Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb"

Transkript

1 Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel Fax Høringssvar/indsigelse til forslag om nyt fællesregulativ i Næstved Kommune Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug har stor respekt og forståelse for, at administrationen af vandløbene skal være så let som mulig, og at der kan være mange forhold, der med fordel kan ensrettes i forhold til de eksisterende regulativer. Det er imidlertid Gefions og familielandbrugets opfattelse, at ønsket om ensretning af regulativerne i fællesregulativet skaber afgørende forringelser for lodsejerne i forhold til de nuværende regulativer. Det drejer sig om følgende forhold: Forringelse af vandføringsevnen. Forringelse af lodsejernes retssikkerhed Manglende målrettet fokus på vandløbsforhold Desuden er redegørelsen for konsekvenserne af regulativforslaget mangelfuld og i enkelte tilfælde misvisende. Derudover kan der ved gennemlæsning af fællesregulativet findes bestemmelser, som er i strid med gældende lovgivning. Ifølge Gefions og familielandbrugets opfattelse drejer det sig om: 6 bestemmelser som er i strid med vandløbsloven 5 bestemmelser som er i strid med Cirkulære om vandløbsloven 4 bestemmelser som er i strid med Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 1 bestemmelse som er i strid med Cirkulære om optagning af afskåret grøde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen 1 bestemmelse som er i strid med Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer Vandløbenes evne til at dræne markerne er af afgørende betydning for landbrugets drift, derfor kan hverken Gefion eller Familielandbruget acceptere forringelser på vandløbsområdet. Nærværende høringssvar gennemgår først nogle generelle indsigelser, som efterfølges af specifikke bemærkninger til fællesregulativets forslag om bestemmelser. Generelle indsigelser: Forringelse af vandføringsevnen. Grundlæggende er det Gefions og Familielandbrugets bekymring, at ændringerne i vandløbsvedligeholdelsen som følge af fællesregulativet vil medføre forringet afvanding med oversvømmede arealer til følge. På trods af, at mål for skikkel- 1

2 se af vandløb fastholdes, at der ikke ændres på, hvor meget grøde der skal skæres, finder vi, at der er ændringer, der vil betyde forringet vandføringsevne. Eksempel herpå: o Muligheden for at foretage ekstragrødeskæring af hensyn til afvandingsinteresser foreligger ikke længere, der kan kun foretages pletgrødeskæring, hvis det sker af hensyn til miljøet. o Fællesregulativet giver ikke mulighed for at slå vegetation på brinkerne i situationer med kraftig grødevækst og høj vandstand for at sikre afvandingsinteresser. Indsnævres vandløbsprofilet som følge af manglende vedligeholdelse af brinken er det i strid med vandløbslovens 27, som sikrer, at vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Lignende gør sig gældende ved beplantning af brinkerne. o De to ovenstående eksempler viser, at lodsejerne får en forringelse i forhold til de nuværende regulativer. I praksis fraskriver myndigheden sig ansvar og mulighed for, at tilgodese afvandingsinteresser ved ekstraordinære hændelser. Lodsejernes retssikkerhed sættes under pres. Med Fællesregulativet fratages lodsejerne muligheden for at kontrollere myndighedens arbejde og dermed bevise, at regulativet er overholdt. Det stiller lodsejerne i en umulig situation i spørgsmålet om ansvar og erstatning. Eksempler herpå er fællesregulativets forslag om behovsbestemt opmåling og grødeskæringsterminer, der ikke afspejler lodsejernes behov for at sikre afvanding. Det er uacceptabelt, at forslaget til fællesregulativet fratager lodsejernes deres nuværende ret til en ekstraordinær grødeskæring i forbindelse med kraftig grødevækst eller høj vandstand. Ved at undlade bestemmelsen ekstraordinær vedligeholdelse frasiger myndigheden sig ansvaret i forhold til krav om vedligeholdelse i forbindelse med ekstraordinær hændelser. Hvis der en bestemmelse om ekstra vedligeholdelse, har myndigheden et ansvar for at vurdere, hvornår bestemmelsen kan iværksættes. Det indbefatter muligheden for fejlvurderinger som er ansvarspådragende og erstatningspligtige. Det er imidlertid en folketingsbeslutning (vandløbslovens 7), at kommunen er vandløbsmyndighed med deraf forpligtigelse til at varetage vandløbslovens bestemmelser herunder vurderinger om tiltag i forhold til usædvanlige nedbørsforhold jævnfør vandløbslovens 55. Vandløbsmyndigheden kan på ingen måde fraskrive sig det ansvar, heller ikke et ansvar for at minimere skader i forbindelse med usædvanlige nedbørsforhold, jævnfør vandløbslovens 7, 55 og 56. Derfor skal fællesregulativet indeholde mulighed for ekstraordinær grødeskæring af hensyn til høje vandstande, en fast hyppighed på opmåling af vandløb og en grødeskæringstermin med slutdato senest omkring 15 til 31. oktober. Manglende målrettet fokus på vandløbsforhold Forslaget til fællesregulativet generaliserer forhold som i stede burde målrettes de enkelte vandløbsforhold. Vandløbene i fællesregulativet har vidt forskellige miljømål og afvandingsmæssige interesser, hvilket forslaget til fællesregulativet ikke forholder sig til. Eksempelvis ensretter fælles- 2

3 regulativet grødeskæringsterminer, skæring af urtevegation på brinkerne, materiel til udførsel af vedligeholdelsen og beplantning på vandløb med vidt forskellige miljømål. Forslaget til fællesregulativet medfører derfor en unødig binding af vandløbsmyndighedens handlemuligheder via gennerelle formuleringer i forhold til tidens krav om målrettede løsninger i forhold til miljømålet. Ifølge Cirkulære om vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden i regulativet fastlægge vedligeholdelsen på baggrund af den målsætning, der er for det pågældende vandløb. Samtidig skal det sikres, at de bestående afvandingsmæssige interesser fortsat tilgodeses. Når forslaget til fællesregulativet fastsætter en fælles slutdato for grødeskæringstermin d. 30. nov. tilgodeses de afvandingsmæssige interesser ikke, da slutdatoen for grødeskæringsterminen ikke afspejler lodsejernes behov for færdsel på markerne. Derimod vil en sen grødeskæringstermin ikke være et problem på vandløb, hvor der ikke er afvandingsmæssige interesser. Grødeskæringsterminer (især slutterminen) skal derfor målrettes de enkelte vandløbsforhold, og ikke bestemmes i et generelt fællesregulativ. Lignende forhold gør sig gældende mht. skæring af urtevegation på brinkerne, hvor forslaget binder vandløbsmyndighedens handlemuligheder uden hensyntagen til de individuelle vandløbsforhold og fremtidige klimaudfordringer. Klimaudfordringer kan med forslaget ikke løses ved skæring af urtevegetationen på brinkerne. På mindre vandløb foreslår vandløbseksperter som f.eks. Bjarne Moeslund 1, Orbicon, mere slåning af brinker mod mere skånsom vedligeholdes i bunden af vandløbet. Ovenstående argumentationer underbygges endvidere med, at Natur & Landbrugskommissionen har fastslået behov for mere målrettede indsatser - også på vandløbsområdet, hvilket forslaget ikke ligger op til. Manglende redegørelse for konsekvenserne af regulativforslaget Redegørelsen er mangelfuld i beskrivelsen af fællesregulativets konsekvenser for afstrømningen og påvirkning af jordbrugsarealerne. Vandløbsmyndigheden skal i forbindelse med forslag til regulativer udarbejde en redegørelse for grundlaget for og konsekvenserne af regulativforslaget jfr. Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2. Både afvanding og miljø skal indgå i afvejningerne under udarbejdelse af regulativer og skal derfor fremgå af redegørelsen. Af redegørelsen til forslaget fremgår, at der ikke sker ændringer af afstrømning og/eller vandføring i forbindelse med fællesregulativet. Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug er uenig i betragtningen om, at fællesregulativet ikke får indflydelse på afstrømningsforholdene i vandløbene. Fællesregulativet får indflydelse på afstrømningsforholdene vedr. emnerne: ekstraordinær vedligeholdelse 1 Vejledning om grødeskæring i vandløb. By- og Landskabsstyrelsen. Juli

4 skæring af urtevegetation på brinkerne oprensnings metoder oplægning af grøden Argumentationerne herfor fremgår under de enkelte emner beskrevet i dette høringssvar, men det skal fremhæves, at fællesregulativets forslag vedr. beplantning og oplægning af grøden er i strid med henholdsvis vandløbsloven 27 stk. 1, stk. 3 og Cirkulæreskrivelse om optagning af afskåret grøde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse. Fremtidens klimaudfordringer og en klar forringelse af muligheder for at grødeskære ekstraordinært i forbindelse med høj vandstand vil medføre tabsgivende oversvømmelser. Konsekvenserne herfor er ikke behandlet i Redegørelsen til fællesregulativet hvilket ellers er et krav jævnfør jfr. Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2. Ligeledes fremgår det ikke af redegørelsen, hvor mange regulativer der i dag har en bestemmelse om ekstraordinær grødeskæring ved høj vandstand eller kraftig grødevækst. Udover den manglende beskrivelse af konsekvenserne for afstrømningsforholdene, som der er forpligtigelse til at redegøre for, burde redegørelsen også beskrive konsekvenserne af fællesregulativets forslag om behovsbestemt kontrolmålinger af skikkelse og/eller vandføringsevnen. Der er en risiko for, at vandløb som gennem længere tid ikke bliver vedligeholdt ændrer deres fysiske tilstand i forhold til den tilstand, der er fastsat i regulativet, og ikke længere må renses op. Det skyldes, at en genopretning af den tidligere tilstand kan have karakter af en regulering, som kræver både tilladelse efter vandløbsloven og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbsmyndigheden kan ikke dispensere for et lodsejerkrav om oprensning, da en væsentlig jordbrugsinteresse eller anden økonomisk interesse ikke i sig selv er nok til at give en dispensation i forhold til naturbeskyttelseslovens 3. Opmålinger af vandløbene er derfor lodsejernes sikkerhed for, at regulativet er overholdt. Derfor skal der foretages så hyppige kontrolmålinger af vandløbene, at det forhindrer en tilstandsændring, som afviger fra den tilstand der er fastsat i regulativet. Redegørelsen skal redegøre for, om vandløbsmyndigheden kan stilles økonomisk ansvarlig, hvis en behovsbestemt kontrolopmåling gennemføres for sent, og at det derfor ikke er muligt, i forhold til naturbeskyttelseslovens 3, at rense vandløbet op til regulativmæssig tilstand. I enkelte tilfælde er redegørelsen for fællesregulativet misvisende. Eksempelvis anføres det, at fællesregulativet såvel som de enkelte vandløbsregulativer revideres, når vandløbsmyndigheden finder, at der er sket væsentlige ændringer i grundlaget for regulativerne. Denne bestemmelse er i modstrid med Cirkulære om vandløbsloven, hvor der står: At regulativerne skal indeholde revisionsbestemmelser, så det sikres, at det med jævne mellemrum vurderes, om ændring i forudsætningerne herunder i plangrundlaget bør medføre justering af regulativet. I den forbindelse citeres Cirkulæret om vandløbsloven fejlagtigt i redegørelsen, da det ikke fremgår, at det med jævne mellemrum vurderes at der bør ske justering af regulativet. Teksten i redegørelsen skal slettes eller rettes til en formulering om revision med jævne mellemrum f.eks. hvert 10 år, jævnfør Cirkulæret om vandløbsloven. 4

5 Et andet eksempel er redegørelsens manglende behandling af de nuværende regulativers mulighed for at iværksætte ekstraordinær grødeskær, som følge af høj vandstand eller kraftig grødevækst. I stedet behandles emnet pletgrødeskæring, som nu defineres som en ekstraordinær vedligeholdelse, som kun kan foretages af hensyn til vandløbsmiljøet. Lodsejerne fratages en mulighed for en ekstraordinær grødeskæring, som alt andet lige vil medføre tabsgivende oversvømmelser. Konsekvensen af en reduceret mulighed for ekstraordinær grødeskæring i forhold til jordbrugsinteresserne fremgår ligeledes ikke af redegørelsen trods Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2 krav herom. Konkrete bemærkninger og indsigelser til de enkelte afsnit i fællesregulativet Kapitel 4: Vandløbenes vedligeholdelse: Fællesregulativet skal åbne op for større fleksibilitet i forhold til ekstraordinært store afstrømninger mv. De seneste års nedbørshændelser 2007, 2010 og 2011 viser med al tydelighed, at vandløbenes kapacitet i forhold til nutidens og fremtidens nedbørshændelser ikke er tidssvarende. Flere af de nuværende vandløbsregulativer indeholder en bestemmelse om, at i tilfælde af ekstraordinær høj vandstand eller kraftig grødevækst kan der efter anmodning fra lodsejere foretages yderligere grødeskæring udover den ordinære grødeskæring. Dette gælder eksempelvis i regulativer for Susåen og Ringsted å. Muligheden for ekstraordinær grødeskæring i forbindelse med høj vandstand fratages lodsejerne i forslaget til nyt fællesregulativ, hvilket er en klar forringelse i forhold til de nuværende forhold og en ensidig favorisering af miljøinteresserne. Formålsparagraffen i Vandløbsloven tilskriver ellers en ligevægt mellem miljø og afvandingsinteresser, men forslaget til nyt fællesregulativ vil skabe en uligevægt, hvor miljøinteresserne favoriseres på bekostning af afvandingsinteresserne. Det fremgår af Vandløbsloven 55, at vandløbsmyndigheden på grund af f.eks. usædvanlige nedbørsforhold kan iværksætte tiltag for at undgå betydelige skader. Det er derfor i strid med vandløbslovens 55 og ensidig i forhold til miljøinteresser, når fællesregulativet kun tillader ekstraordinær vedligeholdelse for at kunne sikre og fremme miljøet i vandløbene. På side 13 afsnit B. Ekstraordinær vedligeholdelse, skal derfor indføjes, at myndigheden efter behov kan iværksætte en ekstraordinær grødeskæring for at imødekomme tabsgivende oversvømmelser jævnfør 1 og 55 i vandløbsloven Grødeskæring. Metoder. Det foreslås, at mindre grødebanker kan efterlades i strømrenden. Dette er en upræcis formulering: Hvad er en grødebanke, hvor stor må den være, hvor mange må der være på en given strækning det er tolkninger der ikke fremgår af regulativet, det kan ikke kontrolleres og kan besværliggøre en evt. erstatningssag i Taksationskommissionen, da det jo så er tilladt at efterla- 5

6 de uskåret grøde. Det anbefales, at teksten fjernes fra fællesregulativet eller alternativt præciseres. Det anføres, at strømrenden kan skæres med en tolerance på 10 cm for strømrender under 1 m og med 10% af bredden af strømrender på 1 m eller mere. På store vandløb vil tolerancen efter vores opfattelse blive for stor, hvorfor vi anbefaler en strømrendebredde med en tolerence på maks. 10 cm for alle vandløb uanset størrelse af vandløbet Grødeskæring Terminer. Grødeskæring efterår foreslås fortaget mellem 1. august og 30. november. 30. november er alt for sent. Grødeskæringen skal afspejle lodsejernes behov for at kunne færdes på markerne, specielt når der skal høstes. I forhold til afgrødesammensætningen i Næstved er der ingen behov for grødeskæring i november måned. Grødeskæring efterår bør afsluttes 15. oktober eller senest 31. oktober. Hvis der er behov for en senere grødeskæring kan den foretages i forbindelse med ekstraordinær grødeskæring med begrundelse i høj vandstande, kraftig grødevækst eller for at sikre miljøet i vandløbet. Anvendelse af grødeskæringsterminer sikrer, at det bliver målbart for alle parter at kontrollere, hvorvidt grødeskæringspligten er opfyldt. Retskravet til grødeskæringen bindes op på terminen og derfor skal terminen afspejle lodsejernes afvandingsbehov. Ellers kan myndigheden ikke stilles til ansvar for en rettidig grødeskæring i forhold til afvandingsinteresserne. Det anerkendes, at på visse vandløbsstrækninger hvor der ikke er afvandingsinteresser, kan grødeskæring frem til 30. november være uproblematisk. Slutterminen for grødeskæring skal ikke være en del af fællesregulativet, men bibeholdes som individuelle og forskellige datoer i de enkelte vandløbsregulativer. Slutterminen skal afspejle tidligere erfaring og lodsejers behov for grødeskæring, hvilket er variabelt i forhold til geografi, afgrødesammensætning m.m. Derudover afhænger slutterminen af, om der er meget grødevækst i vandløbet, hvilket over tid også er variabelt. Hvis ikke slutterminen fastholdes i de enkelte regulativer skal grødeskæring efterår alternativt afsluttes 15. oktober i et fællesregulativ, med mulighed for en senere ekstraordinær grødeskæring med begrundelse i høj vandstand, kraftig grødevækst eller for at sikre miljøet i vandløbet Pletgrødeskæring. Med fællesregulativets beskrivelse af pletgrødeskæring undlader man, at varetage de afvandingsmæssige interesser, som vandløbsmyndigheden er forpligtiget til jævnfør vandløbslovens 1. Eksempler herpå: Bredejerne har mulighed for at anmode om pletgrødeskæring ved fremsendelse af dokumentation for betydningen for miljøet (hvor varetages afvandingsinteressen?) Bredejeren kan ikke ved anmodning om pletgrødeskæringer få udført ekstra grødeskæringer af hensyn til afstrømningen. Hvilket er en forringelse af de nuværende regulativer, 6

7 hvor ekstraordinær vedligeholdelse kan foretages ved høj vandstande eller kraftig grødevækst. Begrebet pletgrødeskæring erstatter regulativernes nuværende bestemmelse om ekstraordinær vedligeholdelse i forbindelse med kraftig grødevækst eller høj vandstand. Dette gælder eksempelvis i regulativer for Susåen og Ringsted å. Mange andre regulativer angiver med forskellige formuleringer, at vandløbsmyndigheden kan iværksætte ekstraordinære grødeskæringer, hvis kraftig grødevækst i vandløbet vurderes at kunne medføre skader. Eksempler herpå er regulativer fra det gamle Suså kommune, men også eksempelvis regulativer for Fladsåen, Snessere, Maglemoserenden, Torpekanal og Pibergrøft. Begrebet pletgrødeskæring, som fremover kun kan foretages for at sikre miljøet i vandløbet, er derfor en klar forringelse i forhold til lodsejerinteresser og nuværende forhold. Ved at undlade bestemmelsen ekstraordinær vedligeholdelse frasiger myndigheden sig ansvaret i forhold til krav om vedligeholdelse i forbindelse med ekstraordinære hændelser. Hvis der en bestemmelse om ekstra vedligeholdelse, har myndigheden et ansvar for at vurdere, hvornår bestemmelsen kan iværksættes. Det indbefatter muligheden for fejlvurderinger som findes ansvarspådragende og erstatningspligtige. Det er imidlertid en folketingsbeslutning (vandløbslovens 7), at kommunen er vandløbsmyndighed med deraf forpligtigelse til at varetage vandløbslovens bestemmelser herunder vurderinger om tiltag i forhold til usædvanlige nedbørsforhold jævnfør vandløbslovens 55. Vandløbsmyndigheden kan på ingen måde fraskrive sig det ansvar, heller ikke et ansvar for at minimere skader i forbindelse med usædvanlige nedbørsforhold, jævnfør vandløbslovens 7, 55 og 56. I fællesregulativet skal indføjes en bestemmelse om, at myndigheden efter behov kan iværksætte en ekstraordinær grødeskæring af hensyn til høje vandstande eller kraftig grødevækst for at imødekomme tabsgivende oversvømmelser jævnfør 55 i vandløbsloven. 4.2 Skæring af urtevegetation på brinkerne. Det anføres, at urtevegetation på brinkerne som udgangspunkt ikke skæres. Stort set alle nuværende regulativer giver mulighed for slåning af urtevegetationen på brinkerne, hvorfor fratage sig den mulighed? Forslagets tekst omkring skæring af urtevegetation på brinkerne er helt uacceptabelt af følgende årsager: 1. Forslaget strider mod vandløbslovens Forslaget strider mod vandløbslovens 1 og Manglende beskrivelse af konsekvenser i forhold til jordbrugsinteresser i redegørelsen, jævnfør bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2 4. Misforstået ensidig varetagelse af miljøinteresser 5. Manglende målrettethed i fællesregulativet 6. Manglende fremtidssikring i forhold til klimaforandringer 7

8 Ad 1. Som udgangspunkt skal vandløbsprofilet holdes fri for trævækster og stivsstænglet vegetation af hensyn til afvandingsinteresser og for at bevare skikkelsen. Indsnævres vandløbsprofilet som følge af manglende vedligeholdelse af brinken ved f.eks. naturlig fremvækst af trævækster vil forholdet være i strid med vandløbslovens 27, som sikrer, at vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. En generel tekst om at urtevegetationen på brinkerne som udgangspunkt ikke skæres er derfor i strid med vandløbsloven 27. I øvrigt skal skyggegivende beplantninger foretages på bræmmen, så vandløbsprofilet friholdes til formålet om afvanding. Ad 2. Det fremgår af Vandløbsloven 55, at vandløbsmyndigheden på grund af f.eks. usædvanlige nedbørsforhold kan iværksætte tiltag for at undgå betydelige skader. Derfor virker det ensidig i forhold til miljøinteresser og vandløbslovens 1 krav om, at vandløb benyttes til afledning af vand, når fællesregulativet kun tillader skæring af urtevegetation på brinkerne, som vandløbsmyndigheden vurderer vil være til gene for miljøet. I forhold til 55 i vandløbsloven, skal det af fællesregulativet fremgå, at vegetationen bl.a. ved usædvanlige nedbørsforhold kan skæres, når der er fare for betydelige skader. Ad 3. Vandløbsmyndigheden skal i forbindelse med forslag til regulativer udarbejde en redegørelse for grundlaget for og konsekvenserne af regulativforslaget jfr. Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2. Både afvanding og miljø skal indgå i afvejningerne under udarbejdelse af regulativer og skal derfor fremgå af redegørelsen. En beslutning om, at brinkerne ikke skæres eller må skæres vil især for mange mindre vandløb påvirke vandføringsevnen i vandløbet. Konsekvensen af et sådant forslag på afvandingen og miljøet skal derfor beskrives i redegørelsen, hvilket ikke er tilfældet og dermed i strid med Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2. Ad 4. Man frasiger sig en mulighed til slåning af hele brinken ved ekstraordinære vejrhændelser. I de fleste af de gældende regulativer er der mulighed for skæring af urtevegetationen om efteråret, hvis den er til gene for vandføringen fremover er det kun muligt, når det er til gene for miljøet! Gennem mange år har man forsøgt at begrænse skæringen af brinkerne med henvisning til miljøet og naturen. Det er imidlertid en kendsgerning, at brinkvegetationen langs mange, især små vandløb er meget artsfattig og dommineret af næringskrævende arter med begrænset naturværdi 2. Hvis brinkvegetationen skæres og det afklippede materiale fjernes fra vandløbet, vil man opnå at fjerne næringsstoffer samtidig med, at man er med til at fremme artsrigdommen og diversiteten i brinkvegetationen. Ad 5. Vandløbene som fællesregulativet omhandler, har vidt forskellige miljømål og afvandingsmæssige interesser, hvilket forslaget til fællesregulativet ikke forholder sig til, når man ensretter og binder sig til ikke at kunne foretage skæring af urtevegation på brinkerne på samtlige vandløb. Forslaget til fællesregulativet medfører derfor en unødig binding af vandløbsmyndighedens handlemuligheder via gennerelle formuleringer i forhold til tidens krav om målrettede løsninger på problemer. Eksempelvis vil afstrømningen i vandløb med dyb nedskæring under 2 Vejledning om grødeskæring i vandløb. By- og Landskabsstyrelsen. Juli

9 terræn og mindre vandløb være mere påvirket af brinkvegetationen end af selve grøden i bunden af profilet. På mindre vandløb og i vandløb med dyb nedskæring foreslår By- og Landskabsstyrelsen 3 mere slåning af brinker mod mere skånsom vedligeholdelse i bunden af vandløbet. Ifølge Cirkulære om vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden i regulativet fastlægge vedligeholdelsen på baggrund af den målsætning, der er for det pågældende vandløb. Samtidig skal det sikres, at de bestående afvandingsmæssige interesser fortsat tilgodeses. Når forslaget til fællesregulativet kun fastsætter en skæringsmulighed af brinkvegetationen som er til gene for miljøet, tilgodeses de afvandingsmæssige interesser ikke. Samtidig tages der ikke hensyn til de enkelte vandløbs målsætning, hvilket er i strid med Cirkulæret til vandløbsloven. Skæring af urtevegation på brinkerne skal derfor ikke fremgå af et fællesregulativ men behandles individuelt i forhold til de konkrete vandløbsforhold i de enkelte vandløbsregulativer. Ad 6. Forslaget reducerer vandløbsmyndighedens handlemuligheder uden hensyntagen til de individuelle vandløbsforhold og fremtidige klimaudfordringer. Klimaudfordringer kan med forslaget ikke fremtidigt løses ved skæring af urtevegetationen på brinkerne. Bjørneklo er ikke anført som uønskede plante hvorfor ikke? Bjørneklo skal anføres som uønsket plante. Vegetationen med stive stængler angives, at myndigheden kan slå. Optimalt set burde myndigheden bindes til at skulle slå vegetationen med stive stængler for at fremme græsser og andre urter af både hensynet til miljø men også af hensyn til vandføringsevnen. Skæringen af brinkvegetation skal være foretaget senest 30. okt. og ikke som anført 30. nov. Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug finder hele afsnit 4.2 Skæring af urtevegetation på brinkerne uacceptabelt og afsnittet skal helt fjernes. Skæring af vegetationen på brinkerne skal ikke være en del af fællesregulativet, men bibeholdes som individuelle og forskellige målrettet skæringer i de enkelte vandløbsregulativer. 4.3 Kontrolmålinger af skikkelse og/eller vandføringsevne. Det er myndigheden der skal afgøre behovet for opmåling. Gefion og familielandbruget har forståelse for, at nogle vandløb er stabile og andre ustabile og behovet for opmåling derfor er forskelligt. Der er imidlertid en risiko for, at vandløb som gennem længere tid ikke bliver vedligeholdt ændrer deres fysiske tilstand i forhold til den tilstand, der er fastsat i regulativet, og ikke længere må renses op. Det skyldes, at en genopretning af den tidligere tilstand kan have karakter af en regulering, som kræver både tilladelse efter vandløbsloven og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbsmyndigheden kan ikke dispensere for et lodsejerkrav om oprensning, da en væsentlig jordbrugsinteresse eller anden økonomisk interesse ikke i sig selv er nok til at give en dispensation i forhold til naturbeskyttelseslovens 3. Opmålinger af vandløbene er derfor lodsejernes sikkerhed for, at regulativet er overholdt. Derfor skal der foretages så hyppige kontrolmålinger af vandløbene, at det forhindrer en tilstands- 3 Vejledning om grødeskæring i vandløb. By- og Landskabsstyrelsen. Juli

10 ændring, som afviger fra den tilstand der er fastsat i regulativet. Kontrolopmålinger skal derfor i udgangspunktet ske minimum hvert 5 år. Vandløbsmyndigheden skal i forbindelse med forslag til regulativer udarbejde en redegørelse for grundlaget for og konsekvenserne af regulativforslaget jfr. Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2. Konsekvensen af en behovsbestemt opmåling i forhold til at naturbeskyttelseslovens 3 kan tilsidesætte regulativets krav om vandføringsevne er hverken bekskrevet i fællesregulativet eller i redegørelsen hvilket er en klar mangel og information til borgerne og i strid med Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2. Af redegørelsen skal det ligeledes fremgå, om vandløbsmyndigheden kan stilles økonomisk ansvarlig, hvis en behovsbestemt kontrolopmåling gennemføres for sent, og at det derfor ikke er muligt, i forhold til naturbeskyttelseslovens 3, at rense vandløbet op til regulativmæssig tilstand. I fællesregulativet foreslås, at opmålingerne fortages om foråret og en evt. oprensning fortages det efterfølgende efterår. Hvis opmålingerne viser et oprensningsbehov og der kan være fare for tabsgivende oversvømmelser, skal der være mulighed for oprensning i foråret/sommer. Alternativt må kommunen udbetale erstatninger ved skader, da kommunen i så fald er bevidst om, at regulativet ikke er overholdt. Det anføres i fællesregulativet, at bredejerne normalt ikke deltager i opmålingerne. Bredejeren har ret til at færdes på egen grund, og derfor har bredejeren ret til at deltage og overvåge opmålingerne på egen grund. Det anføres i fællesregulativet, at bredejeren kan forespørge resultatet af udførte kontrolopmålinger. Vandløbsmyndigheden skal efter vores opfattelse ligge kontrolopmålingerne offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Bestemmelsen om opmåling skal ikke medtages i fællesregulativet, da opmålingsbehovet er strækningsrelateret og derfor skal fremgå af det enkelte regulativ for vandløbet og ikke kan ensrettes i et fællesregulativ. Alternativt skal kontrolopmålinger ifølge fællesregulativet i udgangspunktet ske minimum hvert 5 år Oprensning metoder. Det anføres, at der kun må renses op til regulativmæssig bund med mulighed for tolerance på 10 cm. Almindelig praksis og indenfor vandløbslovens rammer (gammel vandløbslov 12 stk. 3), så kan man i et skikkelsesregulativ oprense op til 20 cm under regulativmæssig bund. Oprensningen påbegyndes normalt når dybden er indtil 10 cm mindre end regulativet angiver. Af fællesregulativet skal det fremgå, at tolerancen på oprensningen kan foretages op til 20 cm under regulativmæssig bund jævnfør alm. praksis og tidligere lovgivning. 10

11 Konsekvensen af ændringen fra 20 til 10 cm mindre end regulativet angiver vil alt andet lige være, at der skal oprenses hyppigere, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til miljøet og økonomien. Det anføres, at der ikke må graves i fast bund samt faste og overhængende brinker. Hvis regulativets bestemmelser omkring skikkelse/og eller vandføring ikke er overholdt skal der naturligvis renses op uanset om der er tale om fast bund eller overhængende brinker alt andet ville være ulovligt! Teksten i fællesregulativet skal derfor rettes. Skikkelses- og vandføringskravet i regulativet skal overholdes og går forud for andre forhold jævnfør vandløbslovens Oprensning Terminer Opmålingerne fortages om foråret og en evt. oprensning foretages det efterfølgende efterår. Hvis opmålingerne viser et oprensningsbehov og der kan være fare for tabsgivende oversvømmelser, skal der være mulighed for oprensning i foråret/sommer. Alternativt må kommunen udbetale erstatninger ved skader, da kommunen i så fald er bevidst om, at regulativet ikke er overholdt Oplægning af grøde Det anføres at den afskårne grøde kastes så højt op som praktisk muligt. Den afskårne grøde skal kastes over øverste vandløbskant, ellers falder grøden tilbage i vandløbet, og bredejeren kan ikke forpligtes til at fjerne afskåret grøde fra brinkerne, da han ikke har brugsretten over brinkerne. En generel tekst om, afskåret grøde kastes så højt op som muligt er i strid med vandløbslovens 27 stk. 3, hvor det anføres, at afskåret grøde skal optages, medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde, vandløbet udmunder i. Det fremgår ligeledes af Cirkulæreskrivelse om optagning af afskåret grøde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse, at det følger af forarbejderne til vandløbsloven herunder til bestemmelsen i lovens 1, at vandløbsmyndigheden ved administrationen af bestemmelserne i 27, stk. 3 i vandløbsloven skal sikre, at den afskårne grøde altid opsamles i forbindelse med vedligeholdelsen af vandløb, hvortil der er knyttet de under pkt. 2 omtalte interesser m.v. Under pkt. 2 fremgår, at den afskårne grøde skal opsamles som et led i sikringen af en vandløbskvalitet som foruden at tilgodese de miljømæssige hensyn skal varetage bl.a. flg. interesser ved vandløbene og vådområderne: - afstrømning, - vandindvinding, - rekreativt og erhvervsmæssigt fiskeri, - sejlads, - anden rekreativ udnyttelse herunder badning. Teksten i fællesregulativet er derfor ikke i overensstemmelse med gældende lovgivning jævnfør vandløbslovens 27 stk. 3 og Cirkulæreskrivelse om optagning af afskåret grøde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse. 11

12 4.5.2 Bortskaffelse af grøde Det anføres, at bredejer skal bortskaffe materialet ved førstkommende jordbehandling eller senest 30. november året efter, at materialet er lagt op. Ved førstkommende jordbehandling slettes da det er irrelevant i forhold til dato-kravet. Derudover er der langs de fleste vandløb 10 m randzoner, hvorfor det virker irrelevant med et krav om at bortskaffe materialet Ved førstkommende jordbehandling især da materialet godt må nedbringes indenfor de 10 m randzoneareal. Reglerne vedr. nedbringelse af materialet i randzonerne skal fremgå af fællesregulativet. 4.7 Materiel til udførsel af vedligeholdelsen Det anføres, at de enkelte regulativers bestemmelser om materiel til udførelse af vedligeholdelsen fortsat er gældende og suppleres med bestemmelsen i fællesregulativet. Bestemmelsen har en modstridende ordlyd og den generelle beskrivelse af bestemmelsen står også i modsætning til selve bestemmelsen. Hvad er gældende hvis et regulativ angiver, at vedligeholdelsen skal udføres med maskine, når fællesregulativet samtidig angiver, at arbejdet principielt skal udføres manuelt? Det er uacceptabelt, at fællesregulativet ikke er klart og entydigt i bestemmelsen og derfor kan fortolkes i forskellige retninger. Sætningen i fællesregulativet om, at arbejdet principielt udføres manuelt skal slettes, da det på mange vandløbsstrækninger ikke giver en bedre miljøtilstand med manuelt vedligeholdelse, f.eks. i vandløb hvor vandkvaliteten er påvirket af spildevand. Set ud fra et økonomisk og miljømæssigt synspunkt er bestemmelsen om arbejdet principielt udføres manuelt for ufleksibel, ensidig og en unødvendig binding af vandløbsmyndighedens handlemuligheder. Cirkulære om vandløbsloven foreskriver ligeledes, at vandløbsmyndigheden i regulativet skal fastlægge vedligeholdelsen på baggrund af den målsætning, der er for det pågældende vandløb. Det giver således ikke mening, at have et princip om manuelt vedligeholdelse i et fællesregulativ, som også omfatter vandløb med en lav målsætning, hvor det miljømæssigt og økonomisk er bedre med maskinel vedligeholdelse. Ønsker om udførsel af manuelt vedligeholdelse, skal således målrettes og fremgå af de enkelte regulativer. Miljøministeriet 4 anbefaler ligeledes, at regulativer ikke bør fastlægge bindende krav til anvendelse af grødeskæringsredskab. Dette beror dels på, at grødesammensætningen kan ændres gennem regulativperioden, dels at nye erfaringer og metoder kan komme til. Fællesregulativets krav om, at arbejdet principielt udføres manuelt er i strid med Cirkulære om vandløbsloven vedr. målrettet vedligeholdelse i forhold til miljømål og Miljøministeriets anbefalinger til anvendelse af grødeskæringsredskaber. Det tilføjes fællesregulativet, at maskinel vedligeholdelse kan anvendes på strækninger der normalt vedligeholdes manuelt i år med ekstraordinær nedbør jævnfør vandløbslovens Hegn og kreaturvanding Det anføres, at der fremover er krav om hegning ved alle vandløb, hvor der er løsgående dyr. Hegnet skal sættes 2 m fra øverste vandløbskant og fjernes ved meddelelse på kommunens 4 Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder. Erfaringsopsamling og ny viden. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen

13 hjemmeside. Jævnfør vandløbsloven 29 kan vandløbsmyndigheden påbyde ved græsning for løsgående dyr, at bredejerne anbringer og vedligeholder forsvarligt hegn. Ifølge bræmmevejledningen 5 kan vandløbsmyndigheden kun ved en konkret afgørelse påbyde bredejerne at anbringe og vedligeholde forsvarligt hegn langs vandløb på arealer, der benyttes til græsning for løsgående husdyr. Fællesregulativets generelle forslag om at der skal opsættes forsvarligt hegn, hvis arealer, der grænser op til vandløb, skal benyttes til løsdrift er dermed i strid med vandløbslovens 29 og vejledningen om bræmmer langs vandløb 6. Gefion stiller spørgsmål ved om vandløbsmyndigheden kan forlange, at bredejeren skal fjerne hegn alene ved at kræve, at lodsejeren skal holde sig orienteret på kommunens hjemmeside. 10. Beplantning Det anføres, at den skyggegivende beplantning på vandløbenes bræmmer og brinker skal bevares. Bredejere påbydes, at bevare den skyggegivende vegetation og at vandløbsmyndigheden kan plante skyggegivende vegetation. Samtidig anføres, at fjernelse af væltede træer og buske ikke er at betragte som sædvanlig vedligeholdelse og bredejerne dermed er ansvarlige for oprydningen. Det fremgår klart af Cirkulære om vandløbsloven, at udgifterne til beplantning og dens vedligeholdelse påhviler vandløbsmyndigheden. Hvis en bredejer påbydes at bevare skyggegivende vegetation eller får afslag til fældning af skyggegivende vegetation vil beplantningen og dens vedligeholdelse fremover påhvile vandløbsmyndigheden. Fællesregulativets bestemmelse om at bredejerne er ansvarlige for oprydningen efter væltede træer og buske skal slettes, da forholdet er i strid med Cirkulære om vandløbsloven. Det anføres at Den skyggegivende beplantning på vandløbenes bræmmer og brinker skal bevares. Brinker skal slettes, og det skal tilføjes til fællesregulativet, at skyggegivende vegetation holdes ude af vandløbsprofilet af hensyn til afvandingsinteresser jævnfør vandløbsloven 27. Det anføres at Vandløbsmyndigheden kan plante skyggegivende vegetation langs åbne vandløb på brinker og 2 meter bræmmer som led i vedligeholdelsen. Brinker skal slettes, og det skal tilføjes til fællesregulativet, at skyggegivende vegetation holdes ude af vandløbsprofilet af hensyn til afvandingsinteresser jævnfør vandløbsloven 27. Vandløbslovens 27 sikrer, at vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Vandløbets skikkelse og vandføringsevne vil blive påvirket af beplantninger på brinkerne. Det bør præciseres, at beplantninger på bræmmen der ikke har en skyggende effekt kan fældes evt. efter aftale med myndigheden. 5 Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen Januar Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen Januar

14 11. Udløb for dræn- og spildevandsledninger Det anføres, at den almindelige dræningsret kun gælder for dræninger af bredejernes vandløbsnære matrikler. Denne formulering i fællesregulativet er i strid med vandløbslovens 3, hvor det klart fremgår, at dræningsretten gælder fra bredejers egen ejendom stk. 1 og stk. 2 fra egen grund. Det bør præciseres, at hvis lodsejeren foretager afmærkning af dræn, så vil der ved oprensning og grødeskæring tages hensyn til dette. 14 tilsyn. Jævnfør Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 3, så skal regulativer indeholde bestemmelser om tilrettelæggelse af vandløbsmyndighedens tilsyn, herunder om lodsejeres og andre interesseredes medvirken ved tilsynet. Det anføres i fællesregulativet, at bredejer har mulighed for at anmode vandløbsmyndigheden om deltagelse i tilsyn/besigtigelse. Det ændres til at Bredejer og Vandløbslav har ret til deltagelse i tilsyn/besigtigelse jævnfør Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 3. Miljøministeriet 7 angiver, at regulativer skal indeholde regler om tilrettelæggelse af vandløbsmyndighedens systematiske tilsyn, herunder om lodsejeres og andre interesseredes deltagelse ved tilsynet. Der er en række indholdsmæssige krav til tilsynet, hvor en række konkrete forhold skal kontrolleres og vurderes, og hvor forskellige interessenter får mulighed for at kigge myndigheden over skulderen samt føre en dialog om det sete. Der skal føres tilsyn med, om myndigheden har opfyldt regulativets bestemmelser om udførelse af vandløbsvedligeholdelse. Det systematiske tilsyn med vandløbet har også til formål at vurdere hensigtsmæssigheden af de enkelte regulativbestemmelser, herunder om der er grundlag for at ændre eller supplere de emner, som omfattes af regulativet. Miljøministeriet 8 præciserer, at Ifølge cirkulæret til vandløbsloven skal tilsynet tilrettelægges således, at lodsejerne og andre med interesse i vandløbet har mulighed for at deltage i vandløbsmyndighedens regelmæssige tilsyn med et offentligt vandløb. Opfyldelsen af dette krav må nødvendigvis indebære, at brugerne har viden om, at der gennemføres et vandløbs(til)syn, at myndigheden giver et rimeligt varsel om afholdelsen heraf, samt at der er en regelmæssighed i afholdelsen. Da vandløbsvedligeholdelsen udspringer af et behov for at opnå en given afvandingskvalitet, vil frekvensen af tilsyn som hovedregel øges i takt med skærpede krav til afvandingen. Tilsynet tager således sigte på at måle effekten af de iværksatte handlinger. De potentielle skadevirkninger af manglende afvanding, samt de skadevirkninger, som vedligeholdelsen kan påføre vandløbskvaliteten, er den styrende motivationsfaktor i tilsynet og dialogen. 7 Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder. Erfaringsopsamling og ny viden. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder. Erfaringsopsamling og ny viden. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen

15 Næstved kommunes nuværende praksis med tilsyn og forslag vedr. tilsyn anført i fællesregulativet er i strid med Miljøministeriets præcisering af cirkulæret til vandløbsloven, hvor tilsynet skal tilrettelægge således, at lodsejere har mulighed for at deltage i vandløbsmyndighedens regelmæssige tilsyn med de offentlige vandløb. Det anbefales, at fællesregulativet følger Standardregulativ for offentlige vandløb 9, jævnfør vandløbslovens 12, og anfører en bestemmelse om vandsyn i samarbejde med vandløbslavene i kommunen. Næstved Kommune skal styrke dialogen med lodsejerne vedr. tilsyn jævnfør Miljøministeriets præcisering af cirkulæret til vandløbsloven. Dette kan f.eks. gøres ved, at Næstved Kommune tager initiativ til, at der udføres lokale vandløbssyn. Det giver grundlag for at styrke dialogen med lodsejerne om vedligeholdelse af vandløb. Vi vil opfordre til, at lodsejernes lokalkendskab til vandløbene udnyttes i en drøftelse af, f.eks. hvordan den konkrete vedligeholdelse kan foretages, sådan at der tages hensyn til miljøet og vandløbenes hovedformål afvanding fortsat opfyldes. I Næstved Kommune findes mange vandløbslav og pumpelaug som tilsammen repræsenterer en stor geografisk dækning af kommunens vandløb. Det vil være helt oplagt og naturligt, at vandløbsmyndigheden i den forbindelse indgår et samarbejde med pumpe- og vandløbslavene om regelmæssige tilsyn af vandløbene. Endvidere kan vandløbslavene vise sig at blive vigtige dialogpartnere, når kommunerne skal implementere vandplanerne. 16. Revision. Det anføres, at fællesregulativet såvel som de enkelte vandløbsregulativer revideres, når vandløbsmyndigheden finder, at der er sket væsentlige ændringer i grundlaget for regulativerne. Denne bestemmelse er i modstrid med Cirkulære om vandløbsloven, hvor der står: At regulativerne skal indeholde revisionsbestemmelser, så det sikres, at det med jævne mellemrum vurderes, om ændring i forudsætningerne herunder i plangrundlaget bør medføre justering af regulativet. Ligeledes angiver Miljøministeriet, at regulativer skal indeholde en dato for dets revision 10. I Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 20. juli 1984, Standardregulativ for offentlige vandløb jfr. Vandløbslovens 12, er der derfor angivet, at revisionen skal fremgå som en datofrist. En revision med angivelse af en tidsfrist er lodsejernes mulighed for at påpege regulativets relevans. Alene de nuværende men også kommende klimaforandringer gør, at regulativer bør revideres med jævne tidsintervaller. Bestemmelsen i fællesregulativet skal slettes eller rettes til en formulering om revision med jævne mellemrum f.eks. hvert 10 år. Afsluttende bemærkninger Afsluttende ønsker Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug at tilkendegive, at vi altid står til rådighed for en dialog med Næstved Kommune. Ligeledes finder vi, at erhvervet og dets organisationer i rigtig mange sammenhænge har en god dialog med kommunen og an- 9 Standardregulativ for offentlige vandløb, jfr. Vandløbslovens 12. Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 20. juli Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder. Erfaringsopsamling og ny viden. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen

16 dre aktører i det åbne land. Dette samarbejde ønsker vi fortsat. Vi står naturligvis til rådighed i fuldt omfang med faglige indspil og yderligere oplysninger i det videre arbejde. Med venlig hilsen Torben Hansen Formand for Landboforeningen Gefion Peter Christensen Formand for Sjællandske Familielandbrug 16

Hvidbog for: Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Januar 2014

Hvidbog for: Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Januar 2014 Januar 2014 Hvidbog for: Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune Indledning Næstved Kommune har i perioden 06.08.2013 til 02.10.2013 haft et forslag til Fællesregulativ for

Læs mere

Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion

Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 CVR 29 98 46 03 politik@gefion.dk www.gefion.dk Tid Torsdag den 23.

Læs mere

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Møde med Det Grønne Råd den 11. april 2012 Miljøtekniker Lene Strøm Pedersen Indhold Vandløbsloven Formål Vandløbsregulativ Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse,

Læs mere

Vandløb Information om vandløbslovens indhold

Vandløb Information om vandløbslovens indhold Vandløb Information om vandløbslovens indhold Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvor kan lovteksterne

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Guidelines til opmåling af vandløb. - På vej til en ny standard

Guidelines til opmåling af vandløb. - På vej til en ny standard Deltagere Mikael M. Andersen, Holbæk Kommune Erik Hansen Blegmand, Gefion Jesper Cole, Slagelse Kommune Ole Hansen, Østdansk Landbrugsrådgivning Janus Storland Høhne, Sorø Kommune Inger K. Jensen, Orbicon

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Regulativ for. Mademose å. Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund

Regulativ for. Mademose å. Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund Regulativ for Mademose å Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 4 2. BETEGNELSE AF VANDLØBET OG OVERSIGTSKORT...

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT

Gjern Å. Regulativ. Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT Gjern Å Regulativ Amtsvandløb nr. 48 beliggende i Hammel og Gjern Kommuner ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ SEPTEMBER 1988 og JUNI 1993 Opdateret i Februar 2006 2 Forord Dette regulativ er retsgrundlaget for administrationen

Læs mere

I De anførte koter er i G.I. system.

I De anførte koter er i G.I. system. Lall.J.brugn:ni.nla.erle!s sieupu 1:papir til 'h:rug /;::r lan :ivæ:senel'ett'.lr ~!1 af.tancllj:tg11lrnmm.lujone2 ~ 1 ~ '\fe!l ud.tær d.igelu af udøkrlfte r og til dobn1en1u m.v., dez i::al 11ohre11 l

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Udarbejdelse af vandløbsregulativer

Udarbejdelse af vandløbsregulativer Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder Udarbejdelse af vandløbsregulativer Erfaringsopsamling og ny viden Juni 2007 Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning.

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. 2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. Resumé: Udtalt at Gribskov kommune hverken efter vandløbslovens regler eller efter kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at vedligeholde

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

R E G U L A T I V. For. Værebro å. Frederiksborg Amt Roskilde Amt Københavns Amt

R E G U L A T I V. For. Værebro å. Frederiksborg Amt Roskilde Amt Københavns Amt Side 1 R E G U L A T I V For Værebro å Frederiksborg Amt Roskilde Amt Københavns Amt Side 2 Udgivet af: Frederiksborg Amt Teknisk Forvaltning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Tlf.: 42 26 66 00 Roskilde Amt

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Faxe Kommune Center for Teknik og Miljø Frederiksgade 9 4690 Haslev Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk

Læs mere

2015-17. offentlige vandløb. Vedligeholdelsesarbejder med mejekurv i. Frederikshavn Kommune

2015-17. offentlige vandløb. Vedligeholdelsesarbejder med mejekurv i. Frederikshavn Kommune Vedligeholdelsesarbejder med mejekurv i offentlige vandløb Frederikshavn Kommune 2015-17 Offentlig annonceret udbud af: Vedligeholdelsesarbejder med mejekurv i offentlige vandløb i Frederikshavn Kommune

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Dato for fremsendelse til MBA Fonden Fonden om drift af lystbådehavnen, herunder bemyndigelse til Fonden til at forlænge areallejeaftaler

Læs mere

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv).

2. Nedenfor refereres høringssvar, opdelt på høringssvarets emner, som efterfølges af sekretariatets bemærkninger (i kursiv). PUNKT 6 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 23. JUNI 2015 HØRINGSSVAR BILAG 1 10. juni 2015 Varme 13/12063 MLD 5. HØRINGSSVAR 1. Udkast til afgørelse blev sendt i høring den 20. februar 2015 med frist den 6. marts

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011 Vandløbslauget GST 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan Hovedopland 1.5 Randers Fjord Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

Tilladelse til boring af 10 overvågningsboringer

Tilladelse til boring af 10 overvågningsboringer GEO, Helle Hansen Sødalsparken 12 8220 Brabrand 8. juni 2015 Tilladelse til boring af 10 overvågningsboringer Beliggenhed Thyborøn. Placeringen fremgår af kortbilaget AnlægsID Boringer 10 boringer til

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Laget 1 Lagets navn er Harboøre Pumpelag, herefter benævnt laget. Laget har hjemsted i Lemvig Kommune.

Laget 1 Lagets navn er Harboøre Pumpelag, herefter benævnt laget. Laget har hjemsted i Lemvig Kommune. Vedtægt for Harboøre Pumpelag Baggrunden for oprettelsen af et nyt stort pumpelag er behovet for at sikre, at de arealer, som er omfattet af pumpelaget, fremover kan benyttes til de formål, som de bruges

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Fremsendt via Gribskov Kommune Frederiksberg, den 19. oktober 2010 Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Tilladelse til underføring nr. 1 under vandløb ved Østrup Vindmøller

Tilladelse til underføring nr. 1 under vandløb ved Østrup Vindmøller 1 - Krydsningstilladelse 1 Østrup Vindmøller Hører til journalnummer: 06.02.16-P19-2-15 Jysk Vindenergi Aps Strømmen 6 9400 Nøresundby Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257

Læs mere

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm ANSØGNING OM ÆNDRING AF FORLØBET AF VANDLØBET BOLBROREN- DEN IFB. ETABLERING AF NYT AFLØBSANLÆG PÅ BOLBROENGEN. Baggrund Bolbroengen

Læs mere

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Århus, den 2. september 2006 Til Mikkel Larssen DSqF CC Henrik Kristensen Jan Rask Vedr.: Mikkel Larssens

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Følgebrev til klageberettigede, fornyelse af tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af kanoer på Skjern å

Følgebrev til klageberettigede, fornyelse af tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af kanoer på Skjern å TEKNIK OG MILJØ Til klageberettigede Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngoal@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.00-P19-15-07 Følgebrev til klageberettigede,

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for samletanke

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for samletanke Tårnby Kommune Regulativ for Tømningsordning for samletanke 1 Indhold: side 1 Formål 3 2 Gyldighedsområde 3 3 Grundejerens forpligtelser 3 4 Tømning 5 5 Tilmelding og afmelding 5 6 Økonomi 6 7 Henvendelser,

Læs mere

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com

Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager. Sendt pr. mail: KM.regnogbyg@gmail.com Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Lone Cecilie Jensen Elbjergvej 52 Vejrhøj 9610 Nørager Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt pr. mail:

Læs mere

Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse

Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse Finanstilsynet Aarhusgade 110 2100 København Ø Att. Henrik Bruun Johannessen Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse samt vejledning om god skik Under henvisning til Tilsynets mail af

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000

Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000 Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000 Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000 Viborg Amtsvandløb nr.: 105 i Viborg amt 78 i Århus amt O 10 km 20 Indholdsfortegnelse side Forord 4 1. Grundlag

Læs mere

L E J E K O N T R A K T

L E J E K O N T R A K T MILJØMINISTERIET Naturstyrelsen Midtjylland Mellem xxxx som lejer og Naturstyrelsen Midtjylland, Bjørnkærvej 18, 7540 Haderup som udlejer, oprettes nedenstående L E J E K O N T R A K T 1. Lejemålet Hastruphus

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer:

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer: Erhverv J.nr. MST-12411-00093 Ref. lisvi Den 12. oktober 2012 Høring af udkast til bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning og ensilagesaft og ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt

Læs mere

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.

Læs mere

SAGEN BRØNDGÅRDEN. Det fremgår af bilag 1 stk.1. at området omhandler kolonihaven Brøndgården.

SAGEN BRØNDGÅRDEN. Det fremgår af bilag 1 stk.1. at området omhandler kolonihaven Brøndgården. SAGEN BRØNDGÅRDEN * Sagsfremstilling og begrundelse Rubrik 5 Bilag 1 Imellem Statens Jordlovsudvalg blev der den, 12.11.1971 indgået en lejekontrakt mellem staten som udlejer og Kolonihaveforbundet Danmark

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

Regulativ for Værebro Å

Regulativ for Værebro Å Roskilde Amt Regulativ for Værebro Å Frederiksborg Amt, Teknik & Miljø, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. REGULATIV FOR VÆREBRO Å... 5 1.1. Grundlaget for regulativet...

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Vand og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 3480 Fredensborg. Sagsnr. 15/8562 17.

Vand og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 3480 Fredensborg. Sagsnr. 15/8562 17. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 348 Fredensborg and og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk Sagsnr. 15/8562 17. marts 215 Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand til sø og

Læs mere

Aabenraa Kommune Udbud af vandløbsvedligeholdelsen 2012 og 2013 Særlige Betingelser og Arbejdsbeskrivelse

Aabenraa Kommune Udbud af vandløbsvedligeholdelsen 2012 og 2013 Særlige Betingelser og Arbejdsbeskrivelse Orbicon A/S Niels Bohrs Vej 6 6700 Esbjerg 36 97 36 36 info@orbicon.dk FRI AABENRAA KOMMUNE UDBUD AF VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSEN 2012 OG 2013 SÆRLIGE BETINGELSER OG ARBEJDSBESKRIVELSE Rekvirent Skelbækvej

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt H Ø RI NGSNO T AT 1 18. september 2015 Høringsnotat vedrørende udkast til ændret bekendtgørelse om pristillæg

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Vedtægt for. det offentlige. Lysabild-Skovby landvindingslag. i Sønderborg Kommune

Vedtægt for. det offentlige. Lysabild-Skovby landvindingslag. i Sønderborg Kommune Vedtægt for det offentlige Lysabild-Skovby landvindingslag i Sønderborg Kommune Lysabild- Skovby Landvindingslag består af et digelag og et afvandingslag og er oprettet i henhold til Vandløbslovens 39

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere