Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb"

Transkript

1 Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel Fax Høringssvar/indsigelse til forslag om nyt fællesregulativ i Næstved Kommune Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug har stor respekt og forståelse for, at administrationen af vandløbene skal være så let som mulig, og at der kan være mange forhold, der med fordel kan ensrettes i forhold til de eksisterende regulativer. Det er imidlertid Gefions og familielandbrugets opfattelse, at ønsket om ensretning af regulativerne i fællesregulativet skaber afgørende forringelser for lodsejerne i forhold til de nuværende regulativer. Det drejer sig om følgende forhold: Forringelse af vandføringsevnen. Forringelse af lodsejernes retssikkerhed Manglende målrettet fokus på vandløbsforhold Desuden er redegørelsen for konsekvenserne af regulativforslaget mangelfuld og i enkelte tilfælde misvisende. Derudover kan der ved gennemlæsning af fællesregulativet findes bestemmelser, som er i strid med gældende lovgivning. Ifølge Gefions og familielandbrugets opfattelse drejer det sig om: 6 bestemmelser som er i strid med vandløbsloven 5 bestemmelser som er i strid med Cirkulære om vandløbsloven 4 bestemmelser som er i strid med Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 1 bestemmelse som er i strid med Cirkulære om optagning af afskåret grøde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen 1 bestemmelse som er i strid med Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer Vandløbenes evne til at dræne markerne er af afgørende betydning for landbrugets drift, derfor kan hverken Gefion eller Familielandbruget acceptere forringelser på vandløbsområdet. Nærværende høringssvar gennemgår først nogle generelle indsigelser, som efterfølges af specifikke bemærkninger til fællesregulativets forslag om bestemmelser. Generelle indsigelser: Forringelse af vandføringsevnen. Grundlæggende er det Gefions og Familielandbrugets bekymring, at ændringerne i vandløbsvedligeholdelsen som følge af fællesregulativet vil medføre forringet afvanding med oversvømmede arealer til følge. På trods af, at mål for skikkel- 1

2 se af vandløb fastholdes, at der ikke ændres på, hvor meget grøde der skal skæres, finder vi, at der er ændringer, der vil betyde forringet vandføringsevne. Eksempel herpå: o Muligheden for at foretage ekstragrødeskæring af hensyn til afvandingsinteresser foreligger ikke længere, der kan kun foretages pletgrødeskæring, hvis det sker af hensyn til miljøet. o Fællesregulativet giver ikke mulighed for at slå vegetation på brinkerne i situationer med kraftig grødevækst og høj vandstand for at sikre afvandingsinteresser. Indsnævres vandløbsprofilet som følge af manglende vedligeholdelse af brinken er det i strid med vandløbslovens 27, som sikrer, at vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Lignende gør sig gældende ved beplantning af brinkerne. o De to ovenstående eksempler viser, at lodsejerne får en forringelse i forhold til de nuværende regulativer. I praksis fraskriver myndigheden sig ansvar og mulighed for, at tilgodese afvandingsinteresser ved ekstraordinære hændelser. Lodsejernes retssikkerhed sættes under pres. Med Fællesregulativet fratages lodsejerne muligheden for at kontrollere myndighedens arbejde og dermed bevise, at regulativet er overholdt. Det stiller lodsejerne i en umulig situation i spørgsmålet om ansvar og erstatning. Eksempler herpå er fællesregulativets forslag om behovsbestemt opmåling og grødeskæringsterminer, der ikke afspejler lodsejernes behov for at sikre afvanding. Det er uacceptabelt, at forslaget til fællesregulativet fratager lodsejernes deres nuværende ret til en ekstraordinær grødeskæring i forbindelse med kraftig grødevækst eller høj vandstand. Ved at undlade bestemmelsen ekstraordinær vedligeholdelse frasiger myndigheden sig ansvaret i forhold til krav om vedligeholdelse i forbindelse med ekstraordinær hændelser. Hvis der en bestemmelse om ekstra vedligeholdelse, har myndigheden et ansvar for at vurdere, hvornår bestemmelsen kan iværksættes. Det indbefatter muligheden for fejlvurderinger som er ansvarspådragende og erstatningspligtige. Det er imidlertid en folketingsbeslutning (vandløbslovens 7), at kommunen er vandløbsmyndighed med deraf forpligtigelse til at varetage vandløbslovens bestemmelser herunder vurderinger om tiltag i forhold til usædvanlige nedbørsforhold jævnfør vandløbslovens 55. Vandløbsmyndigheden kan på ingen måde fraskrive sig det ansvar, heller ikke et ansvar for at minimere skader i forbindelse med usædvanlige nedbørsforhold, jævnfør vandløbslovens 7, 55 og 56. Derfor skal fællesregulativet indeholde mulighed for ekstraordinær grødeskæring af hensyn til høje vandstande, en fast hyppighed på opmåling af vandløb og en grødeskæringstermin med slutdato senest omkring 15 til 31. oktober. Manglende målrettet fokus på vandløbsforhold Forslaget til fællesregulativet generaliserer forhold som i stede burde målrettes de enkelte vandløbsforhold. Vandløbene i fællesregulativet har vidt forskellige miljømål og afvandingsmæssige interesser, hvilket forslaget til fællesregulativet ikke forholder sig til. Eksempelvis ensretter fælles- 2

3 regulativet grødeskæringsterminer, skæring af urtevegation på brinkerne, materiel til udførsel af vedligeholdelsen og beplantning på vandløb med vidt forskellige miljømål. Forslaget til fællesregulativet medfører derfor en unødig binding af vandløbsmyndighedens handlemuligheder via gennerelle formuleringer i forhold til tidens krav om målrettede løsninger i forhold til miljømålet. Ifølge Cirkulære om vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden i regulativet fastlægge vedligeholdelsen på baggrund af den målsætning, der er for det pågældende vandløb. Samtidig skal det sikres, at de bestående afvandingsmæssige interesser fortsat tilgodeses. Når forslaget til fællesregulativet fastsætter en fælles slutdato for grødeskæringstermin d. 30. nov. tilgodeses de afvandingsmæssige interesser ikke, da slutdatoen for grødeskæringsterminen ikke afspejler lodsejernes behov for færdsel på markerne. Derimod vil en sen grødeskæringstermin ikke være et problem på vandløb, hvor der ikke er afvandingsmæssige interesser. Grødeskæringsterminer (især slutterminen) skal derfor målrettes de enkelte vandløbsforhold, og ikke bestemmes i et generelt fællesregulativ. Lignende forhold gør sig gældende mht. skæring af urtevegation på brinkerne, hvor forslaget binder vandløbsmyndighedens handlemuligheder uden hensyntagen til de individuelle vandløbsforhold og fremtidige klimaudfordringer. Klimaudfordringer kan med forslaget ikke løses ved skæring af urtevegetationen på brinkerne. På mindre vandløb foreslår vandløbseksperter som f.eks. Bjarne Moeslund 1, Orbicon, mere slåning af brinker mod mere skånsom vedligeholdes i bunden af vandløbet. Ovenstående argumentationer underbygges endvidere med, at Natur & Landbrugskommissionen har fastslået behov for mere målrettede indsatser - også på vandløbsområdet, hvilket forslaget ikke ligger op til. Manglende redegørelse for konsekvenserne af regulativforslaget Redegørelsen er mangelfuld i beskrivelsen af fællesregulativets konsekvenser for afstrømningen og påvirkning af jordbrugsarealerne. Vandløbsmyndigheden skal i forbindelse med forslag til regulativer udarbejde en redegørelse for grundlaget for og konsekvenserne af regulativforslaget jfr. Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2. Både afvanding og miljø skal indgå i afvejningerne under udarbejdelse af regulativer og skal derfor fremgå af redegørelsen. Af redegørelsen til forslaget fremgår, at der ikke sker ændringer af afstrømning og/eller vandføring i forbindelse med fællesregulativet. Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug er uenig i betragtningen om, at fællesregulativet ikke får indflydelse på afstrømningsforholdene i vandløbene. Fællesregulativet får indflydelse på afstrømningsforholdene vedr. emnerne: ekstraordinær vedligeholdelse 1 Vejledning om grødeskæring i vandløb. By- og Landskabsstyrelsen. Juli

4 skæring af urtevegetation på brinkerne oprensnings metoder oplægning af grøden Argumentationerne herfor fremgår under de enkelte emner beskrevet i dette høringssvar, men det skal fremhæves, at fællesregulativets forslag vedr. beplantning og oplægning af grøden er i strid med henholdsvis vandløbsloven 27 stk. 1, stk. 3 og Cirkulæreskrivelse om optagning af afskåret grøde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse. Fremtidens klimaudfordringer og en klar forringelse af muligheder for at grødeskære ekstraordinært i forbindelse med høj vandstand vil medføre tabsgivende oversvømmelser. Konsekvenserne herfor er ikke behandlet i Redegørelsen til fællesregulativet hvilket ellers er et krav jævnfør jfr. Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2. Ligeledes fremgår det ikke af redegørelsen, hvor mange regulativer der i dag har en bestemmelse om ekstraordinær grødeskæring ved høj vandstand eller kraftig grødevækst. Udover den manglende beskrivelse af konsekvenserne for afstrømningsforholdene, som der er forpligtigelse til at redegøre for, burde redegørelsen også beskrive konsekvenserne af fællesregulativets forslag om behovsbestemt kontrolmålinger af skikkelse og/eller vandføringsevnen. Der er en risiko for, at vandløb som gennem længere tid ikke bliver vedligeholdt ændrer deres fysiske tilstand i forhold til den tilstand, der er fastsat i regulativet, og ikke længere må renses op. Det skyldes, at en genopretning af den tidligere tilstand kan have karakter af en regulering, som kræver både tilladelse efter vandløbsloven og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbsmyndigheden kan ikke dispensere for et lodsejerkrav om oprensning, da en væsentlig jordbrugsinteresse eller anden økonomisk interesse ikke i sig selv er nok til at give en dispensation i forhold til naturbeskyttelseslovens 3. Opmålinger af vandløbene er derfor lodsejernes sikkerhed for, at regulativet er overholdt. Derfor skal der foretages så hyppige kontrolmålinger af vandløbene, at det forhindrer en tilstandsændring, som afviger fra den tilstand der er fastsat i regulativet. Redegørelsen skal redegøre for, om vandløbsmyndigheden kan stilles økonomisk ansvarlig, hvis en behovsbestemt kontrolopmåling gennemføres for sent, og at det derfor ikke er muligt, i forhold til naturbeskyttelseslovens 3, at rense vandløbet op til regulativmæssig tilstand. I enkelte tilfælde er redegørelsen for fællesregulativet misvisende. Eksempelvis anføres det, at fællesregulativet såvel som de enkelte vandløbsregulativer revideres, når vandløbsmyndigheden finder, at der er sket væsentlige ændringer i grundlaget for regulativerne. Denne bestemmelse er i modstrid med Cirkulære om vandløbsloven, hvor der står: At regulativerne skal indeholde revisionsbestemmelser, så det sikres, at det med jævne mellemrum vurderes, om ændring i forudsætningerne herunder i plangrundlaget bør medføre justering af regulativet. I den forbindelse citeres Cirkulæret om vandløbsloven fejlagtigt i redegørelsen, da det ikke fremgår, at det med jævne mellemrum vurderes at der bør ske justering af regulativet. Teksten i redegørelsen skal slettes eller rettes til en formulering om revision med jævne mellemrum f.eks. hvert 10 år, jævnfør Cirkulæret om vandløbsloven. 4

5 Et andet eksempel er redegørelsens manglende behandling af de nuværende regulativers mulighed for at iværksætte ekstraordinær grødeskær, som følge af høj vandstand eller kraftig grødevækst. I stedet behandles emnet pletgrødeskæring, som nu defineres som en ekstraordinær vedligeholdelse, som kun kan foretages af hensyn til vandløbsmiljøet. Lodsejerne fratages en mulighed for en ekstraordinær grødeskæring, som alt andet lige vil medføre tabsgivende oversvømmelser. Konsekvensen af en reduceret mulighed for ekstraordinær grødeskæring i forhold til jordbrugsinteresserne fremgår ligeledes ikke af redegørelsen trods Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2 krav herom. Konkrete bemærkninger og indsigelser til de enkelte afsnit i fællesregulativet Kapitel 4: Vandløbenes vedligeholdelse: Fællesregulativet skal åbne op for større fleksibilitet i forhold til ekstraordinært store afstrømninger mv. De seneste års nedbørshændelser 2007, 2010 og 2011 viser med al tydelighed, at vandløbenes kapacitet i forhold til nutidens og fremtidens nedbørshændelser ikke er tidssvarende. Flere af de nuværende vandløbsregulativer indeholder en bestemmelse om, at i tilfælde af ekstraordinær høj vandstand eller kraftig grødevækst kan der efter anmodning fra lodsejere foretages yderligere grødeskæring udover den ordinære grødeskæring. Dette gælder eksempelvis i regulativer for Susåen og Ringsted å. Muligheden for ekstraordinær grødeskæring i forbindelse med høj vandstand fratages lodsejerne i forslaget til nyt fællesregulativ, hvilket er en klar forringelse i forhold til de nuværende forhold og en ensidig favorisering af miljøinteresserne. Formålsparagraffen i Vandløbsloven tilskriver ellers en ligevægt mellem miljø og afvandingsinteresser, men forslaget til nyt fællesregulativ vil skabe en uligevægt, hvor miljøinteresserne favoriseres på bekostning af afvandingsinteresserne. Det fremgår af Vandløbsloven 55, at vandløbsmyndigheden på grund af f.eks. usædvanlige nedbørsforhold kan iværksætte tiltag for at undgå betydelige skader. Det er derfor i strid med vandløbslovens 55 og ensidig i forhold til miljøinteresser, når fællesregulativet kun tillader ekstraordinær vedligeholdelse for at kunne sikre og fremme miljøet i vandløbene. På side 13 afsnit B. Ekstraordinær vedligeholdelse, skal derfor indføjes, at myndigheden efter behov kan iværksætte en ekstraordinær grødeskæring for at imødekomme tabsgivende oversvømmelser jævnfør 1 og 55 i vandløbsloven Grødeskæring. Metoder. Det foreslås, at mindre grødebanker kan efterlades i strømrenden. Dette er en upræcis formulering: Hvad er en grødebanke, hvor stor må den være, hvor mange må der være på en given strækning det er tolkninger der ikke fremgår af regulativet, det kan ikke kontrolleres og kan besværliggøre en evt. erstatningssag i Taksationskommissionen, da det jo så er tilladt at efterla- 5

6 de uskåret grøde. Det anbefales, at teksten fjernes fra fællesregulativet eller alternativt præciseres. Det anføres, at strømrenden kan skæres med en tolerance på 10 cm for strømrender under 1 m og med 10% af bredden af strømrender på 1 m eller mere. På store vandløb vil tolerancen efter vores opfattelse blive for stor, hvorfor vi anbefaler en strømrendebredde med en tolerence på maks. 10 cm for alle vandløb uanset størrelse af vandløbet Grødeskæring Terminer. Grødeskæring efterår foreslås fortaget mellem 1. august og 30. november. 30. november er alt for sent. Grødeskæringen skal afspejle lodsejernes behov for at kunne færdes på markerne, specielt når der skal høstes. I forhold til afgrødesammensætningen i Næstved er der ingen behov for grødeskæring i november måned. Grødeskæring efterår bør afsluttes 15. oktober eller senest 31. oktober. Hvis der er behov for en senere grødeskæring kan den foretages i forbindelse med ekstraordinær grødeskæring med begrundelse i høj vandstande, kraftig grødevækst eller for at sikre miljøet i vandløbet. Anvendelse af grødeskæringsterminer sikrer, at det bliver målbart for alle parter at kontrollere, hvorvidt grødeskæringspligten er opfyldt. Retskravet til grødeskæringen bindes op på terminen og derfor skal terminen afspejle lodsejernes afvandingsbehov. Ellers kan myndigheden ikke stilles til ansvar for en rettidig grødeskæring i forhold til afvandingsinteresserne. Det anerkendes, at på visse vandløbsstrækninger hvor der ikke er afvandingsinteresser, kan grødeskæring frem til 30. november være uproblematisk. Slutterminen for grødeskæring skal ikke være en del af fællesregulativet, men bibeholdes som individuelle og forskellige datoer i de enkelte vandløbsregulativer. Slutterminen skal afspejle tidligere erfaring og lodsejers behov for grødeskæring, hvilket er variabelt i forhold til geografi, afgrødesammensætning m.m. Derudover afhænger slutterminen af, om der er meget grødevækst i vandløbet, hvilket over tid også er variabelt. Hvis ikke slutterminen fastholdes i de enkelte regulativer skal grødeskæring efterår alternativt afsluttes 15. oktober i et fællesregulativ, med mulighed for en senere ekstraordinær grødeskæring med begrundelse i høj vandstand, kraftig grødevækst eller for at sikre miljøet i vandløbet Pletgrødeskæring. Med fællesregulativets beskrivelse af pletgrødeskæring undlader man, at varetage de afvandingsmæssige interesser, som vandløbsmyndigheden er forpligtiget til jævnfør vandløbslovens 1. Eksempler herpå: Bredejerne har mulighed for at anmode om pletgrødeskæring ved fremsendelse af dokumentation for betydningen for miljøet (hvor varetages afvandingsinteressen?) Bredejeren kan ikke ved anmodning om pletgrødeskæringer få udført ekstra grødeskæringer af hensyn til afstrømningen. Hvilket er en forringelse af de nuværende regulativer, 6

7 hvor ekstraordinær vedligeholdelse kan foretages ved høj vandstande eller kraftig grødevækst. Begrebet pletgrødeskæring erstatter regulativernes nuværende bestemmelse om ekstraordinær vedligeholdelse i forbindelse med kraftig grødevækst eller høj vandstand. Dette gælder eksempelvis i regulativer for Susåen og Ringsted å. Mange andre regulativer angiver med forskellige formuleringer, at vandløbsmyndigheden kan iværksætte ekstraordinære grødeskæringer, hvis kraftig grødevækst i vandløbet vurderes at kunne medføre skader. Eksempler herpå er regulativer fra det gamle Suså kommune, men også eksempelvis regulativer for Fladsåen, Snessere, Maglemoserenden, Torpekanal og Pibergrøft. Begrebet pletgrødeskæring, som fremover kun kan foretages for at sikre miljøet i vandløbet, er derfor en klar forringelse i forhold til lodsejerinteresser og nuværende forhold. Ved at undlade bestemmelsen ekstraordinær vedligeholdelse frasiger myndigheden sig ansvaret i forhold til krav om vedligeholdelse i forbindelse med ekstraordinære hændelser. Hvis der en bestemmelse om ekstra vedligeholdelse, har myndigheden et ansvar for at vurdere, hvornår bestemmelsen kan iværksættes. Det indbefatter muligheden for fejlvurderinger som findes ansvarspådragende og erstatningspligtige. Det er imidlertid en folketingsbeslutning (vandløbslovens 7), at kommunen er vandløbsmyndighed med deraf forpligtigelse til at varetage vandløbslovens bestemmelser herunder vurderinger om tiltag i forhold til usædvanlige nedbørsforhold jævnfør vandløbslovens 55. Vandløbsmyndigheden kan på ingen måde fraskrive sig det ansvar, heller ikke et ansvar for at minimere skader i forbindelse med usædvanlige nedbørsforhold, jævnfør vandløbslovens 7, 55 og 56. I fællesregulativet skal indføjes en bestemmelse om, at myndigheden efter behov kan iværksætte en ekstraordinær grødeskæring af hensyn til høje vandstande eller kraftig grødevækst for at imødekomme tabsgivende oversvømmelser jævnfør 55 i vandløbsloven. 4.2 Skæring af urtevegetation på brinkerne. Det anføres, at urtevegetation på brinkerne som udgangspunkt ikke skæres. Stort set alle nuværende regulativer giver mulighed for slåning af urtevegetationen på brinkerne, hvorfor fratage sig den mulighed? Forslagets tekst omkring skæring af urtevegetation på brinkerne er helt uacceptabelt af følgende årsager: 1. Forslaget strider mod vandløbslovens Forslaget strider mod vandløbslovens 1 og Manglende beskrivelse af konsekvenser i forhold til jordbrugsinteresser i redegørelsen, jævnfør bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2 4. Misforstået ensidig varetagelse af miljøinteresser 5. Manglende målrettethed i fællesregulativet 6. Manglende fremtidssikring i forhold til klimaforandringer 7

8 Ad 1. Som udgangspunkt skal vandløbsprofilet holdes fri for trævækster og stivsstænglet vegetation af hensyn til afvandingsinteresser og for at bevare skikkelsen. Indsnævres vandløbsprofilet som følge af manglende vedligeholdelse af brinken ved f.eks. naturlig fremvækst af trævækster vil forholdet være i strid med vandløbslovens 27, som sikrer, at vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. En generel tekst om at urtevegetationen på brinkerne som udgangspunkt ikke skæres er derfor i strid med vandløbsloven 27. I øvrigt skal skyggegivende beplantninger foretages på bræmmen, så vandløbsprofilet friholdes til formålet om afvanding. Ad 2. Det fremgår af Vandløbsloven 55, at vandløbsmyndigheden på grund af f.eks. usædvanlige nedbørsforhold kan iværksætte tiltag for at undgå betydelige skader. Derfor virker det ensidig i forhold til miljøinteresser og vandløbslovens 1 krav om, at vandløb benyttes til afledning af vand, når fællesregulativet kun tillader skæring af urtevegetation på brinkerne, som vandløbsmyndigheden vurderer vil være til gene for miljøet. I forhold til 55 i vandløbsloven, skal det af fællesregulativet fremgå, at vegetationen bl.a. ved usædvanlige nedbørsforhold kan skæres, når der er fare for betydelige skader. Ad 3. Vandløbsmyndigheden skal i forbindelse med forslag til regulativer udarbejde en redegørelse for grundlaget for og konsekvenserne af regulativforslaget jfr. Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2. Både afvanding og miljø skal indgå i afvejningerne under udarbejdelse af regulativer og skal derfor fremgå af redegørelsen. En beslutning om, at brinkerne ikke skæres eller må skæres vil især for mange mindre vandløb påvirke vandføringsevnen i vandløbet. Konsekvensen af et sådant forslag på afvandingen og miljøet skal derfor beskrives i redegørelsen, hvilket ikke er tilfældet og dermed i strid med Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2. Ad 4. Man frasiger sig en mulighed til slåning af hele brinken ved ekstraordinære vejrhændelser. I de fleste af de gældende regulativer er der mulighed for skæring af urtevegetationen om efteråret, hvis den er til gene for vandføringen fremover er det kun muligt, når det er til gene for miljøet! Gennem mange år har man forsøgt at begrænse skæringen af brinkerne med henvisning til miljøet og naturen. Det er imidlertid en kendsgerning, at brinkvegetationen langs mange, især små vandløb er meget artsfattig og dommineret af næringskrævende arter med begrænset naturværdi 2. Hvis brinkvegetationen skæres og det afklippede materiale fjernes fra vandløbet, vil man opnå at fjerne næringsstoffer samtidig med, at man er med til at fremme artsrigdommen og diversiteten i brinkvegetationen. Ad 5. Vandløbene som fællesregulativet omhandler, har vidt forskellige miljømål og afvandingsmæssige interesser, hvilket forslaget til fællesregulativet ikke forholder sig til, når man ensretter og binder sig til ikke at kunne foretage skæring af urtevegation på brinkerne på samtlige vandløb. Forslaget til fællesregulativet medfører derfor en unødig binding af vandløbsmyndighedens handlemuligheder via gennerelle formuleringer i forhold til tidens krav om målrettede løsninger på problemer. Eksempelvis vil afstrømningen i vandløb med dyb nedskæring under 2 Vejledning om grødeskæring i vandløb. By- og Landskabsstyrelsen. Juli

9 terræn og mindre vandløb være mere påvirket af brinkvegetationen end af selve grøden i bunden af profilet. På mindre vandløb og i vandløb med dyb nedskæring foreslår By- og Landskabsstyrelsen 3 mere slåning af brinker mod mere skånsom vedligeholdelse i bunden af vandløbet. Ifølge Cirkulære om vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden i regulativet fastlægge vedligeholdelsen på baggrund af den målsætning, der er for det pågældende vandløb. Samtidig skal det sikres, at de bestående afvandingsmæssige interesser fortsat tilgodeses. Når forslaget til fællesregulativet kun fastsætter en skæringsmulighed af brinkvegetationen som er til gene for miljøet, tilgodeses de afvandingsmæssige interesser ikke. Samtidig tages der ikke hensyn til de enkelte vandløbs målsætning, hvilket er i strid med Cirkulæret til vandløbsloven. Skæring af urtevegation på brinkerne skal derfor ikke fremgå af et fællesregulativ men behandles individuelt i forhold til de konkrete vandløbsforhold i de enkelte vandløbsregulativer. Ad 6. Forslaget reducerer vandløbsmyndighedens handlemuligheder uden hensyntagen til de individuelle vandløbsforhold og fremtidige klimaudfordringer. Klimaudfordringer kan med forslaget ikke fremtidigt løses ved skæring af urtevegetationen på brinkerne. Bjørneklo er ikke anført som uønskede plante hvorfor ikke? Bjørneklo skal anføres som uønsket plante. Vegetationen med stive stængler angives, at myndigheden kan slå. Optimalt set burde myndigheden bindes til at skulle slå vegetationen med stive stængler for at fremme græsser og andre urter af både hensynet til miljø men også af hensyn til vandføringsevnen. Skæringen af brinkvegetation skal være foretaget senest 30. okt. og ikke som anført 30. nov. Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug finder hele afsnit 4.2 Skæring af urtevegetation på brinkerne uacceptabelt og afsnittet skal helt fjernes. Skæring af vegetationen på brinkerne skal ikke være en del af fællesregulativet, men bibeholdes som individuelle og forskellige målrettet skæringer i de enkelte vandløbsregulativer. 4.3 Kontrolmålinger af skikkelse og/eller vandføringsevne. Det er myndigheden der skal afgøre behovet for opmåling. Gefion og familielandbruget har forståelse for, at nogle vandløb er stabile og andre ustabile og behovet for opmåling derfor er forskelligt. Der er imidlertid en risiko for, at vandløb som gennem længere tid ikke bliver vedligeholdt ændrer deres fysiske tilstand i forhold til den tilstand, der er fastsat i regulativet, og ikke længere må renses op. Det skyldes, at en genopretning af den tidligere tilstand kan have karakter af en regulering, som kræver både tilladelse efter vandløbsloven og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbsmyndigheden kan ikke dispensere for et lodsejerkrav om oprensning, da en væsentlig jordbrugsinteresse eller anden økonomisk interesse ikke i sig selv er nok til at give en dispensation i forhold til naturbeskyttelseslovens 3. Opmålinger af vandløbene er derfor lodsejernes sikkerhed for, at regulativet er overholdt. Derfor skal der foretages så hyppige kontrolmålinger af vandløbene, at det forhindrer en tilstands- 3 Vejledning om grødeskæring i vandløb. By- og Landskabsstyrelsen. Juli

10 ændring, som afviger fra den tilstand der er fastsat i regulativet. Kontrolopmålinger skal derfor i udgangspunktet ske minimum hvert 5 år. Vandløbsmyndigheden skal i forbindelse med forslag til regulativer udarbejde en redegørelse for grundlaget for og konsekvenserne af regulativforslaget jfr. Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2. Konsekvensen af en behovsbestemt opmåling i forhold til at naturbeskyttelseslovens 3 kan tilsidesætte regulativets krav om vandføringsevne er hverken bekskrevet i fællesregulativet eller i redegørelsen hvilket er en klar mangel og information til borgerne og i strid med Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 2. Af redegørelsen skal det ligeledes fremgå, om vandløbsmyndigheden kan stilles økonomisk ansvarlig, hvis en behovsbestemt kontrolopmåling gennemføres for sent, og at det derfor ikke er muligt, i forhold til naturbeskyttelseslovens 3, at rense vandløbet op til regulativmæssig tilstand. I fællesregulativet foreslås, at opmålingerne fortages om foråret og en evt. oprensning fortages det efterfølgende efterår. Hvis opmålingerne viser et oprensningsbehov og der kan være fare for tabsgivende oversvømmelser, skal der være mulighed for oprensning i foråret/sommer. Alternativt må kommunen udbetale erstatninger ved skader, da kommunen i så fald er bevidst om, at regulativet ikke er overholdt. Det anføres i fællesregulativet, at bredejerne normalt ikke deltager i opmålingerne. Bredejeren har ret til at færdes på egen grund, og derfor har bredejeren ret til at deltage og overvåge opmålingerne på egen grund. Det anføres i fællesregulativet, at bredejeren kan forespørge resultatet af udførte kontrolopmålinger. Vandløbsmyndigheden skal efter vores opfattelse ligge kontrolopmålingerne offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Bestemmelsen om opmåling skal ikke medtages i fællesregulativet, da opmålingsbehovet er strækningsrelateret og derfor skal fremgå af det enkelte regulativ for vandløbet og ikke kan ensrettes i et fællesregulativ. Alternativt skal kontrolopmålinger ifølge fællesregulativet i udgangspunktet ske minimum hvert 5 år Oprensning metoder. Det anføres, at der kun må renses op til regulativmæssig bund med mulighed for tolerance på 10 cm. Almindelig praksis og indenfor vandløbslovens rammer (gammel vandløbslov 12 stk. 3), så kan man i et skikkelsesregulativ oprense op til 20 cm under regulativmæssig bund. Oprensningen påbegyndes normalt når dybden er indtil 10 cm mindre end regulativet angiver. Af fællesregulativet skal det fremgå, at tolerancen på oprensningen kan foretages op til 20 cm under regulativmæssig bund jævnfør alm. praksis og tidligere lovgivning. 10

11 Konsekvensen af ændringen fra 20 til 10 cm mindre end regulativet angiver vil alt andet lige være, at der skal oprenses hyppigere, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til miljøet og økonomien. Det anføres, at der ikke må graves i fast bund samt faste og overhængende brinker. Hvis regulativets bestemmelser omkring skikkelse/og eller vandføring ikke er overholdt skal der naturligvis renses op uanset om der er tale om fast bund eller overhængende brinker alt andet ville være ulovligt! Teksten i fællesregulativet skal derfor rettes. Skikkelses- og vandføringskravet i regulativet skal overholdes og går forud for andre forhold jævnfør vandløbslovens Oprensning Terminer Opmålingerne fortages om foråret og en evt. oprensning foretages det efterfølgende efterår. Hvis opmålingerne viser et oprensningsbehov og der kan være fare for tabsgivende oversvømmelser, skal der være mulighed for oprensning i foråret/sommer. Alternativt må kommunen udbetale erstatninger ved skader, da kommunen i så fald er bevidst om, at regulativet ikke er overholdt Oplægning af grøde Det anføres at den afskårne grøde kastes så højt op som praktisk muligt. Den afskårne grøde skal kastes over øverste vandløbskant, ellers falder grøden tilbage i vandløbet, og bredejeren kan ikke forpligtes til at fjerne afskåret grøde fra brinkerne, da han ikke har brugsretten over brinkerne. En generel tekst om, afskåret grøde kastes så højt op som muligt er i strid med vandløbslovens 27 stk. 3, hvor det anføres, at afskåret grøde skal optages, medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde, vandløbet udmunder i. Det fremgår ligeledes af Cirkulæreskrivelse om optagning af afskåret grøde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse, at det følger af forarbejderne til vandløbsloven herunder til bestemmelsen i lovens 1, at vandløbsmyndigheden ved administrationen af bestemmelserne i 27, stk. 3 i vandløbsloven skal sikre, at den afskårne grøde altid opsamles i forbindelse med vedligeholdelsen af vandløb, hvortil der er knyttet de under pkt. 2 omtalte interesser m.v. Under pkt. 2 fremgår, at den afskårne grøde skal opsamles som et led i sikringen af en vandløbskvalitet som foruden at tilgodese de miljømæssige hensyn skal varetage bl.a. flg. interesser ved vandløbene og vådområderne: - afstrømning, - vandindvinding, - rekreativt og erhvervsmæssigt fiskeri, - sejlads, - anden rekreativ udnyttelse herunder badning. Teksten i fællesregulativet er derfor ikke i overensstemmelse med gældende lovgivning jævnfør vandløbslovens 27 stk. 3 og Cirkulæreskrivelse om optagning af afskåret grøde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse. 11

12 4.5.2 Bortskaffelse af grøde Det anføres, at bredejer skal bortskaffe materialet ved førstkommende jordbehandling eller senest 30. november året efter, at materialet er lagt op. Ved førstkommende jordbehandling slettes da det er irrelevant i forhold til dato-kravet. Derudover er der langs de fleste vandløb 10 m randzoner, hvorfor det virker irrelevant med et krav om at bortskaffe materialet Ved førstkommende jordbehandling især da materialet godt må nedbringes indenfor de 10 m randzoneareal. Reglerne vedr. nedbringelse af materialet i randzonerne skal fremgå af fællesregulativet. 4.7 Materiel til udførsel af vedligeholdelsen Det anføres, at de enkelte regulativers bestemmelser om materiel til udførelse af vedligeholdelsen fortsat er gældende og suppleres med bestemmelsen i fællesregulativet. Bestemmelsen har en modstridende ordlyd og den generelle beskrivelse af bestemmelsen står også i modsætning til selve bestemmelsen. Hvad er gældende hvis et regulativ angiver, at vedligeholdelsen skal udføres med maskine, når fællesregulativet samtidig angiver, at arbejdet principielt skal udføres manuelt? Det er uacceptabelt, at fællesregulativet ikke er klart og entydigt i bestemmelsen og derfor kan fortolkes i forskellige retninger. Sætningen i fællesregulativet om, at arbejdet principielt udføres manuelt skal slettes, da det på mange vandløbsstrækninger ikke giver en bedre miljøtilstand med manuelt vedligeholdelse, f.eks. i vandløb hvor vandkvaliteten er påvirket af spildevand. Set ud fra et økonomisk og miljømæssigt synspunkt er bestemmelsen om arbejdet principielt udføres manuelt for ufleksibel, ensidig og en unødvendig binding af vandløbsmyndighedens handlemuligheder. Cirkulære om vandløbsloven foreskriver ligeledes, at vandløbsmyndigheden i regulativet skal fastlægge vedligeholdelsen på baggrund af den målsætning, der er for det pågældende vandløb. Det giver således ikke mening, at have et princip om manuelt vedligeholdelse i et fællesregulativ, som også omfatter vandløb med en lav målsætning, hvor det miljømæssigt og økonomisk er bedre med maskinel vedligeholdelse. Ønsker om udførsel af manuelt vedligeholdelse, skal således målrettes og fremgå af de enkelte regulativer. Miljøministeriet 4 anbefaler ligeledes, at regulativer ikke bør fastlægge bindende krav til anvendelse af grødeskæringsredskab. Dette beror dels på, at grødesammensætningen kan ændres gennem regulativperioden, dels at nye erfaringer og metoder kan komme til. Fællesregulativets krav om, at arbejdet principielt udføres manuelt er i strid med Cirkulære om vandløbsloven vedr. målrettet vedligeholdelse i forhold til miljømål og Miljøministeriets anbefalinger til anvendelse af grødeskæringsredskaber. Det tilføjes fællesregulativet, at maskinel vedligeholdelse kan anvendes på strækninger der normalt vedligeholdes manuelt i år med ekstraordinær nedbør jævnfør vandløbslovens Hegn og kreaturvanding Det anføres, at der fremover er krav om hegning ved alle vandløb, hvor der er løsgående dyr. Hegnet skal sættes 2 m fra øverste vandløbskant og fjernes ved meddelelse på kommunens 4 Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder. Erfaringsopsamling og ny viden. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen

13 hjemmeside. Jævnfør vandløbsloven 29 kan vandløbsmyndigheden påbyde ved græsning for løsgående dyr, at bredejerne anbringer og vedligeholder forsvarligt hegn. Ifølge bræmmevejledningen 5 kan vandløbsmyndigheden kun ved en konkret afgørelse påbyde bredejerne at anbringe og vedligeholde forsvarligt hegn langs vandløb på arealer, der benyttes til græsning for løsgående husdyr. Fællesregulativets generelle forslag om at der skal opsættes forsvarligt hegn, hvis arealer, der grænser op til vandløb, skal benyttes til løsdrift er dermed i strid med vandløbslovens 29 og vejledningen om bræmmer langs vandløb 6. Gefion stiller spørgsmål ved om vandløbsmyndigheden kan forlange, at bredejeren skal fjerne hegn alene ved at kræve, at lodsejeren skal holde sig orienteret på kommunens hjemmeside. 10. Beplantning Det anføres, at den skyggegivende beplantning på vandløbenes bræmmer og brinker skal bevares. Bredejere påbydes, at bevare den skyggegivende vegetation og at vandløbsmyndigheden kan plante skyggegivende vegetation. Samtidig anføres, at fjernelse af væltede træer og buske ikke er at betragte som sædvanlig vedligeholdelse og bredejerne dermed er ansvarlige for oprydningen. Det fremgår klart af Cirkulære om vandløbsloven, at udgifterne til beplantning og dens vedligeholdelse påhviler vandløbsmyndigheden. Hvis en bredejer påbydes at bevare skyggegivende vegetation eller får afslag til fældning af skyggegivende vegetation vil beplantningen og dens vedligeholdelse fremover påhvile vandløbsmyndigheden. Fællesregulativets bestemmelse om at bredejerne er ansvarlige for oprydningen efter væltede træer og buske skal slettes, da forholdet er i strid med Cirkulære om vandløbsloven. Det anføres at Den skyggegivende beplantning på vandløbenes bræmmer og brinker skal bevares. Brinker skal slettes, og det skal tilføjes til fællesregulativet, at skyggegivende vegetation holdes ude af vandløbsprofilet af hensyn til afvandingsinteresser jævnfør vandløbsloven 27. Det anføres at Vandløbsmyndigheden kan plante skyggegivende vegetation langs åbne vandløb på brinker og 2 meter bræmmer som led i vedligeholdelsen. Brinker skal slettes, og det skal tilføjes til fællesregulativet, at skyggegivende vegetation holdes ude af vandløbsprofilet af hensyn til afvandingsinteresser jævnfør vandløbsloven 27. Vandløbslovens 27 sikrer, at vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Vandløbets skikkelse og vandføringsevne vil blive påvirket af beplantninger på brinkerne. Det bør præciseres, at beplantninger på bræmmen der ikke har en skyggende effekt kan fældes evt. efter aftale med myndigheden. 5 Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen Januar Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen Januar

14 11. Udløb for dræn- og spildevandsledninger Det anføres, at den almindelige dræningsret kun gælder for dræninger af bredejernes vandløbsnære matrikler. Denne formulering i fællesregulativet er i strid med vandløbslovens 3, hvor det klart fremgår, at dræningsretten gælder fra bredejers egen ejendom stk. 1 og stk. 2 fra egen grund. Det bør præciseres, at hvis lodsejeren foretager afmærkning af dræn, så vil der ved oprensning og grødeskæring tages hensyn til dette. 14 tilsyn. Jævnfør Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 3, så skal regulativer indeholde bestemmelser om tilrettelæggelse af vandløbsmyndighedens tilsyn, herunder om lodsejeres og andre interesseredes medvirken ved tilsynet. Det anføres i fællesregulativet, at bredejer har mulighed for at anmode vandløbsmyndigheden om deltagelse i tilsyn/besigtigelse. Det ændres til at Bredejer og Vandløbslav har ret til deltagelse i tilsyn/besigtigelse jævnfør Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 3. Miljøministeriet 7 angiver, at regulativer skal indeholde regler om tilrettelæggelse af vandløbsmyndighedens systematiske tilsyn, herunder om lodsejeres og andre interesseredes deltagelse ved tilsynet. Der er en række indholdsmæssige krav til tilsynet, hvor en række konkrete forhold skal kontrolleres og vurderes, og hvor forskellige interessenter får mulighed for at kigge myndigheden over skulderen samt føre en dialog om det sete. Der skal føres tilsyn med, om myndigheden har opfyldt regulativets bestemmelser om udførelse af vandløbsvedligeholdelse. Det systematiske tilsyn med vandløbet har også til formål at vurdere hensigtsmæssigheden af de enkelte regulativbestemmelser, herunder om der er grundlag for at ændre eller supplere de emner, som omfattes af regulativet. Miljøministeriet 8 præciserer, at Ifølge cirkulæret til vandløbsloven skal tilsynet tilrettelægges således, at lodsejerne og andre med interesse i vandløbet har mulighed for at deltage i vandløbsmyndighedens regelmæssige tilsyn med et offentligt vandløb. Opfyldelsen af dette krav må nødvendigvis indebære, at brugerne har viden om, at der gennemføres et vandløbs(til)syn, at myndigheden giver et rimeligt varsel om afholdelsen heraf, samt at der er en regelmæssighed i afholdelsen. Da vandløbsvedligeholdelsen udspringer af et behov for at opnå en given afvandingskvalitet, vil frekvensen af tilsyn som hovedregel øges i takt med skærpede krav til afvandingen. Tilsynet tager således sigte på at måle effekten af de iværksatte handlinger. De potentielle skadevirkninger af manglende afvanding, samt de skadevirkninger, som vedligeholdelsen kan påføre vandløbskvaliteten, er den styrende motivationsfaktor i tilsynet og dialogen. 7 Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder. Erfaringsopsamling og ny viden. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder. Erfaringsopsamling og ny viden. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen

15 Næstved kommunes nuværende praksis med tilsyn og forslag vedr. tilsyn anført i fællesregulativet er i strid med Miljøministeriets præcisering af cirkulæret til vandløbsloven, hvor tilsynet skal tilrettelægge således, at lodsejere har mulighed for at deltage i vandløbsmyndighedens regelmæssige tilsyn med de offentlige vandløb. Det anbefales, at fællesregulativet følger Standardregulativ for offentlige vandløb 9, jævnfør vandløbslovens 12, og anfører en bestemmelse om vandsyn i samarbejde med vandløbslavene i kommunen. Næstved Kommune skal styrke dialogen med lodsejerne vedr. tilsyn jævnfør Miljøministeriets præcisering af cirkulæret til vandløbsloven. Dette kan f.eks. gøres ved, at Næstved Kommune tager initiativ til, at der udføres lokale vandløbssyn. Det giver grundlag for at styrke dialogen med lodsejerne om vedligeholdelse af vandløb. Vi vil opfordre til, at lodsejernes lokalkendskab til vandløbene udnyttes i en drøftelse af, f.eks. hvordan den konkrete vedligeholdelse kan foretages, sådan at der tages hensyn til miljøet og vandløbenes hovedformål afvanding fortsat opfyldes. I Næstved Kommune findes mange vandløbslav og pumpelaug som tilsammen repræsenterer en stor geografisk dækning af kommunens vandløb. Det vil være helt oplagt og naturligt, at vandløbsmyndigheden i den forbindelse indgår et samarbejde med pumpe- og vandløbslavene om regelmæssige tilsyn af vandløbene. Endvidere kan vandløbslavene vise sig at blive vigtige dialogpartnere, når kommunerne skal implementere vandplanerne. 16. Revision. Det anføres, at fællesregulativet såvel som de enkelte vandløbsregulativer revideres, når vandløbsmyndigheden finder, at der er sket væsentlige ændringer i grundlaget for regulativerne. Denne bestemmelse er i modstrid med Cirkulære om vandløbsloven, hvor der står: At regulativerne skal indeholde revisionsbestemmelser, så det sikres, at det med jævne mellemrum vurderes, om ændring i forudsætningerne herunder i plangrundlaget bør medføre justering af regulativet. Ligeledes angiver Miljøministeriet, at regulativer skal indeholde en dato for dets revision 10. I Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 20. juli 1984, Standardregulativ for offentlige vandløb jfr. Vandløbslovens 12, er der derfor angivet, at revisionen skal fremgå som en datofrist. En revision med angivelse af en tidsfrist er lodsejernes mulighed for at påpege regulativets relevans. Alene de nuværende men også kommende klimaforandringer gør, at regulativer bør revideres med jævne tidsintervaller. Bestemmelsen i fællesregulativet skal slettes eller rettes til en formulering om revision med jævne mellemrum f.eks. hvert 10 år. Afsluttende bemærkninger Afsluttende ønsker Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug at tilkendegive, at vi altid står til rådighed for en dialog med Næstved Kommune. Ligeledes finder vi, at erhvervet og dets organisationer i rigtig mange sammenhænge har en god dialog med kommunen og an- 9 Standardregulativ for offentlige vandløb, jfr. Vandløbslovens 12. Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 20. juli Udarbejdelse af vandløbsregulativer. Notat til inspiration for vandløbsmyndigheder. Erfaringsopsamling og ny viden. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen

16 dre aktører i det åbne land. Dette samarbejde ønsker vi fortsat. Vi står naturligvis til rådighed i fuldt omfang med faglige indspil og yderligere oplysninger i det videre arbejde. Med venlig hilsen Torben Hansen Formand for Landboforeningen Gefion Peter Christensen Formand for Sjællandske Familielandbrug 16

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / )

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / ) Pixi-udgave af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Side 1 af 33 Indhold Bilag nr. Indhold Bilag nr. Indhold 3 Vandløbenes dimension og/eller vandføringsevne. Oversigt

Læs mere

Hvidbog for: Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Januar 2014

Hvidbog for: Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Januar 2014 Januar 2014 Hvidbog for: Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune Indledning Næstved Kommune har i perioden 06.08.2013 til 02.10.2013 haft et forslag til Fællesregulativ for

Læs mere

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med

Læs mere

Vedr. høring af Næstved Kommunes forslag til fællesregulativ for offentlige vandløb

Vedr. høring af Næstved Kommunes forslag til fællesregulativ for offentlige vandløb Til Teknik- og Miljøudvalget, Faxe Kommune Klima- og Miljøudvalget, Ringsted Kommune Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, Slagelse Kommune Teknik- og Miljøudvalget, Sorø Kommune Sorø d. 05.09.2014 Vedr.

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

A) Brinkvegetation og beplantning langs vandløb

A) Brinkvegetation og beplantning langs vandløb Den 22. maj 2013 Møde i dialogforum for vandløb d. 8. april 2013 om forslag til fællesregulativ for de offentlige vandløb. Mødet blev holdt for at afklare uenigheder mellem administrationen og kommunens

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015 Vandløbslauget GST 24. november 2015 Høringssvar Forslag til Fællesregulativ For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej

Læs mere

Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune

Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune Marts 2015 Arrehedegrøften, Arrenakkegrøften, Bokildegrøften, Fladvandsgrøften, Gartnergrøften, Kalvehavegrøften, Liselejegrøften, Lisevanggrøften,

Læs mere

Forslag. Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune

Forslag. Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune Forslag Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune Offentlighedsperiode Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune er offentliggjort den xxxx 2015. Eventuelle

Læs mere

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer Dagsorden Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer v. Knud Erich Thonke Danske Vandløb; v. Lars Palle Kaffepause Ret og pligt som bredejer; v. Erik Blegmand, Gefion Dok. og indberetning af

Læs mere

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FÆLLESREGULATIV - FORSLAG FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV For 85 OFFENTLIGE VANDLØB I LEMVIG KOMMUNE 2015 NIRAS A/S Herningvej 34A, Stuen 4800 Nykøbing F, CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: +45

Læs mere

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Vedligeholdelse af offentlige vandløb Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af

Læs mere

Pixi-udgave. af Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Indhold. Side 1 af 5 ( / )

Pixi-udgave. af Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Indhold. Side 1 af 5 ( / ) Pixi-udgave af Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Indhold Afsnit Indhold A. Indledning B. Redegørelse for grundlaget for fællesregulativet C. Konsekvenser

Læs mere

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for Bilag 21. Ordliste. Arbejdsbælter Beskrivelser af (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bundkote Ejendomsforhold Bælter

Læs mere

Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion

Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion Vandløbsmøde Kalundborg Kommune og Landboforeningen Gefion ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 CVR 29 98 46 03 politik@gefion.dk www.gefion.dk Tid Torsdag den 23.

Læs mere

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B)

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) 1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2015-187176 Åbent Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Beslutningstema Udvalget skal tage stilling til

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER KOMMUNEVANDLØB

GENERELLE BESTEMMELSER KOMMUNEVANDLØB MAJ 1997 GENERELLE BESTEMMELSER FOR KOMMUNEVANDLØB I RIBE KOMMUNE RIBE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Bøgeallé 2, 6760 Ribe, tlf. 7989 8989, fax 7989 8992 Generelle bestemmelser for kommunevandløb i Ribe

Læs mere

Forslag. Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune

Forslag. Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune Forslag Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune Offentlighedsperiode Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune er offentliggjort den 21. oktober 2015. Eventuelle

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE 27 1 TIDS- OG ARBEJDSPLAN Til dette dokument følger arbejdsbeskrivelser (bilag 4 og 5) til de enkelte vandløb som er at finde

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

Pixi-udgave af Forslag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012

Pixi-udgave af Forslag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Vandranunkel Stenbund Pixi-udgave af Forslag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Grødeskærebåd Manuel grødeskæring Strømrende i Saltø Å Maskinel grødeskæring med mejekurv

Læs mere

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om Bilag 4. Ændringer, begrundelser og uddybning af konsekvenser ved fællesregulativet Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens Grødeskæringsmetoder Fremgår af specifikt regulativ Grødeskæringsterminer + 14

Læs mere

Regulativ for Langstrup Mosevandløb

Regulativ for Langstrup Mosevandløb April 2014 Regulativ for Langstrup Mosevandløb INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Regulativ for Langstrup Mosevandløb 3 1.1 Vandløbet 3 1.2 Klassifikation 3 1.3 Lovgrundlag 3 1.4 Grundlaget for regulativet 4 1.5 Regulativet

Læs mere

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Møde med Det Grønne Råd den 11. april 2012 Miljøtekniker Lene Strøm Pedersen Indhold Vandløbsloven Formål Vandløbsregulativ Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse,

Læs mere

TMC - Natur og Miljø

TMC - Natur og Miljø NOTAT TMC - Natur og Miljø 19-11-2015 Administration af vandløbsloven I brev af 4. november 2015 fra Miljø- og Fødevareministeren rettes der en generel henvendelse til alle landets kommuner om, at være

Læs mere

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse

Læs mere

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune Tillægsregulativ for Damrenden, 8 Egerupvandløbet, 5c Fjællebroløbet, 2f Frøsmose Å, 4a Grønbæksløbet, 5a Høm Lilleå, 1a Skee Å, 14 Vigersdal Å - Kværkeby Bæk, 2d Vigersdal Å - Bedsted Bæk, 2a Ågårdsløbet,

Læs mere

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online.

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. Notat Bemærk venligst Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. For yderligere oplysninger om dette vandløb kontakt venligst Teknik- og Miljømyndigheden i Lolland

Læs mere

Information om vedligeholdelse af private vandløb

Information om vedligeholdelse af private vandløb Information om vedligeholdelse af private vandløb Dokumentnr.: 727-2010-105543 side 1 Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og

Læs mere

Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø for grødesæson 2011.

Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø for grødesæson 2011. Natur- og Miljøklagenævnet Kongensbro den 30. juli 2011 Rentemestervej 8 1360 København Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange

Læs mere

Center for Miljø og Natur Team Vand. Fremme af projektforslag om etablering af sandfang i Valmosegrøften st m.

Center for Miljø og Natur Team Vand. Fremme af projektforslag om etablering af sandfang i Valmosegrøften st m. Center for Miljø og Natur Team Vand Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved www.naestved.dk Dato 18-6-2015 Sagsnr. 06.02.03-P20-1-15 Sagsbehandler Malene Callesen Dall +455588 6191 Fremme af projektforslag

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandløbsområdet

Administrationsgrundlag for vandløbsområdet Godkendt i Udvalget for Klima og Miljø 20. december 2011 Administrationsgrundlag for vandløbsområdet 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MÅL... 2 4 MÅLGRUPPE... 2 5 POLITISK

Læs mere

Kristian Vestergaard, KVMF 1

Kristian Vestergaard, KVMF 1 Disposition: Regulativet Klassifikation af vandløb Vandløbsregulativets indhold Notat om vandløbsregulativer Metoder til fastlæggelse af vandløbets dimensioner Geometrisk skikkelse Arealkote/Dynamisk skikkelse

Læs mere

Redegørelse Grundlag. Fællesregulativ

Redegørelse Grundlag. Fællesregulativ Redegørelse Grundlag. Fællesregulativ Marts 2015 Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune Arrehedegrøften, Arrenakkegrøften, Bokildegrøften, Fladvandsgrøften, Gartnergrøften, Kalvehavegrøften,

Læs mere

Vandløb Information om vandløbslovens indhold

Vandløb Information om vandløbslovens indhold Vandløb Information om vandløbslovens indhold Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvor kan lovteksterne

Læs mere

R E G U L A T I V. for. Møngegrøften. Helsinge Kommune

R E G U L A T I V. for. Møngegrøften. Helsinge Kommune R E G U L A T I V for Møngegrøften Helsinge Kommune Regulativ, Møngegrøften. Helsinge Kommune, 1998. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 GRUNDLAGET FOR REGULATIVET...4 2 BETEGNELSE AF VANDLØBET OG OVERSIGTSKORT...5

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET Udkast 8. november 2016

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET Udkast 8. november 2016 FÆLLESREGULATIV - FORSLAG FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET Udkast 8. november 2016 NIRAS A/S Herningvej 34A, Stuen 4800 Nykøbing F, CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: +45

Læs mere

Køge Kommune har derfor behandlet din henvendelse som en klage over utilstrækkelig vandløbsvedligeholdelse med deraf følgende skader for din klient.

Køge Kommune har derfor behandlet din henvendelse som en klage over utilstrækkelig vandløbsvedligeholdelse med deraf følgende skader for din klient. Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bech-Bruun Advokat Håkun Djurhuus djur@bechbruun.com Dato Udvalget for teknik- og miljø Klik her for at angive tekst. Køge Kommunes vedligeholdelse

Læs mere

REGULATIV FOR GRAVBÆK OG THORSØ

REGULATIV FOR GRAVBÆK OG THORSØ REGULATIV FOR GRAVBÆK OG THORSØ FORORD Dette regulativ danner retsgrundlag for administration af Thorsø ( nr. 93 ) og Gravbæk ( nr. 90 ). Thorsø opfattes i denne forbindelse som et vandløb. Regulativet

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af I INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet.""."""".""""""""""""""".""""""""""".. ""."".. ""."".. "... "... ""...

Læs mere

Vedtaget af Udvalget for Teknik & Miljø 26. november 2009 Regulativ for Krusebæk

Vedtaget af Udvalget for Teknik & Miljø 26. november 2009 Regulativ for Krusebæk Regulativ for Krusebæk Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for regulativet 2 2. Betegnelse for vandløbet 2 3. Vandløbets vandføringsevne 2 4. Bygværker, tilløb m.v. 3. Administrative bestemmelser 3. Bredejerforhold

Læs mere

Vandløbsloven det kommunale ansvar. Ved advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun

Vandløbsloven det kommunale ansvar. Ved advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Vandløbsloven det kommunale ansvar Ved advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Vandløbslovens formålsbestemmelse - 1 Nye regulativer med mindre grødeskæring for at opfylde vandrammedirektivet Generelt

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 2. HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af NDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet... "".""... ".""... ""... """."".. "... """."".. """.. ""."".. ""... "...

Læs mere

Park-, Vej- og Miljøcenter

Park-, Vej- og Miljøcenter Park-, Vej- og Miljøcenter Peter Linnemann Toftevænget 19 2635 Ishøj Mail: peterl@icarealot.com Sagsbehandler: Nicolai Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journalnummer: 06.02.11-p25-1-16

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet"... "".".. ""... """.. "".. ".".. """... ".... """.. "".. "... ""."...

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsingeniørens Kontor September 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VEDLIGEHOLDELSESBESTEMMELSER 1.1 Udførelse og omkostninger

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 57.1 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af I INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet... ".................... 3 2. Betegnelse af vandløbet"........ "....

Læs mere

By & Miljø - Miljøafdelingen. Regulativ for kommunevandløb nr August Råkildegrøften

By & Miljø - Miljøafdelingen. Regulativ for kommunevandløb nr August Råkildegrøften By & Miljø - Miljøafdelingen Regulativ for kommunevandløb nr. 4.43 August 2003 Råkildegrøften FORORD Et vandløbsregulativ er populært sagt en aftale mellem brugere og myndighed om - vandløbets fysiske

Læs mere

R E G U L A T I V. for. Ellebækken. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 3

R E G U L A T I V. for. Ellebækken. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 3 R E G U L A T I V for Ellebækken Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 3 Regulativ, Ellebækken. Græsted-Gilleleje Kommune, 1997. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET 7 2.

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Redegørelse Regulativ for offentlige vandløb - fællesbestemmelser Faaborg-Midtfyn Kommune 2016

Redegørelse Regulativ for offentlige vandløb - fællesbestemmelser Faaborg-Midtfyn Kommune 2016 Redegørelse Regulativ for offentlige vandløb - fællesbestemmelser Faaborg-Midtfyn 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning og formål...5 Tidligere gældende fællesbestemmelser...6 Læsevejledning...7 Administrative

Læs mere

Vandløbsregulativer det kommunale ansvar. v/advokat Mark Villingshøj Nielsen, Bech-Bruun

Vandløbsregulativer det kommunale ansvar. v/advokat Mark Villingshøj Nielsen, Bech-Bruun Vandløbsregulativer det kommunale ansvar v/advokat Mark Villingshøj Nielsen, Bech-Bruun 2 Disposition Vandløbslovens formålsbestemmelse - 1 Nye regulativer med mindre grødeskæring/vedligeholdelse Fordeling

Læs mere

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D. (kvmf@mail.dk) 1985-1993 Aalborg Universitet 1993-2001

Læs mere

Regulativ for offentlige vandløb. - fællesbestemmelser

Regulativ for offentlige vandløb. - fællesbestemmelser Regulativ for offentlige vandløb - fællesbestemmelser Indholdsfortegnelse Indledning og formål...4 Grundlaget for regulativet...4 Administrative bestemmelser...5 3.1. Vedligeholdelse... 5 3.2. Bygværker...

Læs mere

2. Danmarks Jægerforbund ved RKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune) modtaget 7. august 2014

2. Danmarks Jægerforbund ved RKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune) modtaget 7. august 2014 BILAG 3 af 12.8.2014 Organisationernes bemærkninger til forslag til indsatsprogram De enkelte organisationer, der er repræsenteret i vandrådet, har haft mulighed for at komme med bemærkninger til forslaget

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 13.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 13.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 13.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af 10 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet..".".. "... "."... ".""".. "."."."... "".. "..... "... ".... "..

Læs mere

Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb i Skive Kommune

Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb i Skive Kommune Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb i Skive 2016 www.skive.dk INDHOLD Indledning...4 1. Oversigt over vandløb omfattet af fællesregulativet...5 2. Grundlaget for regulativet...5 2.1. Det retslige

Læs mere

Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø.

Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø. Natur- og Miljøklagenævnet Kongensbro den 03. juli 2011 Rentemestervej 8 1360 København Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Høje-Taastrup Kommune - Soderupvej 34 - afslag - rørledning - Enghave å - vådområde

AFGØRELSE i sag om Høje-Taastrup Kommune - Soderupvej 34 - afslag - rørledning - Enghave å - vådområde Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. december 2014 J.nr.: NMK-43-00506 Ref.: MASNI-NMKN AFGØRELSE i sag om Høje-Taastrup Kommune - Soderupvej 34 - afslag

Læs mere

GRUNDLAG OG KONSEKVENS FOR FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET BILAG 2 - REDEGØRELSE

GRUNDLAG OG KONSEKVENS FOR FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET BILAG 2 - REDEGØRELSE BILAG 2 - REDEGØRELSE GRUNDLAG OG KONSEKVENS FOR FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET BALLERUP, EGEDAL, FREDERIKSSUND, FURESØ, GLADSAXE, HERLEV OG ROSKILDE KOMMUNE 2016 NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T:

Læs mere

Vandløbsregulativ for. Pindalsrenden og Stenmoserenden. Odsherred Kommune

Vandløbsregulativ for. Pindalsrenden og Stenmoserenden. Odsherred Kommune Vandløbsregulativ for Pindalsrenden og Stenmoserenden Odsherred Kommune Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for regulativet... 4 2. Betegnelse af vandløbet... 5 3. Vandløbets skikkelse, dimensioner og vandføringsevne...

Læs mere

R E G U L A T I V. for. Stokkeruprenden m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 17

R E G U L A T I V. for. Stokkeruprenden m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 17 R E G U L A T I V for Stokkeruprenden m. tilløb Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 17 Regulativ, Stokkeruprenden m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune, 1997. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1.

Læs mere

Ejer- og brugermæssige forhold Arealet ejes af Esbjerg Kommune, Teknik & Miljø, og lejes af Privatskolen Riberhus.

Ejer- og brugermæssige forhold Arealet ejes af Esbjerg Kommune, Teknik & Miljø, og lejes af Privatskolen Riberhus. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø, Torvegade 74 6700 Esbjerg att.: Lene Hartvigsen (lh@esbjergkommune.dk) Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 18. marts 2013 Sags id 2013-6895

Læs mere

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com Langeland kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Dato 17. august 2012 Vedr. forslag

Læs mere

R E G U L A T I V. for. Vandmose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 19

R E G U L A T I V. for. Vandmose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 19 R E G U L A T I V for Vandmose å m. tilløb Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 19 Regulativ, Vandmose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune, 1997. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GRUNDLAGET

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere

R E G U L A T I V. for. Annissevandløbet med sideløb. Helsinge Kommune

R E G U L A T I V. for. Annissevandløbet med sideløb. Helsinge Kommune R E G U L A T I V for Annissevandløbet med sideløb Helsinge Kommune Regulativ, Annissevandløbet med sideløb. Helsinge Kommune 1999. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 GRUNDLAGET FOR REGULATIVET...4 2 BETEGNELSE

Læs mere

Afgørelse om nedklassificering af Blå Å, hvor du er bredejer. Kolding kommune har udarbejdet en plan for omklassificering af vandløb i kommunen.

Afgørelse om nedklassificering af Blå Å, hvor du er bredejer. Kolding kommune har udarbejdet en plan for omklassificering af vandløb i kommunen. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk Afgørelse om nedklassificering af Blå Å, hvor

Læs mere

Vandteam VANDLØBSREGULATIVER

Vandteam VANDLØBSREGULATIVER natur, NATUR, miljø MILJØ og OG trafik TRAFIK Vandteam VANDLØBSREGULATIVER overskrift LÆS MERE OM VANDLØBSREGULATIVER ET VANDLØBSREGULATIV BESKRIVER HVORDAN TILSTANDEN I OFFENTLIGE VANDLØB OPRETHOLDES.

Læs mere

BEMÆRKNINGER TIL OPTÆLLINGER

BEMÆRKNINGER TIL OPTÆLLINGER ARBEJDSDOKUMENT BEMÆRKNINGER TIL OPTÆLLINGER GULDBORGSUND KOMMUNE 2014 NIRAS A/S Herningvej 34A, Stuen 4800 Nykøbing F, CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: +45 4810 5760 F: +45 4810 4300 E:

Læs mere

REGULATIV. Kommunevandløb nr. K 33 FOR. April Nakskov Kommune Storstrøms Amt

REGULATIV. Kommunevandløb nr. K 33 FOR. April Nakskov Kommune Storstrøms Amt REGULATIV FOR Kommunevandløb nr. K 33. 1 Nakskov Kommune Storstrøms Amt April 2004 2 1. Grundlaget for regulativet. Vandløbet er optaget som kommunevandløb nr. K 33 i Nakskov Kommune. Regulativet er udarbejdet

Læs mere

AARS KOMMUNE. Vandløb mellem Havbro og Grårup. Regulativ 2005

AARS KOMMUNE. Vandløb mellem Havbro og Grårup. Regulativ 2005 AARS KOMMUNE Vandløb mellem Havbro og Grårup Regulativ 2005 Kommunevandløbet VANDLØB MELLEM HAVBRO OG GRÅRUP Vandløb nr. 861-6.1 Aars kommune Nordjyllands amt. Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 GRUNDLAGET

Læs mere

REGULATIV FOR. Kommunevandløb nr. K 10. I Nakskov Kommune Storstrøms Amt

REGULATIV FOR. Kommunevandløb nr. K 10. I Nakskov Kommune Storstrøms Amt REGULATIV FOR Kommunevandløb nr. K 10 I Nakskov Kommune Storstrøms Amt April 2004 2 1. Grundlaget for regulativet. Vandløbet er optaget som kommunevandløb nr. K 10 i Nakskov Kommune. Regulativet er udarbejdet

Læs mere

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 25.5.2016 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 3 INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Indhold 5 1.2 Retningslinjer for

Læs mere

Handleplan. Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune. Teknik og Miljø, 25. november 2013

Handleplan. Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune. Teknik og Miljø, 25. november 2013 Handleplan Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune Teknik og Miljø, 25. november 2013 Indledning Formålet med denne handleplan er at igangsætte en proces med henblik på øget

Læs mere

Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 60

Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 60 Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 60 l Ravnsborg kommune Storstrøms amt side 2 af 8 ndholdsfortegnelse: 1. Grundlaget for regulativet. 2. Betegnelse af vandløbet. 3. Vandløbets skikkelse og dimensioner.

Læs mere

Dialogmøde med ålaugene. Onsdag den 4. marts 2015

Dialogmøde med ålaugene. Onsdag den 4. marts 2015 Dialogmøde med ålaugene Onsdag den 4. marts 2015 Velkomst v/ Søren Revsbæk Dagsorden 18.00-18.15 Velkomst ved Søren Revsbæk 18.15-19.30 Vands egenskaber i og omkring vandløb, indlæg ved civilingeniør Kristian

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV AND LØB NR. 21,0 HOLEBY KOMMUNE

REGULATIV FOR KOMMUNEV AND LØB NR. 21,0 HOLEBY KOMMUNE REGULATIV FOR ( KOMMUNEV AND LØB NR. 21,0 I HOLEBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse: 1. Grundlaget for regulativet. 2. Betegnelse af vandløbet. 3. Vandløbets skikkelse og dimensioner. 4. Bygværker. 5. Adminstrative

Læs mere

Bebyggelsen skal anbringes i en afstand på mindst 4 meter fra vandløbets øverste kant.

Bebyggelsen skal anbringes i en afstand på mindst 4 meter fra vandløbets øverste kant. Christa og John Christiansen Fjordglimt 2 6100 Haderslev Haderslev Kommune Teknik og Miljø Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 20 00 teknikmiljoe@haderslev.dk www.haderslev.dk 5. november 2013 Sagsident:

Læs mere

Afgørelse efter vandløbsloven til nedklassificering af det offentlige vandløb, Skelgrøft i Skanderup

Afgørelse efter vandløbsloven til nedklassificering af det offentlige vandløb, Skelgrøft i Skanderup Hylkedalvej By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk Afgørelse efter vandløbsloven

Læs mere

Afgørelse af reguleringsprojekt - Etablering af sandfang i Damvad Å. Station gennemløbende matr. nr. 19q, Søsum By, Stenløse.

Afgørelse af reguleringsprojekt - Etablering af sandfang i Damvad Å. Station gennemløbende matr. nr. 19q, Søsum By, Stenløse. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Dato 9.oktober 2015 J.nr. 15/13396 Afgørelse af reguleringsprojekt - Etablering af sandfang i Damvad Å. Station 5.615 5.635

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

2. høringssvar gefion. Køge Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Torvet Køge Att: Anja Eberhardt Sorø, den 26. marts 2015

2. høringssvar gefion. Køge Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Torvet Køge Att: Anja Eberhardt Sorø, den 26. marts 2015 1. høringssvar 2. høringssvar gefion Køge Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Torvet 1 4600 Køge Att: Anja Eberhardt Sorø, den 26. marts 2015 Partshøring af tillægsregulativ for Borup Bæk Gefion er i

Læs mere

Der laves et opfølgende. der tages stilling til behovet for ekstraordinær. holdelse. Ingen. Vandløbet er privat,

Der laves et opfølgende. der tages stilling til behovet for ekstraordinær. holdelse. Ingen. Vandløbet er privat, Bilag 5 Resultat af forvaltningens henvendelser til lodsejerne: Delopland A (nord og syd) samt delopland B og C - Skjern Å vandløbssystem Trindkjær Boelsvad Vandløb i Arnborg ved Xvej. Fjederholt Å Vandløb

Læs mere

R E G U L A T I V. for. Maglemose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 9

R E G U L A T I V. for. Maglemose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 9 R E G U L A T I V for Maglemose å m. tilløb Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 9 Regulativ, Maglemose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune, 1997. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GRUNDLAGET

Læs mere

Sagsnr P

Sagsnr P Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 17. oktober 2016 Sagsnr. 06.02.03-P19-2-16 NATUR OG MILJØ Høring om reguleringsprojekt Frederikssund Kommune har den 7. oktober 2016 modtaget en ansøgning

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træer ved åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træer ved åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træer ved åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Vandløbsarealet

Læs mere

Forslag om nedklassificering af Vandengsvandløbet nr. 138 fra offentligt til privat vandløb

Forslag om nedklassificering af Vandengsvandløbet nr. 138 fra offentligt til privat vandløb Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 www.jammerbugt.dk Find selvbetjeningsløsninger og kontaktoplysninger på vores hjemmeside Gunnar Hansen Direkte 7257 7846 07-09-2016

Læs mere

Bilag 1. Redegørelse for vandløbsregulativ for. Afløb fra Overby

Bilag 1. Redegørelse for vandløbsregulativ for. Afløb fra Overby Bilag 1 Redegørelse for vandløbsregulativ for Afløb fra Overby Odsherred Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Planmateriale...3 2.1 Vandplan... 3 2.2 Anden regionplanlægning m.m.... 3 3. Oplandets

Læs mere

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport Egedal Kommune Værebro Å - opmålingsrapport Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 2.3 Bemærkninger til opmålingen... 6 3. FELTOBSERVATIONER...

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af gangbro i st m over Hostrup Bæk ved Breinholtgård Golfklub

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af gangbro i st m over Hostrup Bæk ved Breinholtgård Golfklub Breinholtgård I/S Nordre Dokkaj 1 6700 Esbjerg Postadresse Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 13. april 2016 Sags id 16/6573 Sagsbehandler Anne Christine Bang Telefon direkte 76

Læs mere

Baggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden,

Baggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden, Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2527 rha02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 24.06.2016 Sagsnr. 15/4530 Sagsbeh. Roar Hauch Projektforslag: Restaurering

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter - journal nr.: SVANA

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter - journal nr.: SVANA Styrelsen Naturstyrelsen for Vand- og Naturforvaltning Haraldsgade 53 2100 København Ø svana@svana.dk Axeltorv 3 DK 1609 København V T +45 33 39 49 90 E dv@danskevandloeb.dk W www.danskevandloeb.dk CVR

Læs mere

Godkendelse af etablering af sandfang i Jydebækken st m

Godkendelse af etablering af sandfang i Jydebækken st m Team Jord og Vand Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 6190 www.naestved.dk Dato 11. august 2014 Sagsnr. 06.02.03-P20-9-13 Godkendelse af etablering af sandfang i Jydebækken st. 1970-2000

Læs mere

IISilkeborg Kommune REGULATIV FOR VANDLØB MED STOR MILJØMÆSSIG INTERESSE

IISilkeborg Kommune REGULATIV FOR VANDLØB MED STOR MILJØMÆSSIG INTERESSE REGULATIV FOR VANDLØB MED STOR MILJØMÆSSIG INTERESSE IISilkeborg Kommune ~ Teknisk forvaltning ~ Søve 1, 8600 Silkeborg - Tlf. 86822000 - Giro 2 0091 10 ~,. _ Eksp.tid: Mandag-fredag kl. 10-14 - Torsdag

Læs mere