Natur- FAGsmælk. Lærervejledning. *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
|
|
- Alfred Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Natur- FAGsmælk Lærervejledning *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
2 Natur- FAGsmælk Læseplanerne for biologi, fysik/kemi og geografi præciserer, at der i løbet af klasse skal finde mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb sted. I et fællesfagligt forløb samarbejder naturfagene med udgangspunkt i en overordnet problemstilling, som belyses ved hjælp af arbejdsspørgsmål fra to eller tre af naturfagene. NaturFAGSmælk er et IBSE-inspireret undervisningsforløb, som tager udgangspunkt i et tværfagligt, virkelighedsnært, naturfagligt emne. Gennem arbejdet med den overordnede problemstilling inddrages mange forskellige vinkler inden for både fysik/ kemi, geografi og biologi. Eleverne skal arbejde undersøgende og eksperimenterende ved bl.a. at lave hypoteser, afprøve dem og konkludere. Forløbet kan kombineres med et besøg på et mejeri og/eller et landbrug. Den tilhørende webportal Naturfagsmælk er et e-læringsbaseret undervisningsforløb, som veksler mellem film, opgaver, teori og em række indbyggede klassebaserede refleksionsseancer.
3 Kolofon Forfattere: Louise Gerber Pedersen og Lone Morthorst Rasmussen. Bearbejdet til grundskolen af Lise Augustesen, Beth Wehner Andersen, Claus Auning og Mette Auning Layout/film: Anne Viberg Petersen, Rune Skeel-Gjørling
4 Indhold I lærervejledningen finder du følgende kapitler: 2. Introduktion til UV-forløb 3. Læringsmål 5. Problemstilling og arbejdsspørgsmål 6. Rammerne for forløbet 7. Hypotesedannelse 10. Undersøge og eksperimentere 12. Validering og konklusion 14. Ekstra lektioner 17. Bilag
5 Introduktion til UV-forløb Forløbet er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med det fællesfaglige fokusområde Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Gennem forløbet vil eleverne både skulle forholde sig til de overordnede linjer i forhold til undersøgelse af vilkårene for landbrugsproduktion i Danmark og undersøge detaljer omkring, hvordan man fremstiller udvalgte mælkeprodukter. Arbejdsformen er en vekselvirkning mellem små film, læreroplæg og elevernes egne undersøgelser. Undervejs i forløbet vil eleverne, ved at inddrage IBSE, skulle undersøge, hvordan man kan fremstille tykmælk og derigennem stifte bekendtskab med de kemiske og biologiske forhold, der indgår i mælkeproduktionen. Her kan f.eks. nævnes mikroorganismer og deres vækstbetingelser, mælkens næringsstoffer, syrer og baser mm. Undervisningsforløbet præsenteres i et spændende og afvekslingsrigt mix af film, opgaver, animationer og portfolio. I den didaktiske læringscirkel guides eleverne rundt i emner som mikroorganismer, vækstbetingelser, ph, mælkens næringsstoffer og hygiejne. Sidst i forløbet arbejder eleverne med bæredygtighedsbegrebet samt jordbrugsanalyse og GISkort. Hvordan kan man have en bæredygtig mælkeproduktion med fokus på dyr, klima, natur og ressourcer? Herunder hvordan man producerer tykmælk, og hvilke kemiske og biologiske forhold der indgår i produktionen. Formålet med forløbet er, at eleverne skal: Undre sig Formulere spørgsmål Opstille hypoteser Udvælge og gennemføre eksperimentielt arbejde Indsamle og vurdere relevant data Formulere resultater Reformulere undersøgelse og foretage justeringer Formidle arbejdsprocessen og resultatet Konkludere, validere og perspektivere resultatet i forhold til den opnåede viden 2
6 Læringsmål og tegn på læring Nedenstående tabel viser udvalgte kompetence- og færdighedsmål, der bliver dækket i undervisningen Kompetenceområde og mål Omsatte læringsmål, elevniveau Undersøgelse Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser F/K, Produktion og teknologi Eleven kan fremstille tykmælk og undersøge gæringsprocessens konsekvenser BIO, Celler, mikrobiologi og bioteknologi Eleven kan opstille forsøg, som viser bakteriers vækstbetingelser Modellering Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller GEO, Globalisering Eleven kan designe og forklare produktions- og forbrugsmønstre ved hjælp af modeller og kort Perspektivering Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder BIO, Produktion og teknologi Eleven kan forklare, hvordan fermenteringsprocesser indgår i fødevareproduktion Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med naturfagene Argumentation Eleven forklarer med naturfaglige fagord, fordele og ulemper ved mejeriproduktion Faglig læsning og skrivning Eleven kan skrive forklarende og berettende fagtekster i forbindelse med produktion af mejeriprodukter 3
7 Omsatte læringsmål Tegn på læring Fysik/kemi Eleven kan fremstille tykmælk og undersøge gæringsprocessens konsekvenser 1. Eleven undersøger mikroorganismers betydning i fremstilling af mejeriprodukter 2. Eleven forklarer fermenteringsprocesser ved hjælp af fremstilling af mejeriprodukter 3. Eleven opstiller hypoteser, designer og gennemfører undersøgelser af bakterier i mælk Eleven kan anvende deres viden om ph i beskrivelser af mikroorganismers vækstbetingelser 1. Eleven angiver korrekt ph-værdi ved målinger af surhedsgrad 2. Eleven gennemfører selvstændige undersøgelser, som påviser surhedsgradens betydning for bakteriers vækstbetingelser 3. Eleven sammenligner egne undersøgelser med viden om surhedsgrad Biologi Eleven kan anvende deres viden om ph i beskrivelser af mikroorganismers vækstbetingelser 1. Eleven udfører forsøg med bakteriers vækstbetingelser 2. Eleven formulerer egne forslag til undersøgelser af bakteriers vækstvilkår 3. Eleven sammenligner egne undersøgelsesresultater med viden om bakterier Eleven kan give eksempler på bakteriers vækstbetingelser samt redegøre for betydningen af disse for produktionen af mælkeprodukter 1. Eleven giver eksempler på bakteriers vækstbetingelser 2. Eleven forklarer, hvordan man kan ændre på bakteriers vækstbetingelser 3. Eleven sammenholder sin viden om bakteriers vækstbetingelser med produktionen af mælkeprodukter Eleven kan give eksempler på bakteriers vækstbetingelser samt redegøre for betydningen af disse for produktionen af mælkeprodukter 1. Eleven fremstiller tykmælk i laboratoriet 2. Eleven beskriver, hvordan tykmælk fremstilles vha. fagbegreber som fermentering, enzym og aerob/anaerob 3. Eleven sammenligner sin viden fra fremstillingen af tykmælk med fødevareproduktion generelt Geografi Eleven kan designe og forklare produktions- og forbrugsmønstre ved hjælp af modeller og kort inden for mælkeproduktion 1. Eleven fortæller på baggrund af kort hvordan fordelingen af malkekvægslandbrug samt tilhørende markfordeling i skolens lokalområde 2. Eleven beskriver sammenhængen mellem mælkekvægsproduktion og naturgrundlaget ud fra kortmateriale 3. Eleven fortæller og giver eksempler på produktionskæder i forbindelse med mejeriproduktion ud fra model 4
8 Problemstilling & arbejdsspørgsmål Hvordan kan man have en bæredygtig mælkeproduktion med fokus på dyr, klima, natur og ressourcer? Herunder hvordan man producerer tykmælk, og hvilke kemiske og biologiske forhold der indgår i produktionen. Ideer til arbejdsspørgsmål Hvilke betingelser skal malkekøer have for at give optimalt udbytte? På hvilke måder er dansk mælkeproduktion bæredygtig? Hvordan bliver mælken transporteret fra producent til mejeri? Er infrastrukturen vigtig? I givet fald hvordan? Er klimaet vigtigt, når man skal have malkekvæg? Hvilket foderbehov har malkekvæg? Er der forskel på mælk? Hvad kan mælken bruges til? Hvad er forskellen på de forskellige mælkeprodukter? Hvilke processer skal mælken gennemgå for at blive til andre produkter? Hvordan forfiner/udvikler man nye produkter? Kommer mælk kun fra køer? Hvilket naturgrundlag favoriserer produktion af mælk? Hvilke ligheder er der mellem de mælkeproducerende lande? Kan alle tåle mælk og mælkeprodukter? Hvad indeholder mælk? Hvorfor siger man, at mælk er sundt? 5
9 Rammerne for forløbet Klassetrin Forløbet er tilrettelagt som en del af den fællesfaglige undervisning for overbygningen med særlig henblik på 8. eller 9. klassetrin. Arbejdsmetode Undervisning veksler mellem klasseundervisning, pararbejde og gruppearbejde. Arbejdsformen i forløbet sker i en vekselvirkning mellem små film, læreroplæg og elevernes egne undersøgelser. Undervejs i forløbet vil eleverne også, ved at inddrage-ibse, skulle undersøge, hvordan man kan fremstille tykmælk og derigennem stifte bekendtskab med, hvilke kemiske og biologiske faktorer, der indgår i mælkeproduktionen. - Varighed af forløbet Forløbet er tilrettelagt til 10 undervisningslektioner a 45 minutter. Hvis der også arbejdes med dyrkning af bakterier tillægges to lektioner. I kan alternativt bruge hele fagdage på arbejdet. Det er væsentligt, at fremstillingen af tykmælk ligger over to sammenhængende dage, da fremstillingen har brug for ca. 24 timers hviletid. I kan i løbet af forløbet planlægge et besøg på et mejeri og/eller landbrug. Pædagogisk metode Inquiry-Based Science Education (IBSE) Undervisningstilgangen bygger på Inquiry-Based Science Education (IBSE). IBSE er på dansk blevet oversat til en deltagerstyret, problem- og undersøgelsesbaseret undervisningsmetode. IBSE-tilgangen lægger stor vægt på elevernes hypotesedannelse og italesættelse af egne ideer samtidig med vægtningen af en større grad af selvstændighed i elevernes praktiske arbejde. På den måde går IBSE ind og støtter elevens lyst til at stille spørgsmål, lave undersøgelser og arbejde eksperimenterende med afprøvning af hypoteser. IBSE-model - 6
10 Hypotesedannelse 1. del af læringscirklen Indhold Oplæg til Fremstil din egen tykmælk Mikroorganismer Vækstbetingelser (ph, med/uden ilt, temperatur, næring, vand) Eksponentiel vækst og logaritmeskala Læringscirkel fra NaturFAGSmælk 7
11 1. lektion Præsentation af problemstilling, læringsmål og læringsplatformen NaturFAGSmælk. Se filmen Mælkens vej fra ko til køledisk Via film, forforsøg, opgaver og teorigennemgang tilegner eleverne sig viden til at kunne arbejde med den eksperimentelle, naturfaglige tilgang (IBSE). Forforståelsen, der opnås i læringscirklens 1. del, er en forudsætning for, at eleverne kan arbejde med hypotesedannelsen. Eleverne laver en brainstorm over, hvilke mælkeprodukter, de kender, og på hvilken måde disse hænger sammen. Gruppevis laver eleverne et mindmap, hvor de sammenkæder de enkelte produkter. Råmælken fra koen placeres i midten. Det er vigtigt, at de skriver på, hvis de ved noget omkring forarbejdning (fx pasteurisering, homogenisering). Lav efterfølgende opsamling på klassen og lad eleverne udfylde mere på mindmappet, hvis de kan. Se evt. Kender du forskellen på de forskellige mælkeprodukter under punktet: Læreren præsenterer opgaven/problemstillingen: 2. lektion Se filmen Mælkens forvandlingsmuligheder Tal med eleverne omkring begreberne homogeniseret og pasteuriseret. Se filmen Anvendelse af mælkesyrebakterier i mælk Gennemgå de fagbegreber, som anvendes i filmen. Her tænkes specielt ph-værdi og mælkesyrebakterier. I læringscirklen er der afsnit om både syrer, baser og ph. under punktet: Se animationen: Mikroorganismer, som du finder under punktet teori. Tal om, hvilke vækstbetingelser bakterier har, og hvordan mælkesyrebakterierne evt. kan hjælpes til at dele sig så meget som muligt. Anvend portfolio-opgaven Mikroorganismers eksponentielle vækst til at beregne og visualisere bakteriers vækst over tid. Hvordan fremstilles den bedste hjemmelavede tykmælk? Derved får eleverne et forhold til, hvor hurtigt delingen foregår. Alternativt kan regneark eller geogebra anvendes. Materialeliste til dyrkning af bakterier Sterile petriskåle Færdigt agar Dyrkning af bakterier Under forløbet vil eleverne arbejde med mælkesyrebakterier ved fremstilling af tykmælk. Hvis eleverne ikke tidligere har arbejdet med dyrkning af bakterier, vil det være godt at indlægge en undersøgelse af, hvilke vækstforhold bakterier trives bedst under. Dette kan gøres ved at lave dyrkningsforsøg i agar, hvor eleverne afprøver forskellige vækstforhold, fx kulde, varme, lys, mørke, fugt, tørt, surt, sødt mm. Disse undersøgelser vil lægge en uges tid oven i forløbet, da bakterierne skal have tid til at vokse. 8
12 lektion Eleverne skal i grupper tale om, hvad tykmælk består af. De får udleveret en portion tykmælk, som de kan smage på samt afprøve konsistensen af. De skal diskutere, hvorfor tykmælken smager og ser ud, som den gør, samt har den konsistens, den har. Arbejdsspørgsmål Hvordan fremstilles den bedste hjemmelavede tykmælk? Eleverne skal afgøre, hvilke parametre de vil opstille for at kunne vurdere deres tykmælk, såsom ph, smag, lugt, udseende og konsistens. Fremstilling af egen tykmælk Eleverne skal nu under lærerens vejledning samt alle de informationer, de kan finde under teori, film og links udarbejde en hypotese for, hvordan de vil fremstille deres tykmælk. De må gerne undersøge flere forskellige fremgangsmåder. Undervejs i processen udfylder eleverne den elektroniske portfolio. Når eleverne har lavet deres hypotese, præsenteres den for resten af klassen, og der gives respons fra de andre elever og læreren. Når alle grupper har fremlagt deres hypotese, er det tid til at indarbejde de nye tanker og ideer, responsen har givet anledning til. Opskrift eller ej? Læreren afgør ud fra elevernes forhåndsviden, hvor meget støtte elevernes skal have i fremstillingen af tykmælk. Det kan være alt lige fra udlevering af en ingrediensliste med mål på de enkelte ingredienser til selv at finde ud af fremgangsmåden. Hvis eleverne får udleveret en opskrift med angivelse af mål på ingredienser, vil der stadig være mange overvejelser, som eleverne skal tage stilling til. Her tænkes på varmebehandling, hviletid, temperatur, surhedsgrad mm. Fremstilling af egen tykmælk 9
13 Undersøge og eksperimentere 2. del af læringscirklen Indhold Tykmælksproduktion Parametre Undersøgelse 10
14 lektion Eleverne er nu klar til at gå i gang med at fremstille deres egen hjemmelavede tykmælk ud fra den valgte hypotese og valg af ingredienser, mængder, temperatur etc. Eleverne opfordres til at filme, tage billeder og notere deres proces også med eventuelle fejlkilder, fx at de har glemt at afvente nedkøling til en bestemt temperatur mm. Det er vigtigt, at de hele tiden dokumenterer, hvad de gør, og at de har fokus på variabelkontrol. Tykmælken står derefter timer ved den temperatur, eleverne har opsat i deres hypotese. Dernæst ryddes der op. Tykmælkens ph-værdi måles Materialer til fremstilling af tykmælk (25 elever) Mælkeprodukter: Økologisk sødmælk 5 l liter Økologisk kærnemælk 3 liter Økologisk fløde 3/4 liter Evt. 1 liter færdig ABC-kultur til smagsprøve Plastikbøtter/glasskåle Husholdningsfilm Plastikskeer til smagsprøver Decilitermål Termometer ph-meter eller ph-stix Gryder Grydeske Piskeris 11
15 Validering og konklusion 3. del af læringscirklen Indhold Evaluering af tykmælk Bæredygtighed Jordbrug og GIS 12
16 lektion Eleverne vurderer deres egen og andres tykmælk ud fra de tidligere valgte parametre beskrevet i deres portfolio. Eleverne kan evt. kåre den bedste tykmælk og opstille kriterier for dette. Fx tykmælk med en bestemt ph smager bedst. Hvis der er tid, kan eleverne evt. lave forsøget igen ud fra de nye erfaringer. Eleverne afslutter med at undersøge de forskellige næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som findes i tykmælk og evt. andre mælkeprodukter og sammenholder dette med de anbefalinger, der ligger fra sundhedsstyrelsen. Det er vigtigt, at eleverne evaluerer, hvad der gik godt og hvad der gik knap så godt og hvorfor. Spørgsmål som: Hvad ville vi ændre på til næste gang? skal være centrale i deres egen evaluering af tykmælksproduktionen. Ekstra lektioner til besøget på mejeriet Når I har kåret den bedste hjemmelavede tykmælk, kan I med jeres data besøge et mejeri for at få valideret jeres konklusion. Holder konklusionen? Fremstiller I tykmælk på mejeriet ud fra nogle af de samme konklusioner, som I havde tidligere? Og hvordan adskiller processen sig? Alternativt kunne I invitere en mejerist til skolen. 13
17 9. lektion Bæredygtighed og mælk Eleverne vender tilbage til den overordnede problemstilling, som der arbejdes med de sidste tre lektioner. Det er væsentligt, at læreren er opmærksom på, om der er nogle generelle faglige ting, som eleverne har brug for mere viden om. Det kunne fx være kortlæsning, plantekendskab i klima-zoner, bæredygtighed mm. Eleverne skal arbejde med begrebet bæredygtighed ud fra både økologiske, økonomiske og sociale forhold. Gennem aktiviteten kan eleverne udvikle deres bevidsthed om, at de valg, som de træffer, har konsekvenser for bæredygtig udvikling. Stil fire forskellige typer mælk på bordet, fx lokal økologisk mælk, konventionel mælk, biodynamisk mælk. Spørg eleverne om deres forbrugsvalg: Hvad er afgørende for dit valg af mælk (kriterier), når du køber mælk i butikken? Bed eleverne gruppevis om at lave et mindmap over kriterier for valg af mælk (pris, størrelse, smag, produktionssted, produktionsform). Uddel ark med information om mælkeprodukterne. Klassen får som opgave at skulle købe mælk til skolens bod. Eleverne får lov til at udforske mælkeprodukterne som de vil smage på, læse om osv. De får 10 min til at udforske produkterne og tage et valg. Valget skal begrundes med et hovedargument. Hver gruppe skal fortælle, hvilket produkt de har valgt og give et hovedargument. Vis figuren om bæredygtig udvikling. Forklar, hvad bæredygtig udvikling handler om, og hvad der ligger i de tre perspektiver økonomiske, miljømæssige og sociale forhold. Social Når man vurderer sociale perspektiver, tager man hensyn til menneskerettigheder, levevilkår, sundhed, kulturel mangfold og ligestilling mellem mænd og kvinder. Bæredygtig udvikling inden for det sociale perspektiv handler om at give mennesker god uddannelse, gode arbejdsvilkår og tage hensyn til sundhed, etik-dyrevelfærd Økonomisk Økonomiske aspekter af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om at mindske fattigdom, vurdere retfærdig fordeling af ressourcer, vurdere national og global markedsøkonomi og tage hensyn til arbejdsvilkår og indtægter. Bæredygtig udvikling inden for det økonomiske perspektiv handler om at sikre folks økonomiske tryghed. Miljø Hensyn til miljøet indebærer at vurdere brug af naturressourcer og landarealer, reducere forurening af natur, undgå tab af biodiversitet, mindske klimaændringer og forebygge natur- og miljøkatastrofer. Bæredygtig udvikling inden for miljø handler om at tage vare på naturen på en sådan måde, at den er en fornybar ressource for os mennesker. Refleksion Opsummering og refleksion af temaet bæredygtig udvikling. Vores forbrugsvalg påvirker på forskellige måder både miljø, sociale forhold og økonomi. Et bæredygtigt valg er et reflekteret valg, hvor vi i størst mulig grad tager hensyn til alle dimensioner ud fra de muligheder og begrænsninger, et individ har. Eleverne skal herefter vurdere om deres argument bygger mest på økonomiske, sociale eller miljømæssige forhold. Er deres valg et godt valg med tanke på bæredygtig udvikling? Hvad gør et valg mere bæredygtigt end andet? Hvorfor bør vi tage hensyn til flere perspektiver, når vi snakker om bæredygtigt forbrug? Hvordan kan vi bidrage til en bæredygtig udvikling, når vi køber produkter? 14
18 lektion Der tages udgangspunkt i det omsatte læringsmål Eleverne kan designe og forklare produktions- og forbrugermønstre ved hjælp af modeller og kort. Start med at se filmen Intro til jordbrugsanalyser Jordbrugsanalyser.dk er et WebGIS-program under NaturErhvervstyrelsen. Her kan du på et skærm- eller satellitkort få vist oplysninger om typer af landbrug (kvæg, svin, fjerkræ osv.), marker med oversigt over afgrøder fra de forgående år, økologiske marker, nye ansøgninger og jordbundstyper. På baggrund af disse oplysninger kan eleverne fremstille deres egne kort ud fra de data, de vil illustrere. Eksempelsvis: Hvor ligger de økologiske gårde og marker i skolens nærområde? eller Er der nogen sammenhæng mellem husdyrsbesætning og hvilke afgrøder, der dyrkes på markerne?. Det er også muligt for eleverne at finde oplysninger om, hvor store besætninger gårdene har, og hvor mange hektar der drives på den enkelte gård ved at bruge infoknappen. Eleverne kan også arbejde med interessemodsætninger i forbindelse med malkekvægsproduktion og opstille en model med fordele og ulemper ved denne produktion. I kan bruge de to publikationer fra Landbrug & Fødevarer og Dyrenes Beskyttelse. Eleverne kan arbejde med produktionskæder: Hvordan kommer mælken fra køerne til forbrugerens køleskab? Eleverne planlægger en måde at fremlægge deres viden på. Det kan være som film, planche eller billeder sammen med en mundtlig fremlæggelse. 15
19 Afslutning på forløbet Som afslutning på forløbet fremlægger grupperne deres arbejde. Dette kan enten gøres for hele klassen, eller du kan lade grupperne fremlægge to og to sammen, så de skal give hinanden respons. Dette vil forkorte processen og give eleverne mulighed for at bedømme, hvad der er gode og mindre gode præsentationer. 16
20 Bilag til lektion 9 Thise Økologisk minimælk 25% mælk fra jerseykøer og 75% mælk fra sortbrogede køer med 0,5% mælkefedt. Pasteuriseret. Ikke homogeniseret Næringsindhold pr 100g: Energi 160 kj Fedt 0,50g Kulhydrat 5,00 g Protein 3,50 g Økologiske malkekøer skal være ude i sommerhalvåret fra midt april til og med oktober. Økologiske malkekøer fodres med afgrøder, som ikke er giftsprøjtede. Foderet er enten helt økologisk eller fra landbrug under omlægning. Pris: 10 kr/l Produktionssted: Thise Produktionsform: Økologisk 17
21 Naturmælk Biodynamisk minimælk Pasteuriseret. Ikke homogeniseret Næringsindhold pr. 100g: Energi: 158 kj Fedt: 0,50 g Kulhydrat: 4,70 g Protein: 3,50 g Høst og såning skal foregå på tidspunkter af året, hvor indholdet af næringsstoffer er optimalt. Derved får produktet det højst mulige indhold af næring til menneskets vækst og velbefindende. Køerne må kun få biodynamisk og økologisk foder. De biodynamiske malkekøer står ikke bundet, men er så vidt muligt ude på markerne hele året. Deres horn må ikke fjernes. Biodynamiske produkter må højst indeholde 14 tilsætningsstoffer - mod 38 i økologiske og 374 i konventionelle Minimælken har et fedtindhold på 0,5 %, som er standard. Forskellen fra andre minimælk ligger i smagen og i produktionsformen. Pris: 11 kr/kg Produktionssted: Naturmælk Tinglev Produktionsform: Biodynamisk 18
22 Minimælk Pasteuriseret. Homogeniseret Næringsindhold pr. 100g: Energi 154 kj/36 Kcal fedt 0,4 gram kulhydrater 4,7 gram protein 3,5 gram Som udgangspunkt kommer konventionelle malkekøer ikke ud af stalden. I konventionelle malkebesætninger afhornes kalvene ved fødslen. Dels for at undgå skader på artsfæller og mennesker, og dels fordi dyrene skal tilpasses staldsystemerne. Konventionelle malkekøer fodres med afgrøder, der er behandlet med sprøjtegifte, bl.a. importeret GMOsoja, majsensilage. Pris: 6,95 kr/kg Produktionssted: Slagelse Mejeri, Hobro Mejeri og Christiansfeld Mejeri Produktionsform: Konventionel 29
23 Mælkebøtte Minimælk Pasteuriseret. Homogeniseret Næringsindhold pr. 100g: Energi 154 kj/36 Kcal fedt 0,4 gram kulhydrater 4,7 gram protein 3,5 gram Som udgangspunkt kommer konventionelle malkekøer ikke ud af stalden. I konventionelle malkebesætninger afhornes kalvene ved fødslen. Dels for at undgå skader på artsfæller og mennesker, og dels fordi dyrene skal tilpasses staldsystemerne. Mælken er produceret i Tyskland. Pris: 3,95 kr/kg Produktionssted: Nordtyske Husumer Molkerei Produktionsform: Konventionel 20
24
NaturFAGSmÆlk. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
NaturFAGSmÆlk Lærervejledning Indhold Projektet er et IBSE inspireret undervisningsforløb i samarbejde med Naturmælk. Det tager udgangspunkt i naturfag på et C-niveau på Socialog sundhedsassistentuddannelsen.
Læs merePortfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese
Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Biologi Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August- September Ernæring og livets kemi Fedtstoffer Stofskifte Ernæring Madpyramid en Modellering anvende og vurdere
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereSUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT
Sukker i : Ja sukker Frugt fructose Alt slik Sodavand Kager Arbjedsspørgsmål: Er det sundt? Hvor kommer det fra? 1 Kemien og fysikken Sukkers biologi? Hvor dyrkes sukker? handel og transport? Er der hold
Læs mereEleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold
Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige
Læs mereFællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereNaturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth
Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereForløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.
Mad nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Mad nok til alle er placeret i biologifokus.dk, fysik-kemifokus.dk og geografifokus 9. klasse, og er skrevet til arbejdet
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereGeografi Fælles Mål 2019
Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereNatur/teknologi for 6. klasse
Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.
Læs mereBiologi 9. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdighedsog vidensområder August 32 Forurening 3 33 r i naturfag (fase 2) r i naturfag 34 Krop og sundhed i naturfag (fase 1) Læringsmål Jeg kan undersøge
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler
Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler
Læs mereBIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 4 områder som eleverne
Læs mereNaturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)
Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget) Samarbejde mellem Økolariet og Uddannelse & Læring, Vejle Kommune Dagsorden - Forløbets opbygning -
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.
BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereTeknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår
Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår er placeret i biologifokus.dk,
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereÅrsplan, biologi
Årsplan, biologi 2019-2020 8.-9. klasse Uhre Friskole Jannie Jakobsen Biologi 8.-9. klasse, Naturfag Uhre Friskole 19/20 Jannie Jakobsen Naturfagslærerne i 7.-8.-9. klasse planlægger emner og forløb fælles
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv Workshop E Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Hør om, hvordan man
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mereFra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Partikler, bølger og Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Jorden set fra oven UGE:32-36 Geografi handler blandt andet om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er
Læs mereEt tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER
Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser
Læs mereA rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016
A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Perspektivering Naturgrundlag og Uge 22 46 Eleven kan levevilkår perspektivere geografi Eleven kan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus
Læs mereVelkommen En naturvidenskabelig undersøgelsesmetode
Velkommen En naturvidenskabelig undersøgelsesmetode Program Oplæg til undersøgelser i naturfagene Praktisk arbejde Aktivitetsvejledning + Diskussionsspørgsmål Opsamling tid til spørgsmål (5-10 min) (Udleverer
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereÅrsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereEvaluering af fællesfaglig undervisning
Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne
Læs mereFysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå
Læs mereGymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning
Osteproduktion Vejledning Generelt vedrørende lærervejledningen en herunder er beskrevet tværfagligt for fagene kemi, biologi og bioteknologi. Som udgangspunkt er forløbets niveau tænkt som C-niveau for
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)
Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle lige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereWorkshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve
Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?
Læs mereUNDERVISNINGSBESKRIVELSE
UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereLær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet
Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder
Læs mereINFO OM EKSAMEN I 9.X Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
INFO OM EKSAMEN I 9.X 2016-2017 INDHOLD Side 1 Side 2 Side 3 Generelle informationer Formuler en problemstilling Kilde: naturfagsproeven.gyldendal Planlæg forsøg og undersøgelser Kilde: naturfagsproeven.gyldendal
Læs mereLærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.
Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereNaturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017
Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder,
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs mereÅrsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereNaturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Læs mere