Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde"

Transkript

1 Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

2 DANIDAS ÅRSBERETNING 2006 maj 2007 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: Internet: Design og tryk Schultz Grafisk Publikationen kan downloades eller bestilles på: Teksten kan citeres frit ISBN (trykt version) ISBN (elektronisk version) Forsidefoto KENYA, Sori Strand ved bredden af Victoria Lake, hvor en ung dreng samler vand og vasker sig. Farvestrålende fiskerbåde ligger i bugten. Foto: Trygve Bolstad/Panos

3 ANVENDELSE AF BISTANDSKRONEN 2006* Bistand i alt ,7 mio. kr. Multilateral bistand 4.582,7 mio. kr. 34,5% FN-systemet 1.822,9 mio. kr. Bilateral bistand 8.693,9 mio. kr. 65,5% Verdensbankgruppen 537,5 mio. kr. Regionale udviklingsbanker 289,8 mio. kr. Afrika 3.959,8 mio. kr. EU-systemet (inkl. fællesskabsfinansieret udviklingsbistand) 1.294,9 mio. kr. Anden multilateral bistand 2 637,7 mio. kr. Asien 2.125,3 mio. kr. Latinamerika 539,3 mio. kr. Balkan 3,7 mio. kr. Ikke landefordelt bilateral bistand 1 484,3 mio. kr. Bilateral gældslettelse 673,8 mio. kr. Udenfor ,7 mio. kr. Den bilaterale ODA kan kort opgøres således: Heraf ikke landefordelt 06.3 bilateral bistand under Udenrigsministeriet 7.786,21 484,3 Administration inkl. ejendomserhv. 657,49 Naboskabsprogrammet m.v. 106,35 DCISM 18,57 Afdrag statslån -90,95 Modtagelse af flygtninge 250,50 Forsvarets og politiets int. indsatser 44,52 IFU og IØ-fonden -78,76 Bilateral ODA i alt 8.693,93 484,3 Den multilaterale bistand kan kort opgøres således: Heraf anden multilateral bistand 06.3 multilateral bistand under Udenrigsministeriet 3.683,70 637,7 Fællesskabsfinansieret EU-bistand 865,90 Bidrag til FN-organisationer 33,12 Multilateral ODA i alt 4.582,71 637,7 *) Bistandskronen er opgjort på baggrund af de udbetalinger, der for 2006 rapporteres til OECD/DAC som Danmarks officielle udviklingsbistand (ODA). På side ses en detaljeret opgørelse af Danmarks ODA baseret på udbetalingerne inden for Finansloven 06.3 og de udbetalinger, der ligger uden for Finansloven Se tabel til venstre for specifikation, omfatter bistand, der ikke på relevant vis kan fordeles på lande og regioner. 2 Multilateral bistand der ikke kanaliseres gennem FN-systemet, EU eller de internationale finansieringsinstitutioner.

4 INDHOLD Udviklingsministerens forord...5 Dansk bistand i en større sammenhæng...6 Det internationale udviklingssamarbejde 2006: Harmonisering for modtagernes skyld...8 Logbog over centrale begivenheder, der kom til at præge Er Danmark en elite-donor? Danmarks Paris-score Fra 45 strategier til én Hvorfor betale mere, når de kan betale mindre Budgetstøtte effektiv bistand med dilemmaer Læring i fællesskab Train4Dev...20 De multilaterale og Paris Afrika nye aktører melder sig...22 Fortsat dansk fokus på Afrika...23 Danmark tættere på Den Afrikanske Union...24 Kvinder hårdest ramt af hiv/aids...25 Ligestilling er et middel og et mål Målene. Status for Mål Det danske udviklingssamarbejde Globalisering fremskridt i fællesskab...34 Zambia dansk samarbejdsland Menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse Danmark får en ambassadør for menneskerettigheder...37 Råd afløser udskældt kommission...38 Demokrati vinder fodfæste...39 Oprindelige folk har også rettigheder Det Arabiske Initiativ på rette kurs...43 Nul-tolerance i praksis...44 Anti-korruptionsportal vækker international opmærksomhed Stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme Skrøbelig fredsproces hjælpes på vej...47 Minerydning...48 Langt, sejt træk i Afghanistan...49 Afghanistans parlament i arbejdstøjet...50 Kunstvanding til irakeres landbrug...51 Sudan komplekse konflikter og et væld af initiativer...52 Det danske projekt er populært i Gaza...54 UNRWA: Nærområdeindsats i over 55 år Flygtninge, nødhjælp og nærområder 2006 et stille katastrofeår, men stadig masser af nød Ny FN-katastrofefond i arbejde...59 Afrika, konflikter og nærområdeindsats Globalisering og migration Miljøet Ikke kun for naturens skyld...67 Mere miljø i bistanden...67 Klimaforandringerne er over os Strid blæst giver CO 2 -reduktioner i Egypten...69 Risø center for international klimaforskning...70 Vandressourcer skal benyttes og beskyttes...71 Ekstra penge til det globale miljø...72 Cambodja: Rige napper jorden under de fattiges fødder Ozon-fonden en succeshistorie

5 INDHOLD 5. Social og økonomisk udvikling Den Gyldne Kerne et eventyr...77 Fælles fond redder menneskeliv voksne på skolebænken...79 Den direkte vej I Danske vitaminer til Afrikas private sektor...81 OPP i fart...82 Støtte til ghanesisk ildsjæl...83 Afrika løber med de blandede kreditter...84 Imamer som forandringsagenter Bilateral bistand Bangladesh Benin Bhutan Bolivia Burkina Faso...92 Egypten...93 Ghana...94 Kenya...95 Mali Mozambique...97 Nepal Nicaragua...99 Tanzania Uganda Vietnam Zambia Danmarks officielle bistand Danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier, Danmarks bilaterale bistand, Danmarks bilaterale bistand til Afrika, Danmarks bilaterale bistand til Asien, Danmarks bilaterale bistand til Latinamerika, Danmarks bilaterale bistand til Balkanområdet, Sektorfordeling af bilateral bistand, 2005 og Genopbygnings- og regionalbistand, Evaluering Evalueringer gør en forskel Mål- og resultatstyring Fire ud af fem fastsatte mål opfyldes tilfredstillende Ambassadernes mange udfordringer Styr på strategierne UNICEF gået efter i sømmene Multilateral bistand Mere smæk for de multilaterale skillinger Verdensbanken nærmer sig Paris men der er stadig lang vej Dansk Afrika-fokus i Sikkerhedsrådet Reprosex en dansk mærkesag med international gennemslagskraft EU holder kursen mod de 0,7 pct Et blandet år for handel og udvikling UNICEF sætter fokus på børn og aids WFP verdens største humanitære organisation

6 INDHOLD FN-organisationen UNOPS flytter hovedkvarter til København Danmarks multilaterale bidrag til internationale organisationer, Danske virksomheders leverancer til internationale organisationer Leverandør til bygge- og anlægsopgaver Leverandør af konsulent-opgaver Civilsamfundets deltagelse År 1 med egenfinansiering NGO erne skal fortsætte deres fortalerarbejde Kontant håndsrækning til flygtninge fra Burma Udbetalinger til danske NGO ers udviklingsprojekter, Udviklingsforskning Forskning skal hænge sammen med bistanden Sunde frø kan reducere sult og fattigdom Oplysning Dansk bistand batter U-web Danidas website for børn og unge Lovgrundlag og administration Lovgrundlag og administration Folketingets Udenrigsudvalgs kriterier for landevalg Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde Styrelsen for internationalt udviklingssamarbejde Medlemmer af Forskningsudvalget Udvalget for Blandede Kreditter, Oplysningsudvalget Tiltrådte konventioner i programsamarbejdslande Indgåede regeringsaftaler Former for bistand Målene / Millennium Development Goals Forkortelser

7 UDVIKLINGS- MINISTERENS FORORD Danmark gav i 2006 næsten 13,3 mia. Regeringen skærpede i 2006 fokus på Afrika, kr. i udviklingsbistand, svarende til 0,8 pct. af BNI. Størrelsen af den danske udviklingsbistand viser, at danskerne er villige til at påtage sig deres del af ansvaret for at sikre en mere lige verden. Det kan og skal vi være stolte af. Kun enkelte andre lande bidrager i samme omfang, og derfor arbejder regeringen også for at få flere rige nationer til at øge deres bistand til FN s mål på 0,7 pct. af BNI. hvor nøden er størst. Afrika-konferen- cen i maj understregede det danske engagement i at håndtere kontinentets mangesidede udfordringer. Fremme af kvinders rolle og bekæmpelse af hiv/aids står centralt. I november åbnede jeg den danske ambassade i det ny programsamarbejdsland Mali. Med 10 ud af 16 program samarbejds lande i Afrika, ligger tyngden af dansk udviklingsbistand entydigt der. Samtidig har regeringen gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden. Et vigtigt afsæt herfor er den internationale Paris-erklæring. Den understreger en række fælles forpligtelser, hvor modtagerlande skal tage større ansvar for egen udvikling og sikre god regeringsførelse, mens donorlande skal forbedre arbejdsdelingen, afbinde bistanden og tilpasse den modtagernes systemer. Det er forandringer, der tager tid og kræver kræfter. Men vi er godt på vej, og Danmark er med langt fremme. Både i forhold til at udvikle internationale aftaler og til at omsætte disse til reelle forbedringer i den konkrete indsats, hvor vi er godt hjulpet af den decentrale bistandsadministration og en styrket mål- og resultatstyring. Men arbejdet er langt fra slut. Gennemførelsen af Paris-erklæringen i den danske udviklingsbistand vil også være i fokus i de kommende år. Under mine rejser i 2006 til vore samarbejdslande og ved internationale forhandlinger har jeg kunnet konstatere flere gode fremskridt i fattigdomsbekæmpelsen, hvilket Årsberetningen også viser. Men jeg har samtidig måtte konstatere, at alt for mange udviklingslande stadig er hægtet af den globale økonomi. Økonomisk vækst er forudsætningen for at komme fattigdommen til livs. Regeringen har derfor i det forløbne år prioriteret tiltag, der kan hjælpe udviklingslandene med at overvinde hindringer for vækst. Det handler både om at fremme et positivt erhvervsklima, flere arbejdspladser, basal infrastruktur og frihandel, og om at investere i mennesker gennem uddannelse og respekt for menneskerettigheder. Vi videreførte også det danske humanitære engagement og bidrog til at stabilisere konfliktramte lande som Afghanistan og Sudan. For uden sikkerhed og stabilitet er der ingen reel mulighed for fattigdomsbekæmpelse og vækst. Der går en ledetråd gennem de mange indsatser, der tilsammen udgør den danske udviklingsbistand, nemlig overbevisningen om, at de største fremskridt opnås i fællesskab. Under respekt for udviklingslandenes ansvar for egen udvikling vil regeringen fortsat gøre sit til at styrke fællesskabet mellem rige og fattige lande, så vi sikrer bedst mulig udviklingsbistand til gavn for dem, den er tiltænkt. 5

8 DANSK BISTAND I EN STØRRE SAMMENHÆNG 6 Sådan læses Danidas årsberetning 2006 Formålet med Danidas årsberetning er at orientere om resultaterne i forhold til de fastsatte mål for den danske udviklings- og miljøbistand til udviklingslandene i Årsberetningen er inddelt i to dele: det internationale udviklingssamarbejde og det danske udviklingssamarbejde. I modsætning til tidligere år vil Programog Projektorienteringen (PPO) ikke indgå som en del af årsberetningen. Den vil derimod være webbaseret og være tilgængelig på Som noget nyt vil PPO fra og med 2006 medtage alle programmer og projekter uanset bevillingsstørrelse. For alle programmer og projekter med en bevilling større end 5 mio. kr. findes en beskrivelse af aktiviteterne. For programmer og projekter med en bevilling større end 30 mio. kr. findes en udvidet beskrivelse af aktiviteterne samt indikatorer for årets mål og resultater, hvor sådanne er etableret. Den webbaserede PPO vil have en række søgefunktioner, herunder en mulighed for at søge på tværs af alle bistandsaktiviteter. Første del Det internationale udviklingssamarbejde beskriver centrale resultater og målsætninger i det internationale udviklingssamarbejde. Danmark har bidraget til vedtagelsen af disse resultater og målsætninger og bidrager nu aktivt til at realisere dem gennem det danske udviklingssamarbejde. Anden del Det danske udviklingssamarbejde fokuserer på prioriteter, mål og resultater i det danske udviklingssamarbejde både den multilaterale og bilaterale bistand. I gennemgangen af programsamarbejdslandene tages der udgangspunkt i landenes egne mål for fattigdomsbekæmpelse, og der redegøres for de opnåede resultater. For bedre at illustrere det danske udviklingssamarbejde er forskellige eksempler fra det praktiske bistandsarbejde medtaget. Udviklingsprocesser har komplicerede årsagssammenhænge Årsberetningen dokumenterer betydningen af det danske udviklingssamarbejde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i udviklingssamarbejdet ofte er vanskeligt at vurdere den direkte sammenhæng mellem indsats og resultat. Dansk bistand gennemføres under meget forskelligartede politiske og sociale vilkår og bistanden står aldrig alene. Den vigtigste drivkraft i udviklingen er modtagerlandets egen indsats, og Danmark deltager typisk som én blandt flere donorer. Der er mange komplicerede årsagssammenhænge bag udviklingsprocesserne og fattigdommen i de danske programsamarbejdslande. Det gør det også vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng mellem dansk bistand og opfyldelsen af f.eks. FN s 2015 Mål eller landenes egne fattigdomsstrategier. Som det ses i denne årsberetning, kan udviklingssamarbejdet dokumentere en række positive resultater, hvor de opstillede mål er nået, eller hvor der er en positiv proces i gang på vej mod målopfyldelse. Det er gode indikatorer for, at den danske udviklingsbistand er med til at reducere fattigdommen. Men selv hvis udviklingen i indikatorerne er gået i den forkerte retning, betyder det ikke nødvendigvis, at bistandsindsatserne ikke virker. Tværtimod kan udviklingsbistand være med til at forhindre, at problemer løber løbsk. Udenrigsministeriet rapporterer med virkning fra finansåret 2005 ekstraordinær humanitær bistand, IHB (Internationalt Humanitært Beredskab) samt bistand til flygtninge og interne fordrevne i nærområder (der i finansloven er samlet under ) som bilateral bistand og ikke som i tidligere år som multilateral bistand. Denne måde at rapportere på er i overensstemmelse med OECD s rapporteringsdirektiv. Den ændrede rapporteringspraksis gennemføres både i Danida s årsberetning og ved rapportering til DAC (Development Assistance Committee). De berørte tabeller i årsberetningen har fået en fodnote, der forklarer hvilke ændringer, der er sket. Med virkning fra finansåret 2006 er bistanden under Finanslovens 06.3 som hovedregel tilsagnsstyret. I denne årsberetning er alle tabeller og specifikationer hvor intet andet anføres dog opgjort efter udbetalinger i overensstemmelse med OECD s principper for opgørelse af udviklingsbistand.

9 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 7

10 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 2006: HARMONISERING FOR MODTAGERNES SKYLD NEPAL, Kvinder plukker te. Foto: Piers Banatar/Panos Harmonisering og øget effektivitet. Det Sudan er også et eksempel på Afrikas er et par af de begreber, der kom til at præge den internationale bistandsdagsorden i Naturligt nok, for i 2005 vedtog repræsentanter for mere end 100 donor- og modtagerlande den såkaldte Paris-erklæring mange grænseoverskridende konflikter. Konflikten skaber flygtninge, uro og fattigdom i nabolandene, og det stiller krav om, at donorerne i højere grad tænker i regionale indsatser. med en række principper, der skal gøre udviklingsbistanden mere effektiv til gavn for de fattige. Det samme gør et andet tema, som satte sit præg på den internationale dagsorden i 2006, nemlig migration især i Vestafrika. Men ét er visioner og erklæringer. Et andet er at føre dem ud i livet. Mange af principperne i Paris-erklæringen har været kendt længe, og ikke mindst Danmark har i mange år søgt at arbejde efter de mål, erklæringen udstikker. Selv om langt de fleste migranter bliver i Afrika, så søger flere og flere af dem til Europa, og migration er blevet et hedt emne i EU, ikke mindst i de sydeuropæiske lande. Der er indsatser på vej, der kæder migration og udvikling sammen, men også her gælder det, at det giver mere mening at lave en regional indsats end en indsats i et enkelt land. Alligevel rummer arbejdet med at omsætte visioner til virkelighed store udfordringer. Den allerstørste er hele tiden at holde sig for øje, at de nye principper ikke må blive et mål i sig selv. Principperne er blevet til for at gavne modtagerlandene, og især de fattige i modtagerlandene. Tag f.eks. ordet donorharmonisering. Målet er rigtigt: Donorerne skal arbejde bedre sammen og harmonisere deres bistand, så den bliver mere effektiv og lettere for modtagerlandene at håndtere. I mange lande er der oprettet donorgrupper og donorundergrupper som hovedregel under ledelse af modtagerlandet. I disse grupper kan der snakkes om harmonisering mellem donorer og om hver donors komparative fordele. Det er godt og et nødvendigt fremskridt i forhold til tidligere tiders ukoordinerede bistand. Men udfordringen ved bedre donorkoordination er at sikre, at modtagerlandet ikke kobles af. Den fare er reel, særligt i de svagere lande, hvor donorerne har masser af ressourcer i forhold til modtagerlandet. De skrøbelige stater Og hvad gør en donor i øvrigt, hvis en regering i et fattigt land med et enormt behov for bistand ikke vil samarbejde? Det er regimet i Sudan et sørgeligt eksempel på. Det har blokeret flere forsøg på internationale fredsinitiativer. De færreste vil mene, at donorerne skal undlade at gøre en humanitær indsats i Darfur, selv om man ikke er på god fod med regimet i Khartoum. I sådanne konflikter er Paris-erklæringens principper om donorsamarbejde måske endnu vigtigere end andre steder, om end de kun sjældent slår til. Globalisering og tegninger Længe før Danmark i starten af 2006 kom på alverdens avisforsider på grund af de voldsomme reaktioner på Jyllands Postens Muhammed-tegninger, havde Udenrigsministeriet sat gang i en globaliseringsanalyse. Den kom i efteråret med en række bud på, hvordan diplomati, udenrigs- og udviklingspolitik skal indrettes i en verden, der er blevet så globaliseret, at nogle tegninger i en avis i et lille land kan skabe uro så mange andre og fjerne steder på kloden. Analysen fastslår, at udviklingsbistand og udviklingspolitik er en del af den udenrigspolitiske palet. At Danmark står ved og føler et ansvar over for verdens fattige, og over for ulighed i verden, og at udviklingspolitikken er en fuldgyldig del af Danmarks udenrigspolitik og skal bruges aktivt. Både for at præge andre lande i samme retning og for at sikre, at det er en del af det billede, resten af verden har af Danmark. Danmarks mangeårige bistandssamarbejde har givet Danmark et godt image, gode kontakter og et stærkt netværk i disse lande også i civilsamfundet. Det viste tegningesagen. Den viste også, at en aktiv udviklingspolitik og markant udviklingsbistand giver Danmark et godt udgangspunkt for den nye disciplin, som globaliseringsanalysen kalder public diplomacy, og som bliver mere og mere vigtig, jo mere globaliseret verden bliver. 8

11 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE LOGBOG OVER CENTRALE BEGIVENHEDER, DER KOM TIL AT PRÆGE 2006 Februar 23/2 Første flerpartivalg i Uganda: Præsident Yoweri Museveni vinder 30/1-2/2: Udviklingsministeren besøger Indonesien og Banda Acehprovinsen 27/2: Udviklingsministeren møder den franske udviklingsminister Brigitte Girardin i Paris Januar Marts Jordreform i Bolivia viser resultater efter 10 år. Oprindelige folk gjorde i 1996 krav på 33 mio. ha; i januar 2006 er skøder på 5 mio. ha overdraget og opmåling i gang på yderligere 17 mio. ha. 29/1: Tegningesagen det var i Nablus, at det første Dannebrog blev afbrændt og i Gaza, at de første voldelige angreb på danskere og danske interesser fandt sted 13/1: Udviklingsministeren åbner seminar om energi, fattigdom og klima 11/1-19/1: Udenrigsudvalget besøger Tanzania (sammen med udviklingsministeren den 16/1 18/1) 2006 med fokus på moderne bistand (donorkoordination, harmonisering og tilpasning, fælles fonde, budgetstøtte, etc.) 23/1: Udviklingsministeren møder Bono i København 24/1: Udviklingsministeren møder Indonesiens udenrigsminister Hassan Wirajuda 25/1: Udviklingsministeren deltager i Konference om Global Monitoring Report ( Education for All ) i København Den afghanske regering og det internationale samfund bliver enige om fælles udviklingsplan i form af Afghanistan Compact Afghanistans Præsident Karzai besøger Danmark og møder statsministeren, udviklingsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren Etablering af FN s nye katastrofe fond, CERF en (Central Emergency Response Fund). Danmark yder bidrag på 50 mio. kr. 4/3-12/3: Finansudvalget besøger Nicaragua 21/3-28/3: Udviklingsministeren besøger Cambodja og Bhutan Verdensbankens guvernører bliver enige om en gældslettelsespakke (MDRI) på USD 37 mio. til en gruppe lavindkomstlande 9

12 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMFUND April 4/4: Udviklingsministeren deltager i OECD-DAC-højniveaumøde i Paris 10/4: EU beslutter at indstille den direkte støtte til den nyvalgte Hammasledede palæstinensiske regering. Danmark støtter fortsat udenom selvstyret gennem Verdensbanken, FN og NGO er. Boykotten fra EU, USA og Canada m.fl. får alvorlige følger for bl.a. sundheds- og uddannelsessektoren; følger som ikke kan håndteres gennem øget NGO-bistand (Ifølge lokale NGO ere og Folkekirkens Nødhjælp) 6/4: Lancering af ny strategi for Danmarks engagement i Burma 10-11/4: Udviklingsministeren deltager i EUudviklingsministermøde i Luxembourg 24/4: Efter ugers folkelige protester opgiver den nepalesiske konge sit autokratiske styre. Parlamentet genetableres Juni 1/6: Danmark overtager formandskabet i FN s Sikkerhedsråd og prioriterer folkeret og international retsorden samt foreslår oprettelse af ombudsmandsstilling for terror 2/6: Udviklingsministeren deltager i FN s højniveau møde om bekæmpelse af hiv/aids i New York 6/6: Udviklingsministeren åbner konference om reproduktiv sundhed 18/6: Udviklingsministeren åbner World Food Programme Global Meeting i København Maj Juli 8/5: Udviklingsministeren åbner årskonference om blandede kreditter 9/5: Udviklingsministeren deltager i Sikkerhedsrådsdrøftelse om Sudan i New York 10/5: USA, EU, Rusland og FN beslutter, at det internationale samfund må afhjælpe det palæstinensiske selvstyres økonomiske krise 11/5: Udviklingsministeren deltager i Afrikakonference i København. Der var deltagelse af bl.a. statsministeren, formanden for Den Afrikanske Union (Alpha Oumar Konare), Mozambiques premierminister, FN s vicegeneral sekretær og Tanzanias udenrigsminister 17-21/5: Udviklingsministeren åbner den danske ambassade i Kabul, Afghanistan. Under samme besøg møder ministeren centrale samarbejdspartnere og oplever ved selvsyn danske udviklingsinitiativer i Afghanistan 24/5: Danmark lancerer den udviklingspolitiske strategi for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Fokus på prævention og sikre aborter samt en åben tone mht. sex skaber debat og kritik fra religiøse kræfter både i og udenfor Europa 24/5: Udviklingsministeren er vært ved frokost i København for fortaler for kvinders rettigheder Graca Machel, Mozambique 29/5-2/6: Udviklingsministeren deltager i HIV/AIDS- UNGASS-møde i New York 14/7 En omfattende og kritisk international evaluering af nødhjælpen efter Tsunamien offentliggøres Verdensbanken starter gennemførelsen af gældslettelsespakken vedtaget i marts 10

13 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE ARBEJDE September 6/9: Udviklingsministeren deltager i UNFPA-pressebriefing om State of the Worlds Population Report 6/9: Udviklingsministeren deltager i Konference i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde om planen for regeringens udviklingspolitiske prioriteter Vilje til udvikling i København 12/9: Udviklingsministeren deltager i lanceringen af Red Barnets globale kampagne om uddannelse for børn påvirket af konflikt 13-15/9: Udviklingsministeren deltager i FN s højniveau dialog om migration og udvikling i New York 17-18/9 Udviklingsministeren deltager i Verdensbankens årsmøde i Singapore 19-22/9: Udviklingsministeren besøger Nepal. Møder premierministeren, politiske ledere, civilsamfundsrepræsentanter, FN og andre medlemmer fra det internationale samfund. Besøger danske bistandsaktiviteter i det vestlige Nepal 25/9: Udviklingsministeren deltager i Konference i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde om Klimasikring i København 26/9: Udviklingsministeren deltager i præsentation af World Development Report (WDR) om ungdom i København August Lancering af Vilje til udvikling med 2015 Målene som omdrejningspunkt og særlig vægt på Afrika. Der er tre tværgående prioriteringer for udviklingssamarbejdet, hhv. HIV/AIDS, kvinder og god regeringsførelse Danmark yder støtte til genopbygning i Libanon efter sommerens krise Verdensbanken fremlægger World Development Report (WDR), der argumenterer for behovet for at investere i unge 27/8-1/9: Udviklingsministeren besøger Kenya Oktober 8/10: Udviklingsministeren deltager i Ken Gudmans mindeprisoverrækkelse til Moussa Diallo og maliske musikere i København FN s nødhjælpschef melder ud at en stor del af verdens humanitære kriser er blevet overset eller direkte glemt. Baggrunden er, at FN s katastrofefond kun har modtaget 56% af årets humanitære appel I Bangladesh overgives landets ledelse til et forretningsministerium, der i overensstemmelse med forfatningen skal gennemføre parlamentsvalg i Den tidligere oppositions krav om valgreformer tager til 11

14 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE December 5/12: Den fælles landestrategi for Tanzania bliver underskrevet af den tanzanianske regering og samtlige bi- og multilaterale donorer 12/12: Udviklingsministeren møder Manuel Aranda da Silva, souschef for FN s Generalsekretærs Særlige Repræsentant, UNSGSR, i Sudan 14/12: Nobelprismodtager Muhammed Yunus deltager i konference om mikrokreditter i København November 1/11: Udviklingsministeren møder den tyske udviklingsminister Heidemarie Wieczorek- Zeul i Berlin 5/11: Valg i Nicaragua. Tidligere præsident Daniel Ortega genvælges til præsident 6-17/11: Verdens lande mødes i Nairobi til FN s Konference om Klima-konventionen og Kyotoprotokollen Årets modtager af Nobels Fredspris offentliggøres; Muhammed Yunus og hans Grameen Bank fra Bangladesh har med mikrokreditter bidraget til at give de fattige befolkningsgrupper mulighed for at låne penge og starte eget foretagende. Denne sociale og økonomiske udvikling fra bunden kan bidrage til at sikre freden ved at formindske fattigdommen 7-8/11: Udviklingsministeren deltager i konference i København med fokus på rettighedsbaseret udvikling arrangeret af Danida, Institut for Menneskerettigheder og en række danske NGO er 9/11: Udviklingsministeren deltager i lanceringen af UNDP s Human Development Report i København 9/11: Udviklingsministeren deltager i konference om virksomheders social ansvar: Etik i international handel for handelsog servicevirksomheder 11-16/11: Udviklingsministeren besøger Mali og åbner den nye danske ambassade i Bamako 17/11: Udviklingsministeren møder den svenske udviklingsminister Gunilla Carlsson 20/11: Som første land uden for EU er Egypten vært for Euro-Mediterranean Ministerial Conference on the Environment, i Cairo På trods af strejker og protestaktiviteter i opløbet til parlamentsvalget i Bangladesh besøger Håndværksrådets internationale bestyrelse Bangladesh og får et meget positivt indtryk af B2B-programmet og andre dansk støttede aktiviteter Den bangalske rigsrevisor besøger sin danske kollega og de to rigsrevisioner underskriver en aftale om fremtidigt samarbejde 21/11: Den nepalesiske regering bestående af landets syv største partier indgår en omfattende fredsaftale med den maoistiske oprørsbevægelse. Aftalen baner vej for en ny interim forfatning og dannelsen af et interim parlament og regering med maoistisk deltagelse. Derudover fastslår aftalen, at der skal gennemføres valg til en forfatningsgivende forsamling i juni /11: 3 medlemmer fra Folketingets Udenrigsudvalg besøger Nepal. Udover møder med politiske ledere, civilsamfundsrepræsentanter og FN, aflægges besøg ved en række danske bistandsaktiviteter 12

15 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE ER DANMARK EN ELITE-DONOR? DANMARKS PARIS-SCORE For at sikre at både modtagerlande og kanaliseres gennem de nationale budgetter. donorer lever op til Paris-erklæringens lidt luftige principper om ejerskab, harmonisering, tilpasning, effektivitet og et gensidigt ansvar mellem donor- og modtagerlande, er der opsat 12 konkrete indikatorer, der Flere andre donorer har også angivet tal som indikerer, at mere end 100 pct. kanaliseres gennem nationale budgetter. Det understreger, at undersøgelsen skal tages med forbehold, og at den skal udvikles. kan måles på. Der er også sat konkrete mål for, hvad der skal opnås for de enkelte indikatorer i Et andet mål er, at bistanden skal være mere forudsigelig. Indikatoren og målet for dét i 2010 er, at 65 pct. af den bistand, der loves ved starten af året, skal være udbetalt ved udgangen af året. Her er Danmark med 54 pct. allerede tæt på målet. Men også her gælder det, at det reelle tal formentlig er endnu højere. F.eks. skal 75 pct. af alle udviklingslande senest i 2010 have vedtaget deres egen nationale udviklingsplan, som en markering af, at de har taget ansvar for udviklingen i deres land. Og donorerne skal bl.a. leve op til et mål om, at mindst 85 pct. af deres bistand senest i 2010 skal være indarbejdet i de nationale budgetter i modtagerlandet. Det er et udtryk for, at bistanden er tilpasset modtagerlandenes egne systemer og planer. Men hvad er udgangspunktet? Hvor godt eller dårligt lever modtagerlande og donorer op til målene i dag? Er der langt igen? Hvordan ligger modtagerlandene i forhold til hinanden? Og donorerne? Er Danmark blandt elitedonorerne, som vi gerne vil tro? For at få svar på de mange spørgsmål blev der i 2006 gennemført et såkaldt baselinestudie i 31 donor- og modtagerlande. Og lad det være sagt med det samme: Svarene er langt fra klare. De skal tages med alt muligt forbehold, bl.a. fordi undersøgelsen er baseret på landenes egne indrapporteringer, som er sket efter ret forskellige principper. Så om ikke andet viser undersøgelsen, at der skal arbejdes systematisk på at forbedre metoderne til at måle, hvordan det går med Paris-indikatorerne. Danmark scorer pænt, men ikke prangende Ifølge undersøgelsen går 45 pct. af den danske bistand via de nationale budgetter. Det er et pænt stykke fra gennemsnittet for alle donorer på 88 pct. Og det er et stykke vej fra de 85 pct., som er målet for Men det lave tal skyldes måske en metodefejl. I hvert fald peger Danidas egne tal på, at 80 pct. af Danmarks bilaterale bistand Paris-erklæringen opfordrer også donorlande til at afbinde deres bistand, altså ikke binde den til køb i donorlandet. Her er indikatoren mere upræcis: Alle donorer skal år for år afbinde deres bistand mere og mere. Det krav lever Danmark op til. 85 pct. af den danske bistand er ifølge undersøgelsen afbundet. Gennemsnittet for alle donorlande er 65 pct. Mange udfordringer i sigte Generelt viser undersøgelsen, at Danmark er på rette spor i forhold til Paris-erklæringen, og at også andre donor- og modtagerlande har taget erklæringens mål til sig. Selv om undersøgelsen har mange metodiske svagheder, sætter den også fingeren på ømme punkter, som både Danmark og andre skal arbejde videre med. En af de vigtigste konklusioner er, at Pariserklæringen ikke kan eller skal gennemføres efter samme opskrift og med samme fart i alle lande. F.eks. giver det god mening at lade store dele af bistanden gå gennem modtagerlandes budgetter og regnskabssystemer i lande, hvor systemerne fungerer rimeligt, mens der i lande præget af regnskabsrod og svag administration kan være grund til at gå mere forsigtigt frem. Også på det område afslører undersøgelsen en udfordring for donorerne, for tallene peger på, at der er forskel på, hvor meget de enkelte donorer anvender systemerne, selv i modtagerlande, hvor systemerne er på stort set samme niveau. 13

16 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE FRA 45 STRATEGIER TIL ÉN Blandt kendere kaldes den slet og ret TJAS, som er en forkortelse for Tanzania Joint Assistance Strategy, en fælles donorstrategi for Tanzania. Særligt opsigtsvækkende lyder det måske ikke. Men ikke desto mindre var det en mærkedag, da Tanzanias regering og hele 45 af landets donorer, bilaterale såvel som multilaterale, i december tiltrådte strategien. I stedet for at hver donor skal bruge tid på at lave sin egen landestrategi, er der nu en fælles strategi for landet og for donorernes indsats. Fælles landestrategier er et af målene i Paris-erklæringen fra 2005, der har til formål at effektivisere og harmonisere den internationale udviklingsbistand og placere modtagerlandet i en mere central og aktiv rolle. Tanzania er blandt de lande, der er nået længst, og fordelene for landet er åbenbare: Strategien giver et samlet overblik over alle donorers og regeringens egne indsatser, så der kan ske en samlet prioritering af ressourcerne Der skæres voldsomt ned i antallet af tidskrævende møder med og besøg af individuelle donorer Arbejdsmetoder, regnskabssystemer med mere kan harmoniseres, og donorerne kan i stigende omfang benytte sig af Tanzanias egne systemer og derved styrke dem. Fælles landestrategier og øget samarbejde har været på den danske bistandsdagsorden længe før Paris-erklæringen blev vedtaget i Vejen for aktiv dansk deltagelse blev banet allerede i 2003 med decentraliseringen af den danske bistand. Hvis samarbejdet ude i landene skal fungere, kan det ikke nytte, at samtlige donorer skal vende alle større beslutninger med deres hovedkvarter. Ambassader og repræsentationer skal have kompetence til at agere ude i landene. Det sikrede Danmark med decentraliseringen, og ambassaderne har siden fået udvidet deres mandat endnu mere. Flere JAS er på vej Tanzania er langt fra det eneste land, hvor der arbejdes med fælles strategier. Det gør der i de fleste danske programsamarbejdslande og i øvrigt også i mange multilaterale organisationer. Modellerne varierer, og ikke alle er lige så vidtgående som Tanzanias. I Uganda er der lavet en fælles strategi, ligesom Zambia, Ghana, Mozambique og Kenya er nået langt. I Bangladesh, Burkina Faso og Mali er der overvejelser om en fælles strategi, men arbejdet er dog ikke formelt startet. Ikke alle leger med Selv om langt de fleste donorlande officielt har tilsluttet sig Paris-erklæringen, er det ikke alle, der deltager lige helhjertet i donorsamarbejdet. Danmark er blandt de mest entusiastiske, mens den nye, store donor, Kina, yder bistand i stil med den projektbistand, Danmark ydede for årtier siden. Men også andre lande som USA har svært ved at give slip på egne systemer og prioriteter og deltage fuldt og helt i det decentrale donorsamarbejde. Det samme gælder mange af de multilaterale organisationer. Ikke mindst Verdensbanken er tidligere blevet skældt ud både for at banken vil tage alle beslutninger i hovedsædet i Washington i stedet for at lægge dem ud til deres landekontorer, og for at den kun vil indgå i donorsamarbejde, når den selv sidder for bordenden. Men på begge områder lyder det fra de danske ambassader, at Verdensbanken er i bevægelse i den rigtige retning. EU s dilemma EU tegner sig for mere end halvdelen af verdens udviklingsbistand, når den bistand, som hvert af de nu 27 EU-medlemslande yder, lægges oven i den bistand, de giver via EU, og som administreres af Kommissionen. Det var derfor et vigtigt gennembrud, da EU-landenes udviklingsministre og Kommissionen i april 2006 blev enige om, at medlemslandene og Kommissionen skal søge at deltage i de fælles strategier ude i modtagerlandene. Der er i EU vedtaget et vejledende format for fælles strategier og der er også aftalt et adfærdskodeks for arbejdsdeling i forhold til valg af samarbejdslande og sektorer. Det er et godt udgangspunkt for at få en mere effektiv bistand. Men helt enige om EU s rolle er Kommissionen og medlemslandene ikke. Groft sagt mener Kommissionen og nogle medlemslande, at EU i øget omfang skal optræde som en samlet blok over for modtagerlandene og i de multilaterale organisationer. Blandt argumenterne 14

17 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE er, at det vil give EU mere synlighed, vægt og gøre det lettere for modtagerlandene. Nej, siger Danmark og de nordeuropæiske medlemslande. Hele øvelsen går ud på at EU går forrest og understøtter at modtagerlandet eller den modtagende organisation får mere ansvar og indflydelse. Det er også vigtigt, at der koordineres med alle donorer og ikke primært mellem EU-landene og Kommissionen. Ellers risikerer EU at skabe parallelle strukturer, der splitter samarbejdet lokalt og marginaliserer modtageren. Samarbejdsformen og EU s rolle skal derfor afgøres fra land til land efter de lokale forhold, mener Danmark. For at kunne håndtere de forskellige situationer er der derfor indarbejdet fleksibilitet i de formater og procedurer, der er vedtaget i EU. Ligesindede donorer mødes i Nordic+ Nordic+. Det lyder som tandpasta eller noget, der har med skiløb og langrend at gøre, men det er noget helt andet: Et uformelt, men fasttømret og toneangivende samarbejde mellem en række såkaldt ligesindede donorer. Gruppen består i sin grundkonstellation af de fire nordiske lande plus Holland, Irland og Storbritanien. På en række områder deltager også andre donorer som Tyskland og Canada. Gruppen arbejder med gennemførelse af konkrete initiativer til forbedring af effektivitet i udviklingsbistanden og går forrest, både i den internationale debat og i arbejdet med at omsætte beslutninger til praksis. Det gælder harmonisering af procedurer og retningslinjer, fælles tilrettelæggelse af bistanden og styrkelse af modtagerlandet som ansvarlig for koordinationen. CASE Vemodigt farvel til landbrug og sundhed Danmark har ydet sektorprogrambistand til Zambias sundhedssektor siden 1993 og til Tanzanias landbrugssektor siden 1997, og projektbistanden går endnu længere tilbage. Men nu er det slut eller i hvert fald ved at være det. Ikke fordi Zambia selv kan klare sine sundhedsproblemer, og Tanzania kan undvære støtte udefra til sit landbrug. Men hvorfor så trække sig ud, når behovet stadig er der, og Danmark har masser af erfaring inden for både sundhed og landbrug? Det korte svar er arbejdsdeling. Paris-erklæringen opfordrer donorerne til en forbedret arbejdsdeling i bistanden, så modtagerlandet får mere ud af den. En af målsætningerne er, at der i hvert enkelt land skal være færre, men større donorer i hver sektor for at gøre livet lettere for modtagerlandet og få mere ud af bistandskronerne. Det betyder imidlertid også, at de enkelte donorer skal koncentrere deres bistand inden for færre sektorer i hvert land og altså trække sig ud af nogle. Danmark giver typisk sektorprogrambistand til fire sektorer og til to tværgående programmer, f.eks. menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse, i hvert programsamarbejdsland. Det er besluttet, at Danmark som udgangspunkt fremover kun skal støtte tre sektorer og ét tværgående program. Udfasningen vil ske i tæt dialog med modtagerlandet og andre donorer og i takt med, at støtten til de fravalgte sektorer løber ud og kan overgives til modtagerlandet eller overtages af andre donorer. Fravalget af nogle sektorer betyder ikke, at den samlede danske bistand til et land skæres ned. Derfor vil den danske bistand til de sektorer, Danmark bliver i, vokse betydeligt de kommende år. Den årlige støtte til en enkelt sektor i et land vil i fremtiden oftere og oftere løbe op i tre-cifrede million-beløb. Så samtidig med, at Danmark må rykke ud af nogle sektorer i de enkelte lande, bliver den danske vægt i de resterende sektorer større. Udfordringen bliver samtidig at sikre, at der fortsat sikres balance i de danske hovedprioriteter i den samlede danske bistand, og at Danmark f.eks. ikke rykker ud af den samme sektor i alle lande. 15

18 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE CASE Sydafrika fremhæver Danmark som mønster-donor Det er faktisk muligt at udforme store og komplekse bistandsprogrammer i Sydafrika på en måde, så de tager fuldt og helt hensyn til principperne i Paris-erklæringen. Sådan står der i det endelige udkast til en revideret politik for udviklingsbistand, udarbejdet af de sydafrikanske myndigheder. Udkastet afventer regeringens formelle godkendelse. Rapporten bruger en hel side på en detaljeret gennemgang af, hvordan det danske by-udviklingsprogram lever op til de store mål. Blandt de ting, der fremhæves, er: Programmet er udformet ud fra specifikke, sydafrikanske prioriteter Forberedelsen var karakteriseret ved intensiv dialog og involverede international ekspertise, som donoren tilvejebragte Alle aktiviteterne svarer til sydafrikanske prioriteter og er indarbejdet i sydafrikan- ske planer Alle penge kanaliseres gennem og administreres i overensstemmelse med Sydafrikas egne systemer Indkøb foretages i henhold til den sydafrikanske regerings procedurer Al rapportering og regnskabsaflæggelse sker efter den sydafrikanske regerings formater og procedurer. Det klares af den tekniske rådgiver og betyder ingen ekstraudgifter for Sydafrika Der er ikke sat parallelle systemer op til at gennemføre aktiviteterne. De gennemføres alle af offentlige myndigheder, der bistås af rådgivere Der er ingen krav om, at noget af støtten skal bruges i donorlandet, Danmark. Programmet er på 220 mio. kr. og omtales nærmere på side 71. Sydafrika er modtager af udviklingsbistand, og den nye politik er derfor et eksempel på, hvordan en modtager af bistand kan omsætte Pariserklæringen i praksis. Sydafrika er ganske vist en noget atypisk bistandsmodtager: Kun en-to pct. af landets nationale budget dækkes af bistand, og Sydafrika har ambitioner om at udvikle sig til selv at blive donor. Ikke desto mindre er det sydafrikanske udspil interessant. Det fastslår, at også udviklingslandene har et ansvar for, at Paris-erklæringen efterleves. De skal f.eks. være parate til at afvise bistand, der ikke lever op til Paris-principperne. Et politik-papir om det fremtidige danske samarbejde med Sydafrika er under udarbejdelse. CASE Danmark forvalter britisk miljøstøtte i Cambodja I 2006 bevilgede Danmark 220 mio. kr. til bæredygtig miljø- og naturressourceforvaltning i Cambodja. Men programmet, der løber frem til 2010, indeholder aktiviteter for 363 mio. kr., så umiddelbart mangler der 143 mio. kr. Men alt er under kontrol. Det britiske svar på Danida, DfID, stiller nemlig med resten af pengene. Samarbejdet er usædvanligt, endnu da. Fremtiden vil byde på mere af slagsen. Det kaldes delegeret partnerskab og er også blandt de metoder, der fremhæves i Paris-erklæringen, til at gøre bistanden mere effektiv. Ideen er, at flere donorer bidrager økonomisk til et program, men at det godt kan administreres af en enkelt donor, i dette tilfælde Danmark. Danmark har ydet miljøbistand til Cambodja siden 1996 og har store erfaringer på området. Storbritannien har også ydet bistand til Cambodja i mange år, men især inden for sundhed og decentralisering. DfID ville også gerne støtte miljø og henvendte sig i 2005 til Danmark, og arbejdet med at formulere et nyt program sammen med de cambodjanske myndigheder gik i gang. Det har ikke været enkelt at samkøre de danske og britiske systemer, men når det store forarbejde er gjort, kommer lettelsen, og de såkaldte transaktionsomkostninger til at levere bistanden reduceres dramatisk. I miljøbistanden til Cambodja er Danmark og Storbritannien gået fra to til én på alle områder: Dokumenter, rapporter, missioner og møder. DfID vil endda betale en medarbejder, der arbejder med programmet på den danske ambassade. Tre medarbejdere, hvoraf den ene altså betales af DfID, administrerer et program på 363 mio. kr. Det giver en administrationsprocent på blot 3,9. Og samtidig skal de cambodjanske myndigheder forholde sig til en enkelt, og ikke to partnere. Læs mere om den dansk-britiske miljøstøtte på side 74. Også i Kenya leder Danmark et delegeret partnerskab på miljøområdet. Danmark bidrager med 100 mio. kr., Sverige med 80 mio. svenske kr. til det danske miljøprogram, der fokuserer på tre områder: opbygning af den kenyanske miljøstyrelse, støtte til bæredygtig udvikling i en række landdistrikter samt kystzoneforvaltning. VIETNAM, Kvinder der sælger frugt på et marked. Foto: Jean-Lao Dugast /Panos. 16

19 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE HVORFOR BETALE MERE, NÅR DE KAN BETALE MINDRE Tanzania kan spare ressourcer svarende nationale og internationale leverandører. til to gange den samlede danske udvik- lingsbistand til landet ved at effektivisere sine offentlige indkøb. Danmark er leaddonor i et pilotprojekt, der skal hjælpe Tanzania med at opbygge kapacitet til at Korruption og ineffektivitet er i mange ulande dybt rodfæstet. For indkøbere og øvrige medarbejdere i offentlige institutioner kan bestikkelse og goder have antaget et omfang, så det har fået karakter af løn. købe mere effektivt ind, og Danmark støtter også et tilsvarende projekt i Bangladesh. Og leverandørerne skal vænne sig til, at opgaverne skal vindes i fuld, fair og gennemsigtig konkurrence, samt at indgåede kontrakter skal opfyldes fuldt og helt, til den aftalte pris og til den aftalte tid. Når der er så enorme beløb at spare på offentlige indkøb i mange udviklingslande, skyldes det både forhold i udviklingslandene og hos donorerne: Mange ulande har ikke kapacitet til at købe effektivt ind og er i øvrigt plaget af korruption, og donorerne har i mange tilfælde bundet deres bistand til leverandører hjemme hos dem selv. Det er både uhensigtsmæssigt for modtagerlandet og gør indkøbene dyrere. Men arbejdet er i gang. Ikke kun i Tanzania og Bangladesh. Donorernes tilsagn om øget anvendelse af modtagerlandenes indkøbssystemer, hvor de er af international, acceptabel standard, har sat gang i kapacitetsudviklingen på indkøbsområdet i modtagerlandene. En række donorer, herunder Danmark, har afbundet deres udviklingsbistand, og det baner vejen for gradvist at styrke og øge anvendelsen af modtagernes indkøbskapacitet, som Paris-erklæringen også indeholder en målsætning om. Opfyldelse af Paris-målsætningerne vedrørende offentlige indkøb vil frigøre meget betydelige ressourcer, der vil kunne anvendes til serviceforbedringer inden for sundhed, undervisning og lign. Store udfordringer De nye indkøbsvaner giver store udfordringer for både modtagerlandene og blandt 17

20 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE EVALUERING Generel budgetstøtte virker Budgetstøtte vandt frem i anden halvdel af 1990 erne som en reaktion på, at andre bistandsinstrumenter ikke havde vist sig tilstrækkeligt effektive. Den var en naturlig følge af Initiativet for de særligt forgældede Lande, HIPC (Highly Indebted Poor Countries), og blev kædet sammen med de såkaldte PRSP er (Poverty Reduction Strategi Paper) fattigdomsstrategier. Budgetstøtten falder også godt i tråd med de hensyn i udviklingsbistanden, der er slået mere og mere igennem de seneste år og i 2005 blev sammenfattet i Paris-erklæringen: Større koordinering og harmonisering blandt donorerne Større tilpasning til modtagerlandets systemer og politik National opbygning af kapacitet, fordi budgetstøtten bruger og dermed styrker nationale systemer i stedet for at opbygge sine egne Øget nationalt ejerskab og ansvarlighed Mere effektiv bistand og dermed højere målopfyldelse, fordi transaktionsomkostninger ved at yde bistanden reduceres Større forudsigelighed af donorstøtte En samlet, national prioritering af midlerne i modtagerlandene og dermed mere effektiv brug af offentlige udgifter. I 2006 blev den første internationale evaluering af generel budgetstøtte gennemført, og den blev imødeset med stor spænding. Hele 20 donororganisationer stod bag, heriblandt Verdensbanken og Danmark. Evalueringen dækker perioden og omfatter syv lande, heraf de fem danske samarbejdslande Burkina Faso, Mozambique, Nicaragua, Uganda og Vietnam, samt det tidligere samarbejdsland Malawi og Rwanda. Hovedkonklusionen er, at de foreløbige erfaringer med budgetstøtte skaber grundlag for forsigtig optimisme. Generel budgetstøtte er et relevant og markant redskab, som kan gøre udviklingsbistanden mere effektiv og realisere målene i Paris-erklæringen. Budgetstøtten kan: På en bæredygtig måde støtte de nationale fattigdomsstrategier Sætte støtten til kapacitetsudvikling i modtagerlandet i system, især styringen af de offentlige finanser Give bistanden i et land som helhed et kvalitetsløft, fordi den både direkte og indirekte er med til at sikre bedre sammenhæng, harmonisering og tilpasning af den samlede bistand. Selv om erfaringerne på mange måder er positive, er budgetstøtte ikke noget universal middel. Resultaterne vil altid afhænge af kvaliteten af den nationale fattigdomsstrategi, den skal støtte, og det anbefales, at budgetstøtte altid kombineres med andre former for bistand. Generel budgetstøtte er reelt pengeoverførsler til modtagerlandets statskasse til at finansiere fattigdomsstrategien, og den skal indgå i en pakke, der også omfatter dialog om politik, om reformer og ressourcer. Den skal også ledsages af en effektivisering af den samlede udviklingsbistand og fælles overvågning af, at aftalte målsætninger overholdes, og om de offentlige budgetter når ud til de fattigste. Det er den samlede pakke, der under de rette forhold og sammen med andre bistandsformer, giver gode resultater. For yderligere information: Evaluation of General Budget Support Rapporten kan fås fra TANZANIA, I landsbyen Mango henter en lille pige vand ved brønden i en plasticdunk, som hun bærer på hovedet ligesom kvinderne. Foto: Mikkel Østergaard 18

21 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE BUDGETSTØTTE EFFEKTIV BISTAND MED DILEMMAER Generel budgetstøtte er på mange måder den helt til dørs, så bidrager de ikke til, at det ultimative svar på Paris-erklærin- gens målsætninger. Hvis målene er at give modtagerlandene så stor indflydelse som muligt og reducere det, der i bistandsjargonen kaldes transaktionsomkostninger, altså modtagerlandene opbygger den kapacitet, der skal til for selv at tage over. Det tager tid og det kan være problematisk, også fordi det udfordrer donorernes traditionelle måde at yde bistand på. udgifter til f.eks. konsulenter, missioner og rådgivere, så meget som muligt, ja, så må svaret vel være enkelt: Send penge og ikke andet. Det danske svar på dilemmaet Den danske regering fremlagde i maj 2006 ti kriterier for at yde generel budgetstøtte. De forsøger at afbalancere ønsket om at give øget budgetstøtte med ønsket om tilstrækkelig kontrol, men understreger samtidig, at beslutningen om at yde budgetstøtte eller ej beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Generel budgetstøtte overføres direkte til statskassen i modtagerlandet. Modsat mere traditionel projekt- og programbistand integreres budgetstøtten derfor fuldt ud i landets finanslov og er direkte med til at finansiere landets politik. Budgetstøtte er således reelt den eneste form for bistand, der er underlagt parlamentarisk kontrol i modtagerlandet. Det er derfor også pr. definition bistand med højt lokalt ejerskab, og den benytter og bidrager dermed til at opbygge modtagerlandets egne systemer. Lande, der modtager betydelig dansk bistand, som Tanzania og Mozambique, taler da også om, at de gerne vil have langt mere bistand i form af generel budgetstøtte gerne halvdelen af den bistand, de får. Hvorfor så ikke yde langt det meste udviklingsbistand som budgetstøtte? Svaret er ikke så enkelt, og donorlandenes ønske om at sætte deres markante præg på bistanden og bruge den til at fremme egne dagsordner er kun en meget lille del af svaret. Budgetstøtte kan kun gives til lande med en nogenlunde velfungerende offentlig administration, der kan sikre, at bistanden går til det, der er aftalt, og ikke til misbrug og korruption. Det er langt fra alle udviklingslande, der kan prale af at have det endnu, men der kan i mange lande spores klare fremskridt. Blandt kriterierne er: Rimelig regeringsførelse, der omfatter et minimum af respekt for menneskerettigheder, den frie presse, pluralistisk demokrati og retsstatsprincipper Ansvarlig korruptionsbekæmpelse En god strategi for fattigdomsbekæmpelse og vilje til at gennemføre den. Regeringen fastslog samtidig, at højst 25 pct. af den danske støtte til et land vil blive givet i form af generel budgetstøtte. Dermed lægges der op til, at Danmark fortsat skal gøre mindre brug af budgetstøtte end lande, som vi normalt sammenligner os med som Storbritannien, Norge, Holland og Sverige. Danmark giver i øjeblikket generel budgetstøtte til seks af vore 16 programsamarbejdslande: Tanzania, Mozambique, Benin, Ghana, Vietnam og Burkina Faso. I alt gav Danmark i ,5 mio. kr. i generel budgetstøtte. For yderligere information: Joint Evaluation of General BudgetSupport, udarbejdet af International Development Dept., University of Birmingham ( ). Rapporten kan fås fra Anvendelsen af modtagerens systemer er nødvendig, for hvis donorlandene holder fast i selv at kontrollere bistanden og følge 19

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Danidas årsberetnin g

Danidas årsberetnin g 04 Danidas årsberetnin g Produktion 2005 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK 1448 København K Danmark Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 Email: um@um.dk Internet:www.um.dk Design og tryk: Schultz

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister Fra MÅL til resultater i dansk udviklingsbistand Regeringen har gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden.

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Januar 2008 UDVIKLINGSBISTANDEN TIL BHUTAN OG BANGLADESH i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...1 II. Indledning...4

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

bistandskronen 2009, mio. kr. *

bistandskronen 2009, mio. kr. * Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2009 bistandskronen 2009, mio. kr. * BISTAND I ALT: 15.022 MIO. KR. BILATERAL BISTAND 68 % 10.188 MIO. KR. MULTILATERAL BISTAND 32 % 4.834

Læs mere

August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.

August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um. Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde DANIDAS ÅRSBERETNING 2007 Juni 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail:

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

bistandskronen 2010, mio. kr. *

bistandskronen 2010, mio. kr. * danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2010 bistandskronen 2010, mio. kr. * BISTAND I ALT: 16.124 MIO. KR. BILATERAL BISTAND 71 % 11.413 MIO. KR. MULTILATERAL BISTAND 29 % 4.711

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Analyse af den danske udviklingsbistand. uddannelse

Analyse af den danske udviklingsbistand. uddannelse Analyse af den danske udviklingsbistand til uddannelse Forkortelser: AMG: BNI: BFT: DAC: EDF EFA: EPDF: FTI: GMR: IDA: IMF: JFA: MDG: MoU: NGO: NORAD: OECD: PRS/PRSP: UNDP: UNGEI: UNWRA: Aid Management

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Lars Engberg-Pedersen Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling en harmonisk relation? Solen var ved at gå ned over Nigerflodens vestlige bred.

Læs mere

diskutere udviklingspolitik og den nyorientering af udviklingsbistanden,

diskutere udviklingspolitik og den nyorientering af udviklingsbistanden, Tale af udviklingsminister Søren Pind til debatarrangement om dansk-svensk udviklingspolitik i forandring, Stockholm den 3. marts 2011 Kun det talte ord gælder Det er en fornøjelse for mig at være her

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS 2012:01 DIIS REPORT DIIS REPORT DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS REPORT 2012:01 DIIS. DANISH INSTITUTE FOR

Læs mere

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 R E F E R A T af Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 Til stede: Medlemmer: Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand) Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBIS Programkoordinator

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 18.2.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udviklingen i forbindelse med folkeskoleundervisning for alle og ligestilling

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde fremlagt på Udviklingspolitisk Rådsmøde 15. marts 2013-03-20 Overordnet set er det nuværende udkast et rigtig godt

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

OECD Journal om Udvikling Udviklingssamarbejde 2005 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 7 Udgave 1

OECD Journal om Udvikling Udviklingssamarbejde 2005 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 7 Udgave 1 OECD Journal on Development Development Co-operation - 2005 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 7 Issue 1 Summary in Danish OECD Journal om Udvikling

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt Europaudvalget, Udenrigsudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 11. maj 2015 Ny

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Anbefalinger erfaringer & prioriteter

Anbefalinger erfaringer & prioriteter Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger erfaringer & prioriteter marked civilsamfund stat Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger,

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

2013 Afsluttet (måned og år)

2013 Afsluttet (måned og år) 2013 Afsluttet (måned December 1207 Verdensbanken - CGIAR CGIAR - Den konsultative gruppe for international landbrugsforskning December 1236 Kenya Solidarity for Women Living in Distress (SOLWODI) Uregelmæssigheder

Læs mere

CAP CEN CERF DANDEC DCA DDA DDG DDR EC ECHO EUR ERW FAO GICHD HUM ICBL ICRC IDP IFRC IMAS IMSMA ITF MAG Consolidated Appeal Process European Committee for Standardisation Central Emergency Revolving Fund

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2014 COM(2014) 674 final ANNEX 1 BILAG Endelig rapport om gennemførelse af afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011, der dækker EIB-finansieringstransaktioner

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord Side 2 2. Indledning Side 3 3. Mission, vision og målsætning Side 3 4. Prioriteter Side 4 4.1. Sårbarhed Side

Læs mere

Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold

Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold Danske CSOers EU finansierede humanitære og udviklingsarbejde Indhold 1. Introduktion... 2 2. Omfang og fordeling af danske CSOers EU projekter... 4 3. Konkrete eksempler på EU projekter... 11 4. Samfinansiering

Læs mere

DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA 2007-2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I TANZANIA

DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA 2007-2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I TANZANIA DANMARKS UDVIKLINGSBISTAND TIL TANZANIA 2007-2011 DANSK BISTAND INDEN FOR RAMMERNE AF DEN FÆLLES LANDESTRATEGI I TANZANIA INDHOLD Oversigt 2 Landeprogrammet 2 Fattigdomsstrategi budgetstøtte 4 Erhvervssektorprogram

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3370 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr. 2015-707 Doknr. 203570 Dato 04-02-2015 Samlenotat til ECOFIN 17. februar

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte

Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte Burkina FASO-danmark partnerskab strategi for udviklingssamarbejdet 2006-2010 Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte burkina faso-danmark partnerskab STRATEGI FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Poul Engberg-Pedersen Pengene eller livet Verdensbanken og 2015 Målene FN s Millenniumprojekt har offentliggjort en rapport om 2015 Målene og behovet for

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere