SPILBASERET BEHANDLING AF VETERANER MED PTSD. - en manual til individuel, kognitiv behandling med spilbaseret eksponering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPILBASERET BEHANDLING AF VETERANER MED PTSD. - en manual til individuel, kognitiv behandling med spilbaseret eksponering"

Transkript

1 SPILBASERET BEHANDLING AF VETERANER MED PTSD - en manual til individuel, kognitiv behandling med spilbaseret eksponering Udarbejdet af Karen-Inge Karstoft & Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet Behandlingsmanualen er udarbejdet som led i projekt Games for Health 2013

2 Indhold Baggrund... 3 Rationale for virtual reality eksponeringsterapi... 3 Det aktuelle behandlingsforløb og det aktuelle spil... 5 BEHANDLINGSFORLØB Session Gensidig præsentation Introduktion af behandlingsforløbet inkl. målsætninger Psykoedukation Patientens problemstillinger i forhold til symptomhåndtering Psykoedukation del Præsentation af hjemmearbejde session Opsamling på hjemmearbejde Psykoedukation Registrering under spilsessionen fysiologiske mål og SUDS Introduktion til spillet Eksponering i form af spil Efter eksponeringen processering af eksponeringen Afslutning Session Introduktion af eksponering Eksponering Processering af eksponering Opsamling på hele forløbet Afrunding og introduktion af spørgeskemaer Bilag Bilag 1: Vejrtrækningsøvelse Bilag 2: Den kognitive diamant Bilag 3: Femkolonneskema Bilag 4: Subjective Units of Discomfort SUDS Bilag 5: manual til systemanvendelse

3 Baggrund Posttraumatisk stress syndrom (PTSD) er en alvorlig psykisk lidelse, der opstår hos en lille, men væsentlig del af mennesker, der har været udsat for livstruende begivenheder. En nylig dansk undersøgelse har fundet, at knap 10 % af et hold danske soldater, der var udsendt til Afghanistan, oplevede intense symptomer på PTSD 2,5 år efter udsendelsen (Veterancentret, 2013). Den hidtidige forskning inden for behandling af PTSD har fundet, at traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (KAT) er den mest effektive behandlingsform for PTSD (Bisson & Andrew, 2007). Særligt synes de mere eksponeringsbaserede former at afstedkomme reduktioner i PTSDsymptomerne (Foa et al., 2005; Resick, Nishith, Weaver, Astin, & Feuer, 2002). I traditionel eksponeringsbaseret terapi for PTSD, efter militær udsendelse, skal veteranen forestille sig og genfortælle traumatiske hændelser som om de foregik i det terapeutiske øjeblik. Det synes imidlertid at kunne volde problemer med at opnå denne som om følelse, hvorfor den eksponerende virkning fortager sig. I de senere år er virtual reality computerspil i stigende grad udforsket som element i eksponeringsdelen i KAT. Rationale for virtual reality eksponeringsterapi I behandlingen af angstlidelser og specifikke fobier har virtual reality exposure therapy (VRE) vist sig at være ganske virksom (Krijn, Emmelkamp, Olafsson, & Biemond, 2004; Powers & Emmelkamp, 2008). Ligeledes tyder de første udredninger af VRE for PTSD på en positiv effekt. Traditionel eksponeringsbaseret terapi for PTSD baserer sig i høj grad på patientens evne til at visualisere de traumatiserende begivenheder med en livagtighed, der fremkalder gennemlevelse af de til traumet knyttede emotioner (Foa, Hembree, & Rothbaum, 2007). Netop denne visualisering af de traumatiske begivenheder har vist sig svær for mange 3

4 patienter, ikke mindst fordi undgåelse af cues og påmindelser om traumet er et kardinalsymptom på PTSD (Rizzo et al., 2009). Faktisk har det vist sig, at manglende evne til at engagere sig emotionelt i visualiseringen prædikerer negative behandlingsresultater (Jaycox, Foa, & Morral, 1998). Denne barriere for vellykket eksponeringsbaseret behandling af PTSD kan potentielt overkommes af inddragelse af virtual reality elementer i den eksponeringsbaserede behandling. Med computerspillets simuleren af faktiske hændelser skabes der en unik mulighed for at eksponere for de traumatiske hændelser som om de skete igen. Denne eksponering foregår i det terapeutiske rum, og terapeuten får dermed et unikt indblik i patientens oplevelser (Rothbaum, Rizzo, & Difede, 2010). Herudover kan spillet tilpasses, så eksponeringen bliver skræddersyet til den pågældende soldat, og eksponeringen kan foregå uden at patienten føler sig udsat for fare eller risiko for ydmygelser. Udover disse åbenlyse muligheder og fordele ved VRE, er yderligere et aspekt også værd at tage i betragtning: Terapi med virtual reality elementer kan potentielt tiltrække grupper til behandling, der ellers ikke er interesserede i at deltage i terapi (Rothbaum, et al., 2010). Et studie har således vist, at 1 ud af 5 militærpersoner, som rapporterer ikke at være interesseret i terapi, ville overveje VRE (Wilson, Onorati, Mishkind, Reger, & Gahm, 2008). Således gives der mulighed for, at man kan nå 20 % af en gruppe, der ellers ikke vil deltage i behandling. Det skal bemærkes, at der til denne manual er tale om en prototype af spillet. Det er dermed ikke alle spillets muligheder, der er udfoldet fuldstændigt, og det er eksempelvist ikke muligt at tilpasse spillet den enkelte soldat. Dermed vil det også forekomme, at enkelte soldater ikke vil kunne kende sig selv direkte i de situationer, der indgår i spillet. Visse af de deltagende soldater vil dermed ikke få en som om det skete igen -oplevelse ved at spille spillet. Spillet kan dog alligevel inddrages som potentielt virksomt element i terapien, idet det med sin dramatiske opbygning fremkalder den arousal, der er central for virksom bearbejdning af angstsymptomer og undgåelsesadfærd, som er et centralt, vedligeholdende element i PTSD. 4

5 Det aktuelle behandlingsforløb og det aktuelle spil Forhåndenværende manual beskriver et behandlingsforløb a tre sessioner, udviklet til at vurdere anvendeligheden af et digitaliseret computerspil til brug ved eksponeringsbaseret kognitiv terapi for danske veteraner med PTSD. Spillet kombinerer scener fra dagligdagen i Danmark (indkøb i et supermarked med diverse formodede triggere (eksempelvis høje lyde; mennesker med truende adfærd etc.), samt flashbacks til militære handlinger i Afghanistan. Manualen har således til formål at opbygge et standardiseret forløb, samt tentativt at vurdere den symptomreducerende effekt af behandlingen. Spilelementet i denne behandling er resultatet af tværfagligt samarbejde i projektet Games for Health (gamesforhealth.dk). Spillet er udviklet over en to-årig projektperiode og foreligger pt. som prototype. Nærværende manual har til formål at inkorporere denne prototype i en eksponeringsbaseret kognitiv behandling, for at afdække om spillet kan indgå som virksomt element i fremtidige behandlingsforløb af soldater med PTSD. Behandlingsforløbet er relativt kort, bestående af tre sessioner mod normalvist markant længere behandlingsforløb for PTSD (som oftest sessioner). Dette valg er truffet, netop fordi der er tale om en prototype af spillet, hvor det afgørende er at afgøre, hvorvidt en mere færdig udgave af spillet kan indgå i fremtidige behandlingsforløb. Behandlingsforløbet er udformet med inspiration fra manualen Individuel behandling af flygtninge med PTSD udarbejdet af Psykiatrisk Traumeklinik Gentofte (Hansen et al., 2009), samt på baggrund af prolonged exposure therapy (Foa, et al., 2007). De elementer, der involverer selve computerspillet, er udarbejdet på baggrund af den internationale litteratur på området (Beck, Palyo, Winer, Schwagler, & Ang, 2007; Rizzo et al., 2010; Rizzo, et al., 2009; Rothbaum et al., 1999; Rothbaum, Hodges, Ready, Graap, & Alarcon, 2001; Rothbaum, et al., 2010). 5

6 BEHANDLINGSFORLØB 1. Session 1.1 Gensidig præsentation Gensidig præsentation af behandler og patient. 1.2 Introduktion af behandlingsforløbet inkl. målsætninger Tid og sted, antal sessioner, varighed, etc. Introduktion af hjemmearbejde som koncept, og at det forventes, at patienten udfører dette mellem sessionerne. Dette lægger op til en mere generel introduktion til terapiens opbygning, om principperne bag kognitiv adfærdsterapi (helt kort) og om brug af eksponering. Der lægges op til, at patientens egen indsats i og under terapien, er af stor betydning for terapiens udfald. Omkring udfyldelse af spørgeskemaer og brug af de indsamlede data; herunder fortrolighed og anonymitet ved senere fremstilling af data. Dagens agenda præsenteres: Om PTSD, samt psykologiske og fysiologiske reaktioner på traumet inkl. patientens egen oplevelse af disse. Vejrtrækningsøvelse. Om undgåelsesstrategier og sikkerhedsadfærd inkl. den kognitive diamant og femkolonneskemaet. Præsentation af hjemmearbejde. 1.3 Psykoedukation Behandleren giver psykoedukation om relevante psykologiske og vedligeholdende mekanismer. 6

7 1.3.1 PTSD PTSD opstår hos nogle mennesker der har oplevet, været vidne til eller på anden måde er blevet konfronteret med en begivenhed eller oplevelse, der har betydet reel eller opfattet livsfare, alvorlig fysisk skade eller en trussel mod egen eller andres fysiske integritet. Personens reaktion i denne situation har involveret frygt, hjælpeløshed eller skræk. PTSD er en anerkendt diagnose, som kommer til udtryk gennem tre symptomgrupper: Genoplevelse: Påtrængende, gentagende tanker og erindringer om den udløsende begivenhed. Gentagende mareridt om den udløsende begivenhed. Flashbacks i form af en følelse af at være til stede midt i begivenheden igen. Intens psykologisk stress ved oplevelse af begivenheder, der symboliserer eller ligner den traumatiske begivenhed. Fysiologiske reaktioner ved oplevelse af begivenheder, der symboliserer eller ligner den traumatiske begivenhed. Undgåelse: Forsøg på at undgå tanker eller følelser forbundet med traumet. Forsøg på at undgå aktiviteter og situationer, der kan give erindringer om traumet. Manglende evne til at genkalde sig vigtige aspekter af traumet. En oplevelse af følelsesmæssig fremmedgørelse overfor andre. Begrænsning i det følelsesmæssige spektrum følelsesmæssig forfladigelse; eksempelvis i form af ikke at opleve glæde ved ting, der normalt vækker glæde. En oplevelse af at fremtidsmulighederne er begrænsede, og at fremtiden på den ene eller den anden måde vil blive kort. 7

8 Øget arousal Problemer med at falde i søvn eller med at sove igennem. Irritabilitet og vredesudbrud. Koncentrationsvanskeligheder. Hyper-vagtsomhed. Overdrevet reaktion på forskrækkelse ( exaggerated startle response ) Fysiologiske og psykologiske processer ved traumet Formålet med dette element i psykoedukationen er at bevidstgøre patienten om reaktionsmønstre, samt at normalisere disse. Ligeledes danner viden om de fysiologiske og psykologiske processer grundlag for, at patienten senere i forløbet kan arbejde med den kognitive diamant og forståelse af vedligeholdende mekanismer i angstcirklen. Fight/flight mekanismer: er begge almindelige reaktioner på voldsomme begivenheder, og det er derfor hensigtsmæssige reaktioner, når der er tale om en egentlig trussel mod individets sikkerhed, fysiske eller psykiske integritet. Ved PTSD vil stimuli i nutiden, der kobles til den udløsende begivenhed, imidlertid udløse samme fight/flight mekanisme, og individet kan opleve, at han eller hun fryser eller oplever forskellige fysiologiske reaktioner på den situation, der af kroppen og hukommelsen opfattes som farlig selvom det reelt set er en ufarlig situation, der blot minder om den udløsende, traumatiske situation. Disse fysiologiske symptomer kan fx være hjertebanken, svedafsondring, hyperventilering, øget puls etc. Hvis disse reaktioner fremprovokeres ofte og over længere tid kan det føre til søvnproblemer, koncentrationsbesvær, fysisk ubehag osv. Med disse uhensigtsmæssige reaktioner på situationer, der nok opfattes som truende og farlige, men som i realiteten er ufarlige hverdagsbegivenheder, lægges kimen til en ond cirkel: Mindet om den traumatiske begivenhed udløser samme kropslige reaktioner, som da man var 8

9 udsat for den udløsende begivenhed. Oplevelsen af de kropslige symptomer giver oplevelsen af at være i fare igen. Dette er med til at udvikle en angst for specifikke situationer, der minder om den udløsende begivenhed, samt for mere generelle situationer af frygt for at de kan udløse samme angst. Fx kan man blive bange for at falde i søvn, fordi man er bange for at få mareridt, eller man kan blive bange for at handle ind i et supermarked, fordi det indebærer høje lyde, der kan udløse angstens kropslige symptomer. Hvad der herefter ofte sker, er at man begynder at undgå de ting, der udløser angsten eller som man regner med vil udløse angsten. Denne undgåelse er med til at vedligeholde angsten mere herom senere. En anden, mere hensigtsmæssig måde at få styr på de psykologiske og fysiologiske reaktioner på, er ved at lære at trække vejret rigtigt, så man signalerer til sin krop, at der ikke er noget galt. 1.4 Patientens problemstillinger i forhold til symptomhåndtering På dette tidspunkt inddrages patientens egne erfaringer i forhold til ovenstående. - Hvilke situationer virker angstprovokerende for patienten? - Hvilke fysiologiske reaktioner oplever patienten? - Hvornår udløses angsten? - Hvad gør patienten for at håndtere angstproblematikkerne? Vejrtrækningsøvelse se bilag 1 Formålet med vejrtrækningsøvelsen er, at patienten bliver opmærksom på sin egen vejrtrækning og på, at vejrtrækningen kan udvikles til at være et angstreducerende redskab. Øvelsen laves i sessionen med terapeuten som initiator, og bruges derudover som hjemmeopgave. 9

10 1.5 Psykoedukation del Undgåelsesstrategier og sikkerhedsadfærd Som allerede er nævnt er angsten for, at angst vil opstå, centralt som vedligeholdende element i PTSD. En af symptomgrupperne i PTSD-diagnosen handler om undgåelse af ting, steder og begivenheder, der minder om traumet, og som derfor forventes af personen at kunne udløse de uønskede angstsymptomer. Det kan betyde, at ting, der tidligere har været en normal del af hverdagslivet, som fx at handle ind eller gå i biografen, kan udvikle sig til noget potentielt angstfremkaldende og som derfor i vid udstrækning undgås. Netop denne undgåelsesadfærd er central i vedligeholdelsen af PTSD-symptomerne. I det ting, steder og begivenheder, der af patienten forventes at kunne udløse angst, undgås, bliver antagelsen om, at de medfører angst, aldrig afkræftet. - Spørgsmål til patienten: Er der nogen situationer, aktiviteter eller begivenheder, som du plejede at foretage dig/gå til, og som du tidligere måske kunne finde glæde i, som du undgår nu? Hvad er det for nogen situationer/aktiviteter/begivenheder? Hvad er du bange for, vil ske, hvis du udfører eller deltager i disse situationer/aktiviteter/begivenheder? Hvad gør du for at undgå dem? Den kognitive diamant Den kognitive diamant gennemgås med patienten. Formålet hermed er, at patienten skal opnå forståelse for sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og adfærd, således at patienten, med tiden, selv vil være i stand til at ændre uhensigtsmæssige tanker og adfærd, der ligger til grund for de psykologiske reaktioner. Et vigtigt element heri er, at patienten bliver i stand til at identificere egne kropslige signaler samt tanker og følelser. Som led i gennemgangen af den 10

11 kognitive diamant benyttes bilag 2 eller behandleren kan vælge at tegne den kognitive diamant Femkolonneskemaet Femkolonneskemaet introduceres helt til sidst i sessionen, så det lægger op til patientens hjemmearbejde. Femkolonneskemaet findes i bilag 3. Patienten bedes beskrive en hændelse (så objektivt som muligt), som har udløst negative automatiske tanker for dernæst at beskrive, hvad den negative automatiske tanke var. Dernæst bedes patienten sætte ord på den følelse, der opstod som resultat af hændelse og tanken, og derefter den kropslige reaktion, patienten kunne fornemme. Slutteligt bedes patienten beskrive den handling, der var resultatet af situationen, tanken, følelsen og den kropslige reaktion. 1.6 Præsentation af hjemmearbejde Overordnet set præsenteres idéen med hjemmearbejde: hvorfor det er et nødvendigt og vigtigt element i behandlingsforløbet, og hvordan patienten forventes at løse det. Ligeledes introduceres det, at næste session vil begynde med, at der samles op på hjemmearbejdet. Patienten får to hjemmeopgaver: 1. Udfyldning af femkolonneskema. Minimum en begivenhed, helst fra den aktuelle uge, danner udgangspunkt for patientens udfyldelse af skemaet. 2. Vejrtrækningsøvelse som den er udført tidligere i sessioner. Behandleren udleverer bilag. 11

12 2. session Præsentation af dagens agenda: Opsamling på hjemmearbejde Konsekvenser af sikkerhedsstrategier og undgåelsesadfærd Rationalet bag eksponering Introduktion af SUDS Introduktion af spillet Spilbaseret eksponering Processering af eksponeringen Afrunding 2.1 Opsamling på hjemmearbejde Terapeuten og klienten samler op på hjemmearbejdet i fællesskab. Indledningsvist en overordnet snak om formålet med hjemmearbejde, hvordan det har været at udføre det, og hvis nødvendigt, gentages information om, hvorfor hjemmearbejde er et vigtigt element af behandlingen. Terapeuten samler herefter op på patientens udfyldte femkolonneskema. Hvis patienten har udfyldt skemaet med flere begivenheder, tages der udgangspunkt i den, som patienten fortæller, har været stærkest eller mest emotionel. Der følges op på de vejrtrækningsøvelser, patienten har lavet som hjemmearbejde. Hvis patienten rapporterer at have haft svært ved øvelsen, kan den laves igen sammen med terapeuten. 12

13 2.2 Psykoedukation Konsekvenser af sikkerheds- og undgåelsesadfærd Med udgangspunkt i den kognitive diamant fra session 1, og den dertilhørende psykoedukation om undgåelses- og sikkerhedsadfærd, snakkes der videre om konsekvenser af denne adfærd. En af de mest centrale vedligeholdende faktorer af angstsymptomerne i PTSD er undgåelse af de ting, steder og begivenheder, der virker fremkaldende for angsten. Undgåelsesadfærd har nemlig den effekt, at den på en og samme tid dæmper angsten og forhindrer én i at overkomme den. Første skridt i retning af at lave om på undgåelsesadfærden, og dermed med tiden overkomme angsten, er at blive sig bevidst om, hvad man plejer at gøre for at håndtere angsten. Her er det oplagt at inddrage nogle af de situationer/begivenheder, som patienten har skrevet ind i femkolonneskemaet, og relatere dette til undgåelses- eller sikkerhedsadfærd. En anden indgangsvinkel, er at inddrage de situationer som patienten omtalte i slutningen af session 1, som følge af psykoedukationen om sikkerhedsstrategier og undgåelsesadfærd. Når man er i en reelt farlig situation, vil kroppen, som vi var inde på i session 1, reagere med trang til at flygte fra den farlige situation at undgå den. Dette er hensigtsmæssigt i reelt farlige situationer, men i situationer, der ikke er farlige, er undgåelsesadfærden uhensigtsmæssig og kan medføre store indskrænkninger i livsførelsen. Hvis eksempelvis man reagerer med angst på steder, hvor der er mange mennesker, vil man begynde at undgå disse steder. Det kan fx være supermarkedet / indsæt en af de begivenheder, som patienten har angivet som angstfremkaldende og det vil medføre vanskeligheder i éns hverdag, at man ikke er i stand til at klare dagligdags indkøb pga. undgåelsesadfærd. Sikkerhedsadfærd minder om undgåelsesadfærd, i det, det er handlinger, der virker angstreducerende i situationen, men som på længere sigt umuliggør, at man overvinder angsten, da man ved at anvende sikkerhedsfærd aldrig oplever, at den frygtede situation faktisk ikke er farlig. Eksempler på sikkerhedsadfærd kan være, at man altid har en person, man er tryg 13

14 ved, med i de frygtede situationer, eller at man tager angstdæmpende medicin inden konfrontationen med den frygtede ting eller det frygtede sted. Også i forbindelse med sikkerhedsadfærd, vendes blikket mod det femkolonneskema som patienten har udfyldt, og hermed identificeres patientens egen sikkerhedsadfærd Rationalet bag eksponering Formålet med dette element i terapien er, at patienten skal forstå, hvorfor eksponering er et centralt element i behandlingen, og hvorfor det dermed er nødvendigt, at patienten gentagne gange gennemlever situationer der er angstfremkaldende. Overordnet set består eksponering i, at man udsætter sig selv for den angstfremkaldende begivenhed eller genstand. Hvis ens angst fx er forbundet med at handle ind i supermarkeder / indsæt også her en af de begivenheder, som patienten har angivet som angstfremkaldende, så vil man, sammen med terapeuten, bevæge sig ind i et supermarked, hvor man skal blive, til angsten aftager. Her spiller eksempelvis de vejrtrækningsøvelser, der er arbejdet med tidligere, en stor rolle, idet det for patienten handler om at blive i stand til at få angsten under kontrol bl.a. ved at reducere de kropslige symptomer, der fortæller patienten, at situationen er farlig. Eksponering er et centralt element i behandlingen, og reducerer angsten på flere måder: For det første vil eksponering for de angstfremkaldende situationer medvirke til, at disse situationer i fremtiden ikke bliver undgået. Hver gang en frygtet situation undgås, finder der en umiddelbar angstreduktion sted, og patienten bekræftes altså i, at det er en god ting at undgå situationen. For hver undgåelse vil angsten for situationen derfor blive stærkere. For det andet vil man, ved at konfronteres med den frygtede situation, vænne sig til angsten, som dermed aftager. Det medfører, at man på et meget konkret plan lærer, at de tanker man 14

15 har om situationen (dens farlighed) og ens egen rolle i situationen (jeg kan ikke gøre noget ved det) er urealistiske. For det tredje er mange mennesker med PTSD overbeviste om, at hvis de forbliver i den angstfremkaldende situation, vil angsten forblive uændret høj eller endda blive endnu højere. Gennem eksponering og ved at blive i situationen i tilstrækkeligt lang tid, vil angsten tværtimod reduceres. Denne proces kaldes habituering. Resultatet af denne proces er, at symptomerne vil aftage. For det fjerde vil konfrontationen med frygtede situationer og følelsen af, at angsten ved disse situationer kan overkommes, øge selvtilliden og få patienten til at føle sig mere kompetent, idet det viser sig, at han eller hun kan håndtere angsten. Derfor vil patienten kunne komme til igen at gøre ting, som har været udelukket pga. angst for situationen. Eksponering som teknik til behandling af PTSD har meget stærk videnskabelig evidens. Flere studier har vist, at kognitive behandlingsformer for PTSD, der inkluderer eksponering, er de mest effektive til reducering af PTSD-symptomer (Bisson & Andrew, 2007; Foa, et al., 2005; Resick, et al., 2002). At fortælle patienten om den stærke evidens for eksponeringen kan være med til at forsikre patienten om, at eksponering er et godt redskab, og være med til at styrke patienten i, at de ubehagelige følelser, der vækkes af eksponeringen, skal udholdes, idet de kan medføre reduktion af angsten på længere sigt. Ved de første eksponeringer kan patienten anvende sikkerhedsadfærd, dvs. udføre de handlinger, der plejer at reducere angsten i de angstfremkaldende situationer. Det er dog afgørende, at disse efterhånden afvikles, så eksponeringen foregår uden brug af sikkerhedsadfærd. Målet er, at patienten kan mærke angsten, acceptere den og finde ud af, at de situationer, der så længe har været styrende for ens adfærd, er mulige at håndtere. Det vigtigste er, at patienten oplever, at grænserne for, hvad han/hun kan håndtere, rykkes. På 15

16 dette tidspunkt i introduktionen kan det være relevant at tale om tidligere begivenheder fra patientens liv, hvor grænser er blevet rykket. Det er nødvendigt at understrege vigtigheden af, at ubehaget ved eksponeringen udholdes så længe, at angsten begynder at aftage. Derfor skal patienten undervejs støttes i at blive i situationen (dvs. spille spillet til ende). Hvis angsten forsøges tacklet ved, at patienten gentagne gange afbryder eksponeringen for at reducere angsten, vil resultatet blive, at angsten ikke mindskes, men derimod øges for hver gang, man er i den angstfremkaldende situation. For at håndtere den angstfremkaldende situation, kan de vejrtrækningsøvelser, der har været en del af 1. session og af hjemmearbejdet, være til hjælp: Når angsten stiger, kan man koncentrere sig om at fokusere på sit åndedræt, trække vejret ind normalt for derefter at ånde langsomt ud og for eksempel sige ordet rolig eller der sker ikke noget til sig selv. Efter hver udånding er det godt at holde en pause på 3-4 sekunder, inden vejret trækkes ind igen. Med fordel kan nedenstående fremstilling af angstens udvikling under eksponering vises til patienten: Angstniveau Eksponering for den frygtede situation Eksponeringstid 16

17 Inden eksponeringen startes er det vigtigt, at der er opbygget en tilstrækkeligt god terapeutisk alliance mellem behandler og patient. Herudover skal behandleren tage stilling til, om patienten er i stand til at håndtere en vis grad af belastning som følge af eksponeringen. Det kan desuden være en god ide at udføre vejtrækningsøvelser med patienten før og efter eksponeringen. Patientens angstniveau registreres før, under og efter øvelsen. Dette foregår ved hjælp af SUDs (se forklaring nedenfor). I forhåndenværende spilbaserede eksponering registreres ligeledes biologiske mål i form af puls og galvanisk hudrespons løbende under eksponeringen, som en del af den registrering, der foregår. Slutteligt er det en god ide at informere patienten om, at selv om han eller hun ikke oplever angstreduktion under, eller umiddelbart efter eksponeringen, så kan denne godt finde sted mellem sessionerne. 2.3 Registrering under spilsessionen fysiologiske mål og SUDS Under spillet skal patientens angstniveau, samt fysiologiske reaktioner registreres. De fysiologiske målinger er indbygget i spillet, og kan ses af terapeuten under hele spillets forløb. Patientens egen oplevelse, i form af opfattet angst, rapporteres af patienten ved hjælp af SUDS: Subjective Units of Discomfort (bilag 4). SUDS introduceres til patienten på følgende vis (Foa, et al., 2007): For at vurdere, hvor meget angst eller utryghed forskellige situationer giver dig, bruger vi en skala, der kaldes SUDS det står for Subjective Units of Discomfort, hvilket betyder subjektiv opfattelse af ubehag. Skalaen går fra 0 til 100. En SUDS rating på 100 indikerer, at du er ekstremt angst eller ude af den, det meste, du nogensinde har været i dit liv, og 0 indikerer, at du ikke er ude af den overhovedet, eller at du er fuldstændig afslappet. Andre patienter har sagt, at når de har en score på 100, oplever de for det meste fysiske reaktioner så som svedige 17

18 håndflader, ændringer i puls og blodtryk, vejrtrækningsproblemer, svimmelhed og angst. Så en score på 100 indikerer, meget ekstrem angst eller frygt. Men fordi mennesker er forskellige kan det godt være, at det, der får en person til at have 100 SUDS, slet ikke er problematisk for en anden person. Det er derfor, vi kalder skalaen subjektiv. Hvis eksempelvis, jeg ikke kan svømme, og nogen skubber mig i vandet så vil jeg straks opleve SUDS på 100. Men for dig, der kan svømme, er situationen ikke noget problem. For at få SUDS skalaen til at passe på dig, vil vi snakke om nogle forskellige situationer, og hvordan de påvirker dig brug bilag 4 til at registrere SUDS ankerpunkter. Kan du nævne en situation, en aktivitet eller en begivenhed for mig, der får dig til at føle 0 (altså helt afslappet)? Hvilken situation, handling eller begivenhed får dig til at føle dig 100 (det mest oprevne, angste eller ude af den, du nogensinde har følt dig)? Hvilken situation, aktivitet eller begivenhed har fået dig til at føle dig 50 (midterpositionen mellem de to aktiviteter, der fik dig til at føle dig hhv. 0 og 100). Markeringen af disse ankerpunkter på SUDS-skalaen kan tjene som referencepunkter, når patienten er i tvivl om, i hvor høj grad en situation, aktivitet eller begivenhed er belastende. Patienten gøres herefter opmærksom på, at han/hun under gennemførelsen af spillet vil blive bedt om at rate sin subjektive angst ved hjælp af SUDS. 2.4 Introduktion til spillet Behandleren giver en kort introduktion til spillet. Spillet er bygget op omkring en dagligdagssituation, nemlig indkøb i et supermarked. Når spillet bliver sat i gang, får patienten først mulighed for at gå lidt rundt i supermarkedet for at vænne sig til miljøet, og til hvordan man navigerer rundt i det. Herefter vil spillet blive sat i gang. Dette indebærer, at der bliver vist en indkøbsseddel i et hjørne af skærmen med nogle varer som 18

19 patienten skal finde. Ydermere er tiden til at finde disse ting begrænset, hvilket bliver vist ved et ur i samme hjørne af skærmen. Patienten bliver instrueret i at gå til kassen og betale, når alle varerne er fundet. Spillet har tre runder, der er bygget op på samme måde, men som varierer i indhold. Inden spillet sættes i gang monteres biofeedback-måleren på patientens fingre. Patienten får at vide, hvad der måles, men kan ikke selv se målingerne under sessionen. 2.5 Eksponering i form af spil Spillet sættes i gang ved at følge vejledningen i bilag 5. Som det fremgår af vejledningen afvikles spillet på to skærme: en patientskærm og en behandlerskærm. Behandleren følger dermed hele tiden med i, hvad der sker i spillet og hvordan det udvikler sig. Ligeledes holder terapeuten øje med klientens biofeedback og noterer sig store udsving. Patienten rater sin angstoplevelse (ved hjælp af SUDS), og behandleren noterer sig, hvis der er afvigelser imellem patientens selvrapporterede angst og biofeedbacken. 2.6 Efter eksponeringen processering af eksponeringen Hvis spillet har vakt stor angst i patienten, er det vigtigt at have en opmuntrende og opbakkende attitude over for patienten. Sig, at patienten klarede det godt, at det er vigtige skridt i forhold til at få det bedre. Det er dog vigtigt, at denne eventuelle støtte er skræddersyet patienten: hvis spillet således ikke har berørt patienten sønderligt, vil en sådan støtte ikke være nødvendig. Behandleren spørger ind til patientens oplevelse med spillet, om belastningsgrad etc. Der spørges ind til antagelser, automatiske tanker, evt. brug af undgåelsesadfærd, og om den 19

20 subjektive vurdering af angst i løbet af spillet (SUDS). Situationer i spillet, der var særligt angstfremkaldende i form af høje SUDS, diskuteres med patienten. Hvorfor var de så angstfremkaldende? Forblev angsten lige presserende? Hvilke tanker blev aktiveret? Hvilke følelser? I løbet af gennemgangen af spillet og de følelser, det har vakt i patienten, bringes relevante begreber som habituering (du fortalte, at din angst blev mindre efter lidt tid hvad tror du der skete? Kan det være fordi du vænnede dig til situationen?) eller mangel på habituering (din angst blev ikke mindre nu, men du holdt ud gennem hele spillet og har dermed taget vigtige skridt på vejen til at tackle din angst) i spil i forhold til klientens egen situation. Under denne gennemgang af eksponeringen og klientens oplevelser under eksponeringen er det vigtigt at bide mærke i eventuelt urealistiske eller ekstremt negative antagelser om sig selv og verden, som patienten udtrykker. Sæt spørgsmålstegn ved disse antagelser, og udfordr dem sammen med patienten. 2.7 Afslutning Der samles op på dagens temaer. Patienten gives mulighed for at stille spørgsmål. 20

21 3. Session Sessionen indledes med, at patienten får mulighed for at stille spørgsmål til eksponeringen i sidste session. Om nødvendigt repeteres de centrale termer i forhold til eksponeringen og den effekt, der gerne skulle følge af eksponeringen. Dagens agenda præsenteres: Introduktion af dagens eksponering (spillet, og hvorfor det skal spilles igen). Gennemgå de dele af eksponeringen, der var mest angstfremkaldende i sidste session, og forklar, at der efter eksponeringen vil blive fokuseret på disse elementer. Gennemførelse af eksponering i form af computerspil. Processering af eksponering. Opsamling på hele forløbet hvad patienten har lært, situationer, der ikke har været en del af eksponeringen, samt hvordan fremtidig angst vil blive håndteret af patienten ud fra det lærte. Afrunding og introduktion af spørgeskemaer. Udfyldning af spørgeskemaer. 3.1 Introduktion af eksponering Indledningsvist tales om effekten af sidste uges eksponering, og hvordan habituering til frygtede situationer sker gradvist og over længere tid. Derfor vil eksponeringen blive gentaget i dag, så reducering af angsten kan fortsætte Eksponeringens enkeltdele Med udgangspunkt i session 2 s eksponering identificeres de elementer i eksponeringen, der har været mest angstfremkaldende i computerspillet. Det introduceres for klienten, at disse hot spots vil være i fokus for den efterfølgende processering af eksponeringen. 21

22 3.2 Eksponering Spillet sættes i gang ved at følge vejledningen i bilag 5. Som det fremgår af vejledningen afvikles spillet på to skærme: en patientskærm og en behandlerskærm. Behandleren følger således hele tiden med i, hvad der sker i spillet og hvordan det udvikler sig. Ligeledes holder terapeuten øje med klientens biofeedback og noterer sig store udsving. Patienten rater løbende sin angstoplevelse (ved hjælp af SUDS), og behandleren noterer sig, hvis der er afvigelser imellem patientens selvrapporterede angst og biofeedbacken. 3.3 Processering af eksponering Processeringen gennemføres med udgangspunkt i instruktionen af processering fra session 2. Denne gang fokuseres der dog særligt på de hot spots, der nu er identificeret over to eksponeringsgange. Med udgangspunkt i disse situationer gennemgås patientens udvikling i forhold til reaktionerne på disse situationer. Hvis patienten har oplevet angstreduktion under eksponeringen, fokuseres der på denne. Hvis patienten ikke har oplevet en reduktion endnu, fokuseres der på, hvad patienten efter endt behandling kan gøre for at opnå reduktion gennem in vivo exposure, åndedrætsøvelser og de andre teknikker, der har været gennemgået i behandlingssessionerne. 3.4 Opsamling på hele forløbet En del af sidste session er beregnet på at gennemgå spillets virksomhed i forhold til patientens problemstilling særligt med henblik på at få klarlagt de problemstillinger, patienten har, som ikke er blevet berørt af spillet. Sessionerne og spillet har omhandlet en række problemstillinger, som har vist sig at berøre mange soldater, der har været udsendt militært og oplevet problemer som følge deraf. Det er 22

23 dog klart, at det spil, der har været en del af vores forløb, ikke har kunnet berøre alle de situationer, der måtte være angstfremkaldende for den specifikke patient. Med udgangspunkt i de situationer, patienten tidligere har beskrevet, og de virkninger, patienten har følt som resultat af spileksponeringen, snakkes der om situationer, aktiviteter og begivenheder, der ligger ud over dem, som er blevet berørt i spillet. Behandleren spørger til, hvordan patienten, med udgangspunkt i det, der er blevet dækket i sessionerne og via spillet, kan tackle andre situationer, der fremkalder angst. Patienten fortælles om, hvordan in vivo eksponering er en anden udgave af den eksponering, der har fundet sted i sessionerne, og som patienten selv kan udføre. Igen mindes der om de grundlæggende elementer i in vivo øvelser: at ubehaget udholdes, til det mindskes, om brug af eksempelvis åndedrætsteknikker til reduktion af angstsymptomerne, etc. 3.5 Afrunding og introduktion af spørgeskemaer Behandleren minder patienten om det formål med forløbet, som rækker udover selve behandlingseffekten; nemlig at afgøre, om det udviklede spil kan bruges som eksponeringsdel i kognitiv behandling af soldater med PTSD. Derfor vil patienten blive bedt om at udfylde et spørgeskema, der er en modificeret del af det spørgeskema, patienten allerede har udfyldt inden forløbets begyndelse. Patienten udfylder spørgeskemaet og har mulighed for at stille spørgsmål hertil. 23

24 Litteratur Beck, J. G., Palyo, S. A., Winer, E. H., Schwagler, B. E., & Ang, E. J. (2007). Virtual Reality Exposure Therapy for PTSD symptoms after a road accident: An uncontrolled case series. Behavior Therapy, 38(1), Bisson, J., & Andrew, M. (2007). Psychological treatment of post-traumatic stress disorder (PTSD) ;3:CD In T. C. Collaboration (Ed.), Cochrane Database Syst Rev: Wiley. Foa, E. B., Hembree, E. A., Cahill, S. P., Rauch, S. A., Riggs, D. S., Feeny, N. C., & Yadin, E. (2005). Randomized trial of prolonged exposure for posttraumatic stress disorder with and without cognitive restructuring: outcome at academic and community clinics. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 73(5), Foa, E. B., Hembree, E. A., & Rothbaum, B. O. (2007). Prolonged exposure therapy for PTSD : emotional processing of traumatic experiences : therapist guide. Oxford ; New York: Oxford University Press. Hansen, K., Hero, E. K., Hjortkjær, D. B., Jensen, M., Parwani, N., & Calmer, J. (2009). Individuel behandling af flygtninge med PTSD: manual baseret på traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi med teknikker fra ACT og mindfulness. Psykiatrisk Center Gentofte. Jaycox, L. H., Foa, E. B., & Morral, A. R. (1998). Influence of emotional engagement and habituation on exposure therapy for PTSD. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 66(1), Krijn, M., Emmelkamp, P. M., Olafsson, R. P., & Biemond, R. (2004). Virtual reality exposure therapy of anxiety disorders: a review. Clin Psychol Rev, 24(3), Powers, M. B., & Emmelkamp, P. M. G. (2008). Virtual reality exposure therapy for anxiety disorders: A meta-analysis. Journal of Anxiety Disorders, 22(3), Resick, P. A., Nishith, P., Weaver, T. L., Astin, M. C., & Feuer, C. A. (2002). A comparison of cognitive-processing therapy with prolonged exposure and a waiting condition for the treatment of chronic posttraumatic stress disorder in female rape victims. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 70(4), Rizzo, A., Difede, J., Rothbaum, B. O., Reger, G., Spitalnick, J., Cukor, J., & Mclay, R. (2010). Development and early evaluation of the Virtual Iraq/Afghanistan exposure therapy system for combat-related PTSD. Psychiatric and Neurologic Aspects of War, 1208, Rizzo, A., Newman, B., Parsons, T., Difede, J., Reger, G., Holloway, K.,... Rothbaum, B. (2009). Development and Clinical Results from the Virtual Iraq Exposure Therapy Application for PTSD Virtual Rehabilitation International Conference, Rothbaum, B. O., Hodges, L., Alarcon, R., Ready, D., Shahar, F., Graap, K.,... Baltzell, D. (1999). Virtual reality exposure therapy for PTSD Vietnam veterans: A case study. Journal of Traumatic Stress, 12(2), Rothbaum, B. O., Hodges, L. F., Ready, D., Graap, K., & Alarcon, R. D. (2001). Virtual reality exposure therapy for Vietnam veterans with posttraumatic stress disorder. Journal of Clinical Psychiatry, 62(8),

25 Rothbaum, B. O., Rizzo, A. S., & Difede, J. (2010). Virtual reality exposure therapy for combatrelated posttraumatic stress disorder. Annals of the New York Academty of Sciences, 1208, Veterancentret. (2013). Efter Afghanistan. Rapport over veteransers psykiske velbefindende to et halvt år efter hjemkomst. Ringsted, Danmark. Wilson, J. A. B., Onorati, K., Mishkind, M., Reger, M. A., & Gahm, G. A. (2008). Soldier Attitudes about Technology-Based Approaches to Mental Health Care. Cyberpsychology & Behavior, 11(6) 25

26 Bilag Bilag 1: Vejrtrækningsøvelse Bilag 2: Den kognitive diamant Bilag 3: Femkolonneskema Bilag 4: SUDS Bilag 5: Instruktion til spil 26

27 Bilag 1: Vejrtrækningsøvelse (efter Hansen, et al., 2009) Information om vejrtrækning lær at trække vejret rigtigt Der er mange forskellige ting, der kan påvirke vejtrækningen negativt, og stress har en stor betydning i denne sammenhæng. Stress kan påvirke både dig både psykisk og fysisk, og kan blandt folk, der har været udsat from en traumatiserende begivenhed stamme fra bl.a. flashbacks, uro, mangel på søvn og smerter. Hvis vejrtrækningen påvirkes negativt, sættes der ofte en ond cirkel i gang: en hurtigere vejrtrækning får kroppen til at opfatte, at den er stresset, og kroppens opfattelse af stress får derefter vejrtrækningen til at stige yderligere. Øvelse Det er vigtigt, at vejrtrækningen er rolig og dyb. Maven skal udvide sig ved indånding, og vejret skal trækkes ind og ud gennem næsen. På den måde sikres det, at kroppen får tilstrækkelig ilt, der gør, at de livsvigtige funktioner i kroppen, der er afhængig af vejrtrækningen, foretages optimalt. Sid afslappet og træk vejret, som du plejer. Du starter med at lytte til din krop og din vejrtrækning. Du ændrer ikke vejrtrækningen, du observerer bare, hvordan den er. Er den dyb eller høj? Trækker du vejret gennem næsen eller munden? Er den hurtig eller langsom? Forcerer du din vejrtrækning eller kører den af sig selv? Hvilken fornemmelse har du i kroppen? Nu starter du med at ændre din vejrtrækning. Du gør din vejrtrækning dyb og rolig. Sørg for, at du trækker vejret gennem næsen. Hvis du mærker, at vejrtrækningen sidder højt i brystkassen, skal du flytte den ned i din mave. Maven skal trække sig og udvide sig, imens du trækker vejret. Du fortsætter med at trække vejret på denne måde i et par minutter. 27

28 Bilag 2: Den kognitive diamant TANKER KROP FØLELSER ADFÆRD 28

29 Bilag 3: Femkolonneskema SITUATION TANKE FØLELSE KROP ADFÆRD/HANDLING 29

30 Bilag 4: Subjective Units of Discomfort SUDS SESSION 2 SUDS ankerpunkter: 0 SUDS (helt afslappet; ingen angst overhovedet): 50 SUDS (medium angst; imellem 0 og 100): 100 SUDS (det mest oprevne og angste, du nogensinde har følt dig) Registrering af SUDS. NB: registreres af terapeuten! Session 2: Sessionens start: SUDS Bemærkninger 5 minutter 10 minutter 15 minutter 20 minutter 25 minutter 30 minutter Efter sessionen 30

31 SESSION 3 SUDS ankerpunkter (overføres fra session 2): 0 SUDS (helt afslappet; ingen angst overhovedet): 50 SUDS (medium angst; imellem 0 og 100): 100 SUDS (det mest oprevne og angste, du nogensinde har følt dig) Registrering af SUDS. NB: registreres af terapeuten! Session 3: Sessionens start: SUDS Bemærkninger 5 minutter 10 minutter 15 minutter 20 minutter 25 minutter 30 minutter Efter sessionen 31

32 Bilag 5: manual til systemanvendelse Udstyr Et komplet opstilling til Games for Health projektet kræver udstyr som angivet på nedenstående liste: Spillercomputer, anbefalet er en (i 2012) kraftig laptop eller stationær computer. Til forsøgene blev anvendt en ASUS N73SM TZ069V med 12GB RAM og Core i7 processor (ejes af projektet). o Konfiguration (Windows 7): Games for Health prototype placeres på harddisken. Terapeutcomputers IP-adresse placeres i en tekstfil med titlen TherapistIp.txt ved siden af Games for Health prototypens executable. Computeren indstilles til at anvende dataopsamlingscomputer som NTPserver. Terapeut-/forsøgsledercomputer med enten Windows XP, 7 eller 8 eller Mac OS X. Til forsøgene blev anvendt en Macbook Air fra 2012 (ejes af projektet). o Konfiguration (OS X): Games for Health prototype placeres på harddisken. Terapeutcomputers IP-adresse placeres i en tekstfil med titlen TherapistIp.txt ved siden af Games for Health prototypens application package. MySQL server installeres i version 5.x Games for Health SQL database, tabeller, brugernavne og kodeord klargøres i SQL (se konfigurationen på projektets terapeutcomputer for yderligere information). Apache ActiveMQ installeres i standardkonfiguration. Computeren indstilles til at anvende dataopsamlingscomputer som NTPserver. Dataopsamlingscomputer med Windows XP, 7 eller 8. Til forsøgene blev anvendt en Lenovo x200 Thinkpad (ejes ikke af projektet). o Konfiguration (Windows XP) En lokal NTP-server opsættes til at køre på maskinen. Softwaren Lightstone Monitor installeres. Tilgængelig fra En switch eller tilsvarende mulighed for at koble computerne til samme ethernetnetværk (ejes ikke af projektet). 3 ethernet-kabler (ejes ikke af projektet). Ekstern mus og keyboard i fuld størrelse til spillercomputeren (ejes af projektet). Ekstern skærm, 25 i bredformat (ejes af projektet). Hovedtelefoner til spillercomputeren (ejes af projektet). 32

33 Wild Divine IOM biofeedback apparat (se ejes ikke af projektet). Opsætning For at forberede en session med Games for Health prototypen, skal følgende opsætning foretages: Maskinerne opsættes og tilsluttes samme ethernet-netværk. Det anbefales at netværket ikke tilsluttes internettet for at undgå unødvendige forstyrrelser. Der etableres en lokal NTP-server på dataopsamlingscomputeren, som udgør den autoritative tidsgiver i opstillingen. Spiller- og terapeutcomputer indstilles til at bruge dataopsamlingscomputer som NTPserver for at sikre synkronisering. Maskinerne synkroniseres og indstilles til at synkronisere jævnligt og/eller synkroniseres manuelt umiddelbart før spilstart. Opsætningen er anskueliggjort herunder i Figur 1. Dataopsamlingscomputer Terapeut Terapeutcomputer Spiller-computer Spiller Biofeedback apparat Start og brug af spillet Alle maskiner startes og synkroniseres via NTP. Det sikres at MySQL og ActiveMQ serverne kører på terapeutcomputeren. IOM biofeedback apparatet tilsluttes dataopsamlingscomputeren. Programmet LSM startes på dataopsamlingscomputeren. Der indtastes et filnavn i LSM til at gemme data og dataopsamling startes. 33

34 På terapeutcomputeren startes spillet med parameteren Therapist, som angivet herunder: o Windows: GamesForHealth.exe Therapist o OS X:./GamesForHealth.app/Contents/MacOS/GamesForHealth Therapist Herfra følges forsøgsprotokollen, som beskrevet andetsteds. Dataeksport Data opsamles to steder: Fysiologiske målinger opsamles på Dataopsamlingscomputeren i tekstfiler, som vælges før hver session. Spil-log og screenshots opsamles på terapeutcomputeren i tabeller i MySQL databasen. Herfra kan de eksporteres til ønskede strukturer og formater. Der opsamles ingen data på spillercomputeren. 34

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

med traumatiserede flygtninge Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer

med traumatiserede flygtninge Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer PSYKOTERAPI med traumatiserede flygtninge Behandlingsmanual Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer Seks psykologer har udarbejdet en behandlingsmanual

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur 1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur Kognitiv terapi følger denne recept 1. Etablering af alliance 2. Grundigt assessment basisvurdering af problemet 3. Mål for behandlingen hvad er det, der skal

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner DANISH VETERAN CENTRE Viden om veteraner 2 Indholdsfortegnelse Viden om veteraner...5 RESULTATER...6 PTSD-symptomer...6 Positive forandringer - Posttraumatisk vækst...9 Alkohol og hash...10 Indsats nu

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Titel Fagkombination Problemformulering Problemstillinger Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Danmark er i dag aktiv, sammen med andre vestlige lande, med udsendelsen af soldater til

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden Program dag 4 INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden 9.00 10.20 Sagsformulering / adfærdseksperimenter 10.20 10.40 Kaffepause 10.40 12.00 Adfærdseksperimenter

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm

Mindfulness i organisationer. v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Mindfulness i organisationer v. Udviklingskonsulent Anne Mølholm Vores sind Fortid Mig NU NU Dig Fremtid Grundindstillinger i mindfulness? Opmærksomt nærvær mellem stimulus og respons > disciplin i handling

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST Tlf. 70 27 13 20 Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1, G, 3. 2000 Frederiksberg C e-mail: kk@angstforeningen www.angstforeningen.dk Sygekassernes Helsefond Kognitiv terapi

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Velkommen til Aktivgruppe 4 og til et 12 ugers behandlingsprogram. Dette hæfte vil være din manual, og på de følgende sider vil du blive introduceret

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Behandling af traumatiserede. flygtninge

Behandling af traumatiserede. flygtninge FLYGTNINGE AF ULRIK JØRGENSEN M.FL. Behandling af traumatiserede flygtninge I artiklen Hjælp til traumatiserede flygtninge, Psykolog Nyt 23, 2006, anklagede lektor Peter Berliner danske rehabiliteringscentre

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Kognitiv behandling af angsttilstande

Kognitiv behandling af angsttilstande KOGNITIV TERAPI 1471 Kognitiv behandling af angsttilstande Lennart Holm & Pia Callesen Angst- og depressionsbehandling er et kerneområde i kognitiv terapi. Vi bringer her en forbilledlig kort og klar kognitiv

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Tankefeltterapi & Emotionel Frihedsteknik

Tankefeltterapi & Emotionel Frihedsteknik Tankefeltterapi & Emotionel Frihedsteknik TRAUMER, FOBIER, ANGST, STRESS, PRÆSTATIONS ANGST, DEPRESSION, FYSISK SYGDOM, SMERTER, AFHÆNGIGHED OG MEGET MERE... TFT/EFT KOMBINERER ØSTENS VIDEN OM KROPPENS

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere