Juniorerne indtog banen Læs side 48

Transkript

1 RGK Medlemsblad Juli Nummer Årgang Juniorerne indtog banen Læs side 48 HOVEDSPONSOR

2 Velkommen på Rungsted Bytorv Her er Danmarks bedste fiskeafdeling, Med de dygtigste fiskeeksperter. Velkommen på Rungsted Bytorv vi glæder os til at betjene dig. Tlf Rungsted Bytorv - SÅ MANG LE R DE R I KKE NOG ET... Tlf

3 Vestre Stationsvej Rungsted Kyst Tlf.: Fax: Mail: Administration: Claus Preetzmann Jens Holm Boye Tlf.: Pro Shop: Head Pro: Mike Tulloch Starttider og shop: Tlf.: Restaurant: Steen Berthelsen Peter Stræde Tlf.: Bladets redaktion: Niels Madsen, Jens Holm Boye, Hans Grønfeldt, Jørgen Pedersen (jøp) og Lars Wilhelmsen. Redaktør: Jørgen Eneqvist Tlf.: / Mail: Annoncer: Viggo Wollny, Tlf.: / Mail: Sponsorudvalg: Hans Carstensen Viggo Wollny Tryk: RGK Forsiden: Søde og glade juniorer: Ida Ejsing, Julie Kjærgaard-Hansen og Amalie Flindt Hjælmhof. Artikler i bladet dækker forfatternes egne meninger og er ikke nødvendigvis sammenfaldende med bestyrelsen eller redaktionens opfattelse. Redaktionen kan af pladshensyn være nødsaget til at redigere, forkorte eller udelade indsendte artikler. Det kan du læse Er fremtiden mælkebøtter på green? Siderne 4-11 Portræt af Zenon Stycksen Side 12 Personalet på førstehjælpskursus Side 18 Kaniner på de sidste ni Side 20 Næsten til brysterne Side 24 Nyt fra Løverne Side 27 Trekroner siden sidst Side 30 Instruktion Side 32 Turneringsresultater Side 34 Bag tegningerne Side 38 Vores søde og dygtige tjenere Side 42 Rundt om puttinggreen Side 44 Juniorugen Side 48 Næste nummer udkommer ultimo august 2011 Deadline for redaktionelt stof og annoncer er 6. august Tekstindlæg som Worddokument. Billeder som højtopløselige (300 dpi) filer. Annoncer som 300 dpi / cmyk formaterede pdf-filer. Sendes på mail til: jorgen@eneqvist.dk Spørgsmål kan stilles på eller

4 ER FREMTIDEN MÆLKEBØTTER PÅ GREENS? Gennem mere end ti år har Rungsted Golf Klub s bane været til debat blandt medlemmerne. Også under seneste generalforsamling, da flere medlemmer fra talerstolen fremførte, at banens tilstand efter deres mening lader meget tilbage at ønske. I mange år var det hovedsagelig greens, der blev debatteret. Det er vist ikke nødvendigt at gå i detaljer. Nu er også banens generelle pasningsniveau gjort til debatemne, og i denne sæson er et af de væsentlige genopretningsprojekter forgreens, som mangler græs hvilket har afstedkommet en tilsyneladende permanent lokal regel om tilladelse til oplæg, hvis ens bold kommer til at ligge på bar jord. Naturligvis ikke optimalt. Andre steder på banen har den hårde vinter sat slemme aftryk hvorimod greens (som flere gange i løbet af vinteren blev fejet fri for sne!) i år synes bedre end længe. En del medlemmer giver dog på terrassen udtryk for, at med dét kontingent, vi betaler, bør vi kunne forvente bedre. Debatten er naturligvis interessant, relevant og vigtig men er den saglig? Og hvis nogen synes, at dét er den ikke, så kan spørgsmålet stilles: Behøver man at være saglig for at diskutere sin golfbanes pasningsniveau? Er det ikke nok at fremføre, at man ønsker dette eller hint niveau i forhold til det kontingent, man betaler? Kan det være så svært? 4 Det er svært! Meget sværere end vi baneformænd gør os begreb om. Og som tiden går, bliver det endnu sværere. Den optimale pasning Vi har diskuteret emnet med et af vores klubmedlemmer, som har (fået!) virkelig indsigt i alle aspekter af golfbanepasning: Stig Backén, som i otte år var medlem af bestyrelsen og i seks år formand for baneudvalget og derfor i den periode øverste ansvarlige for den meget omdiskuterede genopretning af banens greens. Men Stig Backén har også en anden kasket på: Han er én af fem danskere, der er medlem af Royal & Ancient Golf Club i St. Andrews (R&A) den organisation, som sam-

5 Nummer 2. juli 2011 Når man diskuterer golfbaners pasning, må man ikke et sekund glemme, at en golfbane er et kunstprodukt. Ganske vist ligger den midt i naturen, men for at opnå de kvaliteter, golfspillerne ønsker (forlanger?), er man nødt til at tilføre naturen forskellige former for krudt men med United States Golf Association (USGA) organiserer alle aspekter af golfspillet i den ganske verden. Blandt R&A s hovedopgaver er at tage initiativer til, finansiere og gennemføre projekter, hvis resultater kan blive til gavn for alverdens golfklubber. Og blandt disse projekter er naturligvis - centralt placeret arbejdet med at finde frem til den optimale pasning og pleje af golfbaner uanset hvilke klimatiske, jordbundstekniske og andre interessante udfordringer, de måtte være underkastet. I dette arbejde har Stig Backén en hovedrolle. Flere gange om året er han i St. Andrews for at diskutere de nyeste forskningsresultater, og han følger nøje med i den politiske udvikling rundt omkring i golfverdenen fordi golfbanernes fremtid i langt højere grad end i dag vil blive underlagt stram lovgivning om f.eks. brugen af vand og pesticider. Stig gør opmærksom på et helt overordnet forhold, som kun få golfklubmedlemmer overhovedet skænker en tanke: - Når man diskuterer golfbaners pasning, må man ikke et sekund glemme, at en golfbane er et kunstprodukt. Ganske vist ligger den midt i naturen, men for at opnå de kvaliteter, golfspillerne ønsker, er man nødt til at tilføre naturen forskellige former for I gamle dage blev køllerne stillet væk i oktober og taget frem i maj 5 krudt. Ellers kunne det simpelthen ikke lade sig gøre. - Udviklingen de sidste mange år har båret præg af, at vi mennesker skal kunne gøre alting altid: Spise jordbær i december og spille golf i januar. Det betragtes i dag nærmest som en menneskeret. Kæmpepres på naturen - Sådan var det ikke i gamle dage. Da blev køllerne sat på loftet i oktober og taget frem igen i maj. Men fordi golfspillere i dag forlanger at kunne spille 365 dage om året, er naturen kommet under et kæmpepres, fordi der skal kunne leveres pletfri golfbaner uanset naturens barske gang med svampeangreb, biller, ukrudt, fortsættes næste side...

6 sneskimmel og hvad det alt sammen hedder. Og netop mængden af dette krudt, der er blevet en væsentlig forudsætning for at kunne holde liv i en golfbane året rundt, er nu blevet et centralt politisk emne i mange lande, hvor man ikke længere vil tillade uhæmmet brug af vand, gødning og pesticider. Og når de rigtigt skrappe lovgivninger dukker op rundt omkring, bliver det virkelig svært for ikke at sige umuligt at opretholde et pasningsniveau, som golfklubbernes medlemmer i dag forventer. Betyder dét, at vi nærmer os tidligere miljøminister Svend Aukens udsagn: - Det gør vel ikke så meget med en mælkebøtte eller to på en green? - Ja, det gør det og hvis verdens golfklubber ønsker at slippe for at have mælkebøtter og bellis på fairways, så er det helt nødvendigt, at de gør et seriøst stykke arbejde for at påvirke den uundgåelige lovgivning. Og det er begyndt at haste. Herhjemme forventes det eksempelvis, at nye, skrappe miljølove skal være på plads til næste år. Og hvis politikerne skal udforme dem uden kvalificeret input fra golfverdenen, bliver de meget svære at leve med. Men er den slags ikke noget, de lokale golfunioner tager sig af? - Jo, i princippet men hvis vi kigger på Danmark, så har udviklingen vist, at det ikke er nok bare at overlade dette til DGU. De enkelte klubber og her taler jeg om deres bestyrelser bliver nødt til at gå aktivt ind i arbejdet, så det ikke ender med en lovgivning, der gør det helt umuligt for klubberne at levere tilfredsstillende spillekvalitet på banerne samtidig med en økonomisk forsvarlig drift. Får danske golfklubber ikke lov til i et vist omfang at bruge gødning og pesticider, er der kun gement håndarbejde tilbage og så vil kontingenterne stige, hvis det øjeblikkelige pasningsniveau skal opretholdes. Er neglesaks nødvendig? Men skal det dét? Skal en golfbane være klippet med neglesaks for at være tilfredstillende Stig Backén mener, at de danske golfklubber må vågne og deltage aktivt i debatten om fremtidens betingelser for pasning af golfbanerne. DGU magter ikke opgaven alene. Toget har forladt perronen, og snart er det i høj fart mod et totalt forbud mod brug af pesticider og gødning. Danmark er meget langt fremme i et muligt forbud. spilbar? - Nej og her er virkelig en hovedpointe: Set i det større billede er det kun ganske få golfspillere, der stiller krav om pasning med neglesaks. Og sådanne krav er som regel affødt af, at man har spillet en resortbane ude i den store verden, hvor alt var manicureret til sidste græsstrå. Men det har intet med golfens sjæl at gøre. Det er udnyttelse af golf til at sælge fast ejendom! Golfen bliver simpelthen taget som gidsel for ren forretning og dermed er banekvaliteten ikke sammenlignelig med hovedparten af de danske medlemsejede golfbaner, der er nonprofit foretagender. Den amerikanske fortsættes side

7 Nummer 2. juli

8 fortsat fra side 7... rigmand Donald Trump s nye projekt lidt nord for Aberdeen i Skotland er det ultimative eksempel på denne udvikling, hvor golf udnyttes på det groveste til at sælge hotelkapacitet og hundredvis af huse. Projektet er på 10 mia. kr. og rummer et par hundrede arbejdspladser. Det har åbenbart været nok til at opnå tilladelse til at bygge i et unikt naturområde med højeste miljøklassificering og over fire tusind år gamle klitter uanset kraftige lokale protester og indsigelser fra golfverdenen. Golf som sport og kultur bliver udnyttet og snyltet på og må betale regningen i form af negativ omtale og dårligt omdømme. Pasning skal kunne måles Men hvad skal de stakkels klubber rent konkret gøre? - De skal hurtigst muligt få gjort deres plejeprogrammer objektivt målbare i forhold til de langsigtede mål for banens spillekvalitet. Gør de det ikke, kommer de til at mangle argumenter i diskussionerne med både medlemmer og myndigheder. Hvordan det? - I dag har de færreste klubbers bestyrelse en veldefineret banestrategi og plejeplan, hvilket betyder, at det er umuligt at måle, hvad klubben reelt får for de penge, der bruges på banen. Når så økonomien strammer, bliver det udmøntet i et mindre baneprojekt og færre greenkeepere. Det bliver i praksis overladt til chefgreenkeeperen at beslutte, hvor kvaliteten skal sænkes. Erfaringen viser, at besparelserne bliver på pasning af rougharealer, træområder, søer og den generelle miljøforvaltning med deraf følgende konsekvenser Uden en veldefineret banestrategi og plejeplan, er det umuligt for klubberne at se hvad de får for pengene, der bruges på banen for hele områdets såkaldte biodiversitet. Det vil underminere golfens omdømme, bidrage til en strammere lovgivning og dermed mindske klubbernes handlefrihed. Det lyder som en kraftigt nedadgående spiral? - Det bliver det i hvert fald, hvis ikke klubberne får styr på deres data, så de ansvarlige kan blive klogere og dermed bliver i stand til at forklare medlemmerne, hvad de får for deres penge. - Generelt har medlemmerne ingen indsigt i, hvordan pasningen af banen er grebet an i deres klub. Koster det 10 mandetimer at rive bunkers hver dag ud af en total på 80 timer og har vi råd til det? Eller er det acceptabelt, at de kun rives hver anden dag? Skal roughområder højdeklippes to gange pr. sæson, når det koster 320 mandetimer eller er én gang nok? - Det er den slags overvejelser, man er nødt til at gøre sig, men det kan man kun, hvis man har det fornødne datagrund- fortsættes side

9 4 FORSKELLIGE SKRIDTLÆNGDER Nummer 2. juli FÅS I ULD, BOMULD ELLER JEANS FRA 799,- SHORTS 599,- PÅ MÆRKERNE KVALITET, SERVICE OG PERSONLIGHED HØRSHOLM MIDTPUNKT 60 BUTIKKER 800 P-PLADSER 3 TIMERS GRATIS PARKERING MAN-TORS FREDAG LØRDAG SØNDAG

10 fortsat fra side 8... lag og det har kun en tiendedel af danske golfklubber. Derfor er det, at tilpasning af plejeplaner overlades til chefgreenkeeperen eller i enkelte tilfælde til baneudvalgsformanden og hans subjektive mening om, hvordan banen skal plejes. Det er næppe en garanti for en optimal spillekvalitet set i forhold til økonomi og miljø. Fire vigtige områder Hvad er det helt konkret for data, du snakker om? - Lad mig give dig fire områder, som allerede i dag er særdeles vigtige at have så meget styr på, at man objektivt kan måle, om man lever op til de stillede ønsker og krav: Spillekvalitet: Kvaliteten på fairways, forgreens og greens med hensyn til deres helbredstilstand, fasthed, jævnhed, hastighed og mulighed for spil. Økonomi: Gennemfør plejeprogrammer, der gør det økonomisk muligt at spille golf på dette sted, og gør det klart for medlemmerne, at de får værdi for deres kontingent. Miljøforvaltning: Gennemfør en sund forvaltning af områdets natur, der minimerer effekten af plejeprogrammet og gør golfbanen til en positiv bidragyder til biodiversiteten. Det har noget at gøre med rigtigt græsvalg, minimal brug af vand, gødning og kemikalier samt reduktion af Carbon Footprint gennem effektiv brug af ressourcer og aktiv naturpleje. Samfundsansvar: Arbejd for at sikre, at golf bidrager positivt til samfundet gennem plejeprogrammer, der ikke forurener. Aktive projekter, der forøger biodiversiteten. Sikker håndtering af skrot, spildolie, afklippet græs og en effektiv udnyttelse af el, gas og brændstoffer. Det lyder som en ordentlig mundfuld? - Det er det men den er nødvendig! Hvad med Rungsted? Lad os lige runde af med at vende tilbage til Rungsted. Set i lyset af det foregående, hvordan vil den fremtidige spillekvalitet så være sammenlignet med den øjeblikkelige standard? - Fundamentet er på plads. Spillekvaliteten vil stige yderligere i takt med, at kvaliteten på forgreens bliver bedre. Fairways kan på sigt opgradres gennem øget dræning og topdressing en opgave, der kræver økonomi og tålmodighed. - Rough- og naturområder vil med det bestående pasningsprogram få en øget biodiversitet og i fremtiden bidrage endnu mere til den samlede oplevelse af en golfrunde på Rungsted og for den oplevelse, vores naboer får, når de spadserer i området. og så er der greens tilbage? - Ja, de meget omdiskuterede greens. Her har den alt væsentlige diskussion jo været, at vores greens skulle være hurtigere. Men det store spørgsmål er jo, om hurtige greens nødvendigvis er det samme som gode greens? - For år siden var greens ikke hurtige i vor tids forstand. Men da det nye golfudstyr, der gjorde spillet meget lettere, kom på markedet, fik de baner, der husede de store, professionelle 10

11 Nummer 2. juli 2011 turneringer, pludselig problemer. Deres bestyrelser ville meget nødigt se deres baner brændt af, og derfor begyndte de at gøre greens ekstra hurtige og opfinde nogle eksotiske flagplaceringer. De fleste baner blev så efterfølgende forlænget, så de bedre passer til de længere slag men de hurtige greens blev bevaret. Hellere jævne end hurtige greens Internationalt har der været forsket meget i dette spørgsmål, og konklusionen er meget klar: Ensartede, jævne (true), middelhurtige greens (8,5-9) giver optimal spillekvalitet. Tests viser, at på ujævne (stort indhold af étårige græsser som på hovedparten af danske golfbaner) og hurtige greens (10-11) vil overfladens beskaffenhed i fire ud af ti putts fra to meters afstand være årsag til, at bolden ikke går i hul. Det betyder, at måling af hastighed (stimpmeter) aldrig kan stå alene. Hårdhed, fugtighed og jævnhed skal også måles og det sker stort set aldrig. Har man greens med meget étårigt græs, er det nødvendigt en til to gange om året at foretage en analyse af den botaniske struktur i greens. En tykkelse på mere end et par centimeter i filtlaget af døde græsrødder har en markant negativ effekt på overfladens jævnhed og dermed spillekvaliteten. 11 Kan du se bolden? Disse målinger er et must og en del af det datagrundlag, der vil være nødvendigt for fremtidigt at kunne levere en optimal spillekvalitet på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde. Alt andet er rent gætværk og at spille hasard med klubbens største aktiv!...og hvilke forventninger skal vi så have? - Rungsteds greens bør holdes på det nuværende niveau. Det er så tæt på maksimum, vi kan komme med de naturlige forudsætninger, vi har på stedet, slutter Stig Backén Så er det sagt! jøp

12 Truslen fra chefen: Hvis du vinder bliver du sendt ud i bushen! De mødtes som caddier i 40 erne i Rungsted Golf Klub. Det er blevet til et livslangt venskab på og omkring golfbanen. Og de holder sammen endnu. Zenon Styczen, 82, hcp. 13,2, Niels Jørgen Nielsen, 80 og Bent Madsen, 76, begge hcp.17,5. De har altid starttid klokken 8.30, og normalt spiller de tre gange om ugen i sæsonen; tirsdag, onsdag og lørdag. -Jeg begyndte som 12 Trods de tusindvis af golfrunder gennem et spændende liv, kan Zenon Styczen stadig ærgre sig over et misset put. Jo, kampånden er der stadig... caddie i 1940, fortæller Zenon Styczen. -Jeg var en ret god fodboldspiller, men det blev golfen, som tog over,

13 Nummer 2. juli 2011 Dette er historien om den polske roearbejders søn, der fik succes i erhvervslivet og på golfbanen. Med vilje, flid og dygtighed kom Zenon Styczen helt til tops i erhvervslivet, og golfsporten har været en vigtig del af livet for man fik penge for at gå caddie, og det hjalp med til at finansiere mine studier. Jeg læste til civilingeniør og bygningsingeniør og blev senere direktør for firmaet Larsen og Nielsen. Her var jeg ansat fra 1959 til 1993, hvor jeg var nødt til at sige farvel, da man skulle gå, når man blev 65. -Jeg var 12, da jeg begyndte som caddie bl.a. sammen med Kaj Hinrichsen. De fleste RGK-medlemmer kom med toget fra København, og vi mødte dem på stationen tidligt om morgenen hver eneste lørdag-søndag i sæsonen. -Så blev der spillet en to-bold om formiddagen og fourball om eftermiddagen. 36 huller samme dag og ofte med to bags på ryggen. Jeg var fast caddie for en spiller ved navn Jørgen Schnack, Fortalt til Hans Grønfeldt Foto Jørgen Eneqvist bror til Erik Schnack, der bl.a. har tegnet flere danske golfbaner. -Der var dygtige folk til at tage sig af caddierne, bl.a. RGK s sekretær Frøken Carøe. Hun styrede det hele og sørgede for, at man som caddie fik lov at låne spillernes køller om aftenen. Og lov til at spille på banen. Når hun sagde noget, turde man ikke så meget som blinke med et øje. Nogle mente, at frøken Carøe var det eneste mandfolk i RGK. -Det var der, grundlaget for golfspillet blev lagt. Men fortsatte man som caddie efter, at man var fyldt 21 år, blev man erklæret professionel. RGK tilbød caddierne at blive medlem af klubben. Det valgte jeg. I 1947 blev jeg student og fem år senere var jeg færdig på Polyteknisk Læreanstalt. Engelsk på golfbanen Zenon Styczen fortæller, at han fik lært at tale engelsk på golfbanen. -Der kom en del udenlandske gæster, og efter anden verdenskrig fik vi besøg af mange engelske og amerikanske soldater. Jeg kom fra et arbejderhjem, men golfen førte mig ind i en helt anden verden, og jeg fik lyst til at rejse. -Det var svære tider i Danmark på dette tidspunkt, og jeg søgte et job i Nigeria, som jeg var så heldig at få, og sammen med min kone rejste jeg til Afrika. Spillede golf hver dag -Det var i foråret Jeg var der i to år og spillede golf hver eneste dag. Vi gik på arbejde om morgenen og sluttede kl. 14. Så mødtes vi i golfklubben kl. 16 og spillede en runde. Jeg kom hurtigt ned i handicap 1 og blev klubmester. - Min chef var meget golfinteresseret og samtidig en god golfer. Vi kom til at møde hinanden i første runde om klub- fortsættes næste side... 13

14 fortsat fra side mesterskabet. Hvis du vinder over ham, bliver du sendt ud i bushen, sagde de andre. Men jeg var naturligvis sportsligt indstillet og vandt over ham. -Han var fra New Zealand og et fint menneske. På et tidspunkt spurgte han, om jeg ville være fast fourballmakker med ham. Det sagde jeg ja til, og vi vandt mange matcher sammen. Det var en dejlig tid, men så blev min kone gravid, og vi besluttede at rejse hjem. Det var ikke et sundt klima for små børn. Polsk afstamning Styczen er af polsk afstamning begge forældre er fra Polen. -Min far arbejdede i roerne i Danmark, men så kom første verdenskrig, og han turde ikke rejse tilbage til Polen, da han frygtede at blive russisk soldat. Min mor kom til Danmark i 1920, og så blev der stiftet familie. Jeg blev født i Slangerup. -I begyndelsen af 70 erne tog jeg mine forældre med til den landsby i Polen, hvor de kom fra. Vi havde mistet forbindelsen til familien i Polen, men min far fandt sin bror og min mor tre af sine søskende. De troede, min mor var død. Det var en enestående og vidunderlig oplevelse, som jeg aldrig glemmer. I RGK bestyrelse Zenon Styczen sad i RGK s bestyrelse fra 1992 til Et af vores mål var at købe den lejede jord, hvor 2. hul og en del af 3. hul ligger. Det er nu faldet på plads. -Den daværende bestyrelse havde til hensigt at få lavet et par 5-hul på de første ni huller. Her tænkte vi på 1. hul. Men det blev aldrig til noget. -Så mente vi, at en årlig eliteturnering skulle være en naturlig del af aktiviteterne i RGK. Men det er ikke blevet til noget. Man har negligeret elitegolfen. -Vi ønskede at gøre noget for juniorerne, som skulle udgøre 12 pct. af de aktive medlemmer. Juniorarbejdet har fra klubbens start stået højt i RGK med gode trænere som Carl Poulsen og Henning Sprinter 14 Kristensen. Når jeg af og til møder veteraner fra provinsen, taler de begejstret om den årlige junioruge i Rungsted under frøken Carøes regime. -Bestyrelsen arbejdede hårdt med til- og ombygningsplaner. Jeg stod for bygningen af det ny maskinhus, men det lykkedes ikke for bestyrelsen at få realiseret om- og tilbygning af klubhuset. -Det gjorde det derimod for den efterfølgende bestyrelse under Morten Eldrups ledelse. Et nyt baghus, nyt kontor og proshop samt en gennemgribende renovering af omklædningsrummene blev vedtaget, og bestyrelsen bad mig om at stå for byggestyringen. Det brugte jeg så tre år på. Landsholdet Zenon var udtaget til det danske landshold, der i 1950 skulle møde Sverige i Båstad. Desværre kom han ikke til at spille på grund af en håndskade under træningsrunden. Men ellers har Zenon været ved præmiebordet ret ofte. Fire gange er han blevet årets golfer i

15 Nummer 2. juli 2011 seniorklubben, som den, der havde de 10 bedste runder i årets løb. Danmarksmester er Zenon dog ikke blevet. Han nåede på et tidspunkt til semifinalen, hvor han tabte til Henrik Lund. Derimod har han vundet mange klubmesterskaber. To gange i Old Boys rækken, seks gange i slagspil som veteran og fire gange i hulspil. Han deltog også ivrigt i Dansk Golf Unions jyske-fynske-sjællandske og Danmarksmesterskaber for seniorer og veteraner og vandt her en guld-, fire sølv- og fire -I begyndelsen af 70 erne tog jeg mine forældre med til den landsby i Polen, hvor de kom fra. Vi havde mistet forbindelsen til familien i Polen, men min far fandt sin bror og min mor tre af sine søskende. De troede, min mor var død. Det var en enestående og vidunderlig oplevelse, som jeg aldrig glemmer. 15 bronzemedaljer. Han deltog også som veteran på det danske hold i Nordic Senior and Veteran Championship i To gange har han vundet Paradispokalen, sammen med sønnen Jørn har han vundet Peters Tallerken (bruttopræmien i Generationsmatchen) mange gange, ligesom Zenon og Gudrun vandt Ægteskabsmatchen to gange i træk. Zenon var kaptajn for RGK s veteranhold i syv år, hvor det blev til syv sjællandmesterskaber og fem danmarksmesterskaber. Holdet bestod som regel af Kaj Hienrichsen, Erik Granholm, Birgit Petersen, Birthe og David Olerenshaw og Zenon Styczen, men mange andre gode veteraner har deltaget undervejs. Zenon har haft tre fortsættes næste side...

16 fortsat fra forrige side... hole in one i Rungsted. Det første på det gamle 6. hul i 1951, derefter på 3. hul i 1995 og til sidst på 15. hul i To sejre Zenon sætter særlig pris på, er de to gange han har vundet Caddiematchen, der hvor de gamle caddier mødes til match og en festlig sammenkomst. Det blev til sejr i Hillerød i den fornemme bruttorække i Brutto 76, og i Rungsted i 2008 i nettorækken, med en score på 73 slag. -Når man slutter med at arbejde, mister man sin identitet. Men gennem golfen får man en anden, mener Zenon Styczen, der også er med i Dansk Senior Golf. -Jeg skal være med i én match i år, og det er mod Holland i Ribe. Jeg har haft mange oplevelser med Dansk Senior Golf og set mange spændende baner i Europa. Det var Troels Munk, der i sin tid fik mig med i den klub. Når man er blevet 80, er man kontingentfri. -Med alderen slår man kortere og kortere. Her i maj er mit hcp. 13,2. Samtalen med Zenon Styczen er slut. Et fantastisk liv. Roearbejderens søn, der har haft et liv med hårdt arbejde, men også vist, at har man en vilje, er der en vej. Der er noget ved de polakker, vi må tage hatten af for. Det gælder verdensranglistens nummer et tennisspilleren Caroline Wozniacki, Peter Schmeichel, engang kåret til verdens bedste fodboldmålmand. Nu studievært mm....og RGK-medlem nummer 253 Zenon Styczen! 16

17 Nummer 2. juli 2011 Hos DanBolig i H rsholm er der fortsat gang i salget. 50 BOLIGSALG Vi har netop rundet i 2011 og er p.t. omrœdets mest s¾lgende ejendomsm¾glerbutik. Har du/i brug for et ejendomsm¾glerteam, der l¾gger v¾gt pœ seri sitet og engagement, sœ ring allerede idag for en uforpligtigende vurdering pœ tlf Mange hilsner Jesper Laugmann, Indehaver og Statsaut. ejendomsm¾gler, MDE. 17

18 Personalet på førstehjælpskursus I februar gennemgik klubbens medarbejdere et to-dages førstehjælpskursus, som omfattede hjertelunge-redning, livreddende førstehjælp, førstehjælp ved sygdomme og tilskadekomst, genoplivning med hjertestarter samt færdselsrelateret førstehjælp. Kurset var en opfølgning på det hjertestarterkursus, som personalet gennemgik i 2007, da vi fik hjertestarteren doneret af Preben Buus. Her følger essensen af den livreddende førstehjælp i forbindelse med hjertestop. Hvis uheldet er ude, er der en fast procedure, som skal følges: Alarmér og forsøg at få fat på hjertestarteren ved at alarmere klubbens personale Tænd hjertestarteren og påsæt elektroderne Følg hjertestarterens instruktion Igangsæt hjerte-lungeredning Hjerte-Lunge-Redning udføres på personer, som har hjertestop for at tilføre ilt til hjernen, så denne ikke beskadiges yderligere. H-L-R kan ikke starte hjertet derfor er det vigtigt at få hjertestarteren påsat personen, og dernæst lytte til de instruktioner, den giver. H-L-R udføres ved, at man sætter sine håndrodsflader midt på brystbenet og giver 30 korte, men bestemte pres på brystbenet. Herefter pustes to gange luft i personen ved brug af mund-til-næse/mundmetoden. Hvis I er to eller flere personer omkring den bevidstløse, er det vigtigt, at H-L-R startes Stands ulykken Tjek bevidsthed Skab frie luftveje Tjek åndedræt og puls 18

19 øjeblikkeligt, såfremt der hverken er åndedræt eller puls, og én af de øvrige personer ringer og fremskaffer hjertestarteren. H-L-R gentages, indtil hjertestarteren er påsat. Hjertestarteren giver instruktion, og det er muligt, at den instruerer om, at der skal afgives elektrisk stød indtil flere gange. Mellem stødende måles om personen har puls, og H-L-R fortsættes efter hjertestarterens instruktioner, og indtil Nummer 2. juli 2011 professionel hjælp når frem. En kamp mod uret Uret tikker, når en person falder om med hjertestop. For hvert minut, der går inden hjertestart, falder overlevelseschancen med ca. 10 pct. Derfor er det uhyre vigtigt, at personer med hjertestop modtager hjertestart hurtigst muligt. RGK råder over én hjertestarter, som er opsat i administrationsgangen. Men falder en person om på f.eks. 15. hul, er der langt fra kontoret og derud, og derfor har klubben søgt Tryg Fonden om endnu en hjertestarter til ophængning i greenkeepergården. Desværre blev det et nej. Klubben var så heldig at få doneret en hjertestarter af Preben Buus, og måske vi i dag har ét medlem eller flere, som har lyst til at donere den næste hjertestarter til klubben? Det ville jo være fantastisk. Udsigt til luksus, Øresund og fremragende mad Quality Hotel Marina er stedet, når du skal give dine gæster, forretningsforbindelse og medarbejdere en ekstra oplevelse. 127 eksklusive værelser og lejligheder. Udsigt til sund eller skov. Fleksible fest-, møde- og konference faciliteter med plads op til 225 personer. Vi har sans for detaljerne i alle vores handlinger. Kontakt salgschef Helle Gleerup Jesberg på telefon

20 Mandag 30. maj fik vores kaniner for første gang mulighed for at spille turnering på de sidste ni huller, og det var der ca. 30, som ikke ville gå glip af. Første start gik kl. 15, og de sidste kom ind godt to timer senere. Undervejs fik spillerne svar på mange regelspørgsmål af deres kaninmødre Tove Palsby og Birthe Petersen, som f.eks. viste, hvordan man reparerer sin tørv med grus på teestedet. Vi kørte en tur rundt på banen, hvor vi på 15. hul mødte Nanna Leschley og hendes søn, Frederik, som begge er startet med at spille golf i år. De spiller fra hcp På spørgsmålet om, hvad de syntes om de bagerste huller, er de enige om, at det er sjovt Kaninerne kæmpede for første gang på de bagerste ni at prøve at spille dem, men alt er svært. Frederik kan dog godt lide de sidste huller, som han føler, er en smule lettere end de første ni. Nanna Leschley: -Jeg er meget glad for at være begyndt at spille golf. Det allerbedste er, at jeg ikke tænker på andet overhovedet, når jeg spiller. Det kan jeg ikke sige om noget som helst andet, jeg beskæftiger mig med. Min datter går p.t. til ventelistetræning, og min mand er også begyndt. Jeg tror, vi får stor glæde af golfen som familie. Vi fulgte også Pernille Foss på et par huller. Pernille begyndte at spille golf sidste sæson og spiller i dag fra hcp Det er fantastisk at se noget andet og vidunderligt at prøve at spille de sidste huller, som jeg føler er sværere end de første ni, bl.a. på grund af par 5-hullerne. De kræver, at man slår langt og lige, kan jeg se. Fuld af ros Pernille Foss er fuld af ros til de to kaninmødre, som tager hånd om hende og de andre kaniner, og at de har lyst til at bruge tid på dem. Det er bare så flot, fortsættes side Det er sjovt at prøve at spille de sidste ni huller, men alt er svært for mig endnu, lyder det fra Nanna Leschley med et smil. På billedet til højre kan det ses, at netop i den periode, hvor det blev muligt at spille de sidste ni, præsenterede disse sig fra den bedste side. I særklasse 15. hul.

21 Nummer 2. juli

22 fortsat fra side mener hun. Hvad angår ambitionerne udi golfen, er det Pernilles mål at komme ned i hcp. 36, inden denne sæson slutter. -For mig betyder det at kunne spille til det, og have det godt med det. Det vil jeg forsøge. Og når vi får at vide, at Pernille i gennemsnit spiller ni huller en gang om ugen, har en ugentlig træningstime, og vi øvrigt kan møde hende på drivingrange et par gange om ugen, mon det så ikke lykkes for hende at komme ned i hcp. 36 i år? Efter strabadserne havde Tove Palsby traditionen tro den sidste mandag i måneden sørget for, at der var lækker, hjemmelavet mad og lidt at drikke før den fælles præmieuddeling. timm -Det er fantastisk at prøve at spille de sidste ni huller, lyder det fra Pernille Foss Birgit Petersen (tv) og Tove Palsby er klar med lidt lunt til kaninerne. 22

23 Nummer 2. juli

24 Knap kroner til kampen mod brystkræft Pink Cup Turneringen i Rungsted Golf Klub 9. juni 2011 til fordel for Brystkræftsagen gik langt over forventning til trods for, at de 72 deltagende gæve kvinder måtte stride sig igennem regn og blæst. Humøret var højt, og stemningen i top. Arrangementet er overalt blevet positivt mødt - fra sponsorerne, Claus og Jens på kontoret, Peter og Steen og deres stab i restauranten, Mike og Jannik, Ian og hans stab. Alle har med godt humør og aldrig svigtende hjælpsomhed gjort deres til en god gennemførelse af dagen. Personlige sponsorer gav pote Det nye tiltag med personlige sponsorer, invitation af en gæst og køb af en coach gik lidt trægt i begyndelsen, hvilket må tilskrives, at det er noget helt nyt. Tak til Lisbeth Rossé, som straks var med på coach-ideen. Personlig sponsorideen blev en succes, da det gik op for deltagerne, hvad det drejede sig om, og mange af deltagerne jagtede sponsorer overalt. Vé den, der kom i nærheden! Ikke mindst Nina Wedell-Wedellsborg var farlig, - hun jagtede sponsorer helt ned på driving-rangen. Det resulterede da også i, at hun faktisk blev topscorer med over kr. med Pia Olrik, Dorthe Bjerre-Petersen og Mette 24 Munk-Rasmussen lige i hælene. Pia Olrik løb med prisen som den bedste menige (uden for turneringsledelsen, red.) indsamler. Tove Palsby, Annette Lau og Birgit Petersen blev endda kontaktet af en meget generøs sponsor - som insisterede på anonymitet. Der skal rettes en stor tak til alle de deltagere og sponsorer, der gik med på ideen, og som på denne måde samlede over kr. ind til sagen. Løverne gav også Også RGK s løver valgte at blive lyserøde for en dag og støttede Brysterne med minimum 225 kr. for deltagelse i deres turnering 8. juni 2011 til fordel for Pink Cup. De blev så til gengæld nurset af damekomiteen, som stod klar Mike gav instruktion til grevinden.

25 Nummer 2. juli 2011 med kolde drikke og hjemmebag på turnen, hvilket var tiltrængt i det pragtfulde, men lumre vejr. Det samme kunne ikke siges om damedagen, hvor damerne til gengæld blev nurset af Erling Krøll og Carl Erik Jørgensen med hjemmebag og champagne, men hvor stemningen nok mere var til varm kakao eller glögg! To meget unge herrer Gustav Malling og Christoffer Olrik viste sig som supersælgere af lodder under middagen. Damerne faldt på stribe for de to herrers charme. Vindere af turneringen blev Gitte Kaas, som vandt A-rækken med 36 points, runner-up Jette Bjerrum med 33 points. B rækken blev vundet af Louise Gregersen med 34 points, runner-up Nina Wedell-Wedellsborg med 33 points. De to vindere repræsenterer 25 Dejlige og dygtige damer fik samlet knap kr. ind til brystkræften. RGK i landsfinalen, der spilles i Silkeborg 23. september 2011, såfremt vi klarer cuttet. Puttekonkurrencen blev styret med fast og kærlig hånd af Marius Bjerre-Petersen, som fik de fleste af klubbens gæster gelejdet ud på puttinggreenen til en fortsættes næste side...

26 fortsat fra forrige side... 9 hullers runde. Selv Grevinde Alexandra fik puttet med kyndig vejledning af Mike. Konkurrencen blev vundet af Maren Binau med 16 puts på 9 huller. Maren vandt en danselektion hos Anne Laxholm. Den bedste junior blev Emil Rossé, som vandt to kasser bolde. Tak til sponsorerne Pink Cup havde dog ikke været noget som helst uden alle vores fantastiske sponsorer!! Jyske Bank tildeler os 400 kr. pr. birdie, og det blev til hele fire af slagsen. Peter og Steen havde dagen igennem haft travlt med at forberede middagen, og damerne blev trakteret med deres dejlige grillbuffet, des- Der blev budt på hjemmebag og champagne. Turneringsledelsen med Dorthe Bjerre-Petersen (tv.) Nina Wedell- Wedellsborg (i midten), Bente Rosendal (se billedet på næste side), Marianne Tolstrup (yderts til højre), er meget tilfredse med forløbet af Pink Cup. Helt nøjagtigt stod der kr. på kontoen, da vi talte med turneringsledelsen i midten af juni. På billedet ses også Grevinde Alexandra og vinder af A-rækken Gitte Kaas (med rød taske). Det er ikke for sent til et bidrag Deadline for indsamlingen til kampen mod brystkræft er 1. august. Har du lyst til at støtte det gode formål, er kontoen stadig åben. Ethvert beløb kan indbetales til kontonr sert, frugt og kaffe, ja her i klubben slutter en GOD DAG i restauranten hos Peter & Steen og deres effektive og imødekommende personale. 26

27 Nummer 2. juli 2011 NYT FRA Løverne støtter brysterne Onsdagsherrerne 9. juni kunne Løverne på deres onsdag bidrage til brystkræftkampagnen som gennemføres i mange klubber. Dette års vinder af det imponerende gavelotteri, arrangeret af Pink CUP Lady érne Wedell-Wedellsborg, Rosendal, Tolstrup og Bjerre-Petersen, blev Klaes Golman. Hovedsponsor, udover Kræftens Bekæmpelse, var vores medlem Anette Rasted fra Rungstedgaard. Hun overrakte Klaes Golman (32 point)- en overnatning for to på den LØVERNE Vinder af lotteriet Klaes Golman med Bente Rosendal (tv.) og sponsor Anette Rasted fra Rungstedgaard. smukke kursusejendom/ hotel Sidste år var pigerne tæt på at vinde indsamlingen. De spillede deres egen match for Pink CUP torsdag 9. juni. Masochisme! Løverne tabte årets store dyst med venskabsklubben Kokkedal - en pragtfuld dag i maj. Niels Helmer, formand for Kokkedal havde fat i fremmedordbogen, da han skulle sige tak for en god dag til formand Krøll (tv.) og Helmer. Taber og vinder. Krøll. Masochisme. Helmer mente, at det måtte gøre ondt på Løverne at tabe dagens match. Vi har spillet venskabsmatchen 17 gange. Okay vi tabte dette års match, men så kan vi så meget andet. Vi kan levere produktet som det hedder i moderne forretningssprog. Vi fik ros for vores bane, herligt. Vi kunne præsentere et tjenerteam i NOMA påklædning. Mad i topklasse, Lennart ved flyglet med en stak sange. Der var højt humør på denne aften. Helt rart engang imellem at have gæster fra Norge, Sverige, og andre danske klubber, for vi kan noget, fordi vi har produktet, så kan det godt være, der er en bar plet hist og her, men den kæmper baneteamet med at udbedre dag for dag. Kokkedalerne nød vores greens, for de havde et sammenligningsgrundlag. Deres egne greens fik ikke den bedste omtale for pt. tilstand. Der var i øvrigt lang venteliste for deltagelse fra Kokkedalerne til dagens match. Først fortsættes næste side... 27

28 fortsat fra forrige side... til mølle gjaldt, og det er lidt synd for de, der ikke kom med. Nykredit var sponsor for dagens begivenhed, og direktør Michael Ravn lovede at stille op igen næste år. Barsebäck pokalen hjemtages. Spørg bare et par stykker af vores svenske venner. De er på banen og træningsbanen næsten hver dag og det skal jo gi pote. Men det var ikke nok, for Løverne vandt med 595 points mod Barsebäck-herrenes 585 points for de bedste 20 spillere fra hver side. Tre Løver kom ind med 44,40,40 points. Flot! Ved middagen efter matchen på hjemmebane blev Barsebäck fejlagtigt udnævnt til vindere, da en regnefejl havde indsneget sig. Dagen efter måtte vi så, lidt pinligt, skuffe svenskerne med, at de ikke fik 610, men 585 points, da Løvebestyrelsen havde regnet 21 spillere og dermed 25 point for meget med til Sverige. Løverne har spillet mod Barsebäck i flere år to gange om året var Barsebäckerne her og til september skal Løverne spille på Barsebäck. Den gode økonomi hos Løverne gør at vi, indtil videre, alle kan tage over sundet i bus, og det plejer ikke at være kedeligt. Skal vi ikke her sende en tak til Løvernes sponsorer! LW Temperaturen hos Løverne Formand Krøll beretter Vi har haft en procent større tilslutning til vores onsdage. Flere onsdage har der desværre været udsolgt. Og så har vi fået flere nye medlemmer. Det glæder os, og vi håber, de føler sig godt introduceret til resten af Løverne. Endelig må jeg huske at nævne, at vi igen i år har haft et glimrende samarbejde med Mike og hans Team. lw Med forårsfesten 28. maj sattes et godt og festligt punktum for et i hvert fald vejrmæssigt set godt forår. Det trængte vi også til efter den vinter. Champions Leaguefinalen kom desværre lidt på tværs denne gang. Det var vi ikke opmærksomme på, da festen blev kalendersat i marts. Næste gang skal vi sørge for at planlægge anderledes, så der kan blive endnu mere trængsel på dansegulvet. Festen blev en succes, maden, fristes man næsten til at sige, naturligvis i top, og så fik vi sponsor på en velkomstdrink, en dejlig forfriskende gin og tonic sponseret af Peter og Sten. En stor tak skal lyde herfra. Musikken blev sponseret af vor klub. Det viste sig at være en virkelig god D.J., som meget hurtigt fandt melodien og satte den rette stemning. Forespurgt om vi vil gentage festen næste år, må vi sige, at det gør vi af ganske særlige grunde ikke bliver et helt andet festår, nemlig klubbens 75 års jubilæum, og der skal vi have et brag af en fest, som vil give genlyd i hele Rungsted og omegn. Vi er heldigvis stadig mange, som husker klubbens 50 års jubilæum, som var et brag af en fest og festforestilling. Så herfra, indtil videre på gensyn til andespillet 25. november Husk det nu. Notér det i kalenderen, så glemmer I det ikke. God sommer Aktivitetsudvalget Henrik Svendsen Bente Rosendal 28

29 Nummer 2. juli 2011 ipod, iphone, ipad and itunes are trademarks of Apple, Inc., registered in US and other countries. Apple hverken deltager i eller sponsorerer denne kampagne. Tilbuddet gælder til d. 31. august FÅ MUSIK FRA itunes MED BEOSOUND 8 DOCK DIN ipod, iphone ELLER ipad I BEOSOUND 8. Eller tilslut en mp3-afspiller, pc eller Mac. Tilbage er kun at nyde sommeren og fortabe dig i musikkens krystalklare toner, akkorder, rundgange, fraseringer og finurligheder. Køb BeoSound 8 inden 31. august 2011, og få et gavekort på 500 kr. til itunes med i købet. BeoSound 8: 7.695:- Bang & Olufsen Vedbæk, Vedbæk Stationsvej 13 Tlf , vedbaek@beostores.com 29 BeoSound 8 itunes RGK.indd :15:47

30 Trekroner siden sidst Tænk, at vi allerede er halvvejs i Trekroners sæson I tilbageblik må vi sige, at vi har været begunstigede! Først og fremmest med en aldeles fantastisk velplejet bane, hvilket vi vil sige hele greenkeeper staben tak for. Og vejrguderne har også været med os i år, hvor vi stort set har været skånet for de regnvejrsdage, som forårssæsonen forrige år var så rig på. Torsdag 9. juni var Trekroner fri, idet dagen var reserveret Pink Cup. Det var som sidste år en helt igennem dejlig dag og aften. Et flot og veltilrettelagt arrangement. Det eneste, der ikke var styr på, var vejret, men den fine servering på 10. teested var med til at holde humøret højt. To af Trekroners traditionsrige matcher er nu afviklet. Der blev den 26. maj kæmpet om Rhododendron-pokalen, indstiftet af Inger Norsk i Matchen afvikles som en stableford match og blev i år vundet af Lene Karberg med 30 point. Den 16. juni gjaldt det så spillet om Gudrun Preislers Jubilæumspokal, indstiftet i Bente Flindt ny vinder Denne match afvikles som en slagspilsmatch og efter, at Tove Palsby i to år i træk havde hjemført pokalen, var det nu tid til at kåre en ny vinder. Tre spillere havde lavet en runde på 77 netto, men vinder blev Bente Flindt Sørensen, i kraft af laveste hcp.( 10,0). Stort TILLYKKE til begge pokalvinderne! Den årlige Venskabsmatch mod Københavns Golf Klub blev i år afviklet på udebane. Matchen spilles som en fourball bestball, og der deltog 12 hold fra hver klub. Banen var smuk og meget spændende at spille, men blæsten, de mange omlægninger omkring greens og blinde huller gjorde det svært for Trekroners damer, som for første gang i adskillige 30 år måtte se sig besejret af Tirsdagsklubben med resultatet 12/4. Der var dog fin stemning, og vi tog nederlaget med godt humør, og som formanden sagde, så var der på vinderplaketten næsten ikke plads til flere indgraveringer af sejre til Rungsted. Og nu står sommerferien for døren. Vi skal minde om, at årets sponsormatch, der spilles som en Scotch Twosome, spilles den 18. august 2010 og sponsoreres af vores vinleverandør, SuperBest på Rungsted Bytorv. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Torsdag den 28. juli får vi besøg af Camilla Stenderup, som driver Tromborg Beauty House i Helsinge. Camilla vil sponsorere nogle produkter i forbindelse med dagens match, så vi opfordrer så mange som muligt til at møde op til matchen og til månedens præmieoverrækkelse kl. 15. Vi ønsker alle en fortsat god sommer! Venlig hilsen Bestyrelsen

31 Nummer 2. juli 2011 FAST PRIS Få rådgivning om køb af bolig og erhvervsejendomme af erfarne advokater Ejerlejlighed/andelslejlighed kr. Villa/sommerhus (under 4 mio.) kr. Villa/sommerhus (over 4 mio.) Erhvervsejendomme kr. individuel aftale Testamenter fra kr. Samejeoverenskomst fra RÅDGIVNINGEN OMFATTER: Gennemgang af ejendommens dokumenter Rådgivning om finansiering og forsikring Udarbejdelse af skøde, refusionsopgørelse m.v. Eventuel pris- og vilkårsforhandlinger ved nye oplysninger i handlen Rådgivning om samejeforhold, ægtepagt, testamente, samejeoverenskomst m.v kr. Priserne er inklusive moms Mortang Advokater beskæftiger over 30 medarbejdere heraf både jurister og sagsbehandlere med stor erfaring indenfor ejendomshandler. Mortang Advokater Domhuset Folehavevej Hørsholm Telefon mortang@mortang.dk rungsted golfklub_a5.indd /1/2011 2:28:26 PM

32 Puttning er, til forskel for de lange slag, et slag/putt, hvor man skal stå så stille som muligt. Grunden til at man skal bevæge/rotere kroppen i de fulde slag, og ikke i puttningen, er fordi man i det fulde sving skal skabe fart i køllehovedet, hvilket ikke er nødvendigt i puttning. Opstillingen til puttningen skal derfor være med henblik på at stå så stille som muligt. Yderligere er det en vigtig faktor i puttningen, at man sigter rigtigt, hvilket der også skal tages højde for i opstillingen. Det er vigtigt, at man sigter med køllehovedets slagflade. Hvis slagfladen ikke peger der hen, hvor man gerne vil starte bolden, skal man kompensere for dette under puttesvinget. Det er derfor vigtigt at sætte putteren ned bag bolden, og sørge for, at slagfladen er vinkelret på sigtelinjen, før opstillingen tages. Når sigtet med putteren er på plads, indtages opstillingen. I opstillingen er det vigtigt, at man stiller sin krop i position til at kunne stå så stille som muligt under hele puttet. Det vil sige, at kroppen skal være i balance, og tyngdepunktet skal være så tæt på jorden som muligt. Nogle lette ting, man kan se efter, er: 1. Venstre øje skal være over bolden (bolden ligger tættere på venstre fod). PUTTNING 32

33 Nummer 2. juli Ryggen skal være kraftigt foroverbøjet. 3. Overarmene skal være inde til kroppen, og underarmene er i forlængelse af skaftet. Årsagen til, at man kan have svært ved at finde den rigtige position i opstillingen, er ofte, at putteren ikke passer til spilleren. Omkring halvdelen af alle golfspillere har en forkert længde på deres putter. Nøjagtigt som man tilpasser køller og jern til den enkelte spiller, så tilpasser man også putteren. Puttere har forskellige loft, leje og længde, og det er mindst lige så vigtigt, at putteren er tilpasset den enkelte spiller som resten af golfsættet. Putteren er alt andet lige den kølle i bag en, man bruger flest gange på golfrunden. Under puttesvinget skal man stadig holde kroppen i ro, mens det kun er armene, der arbejder frem og tilbage. Efter at bolden er ramt, skal kroppen forblive i samme position som i resten af puttet. Efter boldtræffet flytter hovedet sig ikke, men hovedet roterer i kigget efter bolden, så øjnene kan følge puttelinjen hen til hullet. PUTTNING En af årsagerne til, at man kan have svært ved at sigte, kan være, at putteren enten har en meget lille sigtestreg eller slet ingen. Jo længere sigtestreg, jo nemmere er det at sigte. 33

34 Turneringsresultater Se eventuelt for flere historier og billeder fra turneringerne. 30. april Bang & Olufsen, Vedbæk Greensome Stableford Vinder: Christian Kaa Andersen/Henrik Kaa Andersen Runner up: Henrik Holm/Jens Chr. Jermiin 7. maj 5. maj Pokalen Slagspil 36 huller Vinder: Sebastian Malling Petersen Runner up: Frederik Asbjørn 15. maj Royal Sponsorturnering Scramble Vinder: Preetzmann/Preetzmann/Malling Petersen/Tang-Holbek (unge Preetzmann var forhindret til præmieoverrækkelsen). Runner up: Engel/Suhr/Schröter/Engel 34

35 Nummer 2. juli juni Mr. Gorm Werners Tallerken Stableford Vinder A-række: Per Hollesen Runner up: Camilla Faaborg-Andersen Vinder B-række: Christoffer A. Olrik Runner up: Adam Kristensen 10. juni RGK Company Day Stableford/Holdturnering Vinder:: AON A/S v/søren Lindbo Runner up: Marketing Management v/ Michael Olrik 35

36 Turneringsresultater Se eventuelt for flere historier og billeder fra turneringerne. 19. juni Familieturnering Åben Foursome/Slagspil Vinder: Tom Ahrenst/Nicole Pernille Ahrenst Runner up: Anne Line Friedmann Petersen/Sebastian Malling Petersen 13. juni Rungsted Pokalen Hulspil/Finale over 36 huller Vinder: Jens Holm Boye Runner up: Flemming Kaulbach 13. juni Ladies Cup Finale over 36 huller Vinder på 1. omspilshul: Caroline Pors Wittsten Runner up: Cecilie Eldrup-Jørgensen 3. juli Klubmesterskaber i slagspil for juniorer. Damer 36 huller scratch Vinder: Nana Pollas Runner up: Iben Linn Jørgensen Herrer Vinder: Sebastian Malling Petersen Runner up: Frederik Asbjørn Tilladelse til Hotpants Bestyrelsen har modtaget forespørgsel om, hvorvidt denne tillader, at korte bukser/hotpants, som flere af klubbens juniorpiger bærer, er at betragte som tilladt dresscode. Bestyrelsen bemærker hertil, at pigerne på Tour en, samt vore egne pige- og damelandsholdsspillere, bærer disse beklædningsgenstande, hvorfor dette tillades. 36

37 Nummer 2. juli 2011 FISK ER GODT Salg af frisk fisk. Engros & detail Rungsted Havn. Telefon Åbningstider: Mandag til Fredag 9-18 Lørdag 9-16 og Søndag

38 JENS BOM Af Søren Sebber Jens Bom blev medlem af RGK i Han var TV producer, men de eneste medlemmer han kendte, var Hans Grønfeldt og Niels Christiansen og begge to arbejdede i TV sporten om søndagen, så han havde ingen at spille med, når han selv havde fri. Fra sit arbejde på Christiansborg genkendte han imidlertid Chresten Hansen, som var en kendt fotograf, og med ham og andre begyndte han så at spille golf. Festen blev aflyst Til et opslag om en fest i klubben med allerede påførte navne som Jørgen Lundborg og Jens Vognsen, supplerede Jens sig optimistisk, men der kom ikke andre navne til senere, og festen blev annulleret. Da der blev spillet en årlig match mod Københavns Golfklub, skulle man dette år ned at spille på Eremitagen, og så var der fest bagefter. Men musikanlægget gik i stykker, og Jens satte sig derfor hen til klaveret, og med sin forrygende musikalitet fik han til alles jubel den fest op at køre. Poul Henricksen fra Københavns Golf Klub tilbød ham bagefter et gratis medlemskab til klubben, hvis han ville spille til deres fester i fremtiden, og samme aften kom Jørgen Lundborg senere hen og spurgte, om Jens kunne tænke sig at forestå en festkomite i RGK. Sammen med andre sprudlende unge gav han sig så i kast med fester, middage og dans og musik, og Jens Bom spillede til alle festerne både inde og ude på terrassen, og nu kendte han mere end halvdelen af medlemmerne. Personen bag tegningerne i klubhuset. Modstander af Hvem er de. starttider Hvem var de? I begyndelsen af 80 erne Vi forsøger på blev han også medlem af bedste vis bestyrelsen i RGK og var at fortælle det i syv år. Jens var som historien om modstander af starttider, profilerne i et af de års varmeste emner, ikke populær Rungsted Golf Klub. blandt de andre medlemmer af bestyrelsen, De fleste er ikke mere, men men til gengæld blev enkelte er - heldigvis - stadig blandt os. medlemmer, som ikke han bakket op af flere Som nogete særligt ønskede faste starttider. kommer de ikke til Samtidigt blev han også orde. Vi spidder medlem af klubbladets redaktionsudvalg, som dem kærligt, set fra Sebbers sidelinie. fortsættes side