Museer og Tal. Danskernes museumsvaner 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Museer og Tal. Danskernes museumsvaner 2012"

Transkript

1 Museer og Tal Danskernes museumsvaner

2 Udarbejdet af: Pluss Leadership A/S, Lene Bak. Marts 2013 Udarbejdet for: Organisationen Danske Museer Grafisk tilrettelæggelse: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic Fotos: Med venlig tilladelse fra Randers Kunstmuseum, Kvindemuseet, Naturhistorisk Museum i Aarhus og Museum Østjylland 2

3 Forord I Organisationen Danske Museer (ODM) mener vi, at det er vigtigt at tilveje bringe tal om museernes virke. Ikke for tallenes egen skyld, men fordi de kan være med til at afdække væsentlige forhold omkring museernes egenart og udvikling. Derfor har ODM valgt at udgive Museer og Tal, der er en sammenskrivning af de relevante museumsdata fra Kulturministeriets omfattende Kulturvane undersøgelse Der er rigtigt mange nyttige tal og megen viden at hente om museernes og kulturarvens rolle i det danske samfund i Museer og Tal. Det hele fortolket og let læseligt, men også med plads til egne refleksioner, med henblik på at give inspiration til dem, der arbejder ude på museerne og information til alle dem, der er optaget af udvikling og innovation i forhold til museer og kulturarv. Vi har også tænkt Museer og Tal som en del af museernes positive synliggørelse i forhold til vigtige interessenter som politikere, bevillingsgivere i øvrigt, kulturplanlæggere, sponsorer, donatorer, foreninger, fagfolk og almindeligt nysgerrige borgere, for hvem museerne jo grundlæggende er skabt. Og museerne i Danmark er i disse inde i en spændende og meget positiv udvikling. Det kan ses endog meget tydeligt i tallene, hvor det klart fremg, at museerne spiller en væsentlig rolle i borgernes kulturvaner og at museerne forekommer nærværende og vigtige for danskerne. Aldrig før har der været så meget opmærksomhed om museerne, og aldrig før har så mange brugt de danske museer som i disse. Det har vi i museumsverdenen grund til at være rigtigt stolte af. Det stiller naturligvis også krav om fortsat udvikling. Her giver tallene også stof til refleksion og eftertanke. Se selv! På vegne af Organisationen Danske Museer Christine Buhl Andersen Formand 3

4 Danskernes Kulturvaner Danskernes Kulturvaner 2012 følger op på tilsvarende analyser over de seneste knap 50, første gang udkommet i 1964, senest i undersøgelsen belyser borgernes prioriteringer og brug af kulturtilbud, opdelt i tre hovedområder: Kunst & Kultur Musik Teater/scenekunst Film Museer/kulturarv Biblioteker Bøger l Kunst & Kultur l Fritid l Medier Undersøgelsen omfatter dels voksne danskere fra 15 og opefter, dels børn i alderen Som noget nyt i 2012-undersøgelsen er der lavet en selvstændig undersøgelse af en gruppe af voksne nydanskere (de er naturligvis også repræsenteret i den samlede befolkning). Fritid Sport/motion Andre fritidsaktiviteter Computerspil/ digitale spil Medier TV Radio Aviser, blade Internet 4

5 Generelle tendenser Danskerne bruger mere kultur for færre penge Helt overordnet er der sket en stigning i befolkningens kulturforbrug over de sidste otte ( ). Det gælder både blandt voksne og børn og inden for hovedparten af kulturområderne. De største stigninger i voksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, sport og motion, frivilligt arbejde og brug af internettet i fritiden. De største stigninger i børns forbrug og aktivitet ses inden for musik, computerspil/ digitale spil, teater/scenekunst, skønlitteratur og brug af internettet i fritiden. til koncerter, biograf, cirkus, zoo og forlystelsesparker. Udgifter til museerne er faldet 20% i perioden og ligger i 2012 på 270 kr. ligt pr. husstand. Det kunne være, fordi flere museer nu har gratis adgang. Den teknologiske udvikling sl stærkt igennem Den teknologiske udvikling og den omfattende digitalisering har ændret borgernes kulturvaner gennemgribende. Den overordnede tendens er, at de traditionelle kulturområder og medier holder niveau, mens nye medier og apparater skaber yderligere forbrug. Tre fjerdedele af voksne danskere bruger internettet i fritiden dagligt. Det er ikke overraskende de unge, der i særlig grad bruger internettet. 96% af de ige bruger internettet dagligt. Måske mere overraskende er de ældre også kommet på nettet. Halv delen Samtidig er danskernes udgifter til kultur generelt set faldet siden Den teknologiske udvikling på musik- og filmområdet og nye sports- og motionsvaner sl i særlig grad igennem her. I gennemsnit bruger hver husstand ca kr. om et på kulturelle indkøb. Her er de største poster TV-kanaler, sport og motion samt aviser, blade og tidsskrifter. Herudover bruger hver husstand i gennemsnit ca kr. om et på kulturelle aktiviteter, her især 5

6 af danskere over 70 bruger internettet dagligt (48%). Museerne er godt med Fra 2004 til 2012 er der en positiv udvikling i andelen af voksne, der besøger et museum. I 2012 har 41% besøgt et kulturhistorisk eller naturhistorisk museum og 41% et kunstmuseum/-udstilling inden for det seneste. I 2004 var tallene hhv. 32% for et kulturhistorisk eller naturhistorisk museum og 35% for et kunstmuseum. Også kulturarven uden for museet har borgernes interesse. Især kulturhistoriske bygninger samt kulturmiljøer og nationalparker besøges af mange. Det er første gang, undersøgelserne spørger til disse tilbud. N det gælder børnene, har i alt 53% af alle børn været på museum inden for det seneste. Flest har besøgt et kulturhistorisk museum, færrest et kunstmuseum. Piger kommer oftere end drenge på et kunstmuseum, mens drenge kommer oftere end piger på et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum. Museumsmobilitet Danskerne flytter sig gerne for at komme på museum. Halvdelen af de voksne danskere, der har været på museum inden for det seneste (museumsbrugerne), har været det ofte eller af og til i udlandet, i forbindelse med ferier, forretningsrejser el. lign. En femtedel af museumsbrugerne angiver, at de ofte eller af og til har rejst til udlandet med det specifikke formål at besøge et museum. Mellem 60% og 70% af museumsbrugerne kommer ofte eller af og til på museum i deres hjemby eller region. Lignende tilbud For bibliotekerne er der nedgang i andelen af voksne, der kommer på det fysiske bibliotek, målt i forhold til Det gælder både på spørgsmålet mindst en gang om et (fra 65% til 54%) og mindst en gang om måneden (fra 29% til 25%). Børnenes biblioteksbrug er til gengæld generelt set steget lidt. Samlet set er der fortsat flere borgere, der kommer på et bibliotek end på et museum. For de større oplevelsescentre ses ligeledes generelt en nedgang i andelen af besøgende. 23% af de voksne danskere har inden for det seneste besøgt et oplevelsescenter, mod 29% i % af børnene har inden for det seneste besøgt et oplevelsescenter, mod 48% i Voksne danskere prioriterer altså besøg på museer frem for besøg på oplevelsescentre. For børnenes vedkommende er det omvendt. Gruppen af nydanskerne Gruppen af nydanskere har nogenlunde det samme kulturforbrug som den samlede befolkning i forhold til de brede kultur- og fritidstilbud som sport og motion, musik og biograf. Nydanskere bruger desuden oftere biblioteket. Til gengæld benytter gruppen i væsentligt mindre omfang de klassiske gå ud-kulturtilbud som teatre, museer og koncerter. Det er især kunstmuseer/-udstillin 6

7 ger, som gruppen af nydanskere søger mindre end den samlede befolkning. Offentlige kulturkroner Halvdelen af befolkningen vurderer, at det offentliges kulturudgifter er passende. Nogenlunde lige mange mener, at der bruges hhv. for få penge (12%) og for mange penge (15%) til kultur. Disse tendenser er også gældende for museumsområdet. De steder, hvor flest svarer, at det offentlige bruger for mange penge, er Det Kongelige Teater og de livsvarige ydelser til billedkunstnere og forfattere. De steder, hvor flest svarer, at der bruges for få penge, er breddeidrætten, biblioteker og fritidsundervisning for voksne. Hvem er de kulturaktive Langt hovedparten af den voksne befolkning kan karakteriseres som aktive eller meget aktive, målt på de tre hovedområder Kunst & Kultur, Fritid og Medier. På Kunst & Kulturområdet er kvinder ne stærkest repræsenteret; på Fritidsområdet er der ikke den store kønsforskel, og på Medieområdet er mændene stærkest repræsenteret. Aldersmæssigt er der spredning, dog med de unge ige som de mest kultur aktive. N det gælder børnene, er pigerne mere aktive end drengene på områderne Kunst & Kultur og Medier. På Fritidsområdet er drengene de mest aktive. Der ses desuden en markant sammenhæng mellem forældres og børns kulturvaner. Hvem er de kulturpassive Ikke-brugerne findes især blandt personer med grundskole eller faglig uddannelse som højst gennemførte niveau, blandt personer med lav husstandsindkomst eller uden for arbejdsstyrken, og blandt ældre over 70. På hovedområdet Kunst & Kultur er der en større andel mænd end kvinder blandt ikke-brugerne. På områderne Fritid og Medier er de to køn nogenlunde ligeligt repræsenteret blandt ikke-brugerne. 7

8 Zoom på Museerne Kulturvaneundersøgelsen omfatter de tre hovedkategorier: kunstmuseer, naturhistoriske og kulturhistoriske museer. Kategorien kunstmuseer indeholder også kunstudstillinger og gallerier. Videre belyses kulturarven bredt i form af udstillinger og oplevelser uden for museet. Det er eksempelvis nationalparker, kulturhistoriske bygninger, fortidsminder, specifikke kulturarvsarrangementer, festivaler mv. I spørgeskemaet til voksne er der i forhold til Museer og kulturarv spurgt til: l om og (i givet fald) hvor ofte, man besøger et museum l hvor man g på museum, i eget lokalområde, i andre landsdele, i udlandet l om man ser udstillinger/oplever kulturarv uden for museet l om man oplever events/arrangementer relateret til kulturarv l om man besøger hjemmesider fra museer, udstillinger eller kulturarv l hvorfor man (i modsat fald) ikke kommer på museum. Herudover spørges til en række baggrundsspørgsmål mht. køn, alder, uddannelse, bopæl osv. Til brug for undersøgelsens Kulturkort spørges endvidere til den enkeltes kulturelle værdier med henblik på at kunne matche disse med pågældendes kulturelle adfærd. Børnene stilles som udgangspunkt de samme spørgsmål, dog kun i forhold til museerne (ikke den åbne kulturarv), og eksemplerne er målrettet børn. De bliver endvidere spurgt om, hvem de g på museum sammen med, og hvorvidt de selv laver/arbejder med billedkunst eller kunsthåndværk. 8

9 Kulturhistoriske museer 9

10 Tabel 1: Har du været på kulturhistorisk museum? Procent 1 eller flere gange inden for det seneste gange (inden for det seneste ) gange (inden for det seneste ) 7 6 gange eller flere (inden for det seneste ) 3 Danmark har mere end hundrede statslige og statsanerkendte museer. Ca. 75% af disse er kulturhistoriske museer (cirkaangivelsen skyldes, at der aktuelt foreg strukturomlægninger blandt flere af museerne). Hertil kommer et større antal private museer. I 2012 har mere end en tredjedel af voksne danskere (37%) besøgt et kulturhistorisk museum inden for det seneste. Hver tiende har været der tre gange eller flere inden for det seneste, jf. tabel 1. 50% af voksne danskere har været på et kulturhistorisk museum for mere end et siden. 12% har aldrig været på et kulturhistorisk museum (1% har svaret Ved ikke ). Ja, men det er mere end 1 siden 50 Aldrig 12 Hvem g på kulturhistorisk museum 40% kvinder og 34% mænd har besøgt et kulturhistorisk museum inden for det seneste. 10% kvinder og 13% mænd har aldrig været på kulturhistorisk museum, jf. tabel 2. De ældre borgere g generelt mere og hyppigere på kulturhistorisk museum end de yngre. 45% af de ige og 41% af de 70-ige og derover har besøgt et kulturhistorisk museum inden for det seneste. Det samme gælder for bare 27% af de ige. For hovedparten af de besøgende er der tale om 1-2 museumsbesøg inden for det seneste. Superbrugerne, som har været på museum 3 gange eller flere inden for perioden, findes blandt de ældre museumsgæster over

11 Tabel 2: Har du været på kulturhistorisk museum? Fordelt på køn og alder (2012, procent) Alle Mænd Kvinder Inden for det seneste gange gange gange Mere end 1 siden Aldrig Uddannelse og bopæl spiller en rolle i forhold til, om man g på kulturhistorisk museum. 52% med en lang videregående uddannelse og 46% med en mellemlang videregående uddannelse har været på et kulturhistorisk museum inden for det seneste. Dette gælder alene for en tredjedel af de borgere, der har grundskole (33%), gymnasium (29%) eller erhvervsfaglig uddannelse (33%) som højest afsluttede niveau. I forhold til indkomstniveau ses ikke noget klart mønster. Hvorvidt man har hjemmeboende børn, spiller ikke ind på brugen af kulturhistoriske museer, hvilket det gør i forhold til både kunstmuseerne og de naturhistoriske museer. En større andel af de borgere, der bor i region Hovedstaden, har været på kulturhistorisk museum inden for det seneste (43%) set i forhold til de borgere, der bor i region Nordjylland (32%). Med til dette billede hører naturligvis, at der er forskellige museumstilbud i de fem regioner. 11

12 Tabel 3: Har du været på kulturhistorisk museum inden for det seneste? Fordelt på bopæl/region (2012, procent) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland En eller flere gange inden for det seneste Udviklingen over tid Samlet set er der tale om en fremgang i brugen af kulturhistoriske museer siden seneste undersøgelse i Tidligere under søgelser har imidlertid ikke belyst de kulturhistoriske og naturhistoriske museer særskilt, men i stedet opereret med kategorien andre slags museer. Derfor kan tidsserien ikke vise den nøjagtige udvikling i forhold til de to forskellige mu seumstyper. Tabel 4: Andelen, der har været på kulturhistorisk eller naturhistorisk museum inden for det seneste? ( , procent) 2012 A Kulturhistorisk 37 museum Naturhistorisk 18 museum A I 2012 opereres med kategorierne kultur- og naturhistorisk museum som suveræne kategorier. Tidligere undersøgelser har samlet disse i kategorien Andre slags museer 12

13 Kunstmuseer og -udstillinger 13

14 Cirka 20% af de statslige og statsanerkendte museer i Danmark er kunstmuseer. Hertil kommer et større antal kunsthaller, udstillingssteder og private gallerier. I 2012 har 41% af de voksne danskere besøgt et kunstmuseum/ -udstillingssted inden for det seneste. 15% har været der tre gange eller flere, jf. tabel 5 (2% har svaret Ved ikke ). Tabel 5: Har du været på kunstmuseum-/udstilling? Procent 1 eller flere gange inden for det seneste gange (inden for det seneste ) gange (inden for det seneste ) 10 6 gange eller flere (inden for det seneste ) 5 Ja, men det er mere end 1 siden 40 Aldrig 17 14

15 Hvem g på kunstmuseum I forhold til besøg på kunst mu seer/-udstillinger er kvinder væsentligt mere aktive end mænd. 45% kvinder mod 35% mænd har besøgt et kunstmuseum inden for det seneste. Andelen af mænd, der aldrig har været på kunstmuseum, er 22% mod 13% kvinder. Det er især de helt unge mellem 15 og 19 samt borgere over 50, der har været på kunstmuseum. Tabel 6: Har du været på kunstmuseum/-udstilling? Fordelt på køn og alder (2012, procent) Alle Mænd Kvinder Inden for det seneste gange gange gange Mere end 1 siden Aldrig

16 I forhold til uddannelse er der en tendens til, at jo længere uddannelse man har, jo oftere g man på kunstmuseum. 69% med en lang videregående uddannelse og 53% med en mellemlang uddannelse har været på kunstmuseum inden for det seneste. Tabel 7: Har du været på kunstmuseum/-udstilling inden for det seneste? Fordelt på bopæl/region (2012, procent) Nordjyllanjyllandanmarstaden Midt- Syd- Hoved- Sjælland En eller flere gange inden for det seneste Andelen af borgere med en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse som højest afsluttede niveau, der har været på kunstmuseum inden for det seneste, ligger på hhv. 30% og 33%. Søgningen til kunstmuseer/ -udstillinger stiger med borgerens indkomstniveau. Ligesom borgere, der ikke har hjemme boende børn, i højere grad besøger kunstmuseer/-udstillinger. Udviklingen over tid En større andel af den voksne befolkning besøger kunstmuseerne i 2012 end for otte siden. 41% af de voksne danskere har besøgt et kunstmuseum/-udstilling i 2012 mod 35% i Set over den 25-ige måleperiode har søgningen til kunstmuseer svinget mellem 44% i 1993, hvor den var højst, og 35% i 2004 og er altså i %. En væsentligt større andel af de borgere, der bor i region Hovedstaden, har været på kunstmuseum/-udstilling inden for det seneste (52%), set i forhold til borgere, der bor i region Sjælland (31%). Med til dette billede hører igen, at der er forskellige kunsttilbud i de fem regioner. Tabel 8: Andelen, der har været på kunstmuseum/-udstilling inden for det seneste ( , procent)

17 Naturhistoriske museer 17

18 Ca. 5% af de statslige og statsanerkendte museer er naturhistoriske museer. I 2012 har 18% af den voksne befolkning besøgt et naturhistorisk museum inden for det seneste, jf. tabel 9. Hovedparten (15%) har gjort det 1-2 gange. 55% har været på et naturhistorisk museum for mere end et siden, 24% har aldrig været der (3% har svaret Ved ikke ). Tabel 9: Har du været på et naturhistorisk museum? Procent 1 eller flere gange inden for det seneste gange (inden for det seneste ) gange (inden for det seneste ) 2 6 gange eller flere (inden for det seneste ) 1 Ja, men det er mere end 1 siden 55 Aldrig 24 Hvem g på naturhistorisk museum En lige stor andel af mænd og kvinder (18%) har besøgt et naturhistorisk museum inden for det seneste. Aldersmæssigt er det de helt unge ige, der er de flittigste besøgende, sammen med de ige. I forlængelse heraf er mønstret, at borgere med hjemmeboende børn i væsentligt højere grad besøger et naturhistorisk museum. 18

19 Tabel 10: Har du været på naturhistorisk museum? Fordelt på køn og alder (2012, procent) Alle Mænd Kvinder Inden for det seneste gange gange gange Mere end 1 siden Aldrig Også på de naturhistoriske museer er borgere med en lang videregående uddannelse de flittigst besøgende (29% inden for det seneste ). Herudover er der ikke noget entydigt mønster, med undtagelse af andelen med en kort videregående uddannelse, hvor bare 12% har været på et naturhistorisk museum inden for det seneste. En større andel af borgere, der bor i region Hovedstaden, har været på naturhistorisk museum inden for det seneste (22%) end borgere, der bor i region Nordjylland (14%), jf. tabel 11. Med til dette billede hører, at der er forskellige museumstilbud i regionerne. 19

20 Tabel 11: Har du været på naturhistorisk museum inden for det seneste? Fordelt på bopæl/region (2012, procent) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland En eller flere gange inden for det seneste Udvikling over tid Samlet set er der tale om en fremgang i brugen af naturhistoriske museer siden seneste måling i Tidligere undersøgelser har (som allerede nævnt) ikke belyst de kulturhistoriske og naturhistoriske museer særskilt, men i stedet opereret med kategorien andre slags museer. Derfor kan tidsserien ikke vise den nøjagtige udvikling i forhold til de to forskellige museumstyper. Tabel 12: Andelen, der har været på kulturhistorisk eller naturhistorisk museum inden for det seneste ( , procent) 2012 A Kulturhistorisk 37 museum Naturhistorisk 18 museum A I 2012 opereres med kategorierne kultur- og naturhistorisk museum som suveræne kategorier. Tidligere undersøgelser har samlet disse i kategorien Andre slags museer. 20

21 Museernes brugere og ikke-brugere 51% af den voksne befolkning har besøgt et museum uanset museumstype inden for det seneste. De ældre borgere g mere på museum end de yngre, og de gør det hyppigere. For langt hovedparten af de besøgende er der tale om 1-2 museumsbesøg inden for det seneste. Superbrugerne, som har været på museum 6 gange eller flere inden for perioden, findes blandt de ældre museumsgæster på over 60. Kvinderne er generelt de mest aktive museumsgængere, dog kommer der lige mange mænd og kvinder på naturhistorisk museum. Aldersmæssigt ses en nogenlunde jævn fordeling af museumsgæster på tværs af aldersgrupperne. Dog er de ige generelt set de mest aktive, hvilket antagelig hænger sammen med, at mange besøger et museum i forbindelse med skolen. Der ses en klar sammenhæng mellem brug af museer og uddannelsesniveau. Borgere med en lang videregående uddannelse besøger oftere et museum end borgere med korte uddannelser. Videre ses en tendens til, at det er den samme del af befolkningen, som kommer på museerne uanset type. En stor andel af dem, som har været på kunstmuseum/- udstilling inden for det seneste, har således også været på kulturog/eller naturhistorisk museum inden for det seneste. Samme tendens kunne ses i De voksne museumsbrugere g på museum ofte eller af og til i deres hjemby (61%) og landsdel/ region (68%). 42% af museumsbrugerne rejser ofte eller af og til til andre dele af landet for at opleve et museum, mens 49% g på museer i udlandet i forbindelse med ferier, forretningsrejser el. lign. 21% af museumsbrugerne rejser ofte eller af og til til udlandet med det specifikke formål at besøge et museum. Ikke-brugerne blandt voksne best af de borgere, der aldrig eller sjældent kommer på et museum. 9% har aldrig været på et museum. Flest borgere har ikke været på et naturhistorisk museum (24%), færrest har ikke været på et kulturhistorisk museum (12%). Der er væsentligt flere mandlige ikke-brugere, n det gælder kunstmuseerne (22% mod 13% kvinder), mens der er mindre og ingen forskel, n det gælder hhv. kulturhistoriske og naturhistoriske museer. Næsten halvdelen (46%) af de danskere, der aldrig eller sjældent g på museum eller udstilling, svarer, at det skyldes manglende interesse. Der er 51% mænd og 41% kvinder, der peger på denne sag, ligesom det primært er de yngste, som er af denne holdning (71% af de ige). 27% forklarer fravalget af museumsbesøg med manglende tid. Det er også her især mændene, der har denne holdning (29% af mændene mod 24% af kvinderne), se tabel

22 Tabel 13: Hvorfor besøger du sjældent eller aldrig et museum eller en udstilling? (Multipel) (2012, procent) Alle Mænd Kvinder Det interesserer mig ikke Jeg har ikke tid Det er for dyrt Der er for langt Mulighederne i mit lokalområde appellerer ikke til mig I tabellen er alene medtaget de fem højst prioriterede svarkategorier samt fordeling på køn og alder. Den kategori, færrest ikkebrugere har svaret, er Tilbuddet er henvendt til andre end mig. Kun 4% af ikke-brugerne oplever således, at museernes tilbud ikke er for dem. 22

23 Kulturarv 73% af danskerne har oplevet kulturarv uden for museumsinstitutionerne inden for det seneste. Det har drejet sig om forskellige historiske bygninger, kulturmiljøer og -landskaber, fortidsminder mv., se tabel 14. Hovedparten af de besøgende har oplevet kulturhistoriske bygninger eller udstillinger på slotte, herregde og kirker (57%), mens hhv. 42% og 37% har besøgt kulturmiljøer og -parker eller kulturlandskaber og nationalparker. En tredjedel har oplevet kunst i byrummet eller landskabet. Mellem 14% og 28% af danskerne har inden for det seneste haft andre kulturarvsoplevelser i forhold til fx fortidsminder, industrihistoriske anlæg eller historiske ture. 23

24 Tabel 14: Har du besøgt udstillinger eller oplevet kulturarv uden for museerne inden for det seneste? (Multipel) (2012, procent) Alle Mænd Kvinder Kulturhistoriske byg ninger og udstillinger (fx slotte, herregde og kirker) Industrihistoriske bygninger og anlæg Kulturmiljøer og -parker (fx kulturhistoriske havnemiljøer, Kongens Have, Frederiksborg Slotshave) Kunst i byrummet eller landskabet (fx skulpturer) Kulturlandskaber og nationalparker (fx Dyrehaven, Mols Bjerge, Thy Nationalpark) Fortidsminder (fx monumenter, stendysser, gravhøje og ruiner) Historiske ture (fx byvandringer) Ingen af delene

25 Set på tværs af de forskellige til bud er der flere kvinder end mænd, der oplever kulturarv uden for museerne. Undtagelserne hvor en større andel af mænd end kvinder har oplevet kulturarv gælder oplevelser, der omhandler industrihistoriske bygninger og anlæg samt fortidsminder. 30% af mændene har ikke oplevet nogen af de nævnte kulturarvstilbud inden for det seneste mod 24% af kvinderne. De yngste på udgør den største andel af brugerne i forhold til de fleste tilbud. Her spiller skolens aktiviteter sandsynligvis ind. Undtagelsen er kulturlandskaber og nationalparker, som opleves af et bredt udsnit af danskerne. Hovedstadens borgere har det største forbrug af de forskellige kulturarvsoplevelser. Igen skal dette billede ses i sammenhæng med lokale forskelle i udbuddet. Festivaler og events Som noget nyt i 2012-undersøgelsen er der spurgt systematisk til borgernes deltagelse i kulturevents og arrangementer, fx vikingemarkeder, middelalderfestivaler mv. Også her er andelen af kvinder (19%) større end mænd (16%), og det er især de ige, som deltager, jf. tabel 15. Tabel 15: Har du deltaget i et kulturarvsarrangement, -festival eller lign. inden for det seneste? (2012, procent) Alle Mænd Kvinder Kulturevents og arrangementer (fx vikingemarkeder, middelalderfestivaler el. lign.)

26 Hjemmesider og nettilbud Til sammenligning vises i tabel 16 det tilsvarende overblik, n det gælder festivaler og events inden for andre kulturområder. Antal borgere, der har deltaget i en musikfestival, er størst. Det afspejler til dels, at traditionen for musikfestivaler er lang og veludviklet, mens festivaler på de andre kulturområder først er kommet til over de senere. Endvidere følger udviklingen for musikfestivaler tendensen til stigning ift. koncerter/livemusik generelt. Men relativt set er der også en pæn søgning til kulturhistoriske arrangementer. De brede tværkulturelle festivaler omfatter arrangementer som fx Kulturnat, Golden Days og Distortion. 34% af danskerne har inden for det seneste benyttet hjemmesider fra museer, udstillinger eller kulturarv. Hjemmesiderne bruges langt overvejende i forbindelse med de fysiske besøg på museum eller til et kulturarvssted/-arrangement. Således svarer 31% af brugerne, at de har benyttet hjemmesider forud for et besøg, mens bare 6% har oplevet samlinger, udstillinger eller kulturarv via internettet. Tabel 16: Andele af befolkningen, der har deltaget i festivaler og events inden for det seneste (2012, procent) Aktivitet 2012 Musikfestivaler 19 Der har ikke tidligere været spurgt til museernes nettilbud. Men en undersøgelse fra Kulturstyrelsen (2010) af museernes webbrugere beskriver de samme tendenser. Scenekunstfestivaler 7 Filmfestivaler 4 Litteraturfestivaler 4 Kulturarvsevents og arrangementer 17 Brede tværkulturelle festivaler 21 26

27 Kulturkort Der er udviklet en særlig model til af de øvrige kvantitative anaat perspektivere analyserne inden lyser. for de enkelte kulturområder det såkaldte kulturkort. Formålet med Kulturkortet er udviklet specifikt kulturkortet er at illustrere, hvilke til Kulturvaneundersøgelsen og grundlæggende holdninger til kulturens rolle i samfundet der ken brugernes holdninger og værdier. relaterer sig alene til borgernes og detegner brugerne på et bestemt Det betyder, at analysedesignet kulturområde. har et skærpet fokus set i forhold til andre typiske livsstilsanalyser. Kulturkortet skal ses som en ekstra dimension i forståelsen Kulturkortet best af to akser. Placeringerne på akserne illustrerer af borgernes kulturelle præferencer og som en perspektivering de fire værdisæt. Figur 1: Kulturkortet Elitære værdier Den vandrette akses venstre pol angiver en dimension baseret på traditionelle værdier og et ønske om, at disse værdier er bærende i kulturen. Den højre pol angiver en dimension baseret på mere moderne værdier og et ønske om, at kulturen er eksperimenterende og nytænkende. Den lodrette akses øverste pol angiver en dimension baseret på elitære værdier og en prioritering af det dannede eller finkulturelle. Den nederste pol angiver en dimension baseret på folkelige værdier og en prioritering af den brede, populære kultur. I modellen anvendes to skalaer af kulturkortet: et borgerkort (figur 2) og et brugerkort (figur 3). Traditionelle værdier Elitære traditionalister Folkelige traditionalister Elitære modernister Folkelige modernister Moderne værdier Borgerkortet refererer til det pågældende kulturområdes her museernes/kulturarvens brugere og disses værdier, målt i forhold til befolkningens gennemsnitlige holdninger og værdier. Folkelige værdier Det midterste punkt (nulpunktet) angiver gennemsnitsborgeren og dennes kulturelle værdier, mens de øvrige punkter angiver bru 27

28 geren af aktiviteter inden for det pågældende kulturområde og disses kulturelle værdier. Brugerkortet illustrerer en mere nuanceret forståelse af de enkelte aktiviteter inden for kulturområdet. Her zoomes ind på brugerne af kulturområdet og de forskellige kulturaktiviteters værdimæssige placering i forhold til hinanden. Nulpunktet i brugerkortet udgøres af gennemsnitsbrugeren inden for kulturområdet. De øvrige punkter angiver brugerne af aktiviteterne og disses placeringer på de kulturelle værdidimensioner. Kulturkort Museer og kulturarv Borgerkortet beskriver, hvordan brugerne af museer og kulturarv fordeler sig værdimæssigt i forhold til den gennemsnit lige dansker. Kortet viser, at museer og kulturarv appellerer bredt, dog med overvægt i forhold til de elitære værdier. Figur 2: Borgerkort Museer og kulturarv Af brugerkortet fremg det, hvordan de enkelte museumsområder og aktiviteter positionerer sig i forhold til hinanden. Der er en relativt stor spredning i positioner. I den ene ende af skalaen findes personer med overvejende elitære og moderne værdier. De Figur 3: Brugerkort Museer og kulturarv Historiske ture Traditionel Arkiver Fortidsminder Kulturhistoriske bygninger Kulturhistorisk museum Nationalparker og kulturlandskaber g på kunstmuseum, oplever kunst i byrummet samt kultur- og industrimiljøer. I den anden ende findes personer med overvejende traditionelle og folkelige værdier. De besøger kulturhistoriske bygninger, nationalparker og kulturlandskaber. Over for dette er personer med overvejende elitære og traditionelle værdier. De g på kulturhistorisk museum, besøger fortidsminder og prioriterer historiske ture. Samt personer med overvejende moderne og folkelige værdier, der prioriterer kulturhistoriske events samt besøg på naturhistorisk museum. Elitær Kulturmiljøer Industribygninger Kulturevents (Vikingemarkeder etc.) Kunstmuseum Naturhistorisk museum Kunst i byrummet Moderne Folkelig 28

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Danskernes KULTUR. vaner 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danskernes KULTUR. vaner 2012. Epinion og Pluss Leadership Danskernes KULTUR vaner 2012 Epinion og Pluss Leadership Danskernes kulturvaner 2012 Danskernes kulturvaner 2012 Udarbejdet af Epinion og Pluss Leadership for Kulturministeriet Danskernes Kulturvaner 2012

Læs mere

Danskernes KULTUR. vaner 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danskernes KULTUR. vaner 2012. Epinion og Pluss Leadership Danskernes KULTUR vaner 2012 Epinion og Pluss Leadership Danskernes kulturvaner 2012 Danskernes kulturvaner 2012 Udarbejdet af Epinion og Pluss Leadership for Kulturministeriet Danskernes Kulturvaner 2012

Læs mere

Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004

Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 med udviklingslinjer tilbage til 1964 Rapporten kan bestilles hos akf forlaget Bestilling Trine Bille, Torben Fridberg, Svend Storgaard og Erik Wulff, april

Læs mere

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.

Læs mere

Printet er følgende sider fra den originale udgave af Danskernes Kulturvaner 2012:

Printet er følgende sider fra den originale udgave af Danskernes Kulturvaner 2012: Printet er følgende sider fra den originale udgave af Danskernes Kulturvaner 2012: 1-25, 53-65, 91-98, 129-193, 213-218, 233-238, 249-281, 283-289, 300-304, 313-317, 322-328, 351-368, 371-381 Danskernes

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

TabelrapporT Computerspil/ digitale spil

TabelrapporT Computerspil/ digitale spil Danskernes kulturvaner 2012 TabelrapporT Computerspil/ digitale spil Epinion og Pluss Leadership ANVENDELSE AF TABELRAPPORTEN Tabelrapporten er baseret på tre repræsentative spørgeskemaundersøgelser blandt

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

SCULPTURE BY THE SEA 2011

SCULPTURE BY THE SEA 2011 SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Danskernes kulturvaner 2012. Metodebilag. Epinion og Pluss Leadership

Danskernes kulturvaner 2012. Metodebilag. Epinion og Pluss Leadership Danskernes kulturvaner 2012 Metodebilag Epinion og Pluss Leadership Indhold 1. Kulturkort metodisk baggrund... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Kulturkortets udformning... 3 1.3 Grundlag og operationalisering...

Læs mere

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14%

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14% Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt (02) Notat Til Folketingets Kulturudvalg 5. februar 2014 Opgørelse over geografisk fordeling af de statslige kulturstøttemidler

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE INDHOLD METODE TRE IKKE-LÆSER -SEGMENTER SEGMENTERNE PROFIL LÆSEADFÆRD BESLUTNINGSPROCES DRIVERS OG BARRIERER SEGMENTERNE FORDELT PÅ REGIONER METODE 1 Fokusgruppe 2 Segmenteringsstudie

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015 Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Skive Storkommune Borgerundersøgelse

Skive Storkommune Borgerundersøgelse Skive Storkommune Juni 2006 Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens hovedresultater 1 1.1 Formål og metode 2 2. Skiveegnen i dag 3 3. Visioner for Skiveegnen

Læs mere

Statistikdokumentation for Kulturvaneundersøgelse 2012

Statistikdokumentation for Kulturvaneundersøgelse 2012 Statistikdokumentation for Kulturvaneundersøgelse 2012 1 / 16 1 Indledning Formålet med kulturvaneundersøgelsen er at belyse befolkningens kulturvaner. Undersøgelsen er gennemført i 1964, 1975, 1987, 1993,

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark 2010 TITEL: National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark 2010 UDGIVER: Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Rapport for 2011, Kommandørgården, Rømø Antal besvarelser: 317 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af museet s. 7 3. Museets brugere

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

KØBENHAVNERNES KULTURVANER KFF, SERVICECENTRET 2013

KØBENHAVNERNES KULTURVANER KFF, SERVICECENTRET 2013 KØBENHAVNERNES KULTURVANER KFF, SERVICECENTRET 2013 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 RESUMÉ... 5 BIBLIOTEKER... 8 KULTURHUSE...15 MUSEER OG KUNSTHALLER...19 IDRÆT...21 FRIVILLIGHED...28 2 INDLEDNING Denne rapport

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

THE TALL SHIPS RACES 2013

THE TALL SHIPS RACES 2013 THE TALL SHIPS RACES 2013 RAPPORT GÆSTEANALYSE JULI 2013 Indhold INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES BEGIVENHEDEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014 Befolkningens læsning af digitale materialer 1 Flere læser e-bøger Der har været en stor stigning i andelen, der har prøvet at læse en e-bog I opinionsmålingen

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 NonUsers 2012 en kortlægning af de fynske ikke-brugere 1 Bilag 1.1 Bilag 1: Spørgeskema - NonUsers 2012 Kortlægning af ikke-brugere i det fynske Page 1 - Question 1 - Choice

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

NonUsers ikke-brugere på Fyn 2012. Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012

NonUsers ikke-brugere på Fyn 2012. Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012 NonUsers ikke-brugere på Fyn 2012 Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Fordeling af interviews på

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Rapport om kulturtilbud for børn i Næstved Kommune

Rapport om kulturtilbud for børn i Næstved Kommune Rapport om kulturtilbud for børn i Næstved Kommune Spørgeskemaundersøgelse 2016 Indhold 1. Indledning..1 2. Kultur i dagtilbud..2 3. Kultur i SFO/skole.3 4. Kultur i fritiden.4 5. Tilfredshed..6 6. Fravalg

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere