STUDIEORDN ING for. Kommunikation. Politik og admini tration CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Kommunikation. og Politik og admini tration CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og FæUesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforlob 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforlob 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannetser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.comm. Kommunikation og Politik og administration er en tværfaglig uddannelse, som består af studier at to selvstændige fag, hvoraf Kommunikation udgør fag i og Politik og administration udgør tag Formår Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.comm. i Kommunikation og Politik og administration er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for teoretisk og praktisk kendskab til vilkårene for strategisk kommunikation i en faglig kontekst til forskellige målgrupper herunder intern og ekstern kommunikation i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, suppleret med viden, færdigheder og kompetencer fra faget Politik & Administration, dvs, samfunds-videnskab med særligt henblik på den offentlige og private sektors styring, regulering og forandring. Kombinationsuddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for funktioner som kommunikationsmedarbejder i institutioner, virksomheder og foreninger og som kommunikations rådgiver, herunder selvstændig virksomhed, med henblik på strategisk kommunikation og information, der indebærer formidling af viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. Kombinationen med Politik Et Administration giver særlige forudsætninger for at arbejde med strategisk kommunikation og information, som kræver kendskab til det politiske system og dets aktører og til organisation og ledelse i den offentlige og private sektor. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.comm. i følgende kompetencer: Kommunikation og Politik og administration giver den studerende : Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder samt praktisk orienteret viden om planlægning og tilrettelæggelse at kommunikationsmateriale og kommunikations- og informations-processer til udvalgte målgrupper og mellem forskellige aktører Forskningsbaseret viden om de medieformer, der anvendes i strategisk kommunikation, herunder typiske fremstillingsformer og tekniske forudsætninger om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst, herunder problemer, som i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper om vilkår og kontekst for strategisk kommunikation i og fra institutioner, virksomheder og foreninger om den offentlige sektors rolle i samfundet, herunder det politiske systems kontekst, udvikling og adressering at væsentlige problemstillinger i samfundet om demokratiets udvikling og betydning for styring at samfundsudviklingen, herunder styring af bureaukratiet om nationale og internationale påvirkninger at samfundsmæssig styring og magtforholdet mellem forskellige aktører og samfundsgrupper Indsigt i offentlig organisation og opgavevaretagelse, herunder samspillet mellem den offentlige, den private og den civile sektor samt de styreformer, der anvendes til at styre disse relationer og processer Tværfaglig forståelse for politiske sagområder, herunder særligt ve[færdspolitikker (fx beskæftigelses-, sundheds- og socialpolitikker), velfærdsamfund og velfærdsanalyse Kendskab til formelle og uformelle institutioner, der har betydning for udviklingen af samfundet, herunder politiske og administrative systemer : 3

4 Kan planlægge, udarbejde og vurdere strategisk kommunikation i en faglig kontekst, både som produkter og som processer Kan tage ansvar for planlægning og valg af metoder til empiriske undersøgelser af brugerne og af virkningen af strategisk kommunikation Kan vurdere relevansen af en given kommunikationsindsats i forhold til indsatsens mål Kan analysere og formulere avancerede kommunikationsrelevante problemstillinger i kommunikati-onsfaglige termer Kan udtrykke sig på et idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på en måde der er tilpasset målgruppen for en kommunikationsindsats Kan formidle forskningsbaseret viden om Kommunikation og Politik a Aministration og kan diskutere professionelle problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Kan vurdere, vælge og anvende relevante teorier, analysestrategier og videnskabelige kvantitative og kvalitative metoder inden for samfundsvidenskab, særligt inden for styring, ledelse og administration af offentlig eller privat opgaveløsning med et tværdisciplinært samfundsfagligt fokus, der omfatter politologi og tilgrænsende fagområder Dokumenterer færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset problemstilling inden for fagområderne : Kan selvstændigt planlægge, gennemføre og vurdere en undersøgelse af en kommunikationsfaglig problemstilling med anvendelse af fagområdets nyeste viden og etablerede teorier, metoder og praksis Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser i de former, der arbejdes med i uddannelsen, samt indgå i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter Kan rådgive institutioners, virksomheders og foreningers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet Kan arbejde på en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og uforudsigelige og forudsætter nye løsn i ngsm ode Iler Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for kommunikation og Politik & Administration, herunder deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde, feks. med henblik på at påbegynde en forskeruddannetse 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det Humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Politik og administration hører under det Samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.comm. i normeret til 120 ECTS. Kommunikation og Politik og administration er en 2-årig uddannelse 1.5 Titel cand.comm. i Kommunikation og Politik og administration Master of Arts (MA) in Communication Studies and Politics and Administration 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kommunikationsfagene. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design. Uddannelseselementer for Politik og administration hører under censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og global studies. 4

5 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelsesetementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer en anden uddannelse på samme niveau efter uddanne[sesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngsbe ken dtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmenit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeniterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 5

6 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAGI FAGI FAG2 FAG2 5ECTS IOECTS 5ECTS IOECTS FAG 2 30 EC TS FAG I 3OECTS 4.2 Anbefalet stud ieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester Kommunikation For studerende påbegyndt deres uddannelsen i september 2015 eller februar 2016 Et obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS) Et obligatorisk kursus i Politisk kommunikation (5 ECTS) Et valgfrit kursus (5 ECTS) Et projekt i Strategisk Kommunikation i en faglig kontekst 1(15 ECTS) For studerende påbegyndt deres uddannelse i september 2016 eller senere: Et obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS) Et obligatorisk kursus i Organisations kommunikation (5 ECTS) Et valgfrit kursus (5 ECTS) 6

7 Et projekt i Strategisk Kommunikation i en faglig kontekst 1(15 ECTS) 2. semester: Politik & Administration Kursus i Policyområder i et moderne demokrati: teori, analyse og organisation (10 ETCS) Offentlig økonomi: teori og metode (5 ECTS). Hvis dette ikke er obligatorisk jf. afsnit 5.1, vælges et at de øvrige metodekurser (5 ECTS), der er udbudt i det aktuelle semester. Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) 3. semester: Kommunikation og Politik & Administration. Kommunikation: For studerende påbegyndt deres uddannelse september 2015 eller tebruar 2016 Et obligatorisk kursus i Dialogisk Kommunikation (5 ECTS) Et valgfrit kursus (10 ECTS) For studernede påbegyndt deres uddannelse i september 2016 eller senere: Et obligatorisk kursus i Politisk Kommunikation (5 ECTS) Et valgtrit kursus (10 ECTS) Politik & Administration: Specialiseringskursus (10 ECTS-point). Den studerende vælger blandt de specialiseringskurser, som udbydes på Politik og Administration i det aktuelle semester. Metodekursus (5 ECTS-point). Den studerende vælger blandt de kurser, som udbydes af Studienævnet i det aktuellte semster Kursusudbuddet vil fremgå at kursus.ruc.dk. 4. semester: Kommunikation Speciale Det anbefales at et studieophold i udlandet placeres i 3. semest. Der kan kun gennemføres en praktik å 15 ECTS i løbet at kandidatuddannelsen. 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at den studerende skal tilegne sig mere dybtgående viden om de problemer, som knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en uddybende behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- og informationsprocesser og produktion at informativt materiale, der sigter mod formidling at viden til relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Studerende påbegyndt deres uddannelsen i september 2015 eller februar 2016 Et obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS) Et obligatorisk kursus i Politisk kommunikation (5 ECTS) Et valgfrit kursus (5 ECTS) Et projekt i Strategisk Kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS) For studerende påbegyndt deres uddannelse i september 2016 eller senere: Et obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS) Et obligatorisk kursus i Organisations kommunikation (5 ECTS) Et valgfrit kursus (5 ECTS) Et projekt i Strategisk Kommunikation i en faglig kontekst 1(15 ECTS)Projektet i 1. semester kan efter godkendelse i studienævnet erstattes at et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). Der kan maks gennemføres én praktik a 15 ECTS i uddannelsen 7

8 Titel Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Strategisk kommunikation (Kommunikation) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Indsigt i og overblik over nye teoretiske og metodiske retninger, der kan bidrage til at forstå betingelserne for strategisk kommunikation Indblik i de komplekse problemer og udfordringer der knytter sig til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af strategisk kommunikation, i et stadigt skriftende og globalt medielandskab Færdighed i at definere, analysere og evaluere effekten af strategisk kommunikation. Læringsudbytte?.... Færdighed i at afdække kommunikationsproblemer, identificere bedømmelseskriterier. interessenter og beskrive problemernes art, intensitet, og omfang, samt færdighed i at forklare årsagerne til disse problemer og kortlægge deres mulige konsekvenser. Færdighed i at udvælge og anvende relevante teoretiske og metodiske tilgange til at analyse af organisationers brug af strategisk kommunikation. Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for strategisk kommunikation Studiet at strategisk kommunikation handler om, hvordan organisationer og andre aktører arbejder strategisk med deres interne og eksterne kommunikation. Det er en tværfaglig disciplin, der trækker på teorier inden for kommunikation, manage ment, marketing, branding og kultur. I løbet af kurset bliver de studerende introduceret til de centrale teorier, modeller og begreber inden for strategisk kommunikation. Overordnet indhold.. Kurset vil ud over teori ogsa præsentere cases og eksempler fra forskellige typer at organisationer. Målet med kurset er at gøre de studerende i stand tit at analysere organisationers og andre aktørers strategiske kommunikationog kommunikative udfordringer, kortlægge interessenters roller og engagement, udvikle strategier for intern og ekstern kommunikation, samt anbefale og planlægge strategiske kommunikationstittag. Undervisnings- og arbejdsform Kurset kan bestå af en blanding at forelæsninger, diskussioner, peer feedback og øvelser (bl.a.som hjemmearbejde i grupper). Det er organiseret omkring en række temaer som fastlægges i kursusplanen for det konkrete kursus. Emaerne for det aktuelle kursusudbud vil fremga ved kursets start Prøveform. En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å tryk enheder (inkl, mellemrum). Forside, indhotdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke... De nærmere krav til den skriftlige hjemmeopgave fastlægges i den konkrete kursusplan ved kursets start. 8

9 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafslut ningen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Tidsmæssig placering Alle 7-trins-skalaen Ingen Ved kursusafslutning Tite[ Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Organisationskommunikation (Kommunikation) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Overblik over forskelle og ligheder mellem forskellige videnskabelige tilgange til at forstå og analysere organisationskommunikation Indblik i hvordan forskellige teoretiske tilgange supplerer eller modsiger hinanden. Indsigt i forskellige traditioners kernebegreber, underliggende antagelser og begrænsninger Færdighed i at identificere kommunikationsproblemer i organisatoriske Læringsudbytte!. kontekster og anskue disse problemer fra forskellige teoretiske vinkler bedømmelseskriterier.. Færdighed i at reflektere kritisk og uafhængigt over teoriernes kernebegreber og grundlæggende antagelser i en sproglig form der er faglig præcis, korrekt og klar Færdighed i at analysere relevant empiri, vurdere om empirien be- eller afkræfter den foreslåede teori, og ræsonnere om begrænsningerne i analysen. Kompetence til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og special.isering inden for organisationsanalyse Kursets sigte er at sætte de studerende i stand til at opdage og afdække oversete kommunikationsproblemer i konkrete organisatoriske kontekster; til at formulere forskningsbaserede fortolkninger af årsagerne til problemerne; til at afprøve og udfordre de foreslåede forklaringer ved at finde og fortolke relevant empiri; til at udtænke praktiske løsninger; og til at reflektere kritisk og uafhængigt over teoriens forudsætninger, analysens begrænsninger, og anbefalingernes utilsigtede konsekvenser. Overordnet indhold. Kursets udgangspunkt er, at alle organisationer har deres egne særprægede tænkemåder og talemønstre, mærkelige regler og ritualer, partikulære holdninger.. og handlinger; at disse organisationskulturer kan være lige sa forskellige fra hinanden, som dem vi kender fra antropologernes fortællinger om fremmede livsformer i fjerntliggende steder som Bali eller Botswana; og at forskellige organisationskulturer danner grundlag for forskellige kommunikationsmønstre med hensyn til hvad medlemmerne at kulturen (ikke) taler om, hvem de (ikke) taler med, hvordan de (ikke) taler tit hinanden, hvad de typisk (ikke) lyver om, osv. Kurset starter derfor med en diskussion af forskellige perspektiver på sammen hængen mellem organisationskultur og kommunikation. Efterfølgende udvides og udfordres den kulturelle perspektiv på organisationskommunikation ved gradvist at inddrage alternative teoretiske traditioner. 9

10 Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Undervisningen tager gennemgående udgangspunkt autentiske cases, der som oftest involverer systematiske fordrejninger, misforståelser, og andre former for miskommunikation. En kendt filosof bemærkede engang, at når vi åbner en dør, lægger vi sjældent mærke til dørhåndtaget, medmindre det er gået i stykker. Det samme gælder for kommunikation i organisationer: Det er først, når den bryder sammen, at vi virkelig begynder at lægge mærke til den. Hvis man forstår, hvorfor kommunikation ikke virker, når det ikke virker, bliver det meget lettere at forstå, hvorfor det virker, når det virker. Kurset består af en blanding af forelæsninger, diskussion, og kan omfatte gruppearbejde og peer feedback. Det er organiseret omkring en række temaer, som vil fremgå ved kursets start. Den studerende skal kunne læse videnskabelige tekster pà engelsk En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å trykenheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. I opgaven skal den studerende med udgangspunkt i kursuslitteraturen demon strere evnen til at udarbejde teoretisk velfunderet analyser af kommunikations probtematikker i organisationer. Gruppeprøve eller individuel prøve IndividueL Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafslut ningen. Alle 7-trins-skalaen Ingen Tidsmæssig placering I slutningen af kursusforløbet TiteL Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering PoLitisk kommunikation (Kommunikation) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Overblik over forskellige videnskabelige tilgange til at forstå og analysere politisk kommunikation og rammebetingelserne for kommunikation i politik samt indsigt i forskelle og ligheder blandt disse tilgange IndbLik i, hvordan de forskellige tilgange kan supplere hinanden, og hvor de står i modsætning til hinanden Læringsudbytte/ i at analysere forskellige former for politisk bedemmelseskriterier kommunikation ud fra flere forskellige videnskabelige tilgange i at foretage og formidle en selvstændig vurdering af fordele og ulemper ved at analysere specifikke problemstillinger ud fra forskellige tilgange i at kunne udvælge anatytiske tilgange og anvende dem i en analyse af en empirisk problemstilling i at kunne omsætte videnskabelige tilgange til og analyser af politisk kommunikation til praktisk arbejde med politisk kommunikation for både fagfæller og ikke-specialister 10

11 500 Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for emnefeltet politisk kommunikation Målet med kurset er at udvikle en bedre forståelse af kommunikation og rammebetingelserne for kommunikation i politik en forståelse, der kan hjælpe både det professionelle virke og i hverdagen som borgere i et demokratisk samfund. Overordnet indhold. Hvordan kommunikerer politiske aktører og borgere med hinanden? Det er det grundlæggende spørgsmål i studiet af politisk kommunikation, et forskningsfett, der trækker på arbejde i blandt andet statskundskab, sociologi, og kommunika tion. Kurset tilbyder en introduktion tit studiet af politisk kommunikation og en oversigt over hvad vi via forskningen ved og ikke ved om emnet. I løbet af kurset gennemgås nyhedsinstitutionens rolle, medialiserings-begrebet (ideen om, at politik foregår på mediernes præmisser), og diskuterer medieeffek ter, modtagere, kampagnekommunikation, og internettets betydning; altsammen med særligt henblik på politiske processer. Undervisnings- og arbejdsform Kurset består af en blanding af forelæsninger, diskussion og øvelser, herunder løbende læsning af en række klassiske og samtidige tekster af danske og inter nationale forskere Under forløbet læses et pensum på videnskabelige tekster på engelsk. s. Den studerende skal kunne læse En individuel, empirisk-baseret, bunden, skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å trykenheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Prøveform opgaven skal den studerende (1) formulere et interessant problem inden for emnefe[tet politisk kommunikation, (2) udvælge et begrænset antal begreber og tilgange fra kurset og vise, hvordan de kan bidrage tit at belyse problemet, og (3) på den baggrund gennemføre en klart afgrænset empirisk-baseret analyse, der addresserer det selvvalgte problem. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafslut ningen. Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Individuel 7-trins-skalaen Ingen Tt i e. Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Kursus med hovedvægten på viden, teori og research-metoder (Kommunikation) Dansk Va[gfrit kursus De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS om et afgrænset emneområde inden for kommunikation, information og medier, herunder viden om aktuelle metoder som kan anvendes til undersøgelse af emneområdet 11

12 Overordnet indhold Kendskab til aktuelle og centrale teorier samt kommunikationsfaglige begreber og termer at relevans for emneområdet i at analysere en konkret problemstilling i kommunikationsfaglige termer i anvendelse at relevant teori pà en konkret kommunikationsfaglig problemstilling i anvendelse at relevante metoder til undersøgelse at den kommunikationsfaglige problemstilling Kompetence til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning af viden om et afgrænset emneområde at relevans tor kommunikation og information i en faglig kontekst, herunder præsentation og diskussion begreber, teorier og under søgelsesmetoder. I kurserne ndgàr vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder. Holdundervisning: en blanding at læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg Undervisnings- og arbejdsform og forberedelse hjemme, bla. i form afhjemmeopgaver. Der forventes aktiv deltagelse i undervisningen. Prøvetorm Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel En individuel bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å trykenheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdstortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres oonline senest en uge efter kursus afslutning. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel. Værkstedskursus med mundtlig prøve (Kommunikation) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Valgfrit kursus Type ECTS-normering Læringsudbytte! bedømmelseskriterier Der vil være tale om kurser som f.eks. mundtlig retorik, mundtlig præsentation med powerpoint -støtte, produktion og præsentation at en poster, video produktion, lydproduktion eller anden audio-visuel produktion. De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår at <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS om et afgrænset udsnit at relevant faglitteratur og praktiske metoder,, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt til specifikke må[grupper. Færdighed i at arbejde på en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis 12

13 , Færdighed at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig til kommunikation af viden til forskellige målgrupper. til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet inden for emneområdet Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder og medier, som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødven Overordnet indhold dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne ga til. eksamen Holdundervisning: en blanding af læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg og forberedelse hjemme, bla. form af hjemmeopgaver. Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen. Aktiv deltagelse indebærer feks. deltagelse i diskussioner og øvelser, udarbejdelse og fremlæg-gelse af opgaver, studenteroplæg og lign. De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af kursets indhold og mal, og fremgar af beskrivelsen af det konkrete kursus i Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med mundtlig prøve det efterfølgende semester Proveformen er en mundtlig prøve hvori der indgår en mundtlig præstation som kan omfatte et produkt (poster, powerpoint -præsentation eller lign) med kritisk ref[eksion og efterfølgende diskussion, eller fremlæggelse af en produktion med kritisk refleksion og efterfølgende diskussion. Prøveform. Prøveformen skal muliggøre en individuel bedømmelse af den enkelte studerende. Prøven har en varighed af 30 min, inkl. votering Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ingen Titel. Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Værkstedskursus med skriftl.ig prøve (Kommunikation) Dansk Valgfrit kursus Der vil være tale om kurser som f.eks. journalistisk formidling, Akademisk skrivning, Udforming og tilrettelæggelse af foldere, pjecer, plakater og lign. Web-formidling Digital publicering og lign. De kurser, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS om et afgrænset udsnit af relevant faglitteratur og praktiske metoder, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie Læringsudbytte/ Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiske bedømmelseskriterier problemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt tit specifikke målgrupper 13

14 Færdighed i at arbejde på en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt med egen praksis. Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig til kommunikation at viden til forskellige måtgrupper. til at kunne tage ansvar for egen fagug udvikling og speciausering i arbejdet inden for emneområdet Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion at praktiske metoder og medier som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning at de nødven Overordnet indhold dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur og andre kilder og deres anvendelse i praksis. Undervisnings- og arbejdsform Holdundervisning: en blanding at læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplæg og forberedelse hjemme, bla. i form at hjemmeopgaver. Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % at undervisningen. Aktiv deltagelse indebærer feks. deltagelse i diskussioner og øvelser, udarbejdelse og fremlæg-gelse at opgaver, studenteroplæg og lign. De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger at kursets Forudsætninger for at kunne ga til. indhold og mal, og fremgar at beskrivelsen at det konkrete kursus i eksamen Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges et eksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med skriftlig prøve det efterfølgende semester Prøveform Prøveformen er en individuel skriftlig prøve (hjemmeopgave), hvori der indgår et eller flere skriftbaserede produkter (journalistiske artikler, faglige artikler,foldere, pjecer, plakater, web-sider mv.) suppleret med en kortfattet kritisk refleksion over arbejdets mål og resultat på i alt 5 normalsider å trykenheder (inkl. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og de fremlagte produkter medregnes ikke. Den skriftlige hjemmeopgave afleveres i onune senest en uge efter kursusafslutningen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Ingen Tite[ Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Projekt i strategisk kommunikation i en faglig kontekst I (Kommunikation) Projekt 15 ECTS Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske pro-b[emer og muligheder, der knytter sig til strategisk kommunikation i en faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, til udvalgte malgrupper og mellem forskellige aktørgrupper.. Forsknrngsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligt henblik på planlægning og tilrettelæggelse at kommunikationsmateriale og/eller kommunikations- og informationsprocesser 14

15 Forskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretisk niveau over kommunikation og information som samfundsmæssig og kulturel aktivitet Teoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst, herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper Færdighed er Skal demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering at kommunikations- og informationsprocesser og/eller produktion af kommunikationsmateriale Skal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt, der sigter mod kommunikation af viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper Skal kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikations eller informationsproces, der sigter mod formidling at eller kommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper eller mellem forskellige aktorgrupper Skal kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning med brugere at et eller flere formidlingsprodukter, dele at produkter og/eller kommunikations- og informationsaktiviteter SkaL selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshold i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter Skal kunne rådgive virksomheders og foreningers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet Skal kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigelige kommunikationsplan[ægningsstrategier som forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering inden for kommunikationsområdet Overordnet indhold Projekt om et selvvalgt problem i relation til strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende i overensstemmelse med kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaer som studienævnet har fastsat. Projektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksempler på planlægning, gennemførelse og vurdering at en selvstændig produktion, eller selvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af en kommuni kationsproces. Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studiele deren kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. Projektet afsluttes med udarbejdelsen af en skriftlig projektrapport. Projektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60 Undervisnings- og arbejdsform. sider. En normalside er trykenheder (inkl mellerum). Forside, indholds fortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation at en proces, er det anbefalede omfang at den skriftlige rapport 30 normalsider og maksimalt 45 sider. 15

16 Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skal rapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering af produk tet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet. Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, littera turhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til projektets indhold og form. produktioner, der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på, at den sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formål, her under målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav med hensyn til grammatik og retskrivning henholdsvis udtale. Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumentation). Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse at eksaminator. Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår får mulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at vise deres faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte. Prøveform Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den fælles projektrapport mv. og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 1 eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles. Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min, for hver yderligere studerende. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Type ECTS-normering Projektorienteret praktikforløb (Kommunikation) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Læringsudbytte/ Skal opnå viden om og kunne identificere, hvordan bedømmelseskriterier kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis 16

17 I Skat kunne reftektere over, hvordan vatg af forskellige anatyse- og/eller kommunikationsstrategier kan få betydning for opgavetøsningen Skat kunne udvikte nye forståetser og ny viden mødet mellem kommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis Skat kunne identificere kommunikationsfagtige prob[emstittinger i konkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan den organisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning for opgavetøsningen Skat kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder tit at producere, vætge og beskrive empiri, herunder reftektere over egen rolle i frembringelse af anatysemateriate Skat kunne beskrive, kategorisere, anatysere og diskutere konkrete praktiske probtemstittinger ved hjætp af kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder Skat kunne vurdere og opstille ændringsforstag tit konkret praksis på baggrund af teoretisk og anatytisk baseret viden Skat kunne formidte forskningsbaseret viden om kommunikation og diskutere professionette kommunikationsprobtemstittinger på et videnskabetigt grundtag med både fagfætter og ikke-speciatister Skat kunne reftektere over nødvendige kommunikationsfagtige kompetencer for dettagetse i, tøsning af eller forståetse af konkrete p ra ksiso pgaver/-pro btemsti [tinger Skat kunne reftektere over egen [æreproces og tæringsudbytte i forhotd tit tæringsmåtene for modutet, herunder hvordan egne handtinger i praktikfortøbet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedet fik betydning for faglig og sociat invo[vering Skat kunne evatuere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/probtemstittinger Gennemføretse af praktik på en fagtigt relevant arbejdsptads med henblik på førstehåndskendskab tit typiske arbejdsopgaver, og med henbtik på nærmere erfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhotd i ud dan n etse n. Det anbefales stærkt, at studerende, der har praktik på 1. semester (fag 1) etter andet semester (fag 2) vætger at bruge semesterets vatgkursus på det Overordnet indhotd.,, praktikunderstøttende kursus Kommunikation i praksis (værkstedskursus med mundtlig eksamen). På kurset får den studerende ktædt på tit at skrive praktikrapporten og vejledning heri. Tages praktik på 3.semester anbefates det, at den studerende dettager i kursusgangene, setvom de ikke kan få ECTS point for det, fordi det understøtter projektarbejdet. Praktikarbejdet titrettetægges i samarbejde med praktikværten. forbindelse med praktikfortøbet titbyder Kommunikation et praktikunderstøttende kursus. Gennem aftate med praktikstedet sikres det, at den studerende har mutighed for at føtge dette kursus. Undervisnings- og arbejdsform..... I tilknytning tit praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagtigt retevante etementer af de probtemstittinger, vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reftekterer over de erfarede praksisser i fettet, egen faglig tæring i titknytning tit disse, samt relationen tit og metlem praksis og forskning på området. 17

18 Hvis der er flere studerende i samme praktikforløb, kan de udarbejde en fælles praktikrapport. Praktikrapporten skal være mellem normalsider. En normalside er trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke. Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og! eller processer. Dette kan have karakter af en portfolio med produkter og/eller beskrivelser af processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienterede praktikforløb. Praktikrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, littera turhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til projektets indhold og form. Mundtlig eksamen med udgangspunkt en praktikrapport og eventuelt supple rende materiale (produkt eller procesdokumention). Under prøven afsættes op til 5 min, til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i praktikforløbet og praktikrapporten. Prøven forløber derudover som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse af eksaminator. Prøveform Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demon strere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau relation til det forventede læringsudbytte Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 15 minutter for hver yderligere studerende. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten mv. og den mundt lige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at den studerende skal tilegne sig dybdegående viden om policy-analyse i form af teoretiske modeller for policy-analyse, forskellige policy-områder og tværgående policy-problematikker. Desuden fokuseres på en række politiske og administrative emner, hvoraf de studerende vælger ét, med henblik på det selvstændige projektarbejde, hvor der også opnås videregående viden om den akademiske genre og kompetencer til formidling af akademisk arbejde til forskellige målgrupper. 18

19 Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus Policyområder i et moderne demokrati: teori, analyse og organisation (10 ETCS) Offentlig økonomi: teori og metode (5 ECTS)*. Hvis dette ikke er obligatorisk jf. afsnit 5.1, vælges et af de øvrige metodekurser (5 ECTS), der er udbudt i det aktuelle semester. Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) *Studerende der ikke har haft Fagmodulkurset Offentlig økonomi og regulering (5 ECTS) på bacheloruddannelsen, skal tage kurset i Offentlig økonomi: teori og metode (5 ECTS) på det første semester under Politik og Administration. Såfremt disse studerende kan dokumentere kundskaber svarende til ovennævnte kursus, kan der dispenseres og de skal i stedet vælge et metodekursus blandt de kurser, som udbydes af Studienævnet i det aktuelle semester indenfor områderne: Videregående kvantitative metoder Videregående kvalitative metoder Praksisrettede metoder Metodekursus med internationalt fokuk Kursusudbuddet fremgår af kursus.ruc.dk. Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Policyområder i et moderne demokrati: teori, analyse og organisation (Politik Et Administration) Obligatorisk kursus 10 ECTS baseret på højeste internationale forskning om analysen af policy områder i et moderne demokrati. om policy-områders rolle i det politiske system og betydning for samfundsforhold og -dynamikker. om udvalgte policy-områders problemfett, historik og nutidige sty ring og konfiguration, herunder kompetencefordelingen i et governance system, hvor mange niveauer indgår og påvirker hinanden. om samfundsforhold, aktører og dynamikker, der har betydning for policy-områders udvikling.. Færdighed at analysere og begribe udviklingen pa centrale og. itlustrative policy-omrader. i at sammenligne (komparere) policy-områder. i at formidle og diskutere policy-analyser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetence til at kunne vurdere og vælge mellem forskellige policy analyser. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Give og modtage feedback på eget og andres faglige produkt. Overordnet indhold Kurset består af tre blokke. Første blok præsenterer og diskuterer væsentlige teoretiske modeller for policy-analyse. Anden blok præsenterer forskellige policy områder. Der Lægges vægt på at dække områder, der dels er væsentlige i omfang og betydning for samfundet og dels illustrative ft. at være hhv. reguleringstunge, servicetunge og påvirket mere end gennemsnitligt af EU og internationale dynamikker. Gennemgangen af de forskellige policy-områder vil følge den samme skabelon, således det komparative aspekt træder tydeligt frem. Tredje og 19

20 afsluttende blok tilbyder et tværgående blik på policy-områderne ved at diskutere tværgående temaer, som fx ulighed eller indflydelse. Undervisnings- og arbejdsform Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer fx gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback, ekskursioner og arrangementer med deltagelse fra eksterne ressourcepersoner. For at gå til eksamen skal de studerende i løbet af semesteret aflevere to opgaver. Den første er en skriftlig opgave (en policy brief) på baggrund af et stillet spørgs mål relevant for kursets tema. Opgaven udarbejdes individuelt og må max. fylde 7200 anslag inklusive mellemrum svarende til tre normalsider. Udleveringsdato og afleveringsfristen for opgaven annonceres på kursus.ruc.dk før kursusstart. De studerende har en uge til at udfærdige opgaven. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den anden opgave består i at udarbejde en skriftlig bedømmelse (feedback) af en af de medstuderendes opgaver. Denne feedback må maksimalt fylde anslag inkl, mellemrum svarende til to normalsider. Den studerende, der skrev opgaven, som bedømmes, modtager sin medstuderendes skriftlige feedback via underviseren. Udleveringsdato og afleveringsfristen for opgaven annonceres på kursus.ruc.dk før kursusstart. De studerende har en uge tit at udfærdige opga-ven. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eks klusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra godkendelse, hvis de overstiger det maksimale omfang. Studerende, der ikke får godkendt den første opgave skal aflevere en ny opgave på anslag inkl. mitemrummellemrum, der skal godkendes af underviseren. Studerende, der ikke får godkendt den anden opgave (feedback en) skal aflevere en ny feedback på anslag inkl, mellemrum, der skal godkendes af underviseren. Kursusforløbet afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig opgave. Prøveform De studerende skal i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave (en policy brief) belyse et stillet spørgsmål inden for et eller flere af de policy-områder, kurset har gennemgået. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 3 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksa mensforsøg. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven udleveres ef ter sidste kursusgang. Til den mundtlige prøve skal den studerende indledningsvist kort redegøre for, hvilke teoretiske overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af den skriftlige opgave (policy brief en). Der vil herefter blive stillet overvejende teoretiske spørgsmål til opgaven og til pensum fra eksaminator og censor. Prøven varer 30 minutter inklusiv votering. Den skriftlige og den mundtlige del af eksaminationen vægter ligeligt ved bedømmelsen. Der gives én samlet karakter for den mundtlige og skriftlige prøve. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel. Alle. 20