Bedre p-forhold - for en tid

Transkript

1 23. J A N U A R 2009 U G E 4 Bedre p-forhold - for en tid Betalingsparkering til august Mens bilerne parkeres i tætte klumper på DR Byens grusparkeringsplads og nogle gange så tæt, at der kommer buler i både bilernes skærme og ejernes humør, står den store, nyasfalterede, veloplyste parkeringsplads vest for DR Byen og metrostationen klar med masser af ledige p-pladser. Så hvorfor er der ikke blevet gjort opmærksom på, at den eksisterer, og dermed dels sikre medarbejderne en lettigængelig p-plads, dels at de kan komme på arbejde uden alt for meget mudder på sko og benklæder? DRåben har spurgt den administrativt ansvarlige for DRs parkeringsordning, Thomas Abel Brask, som forsikrer, at der er bedre tider på vej for de medarbejdere, der ankommer til arbejdet i bil - omend det kun bliver for en kortere periode: Fra på tirsdag den 27. januar åbner vi midlertidigt for de 135 ekstra Ad Hoc-parkeringspladser på det, der tidligere var byggeriets parkeringsplads. En del af parkeringsområdet - 80 pladser - vil være afspærret og fortsat forbeholdt de håndværkere, som skal færdiggøre byggeriet. Håndværkerne kører jo til og fra med deres værktøj, stiger osv. så man vil periodisk kunne se, at der vil være ledige pladser i dette område. Men det er væsentligt af hensyn til byggeriet, at de er sikret parkeringsmuligheder. For at vejlede og hjælpe de parkerende vil der i den første tid være en vagt på stedet, som kan hjælpe med at få tingene til at glide bedst muligt for medarbejderne og gæster til DR Byen og Koncerthuset, som også vil kunne parkere her mod betaling. Men de ekstra p-pladser er kun en midlertidig løsning. Lokalplanen for DR Byens område sætter meget snævnre grænser for, hvor meget areal DR må bruge på p-pladser, og fra august er det planen at indføre en betalingsordning, så man kun kan få adgang til p-arealerne gennem betalingsanlæg. Vi følger de beslutninger, der træffes i direktionen, og der 1

2 er både begrænset kapacitet og økonomi - også når det gælder parkeringsforholdene i DR Byen, siger Thomas Abel Brask. Når de nye - mudderfri - pladser indtil videre er forbeholdt bilister med det hvide Ad Hoc-kort, skyldes det, at ordningen skal kunne administreres. Har man et rødt kort med permanent parkeringstilladelse indebærer det, at DR garanterer en plads. Så derfor vil disse pladser stadig være at finde syd for de tre sorte studieblokke. Der er i øjeblikket uddelt 460 røde kort, siger Thomas Abel Brask. Antallet af Ad Hoc-pladser på grusområdet er ca. 203 og nu kommer der altså 135 ekstra på det vestlige areal. Men når den endelige parkeringsløsning i DR Byen kommer på plads - efter planen pr. 1. august - forsvinder alle Ad Hoc-kort, og det er derfor vigtigt at pointere allerede nu, at der til den tid vil være endnu færre pladser, end der er i dag, selv inden den nye udvidede ordning på parkeringspladsen ved metrostationen træder i kraft fra på tirsdag." Til den tid vil man enten skulle have en permanent parkeringstilladelse og betale via løntræk, eller man må holde på gæsteparkeringen og betale fra dag til dag. kit 'Vi kom ud som tre blå fakler' Halskæde brændte sig fast Mine håndflader faldt af som handsker, da jeg kom ud. Det gjorde voldsomt ondt. De første par dage efter ulykken kunne vores familie kun kende os på benene. Vi var så hævede af forbrændingerne, at de ikke kunne kende os. Det var ikke sjovt at lægge krop til. Det fortæller Jan Andersen, som var den ene af de tre håndværkere og indehaver af byggefirmaet JBA-Design, som den 19. august sidste år blev udsat for den værste arbejdsulykke under hele byggeriet af DR Byen. Ulykken, en gaseksplosion, skete i Koncertsalen. Her var de tre håndværkere i gang med at fuge i en ventilationskanal under stolerækken på balkon 4. Mens vi arbejdede og befandt os inde i betonkanalen, syntes vi også, at der blev meget varmt, men vi kunne ikke se, at det brændte. Så pludselig sagde det bang. Vi opholdt os et helt andet sted end blæseren til ventilatoren, så vi var ikke klar over, om ventilatoren kørte, fortæller Jan Andersen. Både Jan Andersen, hans medarbejder Ulrik Drachmann, og firmaets underleverandør Allan Koch Hansen fik alvorlige forbrændinger og har alle tre stadig voldsomme mén efter 2

3 ulykken. Ulrik Drachmann er som den eneste af de tre nu på fuldtidsarbejde igen, mens Jan Andersen er på deltid og Allan Koch Hansen fortsat er uarbejdsdygtig. Han fik voldsomme forbrændinger på armene, fordi han som den eneste af de tre havde en kortærmet t-shirt på under arbejdet - og dermed var dårligt beskyttet. Alle tre har været indlagt på hospitalet i mindst tre uger, og de første fire dage var Allan, som er værst medtaget, i kunstigt koma. Han har stadig svært ved at strække armene og besvær med at dreje hovedet. En halskæde, han havde om halsen, da ulykken skete, har brændt sig ind i hans ansigt, fortæller Jan Andersen. Selv har han har været igennem flere operationer på både hænder og ører siden ulykken. Alvorlige skader 7 skarpe om DR Kiosken Jeg fik især meget svære forbrændinger på hænder og ører, og er blevet opereret flere gange begge steder. Især er det fortsat slemt med mine håndflader, som jo er et meget følsomt sted med mange nerver. Men vi er jo enormt heldige, at vi overhovedet er i live, fortæller han. Jan Andersens firma fik efter ulykken et straks-påbud fra Arbejdstilsynet om at udføre arbejdet på en anden måde. Fra hospitalssengen måtte han sørge for at ansætte folk til at overtage arbejdet, og de nye folk brugte så skumplader i stedet for drivgasdåser med byggeskum, som sandsynligvis var medvirkende til ulykken. Men Arbejdstilsynet har endnu ikke endelig afgjort årsagen til ulykken. Ulykken i Koncertsalen er den alvorligste, vi har været ude for. Koncerthuset har været den farligste arbejdsplads under byggeriet af DR Byen, men det er lykkedes at gennemføre hele byggeriet uden dødsulykker, og det er ganske usædvanlig for så stort og langvarigt et byggeri, siger byggedirektør Finn Gjørret. eva For nylig kom det frem, at DR Kiosken, som drives af ISS for DR, lukker i løbet af foråret på grund af driftsunderskud, og en del af sortimentet flyttes til DR Byens spisesteder. Det satte gang i debatten på DRåben, og redaktionen stillede efterfølgende syv spørgsmål til Bettina Jensen, der er forretningsudviklingschef i DR: Bettina Jensen, du har meddelt på Inline, at kiosken lukker på grund af underskud i driften. Hvor stort er det underskud? 3

4 For det første vil jeg gerne understrege, at kiosken ikke lukker - vi flytter kiosken. Vi vil gerne skabe en god løsning for medarbejderne: Mange har ønsket en mere central placering af kiosken. Desuden kan vi se, at hvis kiosken skal drives rentabelt, skal varerne kunne sælges sammen med andre varer, der kan give os indtjening: Kaffe, romkugler, kager og så videre. Med hensyn til underskuddets størrelse, så HAR vi et underskud, og det er af en størrelse, så vi har truffet de her beslutninger. Der ud over har jeg ikke yderligere kommentarer til underskuddets størrelse. Kiosken har et ret bredt udbud af varer. Vil man i fremtiden kunne købe receptions-rødvin, blomster, klippekort, tandbørster og menstruationsbind i cafeerne i Indre Gade? Vi er i gang med at undersøge, hvordan vi bedst får integreret kiosksortimentet i DR Byen. Lige nu kan jeg ikke sige, hvor tingene kommer til at være, men det ved vi inden for et par uger. Nogle af varerne kan eventuelt blive placeret i automaterne - måske bliver det dér, man kan finde menstruationsbindene. Vi vil tage alt det fra sortimentet med, som det overhovedet er muligt at passe ind i spisestederne og automaterne, men jeg kan endnu ikke sige detaljeret, hvad der vil være hvor. Kø-problemer Hvordan vil man tackle de kø-problemer, der kan opstå i cafeerne, når der både er folk, der skal købe Cafe Latte og folk, der stiller sig op for at købe kioskvarer? Vi har en tro på, at mange af kunderne vil købe kioskvarerne sammen med kaffen. Det vil ikke øge køernes længde, og derfor er der som udgangspunkt ikke planer om at sætte flere til at ekspedere. Men vi vil holde øje med situationen, og hvis ikke vi gør det, er jeg sikker på, at mange gode DRmedarbejdere vil holde øje med det for os... Det er først nu, at DR Byen er ved at være bygget færdig - fx er ca. 100 musikere lige flyttet herud. Hvorfor beslutter man at lukke kiosken inden det er afprøvet, om den kunne svare sig i en fuldt bemandet DR By? Jeg understreger: Vi FLYTTER kiosken, vi lukker den ikke. Vi har drevet siden 2007, og vi har lavet en brugerundersøgelse, så vi ved, hvor mange der køber hvad hvornår. Ud fra de erfaringer kan vi regne os frem til, at det stadig vil være 4

5 nødvendigt at flytte sortimentet til et mere centralt sted - også for at efterkomme et massivt ønske fra medarbejderne. Det er i øvrigt en DR-beslutning, at kiosken i sin nuværende form lukker, ikke en ISS-beslutning, og det er DR, ikke ISS, der har underskuddet, selv om ISS driver kiosken på DRs vegne - jeg kan se i debatten, at der er nogle misforståelser her. Mange af de, der har skrevet debatindlæg på DRåben og Inline de sidste par dage, er kede af at miste kiosken som et fristed, hvor man kan gå ned og få sig en sludder. Hvad er din kommentar til det? Ideen er, at man også kigger på Dab In. Der er truffet en beslutning om at vi ikke åbner Dab In for offentligheden i Parallelt er der truffet en beslutning om, at vi på sigt skal undersøge, hvordan området med Dab In og kiosken kan integreres, så medarbejderønsket om et fristed eller åndehuller kan imødekommes. Fx har der været ønske om, at Dab In kunne være et sted, hvor man kunne gå ned, spise sin madpakke og hygge sig lidt - det er noget af det, vi skal undersøge, altså ikke lige nu men på sigt. Ytringsfrihed Kioskbestyrer Maj-Britt Nielsen har sagt til DRåben, at hun har fået at vide, at hun ikke må udtale sig. Du oplyser i et debatindlæg, at hun gerne må udtale sig omkring forhold vedrørende hendes arbejde hos kunden. Hvad må hun - og hvad må hun ikke? Maj-Britt må gerne udtale sig om, hvordan hun oplever situationen. Hun er ansat i ISS, ikke i DR, og jeg vil ikke blande mig i ISS forhold, men der har ikke været tale om nogen mundkurv. Gør de mange debatindlæg til støtte for kiosken, der har været både på DRåben og Inline, indtryk? Det ærgrer mig, at jeg ikke har formået at få alle relevante informationer med i den første artikel. Hvis jeg have fået understreget bedre, at vi ikke lukker men flytter kiosken, tror jeg, der ville have været mindre blæst om sagen. bnc 5

6 Koncerthuset: Grand opening Nissen kom med Aaberg og Munk- Rasmussen Ugens markante begivenhed i DR var lørdagens åbningskoncert i Koncerthuset. Med hele kongehuset på den røde løber og andre 1540 prominente gæster, var alle sejl stat til. Men ikke alt gik helt som oprindeligt planlagt. Fx var det - som beskrevet i en tidligere artikel i DRåben - meningen, at koncertgæsterne, når de kom ind ad svingdøren og kastede et blik opad, skulle betages af en kunstig stjernehimmel: En perforeret loftplade med et mylder af LED-lamper, der skulle illudere stjernehimlen netop som den så ud den 17. januar åbningsaftenen. Og masser af stjerner var der i Koncerthusfoyeren, men af den menneskelige slags - ingen lysende prikker i loftet. DRåben erfarer, at Koncerthusets arkitekt Jean Nouvel få timer inden åbningen ændrede mening om stjernehimlen og forlangte den slukket - og således blev det. Angiveligt mente arkitekten, at der alt i alt ville blive for meget lys, når også diverse fotografer bidrog til oplysningen. Men efter koncerten, da publikum myldrede ud, var fotograferne væk - og universets lanterner i miniformat på plads. bnc Nok blev Koncerthuset årsagen til, at de måtte forlade deres poster i DRs top. Og nok havde de hver især modtaget hadske og truende breve, skrevet på papir med DR-logo og sendt i tilsvarende kuverter. Men glæden over, at Koncerthuset nu langt om længe kan tages i brug, overskyggede helt den dystre baggrund for såvel Christian S. Nissen, Finn Aaberg og Mogens Munk- Rasmussen. DRåben talte med dem alle tre og spurgte blandt andet Christian S. Nissen: Var det bøvlet værd? Man skal først og fremmest huske, at der er mange blandt DRs nuværende og tidligere medarbejdere, der har haft meget mere bøvl end jeg. Dem skal vi også tænke på i aften - og det er også deres hus. For mit eget vedkommende der har det været al bøvlet værd. Og du har haft mulighed for at se det? Ja, Jean Nouvel inviterede mig ud til en fire timer lang rundtur i hele huset torsdag aften. Og det er jo helt fantastisk. Det overgår alle mine forventninger. Finn Aaberg sagde, at han mødte med en underlig blanding af frustration over alle de problemer, som der viste sig at 6

7 være i byggeriet, og samtidig en glæde over at fremtiden nu starter, og at tusindvis af mennesker vil få en masse gode oplevelser i Koncerthuset. Og når vi kommer ind i Koncertsalen, kan vi se, at det er så tæt på det perfekte, som man overhovedet kan drømme om med tidens teknologi. Det er lidt rart at have medvirket til det. Først og fremmest er akustikken fortrinlig. Det kan næppe gøres meget bedre. Mogens Munk-Rasmussen syntes, at det var ubehageligt at modtage trusler, men har erfaringer med det efter mange år i den finansielle sektor. Det er værst for min familie. Brevet med truslerne er røget i papirkurven. kit & eva 2500 fik fejl-invitation En brøler 20 gamle nyhedsbreve OG en galla-invitation blev fredag aften ved en fejl sendt ud til alle, der stod på en nyhedsbrev-mailliste. Klokken var ca. 22 fredag aften. Der var travlhed i DR Musik Live - et sidste nyhedsbrev inden Koncerthusets åbning skulle sendes ud til de ca. 2500, der stod på nyhedsbrevsmaillisten. Den såkaldte listeserver, der klarer den slags masseforsendelser, blev aktiveret via computeren - og så var det, det skete. I stedet for det ene, friske nyhedsbrev sendte listeserveren samtlige 20 nyhedsbreve, der er skrevet om Koncerthuset de seneste to et halvt år, ud én gang til. Jeg tror nok, at det var en menneskelig fejl. Der var pres på, fortæller webmedarbejder Claus Larsen fra DR Live Klassisk. Men den gigantiske informationsmængde, der ramte nyhedsbrevs-abonnenternes computere, var ikke det største problem. I mailstakken gemte sig af uransalige årsager en mail med en invitation til de ca. 200 seere og lyttere, der havde vundet billetter til åbningsaftenen. Tillykke, du har vundet!, lød det glade budskab, der altså røg med ud til samtlige 2500 nyhedsbrevs-abonnenter. Det var en klar brøler, og lørdag sendte vi en ny mail ud til alle abonnenter for at forklare, at det med invitationen var en fejl. Forinden slettede vi samtlige forudgående 20 nyhedsbreve for at være sikre på, at abonnenterne ikke fik hele stakken én gang til, fortæller Claus Larsen - der dog ikke var specielt nervøs for, at nogle af de ny- inviterede 7

8 ville dukke op til gallaaftenen og forlange at komme til koncert. Hele forsendelsen har jo nok set lidt mærkelig ud, og i øvrigt fremgik det af den forkerte invitation, at man skulle sende en bekræftende mail tilbage til os. Alt i alt har vi talt om, at hvis det her ender med at være den største brøler i forbindelse med Koncerthusåbningen, så bliver det nok en meget god aften, slutter Claus Larsen. bnc Bombehunde: Stak snuden i instrumenter På jagt efter de kendte Åh, nej, skal jeg virkelig åbne kassen? Det er altså en meget kostbar fagot, jeg har med. Den unge musiker blev straks bekymret, da politifolkene ved personaleindgangen til Koncerthuset skulle tjekke hans musikinstrument for våben, og bad ham åbne kassen med fagotten. Politifolkene i sikkerhedskontrollen var meget grundige med at tjekke alle, som skulle ind gennem personaleindgangen et par timer inden koncerten. Der var flere musikere, som skulle ind og spille i Koncerthuset til åbningskoncerten lørdag aften, som ikke var glade for de snusende bombehunde ved indgangen. De var bekymrede for, at alt for ivrige hundepoter skulle trampe rundt i deres fagot eller kostbare Stradivarius-violin. Men politiets bombehunde hoppede veltrænede og elegante rundt på hurtige poter, stak snuderne ned i tasker og violinkasser, uden at nogle instrumenter kom til skade - og uden at finde våben. Hvis bombehunden fandt noget mistænkeligt, ville den straks sætte sig ned, fortalte én af de politifolk, som havde styr på de snusende hunde. eva Er der nogen, der vil gi en autograf? Han stod lige der, hvor den røde løber begyndte til Koncerthusets gallaåbning - en lille mand i lysegrå jakke med et kæmpe halstørklæde og en strikket hue i størrelse X-large. Og der var god grund til den lune påklædning: Flemming Christensen, som han hed, havde sat sig selv på en kold tjans i kendis-vrimlen. Hans store hobby er nemlig at samle på autografer: Jeg har vel omkring autografer, og jeg tager rundt i hele Europa og også til USA for at samle dem. Jeg har flere gange snakket med Goldie Hawn og Brooke Shields, og sidste år mødte jeg Mr. Bean og fik hans autograf, fortalte 8

9 Flemming Christensen DRåben, mens han årvågent spejdede ud i aftenmørket. Og hvilke trofæer var han så specielt på udkig efter denne aften? Nogle af de danske skuespillere. Måske Peter Gantzler og også meget gerne Ole Ernst. Og så ham arkitekten, hvad er det, han hedder? Nå jo, Jean Nouvel... bnc Manden med lyden Åh, er det Dem? Tusind tak - det er blevet en vidunderlig sal, lød reaktionen fra en af musikerne, da Koncerthusets akustiker, Yasuhisa Toyota, forleden spurgte om vej på en af gangene bag Studie 1. Musikeren greb spontant ud efter Toyotas hånd og trykkede den hjerteligt, inden han ledte japaneren på rette vej. For mens husets franske arkitekt, Jean Nouvel, som oftest bevæger sig rundt med et større følge af assistenter omkring sig, smutter den lille venlige japaner ubemærket rundt og er meget nem at komme i kontakt med. Inde i salen glider Toyota lydløst ned ad trapperne på 2. balkon og forsvinder helt ind i en koncentreret lytten, mens musikerne arbejder sig igennem en bid af repertoiret til åbningskoncerten. Det er varmt heroppe under taget, men først da dirigenten Thomas Dausgaard slår sidste taktslag, finder akustikeren et lommetørklæde frem og tørrer den glinsende pande. Og hvordan er De så tilfreds med resultatet af de sidste firefem års arbejde? Hvordan oplever De salen? Synes De, at det fungerer? - spørger han tilbage. Og da han hører, at både musikerne og de medarbejdere, der har haft lejlighed til at være publikum i salen, er meget begejstrede for salen, siger han med et lille, underfundigt smil: Jamen, så har jeg jo heller ikke grund til andet end at være tilfreds. Har der været mange overraskelser undervejs i processen? Hver bygning er unik. Man har selvfølgelig sine bekymringer i forbindelse med hvert eneste projekt, og der dukker altid ting op undervejs, som man ikke var forberedt på. Men det er en del af jobbet. Der er aldrig nogen garanti for, at ting lykkes. Man er nødt til at arbejde sig igennem de ændringer, der altid sker undervejs. Det kan fx være nye materialer i forhold til det oprindeligt planlagte, som giver en anden resonans. Der er altid en serie af små kompromisser, som betyder, at vi må finde løsninger, så tingene kommer til at passe. 9

10 De har ansvaret for den gode lyd i alle fire studier i Koncerthuset. Hvilket er efter Deres mening det bedste? Ingen besvares spørgsmålet med et modspørgsmål: Hvor mange børn har De? To, javel. Og hvilket af deres børn er så det bedste? Nej vel - det kan man ikke sådan sige. De er forskellige, og det elsker man dem for. Arbejdet med lyden begynder først nu Det er jo klart, at huset som sådan ikke er fuldt færdigt. Men er arbejdet med akustikken færdigt nu? Nej. Det er sådan set nu, det egentlig arbejde begynder. Jeg kan ikke aflevere en fuldt færdig manual med, hvordan salen skal bruges. Det findes der ingen særlige regler for. I processen, hvor en sal er ved at blive skabt, er vi nødt til at arbejde indenfor nogle bestemte rammer. Men når salen står færdig, så er det op til dem, der skal arbejde i den, at finde frem til deres egne løsninger. Det er lagt helt over i deres hænder. Selvfølgelig står jeg og resten af firmaet til rådighed som konsulenter. Men det er ikke os, der bestemmer. Og Toyota er overbevist om, at dét sagtens skal lykkes: Orkestret er ganske vidunderligt. Jeg er sikker på, at de hurtigt kan vænne sig til den nye sal og dens muligheder. Undervejs i byggeriet har Yasuhisa Toyota, der farter rundt til projekter på hele kloden, fulgt diverse processer gennem besøg i DR, men især via mails. Afstanden er ikke et problem, forklarer han. Nu om stunder kan man sende en e- mail eller en fx. Men tidsforskellen betyder noget! Og han vil fortsat være i nærheden og kan hurtigt komme forbi København, hvis der skulle opstå uventede problemer. For Nagata Acoustics har adskillige projekter i Europa: En ny koncertsal i Helsinki i Finland, et andet projekt i Hamborg, to i Paris og et i Spanien. Så jeg tilbringer ret meget tid i flyvemaskiner på kryds og tværs af Europa, smiler han. Hvilke sæder i salen er de bedste? Desværre - der er ikke nogen bedste sæder. Der er mange excellente sæder, og jeg ved, at man sælger billetter til forskellige priser - det er vel et spørgsmål om, hvor man ser orkestret og de medvirkende bedst. Men lydmæssigt er det nok sådan, at man skal finde frem til sin egen favoritplads - det vil være et spørgsmål om den enkeltes personlige smag. 10

11 Da vi talte sammen for fire år siden, mens salen endnu kun var en lille model, der skulle foretages lysprøver i, lovede De mig, at begå seppuku, hvis projektet havarerede... Det har jeg da heldigvis glemt alt om. Ingen - heller ikke vi - har nogen helt sikker viden om, hvordan et rum kommer til at virke i lydmæssig forstand. Vi kan kun bede. Men der er ingen grund til bekymring i den retning... lyder det med endnu et underfundigt smil. kit Mød mr. Musikhus Med i alle sving Han havde ikke været ansat så længe, førend han sagde op. Niels Erik Lund var blevet ansat som konsulent på byggeriet af DR Byens koncerthus og havde som hovedopgave at formidle kontakten mellem byggeriet og brugerne, men var også med til at præsentere en række arkitekters løsningsforslag med hensyn til, hvordan koncethuset skulle se ud og være indrettet. Blandt de syv konkurrenceprojekter fra forskellige tegnestuer havde han i dén grad set sig varm på et enkelt (fra tegnestuen 3XNielsen) som han mente var det ideelle for musikerne og de øvrige medarbejdere. Men nu var han dybt frustreret og vred, for dommerkomitéen havde som det første valgt netop dette projekt fra. Jeg var meget ophidset og gik ind til projektdirektør Kjeld Boye-Møller for at fortælle ham, at det her kunne jeg slet ikke være med til. Så hidsede han sig op og skældte mig huden fuld - og det endte da også med, at jeg fortsatte... siger han med et ironisk smil. Han læner sig tilbage i Poul Kjærholm-sofaen, der sammen med andre af DRs møbler fra TV-Byen står i et hjørne af Koncerthusets foyer. Det er tid til at slappe lidt af. Det er blevet mandag og ræset hen mod åbningskoncerten er overstået. Men Koncerthuset ligger ikke stille hen. Der ryddes op, flyttes rundt og ind. Fredag går det løs igen i Studie 1 med P3 Guld, og samtidig er der stadig mange håndvækere i sving rundt om på de forskellige etager. Huset er åbnet, men et godt stykke fra at være færdigt. Niels Erik Lund, der nu har titel af driftschef, blev ansat som musiktekniker i DR i 1997, men siden 2001 har Koncerthuset fyldt meget i hans arbejdsliv. Først da han blev medlem af en af de arbejdsgrupper, som skulle forberede byggeriet og dets indretning - og fra årsskiftet 2001/02 hvor han henvendte sig hos ledelsen af byggeprojektet for at høre om 11

12 mulighederne for at blive nærmere knyttet til byggeriet. Det førte til et job som teknisk konsulent og brugerkoordinator og en enorm viden om det hus, han nu står for driften af. Han har været med i alle de sving, der har været på den lange vej frem mod målet, og kender ret bogstaveligt hver en dims eller skrue, der får de mange mekaniske løsninger i huset til at fungere. Det har været lærerigt at skulle få forskellige interesser, forventninger og ikke mindst arbejdskulturer til at passe sammen. Vi er jo vant til, at møder starter på det aftalte tidspunkt. Men i begyndelsen af processen dukkede franskmændene fx ofte op, når vi andre var ved at være færdige. De er altså mere uorganiserede... men samtidig også dygtige og kreative. Vores japanske akustiker, Toyota, var til gengæld særdeles præcis, omhyggelig og slet ikke interesseret i at fremhæve sig selv - selv om han da gerne vil have anerkendelse for sin indsats. Samtidig roser Niels Erik Lund arkitekten Jean Nouvel for at være meget fokuseret på, at Koncerthuset kom til at fungere bedst muligt for de musikere og andre medarbejdere, der skal levere koncerterne. En ambition, han mener, det er lykkedes at indfri. Jeg synes jo, at det er indlysende, at når fx DRs dramaafdeling kan levere den ene prisvindende serie efter den anden, så er det fordi, der er blevet satset nogle midler på dem. Og det samme tror og håber jeg vil gøre sig gældende med Koncerthuset, siger han. Et enormt engagement Selv vil Niels Erik Lund gøre sit til, at driften kommer til at fungere optimalt. Og interviewet afbrydes da også flere gange, når mobiltelefonen begynder at sitre i lommen og spørgsmålene vælter ind. For hvad gør vi med hensyn til...? Og hvem tager sig af...? Det er ikke helt enkelt at få så stor en organisme til at fungere, for der er så mange involveret og dermed også mange meninger om, hvordan problemer skal løses. Vi skal lige lære huset og dets logistik at kende. Ikke alt fungerer optimalt endnu, men jeg er sikker på, at det kommer, siger han. Også selv om han på en stille gråvejrs hverdag efter den store åbnings-ståhej godt kan mærke, at hans psykiske batteripakke er ved at være flad. Der er og har hele tiden været et enormt engagement hos de mennesker, der arbejder med det her hus. Og der er et 12

13 enormt potentiale i det, som jeg er sikker på vil få os alle sammen til at synes, at det har været besværet værd, siger han. Et nyt møde ligger nu 12 minutter ude i fremtiden, men da der bliver spurgt til, om det nye koncerthus har lige så mange kringelkroge og sære indretninger, som den gamle sal ved Radiohuset, springer Niels Erik Lund op og leder vejen opad gennem huset. Op til allerøverste etage, hvor håndværkerne trækker ledninger og går målbeviste omkring med sære tænger i hænderne. Op over stålriste, forbi diverse Georg Gearløs-anordninger med stålwirer og kabeltromler der holder den 72 tons tunge canopy oppe over scenen - ud over det glastag, der dækker en del af foryerområdet og tilbage til den vindebro, der er konstrueret for at give passagemulighed på det sted, hvor det store røde tæppe, der dæmper efterklangen i forbindelse med opførelsen af højttalerforstærket musik, kan gemmes væk, når der ikke er brug for det. Jo. Her er virkelig noget at være driftschef for. Bogen om byggeriet I forbindelse med åbningen er der udgivet en bog om byggeriet af Koncerthuset. Den rummer et udpluk af de mere end fotos, som Niels Erik Lund tog undervejs i byggeprocessen, mens teksten er skrevet af musikkoordinator Jan Sneum, DR Musik. - I begyndelsen var mine ture med kameraet på byggepladsen ikke særlig strukturerede. Jeg er glad for at fotografere, men er ikke professionel. Jeg brugte det egentlig mest til at få en pause i arbejdet og noget frisk luft - og så var jeg ret optaget af de enorme kraner. Men da jeg begyndte at hænge billederne op på projektkontoret og sendte nogle billeder rundt til vores samarbejdspartnere, så opstod der efterspørgsel efter dem. Især kran 4 og dens kranførere fik Niels Erik Lund et nært forhold til: - Jeg var oppe i toppen af den hver torsdag morgen for at fotografere byggeriet, så kunne billederne være klar til det ugentlige byggemøde lidt senere på dagen. Kran 4 stod på det helt rigtige sted, når jeg ville have så meget som muligt med på oversigtsbillederne. Kran 1 var ganske vist højere, men den stod på den anden side af byggeriet. Der kunne jeg så til gengæld komme op i en kurv under udliggerarmen - og så fik jeg en tur hele vejen rundt, siger Niels Erik Lund, der indrømmer, at han lige skulle vænne sig til at være så højt til vejrs. Bogen kan købes i DR Butikken. 13

14 Slagsmål i fredstid Det er lidt underligt, når man taler med folk fra andre firmaer og fortæller, at man er røget ud af DR. Så siger de: Nå, så fik du nok en god fratrædelsesgodtgørelse, hva? - men det gjorde jeg jo ikke! Ole Villumsen fyldte 61 år i november Den 1. december fik han, der var forudlønnet, sin sidste lønseddel fra DR, hvor han har arbejdet i 39 år i Bånd og Film. I forbindelse med fyringsrunden i 2007 fik han tilbudt en fratrædelsesordning og tog imod den for ikke at blive fyret. Han blev fritstillet i 2008 og hævede sin løn året ud - hvad han IKKE fik med på vejen, var et ekstra økonomisk plaster på såret svarende til tre måneders løn - en fratrædelsesgodtgørelse. Det synes jeg var underligt, for jeg ved fra tidligere fyringsrunder, at mine kolleger fik nogle måneders løn oveni. Jeg havde ikke selv planlagt at stoppe så tidligt, og det er begrænset, hvad jeg har sparet op til min pension, så jeg kunne da godt bruge pengene, siger Ole Villumsen til DRåben. Vi skriver 2009, og om nogle måneder er det to år siden, at sparekniven lynede i DR. Men skyerne fra uvejret dengang er ikke blæst helt væk endnu: Engang i løbet af i år mødes DR og de faglige organisationer i faglig voldgift for at få afgjort, hvem der har ret i en række sager, hvor tidligere - læs: Fyrede - medarbejdere føler sig urimeligt behandlet. Ville spare penge Den ene type af sager omfatter i alt 90 medarbejdere i forskellige faggrupper. Fælles for dem er, at de har tjent deres løn i DR i 12 år eller længere, og at de var fyldt 60 år på deres fratrædelsesdag. Ved tidligere lejligheder har DR givet sådanne medarbejdere en økonomisk afskedshilsen bestående af en, to eller tre måneders løn, alt efter deres anciennitet - på trods af, at DR strengt taget ifølge Funktionærloven kun er forpligtet til at betale fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere, der ikke kan skifte et liv som DR-ansat ud med en tilværelse som pensionist eller efterlønsmodtager. Men DR har altså tidligere betalt til alle, også til dem over 60 år - lige indtil Formålet med fyringsrunden var jo ene og alene at spare penge. Hvis vi havde betalt fratrædelsesgodtgørelse til alle, også til dem, loven ikke pålagde os at betale til, ville vi være blevet nødt til at fyre flere for at få regnskabet til at gå op, siger DRs personalechef Marianne Mygind til DRåben. 14

15 Men den argumentation preller af på de faglige organisationer, der mener, at DR har brudt en kutyme ved pludselig at ændre politik for udbetaling af fratrædelsesgodtgørelser. Når pengene er faldet i så mange år, så fanger bordet, lyder argumentet fra DJ, LO, AC og FTF, der er gået sammen om at trække DR for en opmand i en voldgiftssag. Småligt af DR Aldersfyring? DRåben har spurgt formanden for den faglige paraplyorganisation KUV Stig Paulsen, om det ellers ikke også var i fagforeningernes interesse, at så få som muligt blev fyret. Argumentet om, at man ville blive nødt til at fyre flere, holder ikke. Det drejede sig om et engangsbeløb, som man kunne have fundet ved omprioriteringer. Jeg synes, det er totalt småligt af DR. Vi taler om medarbejdere, der har tjent DR i 12, 15, 18 eller flere år, siger Stig Paulsen. I det klageskrift, organisationerne har udfærdiget i forbindelse med voldgiftssagen, slås der på, at DR de seneste mindst 25 år lige som øvrige statslige virksomheder har udbetalt fratrædelsesgodtgørelser, også til medarbejdere, der havde rundet de 60 år. DR holder på, at man har funktionærlovens bestemmelser på sin side - og at der ikke er etableret nogen kutyme, fordi udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelserne har været vurderet fra sag til sag. Organisationernes samlede krav mod DR i sagen er godt 9,4 millioner kroner. Sagen er endnu under forberedelse, og det er usikkert, om den når at blive afgjort på denne side af sommerferien. En regulær retssag med afsæt i fyringerne i 2007 er også på vej mellem DR og en faglig organisation, nemlig Dansk Journalistforbund. Sagen handler om en 63-årig medarbejder, der mener sig fyret på grund af sin alder, hvilket DR afviser. Kravet mod DR er en årsløn i erstatning, og sagen skal køre i Københavns Byret, men er endnu ikke berammet. bnc kroner til Afrika Auktion over superliga-trøjer, konkurrencer, levende musik, thai-hovedbundsmassage, indsamling af 50-ører - alle kneb gjaldt, da P4 Trekanten og P4 Syd onsdag slog sig sammen om at gøre en ekstra indsats i årets Danmarks Indsamling. Radioværterne og teknikken rykkede ud af studierne i Vejle og Aabenraa og ind i Kolding Storcenter, hvor der blev sendt radio fra morgenstunden. Og mens publikum således for en gangs skyld både kunne SE og HØRE radio, kunne 15

16 man deltage i ovennævnte aktiviteter, byde på effekter på Lauritz.com, hvor pengene gik til indsamlingen - eller sende støtte-bidrag via SMS. Projektchef Morten Teilmann-Jørgensen fra P4 Trekanten fortæller, at man oprindeligt også havde satset på, at områdets borgmestre skulle melde sig til at optræde i rollen som toiletbestyrere og samle penge fra de trængende storcenterkunder ind i en underkop - men det kunne borgmestrene desværre ikke afse tid til... Det gik endda: Dagens resultat blev knap kroner plus nogle smykker og malerier, som bortauktioneres på Lauritz.com. Og over en million oven i... Fredag morgen. Danmarksindsamlingen er inde i opløbet på P3 og P4 forud for det store tv-show i DR1 lørdag aften. Målet er selvfølgelig at samle så mange penge ind som muligt til projekterne i Rwanda, og det har fået kreativiteten til at blomstre i alle de redaktioner, der har engageret sig i projektet. På P4 København har man endda trodset vinterkulde og slud, hvor Britt Berglund og Mark Norup fra morgenredaktionen i den gode sags tjeneste fredag sprang ud som kaffe- og muffin-sælgere på nogle af de meste travle trafikknudepunkter i København. Salget gav lidt over kr. til indsamlingen, men radiomæssigt var det et godt bidrag. Da vi stod inde på Hovedbanegården kom folk spontant hen og spurgte, om vi var fra P4 og gav deres bidrag. Men generelt har folk travlt om morgen, så det er meget lettere for dem at sende en sms med et bidrag, siger Britt Berglund, der efterhånden er tøet op igen. Var omsætningen ikke så voldsom i det mobile P4-køkken, så skæppede sms erne til 1212 til gengæld i kassen, fortæller programmets anden vært Ole Jacobsen, der styrede slagets gang fra studiet i DR Byen. Da vi sluttede kl. 10, havde vi i P4 regi samlet over 1 mio. kr. ind via sms. Heraf kom over kr. fra P4 Københavns lyttere, siger en småstolt Ole Jacobsen, der har brugt konkurrenceelementet mellem DRs distrikter som en af de motiverende faktorer over for lytterne. Både Britt og Ole er meget imponerede over, at lytterne på denne måde stiller op og er så engagerede i indsamlingen, selv om de som værter her i slutspurten har været meget pågående. 16

17 Vi kom stort set med opfordringen om at sende 150 kr. på sms mellem hver plade i dag. Til gengæld har vi lovet lytterne ikke at nævne beløbet 150 kr. i næste uge, siger Ole Jacobsen. Nu glæder både Britt og Ole sig til at se, når Monica Krog-Meyer fra P4 København og Anders Bisgaard fra DR Sjælland lørdag aften går på scenen i Tivoli med det samlede beløb fra P4-indsamlingen, der udover over mere end 1 mio. kr. fra DR Syd, DR Sjælland og DR Københavns sms-indsamlinger kommer til at indeholde bidragene fra de mange andre konkurrencer og auktioner, som P4 har haft gang i ugens løb. På tv fortsætter dækningen og indsamling i Aftenshowet fredag aften og naturligvis med det helt store show fra Tivoli i DR1 lørdag. bnc+jpu USA-Gæster overraskede over Obamadækning Der var helt stille i nyhedsrummet under Obamas tale. Alle lyttede, og en journalist, som skulle ind og klippe indslag til radioen, stod bare helt stille og glemte næsten, at hun skulle arbejde. Vi havde slet ikke ventet, at man i Danmark interesserede sig så meget for, at USA får en ny præsident, og at I ryddede fladen i flere timer i prime-time. Den amerikanske journalist Boyd Huppert var på besøg hos DR Nyheder for at lave et tv-indslag sammen med sin kollega, tv-fotograf Jonathan Malat, om DRs dækning af præsidentindsættelsen. De to amerikanske gæster kommer fra NBC-stationen Kare 11 i Minneapolis, og var inviteret af DR Programudvikling til at køre en tre dages workshop for 12 journalister og tv-fotografer i DR. Workshoppen faldt sammen med, at de måtte tilbringe dagen i Danmark og ikke hjemme i USA, hvor alt var på den anden ende. Så derfor benyttede de lejligheden til at lave et tv-indslag om DR Nyheders dækning af indsættelsen af USAs præsident. Men vi kommer fra Minneapolis midt i USA, og der er langt til Europa derfra. Men naturligvis kommer Obamas synspunkter om for eksempel den globale finanskrise også jer ved, siger Boyd Huppert. eva Ugens debat Et hot emne på DRåbens debatsider gennem de sidste par uger har været meddelelsen om, at DR Kiosken lukker (se artikel tidligere i dette nyhedsbrev). Over 20 medarbejdere 17

18 har luftet deres mening om beslutningen - her i kort form nogle af ugens pointer fra debattørerne: - Kiosken er et medarbejdergode, og dens underskud bør betragtes som en driftsomkostning. - Der er gjort alt for lidt for at markedsføre kiosken, der ligger i et lidt øde hjørne af DR Byen. - Medarbejder opfordrer kolleger til at bruge kiosken noget mere. - DR Byen er først ved at være bygget færdig og fuldt bemandet nu, blandt andet med DR SymfoniOrkestrets 100 musikere - så der er omsætning på vej til kiosken. - Kiosken kunne holde åbent de aftener, hvor det summer af liv i DR Byen, fx når der er torsdagskoncerter og når korene øver. Parkeringsproblematikken var oppe at vende igen: Der har været pres på DR Byens ad hoc-parkeringsplads, og flere berettede om skader på deres biler.der blev også luftet utilfredshed med skiltningen på P-pladsen og med, at der er plads til for få biler på pladsen. Se i øvrigt artiklen øverst i dette nyhedsbrev. Endelig var der kommentarer og lykønskninger efter åbningen af koncerthuset. En skribent foreslog, at takken også bør rettes til medarbejderne for at have stået fyringer, omplaceringer, kvalitetsforringelser, byggesjusk og byggerod igennem. Og der var debat om DRs dækning af præsidentindsættelsen i USA. Afskedsreception Efter 36 år i Danmarks Radio (som jeg ville foretrække vi stadig hed) melder jeg mig lige om lidt i pensionisternes rækker. Der er reception fredag den 30. januar kl Sted: Indre Gade, 2. sal, Segment 2, ud for biblioteket. Venlig hilsen Ole Meisner Jubilæum Økonomileder Steen Ladewig, ØD Bogholderiet, har 30. januar været ansat i DR i 25 år. Hans chef, Per Ingvardson, skriver i den anledning: 18

19 Steen Ladewig begyndte i DR som kontorelev i Økonomiafdelingen 1. august 1983, og uddannelsen omfattede bl.a. kreditorbogholderi, rejseafregning og honorarudbetalinger. Efter elevtiden skulle Steen aftjene værnepligten, og han var tilbage som assistent i økonomiafdelingen 1. februar 1986, hvor han var beskæftiget med rejseafregninger. Steen kom derefter til kassererkontoret - og der kom gang i hans karriere. Han videreuddannede sig til merkonom i regnskab og med denne ballast og med Steens altid venlige hjælpsomhed, blev han udnævnt til kontorfuldmægtig og leder af kassererkontoret. Steen påtog sig opgaver omkring likviditetsstyring, og blev i 1998 udnævnt til finanskonsulent. Da det daværende DR-BUR blev nedlagt, og bogholderi og kassererkontor blev sammenlagt med Applikationscentret i 2005, blev Steen udnævnt til økonomileder i DR-ABC. Kun fire måneder senere overtog Steen det faglige ansvar for bogholderifunktionerne og kassen, og hans ansvarsområde blev yderligere udvidet, da kreditorbogholderiet for fire år siden flyttede fra Indkøbsafdelingen til DR ABC. Steen besidder nogle meget stærke kompetencer indenfor sit fagområde, hvor han kender alle processer, og ikke mindst baggrunden for, hvorfor vi gør som vi gør - og derfor kan stort set alt lade sig gøre. Det har rigtig mange kolleger nydt godt af, hvis de fx har været sent ude med at bestille rejseforskud eller har haft en regning liggende for længe. Og Steen har altid et godt humør og et gå-på-mod uden lige. Han er altid villig til at påtage sig opgaver og har en vilje til at finde gode og bæredygtige løsninger. Men Steens tålmodighed er ikke til at gemme opgaver - de skal nemlig løses med det samme. Det er disse ting, der gør Steen til en fantastisk god kollega og DR-medarbejder. Personligt har jeg haft fornøjelsen af i perioder at arbejde sammen med Steen i de seneste 10 år og nu i mere end seks år, hvor jeg har haft ham som medarbejder. Det er et samarbejde, som jeg sætter meget stor pris på og som har været en afgørende faktor for, at det har kunnet lykkes at skabe store og gode forandringer og ikke mindst effektiviseringer i vores processer og arbejdsgange i bogholderiet. I fritiden nyder Steen, som tidligere var elite fodboldspiller, stadig glæden ved sporten, som nu mest dyrkes sammen med kolleger i Idrætsforeningen i DR. Men familien og venner er det vigtigste for Steen, og relationerne bliver vedligeholdt med tætte besøg i det sønderjy- 19

20 ske og med den årlige sommerferie med vennerne og deres børn til den sydøstlige del af Europa. Tak for indsatsen de første 25 år - og hjertelig tillykke med jubilæet. Steen holder reception på fredag den 30. januar kl i caféområdet i Segment 3, 5. sal. Dødsfald Ledige stillinger Journalist Finn Kobberø, tidligere DR Sport, er død 21. januar, 72 år. Bisættelsen foregår fra Nærum kirke, lørdag den 24. januar kl. 13. Forhenværende basbasunist i RSO, Leif Pedersen, er død 12. januar, 62 år. Forhenværende scenograf i TV-Teatret Espen Hansen, er død 17. janur, 83 år. Driftstekniker til DR Byen Vil du være en del af en dynamisk højteknologisk medievirksomhed? Kontakt drifts- og vedligeholdelseschef Henrik Johannesson på tlf Se opslag: Internt opslag Executive assistent til DR Markedsføring & DR Multimedie DR Markedsføring & DR Multimedie søger en executive assistent til markedsføringsdirektøren og afdelingens fælles ledelsesgruppe med start så hurtigt som muligt. Jobbet: Vi søger en erfaren executive assistent, der sammen med markedsføringsdirektøren og ledelsesgruppen kan varetage opgaver, der knytter sig til afdelingens ledelsesarbejde herunder fungere som executive assistent for markedsføringsdirektøren. Arbejdet omfatter også selvstændig projektledelse og -styring for udviklingsopgaver og tværgående indsatser inden for afdelingens ansvarsområder. Stillingen refererer til markedsføringsdirektøren. Din profil: Erfaring som executive assistent fra lignende enhed/funktion. Erfaring som projektleder - gerne inden for markedsføring, design, kommunikation og/eller branding. Erfaring med at håndtere mange og forskelligartede opgaver og trives med detkendskab til og interesse for medier i bred forstand. Formår at formulere dig levende og letforståeligt i skrift og tale. Er åben, imødekommende og har en god portion humor. Relevant akademisk uddannelse 20

21 Vi søger en kollega, der er fagligt og personligt ambitiøs, serviceminded og som har lyst til at være et centralt omdrejningspunkt i en afdeling med en bred berøringsflade internt i DR og til eksterne samarbejdspartnere. Som executive assistent vil du få et grundigt indblik i afdelingen, dens ledelse, opgaver og udfordringer, hvilke du aktivt skal medvirke til at udvikle og løse. Succeskriteriet er hele tiden at skabe optimale rammer for det strategiske og kreative arbejde med at brande og markedsføre DRs kanaler og indhold. Til gengæld kvitterer vi med et fagligt spændende og levende miljø med høje ambitioner i et job, der nok er krævende, men også foreneligt med et sundt familieliv. Hvis du vi vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte markedsføringschef Thomas Hertz, Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via linket her senest den 25. januar kl. 12. Internt opslag Administrativ koordinator til Økonomidirektørens sekretariat I Økonomidirektørens sekretariat søger vi en ny kollega til varetagelse af en række administrative opgaver i sekretariatet mv. I Økonomidirektørens sekretariat er vi i alt otte ansatte, som arbejder med en række forskellige opgaver f.eks. budget, måneds- og controllerrapporter, forskellige projekter, likviditetsstyring og andre opgaver for økonomidirektøren. Til daglig arbejder vi tæt sammen med de øvrige afdelinger i DR Økonomi og DRs øvrige områder. Vi har mange bolde i luften og søger derfor en kollega til at bistå sekretariatet og økonomidirektøren. Opgaverne omfatter bl.a.: Økonomiopgaver, herunder drift af Fællesposter og bidrag til måneds- og controllerrapporter f.eks. afstemning af budgetter, udtræk og udsendelse af tal mv. Bistå ift. opgaver i Balanced Scorecard projektet. Administration af Inline sider. Tidsregistrering, herunder ferie- og sygeregistrering i workplace, TID mv. Ad hoc opgaver f.eks bestilling af mødelokaler, mødeforplejning, rejseafregning og udlæg samt back-up for økonomidirektørens sekretær. Din profil: Du har en kontoruddannelse f.eks. HK-uddannet eller lignende. Du har flair for tal og gerne erfaring med bogføring/regnskab mv. Du har evt. kendskab til DRs systemer 21

22 f.eks. tidsregistrering/økonomisystemer. Du er udadvendt og serviceminded. Du kan samarbejde og arbejde selvstændigt I DR Økonomicenter sætter vi pris på et uformelt miljø, hvor vi giver hinanden mulighed for at tilrettelægge en arbejdsdag, der kan være hektisk og travl - men stadig giver tid og plads til familie. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefsekretær Jette Nielsen, , eller Stine Hegelund Bertelsen, Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via linket her senest den 30. januar kl. 12. Internt opslag Projektleder til DR Multimedie Vil du være med i DRs dynamiske udgivelsesvirksomhed? DR Multimedie udgiver produkter med tilknytning til DRs brands og formater - bøger, cd'er, dvd'er, dukker, spil og merchandise. I nær fremtid satser vi på vækst på endnu flere produktplatforme, herunder udgivelse på nye digitale platforme. Store udfordringer er i vente. Projektlederen kommer til at indgå i et nært samarbejde med sine kolleger omkring udvikling af ideer og arbejdet omkring specielt dvd og cd. Dine arbejdsopgaver er: Styre projekter med ansvar for projektets økonomi og tidsplan. At sikre produktets indhold og kvalitet. At danne overblik over projektets rettighedsbillede. At fastsætte målgruppe for produktet. Deltage aktivt i et konstruktivt samarbejde mellem projektinvolverede og samarbejdspartnere - internt som eksternt. Planlægge og sikre den rigtige markedsføring i samarbejde med ekstern partner Dine kvalifikationer: Engageret, initiativrig, ansvarlig og selvstændig. Gode samarbejds- og forhandlingsevner og fair gennemslagskraft. Evne at have mange projekter kørende samtidig. Evne og vilje til at sikre et højt aktivitetsniveau. Udvise kreativitet i løsning af arbejdsopgaverne. Sikker formidlingsevne afpasset til målgrupper, medier m.v. Forretningsmæssigt orienteret/godt købmandskab. Evne til at træffe beslutninger på et gennemanalyseret grundlag. Vi tilbyder: 22

23 Et ansvarsfuldt, afvekslende og selvstændigt job med mulighed for personlig og faglig udvikling i en udgivelsesvirksomhed, der er i konstant udvikling. Vi søger en kollega, der kan tiltræde 1. april. Vil du vide mere om stillingen, så kontakt chef for DR Multimedie Anders Kjærsgaard Sørensen på telf Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via linket her senest den 31. januar kl. 12. DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen , eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Journalist Jørgen Poulsen (freelance) , jpu@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 23