Den Tomme Stol [Bragt første gang i Laundry & Cleaning News, Marts 2016]

Transkript

1 Den Tomme Stol [Bragt første gang i Laundry & Cleaning News, Marts 2016] Der er en tom stol i vaskeribranchen. Man kan undre sig over, hvorfor nogle markeder har oplevet disse store prisfald på vasketøj, når omkostningerne i det omgivende samfund samtidig er steget. Man kan især undre sig over, hvorfor nogle af vaskerierne, der har oplevet dette betydelige markedspres, alligevel er i stand til at levere resultater i størrelsesordenen 10-15% EBIT. Svaret på det spørgsmål er temmelig interessant, fordi det kan udgøre forskellen på rød og sort bundlinie, og synes i stor grad at have at gøre med de mennesker, der til dagligt styrer indsatserne i vaskerierne, indsatser som årligt beløber sig til millioner af kroner. Siden recessionen i 2008 har priserne på vaskeriydelser, specielt i Tyskland, Benelux og Storbritannien, vist en skræmmende, acceleret og alvorligt faldende tendens. Priser på tøjvask stiger ikke. De eroderer. I modsætning til vaskeriomkostninger. I en branche med få, store leverandører, der fremstiller løsninger - vaskerør, transpondere, tekstiler og kemikalier - der ikke er så forskellige fra hinanden, er vaskeriernes ydelser tilsvarende svære at skelne fra hinanden, lidt ligesom mel, mælk og benzin. Ikke ligesom festkjoler, koncerter eller Michelin-restaurantbesøg. Et vaskeri kan ikke købe konkurrenceevne fra sine leverandører ved at vælge bestemte produkter tilgængelige i markedet. Tilbage er prisen at gøre godt med. Recessionen reducerede mængderne i vaskerierne, hvilket, i sin tur, øgede konkurrencen, fordi lavere priser altid har kunnet fange vores kunders interesse. Personafhængighederne Produktionen i et vaskeri er kompleks, forvirrende og svær at håndtere. De ansvarlige driftsledere har ikke den nemmeste opgave i verden, når de møder ind mandag morgen, med hundredvis af vaskesække i loftet, krævende kunder i telefonen, snesevis af ventende medarbejdere i vaskeriet, og krav fra bestyrelser og direktører om forbrug og maskinudnyttelser. I andre brancher, som indenfor bil-, elektronik- og fødevareproduktion, understøttes resultaterne med hensyn til kvalitet og bundlinje i langt højere grad af systemer, metoder og procedurer, og er mindre - eller slet ikke - afhængig af personlig indgriben. I vores branche, hvor systemunderstøttelse i produktioner er mindre - eller slet ikke - så udbredt, er gode resultater en følge af gode og dygtige folks personlige kompetencer i en hektisk og stresset hverdag. Og en masse gode mennesker gør en masse ting rigtigt. Men det modsatte er også tilfældet. Resultaterne er i mange tilfælde, så knyttet til ledelse og personlige kompetencer, at forskellige ledere giver forskellige resultater, hvilket gør gode resultater svære at genskabe, kopiere og flytte fra et vaskeri til et andet.

2 Forskellige lederes forskellige resultater i samme vaskeri Dét er måske ikke så overraskende, da vores branche er præget af mange, små produktionsenheder, i modsætning til andre fremstillingsindustrier, igen som fx bil-, elektronik- og fødevareproduktion, med deres kolossale produktionsenheder og -værdier. Vores ydelser er tæt knyttet til geografi. Vi flytter sjældent tøjet over store afstande. Hvilket gør at produktionsværdierne i vaskerier ikke er så store, som man ser dem i fx bryggerier, mejerier og slagterier. Vaskeristørrelserne har ikke givet anledning til det samme niveau af systematisering, som i de andre brancher. Det ser ud til, at vi balancerer på kanten af den mulige vaskeristørrelse, når man tager de metoder, vi bruger til at styre dem med, i betragtning. Eller rettere på kanten af, hvad en person er i stand til at overskue i et komplekst produktionsmiljø. Produktionen i stedet for produktet Vores leverandører har lagt en stor indsats i at udvikle vaskeriernes teknologiplatforme og reducere vaskeriproduktionens omkostninger. Det er sandt, at de stadig producerer strygeruller, foldere og vaskemaskiner, der er meget lig dem fra 70'erne, men processerne har ændret sig radikalt, med enzymer, reduktion i vandforbrug, nye kontekstkonstruerede tekstiler, højere proceshastigheder osv. Fokus har ikke været så meget på vaskeriydelsen i sig selv - dét produkt, der leveres til kunden. Hvis renlighed er vaskeriets kerneydelse, burde vi måle den og meddele den til kunden, for at gøre det nemt at skelne industriel vask fra ikke-industrielle vaskealternativer. Måske endda forsyne kunderne med værktøjer til selv at måle renligheden på tekstilerne, gøre det nemt for dem at kvalificere behovet for og resultatet af tøjvask.

3 Det er nok ikke så meget en krise i branchen, vi oplever, selv om vi oplever disse kraftige prisfald - de store gruppers resultater modsiger dette argument. Der er nok snarere nogle bemærkelsesværdige potentialer i vaskeridrift, når det er muligt at opretholde en EBIT på 15% i et marked med intens priskonkurrence. Omkostningsstrukturen Prisen er resultatet af mange faktorer, såsom markedssegment, kundestørrelse, forhandlingsstyrke, og konkurrenterne i markedet, for at nævne nogle stykker. Men især én faktor påvirker prisen. Den samlede omkostning ved driften af vaskeriet, Total Cost of Operation eller måske snarere Total Cost of Ownership, TCO. Den typiske profil for et tradionelt, vestligt industrielt vaskeris omkostninger ser nogenlunde således ud: Der er selvfølgelig variationer i vaskeriers omkostningsprofiler, men profilen ovenfor illustrerer alligevel et typisk forhold i vaskeriernes omkostningssammensætning. Maskinafskrivninger udgør ca. 2-5% af det samlede omkostningskompleks. De kan godt nå op på 15% i højt automatiserede vaskerier, men de er i den ende af skalaen. Variable omkostninger er i den anden ende. De udgør omkring 50% til 70% af alle omkostninger og kan endda nå op 80%, hvis omkostningerne til tekstiler inkluderes. Hvis man fjerner omkostninger svarende til 1 kr. fra regnskabet, dukker 1 kr. op på bundlinien. Hvis salget stiger med 1 kr., så dukker der kun 0,10-0,20 kr. op på bundlinien, fordi de variable omkostninger stiger med produktionsvolumenen og dermed med salget. Det er altså 5-10 gange dyrere at

4 gå glip af en omkostningsreduktion, end at gå glip af et øget salg. Det er givetvis derfor branchen har været så hårdt fokuseret på omkostningsreduktioner. På kort sigt er det største, konkurrencemæssige potentiale i vores branche i dag - og for nogle vaskerier er det stort - stadig at finde i driftens samlede omkostninger. I det lange løb er det givetvis i at dreje vaskeriydelser i retning af et såkaldt "blåt ocean", eller måske snarere et "grønt ocean", hvor vanskeligt det end måtte være. Effektiv drift Af de omkostningstyper, der udgør de totale driftsomkostninger (TCO), er det de variable omkostninger, der er mest interessante - op til 40 gange mere interessante, end teknologiafskrivninger. En temmelig provokerende tanke, når der skal foretages nye investeringer i vaskeriet. Prisen på maskinen er faktisk ikke så interessant, selv om det er det eneste, vi taler med leverandørerne om. Det interessante er, hvordan maskinen, conveyorsystemet, det nye tekstil, den nye RFID, den nye type kemi eller den nye software påvirker vaskeriets samlede driftsomkostninger - deres bidrag til vaskeriets driftseffektivitet. Det relevante spørgsmål er derfor: Ved vi, hvordan vores vaskeri vil komme til at præstere efter en investering i produktionplatformen? Har vi et kvalificeret præstations-skøn, et såkaldt Performance Estimate? Indrømmet, det er et meget vanskeligt spørgsmål at svare på, fordi det indebærer de faktiske varestrømme, langs en tidslinje, givet det pågældende vaskeris teknologiplatform og specifikke forudsætninger. Hvem er i stand til at svare på den slags spørgsmål? Eller rettere, den der er i stand til at besvare den slags spørgsmål, har potentialet til radikalt at øge sit vaskeris konkurrenceevne. Foto: Jonas Ahlstrøm

5 Få variable, store omkostninger Hver gang vaskerier foretager store investeringer, er forhandlingerne med leverandørerne intense. Det er ikke fordi at prisforhandlinger er sagen uvedkommende, men det er bare langt fra det vigtigste. Den industrielle vaskeris største potentiale er viden om, hvordan det realiserer de teknologiske potentialer fuldt ud. 10% rabat på en strygerulle er ca kr. én gang for alle. En øgning af driftseffektiviteten med 10% er ca kr. om året - år efter år efter år. Alles fokus bør være på operationel effektivitet, det vil sige på, hvordan vaskeriet bedst betjener og får leverandørernes løsninger til at fungere sammen (fx strygerulle- og tekstilvalg), på vedligeholdelse, systemintegration, optimeringsmetoder og opfølgning, uanset hvor svært det end er, at at kvantificere et vaskeris præstationer forud for investeringsbeslutningerne. Ca vestlige vaskerier bruger ca. 80 milliarder kroner i variable omkostninger hvert år - der er et meget stort potentialer lige dér. I den daglige drift har vaskerilederne kun et begrænset antal muligheder for at påvirke vaskeriets operationelle effektivitet. De vigtigste er varestrømmen og maskinernes oppetid. Strømmen af varer styres af driftsledere, og oppe-tiden er hovedsagligt givet af service og vedligeholdelse. Derfor er spørgsmålene om, hvad vaskeiet har gjort eller kan gøre for at understøtte ledernes beslutningskvalitet og sikre vedligeholdelsen seriøst interessante. Når op til 80% af de samlede omkostninger er variable, og når de variable omkostninger afhænger af produktionens gennemførelse, så bliver produktionens gennemførelse afgørende - eller rettere driftskritisk - i dagens marked. Man bør derfor spørge: Ved vi, om vores vaskeriproduktion realiserer sit fulde potentiale? Eller hvordan man realiserer det? Igen, svaret på et sådant spørgsmål involverer varestrømmen og dens mange alternativer, givet det konkrete vaskeris teknologiplatform, forudsætninger og begrænsninger. Ikke den letteste ting at kvantificere. Game-changer En ting er sikkert. Hvis driftsgennemførelsen er baseret på misforståelser eller mangel på viden, erfaring eller indsigt, er der en "straf"omkostning, der skal betales, som kan have fatale konsekvenser for vaskeriets økonomi. Dette er hemmeligheden bag alle - og jeg mener virkelig hver eneste - succesrige produktion, på grund af den simple kendsgerning, at i regnskabet vejer omkostningerne 5-10 gange mere end salget, og fordi de variable omkostninger er op til 40 gange vigtigere end afskrivningerne. I en branche med benhård priskonkurrence mellem vaskerierne, er der kun den daglige drift at gøre godt med i konkurrenceakpløbet. Men vaskeriproduktioner er, for at sige det mildt, komplekse og forvirrende. Bundlinieresultater afhænger af den enkelte, ansvarlig leder på arbejde på en given dag, hvilket skaber en personafhængighed, der udsætter ejeren for en vilkårlighed, som ingen ønsker og som efterlader et stort potentiale i en branche, der kæmper intenst. På kort sigt, er der kun beslutningsunderstøtning tilbage, hvilket i praksis er uddannelse, operationelle procedurer og software. Dét er den ledige stol. Indtil den næste store, teknologisk gennembrud, har vi kun viden og produktionsmetoder at gøre godt med. Systematiske, formaliserede metoder og teknikker. Systematisk, formaliseret understøtning af vaskeriernes fokus på de totale variable omkostninger - muliggjort ved hjælp af software, den

6 eneste praktiske måde at løse problemet på, hvilket gør software til en potentiel game-changer i branchen. Branchen har brug for den slags løsninger, der gør en vaskerileder i stand til at realisere ethvert vaskeris fulde produktionspotentiale. Og omvendt. Vi har brug for en systematik, der gør vaskeriet i stand til at realisere enhver vaskerileders fulde potentiale, uanset hvem der er på arbejde. Og gør vaskeriet i stand til at kunne forudsige og beregne konsekvenserne af ændringers og investeringers indflydelse på bundlinien, før beslutningerne træffes. Steen Søgaard, partner, Laundry Logics Foto: Jonas Ahlstrøm