Røginds politiske nisser

Transkript

1 2013 NR. 6 DECEMBER 74. ÅRGANG LØSSALG KR. 60,00 Røginds politiske nisser Side 22 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund Masser af artikler om julemærker og julepost

2 SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! VIDEO AUKTION I VORE LOKALER I KØBENHAVN på det danske materiale under storauktion 184. Kom ind og deltag live! Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg Tlf Fax en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej Åbyhøj Tlf arhus@skanfil.no Søparken 9, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf danmark@skanfil.no Frederiksborggade København K Tlf kobenhavn@skanfil.no

3 Danmark Jette Frölich del Danmark Jette Frölich del Danmark Jette Frölich del KOM I JULESTEMNING MED JETTE FRÖLICH Jette Frölich er kunstneren bag de tre nye vinterfrimærker til juleposten. Den 12. december kl kan du møde frimærkekunstneren i Showroom, Købmagergade 33, København K. Kom i julestemning, køb frimærker og julemærker, og få dine produkter signeret af Jette Frölich. Vi glæder os til at se dig!

4 INDHOLDSFORTEGNELSE NR ARTIKLER Julemærker 6 Julemærkerne Min julemærkesamling Postkort 22 Røginds politiske nisser 6 Posthistorie 34 Julepost fra før vi fik julemærker Notits 38 Gammelt frimærkenyt Almen filateli 40 Kvalitetsbedømmelse af frimærker Sverige 44 Fra Stockholm til London JULEHISTORIE 19 Jul på stenbroen 14 NYHEDER Julemærkerne Årets julemærker er fyldt med gode minder og masser af JUL Nye frimærker 54 Nyt fra postvæsenerne Omvendt Jenny eller... 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

5 UDSTILLINGER 60 Nyt udstillingsreglement 60 Post Historie fra 1864 krigen på Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot 61 Sydfrimex Udstillinger på Stampex i London FORBUNDET & KLUBBERNE Nyt fra Forbundet 58 Birthe King i FEPA s board 58 Julearrangement med Post Danmark 52 Fra klubberne 62 Postkortets Dag den 28/ Mindeord FASTE RUBRIKKER Boganmeldelse 63 Handbook of Danish Essays and proofs, vol Rubrikannoncer 70 Byttedage 76 Kalender 50 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

6 JULEMÆRKER Julemærkerne Af Jørn Walther Pedersen Silkeborg Frimærkeklub Julemærkets fader Einar Holbøll fortæller selv, at ideen til julemærket fik han i Afgående post på Købmagergades Postkontor under juletravlheden 1903, hvor man som sædvanligt var ved at drukne i julebreve og julekort. Einar Holbøll fortæller, at han her fik ideen til at beskatte juleposten med et ekstra frimærke ved juletid et særligt julemærke. Holbøll henvendte sig til generaldirektøren for Post- og Befordringsvæsenet, Christen Svendsen med idéen i dennes privathjem, da Christen Svendsen var sygemeldt. Han tog godt imod ideen, men inden idéen kom videre døde Christen Svendsen, og sagen gik i stå. Først i oktober 1904 kom der skred i sagen, da Einar Holbøll henvendte sig til P.A. Jerichow, der var chef for Finansministeriets 2. revisionsdepartement, hvor postvæsenet var underlagt og Jerichows stilling var sideordnet med generalpostdirektøren. Allerede i september havde Holbøll henvendt sig til Alfred Jacobsens Etablissement og fået dem til at lave udkast m.v. og i slutningen af oktober havde Holbøll fået samlet en komite, hvori blandt andet var departementschef P.A. Jerichow, professor Leopold Meyer, Etatsråd Aastrup, direktør Vett, postmænd og medlemmer af borgerrepræsentationen m.fl. Det første julemærke Ud af anstrengelserne kom julemærket 1904 med et portræt af dronning Louise, der døde i Årsagen til at det blev dronningen, der kom på det første julemærke, mener man skyldes, at man gerne ville afbillede et af kongehusets medlemmer, og dronning Louise var gift med kong Christian den 9., og dronningens altid vågne interesse for velgørenhed og ikke mindst for den velgørenhed, der var til gavn for syge børn. I 1905 ændrede man formatet radikalt og antog en lille tegning af en dreng og en pige ved en sundhedskilde. Årsagen til formatændrin- 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

7 gen skyldes formentlig, at der var flere klager over størrelsen i forhold til frimærket og sikkert også, at julemærket 1904 fyldte meget på julekortet. For første og eneste gang blev der samtidig fremstillet et postkort med påtrykt julemærke 1905 i venstre hjørne og plads til frimærke i højre hjørne. Christian den 9. døde i januar 1906 og det blev besluttet, at kongens portræt skulle på julemærket 1906, og da man naturligvis ikke kunne trykke et julemærke med kongen på, der var mindre end det julemærke, der var udgivet med dronningens portræt blev formatet som i Kongelig tradtion I 1907 udkom det nye kongepar, Frederik den 8. og dronning Louise på julemærke, og det er en tradition, der er blevet fulgt siden ved tronskifte, i 1912 kom Christian den 10. og dronning Alexandrine, i 1947 kom Frederik den 9. og dronning Ingrid og i 1972 kom dronning Margrethe og prins Henrik på julemærke. Ikke på post til udland I begyndelsen måtte julemærkerne ikke påsættes breve til udlandet, men skulle anbringes på bagsiden, men normalt gik kortene og brevene igennem, selvom julemærkerne var påsat forsiden, men det prøjsiske postvæsen tilbagesendte samtlige kort og breve i 1907, der var forsynet med julemærker, årsagen var de politiske spændinger mellem Danmark og Tyskland. Julemærkesanatorium I 1908 udkom Julemærkesanatoriet Kolding på julemærke. Julemærkesanatoriet var dog først færdigt i løbet af sommeren De kommende godt 50 år blev tuberkuløse børn behandlet på julemærkesanatoriet i Kolding, og ca. 85 % af børnene blev helbredt. Omkring 1960 var tuberkulosen så godt som udryddet i Danmark og sanatoriet blev overdraget til Statens Åndssvageforsorg, der i 1988 solgte det til syge- og hjemmesygeplejerskernes ejendomsselskaber, der i løbet af de kommende to år omdannede det til hotel- og konferencecenter, i dag er der stadig hotel i bygningerne, men man har ikke glemt det tidligere tilhørsforhold til julemærkerne, idet der rundt om i gangene på hotellet stadig er ophængt julemærkeplakater. I 1934 kom Julemærkehjemmet Lindersvold på julemærke. Årenes motiver I 1909, 1910 og 1911 var motiverne på julemærkerne portrætter af børn indsat i ramme af juleroser. I 1913 udkom det hidtil eneste kvadratiske julemærke. Det har motiv af Joachim Skovgaard og viser en engel og en julenisse, der skal symbolisere den himmelske og jordiske jul i samtale, og det var en sammenblanding, som mange ikke kunne lide. Kritikken lærte komiteen, at julemærkets udseende var blevet Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

8 et nationalt anliggende. Joachim Skovgaard har også udsmykket Viborg Domkirke og mange aflægger Viborg Domkirke et besøg for at studere Joachim Skovgaards malerier. På grund af kritikken i 1913 besluttede julemærkekomiteen at udskrive en konkurrence om motivet til julemærket Interessen var meget stor, idet der indkom 277 forslag Valget faldt på en tegning af maleren Wilfred Glud. Mærkets motiv var en lille pige, der fodrer duer på Rådhuspladsen. Første verdenskrig brød ud i 1914, om det er derfor, at duerne er hvide fredsduer vides ikke. Mærket blev en stor succes, der dog blev overgået i 1915, hvor motivet var lille Karina fotograferet ude i naturen, det var det første julemærke, der ikke var et studie foto. Julemærket 1916 viser en moder med sit barn på armen. I 1917 og 1918 er motivet engle og stærkt præget af 1. verdenskrig. Anna E. Munch har tegnet det dystre mærke fra I 1918 er 1. verdenskrig overstået og motivet på julemærket er glade engle, hvor den ene blæser på basun. Den store succes for julemærket 1918 betød, at bl.a. Haslev Postkontor fik mangel på julemærker, det løste man i Haslev ved at overtrykke julemærket fra 1915 med lille Karina med 1918, det var et privat overtryk i et lille oplag. Mærket er derfor ret sjældent og efterspurgt af samlere. Sønderjylland og de nordatlantiske øer I 1919 udkom et julemærke med Dannebrog som motiv. Dannebrog hejses for første gang i Sønderjylland efter genforeningen med Danmark af manden, medens hustruen og barnet ser på var også et genforeningsmærke, idet Sønderjyllands tilbagevenden til Danmark blev symboliseret ved en knælende ung pige, der overrækker Mor Danmark, symboliseret i dronningeskikkelse, guldhornene, der blev fundet i I 1921 var motivet en grønlandsk pige i nationaldragt og julen 1921 skrevet på såvel dansk som grønlandsk. Anledningen var 200 året for Hans Egedes ankomst til Grønland. 8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

9 Motivet på julemærket 1922 var skoleskibet København, der blev bygget i 1921, julemærket udkom under mottoet Du danske vej til roes og magt. ØK fejrede netop i 1922 sit 25 års jubilæum og som bl.a. Politikken skrev, var julemærket en smuk kompliment til Østasiatisk Kompagni. I 1923 var det Færøernes tur til at komme på julemærke, det skete med motiv af en Færingebåd med færøske fjelde i baggrunden, ligesom det var tilfældet med julemærket 1921 med en grønlandsk pige, hvor julen stod på såvel dansk som grønlandsk, står julen på julemærket 1923 på såvel dansk som færøsk. I 1924 fejrede det danske postvæsen sit 300 års jubilæum, og det ville også julemærket være med til, derfor er motivet på julemærket 1924 to postbude, der hilser på hinanden, et lille postbud, der symboliserer julemærket, og et stort postbud, der symboliserer frimærket. I 1925 var motivet et dansk vinterlandskab og i 1926 var motivet et barn på en delfin. Dette julemærke er et af de julemærker, der har været mest udskældt igennem tiderne. Einar Holbøll mindet I 1927 døde Einar Holbøll og hans minde blev æret ved at bruge ham som motiv på julemærket 1927 og som en hyldest til hans opfindelse julemærket. Tidligere var der fremkommet ønske om at benytte Holbøll som motiv på et julemærke, men hver gang afslog Holbøll. Julemærket skulle ikke bruge ham som motiv, men i forbindelse med hans død kom han naturligt nok på et julemærke, og da kunne han jo ikke protesterer. I årene 1928 til 1932 er motivet børn, i 1928, hvor julemærke nr. 25 udkom, er motivet et barn, der putter et julekort i postkassen og mon ikke det er til mormor eller farmor. I 1929 er det et barn med et juletræ. I 1930 er motivet Den lille pige med svovlstikkerne efter H,C. Andersens eventyr, anledningen var 125 året for H.C. Andersens fødsel. I 1931 er motivet et barn på skødet af sin mor foran juletræet og endelig i 1932 er det et barn med en julenisse. I 1933 var motivet en engel med et juletræ og i 1935 er moti- Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

10 vet Jomfru Maria med Jesusbarnet og i 1936 er motivet en engel og et lam, der skal symbolisere barmhjertigheden. De tre næste år før 2. verdenskrig er motivet igen børn, 1937 viser et barn, der fra sin seng ser ud på julestjernen, 1938 har motiv af en dreng med et juletræ og en snemand og endelig i 1939 er motivet en mor med sit barn i en babysengekurv. Krigen præger motiverne I 1940 begyndte 2. verdenskrig, og den fik også sat sit præg på julemærkerne, idet julemærket i 1940 har motiv af en hvid due og en olivengren. I 1941 er motivet Kong Christian den X til hest og som får overrakt blomster af en ung pige. Under krigen gennemførte Kong Christian den X sin daglige ridetur igennem København, og det blev et samlingspunkt for københavnerne og øgede kongens popularitet. Kongen var i 1940 blevet 70 år under store festligheder. Kronprins Frederik og prinsesse Ingrid fik i 1940 deres første barn, prinsesse Margrethe, og hun kom på julemærke i 1942, et meget populært valg. I 1943 er motivet en lille kejthåndet pige, der plukker juleroser. I 1944, hvor det for de fleste stod klart, at Tyskland ville tabe krigen, var motivet et tændt julelys på en grangren, et lys i mørket og et håb om en lysere fremtid. I 1945, det første julemærke efter krigens afslutning viser Dannebrog bag sneklædte graner. I 1946 er motivet en adventskrans med alle fire lys tændt. I 1948 er motivet igen børn, denne gang en dreng med nissehue, der beundrer lyset på juletræet. I 1949 er motivet dans omkring juletræet, moder med børn. I 1950 er det julestjernen, der er valgt som motiv, julestjernen er den dag i dag en populær plante omkring juletid. 10 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

11 Julemærket -en unik dansk tradition... Her finder du Julemærker, specialudgivelser m.m. Få tilsendt Julemærker ved udgivelse Udfyld bestillingsskemaet i vores netbutik, og vi sender automatisk, når Julemærket er udkommet. Specialudgivelser Souvenirtryk, Hafnia 01, Blokke 1975 og 1994, Nordia Julemærkeblok 1994, Forum 2004 blok og 1905 brevkort. Vi har også... Julekort, gavemærker, Julemærke pins, Julemærkefondens logomærker og logopins. Perforerede Julemærker Det klassiske Julemærke i ark, hæfter og skalatryk fås stadig hos Julemærkefonden. To nytryk hvert forår Nytryk tilbage fra udvalgte mærker pr. år. I år udkom 1981 og Saml Julemærker Danmarkshistorie og hjælpearbejde i et lille mærke! Brolæggerstræde København K Tlf Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

12 JULEMÆRKER Min julemærkesamling Af Lilly Juhl Vejle Frimærkeklub Jeg var fyldt 50 år, da jeg fik lyst til at prøve en ny hobby. Hvad med at samle på frimærker? Jeg havde syet, strikket, hæklet og arkeret, tegnet, malet på papir og på lærred, samt malet på porcelæn og fotograferet, men derudover ikke samlet på andet end bøger. Nu ville jeg prøve noget helt andet, og hvis det ikke var interessant, kunne jeg jo bare holde op igen, troede jeg. Nu er der gået 30 år, og interessen er ikke væk. Den er blevet større, fordi der er så mange måder at samle på. Gennem årene havde jeg skrevet mange breve, og fået mange igen, men ikke med særligt spændende frimærker, og da ingen i min familie havde samlet frimærker, havde jeg heller ikke arvet en samling. Men jeg havde jo lidt julemærker, og de var efter min mening kønnere end de gamle frimærker. Det første julemærke, jeg huskede, var fra Det var den lille dreng i sengen, som kigger op mod stjernen. Jeg husker at mor satte det på julekortene sammen med et kedeligt frimærke. Den gang og i årene derefter var der ikke så meget farvestrålende at kigge på før jul, og motivet talte til min fantasi. At Ejnar Holbøl havde opfundet mærket til gavn for de syge børn, og at det blev solgt for 2 øre pr. stk. vidste jeg ikke. På den tid skrev folk mange julekort. Det var jo kun de færreste, som havde telefon, og så kunne man da lige skrive et kort. Der skulle skrives mange kort, for både familie og venner skulle have en hilsen. Der blev dog sjældent skrevet ret meget på hvert kort. På nogle kort stod der kun: Glædelig jul og godt nytår ønskes fra familien. Måske skulle man læse mellem linjerne, så kunne der have stået: Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Her er vi raske og har det godt, og vi håber også, at I er raske og har det godt. De bedste hilsner fra På enkelte korte af dem vi modtog, var der skrevet en masse på begge sider, så man næsten ikke kunne se motivet, for det 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

13 var 5 øre billigere at sende et kort, end sende et brev. Medlem af frimærkeklub Det blev ikke til ret meget for mig med at samle, så i 1985 meldte jeg mig ind i en frimærkeklub. Anledningen var Vejle Philatelistklubs 70 års jubilæum, som blev fejret med en udstilling. Det var garvede samlere, jeg mødte, så de har nok rystet lidt på hovedet over min uvidenhed. Alligevel tog de pænt imod mig. Det første års tid prøvede jeg at samle lidt af hvert, forskellige frimærker fra forskellige lande, og følte jeg var kommet ind i en spændende ukendt verden. Så fik jeg idéen til at samle noget, der var helt mit eget. En julemærkesamling med mine egne frihåndstegninger. Når vi snakker om julemærket, så mener jeg verdens første julemærke, der blev opfundet af danskeren Ejnar Holbøl og som første gang kom i handelen i 1904 i Danmark til en pris af 2 øre pr. mærke, som skulle sættes på breve og kort sammen med et frimærke, og på den måde samle penge ind til julemærkehjem til gavn for syge og fattige børn. Folk tog godt imod mærket. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

14 Allerede det første år blev der solgt rigtig mange mærker. Også i udlandet kunne man bruge idéen. To uger efter det danske julemærke var kommet i handelen kom det tilsvarende svenske, og i årene efter myldrede det med nye udgivelser fra mange andre lande. Danske byer fandt også på at udgive lokale julemærker. Først var det Aalborg, så fulgte andre byer efter. Trods konkurrencen gik det dog godt for det rigtige julemærke i mange år. Men nu kniber det lidt, skønt mærket er blevet noget dyrere, fordi der nu til dags kun skrives få julehilsner. Det første landsdækkende julemærke må være det rigtige julemærke, derfor er det disse mærker, jeg har samlet og sat op sammen med mine egne tegninger, der passer til frimærkemotiverne. Jeg begyndte i 1986, men al begyndelse er svær, så jeg gik helt i stå med samlingen. Nogle år efter holdt jeg som medlem i den gamle frimærkeklub. Gert Guttenberg var ihærdig til at opfordre mig til at kom- 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

15 me i den klub, han var formand for. Først havde jeg mange undskyldninger, men i 1996 sagde jeg så endelig ja tak. Åben klasse gav muligheder Det var et godt tidspunkt at begynde på, for nu var åben klasse eksponater ved at komme frem, og med dem også mulighed for at udstille julemærkesamlinger. Før havde de kun været rigtige frimærkesamlinger der duede. For frimærkesamlere, både unge og gamle, er det vel en lyst til at lege med mærkerne og finde nye måder at sætte dem op på. Det blev der nu åbnet op for, og julemærkerne passede også ind i legen. De er smukke, og de har en historie at fortælle ligesom frimærkerne i åben klasse samlinger. Nu vidste jeg, hvordan jeg ville samle, så jeg kasserede det meste af det, jeg havde sat op og begyndte forfra. Mit system var, at jeg satte en firblok nederst på planchen og midt på en tegning, som skulle fortælle sammen med julemærket, og så grupperede jeg enkeltmærker der omkring. Først var det ganske almindelige mærker, jeg satte ind i samlingen, men snart begyndte jeg at interessere mig for spændende varianter. Især i de første år var der udgivet mange sjældne mærker. Nogle af dem var dyre, så der gik mange år før de almindelige mærker blev udskiftet med varianter i min samling. Lidt efter lidt købte jeg, og glædede mig over, at samlingen blev mere og mere unik. Der findes mange varianter, både skalatryk, sorttryk, prøvetryk, mærker med overtryk og fejltryk. Og der er jo også de utakkede mærker. Desuden er der nytryk, men man skal ikke blande disse med de gamle mærker, så de findes ikke i min samling. Med mine tegninger har jeg forsøgt at digte videre på de små mærkers motiver. Sommetider har jeg spekuleret i flere dage på et egnet motiv. Skitser i eksponatet Og så har jeg tegnet skitser, for tegningerne skulle jo være i den helt rigtige størrelse, og derefter tegnet dem med tusch og farvelagt. Men papiret egnede sig ikke til akvarel, så jeg har opløst Neopastelfarver i lugtfri petroleum og malet med det. Jeg har brugt mere end timer på samlingen, men det er jo sket i perioder gennem mange år. På titelplanchen har jeg tegnet to nissebørn, som holder to julemærker af de sjældne. De blev udgivet før de rigtige julemærker, og i meget små oplag. Min samling har været med på mange forskellige udstillinger, nogle gange med bedømmelse med points. Sidste gang eksponatet var med, var på Forum i København i Da havde Thomas Høilands folk fået øje på den, og de tilbød mig kr. For den, men jeg takkede pænt nej tak. Den er meget mere værd! Nu havde jeg brugt så megen tid og penge på at lave et unikt eksponat, og jeg ønsker, at den skal leve samlet i mange år til glæde for mange mennesker. Derfor fik jeg ideen til at forære den væk. Jeg er ved at være gammel, om få år kan jeg ikke selv rejse ud og vise den frem, og den er for god til bare at gemmes væk i en skuffe. Derfor er den nu foræret til Vejle Frimærkeklub. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

16 JULEMÆRKERNE 2013 Årets Julemærke er fyldt med gode minder og masser af JUL Af Kim Vilhelmsen Julemærket er en unik dansk tradition og grunden til, at vi i 101 år har haft Julemærkehjem i Danmark. Det var samtidig Verdens første Julemærke og i år er det Julemærke nr. 110, i en lang række af julemærker med mere eller mindre popularitet blandt Danmarks befolkning og ikke mindst samlerne. I år er Julemærkearket fyldt med 100 år gamle glansbilleder. Der er kun 40 forskellige mærker mod tidl. 50 mærker og hvis man vender arket om, ligner det et prøvetryk fra tiden før Post Danmark trykte Danske julemærker. Der er ingen tvivl i min verden om at dette julemærke sælger Danmark på den gode måde, også internationalt. De gamle glansbilleder Idéen om at gengive glansbilledemotiver opstod, da årets Julemærkekunstner, Keith Bassford, i forbindelse med en udstilling for Tidens Samling Museum, stødte på 20 kasser med gamle glansbilleder. Kasserne kom med hjem, og 40 af glansbillederne blev nøje udvalgt og sat sammen til årets flotte og nostalgiske Julemærkeark. Keith Bassford Manden bag årets Julemærke er 64-årige Keith Bassford. Engelsk født, men i dag bosiddende i Odense, hvor han også har sin grafiske workshop. Han er uddannet grafiker og designer fra The London College of Printing i 1970, og har siden 1976 arbejdet freelance som grafisk designer. Han har designet adskillige 16 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

17 Bagsiden ligner et prøvetryk med julemærker i 5 forskellige str. oplag haves til gavn for den gode sag. Årets Julemærke kan i år købes hos Post Danmark, SuperBest, Kop & Kande, Land & Fritid, 7-Eleven og hos Julemærkefonden, tlf Du kan også støtte, når du bruger MobilPorto, frankeringsmaskine, samt sender mails. Kig ind på www. julemaerket.dk for mere info. frimærker verden over, blandt andet mere end 40 danske frimærker for Post Danmark. Mit mangeårige arbejde med frimærker og design har givet en naturlig interesse for Julemærket, fortæller Keith Bassford, og jeg er meget glad for at designe et mærke, der er forbundet med en skøn tradition og samtidig bidrage til et vigtigt stykke hjælpearbejde. Julemærkefonden havde for at imødekomme samlerne af signerede ark, valgt at åbne dørene i Brolæggerstræde 14, i København for et arrangement torsdag den 14. november, hvor man havde mulighed for at møde Keith Bassford og få den eftertragtede autograf på julemærkerne. Efterfølgende kan man kigge ind på eller der sælger signerede ark, så længe Keith Brassford og ambassadør for Julemærkefonden Thomas Evers Poulsen foran årets Julemærkeark. Megamærke med kunstnerens autograf. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

18 Samleren Samleren Rosenørns Allé Frederiksberg C Specialbutik med Europas største udvalg af samlertilbehør Husk: vi udsteder gavekort, som sendes over hele landet Tlf samleren@album.dk AFA Europa 2008 (øst+vest), 4 bind kun kr. 200,- 1000,- Årets julegaveidé: Leuchtturm digital USB mikroskop

19 JULEHISTORIE Jul på stenbroen Af Søren Chr. Jensen I aften er det juleaften, men Mads var ikke rigtig glad. Han ved, der ikke rigtig bliver nogen jul i det fattige hjem inderst i baggården, hvor vinden piber ind gennem sprækkerne, der nogle steder er så store, at der dannes små snedriver på gulvet. De har ikke ret mange penge derhjemme, fordi hans far blev fyret på skibsværftet lige før julemåneden startede, så Mads har fået at vide, at der ikke kan blive tale om julegave. Hans mor slider i det for at få tingene til at hænge sammen, og der bliver sikkert en lille godbid til julebordet, selv om hun har set bekymret ud i lang tid. Men så må de nøjes med havregrød som så mange gange før. Han skutter sig, for det er hundekoldt. Vinden suser hylende gennem gaderne og hvirvler det tynde lag sne op. Det var træls, han ikke havde fået lavet sit skolearbejde op til juleferien, så han havde fået en anmærkning med hjem. Han havde slet ikke været klar over, at de skulle aflevere regneopgaver, så han følte sig lidt uretfærdigt behandlet. Men både hans mor og far var meget alvorlige. Det var ikke første gang, han havde en seddel med hjem, og førstelæreren havde sagt til hans far, at det måske var bedst, hvis han kom ud at arbejde som arbejdsdreng. Skolen var vist ikke noget for ham, selv om han var en af de bedste i klassen. Nu vidste han slet ikke, hvad der skulle ske efter folkeskolen. Men det var der ingenting at gøre ved nu. Han skulle hen til købmanden og løbe ud med de sidste varer til julen. Det værste var de tunge petroleumsdunke, som han måtte slæbe med og ofte helt op til femte sal. Det var bare med at være kvik, for købmanden var en hidsig rad, og han havde truet med, at han nemt kunne finde en anden til arbejdet. Mads så på de store pakker på trillebøren. Det så festligt ud. Der var nogen, der skulle holde rigtig jul. - Det er Peter ude i patriciervillaen, der skal have det elektriske tog i den store flade pakke. Pas på han ikke ser den, når du afleverer ved døren, råbte købmanden. Det blev en hård tur, hvor han skulle besøge mange og op og ned af mange trapper. Da han havde slæbt de sidste dunke med petroleum ud til kunderne og gik tilbage til købmanden med de tomme returdunke, var han meget træt. - Her er dine 10 øre for denne uge. Pas nu godt på dem, sagde købmanden og stak ham 10 øren i hånden. - Ja du får ingen julegave i år. Du har ikke været ret flittig, og den 10 øre skal jeg selv bruge i år. Men god jul da. Ja så fik han ikke råd til at købe en pose med frimærker, som han ellers havde planlagt. Hans far havde fortalt ham, at han skulle sørge for at købe de nye, så han ikke kom til at mangle dem sidenhen. Han smilede lidt ved sig selv, for han kom i tanke om de flotte skillingsmærker, som hans far var kommet hjem med. Han havde dem fra en kollega, der ville immigrere til Amerika. Måske blev de nødt til at sælge hans dyrebare frimærker for at have noget at leve af. Det havde hans far nævnt. De andre drenge samler på frimærker og havde nogle dyre og flotte fra hele verden, men han har bare de almindelige danske, et par banemærker og en konvolut med Frederik VIII. Så skillingsmærkerne var noget af en guldklump i den samling. Han havde heldigvis også et Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

20 flot postkort fra onklen i Amerika med store skibe, der lå fortøjet foran nogle højhuse. Det var kommet lige efter onklen var rejst derover. Han ville gerne være skibskaptajn selv og sejle sådanne flotte skibe. Så kunne han komme ud at opleve verden, og have råd til at sende penge hjem til sin gamle mor og far. Måske kunne de flytte i et hus eller bare væk fra baggården. De havde sendt onklen et postkort, hvor de havde fortalt, hvor skidt det gik, men de havde slet ikke hørt fra ham, så han var sikkert syg eller død. Da han skal dreje ind i porten til gården, ligger der en død kat. Han kan straks se, det er deres mis. Den hedder Anton, selv om det er en hunkat. Han får den slæbt ind til huset. Så kan han begrave den, når det bliver tøvejr. Mads havde sendt et kort retur til onklen for sine sparepenge. Her havde han fortalt om sine kaptajn planer og sin frimærkesamling. Han går ind i den lille lejlighed. Der er kun lys fra nogle petroleumslamper, for der er blevet lukket for el. Heldigvis er der nogenlunde varmt, selv om vinden hyler udenfor. - Anton er blevet kørt over, fortæller han, og hans mor kigger ned på komfuret, så han ikke kan se, der falder en tåre. Han sætter sig til bordet, hvor han far sidder og kigger tomt frem for sig. - Ja vi har jo ikke råd til julemad, men jeg har gemt et stykke flæsk, så I kan få stegt flæsk med rugbrød. Persillesovsen og kartoflerne må I tænke jer til. Det var dejligt, så blev der trods alt lidt jul alligevel. Han smilede glad til sin mor. Hun var en knag, og faderen sendte hende også et taknemmeligt smil. - Du skal også have en julegave, sagde han til Mads. Så hev han en gammel rusten pincet op af lommen, som han havde fundet på en af sine trøstesløse vandringer for at skaffe arbejde. - Hvis du sliber den lidt, er den fin. Mads takkede for gaven. Den var fantastisk flot. Han glædede sig allerede til at skulle arbejde med frimærkerne. Pludselig dundrer det på døren, så karmen er ved at falde ud. - Hvem kan det dog være så sent på dagen? Mads kan du ikke lukke op? Mads løber ud til døren og løfter klinken. Døren glider hylende op på de rustne hængsler. Udenfor står en stor mand i et tung frakke og med en hat på hovedet. Han har et par pakker under den ene arm og en kuffert i den anden. Mads havde håbet, det var julemanden, selv om han ikke troede på ham, så han blev lidt skuffet. Men det var julemanden. Hej Mads, der er din onkel Hans fra Amerika. Må jeg komme ind? Moren og faren kom løbende til og hilste glade på. Mor gav ham et ordentligt knus, selv om hun knap kunne holde om ham. Velkommen hjem! Onkel Hans smed en fed julegås på bordet sammen med en pakke med masser af tilbehør og en flaske god vin. Nu er du vel klar til at lave julemad? spurgte han moren, og hun smilede taknemmeligt tilbage og gik straks i gang og hurtig bredte der sig en vidunderlig duft. - Jeg har skaffet dig et godt arbejde efter nytår hos et stort firma tæt herpå, siger Hans til faren. Det er et firma, som mit firma i Amerika arbejder sammen med. Jeg håber, du er god til at bestemme, for nu får du dit eget lille kontor. Faren dryppede tårer på bordet, og fremstammede et grådkvalt tak. - Nu skal du have en julegave, sagde onkel Hans og rakte Mads en flad tung pakke. Hvad kunne det være? Der var ingenting, der raslede, og det var slet ikke en blød pakke. Han pakkede den op meget forsigtigt, så det flotte julepapir med nisser og pynt kunne bruges igen. Et flot, tykt album kom til syne. Der stod Schaubek Hele verden udenpå. Han åbnede det. Det var fyldt med frimærker. - Det er min egen gamle samling. Jeg har gemt den til dig. Jeg samler mest på forsendelser og postkort nu, så du skal have den. Men du skal vide, at nogle af mærkerne er meget dyre. Det er nogle af verdens første, og de koster langt mere, end din far kan tjene på et år. Mads sagde pænt tak til onklen men faldt derefter helt i staver over albummet og de flotte frimærker. Tænk at noget så fantastisk skulle overgå ham. - Nej jeg glemmer da det allervigtigste. Mads du er blevet meldt til på sømandsskolen i Svendborg til sommer. Når du skal være skibskaptajn er det jo vigtigt, at du bliver en af den rigtige slags. Der er betalt for skole og ophold. Der er også penge til lommepenge og til at rejse hjem, hver gang du har fri. Og sådan blev det atter jul i det lille hjem. 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

21 2013 Julefrimærker 2012 fra POST Greenland Årets to julefrimærker er skabt af kunstneren Bolatta Silis-Høegh. Det er anden gang, at denne unge og meget alsidige kunstner skaber motiv til grønlandske frimærker. De to fotoopstillinger, som er vist på frimærkerne, reflekterer Bolattas nostalgi ved sin barndoms jul i Grønland. Som Bolatta selv udtrykker det: Jeg fik lyst til at lave lidt mormorstemning og tænkte på min mors små juleuniverser, som jeg kunne kigge på og drømme om i timevis. De hvide julestjerner kender jeg fra barnsben af og de er ren julenostalgi for mig. Det med gennemsigtigt krystal og glas er et billede af stearinlys i sneen og i frossen vand, som vi altid laver ved juletid. Bolatta Silis-Høegh er født 1981 i Qaqortoq. Som datter af billedkunstner Aka Høegh og forfatter og fotograf Ivars Silis kommer Bolatta fra en hjem, hvor kunsten florerer og konstant udvikler sig. Som ung, alsidig kunstner giver hun sig oftest i kast med Grønlands kulturelle og økologiske identitet. Bolatta har blandet meget andet lavet bøger, scenografier og billedkunst Julefrimærke /2 Valør: DKK 9,00 Udgivelsesdag: 22. oktober mærker pr. ark Ydre mål: 32,00 x 24,00 mm Format: B-liggende Kunstner: Bolatta Silis-Høegh Typografi: Dorit Olsen Trykmetode: Offset Papir: TR4 I disse to julefrimærker formår Bolatta på en tænksom måde at trække nogle meget grønlandske elementer fra julen frem for os. De to juleuniverser kan anskues fra en indendørs og en udendørs synsvinkel: Det indendørs motiv indeholder farver og varme, mens det udendørsmotiv tager livtag med den arktiske kulde, og den rene sne og is. Fælles for de to julefrimærker er lyset, som viser vej i den lange arktiske vinter Julefrimærke /2 Valør: 10,50 Format: B-liggende NYHED Juleophæng til juletræet som samlerobjekt Smukt juleophæng til juletræet Juleophænget, som er det første i rækken, består af 4 stykker guldbelagt messing, med årstalet 2013 indgraveret. De fire motiver i juleophænget stammer fra Bolatta Silis-Høeghs to julefrimærker Julefrimærkehæfte Nr. 18 Valør: DKK 117,00 Udgivelsesdag: 21. oktober 2013 Papir: Tullis Russell, CPST225, 94 gr, 135 gr bagpapir. 1 Indeholder 12 selvklæbende frimærker (6 af hvert af de to julefrimærker) NB: Juleophæng nr. 2 kan erhverves hos POST Greenland i oktober DKK 99,00. Varenr POST Greenland, Filatelia Postboks Tasiilaq Grønland Tlf.: Fax: stamps@telepost.gl

22 POSTKORT DEL 1 Røginds politiske nisser Af Steffen Riis Postkortsamlerklubben Carl Røgind Carl Røginds fulde navn var Carl Frederik Lobech Røgind. Han blev født i Randers den og døde i København. Hans forældre var skibsfører Johannes Røgind og hustru Henriette Røgind (født: Lobech). Carl Røgind blev uddannet ved handlen og havde et stort talent for at tegne. Allerede fra 1893 leverede han tegninger til Valdemar Tvenstrups Forlag i Randers, og fra 1894 tegnede han illustrationer til kartonkort udgivet af Friedlænders Kunstforlag, København. I sin ungdom drømte han om at leve som tegner, og 25 år gammel i 1896 rejste han til København. Her vækkede han professor og maler Otto Baches interesse for sine tegninger, og i 1897 blev han optaget på Kunstakademiet hvor han gik til I april 1901 blev han gift med pianist Nelly Wulff og samme Fig.2. år ansat som tegnelærer ved Københavns Skolevæsen, hvor han fra 1913 til 1933 var tegnelærer ved Sundbyøster Skole på Amager. Carl Røgind blev en af den tids flittigste tegnere. Han leverede tegninger til et utal af bøger, blade og ikke mindst til postkort og kartonkort. Bedst kendt er hans illustrationer til en række børnebøger som Hulbogen, Otto der faldt ud af vinduet og Automobilpeter. Glade karikaturer tegnede han til blade som Puk, Ravnen og iflg. litteraturen også til Klods-Hans, men i Klods-Hans stod han i skyggen af tidens fremmeste karikaturtegner Alfred Schmidt. Jeg har læst mange årgange af Klods-Hans, men aldrig set en tegning signeret af Carl Røgind. Om der er nogen forklaring på det, ved jeg ikke. Måske skyldes det, at Røginds streg ofte til for- Fig.1: Billede af Carl Røgind. Fig Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

23 felhelten. Store mandhaftige kvinder der hersker strengt og enevældigt over deres sagtmodige ægtemænd (fig.4 og 5). Fig.4. Fig.5. veksling ligner Alfred Schmidts, som var medejer af Klods-Hans. Karton- og postkort Jeg tror de fleste postkortsamlere kender Røginds glade tegninger på nisse- og humørkort. Røginds første nissekort udkom i 1903 (fig.2) på de såkaldte kartonkort (blank adresseside) og de samme motiver lidt senere som postkort (fig.3). Det blev til adskillige serier af nissekort fra Røginds hånd gennem årene helt frem til hans død i Røginds nisser er let genkendelige på nissernes huer, der især i de første år blev tegnet som delt i 3 sektioner. Nederst den del der sidder på nissens hoved, så et mellemstykke og øverst en rund top med lille kvast (se bl.a. fig. 3). Et andet motiv som Røgind dyrkede i årtier var Tøf- Røginds politiske nissekort Men denne artikel skal ikke handle om Carl Røginds mangfoldighed af tegninger på karton- og postkort. Min særlige interesse for Carl Røgind udspringer af en serie karton- og postkort med karikaturer af kendte politikere, erhvervsfolk, kunstnere og andre kendisser. Serien starter i 1904 med karikaturer af de mest fremtrædende ministre i ministeriet Deuntzer. Johan Henrik Deuntzer ( ), Konseilspræsident Systemskiftet 1901, en af nogle få historiske begivenheder, der brændte sig fast efter 10 års skolegang og undervisning i Historie på Øresundsvejens Skole i Sundbyøster. Andre begivenheder er Krigen 1864, Bukefalos og Kanslergadeforliget, men mærkeligt nok ikke Besættelsen, den lærte vi ikke om i Københavns kommuneskoler Systemskiftet indtraf da kongen - Christian den 9. - den blev tvunget til at bede Venstrereformpartiet om Fig.6: Kartonkort. Konseilspræsident Johan Henrik Deuntzer kører de gamle hartkornsskatter på møddingen i I stedet blev indført indkomst- og formueskat samt ejendomsskyld. Skatter som vi den dag i dag nikker genkendende til, men i 1903 lå indkomstskatten på 1,3-2,5 %. Med bundfradrag gav det en skat på ½ % af en arbejderløn og mindre hvis man havde børn. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

24 at danne regering. I over 30 år havde kongen valgt sig den ene Højreregering efter den anden, uden hensyntagen til at Højre var i mindretal i Folketinget, og havde været det siden 1870 erne. Formand for Venstrereformpartiet var J.C. Christensen, men kongen anmodede professor ved universitetet Johan Henrik Deuntzer (fig.6) om at danne en Venstreregering. Åbenbart var det under kongens værdighed at henvende sig til J.C. Christensen, der kun var degn og skolelærer og tilmed fra Stadil i Vestjylland. Deuntzer, der var en ren amatør udi det politiske, opsøgte Viggo Hørup (redaktør ved Politiken) om en ministerliste, men Hørup måtte bede Deuntzer henvende sig til partiets formand J.C. Christensen. IC tilkaldte P.A. Alberti og Christopher Hage, idet regeringen måtte have repræsenter for de tre fløje i Venstrereformpartiet. Det blev særdeles vanskelige forhandlinger, men om aftenen den 23. juli 1901 godkendte kongen den første parlamentariske regering, der officielt blev udnævnt dagen efter. Deuntzer blev konseilspræsident og udenrigsminister, J.C. Christensen kultusminister, Alberti Justitsminister, Hage finansminister, Ole Hansen landbrugsminister, Enevold Sørensen indenrigsminister, Viggo Hørup trafikminister, oberst V.H.O. Madsen krigsminister og kontreadmiral F.H. Jøhnke marineminister. Carl Røgind tegnede 6 af de 9 ministre som nisse-karikaturer i 1904, og måske også de tre sidste (Ole Hansen, Viggo Hørup og Enevold Sørensen), men dem har jeg endnu ikke set. Jens Christian Christensen ( ), kultusminister , konseilspræsident Personen til højre (fig.7) er uden tvivl kultusminister Jens Christian Christensen, men hvad præsten og murersvenden har gang i, havde jeg længe ingen anelse om. Jeg gættede på, at det nok handlede om, at J.C. Christensen havde fået vedtaget Lov om Menighedsråd, der trådte i kraft 1. januar 1904, og måske også om, at der var blevet givet en række bevillinger til opførelse af nye kirker i vestjyske hedeegne. Men jeg gættede forkert, hvilket jeg blev klar over, da jeg for nylig købte et eksemplar af Blæksprutten fra Der faldt mit øje på en af de mange små tegninger (fig.7a), der fylder siderne ud, og som altid er ledsaget af en lille tekst. For at forstå de små tegninger, skal man som regel have levet i den tid de stammer fra, men det behøvedes ikke i dette tilfælde. Jeg genkendte straks J.C. Christensen, som Alfred Schmidt tegnede ham i begyndelsen af 1900-tallet. Og kombinationen J.C. og en murersvend passede med Røginds tegning på kartonkortet fig.7. Fig.7. Kartonkort Murersvenden forlanger at kulturministeren sætter præsten på plads. Tegningen i Blæksprutten var forsynet med datoen 25/10, og måske kunne jeg finde noget om sagen i bogen J.C. Christensens Dagbøger Og der var heldet med mig. J.C. Christensen skriver under d. 21/10 03: I dag er dommen faldet i sagen mod Pastor Ifversen. Han blev pure frifunden. Men ikke et ord om hvad sagen drejede sig om! Uden større forventninger søger jeg på nettet med Pastor Ifversen, og det giver 2800 svar, hvoraf det første opruller hele sagen til mindste detalje. Her kommer et lille sammendrag: Murersvend August Ludvig Jensen blev i 1882 gift med Emilie P, og han ansøgte i oktober 1901 om skilsmisse under påberåbelse af, at hustruen havde forladt ham for 8 år siden, og derefter havde drevet utugt med flere mænd og været indskrevet som offentligt fruentimmer. August Ludvig Jensen ansøgte samtidig om tilladelse til at indgå nyt ægteskab med Marie Amalie Lundquist, som han havde levet sammen med de sidste 6 år, og i øvrigt i den tid havde ført en sædelig vandel. Men August Jensens skilsmisse blev ikke bevilliget, idet konen under sagens forløb oplyste, at hun havde forladt manden, fordi han mishandlede hende. Sagen landede på justitsminister Albertis bord, og han indstillede til kongen at bevilge skilsmissen, hvilket skete den 11. april 1902, og samtidig fik murersvenden tilladelse til at indgå nyt ægteskab med frk. Lundquist. Men nu startede balladen. Sognepræst ved Helligkors kirke i København Julius Niels Sophus Ifversen blev anmodet om at vie murersvend Jensen og frk. Lundquist, men Ifversen nægtede at vie en fraskilt. Sagen nåede frem til kultusminister J.C. Christensen, som gav Ifversen et pålæg om at udføre vielsen, men Ifversen nægtede fortsat. Ifversen blev slæbt for retten, anklaget for lydighedsnægtelse, men den 21. oktober 1903 blev Ifversen pure frifundet ved højesteret. Så murersvendens spørgsmål til J.C. Christensen - Ja Deres Exellence, hvad i al Verden skal vi nu gøre? - må siges at være helt på sin plads. Murersvend Jensen blev senere gift med frk. 24 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

25 1905, lykkedes det regeringen, som en af sine første handlinger, at få vedtaget Albertis omstridte pryglelov. Loven blev vedtaget og stadfæstet den 1. april 1905 i en lidt mildere form en oprindeligt foreslået. Du kan læse om Albertis liv i DFT august Fig.7a. Lundquist, men det skete ved en borgerlig vielse, idet begge havde udmeldt sig af folkekirken. Ved folketællingen i 1906 figurerer ægteparret på adressen Korsgade 27 henholdsvis som murersvend og husmoder begge med G for gift. Og således endte alt i fryd og gammen! Peter Adler Alberti ( ), justitsminister , tugthusfange I 1903 fremlagde justitsminister Peter Adler Alberti et lovforslag om legemsstraf i visse tilfælde den såkaldte pryglelov. Lovforslaget gik ud på, at mænd mellem 15 og 55 år kunne idømmes prygl, højst 27 slag på ryggen, enten som enestraf eller tillægsstraf for voldtægt, seksuelle overgreb på mindreårige piger eller grov vold mod sagesløs. Straffen blev eksekveret ved, at forbryderen blev fastspændt til en dobbeltgalge eller en pæl. Herefter tildelte bødlen de fastsatte antal slag med en pisk kaldet Rotten eller Tampen. Pisken kunne dyppes i saltlage for at give mere bid, idet den ofte rev huden op på forbryderens ryg. Lovforslaget medførte en lang og ophedet debat i Folketinget. Imod forslaget talte socialdemokraterne Frederik Borgbjerg, Peter Sabroe og P. Knudsen, men i marts 1904 blev lovforslaget vedtaget i Folketinget. Men I Landstinget var der også mange modstandere af forslaget, der ikke nåede at blive færdigbehandlet før Deuntzer hjemsendte Rigsdagen i slutningen af april Efter bruddet med de radikale i Vilhelm Herman Oluf Madsen ( ). General ved artilleriet og krigsminister V.H.O. Madsen (fig.9) startede sin militære løbebane som landkadet i år gammel. Han deltog i krigen 1864 med 11. regiment premiereløjtnant ved fodfolket, men avancerede til artilleriet året efter, hvor han 1895 blev forfremmet til oberst. Han udgav lærebøger om ballistik og konstruerede et rekylgevær, som danske soldater i kaldte Jomfru Madsen. Stiftede 1900 firmaet Compagnie Madsen A/S, der senere fik navnet Dansk Rekyl-Riffel Syndikat og senere igen Dansk Industri Syndikat A/S. Vilhelm Herman Oluf Madsen havde i 1904 rang af generalmajor, en titel han gav sig selv i marts 1903, hvis man skal tro det satiriske blad Klods-Hans (fig.10). Tusind Tak Hr. Madsen, for Titlen Generalmajor. Kære Madsen! Skal det vær en anden Gang, saa kom blot her! Tegning af Alfred Schmidt i Klods-Hans Ved systemskiftet 1901 blev Fig.8. Kartonkort Justitsministeren i færd med at afstraffe en forbryder, men Røgind har åbenbart ikke vidst, at man brugte pisk og ikke spanskrør til afstraffelsen. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

26 Fig.9. Postkort Krigsminister V.H.O. Madsen er på vej til fyrtårnet Nordre Røse med sin nye kanon og med løftet sabel. Madsen udnævnt til krigsminister i ministeriet Deuntzer, hvor han lå i evig strid med marineminister F.H. Jøhnke. I december 1903 var en krig mellem Rusland og Japan nært forestående, og marineminister Jøhnke fremlagde et lovforslag om at uddybe sejlrenden mellem Saltholm og Amager (Drogden). Krigsminister Madsen godkendte forslaget, men krævede til gengæld at få opstillet en kanon på et af fyrtårnene i området, hvilket Jøhnke modsatte sig. Striden kom op på et ministermøde, og juledag meddelte krigsministeren, at han ønskede at søge sin afsked. Kort tid efter brød krigen mellem Rusland og Japan ud, og krigsministeren fik travlt med indkaldelser af mandskab og udbygning af land- og søbefæstningen. Måske er krigsministeren på vej til fyrtårnet med sin lille kanon på fig.9? Ferdinand Henrik Jøhnke ( ). Kontreadmiral og Marineminister F.H. Jøhnke blev allerede som 2o-årig løjtnant i marinen. Han deltog i slaget ved Helgoland 1864 på fregatten Niels Juel og blev i 1878 næstkommanderende på fregatten Sjælland. Han var en årrække tilknyttet søminevæsnet, som han blev chef for i Ved systemskiftet 1901 var det den gængse mening, at kun officerer kunne varetage de militære ministerier. Jøhnke var venstremand og nært tilknyttet prinsesse Marie og kredsen omkring ØK, og dermed en af Deuntzers trofaste støtter. Det blev den uendelige strid mellem krigsminister Madsen og marineminister Jøhnke, der til sidst bragte regeringen Deuntzer til fald. Krigsministeren havde opført militære anlæg på øen Saltholm uden bevillinger, og sidst i 1904 stod det klart at W.H.O. Madsen måtte gå af. Men Madsen krævede, at også marineminister Jøhnke skulle trække sig. De to ministre havde i hele regeringens levetid bekriget hinanden, bl.a. da Madsen som før nævnt ønskede at opstille en kanon på fyrtårnet Nordre Røse ud for Kastrup havn. Jøhnke, der både var skarp i hovedet Fig Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

27 Fig.11. og havde en skarp tunge, udtalte som svar på Madsens ønske: Jeg skider i Madsens kanon. Måske er marineminister Jøhnke på vej ud til Nordre Røse fyr i sin gamle træsko på fig.11. Stridighederne endte med at J.C. Christensen, P.A. Alberti, Enevold Sørensen og Ole Hansen indgav deres afskedsbegæringer den 5. januar 1905, og at Deuntzer bad om sin afsked nogle dage senere. Christopher Friedenreich Hage ( ). Grosserer og cand.polit. og finansminister Christopher Hage var en vindtør, velsoigneret og ugift politiker. Hans stemme var spinkel og ætsende, men alligevel regnedes han for en af Folketingets bedste talere. En kvalifikation mange af nutidens politikere også besidder, men på den måde at de kan snakke i timevis uden at svare på spørgsmål eller tage stilling til noget som helst. Desuden havde Hage den kvalifikation, at han var veluddannet. Han blev student 1867 fra Nykøbing Katedralskole, løjtnant 1869 ved artilleriet, cand. polit. 1871, købmand i Nakskov 1875 og grosserer i København En god og solid ballast inden han som højremand 1881 blev valgt til Folketinget. Den slags erfaring er der ikke brug for i vore dage. Det er nok man kan plapre løst og uden indhold i timevis. Og så var Christoffer Hage en vendekåbe, en egenskab nutidens yngre politikere også besidder. I 1884 blev han genvalgt til Folketinget, men denne gang for Venstre. I 1887 glippede det, men i 1890 blev han valgt igen. Han var med til at oprette Venstre-reformpartiet i 1895, og ved systemskiftet 1901 blev han udnævnt til finansminister. Han måtte i 1903 uden lyst lægge navn til den skattereform, der indførte indkomstskatten og afskaffede den gamle hartkornsskat på landbrugsjord. Han tilhørte Venstres radikale fløj ( Rebbellerne som J.C. kaldte dem) og blev sammen med 8 andre Radikale ekskluderet af Venstrereformpartiet den 26. januar Christopher Hage deltog aktivt i etableringen af Det Radikale Venstre i1905, og blev handelsminister i regeringen Zahle De øvrige ministre i regeringen Deuntzer. Jeg ved ikke om Røgind også tegnede indenrigsminister Enevold Sørensen ( ), landbrugsminister Ole Hansen ( ) og trafikminister Viggo Hørup ( ) i serien af Politiske Nisser. Måske har Røgind tegnet de tre nævnte ministre, men jeg har ikke set dem med røde nissehuer. Viggo Hørup var død i 1902 to år før Røgind tegnede de politiske nisser og Ole Hansen og Enevold Sørensen har måske været for anonyme. Men ved folketingsvalget i 1906 tegnede Røgind en lille serie postkort med karikaturer af ministrene i regeringen J.C. Christensen. Jeg viser et lille uddrag af et af de Fig.12. Postkort Christoffer F. Hage sidder på et lokomotiv, selv om han var finansminister. Det skyldes at Hage i 1902, efter Viggo Hørups død, havde overtaget posten som trafikminister. Fig.13. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr