Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Regionshospitalet Silkeborg Falkevej Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling, afsnit K Kontakt Praktikvejleder : Conny Johansen: conjohan@rm.dk Birgitte Frølund: birgfroe@rm.dk Inge Østergaard: ingoeste@rm.dk Se link Eller Udenfor afsnittet, Mette Gjødvad Høy, Uddannelsesansvarlig, HR Uddannelse mette.hoy@midt.rm.dk Kontor på afsnittet Organisatorisk placering Regionshospitalet Silkeborg Center for planlagt Kirurgi CPK, afsnit K. er en fælles hospitalsenhed med fælles hospitalsledelse. Den er bestående af følgende 4 matrikler: Regionshospitalet Viborg Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Hammel Neurocenter Regionshospitalet Skive Samarbejdsrelationer Som elev er din primære samarbejdsrelation de praktikvejledere, der er ansat på afsnit K. I din praktik vil du derudover opleve et tæt samarbejde med det sundhedsfaglige personale, der i det daglige udgør kontakten i de patientforløb og situationer, du skal indgå i. 1

2 K har følgende samarbejdspartnere: Patienthotellet Kirurgisk Ambulatoriet Rygklinik, idrætsklinik, sårklinik og stomiambulatorium. Operationsafsnittet Anæstesiologisk afdeling Intensiv Plejepersonalet på K arbejder i et tværfagligt team med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, smertesygeplejerske, forløbskoordinator og projektsygeplejerske. Der er et samarbejde på tværs af specialerne, fx med radiologisk afdeling, laboratoriet og primære sektor. Desuden er der tilknyttet Palliativ team samt sygehuspræst Anette Kordegaard efter behov. Patient/borger kategorier K er et ortopædkirurgisk afdeling, der modtager både subakutte og elektive patienter. K er normeret til 26 patienter og har et stort patientflow. Ortopædkirurgi er et speciale, som har til opgave at undersøge, behandle og pleje mennesker, som har kirurgiske lidelser i bevægeapparatet. Ortopædkirurgisk afsnit K varetager behandling og pleje af patienter med: Behov for udskiftning af hofte, knæ, albue og skulder (alloplastik) Kikkertundersøgelser i led Åreknuder Infektioner i bevægeapparatet Amputationsbehov Sår/decubitus Ryglidelser Brud i bevægeapparatet Afsnittet har uddannede ressourcepersoner inden for følgende områder: Rygestop vejleder Sårsygeplejerske Forflytningsvejleder Hygiejne ansvarlig EPJ ansvarlig Ernæringsvejleder 2

3 Centrale problemstillinger Praktikstedets værdigrundlag De centrale problemstillinger i afsnit K er: De centrale kliniske problemstillinger i sengeafsnit K retter sig blandt andet mod opfyldelse af de grundlæggende behov. Der arbejdes ud fra sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (- se områderne under grundlæggende pleje f.eks. ernæring, udskillelse, kommunikation.) Vi synes en af vores vigtigste sygeplejeopgaver i dag er at vi med en pædagogisk tilgang giver patienterne viden så de ved udskrivelse kan mestre egenomsorg. Du vil arbejde med ikke-komplekse patienter i det præ- og postoperative forløb, som har behov for observation, pleje, behandling, træning. Du vil dels arbejde med indkaldte patienter, der møder til planlagt operation. Plejen sigter i høj grad mod, at være patientens præmisser og at patienten via det accelererede forløb, genvinder sin egenomsorgskapacitet i det postoperative forløb. Derudover er hygiejne et væsentligt element på ortopædkirurgisk sengeafsnit, med henblik på at undgå hospitalsinfektioner. Værdier på Dialog (I vores dialog er vi rettidige, har empati og tillid) Dygtighed (Vi har fokus på faglig udvikling til gavn for patienten) Dristighed (Vi er udfordrende og udforskende) Værdier på ortopædkirurgisk afdeling, afsnit K Vi siger "God morgen" Vi betragter alle som kolleger, uanset faglig baggrund Vi tolererer IKKE, at man taler grimt og nedsættende til hinanden Beskrivelse af social- og sundhedsfaglige forhold Patient/borger - forløb og situationer K har knæ- hofte og skulder og ryg patienter, som er i accelereret patientforløb. Præoperativ sygepleje består i at gøre patienten fysisk og psykisk klar til operation og forbygge utilsigtede hændelser under indlæggelsen. Den postoperative sygepleje retter sig mod observationer i forhold til 3

4 Virginia Hendersons 14 grundlæggende behov. Sygeplejen retter sig mod opfyldelse af disse behov. Behovet identificeres og der planlægges handlinger med udgangspunkt i den problemløsende arbejdsmetode som arbejdsredskab. De postoperative problemstillinger kan være meget forskellige fra den enkelte patient, men kan vise sig fx ved følgende områder: Cirkulation Smerter Aktivering Ernæring Udskillelse Kommunikation Viden og udvikling En væsentlig del af det postoperative forløb, retter sig mod at vedligeholde patientens egenomsorgskapacitet, som fx. ADL. Derudover er en væsentlig del af plejen at arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende. Social- og sundhedsfaglige opgaver Grundlæggende pleje: Respiration / cirkulation Hvordan ser patienten ud? tilpas/utilpas, varm/tør, svedende, kold, cyanotisk, rødblussende, hvad er normalt og unormalt, patientens bevidsthedsniveau Observation, måling og registrering af SAT, RESP, P, BT og TP (TOKS) Brug af ilt Ernæring Ernæringsscreening, væskeskema, kostregistrering Sørge for at patienten sidder godt og at omgivelserne er indbydende Anrette og servere den ernæringsrigtige kost til den enkelte patient Vejlede patienten omkring ernæringsrigtig kost ud fra pjecen Ved behov hjælpe patienten med at indtage ernæring Observation og sygepleje ved kvalme og opkastning Observation af Intravenøsvæske Udskillelse af affaldsstoffer Sygepleje og hygiejne omkring udskillelse Indikation, anlæggelse og pleje af KAD a demeure, SIK, RIK Observation af urin og fæces herunder farve, lugt, mængde, 4

5 udseende Procedure ved urinprøver og fæcesprøver Viden og anvendelse af forskellige former for laxantia Aktivitet Viden om immobilisationens fare og forebyggelsen af denne Brugen af forskellige hjælpemidler Styrke patientens aktivitetsniveau ADL o Almindelig daglig livsførelse o Sengebad, brusebad, nedre toilette o Personlig pleje ved håndvasken Rehabilitering: o At kende regimer for de forskellige operationer. o Samarbejde med fysioterapeuten, ergoterapeuten, bandagisten. Igangsætte aktiviteter Tage udgangspunkt i patientens livsstil og sociale forhold Inddrage pårørende Søvn og hvile Bidrage til et godt søvn- og hvilemiljø Tage udgangspunkt i patientens søvnmønster Lejring Hud og slimhinder Mundpleje Hårpleje, barbering Negle og fodpleje Observation af hud Hygiejniske principper, rent/urent, smitteveje/smittekilder Psykosociale forhold/kultur Egenomsorgskapacitet, krav og ressourcer Humøret/stemningsleje, udstråling Kulturel baggrund Respekt og forståelse for patienters forskelligheder Blufærdighed Kommunikation 5

6 Målrettet kommunikation Tiltaleform, situationsfornemmelse, etik Skabe kontakt ud fra interesse, tillid, respekt, engagement og forståelse Kropssprog, både verbalt og non-verbalt Aktiv lytning Mundtlig og skriftlig dokumentation Viden og udvikling Kognitiv evne og udvikling Information og vejledning Vilje og evne til samarbejde Tavshedspligt Smerter og sanseindtryk Observation og sygeplejehandlinger ved smerter Viden om forskellige smertelindrende medikamenter Smerteforebyggelse VAS Akutte eller kroniske smerter Sygdoms symptomer og medicin Medicinadministration Viden om afsnittets mest almindelige sygdoms symptomer Seksualitet Information vedrørende seksualitet efter operation Gynækologiske lidelser som kan have betydning efter operation Menstruation, graviditet Social- og sundhedsfaglige metoder De overordnede metoder for sygeplejen er følgende: Kontaktpersonordning Tildelt patientpleje Den problemløsende arbejdsmetode Præ- og postoperative regimer til planlagte operationer Dokumenteret sygepleje til alle patientgrupper Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Gruppekonference samt stuegang Tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) 6

7 Mobilt akut team (MAT) Personale Personale sammen sætning Beskrivelse af ansvarsog kompetencefordeling mellem praktikvejlederen og andre personer der er medansvarlige for elevernes praktikuddannelse Sygeplejersker, sosu-assistenter og serviceassistenter Afdelingssygeplejersken: Har ansvar for uddannelsesmiljøet i afsnittet samt at tilbyde elever og studerende uddannelsesmulighed i afsnittet. Uddannelsesansvarlig HR: Er overordnet kontaktperson mellem SOSU- skolen og afsnittene. Planlægger og koordinerer praktikforløb for eleverne samt udvikler disse på tværs af afdelingerne. Samarbejder med uddannelsesinstitutioner omkring teori og praktik inden for de enkelte uddannelser. Styrker det faglige og pædagogiske niveau med henblik på at skabe et godt uddannelses og læringsmiljø, samt medvirke til at give eleverne gode uddannelsesmuligheder i praksis. Udvikler de praktiske uddannelsesforløb i samarbejde med skoler, ledere og praktikvejledere. Er overordnet ansvarlig for at der udarbejdes konkrete uddannelsesplaner for eleverne og at de efterleves. Er overordnet ansvarlig for udarbejdelse af praktikuddannelsesplaner for elever. Forestå implementering af uddannelsesinstitutionens uddannelsespolitik for grunduddannelserne. Vejleder og superviserer praktikvejlederne og de daglige vejledere. Praktikvejleder: Praktikvejlederen tilrettelægger, koordinerer og udvikler praktikforløb for social- og sundhedsassistenteleverne i afsnittet samt sikrer, at praktikforløbet er i overensstemmelse med gældende uddannelsesdokumenter. Hertil kommer at bidrage til faglig og pædagogisk udvikling af afsnittets vejlednings- og læringsmiljø. Eksempler på arbejdsopgave kan være følgende: Tilrettelægge sammenhængende læringsforløb for elever Introducere og modtage eleven til afsnittet Tilrettelægge individuelle sammenhængende læringsforløb for eleverne 7

8 Planlægge, afholde og følge op på samtaler (forventnings-, vejlednings- og evalueringssamtaler samt midtvejs- og slutevaluering) Evaluere og vurdere eleven ud fra praktikmål Udfylde og sende afsluttende praktikerklæring Undervise og vejlede, herunder udvælge læringssituationer i samråd med eleven Vise det gode eksempel i opgaveløsningen (rollemodel) Vejlede og evaluere ift. læringsaktiviteter Registrere elevernes tilstedeværelse og inddrage uddannelsesansvarlig, jf. nærværs- og fraværspolitikken Udarbejde og ajourføre uddannelsesmateriale (praktikmål) Fungere som ressourceperson for personalegruppen i afsnittet, herunder formidle nyt om uddannelsen Deltage i planlagte mødeaktiviteter Samarbejde med afdelingssygeplejersken om vilkår og rammer for praktikken Sparre og samarbejde med de uddannelsesansvarlige om den enkelte elev, læringsmiljøet og vejlederkompetencer Samarbejde med, inddrage og vejlede daglig vejledere Medvirke til udvikling af personalegruppens pædagogiske kompetencer og vejledningskompetencer Daglig vejleder: Når praktikvejleder ikke er til stede, vil gruppens øvrige personale fungere som dine vejledere. Det øvrige personale orienterer praktikvejlederen om elevens læring og arbejde. Den daglige vejleder kan ses som en rollemodel, så eleven ser forskellige måder at udføre en opgave, og kan reflektere over forskelligheder. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Praktikperiodens organisering og tilrettelæggelse Dit praktikforløb vil bestå af tre faser: Introduktionsfase, Oplæringsfase Selvstændighedsfase Det gør vi for at tilgodese dine muligheder for at opnå en kompetent selvstændighed i forhold til dine personlige og faglige målsætninger i socialog sundhedsuddannelsen. 8

9 Introduktionen vil indeholde: At du modtager velkomstbrev med mødetider min. 4 uger før praktikstart. At du lærer afsnittets personale og arbejdsgangen at kende. At du bliver introduceret til afdelingssygeplejersken og hendes rolle i forhold til din praktikperiode. At du bliver vist afsnittes indretning. At du får vist brandudstyr og hjertestop udstyr og kender din rolle i forhold til brand og hjertestop. At du får kendskab til hospitalet og afdelingens værdigrundlag At du deltager i fælles introduktion ved uddannelsesansvarlig At du deltager i forflytningsundervisning At du deltager i hygiejneundervisning At du har forventningssamtale Introduktionsperiodens længde kan variere fra elev til elev og tager udgangspunkt i den enkeltes behov og forventninger. Oplæringsfasen og selvstændighedsfasen vil ud over de daglige arbejdsopgaver indeholde: Læringsmål ud fra de 16 praktikmål Midtvejsevaluering Slutevaluering med praktikerklæring (PASS) Gennemsnitlige ugentlige elevsamtaler Læringsforløb i Læringscenter Midt Fællesrefleksion / patientbeskrivelse Diverse undervisningsseancer, u.stix, blodsukker, mv Refleksioner og beskrivelser i logbog Oplæringsfasen og selvstændighedsfasen tager udgangspunkt i den enkelte elevs faglige og personlige kompetencer. Der vil være individuel forskel på hvor meget viden og hvor mange sygeplejefaglige opgaver den enkelte elev når at tilegne sig i praktikperioden. Jvf. Erhvervsbekendtgørelsen skal praktikstedet så vidt muligt tilrettelægge uddannelsen i praktikperioden sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad og kompleksitet, så eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet. Efter den somatiske praktik skal eleven kunne udføre en opgave selvstændigt i en kendt situation eller under vejledning i en ukendt 9

10 situation. Læringsmiljø Vejlednings- og evalueringstilbud Du kan læse mere om praktikforløbet på hjemmesiden for Hospitalsenhed Midt og følg denne sti: Forside > Uddannelse > Erhvervsuddannelser (EUD) > Social- og sundhedsassistent > Praktikforløb - RH Silkeborg. Afdelingens uddannelsesforpligtigelse er prioriteret højt. Hvor der ikke er overensstemmelse mellem ressourcer og opgaver er der en retningslinje for hvordan der prioriteres. Der er ledelsesmæssig fokus, og der sættes årligt mål for kontinuerlig udvikling af afdelingens pædagogiske kompetencer. Afdelingen ønsker et attraktivt læringsmiljø dels for elever/studerende dels for det faste personale. Praktikvejlederne arbejder sammen med afdelingens øvrige personale kontinuerligt med at udvikle CPK som praktiksted for elever. Vi holder os fagligt ajour med nye tiltag indenfor uddannelsen og pædagogisk praksis. Praktikvejlederne deltager 4 gange om året i en faglig vejledning/udvikling i en gruppe på tværs i huset og deltager derudover i tema-møder på SOSUskolen. Vi har løbende uddannelse af elever og studerende som fast punkt på personalemøder. Ved begyndelsen af uddannelsesforløbet udarbejder skolen sammen med dig en personlig uddannelsesplan, som indgår i tilrettelæggelsen af dit uddannelsesforløb. Ved slutningen af skoleperioden foretages der en skolevejledning, som skal fremvises ved starten på praktikperioden for at imødekomme eventuelle problemstillinger. For at styrke sammenhængen i dit uddannelsesforløb og understøtte din læreproces formulerer du ved hvert skole- og praktikforløb dine faglige og personlige læringsmål for den efterfølgende periode. Det forventes, at du skriftligt dokumenterer og reflekterer i din logbog. Målet er, at du igennem det skriftlige arbejde bliver i stand til at se sammenhænge mellem teori og praksis samt at opøve evnen til refleksion og selvevaluering. Daglig vejledning I det daglige er din vejledning tilrettelagt som før, under og efter vejledning. Vejledningen tager afsæt i dine læreprocesser ud fra de pleje- og patientsituationer, du står over for eller indgår i. Du udfordres til at argumentere for dine handlinger med den viden og erfaring, du har med fra teoriundervisning og tidligere praksis Relateret til de mål du sigter mod at nå. Læringsmål Sammen med din praktikvejleder (eller en daglig vejleder) evaluerer du dine aktuelle læringsmål: 10

11 Hvad er dit læringsudbyttet af de mål, du har arbejdet med siden sidst? Hvad gør det, som du har lært væsentligt? Og for hvem er det væsentligt? Hvordan har du opnået det, som du har lært Hvad gjorde du selv? Og hvad gjorde din vejleder eller andre for at understøtte dit resultat? Herudfra sætter du lærings mål for den kommende periode fx 1 uge. Hvad skal du lære noget om? Hvad gør det væsentligt at lære noget om netop det? Og for hvem er det væsentligt? Hvordan skal det planlægges Hvad kan og skal du selv gøre, og hvad kan og skal din vejleder eller andre gøre? Hvad har du brug for vejledning til Hvilke aftaler har du brug for at indgå med din vejleder eller andre om det? Reflekterende praktiksamtaler: Se info på Herudover vil der være forskellige pædagogiske læringsredskaber, som alle skal bidrage til at skabe struktur på dit praktikforløb. Se i øvrigt Læringsaktiviteter og Læringsredskaber på hjemmesiden for og følg denne sti: Forside > Uddannelse > Erhvervsuddannelser (EUD) > Social- og sundhedsassistent > Praktikforløb - RH Silkeborg. Her finder du dokumenter til brug ved samtalerne. Praktikvejledernes social- og sundhedsfaglige samt pædagogiske kvalifikationer På afsnit K er der ansat 3 praktikvejledere som er udlært social- og sundhedsassistenter. Alle er deltidsansatte og har skiftende arbejdstider. Praktikvejlederne har praktikvejlederuddannelse og opfylder dermed de formelle krav i forhold til at varetage vejledningsfunktionen. Alle har flere års erfaring både i specialet, fagidentiteten og i vejledningen af elever. Alle tager initiativ til løbende at videreuddanne sig med henblik på at udvikle såvel faglige som pædagogiske kompetencer. Praktikvejlederne har deres pædagogiske tilgang ud fra læringssynet på hospitalet. 11

12 Udarbejdet april 2011 Godkendt af afdelingsleder og praktikvejleder på K. Revideret juli 2016, HR Uddannelse. 12