Natur- FAGsmælk. Lærervejledning. *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur- FAGsmælk. Lærervejledning. *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed"

Transkript

1 Natur- FAGsmælk Lærervejledning *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

2 Natur- FAGsmælk Læseplanerne for biologi, fysik/kemi og geografi præciserer, at der i løbet af klasse skal finde mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb sted. I et fællesfagligt forløb samarbejder naturfagene med udgangspunkt i en overordnet problemstilling, som belyses ved hjælp af arbejdsspørgsmål fra to eller tre af naturfagene. NaturFAGSmælk er et IBSE-inspireret undervisningsforløb, som tager udgangspunkt i et tværfagligt, virkelighedsnært, naturfagligt emne. Gennem arbejdet med den overordnede problemstilling inddrages mange forskellige vinkler inden for både fysik/ kemi, geografi og biologi. Eleverne skal arbejde undersøgende og eksperimenterende ved bl.a. at lave hypoteser, afprøve dem og konkludere. Forløbet kan kombineres med et besøg på et mejeri og/eller et landbrug. Den tilhørende webportal Naturfagsmælk er et e-læringsbaseret undervisningsforløb, som veksler mellem film, opgaver, teori og em række indbyggede klassebaserede refleksionsseancer.

3 Kolofon Forfattere: Louise Gerber Pedersen og Lone Morthorst Rasmussen. Bearbejdet til grundskolen af Lise Augustesen, Beth Wehner Andersen, Claus Auning og Mette Auning Layout/film: Anne Viberg Petersen, Rune Skeel-Gjørling

4 Indhold I lærervejledningen finder du følgende kapitler: 2. Introduktion til UV-forløb 3. Læringsmål 5. Problemstilling og arbejdsspørgsmål 6. Rammerne for forløbet 7. Hypotesedannelse 10. Undersøge og eksperimentere 12. Validering og konklusion 14. Ekstra lektioner 17. Bilag

5 Introduktion til UV-forløb Forløbet er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med det fællesfaglige fokusområde Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Gennem forløbet vil eleverne både skulle forholde sig til de overordnede linjer i forhold til undersøgelse af vilkårene for landbrugsproduktion i Danmark og undersøge detaljer omkring, hvordan man fremstiller udvalgte mælkeprodukter. Arbejdsformen er en vekselvirkning mellem små film, læreroplæg og elevernes egne undersøgelser. Undervejs i forløbet vil eleverne, ved at inddrage IBSE, skulle undersøge, hvordan man kan fremstille tykmælk og derigennem stifte bekendtskab med de kemiske og biologiske forhold, der indgår i mælkeproduktionen. Her kan f.eks. nævnes mikroorganismer og deres vækstbetingelser, mælkens næringsstoffer, syrer og baser mm. Undervisningsforløbet præsenteres i et spændende og afvekslingsrigt mix af film, opgaver, animationer og portfolio. I den didaktiske læringscirkel guides eleverne rundt i emner som mikroorganismer, vækstbetingelser, ph, mælkens næringsstoffer og hygiejne. Sidst i forløbet arbejder eleverne med bæredygtighedsbegrebet samt jordbrugsanalyse og GISkort. Hvordan kan man have en bæredygtig mælkeproduktion med fokus på dyr, klima, natur og ressourcer? Herunder hvordan man producerer tykmælk, og hvilke kemiske og biologiske forhold der indgår i produktionen. Formålet med forløbet er, at eleverne skal: Undre sig Formulere spørgsmål Opstille hypoteser Udvælge og gennemføre eksperimentielt arbejde Indsamle og vurdere relevant data Formulere resultater Reformulere undersøgelse og foretage justeringer Formidle arbejdsprocessen og resultatet Konkludere, validere og perspektivere resultatet i forhold til den opnåede viden 2

6 Læringsmål og tegn på læring Nedenstående tabel viser udvalgte kompetence- og færdighedsmål, der bliver dækket i undervisningen Kompetenceområde og mål Omsatte læringsmål, elevniveau Undersøgelse Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser F/K, Produktion og teknologi Eleven kan fremstille tykmælk og undersøge gæringsprocessens konsekvenser BIO, Celler, mikrobiologi og bioteknologi Eleven kan opstille forsøg, som viser bakteriers vækstbetingelser Modellering Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller GEO, Globalisering Eleven kan designe og forklare produktions- og forbrugsmønstre ved hjælp af modeller og kort Perspektivering Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder BIO, Produktion og teknologi Eleven kan forklare, hvordan fermenteringsprocesser indgår i fødevareproduktion Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med naturfagene Argumentation Eleven forklarer med naturfaglige fagord, fordele og ulemper ved mejeriproduktion Faglig læsning og skrivning Eleven kan skrive forklarende og berettende fagtekster i forbindelse med produktion af mejeriprodukter 3

7 Omsatte læringsmål Tegn på læring Fysik/kemi Eleven kan fremstille tykmælk og undersøge gæringsprocessens konsekvenser 1. Eleven undersøger mikroorganismers betydning i fremstilling af mejeriprodukter 2. Eleven forklarer fermenteringsprocesser ved hjælp af fremstilling af mejeriprodukter 3. Eleven opstiller hypoteser, designer og gennemfører undersøgelser af bakterier i mælk Eleven kan anvende deres viden om ph i beskrivelser af mikroorganismers vækstbetingelser 1. Eleven angiver korrekt ph-værdi ved målinger af surhedsgrad 2. Eleven gennemfører selvstændige undersøgelser, som påviser surhedsgradens betydning for bakteriers vækstbetingelser 3. Eleven sammenligner egne undersøgelser med viden om surhedsgrad Biologi Eleven kan anvende deres viden om ph i beskrivelser af mikroorganismers vækstbetingelser 1. Eleven udfører forsøg med bakteriers vækstbetingelser 2. Eleven formulerer egne forslag til undersøgelser af bakteriers vækstvilkår 3. Eleven sammenligner egne undersøgelsesresultater med viden om bakterier Eleven kan give eksempler på bakteriers vækstbetingelser samt redegøre for betydningen af disse for produktionen af mælkeprodukter 1. Eleven giver eksempler på bakteriers vækstbetingelser 2. Eleven forklarer, hvordan man kan ændre på bakteriers vækstbetingelser 3. Eleven sammenholder sin viden om bakteriers vækstbetingelser med produktionen af mælkeprodukter Eleven kan give eksempler på bakteriers vækstbetingelser samt redegøre for betydningen af disse for produktionen af mælkeprodukter 1. Eleven fremstiller tykmælk i laboratoriet 2. Eleven beskriver, hvordan tykmælk fremstilles vha. fagbegreber som fermentering, enzym og aerob/anaerob 3. Eleven sammenligner sin viden fra fremstillingen af tykmælk med fødevareproduktion generelt Geografi Eleven kan designe og forklare produktions- og forbrugsmønstre ved hjælp af modeller og kort inden for mælkeproduktion 1. Eleven fortæller på baggrund af kort hvordan fordelingen af malkekvægslandbrug samt tilhørende markfordeling i skolens lokalområde 2. Eleven beskriver sammenhængen mellem mælkekvægsproduktion og naturgrundlaget ud fra kortmateriale 3. Eleven fortæller og giver eksempler på produktionskæder i forbindelse med mejeriproduktion ud fra model 4

8 Problemstilling & arbejdsspørgsmål Hvordan kan man have en bæredygtig mælkeproduktion med fokus på dyr, klima, natur og ressourcer? Herunder hvordan man producerer tykmælk, og hvilke kemiske og biologiske forhold der indgår i produktionen. Ideer til arbejdsspørgsmål Hvilke betingelser skal malkekøer have for at give optimalt udbytte? På hvilke måder er dansk mælkeproduktion bæredygtig? Hvordan bliver mælken transporteret fra producent til mejeri? Er infrastrukturen vigtig? I givet fald hvordan? Er klimaet vigtigt, når man skal have malkekvæg? Hvilket foderbehov har malkekvæg? Er der forskel på mælk? Hvad kan mælken bruges til? Hvad er forskellen på de forskellige mælkeprodukter? Hvilke processer skal mælken gennemgå for at blive til andre produkter? Hvordan forfiner/udvikler man nye produkter? Kommer mælk kun fra køer? Hvilket naturgrundlag favoriserer produktion af mælk? Hvilke ligheder er der mellem de mælkeproducerende lande? Kan alle tåle mælk og mælkeprodukter? Hvad indeholder mælk? Hvorfor siger man, at mælk er sundt? 5

9 Rammerne for forløbet Klassetrin Forløbet er tilrettelagt som en del af den fællesfaglige undervisning for overbygningen med særlig henblik på 8. eller 9. klassetrin. Arbejdsmetode Undervisning veksler mellem klasseundervisning, pararbejde og gruppearbejde. Arbejdsformen i forløbet sker i en vekselvirkning mellem små film, læreroplæg og elevernes egne undersøgelser. Undervejs i forløbet vil eleverne også, ved at inddrage-ibse, skulle undersøge, hvordan man kan fremstille tykmælk og derigennem stifte bekendtskab med, hvilke kemiske og biologiske faktorer, der indgår i mælkeproduktionen. - Varighed af forløbet Forløbet er tilrettelagt til 10 undervisningslektioner a 45 minutter. Hvis der også arbejdes med dyrkning af bakterier tillægges to lektioner. I kan alternativt bruge hele fagdage på arbejdet. Det er væsentligt, at fremstillingen af tykmælk ligger over to sammenhængende dage, da fremstillingen har brug for ca. 24 timers hviletid. I kan i løbet af forløbet planlægge et besøg på et mejeri og/eller landbrug. Pædagogisk metode Inquiry-Based Science Education (IBSE) Undervisningstilgangen bygger på Inquiry-Based Science Education (IBSE). IBSE er på dansk blevet oversat til en deltagerstyret, problem- og undersøgelsesbaseret undervisningsmetode. IBSE-tilgangen lægger stor vægt på elevernes hypotesedannelse og italesættelse af egne ideer samtidig med vægtningen af en større grad af selvstændighed i elevernes praktiske arbejde. På den måde går IBSE ind og støtter elevens lyst til at stille spørgsmål, lave undersøgelser og arbejde eksperimenterende med afprøvning af hypoteser. IBSE-model - 6

10 Hypotesedannelse 1. del af læringscirklen Indhold Oplæg til Fremstil din egen tykmælk Mikroorganismer Vækstbetingelser (ph, med/uden ilt, temperatur, næring, vand) Eksponentiel vækst og logaritmeskala Læringscirkel fra NaturFAGSmælk 7

11 1. lektion Præsentation af problemstilling, læringsmål og læringsplatformen NaturFAGSmælk. Se filmen Mælkens vej fra ko til køledisk Via film, forforsøg, opgaver og teorigennemgang tilegner eleverne sig viden til at kunne arbejde med den eksperimentelle, naturfaglige tilgang (IBSE). Forforståelsen, der opnås i læringscirklens 1. del, er en forudsætning for, at eleverne kan arbejde med hypotesedannelsen. Eleverne laver en brainstorm over, hvilke mælkeprodukter, de kender, og på hvilken måde disse hænger sammen. Gruppevis laver eleverne et mindmap, hvor de sammenkæder de enkelte produkter. Råmælken fra koen placeres i midten. Det er vigtigt, at de skriver på, hvis de ved noget omkring forarbejdning (fx pasteurisering, homogenisering). Lav efterfølgende opsamling på klassen og lad eleverne udfylde mere på mindmappet, hvis de kan. Se evt. Kender du forskellen på de forskellige mælkeprodukter under punktet: Læreren præsenterer opgaven/problemstillingen: 2. lektion Se filmen Mælkens forvandlingsmuligheder Tal med eleverne omkring begreberne homogeniseret og pasteuriseret. Se filmen Anvendelse af mælkesyrebakterier i mælk Gennemgå de fagbegreber, som anvendes i filmen. Her tænkes specielt ph-værdi og mælkesyrebakterier. I læringscirklen er der afsnit om både syrer, baser og ph. under punktet: Se animationen: Mikroorganismer, som du finder under punktet teori. Tal om, hvilke vækstbetingelser bakterier har, og hvordan mælkesyrebakterierne evt. kan hjælpes til at dele sig så meget som muligt. Anvend portfolio-opgaven Mikroorganismers eksponentielle vækst til at beregne og visualisere bakteriers vækst over tid. Hvordan fremstilles den bedste hjemmelavede tykmælk? Derved får eleverne et forhold til, hvor hurtigt delingen foregår. Alternativt kan regneark eller geogebra anvendes. Materialeliste til dyrkning af bakterier Sterile petriskåle Færdigt agar Dyrkning af bakterier Under forløbet vil eleverne arbejde med mælkesyrebakterier ved fremstilling af tykmælk. Hvis eleverne ikke tidligere har arbejdet med dyrkning af bakterier, vil det være godt at indlægge en undersøgelse af, hvilke vækstforhold bakterier trives bedst under. Dette kan gøres ved at lave dyrkningsforsøg i agar, hvor eleverne afprøver forskellige vækstforhold, fx kulde, varme, lys, mørke, fugt, tørt, surt, sødt mm. Disse undersøgelser vil lægge en uges tid oven i forløbet, da bakterierne skal have tid til at vokse. 8

12 lektion Eleverne skal i grupper tale om, hvad tykmælk består af. De får udleveret en portion tykmælk, som de kan smage på samt afprøve konsistensen af. De skal diskutere, hvorfor tykmælken smager og ser ud, som den gør, samt har den konsistens, den har. Arbejdsspørgsmål Hvordan fremstilles den bedste hjemmelavede tykmælk? Eleverne skal afgøre, hvilke parametre de vil opstille for at kunne vurdere deres tykmælk, såsom ph, smag, lugt, udseende og konsistens. Fremstilling af egen tykmælk Eleverne skal nu under lærerens vejledning samt alle de informationer, de kan finde under teori, film og links udarbejde en hypotese for, hvordan de vil fremstille deres tykmælk. De må gerne undersøge flere forskellige fremgangsmåder. Undervejs i processen udfylder eleverne den elektroniske portfolio. Når eleverne har lavet deres hypotese, præsenteres den for resten af klassen, og der gives respons fra de andre elever og læreren. Når alle grupper har fremlagt deres hypotese, er det tid til at indarbejde de nye tanker og ideer, responsen har givet anledning til. Opskrift eller ej? Læreren afgør ud fra elevernes forhåndsviden, hvor meget støtte elevernes skal have i fremstillingen af tykmælk. Det kan være alt lige fra udlevering af en ingrediensliste med mål på de enkelte ingredienser til selv at finde ud af fremgangsmåden. Hvis eleverne får udleveret en opskrift med angivelse af mål på ingredienser, vil der stadig være mange overvejelser, som eleverne skal tage stilling til. Her tænkes på varmebehandling, hviletid, temperatur, surhedsgrad mm. Fremstilling af egen tykmælk 9

13 Undersøge og eksperimentere 2. del af læringscirklen Indhold Tykmælksproduktion Parametre Undersøgelse 10

14 lektion Eleverne er nu klar til at gå i gang med at fremstille deres egen hjemmelavede tykmælk ud fra den valgte hypotese og valg af ingredienser, mængder, temperatur etc. Eleverne opfordres til at filme, tage billeder og notere deres proces også med eventuelle fejlkilder, fx at de har glemt at afvente nedkøling til en bestemt temperatur mm. Det er vigtigt, at de hele tiden dokumenterer, hvad de gør, og at de har fokus på variabelkontrol. Tykmælken står derefter timer ved den temperatur, eleverne har opsat i deres hypotese. Dernæst ryddes der op. Tykmælkens ph-værdi måles Materialer til fremstilling af tykmælk (25 elever) Mælkeprodukter: Økologisk sødmælk 5 l liter Økologisk kærnemælk 3 liter Økologisk fløde 3/4 liter Evt. 1 liter færdig ABC-kultur til smagsprøve Plastikbøtter/glasskåle Husholdningsfilm Plastikskeer til smagsprøver Decilitermål Termometer ph-meter eller ph-stix Gryder Grydeske Piskeris 11

15 Validering og konklusion 3. del af læringscirklen Indhold Evaluering af tykmælk Bæredygtighed Jordbrug og GIS 12

16 lektion Eleverne vurderer deres egen og andres tykmælk ud fra de tidligere valgte parametre beskrevet i deres portfolio. Eleverne kan evt. kåre den bedste tykmælk og opstille kriterier for dette. Fx tykmælk med en bestemt ph smager bedst. Hvis der er tid, kan eleverne evt. lave forsøget igen ud fra de nye erfaringer. Eleverne afslutter med at undersøge de forskellige næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som findes i tykmælk og evt. andre mælkeprodukter og sammenholder dette med de anbefalinger, der ligger fra sundhedsstyrelsen. Det er vigtigt, at eleverne evaluerer, hvad der gik godt og hvad der gik knap så godt og hvorfor. Spørgsmål som: Hvad ville vi ændre på til næste gang? skal være centrale i deres egen evaluering af tykmælksproduktionen. Ekstra lektioner til besøget på mejeriet Når I har kåret den bedste hjemmelavede tykmælk, kan I med jeres data besøge et mejeri for at få valideret jeres konklusion. Holder konklusionen? Fremstiller I tykmælk på mejeriet ud fra nogle af de samme konklusioner, som I havde tidligere? Og hvordan adskiller processen sig? Alternativt kunne I invitere en mejerist til skolen. 13

17 9. lektion Bæredygtighed og mælk Eleverne vender tilbage til den overordnede problemstilling, som der arbejdes med de sidste tre lektioner. Det er væsentligt, at læreren er opmærksom på, om der er nogle generelle faglige ting, som eleverne har brug for mere viden om. Det kunne fx være kortlæsning, plantekendskab i klima-zoner, bæredygtighed mm. Eleverne skal arbejde med begrebet bæredygtighed ud fra både økologiske, økonomiske og sociale forhold. Gennem aktiviteten kan eleverne udvikle deres bevidsthed om, at de valg, som de træffer, har konsekvenser for bæredygtig udvikling. Stil fire forskellige typer mælk på bordet, fx lokal økologisk mælk, konventionel mælk, biodynamisk mælk. Spørg eleverne om deres forbrugsvalg: Hvad er afgørende for dit valg af mælk (kriterier), når du køber mælk i butikken? Bed eleverne gruppevis om at lave et mindmap over kriterier for valg af mælk (pris, størrelse, smag, produktionssted, produktionsform). Uddel ark med information om mælkeprodukterne. Klassen får som opgave at skulle købe mælk til skolens bod. Eleverne får lov til at udforske mælkeprodukterne som de vil smage på, læse om osv. De får 10 min til at udforske produkterne og tage et valg. Valget skal begrundes med et hovedargument. Hver gruppe skal fortælle, hvilket produkt de har valgt og give et hovedargument. Vis figuren om bæredygtig udvikling. Forklar, hvad bæredygtig udvikling handler om, og hvad der ligger i de tre perspektiver økonomiske, miljømæssige og sociale forhold. Social Når man vurderer sociale perspektiver, tager man hensyn til menneskerettigheder, levevilkår, sundhed, kulturel mangfold og ligestilling mellem mænd og kvinder. Bæredygtig udvikling inden for det sociale perspektiv handler om at give mennesker god uddannelse, gode arbejdsvilkår og tage hensyn til sundhed, etik-dyrevelfærd Økonomisk Økonomiske aspekter af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om at mindske fattigdom, vurdere retfærdig fordeling af ressourcer, vurdere national og global markedsøkonomi og tage hensyn til arbejdsvilkår og indtægter. Bæredygtig udvikling inden for det økonomiske perspektiv handler om at sikre folks økonomiske tryghed. Miljø Hensyn til miljøet indebærer at vurdere brug af naturressourcer og landarealer, reducere forurening af natur, undgå tab af biodiversitet, mindske klimaændringer og forebygge natur- og miljøkatastrofer. Bæredygtig udvikling inden for miljø handler om at tage vare på naturen på en sådan måde, at den er en fornybar ressource for os mennesker. Refleksion Opsummering og refleksion af temaet bæredygtig udvikling. Vores forbrugsvalg påvirker på forskellige måder både miljø, sociale forhold og økonomi. Et bæredygtigt valg er et reflekteret valg, hvor vi i størst mulig grad tager hensyn til alle dimensioner ud fra de muligheder og begrænsninger, et individ har. Eleverne skal herefter vurdere om deres argument bygger mest på økonomiske, sociale eller miljømæssige forhold. Er deres valg et godt valg med tanke på bæredygtig udvikling? Hvad gør et valg mere bæredygtigt end andet? Hvorfor bør vi tage hensyn til flere perspektiver, når vi snakker om bæredygtigt forbrug? Hvordan kan vi bidrage til en bæredygtig udvikling, når vi køber produkter? 14

18 lektion Der tages udgangspunkt i det omsatte læringsmål Eleverne kan designe og forklare produktions- og forbrugermønstre ved hjælp af modeller og kort. Start med at se filmen Intro til jordbrugsanalyser Jordbrugsanalyser.dk er et WebGIS-program under NaturErhvervstyrelsen. Her kan du på et skærm- eller satellitkort få vist oplysninger om typer af landbrug (kvæg, svin, fjerkræ osv.), marker med oversigt over afgrøder fra de forgående år, økologiske marker, nye ansøgninger og jordbundstyper. På baggrund af disse oplysninger kan eleverne fremstille deres egne kort ud fra de data, de vil illustrere. Eksempelsvis: Hvor ligger de økologiske gårde og marker i skolens nærområde? eller Er der nogen sammenhæng mellem husdyrsbesætning og hvilke afgrøder, der dyrkes på markerne?. Det er også muligt for eleverne at finde oplysninger om, hvor store besætninger gårdene har, og hvor mange hektar der drives på den enkelte gård ved at bruge infoknappen. Eleverne kan også arbejde med interessemodsætninger i forbindelse med malkekvægsproduktion og opstille en model med fordele og ulemper ved denne produktion. I kan bruge de to publikationer fra Landbrug & Fødevarer og Dyrenes Beskyttelse. Eleverne kan arbejde med produktionskæder: Hvordan kommer mælken fra køerne til forbrugerens køleskab? Eleverne planlægger en måde at fremlægge deres viden på. Det kan være som film, planche eller billeder sammen med en mundtlig fremlæggelse. 15

19 Afslutning på forløbet Som afslutning på forløbet fremlægger grupperne deres arbejde. Dette kan enten gøres for hele klassen, eller du kan lade grupperne fremlægge to og to sammen, så de skal give hinanden respons. Dette vil forkorte processen og give eleverne mulighed for at bedømme, hvad der er gode og mindre gode præsentationer. 16

20 Bilag til lektion 9 Thise Økologisk minimælk 25% mælk fra jerseykøer og 75% mælk fra sortbrogede køer med 0,5% mælkefedt. Pasteuriseret. Ikke homogeniseret Næringsindhold pr 100g: Energi 160 kj Fedt 0,50g Kulhydrat 5,00 g Protein 3,50 g Økologiske malkekøer skal være ude i sommerhalvåret fra midt april til og med oktober. Økologiske malkekøer fodres med afgrøder, som ikke er giftsprøjtede. Foderet er enten helt økologisk eller fra landbrug under omlægning. Pris: 10 kr/l Produktionssted: Thise Produktionsform: Økologisk 17

21 Naturmælk Biodynamisk minimælk Pasteuriseret. Ikke homogeniseret Næringsindhold pr. 100g: Energi: 158 kj Fedt: 0,50 g Kulhydrat: 4,70 g Protein: 3,50 g Høst og såning skal foregå på tidspunkter af året, hvor indholdet af næringsstoffer er optimalt. Derved får produktet det højst mulige indhold af næring til menneskets vækst og velbefindende. Køerne må kun få biodynamisk og økologisk foder. De biodynamiske malkekøer står ikke bundet, men er så vidt muligt ude på markerne hele året. Deres horn må ikke fjernes. Biodynamiske produkter må højst indeholde 14 tilsætningsstoffer - mod 38 i økologiske og 374 i konventionelle Minimælken har et fedtindhold på 0,5 %, som er standard. Forskellen fra andre minimælk ligger i smagen og i produktionsformen. Pris: 11 kr/kg Produktionssted: Naturmælk Tinglev Produktionsform: Biodynamisk 18

22 Minimælk Pasteuriseret. Homogeniseret Næringsindhold pr. 100g: Energi 154 kj/36 Kcal fedt 0,4 gram kulhydrater 4,7 gram protein 3,5 gram Som udgangspunkt kommer konventionelle malkekøer ikke ud af stalden. I konventionelle malkebesætninger afhornes kalvene ved fødslen. Dels for at undgå skader på artsfæller og mennesker, og dels fordi dyrene skal tilpasses staldsystemerne. Konventionelle malkekøer fodres med afgrøder, der er behandlet med sprøjtegifte, bl.a. importeret GMOsoja, majsensilage. Pris: 6,95 kr/kg Produktionssted: Slagelse Mejeri, Hobro Mejeri og Christiansfeld Mejeri Produktionsform: Konventionel 29

23 Mælkebøtte Minimælk Pasteuriseret. Homogeniseret Næringsindhold pr. 100g: Energi 154 kj/36 Kcal fedt 0,4 gram kulhydrater 4,7 gram protein 3,5 gram Som udgangspunkt kommer konventionelle malkekøer ikke ud af stalden. I konventionelle malkebesætninger afhornes kalvene ved fødslen. Dels for at undgå skader på artsfæller og mennesker, og dels fordi dyrene skal tilpasses staldsystemerne. Mælken er produceret i Tyskland. Pris: 3,95 kr/kg Produktionssted: Nordtyske Husumer Molkerei Produktionsform: Konventionel 20

24

NaturFAGSmÆlk. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

NaturFAGSmÆlk. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: NaturFAGSmÆlk Lærervejledning Indhold Projektet er et IBSE inspireret undervisningsforløb i samarbejde med Naturmælk. Det tager udgangspunkt i naturfag på et C-niveau på Socialog sundhedsassistentuddannelsen.

Læs mere

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM

Læs mere

SUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT

SUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT Sukker i : Ja sukker Frugt fructose Alt slik Sodavand Kager Arbjedsspørgsmål: Er det sundt? Hvor kommer det fra? 1 Kemien og fysikken Sukkers biologi? Hvor dyrkes sukker? handel og transport? Er der hold

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Biologi Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August- September Ernæring og livets kemi Fedtstoffer Stofskifte Ernæring Madpyramid en Modellering anvende og vurdere

Læs mere

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende

Læs mere

Forløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Forløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek. Mad nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Mad nok til alle er placeret i biologifokus.dk, fysik-kemifokus.dk og geografifokus 9. klasse, og er skrevet til arbejdet

Læs mere

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang

Læs mere

Natur/teknologi for 6. klasse

Natur/teknologi for 6. klasse Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Årsplan for Naturfag i overbygningen. Årsplan for Naturfag i overbygningen. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 4 områder som eleverne

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl. BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning Osteproduktion Vejledning Generelt vedrørende lærervejledningen en herunder er beskrevet tværfagligt for fagene kemi, biologi og bioteknologi. Som udgangspunkt er forløbets niveau tænkt som C-niveau for

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Partikler, bølger og Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

INFO OM EKSAMEN I 9.X Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

INFO OM EKSAMEN I 9.X Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi INFO OM EKSAMEN I 9.X 2016-2017 INDHOLD Side 1 Side 2 Side 3 Generelle informationer Formuler en problemstilling Kilde: naturfagsproeven.gyldendal Planlæg forsøg og undersøgelser Kilde: naturfagsproeven.gyldendal

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016 A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Perspektivering Naturgrundlag og Uge 22 46 Eleven kan levevilkår perspektivere geografi Eleven kan

Læs mere

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks

Læs mere

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1 Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder,

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE PRODUKTION

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE PRODUKTION CASE FÆLLESLIGT FOKUSOMRÅDE I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE PRODUKTION MADSPILD I KØKKENET OG DERHJEMME Fællesfagligt fokusområde i naturfag Formålet med forløb i de fællesfaglige forløb i naturfag er at give

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

AVOCADOERNE OG DET STORE VANDTYVERI

AVOCADOERNE OG DET STORE VANDTYVERI AVOCADOERNE OG DET STORE VANDTYVERI LÆRERVEJLEDNING BIOLOGI, FYSIK/KEMI OG GEOGRAFI // 7.-9. KLASSE Elevbog og lærervejledning er udarbejdet af mediehuset Danwatch i samarbejde med CFU/UCC 1 INDHOLD OM

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Indhold. Lærervejledning. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Indhold. Lærervejledning. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Lærervejledning Indhold Undervisningsforløbet om rensning af spildevand knytter arbejdet med pensum i faget fysik/kemi tæt sammen med virkeligheden uden for skolen. Eleverne erfarer hvordan rensning af

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Energiomdannelse og energiproduktion Fjernvarme Skolerejse

Energiomdannelse og energiproduktion Fjernvarme Skolerejse 9 klasse Geografi Fysik/kemi Biologi 33-34 Arbejde med Fysikpakken til EV3 (,4,0) 33-41 (37,5 time,50 lek) Klassen bruger 1 uge på skolerejse, naturfagene medgår kun begrænset, evt. i større grad, hvis

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner Bioteknologi Niveau: 9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: At undervise i bioteknologi handler først og fremmest om at åbne øjne. I forløbet kommer vi omkring forskellige teknikker, som fx gensplejsning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Hvor kommer mælken fra?

Hvor kommer mælken fra? LÆRERVEJLEDNING 0. 4. KLASSE dansk natur/teknik temaarbejde Hvor kommer mælken fra? Landbrug & Fødevarer Hvor kommer mælken fra? Filmen Hvor kommer mælken fra? har til hensigt at give eleverne i 0. 4.

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Maj 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Årsplan for biologi/geografi i 7.8.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for biologi/geografi i 7.8.kl. på Herborg Friskole Uge Emne 32 Introuge 33 - Færdsel 35 Kompetenceområder/mål Færdselslære Trafikal adfærd Egen sikkerhed Ansvar Færdigheds-og vidensmål færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken. reducere risiko for tilskadekomst

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,

Læs mere

Naturfag i spil. Create a difference VIA University College

Naturfag i spil. Create a difference VIA University College Create a difference VIA University College Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 23. november

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere

Læs mere

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar

Læs mere

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt

Læs mere

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse:

Kompetencemål efter 9. klasse: Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere