Mundtlig beretning, Realkreditrådets årsmøde den 2. oktober 2014 v. formand for Realkreditrådet, koncernchef Michael Rasmussen, Nykredit

Transkript

1 Mundtlig beretning, Realkreditrådets årsmøde den 2. oktober 2014 v. formand for Realkreditrådet, koncernchef Michael Rasmussen, Nykredit -Det talte ord gælder- Velkomst Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde Velkommen til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen og til Nationalbankdirektør Lars Rohde. Vi ser frem til at høre jeres indlæg og høre om regeringens og Nationalbankens syn på dansk økonomi og kapitalmarkederne lige nu. Jeg vil også gerne byde velkommen til professor på CBS, Jesper Rangvid. Jesper Rangvid vil tale om emnet 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer. Dansk realkredit anno 2014 Som et lille land i en global verden mærker vi hver dag et stigende pres på vores økonomi, vores konkurrence og vores velfærdssamfund. I al denne omskiftelighed der jo på mange punkter er spændende og frugtbar glemmer vi måske nogle gange at stoppe op og holde fast i, hvad der er vigtigt. For vi har noget, der er helt særligt: Vi har i Danmark skabt en af verdens bedste modeller til boligfinansiering. Dansk realkredit har i mere end 200 år været garant for billige boliger til danskerne. Modellen er en hjørnesten i velfærdssamfundet og et stort aktiv for dansk økonomi. Den er i høj grad værd at kæmpe for i en tid med store forandringer. Krisen har på mange måder vendt op og ned på den økonomiske virkelighed: Fra store armbevægelser til større ydmyghed. Fra optimisme til realisme. Fra stor tiltro til markedsløsninger til stram lovgivning. I forandringens tid er det imidlertid afgørende at holde fast i det, som faktisk fungerer. Og det gør dansk realkredit. Så hvad er det dansk realkredit kan? Den er stabil. Dansk realkredit har vist sig at være robust under både op- og nedture i økonomien. Det så vi live under finanskrisen, og det er også konklusionen i Rangvidudvalgets rapport om finanskrisen. Hvor andre finansieringskilder tørrede ind, kunne realkreditten fortsat sælge obligationer og skaffe penge til udlån til boligejerne og

2 danske virksomheder. Faktisk øgede realkreditten sit udlån med godt 400 mia. kr. under krisen. Så med al respekt for diverse stresstests, må man bare konstatere, at dansk realkredit har vist sit værd under den ultimative prøve, nemlig virkelighedens finanskrise. Det skyldes, at den er enestående på en række punkter: Dansk realkredit er gennemsigtig. Renten på et realkreditlån er direkte bestemt af kursen på obligationerne bag lånet. Det betyder, at renten ikke er noget boligejerne forhandler med realkreditinstituttet om, i modsætning til i andre lande. Med andre ord betaler direktøren og kassedamen i Danmark samme rente. Det er helt unikt. Dansk realkredit er gennemsigtig og en kæmpe økonomisk fordel for låntagerne. Med det mener jeg, at den er kendetegnet ved sit markedsbaserede indfrielsessystem, hvor låntager kan indfri sit realkreditlån til gældende markedspris. I flere andre lande skal man forhandle om prisen for indfrielsen af sit lån, i nogle tilfælde koster det helt op til 10 pct. af hovedstolen. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse sådan er det ikke i Danmark. Dansk realkredit er billig formentlig verdens billigste. Sammenligner man, hvad det koster at finansiere en bolig i andre lande, er Danmark et rigtig godt sted at have et boliglån. En dansk boligejer får den lavest mulige rente, og kan i dag sikre sig et 30- årigt, fastforrentet realkreditlån til en rente på 2,5 pct. Helt enestående! Den lave rente er udtryk for, at de danske realkreditobligationer er attraktive for investorerne på grund af deres sikkerhed og likviditet. Fx betaler en boligejer i eurolandene typisk kr. mere i rente om året på et gennemsnitligt lån (ca. 1 mio. kr.) med helt kort rente. Dertil kommer, at realkreditten er ungdomsvenlig. Realkreditten åbner muligheder på tværs af generationer ved at sikre, at mange unge rent faktisk kan købe en bolig. Også på dette punkt tåler vi sammenligning med udlandet: I Danmark er andelen af unge, der har egen bolig større end i mange af vores nabolande som fx Tyskland. Og lad mig også minde om, at realkreditten ikke kun handler om ejerboliger. Mange andelsboliger og almennyttige boliger til gavn for både børnefamilier, unge og ældre er også finansieret af realkreditten. På den måde er dansk realkredit en del af hverdagen for danskere i alle sociale lag, alle livsfaser og alle slags boliger. Og så er der virksomhederne. Realkreditten har under og efter krisen haft et stigende udlån til de danske virksomheder. Ved at tilbyde billig og langsigtet finansiering har vi således været med til at skabe stabilitet i mange danske virksomheder. Det gælder også for landbruget. Landbruget har som bekendt altid været afgørende for dansk eksport og danske arbejdspladser. Dansk realkredit tilbyder landbruget billig og fleksibel långivning og medvirker dermed til at gøre dansk landbrug stærkt og konkurrencedygtigt.

3 Så der er fantastisk mange gode grunde til at værdsætte dansk realkredit. Lad mig i denne forbindelse fremhæve endnu en stor styrke: Dansk realkredit er tilstede i hele Danmark. I debatten om landdistrikternes det såkaldte Udkantsdanmarks udfordringer beskyldes realkreditten ofte for at være for tilbageholdende med udlånet. Det billede kan jeg imidlertid ikke genkende. Realkreditten er i modsætning til så mange andre aktører stadig til stede i landdistrikterne. Ja. Der er eksempler på, at et realkreditinstitut må afvise en låneansøgning. Men uden dansk realkredit havde der stort set intet udlån været til finansiering af boliger uden for de store byer. Fakta er, at vores udlånsvækst er jævnt fordelt over hele landet og at vi har masser af 30-årige uopsigelige lån i landdistrikterne. Vi låner ud i hele landet. Udfordringer og forandringer De unikke egenskaber ved dansk realkredit er altså mange. Men ovenpå disse lovprisninger er det samtidig vigtigt for mig at understrege, at realkreditten ikke er en mimose, der beder om at blive ladt i fred. Tværtimod. Verden forandrer sig og derfor er det naturligt, at politikere, myndigheder og medier holder øje med os, stiller krav til os og beder os om at tilpasse os. Vi hilser derfor tiltag velkomne, der kan være med til at sikre, at dansk realkredit fortsat er verdens bedste, billigste og mest stabile bolig- og ejendomsfinansiering. Det er vores ambition altid at være en konstruktiv partner, der med oprigtig interesse for samfundets udvikling og danskernes bedste bidrager til at finde løsninger. Et godt partnerskab er imidlertid også karakteriseret af ærlighed og åbenhed. Jeg er derfor nødt til at sige meget klart, at der i de kommende år er en risiko for, at man kan komme til at skade det danske realkreditsystem paradoksalt nok ud fra de bedste intentioner. I kølvandet på krisen er der vedtaget en stribe reguleringsinitiativer i Danmark og internationalt. Det gælder fx nye kapitaldækningsregler og likviditetsregler. Regler for systemisk vigtige kreditinstitutter. Nye solvensregler for pensionssektoren, øget forbrugerbeskyttelse og meget mere. Dele af denne regulering har været rettet specifikt mod realkreditten, andre tiltag har været rettet mod den finansielle sektor generelt men med konsekvenser for realkreditten. Målet har været at gøre den finansielle sektor mere robust, og det mål kan vi kun bakke op om.

4 Men ganske ofte har disse reguleringer truet med at ændre landskabet for boligfinansiering i Danmark radikalt. Det gælder i særlig grad den lovgivning, som vedtages i EU, hvor der langtfra er den samme forståelse for dansk realkredit, som herhjemme. EU regulering Lad mig give et par eksempler på truslerne fra Bruxelles: EU-kommissionen er domineret af en såkaldt single rule book -tankegang, der handler om, at der skal være ens regler for alle finansielle virksomheder i EU. EUreguleringen på det finansielle område er med andre ord udformet efter princippet one size fits all og er derfor i sin natur på løbende kollisionskurs med vores unikke realkreditmodel. Vi støtter det indre marked, og vi støtter, at der skabes det nødvendige grundlag for sund konkurrence i EU. Men det er et problem, hvis den europæiske bevægelse hen imod en universel bankmodel ikke levner plads til stærke og velfungerende systemer som dansk realkredit. Et eksempel på, hvor galt det kunne være gået, er indsatsen for at få de danske realkreditobligationer anerkendt på lige fod med statsobligationer i de nye EUlikviditetsregler, dem vi også kalder LCR. Ved hjælp af en nærmest iron man-lignende indsats fra dansk side er det lykkedes at få de danske realkreditobligationer i kategorien for de mest likvide aktiver. Det ville have haft alvorlige konsekvenser, hvis det ikke var lykkedes. Så stor tak til alle, der har været med til at løfte denne kæmpe udfordring: Til regeringen, Folketinget, de danske EU-parlamentarikere, myndighederne, embedsværket og den danske finansielle sektor. Nu skal man jo aldrig takke enkeltpersoner. Men jeg vil alligevel gøre en undtagelse og takke tidligere økonomi- og indenrigsminister, nuværende konkurrencekommissær Margrethe Vestager, der har ydet en kæmpe indsats i EU regi. Og jeg vil da heller ikke lægge skjul på, at vi glæder os over at have en centralt placeret realkreditkyndig kommissær, der kan lægge et godt ord ind for dansk realkredit. Det kan blive nødvendigt de kommende år - der er nemlig ikke noget, der tyder på, at EU s ambitioner om at harmonisere den europæiske finansielle sektor vil aftage, tværtimod. Derfor vil den danske realkreditmodel igen og igen komme under pres, og derfor skal der fortsat kæmpes årvågent og målrettet for at påvirke og tilpasse den internationale regulering. Ud over den formelle regulering, mødes realkreditten også af krav fra ratingbureauerne. Det er krav, som vi ikke altid synes afspejler reelle risici, men som vi er nødt til at tage hensyn til, for at investorerne både danske og udenlandske

5 fortsat vil købe vores obligationer i stort omfang. Det afhænger nemlig af god rating. Og vi må se i øjnene, at uanset hvor meget vi fra dansk side forsøger at tilpasse realkreditten, så vil man fra ratingbureauerne altid kunne sætte barren højere og vi vil være nødt til at følge efter. I udgangspunktet er der efterhånden en vis forståelse i udlandet for, at vi har en stærk og velfungerende realkreditmodel som står for 70 pct. af kreditgivningen i Danmark og er af vital betydning for dansk økonomi. Men vi må erkende, at EU består af 28 lande med 28 forskellige systemer for finansiering af fast ejendom, der dog typisk er bygget op om en bankmodel. Så når der skal laves regulering efter one size fits all-princippet kan Danmark komme i klemme. Og det betyder, at vi nogle gange har måttet kæmpe fra post til post, fra regulering til regulering, rating til rating. Men i stedet for at beklage os, må vi konstatere, at det er et vilkår. Og så må vi i fællesskab tage kampen op for at bevare og styrke dansk realkredit. Ikke for systemets egen skyld, men til gavn for danske boligejere og dansk økonomi. Refinansiering og tilsynsdiamant Reguleringen af den danske finansielle sektor, herunder realkreditten, står også stadig højt på dagsordenen i Danmark. I forskellige fora ses der på de afdragsfrie realkreditlån, i sommer har vi fået rapporten om konkurrence og mobilitet på realkreditmarkedet, og debatten om bidragssatser, rentetilpasningslån og afdragsfrihed fylder godt i medierne. En iagttager, der udefra følger den offentlige debat om reguleringen og fremtidssikringen af dansk realkredit, vil let kunne få det indtryk, at realkreditten er i krise, er defekt, er en mandagsmodel, som skal repareres. Vi har i hvert fald i løbet af 2014 set artikler i udenlandske medier, der sammenligner realkreditten og dansk økonomi med sydeuropæiske tilstande. Vi ved alle, at det er en lodret forkert konklusion. Men det er vel et udtryk for udenlandsk undren if they re trying to fix it, it must be broken. I dansk kontekst går det imidlertid en hel del nemmere med dialogen. Lad mig kort kommentere på to centrale reguleringsinitiativer: Refinansieringsloven og udspillet til en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter. I begge tilfælde har der været en god og konstruktiv dialog mellem myndigheder og realkreditten. Målet med refinansieringsloven er at skabe større sikkerhed om refinansieringen af de korte rentetilpasningslån. Vi har hele tiden været enige i, at der er en hypotetisk risiko, og derfor har sektoren arbejdet med forskellige løsninger, bl.a. spredning af refinansieringsauktionerne. Loven er efter Realkreditrådets opfattelse fornuftig og adresserer i vid udstrækning de bekymringer, der har været rejst. Desværre er det ikke lykkedes at overbevise

6 ratingbureauerne fuldt ud. Fx anerkender S&P, at loven håndterer refinansieringen i en stresssituation, men er fortsat kritiske overfor, at der kan opstå en stresssituation. Der er flere gode ting i loven. Fx er det godt, at der nu er klare regler for, hvad der skal ske i en evt. afviklingssituation. I denne sammenhæng vil jeg kvittere for, at der under den politiske behandling af lovforslaget var en anerkendelse af behovet for at sikre lige konkurrence mellem realkreditinstitutter og pengeinstitutter. Vi er samtidig glade for, at vi i et særligt udvalg nu får mulighed for at samle op på en potentiel skævvridning af konkurrencesituationen. Og så et par ord om et helt aktuelt emne: Tilsynsdiamanten. Finanstilsynet offentliggjorde for nylig sit udspil til en tilsynsdiamant for realkreditten. Udspillet, som er en udløber af Rangvid-rapporten, indeholder en række pejlemærker, der bl.a. sigter på at begrænse udlånsvæksten, andelen af korte rentetilpasningslån og andelen af afdragsfrie lån. Vi vil i høringsperioden frem mod 8. oktober se nærmere på detaljerne i forslaget, men det er vores vurdering, at det på flere måder er et fornuftigt udspil. Ikke mindst støtter vi målsætningen om at sikre den finansielle stabilitet. Det er jo en win-win for både kunder, realkreditten og samfundet at styrke den finansielle stabilitet. Vi har en fælles interesse i at fremtidssikre Europas bedste og billigste realkredit. Men ingenting er gratis. En tilsynsdiamant er udtryk for, at man ønsker en ændret låneadfærd. En sådan bevægelse er vi allerede i fuld gang med. Jeg vil i denne forbindelse gerne kvittere for Tilsynets forståelse af at have en vis indfasningstid. Og jeg vil gerne kvittere Erhvervs- og Vækstministeren for at bakke op om vores tilpasninger. For det er indrømmet! en vanskelig øvelse at forklare vores kunder, hvorfor det er til deres bedste, at vi fx hæver bidragssatserne på de kortfristede og afdragsfrie lån. Man vinder ingen popularitetskonkurrence på det. Men det er en nødvendig del af øvelsen for at sikre større robusthed. Man kunne i al stilfærdighed godt ønske sig, at nogle af de eksperter, der har talt for højere kapitalkrav også ville være med til at forklare offentligheden om konsekvenserne herfor. Derfor glæder det mig meget, at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen for nylig var ude i Børsen og påtage sig et medansvar for prisstigningerne. Det er efter min mening udtryk for politisk ansvarlighed.

7 En pointe vedrørende tilsynsdiamanten er, at vi også her hilser det velkomment, at der er fokus på lige konkurrence mellem realkreditinstitutter og pengeinstitutter. --- Jeg har talt om vigtigheden af at sikre en lige konkurrencesituation for realkreditten. Hvorfor? Penge har akkurat som vand og luft en fantastisk evne til at finde den nemmeste vej. Derfor kan ændringer i konkurrencevilkårene for finansielle virksomheder nemt føre til store forskydninger. Disse forskydninger kan resultere i et dyrere og mere ustabilt system, der ikke løser de problemer, det var målet at løse. Hvis der bliver stillet større krav til afdragsbetalinger eller til andelen af fast forrentede lån udelukkende i realkreditten, så vil det gøre, at mange kunder vil vælge banklån eller pantebrevsfinansiering. Det vil imidlertid være til begrænset nytte, hvis bruttogælden flytter til mere ustabile finansieringskilder hos en anden type långivere. Når jeg afslutningsvist skal samle op, så står dansk realkredit således over for en række udfordringer. --- Der vil fortsat være pres på yderligere tilpasninger i låneadfærd og mere kapital på kistebunden. Der vil fortsat være internationale reguleringer, som kræver kampgejst og vilje. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Realkreditrådet er klar til at samle handsken op. Så lad mig her til sidst komme med en opfordring til alle, der beskæftiger sig med dansk realkredit: Jeg ved, at der er ydet en kæmpe indsats for dansk realkredit, bl.a. fra mange af jer, der sidder her i dag. Det har kostet meget politisk goodwill på den europæiske scene, og der er måske også nogen af jer, der tænker, åh nej, nu orker vi snart ikke mere. Men det handler om at holde fast og ikke blive metaltrætte i halvlegen. Vi har en helt fantastisk realkredit model, som er værd at holde fast i. Værd at kæmpe for. Tak for opmærksomheden. --- Jeg vil nu give ordet til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.