Tryghed og sikkerhed i trafikken

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tryghed og sikkerhed i trafikken"

Transkript

1 Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016

2 Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Dato: Maj 2016 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): ISBN: Copyright: Vejdirektoratet, 2016

3 Indhold Indhold 3 Indledning 5 Formålet med hæftet 7 Trafiksikkerhed i tal 8 Tryghed og fremkommelighed 11 Cykelstier i by og i åbent land 13 Afkortede cykelstier 14 Højresving for rødt for cyklister 17 Fodgængerfelter og bedre krydsningsmuligheder 18 Shared space 20 2 minus 1 veje 23 Cyklisters trafiksikkerhed i rundkørsler 24 Vejbelysning 26 Litteratur og links 28

4 4

5 Indledning Trafiksikkerheden på de danske veje er blandt de bedste i Europa. Det er godt, for trafikulykker har store konsekvenser både for de involverede og deres familier, og samtidig medfører de store udgifter og andre omkostninger for samfundet. Så der er mange gode grunde til at arbejde for, at de danske veje fortsætter med at være sikre. Trafikanterne skal også føle sig trygge i trafikken, og det skal være let for dem at komme frem, når de færdes på veje og stier. Den største effekt på både sikkerhed, tryghed og fremkommelighed opnås ved at tænke alle faktorerne ind, når nye tiltag bliver planlagt. Der er altid valg, der skal gøres, for det er oftest umuligt at gøre det lige trygt og sikkert for alle trafikanter. Derfor er det godt at være bevidst om, hvad man ønsker at opnå i den indledende planlægningsfase. Derudover er kommunikation med borgerne i dag en naturlig del af enhver aktivitet, som medfører trafikale ændringer på vejene. Det kan være beboere i et bestemt område, det kan være alle trafikanter, som færdes på en strækning, eller det kan være særlige trafikantgrupper, der har brug for at få information om et bestemt projekt. Mange diskussioner om konkrete tiltag på vejene bunder i virkeligheden i uenighed eller uklarhed om, hvilke problemer tiltagene skal forsøge at løse. Direkte information der fortæller, hvad formålet er med det nye tiltag, hvordan og hvornår det er planlagt til at foregå, og hvilke konsekvenser det kan indebære, er derfor væsentlig at tænke ind i kommunikationsplanlægningen. 5

6 6

7 Formålet med hæftet Formålet med dette hæfte er at beskrive forskellige tiltag på vejene med anvisninger på, om de giver større eller mindre tryghed for trafikanterne, og hvilken effekt de har på trafiksikkerheden. Nogle tiltag øger begge dele, andre kun sikkerheden, mens andre igen forbedrer fremkommeligheden mere end trafiksikkerheden eller den oplevede tryghed. Hæftet giver inspiration til, hvilke overvejelser kommuner og politikere kan gøre sig, når der skal prioriteres nye tiltag i kommunerne. Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed er et udtryk for den sikkerhed, der er forbundet ved at bevæge sig på veje, fortove og cykelstier. Trafiksikkerhed kan opgøres og vurderes objektivt, og udgangspunktet vil altid være antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikulykker. Tryghed Tryghed i trafikken er en subjektiv følelse, der beskriver trafikanters oplevelse af sikkerhed i trafikken. Den kan opleves forskelligt af børn i forhold til voksne og ældre trafikanter, og den kan også opleves forskelligt af bilister i forhold til cyklister og fodgængere. Tryghed eller utryghed opstår, når trafikanterne færdes på vejene og møder andre trafikanter. Oplevelsen af tryghed kan påvirke trafikanternes valg af transportmiddel og ruter. Fremkommelighed Fremkommelighed handler om, hvor let og hurtigt forskellige trafikanter kommer frem i trafikken. Jo større trængsel der er på vejnettet, jo dårligere er fremkommeligheden. Fremkommelighed kan måles, f.eks. med udgangspunkt i trafikanternes rejsetid, og den kan være meget forskellig for de enkelte trafikantgrupper. Samtidig kan trafikanternes oplevelse af fremkommelighed være meget afgør ende for deres valg af transportmiddel, rute og adfærd i øvrigt. I hvert kapitel kan man finde ekstra viden via links i bunden af siden. 7

8 Trafiksikkerhed i tal Hver ulykke er én for meget har været Færdselssikkerhedskommissionens vision for arbejdet med trafiksikkerhed siden Heldigvis er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet siden da, men det kræver stadig en stor indsats, hvis Færdselssikkerhedskommissionens mål om maksimalt 120 dræbte og tilskadekomne skal nås i Tilskadekomne trafikantgrupper Dræbte og tilskadekomne i 2014 fordelt på transportmiddel. 46% Fodgænger, cykel og lille knallert Personskader i politiregistrerede trafikulykker i % Personog varebil Knap personer kom til skade i trafikken 182 personer blev dræbt i trafikulykker 8 ud af 10 personskader skete på kommuneveje Over halvdelen af personskaderne skete i byzone Kilde: Vejdirektoratets ulykkesstatistik 8% 2% Motorcykel og stor knallert Lastbil, bus og andet Kilde: Vejdirektoratets ulykkesstatistik 8

9 Færre dræbte i trafikken I perioden faldt antallet af dræbte fra 255 til 182, hvilket er et fald på 29 %. I 2014 blev kun 21 fodgængere dræbt i trafikken mod 44 i Det er et fald på 52 %. De foreløbige tal for 2015 viser, at der kun har været 167 dræbte i trafikken, hvilket understreger den positive tendens. Cyklister har ikke opnået den samme sikkerhedsmæssige gevinst som andre trafikantgrupper de seneste 10 år. Antallet af dræbte cyklister er steget fra 26 i 2010 til 31 i 2014, hvilket svarer til en stigning på 19 %. I samme periode er antallet af tilskadekomne cyklister også steget. De fleste vejmyndigheder benytter dog kun oplysninger fra de politiregistrerede ulykker i trafiksikkerhedsarbejdet. Grunden hertil er først og fremmest: Brugbare sygehusdata er ikke umiddelbart tilgængelige for vejmyndighederne over hele landet, og registreringens omfang varierer fra sygehus til sygehus. Politiets registreringer er mere omfattende og præcise, når det gælder de nærmere omstændigheder ved den enkelte ulykke. De alvorligste ulykker vil som regel være registreret af politiet. Mørketal i registering af ulykker Det er veldokumenteret bl.a. gennem registreringer foretaget på sygehusene at der sker mange ulykker og personskader i trafikken, som ikke registreres af politiet. De uregistrerede trafikulykker kaldes mørketal, og de er skævt fordelt på trafikantgrupperne. Eksempelvis registreres kun omkring 5-10 % af cyklisters skader af politiet. Andelen af ulykker og personskader, som politiet registrerer, varierer også med alvorligheden. Således regner man normalt med, at politiets registrering er komplet, når det gælder dræbte. 9

10 Vejens indretning Trafikulykker skyldes ofte en kombination af flere forskellige faktorer. Trafikanternes uhensigtsmæssige adfærd medvirker ofte til, at ulykkerne sker; f.eks. fordi de kører for hurtigt og/eller er uopmærksomme. Men den måde, vejene er indrettet på, kan både modvirke og medvirke til, at der sker en ulykke. For eksempel kan brede vognbaner indbyde til højere hastigheder, som - især hvis vejen ikke er egnet til det - betyder øget risiko for alvorlige ulykker. Omvendt kan hastighedsdæmpende tiltag, som eksempelvis bump, nedsætte bilistens has tighed. Dertil kommer, at køretøjerne også er en faktor i nogle ulykker. Investeringer i trafiksikkerhed betaler sig Ulykkesfaktorer Andel ulykker med trafikant, køretøjs- og vejfaktorer. 44% 31% Kun trafikantfaktorer Trafikant- og vejfaktorer En person, der kommer til skade i en trafikulykke, koster i gennemsnit ca kr. i offentlige udgifter til behandling på sygehus, indkomstoverførsler mv. Ser man i stedet på de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved trafikulykker, er der tale om ca. 4 mio. kr. i gennemsnit for hver person, der bliver dræbt eller kommer til skade i en trafikulykke. I disse samfundsøkonomiske omkostninger indgår bl.a. tabt arbejdsfortjene ste, materielskadeomkostninger samt det såkaldte velfærdstab, som er en værdisætning af samfundets villighed til at betale for at undgå personskader i trafikken. 19% 6% Trafikant- og køretøjsfaktorer Alle tre typer Kilde: Offentlige udgifter ved trafikulykker fra Vej direktoratet og COWI, 2013 samt Transportøkonomiske enhedspriser fra Data og Modelcenter, DTU. <1% Kun vejfaktorer Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan LÆS MERE Offentlige udgifter ved trafikulykker Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar 10

11 Tryghed og fremkommelighed I den almene debat blandes begreberne tryghed og fremkommelighed ofte sammen med trafiksikkerhed, og mange tiltag bliver fremhævet som trafiksikre, men retter sig nærmere mod problemer med eksempelvis fremkommelighed. Et tiltag, som forbedrer trafiksikkerheden, kan samtidigt have positiv indflydelse på trygheden og negativ indflydelse på fremkommeligheden og omvendt. Som eksempel kan nævnes tiltag, der nedsætter hastigheden på en strækning igennem en by. Her forbedres trygheden for lette trafikanter samtidig med, at trafiksikkerheden forbedres for alle. Imidlertid forringes fremkommeligheden for de bilister, der skal passere strækningen, mens bilister fra sidevejene får bedre fremkommelighed, når de skal svinge ud på strækningen. Nogle tiltag kan også få trafikanterne til at føle sig for trygge. Vores opfattelse af tryghed i trafikken afspejles nemlig i vores adfærd. Hvis vi opfatter trafikken og andre trafikanters adfærd som sikker, så føler vi os mere sikre og kører mere risikobetonet selv. For eksempel udfører bilister flere såkaldte sekundære opgaver, når de føler sig trygge i trafikken. Det kan være at indstille en radio, en GPS eller drikke vand. På den måde kan et for trygt trafiksikkerhedsmiljø modvirke øget trafiksikkerhed. Desværre gælder dette forhold ikke nødvendigvis modsat, at utryghed i sig selv skaber bedre trafiksikkerhed. I særlige tilfælde kan utryghed medføre, at trafikanterne anstrenger sig mere og dermed øger trafiksikkerheden. Det er for eksempel tilfældet, når der etableres afkortede cykelstier ved kryds i byer, hvor cykel- og biltrafikken mødes op til krydset. Men generelt er det meget svært at planlægge trafiksikkerhed ved at skabe utryghed. Hvad der føles trygt for nogle trafikanter, føles måske utrygt for andre. Ældre kan for eksempel være utrygge ved at krydse vejen i et signalreguleret kryds med kort omløbstid, mens andre er helt trygge ved det. Børn kan blive utrygge, hvis der er særligt gode oversigtsforhold, og de derfor kan se bilerne langt væk, før de kommer til stedet, mens det for de fleste voksne vil få dem til at føle sig mere trygge. Det kan også variere over dagen og året, hvor tryg man føler sig et bestemt sted, for eksempel på et stisystem. Tryghed i trafikken er derfor ikke en absolut størrelse. Så det handler om at være bevidst om, hvad det er, man ønsker at opnå med et nyt tiltag. Er det først og fremmest større tryghed, er det øget trafiksikkerhed, eller er det bedre fremkommelighed og for hvem? LÆS MERE Følelsen af tryghed skaber risikovillighed 11

12 12

13 Cykelstier i by og i åbent land Cyklister ønsker sig ofte flere cykelstier, og mange steder giver det også bedre trafiksikkerhed og mere tryghed at etablere cykelstier. Det er grundlæggende mere sikkert at adskille trafikanter, der færdes med forskellig hastighed, og cyklister føler sig tryggere, når de er adskilt fra biltrafikken. Når man anlægger cykelstier i byerne, sker der færre kollisioner mellem bilister og cyklister på strækningerne mellem krydsene. Trafiksikkerheden for cyklister på strækninger stiger således. Ulempen ved at etablere cykelstier i byerne er, at der desværre ofte sker flere ulykker i kryds, end før der blev anlagt cykelsti, og de sker især mellem de ligeudkørende cyklister og bilister, der svinger til højre eller venstre. På veje med bustrafik kan der desuden ske kollisioner mellem cyklister og buspassagerer ved stoppestederne. Cykelstier i åbent land har en bedre samlet trafiksikkerhedsmæssig effekt. Det er blandt andet fordi, der bliver kørt stærkere på landevejene, og derfor er det de alvorlige ulykker, der bliver undgået ved at adskille cyklisterne fra bilisterne. Der er stor tryghed forbundet med at have cykelstier langs landeveje, og det kan derfor få flere til at cykle på disse strækninger. Både cyklister og fodgængere er mere trygge og tilfredse på veje med cykelstier i det åbne land end på veje uden. Fodgængere får et mere sikkert gangareal, fordi cykelstier i åbent land ofte fungerer som fællesstier i praksis. Anlæg af cykelstier langs veje i åbent land halverer antallet af cykel- og knallertulykker, mens ulykker, hvor fodgængere er involveret, reduceres med cirka en tredjedel. Det kan dog være svært at påvise en målbar forbedring af trafiksikkerheden ved at anlægge en enkelt cykelsti, eftersom ulykker med cyklister og fodgængere på landet sker meget spredt. Til gengæld er det et tiltag, som kan prioriteres ud fra andre hensyn end trafiksikkerhed fordi cykelstier langs veje i det åbne land skaber både tryghed og fremkommelighed for cyklister samtidig med, at det forebygger ulykker. LÆS MERE Håndbog, Trafiksikkerhed Cykelpolitik, strategi og fakta 13

14 Afkortede cykelstier På veje med cykelstier er den største trafiksikkerhedsmæssige risiko for cyklister, når de mødes med bilister i kryds. Derfor gælder det om at indrette krydsene, så der sker færrest mulige ulykker. Den bedste løsning i signalregulerede kryds er at indrette dem med en cykelsti, der er ført helt frem til krydset sammen med en højresvingsbane for bilisterne. Cykelsti op til krydset giver mulighed for at lave separat cyklistsignal, som kan bruges til at adskille cyklister og bilister. Men det kræver en del plads. Den næstbedste løsning er at afkorte cykelstien før krydset og lade cyklisterne fortsætte i en højresvingsbane på kørebanen sammen med bilerne. Formålet med afkortede cykelstier er bl.a. at gøre bilister og cyklister opmærksomme på hinanden ved at bringe trafikanterne tættere sammen og i samme niveau. Der er to varianter af den afkortede cykelsti. I den ene fortsætter cyklisterne i højresvingsbanen, uanset om de skal fortsætte ligeud eller til højre. I den anden fortsættes cykelstien i en blå cykelbane mellem højresvingsbanen og ligeudbanen, og de cyklister, der skal ligeud eller til venstre, skal så bruge cykelbanen. Denne udformning bliver kun brugt få steder i landet. Effekten af afkortede cykelstier er tydeligst for højresvingsulykker. Tiltaget anslås at reducere antallet af ulykker og personskader for cyklister med 15%. Den afkortede cykelsti giver altså øget trafiksikkerhed, men samtidig forringer den cyklisternes fremkommelighed, når man sammenligner med en cykelsti, der er ført helt op til krydset. Cyklister kan opleve en afkortet cykelsti som utryg. Men det kan netop være denne utryghed, der skærper cyklisternes opmærksomhed på bilisterne og omvendt og dermed giver en trafiksikkerhedsmæssig gevinst. For øjeblikket gennemfører Vejdirektoratet sammen med kommunerne et forsøg med cykelbokse i signalregulerede kryds. Disse bokse forventes bl.a. baseret på udenlandske erfaringer at have en positiv effekt på både sikkerhed og tryghed. LÆS MERE Undgå højresvingsulykker 14

15 Principskitse: afkortet cykelsti Principskitse: afkortet cykelsti og ligeudbane til cyklister 15

16 16

17 Højresving for rødt for cyklister Tilladt højresving for rødt for cyklister har været gennemført som forsøg i udvalgte kryds siden Det skulle give bedre fremkommelighed for cyklisterne, og det har vist sig at holde stik. I de kryds, hvor forsøget foregår, kører 9 ud af 10 cyklister til højre for rødt, mod før 6 ud af 10. Når cyklister får lov til at køre til højre for rødt, giver det både øget fremkommelighed og færre cykler på fortovet. Erfaringer fra Danmark, Frankrig og Belgien viser, at højresvingsving for rødt ikke medfører flere farlige situationer i forhold til den trafik, der kommer fra venstre. Der er heller ikke flere konflikter mellem cyklister og fodgængere. Alligevel er det værd at være opmærksom på følgende: Cyklister, der svinger til højre for rødt, orienterer sig ikke altid, inden de svinger. Højresvingende cyklister for rødt kan gøre gående børn og ældre utrygge. Principskitse: Idealkryds Det kan være problematisk for krydsende fodgængere, især blinde og dårligt gående. Det er dog ikke i alle kryds, at denne løsning egner sig. LÆS MERE Forsøg med højresving for rødt for cyklister 17

18 Fodgængerfelter og bedre krydsningsmuligheder Fodgængere oplever fodgængerfelter som krydsningspunkter, der giver god fremkommelighed. Men fodgængerfelter kan give fodgængerne en falsk tryghed og tro på, at de kan krydse vejen uden risiko for kollision med andre trafikanter. At krydse vejen uden for kryds er altid forbundet med en risiko. Det er derfor værd at overveje, hvilke tiltag der med fordel kan etableres i fodgængerfelter, som forbedrer trafiksikkerheden. I mange år har man ment, at etablering af fodgængerfelter udenfor kryds medførte flere ulykker for både fodgængere og andre trafikanter. Nyere forskning tyder dog på, at risikoen kun stiger, hvis vejen er bred og har mere end to spor. Risikoen for ulykker med krydsende fodgængere øges, jo hurtigere bilerne kører, og risikoen for at komme alvorligt til skade eller dø stiger også, når bilisterne kører stærkt. Hvis hastigheden er for høj i et kryds, er der brug for tiltag, der nedsætter hastigheden. Her er det ikke tilstrækkeligt at etablere et fodgængerfelt. Tiltag, der nedsætter bilernes hastighed eller indsnævrer kørebanens bredde, vil derfor ofte også forbedre fodgængernes trafiksikkerhed. Men det vil samtidig reducere bilisternes fremkommelighed, fordi forbedringer af fodgængerfelter ofte medfører øgede ventetider for bilister. På strækninger hvor fodgængerne krydser mange steder, fx handelsgader, bør man satse på tiltag som hastighedsdæmpning, gennemgående midterheller eller andet, der forbedrer fodgængeres trafiksikkerhed og giver mulighed for at krydse flere steder på hele strækningen i stedet for et fodgængerfelt, som måske ikke vil blive brugt af særligt mange. Man bør ikke placere fodgængerfelter, hvor bilerne kører i flere spor. Fodgængere, der krydser flere spor, kan være svære at se pga. de andre biler. I denne situation er det mere sikkert at signalregulere fodgængerfeltet eller at etablere en midterhelle i stedet for et fodgængerfelt. Det mest sikre for fodgængere er at bygge en fodgængerbro eller en fodgængertunnel, så de er helt adskilt fra den øvrige trafik, når de krydser vejen eller stien. Hvis fodgængere skal benytte en fodgængerbro eller en tunnel, kræver det, at broen eller tunnelen er designet og bygget, så krydsningen giver mening. Der må ikke være for lang omvej, herunder lange og stejle trapper, og fodgængerne skal kunne føle sig trygge. En tunnel eller en bro er som regel kun relevant, hvor biltrafikken kører i flere spor og/eller bilernes hastighed er høj. En tunnel eller en bro er som regel kun relevant, hvor biltrafikken kører i flere spor og/eller bilernes hastighed er høj, og løsningen er samtidig relativt dyr. LÆS MERE Håndbog, Trafiksikkerhed 18

19 Fem fysiske tiltag som forbedrer trafiksikkerheden i fodgængerfelter udenfor kryds Midterhelle giver fodgængerne mulighed for at krydse vejen ad to omgange. Signalregulering i forbindelse med fodgængerfeltet får flere bilister til at stoppe for fodgængerne. Ved at lægge fodgængerfeltet på en hævet flade øger man fodgængernes synlighed og reducerer bilisternes hastighed. Rækværk ved fodgængerovergangen leder gående hen til eksisterende fodgængerfelter. Belysning af fodgængerfelter giver en signifikant nedgang i antallet af fodgængerulykker i mørke. 19

20 Shared space Shared space er trafikarealer, hvor alle trafikanter bevidst blandes. Der er hverken vejtavler, kryds eller niveauforskelle, og vejbelægningen er den samme på hele arealet. Områder med shared space kan benyttes til både trafikale formål og andre funktioner som for eksempel udendørs servering, leg, salg og udstilling. Det skal være både sikkert og trygt at færdes på områder med shared space. Derfor bør hastigheden ikke være højere end km/t, og trafikmængden bør ikke være højere end biler i døgnet. Der skal være en balance i mængden af de forskellige trafikanter. Antallet af fodgængere skal helst udgøre mindst halvdelen af det forventede antal biler, og der bør også være en ligelig balance mellem cykler og biler. Ellers vil den kørende trafik blive dominerende. cyklisters fremkommelighed nedprioriteres. De kørende trafikanter skal kunne vælge andre veje, hvis de har brug for at komme hurtigere frem. Trafiksikkerheden er god i shared space områder. Det skyldes dels, at hastigheden er meget lav, men også at de kørende bliver meget opmærksomme på gående, når de møder dem på det samme vejareal. De oplever det mere risikofyldt at køre der og tager derfor mere hensyn. Da ingen trafikanter har prioritet, er de nødt til at kommunikere på en anden måde for eksempel ved at få øjenkontakt, og det medvirker til at skabe et trygt trafikmiljø. Shared space kan dog opleves utrygt for bevægelsesog synshandikappede, fordi de har svært ved at kommunikere og reagere, som det forventes. For at gøre det attraktivt og trygt at bevæge og opholde sig i områder med shared space, skal bilisters og LÆS MERE Vejledning om anvendelse af shared space 20

21 21

22 Foto: COWI Foto: Silkeborg Kommune 22

23 2 minus 1 veje 2 minus 1 veje er veje, hvor der kun er ét spor for bilister, selvom der kommer trafik i begge retninger. Normalt skal man altid holde til højre, men på 2 minus 1 vejene gælder der andre regler. Her skal bilisterne køre midt på vejbanen, og de må også gerne trække ud på kantbanerne, når de møder modkørende. Køresporet er afmærket med punkterede brede kantlinjer, der giver mere plads til cyklister og fodgængere på kantbanerne, og bilister og bløde trafikanter skal deles mere om pladsen. Hvis der kommer modkørende biler samtidig med, at der er cyklister i begge sider af vejen, og bilerne derfor ikke kan trække ind til siden og fortsætte, så er det bilisterne der skal stoppe op og vente, til de kan komme forbi. Det kan føles utrygt for bilisterne, indtil de lærer at køre på de nye veje, men vejene er designet til, at man sætter farten ned. I åbent land må hastighedsgrænsen maksimalt være 60 km/t på 2 minus 1 veje, og vejtypen bruges kun på veje med lidt trafik. Cyklisterne føler sig ofte tryggere på 2 minus 1 veje i forhold til de smalle tosporede veje, de afløser. Der er mere plads til de bløde trafikanter på kantbanerne, og pladsen er markeret af punkterede linjer. Et hollandsk studie viser en signifikant nedgang i antallet af personskadeulykker på 2 minus 1 veje på 18 %, når vejene bliver etableret i forbindelse med en nedsættelse af hastighedsgrænsen. En ny dansk undersøgelse er på linje på det hollandske studie og viser et signifikant fald på 29 % i antal ulykker på de undersøgte veje. Derfor øges trafiksikkerheden på 2 minus 1 veje i forhold til smalle tosporede veje. LÆS MERE 2 minus 1 veje erfaringsopsamling 23

24 Cyklisters trafiksikkerhed i rundkørsler Når et kryds bliver bygget om til en rundkørsel, bliver trafiksikkerheden normalt forbedret markant. Det skyldes især, at bilernes hastighed falder, og der kommer færre konflikter og dermed ulykker og mindre alvorlige personskader. De trafiksikkerhedsmæssige gevinster er størst, når man ombygger kryds i åbent land til rundkørsler, fordi faldet i hastigheden er større der end i byområder. Rundkørsler giver især bedre trafiksikkerhed for bilister. Hvis rundkørsler også skal forbedre trafiksikkerheden for cyklister og fodgængere, kræver det, at man tager særligt hensyn til udformningen af dem. Undersøgelser viser, at cykelbaner og blå cykelfelter i rundkørsler i særlig grad forringer sikkerheden for cyk - l ister. Det kan skyldes, at cyklisterne får en fornemmelse af tryghed som ikke er reel. En god løsning til at undgå ulykker med cyklister i rundkørsler, er at etablere en separat (evt. dobbeltrettet) cykelsti udenfor selve rundkørslen, hvor cyklisterne krydser de enkelte vejgrene, men med vigepligt overfor bilerne. Dette medfører ringere fremkommelighed for cyklisterne, og det kræver en del plads, som ikke altid er til rådighed eller kan være dyr at erhverve. Derfor kunne et muligt alternativ være at bygge en rundkørsel med en midterø, der er 2 meter høj eller højere. Denne løsning giver ikke samme sikkerhed for cyklisterne som de separate stier, men høje midterøer i rundkørsler har generelt en positiv effekt på trafiksikkerheden for alle trafikantgrupper også cyklister. Fremkommeligheden er normalt bedre for biltrafikken som helhed i rundkørsler end i vigepligtsregulerede kryds. Fodgængeres fremkommelighed kan dog blive forringet, og især blinde og svagtseende kan have problemer med at orientere sig, når de skal passere en rundkørsel. LÆS MERE Sikre rundkørsler Håndbog, Trafiksikkerhed 24

25 25

26 Vejbelysning Vejbelysning medvirker både til at skabe trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed, så trafikanter bedre kan orientere sig og færdes på vejene i de mørke timer. Samtidig øger belysning den personlige sikkerhed, da det også medfører mindre kriminalitet og gør det nemmere at finde vej. Som hovedregel er der vejbelysning i alle bymæssige områder, mens der ingen er på veje i åbent land. Hvis antallet af ulykker i mørke er stort i et givent kryds, er det oplagt at overveje, om etablering af vejbelysning kan forbedre trafiksikkerheden. Det anbefales at lade vejbelysningen i et kryds strækkes ud til et stykke før og efter krydset. Hvis der er en høj andel af ulykker i mørke på en given vejstrækning, kan man forbedre trafiksikkerheden markant ved at etablere belysning der. Opsætning af belysning på tidligere ubelyste veje har vist sig at reducere antallet af dødsulykker i mørke med 64% og personskader med 28%. Effekten på trafiksikkerheden ser ud til at være højere på landeveje end på veje i byer, mens effekten synes at være lavest på motorveje. LÆS MERE Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning Håndbog, Trafiksikkerhed 26

27 27

28 Litteratur og links Her er en række undersøgelser, rapporter og andre publikationer, der er nævnt i denne publikation samt links til relevante hjemmesider, hvor det er muligt at finde mere viden. Vejdirektoratets hjemmeside giver adgang til forskellige værktøjer til udtræk af ulykker, trafiktal og hastighedsmålinger. Derudover er der en række publikationer, heraf mange af de, der er nævnt i denne publikation. På Færdselssikkerhedskommissionens hjemmeside findes den seneste handlingsplan , Hver ulykker er én for meget et fælles ansvar På Havarikommissionen for vejtrafikulykkers hjemmeside findes bl.a. kommissionens dybdeanalyser af alvorlige trafikulykker inden for forskellige temaer. Analyserne indeholder bl.a. anbefalinger til, hvordan lignende ulykker kan forebygges, også i forhold til vejtekniske tiltag. På Institut for Transport på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) findes bl.a. transportøkonomiske enhedspriser, herunder også omkostninger ved ulykker for dræbte og andre tilskadekomne i trafikken. Her findes også nyhedsbreve om trafiksikkerhedsforskning. På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside findes viden om og eksempler på, hvordan man forebygger trafikulykker ved at påvirke viden, holdninger og adfærd gennem undervisning, kampagner og strategiske samarbejder. På DTU s Data og Modelcenter findes de Transportøkonomiske enhedspriser. Enhedspriserne ligger i et regneark, så der er mulighed for at få opgjort priser for fremtidige år og i forskellige års prisniveau. 28

29 Cykelpolitik, strategi & fakta Københavns Kommune Forsøg med højresving for rødt for cyklister (2014) Vejdirektoratet Følelsen af tryghed skaber risikovillighed Nyhedsbrevet Trafiksikkerhedsforskning (2014) DTU Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning (2009) Vejdirektoratet og KTC Håndbog, Trafiksikkerhed Effekter af vejtekniske virkemidler 2. udgave Rapport nr 507 (2014) Vejdirektoratet Offentlige udgifter ved trafikulykker (2013) Vejdirektoratet og COWI Sikre rundkørsler, Trafik og Veje (2013) Trafitec 2 minus 1 veje Erfaringsopsamling Rapport nr 543 (2015) Vejdirektoratet Trafiksikkerhed i byplanlægningen (2014) Vejdirektoratet Undgå højresvingsulykker Vej- og trafiktekniske tiltag i signalregulerede kryds (2014) Vejdirektoratet Vejledning om anvendelse af Shared space (2013) Vejdirektoratet 29

30 30

31 31

32 Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vejdirektoratet.dk

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Oversigtskort: 2 af 14

Oversigtskort: 2 af 14 er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel

Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel v/ Lene Hansen, MOE A/S og Peter Raaschou, Frederiksberg Kommune VEJFORUM 2015 SIDE 1 Placering VEJFORUM 2015 SIDE 2 Baggrund Uheldsbelastet og utryg Ombygget

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat

Læs mere

Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge

Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge BILAG 1 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 18-04-2016 Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge I vedlagte liste er trafiksikkerhedsprojekterne oplistet i prioriteret rækkefølge (højest prioriterede)

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Projekter for bedre trafiksikkerhed

Projekter for bedre trafiksikkerhed Bilag 1 Projekter for bedre trafiksikkerhed Dette bilag hører til indstillingen for Trafiksikkerhed, frigivelse af anlægsmidler, og indeholder 6 trafiksikkerhedsprojekter for vejkryds og vejstrækninger

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017

Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017 Veje og Grønne Områder Sagsnr. 270793 Brevid. 2452081 Ref. BIRD Dir. tlf. 4631 3733 Birthedj@roskilde.dk Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017 15. december 2016 Med baggrund i Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015.

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. NOTAT Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. Indtil nu er der disponeret kr. 3.265.000 af

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 2015 Uheldsanalyse 2015 Indledning Rudersdal kommune arbejder målrettet og systematisk med at minimere antallet af trafikulykker og personskader i trafikken. Dette gøres både ved forebyggelse gennem

Læs mere

VEJDIREKTORATETS PROJEKTERINGSVEJLEDNING FOR MODULVOGNTOG

VEJDIREKTORATETS PROJEKTERINGSVEJLEDNING FOR MODULVOGNTOG DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. januar 2015 14/15596-1 Ditte Holst Nielsen dihn@vd.dk 7244 2269 VEJDIREKTORATETS PROJEKTERINGSVEJLEDNING FOR MODULVOGNTOG 1. BESKRIVELSE INDLEDNING Vejdirektoratets

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund Reitan

Læs mere

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt Evaluering af DUS Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt 2010-2012 Modelfoto: Christoffer Askman Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev etableret i 2009 som et treårigt pilotprojekt. Projektets

Læs mere

Trafiksikkerhed i byplanlægningen

Trafiksikkerhed i byplanlægningen Trafiksikkerhed i byplanlægningen 2014 Trafiksikkerhed i byplanlægning 2014 Vejdirektoratet Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-01-5 ISBN: 978-87-93184-00-8 Copyright:

Læs mere

NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg. I notatet gennemgås forslaget fra gruppen Sikker trafik i Svogerslev.

NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg. I notatet gennemgås forslaget fra gruppen Sikker trafik i Svogerslev. Veje og Grønne Områder Sagsnr. 291111 Brevid. 2589079 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg 7. august 2017 I notatet gennemgås forslaget

Læs mere

Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr P Dato:

Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr P Dato: Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr. 05.13.00-P20-1-17 Dato:5.5.2017 Sikring af cyklisters sikkerhed i kryds i Horsens by prioritering af bevilling I forbindelse med at fremme cyklisters

Læs mere

Valgplakater på vejarealer

Valgplakater på vejarealer Valgplakater på vejarealer Vejledning om opsætning af valgplakater September 2017 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater Dato: September 2017 Tryk: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

TRAFIKAL VURDERING AF VEJADGANG FRA KEJLSTRUPVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende og fremtidige trafikale forhold 3

TRAFIKAL VURDERING AF VEJADGANG FRA KEJLSTRUPVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende og fremtidige trafikale forhold 3 ÅRSTIDERNE ARKITEKTER TRAFIKAL VURDERING AF VEJADGANG FRA KEJLSTRUPVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Eksisterende

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

FEJLKATALOG Praktisk prøve

FEJLKATALOG Praktisk prøve 2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009 Projekt: 21.8374.01

Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009 Projekt: 21.8374.01 Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Notat Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009

Læs mere

Trafikulykker for året 2016

Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

UDKAST. Fredensborg og Hørsholm kommuner. Lågegyde Projektbeskrivelse. 25. marts 2010 mkk/jvl

UDKAST. Fredensborg og Hørsholm kommuner. Lågegyde Projektbeskrivelse. 25. marts 2010 mkk/jvl UDKAST Fredensborg og Hørsholm kommuner Lågegyde Projektbeskrivelse 25. marts 2010 mkk/jvl Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Analyser... 4 2.1 Trafiktællinger... 4 2.2 Uheld... 5 2.3 Tilfredshed...

Læs mere

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend

Læs mere

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser

Læs mere

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13.

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet Indsæt foto så det fylder rammen ud Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt 13. marts 2008 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE AABENRAA KOMMUNE BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE PADBORG SKOLECYKELBY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål Aabenraa Kommune

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune

Læs mere

TRYGHED I KRYDS VED FREMFØRTE OG AFKORTEDE CYKELSTIER TRYGHED I KRYDS

TRYGHED I KRYDS VED FREMFØRTE OG AFKORTEDE CYKELSTIER TRYGHED I KRYDS VED FREMFØRTE OG AFKORTEDE CYKELSTIER FORHISTORIEN Ønske om stedspecifik nudging i Sikker cykelby kampagnen Undersøgelse i Cyklistforbundet pegede på tre vigtige indsatsområder: Venstresvingende cyklisters

Læs mere

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Indledning Både i by- og i landområde reducerer anlæg af venstresvingskanalisering især antallet

Læs mere

Kønsforskelle i trafikulykker

Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Dato: Januar 2016 Oplag: 100 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-82-4 ISBN: 978-87-93184-83-1 Foto: Vejdirektoratet, Christoffer Askman

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016

NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 Veje og Grønne Områder Sagsnr. 276634 Brevid. 2253426 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 20. januar 2016 Notatet beskriver hvilke cykelprojekter,

Læs mere

I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation til etablering af en cykelsti.

I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation til etablering af en cykelsti. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. marts 2013 12/09288 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation

Læs mere

Sortpletanalyse

Sortpletanalyse Sortpletanalyse 2008-2012 Dato: 23. januar 2014 Sagsnr.: 13/25723 Indhold Indhold... 1 Uheldsanalyse... 2 Kryds... 3 Ladegaardsbakken / Thomas Helstedsvej (9 uheld)... 4 Skanderborgvej / Låsbyvej (7 uheld)...

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

UDKAST. Rudersdal Kommune

UDKAST. Rudersdal Kommune UDKAST Rudersdal Kommune Birkerød Bymidte Vurdering af ændringer på vejnettet NOTAT REV. 1 22. august 2014 JVL/uvh 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Skiltning og P-ring rundt om Birkerød

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere