Telefoninterview med Allan Kornum, Grænsepolitiet i Padborg. Torsdag d. 24/ Om praksis i forhold til registrering af asylansøgere i Eurodac.

Transkript

1 Telefoninterview med Allan Kornum, Grænsepolitiet i Padborg. Torsdag d. 24/ Om praksis i forhold til registrering af asylansøgere i Eurodac. Interviewet er foretaget uden båndoptager, med efterfølgende referat. Interviewer: Jeg kunne forstå at du er superbruger af systemet, hvad ligger der i det? AK: Det betyder jeg har mere uddannelse i det, til at oplære andre. Interviewer: De fleste I registrerer, er det folk der søger om asyl og kommer til jer eller folk I møder? AK: Vi registrerer ikke folk som sådan. Interviewer: Registrerer I ikke folks fingeraftryk? AK: Eurodac er et søgeredskab, vi søger dem i databaser, om man kender dem, vi tager ikke fingeraftryk, vi sender fingeraftryk ind i databasen over København. En der søger asyl bliver registreret i et antal måneder. Interviewer: Synes jeg har læst det er 10 år? AK: Om det er måneder eller om det er år, det ved jeg ikke så meget om. Det er København der sorterer og sletter, det har vi ikke noget med at gøre. Interviewer: Prøver at spørge ind til kategorierne, at nogle søger om asyl og nogle gør ikke. AK: Vi tager alle over et. Kan ikke vurdere hvad det er for noget. Vi tager kun asylansøgere. Hvis vi finder nogen der ikke vil søge asyl, så tager vi dem ikke. Hvis man går rundt i Padborg og bliver taget til fange. Så kommer de med og kan fortælle hvem de er. Hvis de så ikke vil søge asyl, så tager vi os af det. Hvis folk søger om asyl er de jo ligesom fanget her i Danmark, så det er der mange der ikke vil. Så hvis folk søger asyl, så får de taget fingeraftryk her og så kommer de videre. Hvis folk ikke vil søge asyl så tager vi os af det, så bliver de sendt tilbage, oftest kommer de fra Tyskland. Interviewer: Henvender folk sig selv for at søge om asyl? 1

2 AK: Nej, lad mig sige det sådan at det er måske 5 ud af 100. De bliver smuglet ind i Danmark, hvis de kommer herhen vil de jo gerne længere ind i landet, det er bare en gennemgang. Interviewer: Hvordan og hvem stopper I? AK: Primært biler, i kontroller. Folk går ikke så meget rundt hernede (jf. at de er på vej). Interviewer: Hvordan ved I så hvem I skal stoppe? AK: Det lærer kollegaerne ude i samfundet. Man lærer at se hvilke biler og hvor de kommer fra. Og vi kan jo kontakte hvem vi vil. Interviewer: Hvad så hvis man er en ny betjent, hvordan ved man det så? AK: Ja han kan jo kontakte hvem han vil. Det er han i sin gode ret til. Interviewer: Så det er hvem man føler for? AK: Ja. Interviewer: Hvad så hvis der er børn, hvis der nu er nogen hvor man er i tvivl om de er under 14, for så skal fingeraftrykkene ikke tages. AK: Det er rigtigt, under 14, for så er man under den kriminelle lavalder. Interviewer: Hvordan ved I det? AK: Man går ind og vurderer dem. Efter egne oplysninger. Siger de at de er under 14, men vi kan se de er 20 år, så skriver vi 14. For ikke at komme i konflikt med lovgivningen. Hvis folk så søger asyl, så kommer de jo videre og så finder man ud af det efterhånden og så bliver oplysningerne også rettet. Interviewer: I nogle lande laver man alderstest allerede så tidligt i processen. AK: Det er sket i Danmark, men det er i ekstreme tilfælde. I drabssager. Interviewer: Men ikke i asylsager? AK: Nej, det er en kæmpe proces. 2

3 Interviewer: Hvordan er dit konkrete arbejde med det her, du sidder på kontor? AK: Jeg sidder som IT efterforsker. Jeg har ikke noget at gøre med det mere. Interviewer: Men du har brugt det? AK: Ja Interviewer: Hvordan foregår det så? AK: Det er en ganske almindelig scanner. På en glasplade. Ligesom, kender du ikke de steder hvor der er adgangskontrol med en finger? Det er det samme, det er pr. data. Interviewer: Bruger I blæk? AK: Kun blæk til kriminelle. Interviewer: Så asylansøgere scannes? AK: Ja, det gør de. Det er ganske almindeligt software og så får vi lortet sendt til København. Interviewer: Med hvilke oplysninger mere end fingeraftrykket? AK: Oplysninger om hvem manden er, hans fødselsdato. Det er jo på den måde man ved hvornår han er født. Interviewer: Så I gør ikke noget med oplysninger, I sender dem bare til København? AK: Vi sender dem til København pr. dataledning. De sender det så videre til Bruxelles, tror jeg. Og ser om de er kendt. Interviewer: Sker alt det med det samme? Mens de venter? AK: Ja vi beholder dem her hos os. Asylansøgere bliver sendt til Sandholmlejren med tog, og hvis det er børn, så bliver de kørt. Det er sandholm der står for udsendelsen. Interviewer: Men I tjekker det med det samme? AK: Ligeså hurtigt vi kan. Det er et lukket system. 3

4 Interviewer: Er det en stor del af jeres arbejde, fylder det meget? AK: Det er vores kerneområde, asylansøgere. Eller det var det, nu er vi også pålagt mange andre opgaver. Interviewer: Men I samarbejder med København? AK: Samarbejder, vi sender dem derover. Interviewer: Og man kan altid regne med resultatet? AK: Fingeraftrykkene er 100 %. Interviewer: Men har hørt noget med at de kan blive ødelagte? AK: Ja det har vi oplevet, men det er flere år siden. Det bruger de ikke mere. Interviewer: Men kan man så godt scanne? AK: Ofte vil man kunne rense fingrene. Førhen var der nogen der smurte kontaktlim på. Men vi rensede bare fingrene. Interviewer: Det gjorde I bare. AK: Ja. Interviewer: Hvad med grænsekontrollen, har den ændret noget? AK: Hvad tænker du på? Interviewer: Diskussionen i juni, om der er sket en stigning i antallet af folk I registrerer? AK: Grænsekontrollen er told og skat, det har ikke noget med politiet at gøre. Interviewer: Ok, havde ellers bare hørt det også handlede om at forhindre bander i at komme ind. AK: Ja de siger så meget. Interviewer: Så det har ikke haft betydning for jeres arbejde? 4

5 AK: Nej, det er gået lidt ned af bakke men vi er også blevet færre. Vi finder færre når vi er færre. Mht. illegal indrejse, er der ikke noget fald. Det kan man høre fra Norge og Sverige hvor de vælter ind. 5