JORD & VIDEN. Besøg CBS med JA og bliv klogere på, hvordan du når dine mål. Agrobiologi 4. Lønstatistik 8. Urban Farming 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JORD & VIDEN. Besøg CBS med JA og bliv klogere på, hvordan du når dine mål. Agrobiologi 4. Lønstatistik 8. Urban Farming 18"

Transkript

1 JORD & VIDEN Januar 2014 Nr. 1 Årgang 159 Besøg CBS med JA og bliv klogere på, hvordan du når dine mål Side 11 Agrobiologi 4 Lønstatistik 8 Urban Farming 18

2 [ LEDER ] I forandringens tegn Først og fremmest godt nytår til jer alle bliver et spændende år for alle os i JA. Det er nok ikke gået nogen forbi, at JAs sekretariat skifter lokaler umiddelbart inden sommerferien. Vi flytter i hus med flere af vore samarbejdspartnere fra de akademiske kredse, hvilket giver øgede muligheder for samarbejde, både for ansatte og folkevalgte. Samtidigt bevarer vi vores sekretariatsfællesskab efter den velfungerende model, vi har nu. Ud over at bringe os nærmere andre akademiske fagorganisationer flytter vi også tættere på - hvad der for tiden kaldes - Campus Frederiksberg. Kontakten til universiteterne og de studerende har i lang tid været prioriteret højt i JA, og det vil den også blive fremover. På repræsentantskabsmødet i 2013 blev udviklingsprocessen af JAs faglige netværk skudt i gang. Der arbejdes i øjeblikket på højtryk for at finde løsninger, der kan øge aktivitetsniveauet samtidig med, at forbruget af økonomiske og menneskelige ressourcer mindskes. Bestyrelsen og foreningsnetværkene forventer, at vi i løbet af foråret kan præsentere disse løsninger og komme i gang med arbejdet. En anden ting, der er undervejs, er resultatet på den nyligt gennemførte medlemstilfredshedsundersøgelse. Tak til alle, som deltog i undersøgelsen - vi lover at bruge resultatet aktivt og lytte til konklussionerne. Vi har tidligere gennemført en lignende undersøgelse, og den viste sig at være et rigtigt godt redskab i forhold til at prioritere vore indsatsområder. Et resultat af sidste undersøgelse er blandt andet vores mediestrategi, hvor alle JAs medier er gennemgået, samt vores store kampagne over for de privatansatte medlemmer. Sammen med dette nummer får du en kalender med årets planlagte aktiviteter, og inde i bladet er der en omtale af et par af de første. Jeg vil gerne fremhæve debatmødet, der er en opfølgning på temaet for seneste nummer af momemtum+. Det handler om potentialet ved en større eksport fra fødevare-, miljø- og energisektoren. Debatmødet afholdes torsdag den 27. februar, og jeg vil opfordre alle medlemmer, der interesserer sig for dette emne, til at deltage. Efter min mening er det interessant, at mange af de eksportsucceser, Danmark har oplevet, er udsprunget af en produktion underlagt forskellige udfordringer. Dette understreger, at Danmark som videnssamfund har brug for en hjemlig produktion. Innovationen kommer nemlig først rigtigt i gang, når denne produktion skal tilpasses vores samfunds høje krav. Et andet spændende arrangement er JAs besøg hos rektor Per Holten-Andersen på CBS onsdag den 12. marts. Her vil vi sætte fokus på den succes, som studierne dér har fået, og vi vil sammenligne kompetencer. Hvad kan vi jordbrugsakademikere lære af CBS, og hvordan kan vi i det hele taget bedst tage konkurrencen op på arbejdsmarkedet? Hvordan sælger vi os selv bedst? Det bliver et år med store forandringer og udfordringer - i de fire foreningsnetværk, i sekretariatet og i hele JA. Vi glæder os til at komme på plads med alt det nye, og vi er sikre på, at det vil være forbedringer, som vi alle vil komme til at nyde godt af. Jakob Svendsen-Tune Formand for JA 2 [ JORD & VIDEN januar 2014 ]

3 [ INDHOLD ] Udgiver: JA Redaktion Marianne Tinggaard (ansv.) Mikael B. Hansen Adresse JORD & VIDEN Emdrupvej 28A 2100 København Ø T F Internet: Annoncer DG Media as St. Kongengade København K T F Layout & Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Tryksag Vedr. artikler Optagelse af artikler aftales med redaktionen. Der ydes normalt ikke honorar for artikler. Artikler og indlæg udtrykker forfatterens mening og kan ikke betragtes som JAs opfattelse, med mindre det direkte fremgår Annoncepriser 2014 Stillingsannoncer kr. 23,50 pr. spaltemm, bredde 43 mm Særskilte priser på faste formater Abonnementspriser 2014 Årsabonnement indland kr. 895 Årsabonnement, skoler, biblioteker og studerende kr. 450 (ekskl. moms, inkl. forsendelse) Årsabonnement udland kr (inkl. forsendelse) Næste nummer udkommer i 10/2014. Deadline for annoncer mandag den 24. februar kl til DG Media Foto: Colourbox nelse eller branche. Det giver et mere nuanceret billede af, hvor din løn bør ligge. Hvis du mener, at du ligger i den høje ende af lønskalaen, vil det være fornuftigt at se på 75 pct. fraktilen. 22 Fremskrivningstabellen 04 Pioner går i gang Septemberløn 2013 for privatansatte nedbrudt på dimittendår 06 Akademikere og eksportens potentialer Dimittendår Antal medlemmer Nettoløn Pension i alt Bruttoløn 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 1974 eller før Hvad er DU værd? I virkeligheden er lønstatistikken allerede forældet. Skal du til lønforhandling til foråret, så er der jo allerede sket en udvikling i løn og priser, som du skal tage med Du skal huske, at din løn skal holde trit i overvejelserne. I en forhandling skal du med de andres lønudvikling. huske, at lønnen skal gælde et helt år, og Du kan derimod ikke læse følgende i du bør derfor sætte dit mål lidt højere end statistikken: Ekstraindtægter er ikke medregnet i månedslønnen, og er der færre det niveau, du umiddelbart synes er passende. end fire besvarelser i en gruppe, er det Du kan også finde fremskrivningstabellen i lønstatistikken, og den viser den forsnit, og data er udeladt. ikke muligt at lave et anonymt gennemventede stigning i de privatansatte medlemmers løn i de kommende måneder. klik ind på undersiden Find hele lønstatistikken på ja.dk og Privatansat JA med mere Vi skal ses og vi skal høres Nyt fra Landsplanteavlsmødet - hørt i Herning Naturpleje skal gøres til en god forretning Et kik i krystalkuglen Stort potentiale i planteforædlingen Tagbær-marken gav smag for mere Kontrolleret oplag: i perioden 1. januar juni 2013 Specialmediernes Oplagskontrol - FMK ISSN Forsidefoto: Bert Wiklund / bwfoto.dk Lyset er på vej dit naturlige valg »First hook them - then educate and inform« Der var engang en stadsgartner Plantekongres 2014 i Herning var den 11. af slagsen, som blev afholdt af Videncentret for Landbrug, Planteproduktion sammen med Aarhus og Københavns universiteter. Omkring rådgivere, landmænd og embedsmænd deltog i den to dage lange kongres. Programmet bar præg af, at landbruget er i en venteposition Navne eller senere Total [ JORD & VIDEN JaNuaR 2014 ] _JV_1_2014.indd 9 21/01/14 [ JORD & VIDEN januar 2014 ] 3

4 [ AGROBIOLOGI ] Pioner går i gang Anna Feldberg Marsbøll dimitterede i efteråret som kandidat i agrobiologi som den allerførste, der har taget en jordbrugsvidenskabelig uddannelse på AU fra start til slut TEKST: MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR I dag bor hun langt ude i naturen. Kører man forbi svinget ved Mejlgaard Gods, så er man kommet for langt, men er på rette spor, da hun bor i en af godsets lejeboliger. Vi befinder os på det nordlige Djursland, ikke langt fra Glesborg og Grenå, hvor cand.scient. i agrobiologi med linjen husdyrsundhed og -velfærd Anna Feldberg Marsbøll tager imod sammen med hundehvalpen Alma en dag lige før jul. - Min kæreste er lærer på Glesborg Skole, og det passer perfekt at bo her, da vi også gerne ville ud af byen, forklarer hun i det hyggelige køkken med udsigt til skoven. Nogle vil nikke genkendende til navnet, og Anna Feldberg Marsbøll er da også tidligere JA ambassadør på Aarhus Universitet (AU). Jord & Viden talte med hende i den anledning i sommeren 2010, og allerede dengang fortalte hun, at hun havde en passion for heste - og især islandske heste. Hun fortalte også, at hun var i gang med bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø på AU på dét, der dengang havde sit eget fakultet med forkortelsen DJF, og at hun var studerende på den allerførste årgang af den helt nye bacheloruddannelse i Aarhus. Endelig karakteriserede hun sig selv som god til at prioritere, som pligtopfyldende og med lyst til det organisatoriske arbejde. Uddannelse med jobmuligheder Anna Feldberg Marsbøll blev færdig med sit studium den 10. oktober 2013, og det var en god dag, som hun siger. - Jeg arbejdede i et års tid med mit speciale, der omhandlede»effekten af håndtering på unge hestes frygtreaktioner«. Omdrejningspunktet var et praktisk forsøg med 24 treårige islandske heste, som blev gennemført på AU-Foulum i efteråret 4 [ JORD & VIDEN januar 2014 ]

5 Foto: Karin Majland Vejen til et job Siden interviewet er der sket en udvikling i Anna Feldberg Marsbølls jobsituation. Først var hun til én jobsamtale, som desværre ikke resulterede i en stilling, men i en rigtig god samtale-oplevelse, en erfaring rigere og frisk mod på den videre jobsøgning. Siden er hun blevet ansat i en tidsbegrænset deltidsstilling (fire måneder) som underviser på Erhvervsakademi Aarhus (EAAA) med start ultimo januar. Her skal hun undervise på jordbrugsteknologuddannelsen samt på professionsbacheloren i jordbrugsvirksomhed i bl.a. etologi og råvarekvalitet. Vejen til denne stilling var ikke helt lige. I efteråret søgte hun en stilling som underviser i kvægproduktion på jordbrugsteknologuddannelsen på EAAA. Forinden tog hun kontakt til studieretningskoordinator Tove Kjærgaard og fik en god snak. Desværre resulterede ansøgningen hverken i en samtale eller et job. Anna kontaktede herefter igen Tove Kjærgaard for at gøre opmærksom på, at hun var meget velkommen til at rette henvendelse, hvis EAAA kunne tænke Anna ind på deltid, som tilkaldevikar eller på anden vis. Herefter kom Anna til samtale, og et deltidsjob blev en realitet. Jord & Viden ønsker til lykke med det nye job! Rent organisatorisk var det et stort projekt. Ud over samarbejdet med de private hesteejere og Dansk Islandshesteforening deltog hestene i flere forsøg, der alle skulle koordineres. Hertil kom det praktiske arbejde omkring hestene i selve forsøgsperioden. - Undervejs i min uddannelse har jeg haft særligt fokus på husdyrs adfærd, velfærd og genetik, og jeg har primært arbejdet med kvæg, svin og heste. Hele vejen igennem har jeg valgt efter interesse - og så har jeg grebet de muligheder, som bød sig undervejs. Først med min bachelor og siden med kandidaten i agrobiologi. Nu er jeg så nyuddannet og ledig, men søger også job efter interesse og med mulighed for at bruge mine jordbrugsvidenskabelige kompetencer. - Det er ikke helt nemt for mig at definere mit drømmejob, men det skal helst have med velfærd hos husdyr at gøre. Og uanset hvor det bliver, så vil jeg gerne have et job, hvor jeg kan bruge min faglighed og de øvrige kompetencer, jeg har opnået undervejs - ikke mindst som JAambassadør. Fx organisering, projektledelse og formidling, understreger Anna Feldberg Marsbøll. - Lige nu her op til jul holder jeg en forsinket»sommerferie«, og til januar skal jeg i praktik på AU-Foulum, siger en smilende Anna Feldberg Marsbøll, som naturligvis trækker på sit netværk, når det gælder både kontakter og projekter. Uddannelse i udvikling - Jeg blev altså den første, der blev færdig med en hel jordbrugsvidenskabelig uddannelse fra AU, men der er flere på vej netop nu fra min årgang. Vi var forsøgskaniner på en helt ny uddannelse, men var ikke bange for at give»systemet«modspil, oplyser Anna Feldberg Marsbøll og uddyber: - Vi har været forkælede med hensyn til fx laboratorie-øvelser. Vi havde god plads, og der var mange undervisere pr. studerende. Omvendt var der også ting, som ikke fungerede, der var kiksere med fx undervisningsmateriale, som ikke var på rette niveau. Alligevel er det en uddannelse af høj kvalitet, fordi underviserne har været klar til at foretage de nødvendige ændringer, når problemerne opstod. - Men i virkeligheden findes min bacheloruddannelse faktisk ikke længere. I dag er den indholdsmæssigt noget anderledes. Der er mere samundervisning med biologi, den har fået et nyt navn, og frem for alt er strukturen på AU ændret. - Der har været både startvanskeligheder og begynderfordele, så helt overordnet kan jeg anbefale min uddannelse til andre. Jeg ser det som en stor fordel, at vi får et bredt kendskab til husdyr, planter, miljø og produktion, samtidig med at vi bliver specialister. Desuden har jeg været meget glad for at være på AU, og det er en force at have AU-Foulum inden for rækkevidde, selv om der er et oplagt transportproblem, når undervisningen primært er i Aarhus. Brug din ambassadør Anna Feldberg Marsbøll betoner, at hun fik mange gode erfaringer via jobbet som JA-ambassadør, hun fik et nyt og stort netværk, og hun lærte nogle ting, som ikke indgår i studiet. - Især min evne til at organisere og planlægge er blevet styrket gennem ambassadør-jobbet, og jeg har da også et par råd til den nye ambassadør på AU Mikkel Møller Jørgensen: - Gør»Brug din ambassadør«til dit motto, lav både faglige og sjove arrangementer og få JA til at støtte op om det sociale. JA har haft fokus på de studerende og de nye uddannelser på både AU og KU, mens Kirsten Holst var formand, og det vil Jakob Svendsen-Tune nok også have. Ellers sender vi Kirsten efter ham, slutter den nye cand.scient. i agrobiologi med et smil. [ JORD & VIDEN januar 2014 ] 5

6 [ DEBATMØDE ] Akademikere og eksportens potentialer Der kunne være en meget større dansk eksport og mange flere akademikere ansat i danske virksomheder, men traditioner og berøringsangst bremser en mulig god udvikling. Hvordan bryder vi barrieren? Hør mere på JA og DMs debatmøde den 27. februar Tekst: Mikael B. Hansen, TEMAREDAKTØR Eksport vil i manges bevidsthed ofte blive koblet til store virksomheder som Danish Crown, Vestas eller Grundfos, mens små og mellemstore virksomheder (SMV) producerer til det danske marked og i øvrigt ikke har akademikere ansat.»desværre«må den nødvendige reaktion være på begge punkter. Der ligger et meget stort potentiale i eksport for disse SMV. Det kræver en ny tilgang at få udnyttet mulighederne. Både for akademikere, der i højere grad bør lære at søge uopfordret i SMV, men også for virksomhederne selv, som ifølge statistikkerne oftest vinder ved investeringen, men som har økonomiske betænkeligheder ved at ansætte en akademiker. Ofte går det tværtom, hvis virksomheden tør tage springet: En Rambøll-undersøgelse har vist, at der skabes ekstrajob til 5,5 personer i SMV, som har ansat en akademiker. En anden undersøgelse fra DI Fødevarer viser, at virksomheder, der eksporterer, er 30 pct. mere produktive end dem, der holder sig på hjemmemarkedet. Og vender vi os mod Sverige, er der endnu mere markante tal. Svenskerne har nemlig»opfundet«en halvårlig eksportuddannelse stilet mod ledige akademikere og SMV, og i de første ti år af uddannelsens levetid er de tilknyttede virksomheders eksport øget med mere end ti mia. svenske kroner, tre til fire nye medarbejdere ansættes i disse SMV, og i en mindre, svensk virksomhed er ni ud af ti af eksportuddannelsens deltagere efterfølgende blevet fastansat. Vi skal have en eksportstrategi Nina Hvid Talvela, leder af projektet»eksportdreven vækst Indenfor Fødevareklyngen«i Fødevareministeriet, pointerer i det seneste momentum+, at:»hvis Danmark skal udvide og målrette vores salg af fødevareprodukter, så skal der udvikles en samlet eksportstrategi«. Fødevareerhvervet selv estimerer, at der er et uudnyttet eksportpotentiale på mellem 30 og 50 mia. kr., og fødevareministeren har da også sidst i november peget på, at der skal udarbejdes en eksportstrategi inden for fødevareklyngen i løbet af Nina Hvid Talvela tilføjer, at:» det planlægges at udarbejde forslag til markedsdrevne pilotprojekter, som skal sigte på at være nyskabende og illustrative for, hvordan tanken om fælles privat og offentligt eksportsamarbejde kan udformes «. Derudover bør der ses på behovet for at få inddraget flere små og mellemstore»eksportparate«virksomheder i det fælles eksportarbejde og få skabt alliancer til store eksporttunge virksomheder. 6 [ JORD & VIDEN januar 2014 ]

7 Et potentielt vækstmarked Den danske regering har udpeget Sydafrika som løftestang for dansk eksport som ét ud af ti markeder. Målet ifølge strategien for Sydafrika er, at eksporten til landet skal øges med 50 pct. over de næste fem år. Karen Hamann, direktør ved Instituttet for Fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling (IFAU), har i samme momentum+ set nærmere på Sydafrika med fokus på fjerkræindustrien. Hun ser store muligheder for eksportfremstød til landet, da fx dansk procesudstyr og teknologi til fremstilling af fødevarer og drikkevarer er kendt verden over som moderne udstyr med høj teknologisk formåen, stor driftssikkerhed, internationale serviceordninger og innovative løsninger.»som fødevareefterspørgslen stiger på det globale marked, stiger også behovet for at fremstille flere og bedre fødevarer. For danske producenter af procesudstyr og teknologi tyder det på et voksende internationalt marked, der tegner særdeles interessant«, siger hun. De små kan også være med Seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved KU har studeret nyetablerede små og mellemstore virksomheder, som formår at blive globale på kort tid. Disse virksomheder indleder deres internationale aktiviteter meget tidligt i deres forløb. De får hurtigt eksport til fjerne markeder, udvikler mange forskellige eksportmarkeder på én gang, og de etablerer hurtigt internationale joint-ventures uden noget stort erfaringsgrundlag. Sådanne virksomheder kaldes»born Globals«. Henning Otte Hansen fremhæver - i samme temamagasin - at:»i den stadig mere globaliserede verden er det vigtigt, at også nye, mindre eller mellemstore virksomheder formår at positionere sig i forhold til de internationale markeder og den internationale konkurrence«. ( )»Alle - selv de små og nyetablerede virksomheder - har adgang til viden om eksportmarkeder, og derfor kan de helt fra starten basere sig på eksport«. Kom med til debat»trekantsdramaet«akademikere - eksportpotentialer - SMV er kort sagt fyldt med sprængstof. De ovennævnte problemstillinger kan du læse mere uddybende om i temamagasinet momentum+»eksportens potentialer«fra november 2013, der ud over alle jordbrugsakademikere tilgår Magisterforeningens (DM) gruppe af cand.scient.er. Har du ikke temamagasinet ved hånden, kan du læse det elektronisk - se link i boksen. Desuden arrangerer JA i samarbejde med DM et fyraftens-debatmøde med udgangspunkt i temaet, og det afvikles torsdag den 27. februar 2014 kl på KU SCIENCE, Thorvaldsensvej 40, auditorium A Læs mere på bagsiden af dette blad og tilmeld dig via Arrangementskalenderen på ja.dk. På debatmødet - som i temamagasinet - koncentrerer vi os om områderne fødevarer, ingredienser, miljø- og energiteknologi. Eftermiddagens tre oplægsholdere er alle forfattere i temamagasinet»eksportens potentialer«. Det er Nina Hvid Talvela, projektleder i Fødevareministeriet, Henning Otte Hansen, seniorrådgiver fra Gik du glip af noget i november? Tre udvalgte artikler fra momentum+ ligger nu også på DMs faglige forum»administration, organisation og politik«(en LinkedIn gruppe). Læs den fulde, elektroniske udgave af temamagasinet via forsiden på JAs hjemmeside ja.dk KU SCIENCE samt Karen Hamann, direktør ved IFAU. Det helt nye Samtidig med, at temamagasinet»eksportens potentialer«blev skrevet, var regeringen ved at planlægge»vækstplan for Fødevarer«, der så dagens lys midt i december Denne plan indeholder også et afsnit om eksportstrategier, og derfor vil Nina Talvela kunne beskrive kommende, konkrete pilotprojekter og nye offentlige private samarbejder på debatmødet den 27. februar. Henning Otte Hansen vil bl.a. fortælle om eksportpotentialer for små og mellemstore virksomheder, og Karen Hamann vil give eksempler på konkrete initiativer på eksportområdet i forhold til Sydafrika, som er et ud af ti markeder, som regeringen har valgt at fokusere på. Efter et kort oplæg fra de tre forfattere åbnes der for debatten. Kl serverer DM og JA en sandwich plus vand, og der vil være mulighed for at netværke en halv times tid. Foto: Hamlet Protein A/S [ JORD & VIDEN januar 2014 ]

8 [ LØNSTATISTIK ] Hvad er DU værd? Er du privatansat, så har du måske besvaret JAs lønundersøgelse, som udarbejdes hvert år på baggrund af lønoplysninger fra medlemmerne i september måned. Ved du, hvad du kan bruge lønstatistikken til? TEKST: CHRISTINA KOEFOED, CAND.JUR. OG TIDL. BARSELSVIKAR I FÆLLESSEKRETARIATET Din løn kan ikke kun opgøres i kroner og øre. Der er andre ting, som man bliver nødt til at tage i betragtning, når man vurderer sin løn og overvejer, om man får det rigtige. Lønnen skal selvfølgelig holde trit med den generelle lønudvikling, men du skal også huske at se på, hvad du ellers har af personalegoder. Du kan eventuelt lade dig inspirere af de vilkår, som de, du kan sammenligne dig med, har. Måske får du ikke samme løn som din sidemand, men til gengæld har du en større fleksibilitet i forhold til arbejdstiden. Eller hvordan ser din arbejdstid ud, og får du betaling, hvis du arbejder over? I statistikken kan du se, hvad andre JAere har af vilkår og personalegoder, og du kan måske få argumenter til en kommende lønforhandling. Hvis der ikke er meget at komme efter i forhold til en reel lønstigning, kan du måske i stedet for få forhandlet en ekstra fridag hjem. Hvad viser statistikken? Lønstatistikken er opdelt i en række lønhhv. frekvenstabeller. Løntabellerne viser de privatansattes løn opdelt efter dimittendår og ansættelsessted. I frekvenstabellerne kan du finde oplysninger, som ikke direkte omhandler medlemmernes løn, fx køn, uddannelse, stilling eller ansættelsessted. Du kan også se hvilke personalegoder, medlemmerne har, eller hvor meget de arbejder hjemme. Ser man på løntabellerne, så er det lykkedes de privatansatte JAere at følge med den generelle løn- og prisudvikling på trods af, at finanskrisen endnu ikke har sluppet sit tag i Danmark. Medlemmerne har fået en samlet lønstigning på 2,1 pct. Der er altså sket en reallønsstigning, hvor medlemmerne faktisk har fået flere penge mellem hænderne. Størrelsen på stigningen i de privatansattes løn afhænger af, hvor medlemmerne er ansat. Fx har ansatte i landøkonomiske foreninger og Videncentret for Landbrug oplevet en stigning fra sidste år på 0,5 pct. Forstkandidater er til gengæld steget med 1,4 pct., landskabsarkitekter med 3,2 pct., og hortonomer har oplevet en flot stigning på hele 8,3 pct. I modsætning til andre akademiske grupper er JAernes startløn steget. Nyuddannede får i gennemsnit kr., hvilket betyder, at startlønnen er steget med 1,8 pct. Ser man specifikt på mænds og kvinders lønninger, så er der en overraskende stor forskel i løn hos de bedst betalte mænd og kvinder uden ledelsesansvar (tabel 3.7). De mandlige medlemmer får næsten kr. mere i løn om måneden end kvinderne, selv om begge køn er steget nogenlunde lige meget i løn siden sidste år. Statistikken viser også andet end lønudviklingen. Man kan fx se, at rigtig mange får personalegoder af forskellig art. 75 pct. af de medlemmer, der har svaret, har fri mobiltelefon, og over halvdelen har fri internetforbindelse, ADSL og hjemme-pc eller bærbar. Det fremgår til gengæld også, at mange medlemmer har overarbejde - i gennemsnit tre timers overarbejde om ugen, hvilket svarer nogenlunde til sidste års resultat. Hvordan bruger jeg statistikken? Hvis du sidder og kigger på tabellerne i statistikken og slet ikke kan genkende dig selv og din lønmæssige situation, så burde du overveje, om du får den rigtige løn. Når du skal bruge statistikken, er det først og fremmest vigtigt at holde sig for øje, at den skal bruges som et forhandlingsredskab - så du ved, hvad du er værd og kan forhandle den bedste løn hjem. Det er derfor vigtigt, at du vælger den tabel i statistikken, som giver det bedste resultat for dig. Det er således en god ide at sammenligne flere tabeller, så du kan få et bedre og bredere billede af, hvad personer med samme stillingsbetegnelse, branche, med samme dimittendår eller ansættelsessted tjener. Der kan nemlig godt være forskel, afhængig af hvilket tal du ser på. Sammenligner du fx den gennemsnitlige bruttoløn med 50 pct. fraktilen, kan der sagtens være en forskel, jf. tabel. Hvad betyder 50 pct. fraktilen? Tager man alle besvarelserne og lægger dem op ved siden af hinanden i rækkefølge fra laveste løn til højeste, ville man finde 50 pct. fraktilen ved at se på den lønning, som ligger lige i midten. Gennemsnitsbruttolønnen bruges ofte til at finde ud af, hvordan lønniveauet er, men man kan også argumentere for, at 50 pct. fraktilen i virkeligheden er et bedre bud. Dette tal bliver ikke påvirket af store udsving i lønningerne. Gennemsnittet vil automatisk blive trukket op, hvis to personer tjener dobbelt så meget som resten, hvorimod 50 pct. fraktilen vil ligge på det samme. Der findes ikke et entydigt svar på, om det er gennemsnittet eller 50 pct. fraktilen, der er det bedste tal, hvis man vil vurdere lønniveauet. Ser du på begge tal, dvs. den gennemsnitlige bruttoløn og en af fraktilerne, så får du det bedste billede af, hvor din løn burde ligge. Hvis du har budget- og/eller ledelsesansvar, kan du med fordel se på tabel 3.7, 3.8 eller 3.9 og sammenligne den med en tabel, der viser dimittendår, stillingsbeteg- 8 [ JORD & VIDEN januar 2014 ]

9 Foto: Colourbox nelse eller branche. Det giver et mere nuanceret billede af, hvor din løn bør ligge. Hvis du mener, at du ligger i den høje ende af lønskalaen, vil det være fornuftigt at se på 75 pct. fraktilen. Fremskrivningstabellen I virkeligheden er lønstatistikken allerede forældet. Skal du til lønforhandling til foråret, så er der jo allerede sket en udvikling i løn og priser, som du skal tage med i overvejelserne. I en forhandling skal du huske, at lønnen skal gælde et helt år, og du bør derfor sætte dit mål lidt højere end det niveau, du umiddelbart synes er passende. Du kan også finde fremskrivningstabellen i lønstatistikken, og den viser den forventede stigning i de privatansatte medlemmers løn i de kommende måneder. Du skal huske, at din løn skal holde trit med de andres lønudvikling. Du kan derimod ikke læse følgende i statistikken: Ekstraindtægter er ikke medregnet i månedslønnen, og er der færre end fire besvarelser i en gruppe, er det ikke muligt at lave et anonymt gennemsnit, og data er udeladt. Find hele lønstatistikken på ja.dk og klik ind på undersiden Privatansat. Septemberløn 2013 for privatansatte nedbrudt på dimittendår Dimittendår Antal medlemmer Nettoløn Pension i alt Bruttoløn 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 1974 eller før eller senere Total [ JORD & VIDEN januar 2014 ] 9

10 [ ja med mere ] JA støtter studenterforeningerne JAs Profileringsudvalg har i perioden oktober til december 2013 givet tilsagn om støtte for ca kr. til studenterforeningerne FN, FB og FLS på Københavns Universitet og SJUS på Aarhus Universitet. Profileringsudvalget har støttet så forskellige arrangementer som deltagelse i økologikongressen, kitler til nye elever samt julefrokoster til alle studenterforeningerne. Generelt støtter JA aktiviteter, der efter udvalgets vurdering kan være til gavn for studentermedlemmerne. Der gives primært støtte til arrangementer af faglig eller delvist faglig karakter, men som det fremgår, ydes der også støtte til rene sociale arrangementer. Ansøgningsskabelon samt flere oplysninger om, hvordan I kan søge til netop jeres arrangement, findes på ja.dk under siden Studerende > Bliv medlem af JA > arkivet nederst på siden. CHJ Lyn-kursus i økonomi Infomøde på AU Den 29. november blev der endelig holdt informationsmøde på AU om JA. Det var blevet aftalt med fhv. formand Kirsten Holst, at det var hende, der skulle komme og fortælle om JA. Man kunne i tiden op til mærke og høre på de nye studerende, at det var noget, de havde ventet på - og ligeledes af andre. De fremmødte var en blandet flok. Nogle nye og nogle på de ældre årgange, som enten har taget sidefag på agrobiologi, eller bare ikke havde fået meldt sig ind endnu. Det virkede på de deltagende, at det havde været godt at være der og høre, hvad Kirsten havde at fortælle. Flere af dem, som ikke kunne deltage, havde været forbi JAs stand på Karriemessen for Science and Technology på AU, hvor andre studerende kom og hørte, hvad JA egentlig er for en størrelse. Mikkel Møller Jørgensen JA ambassadør AU JA arrangerede den 26. november sidste år et lyn-kursus i økonomi for jordbrugsstuderende i Aarhus. Kurset vakte stor interesse, og blandt de fremmødte var både bachelor- og kandidatstuderende. Kurset gav en god og bred introduktion i økonomi i relation til jordbrugserhvervet, formidlet af tre engagerede undervisere med kompetencer inden for hver deres felt. Til kurset var afsat seks timer, som blev brugt effektivt. Økonomi- og virksomhedsrådgiver Carsten L. Jacobsen lagde ud med en gennemgang af driftsøkonomi og vigtigheden af økonomistyring i landbruget. Seniorrådgiver Jens Erik Ørum fulgte efter med et oplæg om miljøøkonomi og miljøregulering af landbruget, og efter en velfortjent sandwich præsenterede seniorrådgiver Henning Otte Hansen nogle af de tendenser, der ses inden for fødevareindustrien i dagens globaliserede verden. Som studerende gik man fra kurset med en ny økonomisk viden, som er vigtig i jordbrugsstudiet for at have en bred forståelse for erhvervet. Anne-Mette Sommer Kristensen Stud. agro. Læs mere om kurset på ja.dk under Nyheder ( ). JA overvejer i øvrigt at gentage kurset ved lejlighed. Red. Overvejer du at blive selvstændig? Den 1. januar 2014 trådte flere ændringer af Selskabsloven i kraft. En af ændringerne er en ny type selskab, som hedder et Iværksætterselskab (IVS). Det er et anpartsselskab med særlige bestemmelser om kapital og opsparingsmodel, som er omfattet af Selskabslovens bestemmelser om anpartsselskaber, med mindre andet fremgår af særregler om iværksætterselskaber. Et iværksætterselskab kan stiftes med en kapital mellem kr. En anden ændring i Selskabsloven er, at kapitalkravet til anpartsselskaber nedsættes til kr. Du kan læse mere om de nye regler under Privatansat på ja.dk og på www. erhvervsstyrelsen.dk AJ 10 [ JORD & VIDEN januar 2014 ]

11 Er der en grænse? Når du er ansat i en tidsbegrænset stilling, er du allerede opsagt ved ansættelsen, dvs. i din kontrakt skal det fremgå, at du fratræder en bestemt dato. Ønsker din arbejdsgiver, at du herefter ansættes i endnu en tidsbegrænset periode, skal der foreligge en objektiv begrundelse fra arbejdsgivers side. De objektive forhold, som skal ligge til grund for en forlængelse af den tidsbegrænsede stilling, kan fx være uforudsigelige forhold blandt virksomhedens øvrige ansatte, sygdom, graviditet, barsel, orlov eller behov for ekstra arbejdskraft til løsning af en opgave af midlertidig karakter. Foreligger disse forhold, kan en arbejdsgiver forlænge en tidsbegrænset ansættelse utallige gange. Findes der derimod ingen af ovennævnte begrundelser, og din arbejdsgiver blot ønsker at tidsbegrænse din ansættelse for at sikre sig selv i forhold til en usikker fremtid, så er selv en forlængelse ikke i overensstemmelse med lov om tidsbegrænsede ansættelser. Dvs. at du ikke skal fratræde en bestemt dato, men har krav på et opsigelsesvarsel og en eventuel vurdering af, hvorvidt opsigelsen var berettiget. Østre Landsret har netop afsagt dom i en sag om fire ansatte, der fik deres tidsbegrænsede ansættelser forlænget flere gange. Landsretten fandt ikke, at arbejdsgiver kunne begrunde forlængelserne med objektive forhold alle gangene, og derfor havde de fire ansatte ikke alene ret til opsigelsesvarsler, men fik også en godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse. Hvis du er i en situation, hvor din arbejdsgiver adskillige gange har forlænget din ansættelse, så kontakt JA for en afklaring af, hvorvidt din arbejdsgiver befinder sig på den rigtige eller forkerte side af loven. Anne Jakobsen, Forhandlingskonsulent Lær af de bedste Besøg CBS 12. marts med JA og bliv klogere på, hvordan du når dine mål Det kan ikke siges tydligt nok. Med JAs arrangement på CBS onsdag den 12. marts kl. 17 får du som jordbrugsakademiker et enestående tilbud om at tale om din uddannelse og dermed lære noget om dig selv og dine kompetencer. Uanset hvor du er i din karriere, eller hvor du vil hen, så kan du have stor glæde af lidt selvindsigt, som kan hjælpe dig på rette vej. JA har fået en enestående mulighed for at besøge CBS og rektor Per Holten-Andersen. Han er velkendt for de fleste som tidligere rektor og dekan for»landbohøjskolen«/ku Science. Han er også jordbrugsakademiker, han har både forsket og arbejdet administrativt, og han kender vore uddannelser og den turbulente forandringstid, de har været igennem. Nu står han i spidsen for CBS, som i de senere år har ligget i toppen på listerne over populære uddannelser. En rolle Landbohøjskolen havde i adgangsbegrænsningens barndom. Derfor er han den rette til at fortælle om, hvad der tidligere gjorde de jordbrugsakademiske uddannelser så populære, og hvad der nu har flyttet populariteten til CBS. Det aktuelle spørgsmål er: Hvordan kan vi jordbrugsakademikere indhente konkurrenterne fra CBS i karrierekapløbet? Vi burde jo fortsat have de bedste forudsætninger for at blive en succes på arbejdsmarkedet. Eller har vi? I forlængelse af Per Holten-Andersen kommer udviklingskonsulent Hanne Dorthe Sørensen. Hun vil sætte ord på, hvordan du som jordbrugsakademiker skal blive opmærksom på dine særlige kompetencer og bruge dem, når du helt lavpraktisk overvejer dine karrieremuligheder, skriver en ansøgning, er til jobsamtale eller lokalt på arbejdspladsen byder ind på spændende udfordringer og udnyt- Per Holten-Andersen ter dine mange kvaliteter til at nå dine mål. Du kan læse mere om arrangementet»lær af de bedste«i Arrangementskalenderen på ja.dk. Der er begrænset plads, så tilmelding er nødvendig. Flemming Bo Petersen Fagpolitisk konsulent Specialisering og faglig bredde - den dobbelte faglighed Som typisk jordbrugsakademiker har du en fin balance mellem en naturvidenskabelig basis og en både administrativ og praktisk orienteret tilgang til problemløsninger. Det betyder, at du i højere grad end mange af dine kolleger med mere snævre uddannelser har en evne til at så løsninger på tværs af fagskel og bygge bro mellem juristen, økonomen, biologen og ingeniøren. Det er dét, JA har peget på i mange år: At vi som jordbrugsakademikere har vores særlige specialer samtidig med, at vi har en markant faglig bredde. Vi har kaldt det»dobbelt faglighed«. Men det har hidtil været svært at sætte billeder på begrebet og gøre det relevant for den enkelte jordbrugsakademiker. Kom til gå-hjem-møde og få en håndfuld gode råd om, hvordan du kan bruge dine særlige kompetencer i jobsøgningen, når du vil sikre dig de sjoveste arbejdsopgaver, eller når du vil positionere dig til en lederstilling. [ JORD & VIDEN januar 2014 ] 11

12 [ JA AMBASSADØR ] Vi skal ses og vi skal høres - Jordbrugsvidenskabelige uddannelser er en del af fremtiden, og derfor har JA også en rolle at spille på AU, understreger JA ambassadør Mikkel Møller Jørgensen TEKST: MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR JAs nye ambassadør på Aarhus Universitet (AU) hedder Mikkel Møller Jørgensen. Han er 22 år, læser bacheloren agrobiologi på andet år, taler spansk, har erfaring med organisationsarbejde og karakteriserer sig selv som åben og aktiv. - Jeg tænkte overhovedet ikke i fagforening, før jeg kom her på AU - og begyndte vel egentlig også først at få JA ind i tankerne her på tredje semester, begynder Mikkel Møller Jørgensen, som Jord & Viden træffer en decemberdag i mødekontoret på Trøjborg. - Sådan er det nok for de allerfleste. Det første år går med at indtage studiet, og for mange handler det også om at lære både studiemiljøet og byen at kende. Selv var jeg heldig, fordi jeg kom til Aarhus et halvt år før studiestart, og jeg havde et sted at bo. Det gjorde, at jeg også fra start af havde mange kontakter og var godt med på den sociale side. Men jeg kan konstatere, at der er overraskende mange på mit studie, som pendler fra et stort opland. Bacheloruddannelsen i agrobiologi, som tidligere hed»jordbrug, fødevarer og miljø«har stadig til huse i bygningerne på Trøjborg, og det er et tveægget sværd. - Vi føler os som os selv her på Trøjborg, men det betyder også, at vi er isolerede, og jeg glæder mig i hvert fald til at komme over på campus, fortsætter JAs ambassadør på stedet. - I forvejen har vi nu meget mere samundervisning med biologi end førhen, og det er klart, at det ændrer studiet mod noget mere bredt. Vi er i gang med en uddannelse under forandring, og som jeg ser det, får vi bedre kurser. Men det er vigtigt at slå fast, at dét at være sammen med biologerne ikke betyder, at vi bliver biologer. Dét, som det fremover vil komme an på, er, om der fortsat er mange studerende, som vil have det specielle bygget ovenpå - altså agro-vinklen. - Derfor er det vigtigt at fastholde rusintroen for os selv - så vi styrker sammenholdet og følelsen af fællesskab, selv om vi er relativt få på vores studie. Det handler om at få folk med i vores lille studenterforening SJUS, forklarer Mikkel Møller Jørgensen, der selv er medlem af bestyrelsen og aktiv i Kaffe-te-udvalget og Festforeningen, ligesom han var tutor i 2013 for de nye studerende og mentor for udvekslingsstuderende. Udvalgte tilbud giver synlighed Det var et opslag på Facebook om JA ambassadørposten, som Mikkel Møller Jørgensen reagerede på, da han uden held havde forsøgt sig med at finde et studiejob på AgroTech og Videncentret for Landbrug. - Vi er nok mange, der får vores informationer fra primært de sociale medier og de fælles websider for studerende på AU. Og jeg har i hvert fald planer om, at jeg vil plukke fra JAs arrangementskalender og hjemmeside i øvrigt og lægge det ud på vores»fællesgruppen«, der også besøges af biologer. Altså sætte fokus på udvalgte ting. - Samtidig vil jeg dyrke at være kontaktperson mellem de studerende og JA, og det kan spille en central rolle både for udviklingen af studiet og for de tilbud, som de studerende kan få fra JA. Jeg er fx allerede begyndt at fortælle om, at interesserede kan søge støtte hos JA til at deltage i Plantekongres Endelig er det mit mål at sørge for flere arrangementer for studerende. Ideer og forslag er velkomne, så skal jeg nok bringe dem videre, siger den nye ambassadør. En frivillig indsats Mikkel Møller Jørgensen kommer fra Borris i Vestjylland, begge forældre har relati- 12 [ JORD & VIDEN januar 2014 ]

13 Brug din JA ambassadør JAs ambassadører på AU og KU har følgende opgaver:»jeg tænkte overhovedet ikke i fagforening, før jeg kom her på AU«oner til landbruget, og selv havde han biologi på højniveau på Vestjysk Gymnasium i Tarm. Dengang tænkte han en overgang på, at fremtiden skulle handle om GMO og molekylærbiologi, og i 2. G hørte han for første gang om agrobiologi. Efter gymnasiet var det planen at tage en tur ind om militæret, men han blev kasseret pga. en sportsskade. Plan B blev derfor en rejse ud i verden, men skulle det nu være ren oplevelse eller ud at arbejde som frivillig? Han valgte det sidste, og her kom hans spanskkundskaber fra både gymnasiet og fra sommersprogskole i Madrid ham til gode. Mellemfolkeligt Samvirke blev kontaktet, og snart blev El Salvador og en MS platform med sprogskole målet. - Sprogskolen var super, og herefter gik turen tre måneder til Guatemala, hvor jeg arbejdede som bygningsarbejder på en skole sammen med en dansk kammerat. Vi fik også lejlighed til at undervise børn i 6-12 års alderen, og vi tog fat på atlasgeografi, matematik og engelsk. - Bagefter rejste jeg rundt og så på rester af Maya-kulturen, og hele opholdet betød meget for mig. Jeg tog ud, fordi jeg gerne ville gøre en forskel, og jeg kunne se, at det hjælper at gøre en frivillig indsats. Mens jeg var i Mellemamerika, fik MS både bygget skoler og etableret sundhedskurser, forklarer Mikkel Møller Jørgensen, der også har en fortid som spejder. Tilbage i Danmark igen søgte han måske lidt tilfældigt efter studier, mens det var helt bevidst, at han så efter mulighederne i Aarhus og ikke i København. - Aarhus er en hyggelig by med et godt centrum, og der er ikke langt til noget. Og det er rart efter at have boet tyve år på et sted, hvor man skulle køre til alting, konstaterer han og tilføjer: - Jeg havde som nævnt hørt om agrobiologi, og det valgte jeg så at søge ind på. Jeg synes, det er et godt studie, der indeholder både landbrug og biologi, og det vil jeg gerne bringe ud i omverdenen. Mange gange bliver tingene utroligt forsimplede i den offentlige debat, og jeg vil godt være med til at udvikle landbrug og miljø til begges fordel. - Endnu har jeg ikke lagt mig fast på kandidaten, men agrobiologi med planter som linje ligger umiddelbart lige for. Når ambassadøren er synlig Mikkel Møller Jørgensen synes, at det er både spændende og relevant, at AU nu Aktivt synliggøre og markedsføre JA og styrke JAs image over for de studerende med særlig vægt på kommunikation via JA studerendes Facebook-side. Indsamle og formidle information om de studerendes behov i forhold til JA. Have tæt kontakt til studenterforeningerne på KU og AU samt til JAs sekretariat. Være synlig og opsøgende på KU og AU. Komme med forslag til, dels hvordan JA sikres at være i øjenhøjde med de studerende, dels konkrete initiativer som debataftener, kurser, publikationer og events, der profilerer JA. Deltage aktivt i JAs studenterrepræsentation på universiteterne. Formidle kontakten til JA, når det handler om fagpolitiske, arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesmæssige forhold. Du kan læse mere om ambassadørerne på ja.dk/omja/ambassadoer også tilbyder jordbrugsvidenskabelige uddannelser. Han er nemlig helt overbevist om, at andre har det som han selv: København trækker ikke - og derfor fravalgte han selv naturressourcer på KU Science. - Vi er altså her på AU, langt fra København, og her vil jeg gerne gøre en indsats for at pege på JA. Vi studerende på jordbrugsvidenskab skal ses og høres. Vi er en del af fremtiden, og derfor har JA også en rolle at spille her i Aarhus. - Bacheloren agrobiologi og de tre kandidatoverbygninger er specielle - og måske for nogle smalle - studier her i byen, og derfor er JA også en særlig og specialiseret fagforening, fastslår Mikkel Møller Jørgensen, der vil arbejde på at være meget synlig og til stede som ambassadør - og ad den vej styrke netværket mellem de studerende og JA. foto: karin majland [ JORD & VIDEN januar 2014 ] 13

14 [ PLANTEKONGRES ] Nyt fra Landsplanteavlsmødet - hørt i Herning For 11. gang afholdt Videncentret for Landbrug, Planteproduktion sammen med Aarhus og Københavns universiteter plantekongres i Herning. Igen i år deltog omkring rådgivere, landmænd og embedsmænd i den to dage lange kongres TEKST: Anette Eckholdt, freelance-journalist og agronom Programmet bar præg af, at landbruget venter. Venter på udmøntningen af EUs nye landbrugspolitik, venter på, hvordan politikerne vil bruge Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, venter på målrettede virkemidler i miljøreguleringen og venter på, om de er heldige at slippe af med de forhadte randzoner. At landbruget er i en venteposition blev understreget af, at der hverken var politikere eller ministre tilstede, og Finansministeriet ønskede da heller ikke at stille op til debat om overimplementering af EUregler. På den interne front blev der sagt farvel til Carl Åge Pedersen, den mangeårige direktør i Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Udbytterne skal 20 pct. op 2012 blev et år med gode resultater i planteavlen - det bedste i ti år. Prognoserne for 2013 tyder på et fald, men ligger dog stadig til den gode side. - Vi skal glæde os over fremgangen i indtjeningen i planteproduktionen, men både udbytter og indtjening kunne have været langt højere. Vi kan producere meget mere, end vi gør i dag. I Sektorbestyrelsen for Planteproduktion har vi sat et mål på en udbyttestigning på 20 pct. frem mod 2018, fortalte formand for Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Torben Hansen. Han vil ikke alene have flere hkg pr. ha, men også højere kvalitet. Det er jo helt galt, når den danske undergødskning indebærer, at landbruget kun har 8-9 pct. protein i sit korn, mod Ivar Ravn pct. ved optimal gødskning. Hvis danske landmænd kunne gøde optimalt, kunne landbruget fx spare pct. af den importerede soja. -Vi skal have øget udbytterne, samtidig med at vi beskytter miljøet med intelligente og målrettede virkemidler, hvor det er nødvendigt. Ikke som det vi gør i dag, hvor vi spilder tid og kræfter på dyre, generelle virkemidler, som på mange arealer er virkningsløse. Men hånden på hjertet, så kræver det også, at vi bliver skarpere på driftsledelse, uanset rammevilkårene, sagde han. Task Force i arbejdstøjet Der er behov for nytænkning, hvis udbytterne skal op, og indtjeningen skal følge med. Derfor har Sektorbestyrelsen for Planteproduktion nedsat en Task Force, som skal vise nye veje til øget indtjening i planteproduktionen. Rapporten forventes færdig i løbet af marts. Torben Hansen - Jeg kan allerede nu løfte sløret for, at den højest prioriterede anbefaling bliver, at vi skal kunne gødske alle vore afgrøder optimalt. Der kommer flere anbefalinger, både mht. bedre rammebetingelser og mht. hvad vi som landmænd kan gøre bedre. Vi glæder os meget til at modtage rapporten og bruge den i det politiske arbejde og i prioriteringen af midlerne til udvikling og forsøg de kommende år, fortalte Torben Hansen. Han glæder sig over det paradigmeskifte, der er på vej i bl.a. Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra april sidste år, hvor en af anbefalingerne er målrettet miljøregulering. Og optimismen steg yderligere med udmeldingen fra Vækstteam Fødevarer og den efterfølgende vækstplan fra regeringen. - Det er nu slået fast, at der er potentiale for større afsætning af danske fødevarer, teknologi og knowhow. Men det kræver derudover, at vi får lov til at producere fle- fotos: jens tønnesen 14 [ JORD & VIDEN januar 2014 ]

15 re råvarer. Vi ser tegn på, at der nu er et paradigmeskift på vej i måden, politikere og myndigheder tænker landbrug i Danmark. Vi glæder os også over, at erhvervsministeren vil prioritere landbruget højest, at statsministeren slår fast, at en ny regulering skal give en økonomisk gevinst for landmændene, og at den ny fødevareminister ønsker at fortsætte regeringens politik og siger, at han er en kommende medspiller for vores erhverv, understregede Torben Hansen og kom med følgende bøn til Christiansborg: - Kære regering og folketing: Kom nu med nogle helt konkrete initiativer, som trækker økonomien i den rigtige retning hjemme på bedrifterne. Jeg er helt med på, at man ikke bare lige laver en hovsalovgivning for en helt ny måde at regulere landbruget på. Vi beder bare om, at I giver os motivation og muligheder for at udvikle vores landbrug, vores produktion og vores velfærdssamfund. Vi er klar til også at tage ansvar for natur og miljø. Men tag nu hensyn til, at vi allerede er langt foran vore kolleger i udlandet, når det handler om at udnytte næringsstoffer og minimere forbruget af planteværnsmidler - brug det nu positivt. Vagtskifte Ivar Ravn afløste i efteråret 2013 Carl Åge Pedersen som direktør for Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Carl Åge Pedersen ledede plantearbejdet i 21 år og fortsætter i afdelingen som chefkonsulent. Ivar Ravn er 48 år og agronom fra Landbohøjskolen. Han begyndte sin karriere hos det daværende Nordvest Agro på Mors som svine- og økonomikonsulent og i leder af landbrugscentret. I var han leder af Videncentrets afdeling for Byggeri & Teknik og i udviklingsdirektør i Videncentret. Senest har han beklædt stillinger som selvstændig rådgiver, foreningspolitisk chef og leder af afdelingen for Vand & Natur i Landbrug & Fødevarer. Carl Åge Pedersen er agronom fra Landbohøjskolen i Han indledte karrieren som planteavlsassistent i Djurslands Samvirkende Landboforeninger og blev senere ansat hos Salling Landboforening i Skive og i Aalborg Amts Landboforening, inden han i 1986 kom til Det faglige Landscenter i Viby, hvor han blev ansat som landskonsulent i gødskning og kulturteknik. I 1992 blev han chefkonsulent og leder af planteavlsområdet på Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby, der i dag hedder Videncentret for Landbrug. I 2007 blev han udnævnt til direktør for Planteproduktion og blev samtidig medlem af direktionen. Carl Åge Pedersen arbejder i dag som chefkonsulent inden for bioenergi. - En speciel tak skal lyde til dig, Carl Åge Pedersen. Du har gennem rigtig mange år nærmest arbejdet i døgndrift med 100 procent fokus på den danske landmand - både hvad angår det faglige og det politiske. Du valgte for tre måneder siden at træde et trin ned ad stigen og blive chefkonsulent på Videncentret. Vi er rigtig glade for, at du fortsætter med at bruge din energi til gavn for os planteavlere, lød formandens tak fra talerstolen i Herning. Højere udbytter - sådan - På Videncentret brænder vi for at gøre landmænd rige og lykkelige. Det er afsættet for alt, hvad vi laver, fastslog den nye direktør Ivar Ravn, som undrer sig over den store spredning, der er mellem de gode og de dårlige planteavlere. - Vi snakker rigtig meget om kvælstof. Man kan få indtryk af, at hvis bare vi kunne få lov at give afgrøderne noget mere kvælstof, så kører det. De reducerede danske kvælstofnormer er fagligt set helt i hegnet, og det skal laves om. Men der er mange andre faktorer, som har betydning for høje udbytter, og vi skal - både landmænd og rådgivere - sætte fokus på god driftsledelse og godt håndværk. Selv store mængder kvælstof kan ikke redde en dårlig etablering, dårligt håndværk eller af- hjælpe en dårlig timing, betonede han og pegede bl.a. på tidlig såning, radrensning, hybridafgrøder og hestebønner som nogle af de ting, Videncentret vil undersøge potentialet i gennem den kommende vækstsæson. - Landbruget og planteproduktionen er et fantastisk erhverv, der giver os rigtig mange glæder. Derfor skal vi også tale vores erhverv op og ikke ned. Det gælder også i rådgivningen. Vi skal være attraktive nok til, at de største talenter får lyst til at uddanne sig og arbejde inden for vores branche - og der har vi en udfordring, sagde han og understregede, at landbruget skal øge sit»lækkehedsindex«for at tiltrække nok af de største talenter. - Det er et problem, for vores faglige niveau i rådgivningen skal være i verdensklasse, hvis danske landmænd skal være konkurrencedygtige. Men hvad er det, vi tilbyder? - Talentfulde produktionskonsulenter sander til i lovrelaterede opgaver og mister gnisten. Det dur bare ikke. Tiden er løbet fra, at den samme konsulent løser alle opgaver for den enkelte kunde. Vi må dele det op, så nogle specialiserer sig i de lovrelaterede opgaver, mens andre tager fat om produktionsrådgivningen - både i planlægningen og i marken. Nogle rådgivningsvirksomheder er i gang, men vi skal have mere fart på udviklingen, foreslog han. [ JORD & VIDEN januar 2014 ] 15

16 [ PLANTEKONGRES ] Nyt samarbejde booster forædlingen Med den nye forening»crop Innovation Denmark - from Genes to Seeds«, CID, er der lagt op til et endnu tættere samarbejde mellem universiteter og virksomheder, så forskningsog innovationsindsatsen i Danmark bliver styrket og mere målrettet mod fremtidens fødevareudfordringer. Foreningen er stiftet af Københavns og Aarhus universiteter og DLF-Trifolium A/S, Nordic Seed A/S, Sejet Planteforædling I/S, Vandel Potatoes I/S samt Landbrug & Fødevarer. Foreningen er et forsøg på at samle kræfterne i dansk planteforædling og presse på, så Danmark kan komme med i front, når det gælder planteforædlingsforskning. Danmark har en række særlige forhold i planteproduktionen, som kræver en særlig forskningsmæssig indsats. Samtidig har vi også nogle af verdens dygtigste planteforædlere og -producenter. Det vil CID udnytte i forhold til at skabe vækst. Foreningen har imidlertid ikke afsat midler til andet end at etablere et fælles sekretariat i Landbrug & Fødevarer - penge til forskning skal søges gennem de gængse kanaler. TEKST: ANETTE ECKHOLDT, FREELANCE-JOURNALIST OG AGRONOM Naturpleje skal gøres til en god forretning Ringe økonomisk gevinst, besværlig lovgivning, udfordringer med dyrevelfærd og manglende afsætningsmuligheder for kødet er nogle af de væsentligste barrierer for at udføre naturpleje. Barrierer, som et nystartet projekt med titlen»smag på landskabet«imidlertid skal nedbryde, så naturpleje de kommende år omdannes til en professionel driftsgren i landbruget. - Projektet er unikt, fordi vi vil arbejde i hele kæden fra håndtering af praktiske problemer med naturpleje over kødkvalitet til produktudvikling af kødet fra dyrene og afsætningen af det, forklarer lektor Margrethe Therkildsen, Aarhus Universitet, som undersøger kødkvaliteten i projektet. Fra tidligere studier ved hun, at europæiske forbrugere ofte foretrækker kød fra dyr, der er helt eller delvist fodret med kraftfoder. Det er det, de er vant til, og de finder, at kød fra græsfodrede dyr kan have afvigende smag. Udfordringen er derfor at finde noget karakteristisk i naturkøbet, som forbrugerne værdsætter så meget, at de foretrækker naturkød og vil betale ekstra for det. De første sensoriske bedømmelser af Dexter kød fra projektet, gennemført af Teknologisk Institut, viser dog, at der kun er små forskelle mellem dyr, som kun har spist græs og dem, der også har fået kraftfoder. De små forskelle ligger i aromaen, hvor det sensoriske panel fremhæver ordet vildt. De tager imidlertid ikke stilling til, om det er negativt eller positivt. I forsøget har man sammenlignet kødet fra dyr, der har græsset på engarealer, og dyr som har fået kraftfoder og hø på stald. Herefter er bl.a. kødets fedtsammensætning blevet analyseret, og et professionelt smagspanel har bedømt det. Smagspanelet har selv valgt ordene, som de har karakteriseret kødet med, og her har de altså valgt vildt-smag, som karakteristisk for kødet fra dyrene på engarealer. Analysen af kødets fedt viser ifølge Margrethe Therkildsen et ret højt indhold af det sunde umættede fedt - især Omega 3 fedtsyrer. Det er en af de essentielle fedtsyrer, som vi mennesker ikke selv kan danne og derfor skal have tilført. - Det er almindeligt kendt, at indholdet af græs i foderrationen til drøvtyggere giver et højere indhold af Omega 3 fedtsyrer. Men vore resultater viser, at urter og en mere artsrig naturafgræsning yderligere øger mængden af det umættede fedt, fortæller hun. De foreløbige resultater viser også, at fedtet i kødet ikke har en større tendens til at harskne, hvilket ellers er normalt, når indholdet af umættede fedtsyrer er højt. Og det tyder på, at indholdet af antioxidanter er øget. - Ordene syrlig, metal, lever, vildt osv. lyder måske ikke så godt, men de kan faktisk være smagsfremmere til at bygge op om kødsmagen - det skal bare udnyttes på den rigtige måde. Resultaterne er lidt som forventet. Der er ingen store forskelle i smag og lugt. Der er imidlertid en god historie bag kødet, og det er helt sikkert det, som kødet skal sælges på. Udfordringen er, at vi ikke kan komme ud og levere et produkt, som er dårligere end det, der allerede findes på markedet, understreger Margrethe Therkildsen. Foto: ANETTE ECKHOLDT 16 [ JORD & VIDEN januar 2014 ]

17 foto: jens tønnesen Foto: ANETTE ECKHOLDT Et kik i krystalkuglen Nye teknologier som droner og analyse af big data er nogle af de lavthængende frugter til at booste planteavlen i det kommende årti, mener institutleder og professor Svend Christensen, Københavns Universitet. Med droner kan man få det nødvendige overblik over afgrødernes tilstand samt ukrudts- og svampeproblemer i marken til at graduere brugen af pesticider og gødning, så man får højere økonomiske udbytter. - Droner bliver lige pludselig et værktøj, der er tilgængeligt, så man kan få billeder til en rimelig pris på et tidspunkt, hvor man også kan tolke billederne, forklarer han. Analysen af billederne skal kombineres med det, der i daglig tale hedder big data, som er it-værktøjer, der kan indfange og fortolke enorme mængder af data på en gang. De kan se sammenhænge, der er umulige at overskue for mennesker. Svend Christensen mener også, at fremtidens planteavlere selv vil foretage mange flere markforsøg. Han forestiller sig, at man selv kan lave forsøg ved at så en række sorter på den ene led og sprøjte og gøde i forskellige niveauer på den anden led og derefter analysere dronebillederne. Det vil formentlig være muligt inden for fem år. På lidt længere sigt vil forskningen og forædlingen inden for fx planterødder og bedre optagelse af vand og næringsstoffer ifølge Svend Christensen komme til at spille en afgørende rolle for planteavlen. Og sidst, men ikke mindst vil bioraffinering kommer til at præge fremtidens planteavl, når det vha. enzymer bliver muligt at producere fx bioethanol, protein og medicin af restprodukter i planteproduktionen. Stort potentiale i planteforædlingen Efter mange år med udbyttestigninger har de seneste årtier vist en begyndende stagnation i udbyttestigningen, ikke blot i Danmark, men også i andre nordeuropæiske lande. Halvdelen af fremskridtet i perioden kan tilskrives forædlingen af bedre sorter, mens fremskridt i dyrkningsmetoder og input tegner sig for den anden halvdel af forbedringen. - Der er formentlig tale om stærk vekselvirkning mellem sorter, dyrkningsmetoder og input, så man ikke blot kan fjerne input uden, at det får drastisk effekt på sorternes ydeevne, ligesom man ikke kan forvente, at fremgangen fortsætter alene gennem forædling af bedre sorter uden, at der samtidig findes kulturteknik til forbedring af planternes ernæring og ukrudtskontrol, fastslår professor Sven B. Andersen, Københavns Universitet. Han har den opfattelse, at den globalt stigende efterspørgsel efter flere, bedre og billigere fødevarer betyder, at der er behov for at forstærke forædlingsindsatsen. - I udredningen om»bedre Afgrøder til Fremtidens Jordbrug«har vi argumenteret for, at en forøget indsats for at forbedre sorternes sygdomsresistens er det mest umiddelbart gennemførlige. En sådan forædling af sorter med mere resistens over for flere sygdomme kombineret med forbedret overvågning af sygdommene vil umiddelbart muliggøre udbyttefremgang med reduceret pesticidanvendelse, og indsatsen styrkes af en positiv udvikling inden for plantegenetikken, hvor moderne markørteknologi muliggør effektiv håndtering af mange forskellige gener i forædlingsprogrammerne, forklarer han. Uden indsamlede gener fra vilde plante og gamle sorter går det imidlertid ikke. Han foreslår derfor, at der etableres et nationalt program for at bringe mange nye gener for resistens mod forskellige sygdomme ind i vore tilpassede sorter, således at man undgår, at de eksisterende gener i materialet bliver brugt op. - En sådan storstilet introduktion af nye gener til vore lokalt dyrkede planter vil ikke kunne finansieres af de etablerede private forædlingsprogrammer, fordi sortsbeskyttelsen ikke begunstiger så langsigtede investeringer. Der er derfor brug for virkelig nytænkning, ikke blot finansieringsmæssigt, men også biologisk, genetisk, patologisk og økologisk, fastslår Sven B. Andersen, som vurderer, at et nationalt initiativ for nye gener vil koste omkring 100 millioner kr. om året. Han foreslår, at vi samarbejder med sydsvenskerne, og at der satses på at gøre afgrøderne hvede, byg, kartofter og græs resistente. Og den nye viden gøres frit tilgængeligt for alle forædlere. [ JORD & VIDEN januar 2014 ] 17

18 [ URBAN farming ] Tagbær-marken gav smag for mere Urban Agriculture er et udbredt fænomen, og sidste sommer blev det testet med jordbær af fire studerende på KU Science TEKST: Naja Jessen, Annesofie Feidenhansl Milner, Hans Bruun Pedersen og Annabell Wallin Steengaard, alle stud.hort.arch. Urban Agriculture, Urban Farming, Edible City og Den Spiselige By. Kald det, hvad du vil, men Urban Agriculture er et - efterhånden - udbredt fænomen. Idéen om at trække landets kvaliteter ind til byen tiltaler mange. Måske fordi vi har hørt for meget om store virksomheders fusk og fejlinformation om den mad, vi køber i supermarkedet. Måske fordi vi føler en for stor distance til og har en for nøjsom viden om den mad, vi spiser. Måske er det vores urinstinkter, der sætter ind som reaktion mod den ekstreme effektivisering af fødevareproduktionen. Eller måske fordi der er kommet fokus på, at der i København i dag og i mange andre storbyer er pladsmangel, og det kan have rettet opmærksomheden mod, at mange tagarealer, som er uudnyttede, kan benyttes til grønne formål. Under alle omstændigheder er fænomenet i fremdrift, både i Danmark og globalt. Der er mange måder at gøre det på, eksempelvis anvender Brooklyn Grange et system kaldet GreenRoof System, som vha. beskyttelseslag og drænlag gør det muligt at fylde et helt tagareal med vækstmedie og dermed skabe en»mark«på taget. Eller projekter som Blaagaard Skole og Prags Boulevard 43, hvor der plantes i højbede. Projekt Tagbær København Vi er fire landskabsarkitektstuderende ved Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet ved KU, og på eget frivilligt initiativ igangsatte vi hen over forår 2013 projektet»tagbær«. Projektet var som udgangs- Tre af de fire personer bag projektet: Naja, Annabell og Hans med Annesofie bag kameraet. punkt midlertidigt og kørte frem til sommersæsonens afslutning. Vores mål var at afprøve, hvordan et landbrug kunne fungere i byen og i højden. Gennem kurser på studiets første år stiftede vi bekendtskab med Urban Agriculture, og gennem en kritisk tilgang satte vi os for at afprøve både fordele og ulemper ved fænomenet. Yderligere ønskede vi at teste den urbane konteksts påvirkning af afgrøderne; hvilken indvirkning luftforurening har på planternes vækst og bærrenes spiselighed. Projektet blev etableret på et tagareal på en af»landbohøjskolens«bygninger, centralt på Frederiksberg. Udfordringen ved udnyttelse af bytaget som dyrkningsog opholdsareal var for os oplagt at udforske. Som landskabsarkitektstuderende var det naturligt for os også at have fokus på design og rumlighed. Via simple pallekonstruktioner skabte vi rum for ophold og variation i niveauer. Pga. tekniske udfordringer ift. personsikkerhed, tagkonstruktionens holdbarhed og vindforhold blev dette dog et sekundært element i projektets udformning. Begrænset af projektets midlertidige karakter og nøjsomme økonomi blev vi nødsaget til at finde en solid, men midlertidig løsning til konstruktionerne. Planterne blev udplantet i plantesække og placeret på paller for at beskytte tagpappet mest muligt. For at spare tid på både opsætning og nedpakning besluttede vi os for ikke at dække hele taget med et vækstmedie, men i stedet benytte plantesække, som er mobile og nemme at placere. Plantevalget faldt på jordbærplanten. Opmærksomheden på den opstod, da vi gennem et sommerferiejob i jordbærmarker på landet blev bekendt med jordbærplantens taknemmelige og hårdføre egenskaber med elskværdige bær. Som udgangspunkt for projektets opførelse indhentede vi godkendelse fra driftsteknisk-afdeling ved KU Science. Tagarealet blev kun godkendt til forsøgsformål og ikke til alment ophold. Kun med støtte og faglig vejledning fra mange venlige sjæle har projektet kunnet realiseres. Prøveresultater af bærrene Professor ved KU, Andreas de Neergaard fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab har draget nytte af projektets placering til 18 [ JORD & VIDEN januar 2014 ]

19 Projekt Tagbær Step-By-Step 1. Opsætning/konstruktion af palle-elementer (marts) 2. Jordsække fordeles ud på pallerne (slut marts) 3. Vandingssystem - tilslutning af timer (april) 4. Opsætning af sikkerhed; rækværk/afskærmning (maj) 5. Udplantning af jordbær, tre sorter (slut maj) 6. Testprøve/jordanalyse, evt. mangel på næringsstoffer (juni) 7. Gødning og kalkning (juni) 8. Høst; udbytte (slut juni - start august) 9. Testresultat af bærprøver v. Andreas de Neergaard (midt juli) 10. Besøg af»bonderøven«(start august) 11. Nedpakning (slut august) 12. Refleksioner over tagets fremtid og planternes videre liv videre undersøgelse af bærrene. Han har undersøgt, hvorledes omfanget af byens forurening har influeret på afgrøderne, placeret i ca. 12 meters højde. Analyseresultaterne viste, at der er meget lave niveauer af alle de målte tungmetaller. Niveauet af bly i tagbærrene har vist sig at være det samme som i jordbærrene fra Brugsen. Det ligger på 1 pct. af EU-grænseværdien, dvs. hvis niveauet var 100 gange højere, så måtte bærrene stadig spises. Niveauet af cadmium ligger lidt højere i tagbær end i købebærrene, men det skyldes en naturlig variation af indholdet i jorden, ikke luftbåren forurening. Niveauet er ca. 10 pct. af grænseværdien i bærrene, dvs. selv 10 gange så meget er i orden. Der er endvidere målt kobber og zink, hvor der heller ikke er nogen forskel. Grøn forsøgsstation på taget? I dag står taget, som det gjorde før projektet: Tomt, aflåst og ubenyttet. En sidste, men lige så relevant del af projektet var at få mere fokus på uudnyttede tagarealer. Vi ser det som en oplagt mulighed for den tidligere Kgl. Veterinær og Landbohøjskole at udnytte taget som en grøn forsøgsstation for universitetets studerende og ansatte. Vores mål med taget er langt fra nået, men har helt sikkert fået en rigtig god start. Vi håber på i samarbejde med andre, som har samme interesse som os, at få opbygget en permanent løsning for tagets arealer. Projektet på taget har givet os mange gode erfaringer. Sådanne erfaringer er unikke, og det ville være fantastisk, hvis andre studerende og ansatte på KU Science kunne videreudvikle viden, som er relevant og til gavn for mange flere. Bag om Projekt Tagbær Projekt Tagbær blev støttet/ sponsoreret af: Ringsted Pallehandel, Pindstrup Mosebrug, Orev Vandingssystemer, Flevo- Plant, Konsulent Torkild Todsen, Bæravler Gunnar Steengaard, DSR, JA og Foreningen af Landskabsarkitekt og BydesignStuderende (FLS) Salg af bærrene: Fra Café Væksthuset Bonderøven besøgte vores taghave i forbindelse med en dokumentar om byhaver på 127 kg bær blev høstet 2,5 tons paller blev slæbt op på taget, 150 jordsække, planter og 60 meter vandingssystem [ JORD & VIDEN januar 2014 ] 19

20 [ UDLAND ] Indtryk fra LAR-studietur til Minnesota First hook them - then TEKST: Mette Boye Nielsen, Ph.d.studerende, Landskabsarkitekt Mandag den 19. august sidste år begyndte konferencen»2013 International Low Impact Development Symposium i St. Paul, Minnesota, USA. Low Impact Development (LID) bygger på de samme principper, som det vi ofte kalder for landskabsbaseret regnvandshåndtering eller lokal afledning af regnvand (LAR) i Danmark. Konferencen varede i tre dage, og der var op til 12 sideløbende præsentationer, så alle tænkelige perspektiver af LAR blev dækket - fra økonomi og computermodellering til design og æstetik. Med støtte fra LAFs Studiefond var jeg taget til st. Paul for at samle viden og inspiration til mit ph.d.projekt på Københavns Universitet, som omhandler brugen af LAR i parcelhusområder under titlen»maksimering af Økosystemydelser i Parcelhusområder i Danmark«. I projektet undersøger jeg bl.a. muligheden for at håndtere regnvand lokalt med fokus på forskellige haveejeres indstilling til LAR-elementer. Jeg deltog derfor primært i sessioner, der handlede om LAR i private haver, hvilket mange organisationer i USA efterhånden har en del erfaring med. Efter konferencen fik jeg lejlighed til at følge med MetroBlooms, en non-profit organisation, der netop skulle etablere regnbede i private haver i Minneapolis, mens jeg var på besøg. At nedbryde barrierer Til konferencen var der mange forskellige organisationer, som præsenterede deres erfaringer med at få implementeret LAR i haver i vandoplande til søer og floder. Formålet er typisk at forbedre vandkvaliteten og dermed vilkårene for naturen. Ved at lade regnvand infiltrere i haverne spares søer og floder for store mængder af bl.a. fosfor, og dermed er det lettere at undgå eutrofiering. Organisationerne er en blanding af offentlige, non-profit og partnerskaber mellem offentlige og private, som alle yder støtte til LAR i haver. En afdækning af havejernes modvilje mod at anlægge LAR i haven viste, at de største barrierer er, at LAR-anlæg ikke opfattes som æstetisk flotte, og at de er både svære og dyre at etablere. For at nedbryde disse barrierer havde flere organisationer set det nødvendigt at komme med gode 20 [ JORD & VIDEN januar 2014 ]

HVAD ER DER I JA? NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK

HVAD ER DER I JA? NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK HVAD ER DER I JA? NATUR MILJØ VIDENSKAB TEKNIK JA er det naturlige valg for mig, fordi det er en fagforening, hvor jeg møder faglige interessefæller. DORTHE BRINCK LILLELUND, JA-MEDLEM 2 Foto: Sarah Bender

Læs mere

JA Nyhedsbrev onsdag den 18. september 2013

JA Nyhedsbrev onsdag den 18. september 2013 JA Nyhedsbrev giver dig friske nyheder fra foreningen, de faglige og sociale netværk samt en kalender, hvor du kan tilmelde dig vores arrangementer. Kan du ikke læse dette nyhedsbrev, så klik her. JA Nyhedsbrev

Læs mere

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik JA er det naturlige valg for mig, fordi det er en fagforening, hvor jeg møder faglige interessefæller. Dorthe Brinck Lillelund, JA-medlem 2 Foto: Sarah Bender

Læs mere

JA Nyhedsbrev onsdag den 20. marts 2013

JA Nyhedsbrev onsdag den 20. marts 2013 JA Nyhedsbrev giver dig friske nyheder fra foreningen, de faglige og sociale netværk samt en kalender, hvor du kan tilmelde dig vores arrangementer. Kan du ikke læse dette nyhedsbrev, så klik her JA Nyhedsbrev

Læs mere

Lønstatistik 2011 for privatansatte medlemmer i JA

Lønstatistik 2011 for privatansatte medlemmer i JA Lønstatistik 2011 for privatansatte medlemmer i JA Forhandlingsudvalget i JA har i år valgt at samle nøgletabeller, der giver et hurtigere overblik over resultatet i årets lønstatistik. Tabellerne er tænkt,

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

JA Nyhedsbrev onsdag den 13. november 2013

JA Nyhedsbrev onsdag den 13. november 2013 JA Nyhedsbrev giver dig friske nyheder fra foreningen, de faglige og sociale netværk samt en kalender, hvor du kan tilmelde dig vores arrangementer. Kan du ikke læse dette nyhedsbrevc så klik her. JA Nyhedsbrev

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF 1 Metode og omfang 1 Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Udarbejdet af Huge Consulting

Læs mere

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ Herunder finder du en vejledning til nogle af de spørgsmål i spørgeskemaet, som der kan være tvivl om. Hvis der er spørgsmål, som du ikke kan finde svar på herunder, kan

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Jordbrugsøkonomi. En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling. Jordbrugsøkonomi

Jordbrugsøkonomi. En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling. Jordbrugsøkonomi d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Jordbrugsøkonomi En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling Jordbrugsøkonomi

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Ansatte Landinspektørers forening (ALF) Privatansatte Landinspektørers forening (PALF)

Ansatte Landinspektørers forening (ALF) Privatansatte Landinspektørers forening (PALF) statistik 2009 Ansatte Landinspektørers forening (ALF) Privatansatte Landinspektørers forening (PALF) statistik 2009, ALF og PALF Side 1 Om lønstatistikken Data til denne lønstatistik for Ansatte Landinspektørers

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Møde i Styregruppen for Plantekongres 2011 - tirsdag den 17. august 2010 på Videncentret for Landbrug

Møde i Styregruppen for Plantekongres 2011 - tirsdag den 17. august 2010 på Videncentret for Landbrug Styregruppen samt formænd for programgrupperne 11. august 2010 Møde i Styregruppen for Plantekongres 2011 - tirsdag den 17. august 2010 på Videncentret for Landbrug Efter aftale med styregruppens formand

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Ingeniøren som leder. Resume

Ingeniøren som leder. Resume August 2010 Ingeniøren som Resume skab fremstår i dag som en uomgængelig faktor og en afgørende forudsætning for, at private og offentlige virksomheder og organisationer kan udvikle og begå sig i en stadigt

Læs mere

30.10.2009 CA a-kasse 1

30.10.2009 CA a-kasse 1 Løn, kontrakt, forhandling 30.10.2009 CA a-kasse 1 Eftermiddagens program 14.25 Introduktion 14.30 Løn og kontrakt Marielle Høgenhaug, C3 Ledelse og Økonomi 15.10 Pause 15.20 Forhandlingsteknik Jimmy Buchmann,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Løn for akademiingeniører fordelt på årgang, uddannelsesretning samt privat og offentlig ansættelse.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Løn for akademiingeniører fordelt på årgang, uddannelsesretning samt privat og offentlig ansættelse. LØNSTATISTIK2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 SIDE 3 LØNSTATISTIK 2005 Forord, begreber og vejledende minimalløn SIDE 6-9 SIDE 10-12 SIDE 13-15 SIDE 16-18 SIDE 19-21 SIDE 22-27 SIDE 28-33 SIDE 34-37 SIDE 38-42

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned - med praktik i udlandet og fokus på innovation i landbruget For dig, der ønsker international erfaring og evnen til at tænke innovativt...

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Pixibog for ph.d. studerende

Pixibog for ph.d. studerende Pixibog for ph.d. studerende Indhold Introduktion Om ph.d. uddannelsen Ph.d. skoler/ vejledning på universiteterne Ph.d. opstart Lovgivning Ansættelse Løn Ferieregler Barselsregler Referencehåndteringsprogrammer

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health Gældende fra XXXXXXXX

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Lønstatistik privatansatte September måned 2011

Lønstatistik privatansatte September måned 2011 Lønstatistik privatansatte September måned 2011 DETTE SKEMA KAN IKKE UDFYLDES!! SKEMAET SKAL UDFYLDES ELEKTRONISK VIA LINK FRA UNI-C. Udfyld skemaet inden 9. oktober 2011. 1. Fødselsår 2. Køn mand kvinde

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet Husdyrvidenskab 1 2 PRODUKTIONSDYR

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

FOLD DIN. flerfaglighed FRA SPECIALIST TIL GENERALIST OG TILBAGE IGEN

FOLD DIN. flerfaglighed FRA SPECIALIST TIL GENERALIST OG TILBAGE IGEN FOLD DIN flerfaglighed UD FRA SPECIALIST TIL GENERALIST OG TILBAGE IGEN 2 FLERFAGLIGHED - hvad er nu det for noget? Denne folder handler om flerfaglighed, og om hvordan du aktivt kan sætte ord på og bruge

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

August 2010. Løndannelse. Resume

August 2010. Løndannelse. Resume August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af slagtersvende eller delikatesseassistenter, som ikke er funktionærer.

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Din karriere i centrum

Din karriere i centrum ? Din karriere i centrum Din karriere i centrum Trives du i selskab med dygtige og ambitiøse mennesker? Med komplekse og krævende opgaver? Og i et miljø, hvor kvalitetskravene er høje? Hos Bruun & Hjejle

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk.

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk. 2 VELKOMMEN Virksomheder, der arbejder i værdikæden indenfor kommunikation står overfor et foranderligt marked med teknologisk og digital udvikling, global konkurrence, nye markedsmuligheder og udfordringer.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 H Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 Match, interesse og ingen interesse i Akademikerkampagnen hele DK 32% 28% Match Interesse Ingen interesse 40% Note: Tallene er angivet i procent Phonerkampagnen

Læs mere

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014 Program Besøg af fødevareminister Dan Jørgensen i Aarhus d. 10. februar 2014 Side 1 af 5 deltager i besøget fra kl. 9. Oplægsholdere er skraveret med gråt. Overordnet tema: Udviklingen af Danmark som et

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

JA Nyhedsbrev torsdag den 2. maj 2013

JA Nyhedsbrev torsdag den 2. maj 2013 JA Nyhedsbrev giver dig friske nyheder fra foreningen, de faglige og sociale netværk samt en kalender, hvor du kan tilmelde dig vores arrangementer. Kan du ikke læse dette nyhedsbrev, så klik her. JA Nyhedsbrev

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere