Organisering af NAT-screening i Region Syddanmark

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Kasper Breum Petersen Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/21682 Telefon: Dato: 13. marts 2008 Notat Organisering af NAT-screening i Region Syddanmark 1. Baggrund Folketingets sundhedsudvalg og Sundheds- og Indenrigsministeren besluttede den 22. august 2007 at indføre NAT-screening (Nucleinsyre Amplifikation Test) på enkeltportioner donorblod for hepatitis B og C samt HIV, og at regionerne skulle implementere testen i løbet af 6-9 måneder. NAT-screening er en metode, hvor man påviser virus i blodet, inden der er dannet antistoffer. Screeningen kan således tidligere end normalt påvise virus i blodet, og man kan dermed undgå nysmittede donorer. Den nuværende metode påviser først virus, når der er dannet antistoffer, hvilket normalt tager knap en måned, mens man med NAT-screening kan spore virus efter 1-2 dage. På baggrund af beslutningen nedsatte sundhedsdirektionen en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra regionens fire klinisk immunologiske afdelinger samt sundhedsstaben, som fik til opgave at skitsere en række mulige modeller for organisering af screeningen og på denne baggrund anbefale en endelig løsningsmodel. Nærværende notat repræsenterer en sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser og konklusioner. 2. Modeller for organisering af NAT-screening i Region Syddanmark I forbindelse med beslutningen om at indføre NAT-screening har Sundhedsstyrelsen udarbejdet et notat om muligheden for at forbedre sikkerheden i forbindelse med blodtransfusion ved NATscreening. Notatet anbefaler at NAT-testen kun udføres ét sted i hver region, hvilket også lægger til grund for styrelsens skøn over udgifterne til implementering af NAT-screening i Danmark. Arbejdsgruppen har dog som udgangspunkt ikke lagt sig fast på en enkelt model, men har vurderet fordele og ulemper ved både centrale og decentrale modeller, idet regionen uanset den forventede bevillingsstørrelse kan have faglige interesser mv., som tilsiger en anden organisering. Arbejdsgruppen har således beskrevet to modeller, hhv. a) en central model, hvor prøverne efter endt tapning transporteres til Odense Universitetshospital eller et andet af regionens sygehuse med henblik på analyse om aftenen/natten og frigivelse næste morgen, og b) en decentral model, hvor screeningerne gennemføres i alle de nuværende fire enheder inden for normal arbejdstid, og hvor frigivelsen af sene tapninger først sker i løbet af næste dag. Der er ikke i notatet beskrevet en model, hvor selve NAT-testen udføres af en enhed, mens det efterfølgende udredningsarbejde foretages på en anden enhed, da denne løsning vurderes som fagligt uhensigtsmæssig. Det skyldes bl.a. problemer med visitationen af patienter og adgang til testresultater fra øvrige serologiske test i forhold til den efterfølgende udredning ved positive eller falsk positive svar. Side 1 af 5

2 3. Økonomi Omkostningerne til etablering af NAT-screening i Region Syddanmark afhænger primært af antallet af test-steder. Beregninger af driftsudgifter mht. apparatur, reagenser og personale baserer sig på oplysninger fra de berørte afdelinger. Det er i øvrigt væsentligt at bemærke, at udgifterne til apparatur (og reagenser) ikke kan fastlægges før der er gennemført et udbud, men kun er baseret på en forespørgsel til leverandørerne. Central model A Testen udføres på Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital (KIA-OUH) Ved en central organisering er der behov for to eller tre produktionslinier afhængig af valg af leverandør - som skal køre ca analyser årligt. De årlige udgifter anslås til følgende: - Apparatur: 1,5 mio. kr. - Reagenser: 6,0 mio. kr. årligt. - Glas, mærkning, tapning, centrifugering og pakning af prøverne: kr. - Kasserede portioner/mistede donorer: kr. årligt. - Personale: Analysen udføres af bioanalytikere med bistand fra molekylærbiologer. KIA- OUH har behov for at få tilført ca. 2 bioanalytikere og ca. 0,5 molekylærbiolog, svarende til en samlet udgift på kr. årligt. - Pakning: På de decentrale enheder medfører transporten af prøver til OUH merudgifter til pakning af prøverne, jf. UN3373, svarende til en årlig udgift på i alt kr. - Transport: Udgifterne til transport af prøverne afhænger af, hvorvidt der skal køres via lokale tappesteder eller ej. Transportudgifterne kan ligesom udgifterne til apparatur først fastsættes efter et udbud, men det vurderes at den samlede årlige udgift bliver hhv kr. og kr. for kørsel alle hverdage via centrale og decentrale tappesteder. - sudgifter: Udgifter til anlæg er beskrevet i ideoplægget. Udgifterne til tilpasninger og drift af IT-systemerne anslås til kr. årligt, og de årlige driftsudgifter vedr. lokaler udgør kr. Central model B Testen udføres på Klinisk Immunologisk Afdeling, Vejle Give Sygehus (KIA-VGS) I forhold til OUH-modellen medfører en central model med testudførelse på VGS ændringer på følgende områder: - Personale: På VGS gennemføres testen ligeledes af bioanalytikere, men understøttelsen af apparaturdriften forventes varetaget gennem serviceaftale med leverandøren samt nuværende personale i afdelingen, således at der ikke er behov for ekstra molekylærbiologer. KIA-VGS vurderer på denne baggrund personalebehovet til 1,5 bioanalytikere, svarende til en årlig udgift på kr. - Apparatur: Den udvidede brug af serviceaftaler forventes at medføre merudgifter til apparatur, således at de årlige apparaturudgifter anslås til 1,725 mio. kr. - Pakning: På de decentrale enheder er udgifterne til pakning mv. uændrede for Esbjerg og Sønderborgs vedkommende, mens udgifterne for OUH er større pga. det øgede antal prøver. De samlede udgifter til pakning mv. bliver dermed 42 - : Bygningsmæssigt er der tilstrækkelig plads til at funktionen kan etableres i afdelingens eksisterende og forberedte bygningsmasse, hvorfor der kun skønnes at være behov for en mindre etableringsudgift på ca kr. til maling, indretning og aircondition. Hertil kommer ligeledes kr. til etablering af kølefaciliteter samt årligt til bygningsdrift. Decentral model I forhold til de centrale modeller er der følgende ændringer: Side 2 af 5

3 - Apparatur: Ved en decentral model vurderes det, at er der behov for i alt fem produktionslinier, hvor de to placeres på Odense Universitetshospital og de resterende på de øvrige enheder. Udgiften til apparatur bliver dermed ca. 2,5 mio. kr. årligt. - Personale: Personaleforbruget i KIA-OUH er kun marginalt lavere end ved den centrale model, eftersom størstedelen af bioanalytikerbehovet udgøres af tilstedeværelsesvagt, mens kun en mindre del består i håndteringen. Ligeledes skal molekylærbiologens ekspertfunktion også opretholdes ved lavere aktivitet. De årlige udgifter til OUH ved en decentral model udgør således kr. De øvrige klinisk immunologiske afdelinger angiver varierende personalebehov, afhængig af den nuværende kapacitet, svarende til en årligt udgift på i alt kr. - OUH og VGS: Bygningsmæssigt antages etableringsudgifterne for OUH og VGS at være uændrede fra den centrale model, mens bygningsdriftsudgifterne antages at udgøre hhv kr. og kr. årligt. - Sydvestjysk Sygehus (SVS): Anlægsudgifterne afhænger af hvilket type apparatur der skal anvendes, idet det ene medfører behov for lokaleudvidelser eller ombygninger. SVS anslår, at en udbygning på de nødvendige ca. 30 m 2 vil koste ca kr. Hertil kommer bygningsdriftsudgifter på kr. årligt. - Sygehus Sønderjylland (SHS): Decentral NAT-screening medfører et behov for en ombygning i dele af den eksisterende afdeling, som anslået beløber sig til ca kr. eksklusiv evt. køling af ventilationsluften i de berørte områder. Hertil kommer bygningsdriftsudgifter på kr. årligt. De samlede udgifter i forbindelse med modellerne skønnes således at være: Central model - Odense Central model - Vejle Decentral model Apparatur Reagenser Glas Pakning mv Kasserede port Mistede donorer Personale Transport Bygninger IT I alt Faglig udvikling Selve NAT-testen er en mindre del af immunologien, men der ikke er tale om en triviel undersøgelse bl.a. pga. nyt udstyr og betydelig nedetid på udstyret, og den efterfølgende udredning af positive og falsk positive test er en central del af den kliniske immunologi. Det er den lægefaglige vurdering, at de decentrale klinisk immunologiske afdelingers fremtidige rekruttering ikke er afhængig af, at NAT-testen varetages i enheden. Modsat forholder det sig dog med KIA-OUH, hvor det samlede udbud af specialiserede og højtspecialiserede ydelser samt den forskningsmæssige baggrund for den faglige udvikling vil blive svækket, hvis ikke NAT-screening indgår som en del af afdelingens samlede opgaveportefølje. Mht. bioanalytikerne er det ikke undersøgt hvilken faglig betydning NAT-testen har, men det formodes, at NAT-testen her har højere faglig status, og dermed betydning for den faglige niveau og udvikling i afdelingen og muligvis også for den fremtidige rekruttering. Side 3 af 5

4 5. Kvalitet Teknisk set er NAT-testen ikke vanskelig at udføre, og lægefagligt er der enighed om, at kvaliteten af selve NAT-testen er ens, hvad enten testen er udført på et centralt eller decentralt laboratorium. I forhold til apparaturanvendelsen har de centrale modeller dog en fordel, idet de sikrer en intern backup funktion i form af flere apparaturer på én matrikel. Ved en decentral model vil KIA-OUH således have 2 produktionslinier og de øvrige enheder én hver, og ingen af afdelingerne vil således have kapacitet til at fungere som backup for de øvrige, medmindre testen kan udføres udenfor normal arbejdstid. Man kan således blive tvunget til at etablere backup-funktioner udenfor regionen, hvilket vanskeliggøres af, at ingen af regionens enheder i givet fald vil have kapacitet til at dække de andre regioners produktion, som kun foregår på en lokalitet. Lægefagligt opstår udfordringerne ikke i forbindelse med selve teste, men først ved det afledte arbejde, i form af positive svar eller falsk positive svar (ca. 400 årligt), hvor der skal gennemføres nærmere udredning, som kræver specialistviden. Her vil en central model med testudførelse i Odense - hvor specialister inden for flere områder arbejder i samme enhed - formodentlig medføre en højere kvalitet i udredningen, og i hvert fald en forøget kapacitet til at håndtere de mange falsk positive test. På alle andre matrikler end Odense er de klinisk immunologiske afdelinger kun bemandet med én immunolog, og de er således sårbare overfor mandefald i form af ferie og evt. længerevarende sygdom. En central model med testudførelse i Odense er således den eneste, som giver automatisk lægefaglig backup og beredskab. Alternativt kan der ved en central model med testudførelse i Vejle etableres en backup funktion for lægedækningen, hvor læger fra KIA-OUH sikrer den nødvendige lægelige tilstedeværelse. Modellen giver dog ikke en effektiv udnyttelse af de begrænsede lægeressourcer, idet behovet for lægebistand normalt er begrænset og de udstationerede læger i de pågældende perioder ikke er i stand til at varetage deres øvrige normale opgaver i fuldt omfang. Af samme årsag er en decentral model med regional backup funktion for lægedækningen ikke en reel mulighed, idet KIA-OUH ikke har ressourcer til løbende at dække alle de decentrale enheder. 6. Service overfor modtagende afdelinger Ved en decentral model vil afdelingerne som hidtil gennemføre analyserne i almindelig arbejdstid, mens tapningerne foretages helt frem til kl. 20. Svartiden fra testen startes og til sidste prøve er analyseret er afhængig af art og mængde af apparatur samt kadencen i hvornår prøverne er klar til opsætning, dvs. reelt hvornår tapningerne foretages. Som tommelfingerregel antages det dog, at sidste testsvar er klar 2 timer efter sidste prøve er sat i maskinen. Dette medfører at prøver fra tapninger som foretages frem til ca. kl. 16 kan testes og prøveresultatet frigives i løbet af samme dag, mens prøvesvar fra tapninger foretaget senere formentlig først vil kunne blive frigivet næste dag, hvor der igen er personale på afdelingerne til at udføre NAT-test samt øvrige serologiske test. Ved en central model bliver der tilstrækkeligt aktivitetsmæssigt grundlag til at ansættes bioanalytikere i vagttiden. Det foreslås således at NAT-testen ved en central model køres i vagttiden, hvor bioanalytikerne sætter alle prøver fra dagens tapninger op frem til kl. 02. Herefter kører testen natten over, og resultaterne kan frigives næste morgen. Den beskrevne centrale model medfører således, at ingen prøver fra de tre decentrale enheder kan frigives samme dag som tapningen har fundet sted, men alle prøver vil til gengæld kunne frigives næste dags morgen. Begge modeller medfører daglig frigivelse af prøveresultater, dog med en tidsforskydning på dele af produktionen ved en central model. For begge modeller gælder det i øvrigt, at proceduren med hensyn til frigivelse af blodprodukter i princippet er uændret fra den nuværende. Udførelsen af NAT-testen og resultatet af denne skal i den Side 4 af 5

5 forbindelse ses som ét element i frigivelsen, som stadig varetages af den blodbankansvarlige læge på det enkelte sygehus, på baggrund af en samlet vurdering af både NAT-test og øvrige serologiske test mv. 7. Valg af model De driftsøkonomiske konsekvenser af de beskrevne modeller er af mindre betydning for valget af endelig model. Apparaturudgifterne og personaleudgifterne til selve testen er lavere ved de centrale modeller, men dette modsvares delvis af udgifter til pakning og transport. Modellerne ligger således inden for et spænd på 10,2 til 11,6 mio. kr. i årlig drift, hvor de billigste er de centrale modeller med Vejle-modellen som lavest. Forskellen til OUH-modellen på kr. i årlige driftsudgifter vurderes dog ikke som værende af afgørende betydning i forhold til valg af model. somkostninger ligger inden for et spænd på til 2,9 mio. kr., hvor det skal bemærkes at de 1,9 mio. kr. vedr. Odense Universitetshospital vil skulle afholdes både ved en decentral model og en central model, idet Odense Universitetshospital uanset model ikke har tilstrækkeligt plads i de nuværende lokaler. Hvad angår den faglige udvikling er det anført, at KIA-OUH af hensyn til det samlede udbud af specialiserede og højtspecialiserede ydelser, konkurrencen med Rigshospitalet og Skejby Sygehus og den forskningsmæssige baggrund for faglig udvikling har behov for også at varetage NAT-screening for minimum egen produktion. Den centrale model, hvor KIA-VGS udfører testen, indebærer, at dette kriterium ikke kan imødekommes. Kvaliteten af selve testen er uafhængig af teststed, men en central model sikrer backup på apparaturet i tilfælde af nedbrud. Lægefagligt medfører kravet om lægelig tilstedeværelse i forbindelse med testen koblet med det forhold, at alle andre enheder end KIA-OUH kun er bemandet med én immunolog, at den eneste model, der kan sikre tilstrækkelig lægefaglig backup på funktionen, er den centrale model med KIA-OUH som testudfører. Med hensyn til service overfor modtagende afdelinger medfører de centrale modeller grundlag for at udføre testen i vagttiden, således at alle prøveresultater kan frigives dagen efter tapning, mens der til gengæld ikke kan leveres prøvesvar i løbet af dagen til de decentrale enheder. Servicen overfor modtagende afdeling kan således i særlige akutte tilfælde opleves som forringet. Der er i arbejdsgruppen ikke enighed om vægten af enkelte af de ovennævnte argumenter, men på baggrund af en samlet vurdering anbefales det, at NAT-screeningen i Region Syddanmark organiseres i en central model, hvor NAT-testen udføres i Odense. Den centrale model er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger og udgangspunktet for udgiftsskønnet, og dermed sikres både den faglige kvalitet af testen samt det driftsøkonomiske grundlag for funktionen. Den centrale model med testudførelse i Odense giver således mulighed for inhouse backup på funktionen både med hensyn til apparatur og lægeressourcer, og medfører samtidig relativt lave udgifter til apparatur, personale og etablering. Derudover sikres også grundlaget for fastholdelse og fortsat udvikling af Odense Universitetshospitals specialiserede og højtspecialiserede funktioner, hvilket er i overensstemmelse med regionens politik i øvrigt og grundlaget for den nye akutstruktur. Modellen medfører etableringsomkostninger på 1,86 mio. kr. samt forventede årlige driftsudgifter på 10,370 mio. kr. Side 5 af 5