SUBMISSION OF WRITTEN WORK

Transkript

1 IT UNIVERSITY OF COPENHAGEN SUBMISSION OF WRITTEN WORK Class code: Name of course: Course manager: Course e-portfolio: Thesis or project title: Supervisor: Full Name: Birthdate (dd/mm-yyyy):

2 The Last of Us En narrativ forklaring på historiefortællinger i digitale spil

3 Indholdsfortegnelse Introduktion:... 4 Problemformulering:... 5 Teori:... 5 Berettermodellen:... 5 Anslag:... 6 Præsentation:... 6 Uddybning:... 6 Point of no return:... 6 Konfliktoptrapning:... 6 Klimaks:... 7 Udtoning:... 7 Aktantmodellen:... 7 Subjekt:... 7 Objekt:... 7 Giver:... 8 Modtager:... 8 Modstander:... 8 Hjælper:... 8 Karakterer:... 8 Stage characters:... 8 Functional characters:... 8 Cast Characters:... 9 Players Characters:... 9 Model af interaktivt fiktion:... 9 Metode: Berettermodellen: Aktantmodellen: Karakterer: Model af interaktivt fiktion: Analyse: Berettermodellen Aktantmodellen:... 13

4 Karakterer Model af interaktivt fiktion Objekter og materialer: Miljøet: Personer: Diskussion: Konklusion/Perspektivering: Litteraturliste:... 23

5 Introduktion: Den digitale spilindustri har vokset sig stor igennem de senere par år, og teknologien har fuldt med. I starten var digitale spil ikke drevet af historiefortælling, da teknologien begrænsede, hvad der kunne udformes af virkemidler. Hvis vi ser på i dag, kan der ses en væsentlig forskel. Det er muligt at få tilkoblet menneskelige bevægelser ind i spil, bruge filmeffekter, animere figurer så livagtige som muligt, og skabe objekter efter egne ønsker. Ud fra disse kendetegn er det derved muligt at skabe en narrativ fortælling i digitale spil, hvilket er det emne, som jeg gerne vil undersøge. Jeg er dermed kommet til dette formål: Jeg vil gerne foretage en narrativ analyse af atmosfæren i PlayStation spillet The Last of Us. The Last of Us er et action-adventure survival horror (genre) spil. Størstedelen af spillet foregår i en post-apokalyptisk verden, hvor et mutant udbrud fra en svamp (cordyceps) udvider sig ud over Amerika, hvilket medfører, at menneskerne bliver til kannibalistiske monstre (zombier). Før udbruddet lever Joel og hans datter alene sammen i Texas. Da udbruddet pludselig opstår forsøger de at flygte med Joels bror Tommy, men undervejs bliver datteren skudt af en soldat og dør i Joels arme. 20 år senere er Joel en hensynsløs overlevende med få moralske livslinjer tilbage og lever i en af de sidste karantænezoner tilbage. Zonerne er styret af de sidste styrker af militæret. Trods de strenge militærlove, handler Joel på det sorte marked og smugler ting ind og ud af byen. Joel får bedt om at passe på en 14-årig pige ved navn Ellie. Det starter med at være et simpelt job, som er at levere pigen til en anden karantæne zone, men det udvikler sig til at blive en rejse, som vil forandre Joel og Ellie for evigt. Eftersom Joel og Ellie kæmper for at overleve, må de først lære at stole på hinanden og arbejde sammen for at kunne overleve realiteten ved verden. Kernen i spillet er forholdet, som dannes mellem Joel og Ellie (Dog, 2013). Som Naughty dog selv uddyber: - It s about the story of love, loyalty and redemption. (Dog, 2013) The Last of Us er anerkendt for deres atmosfære, stærke historie, nemme styringer og generelt solide gameplay. Ud fra det narrative aspekt er firmaet blevet hyldet i deres valg af karakterisering, dybe meninger, undersøgelsen af menneskelig forudsætninger og karakterenes tegn i skildring af seksualitet. Jeg har valgt spillet, da det har været i stor omtale for sit eget særpræg inden for den digitale spilindustri. Det er en af de bedste spil, som jeg har spillet, og det har derved gjort mig målrettet om at foretage en analyse af spillet. Desuden omhandlede mit studieretningsprojekt på gymnasiet spilindustrisen brug af metoder og virkemidler til at skabe et spil. Jeg har derfor stor interesse i forståelsen af spil. Emnet er relevant for faget, da det sætter store spørgsmål ved udviklingen af digitale spil. Da spil er begyndt at gå over i filmisk fortolkning, er det derfor vigtigt at kunne forstå sammenhængen og forskellene

6 mellem spil og film. Film benytter mere animation i dag end tidligere, og det er derfor væsentligt at kunne se et skel, da teknologien er så udviklet, som den er. Problemformulering: Hvordan skaber firmaet Naughty Dog atmosfæren i spillet The Last of Us? o Hvordan benyttes narratologi i spillet? Hvilke filmiske virkemidler bliver der brugt til at skabe atmosfæren? Teori: Mit teoretiske fokus er narratologi, som er læren om fortælling (Gripsrud, 2010). Teorien skal bruges til at fortælle, hvordan historien i spil er bygget op og betydningen af det, som der bliver fortalt. Her kan der være tale om to udtryk. Fabula hvilket referer til den kronologiske sekvens af begivenheder, der sker løbende (historien), og sjuzhet som er, hvordan begivenhederne er fremvist (plottet). Sjuzhettet kan ses som den måde, vi får tildelt informationen om fabulaen på (Gripsrud, 2010). Jeg har valgt at benytte fire metoder til min analyse. To filmiske metoder og to metoder til digitale spil. Ud fra metoderne er der en forklaring, hvilket formål de har, og hvordan de bruges. Berettermodellen: Berettermodellen er betegnet som er et opbyggende narrativt forløb, som der oprindeligt benyttes i en dramatisk tekst eller et filmmanuskript. Modellen er opdelt i syv faser. Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning. Modellen er med til at skabe en handling med

7 størst mulig spænding og indlevelse. Derimod kan man også bruge modellen til at finde kendetegnene for skabelsen af spændingen og indlevelsen (Pape & Michelsen, 2013). I de følgende afsnit vil jeg kort uddybe de forskellige elementer som berettermodellen består af. Anslag: Anslaget introducerer oftest hovedpersonen eller filmens budskab. Der uddybes ofte tema, stemning, genre og stil, da starten fremviser de fleste aspekter af miljøet historien. De første givende informationer har oftest størst betydning igennem hele handlingen. Hvis anslager begynder midt i handlingen, kan det betegnes som in medias res (Pape & Michelsen, 2013). Præsentation: I præsentationen oplyses vi om filmens vigtigste personer og forholdende de har til hinanden. Oftest er der en konflikt, som der træder igennem flere gange igennem handlingen. Desuden bliver miljøet og stedet/stederne præsenteret. Her bliver det tydeligt hvilken genre, at historien er (Pape & Michelsen, 2013). Uddybning: Uddybningen klargøre konflikten ved hjælp af information. Forskellige forhindringer og problemer opstår, og vi får derfor en større følelsesmæssig tilgang til hovedpersonen (Pape & Michelsen, 2013). I Uddybningen opstår indre og ydre konflikter. Indre konflikter er personens konflikt med sig selv. F.eks. personens morale eller følelser. Ydre konflikter er personens konflikter med omgivelserne. F.eks. en modstander, som gør, at hovedpersonen ikke kan nå sit mål. Der kan også opstå en set up og pay off. Set up er detaljer, som der får betydning i handlingens forløb, og pay off er derved gevinsten fra detaljerne (Pape & Michelsen, 2013). Point of no return: Point of no return er det øjeblik, hvor der sker en afgørende begivenhed for handlingen. Begivenheden giver store problemer og konsekvenser for hovedpersonen. Det er derfor ikke muligt at gå tilbage, da alting bliver forandret i forhold til historien (Pape & Michelsen, 2013). Konfliktoptrapning: Her opstår der indre og ydre konflikter for handlingen. Det er her spændingen kommer til syne igennem dramaer, dilemmaer, modstridende interesser og voldsomme begivenheder. Der opstår uenighed og der skal altafgørende forhindringer og udviklingsforløb for hovedpersonen. Alt kan ske, og nysgerrigheden drives efter svar (Pape & Michelsen, 2013).

8 Klimaks: Klimakset samler konflikten og her sker det altafgørende for filmens handling. Hovedpersonen kaster sig ud i en konfrontation med en eller flere personer. Det er her at spændingen er højest, da vi f.eks. ikke ved om helten vil overleve eller dø (Pape & Michelsen, 2013). Udtoning: Her er konflikten løst og spændingen falder da alt er i genoprettet og nyopstået harmoni. Hvis historien ender lykkeligt så er personerne lettede, hvorimod hvis den ender tragisk, er personerne triste. Ved udtoningen kan der opstå et twist, som er en overraskende drejning for handlingen. F.eks. at skurken har overlevet (Pape & Michelsen, 2013). Aktantmodellen: Greimas aktantmodel bruges som et skema for figurernes rolle i et handlingsforløb. Figurernes roller er fordel ud fra seks aktanter. Subjekt, objekt, modtager, modstander, giver og hjælper. Tekstens handling og konflikt ses i aktantmodellen ud fra subjektets ønske om at opnå objektet i forhold til subjektets modstandere og hjælpere (Pape & Michelsen, Aktantmodellen, 2013). I det følgende vil der kort redegøres for de forskellige elementer i aktantmodellen. Subjekt: Subjektet er hovedpersonen i fortællingen. Her får vi spurgt og svaret os selv på, hvem der er hovedpersonen (Pape & Michelsen, Aktantmodellen, 2013). Objekt: Objekter er det som subjektet gerne vil opnå eller få fat i. Subjektets begær efter objektet er handlingens essens. Objektet kan opstå, som en person, en genstand, en tilstand eller form for handling (Pape & Michelsen, Aktantmodellen, 2013).

9 Giver: Giveren kommer som regel til syne til sidst i handlingsforløbet. Giver kan være en person, som der overrækker og/eller belønner subjektet. Giveren er oftest den sværeste aktant at finde. Giveren og objektet, kan ofte fremtræde som den samme, når vi taler om film. Det er heller ikke sikkert, at en giver optræder (Pape & Michelsen, Aktantmodellen, 2013). Modtager: Modtageren er aktanten som modtager objektet. Når subjektet har klaret sig igennem konflikten for at nå objektet, er det ofte subjektet som er modtageren af objektet, hvis historien skal ende godt. Modstander: Modstanderne er dem som der står i vejen for subjektet at nå til objektet. Modstanderen kan være en person, oftest subjektets rival eller et udefrakommende fænomen. Modstanderen er ofte meget stærk og svært at komme forbi for subjektet (Pape & Michelsen, Aktantmodellen, 2013). Hjælper: Hjælperen er aktanten, som der gør det muligt for subjektet at nå til objektet. Hjælperen kan optræde som en person eller en ting. Det kan også være en evne eller en begivenhed, som gør det muligt for subjektet at komme frem i handlingsforløbet (Pape & Michelsen, Aktantmodellen, 2013). Karakterer: I spil er der opstillet adskillige typer figurer i forhold til, hvordan spillere interagerer med dem. Stage characters, Functional characters, Cast characters og Players characters (Egenfeldt-Nielsen, Smith, & Tosca, 2013). I det følgende vil jeg kort redegøre for de forskellige karakterer der findes. Stage characters: Figurer som der er en del af miljøet uden nogen indflydelse eller funktion for spillet. Der kan ikke interageres med figurerne (Egenfeldt-Nielsen, Smith, & Tosca, 2013). Functional characters: Figurer med en general funktion for spillet. F.eks. at begynde at tale med en anden karakter i spillet (Egenfeldt-Nielsen, Smith, & Tosca, 2013).

10 Cast Characters: Figurer med en funktion I forhold til spillets historie. De fremtræder med forskellige personlige karakteristikker, hvilket betyder, at de kan fremtræde med flere betydninger i spillet (Egenfeldt-Nielsen, Smith, & Tosca, 2013). Players Characters: Figuren som man styrer I spillet. Figurens bevægelser og handlinger styres af spilleren udover når der fremstår cut scenes (Egenfeldt-Nielsen, Smith, & Tosca, 2013). Model af interaktivt fiktion: Modellen er med til at forklare interaktivt fiktion, som f.eks. kunne være et spil. Spillerens formål er at løse gåder. Gåderne kan løses således ved at finde objekter, vinde kampe eller tale med uspillelige figurer igennem de adskillige sekvenser. Ved slutningen af hvert klimaks vil der ofte opstå en svær eller udfordrende opgave for at opnå en større opfyldelse. Designerens formål er at skabe en følelsesmæssig tilfredsstillelse hos spilleren ved at løse gåderne (Egenfeldt-Nielsen, Smith, & Tosca, 2013).

11 Metode: Jeg har valgt at benytte forskellige metoder inde for narratologi som analyse til at kunne fremhæve spillets atmosfæriske kendetegn. Berettermodellen: Jeg har tænkt mig, at benytte berettermodellen for at bevise, at den kan bruges på digitale spil, da det er med til at bevise, at filmiske metode er brugbare for digitale spil. Jeg forklarer handlingsforløbet ud fra hver af de syv faser. Jeg har valgt at benytte en bestemt sekvens i spillet hvor, at jeg vil benytte modellen. Jeg har fravalgt mig at foretage analysen på hele spillet, da det vil være en for lang og dybdegående proces i forhold til opgaven. Jeg vil foretage en optagelse af mit gameplay 1 og dernæst analysere processen igennem spillet. Jeg har valgt at fokusere på selve spillets historie og lineære retning. Jeg vil derfor ikke foretage unødvendige handlinger i spillet, da det muligvis kunne forvrænge analysen. Aktantmodellen: For at give en forståelse for karakterendes rolle i spillets fortælling, vil jeg bruge aktantmodellen. Jeg tager udgangspunkt i en sekvens af spillet. Det vil skabe et overblik over historiens konflikt, og derved finde historiens plot. Karakterer: Da jeg ud fra aktantmodellen får specificeret karakterendes rollefordeling i spillet, kan jeg benytte de adskillige karaktér typer til at definere, hvor de hører til i historien. Da visse figurere har mere eller mindre indflydelse end andre, kan det være vigtigt at se, hvad deres funktioner er og gør for historiefortællingen. Modellen uddyber de indflydelsesrige karakterers funktion for fortællingen. Model af interaktivt fiktion: Ved at benytte modellen for interaktivt fiktion, kan jeg belyse gåderne i spillet. Ud fra mit gameplay kan jeg se, hvilke situationer i spillet, som der tvinger dig til at tænke for at komme længere i spillet og finde de svære situationer. Ud fra analysen håber jeg at få belyst de besværligheder i spillets sekvens, som giver den følelsesmæssige tilfredsstillelse. 1 En essentiel betegnelse for, hvordan spilleren via interaktion gennemfører udfordringer i et computerspil.

12 Analyse: Inden jeg starter min analyse, vil jeg bede dig om at se min ca. 20 minutters optaget video her: 2 Berettermodellen Modellen er brugbar til at få uddybet spændingen i handlingsforløbet. Ulempen ved berettermodellen er skabt til filmanalyse, og man skal derfor tage forhold til forskellen. Da jeg starter midt I spillets historie, kan der opstå handlinger i historien, som der ikke vil give mening, og jeg lægger derfor ikke vægt på ting, som der ikke opstår i videoen. Jeg har valgt at starte med en cut scene, som der springer direkte ind i handlingen. Anslag: Spillet starter In medias res. Joel vågner efter at have været såret og syg i lang tid. Da han kommer op og stå bevæger han sig rundt og kalder på Ellie. Der hvor handlingen formentligt ønsker at pege os hen er, at Joel vil finde Ellie. Præsentation: Præsentationen af personerne sker løbende i starten af handlingen. Først introduceres Joel efter, han vågner. Dernæst mødes David og James samtidig med Ellie, da de prøver at dræbe hende. Personerne undervejs i spillet, som opstår som modstand, har ingen central rolle for historien, og er derfor ikke defineret. Området handlingen foregår i bliver kun introduceret ud fra, hvad miljøet viser. Vi ved, at de befinder sig i USA på grund af tidligere forudsætninger i spillet (scenariet viser det ikke), men hvor bliver der ikke uddybet. 2 Hvis videoen ikke virker, kan du downloade filen fra opgaveafleveringen.

13 Uddybning: Da Joel bliver angrebet af jægere (the hunters) undervejs på sin søgen efter Ellie, er han sikker på, at de ved noget omkring hendes location. Vi får en stigning i spændingen, da Joel fangetager og torturerer to jægere. Pigens betydning for Joel opstår derved vigtig for ham. Der opstår en set up og pay off, da Joel får den ene fange til at markere Ellies location på kortet, og derved giver ham vejen hen til hende. Point-of-no return: Eftersom Joel vil vide, hvor Ellie befinder sig, har han taget to personer fra Davids gruppe til fange. Han udspørger og torturerer dem for at få information på Ellies location. Da Joel har fået udpeget hendes location, vælger han at dræbe begge fanger, hvilket udgøre, at han er målrettet på at få fat i Ellie lige meget, hvad det koster. David og James prøver at slå Ellie ihjel, men hun når at fortælle dem, at hun er smittet af zombierne. Da hun har bidt David og de ser, at hun har et bidmærke på armen, begynder de at blive paniske. Ellie vælger dernæst at tage en økse på bordet og slå James ihjel. Dernæst flygter Ellie fra David, hvor der nu ikke er nogle vej tilbage fra at blive jagtet. Konfliktoptrapningen: Ellie undslap David og prøver at finde en vej væk. Hun ender med at være i en gammel forladt restaurant, hvor hun dernæst konfronteres af David. Ellie løber væk for at gemme sig, og David begynder at låse og sætte ild til bygningen. Da Ellie ingen udvej har, må hun få fat i Davids nøgler. Hun vælger derfor at prøve at slå ham ihjel med sin kniv, men det ender med at de begge bliver slået bevidstløs under nærkamp. Samtidig søger Joel stadig efter Ellie. Han kommer forbi flere jægere og ser dernæst bygningen, hvor Ellie og David befinder sig, som der står i flammer. Klimaks: Ellie begynder at få bevidsthed efter nærkampen med David. Ellie kravler hen efter Davids machete, som han har tabt. Da hun prøver at nå våbnet, kommer David fra siden og sparker hende. Dernæst prøver David at kvæle eller voldtage Ellie. David når kun at sidde oven på hende til hun får fat i hans machete og dernæst rammer ham i armen og utallige gange i ansigtet. Joel ankommer og afbryder Ellie. Ellie udviser hernæst hendes frygt for at være alene, da hun bliver panisk imens Joel prøver at holde hende tæt til sig. Joel udviser, at han holder af Ellie, da han kalder hende baby girl og holder om hende. Udtoningen: Eftersom Joel ankom og David var død, begyndte der at være ro på situationen. Joel beroliger Ellie og de skynder sig væk fra bygningen og området.

14 Aktantmodellen: Modellen giver klart overblik over, hvem og hvad historien fokuserer på. Modellen fortæller dog kun overordnet om handlingsforløbet, og man får derved ikke nogle bestemt forklaring på historien. Kun figurernes motiv og rolle. Subjekt: Spillets hovedpersoner er Joel og Ellie. Jeg vil tage udgangspunkt i Joel som hovedperson, da det er ham, der søger efter Ellie, hvorimod Ellie kun prøver at komme væk. Objekt: Da Joel har fået et nært forhold til Ellie, er det hende, som han prøver at finde. Giver: Den som faktisk sørger for, at Joel finder Ellie er jægerne. Da de begynder at angribe Joel, giver det ham mistanke om, at de ved, hvor hun befinder sig. Modtager: Joel får til sidst fundet Ellie og de stikker af sammen. Hjælper: Hjælperen er to personer. Den oprindelige hjælpere er den ene af jægerne, som markerer, hvor Ellie befinder sig, og David som påsætte ild til bygningen, hvilket bevirker at Joel løber direkte mod bygningen. Karakterer Modellen giver et klart overblik over, hvad figurernes funktioner er og hvilke som der har de vigtigste funktioner. Modellen fortæller dog ingenting om den enkelte figur, da det er opdelt i forskellige grupper figurer. Stage Characters: Der findes ingen karakterer, som der ikke har nogen form for funktion. Functional Characters:

15 Efter Ellie er stukket af fra David, ser hun ham og nogle jægere uden for et vindue I en butik, hvor det eneste man kan er at se på og lytte til, hvad de siger. Formålet ved at kunne lytte til dem, er at kunne forudsige og fornemme, hvad der kommer til at ske. Du er ikke tvunget til at lytte til dem, da du bare kan bevæge dig væk og videre fra samtalen. Det er kun en fordel at lytte til samtaler, da du måske vil få nyttig information. Cast Characters: Generelt kan der siges jægerne har bestemte funktioner for handlingen. Deres formål er at forhindre dig i at nå dit mål på adskillige måder igennem scenariet. Jægerne kan udføre forskellige funktioner ud fra dine handlinger. Hvis du tager fat i en jægerne, vil de ikke skyde på dig med det samme, da de gerne vil have deres ven fri. Du får kontrollen over jægernes funktioner indtil du skyder på dem, da de så alligevel

16 vil skyde på ham, som du har taget som gidsel for at få dræbt dig som spiller. Hvis du sniger dig ind på en jæger og dræber ham med en kniv eller ved kvælertag, kan de andre jægere ikke opdage dig medmindre, at de kan se dig. Derudover er der også en begrænsning for hvor længe, at du kan holde på personen, da han vil stritte imod. De optræder derfor som modstandere. David fremstår som en boss, man skal slås mod. Han er en svære modstandere, da han skal stikkes tre gange, hvorimod de andre karakterer kun skal have et. David får også en sidste chance inden Ellie får slået ham ihjel med hans machete. Players Characters: Karakternes som man har mulighed for at spille er hovedpersonerne Joel og Ellie. Karakternes funktioner og bevægelser bruges ud fra PlayStation 4 kontrolleren 3. 3 Hvis du vil vide mere omkring kontrolleren kan du klikke her:

17 Model af interaktivt fiktion For at belyse løsninger for fremgangen i handlingsforløbet, har jeg valgt at benytte screenshots fra scenariet. Fordelen ved metoden er, at jeg får uddybet de interaktive funktioner, som påvirker handlingsforløbet, men derimod tager det ikke i forhold til selve historien. Objekter og materialer: I spillet kan der opsamles ammunition til dine våben. Da verden er begrænset for resourcer er det vigtigt at få samlet så meget ammunition ind som muligt, så fjernerne kan bekæmpes. Udover våben, er der også materialer, som der kan indsamles til at bygge nye våben eller forbedringer. Materialer så som alkohol og klude, kan benyttes til at skabe en health pack, når man er såret. Liv er nødvendigt for at overleve, da du ikke kan få det fra andre ting. De andre materialer er en hjælp til at kunne komme forbi fjernerne nemmere. F.eks. en røgbombe.

18 Der kan opsamles to generelle ting i miljøet, som er en flaske og en mursten. Disse to kan bruges som våben eller distraktion for fjenden. I dette billede distrahede jeg en fjende for at kunne komme forbi uden at blive opdaget. Sommetider skal der bruges interaktioner med objekter for at kunne komme videre i spillet. I et rum stod der en vogn, som man kunne rykke og dernæst kravle videre til en nyt område.

19 Miljøet: Det første billede viser miljøet og personens interaktion i form af tale er med til at vise en vej ind i bygningen. Det andet billede viser, at der er et hul, som man kan komme ind under. Det er derfor vigtigt, at man holde øje med sine omgivelser, da man ofte kan misse genveje og fare vild i miljøet. Genvejene er med til at undgå eller overraske fjenden. Efterhånden som jeg spillede fandt jeg ud af, at disse tønder med ild i var med til at vise den oprindelige vej, som man skulle gå. Så miljøet kan også give dig et hint til, hvor du skal hen.

20 Personer: Ved at benytte en person som skjold, kan du nemt få dræbt de fleste fjender, da de ikke vil skyde på dig. Det er derfor en hurtigere og mere effektiv måde at komme forbi fjenderne. Ved at finde våben kan du nemmere og hurtigere dræbe fjenden i forhold til, hvis der blev brugt håndkræft, da det tager længere tid end f.eks. en økse.

21 Når man konfronteres med David (en boss), er det en hårdere kamp end de andre. Der lægger knust glas og tallerkner rundt på gulvet, så David kan høre dig gå rundt. Det kræver derfor, at man bevæger sig forsigtigt og snigende. Når du klarer David, klarer du et scenarie, som der fører dig til en anden sekvens i spillet.

22 Diskussion: Ud fra mine analyser om, hvordan Naughty Dog benytter sig af filmiske effekter til at skabe atmosfæren i The Last of Us, kan det argumenteres for, at modellerne har været anvendelige. Ud fra berettermodellen har mit scenarie været brugbart, da jeg har udfyldt hver fase i handlingsforløbet. Et digitalt spil er styrret af dig i handlingen. Du kontrollerer, hvordan du vil skabe fremskridt i handlingsforløbet. I film foretager du ingenting udover at se handlingerne som instruktørerne og skuespillerne har iscenesat. Når du spiller et spil, kræver det, at man underholdes konstant, da interessen ellers hurtigt vil forsvinde. En film derimod er længere og kræver derfor mere koncentration og fordybelse. Der er derfor et væsentligt skel fra digitale spil, da det er en interaktiv proces, hvorimod film er en iagttagende proces. Både film og spil vil komme igennem det samme handlingsforløb uden ændringer. I andre eksempler på digitale spil har du mulighed for at ændre handlingsforløbet, men det er ikke tilfældet for The Last of Us, hvilket også var grunden til valget af spillet, for at kunne sætte det op i en større sammenhæng. Da The Last of Us er en blanding mellem en interaktiv proces på pga. dets gameplay og iagttagende proces pga. scenerne, giver det en balanceret variation, som måske har været med til at skabe spillets popularitet. Hvis der skal sammenlignes mellem berettermodellen og modellen for interaktivt fiktion, er der et skel. Berettermodellen er fokuseret på historiens forløb igennem den målrettede handling. Det unikke ved den interaktive fiktions model er, at den fokuserer på de interaktioner, som du foretager, for at komme frem i handlingen. Modellen er derfor nyttigere til digitale spil, da alt handler om, hvordan du gør i spillet for at komme videre til næste bane. Det er vigtigt at få sat kendetegn på de funktioner, som gør det muligt at komme frem i handlingsforløbet i spillet, da det nedbryder og udveksler spillet unikke tegn. Aktantmodellen er en simpelt model til at udspecificere personernes rolle i handlingsforløbet. Den har været anvendelig til at få et nemt og overskueligt overblik over, hvilke personer, der har indflydelse på hvem. De forskellige karakterer, som opstår i et spil har dernæst været nemme at udpege og specificere deres funktioner. Selvom modellerne ikke har meget med hinanden at gøre, er de brugbare til at opdele figurernes roller og funktioner i forhold til handlingsforløbet i et digitalt spil. Aktantmodellen var oprindeligt brugt på tekster, og den er derfor ikke altid anvendelig på digitale spil. De fleste spil i dag er historiedrevet, og kan derfor tales ud fra mere komplekse analysemodeller skabt ud fra aktantmodellen (Andersen, 2009). Den simple aktantmodel kan til dels ikke bruges, da det kræver større specifikationer. Desuden kan der argumenteres for, at de filmiske virkemidler ikke kun er handlingsforløbende, men også brugen af kameravinkler, motion capture og animationer på figurerne. Der kan ses et professionelt brug af vinkler ved cut scenes. Da jeg selv har fået en erfaring med kamerabrug fra interaktionsdesign, kan jeg se brugen af de samme vinkler (f.eks. long shot og close-up) benyttes i The Last of Us. Motion capture er en populær benyttelse inde for spilindustrien. Motion capture gør det muligt at registrere

23 minimale menneskelige bevægelser og træk ind i et spil ved hjælp af en heldragt med 3-dimensionelle punktangivelser. Animationerne gør det muligt at skabe små detaljer på figurernes struktur. F.eks. ar i et ansigt. Disse funktioner har betydning for den følelsesmæssig effekt på os som modtager, når man spiller spillet, da det er detaljerne, som giver liv. Disse former for filmiske virkemidler er semiotiske, og har derfor ikke en relevans for narratologi. Jeg har forklaret disse virkemidlerne, da de også har en effekt for handlingsforløbet. Konklusion/Perspektivering: I min problemformulering søger jeg svar på, hvordan Naughty Dog skaber atmosfæren i forhold til narratologi. Jeg fandt svaret på min problemformulering ud fra flere vinkler. Jeg fandt ud af, at handlingsforløbet i spil ikke nødvendigvis behøver at følge de filmiske metoder, da det kommer an på, hvordan de interaktive gennemførelser i spillet er konstrueret. Jeg fik mit svar fra min teori og metoder til digitale spil, der var mere anvendelige som analyse. Det skal ikke udelukkes at filmiske metoder kan benyttes til digitale spil, da min berettermodel passerede nøjagtigt i forhold til mit scenarie. Konstruktionen af spillets handlingsforløb har den afgørende betydning for, hvilke metoder, der kan benyttes til at en analyse. Da spil er opdelt i genre ligesom film, er det altafgørende, hvilke virkemidler de vælger at fokusere på. The Last of Us har sit fokus på sin historiefortælling, og den har derfor været relevant i forhold til narratologi. Ved videre undersøgelser vil det kræve, at man kigger nærmere på de specifikke spil og genre, da det har en altafgørende betydning for handlingsforløbet. Da jeg ingen beskrivelser har i forhold til genrerne, vil jeg råde til at sætte spil- og filmgenrerne op mod hinanden og sammenligne dem i forhold til de interaktive og iagttagende handlingsforløb. Da jeg kun har valgt et scenarie af spillet, kan det også være, at det ikke er gældende for hele historien. Hvis der skal foretages en større og mere sikker undersøgelser i forhold til tilpasningen af modellerne, så kræver det en hel analyse af The Last of Us, da det måske giver et andet svar. Desuden kan interaktioner være forskellige i digitale spil. Nogle spil har et lineært handlingsforløb og kan derfor bruge filmisk analyse. Andre spil har et varierende handlingsforløb og derfor vil analyser til digitale spil (så som modellen af interaktivt fiktion) være en brugbar metode. Hvis et bredere svar ønskes inde for digitale spil, kan der ses på de semiotiske tegn i spillet, men det er en anden form for analyse, som formentligt kræver andre teori og metode.

24 Litteraturliste: Andersen, F. (28. January 2009). Aktantmodel. Hentet 8. December 2014 fra Den Store Danske: Dog, N. (2013). Story. Hentet 2. December 2014 fra The Last of Us - Playstation: Egenfeldt-Nielsen, S., Smith, H. J., & Tosca, P. S. (2013). Understanding Video Games - The Essential Introduction. New York: Taylor & Francis. Gripsrud, J. (2010). Mediekultur, Mediesamfund. København: Hans Reitzels Forlag. Pape, B. L., & Michelsen, L. (2013). Aktantmodellen. Hentet 8. December 2014 fra Filmcentralen: Pape, B. L., & Michelsen, L. (2013). Berettermodellen. Hentet 8. December 2014 fra Filmcentralen: