TEST AF RØRFODRINGSAUTOMATER TIL SLAGTESVIN
|
|
- Christen Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 & European Agricultural Fund for Rural Development TEST AF RØRFODRINGSAUTOMATER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 945 Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem fem forskellige rørfodringsautomater til slagtesvin. Alle automater opnåede vurderingen god i funktionsbedømmelsen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING TORBEN JENSEN JANE RASMUSSEN LOUISE OXHOLM UDGIVET: 11. JULI 2012 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde og Miljø Sammendrag I én besætning blev fem forskellige fabrikater rørfodringsautomater til slagtesvin sammenlignet med hensyn til produktionsværdi (produktionsværdien blev beregnet på grundlag af daglig tilvækst, foderforbrug og kødprocent) og funktion (foderspild, justeringsvenlighed, indlæringsvenlighed, brodannelse, kagedannelse, rengøringsvenlighed, arbejdsmiljø, holdbarhed og slid). Grisene blev fodret med hjemmeblandet melfoder. Der blev sat grise i forsøg pr. fabrikat, fordelt på 32 gentagelser. Følgende automater indgik i sammenligningen: ErgoMat XL fra KJ Klimateknik A/S FunkiMat - slagtesvin fra ACO Funki A/S MaxiMat Porker fra Skiold A/S TUBE-O-MAT VI+ fra Egebjerg International A/S Vissingmat 100 med repos, Vissing Agro A/S 1
2 Der var ikke statistisk sikker forskel mellem automaterne med hensyn til produktionsværdien (DB). Funktionsvurderingen blev sammenvejet i et funktionsindeks for hver automat. De forhold, der betød mest for produktionsøkonomien og grisenes mulighed for at betjene automaten, blev vægtet højest. Alle automater opnåede et samlet funktionsindeks på tre stjerner ud af fire mulige ved bedømmelsen (vurdering = god). Der blev observeret et begrænset foderspild og der forekom ingen brodannelse i de afprøvede automater. Der blev observeret kagedannelse i alle automater. Kagedannelsen havde ikke konsekvenser for hverken automaternes funktion eller grisenes sundhed. Risikoen for foderrester i drikkekarrene i Ergomat XL var begrænset. Skalaen på justeringshåndtaget kunne ikke aflæses fra gangen men kun fra den ene sti. Grisene havde let ved at betjene automaten og den var let at tømme og rengøre. Der samlede sig støv på automatens låg. Der var også begrænset risiko for foderrester i drikkekarrene i FunkiMat. Håndtaget var let at justere og kunne justeres og aflæses fra begge stier og indstillingen kunne ses fra inspektionsgangen. Den kunne indstilles til at håndtere henholdsvis melfoder og pelleteret foder. Det tog længere tid for grisene at lære at betjene FunkiMat, end det gjorde for de øvrige automater. Automaten skulle adskilles, hvis den skulle rengøres grundigt. Inspektionslåget kunne stå selv, åbningen var i en god arbejdshøjde og låget var skråt således at støv kun i mindre grad samledes på låget. I MaxiMat Porker kunne der forekomme opblødt foder i drikkekarrene. Håndtaget var let at justere og kunne justeres og aflæses fra begge stier, såvel som fra inspektionsgangen. Grisene havde let ved at betjene automaten. Automaten var let at tømme for foder, men den var vanskelig at rengøre i toppen af låget. Der kunne samle sig støv på automatens låg. Konstruktionen af Maximat Porker måtte ændres, da en gevindstang på én af automaterne knækkede. I TUBE-O-MAT VI+ kunne der forekomme opblødt foder i drikkekarrene. Håndtaget var let at justere og kunne justeres og aflæses fra begge stier såvel som fra inspektionsgangen. Grisene havde let ved at betjene automaten. Automaten skulle adskilles, hvis den skulle rengøres grundigt. Inspektionslåget kunne stå selv, åbningen var i en god arbejdshøjde og lågets udformning bevirkede, at støv kun i mindre grad samledes på låget. Der manglede skruer til fastgørelse af låget. Skruerne er nu påført LOCKTITE for at hindre at de falder af. 2
3 Der var begrænset forekomst af foderrester i drikkekarrene i Vissingmat 100. Grisene trådte op i automatens krybbe. Skalaen på justeringshåndtaget kunne ikke aflæses fra gangen, men kun fra den ene sti. Grisene havde let ved at betjene automaten, og den var let at tømme og rengøre. Der samlede sig støv på automatens låg. Figur 1: Fra venstre ses ErgoMat XL, FunkiMat, MaxiMat Porker, TUBE-O-MAT VI+ og Vissingmat 100. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: VSP/09/10/51samt journalnr.: 3663-D Baggrund Svineproducenterne efterspørger viden om foderautomaters funktion og produktionspotentiale, idet der er nye stalde, som skal indrettes og ældre stalde, der skal renoveres. Der er derfor løbende behov for at teste foderautomater til grise, for at give svineproducenter et beslutningsgrundlag for at vælge foderautomater. Rørfodringsautomater til både smågrise og slagtesvin er populære, fordi de er enkelt opbygget, forholdsvis vedligeholdelsesfri og relativt billige, set i forhold til det antal grise, de kan betjene. Endvidere er der et mindre arbejdsforbrug til tilsyn, justering og rengøring af automaten sammenlignet med simple tørfodringsautomater. Resultater fra tidligere afprøvninger af rørfodringsautomater til smågrise, og grise opstaldet i samme sti fra fravænning til slagtning (FRATS), viste, at der kan være betydelige funktionelle forskelle på automaterne [1], [2], [3], [4], [5]. Desuden har der tidligere været set tendens til forskelle i produktionsværdi mellem forskellige testede rørfodringsautomater [1]. Den seneste produkttest af 3
4 rørfodringsautomater til slagtesvin blev gennemført i 2003 [4]. Der er siden kommet nye typer, og de eksisterende er ændret. Formålet med denne afprøvning var at foretage en produkttest af fem rørfodringsautomater, som tilbydes på markedet nu, for at sammenligne disse, samt at give kunderne et bedre beslutningsgrundlag inden de skal foretage investeringer. Udvælgelsen af automater til produkttesten er sket på basis af de fabrikater, som blev anvendt i besætningerne med den bedste foderudnyttelse fra risikofaktorundersøgelsen for dårlig foderudnyttelse hos slagtesvin [6], samt en screening af markedet for rørfodringsautomater til slagtesvin. Materiale og metode Fem forskellige rørfodringsautomater til slagtesvin (blandet so- og galtgrise kg) blev sammenlignet i en produkttest. Afprøvningen blev gennemført i én besætning i fire sektioner, hvor fem automater af forskellig type blev opsat i hver sektion. Der indgik således fire automater af hvert fabrikat. Rørfodringsautomaterne der indgik i afprøvningen var: ErgoMat XL fra KJ Klimateknik A/S FunkiMat - slagtesvin fra ACO Funki A/S MaxiMat Porker fra Skiold A/S TUBE-O-MAT VI+ fra Egebjerg International A/S Vissingmat 100 med repos fra Vissing Agro A/S Foderautomaterne var placeret i stiadskillelsen mellem to stier i overgangen mellem aktivitets- og gødeareal. Der blev indsat 17 grise af ensartet vægt og størrelse i hver sti, hvorved 34 grise deltes om hver automat. I afprøvningen indgik der hold pr. automat. Afprøvningen bestod af både en funktionstest og en produktionsværditest. En oversigt over produktionsforholdene i besætningen ses i tabel 1. 4
5 Tabel 1: Beskrivelse af produktionsforhold i afprøvningen Produktionsforhold og beskrivelse af staldenes indretning Driftsform Alt-ind alt-ud på sektionsniveau Sundhedsstatus Blå SPF +Myc +AP2 Staldindretning Sektioneret 3 sektioner m. 2/3 fast gulv + 1/3 spaltegulv, 1 sektion m. 1/3 drænet gulv + 2/3 Gulvudformning spaltegulv Stidimensioner 4,80 x 2,40 m Grise pr. sti, antal 17 Grise pr. foderautomat, antal 34 Areal pr. gris, m 2 0,68 m 2 Fodertype Hjemmeblandet melfoder Antal blandinger 1 Supplerende vandforsyning Ingen, da firmaerne ikke ønskede dette Registreringer produktionsresultater I forsøgsperioden blev der foretaget registrering af daglig tilvækst, foderforbrug, kødprocent, sygdomsbehandlinger og antal døde grise. Produktionsværdien, DB pr. gris, blev beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) - (antal FEsv x kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien blev beregnet på basis af dels den gennemsnitlige indsættelses- og slagtevægt i afprøvningsperioden, og dels den gennemsnitlige notering de seneste fem år (1. september september 2011) for slagtesvin (9,60 kr. pr. kg inkl. efterbetaling), samt for 30 kg s grise (331 kr. pr. gris, +/- 5,56 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder var gennemsnittet af de seneste 5 år (1. september september 2011) for slagtesvinefoder: 1,50 kr. pr. FEsv. Desuden er der lavet en beregning med de aktuelle noteringer, der var gældende i afprøvningsperioden (1. juli december 2011), samt prisen på foder i samme periode. Tilvækstværdien på grundlag af aktuelle priser blev beregnet på følgende grundlag: Notering (10,38 kr. pr. kg inkl. efterbetaling), samt pris for 30 kg s grise (353 kr. pr. gris, +/- 6,23 kr. pr. kg), foder: 1,71 kr. pr. FEsv. Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som kovariat, samt hold og gruppe som forklarende variabel. Der blev foretaget 10 parvise sammenligninger (alle mod alle). Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau, korrigeret for 10 parvise sammenligninger ved en Bonferroni t- test. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe. 5
6 Funktionsvurdering af automaterne En tekniker fra Den rullende Afprøvning, VSP, foretog en systematisk vurdering af automaterne hver 14. dag i afprøvningsperioden. Én gang i afprøvningsperioden blev automaterne bedømt af et testpanel bestående af den forsøgsansvarlige projektleder, den ansvarlige tekniker, samt to personer fra VSP, der ikke i forvejen var bekendt med automaterne. Testpanelet fastlagde forventet niveau for automaternes kvalitet dvs. de tekniske og udformningsmæssige krav, som kunne forventes opfyldt med den teknik og viden, der var til rådighed på det pågældende tidspunkt. Karaktergivningen blev givet på basis af konsensus i testpanelet. Afprøvningsværtens løbende vurderinger af automaterne indgik også i bedømmelsen. Nedenstående forhold blev vurderet og bedømt ved en karaktergivning med fire niveauer, hvor **** = meget god, *** = god, ** = under middel og * = dårlig Foder-/vandspild indeholdt visuelle registreringer af foder på gulvet omkring krybben og under spaltegulvet. Det blev ligeledes vurderet, om der var fugtigt på gulvet omkring automaten, og hvordan vandhygiejnen var i krybben under vandventilerne. Det blev også registreret, om grisene trådte op i krybben, når de betjente automaten. Justeringsvenlighed blev vurderet ud fra hvor let justeringshåndtaget var at betjene, om indstillingen var med trin og nummerering, samt om der var tilstrækkeligt med indstillingsmuligheder. Endvidere blev det vurderet, om det var muligt at justere automaten, når der var foder i foderbeholderen uden at skulle bruge værktøj. For at lette tilsynet af automaten var det en fordel, at indstillingen kunne ses fra inspektionsgangen. Indlæringsvenlighed blev bedømt ud fra hvor hurtigt grisene lærte at betjene foderautomaten efter indsættelse i stierne, samt hvor let grisene havde adgang til foderet. Brodannelse blev bedømt ud fra, om der opstod bro i foderbeholderen eller i overgangen mellem foderbeholder/tragt og doseringsenheden. Kagedannelse blev registreret, når der sad kager af foder i hjørner og kanter på krybben, eller på doserings- og justeringsenheden. Kagedannelse blev vurderet ud fra, om kagerne havde betydning for automatens funktion og grisenes sundhed. Rengøringsvenlighed blev bedømt ud fra om automaten var let at vaske og samle igen, samt om den var let at tømme for foder (manuelt). Afprøvningsværtens erfaring med rengøring af automaten indgik som en væsentlig del af vurderingen. 6
7 Arbejdsmiljø blev bedømt ud fra: Om der var låg på automaten. Om låget var udformet således at der ikke ophobede sig støv på det. At der var et inspektionslåg, samt adgangen til dette. Holdbarhed og slid blev bedømt ud fra, om der var blankslidte områder på automaten, eller om der var dele af automaten, der gik i stykker under afprøvningen. Det er dog ikke muligt at sige meget om holdbarheden af automaterne på længere sigt i denne produkttest, da afprøvningsperioden kun var på knap to år. Funktionsindeks Funktionsvurderingen for hver automat blev sammenvejet i et funktionsindeks. Indekset var opbygget, så de tjekpunkter, der betød mest for produktionsøkonomien, eller grisenes mulighed for at betjene automaten for at få foder, blev vægtet højest. Følgende tjekpunkters gennemsnit indgik med faktor 6 i indekset: Foder-/vandspild Justeringsvenlighed Indlæringsvenlighed Brodannelse Tjekpunkterne i denne gruppe var så vigtige i den samlede bedømmelse, at hvis et af punkterne kun blev tildelt én eller to stjerner, fik alle punkter i gruppen henholdsvis én eller to stjerner. Hvis der blev tildelt både én stjerne og to stjerner i denne gruppe, fik alle punkter i gruppen én stjerne. Nedenstående tjekpunkter har sjældent betydning for grisenes sundhed, men stor betydning for om det er besværligt for staldpersonalet at rengøre automaterne. Følgende tjekpunkters gennemsnit indgik med faktor 3,5 i indekset: Kagedannelse Rengøringsvenlighed Følgende tjekpunkt har stor økonomisk betydning, men er ikke et punkt, der til fulde kan undersøges ved denne type test. Tjekpunktet indgik med faktor 0,5 i indekset: Holdbarhed og slid Dette tjekpunkt skal som minimum opnå tre stjerner. Hvis automaten tildeles én eller to stjerner, bliver den samlede vurdering af automaten henholdsvis én eller to stjerner. 7
8 Arbejdsmiljø er i modsætning til ældre produkttests ikke medregnet i indekset, da rørfodringsautomater ikke længere indkøbes til manuel opfyldning, og derfor ikke har samme betydning som tidligere. Til slut i funktionsvurderingen blev alle pointene (stjernerne) for de seks tjekpunkter vægtet og lagt sammen. Afhængig af hvor mange point de enkelte automater opnåede, blev de, ud fra en skala fra 0 til 40, tildelt karakteren én, to, tre eller fire stjerner. Denne karakter blev benævnt funktionsindekset og er et udtryk for den samlede vurdering for den pågældende automat. Tabel 2. Skala for funktionsindekset 0-22 * Dårlig 22,25 29,75 ** Under middel 30-38,75 *** God **** Meget god Resultater og diskussion Produktion Produktionsresultater samt produktionsværdiindeks for de afprøvede rørfodringsautomater ses i tabel 3. Tabel 3. Produktionsresultater og produktionsværdiindeks Foderautomat ErgoMat XL FunkiMat - slagtesvin Maximat Porker TUBE-O- MAT VI+ Vissingmat 100 med repos Hold, antal Indsatte grise, antal Vægt ved indsættelse, kg 33,9 33,6 33,2 34,1 34,0 Slagtevægt, kg 82,0 81,8 83,0 83,3 82,3 Daglig tilvækst, g Daglig foderoptagelse, FEsv/gris 2,84 2,83 2,95 2,97 2,84 Foderudnyttelse, FEsv/kg 2,72 2,72 2,73 2,71 2,69 tilvækst Foderdage, dage pr. gris Kødprocent 60,3 60,4 59,8 59,8 60,4 Produktionsværdi ved aktuelle priser, kr. pr. stiplads Indeks Produktionsværdi ved 5 års priser, kr. pr. stiplads Indeks 1)
9 1) Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupperne skal der være en forskel i produktionsværdien (DB) pr. stiplads på minimum 43 kr. pr. gris eller minimum 7 indekspoints, før der er tale om en statistisk sikker forskel. Der var ingen statistisk sikker forskel mellem automaterne med hensyn til produktionsværdi. Dette viser, at det er muligt at opnå samme produktionsniveau uanset hvilken af de fem rørfodringsautomater, som anvendes. Funktion Automaternes enkelte testpunkter, karakter samt de samlede funktionsmæssige vurderinger fremgår af tabel 4. Arbejdsmiljø er ikke indregnet i funktionsindekset, da rørfodringsautomater ikke længere indkøbes til manuel opfyldning. Tabel 4. Resultater for funktionstesten Foderautomat ErgoMat XL FunkiMat - slagtesvin MaxiMat Porker TUBE-O-MAT VI+ Vissingmat 100 med repos Foder-/vandspild **** *** *** *** *** Justeringsvenlighed *** **** **** **** *** Indlæringsvenlighed **** *** **** **** **** Brodannelse **** **** **** **** **** Kagedannelse *** *** *** *** *** Rengøringsvenlighed *** ** *** ** *** Arbejdsmiljø ** **** *** **** ** Holdbarhed og slid **** **** *** *** **** Funktionsindeks *** *** *** *** *** **** = meget god, *** = god, ** = under middel og * = dårlig Foder-/vandspild Der blev kun observeret lidt foderspild på gulvet uanset, hvilken automat der blev benyttet. I automaterne ErgoMat XL, FunkiMat og Vissingmat 100 var foder og vand adskilt via en spildkant mellem foderbord og drikkekar. Dette medførte, at der generelt kun var få foderrester i drikkekarrene, hvilket begrænsede risikoen for fordærvede foderrester. Automaterne MaxiMat Porker og TUBE-O- MAT VI+ havde væsentlig mindre spildkanter, og grisene kunne derfor lettere skubbe foder ned i drikkekarrene, hvilket medførte, at der kunne forekomme opblødt foder i drikkekarrene. En dryppende vandventil i MaxiMat Porker og TUBE-O-MAT VI+ vil kunne fylde hele krybben med vand. Det blev observeret, at grisene kunne træde op i krybben ved FunkiMat og VissingMat. Dette øgede risikoen for foderspild. I forhold til FunkiMat gjorde det sig især gældende, hvis der stod mere end én 9
10 gris og åd ved foderautomaten, idet den anden gris da var tvunget til at stille sig skråt for automaten med det ene ben i drikkekarret for at nå ind til foderet. Justering Alle foderautomater havde mange indstillingstrin, som muliggjorde små justeringer. Alle automater havde også en rengøringsindstilling, som kunne benyttes, hvis automaten skulle tømmes for foder i forbindelse med rengøring. Endvidere kunne alle automater justeres, mens der var foder i foderbeholderen og uden brug af værktøj. Generelt var det kun få indstillingstrin, som blev benyttet i den daglige brug. FunkiMat, TUBE-O-MAT VI+ og MaxiMat Porker havde alle et håndtag, der var let at justere og kunne justeres og aflæses fra begge stier. Håndtagets indstilling kunne også aflæses fra inspektionsgangen. FunkiMat havde 20 indstillingstrin, men indstillingstrinene mellem 0 og 15 blev stort set ikke benyttet. Desuden var der en række indstillingstrin mellem 20 og rengøringsindstillingen, som ikke var nummereret med en talskala. Automaten kunne indstilles både til at håndtere melfoder og pelleteret foder, ved at vende pladen i uddoseringsenheden. Denne indstillingsmulighed blev ikke oplyst ved montagen af automaten. TUBE-O-MAT VI+ havde 19 indstillingstrin og MaxiMat Porker havde 25 indstillingstrin. ErgoMat XL og Vissingmat 100 havde hver 18 indstillingstrin. Skalaen kunne kun aflæses fra én af de to stier, som delte foderautomaten. Den kunne heller ikke aflæses fra inspektionsgangen, hvilket gjorde at man skulle ind i stien, hver gang indstillingen skulle aflæses. Propellen i bunden af doseringsenheden i Vissingmat 100 var overflødig til slagtesvin. Propellen lettede slagtesvinenes adgang til foderet, men gjorde det vanskeligere at indstille automaten til en lav dosering. Det anbefales derfor, at propellen i bunden af doseringsenheden i Vissingmat 100 fjernes, når den anvendes til slagtesvin. Indlæringsvenlighed Grisene havde let ved at betjene alle automater, og alle automaterne udnyttede grisenes naturlige adfærd i forhold til fødesøgning til at aktivere doseringsenheden, så foderet enten dryssede ud eller blev skubbet ud. For at lære at der kom foder, når grisene betjente pendulet i FunkiMat automaten, var det nødvendigt at åbne automaten ekstra meget i perioden umiddelbart efter indsættelse. 10
11 Brodannelse Der forekom ikke brodannelse i automaterne i løbet af afprøvningsperioden. Kagedannelse Generelt var der i alle de afprøvede automater kagedannelse i større eller mindre grad. Kagedannelsen vurderedes dog ikke til at være af en sådan grad, at den havde konsekvenser for automaternes funktion eller grisenes sundhed. Der blev observeret både lidt tørre og lidt fugtige kager på ErgoMat XL, især på den rustfri doseringsenhed. Desuden var der lidt fugtige kager i krybben. Der var ikke sure kager i automaten. FunkiMat havde mange tørre kager. Der var også enkelte våde sure kager i krybben, og på det åbne gitter over krybben, samt ved en enkelt vandventil. Der var meget opblødt foder i drikkekarrerne ved MaxiMat Porker automaten og dermed også våde kager. De våde kager i krybben var sure i én af stierne. Der var belægninger af tørre kager på automatens høje lodrette flader. Der fandtes våde kager på de høje lodrette flader på TUBE-O-MAT VI+. I enkelte tilfælde var der sure kager på indersiden af drikkekarrene. Der forekom lidt våde sure kager i drikkekarrene i Vissingmat 100. Dette gjaldt især hjørnerne af drikkekarrene og det skyldtes formentlig, at grisene ikke kunne komme ind og slikke rent i de spidse vinkler, hvorved der let kunne ophobes gammelt foder i drikkekoppernes hjørner. Rengøringsvenlighed ErgoMat XL og Vissingmat 100 var begge lette at tømme for foder og lette at rengøre. Begge automaterne havde dog den ulempe, at det store låg på automaten risikerede at blæse af, når der blev vasket med vaskerobot. Dette problem kunne løses ved at tage låget af inden rengøring. De spidse vinkler i drikkekarrenes hjørner på Vissingmat 100 øgede behovet for daglig rengøring af drikkekarrene. MaxiMat Porker var vanskelig at rengøre i toppen af låget, men automaten var til gengæld let at tømme for foder. Det var vanskeligt at rengøre toppen af låget på FunkiMat, idet inspektionshullet ikke var placeret i tragtens top. FunkiMat skulle adskilles, hvis den skulle rengøres grundigt. I forbindelse med adskillelse 11
12 af automaten var fjederen stram at åbne og uddoseringsenheden skulle åbnes med forsigtighed, idet bundpladen kunne falde ud og risikere at falde gennem spalteåbningerne. Der skulle bruges værktøj for at åbne plastikkappen omkring uddoseringsenheden, når TUBE-O-MAT VI+ skulle rengøres. Desuden var automaten vanskelig at tømme for foder, selvom justeringshåndtaget var indstillet til rengøring. Arbejdsmiljø I TUBE-O-MAT VI+ kunne inspektionslåget stå åbent og åbningen var i en god arbejdshøjde. Låget var skråt, hvilket gjorde, at støv gled af automaten og ikke samledes på låget. FunkiMat havde et stort inspektionshul, hvor låget kunne stå selv, og automatens udformning gjorde, at der ikke samlede sig ret meget støv på den. I ErgoMat XL og Vissingmat 100 var låget til inspektionshullet fastgjort med strips, men det kunne stå selv. Inspektionshullet var placeret i det store låg, som udgjorde toppen af automaten. Der var stor ophobning af støv på begge låg, da de var placeret vandret. Også på MaxiMat Porker var der støv på låget, men låget var mindre, hvilket bevirkede mindre støvophobning. Holdbarhed og slid Der blev i afprøvningsperioden ikke observeret tegn på slid eller dårlig holdbarhed for automaterne; ErgoMat XL, FunkiMat og Vissingmat 100. I MaxiMat Porker automaten, knækkede en propel af gevindstangen i uddoseringsenheden, i en af de fire automater, i løbet af afprøvningsperioden. Konstruktionen er efterfølgende ændret til, at der nu er monteret en møtrik i bunden af gevindstangen. I TUBE-O-MAT- automaten manglede der skruer til fastgørelse af låget på flere automater. Dermed risikerede vaskerobotten at vaske låget af. Skruerne er nu påført LOCKTITE for at hindre at de falder af. Konklusion Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem de fem rørfodringsautomater. I den samlede vægtede funktionsvurdering blev der ligeledes ikke observeret en forskel mellem automaterne. Alle automater opnåede tre stjerner ud af fire mulige (vurdering= god ). Der blev observeret et begrænset foderspild ved alle de afprøvede automater. Automaterne ErgoMat XL, FunkiMat og Vissingmat 100 udmærkede sig ved at risikoen for foderrester i drikkekarrene var 12
13 begrænset, mens MaxiMat Porker og TUBE-O-MAT VI+ havde tendens til forekomst af opblødt foder i drikkekarrene. Derudover blev det observeret, at grisene kunne træde op i krybben ved FunkiMat og VissingMat. FunkiMat, TUBE-O-MAT VI+ og MaxiMat Porker blev vurderet til at have den bedste justeringsvenlighed. De havde alle et let justerbart håndtag og kunne justeres og aflæses fra begge stier, såvel som fra inspektionsgangen. FunkiMat adskilte sig derudover ved at kunne indstilles til at håndtere melfoder og pelleteret foder. De øvrige automater havde et håndtag, hvor skalaen ikke kunne ses fra gangen, men kun fra den ene sti. Alle automater kunne med lethed betjenes af grisene, dog fik FunkiMat en lavere karakter end de øvrige automater, da det tog længere tid for grisene at lære at betjene den. Der forekom ingen brodannelse i de afprøvede automater. Der blev observeret kagedannelse i alle automater. Det var vurderingen, at graden af kagedannelse ikke havde konsekvenser for hverken automaternes funktion eller grisenes sundhed. ErgoMat XL og Vissingmat var lette at tømme for foder og lette at rengøre. De øvrige automater var vanskeligere at rengøre, bl.a. fordi uddoseringsenheden på FunkiMat og TUBE-O-MAT VI+ skulle adskilles, hvis automaten skulle rengøres grundigt. FunkiMat og TUBE-O-MAT VI+ gav grundlag for et tilfredsstillende arbejdsmiljø, da inspektionslåget kunne stå selv, åbningen var i en god arbejdshøjde og låget var skråt således, at støv i mindre grad samledes på låget. Lågenes udformning bevirkede, at der samlede sig mindre støv end på de øvrige automater. Alle automater havde generelt en god holdbarhed, men en knækket gevindstang på én MaxiMat Porker bevirkede, at konstruktionen måtte ændres og der manglede skruer til fastgørelse af låget på TUBE-O-MAT VI+. 13
14 Referencer [1] [2] [3] [4] [5] [6] Hansen, L.U. (2000): Produkttest af rørfodringsautomater til smågrise. Meddelelse 485, Landsudvalget for Svin. Hansen, L.U. (1999): Produkttest af rørfodringsautomater til smågrise. Erfaring 9902, Landsudvalget for Svin. Jensen, T. (2001): Funktionsvurdering af rørfodringsautomater til FRATS. Meddelelse 530, Landsudvalget for Svin. Jensen, T. (2003): Produkttest af rørfodringsautomater til slagtesvin. Meddelelse 627, Landsudvalget for Svin. Rasmussen, H. M. (2011): Test af rørfodringsautomater til smågrise. Meddelelse 893, Videncenter for Svineproduktion. Pedersen, A. Ø.: (2008): Risikofaktorer for dårlig foderudnyttelse hos slagtesvin. Meddelelse nr. 813, Dansk Svineproduktion. Deltagere Teknikere: Erik Bach, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning Statistiker: Jens Vinther, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.:
15 Appendiks 1 Beskrivelse af de afprøvede automater ErgoMat XL fra KJ Klimateknik A/S Figur 1: ErgoMat XL fra KJ Klimateknik A/S. Beskrivelse af ErgoMat XL Automaten havde en formstøbt plastiktragt med en beholderstørrelse på 70 liter. Der var plastiklåg på beholderen med skrånende sider, samt et inspektionslåg. Alle metaldele var i rustfrit stål og automaten havde et formstøbt rust- og syrefast trug i polymerbeton. Overgangen mellem tragten og nedløbsrøret var fleksibel. Uddoseringsenheden nederst på udløbsrøret var udstyret med fire møtrikker, hvoraf de to var forbundet med justeringsenheden. Under doseringsenheden var der et forhøjet plateau, og når grisene påvirkede det drejelige nedløbsrør med trynerne, blev foderet skubbet ud på plateauet og ned i truget. Justering af fodermængden blev reguleret med et håndtag placeret øverst på tragten. Ved at justere på håndtaget kunne åbningsgraden mellem nedløbsrør og plateau øges eller rmindskes. Justeringshåndtagets skala var på 18 trin til doseringsmængde og en rengøringsindstilling. Det er muligt at lukke helt for fodertildelingen. 15
16 Tabel 1. Mål på ErgoMat XL Krybbe Længde, cm 75 Bredde, cm 50 Højde, cm 15 Tragt Højde, overkant af låg, cm 135 Volumen Liter 70 Vurdering af ErgoMat XL Der forekom lidt foderspild på polyesterbetonpladen ud for krybben, samt ved siden af krybben. Krybbens udformning gjorde, at vand og foder forblev opdelt, og at grisene ikke så let trådte op i krybben, mens de åd. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien foder-/vandspild. Automaten havde tilstrækkeligt med indstillingsmuligheder (18 + rengøring) og justeringen kunne foregå uden brug af værktøj. Skalaen på justeringshåndtaget kunne kun læses fra den ene sti. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien justeringsvenlighed. Automaten var let for grisene at betjene. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien indlæringsvenlighed Under afprøvningsperioden forekom ingen brodannelse i automaten. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien brodannelse. Der blev observeret lidt tørre og lidt fugtige kager på nedløbsrøret og i krybben. Der forekom dog ingen sure kager i automaten. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien kagedannelse. Automaten var let at tømme for foder og nem at rengøre. Doseringsenheden kunne dog ikke afmonteres og det store låg risikerede at blæse af, når der blev vasket med vaskerobot. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien rengøringsvenlighed. Der forekom stor støvophobning på automatens låg. Inspektionshullet var meget lille og kunne kun anvendes fra den ene af de to stier, automaten var placeret imellem. Låget til inspektionshullet var fastgjort med strips og kunne stå selv. Automaten opnåede karakteren ** i kategorien arbejdsmiljø. Der forekom hverken slid eller ødelagte dele på automaten i løbet af afprøvningsperioden. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien holdbarhed og slid. 16
17 Overordnet opnåede automaten karakteren *** i funktionsindeks. Tabel 2. Produktions- og funktionsresultater for ErgoMat XL ErgoMat XL Produktionsresultater Funktionsresultater Hold, antal 29 Foder-/vandspild **** Indsatte grise, antal 986 Justeringsvenlighed *** Vægt ved indsættelse, kg 33,9 Indlæringsvenlighed **** Slagtevægt, kg 82,0 Brodannelse **** Daglig tilvækst, g 1046 Kagedannelse *** Daglig foderoptagelse, FEsv/gris 2,84 Rengøringsvenlighed *** Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,72 Arbejdsmiljø ** Foderdage, dage pr. gris 70 Holdbarhed og slid **** Kødprocent 60,3 Funktionsindeks *** Produktionsværdi ved aktuelle priser, kr. pr. stiplads 569 Indeks 100 Produktionsværdi ved 5 års priser, kr. pr. stiplads 586 Indeks
18 FunkiMat slagtesvin fra ACO Funki A/S Figur 2: FunkiMat slagtesvin fra ACO Funki A/S Beskrivelse af FunkiMat slagtesvin Automaten var opbygget af en formstøbt plastiktragt med plastiklåg, et rør i klart plast, der var monteret over doseringsenheden og en formstøbt krybbe af polymerbeton. Krybben bestod af et foderområde og to fordybninger under drikkeventilerne - én i hver side af krybben. Foderbeholderen var hævet over en skive, mens et pendul, som grisene kunne påvirke, bevægede skiven i alle retninger, hvorved foderet dryssede ned på platformen i krybben. Doseringsenheden blev justeret ved hjælp af et håndtag øverst på tragten. Der var 20 indstillingstrin for doseringsmængde + rengøringsindstilling. Desuden var der en række trin mellem 20 og rengøringsindstillingen, som ikke var angivet med en talskala. Det er muligt at lukke helt for fodertildelingen. Tabel 3. Mål på FunkiMat slagtesvin Krybbe: Bredde, cm Dybde, cm Højde, foderområde, cm Højde, kant v. drikkeventil, cm 69, Tragt: Højde, overkant af låg, cm 150,3 Volumen: Liter
19 Vurdering af FunkiMat slagtesvin Automaten havde en anelse foderspild på gulvet langs ydersiden af truget og under spaltegulvet, samt foderrester i drikkekarrene. Der forekom lidt vandspild. Ved overflydning af drikkekarrene sikrede krybbens udformning, at vandet løb ud på gulvet i stedet for ind i foderet. Grisene kunne træde op i krybben, når de stod skråt for automaten og åd. Dette kunne forekomme, når flere grise anvendte automaten på samme tid. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien foder-/vandspild. Automaten havde tilstrækkeligt med indstillingsmuligheder (20 + rengøring). Ydermere havde automaten en plade i doseringsapparatet, der kunne vendes, alt efter om der skulle fodres med melfoder eller pelleteret foder. Justeringshåndtaget var let at anvende og skalaen kunne med lethed aflæses. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien justeringsvenlighed. Efter indsættelse var det nødvendigt at automaten i nogen tid var indstillet til at være meget åben, da grisene skulle lære at få foder ud af den. Efter grisene var blevet bekendte med automaten, havde de ingen vaskeligheder med at betjene den. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien indlæringsvenlighed. Der forekom ingen brodannelse, dette kunne let observeres gennem det klare plastrør. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien brodannelse. Automaten havde mange tørre kager, samt enkelte våde og sure. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien kagedannelse. Automatens doseringsenhed kunne afmonteres, hvilket var nødvendigt ved rengøring. Det var lidt vanskeligt at rengøre toppen af låget og fjederen til åbning af uddoseringsenheden kunne være stram at åbne, hvis man skulle lukke foder ud af automaten før vask. Automaten opnåede karakteren ** i kategorien rengøringsvenlighed. Der forekom en smule støv på låget. Låget til inspektionshullet kunne stå selv og inspektionshullet var af passende størrelse og kunne anvendes fra begge de stier, automaten var placeret imellem. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien arbejdsmiljø. 19
20 Der blev i afprøvningsperioden ikke observeret dårlig holdbarhed eller slid på foderautomaten. Automaten opnåede **** i kategorien holdbarhed og slid. Overordnet opnåede automaten karakteren *** i funktionsindeks. Tabel 4. Produktions- og funktionsresultater for FunkiMat slagtesvin FunkiMat slagtesvin Produktionsresultater Funktionsresultater Hold, antal 30 Foder-/vandspild *** Indsatte grise, antal 1020 Justeringsvenlighed **** Vægt ved indsættelse, kg 33,6 Indlæringsvenlighed *** Slagtevægt, kg 81,8 Brodannelse **** Daglig tilvækst, g 1040 Kagedannelse *** Daglig foderoptagelse, FEsv/gris 2,83 Rengøringsvenlighed ** Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,72 Arbejdsmiljø **** Foderdage, dage pr. gris 71 Holdbarhed og slid **** Kødprocent 60,4 Funktionsindeks *** Produktionsværdi ved aktuelle priser, kr. pr. stiplads 563 Indeks 99 Produktionsværdi ved 5 års priser, kr. pr. stiplads 581 Indeks 99 20
21 MaxiMat Porker fra Skiold A/S Figur 3: MaxiMat Porker fra Skiold A/S. Beskrivelse af MaxiMat Porker Automaten var opbygget af en formstøbt plastiktragt med plastiklåg og en krybbe af op-presset rustfrit stål. Tragten havde indstøbte slipvinkler, som skulle modvirke brodannelse. Krybben havde et foderområde og en fordybning under drikkeventilerne. Doseringsenheden kunne både rotere og fjedre, og når grisene påvirkede enheden, dryssede foderet ned i krybben. Doseringsenheden blev justeret ved hjælp af et håndtag på siden af tragten, og skalaen bestod af 25 trin til indstilling af doseringsenheden, samt en rengøringsindstilling. Det er muligt at lukke helt for fodertildelingen. Tabel 5. Mål på MaxiMat Porker Krybbe Længde, cm 59,2 Bredde, cm 38,1 Højde, cm 16,5 Tragt Højde, overkant af låg, cm 127,6 Volumen Liter 70 Vurdering af MaxiMat Porker Der forekom lidt foderspild omkring automaten samt under spaltegulvet. En høj kant rundt om krybben medførte at vandet ville løbe ind over foderet ved overflydning af drikkekarrene. Den høje kant betød dog, at grisene ikke havde tendens til at træde op i krybben. 21
22 Automaten opnåede karakteren *** i kategorien foder-/vandspild. Automaten havde tilstrækkeligt med indstillingsmuligheder (25 + rengøring). Justeringshåndtaget var let at betjene og indstillingen var synlig fra inspektionsgangen. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien justeringsvenlighed. Automaten var let at lære at bruge og grisene kunne med lethed få foder ud af automaten. Automaten opnåede **** i kategorien indlæringsvenlighed. Der var ingen brodannelse og foderet var fint fordelt i beholderen. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien brodannelse. Der forekom våde kager i hjørnerne, samt lidt tørre kager på metallet over drikkekarrene. Der er risiko for krybben fyldes helt op med vand pga. manglende adskillelse mellem trug og drikkekar. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien kagedannelse. Automaten var let at tømme for foder, men var vanskelig at rengøre i toppen af låget. Desuden kunne doseringsenheden ikke afmonteres. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien rengøringsvenlighed. Der var et forholdsvis stort inspektionshul, som kunne benyttes fra den ene af de to stier automaten var placeret imellem. Låget til inspektionshullet kunne have vanskeligt ved at stå selv, og der forekom støv på automatens låg. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien arbejdsmiljø. Under afprøvningen blev der ikke observeret slid på automaterne. I én ud af de 4 automater, knækkede propellen af gevindstangen under afprøvningen. Konstruktionen er efterfølgende ændret således, at der nu er monteret en møtrik i bunden af gevindstangen. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien holdbarhed og slid. Overordnet opnåede automaten karakteren *** i funktionsindeks. 22
23 Tabel 6. Produktions- og funktionsresultater for MaxiMat Porker MaxiMat Porker Produktionsresultater Funktionsresultater Hold, antal 32 Foder-/vandspild *** Indsatte grise, antal 1088 Justeringsvenlighed **** Vægt ved indsættelse, kg 33,2 Indlæringsvenlighed **** Slagtevægt, kg 83,0 Brodannelse **** Daglig tilvækst, g 1082 Kagedannelse *** Daglig foderoptagelse, FEsv/gris 2,95 Rengøringsvenlighed *** Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,73 Arbejdsmiljø *** Foderdage, dage pr. gris 70 Holdbarhed og slid *** Kødprocent 59,8 Funktionsindeks *** Produktionsværdi ved aktuelle priser, kr. pr. stiplads 566 Indeks 99 Produktionsværdi ved 5 års priser, kr. pr. stiplads 585 Indeks
24 TUBE-O-MAT VI+ fra Egebjerg International A/S Figur 4: TUBE-O-MAT VI+ fra Egebjerg International A/S. Beskrivelse af TUBE-O-MAT VI+ Automaten var opbygget af en formstøbt plastiktragt og en formstøbt krybbe i rustfrit stål. Beholderen var stor og kunne rumme meget foder. Foderet dryssede ned i krybben, når doseringsenheden blev påvirket. Doseringsenheden var en tremmekonstruktion i rustfrit metal, og afskærmningen i klart plast. Doseringen kunne justeres individuelt for hver doseringsenhed ved hjælp af et håndtag på siden af tragten, og skalaen havde 19 trin til indstilling af doseringsmængden + rengøringsindstilling. Det er muligt at lukke helt for fodertildelingen. Tabel 7. Mål på TUBE-O-MAT VI+ Krybbe: Bredde, cm Dybde, cm Højde, cm Tragt: Højde, overkant af låg, cm 144/140 Volumen: Liter 83 Vurdering af TUBE-O-MAT VI+ Der forekom lidt foderspild på gulvet omkring automaten og under spaltegulvet. Der var også noget foder i drikkekarrene. 24
25 Der var en smule fugtigt på spaltegulvet omkring automaten. Grisene trådte af og til op i krybben, når de åd ved automaten. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien foder-/vandspild. Automaten havde et tilstrækkeligt antal justeringsmuligheder (19 trin + rengøringsindstilling). Håndtaget var nemt at aflæse fra inspektionsgangen og kunne justeres fra begge de stier, automaten var placeret imellem. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien justeringsvenlighed. Grisene kunne nemt betjene automaten. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien indlæringsvenlighed. Der forekom ingen brodannelse. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien brodannelse. Der blev ikke observeret nogen tørre kager på automaten, men der forekom lidt våde kager på indersiden af krybbekanten. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien kagedannelse. Det var vanskeligt at tømme automaten for restfoder inden vask. Desuden skulle der bruges værktøj for at skille automaten ad, hvilket var nødvendigt, hvis doseringsenheden skulle rengøres grundigt. Automaten opnåede karakteren ** i kategorien rengøringsvenlighed. Lågets afrundede sider gjorde, at der ikke forekom støv på automaten i nævneværdig grad, og der var et stort inspektionshul, hvor låget kunne stå selv. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien arbejdsmiljø. Der manglede nogle skruer til fastgørelse af låg på flere af automaterne. Vaskerobotten kunne dermed risikere at vaske låget af. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien holdbarhed og slid. Overordnet opnåede automaten karakteren *** i funktionsindeks. 25
26 Tabel 8. Produktions- og funktionsresultater for TUBE-O-MAT VI+ TUBE-O-MAT VI+ Produktionsresultater Funktionsresultater Hold, antal 30 Foder-/vandspild *** Indsatte grise, antal 1020 Justeringsvenlighed **** Vægt ved indsættelse, kg 34,1 Indlæringsvenlighed **** Slagtevægt, kg 83,3 Brodannelse **** Daglig tilvækst, g 1094 Kagedannelse *** Daglig foderoptagelse, FEsv/gris 2,97 Rengøringsvenlighed ** Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,71 Arbejdsmiljø **** Foderdage, dage pr. gris 69 Holdbarhed og slid *** Kødprocent 59,8 Funktionsindeks *** Produktionsværdi ved aktuelle priser, kr. pr. stiplads 581 Indeks 102 Produktionsværdi ved 5 års priser, kr. pr. stiplads 598 Indeks
27 Vissingmat 100 med repos fra Vissing Agro Figur 5: Vissingmat 100 med repos fra Vissing Agro. Beskrivelse af Vissingmat 100 Automaten var opbygget af en formstøbt plastiktragt og et formstøbt trug i polymerbeton. Der var et stort inspektionslåg på toppen af automaten. Nedløbsrøret var i rustfrit stål og under dette var der i truget et forhøjet plateau. Uddoseringen skete, når grisene påvirkede det drejelige nedløbsrør med trynerne, så foderet blev skubbet ud på plateauet og ned i truget. Justering af fodermængden blev reguleret med et håndtag placeret øverst på tragten. Ved at justere på håndtaget kunne åbningsgraden mellem rør og plateau øges eller mindskes. Justeringshåndtagets skala var på 18 trin til doseringsmængde + rengøringsindstilling. Det er muligt at lukke helt for fodertildelingen. Denne automattype var bygget med repos, der var bygget sammen med krybben og dermed skulle mindske foderspild, samt beskytte gulvet mod tæring. 27
28 Tabel 9. Mål på Vissingmat 100 med repos Krybbe Længde, cm 100 Bredde, cm 90 Højde, cm 14 Tragt Højde, overkant af låg, cm 138 Volumen Liter 70 Vurdering af Vissingmat 100 Der forekom foderspild på repospladen og ved siden af automaten. Der var tørt omkring automaten og en opdeling mellem foder og vand gjorde, at vandet løb ud af krybben, inden det nåede foderet. Grisene risikerede at træde op i krybben med både forben og bagben, når de betjente automaten. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien foder-/vandspild. Der var et tilstrækkeligt antal justeringsmuligheder for doseringsmængden (18 trin + rengøringsindstilling). Automaten kunne kun justeres fra den ene af de stier, den var placeret imellem, og skalaen kunne ikke aflæses fra inspektionsgangen. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien justeringsvenlighed. Grisene havde let ved at anvende automaten. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien indlæringsvenlighed. Der forekom ingen brodannelse i automaten. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien brodannelse. Der forekom lidt våde sure kager i hjørnerne og på bunden af drikkekarrerne. Vinklerne på mindre end 90 grader i drikkekarrene, gjorde at grisene ikke kunne få trynen ind i hjørnerne, og derfor kunne ophobning af gammelt foder forekomme. Der var desuden en smule tørre kager på foderrøret. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien kagedannelse. Automaten var let at rengøre, da den ikke skulle adskilles. Der var risiko for, at det store låg blev blæst af ved vask med robot, låget kunne derfor med fordel tages af inden vask. Spidse vinkler i drikkekarrene gjorde den daglige rengøring vanskelig. Automaten opnåede karakteren *** i kategorien rengøringsvenlighed. 28
29 Der forekom stor støvophobning på automatens låg. Automaten havde et todelt låg med et forholdsvis stort inspektionshul. Låget til inspektionshullet var fastgjort med strips, og kunne stå selv. Automaten opnåede karakteren ** i kategorien arbejdsmiljø. I løbet af afprøvningsperioden kunne der ikke konstateres slid på automaten. Automaten opnåede karakteren **** i kategorien holdbarhed og slid. Overordnet opnåede automaten karakteren *** i funktionsindeks. Tabel 10. Produktions og funktionsresultater for Vissingmat 100 med repos Vissingmat 100 med repos Produktionsresultater Funktionsresultater Hold, antal 30 Foder-/vandspild *** Indsatte grise, antal 1020 Justeringsvenlighed *** Vægt ved indsættelse, kg 34,0 Indlæringsvenlighed **** Slagtevægt, kg 82,3 Brodannelse **** Daglig tilvækst, g 1054 Kagedannelse *** Daglig foderoptagelse, FEsv/gris 2,84 Rengøringsvenlighed *** Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,69 Arbejdsmiljø ** Foderdage, dage pr. gris 70 Holdbarhed og slid **** Kødprocent 60,4 Funktionsindeks *** Produktionsværdi ved aktuelle priser, kr. pr. stiplads 589 Indeks 104 Produktionsværdi ved 5 års priser, kr. pr. stiplads 606 Indeks
30 Appendiks 2 Beregning af funktionsindeks foregik som vist i tabel 11. Tabel 11. Beregning af funktionsindeks Beregning af funktionsindeks Automater ErgoMat XL FunkiMat - Maximat TUBE-O-MAT Vissingmat Faktor Checkpunkter slagtesvin Porker VI+ 100 m. repos 6 Foder-/vandspild Justeringsvenlighed Indlæringsvenlighed Brodannelse /4x6=22,5 14/4x6=21,00 15/4x6=22,50 15/4x6=22,50 14/4x6=21,00 3,5 Kagedannelse Rengøringsvenlighed /2x3,5=10,50 5/2x3,5=8,75 6/2x3,5=10,50 5/2x3,5=8,75 6/2x3,5=10,50 0,5 Holdbarhed og slid x0,5=2 4x0,5=2 3x0,5=1,5 3x0,5=1,5 4x0,5=2 I alt 35 31,75 34,5 32,75 33,5 Funktionsindeks *** *** *** *** *** 30
Der er gennemført en produkttest af følgende rørfodringsautomater med melfoder til smågrise:
MEDDELELSE NR. 893 En produkttest af fem fabrikater af rørfodringsautomater viste ingen forskel i produktionsværdi beregnet ud fra foderforbrug og smågrisenes tilvækst. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereProfessionel tørfodring
Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereSIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT
SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,
Læs mereFUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF)
FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF) ERFARING NR. 1310 Fire forskellige foderstationer til ESF blev vurderet ud fra krav til søernes sikkerhed samt den daglige drift. Alle fabrikater klarede sig
Læs mereFodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereUISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE
UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereHvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg
Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereTEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN
Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereKONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mere48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,
48. Effektiv fodring i klimastalden v. Rådgiver Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk Svinekongres 2017 Emner Situationen i klimastalden De første 2 uger kom godt i gang Ædepladser og vand Karakteristik af blandingerne
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mere& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs merePELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN
PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereVÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING
Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse
Læs mereFODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND
Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereSammendrag - konklusion
GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereFREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og
FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring
Læs mereGRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereValg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus
Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereHVORDAN SKAL DER BYGGES?
HVORDAN SKAL DER BYGGES? Økonomisk stormøde for svineproducenter VKST den 14. november - 2017. Helle Christensen, Tove Goldbeck Jensen og Gitte Hansen Dagsorden 2 Det første 3 Hvilken produktion vil du
Læs mereSPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning
SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen
Læs mereByggemanagement. Byggemanagement Dato:
Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning
Læs mereFra vådfodertank til krybbe
Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereProdukttest af kalk som desinfektionsmiddel
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 718 Produkttest af kalk som desinfektionsmiddel Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Thomas Lund Sørensen Dato: 17.10.2005
Læs mereDATAOPGØRELSE: Hygiejne, management, smuld og pillestyrke
DATAOPGØRELSE: Hygiejne, management, smuld og pillestyrke Af Camilla Kramer, Udviklingscenter for Husdyr på Friland I projektet Fodring af økologiske grise bedre økonomi og miljø er der på to bedrifter
Læs mereRESTRIKTIV TØRFODRING SAMMENLIGNET MED AD LIBITUM TØRFODRING OG RESTRIKTIV VÅDFODRING
RESTRIKTIV TØRFODRING SAMMENLIGNET MED AD LIBITUM TØRFODRING OG RESTRIKTIV VÅDFODRING MEDDELELSE NR. 1073 Restriktiv tørfodring til slagtesvin kunne ikke konkurrere på produktionsværdi i forhold til restriktiv
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereHandlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse
Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt
Læs mereFRAVÆNNING I FARESTIEN, UDVIKLING AF STI OG FODRINGSUDSTYR
Støttet af: FRAVÆNNING I FARESTIEN, UDVIKLING AF STI OG FODRINGSUDSTYR ERFARING NR. 1611 En faresti til løsgående so er testet som smågrisesti og der er udviklet fodringsudstyr, som kan anvendes til både
Læs mereEFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en
Læs mereSIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
Læs mereINTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER
INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER v. Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk Fodermøder, Billund og Aulum MINUS 30 FE FRA IDÉ TIL PRAKTIK Enkle handlingsplaner Målsætninger Planer for opfølgning
Læs mereFUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM
Støttet af: FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM MEDDELELSE NR. 1091 Fast gulv i lejet i stier til slagtesvin gav meget store udfordringer i relation til svineri i lejet og tilkitning
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereGENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland
GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE Bjarne Nielsen 29-04-2015 Hotel Legoland BØGILDGÅRD 2... BØGILDGÅRD 3... BØGILDGÅRD 4... FODEREFFEKTIVITET PR. SEKTION MED DUROC PÅ BØGILDGÅRD, 2014 5... NY FODERNORM
Læs mereVI TESTER FODER- OG TILSÆTNINGSSTOFFER I PRAKTISK SVINEPRODUKTION VI SIKRER AT DU KENDER DINE PRODUKTERS VÆRDI OG POTENTIALE
VI TESTER FODER- OG TILSÆTNINGSSTOFFER I PRAKTISK SVINEPRODUKTION VI SIKRER AT DU KENDER DINE PRODUKTERS VÆRDI OG POTENTIALE TestGris Vi tester foder- og tilsætningsstoffer i praktisk svineproduktion og
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereVANDFORBRUG HOS SMÅGRISE
VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereFå smågrisene og slagtesvinene godt ud over rampen. v. Bjarne Knudsen,
Få smågrisene og slagtesvinene godt ud over rampen v. Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk LVK-fyraftensmøder, 2017 Smågrise FODEROPTAGELSEN ER FOR LAV! Ligger ofte på 0,6 0,75 FE/dag foderopt. foderforbr. daglig
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereProduktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige
Læs mereSådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion
Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mere*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Læs merePRODUKTTEST: PLADS TIL FORBEDRINGER I ÆDE- OG INSEMINERINGSBOKSE
Støttet af: PRODUKTTEST: PLADS TIL FORBEDRINGER I ÆDE- OG INSEMINERINGSBOKSE ERFARING NR. 1514 Tre fabrikater af æde-/insemineringsbokse til søer i løsdrift er blevet funktionsvurderet. Testen viser, at
Læs mereStatus på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.
Status på mavesår Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro. Vurdering af mavesår Hvordan vurderes mavesår? Sår-index (aktuelt index) Akutte forandringer, friske skader
Læs mereHESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs merePOLYMERPRODUKTER. Bredt sortiment af produkter i polymerbeton
POLYMERPRODUKTER Bredt sortiment af produkter i polymerbeton Polymerbeton fra ACO er af fremragende kvalitet. Den høje kvalitet opnås ved at kombinere polymerbetonens specielle materialesammensætning med
Læs mere