EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV

Transkript

1 EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV JULI 2009

2 Indhold 1 Indledning Problemstillinger Forventet kommende uddannelsesniveau Fremskrivningsmetoden profilmodel Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser Detaljerede profiler opgjort på hovedgrupper Optagelse og fuldførelse Arbejdsmarkedsstatus Scenarium med normal stigning i beskæftigelsesandele Uddannelsesandele inden for de forskellige brancher, scenarium med normal vækst i beskæftigelsesandele Uddannelsesandele inden for de forskellige brancher, accelereret scenarium Scenarier med historisk trend i uddannelsesandele og scenarier med accelereret stigning Scenarier med skiftevis historisk vækst rate og accelereret vækst Mis-match beregninger Bilag Bilag til afsnit Bilag til afsnit Beskæftigede, brancheopdelt Bilag til afsnit Fordeling af beskæftigede på brancher, normalvækst Fordeling af beskæftigede på brancher, højvækst TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 2

3 1 Indledning Denne rapport samler et baggrundsmateriale til en kortere policy-orienteret rapport udarbejdet af Dansk Erhverv. 25 % af en ungdomsårgang skal i 2025 afslutte en universitetsuddannelse. Denne målsætning mener Dansk Erhverv er både realistisk og nødvendig, hvis DK skal klare sig i den internationale konkurrence og leve op til de globale udfordringer. Det danske vidensamfund har brug for en højere andel af universitetsuddannede. Den globale økonomiske krise, som for alvor udvikler sig i 2009 understreger yderligere behovet for denne langsigtede målsætning. Selvom der pt. på grund af den økonomiske krise er stigende ledighed for nyuddannede akademikere, er der risiko for mangel på langt sigt. Et regneeksempel viser, at manglen kan blive på ca Stiger andelen af men ungdomsårgang med en lang videregående uddannelse gradvist til 25 % i 2030 vil det være muligt at dække den potentielle mangel. Højere fuldførelsesprocenter, stigende søgning til mangeluddannelser og stigende tilbagetrækningsalder er blandt midlerne, der kan sikre gennemførelsen af målsætningen. Efterspørgselsfremskrivninger med en endnu højere stigning i de universitetsuddannedes andele af beskæftigelsen i de enkelte erhverv i vist i et særligt kapitel. 1.1 Problemstillinger TrendEduc udbygger det scenarium, Dansk Erhverv allerede har udarbejdet. Vi ser på udviklingen siden 1980, hvor LVU-andelen er blevet 3-doblet fra ca. 5 til ca. 18 % i Oversigtsfigur Forventet uddannelsesniveau for 2007-ungdomsårgangen. Kilde: UNI C Statistik & Analyse TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 3

4 For at sikre de 25 % vurderes, at det vil det være nødvendigt med en yderligere hævelse af 50 % målsætningen til 55 %. På grund af mangel på professionsbachelorer er det nødvendigt at denne gruppe holder sig på ca. 25 %. Også KVU kan med fordel beholde sin niche på ca. 6 % 2 Forventet kommende uddannelsesniveau Nedenstående afsnit vil være fokuseret omkring det forventede uddannelsesniveau for de kommende ungdomsårgange. Resultaterne baserer sig på UNI C rapporten Ungdomsårgangenes kommende uddannelsesniveau - profilresultater Tabeller der er anvendt i nedenstående afsnit stammer ligeledes fra denne rapport. Vi vil dog specielt beskæftige os med de lange videregående uddannelser, da dette er fokusområdet for denne rapport. Bemærk, at profilerne i dette afsnit relaterer sig til I det indledende afsnit blev vist den overordnede profil for Fremskrivningsmetoden profilmodel Måden en ungdomsårgangs uddannelsesniveau bestemmes i fremtiden på, sker ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet og adfærden efter afsluttet 9. klasse vil være som ved fremskrivningens start. Man antager således at den tendens vi kan se i en historisk periode vil fortsætte i fremskrivningsperioden. Fremskrivningen udføres ud fra en profilmodel, og profilmodellen for 2006 viser hvordan en ungdomsårgang som afsluttede deres uddannelse i 2006 forventes at uddanne sig de kommende 25 år. 2.2 Ungdomsuddannelser Resultaterne af beregningerne med profilmodellen viser, at andelen af en ungdomsårgang der gennemfører en ungdomsuddannelse har været faldende de seneste år. Figur 1 Andel af en ungdomsårgang i som forventes at opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter at have afsluttet 9. klasse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. 1 Kilde: UNI-C, Statistik og Analyse. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 4

5 Som det fremgår af figur 1, har andelen af en årgang som får en ungdomsuddannelse været stigende fra 1990 og indtil omkring år 2000, hvorefter der har været et lille fald. Andelen af en årgang som får en gymnasial uddannelse har været stigende gennem hele perioden og udgør således 53 % i Andelen der får en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse har været aftagende fra år 2000 og ligger nu på ca. 36 %. Generelt kan man sige, at andelen der opnår en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. Klasse har været faldende de seneste år. Andelen som opnår en ungdomsuddannelse i løbet af 5 år efter 9. Klasse ligger dog relativt stabilt omkring 61 %. 2.3 Videregående uddannelser På de videregående uddannelser dominerer de mellemlange uddannelser, primært professionsbacheloruddannelser, med 24 % af en årgang. 8 % vil tage en kort videregående uddannelse og 16 % en lang videregående uddannelse, jf. figur 2. Figur 2 Andel af ungdomsårgangen i 2006 er opgjort på forventet videregående uddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Regeringens målsætning er, at 45 % af 2010-årgangen skal tage en videregående uddannelse og 50 % af årgangen. Som det ses, er målet for 2010-årgangen opnået for 2006-årgangen. Opdelt på køn og etnicitet er det kun pigerne som opfylder målet. Pigerne af anden etnisk herkomst ligger på landsgennemsnittet, mens de danske piger med 58 % langt overstiger målet for TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 5

6 Figur 3 Andel af en ungdomsårgang med en forventet videregående uddannelse fordelt på køn, etnicitet og år efter 9. klasse Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Som figuren illustrerer, er andelen af piger, som forventes at få en videregående uddannelse, steget de seneste år, mens andelen for drengene er faldet. Figur 4 Andel af ungdomsårgang med en forventet videregående uddannelse fordelt på køn og etnicitet år efter 9. klasse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 6

7 Andelen med kort videregående uddannelse er specielt høj omkring Det skyldes øget tilgang til korte videregående uddannelser efter reformen i Andelen med en kort videregående uddannelse kom på dette tidspunkt op omkring 10 %, men er efterfølgende faldet til omkring 8 %. Andelen med en mellemlang videregående uddannelse har siden 2000 ligget stabilt på omkring 24 %, mens andelen med en lang videregående uddannelse er steget fra knapt 14 % i 2000 til 16 % i De unge fuldfører hurtigere deres videregående uddannelse. Som figur 5 viser, er andelen som 10 år efter 9. klasse har fuldført en videregående uddannelse steget fra 25 % i år 2000 til 30 % i Stigningen gælder alle, både drenge og piger. Figur 5 Andel af en ungdomsårgang med en forventet videregående uddannelse fordelt på køn og etnicitet år efter 9. klasse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. 2.4 Detaljerede profiler opgjort på hovedgrupper For perioden 1980 til 2004 har UNI C foretaget en særlig detaljeret opdeling af profiltallene på universiteternes hovedområder, som svarer til mellemgrupper i Danmarks Statistiks uddannelsesforspalte. Når andelen allerede i 2004 var oppe på næsten 20, hvor den klassiske model først i 2007 nåede et niveau på ca. 18, skyldes det at universitetsbachelorer og diplomingeniører er taget med. Der var markante forskelle på udviklingen for de enkelte hovedgrupper. Humaniora og samfundsvidenskab steg kraftigt, mens det tekniske område faldt efter Sundhed er steget meget moderat. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 7

8 Tabel 1 Uddannelsesprofiler opgjort på videregående uddannelser for hovedområder fra Uddannelsesområder: Humaniora 0,91 1,22 2,38 4,55 4,65 5,72 Samfundsvidenskab 1,55 2,85 5,27 4,62 5,90 7,52 Teknik 2,46 3,70 4,20 2,66 3,44 2,24 Natur/veterinær 0,91 0,92 1,59 1,76 2,39 2,85 Sundhed 1,01 0,68 0,60 1,19 1,19 1,57 Total 6,85 9,37 14,04 14,78 17,56 19,90 Kilde: UNI C Statistik- og Analyse, specialkørsel, bearbejdet af TrendEduc. Bachelorer og diplomingeniør medregnet som LVU. Anm. Afviger fra tabel 2 pga. afrundinger. Tabel 2 Uddannelsesprofiler for videregående uddannelser fordelt på hovedområder fra 1980 til 2004 Uddannelsesområder: UNI-Bachelor + diplomingeniør 2,03 3,87 6,20 6,84 5,61 6,18 Kandidat 4,62 5,25 7,10 7,17 10,81 12,75 Ph.d. 0,21 0,22 0,74 0,76 1,18 0,99 Total 6,86 9,34 14,04 14,77 17,60 19,92 Kilde: UNI C Statistik & Analyse samt egne beregninger foretaget af TrendEduc. 3 Optagelse og fuldførelse For at gøre de overordnede modelberegninger mere håndgribelige vises i dette afsnit de absolutte tal For optag. Sammenlignes med de store fluktuationer i perioden som vist med profiltal i foregående afsnit, er udviklingen i årene siden 2002 mere stabil. Da optaget faldt i 2008 ramte det alle områder undtagen ingeniører og sundhedsvidenskab. Figur 6 Optagelsestal for universiteterne fordelt på hovedområderne i perioden 2002 til Kilde: Videnskabsministeriet, vtu.dk og Den Koordinerede Tilmelding, KOT KU. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 8

9 Tabel 3 Optagelsestal på universiteterne opgjort fra 2002 til 2008 på hovedområder Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Teologi I alt Kilde: Videnskabsministeriet, vtu.dk og den Koordinerede Tilmelding, KOT KU. Omregnes optagelsestallet til indekserede tal, hvor 2002 er 100 % i nedenstående tabel ses, et fald i 2008 på 13 % for humaniora, men mest markant er faldet for teologer på 53 %. Teknisk videnskab steg med 40 % i samme periode. Tabel 4 Indekstabel over udviklingen i optagelsestallene til universiteterne fra 2002 til År 2002 svarer til indeks 100 %: Humaniora 100% 102% 94% 101% 102% 105% 87% Naturvidenskab 100% 97% 101% 106% 106% 122% 100% Samfundsvidenskab 100% 106% 109% 112% 113% 122% 109% Sundhedsvidenskab 100% 101% 103% 107% 107% 107% 102% Teknisk videnskab 100% 101% 110% 115% 118% 132% 140% Teologi 100% 93% 85% 100% 79% 71% 47% Kilde: Videnskabsministeriet vtu.dk og den Koordinerede Tilmelding, KU samt TrendEduc s egne beregninger. Tabel 5 Tabel Antallet af fuldførte kandidater kandidatproduktionen opgjort fra 1998 til Samfund, kand. delte Humaniora, kand. delte Landbrugsvid., kand. delte Naturvid., kand. delte Sundhedsvid., kand. delte I alt Kilde: UNI C Statistik & Analyse. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 9

10 Figur 7 Antallet af fuldførte delte kandidater kandidatproduktionen opgjort fra 1998 til Kilde: UNI C Statistik & Analyse. 4 Arbejdsmarkedsstatus De udelte kandidatuddannelsers arbejdsmarkedsstatus er en spændende opgørelse som indeholder en række informative oplysninger. Vi har valgt at opgøre beregningen på uddannelsernes hovedområder og på højest fuldført uddannelse. Arbejdsstyrken udgør beskæftigede og ledige. Hvor befolkningen svarer til summen af: Beskæftigede, ledige samt personer uden for arbejdsstyrken. I den efterfølgende tabel opgøres det samlede antal personer med en udelt kandidatuddannelse. Det samlede potentielle udbud med en udelt kandidatuddannelse lå på ca personer i I samme år var omkring beskæftigede, personer var ledige og ca var udenfor arbejdsstyrken. Tabel 6 Personer i beskæftigelse procentuelt fordelt på højest fuldførte udelte kandidatuddannelse. Opgjort fra 2002 til 2007, BUA personer med LVU. LVU: Udelte Kand. Udd.: Beskæftiget Samfund 30% 31% 31% 31% 31% 31% Humaniora 22% 22% 22% 23% 23% 23% Teknik 17% 16% 16% 16% 16% 16% Naturvidenskab 10% 10% 10% 10% 10% 10% Vet.- og landbrugsvid. 5% 5% 5% 4% 4% 4% Sundhedsvidenskab 15% 15% 15% 15% 14% 14% Pædagogik 1% 1% 1% 2% 2% 2% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% N = Kilde: Danmarks Statistik og TrendEduc s egne beregninger. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 10

11 Tabel 7 Andel udelte kandidatuddannede som er højeste fuldførte uddannelse opgjort af den samlede befolkning fordelt på brancher fra 1998 til Uoplyst 0,02% 0,02% 0,01% 0,02% 0,02% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% Bygge- og anlægsvirk. 0,02% 0,03% 0,03% 0,03% 0,03% 0,03% 0,02% 0,03% 0,03% 0,03% Energi- og 0,02% 0,02% 0,02% 0,02% 0,02% 0,02% 0,03% 0,03% 0,03% 0,03% vandfors. Finans. og 0,86% 0,93% 1,00% 1,09% 1,15% 1,18% 1,18% 1,23% 1,31% 1,43% forret.serv. Handel, hotel 0,23% 0,24% 0,25% 0,24% 0,25% 0,24% 0,26% 0,27% 0,29% 0,28% og restaur. Industri 0,30% 0,32% 0,33% 0,34% 0,35% 0,36% 0,37% 0,38% 0,40% 0,42% Land., fisk. og 0,03% 0,03% 0,03% 0,03% 0,04% 0,04% 0,03% 0,03% 0,04% 0,03% råstofudv. Off. og pers. 2,08% 2,15% 2,19% 2,22% 2,29% 2,33% 2,41% 2,52% 2,60% 2,67% tjenester Transport, post 0,09% 0,09% 0,10% 0,11% 0,12% 0,12% 0,13% 0,13% 0,14% 0,14% og tele Uoplyst aktivitet 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,02% 0,02% 0,02% 0,02% 0,02% Total udelt kandidatudd. 3,64% 3,83% 3,96% 4,10% 4,26% 4,31% 4,43% 4,63% 4,84% 5,04% N = Kilde: Danmarks Statistik og TrendEduc s egne beregninger. Tabel 8 Andel af beskæftigede udelte kandidatuddannelser LVU fordelt på brancher fra 1998 til Uopl./ukendt 1,83% 1,89% 1,94% 1,99% 2,08% 2,33% 2,49% 2,48% 2,44% 2,24% Byg.- og anlæg 0,52% 0,58% 0,58% 0,59% 0,58% 0,56% 0,55% 0,58% 0,62% 0,64% Energi- og vand. 4,00% 4,38% 4,78% 5,25% 6,23% 6,90% 7,76% 8,48% 8,84% 10,05% Finans og for. 10,80% 11,06% 11,31% 11,76% 12,05% 12,45% 12,67% 12,90% 13,21% 13,57% Handel, hotel og 1,74% 1,79% 1,87% 1,82% 1,87% 1,84% 1,98% 2,07% 2,16% 2,06% restau. Industri 2,50% 2,66% 2,79% 2,88% 3,08% 3,31% 3,61% 3,91% 4,20% 4,39% Land., fiskeri og råstofudv. 1,23% 1,35% 1,38% 1,48% 1,56% 1,58% 1,62% 1,69% 1,78% 1,79% Off. og pers. tjenester 8,33% 8,51% 8,69% 8,90% 9,06% 9,36% 9,73% 10,14% 10,46% 10,72% Transport, post og tele 1,78% 1,95% 2,08% 2,26% 2,45% 2,59% 2,77% 2,96% 3,04% 3,03% Uoplyst aktivitet 11,94% 5,26% 9,00% 5,30% 6,23% 7,90% 7,89% 8,60% 9,67% 9,54% Kilde: Danmarks Statistik og TrendEduc s egne beregninger. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 11

12 Tabel 9 Andelen af LVU-beskæftigede i finans- og forretningsservice opgjort fra 1999 til Samfund 4,41% 4,53% 4,65% 4,74% 4,93% 5,09% 5,20% 5,37% 5,45% Humaniora 0,93% 1,02% 1,17% 1,23% 1,31% 1,34% 1,38% 1,47% 1,59% Teknik 3,21% 3,16% 3,25% 3,28% 3,33% 3,28% 3,28% 3,38% 3,40% Naturvid. 1,07% 1,13% 1,20% 1,23% 1,27% 1,31% 1,36% 1,40% 1,44% Vet.- og land. 0,69% 0,66% 0,65% 0,64% 0,60% 0,60% 0,60% 0,48% 0,56% Sundhedsvid. 0,19% 0,19% 0,19% 0,22% 0,21% 0,22% 0,23% 0,21% 0,21% Pædagogik 0,02% 0,03% 0,03% 0,03% 0,03% 0,03% 0,03% 0,03% 0,03% Total 10,52% 10,72% 11,13% 11,36% 11,68% 11,87% 12,07% 12,35% 12,69% Finans. og for. Total Kilde: TrendEduc s egne beregninger. Tabel 10 Andelen af LVU-beskæftigede i handel, hotel og restauration. opgjort fra 1999 til Samfund 0,61% 0,63% 0,63% 0,64% 0,67% 0,74% 0,77% 0,81% 0,75% Humaniora 0,21% 0,23% 0,22% 0,24% 0,25% 0,28% 0,31% 0,33% 0,35% Teknik 0,38% 0,40% 0,39% 0,39% 0,34% 0,37% 0,39% 0,39% 0,34% Naturvid. 0,13% 0,15% 0,14% 0,14% 0,14% 0,14% 0,16% 0,16% 0,16% Vet.- og land 0,09% 0,09% 0,08% 0,08% 0,08% 0,09% 0,09% 0,09% 0,09% Sundhedsvid 0,32% 0,32% 0,30% 0,31% 0,31% 0,31% 0,30% 0,30% 0,29% Pædagogik 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% Total 1,76% 1,83% 1,78% 1,82% 1,80% 1,94% 2,02% 2,10% 2,00% Handel, hotel og restau. Total Kilde: Danmarks Statistik og TrendEduc s egne beregninger. 4.1 Scenarium med normal stigning i beskæftigelsesandele Før efterspørgslen for langvarigt uddannede beregnes, fremskrives samlet beskæftigelse i de enkelte brancher. Denne baserer sig på den langsigtede fremskrivning fra Finansministeriet. For så vidt angår udviklingen efter 2015 er der tale om modelberegning, som er forbundet med stor usikkerhed og derfor mere skal betragtes som et regneeksempel end en prognose. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 12

13 Figur 8 Regneeksempel for vækst i beskæftigelse i de enkelte brancher. Kilde: TrendEduc på data fra UNI C Statistik og analyse og Finansministeriets 2015-plan. 4.2 Uddannelsesandele inden for de forskellige brancher, scenarium med normal vækst i beskæftigelsesandele Metoden med at lade uddannelsesandelene af beskæftigelsen stige nogenlunde med de historiske trend, giver normalt god prediktionsværdi. Når der her tales om normal vækst, menes en fortsættelse af den historiske trend for uddannelsernes markedsandele. Som eksempel er vist den branche, hvor de langvarigt uddannede har den allerstørste beskæftigelsesandel: Finansiering/forretningsservice. Indenfor handel mv. er andelene betydeligt lavere. Men også her har der været en klar historisk trend i retning af højere andele af personer med universitetsuddannelse. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 13

14 Tabel 11 Uddannelsesandel inden for Finansiering og forretningsservice, normalvækst scenarium Fra 2015 regneeksempel/fremskrivning. Samfund, LVU 4,31% 4,93% 5,45% 6,52% 7,18% 7,84% 8,50% Humaniora, LVU 0,80% 1,31% 1,59% 2,24% 2,64% 3,04% 3,45% Teknik, LVU 3,26% 3,33% 3,40% 3,53% 3,64% 3,74% 3,84% Naturvidenskab, LVU 1,02% 1,27% 1,44% 1,82% 2,05% 2,28% 2,51% Veterinær- og landbrugsvid, LVU 0,69% 0,60% 0,56% 0,38% 0,28% 0,18% 0,09% Sundhedsvidenskab, LVU 0,20% 0,21% 0,21% 0,25% 0,26% 0,28% 0,30% Pædagogik, LVU 0,02% 0,03% 0,03% 0,04% 0,05% 0,06% 0,06% I alt, LVU 10,30% 11,68% 12,69% 14,77% 16,09% 17,41% 18,73% Finansiering og forretningsservice i alt Kilde: TrendEduc på data fra UNI C Statistik & Analyse og langsigtede fremskrivninger fra Finansministeriet. Tabel 122 Uddannelsesandel inden for Handel, hotel og restauration, normalvækst scenarium Samfund, LVU 0,56% 0,67% 0,75% 1,00% 1,12% 1,25% 1,38% Humaniora, LVU 0,22% 0,25% 0,35% 0,46% 0,54% 0,62% 0,70% Teknik, LVU 0,35% 0,34% 0,34% 0,36% 0,35% 0,35% 0,34% Naturvidenskab, LVU 0,12% 0,14% 0,16% 0,19% 0,21% 0,23% 0,25% Veterinær- og landbrugsvid, LVU 0,09% 0,08% 0,09% 0,09% 0,10% 0,10% 0,10% Sundhedsvidenskab, LVU 0,36% 0,31% 0,29% 0,25% 0,22% 0,20% 0,17% Pædagogik, LVU 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,00% 0,00% I alt, LVU 1,71% 1,80% 2,00% 2,36% 2,56% 2,75% 2,94% Handel, hotel og restauration i alt Kilde: TrendEduc på data fra UNI C Statistik & Analyse og langsigtede fremskrivninger fra Finansministeriet. 4.3 Uddannelsesandele inden for de forskellige brancher, accelereret scenarium I det følgende vises nogen regneeksempler, hvor andelene stiger med mere end den historiske trend. Med de stigende krav fra den globale konkurrence, hvor også lande som Kina og Indien har kraftige stigninger i uddannelsesniveauet ville det ikke være en urimelig antagelse, at der var behov for en yderligere acceleration i kvalifikationskravene. Det er dog fortsat konsulentens vurdering, at hovedscenariet er det mest hensigtsmæssige udgangspunkt for policy-overvejelser. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 14

15 Tabel 13 Uddannelsesandel inden for Finansiering og forretningsservice, scenarium med accelererede stigninger i uddannelsesandele Samfund, LVU 4,31% 4,93% 5,45% 7,50% 8,79% 10,08% 11,37% Humaniora, LVU 0,80% 1,31% 1,59% 2,67% 3,35% 4,02% 4,70% Teknik, LVU 3,26% 3,33% 3,40% 3,97% 4,32% 4,67% 5,03% Naturvidenskab, LVU 1,02% 1,27% 1,44% 2,11% 2,53% 2,95% 3,37% Veterinær- og landbrugsvid, LVU 0,69% 0,60% 0,56% 0,39% 0,28% 0,17% 0,06% Sundhedsvidenskab, LVU 0,20% 0,21% 0,21% 0,27% 0,31% 0,35% 0,39% Pædagogik, LVU 0,02% 0,03% 0,03% 0,05% 0,06% 0,07% 0,08% I alt, LVU 10,30% 11,68% 12,69% 16,97% 19,64% 22,32% 24,99% Absolut antal Kilde: TrendEduc på data fra UNI C Statistik & Analyse og Finansministeriets 2015-plan. Tabel 14 Uddannelsesandel inden for Handel, hotel og restauration, scenarium med større stigning i markedsandele Samfund, LVU 0,56% 0,67% 0,75% 1,13% 1,37% 1,60% 1,84% Humaniora, LVU 0,22% 0,25% 0,35% 0,56% 0,69% 0,82% 0,95% Teknik, LVU 0,35% 0,34% 0,34% 0,37% 0,39% 0,41% 0,43% Naturvidenskab, LVU 0,12% 0,14% 0,16% 0,22% 0,26% 0,30% 0,34% Veterinær- og landbrugsvid, LVU 0,09% 0,08% 0,09% 0,11% 0,12% 0,13% 0,14% Sundhedsvidenskab, LVU 0,36% 0,31% 0,29% 0,26% 0,24% 0,23% 0,21% Pædagogik, LVU 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,00% I alt, LVU 1,71% 1,80% 2,00% 2,66% 3,08% 3,49% 3,90% Handel, hotel og restaur. i alt Kilde: TrendEduc på data fra UNI C Statistik & Analyse og Finansministeriets 2015-plan. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 15

16 5 Scenarier med historisk trend i uddannelsesandele og scenarier med accelereret stigning I det følgende er vist udviklingen i universitetsuddannelsernes beskæftigelsesandele for de fleste erhverv både med hovedscenariet og med accelereret vækst i beskæftigelsesandele. 5.1 Scenarier med skiftevis historisk vækstrate og accelereret vækst Figur 9 Bygge- og anlægsvirksomhed. historisk vækstrate. Figur 10 Bygge- og anlægsvirksomhed, accelereret vækst. Kilde: TrendEduc på data fra UNI C Statistik & Analyse TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 16

17 Figur 11 Energi- og vandforsyning, historisk vækst. Figur 12 Energi- og vandforsyning, accelereret vækst. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 17

18 Figur 13 Finansiering og forretningsservice, historisk vækst. Figur 14 Finansiering og forretningsservice, accelereret scenarium. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 18

19 Figur 15 Handel, hotel og restauration, historisk vækst. Figur 16 Handel, hotel og restauration, accelereret scenarium. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 19

20 Figur 17 Industri, Historisk vækst. Figur 18 Industri, accelereret scenarium. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 20

21 Figur 19 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, historisk vækst. Figur 20. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, accelereret scenarium. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 21

22 Figur 21 Offentlige og personlige tjenester, historisk vækst. Figur 22 Offentlige og personlige tjenester, accelereret scenarium. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 22

23 Figur 23 Transport, post og tele, historisk vækst. Figur 24 Transport, post og tele, accelereret scenarium. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 23

24 6 Mis-match beregninger Udbudsfremskrivningen bygger på en antagelse om uændret uddannelsesadfærd, men med indlagte demografiske bevægelser. Søgningsadfærd, fuldførelsesprocenter, tilbagetrækningsadfærd, international mobilitet mv. er blandt de vigtigste variable bag fremskrivningen. Trods fluktuationer i alle disse variable har udbudsfremskrivninger ofte en vis sikkerhed, fordi vi taler om en arbejdsstyrke fordelt på 35 årgange, som kun kan påvirkes marginalt år for år. Tabel 15 Fremskrevet udbud af universitetsuddannede Humaniora Samfundsvidenskab Teknik Natur/veterinær Sundhed I alt Kilde: TrendEduc s egne beregninger baseret på Danmarks Statistik, Videnskabsministeriet m.fl. Baseret på en fortsat vækst i de universitetsuddannedes andel af beskæftigelsen i de enkelte brancher vil efterspørgslen i perioden frem til 2030 vokse endnu mere end udbuddet. Selv om der er en afdæmpet stigning eller endog et fald i samlet beskæftigelse i flere brancher under finanskrisen i 2009, peger langsigtede fremskrivninger på, at de langvarigt uddannedes stigninger i andelen af beskæftigelsen alligevel vil øge beskæftigelsen mere end udbuddet. Tabel 2 bygger på, at den beskæftigelsesandel, som de højtuddannede har inden for de enkelte brancher, stiger på samme måde, som den historiske trend. Som det fremgår af tabel 16, vil den potentielle mangel vokse fra ca til over i perioden Manglen kan særligt forventes at optræde i vækstbrancher som videnservice m.v. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 24

25 Tabel 16 Regneeksempel på mulige ubalancer for universitetsuddannede Samfund, LVU Udbud Efterspørgsel Difference Humaniora, LVU Udbud Teknik, LVU (her medregnet diplomingeniører) Efterspørgsel Difference Udbud Efterspørgsel Difference Natur/veterinær, LVU Udbud Efterspørgsel Difference Sundhedsvidenskab, LVU Udbud Efterspørgsel Difference Total Udbud Kilde: TrendEduc s egne beregninger Efterspørgsel Difference Efterspørgslen er betydeligt mere usikker at fremskrive. Metoden med at fremskrive den historiske trend i beskæftigelsesandelene har dog ofte givet gode resultater. Korttidsfluktuationer i samlet beskæftigelse i erhvervene bl.a. som følge af konjunkturtilbageslag som det vi ser globalt i 2009 er dog svære at forudsige. Baseret på en fortsat vækst i de universitetsuddannedes andel af beskæftigelsen i de enkelte brancher vil efterspørgslen i perioden frem til 2030 vokse endnu mere end udbuddet. Selv om der er en afdæmpet stigning eller endog et fald i samlet beskæftigelse i flere brancher under finanskrisen i 2009, peger langsigtede fremskrivninger på, at de langvarigt uddannedes stigninger i andelen af beskæftigelsen alligevel vil øge beskæftigelsen mere end udbuddet. Tabel 2 bygger på, at den beskæftigelsesandel, som de højtuddannede har inden for de enkelte brancher, stiger på samme måde, som den historiske trend Som det fremgår af tabel 16, vil den potentielle mangel vokse fra ca til over i perioden Manglen kan særligt forventes at optræde i vækstbrancher som videnservice m.v. For alle områder kan den økonomiske krise i 2009 og et par år ud i fremtiden give stigende akademikerledighed. Men i 2015 og derefter vil en række generationsskifter på udbudssiden og en stigende efterspørgsel kunne give mangel. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 25

26 For det samfundsvidenskabelige område er det bl.a. økonomer og jurister som kan komme i en mangelsituation (jf også rapporten om merkantile uddannelser mv. udgivet af Forum for Business Education i februar 2009). For humanioras vedkommende viste AMS/VTU fremskrivningen et overskud. Stigningen i beskæftigelsesandele for disse uddannelser har dog været så stor siden 2003, at fremskrivningen nu efter en periode med en mindre overskud frem mod 2020 viser en mangel på langt sigt. Visse humanistiske uddannelser kan også på længere sigt stadig have overskudsproduktion På det teknisk-videnskabelige område omfatter udbuddet en heterogen gruppe bestående af civilingeniører, arkitekter mv. Fremskrivninger udarbejdet af IDA har vist en mangel på op til , hvis man også inddrager diplomingeniører. På det naturvidenskabelige område har der traditionelt været mangel på kandidater i matematik, fysik, kemi og datalogi og overskud for bio-geo-gruppen. Sidstnævnte har dog på det seneste haft faldende ledighed. Søgningen i 2009 har ikke været imponerende, og det kan forstærke manglen på længere sigt. På sundhedsvidenskab har der i flere år været betydelig lægemangel. I 2009 er optaget sat i vejret med 200. En del pladser optages dog af svenske og norske studerende. Et øget optag i kommende år kan forventes at reducere manglen. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 26

27 7 Bilag 7.1 Bilag til afsnit 3 Tabel 157 Uddannelsesprofiler opgjort på videregående uddannelser fordelt på hovedområder fra Uddannelser Arkitekt, kand. 0,32 0,19 0,21 0,37 0,32 0,04 Bibliotekar, bach. 0,36 0,20 0,19 0,17 0,23 0,18 Bibliotekar, kand. 0,00 0,00 0,00 0,02 0,02 0,05 Civilingeniør, kand. 0,76 1,11 1,12 0,80 1,10 0,86 Diplomingeniører, prof. bach. 1,26 2,20 2,55 1,27 1,71 1,05 Erhvervssprog, bach. 0,00 0,63 1,23 0,75 0,44 0,66 Erhvervssprog, kand. 0,11 0,08 0,39 0,26 0,36 0,55 Erhvervsøkonomi, kand. 0,38 0,95 2,24 1,21 2,13 2,56 Farmaceut, kand. 0,11 0,12 0,12 0,21 0,15 0,00 Forvaltning m.v., kand. 0,37 0,49 0,66 0,82 1,39 1,78 HA, bach. 0,38 0,83 1,28 0,69 0,80 1,27 Humaniora ph.d. 0,00 0,00 0,05 0,08 0,16 0,07 Humaniora, bach. 0,00 0,00 0,15 1,21 0,76 0,77 Humaniora, kand. 0,13 0,11 0,06 0,45 1,03 1,29 Jura, bach. 0,00 0,00 0,02 0,30 0,09 0,24 Jura, kand. 0,42 0,57 0,57 0,62 0,95 0,91 Kunst, bach. 0,00 0,00 0,00 0,19 0,15 0,23 Kunstneriske udd. kand. 0,02 0,00 0,02 0,09 0,22 0,36 Landbrugsvid. m.v., bach. 0,00 0,00 0,01 0,10 0,04 0,04 Landbrugsvid. m.v., kand. 0,29 0,24 0,28 0,06 0,31 0,28 Landinspektør, kand. 0,02 0,04 0,03 0,02 0,06 0,05 Lægevidenskab, bach. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,12 Lægevidenskab, kand. 0,59 0,43 0,31 0,64 0,45 0,95 Naturvidenskab ph.d. 0,04 0,04 0,20 0,16 0,22 0,26 Naturvidenskab, bach. 0,03 0,01 0,28 0,59 0,54 0,47 Naturvidenskab, kand. 0,38 0,51 0,66 0,65 1,10 1,57 Psykologi, bach. 0,00 0,00 0,00 0,16 0,06 0,13 Psykologi, kand. 0,13 0,07 0,03 0,22 0,33 0,42 Pædagogik ph.d. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Pædagogik, bach. 0,00 0,00 0,00 0,03 0,03 0,03 Pædagogik, kand. 0,04 0,01 0,02 0,08 0,25 0,21 Samfund ph.d. 0,00 0,00 0,06 0,07 0,14 0,11 Samfund, bach. 0,00 0,00 0,44 0,91 0,41 0,65 Sprog, bach. 0,00 0,00 0,05 0,46 0,31 0,26 Sprog, kand. 0,06 0,05 0,09 0,19 0,26 0,46 Sundhed ph.d. 0,02 0,01 0,07 0,20 0,32 0,20 Sundhed, bach. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,04 0,03 Sygepleje, biomek. m.v., kand. 0,00 0,00 0,00 0,01 0,06 0,08 Tandlæge, kand. 0,30 0,12 0,10 0,14 0,17 0,19 Teknik ph.d. 0,10 0,15 0,28 0,20 0,25 0,24 Teologi, bach. 0,00 0,00 0,00 0,01 0,00 0,05 Teologi, kand. 0,06 0,07 0,10 0,16 0,05 0,02 Veterinær/landbr.vid. ph.d. 0,05 0,02 0,08 0,05 0,09 0,11 Veterinærvidenskab, kand. 0,13 0,09 0,09 0,15 0,10 0,12 Total 6,86 9,34 14,04 14,77 17,60 19,92 Kilde: UNI C Statistik & Analyse samt egne beregninger foretaget af TrendEduc. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 27

28 Tabel 18 Uddannelsesprofiler opgjort på videregående uddannelser ekskl. bacheloruddannelser for hovedområder fra perioden Uddannelser Arkitekt, kand. 0,32 0,19 0,21 0,37 0,32 0,04 Bibliotekar, kand. 0,00 0,00 0,00 0,02 0,02 0,05 Civilingeniør, kand. 0,76 1,11 1,12 0,80 1,10 0,86 Erhvervssprog, kand. 0,11 0,08 0,39 0,26 0,36 0,55 Erhvervsøkonomi, kand. 0,38 0,95 2,24 1,21 2,13 2,56 Farmaceut, kand. 0,11 0,12 0,12 0,21 0,15 0,00 Forvaltning m.v., kand. 0,37 0,49 0,66 0,82 1,39 1,78 Humaniora ph.d. 0,00 0,00 0,05 0,08 0,16 0,07 Humaniora, kand. 0,13 0,11 0,06 0,45 1,03 1,29 Jura, kand. 0,42 0,57 0,57 0,62 0,95 0,91 Kunstneriske udd. kand. 0,02 0,00 0,02 0,09 0,22 0,36 Landbrugsvid. m.v., kand. 0,29 0,24 0,28 0,06 0,31 0,28 Landinspektør, kand. 0,02 0,04 0,03 0,02 0,06 0,05 Lægevidenskab, kand. 0,59 0,43 0,31 0,64 0,45 0,95 Naturvidenskab ph.d. 0,04 0,04 0,20 0,16 0,22 0,26 Naturvidenskab, kand. 0,38 0,51 0,66 0,65 1,10 1,57 Psykologi, kand. 0,13 0,07 0,03 0,22 0,33 0,42 Pædagogik ph.d. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Pædagogik, kand. 0,04 0,01 0,02 0,08 0,25 0,21 Samfund ph.d. 0,00 0,00 0,06 0,07 0,14 0,11 Sprog, kand. 0,06 0,05 0,09 0,19 0,26 0,46 Sundhed ph.d. 0,02 0,01 0,07 0,20 0,32 0,20 Sygepleje, biomek. m.v., kand. 0,00 0,00 0,00 0,01 0,06 0,08 Tandlæge, kand. 0,30 0,12 0,10 0,14 0,17 0,19 Teknik ph.d. 0,10 0,15 0,28 0,20 0,25 0,24 Teologi, kand. 0,06 0,07 0,10 0,16 0,05 0,02 Veterinær/landbr.vid. ph.d. 0,05 0,02 0,08 0,05 0,09 0,11 Veterinærvidenskab, kand. 0,13 0,09 0,09 0,15 0,10 0,12 Total 4,83 5,47 7,84 7,93 11,99 13,74 Kilde: UNI C Statistik & Analyse samt egne beregninger foretaget af TrendEduc. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 28

29 Tabel 19 Uddannelsesprofiler for bacheloruddannelser opgjort på hovedområder fra Uddannelser Bibliotekar, bach. 0,36 0,20 0,19 0,17 0,23 0,18 Diplomingeniører, prof. bach. 1,26 2,20 2,55 1,27 1,71 1,05 Erhvervssprog, bach. 0,00 0,63 1,23 0,75 0,44 0,66 HA, bach. 0,38 0,83 1,28 0,69 0,80 1,27 Humaniora, bach. 0,00 0,00 0,15 1,21 0,76 0,77 Jura, bach. 0,00 0,00 0,02 0,30 0,09 0,24 Kunst, bach. 0,00 0,00 0,00 0,19 0,15 0,23 Landbrugsvid. m.v., bach. 0,00 0,00 0,01 0,10 0,04 0,04 Lægevidenskab, bach. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,12 Naturvidenskab, bach. 0,03 0,01 0,28 0,59 0,54 0,47 Psykologi, bach. 0,00 0,00 0,00 0,16 0,06 0,13 Pædagogik, bach. 0,00 0,00 0,00 0,03 0,03 0,03 Samfund, bach. 0,00 0,00 0,44 0,91 0,41 0,65 Sprog, bach. 0,00 0,00 0,05 0,46 0,31 0,26 Sundhed, bach. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,04 0,03 Teologi, bach. 0,00 0,00 0,00 0,01 0,00 0,05 Total 2,03 3,87 6,20 6,84 5,61 6,18 Kilde: UNI C Statistik & Analyse samt egne beregninger foretaget af TrendEduc. Tabel 20 Uddannelsesprofiler for ph.d. ere opgjort på hovedområder fra Uddannelser Humaniora ph.d. 0,00 0,00 0,05 0,08 0,16 0,07 Naturvidenskab ph.d. 0,04 0,04 0,20 0,16 0,22 0,26 Pædagogik ph.d. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Samfund ph.d. 0,00 0,00 0,06 0,07 0,14 0,11 Sundhed ph.d. 0,02 0,01 0,07 0,20 0,32 0,20 Teknik ph.d. 0,10 0,15 0,28 0,20 0,25 0,24 Veterinær/landbr.vid. ph.d. 0,05 0,02 0,08 0,05 0,09 0,11 Total 0,21 0,22 0,74 0,76 1,18 0,99 Kilde: UNI C Statistik & Analyse samt egne beregninger foretaget af TrendEduc. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 29

30 7.2 Bilag til afsnit 5 Tabel 21 Antal personer fordelt på højeste fuldført udelte kandidatuddannelse og arbejdsmarkedsstatus, samt det samlede antal ledige og antal udenfor arbejdsstyrken, fra 2002 til (BUA) Antal personer LVU). Udelte Kand. Udd.: Beskæftiget: Samfund Humaniora Teknik Naturvidenskab Vet.- og landbrugsvid Sundhedsvidenskab Pædagogik I alt Ledig Udenfor arbejdsstyrken Total Kilde: UNI C Statistik & Analyse. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 30

31 Tabel 22 Antal personer fordelt på arbejdsmarkedsstatus fordelt på højeste fuldførte udelte kandidatuddannelse og brancher fra 1999 til Udelte kandidatudd. Beskæftiget: Uoplyst Samfund Humaniora Teknik Naturvid Vet.- og landbrugsvid Sundhedsvid Pædagogik Total Bygge- og anlægsvirk. Samfund Humaniora Teknik Naturvid Vet.- og landbrugsvid Sundhedsvid Pædagogik Total Energi- og vandfors. Samfund Humaniora Teknik Naturvid Vet.- og landbrugsvid Sundhedsvid Pædagogik 3 Total Finans. og forret.serv. Samfund Humaniora Teknik Naturvid Vet.- og landbrugsvid Sundhedsvid Pædagogik Total Handel, hotel restaur. Samfund Humaniora Teknik Naturvid Vet.- og landbrugsvid Sundhedsvid Pædagogik Total Industri Samfund Humaniora Teknik Naturvid Vet.- og landbrugsvid Sundhedsvid Pædagogik Total Land., fisk. og råstofudv. Samfund Humaniora Teknik Naturvid, Vet.- og landbrugsvid Sundhedsvid TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 31

32 Pædagogik Total Off. og pers. tjenester Samfund Humaniora Teknik Naturvid Vet.- og landbrugsvid Sundhedsvid Pædagogik Total Transport, post og tele Samfund Humaniora Teknik Naturvid Vet.- og landbrug Sundhedsvid Pædagogik Total Uoplyst aktivitet Samfund Humaniora Teknik Naturvid Vet.- og landbrug Sundhedsvid Pædagogik Total Total Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Beregninger foretaget af TrendEduc. Tabel 23 Antal udelte kandidatuddannede som er højeste fuldførte uddannelse i befolkningen fordelt på brancher Uoplyst Bygge- og anlægsvirk. Energi- og vandfors. Finans. og forret.serv. H og K, og restaur. Industri Land., fisk. og råstofudv. Off. og pers tjenester Transport, post Uoplyst og tele aktivitet Total udelt Kilde: kandidatudd. UNI C Statistik & Analyse TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 32

33 Tabel 24 Antallet af beskæftigede kandidatuddannelser LVU (inkl. ph.d mv.) fordelt på brancher fra 1998 til Uoplyst/ukendt LVU Total Byg. og anlægs. LVU Total Energi- og vandforsyning LVU Total Finans. og forretningsservice LVU Total Handel, hotel og restauration LVU Total Industri LVU Total Landbrug, fiskeri og råstofudv. LVU Total Off. og personlige tjenester LVU Total Transport, post og tele LVU Total Uoplyst aktivitet LVU Total Kilde: UNI C Statistik & Analyse samt TrendEduc Beskæftigede, brancheopdelt Tabel 25 Antallet af beskæftigede i finans- og forretningsservice opgjort fra 1999 til Samfund Humaniora Teknik Naturvid Vet.- og land Sundhedsvid Pædagogik Total Finans og forretn. Total Kilde: UNI C Statistik & Analyse samt TrendEduc. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 33

34 Tabel 26 Antallet af beskæftigede i industrien opgjort fra 1999 til Samfund Humaniora Teknik Naturvid Vet.- og landb Sundhedsvid Pædagogik Total Industri Total Kilde: UNI C Statistik & Analyse samt TrendEduc. Tabel 27 Andelen af beskæftigede i industrien opgjort fra 1999 til Samfund 0,65% 0,69% 0,71% 0,76% 0,83% 0,90% 0,97% 1,06% 1,08% Humaniora 0,27% 0,30% 0,33% 0,36% 0,39% 0,42% 0,46% 0,52% 0,57% Teknik 0,91% 0,93% 0,91% 0,94% 0,99% 1,08% 1,16% 1,20% 1,26% Naturvid. 0,25% 0,25% 0,27% 0,30% 0,32% 0,35% 0,37% 0,41% 0,42% Vet.- og land. 0,13% 0,14% 0,15% 0,15% 0,18% 0,19% 0,20% 0,22% 0,22% Sundhedsvid. 0,25% 0,26% 0,27% 0,29% 0,30% 0,32% 0,34% 0,37% 0,36% Pædagogik 0,01% 0,01% 0,01% 0,02% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% Total 2,47% 2,58% 2,65% 2,82% 3,01% 3,26% 3,52% 3,77% 3,92% Industri Total Kilde: TrendEduc s egne beregninger Tabel 28 Antallet af beskæftigede i offentlige og personlige tjenester opgjort fra 1999 til Samfund Humaniora Teknik Naturvid Vet.- og land Sundhedsvid Pædagogik Total Off. og pers. tjen. Total Kilde: UNI C Statistik & Analyse samt TrendEduc. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 34

35 Tabel 29 Andelen af beskæftigede i offentlige og personlige tjenester opgjort fra 1999 til Samfund 1,83% 1,90% 1,97% 2,04% 2,09% 2,17% 2,25% 2,30% 2,36% Humaniora 2,38% 2,44% 2,51% 2,58% 2,68% 2,79% 2,90% 3,02% 3,10% Teknik 0,57% 0,57% 0,56% 0,56% 0,55% 0,57% 0,58% 0,58% 0,57% Naturvid. 0,75% 0,76% 0,78% 0,79% 0,82% 0,85% 0,89% 0,91% 0,93% Vet.- og land. 0,32% 0,32% 0,32% 0,32% 0,34% 0,34% 0,34% 0,35% 0,35% Sundhedsvid. 2,06% 2,05% 2,07% 2,05% 2,09% 2,11% 2,16% 2,18% 2,23% Pædagogik 0,18% 0,18% 0,19% 0,19% 0,19% 0,21% 0,27% 0,28% 0,27% Total 8,09% 8,22% 8,40% 8,52% 8,77% 9,05% 9,38% 9,62% 9,82% Off. og pers. tjen Total Kilde: TrendEduc s egne beregninger. Tabel 30 Antallet af beskæftigede i bygge- og anlæg opgjort fra 1999 til Byggeog anlæg Samfund Humaniora Teknik Naturvidenskab Vet. / landbrug Sundhedsvid Pædagogik Total Total Kilde: UNI C Statistik & Analyse samt TrendEduc. Tabel 31 Andelen af beskæftigede i bygge- og anlæg opgjort fra 1999 til Samfund 0,12% 0,13% 0,12% 0,12% 0,13% 0,14% 0,15% 0,16% 0,16% Humaniora 0,05% 0,05% 0,05% 0,05% 0,05% 0,05% 0,05% 0,06% 0,07% Teknik 0,35% 0,34% 0,35% 0,34% 0,33% 0,31% 0,32% 0,34% 0,34% Naturvid. 0,04% 0,04% 0,04% 0,04% 0,03% 0,02% 0,03% 0,03% 0,03% Vet.- og land.. 0,02% 0,02% 0,02% 0,02% 0,01% 0,02% 0,01% 0,01% 0,02% Sundhedsvid. 0,01% 0,01% 0,00% 0,00% 0,01% 0,01% 0,01% 0,01% 0,00% Pædagogik 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% Total 0,57% 0,57% 0,59% 0,58% 0,55% 0,54% 0,57% 0,61% 0,62% Bygge- og anlæg Total 0,12% 0,13% 0,12% 0,12% 0,13% 0,14% 0,15% 0,16% 0,16% Kilde: TrendEduc s egne beregninger. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 35

36 Tabel 32 Antallet af beskæftigede i energi- og vand opgjort fra 1999 til Energiog vand Samfund Humaniora Teknik Naturvid Vet.- og land Sundhedsvid Pædagogik 3 Total Total Kilde: UNI C Statistik & Analyse samt TrendEduc. Tabel 33 Andelen af beskæftigede i energi- og vand opgjort fra 1999 til Samfund 1,22% 1,46% 1,73% 2,21% 2,57% 2,96% 3,19% 3,38% 3,97% Humaniora 0,27% 0,31% 0,41% 0,47% 0,49% 0,59% 0,63% 0,63% 0,73% Teknik 2,35% 2,42% 2,41% 2,60% 2,77% 3,00% 3,29% 3,37% 3,68% Naturvid. 0,24% 0,24% 0,28% 0,43% 0,49% 0,54% 0,68% 0,75% 0,86% Vet.- og land. 0,06% 0,08% 0,10% 0,11% 0,10% 0,17% 0,17% 0,17% 0,18% Sundhedsvid. 0,03% 0,04% 0,04% 0,06% 0,07% 0,05% 0,06% 0,05% 0,07% Pædagogik 0,00% 0,02% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% Total 4,19% 4,57% 4,99% 5,90% 6,50% 7,32% 8,04% 8,36% 9,50% Energiog vand. Total Kilde: TrendEduc s egne beregninger. Tabel 34 Antallet af beskæftigede i handel, hotel og restauration opgjort fra 1999 til Samfund Humaniora Teknik Naturvid Vet.- og land Sundhedsvid Pædagogik Total Handel, hotel og restau. Total Kilde: UNI C Statistik & Analyse samt TrendEduc. TrendEduc analyser af uddannelser og arbejdsmarked 36