Tema: DKFs årsmøde 2008 Forskning: Bevillinger fra Kiropraktorfonden NIKKB NYT: Lederskifte

Transkript

1 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Tema: DKFs årsmøde 2008 Forskning: Bevillinger fra Kiropraktorfonden NIKKB NYT: Lederskifte NR KIROPRAKTOREN NR

2 xxx Bestyrelsens leder december 2008 KIROPRAKTORERNE STÅR SAMMEN For første gang i næsten umindelige tider er der af statsministeren i forbindelse med Folketingets åbning talt om truende mørke skyer i horisonten. Selvom det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i de forhold, der betinger den økonomiske udvikling, så er det uomtvisteligt, at mange bobler er bristet. Og det er uomtvisteligt, at det vil indvirke på alle samfundsmæssige anliggender. Vi skal ikke være sortseere, men være rustede til at imødegå vanskeligere forhold, end vi har været stillet over for i en årrække. Heldigvis er der intet, der tyder på, at vi ikke skulle kunne klare de udfordringer, der måtte komme. Tværtimod. Dansk Kiropraktor Forenings generalforsamling har netop fundet sted, og efterlader et altoverskyggende indtryk af, at kiropraktorerne står sammen i foreningen. Dansk Kiropraktor Forenings engagerede medlemmer rejser nu og da mange principielle og endda vidtløftige diskussioner. Her var dette års møde ingen undtagelse. Men til alt held rækker disse uenigheder aldrig så langt, at de truer foreningens enhed. På generalforsamlingen var stor opbakning til bestyrelsens holdninger, ligesom der var tilkendegivelser af, at man ønsker at stå sammen og ønsker at finde løsninger på fremtidige og nuværende udfordringer. Og udfordringer er der. Ikke kun eksterne. Internt i vores organisation er der også problemstillinger, vi Der er en direkte sammenhæng mellem Dansk Kiropraktor Forenings styrke og kiropraktorernes position her i landet. skal finde løsninger på. Dansk Kiropraktor Forening er en lille organisation. Det står i grel modsætning til vores ambitionsniveau, som er tårnhøjt. Vi giver os i kast med ethvert anliggende, som vi mener, har betydning for professionen, og heldigvis lykkes det os i mange sammenhænge at gøre vores indflydelse gældende. Denne indflydelse er betinget af den store medlemsopbakning og medlemmernes villighed til at sikre det økonomiske grundlag for foreningen. Der er en direkte sammenhæng mellem Dansk Kiropraktor Forenings styrke og kiropraktorernes position her i landet. Derfor giver det kun god mening at stå sammen, og det er der enighed om blandt medlemmerne. 02 KIROPRAKTOREN NR

3 Indhold 02 Leder: Kiropraktorerne står sammen 04 Tema: DKFs årsmøde 2008 Omkring 250 medlemmer var mødt op til årsmøde på Hotel Hilton den 8. november Tema: Højt deltagerantal gjorde indtryk Benedikte Kiær, 1. næstformand i region Hovedstaden, åbnede årsmødet og slog et slag for, at alle relevante kompetencer i sundhedsvæsenet skal i spil i en tid med mangel på arbejdskraft. 07 Tema: Årsmødets faglige arrangement ved DSKKB Traditionen tro havde DSKKB inviteret foredragsholdere til at dele deres faglige indsigt med foreningens medlemmer i anledning af årsmødet. 08 Tema: Sagt om årsmødet 2008 Interview med den afgående og nytiltrådte KKF-formand i Region Syddanmark om deres oplevelse af årsmødet. 10 Tema: Uddrag fra formandens beretning Fremtidens rekrutteringsudfordringer indledte formanden sin beretning med. Læs resten af beretningen i uddrag 15 NIKKB NYT 20 Psykolognetværk søger mage 22 Fondsuddelinger: kr. til kiropraktisk forskning KORT NYT 26 MARKEDSPLADSEN Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv København K Telefon dkf@kiropraktor-foreningen.dk Artikelforslag modtages gerne. Kontakt redaktionen. Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Ole Rasmussen Karina Sol Tanja Skov Carlsen Annoncedeadline KIROPRAKTOREN nr. 1 Udkommer i uge 6. Deadline for annoncer: 9. januar 2009 Tilrettelæggelse og produktion Tuen-media as Forsidefoto: Weiles Fotografi KIROPRAKTOREN NR

4 Tema: årsmøde DKFs ÅRSMØDE 2008 Omkring 250 medlemmer var mødt op til årsmøde på Hotel Hilton i København den 8.november Sammen med en håndfuld gæster overværede de den åbne del af mødet. Efter frokosten blev gæsterne sendt hjem og de timelange medlemsinterne drøftelser blev skudt i gang. Med tilsagn om, at kiropraktorerne medtænkes i Region Hovedstadens sundhedsplaner, åbnede regionsnæstformand Benedikte Kiær årsmødet. Regionens målsætning om sammenhæng i patientforløb skal bl.a. opfyldes ved udbygning af samarbejdet mellem kiropraktorer, læger og andre behandlere, nævnte hun i åbningstalen. Øget opgaveglidning, påpegede hun endvidere, er nødvendigt for at imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Et nyt videncenter for rygsygdomme på Glostrup Hospital blev fremhævet som et af regionens konkrete tiltag. Specialepris Efter den traditionsrige optagelse af nye medlemmer var det tid til uddeling af priser. I samarbejde med kiropraktoruddannelsen på SDU har DKF stiftet en specialepris, som blev uddelt for første gang. Professor, kiropraktor Jan Hartvigsen uddelte prisen, som blev givet til kiropraktorerne Mats Peter Johansson og Martin Skogheim Baann Liane for specialet Correlation between cervical posture after whiplash trauma, and the 12 month prognosis. Specialets resultater er et godt afsæt til yderligere forskning indenfor området, fremhævede Jan Hartvigsen ved overrækkelsen. Hæder til Rygcentret i Ringe Kiropraktorprisen 2008 tilfaldt Rygcentret i Ringe, som i mere end 10 år har været et dansk fyrtårn og et internationalt pejlemærke indenfor rygområdet. I sin begrundelse fremhævede bedømmelsesudvalget, at rygcentret har forandret rygbehandlingen i Danmark gennem konstant udvikling og tilpasning uden på noget tidspunkt at sætte treenigheden behandling, undervisning og forskning over styr. Ledende overlæge Claus Manniche modtog prisen på vegne af nuværende og tidligere ledelser og alle ansatte på Rygcentret i Ringe. Rygcentret i Ringe skal lukke med udgangen af året, men genopstår ved Sygehus Lillebælt i en ny og større udgave. Med prisen blev centret ønsket god rygvind på vej mod de nye udfordringer. Hilsen fra NIKKB Sædvanen tro bragte formanden for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), Karsten Uno Petersen sin hilsen til årsmødet. Karsten gennemgik årets primære aktiviteter og gjorde bl.a. reklame for NIKKBs nye digitale billedserver, der tilbyder sikker lagring af kiropraktorernes digitale røntgenbilleder. 1. næstformand i Region Hovedstaden Benedikte Kiær åbner DKFs årsmøde Kiropraktorerne Mats Peter Johansson og Martin Skogheim Baann Liane modtog den første DKF-specialepris. Formand for NIKKB, Karsten Uno Petersen, berettede om årets gang på instituttet. Karsten Uno Petersen er også formand for Kiropraktorfonden. 0KIROPRAKTOREN NR

5 Tema: årsmøde Beslutninger Advokat Henrik Oehlenschläger blev, næsten også sædvanen tro, valgt til dirigent og dirigerede straks DKFs formand, Peter Kryger-Baggesen i gang med sin åbne mundtlige beretning, som primært omhandlede gode og mindre gode erfaringer af det omstrukturerede samarbejde med de offentlige sundhedsmyndigheder her godt 2 år efter den omfattende strukturreform. Herefter blev gæsterne sendt hjem og mødet fortsatte for lukkede døre. De interne medlemsdrøftelser blev udramatisk indledt med revisor Bent Kofoeds fremlæggelse af Indtjeningsog omkostningsundersøgelse for 2007, men endte med livlige debatter og 2 skriftlige afstemninger. Formandens lukkede beretning handlede især om de konsekvenser, DKF drager af den retssag, som et medlem rejste mod foreningen for år tilbage, men som nu i år endelig er blevet afgjort. Dommen bestyrker foreningens engagement i at gøre op med uetiske patientmanagement-metoder. Også Dansk Kiropraktor Råds beretning forholdt sig til retssagen. Afgørelsen i den principielle retssag motiverede desuden de væsentligste ændringer i DKFs love og vedtægter, som blev besluttet under næste punkt på dagsordnen. Lovenes medlemsforpligtelser blev eksempelvis præciseret og på visse områder skærpet. Foreningens Kollegiale vedtægter blev afskaffet som begreb og erstattet af Retningslinjer for kiropraktisk virksomhed. I reglerne om Dansk Kiropraktor Råd blev det indskrevet, at rådet skal virke efter almindelige forvaltningsretlige principper. Desuden blev det indført, at alle rådsafgørelser først skal prøves ved en generalforsamling, før afgørelserne kan søges prøvet ved domstolene. Foreningens regnskab og budget affødte enkelte bemærkninger fra medlemmer, men blev godkendt. Bestyrelsens forslag om forhøjelse af kontingentet med 1000 kr. blev vedtaget, dog først efter debat og skriftlig afstemning. Valg Næstformand Joann Lundis samt bestyrelsesmedlemmerne Alice Kongsted og Jacob West var på valg. Kun sidstnævnte modtog genvalg og blev da også genvalgt af forsamlingen, mens Rikke Krüger Jensen og Lone Kousgaard Jørgensen blev valgt som Joann Lundis og Alice Kongsteds afløsere. Med lange bifald og rosende ord fra formanden blev de to afgående bestyrelsesprofiler takket for deres indsats. Blandt bestyrelsens suppleanter var også et par på genvalg. I Dansk Kiropraktor Råd blev alle medlemmer på valg, herunder formand Nis Alnor, genvalgt. En enkelt suppleant blev, efter eget ønske, udskiftet. Forslag til debat 4 forslag var indsendt til generalforsamlingen. Alle affødte heftige og principielle diskussioner, bl.a. omkring varetagelsen af interessekonflikten mellem ansatte og selvstændige. Et forslag om at afskaffe foreningens afholdelse af udgifter til advokatbistand i tvistigheder mellem medlemmer kom til afstemning, men blev ikke vedtaget. Mødet sluttede med en ganske indiskutabel præsentation af næste års årsmødested i Region Syddanmark. Ledende overlæge Claus Manniche modtog Kiropraktorprisen på vegne af nuværende og tidligere ledelser og alle ansatte på Rygcentret i Ringe. DKFs revisor Bent Kofoed fremlagde Indtjenings- og omkostningsundersøgelsen for regnskabsåret KIROPRAKTOREN NR

6 Tema: årsmøde Højt deltagerantal gjorde indtryk Benedikte Kiær, 1.næstformand i Region Hovedstaden, åbnede den officielle del af DKFs årsmøde.. I åbningstalen omtalte hun regionens planer for sundhedsområdet og kiropraktorernes indplacering heri. KIROPRAKTOREN stillede hende efterfølgende et par spørgsmål om mødet og hendes tale. 1. Hvordan oplevede du DKFs årsmøde? Der var en rigtig god og engageret stemning og det var dejligt at møde en meget aktiv forening. Og jeg synes at formandens beretning var meget spændende og tankevækkende. 2. Var der noget, som overraskede dig? Noget, der overraskede mig, var antallet af medlemmer, som deltog i årsmødet. Den høje deltagerandel blandt medlemmer giver et meget positivt billede af foreningen. 4. I din åbningstale nævnte du, at samarbejdet mellem kiropraktorer, læger og andre behandlere skal udbygges fx ved, at kiropraktorer inddrages i relevante patientforløbsbeskrivelser. Hvordan vil det kunne realiseres? Regionen er i øjeblikket i gang med at vedtage en række planer for praksisområdet og på regionsrådsmødet i november er turen kommet til praksisplanen for kiropraktik. Planen anbefaler, at kiropraktorerne skal inddrages, hvor det er relevant. Det kræver forbedret kommunikation og udveksling af viden på tværs af sektorer og faggrupper. Af planen fremgår det, at samarbejdsudvalget skal sikre, at dette sker i planperioden, der løber frem til 2011 ligesom samarbejdsudvalget løbende skal vurdere mulighederne for at indplacere kiropraktorerne i sekundærsektoren. Bendikte Kiær er udover 1.regionsnæstformand tillige 2.næstformand i Danske Regioner samt hovedbestyrelsesmedlem og folketingskandidat for Det konservative folkeparti. 1. næstformand i Region Hovedstaden Benedikte Kiær åbnede DKFs årsmøde 2008: Jeg fik nogle meget klare og vigtige budskaber med fra årsmødet. 3. Hvordan forholder du dig til kritikken af de offentlige sundhedsmyndigheders manglende åbenhed overfor tiltag, der kan fremme kiropraktorernes position i den samlede sundhedstilrettelæggelse, som formanden fremkom med i sin beretning? Jeg synes, det er ærgerligt, at de offentlige sundhedsmyndigheder ikke udviser større åbenhed. Med mangel på arbejdskraft samt flere og flere borgere med kroniske sygdomme, står vi over for nogle store udfordringer i sundhedsvæsenet. Der er derfor vigtigt, at alle relevante kompetencer i sundhedsvæsenet bliver brugt. Med det udgangspunkt kan jeg ikke forstå, at myndighederne ikke inddrager kiropraktorerne. Jeg er glad for, at foreningen bliver ved med at presse på og i Region Hovedstaden forventer jeg, at praksisplanen for kiropraktorerne vil være med til at bane vejen for, at kiropraktorerne bliver inddraget i langt større grad. Benedikte Kiær lytter opmærksomt ved siden af DKFs formand Peter Kryger-Baggesen. 0KIROPRAKTOREN NR

7 Tema: årsmøde Årsmødets faglige arrangement ved DSKKB Traditionen tro havde DSKKB inviteret foredragsholdere til at dele deres faglige indsigt med foreningens medlemmer i anledning af årsmødet. Den faglige aften blev afholdt på Hotel Hilton, og der var stort fremmøde. Inden aftenens arrangement havde DSKKBs ultralydsfokusgruppe arrangeret en workshop, hvor 12 af selskabets medlemmer, både erfarne og novicer, deltog. Claus Dam Nielsen, Karin Moesgaard Jensen og Lars Rud Rasmussen gennemgik vha. skannere henholdsvis skulderen, knæet og anklen. Læge og ph.d. Merete Juul Kønig gennemgik farvedoppler og powerdoppler ved senelidelser. Et helt nyt kapitel for deltagerne, og et område der byder på tekniske udfordringer, men som også ser lovende ud. Aftenen indledtes med, at DSKKBs formand Lars Rud Rasmussen bød velkommen og overrakte ECU s Specialepris på 400 euro til Pernille Kaltoft og Birgit Brunshøj Rasmussen. Første foredragsholder var kiropraktor og ph.d. Lars Uhrenholdt, som tog udgangspunkt i sin ph.d.-afhandling: Morphology and pathoanatomy of the cervical spine facet joints in road traffic crash fatalities with emphasis on whiplash - a pathoanatomical and diagnostic imaging study. Lars fortalte bl.a., at der er ca nye tilfælde af WAD i Danmark årligt. En piskesmældsskade er kendetegnet ved den accelerations-decelerationsmekanisme, der kan ske i nakken ved påkørsel. De somatiske læsioner i halshvirvelsøjlen var forsøgt identificeret, og blandt de hyppigste læsioner var bl.a. blødning i ledfolderne, fraktur i facetleddene og blødning i ledspalten. En af metoderne var at sammenholde det billeddiagnostiske materiale med det histologiske. Det viste sig bl.a., at ikke-dødelige vævsskader er hyppige i halshvirvelsøjlen hos patienter med WAD, og at der hos trafikdræbte, er en underrepræsentation af læsioner i facetleddene i halscolumna. Næste foredragsholder var Anette Skriver, uddannet klinisk psykolog med speciale i psykosomatiske tilstande, smertetilstande og kroniske sygdomme. Hun præsenterede en systemisk tilgang til fænomenet smerte. Interessante pointer var bl.a., at de samme symptomer ses hos patienter med kroniske smerter som hos torturofre, at smertepatienter og depressive personer har ensartede ubalancer i hjernens neurotransmittere, samt at psykologiske faktorer har afgørende betydning for om akut smerte bliver kronisk. Dårlig patientinformation, angstprovokerende information fra sundhedspersonen og anbefalet tidlig brug af nakkekrave resulterer i en øget risiko for kroniske smerter. Afslutningsvis holdt den australske fysioterapeut, ph.d. og tilknyttede professor ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet Deborah Falla, et foredrag om Neuromuscular control of the cervical spine in neck pain disorders. Hun illustrerede med grafer og data fra flere af enhedens seneste forskningsprojekter bl.a. hvordan der kan måles forskelle i neuro-muskulære forhold hos hhv. patienter med nakkesmerter og personer uden. Der er bl.a. fundet en forsinkelse i aktiveringen af muskulaturen i nakke/skulderregionen på patienterne. I forhold til rehabilitering af disse nakkepatienter har forskerne sammenlignet cervikal flexion i rygleje, hvor hagen føres ned til brystkassen og har tyngdekraften som modstand og øvre cervikal flexion, hvor hagen trækkes tilbage. Begge øvelser viste sig at have en god effekt på nakkesmerterne, men at virke forskelligt på de nævnte parametre. Deborah konkluderede, at det er essentielt med høj specificitet i valget af nakkeøvelser til patienterne. Dele af foredragsholdernes materiale vil blive lagt på DSKKBs hjemmeside Af kiropraktor og medlem af DSKKBs bestyrelse Malene Tarp DSKKBs formand og de to ECU-specialeprismodtagere. Mange fremmødte til det faglige arrangement. KIROPRAKTOREN NR

8 Tema: årsmøde Velkommen til nye kiropraktorer: Et fast indslag på årsmødet er nyudklækkede kiropraktorers løfteaflæggelse. I år optog DKF i alt 15 nye kiropraktorer, som aflagde løfte og modtog en rose. Sagt om årsmødet 2008 KIROPRAKTOREN satte den afgående og nytiltrådte KKF -formand i Region Syddanmark stævne på DKFs årsmøde og spurgte, hvordan de oplevede årsmødet Lone Kousgaard, afgående KKF-formand i Syddanmark. Færdiguddannet kiropraktor i 6 år. Afgående KKF- formand for Syddanmark og nyvalgt DKF-bestyrelsesmedlem Lone Kousgaard 1. Hvor mange gange har du tidligere deltaget ved DKFs årsmøder? Mener, jeg har deltaget alle årene til årsmødet. Deltog desuden et år i det faglige arrangement fredag aften, mens jeg stadig var på studiet. 2. Hvordan oplevede du årsmødet 2008? Spændende som altid. En intens weekend, med et stramt program, med højt informationsniveau og god debat...og så er festen bare altid et højdepunkt. 3. Var der noget, der overraskede dig? Nej, tror det egentlig ikke. Udover specialeprisen, var jeg ret godt informeret efter formandsmødet [KKFformandsmøde som afholdes for alle kredsformænd én gang årligt] sidste måned. 4. Hvad ville du, hvis du stadig havde været KKFformand, håbe på, at DKF arbejder for i 2009? I Region Syddanmark arbejder vi på højtryk med praksisplanen. I den forbindelse er delvis frigivelse af ydernumre et meget aktuelt emne. Jeg håber, DKF fortsat vil bakke op om arbejdet med praksisplanerne i regionerne. Dorthe Ziegler, nytiltrådt KKF-formand i Syddanmark. Færdiguddannet kiropraktor i 4½ år. Nytiltrådt KKF- formand i Syddanmark Dorthe Ziegler 1. Hvor mange gange har du tidligere deltaget ved DKFs årsmøder? Tre gange, og så et par gange som studerende. 2. Hvordan oplevede du årsmødet 2008? Det var et årsmøde med mange vigtige emner på dagsordnen. Især debatten om FHC og en eventuel opsplitning af foreningen var interessant. Det er begge emner, som - på hver sin måde - er/bliver uhyre vigtige for kiropraktor-identiteten fremover. Hvor ser vi selv kiropraktorerne i behandlersystemet, og hvordan skal omverdenen opfatte os? 3. Var der noget, der overraskede dig? I hvor høj grad FHC kan dele vandene. 4. Hvad vil du som KKF-formand håbe på, at DKF arbejder for i 2009? At der arbejdes hårdt for at holde foreningen samlet. Trækkes der i for mange forskellige retninger internt vil foreningen uden tvivl komme til at stå svagere udadtil - både politisk og mod den brede befolkning. I denne forbindelse skal blandt andre udvalget for klinikejere og udvalget for ansatte kiropraktorer mere på banen. Desuden er det meget vigtigt, at FHC s rolle i forhold til kiropraktorerne (og vice versa) defineres helt klart. KS 8 0KIROPRAKTOREN NR

9 CHOKBØLGE TIL RYSTENDE PRISER MASTERPULS MP50»Focus Lense«Shock Wave Therapy System Først til mølle Før: kr ,- Nu: kr ,- Leasing fra: 995,- pr. mdr. Annonce Kontakt FITPartner for mere information Tlf eller mail

10 Tema: årsmøde Uddrag fra formandens beretning Store udfordringer i vente Kampen om studerende inden for alle uddannelsesretninger bliver sværere de næste år bl.a. på grund af de små ungdomsårgange. Det må derfor forventes, at det bliver vanskeligere at få studerende rekrutteret til kiropraktoruddannelsen. Vi så et forvarsel på denne udvikling, da man på kiropraktoruddannelsen i år oplevede et markant fald i antallet af studerende, der kunne optages på uddannelsen. Der arbejdes ihærdigt på at beskrive og inden for væsentlig kort tid at afprøve et specialistforløb for kiropraktorer i sygehusvæsenet. Det er et helt nyt initiativ, der har afsæt fra Rygcenteret i Ringe. Vi er overbeviste om, at det forholdsvist enkelt vil kunne udbredes til resten af sygehusvæsenet. Nye offentlige samarbejdspartnere god gejst Efter en del startvanskeligheder for regionerne er der på bagkanten af den nye struktur- og opgavereform kommet stabilitet og regelmæssighed ind i samarbejdet, og DKF oplever på flere områder fornyet engagement og bredere interesse i forholdene på kiropraktorområdet. Det har givet sig udslag i flere spændende projekter, som vi tilrettelægger i fællesskab med Danske Regioner. DKF oplever, at vi på flere områder giver eksempler til efterfølgelse for andre sundhedsorganisationer, bl.a. tandlægeforeningen og Danske Fysioterapeuter. Kan nogle af de ideer, vi får virkeliggjort, inspirere andre sundhedsorganisationer, så er det naturligvis helt OK, ligesom DKF gerne lader sig inspirere den anden vej. Landsoverenskomsten om Kiropraktik Den nuværende overenskomst trådte i kraft 1. april 2007, og skal fornys med virkning fra 1. april DKF vil arbejde på at få færdigformuleret et forhandlingsoplæg, som kan forelægges på næste års generalforsamling. Som grundlag for et forhandlingsoplæg vil DKF tage udgangspunkt i resultaterne på de områder, hvor der ved sidste overenskomstfornyelse skete nyskabelser og i øvrigt tage udgangspunkt i afslutningen af arbejdet i de 2 overenskomstudvalg, der er blevet etableret. Spændende udvalgsarbejde I et spændende samarbejde med den offentlige kvalitetsmålingsinstans, Det Nationale Indikatorprojekt - i daglige tale NIP har Udvalget til fremme af Kvalitetsudvikling på Kiropraktorområdet, der skal undersøge konsekvenserne af at indføre Den danske kvalitetsmodel på kiropraktor-området netop søsat et banebrydende pilotprojekt. Pilotprojektet baseres så vidt muligt på det omfattende kvalitetssikringsprojekt Lændesmerter og kiropraktik. Et dansk evidensbaseret kvalitetssikringsprojekt og gennemføres i tæt samarbejde med Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i daglig tale NIKKB. Kvalitetsmålingsprojektet giver mange spændende resultater i sig selv, og kan samtidig bane vejen for, at en eventuel akkreditering forberedes på kiropraktorernes initiativ og præmisser. Der arbejdes ihærdigt på at beskrive og inden for væsentlig kort tid at afprøve et specialistforløb for kiropraktorer i sygehusvæsenet. Vi er overbeviste om, at det forholdsvist enkelt vil kunne udbredes til resten af sygehusvæsenet. Også arbejdet i Moderniseringsudvalg vedr. Billeddiagnostik hos kiropraktorer virker lovende. Udvalget skal bl.a. analysere og fremkomme med forslag vedrørende en øget nyttiggørelse og integration af kiropraktorernes eksisterende billeddiagnostiske kapacitet i 10 0KIROPRAKTOREN NR

11 Tema: årsmøde forhold til sundhedsvæsenets samlede billeddiagnostiske beredskab. DKF tillægger arbejdet stor betydning og ser meget frem til udvalgets resultater, som vil stå centralt i arbejdet med at udvikle professionens fremtidige billeddiagnostiske satsningsområder. Samarbejdsudvalgskonference og forskningstemadag 2008 bød på flere oplysende arrangementer. Sammen med Danske Regioner arrangerede DKF i april en konference med besøg på Rygcentret i Ringe og kiropraktoruddannelsen på SDU for regionspolitikere, embedsmænd samt kiropraktorer i de regionale samarbejdsudvalg, som forhandler regionale aftaler om kiropraktik. Dagen var en stor succes med deltagelse af mange regionsfolk. Mange blev positivt overrasket over det høje faglige niveau. Ja, en regionspolitiker fik endda ligefrem en kiropraktisk vækkelse af at blive gjort bekendt med, at kiropraktoruddannelsen er en universitetsuddannelse. I september 2008 afholdt Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse i daglig tale kaldet Kiropraktorfonden - sin tredje forskningstemadag. Under overskriften Hvad afgør længden af sygdoms- og behandlingsforløb? fremlagde fondsstøttede kiropraktorer forskningsresultater for at belyse, hvordan patienter med risiko for langvarige forløb med rygsmerter kan identificeres og behandles mere målrettet. Arrangementet fandt sted hos Danske Regioner, og 135 deltagere var mødt op. Stadig op ad bakke 2008 har budt på mange positive oplevelser, men på flere områder oplever vi stadig, at det er utroligt svært at få forståelse for og endda kvalificeret respons på forslag og initiativer Under påskud af at styre udbuddet af kiropraktisk behandling holder regionerne en forholdsvis stor andel af kolleger - 25 er det aktuelle antal - udenfor det offentlige tilskudssystem. For det første er det en illusion, at den kiropraktiske behandlingskapacitet styres på denne måde, fordi alle overenskomsttilmeldte klinikker frit kan ansætte så mange kiropraktorer, de vil, og dermed øge kapaciteten. For det andet er det en gåde, hvorfor man i en tid, hvor man skriger på hænder i det offentlige sundhedsvæsen, ikke skynder sig at få indlemmet behandlingskapacitet, som frivilligt byder sig til i systemet. Dette er en sag DKF gentagne gange og i flere sammenhænge har gjort opmærksom på, og DKF vil i de forestående overenskomstforhandlinger stille skærpede krav til løsning af problematikken. KIROPRAKTOREN NR

12 Tema: årsmøde Det er siden den første fremtidsvision blevet endnu mere klart, at professionens fokus i endnu højere grad er rettet mod et helt sygdomsområde, og ikke blot mod en behandlingsmetode, nemlig manipulationsbehandling. Et andet eksempel på, at sundhedsmyndighederne tillader urimeligheder, som hæmmer udvikling og umuliggør realiseringen af nye initiativer, er det udvalgsarbejde Sundhedsstyrelsen påbegyndte vedr. specialeplanlægningen for det interne medicinske grenspeciale reumatologi. Alle tilgrænsende sundhedsprofessioner var inviteret med, med undtagelse af kiropraktorerne. Først efter lange tovtrækkerier lykkedes det DKF at invitere sig selv indenfor. Trods stor ihærdighed og gode argumenter fra vores repræsentant i udvalget, lykkedes det imidlertid udvalget at modarbejde et hvert optræk til nytænkning og fremsynethed i forhold til at inddrage kiropraktorer i fremtidens sekundærsektor. Hvor man måske til nød kan - om end ikke forstå - så dog forklare danske reumatologers modvilje, så er det anderledes bekymrende med Sundhedsstyrelsen. DKF står undrende overfor Sundhedsstyrelsens accept af at udelukke kiropraktorer fra sammenhænge, hvor vores deltagelse er åbenlys berettiget. Sundhedsstyrelsen burde som overordnet forvaltningsmyndighed fremme og ikke hæmme udviklingen af tiltag, der kan øge opgaveglidningen, tværfagligt samarbejde og ikke mindst tilrettelæggelsen af hensigtsmæssige patientforløb. Af andre grelle eksempler, som afslører, at det stadig er op af bakke at få kiropraktorernes kvalifikationer udnyttet optimalt, kan nævnes etablering af såkaldte tværfaglige rygcentre uden en eneste kiropraktor tilknyttet. Andre eksempler er DKF-forslag om tiltag, der åbenlyst kunne forbedre den sundhedsmæssige tilrettelæggelse fx udbyggede henvisningsrettigheder til kiropraktorerne herunder til moderne billeddiagnostik som kunne aflaste de pressede praktiserende læger, speciallæger og fremme samarbejdet på tværs af faggrænser, men som ikke vinder gehør. Billedserver sætter nye standarder Med etableringen af den fælles billedserver på NIKKB er danske kiropraktorer med til at sætte standarder og understrege professionens ansvarlighed inden for billeddiagnostik. Serveren er et resultat af et samarbejde mellem DKF, NIKKB og SDU, og anskaffelsen er betalt af Kiropraktorfonden. DKF ser store muligheder i serveren, ikke mindst på De mange fremmødte lytter opmærksomt. Herunder to tidligere formænd, Jens Jacobsen og Henrik Laugesen 12 0KIROPRAKTOREN NR

13 Tema: årsmøde grund af det store potentiale serveren indebærer i forhold til kvalitetssikring og datasikkerhed, men især også pga. potentialerne i forhold til billedudveksling. Serveren er koblet op på Sundhedsdatanettet, og lagrede billeder kan derfor indgå i det offentlige udvekslingssystem, som fremmer øget tværfaglig kommunikation. Afstandstagen fra uetiske patientmanagement-metoder Det er ingen hemmelighed, at der i foreningen især har været én sag, som har fyldt meget de senere år. Det drejer sig om retssagen, som et medlem af foreningen har anlagt mod DKF. Retssagen, som DKF betragter som yderst principiel, drejede sig om, hvorvidt DKF har været berettiget til at udtale kritik vedrørende et medlems klinikdrift og påtale faglig, uetisk kiropraktoradfærd. En af de væsentligste konsekvenser af dommen, er, at DKF er berettiget til for det første at påtale kritik af et medlems adfærd ud fra etiske synspunkter og for det andet at sanktionere medlemsadfærden, herunder idømme bøder og indstille til eksklusion af foreningen. Afgørende er det dog, at grundlaget for at påtale et medlems adfærd skal være tilstrækkeligt underbygget i form af grundige undersøgelser, og at medlemmerne skal have den fornødne retssikkerhed i forbindelse med en sags behandling. DKF har med en holdningstilkendegivelse klart taget afstand fra uetiske patientmanagementmetoder. Nyt politisk målsætningsprogram DKF formulerede i 2001 det politiske målsætningsprogram Fremtidens kiropraktor. Til stor tilfredsstillelse kan vi konstatere, at hovedparten af målsætningerne er realiseret i ganske vid udstrækning, og at tiden derfor er ved at være moden til at udtænke et nyt program. Det er siden den første fremtidsvision blevet endnu mere klart, at professionens fokus i endnu højere grad er rettet mod et helt sygdomsområde, og ikke blot mod en behandlingsmetode, nemlig manipulationsbehandling. Omvendt er der også behov for, at kiropraktorerne udstyres med de kompetencer, rettigheder og pligter som en akademisk kandidatuddannelse med rimelighed bør tilsige. Her tænker jeg naturligvis på øget adgang til moderne undersøgelsesmetoder ikke mindst billeddiagnostik og eksempelvis begrænset adgang til medicinordination. Men også på kiropraktorens rolle i forhold til det sociale system. Der er nok af emner for fremtidens politik. Bestyrelsesmedlemmerne Jakob van Dijk, Line Press Sørensen og Jacob West. KIROPRAKTOREN NR

14 R e n t d a n s k f i r m a POWERLASER TM 500 basic NYHED Ny model af POWERLASER TM 500 Minimalistisk og funktionelt design 2 basale funktioner: 100mW eller 500mW Fås i flere varianter, fra inkl. moms. Gratis prøve 3 uger Afprøv POWERLASER TM i din egen klinik gratis i 3 uger. Ring og hør nærmere på T: Undgå overdosering! Brug kun 100mW på særligt følsomme områder og få meget bedre resultater. Ring og hør hvorfor eller få hele forklaringen på et af vores kurser. Gratis kursus i laserterapi Specielt for fysioterapeuter og kiropraktorer: Se på Annonce POWERLASER TM 500 MkIII classic Det ultimative laserterapi værktøj Vi arrangerer også gerne et kursus på klinikken. Ring og aftal et tidspunkt på T: Læs mere på eller mail: info@powermedic.dk POWERLASER TM 1000 MkIII 1000 mw fordelt på 3 laserdioder. Ideel til sportsskader, inflammationer o.l. Verdens største terapilaser Gigtsmerter Sportsskader Muskelsmerter Overbelastningsskader Sårheling Afprøv gratis i din klinik! GIGALASER TM GIGALASER TM Pay-per-Use Vi stiller GIGALASER TM til rådighed og du betaler kun for selve anvendelsen. Rekvirér Cost/Benefit Analyse, der viser hvorledes GIGALASER TM kan blive en rigtig god investering.

15 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Lederskifte på NIKKB: - Interview med fhv. leder Pernille Søndergaard Madsen Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB Pernille Søndergaard Madsen, der har været administrativ leder for NIKKB i fire år fratrådte ved udgangen af oktober sin stilling for at søge nye udfordringer. Hun er blevet ansat i den projektorganisation under Region Syddanmark, der skal skabe rammerne for et nyt Odense Universitetshospital. Pernille og jeg satte os ned en onsdag eftermiddag og fik en uformel snak om bl.a. ildsjæle, forskerspirer og det vide perspektiv. Pernille fortæller Mødet med kiropraktikken Gennem mit arbejdsliv har jeg på mange måder været beskæftiget med sundhedsområdet herunder økonomi og planlægning. På NIKKB stiftede jeg bekendtskab med kiropraktikken og den sundhedsvidenskabelige forskning på dette område. Det var spændende for mig at stifte nærmere bekendtskab med en helt ny profession og med det engagement, der var og fortsat er omkring NIKKB. Jeg har mødt en meget stæk profession med et stort sammenhold og stærke følelser omkring deres fag og historien bag. Dette sammenhold har muliggjort, at Musketer-princippet om kollektiv betaling til fonden og derved til forskningen og NIKKB s aktiviteter er kommet i stand i tidernes morgen. Dette er noget helt unikt, som jeg mener, at kiropraktorerne kan være meget stolte af. På det mere personlige plan kendte jeg ikke meget til kiropraktik, før jeg startede på instituttet, og jeg havde ikke før prøvet en kiropraktisk behandling. Men efter at både jeg og flere fra min familie har været i hænderne på kiropraktorerne, må jeg sige at det virker jo, hvad I selvfølgelig allerede ved. Herudover oplevede jeg hurtigt, at det er en så tilpas lille profession, at de fleste kiropraktorer kender hinanden på godt og ondt. De fleste kiropraktorer er enten gift med hinanden, har været gift eller er som minimum kærester med en anden kiropraktor hvis de da ikke er 2. eller 3. generations kiropraktorer. Jeg må dog sige, at jeg, på trods af at jeg ikke er kiropraktor, altid har følt mig meget velkommen i alle kiropraktorsammenhænge. Jeg håber, at ildsjælene inden for faget fortsat må brænde uden at brænde ud. Det kræver gode forhold. som NIKKB med Fondens hjælp er med til at fremskaffe. Stor udvikling Takket være økonomisk støtte fra Kiropraktorfonden har det gennem de sidste år været muligt at udvikle NIKKB til det moderne videnscenter det er i dag. Vi har bl.a. fået mulighed for at udvide vores forskningsafdeling, herunder tilknytte flere seniorforskere til instituttet og etablere vores forskerspireordning. Vi har

16 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik lavet en øget satsning på kommunikationsområdet og styrket vores sekretariat. NIKKB s stab af motiverede medarbejdere har, inden for hvert deres fagområde, ligeledes bidraget til udviklingen. På forskningssiden har vi, som nævnt, oplevet en stor udvikling. Der er kommet flere permanente seniorforskerstillinger, og vi har fået skabt vores populære forskerspire-program, der er med til at sikre fødekæden af nye forskere, bl.a. som rekrutering til ph.d.-programmer. Det er yderst vigtigt, at vi kan give vores forskere et godt miljø at forske i. Det er en stor fordel for dem, at de er sikre i deres ansættelse, og at de i forhold til andre forskere ikke konstant skal ud og sikre fremtidig finansiering for at kunne fortsætte projekterne. I forhold til vores størrelse bliver der publiceret rigtig meget på NIKKB, vi indgår i rigtig mange projekter og der bliver lagt mærke til os i nationale og internationale kredse. Vores røntgenenhed har ligeledes gennemgået en stor forandring, der videreudvikles med satsningen på digital lagring af røntgenbilleder. Den nye billedserver, som NIKKB har udviklet på baggrund af en bevilling fra Fonden, giver kiropraktorerne en unik mulighed for at lagre deres digitale røntgenbilleder på en sikker måde, samtidig med at der på NIKKB opbygges en enestående database med røntgenbilleder, der på sigt vil kunne bruges både i forsknings-øjemed, til kvalitetssikring og til undervisningsbrug. Serveren hedder KirPACS-NIKKB, og den skal I nok komme til at høre meget mere om. Den har været mit hjertebarn det sidste år, og jeg håber bestemt, at den bliver en stor succes. På efteruddannelsesområdet forventer jeg også, at vores nye efteruddannelseschef vil tilføre området ny energi og også føre efteruddannelsen ind i den digitale tidsalder. Vi forventer os fx meget af en forbedret tilmeldingsprocedure med onlinebetaling mm. NIKKB er for et par år siden flyttet fra Klosterbakken i Odense Centrum til lokaler i Forskerparken tæt på SDU. I Forskerparken har vi fundet nogle gode rammer, som vi er meget glade for og indtil instituttet kan opleve den endelige udflytning til campus på SDU i løbet af nogle få år, har NIKKB en rigtig god placering. Den fysiske afstand til forskermiljøet på SDU er nu så kort, at vi kan se der over. de øvrige aktører på forskningsområdet, SDU og Rygforskningscentret, og også de nordiske lande. På det internationale plan kan vi også blive bedre til at markere os og fx gennem nye samarbejdsrelationer tiltrække udenlandske forskere til Danmark og sikre ekstern finansiering til samarbejdsprojekter inden for forskning. Det er vigtigt, at vi er åbne som institution åbne for nye muligheder. Det vide perspektiv er altid vigtigt, når man taler om forskning. På efteruddannelsesområdet har NIKKB også en oplagt rolle i fremtiden, da vi kan være med til at sikre den røde tråd fra grunduddannelsen til turnus og videre til efteruddannelsen. Det er naturligt for NIKKB, at instituttet bliver en integreret del af campus på SDU tæt ved Institut for Idræt og Biomekanik. Men vi skal fortsat forblive et uafhængigt institut, hvis opgaver støttes og fastsættes af kiropraktorstanden og regionerne. NIKKB eksisterer gennem et stærkt, men også utraditionelt samarbejde, der ikke kunne opretholdes, hvis det ikke var for kiropraktorerne selv. Dette samarbejde håber jeg personligt holder i mange år fremover. Det afhænger af synlighed og resultater, men dér har jeg ikke nogen bekymringer. NIKKB gør det godt. Jeg selv har befundet mig godt på instituttet de sidste 4 år, og det har været en fornøjelse at være del af udviklingen. Jeg ønsker alt godt for NIKKB fremover. Nu lancerer vi KirPACS-NIKKB den nye billedserver, der lagrer dine røntgenbilleder sikkert og forsvarligt Fremtiden Alt i alt mener jeg, at fremtiden ser lys ud for NIKKB. Instituttet skal ikke nødvendigvis være større i forhold til hænder eller hjerner, men vi skal fortsat styrkes. Vi spiller en stor rolle i forhold til forskning i bevægeapparatet i Danmark, og det skal vi blive ved med. Jeg forstiller mig også, at NIKKB fremover skal styrke samarbejdet med de øvrige aktører endnu mere både Læs mere og tilmelding her:

17 Er fitnesscentre en del af sundhedsvæsenet? Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB Sådan spørger professor og seniorforsker på NIKKB Jan Hartvigsen i en aktuel artikel bragt i Ugeskrift for Læger i oktober Artiklen er skrevet i samarbejde med stud. manu. Lærke Stidsen, kiropraktor Jan Jensen og cand. scient. Thue Kvorning1. og fitnesscentre. For det første er patienter generelt villige til at træne, men de tilrettelægger i høj grad deres eget trænings- og rehabiliteringsforløb, og der er ikke koordination mellem det offentlige behandlersystem og det private træningsmarked. Forfattere overvejer således, om fitnesscentrene er en uudnyttet ressource i håndteringen af befolkningens bevægeapparatsgener fx i forhold til motion på recept. Træning i fitnesscentre er på kort tid blevet en af de mest populære former for motion i Danmark samtidig med, at muskel- og skeletsygdomme samlet set er landets største sygdomsgruppe. Forebyggelse og behandling af disse lidelser er i udstrakt grad koncentreret omkring fysisk aktivitet og træning. Forskergruppen har derfor besluttet sig for at kortlægge omfanget af og typerne af bevægeapparatsproblemer hos medlemmerne af centrene, hvorvidt medlemmerne starter på at træne, fordi de har problemer i bevægeapparatet samt belyse graden af kommunikation mellem fitness- og sundhedssektoren. 485 personer med en gennemsnitsalder på 38 år deltog. Af disse rapporterede hele 56 %, at de havde problemer med bevægeapparatet ved indmeldelsen i fitnesscentret, og hos hele 77 % var fysiske problemer en af årsagerne til indmeldelsen. 39 % af deltagerne havde fået behandling for et eller flere bevægeapparatsproblemer inden for det seneste år. Hos 38 % blev behandlingen givet før indmeldelsen i fitnesscentre, 18 % fik behandling efter indmeldelsen, og 43 % fik behandling både før og efter indmeldelsen. Overraskende fandt forskerne, at kun 3 % af dem, der trænede, specifikt var blevet anbefalet at henvende sig til et fitnesscenter, 22 % havde fået en generel, men uspecifik anbefaling om at begynde at træne, mens hele 75 % ikke havde fået nogen anbefalinger og havde opsøgt centret på eget initiativ. Endvidere viser undersøgelsen, at der kun i en halv procent af tilfældene var skriftlig kommunikation mellem behandler og fitnesscentret. I 6 % forelå der en mundtlig kommunikation, mens der i 94 % af tilfældene hvor der både havde været en behandler og en træner involveret ikke havde været nogen form for kommunikation mellem dem. Det er imidlertid ikke problemfrit at inddrage fitnesscentrene i sygdomsbehandling. For eksempel findes der pt. ikke en standard for instruktørpersonalets uddannelse, og centrene råder i udstrakt grad ikke over personale med kompetencerne til at træne personer med særlige behov. Det ser ud til, at centrene kan være et udmærket supplement til det etablerede behandlersystem, der i øvrigt bør tage notits af den udbredte interesse hos patienter i at træne deres lidelser væk. Forfatterne konkluderer slutteligt, at fitness-sektoren viser stor interesse i et øget samarbejde med sundhedssektoren, der fx kunne omfatte certificering og kvalitetssikring af fitnesscentrene. Fakta: Ifølge Idrættens Analyseinstitut, er mere end personer, der i dag træner i et fitnesscenter. Det svarer til 7 % af den samlede befolkning. I løbet af få år forventes dette tal at stige til over personer. Fakta: Forskerne mener, på baggrund af disse tal, at resultaterne bør give anledning til en række overvejelser hos både behandlere Reference: 1.Stidsen L, Jensen J, Kvorning T, Hartvigsen J. Er fitnesscentre en del af sundhedsvæsenet? Ugeskr Laeger 2008; 170:

18 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Patientuddannelse i kiropraktorpraksis: - til patienter med kroniske lidelser i bevægeapparatet Fakta: Hovedformålet med hofteskolen er at forbedre patientens funktionsniveau ved hjælp af information, uddannelse og øvelser, så de undgår gentagen forkert belastning af hofteledskomplekset. Af Erik Poulsen Kiropraktor, forsker på NIKKB Kliniske retningslinier I de seneste internationale evidensbaserede kliniske retningslinier for behandling af osteoartrose generelt (1) og hofte- og knæartrose specifikt (2) anbefales patientuddannelse, som et af de tiltag, der tilbydes patienterne i første række. I Sundhedsstyrelsens Kronikerrapport fra 2006 (3) er det beskrevet, hvordan der skal fokuseres mere på patientuddannelse og egenomsorg. Dog findes der i Danmark, på nuværende tidspunkt, ingen sygdomsspecifikke patientuddannelsestilbud for artrosepatienter. Formål med patientuddannelse Patientuddannelse er en hjørnesten i princippet om at give patienten de bedste muligheder for selv at kunne træffe de rigtige beslutninger i relation til deres sundhed og sygdom. Når det forventes, at kroniske lidelser og antallet af ældre vil blive fordoblet ved år 2020, giver det god mening sundhedsøkonomisk at se på egenomsorg som et relevant indsatsområde. Derudover har tiden vist, at de kroniske lidelser er et problem, vi ikke kan behandle os ud af. Afprøves i randomiseret klinisk undersøgelse I forbindelse med ph.d.-projektet: Konservativ behandling af hofteartrose: effekt af manuel behandling og hofteskole på smerte, funktion og livskvalitet, som jeg arbejder på, er et af hovedformålene at teste et færdigt koncept inden for patientuddannelse på danske patienter med hofteartrose. Patienterne randomiseres til 3 grupper, hvor effekten af manuel behandling, hofteskole og en informationsfolder testes. Den manuelle (kiropraktiske) behandling foretages af kiropraktor, og hofteskolen undervises af fysioterapeut. Hofteskolen er udviklet og afprøvet i Sverige, hvor det i flere landsting (amter) kræves, at patienter med hofteartrose gennemgår en hofteskole, inden de får lov til at blive tilset af en ortopædkirurg. Kiropraktoren som tovholder Er patientuddannelse et element, kiropraktorerne skal forholde sig til? Jeg ser det som et yderligere værktøj i evidens-kassen til gavn for patienterne. Med flere og flere klinikker der samarbejder med og har medhjælp af fysioterapeuter, vil kiropraktoren stå som en stærk tovholder i udredning og behandling af artrosepatienter. Litteratur: (1) Zhang, W et al. OARSI recommendations for the management of hip and knee osteoarthritis, part II: OARSI evidence-based, expert consensus guidelines, 2008;16(2): (2) National Collaborating Centre for Chronic Conditions. Osteoarthritis: national clinical guidelines for care and management in adults. London: Royal College of Physicians, (3) Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb. Sundhedsstyrelsen Lyn-interview med Kristine Lyngbo, konstitueret administrativ leder på NIKKB Hvad er dit umiddelbare indtryk af instituttet: Jeg har i skrivende stund været et par uger på NIKKB og har fået et utroligt positivt indtryk af instituttet. Her er arbejdsglæde og engagement både hos forskere og administrativt ansatte, og det har været interessant at tage hul på arbejdet. Jeg glæder mig til at fortsætte både med det daglige arbejde og med udviklingen af nye initiativer og projekter, som for eksempel vores nye fælles digitale billeddatabase, KirPACS-NIKKB. Jeg kommer fra en stilling på Syddansk Universitet og har derfor et godt kendskab til forsknings- og uddannelsesverdenen. Kiropraktikken og sundhedsområdet kender jeg ikke meget til endnu, men jeg ser det som en spændende udfordring at sætte mig ind et nyt arbejdsfelt. Kristine Lyngbo er konstitueret som administrativ leder på NIKKB frem til udgangen af januar 2009, hvor fastansættelse af en leder skal være på plads. Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Tlf.: Fax: news@nikkb.dk Redaktion: Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) af.schultz@nikkb.dk Kristine Lyngbo k.lyngbo@nikkb.dk Jan Hartvigsen j.hartvigsen@nikkb.dk Part of NIKKB s opgaver fastsættes og finansieres af Dansk Kiropraktor Forening og Regionerne

19 NY PENSIONSORDNING FÅ MERE UD AF DINE PENSIONSPENGE Som faglig organisation er det naturligvis en vigtig opgave for Dansk Kiropraktor Forening at sikre medlemmerne gode løn- og ansættelsesforhold, herunder en god pensionsordning. Opsparing til pension er en af de største og vigtigste økonomiske dispositioner i livet, men meget få mennesker kan overskue de valg, de træffer på pensionsområdet. SAMARBEJDET MED WILLIS For at sikre at medlemmerne har de mest optimale pensionsvilkår, har Dansk Kiropraktor Forening indder arbejder med uvildig rådgivning omkring forsik- gået et samarbejde med forsikringsmægleren Willis, rings- og pensionsforhold. Det er Willis' opgave at sørge for, at pensionsordningen løbende opdateres i forhold til mulighederne på markedet samt at yde dig uvildig personlig rådgivning omkring din pensionsordning. Dansk Kiropraktor Forening og Willis har i 2006 foretaget et markedstjek af pensionsaftalen med SEB Pen- Annonce sion. Resultatet er, at foreningen har valgt at bibeholde aftalen med SEB Pension, der til gengæld har forbedret pensionsordningen på en række punkter. Vi mener, at vi har skabt de bedste rammer for en moderne pensionsløsning for kiropraktorer, og vi vil opfordre dig til at bruge løsningen til at samle din pensionsordning. MEDLEMSFORDELE Ingen personlige helbredsoplysninger ved tilmeldingen. Faginvalidedækning ved tabt erhvervsevne på kr. årligt med mulighed for at forhøje denne særlige dækning til kr. årligt. Faginvalidedækningen udbetales til det 60. år. Lave omkostninger til administration (f.eks. 3% af indbetalingen til en pensionsordning i gennemsnitsrente). Attraktivt risikoregnskab, der sikrer, at medlemmerne får mere bonus tilbage. Fuld fleksibilitet omkring investeringen af pensionsordningen. Sikkerhed for optimering af pensionsforholdet via samarbejdet med Willis. Adgang til uvildig rådgivning fra Willis. God fornøjelse med den nye pensionsordning! Kontaktperson hos Willis Knud Ørholm: direkte tlf , ko@willis.dk

20 PSYKOLOGNETVÆRK SØGER MAGE Psykologer brød med Falck Healthcare og dannede deres eget netværk. Nu sælger de selv psykologordninger til virksomheder og efterlyser kiropraktornetværk til samarbejde. Psykolog Tue Toft fra Psykologernes.net efterlyser tilsvarende netværk for kiropraktorer, der selv vil tilbyde ordninger til virksomheder. Læs mere på eller kontakt Tue Toft for mere info: Netværket Psykologernes. net består af en portal, hvor virksomheder kan købe psykologtilbud til deres ansatte. Portalen ejes af netværkets ca. 160 psykologer. Listen over tilbud er lang. Netværket sælger ikke kun akut psykologbehandling, men også hjælp til forebyggelse og håndtering af arbejdsrelaterede psykiske belastninger. Initiativet Psykolog Tue Toft fra Odense er en af initiativtagerne. Han var tilknyttet Falck Healthcare, men var utilfreds. - Jeg synes, konceptet gav køb på vores faglighed. Bl.a. var det utilfredsstillende, at ikke-psykologer skulle tilrettelægge psykologiske tilbud. På den baggrund opstod tanken om at danne et netværk udenom private firmaer. Et netværk ejet og styret af de psykologer, som selv tilbyder behandling gennem netværket, fortæller Tue Toft. Organisering Psykologernes. net blev etableret i august Teknisk foregik det på den måde, at psykologerne først oprettede et holdingselskab, som derefter dannede et drift-anpartsselskab. Dette blev så solgt i anparter til interesserede medejere. Netværket drives af en demokratisk valgt bestyrelse. Til dagligt styres netværket og portalen af psykologerne: - Vi har dannet et vagtsystem, hvor vi på skift passer en vagttelefon, beretter Tue Toft. Han konstaterer, at det faktisk fungerer overraskende fint med en sådan styring. Den eneste store udfordring er, at psykologerne er travle behandlere, som mange gange har svært ved at finde tid til at dække den store efterspørgsel efter psykologhjælp, som netværket medvirker til yderligere intensivering af. Kiropraktornetværk efterlyses Succesoplevelsen får netværket til at søge udviklingspotentialer og nye samarbejdsflader. Derfor opfordrer Psykologernes.net kiropraktorer og andre faggrupper til at danne lignende selvbestaltede netværk. Ikke kun for at få spredt den gode ide, men især fordi netværket søger samarbejdspartnere, som man kan udvikle flerfaglige behandlingspakker sammen med. T S C tsc Easytec Radiologiske Total Løsninger Røntgenudstyr Service Blybeskyttelse PACS Ultralyd DICOM Vind et gavekort til faglig kongres Se konkurrencen på vores hjemmeside KIROPRAKTOREN NR