Kubikmeterpris på spildevand. Afgifter og moms. 3. Hvorfor varierer prisen på vandet? Der er et stort spænd mellem de laveste og højeste udgifter blandt vandselskaberne. Generelt udspringer forskellen i de samlede priser på vand af flere forhold. Strukturelle forskelle: Det kan være forholdsvis billigere at forsyne vandforbrugende industri end små kunder, f.eks. sommerhuse. Geologiske forhold gør det dyrere at hente vand op af jorden nogle steder end andre. Nogle steder kan forurening betyde, at der er sket investeringer i nye kildepladser til vandindvinding. Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i naturen det ledes ud. Decentral spildevandsrensning er sædvanligvis dyrere end central spildevandsrensning. Jo ældre et anlæg er, desto mere vedligeholdelse kræver det. Miljømæssige forhold. Politisk bestemte forskelle: Der er forskel i investeringspolitikken fra selskab til selskab. I øjeblikket investerer mange selskaber i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændringer. En del drikkevandsselskaber investerer meget i grundvandsbeskyttelse. Forskel i serviceniveau. Forskellige grader af forsyningssikkerhed. Vand i tal

4 Vand i tal Vandprisens sammensætning, 2012 Moms (Spildevand) Spildevandsselskabets andel Moms (spildevand) 13,1 % Afgifter (Spildevand): Moms (drikkevand) 6,9 % Afgifter (drikkevand): Spildevandsselskabets andel Drikkevandselskabets andel 51,5 % Moms (Vand) Drikkevandsselskabets andel 18,0 % Afgifter (drikkevand) 9,7 % Afgifter (spildevand) 0,8 % Vandprisens sammensætning Ud af den samlede vandpris går 18 % til drikkevandsselskabet, 51,5 % til spildevandsselskabet, og 30,5 % går til staten i form af afgifter og moms. Den gennemsnitlige vandpris kan opsplittes i henholdsvis prisen for behandling og levering af rent drikkevand, som omfatter grundvandssikring, oppumpning, behandling og levering af det rene vand, som tilsammen udgør 21,00 kr., svarende til 34,6 % af den samlede pris. Opsamling af spildevandet i kloak, rensning og udledning udgør 39,62 kr., svarende til 65,4 % af den samlede pris. Priserne er inkl. moms og afgifter. Indtægterne fra vandsalg for drikkevandsselskaberne er fordelt på 32 % fra det faste bidrag og 68 % fra det variable forbrug. For spildevandsselskaberne er fordelingen på 11 % fra det faste bidrag og 89 % fra det variable bidrag. Udvikling i vandforbruget, Vandforbruget falder fortsat Det samlede vandforbrug i 2012 målt over husholdninger, erhverv, institutioner og tab er i gennemsnit 64,41 m 3 pr. person pr. år. Det svarer til et fald i det samlede vandforbrug på ca. 2 % i forhold til Husholdningerne tegner sig for 66 % af den samlede solgte vandmængde. En person bruger i gennemsnit 39,01 m 3 pr. år i husholdningen svarende til 107 liter pr. dag. De seneste 10 år er vandforbruget i husholdningerne faldet med 13,1 %. Udvikling i vandforbruget, m 3 /person/år Husholdning Erhverv Institutioner Tab 4 Vand i tal 2013

5 ! Det bedste ved mit arbejde er: At jeg arbejder med min hobby. Jeg er vild med vand. Der er ikke ret mange, der kan sige, at de er 3 x vand. Jeg er både vandmand i stjernetegn, i mit arbejde og i min hobby, hvor jeg har bygget både havebassiner og en swimmingpool derhjemme. Navn: Niels Christian Haugaard Sørensen Alder: 55 år Stilling: Driftsassistent Arbejdssted: Vestforsyning, Holstebro

6 Vand i tal! Det bedste ved mit arbejde er: Mine fantastiske kolleger og det gode sammenhold vi har. Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden i hverdagen. Navn: Jens V. Bach Alder: 64 år Stilling: Spildevandsoperatør Arbejdssted: Randers Spildevand 6 Vand i tal 2013

7 Vandudgiften i husholdningsbudgettet For godt kr. om året kan en gennemsnitsfamilie på 2,15 personer få leveret friskt, rent og kontrolleret drikkevand direkte fra hanen samt komme af med sit spildevand, som efterfølgende renses og udledes forsvarligt til naturen. En gennemsnitlig hustands vandudgift: En gennemsnitlig hustands vandudgift, : kr./år * 2011* 2012* *Ny opgørelsesmetode for vandprisen Stat Vand Spildevand Vand i tal

8 ! Det bedste ved mit arbejde er: At aldrig to dage ens. Siden jeg startede i 2009, har selskabet gennemgået en rivende udvikling, og jeg får lov at prøve kræfter med en masse emner, jeg kan lide. Og så føler jeg, at vi arbejder i den gode sags tjeneste. Navn: Lisbeth Bondo Hansson Alder: 38 år Stilling: Kommunikationsmedarbejder Arbejdssted: VandCenter Syd, Odense

9 Skateranlæg og skovrejsning som bonus i vandpris Vandprisen dækker ikke kun rent drikkevand af høj kvalitet og effektiv afledning af spildevand. Danskerne får også miljøbeskyttelse og rekreative områder for pengene, hvilket bl.a. har udmøntet sig i en skaterbane som regnvandsanlæg og skovrejsning. Af Kathrine Schmeichel, freelancejournalist Det er ikke ofte, man hører om et regnvandsanlæg, der har modtaget priser for design og bæredygtighed og yderligere var nomineret til verdens største designpris INDEX: Award. Ikke desto mindre er det tilfældet for det et år gamle regnvandsanlæg Rabalder Parken, der er anlagt som en rekreativ park med skaterbaner, trampoliner, hængekøjer og fitnessredskaber. Regnvandsanlægget, der er det første af sin art i verden, skal klimasikre den nye bydel Musicon i Roskilde og kan ved kraftige regnskyl rumme 23 millioner liter regnvand, som svarer til 10 svømmehaller. Anlægget er et resultat af et samarbejde mellem Roskilde Kommune, Roskilde Forsyning og en række fonde. Siden indvielsen i august 2012 har skatere fra nær og fjern som plan- og projektchef i Roskilde Forsyning Kirsten Toft formulerer det lagt vejen forbi det kvadratmeter store anlæg, der ligger tæt på Roskildes kendte festivalplads. Men det er ikke kun skatere, som bruger anlægget. Ud over skatere i mange aldre og børn, der løber på løbehjul, kommer der også andre folk forbi. Hele Musicon-området bliver nemlig overvejende brugt af kunstnere og kreative folk, som har værksteder og faciliteter derude. Desuden bliver der afholdt en del kulturelle arrangementer i og omkring skateranlægget, ligesom vi også får besøg af tekniske fagfolk fra hele landet, som gerne vil studere anlægget på tæt hold. Vi regner med, at besøgstallet vil blive endnu større, når kommunen har fået færdig anlagt et stisystem i området, siger Kirsten Toft. Vandets vej som cykelrute Skateranlægget er blot et af mange eksempler på de ting, man som forbruger også får med, når man betaler for at få leveret drikkevand, afledt og renset sit spildevand. I Tårnby Kommune kan borgerne ved at følge en syv kilometer lang cykelrute lære om vandets vej fra grundvand til badevand. På turen er der 11 skilte med informationer, QR-koder og små film. Om baggrunden for initiativet siger adm. dir. i TÅRNBYFORSYNING Raymond Skaarup: Ideen med cykelruten er at give skolebørn, forældre, borgere og andre interesserede mulighed for at følge vandets forunderlige rejse fra grundvand til drikkevand, videre gennem kloakken til renseanlægget og til sidst ud i Øresund uden at vi som forsyning behøver at være fysisk til stede som formidlere. Projektet Vandets vej, der er et samarbejde med skoler, gymnasier og børneinstitutioner i Tårnby, ønsker endvidere at styrke børn og unges interesse for naturfag og teknik, da Tårnby er en af landets 25 science-kommuner. Skovrejsning beskytter grundvand I Aarhusområdet er Aarhus Vand involveret i flere skovrejsningsprojekter for at beskytte grundvandet. I samarbejde med henholdsvis stat og kommune bidrager Aarhus Vand med skovrejsning ved at være med til at opkøbe jord i sårbare indvindingsområder. Vi har således bidraget med 20 mio. kr. til arealopkøb > Vand i tal

10 Vand i tal af 240 hektar landbrugsjord og er også med i flere kommende projekter, hvor vi som forsyning har forpligtet os til at betale 50 procent af jordprisen. Selve plantningen af træer står stat, kommune og private for, siger direktør i Aarhus Vand Lars Schrøder. Skovrejsningsprojekterne indgår som en vigtig del af visionen for Aarhus Kommune om at blive CO 2 -neutral i Målet er at rejse i alt hektar ny skov, hvilket svarer til knap en fordobling af kommunens eksisterende skovareal. Nedrevne villaer gav plads til rekreativt regnvandsanlæg Som den første forsyning i Danmark opkøbte VandCenter Syd i 2009 syv parcelhuse i det oversvømmelsesplagede boligområde Sanderum i udkanten af Odense for at rive dem ned og anlægge et rekreativt regnvandsanlæg. Området, der oprindeligt var våde enge, har siden 1970 erne været villakvarter og blev ramt af flere kraftige oversvømmelser mellem 2005 og I erkendelse af, at de bebudede klimaændringer med mere ekstrem nedbør ville gøre problemerne værre, indså vi, at der var brug for en ny løsning, siger civilingeniør i VandCenter Syd, Nena Kroghsbo og fortsætter: Faktisk var det borgerne selv, der foreslog, at forsyningsselskabet opkøbte grundene og rev parcelhusene ned. Ud over at det var en frivillig proces, var husejernes løsning også den billigste, sammenlignet med de løsninger, vi havde listet. Så i dag har beboerne i villakvarteret to ekstra grønne områder med søer, hvor de kan lufte hunde, løbe eller bare sætte sig ned og nyde naturen. Dertil kommer, at ingen i området har oplevet oversvømmelser siden Skaterbane som regnvandsanlæg i Roskilde Rabalder Parken er et regnvandsanlæg på kvadratmeter, der skal klimasikre Roskildes nye kulturbydel, Musicon. Ud over at kunne skate i kanaler og regnvandsbassin har Rabalder Parken også hængekøjer, trampoliner, grill, siddemøbler, fitnessredskaber og gynger. Rabalder Parken, der har vundet Byplanprisen og Bæredygtig Betonprisen og var nomineret til verdens største designpris INDEX: Award 2013, har kostet ca. 40 mio. kr. og er blevet til i samarbejde mellem Roskilde Forsyning der har bidraget med 30 mio. kr. Roskilde Kommune og en række fonde, bl.a. Lokale- og Anlægsfonden og Foreningen Roskilde Festival. Læs mere: Foto: Roskilde Forsyning Foto: TÅRNBYFORSYNING 10 Vand i tal 2013

11 Skovrejsning på Aarhus-egnen Aarhus Vand er involveret i flere skovrejsningsprojekter i Aarhus-området. I samarbejde med Aarhus Kommune har forsyningsselskabet været med til at opkøbe 100 hektar jord forskellige steder i kommunen, hvoraf størstedelen nu er beplantet bl.a. mellem Beder og Malling, Trige og Tilst. Medfinansiering udgør ca. 8 mio. kr. I samarbejde med Naturstyrelsen har Aarhus Vand for ca. 12 mio. kr. været med til at finansiere 140 hektar ny skov bl.a. i Solbjerg Skov og True Skov. I en skovrejsningsaftale fra 2013 skal der endvidere rejses ny skov på ca. 400 hektar over 20 år. Læs mere: Cykelrute i Tårnby om vandets vej TÅRNBYFORSYNING har taget initiativ til et anderledes formidlingsprojekt om vandkredsløbet. I samarbejde med skoler og gymnasier i lokalområdet har forsyningen tilrettelagt en cykelrute, som på 11 poster fortæller historien om vandets vej fra grundvand til spildevand. Den bærende ide er aktivt at involvere børnene, hvorfor alt materiale som f.eks. billeder og film er lavet af børn. Projektet, der har kostet kr., kan også følges i detaljer på Tårnbys hjemmeside: Foto: Ole Hartmann Schmidt Nedrevne villaer i Odense gav rekreativt regnvandsanlæg VandCenter Syd opkøbte i 2009 syv villaer i Sanderum i Odense og rev dem ned for herefter at anlægge to rekreative regnvandsbassiner, som kan håndtere i alt ca kubikmeter regnvand, hvilket svarer til en såkaldt 50-års regnhændelse et voldsomt regnvejr, der statistisk set kun optræder én gang hvert 50. år. Prisen for anlægget er 30 mio. kr., som Vandcenter Syd selv har finansieret. Læs mere: Vand i tal Foto: VandCenter Syd

12 Vand i tal Investerings-regn rammer vandbranchen Danske vandselskaber investerer som aldrig før. Mere end 1,6 milliarder kroner ekstra er siden 2010 brugt på at forhindre oversvømmelser og sikre rent drikkevand. Af Kåre Kildall Rysgaard, freelancejournalist Analystik.dk En ny kunstig sø i Høje Gladsaxe Parken skal sluge vandet fra skybrud. I Skive går vandselskabet i gang med at betale landmænd for ikke at sprøjte i bestemte områder for at beskytte grundvandet, og nær Silkeborg er Gudenå Vandværk bygget for at gøre vandforsyningen mere sikker. Over alt i landet har drikkevands- og spildevandsselskaber skruet op for investeringsstrømmen for at sikre vandet for fremtiden. I 2010 investerede vandværkerne samlet set 783 mio. kroner, men sidste år var tallet steget til mio. kroner. For spildevandsselskaberne har investeringslysten været endnu større. Sidste år investerede de for næsten fire milliarder kroner mod 2,6 milliarder kroner i Altså er resultatet, at vand og spildevandsselskaberne har investeret rundt regnet 1,6 milliarder kroner mere i perioden 2010 til 2012, viser tal fra DANVA Benchmarking. Skybrud skal ikke skade De senere år har nyhederne jævnligt vist billeder af skybrud, overfyldte kloakker og oversvømmede biler, huse og lejligheder. Spildevandsselskaberne bruger store summer på at forhindre skaderne efter skybrud. I Gentofte går omkring 40 procent af alle investeringer til at tilpasse sig klimaforandringerne. Under jorden anlægges betonbassiner, som skal sluge vandmasserne, så kloakker ikke svømmer over. Over jorden ledes regnvandet hen mod en kunstig sø i Høje Gladsaxe Parken. Ved Nordskrænten i Esbjerg sørger en stor kunstig sø ligeledes for at optage regnvand. Ofte bliver der anlagt søer eller små vandhuller, når Esbjerg Kommune udstykker nye grunde. Rent og beskidt vand deles Mange kloakker i Danmark trænger til at blive udskiftet. I jorden er mange rør fra 1930 erne, og i for eksempel Gentofte er rørnettet i gennemsnit 57 år gammelt. Vandselskaberne er allerede i gang med at modernisere kloaknettet. I næsten hele landet laver man separat kloakering, hvor man deler vandet op, så regnvand løber i et system og spildevand i et andet. På den måde behøver rensningsanlæg ikke at bearbejde regnvand. Undgå forureningen i tide Rent drikkevand er dyrebart, og vandselskaberne investerer stort for at sikre det. Holbæk Vand A/S har som flere andre vandforsyninger brugt ekstra penge på at dele ledningsnettet op i sektio- Vand- og spildevandsselskabernes investeringer fra 2010 til 2012 i mio. kroner (løbende priser) Udviklingen fra 2010 til 2012 (i mio. kr.) Spildevand Drikkevand Kilde: DANVA Benchmarking 12 Vand i tal 2013

13 ner. Skulle der ske et brud og forurening i et område, vil det ikke ramme alle, der modtager vand fra værket. - Alle vandselskaber risikerer forurening under uheldige omstændigheder. Det drejer sig om at minimere risikoen mest muligt, forklarer Mette Oht Klitgaard, leder af Projekt og udvikling hos Holbæk Vand. Tidligere i år betød en forurening med coli-bakterier i Kalundborg, at 560 beboere stod uden vand. Andre vandværker har gennem tiden oplevet noget tilsvarende. De store investeringer gør generne for forbrugerne mindre, hvis ulykken skulle ske. I Silkeborg har vandforsyningen renoveret Gudenå Vandværk. Skulle en boring fra Silkeborgs største vandværk Hvinningdal blive udsat for forurening, kan Gudenå Vandværk sikre, at silkeborgenserne alligevel får rent vand. - Vi har reduceret vores sårbarhed over for forurening, siger Kim Harreskov, adm. direktør i Silkeborg Forsyning. Investeringer påvirker vandprisen Når vand og spildevandsselskaberne bruger så mange millioner kroner ekstra på klimatilpasninger og at sikre rent drikkevand, stiger vandprisen for forbrugerne. Forbrugerne slipper dog for den helt store ekstraregning. Nye 40-årige lån fra Kommune Kredit gør, at investeringerne bliver fordelt over en lang årrække. Den historisk lave rente betyder samtidig, at det er forholdsvist billigt for vand- og spildevandsselskaberne at låne. Ekstra investeringer for 1,6 milliarder kroner Fra 2010 til 2012 har vandselskaberne samlet set øget deres investeringer med 1,6 milliarder kroner. Især spildevandsselskaberne har skruet op for investeringer for blandt andet at forhindre oversvømmelser efter skybrud. Samtidig er flere gamle kloakker skiftet, og mange forsyninger arbejder på, at regnvand og spildevand bliver adskilt i kloakken. Drikkevandsselskaberne investerer flere penge i forsyningssikkerhed, skovrejsning og aftaler med landmænd om sprøjtefri zoner for at beskytte grundvandet. IInvesteringer i mio. kroner Investeringer i mio. kroner SK Vand A/S Nordvand (Gentofte Vand A/S) IInvesteringer i mio. kroner Investeringer i mio. kroner Esbjerg Spildevand A/S Holbæk Spildevand A/S Silkeborg Vand A/S Nordvand (Gentofte Spildevand A/S) Skive Vandforsyning A/S Holbæk Vand A/S Ringsted Spildevand A/S Skive Spildevand A/S Investeringer i kroner per m 3 solgt spildevand eller drikkevand Investeringer i kroner per m 3 solgt spildevand eller drikkevand Spildevand Drikkevand 2012 Kilde: DANVA Benchmarking Her investeres i rent drikkevand En række vandselskaber har øget investeringerne for at sikre drikkevandsforsyningen. Blandt andet har SK Vand investeret 42 millioner kroner mere fra 2010 til I Silkeborg har man renoveret Gudenå Vandværk, så vandforsyningen har flere boringer og er mindre sårbar overfor forurening et sted på ledningsnettet. Her investeres i klimasikring Esbjerg og Gentofte Spildevand er eksempler på selskaber, som øger investeringerne kraftigt. I Esbjerg har man blandt andet brugt 123 millioner kroner ekstra på separat kloakforsyning og klimatilpasning fra 2008 til Vand i tal

14 Vand i tal Nyt kloakanlæg i hovedstaden skal sikre miljø og klima Klimatilpasning og miljøforbedring går op i en højere enhed, når Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, i 2016 er færdig med to nye kloakledninger langs Damhusåen. Med en pris på 750 mio. kr. er det selskabets hidtil største investering på afløbsområdet. Af Kathrine Schmeichel, freelancejournalist Renere badevand, færre lugtgener og formindsket risiko for oversvømmelser. Det er nogle af de fordele, borgere i hovedstadsområdet nærmere bestemt i Valby og Hvidovre kommer til at nyde godt af, når HOFOR indvier sit til dato største og dyreste kloaktekniske anlæg i 2016: To ledninger langs Damhusåen på i alt seks kilometer med en diameter på op til tre meter. Anlægget, der koster 750 mio. kr., er opdelt i to projekter Damhusledningen København og Damhusledningen Hvidovre. Projektchef i HOFOR Morten E. Jensen forklarer: Vi har af sikkerhedsmæssige årsager valgt at anlægge to ledninger i stedet for en. Hvidovre er nemlig det laveste beliggende område, hvilket betyder, at alt vandet fra både København, Frederiksberg og Rødovre også ville havne her, hvis der kom et voldsomt skybrud, og vi kun havde lavet en stor ledning. Begge ledninger, der anlægges parallelt, virker både som forsinkelsesbassiner og transportledninger ved regn og anlægges meter under jorden henholdsvis under og langs Vigerslevparken og Damhusåen. Formålet er at aflaste det nuværende kloaksystem, der bl.a. bruger Damhusåen til overløb ved skybrud. Derfor er vandet i åen indimellem forurenet med spil- De nye Damhusledninger Det nye kloakanlæg, der består af to tunnelborede ledninger og udbygning HoFor a/s Ørestads af en pumpestation ved Åmarken Station, skal stå fær- Boulevard 35 dig i 2016 og koster 750 mio. kr københavn s Damhusledningen København: Kloakrøret anlægges ca. 15 meter under Vigerslevparken Længde: 3,4 km Indvendig diameter: 3 m Volumen: m 3 spildevand Afstand mellem de 5 adgangsskakte: m Damhusledningen Hvidovre: Kloakrøret anlægges ca. 10 meter under jorden langs med Vigerslevparken Længde: 2,5 km Indvendig diameter: Op til 2,5 m Volumen: m 3 spildevand Afstand mellem de 9 adgangsskakte: m i Adgangsskakt/arbejdsplads 14 Vand i tal 2013 Vi lægger en ny stor kloaktunnel langs Vigerslevparken. Den hedder Damhusledningen og vil reducere risikoen for oversvømmelser i dit kvarter og sikre renere vand i Damhusåen og Kalveboderne.

15 Adgangsskakt/arbejdsplads næsborgvej sydkjærsvej Tunnelering De to Damhus-ledninger bliver anlagt ved hjælp af en tunelleringsmetode kaldet åben front med trykluft, som er en metode, der kan bruges ved anlæggelse af bassin- og afløbsledninger, gangtunneller og faunapassager samt Nu klimasikrer vi dit kvarter med ny stor kloakledning kloakering i sårbare områder under grundvandsspejlet. Trykluften blæser så at sige grundvandet væk fra tunneleringsfronten. I maj 2013 går HOFOR i gang med at lægge en Tunnelen skabes ved, at der ny stor kloakledning langs med Damhusåen, fræses fra Åmarksvej hul til i Hvidovre kalken Station. med et fræsehoved (boom cutter) som tunnelmaskinen sammen med de Takket været den nye kloakledning bliver risikoen for kælderoversvømmelser mindre, stålarmerede du kan bade flere dage betonrør ved Hvidovre skubbes Strand, frem og vandet i. Dette i Damhusåen kaldes og også Kalveboderne pipe bliver renere, fordi den nye kloakledning kan jacking. fjerne langt større mængder regnvand og spildevand, Til forskel end det fra nuværende f. eks. kloaksystem. Metroen, bruges der hele rør, som skubbes Vi starter med at lægge første del af den i fra nye ledning den ene på strækningen ende. Den fra Åmarksvej jord og kalk, til Næsborgvej der fræses nord for ud, Holbækmotorvejen fjernes ved hjælp af en vogn, der kører inde i tunnelen, 2 og som transporterer jorden tilbage til startskakten, hvor den løftes op og køres væk. Læs mere: i devand, hvilket ifølge Morten E. Jensen er skidt for vandmiljøet og giver lugtgener for parkgæster og beboere i området. Ud over at give øget sikring mod skybrud gavner det nye anlæg også miljøet. Ved kraftige regnskyl kan Damhusledningen København transportere op til liter vand i sekundet, mens Damhusledningen Hvidovre kan klare liter pr. sekund. Det er en væsentlig forøgelse af kapaciteten, som dermed mindsker risikoen for oversvømmelser og opstuvning af kloakvand i husene langs Vigerslevparken. Desuden vil Damhusåen fremover kun skulle fungere som nødoverløb fra kloakken en gang om året mod 30 gange årligt i dag. Vandet i Damhusåen vil således blive renere, hvilket igen har en positiv indvirkning på kvaliteten af badevandet både på Hvidovre Strand og en eventuel kommende Valby Strand ved Kalveboderne. sluttes til den nye store ledning. (se kortet). Vi udbygger samtidig Åmarkens Pumpestation på Åmarksvej. Herefter fortsætter vi på sidste del af strækningen op til Hvidovre Station. Efter planen er hele den 3,1 km lange kloakledning på plads i vi borer en tunnel under jorden Det er desværre ikke muligt at lægge den nye kloakledning uden at genere omgivelserne. Men vi gør, hvad vi kan for at genere mindst muligt både i forhold til beboerne i området, trafikken og brugerne af Vigerslevsparken. Derfor har vi valgt at bore en tunnel under Åmarksvej jorden til den første del af den nye ledning, frem for at grave hele den cirka 2 km lange strækning op fra Åmarksvej til Næsborgvej. Ni steder undervejs graver vi ud til adgangsskakte, hvor vi kan hente jord op fra tunnelen og sænke de nye store kloakrør ned. Vi graver også på nogle af sidevejene til Sydkærsvej, fordi de eksisterende kloakledninger skal skiftes ud med nye større rør og Tunnelering er både økonomisk og grøn HOFOR har for begge projekter valgt at benytte tunnelering som anlægsmetode, der går ud på at bore hul i undergrunden med en tunnelboremaskine og samtidig skubbe betonrør ind. Dette gør man gennem særlige adgangsskakte, hvorfra man både henter den udborede jord op og sænker de kloakrør ned, som skal fremføres i jorden. Der er flere grunde til, at vi har valgt at anlægge de to ledninger som en boret tunnel. Det koster stort set det samme som en traditionel løsning der har den ulempe, at vi skulle grave jord, veje og træer op langs hele strækningen. Tunnelering er således en mere grøn løsning, idet vi kun behøver at fjerne få træer og buske. Desuden er tunnelering mere skånsom for beboerne i om- rådet, fordi generne med hensyn til støj og selve gravearbejdet er mindre, siger Morten E. Jensen. Ved at have valgt tunnelering kan borgerne stadig benytte det meste af Vigerslevparken, der i øvrigt er fredet, hvilket ifølge Morten E. Jensen naturligt pålægger HOFOR at tage mest muligt hensyn til både planter, dyr og brugere af parken. Kalklag og højt grundvandsspejl som udfordring En af udfordringerne er et højt grundvandsspejl. Selve tunneleringen kan gennemføres uden at påvirke grundvandsspejlet. Men vi er flere steder nødt til at sænke grundvandet ved etableringen af de nødvendige arbejdsskakte, hvilket er en udfordring, da grundvandsspejlet ligger højt i området, og en grundvandssænkning dermed kan påvirke fundamentet for de nærliggende ejendomme. For at undgå dette leder vi det grundvand, vi pumper op, tilbage i jorden for således at holde grundvandsspejlet oppe i området. Et højt grundvandspejl er ikke den eneste geologiske udfordring, den storkøbenhavnske undergrund byder på. Ledningerne skal tunneleres i kalken, som har varierende hårdheder og derudover også et lag af meget hård flint. Den store joker er derfor, med hvilken hastighed vi reelt kan bore tunnelerne, som er den aktivitet, hele tidsplanen afhænger af. Men det ved vi mere præcist i starten af 2014, når vi har boret de første meter af ledningerne. Vand i tal

16 Prod BENCHMARKING DRIKKEVAND Drikkevandsselskaber i DANVA benchmarking Driftsudgifter, (2012 priser) kr./m 3 solgt vand 5,28 5,78 5,21 5,09 4, Drift og vedligehold (28 selskaber - tidligere opgørelsesmetode) Faktiske driftsudgifter (57-61 selskaber) Investeringer, (2012 priser) kr./m 3 solgt vand 3,33 4,26 5,11 5,23 4, ,41 5, Re- og nyinvesteringer (28 selskaber - tidligere BM-opgørelsesmetode) Planlagte investeringer (66 selskaber) - investeringer og renoveringer) Gennemførte investeringer og renoveringer (54-61 selskaber) Fordeling af faktiske driftsudgifter, 2012 (61 vandselskaber) Kundehåndtering 13 % Kundehåndtering Distribution Produktion 47 % Produktion Distribution 40 % Fordeling af investeringer, 2012 (43 vandselskaber) Distribution 76 % Andet 4 % Produktion 20 % 16 Vand i tal 2013 Andet Distribution

17 I 2013 har 61 drikkevandsselskaber gennemført DANVA benchmarking. De anførte tal er for Selskaberne administrerer tilsammen vandindvindingsboringer, 247 vandværker, ca km forsyningsledninger, ca stik. De deltagende selskaber indvandt ca. 207 mio. m 3 og forsynede godt 3 mio. mennesker. Deres samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde ca. 2,53 mia. kr. (Se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i publikationen). Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter falder fortsat En opgørelse for 2012 over 61 drikkevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser, at driftsudgifterne ligger på en udgift på 4,84 kr. pr. solgt m 3. De faktiske driftsudgifter er underlagt Vandsektorlovens krav om effektiviseringer, og de danner grundlag for sammenligningen af selskabernes effektivitet. De faktiske driftsudgifter er ekskl. moms, og afgifter, 1:1 omkostninger, miljø og service-mål, tilknyttede aktiviteter og afskrivninger. Udviklingen i driftsudgifterne viser et fald fra 2010 til 2012 på 7,1 %. Investeringerne stiger fortsat En opgørelse over 61 drikkevandsselskabers gennemførte investeringer i 2012 viser en investering på 5,23 kr. pr. m 3. Udviklingen i investeringerne viser en stigning fra 2010 til 2012 på 28 % og forventes forsat at stige de kommende år. Fordelingen af udgifterne Drikkevandsselskaberne bruger 47 % af deres faktiske driftsudgifter på henholdsvis produktion af rent vand og 40 % til distribution ud til kunderne. De anvender i gennemsnit 13 % af deres faktiske driftsudgifter på kundehåndtering. Investeringerne er fordelt, så ca. to tredjedele anvendes til at forny ledningsnettet og ca. en tredjedel anvendes på boringer og produktionsanlæg.! Det bedste ved mit arbejde er: Vi har frie tøjler. Frihed under ansvar. Vi planlægger selv vores daglige opgaver. Navn: René Panduro Sørensen Alder: 42 år Stilling: Operatør Arbejdssted: VandCenter Syd, Odense

18 BENCHMARKING SpildeVAND SPILDEvandsselskaber i DANVA benchmarking Driftsudgifter, (2012 priser) kr./m 3 solgt vand Drift og vedligehold (16-22 selskaber - tidligere BM opgørelsesmetode) Faktiske driftsudgifter (62-73 selskaber) 9,41 10,58 11,99 11,39 10, Investeringer, (2012 priser) kr./m 3 solgt vand 15,08 15,09 13,04 17,69 19,47 24,60 21, Re- og nyinvesteringer (16-22 selskaber - tidligere BM opgørelsesmetode) Gennemførte investeringer (66-69 selskaber - investeringer og renoveringer) Planlagte investeringer (69 selskaber - investeringer og renoveringer) Fordeling af faktiske driftsudgifter, 2012 (73 spildevandselskaber) Rensning 57 % Kundehåndtering 6 % Transport 37 % Fordeling af investeringer, 2012 (49 spildevandselskaber) Kundehåndtering Transport 83 % Rensning 14 % Transport Rensning Andet 3 % 18 Vand i tal 2013

19 I 2013 har 73 spildevandsselskaber gennemført DANVA benchmarking. De anførte tal er for Selskaberne driver tilsammen 563 renseanlæg, der renser mere end 605 mio. m 3 spildevand med en belastning på 7,0 mio. PE. De servicerer tilsammen ca. 3,5 mio. mennesker via ca km. kloakledninger, svarende til et kloakeret areal på over hektar. De samlede omkostninger ekskl. afgifter udgjorde godt 7,91 mia. kr. (se deltagernes overordnede nøgletal bagerst i publikationen). Spildevandsselskabernes faktiske driftsudgifter falder fortsat En opgørelse for 2013 over 73 spildevandsselskabers faktiske driftsudgifter viser en udgift på 11,99 kr. pr. m 3. De faktiske driftsudgifter er underlagt Vandsektorlovens krav om effektiviseringer, og de danner grundlag for sammenligningen af selskabernes effektivitet. De faktiske driftsudgifter er ekskl. moms og afgifter, renter, 1:1 omkostninger, miljø- og servicemål, tilknyttede aktiviteter, investeringer og afskrivninger. Udviklingen i driftsudgifterne viser et fald fra 2010 til 2012 på 8,8 %. Investeringerne stiger fortsat En opgørelse over 73 spildevandsselskabers gennemførte investeringer i 2012 viser en investeringsudgift på 19,47 kr. pr. solgt m 3 i renseanlæggenes opland, hvilket er en stigning på 49 % i forhold til De samme selskaber forventer fortsat at øge investeringerne i 2013 og Fordelingen af udgifterne Spildevandsselskaberne bruger i gennemsnit 37 % af deres faktiske driftsudgifter på transportnettet og 57 % på drift af rensningsanlæg. De anvender i gennemsnit 6 % af deres faktiske driftsudgifter på kundehåndtering. En opgørelse af investeringer og renoveringer viser, at 83 % af de gennemførte investeringer og renoveringer anvendes til forbedringer og udbygninger af transportnettet, mens 14 % anvendes på renseanlæggene. De sidste 3 % anvendes på øvrige investeringer. Navn: John Ture Rowedder Alder: 56 år Stilling: Spildevandsoperatør Arbejdssted: Randers Spildevand! Det bedste ved mit arbejde er: Mine gode kolleger og den frihed vi har, til at planlægge vores arbejdsdag. Vand i tal

20 Vand i tal Frivillig benchmarking giver vandkunder bedre pris og kvalitet Siden 2010 har det været obligatorisk for vandselskaber at benchmarke sig. Dog har en stor del af vandbranchen frivilligt brugt DANVAs benchmarkingsystem i mere end ti år, hvilket har skærpet både pris og kvalitet og forøget branchens mulighed for indflydelse på den lovpligtige benchmarking. Af Kathrine Schmeichel, freelancejournalist Det er unikt, at virksomheder kan sidde omkring et bord og dele staldtips for gensidigt at forbedre hinandens konkurrenceevne. Og det er endnu mere usædvanligt, at vi som vandselskaber på et monopolmarked har valgt at gøre det frivilligt, længe før procesbenchmarking blev lovpligtigt i Ordene, der kommer fra DANVA-formand og administrerende direktør i HOFOR Lars Therkildsen, opsummerer på sin vis formålet med det benchmarking-system, DANVA har tilbudt vandbranchen i mere end ti år. Ifølge Vandsektorloven skal vandselskaber over en vis størrelse foretage procesbenchmarking, der viser nøgletal som bl.a. omkostninger, investeringer, energiforbrug, kundehåndtering og vandkvalitet. Det skal gøre vandselskaberne i stand til at dele viden og erfaringer om en effektiv tilrettelæggelse af arbejdsprocedurer, metoder og processer, som der står i bemærkningerne til loven. Før 2010 var der ikke lovkrav om benchmarking for vandselskaberne, der dengang indgik som en integreret del af kommunernes drift. Konkurrence på et monopolmarked Om baggrunden for DANVAs initiativ til frivillig benchmarking siger Lars Therkildsen: Da vandbranchen agerer på et monopolmarked, har vores kunder ikke mulighed for at stemme med fødderne. Så det næstbedste, når man kigger på markedskræfterne, er, at vi hver især laver en professionel sammenligning af vores præstationer som virksomhed. For som vand- og spildevandskunder har vi alle sammen krav på, at levering af vand og afledning af spildevand foregår effektivt og ansvarligt, både med hensyn til hvad det koster, og hvilken kvalitet vandet har. Derfor har vi i DANVA lagt et stort arbejde i at udvikle en model for benchmarking, der på en klar måde gør det enkelte vandselskab i stand til at sammenligne sig med andre og kigge mod de mest effektive og se, hvilke metoder de bruger, og hvad der gør dem bedre for eksempel når selskaberne renser vand eller lægger ledninger. Som administrerende direktør i HOFOR, er Lars Therkildsen en flittig bruger af benchmarking. Vi har sammenlignet os med vandselskaber i større byer som Aarhus, Odense, Aalborg og Randers, hvor vi har haft et struktureret samarbejde og set på, hvad der gør, at omkostningerne det ene sted udvikler sig anderledes end det andet sted. Vi har også brugt vores bechmark til at sammenholde vores omkostninger med vandselskaber bl.a. i Gøteborg, Malmø og Stockholm og i den forbindelse erfaret, at HOFOR sagtens kan være med både på pris og kvalitet. Ifølge Lars Therkildsen har DANVAs benchmarking som i dag repræsenterer lidt over 40 procent af de vandselskaber, Vandsektorloven omfatter skubbet på en positiv udvikling af vandområdet. 20 Vand i tal 2013

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Benchmarking notat Emne: Modtagere: Udarbejdet af: Dato: 07. januar 2013 Undersøgelse af restancer i vandselskaber Offentligt tilgængeligt notat. Der findes

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2015 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2015 - procesbenchmarking og statistik 2015 Vand i tal DANVA benchmarking 2015 - procesbenchmarking og statistik XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX LEDER Vandselskaber holder vandprisen i ro, men skaber udvikling Benchmarking giver overblik Benchmarking

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Vand i tal 2014. DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal 2014. DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal 2014 DANVA benchmarking 2014 - procesbenchmarking og statistik XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX LEDER Benchmarking effektiviserer Benchmarking er et redskab til at identificere indsatser og optimere

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

KOMMUNEKREDITS ROLLE I FORSYNINGSSEKTOREN

KOMMUNEKREDITS ROLLE I FORSYNINGSSEKTOREN KOMMUNEKREDITS ROLLE I FORSYNINGSSEKTOREN Jens Lundager ENERGI PÅ TOPPEN 29. marts 2017 HVAD VIL JEG SIGE NOGET OM? 1. Noget om KommuneKredit 2. Noget om fordeling af lån hos os 3. Noget om Forsyningsstrategi

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 17. juli 2017 PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge Sagsnr. 2017-3110 Aktid. 559353 Hovedbudskaber Det gennemsnitlige antal patienter (sikrede) pr. læge er

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik 1 vand i tal Procesbenchmarking giver kunderne overblik DANVA mener, at vandselskabernes vigtigste opgave er at forsyne tilfredse kunder,

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt MINISTEREN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget Dato J. nr. 30. januar 2017 2017-61 Frederiksholms

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2017

STATISTIK. Huslejestatistik 2017 STATISTIK statistik 2017 statistik 2017 Forord statistikken for den almene boligsektor 2017 er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere