Halmhus - fuldskala beboelseshus

Transkript

1 Projekt Halmhus - fuldskala beboelseshus Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Folkecenter for Renewable Energy P.O.Box 208 Kammersgaardsvej16 Sdr. Ydby 7760 Hurup Thy Denmark af Jane Kruse Projektleder T: F: energy@folkecenter.dk November 2003 Projektet er udført med støtte fra Miljø & Energiministeriet Ferskvands- og spildevandskontoret J.nr. M

2 Indhold INDHOLD... 1 NORDVESTJYSK FOLKECENTER FOR VEDVARENDE ENERGI... 2 NORDVESTJYSK INSTITUT FOR VEDVARENDE ENERGI... 3 FORHINDRINGSLØB MED RADIKAL ASSISTANCE... 4 I LA COURS FODSPOR... 5 OMDIRIGERING AF RESSOURCERNE... 7 DEN GLOBALE FORPLIGTELSE... 8 HALMHUS I DEN GRØNNE LANDSBY YDERVÆGGE: PUDSNING: INDVENDIGE VÆGGE: GULVE: FORSIKRING: MÅLING AF FUGT: INSPIRATIONSMANUAL: BESØGENDE: TELEFONOPKALD: LITERATUR: ÅBENT TRÆF OM HALM: DANSK BOG OM HALMHUSBYGGERI: ANDET BYGGERI MED HALM: INTERNATIONALT HALMSEKRETARIAT: BILLEDE KALVAKADA:... 23

3 Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu skal der ske noget praktisk. Vi må vise befolkningen alle alternativerne til atomkraften. Det var beskeden fra Lone Dybkjær på det stiftende møde for Folkecenteret på Vildsund Strand Hotel den 24. februar 1981, hvortil Lone var inviteret som hovedtaler. Allerede samme aften tegnede 60 sig som medlemmer af støttekredsen, så det blev en flyvende start, der også gav overskrifter i aviserne. Selvom der efterfølgende er sket en udvikling indenfor vedvarende energi i Danmark, er det kun nogle få vedvarende energi-områder, der reelt er kommercielle: store vindmøller, solvarme, halm- og træfyring samt en begyndende udvikling indenfor biogas. Men alt det, som ikke er kommet i gang, og er blevet en del af vores daglige virkelighed, udgør endnu mere: bølgeenergi, brint, solarkitektur, solceller, vedvarende energi i transporten, husstandsmøller, biomasse af forskellig slags, for blot at nævne nogle vedvarende energi former, som stadig befinder sig i kuvøsen eller som idé. Vi er heller ikke kommet længere end til modellerne, når det drejer sig om samkøringen af de mange forskellige slags vedvarende energi og en egentlig integration i samfundets materielle strukturer. Vi fortsætter med at klistre lidt vedvarende energi udenpå de gammeldags ineffektive systemer. Den fulde værdi miljømæssigt og ressourcemæssigt, økonomisk og civilisatorisk opnås først efter en langt mere omfattende og dybere proces, som vi stadigvæk står ved begyndelsen af. 2

4 Nordvestjysk Institut for Vedvarende Energi Den 12. januar 1974, da energikrisen bed hårdest, dannedes i Thy en kreds, der ville beskæftige sig med optimal udnyttelse af lokale menneskelige og teknologiske ressourcer i regi af, hvad der blev kaldt The Thy Project. Der var kontakt til adskillige internationale personligheder, herunder UNESCOs vicegeneraldirektør John Fobes, som støttede initiativet. I praksis udmøntede ideerne sig i en ny lokal organisation, Nordvestjysk Institut for Vedvarende Energi, NIVE, som ville sætte ind med konkrete, praktiske tiltag. Medlemmerne af NIVE var lærere på teknisk skole, ingeniører, folkeskolelærere og gymnasielærere, landmænd og smede, som havde forskellige motiver til at være med. De var vist alle imod atomkraft, men den slags kunne man jo ikke gå rundt og agitere for i et traditionsstyret samfund. Men ved at vise alternativerne frem, kunne vejen banes for en ny tid uden atomkraft. I kredsen var der også en vis skepsis og irritation over, at forskere og politikere på centralt plan havde et så abstrakt forhold til energispørgsmålene. Praktiske eksempler, erfaringer og professionel kompetence eksisterede jo ikke. Samfundets forskere havde overalt i vores frie del af verden stort set overset de muligheder, der var i at bringe vedvarende energi op på niveau med atomkraften. Så der var nok at se til for barfodsforskerne i Thy. Det førte i de følgende fem år til et konstruktivt samspil mellem idéfolk, teknikere, virksomheder og brugere, hvor der blev realiseret mange konkrete projekter indenfor solvarme, biogas og vindmøller. Vi befandt os i en relativ akademisk isolation, men trak til gengæld udenlandske kapaciteter til området, altså folk med reel viden og erfaring, som hurtigt kunne omsættes til produkter, der fungerede. Det var vilkårene, hvis vi ville skabe lokal accept og vinde tilhængere. I NIVE-gruppen tog vi udgangspunkt i den enkelte producents og brugers situation. Teoretikerne kaldte det dengang for aktionsforskning. Det blev kombineret med principper om åbenhed, hvorved forbindelsen var knyttet til en i Danmark lang historisk 3

5 tradition. Denne tradition er en del af selvstændighedskulturen, som vi finder den i landbruget og de mindre og mellemstore virksomheder. NIVE fik da også på et tidligt tidspunkt et godt og tillidsfuldt forhold til en række brancheorganisationer, først og fremmest Håndværksrådet og Dansk Smedemesterforening, hvilket var særdeles vigtigt for den erhvervsmæssige og politiske accept af vedvarende energi i 1970erne. Man undgik stillingtagen til atomkraften og kunne gå igang med afløserteknologierne, som der også var et eksportpotentiale i, forventede vi. Forhindringsløb med radikal assistance Kronologien for Folkecenterets oprettelse var, at NIVE blev opfordret hertil på OVEs landsmøde i oktober Året efter sendte OVE en ansøgning til Undervisningsministeriet om en generel støtteordning til en række Folkecentre, altså ikke specifikt et center i Thy. Først senere fulgte, som planlagt, en sådan konkret ansøgning med oplysninger om støttekreds, bestyrelse, placering, planer med videre. Der var et nært samarbejde mellem Lars Albertsen og Preben Maegaard herom, hvor især sidstnævnte måtte balancere imellem NIVE- og OVE-interesser, idet han var formand både lokalt og nationalt. Planerne fik efterhånden støtte fra anden side. Talrige organisationer var på opfordring kommet med støtteerklæringer. Vigtig var især opbakning fra Styregruppen for Vedvarende Energi, som blev oprettet i 1981 med professor Niels I. Meyer som formand. Planernes gang igennem det statslige apparat vil være for kompliceret at beskrive i denne sammenhæng. Men flere politikere mente, vi ikke skulle knyttes til Undervisningsministeriet, men til Energiministeriet. Det blev slået fast af socialdemokraterne Mette Groes og Poul Nielson, der var blevet fhv. energiminister. Han mente, at i den centrale energiadministration havde man godt af at lære sådan nogle som os at kende. I øvrigt ville politikerne se, hvad vi foretog os indenfor vedvarende energi. Lidt paradoksalt i betragtning af, at vi jo bad politikerne om at komme med penge hertil, men det traf sig så 4

6 heldigt, at vi havde flere møller, biogasanlæg og solfangeranlæg at fremvise som resultat af NIVEs og privates, herunder Asger M. Kristensens, offervilje. Gode lokale politiske relationer var med til at gøre mødet med delegationen fra København vellykket. Johan Mikkelsen, socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelse og amtsråd, var mere end villig til at lade sig bruge som Folkecenterets støttekredsformand. Han var meget respekteret i partiet, og han ønskede brændende vindmøller i stedet for atomkraft. Sammen med Ole Vagn Christensen, valgt i Thisted kredsen, og med Mette Groes som ankermand på Christiansborg var det også lykkedes at vinde Jens Risgaard Knudsen for ideen. Med hans opbakning var Socialdemokratiets støtte sikret. Det blev den radikale Lone Dybkjær, daværende formand for Det energipolitiske udvalg, som bar beslutningsforslaget om et Folkecenter frem på Christiansborg i Hun havde året før været med til at skaffe midler til Styregruppen for Vedvarende Energi og havde i det hele taget en særdeles god forståelse for, at vedvarende energi skulle være folkelig og vokse nedefra. Først i 1983 lykkedes det imidlertid at få beslutningsforslaget om 3 ½ års forsøgsdrift vedtaget med et komfortabelt flertal. Kun Fremskridtspartiet var imod. Således havde Svend Erik Hovmand, Venstres talsmand, ingen forbehold, når bare Håndværksrådet sagde god for ideen, som han udtrykte det. Bevillingen var på 2 ½ mio. kroner til driften årligt og 2 mio. til etablering som et engangsbeløb. Men driftsbevillingen var meget specielt udformet. Vi skulle skaffe ligeså mange penge fra anden side for at få udløst driftsbevillingen. På den måde blev vi brugt som løftestang i Viborg Amt for en ny beskæftigelseslov, som skulle hjælpe ledige i arbejde. Fra 1987 til 2000 har vi fået 5 mill. Kr. i basisbevilling, fra 2001 til 2005 får vi 8 mill. I basisbevilling pr. år. I la Cours fodspor Ganske vist var vi på finansloven for 1983, men det var svært at få tingene igennem Energiministeriet. Således havde kontorchef Ove Dietrich ønsket udkastet til vedtægter ændret sådan, at 5

7 forvaltningen kom til at bestemme enhver disposition vedrørende indkøb, ansættelser, projekter m.v., altså en reel tilsidesættelse af den uafhængighed, som politikerne ønskede, vi skulle have. Med Lone Dybkjærs indsats blev vedtægterne godkendt, således at vi kunne leve med dem. De var da også helt konventionelle og svarende til, hvad man finder i de mange hundrede selvejende institutioner i Danmark. På det felt skulle der ikke eksperimenteres. I øvrigt kom Ove Dietrich ikke til at sidde i den dengang 13 personers bestyrelse, hvor halvdelen var valgt af støttekredsen og halvdelen udpeget af myndigheder og organisationer. Det havde han ellers udpeget sig selv til. På den måde fik bestyrelsen det råderum og den uafhængighed, som politikerne havde ønsket. Der var lagt en linie, som bestyrelserne lige siden har stået fast på, selv om der undervejs har været flere tilløb til, at nu skulle der koordineres, så at vi fulgte statens prioriteringer. Det har uden tvivl været en styrke, at vi har haft bestyrelser, der bestod af folk med livslang erfaring fra politik og organisationslivet. Det gælder ikke mindst formændene, hvor foruden afdøde Johan Mikkelsen, har siddet tre: Ole Albertsen, VEveteran; Dagmar Mørk Jensen, tidligere MF er og medlem af energipolitisk udvalg. Uden uafhængigheden har vi ingen eksistensberettigelse fastslog Dagmar Mørk Jensen engang på et bestyrelsesmøde, hvorefter den diskussion var forbi. Formand siden 1999 er smedemester Jens Jensen. Blandt talrige tillidsposter var han i mange år formand for Dansk Smedemesterforenings energiudvalg og i 10 år med i Styregruppen for Vedvarende Energi og derefter VE-Rådet. Af andre gennemgående personer kan nævnes, professor Niels I. Meyer og lærer Ian Jordan. Med fra starten i bestyrelsen var også forfatteren Knud Sørensen og daværende højskolelærer, H.C. Hansen, Askov Højskole. Han repræsenterede de Samvirkende Energikontorer og var til umådelig hjælp i de første år med at forankre stedet i la Cour traditionen. Det skriver han om i sin disputats fra 1985: Poul la Cour, folkeoplyser, folkeoplyser og opfinder: I bestyrelsen tror vi på 6

8 succes, skønt idealismen straks, som i la Cours tid, synes at få alvorligt modspil fra de økonomiske realiteters verden. For øjeblikket er der næppe nogen dansk vindmøllefabrik af betydning som ikke fristes af at sælge ud af sin know-how til amerikansk kapital. At støtte dansk håndværk og småindustri under disse vilkår og med et usikkert hjemmemarked er ikke helt let, men der er anden vedvarende energi end vindkraften, og der er adskillige nicher, man blot skal have fantasi og evne til at opsøge. Det forpligtede naturligvis som sidste skud på stammen at blive takket for god efterfølgelse af la Cour traditionen, hvilket H.C. Hansen gør ved at citere nærværende skribent i hans egenskab af forstander for Folkecenteret: Ved siden af offentlig og privat virksomhed har vi i Danmark et særligt fænomen, som vi kalder den tredje sektor. Det er selvejende institutioner, foreninger, andelsforetagender og lignende organisationsformer, som vi har lange og gode traditioner for i Danmark. Sådan som situation er i Danmark i dag vil det være rigtigt at styrke den tredje sektor. Det er den tredje sektor, som har været rugekassen for vedvarende energi, både når det drejer sig om udviklingsarbejde, praktiske forsøg og vidensformidling. Omdirigering af ressourcerne Skulle vi være til nytte for de mindre virksomheder, var det indlysende, at vi måtte åbne op for nye vedvarende energi områder. Det ville være halsløs gerning at lokke mindre virksomheder til eksempelvis at bygge vindmøller i konkurrence med Vestas, Bonus og andre med milliardomsætning og talrige ingeniører. Derfor lagde vi flere kræfter i gårdbiogas, husstandsmøller, mangepolgeneratorer, brint, solcelleteknik og efterhånden også bølgeenergi og CO2- neutral transport. Det lyder ambitiøst, men må ses over en årrække. Vi er gået i gang med disse ting, længe førend de er blevet til statslige indsatsområder, ved at bygge på rimelig kendt teknologi, om nødvendigt overført fra udlandet. Vi er gået ind, hvis der lå noget, hvor fremsynede og dristige virksomheder kunne spille sammen med os. Spredning af indsatsen er i øvrigt blevet et overordnet 7

9 princip i Energistyrelsens forskningsprogram sidst i 90erne, kan vi konstatere. På ingen af de nævnte, nye områder er der endnu sket et reelt markedsgennembrud; 90erne har jo i Danmark været konsolideringens årti. Men i 1997 sker der dog det, at brint, bølgeenergi og solceller vil staten til at bruge flere penge på. Det interessante for et forholdsvis lille sted som Folkecenteret er at kunne hævde, at de pågældende nye vedvarende energi områder eventuelt slet ikke havde været inde i billedet i dansk energipolitik ved overgangen til det nye århundrede, dersom Folkecenteret ikke for 8-10 år siden havde sadlet om og søgt sin egen kurs. Der er naturligvis ulemper ved at ville dække så bredt og med så mange specialer, som tilfældet er. Men grundlæggende går vi ikke ind i et område uden at have en faglig substans at bygge på. I øvrigt er en indsats med 2 ingeniører og nogle trainees en ret stor indsats på et nyt område som eksempelvis brint og bølgeenergi med beskeden forskningsindsats og ingen egentlig erhvervsaktivitet. Den globale forpligtelse Globalisering og internationalt samarbejde har påvirket Folkecenteret særdeles meget i 1990erne. Fem månedlange informationskampagner i Østeuropa gav langt flere kontakter, end det var muligt at udnytte konstruktivt fuldt ud, så de mange henvendelser gik videre til dansk erhvervsliv. Der kom dog projekter for ca. 20 mio. kroner ud af det. 6 energikontorer, pionervindmøller i Gdansk, Kaliningrad og Komchatka og et stort biogasanlæg i Kaunas i Litauen. Ulandsaktiviteterne har fra starten været vigtige på Folkecenteret. Således startede Forum for Energi og Udvikling, FEU, i det små hos os, inden René Karottki i god forståelse overførte Folkecenterets omfattende internationale netværk, senere INforSE, til den nye organisation til København, hvor den har vokset sig til en indflydelse, der ikke var mulig i Thy. Siden er vore ulandsaktiviteter fortsat ad andre spor bl.a. med et Mali- Folkecenter. 8

10 Men også til de europæiske lande udbyggedes kontakterne gennem samarbejdet med EUROSOLAR og som koordinator for Den europæiske Solpris. Vi blev medlem af EUREC Agency og andre kollegiale samlingssteder. Ulrich Jochimsen fra Grundtvig Stiftung i Potsdam har haft en særlig evne til at gøre os til samarbejdspartnere med mange dynamiske virksomheder og institutter, som nok ville have visse forbehold overfor et fjernt sted i Danmark med et aparte navn. Fra selv at skulle kreere og hjemsøge EU-projekter er vi kommet i den situation, at man rundt om i Europa inviterer os til at deltage. Udover det teknisk fornyende og primære virksomhedsrettede arbejde har Folkecenteret i 90erne haft projekter i Brasilien, Polen, Rusland, Ungarn og Rumænien og opstillet kendt dansk vedvarende energi teknologi på steder, hvor omstillingen til vedvarende energi tilhører fremtiden. Vi har kontorer for vedvarende energi i en række lande med Folkecenteret som koordinator. Internt er bygget nye forsøgshuse og -anlæg. Der er 10 forskellige slags vindmøller, store og små. 10 solvarmeanlæg, 12 solcelleanlæg, 5 grønne spildevandsanlæg og 4 biler på vedvarende energi. Desuden et stort Plusenergihus, jordhus og halmhus. Bygningsanlægget på m2 koster ressourcer og giver muligheder. I praksis betyder det mange besøgende, om året og hands-on erfaringer for de trainees fra udlandet på 3-9 måneders ophold. Vi er hverken et oplevelsessted eller en skole. Man inviteres ind for at høre om eller deltage i det udviklingsarbejde, som skal bane vej for fremtidens vedvarende energi samfund med erhvervslivet som praktiske udøvere. 9

11 Halmhus i Den Grønne Landsby Huset er en del af Landsbyen for Grøn Forskning, for hvilket der findes lokalplan, der tillader opførelser af forsøgsanlæg, udstillinger, møde- og kursusfaciliteter, kursisthuse og medarbejderboliger. Det samlede areal er på 9 ha. Bygningernes etageareal er på ca m². Fra det store 150 m² medarbejderhus har man den smukkeste udsigt ned over Skibstedfjord. Huset er et enfamiliehus på 150 m² beliggende ved intern vej i Sdr. Ydby, Thy. Bygherren er Folkecenteret, som også har formuleret projektet og stået for opførelsen. Huset er udformet som en vinkelhus med ydervægge af halm, høj rejsning og tagdækning med stålplader. Tagetagen er udnyttet. Gulve er af genbrugsbeton direkte på jord med muslingeskaller som kapilardræn. Etageadskillelse og tagkonstruktioner er båret af udvendige træsøjler. Alle installationer til vand, afløb, varme og telefonforbindelse er nedstøbt i gulv. Huset er indrettet med centralt placeret køkken, større vinkelstue og 4 mindre værelser. Der er 2 badeværelser. På første sal er der indrettet 3 værelser med et stort fællesrum. 3 af de mindre værelser kan evt. anvendes af logerende. Halmhuset er placeret med meget smuk og fri udsigt over Skibsted Fjord og den vestlige del af Limfjorden. Nærmeste nabo er en række forsøgshuse til behandling og genbrug af vand. Området besøges af mange fagligt interesserede, men ellers vil det ikke være nogen form 10

12 for gener fra trafik. Familier med mindre børn kan lade disse færdes i området risikofrit i forhold til bilkørsel. Fundamentet til det 150 m 2 store halmhus er lavet ganske som et almindeligt lecafundament. Vi startede med at bygge huset i Den Grønne Landsby, på Folkecenteret, juni Lars Keller graver ud til den bærende konstruktion. Hele den bærende konstruktion er opført af nyskovet fyrretræ fra Dover skov (2,5 km fra Folkecenteret). I enderne, der skal stå ned mod jorden, slog vi et stålspir i, således at træet er holdt fri af jorden. Det er Henrik Jørgensen, der borer for. Den omliggende jord er enten braklagt eller økologisk dyrket. Der er læ fra pileskov. Parkering af biler er henvist til P-plads ca. 150 meter fra halmhus. Kun arbejdskørsel (ved yderligere byggeri) er tilladt i området i henhold til lokalplan. Stier og veje er oplyst af lavtsiddende parklamper. 11

13 Halmhuset er planlagt som medarbejderbolig. Da det i 1997 blev udformet var det blandt de tre første halmhuse i Danmark. Som grundlæggende princip blev bestemt, at der skulle ske udstrakt brug af: Lokale materialer (halm, ler, bærende konstruktioner, muslingeskaller i gulv). Genbrugsmaterialer (betongulve, døre og vinduer 1/3 af indvendige vægge). Nye materialer (karpositvægge, ubrændte lersten, lette tagplader). Naturlige materialer som giver godt indeklima (rå trædele i etageadskillelse, papir- og hør isolering på luftetage, lerpudsede vægge, linoliebehandlet træ, flisegulve). Lavenergihus (kraftig isolering af væg, gulve og tag). Naturlig ventilation uden støj og energiforbrug (vægge som ånder, naturlige utætheder ingen mekanisk udsugning af luft). Home Power (varme og elforsyning fra to mindre vindmøller, inverter, batterilager. Komfur til fast brændsel og med varmtvandsforsyning). Trævinduerne har været i linolie bad i et døgn. Siderne er lavenergiglas sat i med kit. Isoleringen omkring vinduerne er af fåreuld. Vinduerne er købt som et fejlparti hos vores lokale snedker. Landsbyen for Grøn Forskning har internt anlæg afløbssystem til grønt forsøgs spildevandsanlæg og rodzoneanlæg. Halmhuset er forbundet hertil. Der findes i intern vej ved halmhuset stik til el, telefonforbindelser, vand, fjernvarme, brint og afløb. Der er etableret stik til ovennævnte undtagen fjernvarme og brint. El 12

14 stik tjener til nødforsyning, idet Home Power anlægget er den primære forsyningskilde. I løbet af august måned kommer halmvæggene op. Det regnede næsten hver dag i den måned. Den bærende konstruktion og opførelse af halmvæggene skete på åbne workshops. Harald Wedig, Holland var workshop leder på halmvæg-workshoppen. Det er Harald Wedig til højre og Lars Keller til venstre. Opbygning af halmvægge foregik i sommeren 1998 som opgave for 3 x 3 workshops/kurser på hver 14 dage. På disse kurser blev ligeledes skovet tømmer til bærende søjler og bærende etageadskillelse, som blev lavet af kursister. Medarbejdere ved Folkecenteret har udført en del af det indvendige murerarbejde, pudsning af ydervægge, støbning af gulve, lægning af fliser, isætning af døre og vinduer og nedstøbning af alle slags rør og ledninger. Lokale håndværkere har støbt fundament, lavet tagkonstruktion og lagt brædder i etageadskillelse. Et specialistfirma har opmuret de fleste af de indvendige vægge i lermørtel. 13

15 Halmballevæggene bankes på plads med et hjemmegjort håndværktøj. Halmen sys på plads, hvor vi har været nødt til at skære en halmballe op. Dette skete specielt ved vinduer og døre. Ydervægge: er halmballer af hvedehalm fra nærliggende landbrug. Halmballer er i størrelse 600 x 450 x 450 mm og normaltpressede. (ikke presset med henblik på halmbyggeri). Halmballerne er lagt i forbandt og fikserede i det lodrette plan med cm. pilegrene og 25 cm høje lodrette jernspir fastgjort i fundamentet til at fastgøre første skift af halmballer. Disse halmballer er presset sammen af sisalgarn. Mellem betonsokkel af 250 mm fundablokke og halmvæg er fugtmembran af asfaltpap. Så snart træet var fældet blev det afbarket. Når det sker lige efter fældningen, kan det gøres næsten lige så let som at skrælle en appelsin. Der er endvidere asfaltpap under vinduespartier. Lerpudslag under vinduespartier er fæstnet til stålnet (kyllingetråd). Der er indsat 14

16 trækarme af planker i halmvæggene som udsparringer til vinduer og døre. Halmvæggenes vandrette belastning er sikret med gevindstænger til bærende udvendige træsøjler. På gevindstænger er anbragt håndstore plader af vandfast krydsfiner, som fikserer halmballerne. Pladerne er skjulte bagved lerpudslag. Halmydervæggene er ikke-bærende, idet etageadskillelse og tagkonstruktion bæres af udvendige træsøjler. Væggenes isoleringsevne og eventuelt tilbøjelighed til fugtkondensering i væggene har ikke kunnet konstateres, idet huset ikke har været opvarmet og beboet. Der er taget højde for at indvendigt skal væggene eventuelt forsynes med membran, der tillader mindre fugtvandring igennem indvendige pudslag end gennem udvendige pudslag. Dette problem er kendt fra udlandet fra tilsvarende huse med Breathing Walls. Juni 1999 konstaterede vi fugt i alle de nederste halmballer ca. 10 cm op i halmballen. Vi mener, at der er to årsager til dette: 1. Asfaltpap var bukket op i stedet for nedad, og der samlede sig derfor vand, der ikke kunne løbe derfra. 2. Regnvand fra taget slog på jorden og op i væggene. Vi havde endnu ikke sat tagrende på. Vi har lavet et forsøg, hvor almindelige mursten skal passe ind i en halmvæg for at se om disse to materialer kan spille sammen. Det var uden problemer at lave denne integration af mursten, og vi vil nu følge forsøget, for at se, om det på længere sigt vil give problemer. Siden halmballerne er blevet skiftet ud, og vi har rettet de to ovenstående problemer, har der overhovedet ikke været fugt. Vi har manuelt målt det hver uge. 15

17 I den sydvendte gavl på 1½ m² ved et af vinduerne har vi lavet et forsøg med at bruge mursten i stedet for halm for at se, hvordan disse to materialer kunne integreres sammen. Det er lykkedes og det ser vældig pænt ud. Pudsning: Udvendigt pudslag er udført i to omgange. Til første pudslag anvendtes en blanding af kalk og ganske lidt beton, som blev påført med trykluftdrevet pudsemaskine. Det er konstateret, at mørtelblandingen er trængt ca. 40 cm ind i halmvæggen, hvorved god binding til væggene er opnået. Udvendigt pudslag nr. to blev påført manuelt og udglattet med filtbræt og kalkkost. Der er tilstræbt ensartet pudslag, hvorved overflade fremtræder således, at den tydeligt afspejler halmballernes varme form og struktur. Pudslaget har vist sig vejrbestandigt overfor sol, regn, vind og frost i det barske lokale klima. Dog er der på to vestvendte vægflader konstateret krakeleringer af det 2 8 mm tykke yderste pudslag. Det drejer sig om mindre end 3 m². Eftersom der ikke har været opvarmning i husene har pudslagets påvirkning af fugtvandring i væggene ikke kunnet konstateres. Indvendigt pudslag er af ler uden tilsætning af bindemidler i øvrigt. Pudslaget er påført manuelt og fremtræder visuelt som det udvendige pudslag. Halmhusets særlige karakter er specielt synlig ved pudsning omkring vinduer med en effekt, som man ikke ser i andre typer huse. Indvendigt pudslag må formodes at være solidt nok til at der kan ophænges mindre billeder og lignende på søm og skruer. Derimod kan der ikke monteres radiatorer og andre tunge emner på halmvæggene. Dette er en af grundene til, at halmhuset har fået gulvvarme. Indvendige vægge: er udført i tre forskellige materialer: 1. Vægge ved mindre vestvendte værelse er af 100 mm karposit, et tysk produkt af ler og halmblanding. 2. Vægge omkring køkken og ved mindre værelse imod syd er af ubrændte lersten. 3. Vægge omkring våde rum er af genbrugsmursten. 16

18 Alle vægge er muret i lermørtel og alle vægge er glatpudsede i lermørtel. Dog er vægge i badeværelser pudset i kalkmørtel, hvorpå er opsat almindelige keramiske fliser i flisemørtel. Gulve: Gulvene er i hele huset anbragt direkte på jord. Nederst er membran af genbrugsplastfolie. Her ovenpå er udlagt 35 cm hele muslingeskaller som kapillarlag og isolering. Affald fra muslingekogeriet i Vildsund er brugt som del af isoleringen i gulvet. Et læs på 45 m 2 koster kun 1600,- kr. Muslingeskallerne skal være hele, da luften giver isolering. Hvis de er knuste mister de noget af isoleringsevnen. Eftersom muslingeskallernes isoleringsevne er ukendt, og eftersom der anvendes gulvvarme, er udlagt en varmemembran af polystyrolplader, det eneste oliebaserede byggemateriale, som er anvendt i huset. Alle gulve med undergulv er af genbrugsbeton. Der er udstøbt 25 cm betonlag af knust beton fra betonvarefabrik tilsat 1 del cement til 9 dele knust beton. Betonen er blandet på stedet i tvangsblandemaskine. "Et køligt rum", med konstant 9-11 C, er altid godt at have. I køkkenet har vi sat 4 baljer á 80 l. ned i gulvet som kælder. Der vil blive lagt en isoleret trælem over baljerne. 17

19 Ved at anvende knust beton med restbindeevne, som er konstateret ved forsøg, har cementforbruget kunnet nedsættes med 60%. I alle gulve er nedstøbt pex varmeslanger. El ledninger og koldtvandsrør ligger i muslingeskallag. Varmtvandsledninger ligger i betonlag.i køkken er i gulv nedstøbt 4 baljer á 80 liter, som skal dækkes af isoleret låg af brædder i plan med køkkengulv. Baljerne skal benyttes til opbevaring af kartofler, gulerødder, kål m.v. ved en temperatur, der forventes at ligge på C året rundt. Teglgulvet i stuen mættes med sæbevand for at undgå at fliserne tager for meget snavs til sig. Al varmen i huset bliver fordelt gennem nedstøbte rør i gulvet. Varmen kommer fra en varmeproducerende vindmølle + komfur med varmtvandsbeholder. Elektriciteten til huset kommer fra en 3 kw vindmølle. Huset er et stand-alone hus, altså ikke forbundet til det nationale elnet. De 8 batterier samler energien til vindstille dage. Som gulvbelægning er overalt anvendt keramiske fliser. Hvert rum har forskellige design flise. I større stue er anvendt italienske, flammede teglklinker på 30x30 cm. Alle andre rum har glaserede fliser på 20x20 cm. Ved at anvende hårde gulve opnås god varmeledningsevne for gulvvarme. Endvidere vil gulve være vedligeholdelsesfrie og langtidsholdbare. Fliserne er restpartier, som 18

20 Vivild Fliser får leveret fra førende italienske flisefabrikker til kvadratmeterpriser, der er væsentligt lavere end gængse gulvmaterialer. Forsikring: Thisted Amts forsikringsselskab har givet tilbud på at forsikre huset ved brand. Da vi forespurgte i august 1998 havde de ikke hørt om et sådant hus før, men ville gerne tegne en brandforsikring af huset. Dog lød tilbudet på en større selvrisiko, end der normalt er ved andre brandforsikringer. I dag er der lavet en almindelig brandforsikring. Måling af fugt: I 1999 måtte vi skifte den nederste halm ud hele huset rundt, da der var fugt i halmballerne ca. 10 cm fra membran og opad. Årsagen til fugten må søges i at huset blev opført i sommeren 1998 under tre kurser med konstant regnvejr. Udskiftningen skete uden besvær og problemer, men det tog sin tid. Når vi skulle fjerne en halmballe måtte vi først have jernspyddet lagt ned. De fugtige halmballer fra første skift tages væk og nye, friske baller sættes i stedet for. Det tog tid og kræfter at få dette gjort, men ellers gav det ikke problemer at gøre dette. Efter at alle halmballerne i nederste skift er udskiftet, tages der målinger hver uge med et måleapparat, man manuelt stikker ind i halmballen og en viser laver udsving på skala: tørt fugtigt vådt. Der har ikke været problemer siden juni Vi har planlagt et måleprogram fra april 2001 og 2 år frem, da huset i den periode vil være beboet. 19

21 Halmhus fugtmåling: Målingssted Visning Højde 1 tørt cm 2 " cm 3 " cm 4 " cm 5 " cm 6 " cm 7 " cm 8 " cm 9 " cm 10 " cm 11 " cm 12 " -1 5 cm 13 " cm 14 " cm 15 " cm 16 " cm 17 " cm 18 " cm 19 " cm 20 " cm 20

22 Inspirationsmanual: Inspirationsmanual for halmbyggeri blev færdiggjort marts Den er tilgængelig på Internet eller i trykt version. I foråret 2000 var halmmanualen bestsælgeren fra Folkecenteret. Besøgende: Hver uge er der flere grupper, enkeltpersoner og studerende, der ønsker at se, høre og være i huset. Vi har superviseret op til flere studerende i deres specialopgaver om halm. Telefonopkald: Der er mange daglige telefonopringninger vedr. halmhusbyggeri. Efter at LØB (Landsforeningen for Økologisk Byggeri) ikke er fast ved telefonen, har vi fået flere henvendelser. Literatur: Folkecenteret formidler bøger og fagblade specielt fra USA til de danske brugere. Åbent træf om halm: Vi har afholdt 3 træf om halmbyggeri, hvoraf de 2 har været med international deltagelse. Juni 1999 blev der afholdt et internationalt halmbyggeseminar på Folkecenteret med forskellige workshops. Der var 45 tilmeldte. Harald Wedig s workshop fandt sted ved halmhuset. Her gennemgår han halmens mange fordele som byggemateriale til et sundt hus at bo i. 21

23 Mange af de gode tips, design og erfaringer med halm som byggemateriale er kommet først og fremmest fra USA, Holland, Norge og Tyskland. Dansk bog om halmhusbyggeri: Fra boligministeriet har vi fået penge til at lave en bog om halm. Bogen var på gaden i april Andet byggeri med halm: I sommeren 1999 lavede vi, efter opfordring fra organisationer, der stod for genhusning af folk efter katastrofer, krig, oversvømmelse og andre voldsomme hændelser, et hus såkaldt katastrofehus i halm. Huset blev bygget på 14 dage og skulle kunne holde i 2 år. Workshop leder var Harald Wedig, Holland. Katastrofehuset blev bygget sommeren Hele husets materialeforbrug blev hentet højst 5 km fra opførelsesstedet (Folkecenteret). Alle væggene var opført af halm over en pilebjælke (mange pilegrene sat sammen) som bærende konstruktion. Fundamentet er bildæk og alle vinduer er fra bilvrag. Huset tog 14 dage at lave og skulle kunne holde i 2 år. Internationalt halmsekretariat: Folkecenteret har stået for sekretariatet i to år. Det har været meget inspirerende for de danske halmhusbyggere pionerer at få del i de mange erfaringer, som nabolandene i Europa og USA har gjort. For ikke at starte på hel bar bund tog Folkecenteret allerede i februar 1998 på en studietur til Norge, Tyskland og Holland. De kontakter, 22

24 vi fik på disse studieture, var med til at sætte halmbyggeri på dagsordenen i Danmark. Billede kalvakada: Varmeproducerende vindmølle og batterilader-mølle (th) Øverst tv. Brændeovn med gris til varmt vand & luft, som supplement til vindmøllen(th) Nederst tv. Pumpe og manifold for distribution af varme i huset. Varmen fra vindmølle og brændeovn lagres i akkumuleringstanken (th) 23

25 El systemet består af styringen til Proven vindmøllen (ø.tv), som styrer opladningen af batterierne(th). Vindmøllen og batterierne forsyner inverteren(n.tv) med jævnstrøm, som leverer traditionel 50Hz 230V spænding til halmhuset s installationer. Ventilationsanlægget med varmegenvinding(ø.tv), badeværelse (th), samt et af værelserne i underetagen.(n.tv) 24