Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde"

Transkript

1 Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

2 DANIDAS ÅRSBERETNING 2006 maj 2007 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: Internet: Design og tryk Schultz Grafisk Publikationen kan downloades eller bestilles på: Teksten kan citeres frit ISBN (trykt version) ISBN (elektronisk version) Forsidefoto KENYA, Sori Strand ved bredden af Victoria Lake, hvor en ung dreng samler vand og vasker sig. Farvestrålende fiskerbåde ligger i bugten. Foto: Trygve Bolstad/Panos

3 ANVENDELSE AF BISTANDSKRONEN 2006* Bistand i alt ,7 mio. kr. Multilateral bistand 4.582,7 mio. kr. 34,5% FN-systemet 1.822,9 mio. kr. Bilateral bistand 8.693,9 mio. kr. 65,5% Verdensbankgruppen 537,5 mio. kr. Regionale udviklingsbanker 289,8 mio. kr. Afrika 3.959,8 mio. kr. EU-systemet (inkl. fællesskabsfinansieret udviklingsbistand) 1.294,9 mio. kr. Anden multilateral bistand 2 637,7 mio. kr. Asien 2.125,3 mio. kr. Latinamerika 539,3 mio. kr. Balkan 3,7 mio. kr. Ikke landefordelt bilateral bistand 1 484,3 mio. kr. Bilateral gældslettelse 673,8 mio. kr. Udenfor ,7 mio. kr. Den bilaterale ODA kan kort opgøres således: Heraf ikke landefordelt 06.3 bilateral bistand under Udenrigsministeriet 7.786,21 484,3 Administration inkl. ejendomserhv. 657,49 Naboskabsprogrammet m.v. 106,35 DCISM 18,57 Afdrag statslån -90,95 Modtagelse af flygtninge 250,50 Forsvarets og politiets int. indsatser 44,52 IFU og IØ-fonden -78,76 Bilateral ODA i alt 8.693,93 484,3 Den multilaterale bistand kan kort opgøres således: Heraf anden multilateral bistand 06.3 multilateral bistand under Udenrigsministeriet 3.683,70 637,7 Fællesskabsfinansieret EU-bistand 865,90 Bidrag til FN-organisationer 33,12 Multilateral ODA i alt 4.582,71 637,7 *) Bistandskronen er opgjort på baggrund af de udbetalinger, der for 2006 rapporteres til OECD/DAC som Danmarks officielle udviklingsbistand (ODA). På side ses en detaljeret opgørelse af Danmarks ODA baseret på udbetalingerne inden for Finansloven 06.3 og de udbetalinger, der ligger uden for Finansloven Se tabel til venstre for specifikation, omfatter bistand, der ikke på relevant vis kan fordeles på lande og regioner. 2 Multilateral bistand der ikke kanaliseres gennem FN-systemet, EU eller de internationale finansieringsinstitutioner.

4 INDHOLD Udviklingsministerens forord...5 Dansk bistand i en større sammenhæng...6 Det internationale udviklingssamarbejde 2006: Harmonisering for modtagernes skyld...8 Logbog over centrale begivenheder, der kom til at præge Er Danmark en elite-donor? Danmarks Paris-score Fra 45 strategier til én Hvorfor betale mere, når de kan betale mindre Budgetstøtte effektiv bistand med dilemmaer Læring i fællesskab Train4Dev...20 De multilaterale og Paris Afrika nye aktører melder sig...22 Fortsat dansk fokus på Afrika...23 Danmark tættere på Den Afrikanske Union...24 Kvinder hårdest ramt af hiv/aids...25 Ligestilling er et middel og et mål Målene. Status for Mål Det danske udviklingssamarbejde Globalisering fremskridt i fællesskab...34 Zambia dansk samarbejdsland Menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse Danmark får en ambassadør for menneskerettigheder...37 Råd afløser udskældt kommission...38 Demokrati vinder fodfæste...39 Oprindelige folk har også rettigheder Det Arabiske Initiativ på rette kurs...43 Nul-tolerance i praksis...44 Anti-korruptionsportal vækker international opmærksomhed Stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme Skrøbelig fredsproces hjælpes på vej...47 Minerydning...48 Langt, sejt træk i Afghanistan...49 Afghanistans parlament i arbejdstøjet...50 Kunstvanding til irakeres landbrug...51 Sudan komplekse konflikter og et væld af initiativer...52 Det danske projekt er populært i Gaza...54 UNRWA: Nærområdeindsats i over 55 år Flygtninge, nødhjælp og nærområder 2006 et stille katastrofeår, men stadig masser af nød Ny FN-katastrofefond i arbejde...59 Afrika, konflikter og nærområdeindsats Globalisering og migration Miljøet Ikke kun for naturens skyld...67 Mere miljø i bistanden...67 Klimaforandringerne er over os Strid blæst giver CO 2 -reduktioner i Egypten...69 Risø center for international klimaforskning...70 Vandressourcer skal benyttes og beskyttes...71 Ekstra penge til det globale miljø...72 Cambodja: Rige napper jorden under de fattiges fødder Ozon-fonden en succeshistorie

5 INDHOLD 5. Social og økonomisk udvikling Den Gyldne Kerne et eventyr...77 Fælles fond redder menneskeliv voksne på skolebænken...79 Den direkte vej I Danske vitaminer til Afrikas private sektor...81 OPP i fart...82 Støtte til ghanesisk ildsjæl...83 Afrika løber med de blandede kreditter...84 Imamer som forandringsagenter Bilateral bistand Bangladesh Benin Bhutan Bolivia Burkina Faso...92 Egypten...93 Ghana...94 Kenya...95 Mali Mozambique...97 Nepal Nicaragua...99 Tanzania Uganda Vietnam Zambia Danmarks officielle bistand Danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier, Danmarks bilaterale bistand, Danmarks bilaterale bistand til Afrika, Danmarks bilaterale bistand til Asien, Danmarks bilaterale bistand til Latinamerika, Danmarks bilaterale bistand til Balkanområdet, Sektorfordeling af bilateral bistand, 2005 og Genopbygnings- og regionalbistand, Evaluering Evalueringer gør en forskel Mål- og resultatstyring Fire ud af fem fastsatte mål opfyldes tilfredstillende Ambassadernes mange udfordringer Styr på strategierne UNICEF gået efter i sømmene Multilateral bistand Mere smæk for de multilaterale skillinger Verdensbanken nærmer sig Paris men der er stadig lang vej Dansk Afrika-fokus i Sikkerhedsrådet Reprosex en dansk mærkesag med international gennemslagskraft EU holder kursen mod de 0,7 pct Et blandet år for handel og udvikling UNICEF sætter fokus på børn og aids WFP verdens største humanitære organisation

6 INDHOLD FN-organisationen UNOPS flytter hovedkvarter til København Danmarks multilaterale bidrag til internationale organisationer, Danske virksomheders leverancer til internationale organisationer Leverandør til bygge- og anlægsopgaver Leverandør af konsulent-opgaver Civilsamfundets deltagelse År 1 med egenfinansiering NGO erne skal fortsætte deres fortalerarbejde Kontant håndsrækning til flygtninge fra Burma Udbetalinger til danske NGO ers udviklingsprojekter, Udviklingsforskning Forskning skal hænge sammen med bistanden Sunde frø kan reducere sult og fattigdom Oplysning Dansk bistand batter U-web Danidas website for børn og unge Lovgrundlag og administration Lovgrundlag og administration Folketingets Udenrigsudvalgs kriterier for landevalg Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde Styrelsen for internationalt udviklingssamarbejde Medlemmer af Forskningsudvalget Udvalget for Blandede Kreditter, Oplysningsudvalget Tiltrådte konventioner i programsamarbejdslande Indgåede regeringsaftaler Former for bistand Målene / Millennium Development Goals Forkortelser

7 UDVIKLINGS- MINISTERENS FORORD Danmark gav i 2006 næsten 13,3 mia. Regeringen skærpede i 2006 fokus på Afrika, kr. i udviklingsbistand, svarende til 0,8 pct. af BNI. Størrelsen af den danske udviklingsbistand viser, at danskerne er villige til at påtage sig deres del af ansvaret for at sikre en mere lige verden. Det kan og skal vi være stolte af. Kun enkelte andre lande bidrager i samme omfang, og derfor arbejder regeringen også for at få flere rige nationer til at øge deres bistand til FN s mål på 0,7 pct. af BNI. hvor nøden er størst. Afrika-konferen- cen i maj understregede det danske engagement i at håndtere kontinentets mangesidede udfordringer. Fremme af kvinders rolle og bekæmpelse af hiv/aids står centralt. I november åbnede jeg den danske ambassade i det ny programsamarbejdsland Mali. Med 10 ud af 16 program samarbejds lande i Afrika, ligger tyngden af dansk udviklingsbistand entydigt der. Samtidig har regeringen gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden. Et vigtigt afsæt herfor er den internationale Paris-erklæring. Den understreger en række fælles forpligtelser, hvor modtagerlande skal tage større ansvar for egen udvikling og sikre god regeringsførelse, mens donorlande skal forbedre arbejdsdelingen, afbinde bistanden og tilpasse den modtagernes systemer. Det er forandringer, der tager tid og kræver kræfter. Men vi er godt på vej, og Danmark er med langt fremme. Både i forhold til at udvikle internationale aftaler og til at omsætte disse til reelle forbedringer i den konkrete indsats, hvor vi er godt hjulpet af den decentrale bistandsadministration og en styrket mål- og resultatstyring. Men arbejdet er langt fra slut. Gennemførelsen af Paris-erklæringen i den danske udviklingsbistand vil også være i fokus i de kommende år. Under mine rejser i 2006 til vore samarbejdslande og ved internationale forhandlinger har jeg kunnet konstatere flere gode fremskridt i fattigdomsbekæmpelsen, hvilket Årsberetningen også viser. Men jeg har samtidig måtte konstatere, at alt for mange udviklingslande stadig er hægtet af den globale økonomi. Økonomisk vækst er forudsætningen for at komme fattigdommen til livs. Regeringen har derfor i det forløbne år prioriteret tiltag, der kan hjælpe udviklingslandene med at overvinde hindringer for vækst. Det handler både om at fremme et positivt erhvervsklima, flere arbejdspladser, basal infrastruktur og frihandel, og om at investere i mennesker gennem uddannelse og respekt for menneskerettigheder. Vi videreførte også det danske humanitære engagement og bidrog til at stabilisere konfliktramte lande som Afghanistan og Sudan. For uden sikkerhed og stabilitet er der ingen reel mulighed for fattigdomsbekæmpelse og vækst. Der går en ledetråd gennem de mange indsatser, der tilsammen udgør den danske udviklingsbistand, nemlig overbevisningen om, at de største fremskridt opnås i fællesskab. Under respekt for udviklingslandenes ansvar for egen udvikling vil regeringen fortsat gøre sit til at styrke fællesskabet mellem rige og fattige lande, så vi sikrer bedst mulig udviklingsbistand til gavn for dem, den er tiltænkt. 5

8 DANSK BISTAND I EN STØRRE SAMMENHÆNG 6 Sådan læses Danidas årsberetning 2006 Formålet med Danidas årsberetning er at orientere om resultaterne i forhold til de fastsatte mål for den danske udviklings- og miljøbistand til udviklingslandene i Årsberetningen er inddelt i to dele: det internationale udviklingssamarbejde og det danske udviklingssamarbejde. I modsætning til tidligere år vil Programog Projektorienteringen (PPO) ikke indgå som en del af årsberetningen. Den vil derimod være webbaseret og være tilgængelig på Som noget nyt vil PPO fra og med 2006 medtage alle programmer og projekter uanset bevillingsstørrelse. For alle programmer og projekter med en bevilling større end 5 mio. kr. findes en beskrivelse af aktiviteterne. For programmer og projekter med en bevilling større end 30 mio. kr. findes en udvidet beskrivelse af aktiviteterne samt indikatorer for årets mål og resultater, hvor sådanne er etableret. Den webbaserede PPO vil have en række søgefunktioner, herunder en mulighed for at søge på tværs af alle bistandsaktiviteter. Første del Det internationale udviklingssamarbejde beskriver centrale resultater og målsætninger i det internationale udviklingssamarbejde. Danmark har bidraget til vedtagelsen af disse resultater og målsætninger og bidrager nu aktivt til at realisere dem gennem det danske udviklingssamarbejde. Anden del Det danske udviklingssamarbejde fokuserer på prioriteter, mål og resultater i det danske udviklingssamarbejde både den multilaterale og bilaterale bistand. I gennemgangen af programsamarbejdslandene tages der udgangspunkt i landenes egne mål for fattigdomsbekæmpelse, og der redegøres for de opnåede resultater. For bedre at illustrere det danske udviklingssamarbejde er forskellige eksempler fra det praktiske bistandsarbejde medtaget. Udviklingsprocesser har komplicerede årsagssammenhænge Årsberetningen dokumenterer betydningen af det danske udviklingssamarbejde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i udviklingssamarbejdet ofte er vanskeligt at vurdere den direkte sammenhæng mellem indsats og resultat. Dansk bistand gennemføres under meget forskelligartede politiske og sociale vilkår og bistanden står aldrig alene. Den vigtigste drivkraft i udviklingen er modtagerlandets egen indsats, og Danmark deltager typisk som én blandt flere donorer. Der er mange komplicerede årsagssammenhænge bag udviklingsprocesserne og fattigdommen i de danske programsamarbejdslande. Det gør det også vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng mellem dansk bistand og opfyldelsen af f.eks. FN s 2015 Mål eller landenes egne fattigdomsstrategier. Som det ses i denne årsberetning, kan udviklingssamarbejdet dokumentere en række positive resultater, hvor de opstillede mål er nået, eller hvor der er en positiv proces i gang på vej mod målopfyldelse. Det er gode indikatorer for, at den danske udviklingsbistand er med til at reducere fattigdommen. Men selv hvis udviklingen i indikatorerne er gået i den forkerte retning, betyder det ikke nødvendigvis, at bistandsindsatserne ikke virker. Tværtimod kan udviklingsbistand være med til at forhindre, at problemer løber løbsk. Udenrigsministeriet rapporterer med virkning fra finansåret 2005 ekstraordinær humanitær bistand, IHB (Internationalt Humanitært Beredskab) samt bistand til flygtninge og interne fordrevne i nærområder (der i finansloven er samlet under ) som bilateral bistand og ikke som i tidligere år som multilateral bistand. Denne måde at rapportere på er i overensstemmelse med OECD s rapporteringsdirektiv. Den ændrede rapporteringspraksis gennemføres både i Danida s årsberetning og ved rapportering til DAC (Development Assistance Committee). De berørte tabeller i årsberetningen har fået en fodnote, der forklarer hvilke ændringer, der er sket. Med virkning fra finansåret 2006 er bistanden under Finanslovens 06.3 som hovedregel tilsagnsstyret. I denne årsberetning er alle tabeller og specifikationer hvor intet andet anføres dog opgjort efter udbetalinger i overensstemmelse med OECD s principper for opgørelse af udviklingsbistand.

9 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 7

10 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 2006: HARMONISERING FOR MODTAGERNES SKYLD NEPAL, Kvinder plukker te. Foto: Piers Banatar/Panos Harmonisering og øget effektivitet. Det Sudan er også et eksempel på Afrikas er et par af de begreber, der kom til at præge den internationale bistandsdagsorden i Naturligt nok, for i 2005 vedtog repræsentanter for mere end 100 donor- og modtagerlande den såkaldte Paris-erklæring mange grænseoverskridende konflikter. Konflikten skaber flygtninge, uro og fattigdom i nabolandene, og det stiller krav om, at donorerne i højere grad tænker i regionale indsatser. med en række principper, der skal gøre udviklingsbistanden mere effektiv til gavn for de fattige. Det samme gør et andet tema, som satte sit præg på den internationale dagsorden i 2006, nemlig migration især i Vestafrika. Men ét er visioner og erklæringer. Et andet er at føre dem ud i livet. Mange af principperne i Paris-erklæringen har været kendt længe, og ikke mindst Danmark har i mange år søgt at arbejde efter de mål, erklæringen udstikker. Selv om langt de fleste migranter bliver i Afrika, så søger flere og flere af dem til Europa, og migration er blevet et hedt emne i EU, ikke mindst i de sydeuropæiske lande. Der er indsatser på vej, der kæder migration og udvikling sammen, men også her gælder det, at det giver mere mening at lave en regional indsats end en indsats i et enkelt land. Alligevel rummer arbejdet med at omsætte visioner til virkelighed store udfordringer. Den allerstørste er hele tiden at holde sig for øje, at de nye principper ikke må blive et mål i sig selv. Principperne er blevet til for at gavne modtagerlandene, og især de fattige i modtagerlandene. Tag f.eks. ordet donorharmonisering. Målet er rigtigt: Donorerne skal arbejde bedre sammen og harmonisere deres bistand, så den bliver mere effektiv og lettere for modtagerlandene at håndtere. I mange lande er der oprettet donorgrupper og donorundergrupper som hovedregel under ledelse af modtagerlandet. I disse grupper kan der snakkes om harmonisering mellem donorer og om hver donors komparative fordele. Det er godt og et nødvendigt fremskridt i forhold til tidligere tiders ukoordinerede bistand. Men udfordringen ved bedre donorkoordination er at sikre, at modtagerlandet ikke kobles af. Den fare er reel, særligt i de svagere lande, hvor donorerne har masser af ressourcer i forhold til modtagerlandet. De skrøbelige stater Og hvad gør en donor i øvrigt, hvis en regering i et fattigt land med et enormt behov for bistand ikke vil samarbejde? Det er regimet i Sudan et sørgeligt eksempel på. Det har blokeret flere forsøg på internationale fredsinitiativer. De færreste vil mene, at donorerne skal undlade at gøre en humanitær indsats i Darfur, selv om man ikke er på god fod med regimet i Khartoum. I sådanne konflikter er Paris-erklæringens principper om donorsamarbejde måske endnu vigtigere end andre steder, om end de kun sjældent slår til. Globalisering og tegninger Længe før Danmark i starten af 2006 kom på alverdens avisforsider på grund af de voldsomme reaktioner på Jyllands Postens Muhammed-tegninger, havde Udenrigsministeriet sat gang i en globaliseringsanalyse. Den kom i efteråret med en række bud på, hvordan diplomati, udenrigs- og udviklingspolitik skal indrettes i en verden, der er blevet så globaliseret, at nogle tegninger i en avis i et lille land kan skabe uro så mange andre og fjerne steder på kloden. Analysen fastslår, at udviklingsbistand og udviklingspolitik er en del af den udenrigspolitiske palet. At Danmark står ved og føler et ansvar over for verdens fattige, og over for ulighed i verden, og at udviklingspolitikken er en fuldgyldig del af Danmarks udenrigspolitik og skal bruges aktivt. Både for at præge andre lande i samme retning og for at sikre, at det er en del af det billede, resten af verden har af Danmark. Danmarks mangeårige bistandssamarbejde har givet Danmark et godt image, gode kontakter og et stærkt netværk i disse lande også i civilsamfundet. Det viste tegningesagen. Den viste også, at en aktiv udviklingspolitik og markant udviklingsbistand giver Danmark et godt udgangspunkt for den nye disciplin, som globaliseringsanalysen kalder public diplomacy, og som bliver mere og mere vigtig, jo mere globaliseret verden bliver. 8

11 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE LOGBOG OVER CENTRALE BEGIVENHEDER, DER KOM TIL AT PRÆGE 2006 Februar 23/2 Første flerpartivalg i Uganda: Præsident Yoweri Museveni vinder 30/1-2/2: Udviklingsministeren besøger Indonesien og Banda Acehprovinsen 27/2: Udviklingsministeren møder den franske udviklingsminister Brigitte Girardin i Paris Januar Marts Jordreform i Bolivia viser resultater efter 10 år. Oprindelige folk gjorde i 1996 krav på 33 mio. ha; i januar 2006 er skøder på 5 mio. ha overdraget og opmåling i gang på yderligere 17 mio. ha. 29/1: Tegningesagen det var i Nablus, at det første Dannebrog blev afbrændt og i Gaza, at de første voldelige angreb på danskere og danske interesser fandt sted 13/1: Udviklingsministeren åbner seminar om energi, fattigdom og klima 11/1-19/1: Udenrigsudvalget besøger Tanzania (sammen med udviklingsministeren den 16/1 18/1) 2006 med fokus på moderne bistand (donorkoordination, harmonisering og tilpasning, fælles fonde, budgetstøtte, etc.) 23/1: Udviklingsministeren møder Bono i København 24/1: Udviklingsministeren møder Indonesiens udenrigsminister Hassan Wirajuda 25/1: Udviklingsministeren deltager i Konference om Global Monitoring Report ( Education for All ) i København Den afghanske regering og det internationale samfund bliver enige om fælles udviklingsplan i form af Afghanistan Compact Afghanistans Præsident Karzai besøger Danmark og møder statsministeren, udviklingsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren Etablering af FN s nye katastrofe fond, CERF en (Central Emergency Response Fund). Danmark yder bidrag på 50 mio. kr. 4/3-12/3: Finansudvalget besøger Nicaragua 21/3-28/3: Udviklingsministeren besøger Cambodja og Bhutan Verdensbankens guvernører bliver enige om en gældslettelsespakke (MDRI) på USD 37 mio. til en gruppe lavindkomstlande 9

12 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMFUND April 4/4: Udviklingsministeren deltager i OECD-DAC-højniveaumøde i Paris 10/4: EU beslutter at indstille den direkte støtte til den nyvalgte Hammasledede palæstinensiske regering. Danmark støtter fortsat udenom selvstyret gennem Verdensbanken, FN og NGO er. Boykotten fra EU, USA og Canada m.fl. får alvorlige følger for bl.a. sundheds- og uddannelsessektoren; følger som ikke kan håndteres gennem øget NGO-bistand (Ifølge lokale NGO ere og Folkekirkens Nødhjælp) 6/4: Lancering af ny strategi for Danmarks engagement i Burma 10-11/4: Udviklingsministeren deltager i EUudviklingsministermøde i Luxembourg 24/4: Efter ugers folkelige protester opgiver den nepalesiske konge sit autokratiske styre. Parlamentet genetableres Juni 1/6: Danmark overtager formandskabet i FN s Sikkerhedsråd og prioriterer folkeret og international retsorden samt foreslår oprettelse af ombudsmandsstilling for terror 2/6: Udviklingsministeren deltager i FN s højniveau møde om bekæmpelse af hiv/aids i New York 6/6: Udviklingsministeren åbner konference om reproduktiv sundhed 18/6: Udviklingsministeren åbner World Food Programme Global Meeting i København Maj Juli 8/5: Udviklingsministeren åbner årskonference om blandede kreditter 9/5: Udviklingsministeren deltager i Sikkerhedsrådsdrøftelse om Sudan i New York 10/5: USA, EU, Rusland og FN beslutter, at det internationale samfund må afhjælpe det palæstinensiske selvstyres økonomiske krise 11/5: Udviklingsministeren deltager i Afrikakonference i København. Der var deltagelse af bl.a. statsministeren, formanden for Den Afrikanske Union (Alpha Oumar Konare), Mozambiques premierminister, FN s vicegeneral sekretær og Tanzanias udenrigsminister 17-21/5: Udviklingsministeren åbner den danske ambassade i Kabul, Afghanistan. Under samme besøg møder ministeren centrale samarbejdspartnere og oplever ved selvsyn danske udviklingsinitiativer i Afghanistan 24/5: Danmark lancerer den udviklingspolitiske strategi for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Fokus på prævention og sikre aborter samt en åben tone mht. sex skaber debat og kritik fra religiøse kræfter både i og udenfor Europa 24/5: Udviklingsministeren er vært ved frokost i København for fortaler for kvinders rettigheder Graca Machel, Mozambique 29/5-2/6: Udviklingsministeren deltager i HIV/AIDS- UNGASS-møde i New York 14/7 En omfattende og kritisk international evaluering af nødhjælpen efter Tsunamien offentliggøres Verdensbanken starter gennemførelsen af gældslettelsespakken vedtaget i marts 10

13 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE ARBEJDE September 6/9: Udviklingsministeren deltager i UNFPA-pressebriefing om State of the Worlds Population Report 6/9: Udviklingsministeren deltager i Konference i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde om planen for regeringens udviklingspolitiske prioriteter Vilje til udvikling i København 12/9: Udviklingsministeren deltager i lanceringen af Red Barnets globale kampagne om uddannelse for børn påvirket af konflikt 13-15/9: Udviklingsministeren deltager i FN s højniveau dialog om migration og udvikling i New York 17-18/9 Udviklingsministeren deltager i Verdensbankens årsmøde i Singapore 19-22/9: Udviklingsministeren besøger Nepal. Møder premierministeren, politiske ledere, civilsamfundsrepræsentanter, FN og andre medlemmer fra det internationale samfund. Besøger danske bistandsaktiviteter i det vestlige Nepal 25/9: Udviklingsministeren deltager i Konference i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde om Klimasikring i København 26/9: Udviklingsministeren deltager i præsentation af World Development Report (WDR) om ungdom i København August Lancering af Vilje til udvikling med 2015 Målene som omdrejningspunkt og særlig vægt på Afrika. Der er tre tværgående prioriteringer for udviklingssamarbejdet, hhv. HIV/AIDS, kvinder og god regeringsførelse Danmark yder støtte til genopbygning i Libanon efter sommerens krise Verdensbanken fremlægger World Development Report (WDR), der argumenterer for behovet for at investere i unge 27/8-1/9: Udviklingsministeren besøger Kenya Oktober 8/10: Udviklingsministeren deltager i Ken Gudmans mindeprisoverrækkelse til Moussa Diallo og maliske musikere i København FN s nødhjælpschef melder ud at en stor del af verdens humanitære kriser er blevet overset eller direkte glemt. Baggrunden er, at FN s katastrofefond kun har modtaget 56% af årets humanitære appel I Bangladesh overgives landets ledelse til et forretningsministerium, der i overensstemmelse med forfatningen skal gennemføre parlamentsvalg i Den tidligere oppositions krav om valgreformer tager til 11

14 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE December 5/12: Den fælles landestrategi for Tanzania bliver underskrevet af den tanzanianske regering og samtlige bi- og multilaterale donorer 12/12: Udviklingsministeren møder Manuel Aranda da Silva, souschef for FN s Generalsekretærs Særlige Repræsentant, UNSGSR, i Sudan 14/12: Nobelprismodtager Muhammed Yunus deltager i konference om mikrokreditter i København November 1/11: Udviklingsministeren møder den tyske udviklingsminister Heidemarie Wieczorek- Zeul i Berlin 5/11: Valg i Nicaragua. Tidligere præsident Daniel Ortega genvælges til præsident 6-17/11: Verdens lande mødes i Nairobi til FN s Konference om Klima-konventionen og Kyotoprotokollen Årets modtager af Nobels Fredspris offentliggøres; Muhammed Yunus og hans Grameen Bank fra Bangladesh har med mikrokreditter bidraget til at give de fattige befolkningsgrupper mulighed for at låne penge og starte eget foretagende. Denne sociale og økonomiske udvikling fra bunden kan bidrage til at sikre freden ved at formindske fattigdommen 7-8/11: Udviklingsministeren deltager i konference i København med fokus på rettighedsbaseret udvikling arrangeret af Danida, Institut for Menneskerettigheder og en række danske NGO er 9/11: Udviklingsministeren deltager i lanceringen af UNDP s Human Development Report i København 9/11: Udviklingsministeren deltager i konference om virksomheders social ansvar: Etik i international handel for handelsog servicevirksomheder 11-16/11: Udviklingsministeren besøger Mali og åbner den nye danske ambassade i Bamako 17/11: Udviklingsministeren møder den svenske udviklingsminister Gunilla Carlsson 20/11: Som første land uden for EU er Egypten vært for Euro-Mediterranean Ministerial Conference on the Environment, i Cairo På trods af strejker og protestaktiviteter i opløbet til parlamentsvalget i Bangladesh besøger Håndværksrådets internationale bestyrelse Bangladesh og får et meget positivt indtryk af B2B-programmet og andre dansk støttede aktiviteter Den bangalske rigsrevisor besøger sin danske kollega og de to rigsrevisioner underskriver en aftale om fremtidigt samarbejde 21/11: Den nepalesiske regering bestående af landets syv største partier indgår en omfattende fredsaftale med den maoistiske oprørsbevægelse. Aftalen baner vej for en ny interim forfatning og dannelsen af et interim parlament og regering med maoistisk deltagelse. Derudover fastslår aftalen, at der skal gennemføres valg til en forfatningsgivende forsamling i juni /11: 3 medlemmer fra Folketingets Udenrigsudvalg besøger Nepal. Udover møder med politiske ledere, civilsamfundsrepræsentanter og FN, aflægges besøg ved en række danske bistandsaktiviteter 12

15 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE ER DANMARK EN ELITE-DONOR? DANMARKS PARIS-SCORE For at sikre at både modtagerlande og kanaliseres gennem de nationale budgetter. donorer lever op til Paris-erklæringens lidt luftige principper om ejerskab, harmonisering, tilpasning, effektivitet og et gensidigt ansvar mellem donor- og modtagerlande, er der opsat 12 konkrete indikatorer, der Flere andre donorer har også angivet tal som indikerer, at mere end 100 pct. kanaliseres gennem nationale budgetter. Det understreger, at undersøgelsen skal tages med forbehold, og at den skal udvikles. kan måles på. Der er også sat konkrete mål for, hvad der skal opnås for de enkelte indikatorer i Et andet mål er, at bistanden skal være mere forudsigelig. Indikatoren og målet for dét i 2010 er, at 65 pct. af den bistand, der loves ved starten af året, skal være udbetalt ved udgangen af året. Her er Danmark med 54 pct. allerede tæt på målet. Men også her gælder det, at det reelle tal formentlig er endnu højere. F.eks. skal 75 pct. af alle udviklingslande senest i 2010 have vedtaget deres egen nationale udviklingsplan, som en markering af, at de har taget ansvar for udviklingen i deres land. Og donorerne skal bl.a. leve op til et mål om, at mindst 85 pct. af deres bistand senest i 2010 skal være indarbejdet i de nationale budgetter i modtagerlandet. Det er et udtryk for, at bistanden er tilpasset modtagerlandenes egne systemer og planer. Men hvad er udgangspunktet? Hvor godt eller dårligt lever modtagerlande og donorer op til målene i dag? Er der langt igen? Hvordan ligger modtagerlandene i forhold til hinanden? Og donorerne? Er Danmark blandt elitedonorerne, som vi gerne vil tro? For at få svar på de mange spørgsmål blev der i 2006 gennemført et såkaldt baselinestudie i 31 donor- og modtagerlande. Og lad det være sagt med det samme: Svarene er langt fra klare. De skal tages med alt muligt forbehold, bl.a. fordi undersøgelsen er baseret på landenes egne indrapporteringer, som er sket efter ret forskellige principper. Så om ikke andet viser undersøgelsen, at der skal arbejdes systematisk på at forbedre metoderne til at måle, hvordan det går med Paris-indikatorerne. Danmark scorer pænt, men ikke prangende Ifølge undersøgelsen går 45 pct. af den danske bistand via de nationale budgetter. Det er et pænt stykke fra gennemsnittet for alle donorer på 88 pct. Og det er et stykke vej fra de 85 pct., som er målet for Men det lave tal skyldes måske en metodefejl. I hvert fald peger Danidas egne tal på, at 80 pct. af Danmarks bilaterale bistand Paris-erklæringen opfordrer også donorlande til at afbinde deres bistand, altså ikke binde den til køb i donorlandet. Her er indikatoren mere upræcis: Alle donorer skal år for år afbinde deres bistand mere og mere. Det krav lever Danmark op til. 85 pct. af den danske bistand er ifølge undersøgelsen afbundet. Gennemsnittet for alle donorlande er 65 pct. Mange udfordringer i sigte Generelt viser undersøgelsen, at Danmark er på rette spor i forhold til Paris-erklæringen, og at også andre donor- og modtagerlande har taget erklæringens mål til sig. Selv om undersøgelsen har mange metodiske svagheder, sætter den også fingeren på ømme punkter, som både Danmark og andre skal arbejde videre med. En af de vigtigste konklusioner er, at Pariserklæringen ikke kan eller skal gennemføres efter samme opskrift og med samme fart i alle lande. F.eks. giver det god mening at lade store dele af bistanden gå gennem modtagerlandes budgetter og regnskabssystemer i lande, hvor systemerne fungerer rimeligt, mens der i lande præget af regnskabsrod og svag administration kan være grund til at gå mere forsigtigt frem. Også på det område afslører undersøgelsen en udfordring for donorerne, for tallene peger på, at der er forskel på, hvor meget de enkelte donorer anvender systemerne, selv i modtagerlande, hvor systemerne er på stort set samme niveau. 13

16 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE FRA 45 STRATEGIER TIL ÉN Blandt kendere kaldes den slet og ret TJAS, som er en forkortelse for Tanzania Joint Assistance Strategy, en fælles donorstrategi for Tanzania. Særligt opsigtsvækkende lyder det måske ikke. Men ikke desto mindre var det en mærkedag, da Tanzanias regering og hele 45 af landets donorer, bilaterale såvel som multilaterale, i december tiltrådte strategien. I stedet for at hver donor skal bruge tid på at lave sin egen landestrategi, er der nu en fælles strategi for landet og for donorernes indsats. Fælles landestrategier er et af målene i Paris-erklæringen fra 2005, der har til formål at effektivisere og harmonisere den internationale udviklingsbistand og placere modtagerlandet i en mere central og aktiv rolle. Tanzania er blandt de lande, der er nået længst, og fordelene for landet er åbenbare: Strategien giver et samlet overblik over alle donorers og regeringens egne indsatser, så der kan ske en samlet prioritering af ressourcerne Der skæres voldsomt ned i antallet af tidskrævende møder med og besøg af individuelle donorer Arbejdsmetoder, regnskabssystemer med mere kan harmoniseres, og donorerne kan i stigende omfang benytte sig af Tanzanias egne systemer og derved styrke dem. Fælles landestrategier og øget samarbejde har været på den danske bistandsdagsorden længe før Paris-erklæringen blev vedtaget i Vejen for aktiv dansk deltagelse blev banet allerede i 2003 med decentraliseringen af den danske bistand. Hvis samarbejdet ude i landene skal fungere, kan det ikke nytte, at samtlige donorer skal vende alle større beslutninger med deres hovedkvarter. Ambassader og repræsentationer skal have kompetence til at agere ude i landene. Det sikrede Danmark med decentraliseringen, og ambassaderne har siden fået udvidet deres mandat endnu mere. Flere JAS er på vej Tanzania er langt fra det eneste land, hvor der arbejdes med fælles strategier. Det gør der i de fleste danske programsamarbejdslande og i øvrigt også i mange multilaterale organisationer. Modellerne varierer, og ikke alle er lige så vidtgående som Tanzanias. I Uganda er der lavet en fælles strategi, ligesom Zambia, Ghana, Mozambique og Kenya er nået langt. I Bangladesh, Burkina Faso og Mali er der overvejelser om en fælles strategi, men arbejdet er dog ikke formelt startet. Ikke alle leger med Selv om langt de fleste donorlande officielt har tilsluttet sig Paris-erklæringen, er det ikke alle, der deltager lige helhjertet i donorsamarbejdet. Danmark er blandt de mest entusiastiske, mens den nye, store donor, Kina, yder bistand i stil med den projektbistand, Danmark ydede for årtier siden. Men også andre lande som USA har svært ved at give slip på egne systemer og prioriteter og deltage fuldt og helt i det decentrale donorsamarbejde. Det samme gælder mange af de multilaterale organisationer. Ikke mindst Verdensbanken er tidligere blevet skældt ud både for at banken vil tage alle beslutninger i hovedsædet i Washington i stedet for at lægge dem ud til deres landekontorer, og for at den kun vil indgå i donorsamarbejde, når den selv sidder for bordenden. Men på begge områder lyder det fra de danske ambassader, at Verdensbanken er i bevægelse i den rigtige retning. EU s dilemma EU tegner sig for mere end halvdelen af verdens udviklingsbistand, når den bistand, som hvert af de nu 27 EU-medlemslande yder, lægges oven i den bistand, de giver via EU, og som administreres af Kommissionen. Det var derfor et vigtigt gennembrud, da EU-landenes udviklingsministre og Kommissionen i april 2006 blev enige om, at medlemslandene og Kommissionen skal søge at deltage i de fælles strategier ude i modtagerlandene. Der er i EU vedtaget et vejledende format for fælles strategier og der er også aftalt et adfærdskodeks for arbejdsdeling i forhold til valg af samarbejdslande og sektorer. Det er et godt udgangspunkt for at få en mere effektiv bistand. Men helt enige om EU s rolle er Kommissionen og medlemslandene ikke. Groft sagt mener Kommissionen og nogle medlemslande, at EU i øget omfang skal optræde som en samlet blok over for modtagerlandene og i de multilaterale organisationer. Blandt argumenterne 14

17 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE er, at det vil give EU mere synlighed, vægt og gøre det lettere for modtagerlandene. Nej, siger Danmark og de nordeuropæiske medlemslande. Hele øvelsen går ud på at EU går forrest og understøtter at modtagerlandet eller den modtagende organisation får mere ansvar og indflydelse. Det er også vigtigt, at der koordineres med alle donorer og ikke primært mellem EU-landene og Kommissionen. Ellers risikerer EU at skabe parallelle strukturer, der splitter samarbejdet lokalt og marginaliserer modtageren. Samarbejdsformen og EU s rolle skal derfor afgøres fra land til land efter de lokale forhold, mener Danmark. For at kunne håndtere de forskellige situationer er der derfor indarbejdet fleksibilitet i de formater og procedurer, der er vedtaget i EU. Ligesindede donorer mødes i Nordic+ Nordic+. Det lyder som tandpasta eller noget, der har med skiløb og langrend at gøre, men det er noget helt andet: Et uformelt, men fasttømret og toneangivende samarbejde mellem en række såkaldt ligesindede donorer. Gruppen består i sin grundkonstellation af de fire nordiske lande plus Holland, Irland og Storbritanien. På en række områder deltager også andre donorer som Tyskland og Canada. Gruppen arbejder med gennemførelse af konkrete initiativer til forbedring af effektivitet i udviklingsbistanden og går forrest, både i den internationale debat og i arbejdet med at omsætte beslutninger til praksis. Det gælder harmonisering af procedurer og retningslinjer, fælles tilrettelæggelse af bistanden og styrkelse af modtagerlandet som ansvarlig for koordinationen. CASE Vemodigt farvel til landbrug og sundhed Danmark har ydet sektorprogrambistand til Zambias sundhedssektor siden 1993 og til Tanzanias landbrugssektor siden 1997, og projektbistanden går endnu længere tilbage. Men nu er det slut eller i hvert fald ved at være det. Ikke fordi Zambia selv kan klare sine sundhedsproblemer, og Tanzania kan undvære støtte udefra til sit landbrug. Men hvorfor så trække sig ud, når behovet stadig er der, og Danmark har masser af erfaring inden for både sundhed og landbrug? Det korte svar er arbejdsdeling. Paris-erklæringen opfordrer donorerne til en forbedret arbejdsdeling i bistanden, så modtagerlandet får mere ud af den. En af målsætningerne er, at der i hvert enkelt land skal være færre, men større donorer i hver sektor for at gøre livet lettere for modtagerlandet og få mere ud af bistandskronerne. Det betyder imidlertid også, at de enkelte donorer skal koncentrere deres bistand inden for færre sektorer i hvert land og altså trække sig ud af nogle. Danmark giver typisk sektorprogrambistand til fire sektorer og til to tværgående programmer, f.eks. menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse, i hvert programsamarbejdsland. Det er besluttet, at Danmark som udgangspunkt fremover kun skal støtte tre sektorer og ét tværgående program. Udfasningen vil ske i tæt dialog med modtagerlandet og andre donorer og i takt med, at støtten til de fravalgte sektorer løber ud og kan overgives til modtagerlandet eller overtages af andre donorer. Fravalget af nogle sektorer betyder ikke, at den samlede danske bistand til et land skæres ned. Derfor vil den danske bistand til de sektorer, Danmark bliver i, vokse betydeligt de kommende år. Den årlige støtte til en enkelt sektor i et land vil i fremtiden oftere og oftere løbe op i tre-cifrede million-beløb. Så samtidig med, at Danmark må rykke ud af nogle sektorer i de enkelte lande, bliver den danske vægt i de resterende sektorer større. Udfordringen bliver samtidig at sikre, at der fortsat sikres balance i de danske hovedprioriteter i den samlede danske bistand, og at Danmark f.eks. ikke rykker ud af den samme sektor i alle lande. 15

18 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE CASE Sydafrika fremhæver Danmark som mønster-donor Det er faktisk muligt at udforme store og komplekse bistandsprogrammer i Sydafrika på en måde, så de tager fuldt og helt hensyn til principperne i Paris-erklæringen. Sådan står der i det endelige udkast til en revideret politik for udviklingsbistand, udarbejdet af de sydafrikanske myndigheder. Udkastet afventer regeringens formelle godkendelse. Rapporten bruger en hel side på en detaljeret gennemgang af, hvordan det danske by-udviklingsprogram lever op til de store mål. Blandt de ting, der fremhæves, er: Programmet er udformet ud fra specifikke, sydafrikanske prioriteter Forberedelsen var karakteriseret ved intensiv dialog og involverede international ekspertise, som donoren tilvejebragte Alle aktiviteterne svarer til sydafrikanske prioriteter og er indarbejdet i sydafrikan- ske planer Alle penge kanaliseres gennem og administreres i overensstemmelse med Sydafrikas egne systemer Indkøb foretages i henhold til den sydafrikanske regerings procedurer Al rapportering og regnskabsaflæggelse sker efter den sydafrikanske regerings formater og procedurer. Det klares af den tekniske rådgiver og betyder ingen ekstraudgifter for Sydafrika Der er ikke sat parallelle systemer op til at gennemføre aktiviteterne. De gennemføres alle af offentlige myndigheder, der bistås af rådgivere Der er ingen krav om, at noget af støtten skal bruges i donorlandet, Danmark. Programmet er på 220 mio. kr. og omtales nærmere på side 71. Sydafrika er modtager af udviklingsbistand, og den nye politik er derfor et eksempel på, hvordan en modtager af bistand kan omsætte Pariserklæringen i praksis. Sydafrika er ganske vist en noget atypisk bistandsmodtager: Kun en-to pct. af landets nationale budget dækkes af bistand, og Sydafrika har ambitioner om at udvikle sig til selv at blive donor. Ikke desto mindre er det sydafrikanske udspil interessant. Det fastslår, at også udviklingslandene har et ansvar for, at Paris-erklæringen efterleves. De skal f.eks. være parate til at afvise bistand, der ikke lever op til Paris-principperne. Et politik-papir om det fremtidige danske samarbejde med Sydafrika er under udarbejdelse. CASE Danmark forvalter britisk miljøstøtte i Cambodja I 2006 bevilgede Danmark 220 mio. kr. til bæredygtig miljø- og naturressourceforvaltning i Cambodja. Men programmet, der løber frem til 2010, indeholder aktiviteter for 363 mio. kr., så umiddelbart mangler der 143 mio. kr. Men alt er under kontrol. Det britiske svar på Danida, DfID, stiller nemlig med resten af pengene. Samarbejdet er usædvanligt, endnu da. Fremtiden vil byde på mere af slagsen. Det kaldes delegeret partnerskab og er også blandt de metoder, der fremhæves i Paris-erklæringen, til at gøre bistanden mere effektiv. Ideen er, at flere donorer bidrager økonomisk til et program, men at det godt kan administreres af en enkelt donor, i dette tilfælde Danmark. Danmark har ydet miljøbistand til Cambodja siden 1996 og har store erfaringer på området. Storbritannien har også ydet bistand til Cambodja i mange år, men især inden for sundhed og decentralisering. DfID ville også gerne støtte miljø og henvendte sig i 2005 til Danmark, og arbejdet med at formulere et nyt program sammen med de cambodjanske myndigheder gik i gang. Det har ikke været enkelt at samkøre de danske og britiske systemer, men når det store forarbejde er gjort, kommer lettelsen, og de såkaldte transaktionsomkostninger til at levere bistanden reduceres dramatisk. I miljøbistanden til Cambodja er Danmark og Storbritannien gået fra to til én på alle områder: Dokumenter, rapporter, missioner og møder. DfID vil endda betale en medarbejder, der arbejder med programmet på den danske ambassade. Tre medarbejdere, hvoraf den ene altså betales af DfID, administrerer et program på 363 mio. kr. Det giver en administrationsprocent på blot 3,9. Og samtidig skal de cambodjanske myndigheder forholde sig til en enkelt, og ikke to partnere. Læs mere om den dansk-britiske miljøstøtte på side 74. Også i Kenya leder Danmark et delegeret partnerskab på miljøområdet. Danmark bidrager med 100 mio. kr., Sverige med 80 mio. svenske kr. til det danske miljøprogram, der fokuserer på tre områder: opbygning af den kenyanske miljøstyrelse, støtte til bæredygtig udvikling i en række landdistrikter samt kystzoneforvaltning. VIETNAM, Kvinder der sælger frugt på et marked. Foto: Jean-Lao Dugast /Panos. 16

19 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE HVORFOR BETALE MERE, NÅR DE KAN BETALE MINDRE Tanzania kan spare ressourcer svarende nationale og internationale leverandører. til to gange den samlede danske udvik- lingsbistand til landet ved at effektivisere sine offentlige indkøb. Danmark er leaddonor i et pilotprojekt, der skal hjælpe Tanzania med at opbygge kapacitet til at Korruption og ineffektivitet er i mange ulande dybt rodfæstet. For indkøbere og øvrige medarbejdere i offentlige institutioner kan bestikkelse og goder have antaget et omfang, så det har fået karakter af løn. købe mere effektivt ind, og Danmark støtter også et tilsvarende projekt i Bangladesh. Og leverandørerne skal vænne sig til, at opgaverne skal vindes i fuld, fair og gennemsigtig konkurrence, samt at indgåede kontrakter skal opfyldes fuldt og helt, til den aftalte pris og til den aftalte tid. Når der er så enorme beløb at spare på offentlige indkøb i mange udviklingslande, skyldes det både forhold i udviklingslandene og hos donorerne: Mange ulande har ikke kapacitet til at købe effektivt ind og er i øvrigt plaget af korruption, og donorerne har i mange tilfælde bundet deres bistand til leverandører hjemme hos dem selv. Det er både uhensigtsmæssigt for modtagerlandet og gør indkøbene dyrere. Men arbejdet er i gang. Ikke kun i Tanzania og Bangladesh. Donorernes tilsagn om øget anvendelse af modtagerlandenes indkøbssystemer, hvor de er af international, acceptabel standard, har sat gang i kapacitetsudviklingen på indkøbsområdet i modtagerlandene. En række donorer, herunder Danmark, har afbundet deres udviklingsbistand, og det baner vejen for gradvist at styrke og øge anvendelsen af modtagernes indkøbskapacitet, som Paris-erklæringen også indeholder en målsætning om. Opfyldelse af Paris-målsætningerne vedrørende offentlige indkøb vil frigøre meget betydelige ressourcer, der vil kunne anvendes til serviceforbedringer inden for sundhed, undervisning og lign. Store udfordringer De nye indkøbsvaner giver store udfordringer for både modtagerlandene og blandt 17

20 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE EVALUERING Generel budgetstøtte virker Budgetstøtte vandt frem i anden halvdel af 1990 erne som en reaktion på, at andre bistandsinstrumenter ikke havde vist sig tilstrækkeligt effektive. Den var en naturlig følge af Initiativet for de særligt forgældede Lande, HIPC (Highly Indebted Poor Countries), og blev kædet sammen med de såkaldte PRSP er (Poverty Reduction Strategi Paper) fattigdomsstrategier. Budgetstøtten falder også godt i tråd med de hensyn i udviklingsbistanden, der er slået mere og mere igennem de seneste år og i 2005 blev sammenfattet i Paris-erklæringen: Større koordinering og harmonisering blandt donorerne Større tilpasning til modtagerlandets systemer og politik National opbygning af kapacitet, fordi budgetstøtten bruger og dermed styrker nationale systemer i stedet for at opbygge sine egne Øget nationalt ejerskab og ansvarlighed Mere effektiv bistand og dermed højere målopfyldelse, fordi transaktionsomkostninger ved at yde bistanden reduceres Større forudsigelighed af donorstøtte En samlet, national prioritering af midlerne i modtagerlandene og dermed mere effektiv brug af offentlige udgifter. I 2006 blev den første internationale evaluering af generel budgetstøtte gennemført, og den blev imødeset med stor spænding. Hele 20 donororganisationer stod bag, heriblandt Verdensbanken og Danmark. Evalueringen dækker perioden og omfatter syv lande, heraf de fem danske samarbejdslande Burkina Faso, Mozambique, Nicaragua, Uganda og Vietnam, samt det tidligere samarbejdsland Malawi og Rwanda. Hovedkonklusionen er, at de foreløbige erfaringer med budgetstøtte skaber grundlag for forsigtig optimisme. Generel budgetstøtte er et relevant og markant redskab, som kan gøre udviklingsbistanden mere effektiv og realisere målene i Paris-erklæringen. Budgetstøtten kan: På en bæredygtig måde støtte de nationale fattigdomsstrategier Sætte støtten til kapacitetsudvikling i modtagerlandet i system, især styringen af de offentlige finanser Give bistanden i et land som helhed et kvalitetsløft, fordi den både direkte og indirekte er med til at sikre bedre sammenhæng, harmonisering og tilpasning af den samlede bistand. Selv om erfaringerne på mange måder er positive, er budgetstøtte ikke noget universal middel. Resultaterne vil altid afhænge af kvaliteten af den nationale fattigdomsstrategi, den skal støtte, og det anbefales, at budgetstøtte altid kombineres med andre former for bistand. Generel budgetstøtte er reelt pengeoverførsler til modtagerlandets statskasse til at finansiere fattigdomsstrategien, og den skal indgå i en pakke, der også omfatter dialog om politik, om reformer og ressourcer. Den skal også ledsages af en effektivisering af den samlede udviklingsbistand og fælles overvågning af, at aftalte målsætninger overholdes, og om de offentlige budgetter når ud til de fattigste. Det er den samlede pakke, der under de rette forhold og sammen med andre bistandsformer, giver gode resultater. For yderligere information: Evaluation of General Budget Support Rapporten kan fås fra TANZANIA, I landsbyen Mango henter en lille pige vand ved brønden i en plasticdunk, som hun bærer på hovedet ligesom kvinderne. Foto: Mikkel Østergaard 18

21 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE BUDGETSTØTTE EFFEKTIV BISTAND MED DILEMMAER Generel budgetstøtte er på mange måder den helt til dørs, så bidrager de ikke til, at det ultimative svar på Paris-erklærin- gens målsætninger. Hvis målene er at give modtagerlandene så stor indflydelse som muligt og reducere det, der i bistandsjargonen kaldes transaktionsomkostninger, altså modtagerlandene opbygger den kapacitet, der skal til for selv at tage over. Det tager tid og det kan være problematisk, også fordi det udfordrer donorernes traditionelle måde at yde bistand på. udgifter til f.eks. konsulenter, missioner og rådgivere, så meget som muligt, ja, så må svaret vel være enkelt: Send penge og ikke andet. Det danske svar på dilemmaet Den danske regering fremlagde i maj 2006 ti kriterier for at yde generel budgetstøtte. De forsøger at afbalancere ønsket om at give øget budgetstøtte med ønsket om tilstrækkelig kontrol, men understreger samtidig, at beslutningen om at yde budgetstøtte eller ej beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Generel budgetstøtte overføres direkte til statskassen i modtagerlandet. Modsat mere traditionel projekt- og programbistand integreres budgetstøtten derfor fuldt ud i landets finanslov og er direkte med til at finansiere landets politik. Budgetstøtte er således reelt den eneste form for bistand, der er underlagt parlamentarisk kontrol i modtagerlandet. Det er derfor også pr. definition bistand med højt lokalt ejerskab, og den benytter og bidrager dermed til at opbygge modtagerlandets egne systemer. Lande, der modtager betydelig dansk bistand, som Tanzania og Mozambique, taler da også om, at de gerne vil have langt mere bistand i form af generel budgetstøtte gerne halvdelen af den bistand, de får. Hvorfor så ikke yde langt det meste udviklingsbistand som budgetstøtte? Svaret er ikke så enkelt, og donorlandenes ønske om at sætte deres markante præg på bistanden og bruge den til at fremme egne dagsordner er kun en meget lille del af svaret. Budgetstøtte kan kun gives til lande med en nogenlunde velfungerende offentlig administration, der kan sikre, at bistanden går til det, der er aftalt, og ikke til misbrug og korruption. Det er langt fra alle udviklingslande, der kan prale af at have det endnu, men der kan i mange lande spores klare fremskridt. Blandt kriterierne er: Rimelig regeringsførelse, der omfatter et minimum af respekt for menneskerettigheder, den frie presse, pluralistisk demokrati og retsstatsprincipper Ansvarlig korruptionsbekæmpelse En god strategi for fattigdomsbekæmpelse og vilje til at gennemføre den. Regeringen fastslog samtidig, at højst 25 pct. af den danske støtte til et land vil blive givet i form af generel budgetstøtte. Dermed lægges der op til, at Danmark fortsat skal gøre mindre brug af budgetstøtte end lande, som vi normalt sammenligner os med som Storbritannien, Norge, Holland og Sverige. Danmark giver i øjeblikket generel budgetstøtte til seks af vore 16 programsamarbejdslande: Tanzania, Mozambique, Benin, Ghana, Vietnam og Burkina Faso. I alt gav Danmark i ,5 mio. kr. i generel budgetstøtte. For yderligere information: Joint Evaluation of General BudgetSupport, udarbejdet af International Development Dept., University of Birmingham ( ). Rapporten kan fås fra Anvendelsen af modtagerens systemer er nødvendig, for hvis donorlandene holder fast i selv at kontrollere bistanden og følge 19

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 August 2009 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for

Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for 2011-2015 August 2010 Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Ib Petersen Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene Bedre resultater i bistandssamarbejdet kædes i stigende grad sammen med øget

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Beretning til statsrevisorerne om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene August 2006 RB A504/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 10 A.

Læs mere

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Finansudvalget FIU alm. del - Bilag 162 Offentligt Notat om 14. juni 2006 Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Efter en besigtigelsesrejse afgiver statsrevisorerne

Læs mere

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2014 2017 August 2013 Grøn vækst til gavn for alle De udviklingspolitiske prioriteter for 2014-2017 afspejler

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Internationalt mandat (vedtaget 2004) Beskyttelse og fremme af varige løsninger på flygtninge- og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET. Den 4. oktober Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse

UDENRIGSMINISTERIET. Den 4. oktober Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 100 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 4. oktober 2005 Udenrigsudvalgets spørgsmål 100 af 30. september 2005 til skriftlig besvarelse Spørgsmål

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Danidas årsberetnin g

Danidas årsberetnin g 04 Danidas årsberetnin g Produktion 2005 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK 1448 København K Danmark Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 Email: um@um.dk Internet:www.um.dk Design og tryk: Schultz

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene 16/05 Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. KØBENHAVN 2006

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen Udenrigsministeriet Notat Til: J.nr.: 104.Dan.6-6.c CC: Bilag: Fra: Dato: 20. august 2008 Emne: Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen 1. Indledning I perioden 2004-2007 har

Læs mere

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister Fra MÅL til resultater i dansk udviklingsbistand Regeringen har gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde BKI nr 21 af 06/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2017 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsministeriet, j.nr. UDV. j.nr. 104.Dan.1. Senere ændringer til forskriften BKI nr

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016

REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016 SEPTEMBER 2015 REGERINGENS UDVIKLINGS POLITISKE PRIORITETER 2016 PLAN TIL UDGIFTSRAMMER FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET 2016 2019 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER / 1 Regeringens udviklingspolitiske

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring

Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring Regeringen 2003 Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring, 2003 Publikationen kan bestilles hos:

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?

Nyt lille Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Januar 2008 UDVIKLINGSBISTANDEN TIL BHUTAN OG BANGLADESH i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...1 II. Indledning...4

Læs mere

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål

Læs mere

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi Ligestilling i dansk udviklingsbistand Strategi Danida UDENRIGSMINISTERIET Produktion: 2004 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tlf.: 3392 0000 Fax: 3254 0533 E-mail: um@um.dk Internet:

Læs mere

frihed fattigdom forandring

frihed fattigdom forandring frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser

Læs mere

En verden til forskel

En verden til forskel En verden til forskel Regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand 2004-2008 Juni 2003 Produktion: 2003 Udenrigsministeriets Informationskontor Asiatisk Plads 2 1448 København K Danmark

Læs mere

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter. Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter. Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for 2013 2017 August 2012 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER - Danmarks indsats mod aids skal under lup FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m o r m o d A i d s ı L i l l

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER PLAN TIL UDGIFTSRAMMER FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET FOR

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER PLAN TIL UDGIFTSRAMMER FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET FOR REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER PLAN TIL UDGIFTSRAMMER FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET FOR 2012-2016 August 2011 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Statsrevisorerne 2007-08 (1. samling) Beretning nr. 6 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Offentligt 6/2007

Statsrevisorerne 2007-08 (1. samling) Beretning nr. 6 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Offentligt 6/2007 Statsrevisorerne 2007-08 (1. samling) Beretning nr. 6 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Offentligt 6/2007 Beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh 6/2007 Beretning

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Resumé: Strategi for Udviklingssamarbejdet 2008-2013 INDHOLD BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Danmarks udviklingspolitik... 3 Bhutan som programsamarbejdsland... 4 Fattigdom og udvikling...

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Program- og projektorienteringen (PPO) kan læses på www.um.dk. Her præsenteres status for bilaterale og multilaterale programmer og projekter.

Program- og projektorienteringen (PPO) kan læses på www.um.dk. Her præsenteres status for bilaterale og multilaterale programmer og projekter. Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2008 DANIDAS ÅRSBERETNING 2008 Juni 2009 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt

Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 5. januar 2005 Til orientering

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Overordnede konklusioner

Overordnede konklusioner Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er

Læs mere

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere