Halmhus - fuldskala beboelseshus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Halmhus - fuldskala beboelseshus"

Transkript

1 Projekt Halmhus - fuldskala beboelseshus Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Folkecenter for Renewable Energy P.O.Box 208 Kammersgaardsvej16 Sdr. Ydby 7760 Hurup Thy Denmark af Jane Kruse Projektleder T: F: November 2003 Projektet er udført med støtte fra Miljø & Energiministeriet Ferskvands- og spildevandskontoret J.nr. M

2 Indhold INDHOLD... 1 NORDVESTJYSK FOLKECENTER FOR VEDVARENDE ENERGI... 2 NORDVESTJYSK INSTITUT FOR VEDVARENDE ENERGI... 3 FORHINDRINGSLØB MED RADIKAL ASSISTANCE... 4 I LA COURS FODSPOR... 5 OMDIRIGERING AF RESSOURCERNE... 7 DEN GLOBALE FORPLIGTELSE... 8 HALMHUS I DEN GRØNNE LANDSBY YDERVÆGGE: PUDSNING: INDVENDIGE VÆGGE: GULVE: FORSIKRING: MÅLING AF FUGT: INSPIRATIONSMANUAL: BESØGENDE: TELEFONOPKALD: LITERATUR: ÅBENT TRÆF OM HALM: DANSK BOG OM HALMHUSBYGGERI: ANDET BYGGERI MED HALM: INTERNATIONALT HALMSEKRETARIAT: BILLEDE KALVAKADA:... 23

3 Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu skal der ske noget praktisk. Vi må vise befolkningen alle alternativerne til atomkraften. Det var beskeden fra Lone Dybkjær på det stiftende møde for Folkecenteret på Vildsund Strand Hotel den 24. februar 1981, hvortil Lone var inviteret som hovedtaler. Allerede samme aften tegnede 60 sig som medlemmer af støttekredsen, så det blev en flyvende start, der også gav overskrifter i aviserne. Selvom der efterfølgende er sket en udvikling indenfor vedvarende energi i Danmark, er det kun nogle få vedvarende energi-områder, der reelt er kommercielle: store vindmøller, solvarme, halm- og træfyring samt en begyndende udvikling indenfor biogas. Men alt det, som ikke er kommet i gang, og er blevet en del af vores daglige virkelighed, udgør endnu mere: bølgeenergi, brint, solarkitektur, solceller, vedvarende energi i transporten, husstandsmøller, biomasse af forskellig slags, for blot at nævne nogle vedvarende energi former, som stadig befinder sig i kuvøsen eller som idé. Vi er heller ikke kommet længere end til modellerne, når det drejer sig om samkøringen af de mange forskellige slags vedvarende energi og en egentlig integration i samfundets materielle strukturer. Vi fortsætter med at klistre lidt vedvarende energi udenpå de gammeldags ineffektive systemer. Den fulde værdi miljømæssigt og ressourcemæssigt, økonomisk og civilisatorisk opnås først efter en langt mere omfattende og dybere proces, som vi stadigvæk står ved begyndelsen af. 2

4 Nordvestjysk Institut for Vedvarende Energi Den 12. januar 1974, da energikrisen bed hårdest, dannedes i Thy en kreds, der ville beskæftige sig med optimal udnyttelse af lokale menneskelige og teknologiske ressourcer i regi af, hvad der blev kaldt The Thy Project. Der var kontakt til adskillige internationale personligheder, herunder UNESCOs vicegeneraldirektør John Fobes, som støttede initiativet. I praksis udmøntede ideerne sig i en ny lokal organisation, Nordvestjysk Institut for Vedvarende Energi, NIVE, som ville sætte ind med konkrete, praktiske tiltag. Medlemmerne af NIVE var lærere på teknisk skole, ingeniører, folkeskolelærere og gymnasielærere, landmænd og smede, som havde forskellige motiver til at være med. De var vist alle imod atomkraft, men den slags kunne man jo ikke gå rundt og agitere for i et traditionsstyret samfund. Men ved at vise alternativerne frem, kunne vejen banes for en ny tid uden atomkraft. I kredsen var der også en vis skepsis og irritation over, at forskere og politikere på centralt plan havde et så abstrakt forhold til energispørgsmålene. Praktiske eksempler, erfaringer og professionel kompetence eksisterede jo ikke. Samfundets forskere havde overalt i vores frie del af verden stort set overset de muligheder, der var i at bringe vedvarende energi op på niveau med atomkraften. Så der var nok at se til for barfodsforskerne i Thy. Det førte i de følgende fem år til et konstruktivt samspil mellem idéfolk, teknikere, virksomheder og brugere, hvor der blev realiseret mange konkrete projekter indenfor solvarme, biogas og vindmøller. Vi befandt os i en relativ akademisk isolation, men trak til gengæld udenlandske kapaciteter til området, altså folk med reel viden og erfaring, som hurtigt kunne omsættes til produkter, der fungerede. Det var vilkårene, hvis vi ville skabe lokal accept og vinde tilhængere. I NIVE-gruppen tog vi udgangspunkt i den enkelte producents og brugers situation. Teoretikerne kaldte det dengang for aktionsforskning. Det blev kombineret med principper om åbenhed, hvorved forbindelsen var knyttet til en i Danmark lang historisk 3

5 tradition. Denne tradition er en del af selvstændighedskulturen, som vi finder den i landbruget og de mindre og mellemstore virksomheder. NIVE fik da også på et tidligt tidspunkt et godt og tillidsfuldt forhold til en række brancheorganisationer, først og fremmest Håndværksrådet og Dansk Smedemesterforening, hvilket var særdeles vigtigt for den erhvervsmæssige og politiske accept af vedvarende energi i 1970erne. Man undgik stillingtagen til atomkraften og kunne gå igang med afløserteknologierne, som der også var et eksportpotentiale i, forventede vi. Forhindringsløb med radikal assistance Kronologien for Folkecenterets oprettelse var, at NIVE blev opfordret hertil på OVEs landsmøde i oktober Året efter sendte OVE en ansøgning til Undervisningsministeriet om en generel støtteordning til en række Folkecentre, altså ikke specifikt et center i Thy. Først senere fulgte, som planlagt, en sådan konkret ansøgning med oplysninger om støttekreds, bestyrelse, placering, planer med videre. Der var et nært samarbejde mellem Lars Albertsen og Preben Maegaard herom, hvor især sidstnævnte måtte balancere imellem NIVE- og OVE-interesser, idet han var formand både lokalt og nationalt. Planerne fik efterhånden støtte fra anden side. Talrige organisationer var på opfordring kommet med støtteerklæringer. Vigtig var især opbakning fra Styregruppen for Vedvarende Energi, som blev oprettet i 1981 med professor Niels I. Meyer som formand. Planernes gang igennem det statslige apparat vil være for kompliceret at beskrive i denne sammenhæng. Men flere politikere mente, vi ikke skulle knyttes til Undervisningsministeriet, men til Energiministeriet. Det blev slået fast af socialdemokraterne Mette Groes og Poul Nielson, der var blevet fhv. energiminister. Han mente, at i den centrale energiadministration havde man godt af at lære sådan nogle som os at kende. I øvrigt ville politikerne se, hvad vi foretog os indenfor vedvarende energi. Lidt paradoksalt i betragtning af, at vi jo bad politikerne om at komme med penge hertil, men det traf sig så 4

6 heldigt, at vi havde flere møller, biogasanlæg og solfangeranlæg at fremvise som resultat af NIVEs og privates, herunder Asger M. Kristensens, offervilje. Gode lokale politiske relationer var med til at gøre mødet med delegationen fra København vellykket. Johan Mikkelsen, socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelse og amtsråd, var mere end villig til at lade sig bruge som Folkecenterets støttekredsformand. Han var meget respekteret i partiet, og han ønskede brændende vindmøller i stedet for atomkraft. Sammen med Ole Vagn Christensen, valgt i Thisted kredsen, og med Mette Groes som ankermand på Christiansborg var det også lykkedes at vinde Jens Risgaard Knudsen for ideen. Med hans opbakning var Socialdemokratiets støtte sikret. Det blev den radikale Lone Dybkjær, daværende formand for Det energipolitiske udvalg, som bar beslutningsforslaget om et Folkecenter frem på Christiansborg i Hun havde året før været med til at skaffe midler til Styregruppen for Vedvarende Energi og havde i det hele taget en særdeles god forståelse for, at vedvarende energi skulle være folkelig og vokse nedefra. Først i 1983 lykkedes det imidlertid at få beslutningsforslaget om 3 ½ års forsøgsdrift vedtaget med et komfortabelt flertal. Kun Fremskridtspartiet var imod. Således havde Svend Erik Hovmand, Venstres talsmand, ingen forbehold, når bare Håndværksrådet sagde god for ideen, som han udtrykte det. Bevillingen var på 2 ½ mio. kroner til driften årligt og 2 mio. til etablering som et engangsbeløb. Men driftsbevillingen var meget specielt udformet. Vi skulle skaffe ligeså mange penge fra anden side for at få udløst driftsbevillingen. På den måde blev vi brugt som løftestang i Viborg Amt for en ny beskæftigelseslov, som skulle hjælpe ledige i arbejde. Fra 1987 til 2000 har vi fået 5 mill. Kr. i basisbevilling, fra 2001 til 2005 får vi 8 mill. I basisbevilling pr. år. I la Cours fodspor Ganske vist var vi på finansloven for 1983, men det var svært at få tingene igennem Energiministeriet. Således havde kontorchef Ove Dietrich ønsket udkastet til vedtægter ændret sådan, at 5

7 forvaltningen kom til at bestemme enhver disposition vedrørende indkøb, ansættelser, projekter m.v., altså en reel tilsidesættelse af den uafhængighed, som politikerne ønskede, vi skulle have. Med Lone Dybkjærs indsats blev vedtægterne godkendt, således at vi kunne leve med dem. De var da også helt konventionelle og svarende til, hvad man finder i de mange hundrede selvejende institutioner i Danmark. På det felt skulle der ikke eksperimenteres. I øvrigt kom Ove Dietrich ikke til at sidde i den dengang 13 personers bestyrelse, hvor halvdelen var valgt af støttekredsen og halvdelen udpeget af myndigheder og organisationer. Det havde han ellers udpeget sig selv til. På den måde fik bestyrelsen det råderum og den uafhængighed, som politikerne havde ønsket. Der var lagt en linie, som bestyrelserne lige siden har stået fast på, selv om der undervejs har været flere tilløb til, at nu skulle der koordineres, så at vi fulgte statens prioriteringer. Det har uden tvivl været en styrke, at vi har haft bestyrelser, der bestod af folk med livslang erfaring fra politik og organisationslivet. Det gælder ikke mindst formændene, hvor foruden afdøde Johan Mikkelsen, har siddet tre: Ole Albertsen, VEveteran; Dagmar Mørk Jensen, tidligere MF er og medlem af energipolitisk udvalg. Uden uafhængigheden har vi ingen eksistensberettigelse fastslog Dagmar Mørk Jensen engang på et bestyrelsesmøde, hvorefter den diskussion var forbi. Formand siden 1999 er smedemester Jens Jensen. Blandt talrige tillidsposter var han i mange år formand for Dansk Smedemesterforenings energiudvalg og i 10 år med i Styregruppen for Vedvarende Energi og derefter VE-Rådet. Af andre gennemgående personer kan nævnes, professor Niels I. Meyer og lærer Ian Jordan. Med fra starten i bestyrelsen var også forfatteren Knud Sørensen og daværende højskolelærer, H.C. Hansen, Askov Højskole. Han repræsenterede de Samvirkende Energikontorer og var til umådelig hjælp i de første år med at forankre stedet i la Cour traditionen. Det skriver han om i sin disputats fra 1985: Poul la Cour, folkeoplyser, folkeoplyser og opfinder: I bestyrelsen tror vi på 6

8 succes, skønt idealismen straks, som i la Cours tid, synes at få alvorligt modspil fra de økonomiske realiteters verden. For øjeblikket er der næppe nogen dansk vindmøllefabrik af betydning som ikke fristes af at sælge ud af sin know-how til amerikansk kapital. At støtte dansk håndværk og småindustri under disse vilkår og med et usikkert hjemmemarked er ikke helt let, men der er anden vedvarende energi end vindkraften, og der er adskillige nicher, man blot skal have fantasi og evne til at opsøge. Det forpligtede naturligvis som sidste skud på stammen at blive takket for god efterfølgelse af la Cour traditionen, hvilket H.C. Hansen gør ved at citere nærværende skribent i hans egenskab af forstander for Folkecenteret: Ved siden af offentlig og privat virksomhed har vi i Danmark et særligt fænomen, som vi kalder den tredje sektor. Det er selvejende institutioner, foreninger, andelsforetagender og lignende organisationsformer, som vi har lange og gode traditioner for i Danmark. Sådan som situation er i Danmark i dag vil det være rigtigt at styrke den tredje sektor. Det er den tredje sektor, som har været rugekassen for vedvarende energi, både når det drejer sig om udviklingsarbejde, praktiske forsøg og vidensformidling. Omdirigering af ressourcerne Skulle vi være til nytte for de mindre virksomheder, var det indlysende, at vi måtte åbne op for nye vedvarende energi områder. Det ville være halsløs gerning at lokke mindre virksomheder til eksempelvis at bygge vindmøller i konkurrence med Vestas, Bonus og andre med milliardomsætning og talrige ingeniører. Derfor lagde vi flere kræfter i gårdbiogas, husstandsmøller, mangepolgeneratorer, brint, solcelleteknik og efterhånden også bølgeenergi og CO2- neutral transport. Det lyder ambitiøst, men må ses over en årrække. Vi er gået i gang med disse ting, længe førend de er blevet til statslige indsatsområder, ved at bygge på rimelig kendt teknologi, om nødvendigt overført fra udlandet. Vi er gået ind, hvis der lå noget, hvor fremsynede og dristige virksomheder kunne spille sammen med os. Spredning af indsatsen er i øvrigt blevet et overordnet 7

9 princip i Energistyrelsens forskningsprogram sidst i 90erne, kan vi konstatere. På ingen af de nævnte, nye områder er der endnu sket et reelt markedsgennembrud; 90erne har jo i Danmark været konsolideringens årti. Men i 1997 sker der dog det, at brint, bølgeenergi og solceller vil staten til at bruge flere penge på. Det interessante for et forholdsvis lille sted som Folkecenteret er at kunne hævde, at de pågældende nye vedvarende energi områder eventuelt slet ikke havde været inde i billedet i dansk energipolitik ved overgangen til det nye århundrede, dersom Folkecenteret ikke for 8-10 år siden havde sadlet om og søgt sin egen kurs. Der er naturligvis ulemper ved at ville dække så bredt og med så mange specialer, som tilfældet er. Men grundlæggende går vi ikke ind i et område uden at have en faglig substans at bygge på. I øvrigt er en indsats med 2 ingeniører og nogle trainees en ret stor indsats på et nyt område som eksempelvis brint og bølgeenergi med beskeden forskningsindsats og ingen egentlig erhvervsaktivitet. Den globale forpligtelse Globalisering og internationalt samarbejde har påvirket Folkecenteret særdeles meget i 1990erne. Fem månedlange informationskampagner i Østeuropa gav langt flere kontakter, end det var muligt at udnytte konstruktivt fuldt ud, så de mange henvendelser gik videre til dansk erhvervsliv. Der kom dog projekter for ca. 20 mio. kroner ud af det. 6 energikontorer, pionervindmøller i Gdansk, Kaliningrad og Komchatka og et stort biogasanlæg i Kaunas i Litauen. Ulandsaktiviteterne har fra starten været vigtige på Folkecenteret. Således startede Forum for Energi og Udvikling, FEU, i det små hos os, inden René Karottki i god forståelse overførte Folkecenterets omfattende internationale netværk, senere INforSE, til den nye organisation til København, hvor den har vokset sig til en indflydelse, der ikke var mulig i Thy. Siden er vore ulandsaktiviteter fortsat ad andre spor bl.a. med et Mali- Folkecenter. 8

10 Men også til de europæiske lande udbyggedes kontakterne gennem samarbejdet med EUROSOLAR og som koordinator for Den europæiske Solpris. Vi blev medlem af EUREC Agency og andre kollegiale samlingssteder. Ulrich Jochimsen fra Grundtvig Stiftung i Potsdam har haft en særlig evne til at gøre os til samarbejdspartnere med mange dynamiske virksomheder og institutter, som nok ville have visse forbehold overfor et fjernt sted i Danmark med et aparte navn. Fra selv at skulle kreere og hjemsøge EU-projekter er vi kommet i den situation, at man rundt om i Europa inviterer os til at deltage. Udover det teknisk fornyende og primære virksomhedsrettede arbejde har Folkecenteret i 90erne haft projekter i Brasilien, Polen, Rusland, Ungarn og Rumænien og opstillet kendt dansk vedvarende energi teknologi på steder, hvor omstillingen til vedvarende energi tilhører fremtiden. Vi har kontorer for vedvarende energi i en række lande med Folkecenteret som koordinator. Internt er bygget nye forsøgshuse og -anlæg. Der er 10 forskellige slags vindmøller, store og små. 10 solvarmeanlæg, 12 solcelleanlæg, 5 grønne spildevandsanlæg og 4 biler på vedvarende energi. Desuden et stort Plusenergihus, jordhus og halmhus. Bygningsanlægget på m2 koster ressourcer og giver muligheder. I praksis betyder det mange besøgende, om året og hands-on erfaringer for de trainees fra udlandet på 3-9 måneders ophold. Vi er hverken et oplevelsessted eller en skole. Man inviteres ind for at høre om eller deltage i det udviklingsarbejde, som skal bane vej for fremtidens vedvarende energi samfund med erhvervslivet som praktiske udøvere. 9

11 Halmhus i Den Grønne Landsby Huset er en del af Landsbyen for Grøn Forskning, for hvilket der findes lokalplan, der tillader opførelser af forsøgsanlæg, udstillinger, møde- og kursusfaciliteter, kursisthuse og medarbejderboliger. Det samlede areal er på 9 ha. Bygningernes etageareal er på ca m². Fra det store 150 m² medarbejderhus har man den smukkeste udsigt ned over Skibstedfjord. Huset er et enfamiliehus på 150 m² beliggende ved intern vej i Sdr. Ydby, Thy. Bygherren er Folkecenteret, som også har formuleret projektet og stået for opførelsen. Huset er udformet som en vinkelhus med ydervægge af halm, høj rejsning og tagdækning med stålplader. Tagetagen er udnyttet. Gulve er af genbrugsbeton direkte på jord med muslingeskaller som kapilardræn. Etageadskillelse og tagkonstruktioner er båret af udvendige træsøjler. Alle installationer til vand, afløb, varme og telefonforbindelse er nedstøbt i gulv. Huset er indrettet med centralt placeret køkken, større vinkelstue og 4 mindre værelser. Der er 2 badeværelser. På første sal er der indrettet 3 værelser med et stort fællesrum. 3 af de mindre værelser kan evt. anvendes af logerende. Halmhuset er placeret med meget smuk og fri udsigt over Skibsted Fjord og den vestlige del af Limfjorden. Nærmeste nabo er en række forsøgshuse til behandling og genbrug af vand. Området besøges af mange fagligt interesserede, men ellers vil det ikke være nogen form 10

12 for gener fra trafik. Familier med mindre børn kan lade disse færdes i området risikofrit i forhold til bilkørsel. Fundamentet til det 150 m 2 store halmhus er lavet ganske som et almindeligt lecafundament. Vi startede med at bygge huset i Den Grønne Landsby, på Folkecenteret, juni Lars Keller graver ud til den bærende konstruktion. Hele den bærende konstruktion er opført af nyskovet fyrretræ fra Dover skov (2,5 km fra Folkecenteret). I enderne, der skal stå ned mod jorden, slog vi et stålspir i, således at træet er holdt fri af jorden. Det er Henrik Jørgensen, der borer for. Den omliggende jord er enten braklagt eller økologisk dyrket. Der er læ fra pileskov. Parkering af biler er henvist til P-plads ca. 150 meter fra halmhus. Kun arbejdskørsel (ved yderligere byggeri) er tilladt i området i henhold til lokalplan. Stier og veje er oplyst af lavtsiddende parklamper. 11

13 Halmhuset er planlagt som medarbejderbolig. Da det i 1997 blev udformet var det blandt de tre første halmhuse i Danmark. Som grundlæggende princip blev bestemt, at der skulle ske udstrakt brug af: Lokale materialer (halm, ler, bærende konstruktioner, muslingeskaller i gulv). Genbrugsmaterialer (betongulve, døre og vinduer 1/3 af indvendige vægge). Nye materialer (karpositvægge, ubrændte lersten, lette tagplader). Naturlige materialer som giver godt indeklima (rå trædele i etageadskillelse, papir- og hør isolering på luftetage, lerpudsede vægge, linoliebehandlet træ, flisegulve). Lavenergihus (kraftig isolering af væg, gulve og tag). Naturlig ventilation uden støj og energiforbrug (vægge som ånder, naturlige utætheder ingen mekanisk udsugning af luft). Home Power (varme og elforsyning fra to mindre vindmøller, inverter, batterilager. Komfur til fast brændsel og med varmtvandsforsyning). Trævinduerne har været i linolie bad i et døgn. Siderne er lavenergiglas sat i med kit. Isoleringen omkring vinduerne er af fåreuld. Vinduerne er købt som et fejlparti hos vores lokale snedker. Landsbyen for Grøn Forskning har internt anlæg afløbssystem til grønt forsøgs spildevandsanlæg og rodzoneanlæg. Halmhuset er forbundet hertil. Der findes i intern vej ved halmhuset stik til el, telefonforbindelser, vand, fjernvarme, brint og afløb. Der er etableret stik til ovennævnte undtagen fjernvarme og brint. El 12

14 stik tjener til nødforsyning, idet Home Power anlægget er den primære forsyningskilde. I løbet af august måned kommer halmvæggene op. Det regnede næsten hver dag i den måned. Den bærende konstruktion og opførelse af halmvæggene skete på åbne workshops. Harald Wedig, Holland var workshop leder på halmvæg-workshoppen. Det er Harald Wedig til højre og Lars Keller til venstre. Opbygning af halmvægge foregik i sommeren 1998 som opgave for 3 x 3 workshops/kurser på hver 14 dage. På disse kurser blev ligeledes skovet tømmer til bærende søjler og bærende etageadskillelse, som blev lavet af kursister. Medarbejdere ved Folkecenteret har udført en del af det indvendige murerarbejde, pudsning af ydervægge, støbning af gulve, lægning af fliser, isætning af døre og vinduer og nedstøbning af alle slags rør og ledninger. Lokale håndværkere har støbt fundament, lavet tagkonstruktion og lagt brædder i etageadskillelse. Et specialistfirma har opmuret de fleste af de indvendige vægge i lermørtel. 13

15 Halmballevæggene bankes på plads med et hjemmegjort håndværktøj. Halmen sys på plads, hvor vi har været nødt til at skære en halmballe op. Dette skete specielt ved vinduer og døre. Ydervægge: er halmballer af hvedehalm fra nærliggende landbrug. Halmballer er i størrelse 600 x 450 x 450 mm og normaltpressede. (ikke presset med henblik på halmbyggeri). Halmballerne er lagt i forbandt og fikserede i det lodrette plan med cm. pilegrene og 25 cm høje lodrette jernspir fastgjort i fundamentet til at fastgøre første skift af halmballer. Disse halmballer er presset sammen af sisalgarn. Mellem betonsokkel af 250 mm fundablokke og halmvæg er fugtmembran af asfaltpap. Så snart træet var fældet blev det afbarket. Når det sker lige efter fældningen, kan det gøres næsten lige så let som at skrælle en appelsin. Der er endvidere asfaltpap under vinduespartier. Lerpudslag under vinduespartier er fæstnet til stålnet (kyllingetråd). Der er indsat 14

16 trækarme af planker i halmvæggene som udsparringer til vinduer og døre. Halmvæggenes vandrette belastning er sikret med gevindstænger til bærende udvendige træsøjler. På gevindstænger er anbragt håndstore plader af vandfast krydsfiner, som fikserer halmballerne. Pladerne er skjulte bagved lerpudslag. Halmydervæggene er ikke-bærende, idet etageadskillelse og tagkonstruktion bæres af udvendige træsøjler. Væggenes isoleringsevne og eventuelt tilbøjelighed til fugtkondensering i væggene har ikke kunnet konstateres, idet huset ikke har været opvarmet og beboet. Der er taget højde for at indvendigt skal væggene eventuelt forsynes med membran, der tillader mindre fugtvandring igennem indvendige pudslag end gennem udvendige pudslag. Dette problem er kendt fra udlandet fra tilsvarende huse med Breathing Walls. Juni 1999 konstaterede vi fugt i alle de nederste halmballer ca. 10 cm op i halmballen. Vi mener, at der er to årsager til dette: 1. Asfaltpap var bukket op i stedet for nedad, og der samlede sig derfor vand, der ikke kunne løbe derfra. 2. Regnvand fra taget slog på jorden og op i væggene. Vi havde endnu ikke sat tagrende på. Vi har lavet et forsøg, hvor almindelige mursten skal passe ind i en halmvæg for at se om disse to materialer kan spille sammen. Det var uden problemer at lave denne integration af mursten, og vi vil nu følge forsøget, for at se, om det på længere sigt vil give problemer. Siden halmballerne er blevet skiftet ud, og vi har rettet de to ovenstående problemer, har der overhovedet ikke været fugt. Vi har manuelt målt det hver uge. 15

17 I den sydvendte gavl på 1½ m² ved et af vinduerne har vi lavet et forsøg med at bruge mursten i stedet for halm for at se, hvordan disse to materialer kunne integreres sammen. Det er lykkedes og det ser vældig pænt ud. Pudsning: Udvendigt pudslag er udført i to omgange. Til første pudslag anvendtes en blanding af kalk og ganske lidt beton, som blev påført med trykluftdrevet pudsemaskine. Det er konstateret, at mørtelblandingen er trængt ca. 40 cm ind i halmvæggen, hvorved god binding til væggene er opnået. Udvendigt pudslag nr. to blev påført manuelt og udglattet med filtbræt og kalkkost. Der er tilstræbt ensartet pudslag, hvorved overflade fremtræder således, at den tydeligt afspejler halmballernes varme form og struktur. Pudslaget har vist sig vejrbestandigt overfor sol, regn, vind og frost i det barske lokale klima. Dog er der på to vestvendte vægflader konstateret krakeleringer af det 2 8 mm tykke yderste pudslag. Det drejer sig om mindre end 3 m². Eftersom der ikke har været opvarmning i husene har pudslagets påvirkning af fugtvandring i væggene ikke kunnet konstateres. Indvendigt pudslag er af ler uden tilsætning af bindemidler i øvrigt. Pudslaget er påført manuelt og fremtræder visuelt som det udvendige pudslag. Halmhusets særlige karakter er specielt synlig ved pudsning omkring vinduer med en effekt, som man ikke ser i andre typer huse. Indvendigt pudslag må formodes at være solidt nok til at der kan ophænges mindre billeder og lignende på søm og skruer. Derimod kan der ikke monteres radiatorer og andre tunge emner på halmvæggene. Dette er en af grundene til, at halmhuset har fået gulvvarme. Indvendige vægge: er udført i tre forskellige materialer: 1. Vægge ved mindre vestvendte værelse er af 100 mm karposit, et tysk produkt af ler og halmblanding. 2. Vægge omkring køkken og ved mindre værelse imod syd er af ubrændte lersten. 3. Vægge omkring våde rum er af genbrugsmursten. 16

18 Alle vægge er muret i lermørtel og alle vægge er glatpudsede i lermørtel. Dog er vægge i badeværelser pudset i kalkmørtel, hvorpå er opsat almindelige keramiske fliser i flisemørtel. Gulve: Gulvene er i hele huset anbragt direkte på jord. Nederst er membran af genbrugsplastfolie. Her ovenpå er udlagt 35 cm hele muslingeskaller som kapillarlag og isolering. Affald fra muslingekogeriet i Vildsund er brugt som del af isoleringen i gulvet. Et læs på 45 m 2 koster kun 1600,- kr. Muslingeskallerne skal være hele, da luften giver isolering. Hvis de er knuste mister de noget af isoleringsevnen. Eftersom muslingeskallernes isoleringsevne er ukendt, og eftersom der anvendes gulvvarme, er udlagt en varmemembran af polystyrolplader, det eneste oliebaserede byggemateriale, som er anvendt i huset. Alle gulve med undergulv er af genbrugsbeton. Der er udstøbt 25 cm betonlag af knust beton fra betonvarefabrik tilsat 1 del cement til 9 dele knust beton. Betonen er blandet på stedet i tvangsblandemaskine. "Et køligt rum", med konstant 9-11 C, er altid godt at have. I køkkenet har vi sat 4 baljer á 80 l. ned i gulvet som kælder. Der vil blive lagt en isoleret trælem over baljerne. 17

19 Ved at anvende knust beton med restbindeevne, som er konstateret ved forsøg, har cementforbruget kunnet nedsættes med 60%. I alle gulve er nedstøbt pex varmeslanger. El ledninger og koldtvandsrør ligger i muslingeskallag. Varmtvandsledninger ligger i betonlag.i køkken er i gulv nedstøbt 4 baljer á 80 liter, som skal dækkes af isoleret låg af brædder i plan med køkkengulv. Baljerne skal benyttes til opbevaring af kartofler, gulerødder, kål m.v. ved en temperatur, der forventes at ligge på C året rundt. Teglgulvet i stuen mættes med sæbevand for at undgå at fliserne tager for meget snavs til sig. Al varmen i huset bliver fordelt gennem nedstøbte rør i gulvet. Varmen kommer fra en varmeproducerende vindmølle + komfur med varmtvandsbeholder. Elektriciteten til huset kommer fra en 3 kw vindmølle. Huset er et stand-alone hus, altså ikke forbundet til det nationale elnet. De 8 batterier samler energien til vindstille dage. Som gulvbelægning er overalt anvendt keramiske fliser. Hvert rum har forskellige design flise. I større stue er anvendt italienske, flammede teglklinker på 30x30 cm. Alle andre rum har glaserede fliser på 20x20 cm. Ved at anvende hårde gulve opnås god varmeledningsevne for gulvvarme. Endvidere vil gulve være vedligeholdelsesfrie og langtidsholdbare. Fliserne er restpartier, som 18

20 Vivild Fliser får leveret fra førende italienske flisefabrikker til kvadratmeterpriser, der er væsentligt lavere end gængse gulvmaterialer. Forsikring: Thisted Amts forsikringsselskab har givet tilbud på at forsikre huset ved brand. Da vi forespurgte i august 1998 havde de ikke hørt om et sådant hus før, men ville gerne tegne en brandforsikring af huset. Dog lød tilbudet på en større selvrisiko, end der normalt er ved andre brandforsikringer. I dag er der lavet en almindelig brandforsikring. Måling af fugt: I 1999 måtte vi skifte den nederste halm ud hele huset rundt, da der var fugt i halmballerne ca. 10 cm fra membran og opad. Årsagen til fugten må søges i at huset blev opført i sommeren 1998 under tre kurser med konstant regnvejr. Udskiftningen skete uden besvær og problemer, men det tog sin tid. Når vi skulle fjerne en halmballe måtte vi først have jernspyddet lagt ned. De fugtige halmballer fra første skift tages væk og nye, friske baller sættes i stedet for. Det tog tid og kræfter at få dette gjort, men ellers gav det ikke problemer at gøre dette. Efter at alle halmballerne i nederste skift er udskiftet, tages der målinger hver uge med et måleapparat, man manuelt stikker ind i halmballen og en viser laver udsving på skala: tørt fugtigt vådt. Der har ikke været problemer siden juni Vi har planlagt et måleprogram fra april 2001 og 2 år frem, da huset i den periode vil være beboet. 19

21 Halmhus fugtmåling: Målingssted Visning Højde 1 tørt cm 2 " cm 3 " cm 4 " cm 5 " cm 6 " cm 7 " cm 8 " cm 9 " cm 10 " cm 11 " cm 12 " -1 5 cm 13 " cm 14 " cm 15 " cm 16 " cm 17 " cm 18 " cm 19 " cm 20 " cm 20

22 Inspirationsmanual: Inspirationsmanual for halmbyggeri blev færdiggjort marts Den er tilgængelig på Internet eller i trykt version. I foråret 2000 var halmmanualen bestsælgeren fra Folkecenteret. Besøgende: Hver uge er der flere grupper, enkeltpersoner og studerende, der ønsker at se, høre og være i huset. Vi har superviseret op til flere studerende i deres specialopgaver om halm. Telefonopkald: Der er mange daglige telefonopringninger vedr. halmhusbyggeri. Efter at LØB (Landsforeningen for Økologisk Byggeri) ikke er fast ved telefonen, har vi fået flere henvendelser. Literatur: Folkecenteret formidler bøger og fagblade specielt fra USA til de danske brugere. Åbent træf om halm: Vi har afholdt 3 træf om halmbyggeri, hvoraf de 2 har været med international deltagelse. Juni 1999 blev der afholdt et internationalt halmbyggeseminar på Folkecenteret med forskellige workshops. Der var 45 tilmeldte. Harald Wedig s workshop fandt sted ved halmhuset. Her gennemgår han halmens mange fordele som byggemateriale til et sundt hus at bo i. 21

23 Mange af de gode tips, design og erfaringer med halm som byggemateriale er kommet først og fremmest fra USA, Holland, Norge og Tyskland. Dansk bog om halmhusbyggeri: Fra boligministeriet har vi fået penge til at lave en bog om halm. Bogen var på gaden i april Andet byggeri med halm: I sommeren 1999 lavede vi, efter opfordring fra organisationer, der stod for genhusning af folk efter katastrofer, krig, oversvømmelse og andre voldsomme hændelser, et hus såkaldt katastrofehus i halm. Huset blev bygget på 14 dage og skulle kunne holde i 2 år. Workshop leder var Harald Wedig, Holland. Katastrofehuset blev bygget sommeren Hele husets materialeforbrug blev hentet højst 5 km fra opførelsesstedet (Folkecenteret). Alle væggene var opført af halm over en pilebjælke (mange pilegrene sat sammen) som bærende konstruktion. Fundamentet er bildæk og alle vinduer er fra bilvrag. Huset tog 14 dage at lave og skulle kunne holde i 2 år. Internationalt halmsekretariat: Folkecenteret har stået for sekretariatet i to år. Det har været meget inspirerende for de danske halmhusbyggere pionerer at få del i de mange erfaringer, som nabolandene i Europa og USA har gjort. For ikke at starte på hel bar bund tog Folkecenteret allerede i februar 1998 på en studietur til Norge, Tyskland og Holland. De kontakter, 22

24 vi fik på disse studieture, var med til at sætte halmbyggeri på dagsordenen i Danmark. Billede kalvakada: Varmeproducerende vindmølle og batterilader-mølle (th) Øverst tv. Brændeovn med gris til varmt vand & luft, som supplement til vindmøllen(th) Nederst tv. Pumpe og manifold for distribution af varme i huset. Varmen fra vindmølle og brændeovn lagres i akkumuleringstanken (th) 23

25 El systemet består af styringen til Proven vindmøllen (ø.tv), som styrer opladningen af batterierne(th). Vindmøllen og batterierne forsyner inverteren(n.tv) med jævnstrøm, som leverer traditionel 50Hz 230V spænding til halmhuset s installationer. Ventilationsanlægget med varmegenvinding(ø.tv), badeværelse (th), samt et af værelserne i underetagen.(n.tv) 24

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Generalforsamling i Folkecenterets støttekreds den 23. juni 2007.

Generalforsamling i Folkecenterets støttekreds den 23. juni 2007. Generalforsamling i Folkecenterets støttekreds den 23. juni 2007. Beretning ved formanden for bestyrelsen, smedemester Jens Jensen, Rejsby. Den primære aktivitet på Folkecenteret i 2006 har været projektet

Læs mere

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret.

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret. Folkecenterets ledelsesberetning for år 2008 Den primære aktivitet på Folkecenteret har også i 2008 været projektet Aktiv Vidensformidling. Som vi før har sagt så er projektet et fireårigt projekt, som

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lupinmarken 188 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-230137 Energikonsulent: Erling Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Erling

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Bygningen lever op til Bygningsreglementets krav til opførelse af nye sommerhuse.

Bygningen lever op til Bygningsreglementets krav til opførelse af nye sommerhuse. SIDE 1 AF 6 Adresse: Strandlyst 27 Postnr./by: Resultat 7830 Vinderup BBR-nr.: 661-187714-001 Energikonsulent: Lars Højris Nielsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

ENERGI til tiden - og til fremtiden

ENERGI til tiden - og til fremtiden ENERGI til tiden - og til fremtiden Målrettet vidensformidling Målrettet vidensformidling VI FORMIDLER VIDEN, DER SIKRER VELSTAND OG VÆKST OG SAMTIDIGT BESKYTTER MILJØ OG NATUR TIL GAVN FOR KOMMENDE GENERATIONER

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 2 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 2 Tag/Tagetage: Tagbelægningen er eksisterende vingeteglsten som eftergås

Læs mere

(Bolig 14) 11.11.2014

(Bolig 14) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende El-gulvvarme

Spørgsmål og svar vedrørende El-gulvvarme Spørgsmål og svar vedrørende El-gulvvarme Hvorfor er der forskellige typer varmesystemer - til trægulve og betongulve? Vores systemer er testede til den europæiske standard IEC335/EN60335, hvor det anbefales,

Læs mere

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke.

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen blev købt og restaureret i 1996 og frem til 2000. Arkitekter fra Frilands- og Nationalmuseet udarbejdede restaureringstegningerne af ejendommen,

Læs mere

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 18

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

Bæredygtig oase i Mariager

Bæredygtig oase i Mariager Bæredygtig oase i Mariager Helga og Peter Iversen har bygget et bæredygtigt hus ved Mariager Fjord, hvor ubrændte lersten udgør en væsentlig del af byggematerialet. Presset ler er miljøvenligt, isolerer

Læs mere

(Bolig 26) 11.11.2014

(Bolig 26) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 22.10.2014 Plan, 1. Sal Mål 1:100 11.11.2014 Tværsnit, Princip Mål 1:100 11.11.2014 Facade mod nord Mål 1:200 11.11.2014 Facade mod syd Mål 1:200

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsagervej 18 Postnr./by: 4874 Gedser BBR-nr.: 376-028928 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: Resultat 6990 Ulfborg BBR-nr.: 661-183477-001 Energikonsulent: Ole Dammark Knudsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

ANSØGNING OM ØKONOMISK STØTTE TIL BYGGERI AF COMMUNITY CENTER I IFAKARA TANZANIA. FASE 2/3 og 4.

ANSØGNING OM ØKONOMISK STØTTE TIL BYGGERI AF COMMUNITY CENTER I IFAKARA TANZANIA. FASE 2/3 og 4. Kilangoro ANSØGNING OM ØKONOMISK STØTTE TIL BYGGERI AF COMMUNITY CENTER I IFAKARA TANZANIA. FASE 2/3 og 4. Samlet budget ca. 220.000/-DKK. (1005 d.kr./m2) pr 15. Februar 2025. FASE 1-80.000/- afsluttet

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 13:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kongeskovvej 9 Postnr./by: 4660 Store Heddinge BBR-nr.: 336-007710 Energikonsulent: Hans Clement Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tjærebyvej 57 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-118917 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Bygningskontoret

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Nørrevang 14A 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004728 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Her får du en oversigt over, hvordan din virksomhed kan sikre sig i god tid inden en skadebegivenhed, og hvad du kan iværksætte hurtigt, hvis skadebegivenheden

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 4 København d. 12. marts 2015 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 4 Tag/Spidsloft: Tagbelægningen er eksisterende vingeteglsten som eftergås.

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Dimensioneringsværktøj for brændeovne

Dimensioneringsværktøj for brændeovne Dimensioneringsværktøj for brændeovne Uwe Zielke, Christian Drivsholm, Per T. Jespersen, Thue Møller Jensen, Jes S. Andersen Teknologisk Institut Miljøprojekt Nr. 1344 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE?

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? Preben Maegaard Vildsund Strand, 6. maj 2009 Udbygningen skete meget hurtigt, med lokal accept og blev finansieret lokalt, fordi der kunne opnås offentlig garantistillelse.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vigvej 17 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014413 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Tværvej 3 D 4700 Næstved BBR-nr.: 370-033461 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose SIDE 1 AF 8 Adresse: Ballevej 8 Postnr./by: 8560 Kolind BBR-nr.: 706-017577-001 Energikonsulent: Aage Hjortshøj Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850 Kristiansminde Gl. Skovridergaard Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Kristiansminde

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåbensevej 67 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-013639 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

1 Efterisolering af loft til 300 mm ved renovering 2.7 MWh Fjernvarme 1130 kr.

1 Efterisolering af loft til 300 mm ved renovering 2.7 MWh Fjernvarme 1130 kr. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 68 Postnr./by: 6520 Toftlund BBR-nr.: 550-20913 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kippingevej 25 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-016456 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Energierichtiges Bauen muss geil sein

Energierichtiges Bauen muss geil sein 26 Hus & Håndværk Interview SØNDAG DEN 4. MAJ 2014 Passivhuset i Ebeltoft er det først af sin slags i Danmark og stod færdig i 2008. Foto: Langenkamp Energierichtiges Bauen muss geil sein Schweizisk-fødte

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE E/F SLOTSENGEN S HISTORIE I april 2010 satte DanBolig et projekt byggeri til salg på Slotsherrensvej 203. Det havde været til salg for ca. 10 år siden med blev opgivet på grund af forurening. Men nu skulle

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søagerparken 045 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-151153 Energikonsulent: Heinrich Gisselmann Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Frits Sørensen in memoriam.

Frits Sørensen in memoriam. Frits Sørensen in memoriam. Han var formand for Dansk Smedemesterforening. Han blev en afgørende pioner indenfor vedvarende energi, idet han var den første danske erhvervsleder, der offentligt og politisk

Læs mere

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB.

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB. KAPERSTALDEN FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB./GODKENDT: TH/NFT KONTROLPERSON: KONTROLGRUNDLAG: KONTROLDATO: Bertelsen & Scheving Arkitekter APS Store Kongensgade 59A, 2.sal

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Halmballehus i Munksøgård

Halmballehus i Munksøgård Bygge- og Miljøteknik A/S Halmballehus i Munksøgård bebyggelsen erfaringer efter et Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering under

Læs mere

Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Ryesgade 30 > Ryesgade 25 Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Tilbudsliste. Rønnekrogen 9, 2880 Bagsværd

Tilbudsliste. Rønnekrogen 9, 2880 Bagsværd Tilbudet omfatter: Murer Tømrer Blikkenslager Glas Maler Jord, beton og kloak VVS El Der kan afgives tilbud på alle entrepriser. Tilbudet skal omfatte den samlede opgave inden for hver entreprise og tage

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vesterled 5 Postnr./by: 7830 Vinderup BBR-nr.: 661-185480 Energikonsulent: Henrik Sandholm Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Energimærkning

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Bremavej 003A 4793 Bogø By BBR-nr.: 390-004794 Energikonsulent: Steffen Albrektsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørsted Bygade 13 Postnr./by: 4622 Havdrup BBR-nr.: 265-198235 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Ydervægge Status: Ydervægge består af porebeton som H+H Væg Element Massiv 375.

Ydervægge Status: Ydervægge består af porebeton som H+H Væg Element Massiv 375. SIDE 1 AF 5 Adresse: Liseborg Have 17 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-231603-001 Energikonsulent: Niels Riis Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp

Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp Gulvvarme set fra gulvets synspunkt Erik Brandt Hvorfor gulvvarme? Gulvvarme anvendes for at: Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp et varmt

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere