ORGANISERING AF IN- TEGREREDE BESKÆFTI- GELSES-, SOCIAL- OG SUNDHEDSINDSATSER

Transkript

1 Til KL Dokumenttype Del-afrapportering på fase 2 Dato Marts, 2013 ORGANISERING AF IN- TEGREREDE BESKÆFTI- GELSES-, SOCIAL- OG SUNDHEDSINDSATSER

2 ORGANISERING AF INTEGREREDE BESKÆFTIGELSES-, SOCIAL- OG SUNDHEDSINDSATSER Dato Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 INDHOLD 1. Indledning Baggrunden for undersøgelsen Præsentation af nærværende delafrapportering 1 2. Centrale fokuspunkter ift. KL s interessvaretagelse 3 3. Centrale borgertyper Beskrivelse af prototyper på centrale borgere Fundene fra desk study om virkningsfulde indsatser ift. de enkelte borgertyper 6 4. Centrale eksterne barrierer på tværs af borgertyper Samarbejde med praktiserende læger Samarbejde med speciallæger og regionen Samarbejde med arbejdsgivere Lovgivnings- og refusionsmæssige barrierer Sammenhæng med førtidspensions- og fleksjobreform Centrale interne barrierer på tværs af borgertyper Ledelse og organisation Forskellig kultur og tilgang til borgeren 13 Udfordringer Manglende kendskab til ydelser og tilbud på tværs af forvaltninger Dokumentation af effekter It-barrierer Præsentation af det typiske sagsforløb for de enkelte borgertyper Borgertype 1: Borgere med fysiske Borgertype 2: Borgere med psykiske (sygedagpengemodtagere) Borgertype 3: Borgere med psykiske (kontakthjælpsmodtagere) Borgertype 4: Borgere med en kombination af både fysiske og psykiske Borgertype 5: Borgere med diffuse Borgertype 6: Unge med psykiske med en kombination af misbrug 25 Bilag 1: Eksempler på kommunale tværfaglige samarbejdsmodeller Projekt: Et Kram Lighed i Sundhed i Horsens Kommune Projekt: Udvidet sundhedspakke til sygedagpengemodtagere Projekt: Koordination og faglighed i sagsbehandlingen for borgere med personlighedsforstyrrelser Projekt: Aktiv Sygemeldt 32

4 1. INDLEDNING 1.1 Baggrunden for undersøgelsen I KL's udspil om det nære sundhedsvæsen fokuseres bl.a. på, hvordan kommunerne kan sikre integrerede kommunale forløb for de borgere, der ofte er i kontakt med flere kommunale velfærdsområder end blot sundhedsområdet. Baggrunden er, at en stor del af de samlede udgifter til førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, aktiv beskæftigelsesindsats, rehabilitering og det øvrige træk på det behandlende sundhedsvæsen er tilknyttet den samme gruppe borgere. En stor del af disse borgere er karakteriseret ved at have fysiske og/eller psykiske. For at understøtte, at borgerne samlet set får en effektiv indsats, og af hensyn til den kommunale økonomi, er der behov for at fokusere på kommunens samlede udfordringer og løsningsmuligheder i forhold til de borgere, der både har kontakt med kommunens jobcenter, sundhedscenter og/eller det sociale område i kommunen. På den baggrund har KL igangsat et projekt, der gennem modeludarbejdelse skal synliggøre og komme med konkrete anbefalinger til, hvordan beskæftigelses-, sundheds- og socialindsatserne kan integreres bedre med henblik på at bringe borgere hurtigere gennem sygdomsforløbet og tilbage til arbejdsmarkedet. Formålet med projektet er at opnå en større viden om målgruppen for en integreret kommunal indsats og at afdække barrierer og muligheder for organiseringen på tværs. Målet er, at der udvikles modeller for et forbedret koordineret tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger på baggrund af viden om best practice og effekter for borgeren. Hensigten er, at modellerne efterfølgende skal afprøves i en række kommuner og evalueres ved udarbejdelse af en business case, der viser modellernes økonomiske potentiale for kommunerne. Det er centralt, at modellerne bygger videre på den nye organisering i forhold til ressourceforløb, som følger af reformen for førtidspension og fleksjob og i forhold til de ændringer, som følger af den fremsatte reform for sygedagpengeområdet. Modellerne udvikles i et tæt samspil med KL og de deltagende kommuner. Det samlede projekt består af følgende tre delprojekter: Delprojekt 1: Analyse af overførselsmodtagere med en kronisk sygdom Delprojekt 2: Kortlægning af kommunale eksempler samt snitflader mellem de regionale og kommunale sundhedstilbud og beskæftigelsesindsatser, herunder barrierer for implementeringen af integrerede indsatser Delprojekt 3: Udvikling af borgerrettede modeller (organisatorisk/økonomisk) til afprøvning i en større skala. 1.2 Præsentation af nærværende delafrapportering I denne rapport afrapporteres resultaterne af delprojekt 2. Kortlægningen af kommunale erfaringer med centrale snitfalder, barrierer og løsningsmuligheder er gennemført i samarbejde med 17 kommuner, som alle har arbejdet med integrerede indsatser for udvalgte målgrupper. Kommunerne har bidraget med deres erfaringer gennem afholdelse af to indledende workshops og en afsluttende valideringsworkshop. Yderligere har Rambøll gennemført casebesøg i syv af de deltagende kommuner. Fire af casebesøgene har haft fokus på kommunernes erfaringer med at etablere kommunale tværfaglige samarbejdsmodeller. Herunder er det afdækket, hvilke snitflader og barrierer kommunerne har oplevet i forhold til at realisere et tværfagligt samarbejde. De resterende tre casebesøg har fokuseret på konkrete borgerforløb med henblik på at afdække de tværsektorielle kontakter, som borgerne typisk har i kommune og region under et sagsforløb. 1

5 Formålet med nærværende afrapportering er dels at identificere den relevante målgruppe for en integreret indsats mellem beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet. Dels at identificere centrale snitflader og barrierer, som skal håndteres i den efterfølgende udarbejdelse af en eller flere modeller for organiseringen af integrerede beskæftigelses-, social- og sundhedsindsatser i kommunerne. Afrapporteringen er opbygget således, at kapitel 2 indeholder en sammenfatning af kortlægningens centrale fund. I kapitel 3 præsenteres de borgertyper, som udgør den centrale målgruppe for integrerede kommunale indsatser mellem beskæftigelses-, sundheds- og det sociale område i kommunerne. Efterfølgende præsenteres i kapitel 4 og 5 de eksterne, interne og lovgivningsmæssige barrierer, som kommuneren har oplevet på tværs af de enkelte borgertyper i forbindelse med deres arbejde med at etablere integrerede indsatser. I afrapporteringens kapitel 6 præsenteres typiske sagsforløb for de enkelte borgertyper. I bilag 1 præsenteres eksempler på integrerede indsatser i projektkommunerne. 2

6 2. CENTRALE FOKUSPUNKTER IFT. KL S INTERESSVARE- TAGELSE Kortlægningen har identificeret en række eksterne barrierer, som kommunerne oplever, når de arbejder med integrerede indsatser for borgere, der står uden for arbejdsmarkedet og som har problemer udover ledighed, såsom fysiske og psykiske. De identificerede eksterne barrierer indeholder temaer, der kan adresseres gennem KL s interessevaretagelse og samtidig kan temaerne understøttes gennem modelarbejdet. Tema 1: Samarbejde med privatpraktiserende læger Kortlægningen peger på, at et centralt tema for KL s interessevaretagelse på området er samarbejdet med praktiserende læger omkring de borgere, der har en sag i kommunens jobcenter, sundhedscenter og socialcenter. Kommunerne oplever følgende centrale udfordringer i forhold til at etablere et velfungerende samarbejde med praktiserende læger: Det er vanskeligt at få de praktiserende læger til at afsætte tid til koordination med kommunen omkring borgernes funktionsniveau og de aktiviteter/indsatser, som en borger kan deltage i Det er vanskeligt at få de praktiserende læger i dialog omkring et fælles mål for borgeren Der er en oplevelse af, at de praktiserende læger ofte vil beskytte borgeren for at komme i dialog med kommunens jobcenter fremfor at indgå i et samarbejde med kommunen om mål og retning for borgeren. Mulige løsningsforslag: Eksternt fokus: Rambøll ser et behov for, at der skabes bedre rammer og incitamentsstrukturer for at understøtte samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger. Dette kan eksempelvis fremmes via en mere eksplicit aftale i lægernes overenskomster, der fastlægger lægernes forpligtigelser til at indgå i et samarbejde med kommunen. Dette kan eksempelvis gøres ved, at lægerne forpligtiges til at afsætte et fast antal timer eller et fast interval til samarbejde med kommunen. Internt fokus i kommunerne: Rambøll ser et behov for, at kommunerne sætter et særligt fokus på deres interne organisering af arbejdet med praktiserende læger for at understøtte, at det bliver nemmere og mindre tidskrævende for den praktiserende læge at samarbejde med kommunen. Tema 2: Samarbejde med speciallæger og regionen Kortlægningen peger yderligere på, at et andet centralt tema for KL s interessevaretagelse er ventetiden til speciallægeerklæringer og udredninger i psykiatrien. Kommunerne oplever, at den ofte lange sagsbehandlingstid forsinker sagsbehandlingen og at dette i nogle tilfælde medfører øgede udgifter til eksempelvis sygedagpenge, hvor en speciallægeerklæring efterfølgende viser, at borgeren ikke er berettiget hertil. Tema 3. Uklarhed omkring persondatalovens muligheder og begrænsninger Som et tredje tema for KL s interessevaretagelse peger kortlægningen på, at kommunerne oplever, at der er uklarheder omkring kommunernes muligheder og begrænsninger i forhold til persondataloven. Dette kommer særligt til udtryk ved, at kommunerne oplever, at der er uklarheder om, hvilke personfølsomme oplysninger om borgerne som kommunen må udveksle mellem de forskellige forvaltninger. Særligt oplever medarbejderne fra jobcentrene, at Børne- og Ungeforvaltningerne i kommunerne har en tendens til at ville beskytte udvekslingen af oplysninger om unge, når de overgår fra børne- til voksenområdet. 3

7 Usikkerheden omkring kommunernes muligheder for at udveksle personfølsomme oplysninger mellem forvaltninger kan være en begrænsende faktor i forhold til tværkommunale samarbejdsrelationer. Mulige løsningsforslag: Udarbejdelse af en let forståelig guide til kommunerne om, hvilke personfølsomme oplysninger der kan udveksles mellem kommunens forvaltninger og hvilke personfølsomme oplysninger der kan udveksles mellem kommunen og regionen. Rambøll foreslår, at guiden indeholder konkrete eksempler på, hvornår forskellige typer af oplysninger kan udveksles med og uden borgerens samtykke. Tema 4: Bedre mulighed for at anvende støttekontaktpersoner/mentorer på tværs af fagområder Kortlægningen peger på, at en borger potentielt kan få tildelt flere mentorer/støttekontaktpersoner efter forskellige lovgivninger og kommunerne efterspørger en mulighed for i højere grad at anvende de samme kontaktpersoner/mentorer på tværs af de indsatser, der gives til borgeren på socialområdet og i jobcenterregi. Eksempelvis fremhæves det som en udfordring, at en støttekontaktperson, der er bevilliget som efterværn, ikke kan følge en borger til et beskæftigelsesrettet tilbud, som er bevilliget af jobcentret. Der er behov for en nærmere analyse af, hvorvidt der reelt er tale om lovgivningsmæssige barrierer på dette område. Tema 5: It-understøttelse af tværkommunale indsatser De involverede kommuner fremhæver alle, at de nuværende it-systemer ikke understøtter et tværfagligt samarbejde, fordi oplysningerne fra it-systemer i de enkelte forvaltninger ikke kan overføres til andre forvaltninger. Dette vanskeliggør det tværfaglige samarbejde og der er en oplevelse i kommunerne af, at man ofte laver dobbeltregistreringer af oplysninger omkring den samme borger. Blandt de medvirkende kommuner er der ikke set gode løsninger på denne udfordring, men nogle kommuner arbejder med en løsning, hvor udvalgte medarbejderne har adgang til at logge ind i andre forvaltningers it-systemer. Dette mindsker udfordringerne forbundet med informationsdeling mellem forvaltningerne, men kan samtidig være tidskrævende. Mulige løsningsforslag: Rambøll foreslår, at der på længere sigt arbejdes på i højere grad at integrere oplysninger fra de enkelte fagsystemer, så det er muligt at følge, hvilke indsatser borgeren får i de enkelte forvaltninger og evt. i regionsregi. Dette skal naturligvis gøres inden for lovgivningens rammer for at udveksle personfølsomme oplysninger. En anvendelig løsning kan eksempelvis være, at sagsbehandleren kan få vist et samlet overblik over, hvilke ydelser en given borger modtager i de enkelte forvaltninger, hvilke undersøgelser der er gennemført og hvornår der skal ske opfølgning i borgens sag næste gang. 4

8 3. CENTRALE BORGERTYPER Dette afsnit indeholder en præsentation af de centrale borgertyper for et tværsektorielt samarbejde, der er identificeret gennem undersøgelsen opdelt efter de nedenfor beskrevne afsnit. 3.1 Beskrivelse af prototyper på centrale borgere På baggrund af eksisterende litteratur 1, der illustrerer baggrundskarakteristika for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, har Rambøll indledningsvist identificeret 6 centrale borgertyper, som værende målgrupper for et tværkommunalt samarbejde. De 6 borgertyper er blevet valideret af projektkommunerne og de 6 typer har dannet udgangspunktet for den kortlægning af sagsforløb, som er foretaget i tre projektkommuner. Borgertyperne udvikler sig i kompleksitet i forhold til borgerens problematikker og graden af arbejdsmarkedstilknytning i den prioriterede rækkefølge. Således er borgertype 1 som udgangspunkt lettere for kommunen at opspore, lettere at udrede, tildele relevant tilbud til og der skal et begrænset antal specialister fra kommunale forvaltninger og eksterne aktører ind over sagen. Denne kompleksitet udvikler sig ned til borgertype 6, hvor udfordringerne for kommunen i forhold til opsporing, udredning og målretning af tilbud er meget store. Det er også her, hvor der er flest snitflader til mange interne og eksterne aktører, hvormed der er en høj risiko for, at borgen ikke modtager en integreret indsats. I den nedenstående tabel uddybes de identificerede borgertypers typiske karakteristika. Tabel 1: De 6 borgertyper og deres typiske karakteristika Borgertype Køn Forsørgelsesgrundlag Alder Arbejdsmarkedstilknytning Brancher Diagnoser Borgertype 1: Fysiske Borgertype 2: Psykiske (Sygedagpenge) Borgertype 3: Psykiske (Kontanthjælp) Borgertype 4: Kombination af fysiske og psykiske Sygedagpenge Kvinder >40 Middel arbejdsmarkedstilknytning Kontanthjælp Kontanthjælp Både mænd og kvinder Både mænd og kvinder <40 Svag/ingen arbejdsmarkedstilknytning >40 Svag/ingen arbejdsmarkedstilknytning Undervisning, sociale institutioner, finansiering Sygedagpenge Mænd >40 Stærk arbejdsmarkedstilknytning Transportsektoren, industrien, byggeog anlægsbranchen Kombinations Evt. alkoholmisbrug Forskellige psykiske Evt. selvmedicinering Forskellige psykiske Kombination af fysiske og psykiske Borgertype 5: Diffuse Sygedagpenge Både mænd og kvinder Middel arbejdsmarkedstilknytning Fysiske, og ikke diagnosticerede psykiske. Derudover livstilsudfordringer 1 Kilde: Skipper (2010) Systematisk registerbaseret kortlægning af sundhedsproblemerne blandt de svageste kontanthjælpsmodtagere, AKF; Beskæftigelsesregionerne i Danmark (2008) Viden om sygefravær en analysesammenskrivning, MPloy 5

9 Borgertype 6: Unge med psykiske med en kombination af misbrug Kontanthjælp Både mænd og kvinder <30 Svag/ingen arbejdsmarkedstilknytning Diagnosticerede eller ikkediagnosticerede psykiske. Livstilsudfordringer, herunder misbrug I det følgende præsenteres typiske sagsforløb, samarbejdsrelationer og snitfladeproblematikker for de enkelte borgertyper. 3.2 Fundene fra desk study om virkningsfulde indsatser ift. de enkelte borgertyper Rambøll har gennemgået flere nyere studier og igangværende initiativer i Danmark om forsøg med organisering og indsatser rettet mod bestemte målgrupper. Den største udfordring på området er, at ingen af de store kontrollerede forsøg eller projekter giver evidens om virkningsfulde indsatser til de enkelte målgrupper. Der er dermed ikke signifikante resultater om effekter. Imidlertid viser flere af studierne indikationer på, at der er indsatser, der har en større positiv effekt for de enkelte målgrupper end andre indsatser. De identificerede indsatser sættes i den nedenstående tabel i relation til de 6 borgertyper. Tabel 2: Anbefalede indsatser i forhold til de identificerede borgertyper Anbefalede indsatser Studier/projekter Borgertyper Det anbefales, at indsatsen er koordineret med lægefagligt personale for at sikre hurtig adgang til behandling og give adgang til både medicinsk og psykologisk behandling. Der er indikationer for, at en kombination af en arbejds- og helbredsmæssig indsats er virkningsfuld. På den baggrund kan det anbefales at anvende en tværfaglig afklaring og have fokus på delvis raskmelding /sygemelding eller virksomhedspraktik evt. på egen arbejdsplads, hvor der er mulighed for at modificere og ændre arbejdsopgaverne. Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, Borg et al (2010) NFA Borgertype 2: Psykiske Borgertype 3: Unge med psykiske Borgertype 4: Kombination af fysiske og psykiske Borgertype 5: Diffuse Borgertype 6: Unge med psykiske med en kombination af misbrug Samarbejde med borgerens arbejdsgiver om fastholdelse via tilpasning af arbejdsopgaver og arbejdsforholdene fx vha. arbejdspladsvurdering. Desuden kan kommunen anvende delvis raskmelding/sygemelding til at få borgeren tilbage i roligt tempo. Der kan ligeledes anvendes virksomhedspraktik. Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær årsager og handlemuligheder, Mortensen et al (2008) NFA Borgertype 1: Fysiske Tæt og hyppig opfølgning for at sikre kenskab til borgerens problemstillinger. Er med til at skabe tillid mellem sagsbehandler og borger, hvilket er centralt for borgere længst væk fra arbejdsmarkedet. Ny chance til alle, Rambøll (2006) Arbejdsmarkedsstyrelsen Borgertype 5: Diffuse Borgertype 6: Unge med psykiske med en kombination af misbrug 1. Tidlig beskæftigelses- og sundhedsmæssig afklaring Koordineret virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodta- Borgertype 1: Fysiske 6

10 2. Tidlig koordineret indsats 3. Gradvis tilbagevenden til arbejdet 4. Virksomhedspraktik Modelprojekter gennemført ved hjælp af bl.a. mentor og handicapkompenserende ordninger. Bemærk de foreløbige resultater er meget svingende. gere (KVIS), ( ) Arbejdsmarkedsstyrelsen Borgertype 2: Psykiske Borgertype 4: Kombination af fysiske og psykiske IPS 2 : Individual Placement and Support arbejder ud fra 7 principper 3, hvoraf det centrale er ordinær uddannelse eller arbejde/ virksomhedsrettet aktivering med parallelforløb fx i psykiatrien eller misbrugscenter. Medarbejdere med brugererfaring, Finn Blickfeldt Juliussen (2008) Videnscenter for Socialpsykiatri Op på hesten(2010) Social- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune, Psykiatrien i Region Midt, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom, Thomas Christensen og Merete Nordentoft (2011) Arbejdsmarkedsstyrelsen Borgertype 5: Diffuse Borgertype 2: Psykiske Borgertype 3: Unge med psykiske Borgertype 4: Kombination af fysiske og psykiske Borgertype 6: Unge med psykiske med en kombination af misbrug 1. Tidlig beskæftigelsesmæssig, sundhedsmæssig og social afklaring 2. Tidlig koordineret indsats, herunder Virksomhedsrettet indsats (virksomhedspraktik) Social indsats (bolig, netværk, økonomi) Sundhedsindsats (afklaring af fysiske og psykiske barrierer, hjælp til behandling, medicin mm) Modelprojekter, der ligesom ved KVIS, også har svingende resultater. Koordineret virksomhedsrettet indsats for kontanthjælpsmodtagere (KVIK), ( ) Arbejdsmarkedsstyrelsen Borgertype 3: Unge med psykiske Borgertype 6: Psykiske med en kombination af misbrug Rundbordssamtaler fx i hjemmet med den berørte borger og familie. Her samles alle de relevante samarbejdsparter, såsom privatpraktiserende læge, socialcenter, familieafdeling, jobcenter og psykolog. Tværfaglige integrationsindsatser - Erfaringer og løsningsmodeller i 12 kommuner, LG Insight; (2012) Social- og Integrationsministeriet Metoden kan være virksom til alle borgertyper, da rundbordssamtalen kan sammensættes i større eller mindre regi Screening af borgere for at afdække om borgeren har gavn af en tværfaglig afklaring. Efterfølges af en tværfaglig indsats, såsom træning med fysioterapeut, mindfulness, kognitiv træning, copingstrategier og virksomhedspraktik eller delvis Tilbage til arbejde (TTA), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ( ) Borgertype 1: Fysiske Borgertype 2: Psykiske 2 Der er evidens for IPS metodens effekter i udlandet, men der er endnu ikke gennemført kontrolleret forsøg i dansk kontekst Ansættelse på ordinære vilkår som primært mål. Uddannelse kan være en byggesten. 2. Alle kan komme i betragtning, når blot man er motiveret for at få et arbejde. 3. Jobbet skal tilpasses den enkeltes ønsker, interesser, kvalifikationer og erfaringer. 4. Jobsøgningen starter tidligt normalt inden for en måned. Der skal være en positiv holdning fra alle sider til, at det godt kan lade sig gøre, og så skal der opstilles klare mål med deadlines. 5. Tæt og godt samarbejde mellem jobkonsulenter og psykiatrimedarbejdere. 6. Støtten er ikke tidsbegrænset og den målrettes både arbejdstagers og arbejdsgivers behov. Både jobkonsulenten, psykiatrimedarbejderen og den enkeltes netværk kan yde støtte. 7. Rådgivning om økonomi støtter en eventuel overgang fra overførselsindkomst til lønindkomst. 7

11 raskmelding. Borgertype 4: Kombination af fysiske og psykiske Borgertype 5: Diffuse Meget tyder på, at samtlige borgertyper, uanset, har gavn af en indsats med arbejdsmarkedsrettet perspektiv, og gerne tidligt i forløbet. Herudover kan parallelle indsatser igangsættes alt efter borgertype. De medvirkende kommuner vurderer generelt, at kommunerne har kenskab til de rette indsatser til flere af de 6 borgeryper og at de har indsatserne i deres tilbudsvifte. Kommunerne fremhæver imidlertid, at der er udfordringer med at opspore, afdække og iværksætte relevante tilbud til borgere, hvor der er psykiske indblandet i borgerens problemstilling. Særligt i forhold til borgertype 6: Unge med psykiske med misbrug, oplever kommunerne, at de ikke har de rette forudsætninger for at understøtte de unges vej til uddannelse eller job. Udfordringerne med at finde indsatser til målgruppen har flere snitfladeproblematikker, idet der ofte er tale om ressourcetunge indsatser, som der skal være enighed om at prioritere på tværs af forvaltninger. Herudover er der udfordringer med at fastsætte indsatser til borgere med psykisk lidelse og misbrug, da der ikke kan igangsættes et forløb i distriktspsykiatrien før misbrugsbehandlingen er varetaget. Der er også en generel udfordring med at skabe de rette rammer om indsatsen. Her fremhæves udfordringer med at screene og visitere borgerne til de rette indsatser, såvel som konkretisering af medarbejderprofiler i indsatsen til borgeren både under kontaktsamtaler, visitering, afklaring og ved varetagelse af den aktive indsats. 8

12 4. CENTRALE EKSTERNE BARRIERER PÅ TVÆRS AF BOR- GERTYPER I dette afsnit præsenteres de eksterne barrierer for et tværsektorielt samarbejde, som de involverede projektkommuner har oplevet i forbindelse med implementering af indsatser på tværs af beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet. Formålet med dette kapitel er at beskrive centrale fokuspunkter for det videre udviklingsarbejde med modeller for det tværgående samarbejde. Desuden sættes der også fokus på de identificerede barrierer i forbindelse med de lovgivningsmæssige forhold. Indledningsvist skal det dog fremhæves, at de identificerede barrierer, primært relaterer sig til et manglende kendskab til de forskellige sektorområders lovgivninger snarere end egentlige lovgivningsmæssige barrierer. 4.1 Samarbejde med praktiserende læger Udfordringer De medvirkende kommuner fremhæver alle, at de oplever udfordringer i forbindelse med samarbejdet med praktiserende læger. Særligt medarbejderne fra kommunernes jobcentre oplever, at det kan være vanskeligt at få praktiserende læger til at prioritere at indgå i et samarbejde med kommunen omkring udredning og målfastsættelse for konkrete borgere (evt. i form af en rundbordssamtale, hvor der udarbejdes fælles mål for borgeren). I forlængelse heraf oplever sagsbehandlerne, at det ofte er vanskeligt at inddrage de praktiserende læger i vurderingen af, hvorvidt en borger kan have gavn af et tilbud i kommunalt regi. Derudover er oplevelsen, at de praktiserende læger ofte vælger at sygemelde en borger eller at henvise borgeren til en speciallægeudredning uden at indgå i en dialog med kommunen. Konsekvensen for kommunerne er, at de oplever gentagne sygemeldinger fra de samme borgere (typisk borgere med diffuse ), eller at de skal vente på udredninger fra speciallæger mv., før kommunens jobcenter kan igangsætte en indsats. Løsningsforslag Kortlægningen peger på, at kommunernes samarbejde med praktiserende læger kan forbedres gennem en målrettet prioritering af lægesamarbejdet i den enkelte kommune. To af kommunerne i projektet (Næstved og Kerteminde) har fremhævet deres lægesamarbejde som velfungerende, og disse kommuners tiltag kan eksempelvis anvendes som inspiration til den videre modeludvikling i forhold til opbygning af lægesamarbejdet. Kerteminde Kommune har valgt at organisere sagsbehandlerne omkring bestemte praktiserende læger, så det derved er muligt for sagsbehandlerne at opbygge et tæt forhold til den enkelte praktiserende læge. Denne organisering er naturligvis vanskeligere at implementere i en større kommune med mange forskellige praktiserende læger. Dette kunne eksempelvis løses ved, at man gennem en kortlægning fik afklaret, om der er områder i kommunen, der er særligt belastede med mange sygedagpengemodtagere, og at man på denne baggrund kunne etablere en særlig kontakt med udvalgte praktiserende læger. En anden løsning kunne være, at man fra jobcentrets side er opmærksom på at samle flere borgersager fra den samme praktiserende læge, når lægen inviteres til en rundbordssamtale. Dette kan reducere tidsforbruget for den praktiserende læge og øge incitamentet til at deltage i en rundbordssamtale. Næstved Kommune har med projektet Sundhedspakken sat fokus på at etablere et bedre tværgående samarbejde mellem de forskellige interessenter omkring borgere på sygedagpenge. Erfaringen herfra er, at det er lykkes at skabe et godt samarbejde med de praktiserende læger i kommunen ved at prioritere netværksskabelsen. Det har imidlertid været tidskrævende at etablere samarbejdet. Det betyder, at kommunen i dag afprøver anvendelse af uopfordrede statusattester, hvor de praktiserende læger selv visiterer relevante borgere til forløb i kommunen. Dette 9

13 muliggør opsporing af borgerne tidligt i deres sygdomsforløb. Kommunen har samtidig indgået aftale med regionen om honorering af de privatpraktiserende læger, så der er klare og tydelige aftaler og regler for alle parter om forventet involvering og honorering heraf. 4.2 Samarbejde med speciallæger og regionen Udfordringer I forbindelse med samarbejdet med speciallæger og regionen (her med særligt fokus på distriktspsykiatrien) fremhæver de medvirkende kommuner især ventetider til udredning som en central snitfladeproblematik. Ventetiden til udredning er medvirkende til længerevarende passivperioder i borgernes forløb og kan være med til at forværre borgerens helbred. Det skal også ses i sammenhæng med et stigende pres fra jobcentret, i fald borgeren modtager sygedagpengeydelse. Ventetiden kan i så fald udgøre en del af borgerens sygedagpengeperiode og borgeren risikerer dermed at falde for varighedsbegrænsningen og således miste sin forsørgelse. En anden central barriere i samarbejdet med speciallæger og region ses i udpræget grad hos borgertype 6: Unge med psykiske og misbrug. De medvirkende kommuner giver udtryk for, at netop denne borgertype ofte har et større eller mindre grad af misbrug. Misbruget vanskeliggør en behandling af borgerens psykiske, idet distriktspsykiatrien ikke igangsætter forløb, før der er taget hånd om misbruget. En anden barriere i den henseende ses internt i kommunen, da en del af denne opgave med misbrugsbehandling vil kunne varetages i kommunalt regi. Løsningsforslag Et af de tiltag, som flere kommuner har taget for at styrke samarbejdet med regionen, er oprettelse af forløbskoordinatorer. I Randers Kommune fungerer forløbskoordinatorerne på forskellige specialistområder. Koordinatorerne i Randers er især med til at lede borgeren igennem forskellige offentlige aktører. Forløbskoordinatorerne skal have et stort overblik over rollerne for alle aktørerne og være med til at sikre, at borgeren får hurtigst muligt kontakt til relevante samarbejdsparter, fx i regionen. Randers Kommune oplever, at forløbskoordinatorerne er medvirkende til at styrke samarbejdet med regionen. Kommunens væsentligste erfaring med forløbskoordinatorerne er dog, at koordinatorerne er afgørende for at give borgeren forståelse for sagen samt få borgeren lettere gennem til de offentlige aktører og dermed styrke borgerens motivation, fordi borgeren oplever, at der er en løbende udvikling i sagen. I modelforsøget Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere (KVIK) og i initiativet Brug for alle arbejdes der ved hjælp af tværfaglige teams, der har fokus på problemstillingen omkring unge med psykiske, der har et misbrug. Fx har man i Odense Kommune i forbindelse med KVIK, og i flere af landets kommuner i forbindelse med Brug for alle, lavet teams, hvor psykiatri og misbrugsafdelingen inddrages, hvis det vurderes nødvendigt for at skabe en sammenhængende og virksom indsats til den enkelte borger. Dermed kan kommunen hurtigt få afklaret, hvilken indsats der skal igangsættes først, og hvilke indsatser der kan igangsættes parrallet. Således bliver parterne enige om et fornuftigt forløb og der skabes fælles forståelse for borgerens udfordringer, samt hvilke indsatser de hver især har mulighed for at igangsætte. Der bliver tænkt i helhedsløsninger i stedet for enkeltstående forløb. Flere af undersøgelserne i desk-studiet viser, at det giver en hurtigere progression i sagen, hvis kommunen inddrager specialfagligt personale. En af anbefalingerne fra Tilbage Til Arbejde projektet er anvendelse af et screeningsværktøj til sagsbehandlerne i jobcentret. Screeningsværktøjet er med til at underbygge den faglige vurdering af, i hvilke sager det er relevant at inddrage speciallæger. Frederiksberg Kommune fremhæver, at de anvender værktøjet aktivt med positive resultater. Derudover har projektet medvirket til et styrket samarbejde med regionen. Kommunen oplever generelt, at regionen er interesseret i at samarbejde. Dog kan frikøb af speciallæger i regionen være omkostningsfuldt for kommunen. 10

14 4.3 Samarbejde med arbejdsgivere Udfordringer På tværs af de medvirkende kommuner fremhæver medarbejdere fra jobcentre og sundhedsområdet, at et forbedret samarbejde med arbejdsgivere i kommunen kan muliggøre en tidlig opsporing af borgere med risiko for en længerevarende periode på sygedagpenge (gælder særligt for voksne og unge med psykiske og for borgere med diffuse ). Kommunerne ser dels et potentiale i, at jobcentret gennem et samarbejde med virksomhederne får kendskab til sygemeldte borgere, inden der er gået 8 uger. Dels i at virksomhederne får en øget opmærksomhed på borgere, der er i risiko for en længere sygdomsperiode, eksempelvis hvis en medarbejder har mange kortere sygdomsperioder. I sådanne situationer kan det kommunale sundhedscenter have relevante indsatser til borgerne. En af udfordringerne er, at virksomhederne generelt ønsker én indgang til kommunen for at samarbejdet ikke bliver administrativt tungt for virksomhederne. Samtidig kræver det en stor arbejdsindsats at etablere et godt samarbejde med forskellige virksomheder i kommunen, fordi der kan være en stor spredning i de virksomheder, der skal orienteres og etableres en tæt kontakt til. En af de medvirkende kommuner (Roskilde) fremhæver yderligere, at et målrettet tiltag kan kræve en politisk accept af, at kommunen bruger ressourcer overfor borgere, som ikke er bosat i kommunen. Løsningsforslag To af projektkommunerne har gode erfaringer med at ansætte virksomhedskonsulenter, der har en opsøgende funktion i forhold til virksomhederne i kommunen og som medvirker til en tidlig opsporing af borgere, som er i risiko for en længerevarende sygdomsperiode. Herefter kan der afholdes rundbordssamtaler på arbejdspladsen med borgeren, arbejdsgiveren og jobcenter for at finde en løsning til alles bedste. I Kerteminde Kommune er der ansat to virksomhedskonsulenter i jobcentret, som sidder på sygedagpengeområdet. Virksomhedskonsulenterne bliver informeret, når kommunen får den første skrivelse omkring en sygemelding og det giver mulighed for, at virksomhedskonsulenten får kontakt til sygemeldte borgere allerede efter 3-4 ugers sygemelding. Virksomhedskonsulenten laver en indledende screening af borgeren med henblik på at vurdere, om borgeren er i risikogruppen for en længerevarende sygemelding, hvorefter borgeren sendes videre til sygedagpengekontoret. Randers Kommune har ligeledes gode erfaringer med at ansætte jobkonsulenter i kommunens sundhedscenter, som har en opsøgende funktion i forhold til de ansatte på kommunens virksomheder. Jobkonsulenter er opsporende i forhold til borgere, der har en længerevarende sygemelding, og tilbyder borgeren en sundhedsindsats gennem kommunens sundhedscenter. Et opmærksomhedspunkt for den fremadrettede modeludvikling er kommunens egen rolle som arbejdsgiver. I to af modeludviklingsprojekterne i Koordineret Virksomhedsrettet Indsats til Sygedagpengemodtagere (KVIS) har netop indsatsen til kommunens egne ansatte været i fokus. Erfaringen fra det ene af projekterne var, at en tidlig tværfaglig afklaring og virksomhedspraktik kan være medvirkende til en hurtigere tilbagevenden til ordinær beskæftigelse. Imidlertid var den store udfordring i begge projekter, at kommunens egen HR-afdeling var tøvende med at understøtte den tidlige indsats, og derfor modtog projektdeltagerne ikke en indsats, før de allerede var sygemeldte i flere uger. 4.4 Lovgivnings- og refusionsmæssige barrierer Udfordringer Flere af de medvirkende kommuner har fremhævet, at beskæftigelseslovgivningen er meget omskiftelig, hvilket internt i beskæftigelsesforvaltningen trækker en del ressourcer for at imødekomme den løbende tilpasning af organisationen. Ligeledes opleves det som en udfordring i forbindelse med at forankre og drøfte virksomme indsatser, da udviklingen i lovgivningen kan fylde meget i hverdagen. Regelforenkling og en lempelse af rettighedskravene er efterspurgt, mens 11

15 der dog ikke er forhåbninger om sådanne. Der synes at være en accept af, at det er vilkårene på området, om end vilkårene ikke synes optimale. Samtidigt pointerer de medvirkende kommuner, at det kan opleves som en udfordring, at de økonomiske incitamentsstrukturer i beskæftigelseslovgivningen har stor indflydelse på kommunens tilbudssammensætning og omfang af givne tilbud. Løsningsforslag Randers og Næstved Kommune har gode erfaringer med at tilpasse borgerens kontaktsamtaler i jobcentret til relevante forløb i sundhedscentret eller indhentning af lægeoplysninger. Således gennemføres kontaktsamtaler på beskæftigelsesområdet, fx efter borgeren har været ved læge i stedet for, at kontaktsamtalen gennemføres på en bestemt dato i henhold til rettidig kontaktsamtale. Kommunerne vurderer, at denne tilgang øger borgerens tilfredshed og samtidig medvirker til at gennemføre kontaktsamtaler på et mere kvalificeret grundlag, idet det samtalen gennemføres med udgangspunkt i relevant lægefaglige oplysninger. 4.5 Sammenhæng med førtidspensions- og fleksjobreform I dette afsnit sættes de centrale fundne barrierer i relation til regeringens førtidspensions- og fleksjobreform. Overordnet set lægger reformen op til et stigende samarbejde mellem de kommunale forvaltninger og regionerne. Dette kan særligt være medvirkende til at bearbejde barriererne mellem kommuner og regioner, hvis det lykkedes at fastsætte retningslinjer, som alle parter har gavn af, og hvis alle prioriterer samarbejdet. Dette vil evt. nedsætte ventetider på speciallægeerklæringer og behandling i psykiatrien. Herudover kan reformarbejdet være medvirkende til at styrke samarbejdet internt i kommunen. Dette vil potentielt medføre højere grad af fælles sprog, kultur og tilgang til borgeren. Samarbejdsstrukturen, der ligger i reformen, vil potentielt kunne skabe et større kenskab til tilbud og ydelser på tværs af forvaltningerne. Det vil dermed give en fælles forståelse for mål og midler i indsatsen for at understøtte borgerens arbejdsmarkedsperspektiv ved hjælp af tværfaglige fastlagte ressourceforløb. Imidlertid viser Rambølls kortlægning, at det er afgørende at gennemføre en tidlig tværfaglig afklaring. Dette opnås ikke gennem reformen, da borgeren som oftest har en lang historik bag sig, når der visiteres til rehabiliteringsteams. Dermed er tankegangen bag reformen central, men reformens fokus på rehabiliteringsteamets indsats ligger for sent i forhold til en stor del af målgruppen for denne kortlægning, idet det er afgørende at forebygge, før borgeren har fået alvorlige kroniske. Den tidlige tværfaglige indsats ses til dels i regeringens reformudspil på sygedagpengeområdet, hvor det allerede efter 26. sygedagpengeuge skal vurderes, om borgeren kan få forlænget sin sygedagpengesag efter gældende regler, eller om borgeren skal i ressourceforløb. Dermed har regeringen et stærkt fokus på ressourceforløb og tværfaglige afklaringsindsatser, som kræver en høj ledelsesmæssig prioritering og et stort ressourcetræk i kommunerne. Det er således helt centralt at arbejde videre med optimale forretningsgange, der understøtter effektive integrerede indsatser. 12

16 5. CENTRALE INTERNE BARRIERER PÅ TVÆRS AF BOR- GERTYPER I dette afsnit præsenteres de interne kommunale barrierer for et tværsektorielt samarbejde, der er identificeret gennem kortlægningen. Formålet med kapitlet er at beskrive centrale fokuspunkter for det videre udviklingsarbejde mod modeller for organiseringen af integrerede indsatser. 5.1 Ledelse og organisation Udfordring Blandt de medvirkende kommuner er der enighed om, at det kræver et særligt ledelsesmæssigt fokus at gennemføre integrerede indsatser mellem forskellige forvaltningsområder. Det er centralt, at der på ledelsesniveau formuleres fælles mål på tværs af de forskellige fagområder, der fokuserer på borgeren, men hvor alle fagområder samtidig kan se deres eget faglige fokus. Yderligere er det væsentligt, at der fra ledelsesmæssigt niveau skabes tydelighed omkring, hvordan udgifter og eventuelle gevinster forbundet med samarbejdet skal fordeles mellem de involverede forvaltninger. Løsningsforslag For at understøtte en gensidig forpligtigelse og engagement fra de involverede fagområder kan der udarbejdes fælles målsætninger for borgeren, der inddrager relevante målsætninger set fra både beskæftigelses- sundheds- og socialområdet. Kommuner med gode erfaringer fremhæver, at det er afgørende, at der er nedsat en styregruppe, hvor det ledelsen er repræsenteret. Styregruppen bør i den indledende fase afholde møder med en fast kadence som minimum hver anden uge. Styregruppens opfølgning og beslutninger skal nedskrives og rundsendes til de relevante samarbejdsflader i kommunen. I den fremadrettede modeludvikling er det yderligere centralt at indtænke rammer, der understøtter en god organisering af det tværfaglige samarbejde. Dette gøres eksempelvis ved, at der afsættes faste tidspunkter og rammer for hvem, der skal indgå i samarbejdet, hyppighed og konkrete tidspunkter for samarbejdet. 5.2 Forskellig kultur og tilgang til borgeren Udfordringer Medarbejderne i de enkelte forvaltninger oplever, at man til en vis grad arbejder efter forskellige målsætninger for borgerne i de forskellige forvaltninger, som er reguleret af, at der er forskellige faglige fokus og lovgivningsmæssige rammer på sektorområderne. Dette kommer eksempelvis til udtryk ved, at fysioterapeuterne og ergoterapeuterne i sundhedscentret ikke indtænker borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet i træningsindsatsen, og ved at jobcentret ikke indtænker borgerens mere livsstilsmæssige udfordringer i indsatsen. Yderligere ses det ved, at indsatser på det sociale område ikke koordineres med borgerens øvrige igangværende indsatser i job- og sundhedscenter-regi. Løsningsforslag To af de medvirkende kommuner har arbejdet med at forbedre kommunikationen og samarbejdet mellem sundhedscenter og jobcenter omkring borgere på sygedagpenge og kontanthjælp. Her giver både medarbejdere fra jobcentret og sundhedsområdet udtryk for, at det har været et berigende fagligt samarbejde, som har resulteret i mere målrettede ydelser til borgerne. Dels fordi genoptræningen gennemføres mere arbejdsrettet, og dels fordi jobcentret får et mere reelt billede af borgerens fysiske muligheder og begrænsninger. Erfaringen fra best practice eksemplerne i kommunerne er, at det har været tidskrævende at få etableret en øget viden og forståelse for de forskellige sektorlovgivninger og indsatsmuligheder i de forskellige forvaltninger. Der, hvor det er lykkes i højere grad at sammentænke borgerens 13

17 indsatser og arbejde mod fælles mål og midler for borgeren, vurderer medarbejderne, at det resulterer i en mere målrettet indsats for borgerne. Frederiksberg Kommune har gode erfaringer med at udarbejde fælles visitationskriterier for sårbare borgere i et samarbejde mellem jobcenter og socialforvaltningen. Yderligere har beskæftigelses- og socialområdet i fællesskab udarbejdet rammerne for et bedre koordineret forløb for udsatte borgere. Randers Kommune har gode erfaringer med at etablere et tættere samarbejde mellem jobcentrets sagsbehandlere og sundhedscentret gennem en forløbskoordinatorfunktion, der er organisatorisk forankret i sundhedscentret. Gennem et øget samarbejde har sundhedscentrets medarbejdere fået en øget viden om, og forståelse for, hvilken vurdering og hvilke oplysninger der er relevante for jobcentret. Samtidig har jobcentret fået en større viden om, og forståelse for, hvordan borgerens træning i sundhedscentret kan gøres mere arbejdsmarkedsrettet. Erfaringen herfra er, at de fysioterapeuter og ergoterapeuter, der træner med borgeren til hverdag, er blevet mere bevidste om at målrette træningen til borgerens beskæftigelsesmæssige situation. Samtidig har det medført en bedre kommunikation mellem job- og sundhedscenter, fordi det eksempelvis er blevet tydeligere for det sundhedsfaglige personale, hvilke oplysninger medarbejderne i jobcentreret har behov for om borgeren, for at de kan anvende oplysningerne i deres sagsbehandling. 5.3 Manglende kendskab til ydelser og tilbud på tværs af forvaltninger Udfordringer I de medvirkende kommuner giver sagsbehandlerne fra både beskæftigelses-, sundheds-, og socialområdet udtryk for, at det på tværs af de forskellige målgrupper er vanskeligt at få et overblik over relevante ydelser og tilbud i andre forvaltninger. En af de væsentlige interne barrierer, som kommunerne fremhæver, for at etablere et tværgående samarbejde mellem beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet i kommunerne er, at der er manglende gensidigt kendskab til sektorlovgivningen i de forskellige forvaltninger og til de tilbud, som findes til målgruppen i andre tilbud. Løsningsforslag Udfordringen vil løbende blive reduceret i takt med etableringen af et øget tværfagligt samarbejde, og evt. gennem en øget fokuseret tværfaglig kompetenceudvikling ift. de målgrupper og indsatser der er centrale for en tværgående rehabiliterende indsats. 5.4 Dokumentation af effekter Udfordringer Det er generelt en stor udfordring for kommunerne at dokumentere effekterne af tværkommunale indsatser. Dette skyldes dels et manglende fokus på dette i den projektperiode, som projekterne er gennemført i. Dels er dokumentationen af effekterne vanskeliggjort af, at der er forskellige it-systemer i forvaltningerne, som ikke er integrerede. Derfor er de gennemførte resultatmålinger ofte gennemført manuelt, hvilket naturligvis er meget ressourcekrævende. Løsningsforslag På de gennemførte casebesøg er der ikke set gode løsninger på denne problemstilling. Kommunerne fremhæver selv, at det bl.a. skyldes, at der ikke er afsat midler til dokumentation som en del af projektbevillingen, og at det med den nuværende it-understøttelse er tidskrævende at gennemføre en manuel opfølgning på de enkelte borgere. I forbindelse med den fremadrettede modeludvikling ser Rambøll det som et relevant fokuspunkt at arbejde videre med at understøtte kommunerne i hvilke resultatmål, der måles på for hvilke målgrupper. Der er stor efterspørgsel fra kommunerne om måling af effekter og resultater, og samtidig efterspørges målingsinstrumenter, der muliggør at benchmarke kommunerne imellem. 5.5 It-barrierer Udfordringer 14

18 De medvirkende kommuner fremhæver alle, at de eksisterende kommunale it-systemer er en barriere for at etablere et tværkommunalt samarbejde. De involverede fagområder anvender typisk forskellige it-systemer, og det gør det vanskeligt at udveksle oplysninger mellem forvaltninger. Yderligere medfører brugen af forskellige it-systemer dobbeltregistreringer af oplysninger om borgeren i forskellige systemer. Løsningsforslag På de gennemførte casebesøg er der ikke set gode løsninger på denne problemstilling. I forbindelse med den fremadrettede modeludvikling er det relevant at arbejde videre med en løsning på, hvordan det integrerede samarbejde it-understøttes bedst muligt. Dette kan eksempelvis gøres ved at undersøge mulighederne for at lave integrationsløsninger ift. de eksisterende itsystemer eller ved en mindre ambitiøs model, hvor udvalgte medarbejdere får adgang til oplysninger om de borgere, der samarbejdes med fra andre it-systemer. Der kunne fx være tale om automatisk advis (med borgerens samtykke) om cpr.nr.-sammenfald i anden eksisterende sag i kommunen, hvorefter den relevante kontaktperson i anden forvaltning kan kontaktes med henblik på videndeling af sagen. I den fremadrettede modeludvikling ser Rambøll det som relevant at inddrage de it-mæssige udfordringer, som kommunerne står overfor, også i forbindelse med arbejdet med førtids- og fleksjobreformen. 15

19 6. PRÆSENTATION AF DET TYPISKE SAGSFORLØB FOR DE ENKELTE BORGERTYPER I dette afsnit præsenteres typiske sagsforløb for hver af de seks centrale borgertyper. Formålet med præsentationen er at illustrere de snitflader og samarbejdsstrukturer, der typisk er mellem forskellige forvaltninger i kommunen, regionen og eksterne samarbejdsparter undervejs i borgerens forløb. De seks borgertyper bliver gradvist mere komplekse i forhold til borgerens problemstillinger, arbejdsmarkedstilknytning og samarbejdsrelationer mellem forvaltningerne. De konkrete eksempler på borgerforløb er udarbejdet på baggrund af sagsgennemgange af udvalgte borgerforløb med medarbejdere i Roskilde, Kerteminde og Skive Kommuner. Snitfladerne i de illustrerede borgerforløb skal ikke ses som udtømmende og fuldt ud dækkende for alle borgere inden for den konkrete målgruppe, men som konkrete eksempler på sagsforløb. Det skal understreges, at udgangspunktet for sagsgennemgangen, i nogle af de medvirkende kommuner, primært har været jobcentrets sagsdokumentation. Derfor kan særligt socialområdets indsatser i forhold til borgerne være underestimerede, bl.a. har det ikke været muligt at få belyst kommunernes misbrugsbehandling (eksempelvis alkoholbehandling) gennem kortlægningen af sager. 6.1 Borgertype 1: Borgere med fysiske Kortlægningen peger på, at de centrale samarbejdsrelationer i forhold til at tilbyde et integreret rehabiliteringsforløb for denne borgertype er: Sundhedscenter Jobcenter Praktiserende læge Arbejdsplads. Den nedenstående figur viser et konkret eksempel på et sagsforløb for en borger med fysiske. Figuren illustrerer de indsatser, koordination og kommunikation, der har været omkring borgeren på hvert sektorområde. Figur 1: Eksempel på et sagsforløb for en borger på sygedagpenge med fysiske Eksempel på borgertype 1: 50-årig mand med fysiske Juli 2010 September 2010 Oktober 2010 November 2010 Januar 2011 // April 2012 Maj 2012 Juni 2012 August 2012 Oktober 2012 December 2012 Jobcenter Borger sygemeld es pga. smerter i foden Borger har første samtale på jobcenter. Borger kategorisere s som 3 Henviser borger til ortopæd kirurg Telefonsam tale med borger. Borger kategoriser es fortsat om 3 Borger er til samtale på jobcenter Borger raskmeldes og overgår til dagpenge Borger sygemeldes igen pga. smerter i hofte Jobcenter anmoder om lægeerklær ing Samtale med borger. Borger kategoriseres 3, og henvises til undersøgelse hos egen læge Borger er til samtale på jobcenter. Borger kategoriser es som 2 Virksomhedskonsul ent inddrages, med henblik på at vurdere, om borger kan komme i virksomhedspraktik Borger henvises til virksomheds praktik 2 Sundhedsområde Borger går til sideløbende genoptræning i sundhedscenter pga. hoftelidelse 1 Socialområde Region Egen læge sender helbredsoplysninger til jobcenter Borger er hos ortopædkirurg Borger opereres Egen læge sender erklæring Egen læge henviser borger til speciallæge Speciallæge sender erklæring til jobcenter 16

20 6.1.1 Beskrivelse af det typiske borgerforløb Et typisk forløb for en borger med fysiske begynder med en sygemelding fra borgeren eller fra dennes arbejdsgiver, hvorefter borgeren får udbetalt sygedagpenge. Borgerens indgang til kommunen sker således typisk gennem ydelseskontoret. Herefter gennemfører jobcentret en samtale med borgeren inden for 8 uger med henblik på at kategorisere borgeren. Borgere på sygedagpenge med fysiske har ofte en høj grad af arbejdsmarkedstilknytning, men kan være fysisk nedslidte som følge af flere års beskæftigelse inden for brancher med hårdt fysisk arbejde. Selvom denne type borger lider af fysiske problemstillinger, oplever kommunerne, at der ofte er en sammenhæng mellem en fyring og en sygemelding, hvor borgeren melder sig syg umiddelbart efter en fyring. Fyringen kan her være begrundet i, at borgeren har meget sygefravær som følge af den fysiske lidelse. De centrale udfordringer og snitflader i forløbet for denne borgertype er illustreret med udråbstegn i den ovenstående figur og uddybes nedenfor. Koordination internt i kommunen (udråbstegn 1) For borgere med fysiske ses den væsentligste interne snitfladebarriere ofte mellem jobcenter og sundhedsområdet. En del af borgerene i denne målgruppe har en genoptræningsplan efter sundhedslovens 140 eller også følger borgeren et forløb, som er fastlagt i et forløbsprogram. Som følge heraf modtager borgeren genoptræningsydelser, hvor der eksempelvis er tilknyttet kommunale fysio- eller ergoterapeuter eller borgeren modtager ydelser fra praktiserende læge. Sideløbende har borgeren typisk en sygedagpengesag, som behandles i jobcentret. Nogle af de medvirkende kommuner oplever, at det er vanskeligt at sikre en systematisk kommunikation mellem sundhedsområdet, praktiserende læge og jobcenteret. Samtidig er der andre kommuner, der ikke oplever dette som et problem, da der allerede er opbygget et velfungerende samarbejde mellem sundheds- og jobcenter og praktiserende læger. I den konkrete sag, der er illustreret ovenfor, påpeger kommunen, at det er en stor udfordring, at der ikke er sket en systematisk udveksling af information imellem kommunens afdelinger, når borgeren modtager flere ydelser/indsatser. I figuren ovenfor er dette illustreret ved, at borgeren deltager i et genoptræningsforløb gennem kommunens sundhedscenter parallelt med jobcenterets indsats. I sådanne tilfælde oplever kommunerne ofte, at der ikke i tilstrækkelig grad deles nødvendige oplysninger mellem de to afdelinger. Det betyder, at jobcenteret ikke ved, at borgeren modtager en indsats andetsteds i kommunen med mindre borgeren fortæller det uopfordret. En bedre kommunikation mellem kommunens afdelinger kan muliggøre en mere målrettet og sammentænkt indsats til borgeren. Samarbejdet med praktiserende læger og speciallæger (udråbstegn 2) En del borgere med fysiske har løbende kontakt til praktiserende læger eller speciallæger eksempelvis gennem ydelser, der er fastsat i forløbsprogrammet eller fordi de har behov for speciallægeudredninger. De medvirkende kommuner oplever generelt, at samarbejdet med borgerens praktiserende læge og speciallæger i regionen giver vanskeligheder. Det er ofte svært at få den praktiserende læge til at afsætte tid til at mødes med kommunen, og der er en oplevelse af, at det er vanskeligt at samarbejde omkring et fælles mål for borgeren. Ligeledes er der ofte lange ventetider forbundet med speciallægeerklæringer, hvilket i nogle tilfælde gør, at borgeren i mellemtiden modtager en ydelse, som viser sig ikke at være den rette for borgeren. I figuren ovenfor ses dette ved, at en borger er på sygedagpenge, mens jobcenteret afventer en erklæring fra en speciallæge, som så viser, at borgeren ikke er berettiget til sygedagpenge. 17