PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL

Transkript

1 2013 PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL

2 Udgivet af Danske Professionshøjskoler 2013 Oplag: 300 Ansvarshavende redaktør: Marianne la Cour Sonne, direktør Redaktion & produktion: David Erichsen, kommunikationschef Claus P. B. Hansen, konsulent Birgitte Thomsen, chefkonsulent Gitte Brückner, specialkonsulent Anne Strøh, studentermedhjælp Stine Holm Jensen, studentermedhjælp Tryk: LaserTryk Layout: Nylin Grafik

3

4 PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL 2013 Professionshøjskolernes overordnede samfundsopgave er at uddanne til centrale professioner og derigennem at ruste Danmark til fremtiden og bidrage til demokratisk udvikling, vækst og velstand med viden og uddannelse. Vi skal som sektor bidrage til ny viden indenfor de professioner, vi ud dan ner til, og medvirke til en værdiskabende sammen hæng mellem undervisning, videreuddannelse og ny viden, som medvirker til at løse de aktuelle samfundsmæssige udfordringer. I denne publikation præsenteres fakta om og nøgletal for professionshøjskolesektoren, som sektoren ser ud i Når der i publikationen bruges betegnelsen, professionshøjskolerne, er det hele sektoren inklusive Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der henvises til. Den danske samfundsmodel, som vi kender dem, er på mange måder under pres. Der er færre ressourcer at gøre godt med, og en stigende global konkurrence på alle områder stiller krav til nytænkning, innovation og vidensopbygning. Den udvikling mærkes også i uddannelsessektoren, herunder i professionshøjskolerne der beskæres økonomisk i disse år samtidig med, at både krav og forventninger skærpes med fokus på bedre uddannelseskvalitet, på dimittendernes kompetencer og på deres mulighed for at komme i beskæftigelse. Trods vilkårene er denne udvikling af vores samfund også en udfordring, som professionshøjskolerne skal være med til at løfte, og udviklingen i nøgletallene for sektoren viser da også, at professionshøjskolerne håndterer udfordringen. Ifølge nøgletallene for 2013 begynder flere års fokus på at reducere de administrative omkostninger at kunne ses. Tallene viser, at vi imødekommer centrale besparelser i sektoren ved en stadig mere effektiv og professionel administration, som dels bidrager til at sikre flest mulige ressourcer til kerneydelserne, dels bidrager med en professionel understøttelse af kerneopgaven. Den samme udvikling kan ses på bygningsområdet, hvor professionshøjskolerne i takt med, at uddannelserne samles i campusser med større faglige miljøer med 4

5 mulighed for samarbejde på tværs, synergi og fl erfaglige studie og vidensmiljøer, som en sidegevinst også sparer penge på at vedligeholde og drifte bygninger. Det frigiver fl ere ressourcer til kerneydelserne. Udover de faktuelle tal beskriver vi i denne publikation også, hvor vi i 2013 som sektor er i det videregående uddannelsesbillede. Man kan derfor også læse om den ny læreruddannelse, den ny pædagoguddannelse, og om, hvordan vi arbejder samlet og systematisk med at øge studieintensiteten med professionshøj skolernes studieaktivitetsmodel. Vi skriver også om sektorens praksisnære forsknings og udviklingsaktivi teter, om innovation i uddannelserne, og vores internationale aktiviteter. at optage 33 pct. af optaget på de videregående uddannelser at uddanne 34 pct. af dimittenderne på de videregående uddannelser at modtage 32 pct. af statens midler til offentlige videregående uddannelser Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for Danske Professionshøjskoler i sommeren Redaktionen er afsluttet den 20. november God fornøjelse Af tallene i denne publikation kan man se, at mange unge fortsat vælger professionshøjskolernes uddannelser. De tre største videregående uddannelser i Danmark er pædagog, lærer og sygeplejerskeuddannelsen. Derudover står professionshøjskolerne for: Erik Knudsen Formand for Danske Professionshøjskoler 5

6

7 INDHOLD PROFESSIONSHØJSKOLERNE I TAL PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN Baggrund og lovgrundlag Det videregående uddannelsesbillede 10 2 SEKTORENS UDDANNELSER Uddannelserne Nye rammer for lærer- og pædagoguddannelsen Øget studieintensitet med studieaktivitetsmodel Forsknings- og udviklingsaktiviteter og videnbasering af uddannelserne International mobilitet 20 3 SEKTORENS DIMENSIONERING, SØGNING, OPTAG OG DIMITTENDER Dimensionering Søgning og optag Dimittender 26 4 SEKTORENS ØKONOMI Den samlede uddannelsesøkonomi Indtægter Udgifter Omsætning og resultat KILDER 34 7

8 1 PROFESSIONSHØJSKOLESEKTOREN 1.1 BAGGRUND OG LOVGRUNDLAG Professionshøjskolerne blev etableret den 1. januar 2008 ved fusioner af de tidligere CVU er og enkeltstående MVU-institutioner. Professionshøjskolerne udbyder og udvikler praksisnære videregående uddannelser og efterog videreuddannelse på et internationalt fagligt niveau. Der er i Danmark syv professionshøjskoler samt Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der i denne publikation tilsammen benævnes professionshøjskolerne. Se FIGUR 1. Formålet med professionshøjskolerne er at styrke både kvalitet og kapacitet i de videregående uddannelser, da begge dele er en forudsætning for at kunne indfri regeringens uddannelsespolitiske vision med at udbyde flere praksisorienterede videregående uddannelser, så flere dimittender kan virke i og kvalificere praksis. En professionshøjskole skal sikre uddannelsernes videngrundlag og dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser i sit dækningsområde, som kan være en region eller dele af en region. Derudover er det professionshøjskolernes opgave at uddanne kvalificeret arbejdskraft til såvel den private som offentlige sektor indenfor områder som sundhed, pædagogik, det samfundsfaglige, det teknisk- merkantile område, samt medier og kommunikation. For eksempel ved at uddanne lærere, pædagoger, sygeplejersker og diplomingeniører. Professionshøjskoleloven regulerer sektorens institutioner. Forslaget til ændring af professionshøjskoleloven lægger op til en ny arbejdsdeling mellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne om de videregående uddannelser. Der lægges i lovforslaget op til, at erhvervsakademierne skal dække de teknisk/merkantile fagområder, og professionshøjskolerne skal dække alle øvrige områder og fortsætte med at udbyde og udvikle de teknisk/ merkantile uddannelser, der allerede udbydes fra professionshøjskolerne. I lovforslaget beskrives forskningsaktiviteter med udgangs punkt i institutionens uddannelsesudbud som en integreret del af både erhvervsakademiernes og professions højskolernes arbejdsopgaver og som videngrundlag for uddan nelserne. Institutionernes rolle i forhold til at varetage praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter, producere ny viden og bringe den i anvendelse i både den private og den offentlige sektor konsolideres derved. Denne konsolidering er væsentlig i forhold til professionshøjskolernes muligheder for at opbygge kapacitet inden for udvikling og forskning, og er derfor en vigtig forudsætning for, at professionshøjskolerne kan udfylde deres rolle som uddannelsesinstitutioner. 8

9 UC Nordjylland VIA UC College LLAND UCC Metropol ersity College SJÆLLAND UC Lillebælt UC Syddanmark University College SJÆLLAND UC Sjælland XDANMARKSMEDIE-OG JOURNALISTHØJSKOLE Danmarks Medie- og Journalisthøjskole FIGUR 1. Geografiske dækningsområder for professionshøjskolerne. Enkelte professionshøjskoler udbyder også uddannelser i andre dækningsområder. Danmarks Medie og Journalisthøjskole i Aarhus og København har hele landet som dækningsområde Kilde: Undervisningsministeriet 9

10 1.2 DET VIDEREGÅENDE UDDANNELSESBILLEDE Professionshøjskolerne havde i 2013 i alt ca studerende på de ordinære uddannelser og ca ansatte. I 2013 optog institutionerne nye studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Hertil kommer studerende på Åben Uddannelse og korte kurser. TABEL 1 viser optag under Den Koordinerede Tilmelding fordelt på alle landets videregående uddannelsesinstitutioner. I tabellen anvendes de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. I KOT registreres antal tilbudte studiepladser. Dette tal er ikke identisk med tallet for studerende, som reelt starter på de pågældende uddannelser. Herudover skal det særligt bemærkes, at diplomingeniøruddannelserne optager studerende på vinteroptag, som ikke er medtaget i de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. Desuden sker der på ikke-dimensionerede uddannelser et vist optag, der fra 2012 ikke længere bliver registreret af KOT. Det fremgår, at de syv professionshøjskoler er blandt de 14 største videregående uddannelsesinstitutioner målt ud fra antallet af optagne studerende. Kun de to største universiteter, Københavns Universitet og Aarhus Universitet optog i 2012 flere studerende end den største professionshøjskole, VIA University College. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er placeret som nummer 21, og er dermed større end IT-Universitetet, som er det mindste universitet i Danmark. Et mere overordnet billede af sektorerne viser, at professions højskolesektoren udgør 33 pct. af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding. Sektoren er dermed den næststørste sektor for videregående uddannelser, som det fremgår af FIGUR 2. 33% Professionshøjskoler 15% Erhvervsakademier 50% Universiteter 2% Andre institutioner 10 FIGUR 2. Professionshøjskolernes andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding Kilde: Den Kordinerede Tilmelding

11 INSTITUTION OPTAG PR ANDEL AF SAMLEDE OPTAG 1. Københavns Universitet ,1% 2. Aarhus Universitet ,4% 3. Professionshøjskolen VIA University College ,4% 4. Syddansk Universitet ,9% 5. Aalborg Universitet ,7% 6. Professionshøjskolen Metropol, University College ,0% 7. Professionshøjskolen University College Nordjylland ,4% 8. Copenhagen Business School Handelshøjskolen ,4% 9. Professionshøjskolen UCC University College Capital ,3% 10. Professionshøjskolen Sjælland University College ,7% 11. Professionshøjskolen Lillebælt University College ,2% 12. Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy ,2% 13. Danmarks Tekniske Universitet ,0% 14. Professionshøjskolen UC Syddanmark ,8% 15. Roskilde Universitet ,7% 16. KEA Københavns Erhvervsakademi ,3% 17. Erhvervsakademi Århus ,3% 18. Erhvervsakademiet Lillebælt ,1% 19. Erhvervsakademi Sjælland ,7% 20. Erhvervsakademi Dania ,6% 21. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 557 0,9% 22. Erhvervsakademi SydVest 514 0,8% 23. Erhvervsakademi Kolding 464 0,7% 24. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 359 0,6% 25. Erhvervsakademi MidtVest 305 0,5% 26. Aarhus Maskinmesterskole 267 0,4% 27. IT-Universitetet i København 226 0,4% 28. Pharmakon 216 0,3% 29. Arkitektskolen Aarhus 156 0,2% 30. Maskinmesterskolen København 122 0,2% 31. Svendborg International Maritime Academy, SIMAC 121 0,2% 32. MARTEC 76 0,1% 33. Den Frie Lærerskole 71 0,1% 34. Fredericia Maskinmesterskole 67 0,1% 35. Designskolen Kolding 62 0,1% 36. Kunstakademiets Designskole, Bornholm 28 0,0% 37. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 24 0,0% I alt ,0% TABEL 1. Optaget under Den Koordinerede Tilmelding i 2013 fordelt på uddannelsesinstitutioner Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 11

12

13 2 SEKTORENS UDDANNELSER 2.1 UDDANNELSERNE Professionshøjskolerne udbyder tilsammen 65 forskellige professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser på fuldtid, se tabel 2 på side 14/15. Blandt disse 65 uddan nelser er der 47 professionsbacheloruddannelser, hvoraf 8 er overbygningsuddannelser, der kræver en bestået erhvervsakademiuddannelse. De resterende 18 er erhvervsakademiuddannelser. I alt 26 uddannelser udbydesogså på engelsk. i det private, se FIGUR 3. Opgjort pr. 1. januar 2013 var 12,1 pct. af dimittendårgangen 2009/2010 ansat indenfor det private arbejdsmarked, mens den tilsvarende andel for 2000/2001-årgangen kun var 8,6 pct. Især finder de yngre dimittender indenfor sundhedsområdet i stigende grad arbejde indenfor det private. Professionshøjskolerne udbyder også en bred vifte af efter- og videre uddannelser fx diplom uddannelse i ledelse, sundhed og indenfor det pædagogiske område. Samfundsfaglig Pædagogisk Sundheds I alt Professionshøjskolerne står samlet for 33 procent af optaget og 34 procent af dimittenderne på det videregående uddannelsesområde. Professionshøjskolernes uddannelser er af meget varierende størrelse, med årlige optag fra 10 til næsten studerende som det fremgår af TABEL 2 på næste side. De største uddannelser er uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer, socialrådgiver og fysioterapeut. Tilsammen står disse fem uddannelser i 2013 for 67 pct. af optaget (KOT) på sektorens institutioner. Se også afsnit 3.2 om optag. Professionshøjskolerne uddanner til en lang række funktioner i både den private og offentlige sektor. Især blandt de yngre årgange finder dimittenderne ansættelse 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% FIGUR 3. Ansatte i private virksomheder pr. 1. januar 2013 Kilde: Databanken (

14 UDDANNELSE ANTAL AF UDBUDSSTEDER INDENFOR UC-SEKTOREN DIMEN SIONERING OPTAG 2013 INDEN- FOR UC-SEKTOREN PR. 1. OKTOBER OG 1. MARTS. UDBYDES PÅ ENGELSK DE PÆDAGOGISKE UDDANNELSER Læreruddannelsen PB i i diakoni og socialpædagogik PB i kristendom, kultur og kommunikation 2 68 PB i natur- og kulturformidling 1 61 X PB i tekstile fag og formidling Pædagoguddannelsen Tegnsprogs- og MHS tolkeuddannelsen DE SUNDHEDSFAGLIGE UDDANNELSER Bandagist 1 10 Bioanalytikeruddannelsen Ergoterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Jordemoderuddannelsen PB i ernæring og sundhed X PB i laboratorie-, fødevare og procesteknologi (O) (Δ) 1 24 Psykomotorikuddannelsen Radiografuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen DE SOCIAL- OG SAMFUNDSFAGLIGE UDDANNELSER Administrationsøkonom* 1 87 PB i offentlig administration Socialrådgiveruddannelsen (x) DE TEKNISKE UDDANNELSER Automationsteknolog * 1 21 X Byggetekniker * ( ) 4 Bygningskonstruktør (Δ) X Designteknolog * 2 $ 567 X Diplomingeniør (x) X Eksportingeniør (x) 2 89 X Energiteknolog * 2 44 X Installatør VVS * 1 32 Installatør Stærkstrøm * 1 0 IT- og elektronikteknolog * 1 43 X Kort- og landmålingstekniker * ( ) 4 Laborant *

15 PB i design og business (O) (Δ) PB i katastrofe- og risikomanagement PB i produktudvikling og teknisk integration (O) (Δ) 2 24 Procesteknolog * 1 36 Produktionsteknolog * 2 83 DE MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSFAGLIGE UDDANNELSER Datamatiker * X Fotojournalist 1 37 Journalist Karakteranimator X Multimediedesigner * X PB i grafisk fortælling X PB i grafisk kommunikation PB i kommunikation PB i medie- og sonokommunikation PB i medieproduktion og ledelse Bachelor in Multiplatform Storytelling & Production X PB i softwareudvikling (O) (Δ) 1 22 X PB i TV- og medietilrettelæggelse PB i visuel kommunikation PB i webudvikling (O) (Δ) 1 25 X DE ØKONOMISK-MERKANTILE UDDANNELSER Bachelor of Value Chain Management 2 66 X PB i e-koncept-udvikling (O) (Δ) 1 52 X Financial Controller* 1 32 Finansøkonom * X International Hospitality Management (o) (Δ) 1 53 X Markedsføringsøkonom * X PB i eksport og teknologi (Δ) 1 33 X PB i erhvervssprog og IT-baseret markedskomm. (x) PB i finans (Δ) 1 79 PB i leisure management X PB i international handel og markedsføring (O) (Δ) X PB i sportsmanagement (O) (Δ) X Seviceøkonom * X (x) angiver, at uddannelsen også udbydes af andre institutioner med lange eller mellemlange uddannelser (O) angiver, at det er en overbygningsuddannelse, hvor der ikke optages gennem KOT (Δ) angiver, at uddannelsen er en professionsbachelorudd. som både udbydes på en profesisonshøjskole og et erhvervsakademi ( ) Optages på uddannelsen til bygningskonstruktør * Angiver at udd. er en erhversakademiudd. som udbydes på en professionshøjskole $ kun dimensioneret på UC Nordjylland TABEL 2. Professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser på dansk i Optag i 2013 er Institutionernes indberetning til FIVU. Kilde: FIVU. 15

16 2.2 NYE RAMMER FOR LÆRER- OG PÆDAGOGUDDANNELSEN Professionshøjskolernes uddannelser udvikles løbende i tæt samarbejde med aftagere og andre aktører fra praksisfeltet og med afsæt i ny viden. Aktuelt er der et særligt fokus på at give uddannelserne til lærer og pædagog, som samlet uddanner 47 pct. af de studerende i sektoren, et løft. På de to uddannelser er der blevet eller er der ved at blive gennemført uddannelsesreformer med henblik på at øge uddannelsernes faglige niveau og sikre, at de fremadrettet matcher arbejdsmarkedets behov, og at de hviler på et stærkt videngrundlag. Den nye læreruddannelse havde sit første optag i Formålet med reformen er en fagligt stærkere læreruddannelse, der matcher folkeskolens behov og styrker de studerendes arbejdsmarkedsparathed bl.a. ved, at der er fastlagt kompetencemål med direkte sammenhæng til folkeskolens undervisningsfag. Desuden er uddannelsens grundfaglighed blevet styrket, herunder klasserumsledelse, relationskompetence og kompetencer i forhold til inklusion og identifikation af sociale problemer. En væsentlig ændring er også, at læreruddannelsen, der har været den mest detailregulerede uddannelse, nu reguleres efter principper svarende til de øvrige videregående uddannelser med fokus på de kompetencekrav, den studerende skal opfylde i stedet for på curriculum. Dertil kommer en modulopbygning, der giver den studerende bedre mulighed for at profilere sit studium fx ud fra arbejdsmarkedsbehov. Ved at løfte det faglige niveau skal læreruddannelsen tiltrække dygtige studerende, og der er samtidig indført nye højere adgangskrav. I september 2013 blev der indgået en aftale om en reform af pædagoguddannelsen. I aftalen er der fokus på højere faglighed og kvalitet, stærkere praksisnære handlekompetencer og stærkere tværprofessionelle kompetencer. Kravene til de studerende bliver øget med det formål, at de færdiguddannede pædagoger især bliver styrkede i deres indsats for de mest udsatte og i at varetage deres rolle i fremtidens skole. Ifølge den politiske aftale vil uddannelsen få en specialisering inden for tre retninger: 1) Dagtilbudspædagogik (0-5-årige). 2) Skole- og fritidspædagogik (6-18-årige). 3) Socialog specialpædagogik. Uddannelsen skal desuden styrkes med et tværprofessionelt element, som skal understøtte øget samarbejde mellem blandt andet pædagoger og lærere i folkeskolen samt mellem pædagoger og social-rådgivere, sygeplejersker m.v. 16

17 2.3 ØGET STUDIEINTENSITET MED STUDIEAKTIVITETSMODEL De studerende skal evne at drage nytte af en bred vifte af læringstilbud baseret på forskellige undervisnings- og arbejdsformer. De studerende skal endvidere efter endt uddannelse selvstændigt kunne varetage jobfunktioner med et stort ansvar, og de skal derfor også under studiet trænes i at påtage sig og løfte et selvstændigt ansvar, bl.a. gennem studier og opgaveløsninger på egen hånd. Deltagelse af: Underviser og studerende Initieret af: Undervisere Deltagelse af: Studerende Professionshøjskolesektoren har i fællesskab udviklet en såkaldt model (se FIGUR 4), som skal tydeliggøre de forskellige undervisnings- og arbejdsformer, der indgår i uddannelserne for at understøtte, at de studerende kan opnå uddannelsernes kompetencemål om selvstændighed, refleksionsevne og handlekompetence. Modellen viser, hvordan studieaktiviteterne tilsammen udgør et studium på fuldtid. Modellen skal bruges som et redskab til at styrke dialogen og forventningsafstemningen med de studerende om professionshøjskolens læringstilbud og den studerendes selvstændige studieindsats, og derved styrke derved styrke de studerendes udbytte af uddannelsesforløbet. Modellen kan også bidrage til det fremadrettede arbejde med at udvikle og inddrage nye læringsformer bl.a. ved at danne grundlag for dialog herom mellem undervisere og ledelse. Initieret af: Studerende FIGUR 4. Professionshøjskolernes studieaktivitetsmodel, som viser de forskellige kategorier af studieaktiviteter. Også kaldet den blå model. Modellen er allerede i 2012 blevet implementeret på pædagoguddannelsen landet over, og i 2013 har professionshøjskolerne påbegyndt en udrulning af modellen på samtlige professionsbacheloruddannelser. 17

18 2.4 FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER OG VIDENBASERING AF UDDANNELSERNE I 2013 åbnede UC Viden, professions højskolernes netportal for professions- og erhvervsrettet forskning og udvikling ( Formålet med UC Viden portalen er at give aftagerne adgang til professions- og erhvervsrettet viden og dermed hjælp til at håndtere nogle af samfundets helt centrale udfordringer. Professionshøjskolerne skal kunne sætte en viden i spil, der kombinerer videnskabelig stringens og evidensbasering med et praksisnært, anvendelsesorienteret og innovativt sigte. Derfor skal den leve op til fælles, nationalt fastsatte kriterier. Med det formål er der udviklet en kvalitetsramme for de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der synliggøres i den nationale UC Viden portal. UC Videns kvalitetsramme er udformet på grundlag af velkendte akademiske kriterier, men også suppleret med de særlige krav, der må stilles til viden, der skal være direkte relevant, innovativ og kunne omsættes i den professionelle hverdag. I 2013 har Danske Professionshøjskoler også prioriteret at følge op på sektorens forskningspolitiske strategi. Der er på flere punkter blevet gennemført eller iværksat et arbejde for at understøtte en sammenhængende indsats i sektoren for at øge kvaliteten i uddannelsernes videnbasering. Satsningen har tydelig fokus på anvendelsesorienteret videnproduktion med afsæt i uddannelserne. Projekt FoU Baseline 2013 blev igangsat for at udvikle en ramme for professionshøjskolesektorens performance på forsknings og udviklingsområdet (FoU). I august 2013 forelå så den færdige rapport, som rammesætter, hvad der kendetegner god forskning og udvikling i sektoren og giver bud på, hvordan denne bedst kan monitoreres. (Rapporten kan læses på Projektet skal imødekomme krav og forventninger i ministeriet og blandt professionshøjskolernes interessenter. Disse blev yderligere aktualiseret af den politiske beslutning om at afsætte en FoU-bevilling på Finansloven for 2013 til sektoren. Bevillingen er væsentlig i forhold til sektorens muligheder for at opbygge kapacitet inden for udvikling og forskning og derfor en vigtig forudsætning for, at professionshøjskolerne kan udfylde sin rolle som uddannelsesinstitutioner, der står på en solid grund af højt kvalificeret viden. I projektet er det indledningsvis blevet analyseret, hvad FoU-begrebet konkret betyder, når der er tale om praksisnær og anvendelsesorienteret videnproduktion og -omsætning. På baggrund af denne grundlæggende udredning har Danske Professionshøjskoler besluttet at etablere en baseline for sektorens FoU-indsats med indikatorer, der dækker såvel FoU-aktiviteter som resultater og omsætning af viden. Det er også besluttet, at der skal udvikles et videnregnskab, der mere udfoldet redegør for sektorens videnproduktion. Baselineindikatorerne vil være en delmængde af indikatorerne i videnregnskabet. Foreningens forskningspolitiske strategi indeholder også en målsætning om opkvalificering af 50 pct. af 18

19 underviserne i sektoren til ph.d.-niveau over en 10-årig periode. Ph.d.-uddannede udgør i dag ca. 5 pct. af det samlede underviserkorps. Videreuddannelsen af sektorens medarbejdere på ph.d.-niveau og ny-rekruttering af universiteternes ph.d. er skal understøtte og kvalificere professionshøjskolernes videnbehov, uddannelsesog undervisningsfelter. For at følge op på ph.d.-strategien igangsatte foreningen i 2013 et ph.d. implementeringsprojekt i sektoren. Projektet skal understøtte en sammenhængende indsats på det strategiske og det operationelle niveau på professionshøjskolerne ved at forsyne ledere og medarbejdere med viden, erfaringer og ideer til opgaveløsning. Som det fremgår af TABEL 3 herunder, er der samlet set medarbejdere, der beskæftiger sig med FoU i mindst 5 pct. af deres arbejdstid. Heraf har 198 en ph.d.-grad. INNOVATION I UDDANNELSERNE Det er afgørende for professionshøjskolerne, at både sektorens egne vidensmiljøer og studenterressourcerne bringes i spil i innovations sammenhænge. Derfor er der et stadig øget fokus på at skabe en kultur i undervisningen, der lægger op til entreprenørskab, nytænkning og foretagsomhed, ligesom der er igangsat en række praksisnære innovationsprojekter, hvor studerende og medarbejdere fra professionshøjskolerne sam arbejder med private eller offentlige virksomheder om løsninger af konkrete, praksisbaserede udfordringer. Projekterne er bland andet finansieret af uddannelsesministeriets særlige pulje til innovationsprojekter i virksomheder og uddannelser samt af bevillinger fra Fonden for Entreprenørskab. I ALT PERSONER ÅRSVÆRK Heraf med: Ph. d.-uddannelse Personer % Kandidatuddannelse Personer % Uoplyst Personer 107 6% TAP Personer 55 3% % TABEL 3. Medarbejdere på professionshøjskolerne, der har brugt mindst 5 pct. af arbejdstiden på FoU Kilde: Institututionenes indberetninger til DST 19

20 2.5 INTERNATIONAL MOBILITET Internationalisering af uddannelse får øget fokus på landsplan gennem regeringens internationaliseringsudspil Øget indsigt gennem globalt udsyn og på institutionsplan som en vigtig bestanddel af institutionernes strategi. Målet er dels at give de studerende internationale kompetencer gennem udvekslingsaktiviteter, og dels at tiltrække udenlandske studerende på hele uddannelser med henblik på, at de skal bidrage til den danske arbejdsstyrke. Yderligere er der mere og mere fokus på uddannelse som eksportvare til lande uden for EU med henblik på indtjening. Professionsbachelorstuderendes mobilitet på tværs af landegrænserne er steget de seneste år. Udvekslingsstuderende defineres af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering som studerende, der tager på et meritgivende studieophold i udlandet af minimum tre måneders varighed. Opholdet foregår oftest inden for et program eller en udvekslingsaftale, men kan også være arrangeret af den studerende selv. Alle institutioner, der udbyder professionsbacheloruddannelser, arbejder med både ind- og udgående mobilitet i regi af udvekslingsaftaler. Som det fremgår af TABEL 4 har antallet af danske professionsbachelorstuderende, der tager til udlandet som en del af deres uddannelse, været stigende de år, som opgørelsen viser. Andelen af professionsbachelorer på udvekslingsophold udgjorde i 2011/12 ca. 20 pct. af det samlede antal danske udvekslingsstuderende fra alle videregående uddannelser. Som det fremgår af TABEL 5 og TABEL 6 har antallet af professionsbachelorstuderende, der tager til Danmark også været stigende de år, som opgørelsen viser. Andelen af internationale professionsbachelorer på udvekslingsophold i Danmark udgjorde i 2011/12 ca. 30 pct. af det samlede antal internationale udvekslingsstuderende. Antallet af danske studerende, der læser hele uddannelser med SU-støtte i udlandet, har været støt faldende over en årrække. Fra 2008, hvor udlandsstipendieordningen blev indført, har antallet dog været stigende igen. Udlandsstipendieordning er attraktiv for de studerende, da det giver dem muligheden for at læse på et udenlandsk universitet, som kræver betaling. Udlandsstipendieordning er imidlertid ikke med i ovennævnte balanceregnskab for udvekslingsstuderende, hvilket medfører, at tallet for den udgående mobilitet er vanskelig at øge betydeligt. Det har den konsekvens, at institutionerne reducerer den indgående mobilitet for at opretholde balancen. De fleste danske studerende, der vælger at læse i udlandet, tager til et andet EU/EØS land primært for at læse samfundsvidenskab eller humaniora. Knap 2/3 af de internationale professionsbachelor studerende i Danmark kommer fra et andet EU/EØS-land; andelen af studerende på en professionsbacheloruddannelse fra de nordiske lande er, som det fremgår af FIGUR 5, ca 22 pct. 20

21 2006/ / / / / /2012 Universitetsuddannelser Professionsbacheloruddannelser Erhvervsakademiuddannelser Kunstneriske uddannelser I alt TABEL 4. Danske studerende på studieophold fordelt på sektorer Kilder: Uddannelsesministeriet Note: I tabellen er medregnet alle danske studerende på studieophold med udlandsstipendium med en varighed på tre måneder eller derover. De kunstneriske uddannelser er inklusiv uddannelser under Kulturministeriets ressort. 2006/ / / / / /2012 Universitetsuddannelser Professionsbacheloruddannelser Erhvervsakademiuddannelser Kunstneriske uddannelser I alt TABEL 5. Internationale studerende på studieophold i Danmark fordelt på sektorer Kilde: Uddannelsesministeriet Universitetsuddannelser Professionsbacheloruddannelser Erhvervsakademiuddannelser Ph.d I alt TABEL 6. Internationale studerende på en hel videregående uddannelse i Danmark, fordelt på uddannelsesniveauer Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks data Øvrige Europa Norden Asien og Oceanien Uoplyst/ukendt Afrika Latinamerika Nordamerika FIGUR 5. Internationale studerende på en professionsbacheloruddannelse i Danmark, fordelt på de studerendes hjemlande. Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks data. 21