Undersøgelse blandt ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere
|
|
- Karina Christensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelse blandt ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere Grafikrapport April 2016
2 Indhold Side 3 Metode og målgruppe Side 5 Anvendte registervariable Side 6 Læsevejledning Side 7 Hvilke opgaver får hjemmehjælpsmodtageren hjemmehjælp til? Side 10 Hvad hjælper ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere med? Side 12 Ændringer i arbejdsdelingen siden ægtefællen/samleveren fik brug for hjemmehjælp Side 14 Omfang af hjælpen Side 19 Ægtefællens/samleverens helbred Side 20 Ændringer af hjemmehjælpsmodtagerens personlighed Side 25 Påvirkning af at hjælpe Side 31 Tilbud til pårørende Side 39 Kontakt til hjemmeplejen Side 46 Hjælp fra andre Henvendelse: Marie Lilja Jensen Ældre Sagen Tlf.: Mobil: mj@aeldresagen.dk Forfatter: Alberta Hellum Hansen Danmarks Statistik DST Survey Tlf.: alh@dst.dk Metode: Bo Bilde Danmarks Statistik DST Survey Tlf.: bbi@dst.dk 2
3 Metode og målgruppe Nærværende grafikrapport baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse, gennemført som en kombination af webog telefoninterviews. Undersøgelsen er gennemført af DST Survey på vegne af Ældre Sagen i perioden november 2015 januar Formål Formålet med undersøgelsen er at belyse, den hjælp og støtte ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere yder, samt hvordan dette påvirker ægtefællen/samleveren. Derudover er der spurgt til behov for støtte og kontakten til hjemmeplejen. Målgruppe Undersøgelsens målgruppe er ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere, som i 2015 var visiteret til hjemmehjælp, i form af personlig pleje evt. i kombination med praktisk hjælp. Ægtefællen/samleveren kan selv være visiteret til praktisk hjælp. Hjemmehjælpsmodtagerne er afgrænset til personer over 64 år, mens der ikke har været aldersbegrænsning for ægtefæller/samlevere. Da der kun er ganske få hjemmehjælpsmodtagere i par, som kun modtager praktisk hjælp, er der i undersøgelsen taget udgangspunkt i hjemmehjælpsmodtagere med personlig pleje, eventuelt i kombination med praktisk hjælp. Ægtefælle/samlever defineres som: - Ægtefælle på samme adresse - Registreret partner på samme adresse - Samlevende par (Danmarks Statistiks standarddefinition) på samme adresse. Dette indebærer, at samlevende med mere end 15 års aldersforskel kan udelukkes. Ægtefæller, der ikke bor på samme adresse, er således ikke en del af populationen. Der er taget udgangspunkt i hjemmehjælpsregisteret, der er et register over visiteret hjemmehjælp med type og omfang. Registerets kvalitet er direkte afhængig af kommunernes indberetning til Danmarks Statistik der er derfor enkelte kommuner i Danmark, som ikke er repræsenteret i registeret. Udtrækket fra hjemmehjælpsregisteret er modtaget fra statistikkontoret ultimo august måned For de fleste kommuner er data fra juli 2015, men ikke alle kommuner indberetter månedligt og derfor er det de senest muligt opdaterede indberetninger for den enkelte kommune, der er lagt til grund for denne undersøgelse. Indberetningsdatoerne for de informationer, undersøgelsen baseres på, er således forskellige, de er dog alle fra
4 Undersøgelsesgrundlag personer blev udtrukket tilfældigt blandt den dannede population på formodede ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere fik tilsendt et brev med invitation til deltagelse i undersøgelsen. Alle, der ikke havde svaret på web inden for en uge, blev efterfølgende kontaktet med henblik på telefoninterview. 70,5 % af dem, der blev kontaktet, har deltaget i undersøgelsen. Der er indkommet svar. 128 er efterfølgende taget ud, fordi de ikke levede op til undersøgelsens kriterier. Dette giver kvalificerede svar (64 % af de kontaktede) fra ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere. For at sikre, at forskellige typer hjemmehjælpsmodtagere var repræsenteret i stikprøven, blev den udtrukket tilfældigt inden for 6 strata: - Ingen praktisk hjælp og under 1,5 times personlig pleje om ugen - Ingen praktisk hjælp og 1,5-4,5 times personlig pleje om ugen - Ingen praktisk hjælp og over 4,5 times personlig pleje om ugen - Praktisk hjælp og under 1,5 times personlig pleje om ugen - Praktisk hjælp og 1,5-4,5 times personlig pleje om ugen - Praktisk hjælp og over 4,5 times personlig pleje om ugen Efter dataindsamlingen er data blevet vægtet, så resultaterne afspejler den udvalgte population af ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere. 4
5 Anvendte registervariable I tabeller og grafikker, er følgende registervariable benyttet: Køn: Køn på hjemmehjælpsmodtagerens ægtefælle/samlever, inddelt i følgende kategorier: mand, kvinde (fra CPR). Fra befolkningen pr. 30 juni Alder: Alderen på hjemmehjælpsmodtagerens ægtefælle/samlever, inddelt i kategorierne under 75 år (inkl. 75 år) og over 75 år (fra CPR). Beregnet pr. 1. oktober Uddannelse: Ægtefællens/samleverens højest gennemførte uddannelse, inddelt i kategorierne: grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse. Under videregående uddannelse hører, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse (inkl. ph.d). Beregnet pr. 30. september Disponibel familieindkomst: Familiens samlede indkomst efter skat pr. 31. december 2013, inddelt i kategorierne: op til kr., kr. og over kr. Kommunetype: yder-, land-, mellem- og bykommuner. Se appendiks 3: Kommunetypeinddeling, for yderligere beskrivelse af, hvilke byer der hører under kategorierne. Denne inddeling er tidligere anvendt ved forskning i landdistrikter og urbanisering samt af ministerier mv. Beregnet pr. 30. juni Samlet hjemmehjælp: Hjemmehjælpsmodtagerens samlede mængde hjemmehjælp, i 2015, inddelt i kategorierne: under 1,5 timers pleje, 1,5-4,5 timers pleje, over 4,5 timers pleje (alle pr. uge). Hjemmehjælpsmodtageren kan være visiteret til at modtagepersonlig pleje alene eller evt. i kombination med praktisk hjælp. I timetallet indgår al den hjælp, hjemmehjælpsmodtageren modtager. Praktisk hjælp: Angivelse af hvorvidt hjemmehjælpsmodtageren modtager praktisk hjælp (i 2015), ved ja eller nej. 5
6 Læsevejledning Læsevejledning til grafikker I nærværende grafikrapport beskrives de enkelte spørgsmål og kryds ved grafikker. Under de enkelte figurer er basen for figuren angivet, dvs. hvor mange svar, der danner udgangspunkt for grafikken. I grafikkerne er svarfordelingen udelukkende angivet i procent. Det er angivet ved grafikker på totaltal, hvis et spørgsmål er stillet med mulighed for at angive flere svar, samt hvis et spørgsmål oprindeligt er stillet åbent, og efterfølgende kodet. Desuden er det muligt, at finde signifikansangivelser for de kryds, der indgår som grafikker. Kategorier som ved ikke og ønsker ikke at svare, fremgår ikke af rapportens grafikker, da disse kategorier har vist sig at være meget små. Signifikans Der er lagt et 95 % signifikansniveau til grund for beskrivelse af forskelle mellem forskellige grupper af respondenter, såsom mænd og kvinder. Signifikansniveau (α) er inden for statistik et udtryk for, hvor sikkert resultatet er, dvs. hvor stor er sandsynligheden for, at en konstateret forskel bunder i en faktisk forskel, eller alternativt kan være fremkommet ved tilfældighed. I det følgende angives forskelle, der er signifikante, ved relevante grafikker (kryds). Forskelle der er signifikante betyder, at sandsynligheden for, at der er en faktisk forskel, er mindst 95 % (α 0,05). 6
7 Hvilke opgaver får hjemmehjælpsmodtageren hjemmehjælp til? Hvilket af følgende får din ægtefælle/samlever hjemmehjælp til? Bad/at vaske sig 83% Påklædning, herunder støttestrømper og lignende 65% Medicin, f.eks. dosering hver 14. dag 44% Rengøring 38% Toiletbesøg Tøjvask 8% Tilberedning af mad. F.eks. åbning af udbragt mad eller opvarmning af mad 8% Indkøb 4% Base: Alle Flere svar muligt
8 Hvilket af følgende får din ægtefælle/samlever hjemmehjælp til? (kryds køn) 9 Mand Kvinde 8 84% 83% 7 68% 6 61% % 32% Bad/at vaske sig Toiletbesøg Påklædning, herunder støttestrømper og lignende Medicin, f.eks. dosering hver 14. dag Base: Alle Flere svar muligt Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvad hjemmehjælpsmodtageren modtager hjemmehjælp til, og ægtefællens/samleverens køn ift.: 1. Påklædning 2. Medicin 3. Rengøring 4. Indkøb 5. Tøjvask og 6. Tilberedning af mad 6% 3% 12% 5% 6% Rengøring Indkøb Tøjvask Tilberedning af mad. F.eks. åbning af udbragt mad eller opvarmning af mad. 8
9 Hvilket af følgende får din ægtefælle/samlever hjemmehjælp til? (kryds giver din ægtefælle/samlever dig nogle gange anledning til bekymring?) Aldrig Af og til Ofte % 88% 7 74% 74% 69% 6 64% 5 29% 38% 31% 38% 44% 48% 35% 38% 41% Bad/at vaske sig Toiletbesøg Påklædning, herunder støttestrømper og lignende Medicin, f.eks. dosering hver 14. dag 2% 8% 9% 5% 6% 7% 5% 5% Rengøring Indkøb Tøjvask Tilberedning af mad. F.eks. åbning af udbragt mad eller opvarmning af mad. Base: Alle Flere svar muligt Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvad hjemmehjælpsmodtageren modtager hjemmehjælp til, og hvorvidt hjemmehjælpsmodtageren giver anledning til bekymring, ved: Aldrig og Af og til, ift.: 1. Bad/at vaske sig 2. Toiletbesøg 3. Påklædning og 4. Indkøb Aldrig og Ofte ift.: 1. Bad/at vaske sig 2. Medicin 3. Indkøb og 4. Tilberedning af mad 9
10 Hvad hjælper ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere med? Hjælper du din ægtefælle/samlever med noget af følgende? Kontakte kommune, myndigheder, ledsage til sygehus, læge eller lignende 8 Holde øje med og motiverer 79% Medicin, f.eks. piller eller salve 63% Personlig pleje, fx bad, toiletbesøg, hjælp til at komme i seng 52% Sociale aktiviteter 51% Fysisk aktivitet? Fx støtte til at gå en tur 48% Påklædning, herunder hjælp til støttestrømper 44% At spise 23% Sårpleje, give kateter, give sprøjter eller anden behandling 15% Base: Alle Flere svar muligt
11 Hjælper du din ægtefælle/samlever med noget af følgende? (kryds køn) 9 Mand Kvinde % 84% 78% % 56% 41% 47% 53% 52% 52% 45% 51% 11% 17% 21% 24% Personlig pleje, fx bad, Påklædning, herunder toiletbesøg, hjælp til at hjælp til støttestrømper komme i seng Medicin, f.eks. piller eller salve Sårpleje, give kateter, give sprøjter eller anden behandling Fysisk aktivitet? Fx støtte til at gå en tur Sociale aktiviteter Kontakte kommune, myndigheder, ledsage til sygehus, læge eller lignende Base: Alle Flere svar muligt Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvad ægtefællen/samleveren hjælper sin hjemmehjælpsmodtageren med, og ægtefællen/samleverens køn, ift.: 1. Personlig pleje 2. Påklædning 3. Medicin 4. Sårpleje 5. Fysisk aktivitet og 6. Kontakt kommune, myndigheder mv. At spise Holde øje med og motivere 11
12 Ændringer i arbejdsdelingen siden ægtefællen/samleveren fik brug for hjemmehjælp Har du overtaget opgaver fra din ægtefælle/samlever, eller hjælper du mere med at % 6 5 Betale regninger og holde styr på økonomien Base: Alle Hver søjle svarer til et enkelt spørgsmål med enkeltsvar Ordne huslige gøremål, fx indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask Ordne havearbejde, reparationer og lignende praktiske gøremål Sørge for kørsel og transport for din ægtefælle/samlever 12
13 Har du overtaget opgaver fra din ægtefælle/samlever, eller hjælper du mere med at (kryds køn) 10 Mand Kvinde % % 72% 76% 66% 73% 77% 7 5 Betale regninger og holde styr på økonomien Ordne huslige gøremål, fx indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask Ordne havearbejde, reparationer og lignende praktiske gøremål Sørge for kørsel og transport for din ægtefælle/samlever Base: Alle Hver gruppering svarer til et enkelt spørgsmål med enkeltsvar Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvilke opgaver ægtefællen/samleveren har overtaget eller hjælper mere med, og ægtefællen/samleverens køn ift.: 1. Betale regninger og holde styr på økonomien 2. Ordne huslige gøremål 3. Ordne havearbejde, reparationer og lignende praktiske gøremål og 4. Sørge for kørsel og transport 13
14 Omfang af hjælpen Hvor længe har du hjulpet med disse opgaver, din ægtefælle/samlever har brug for hjælp til? - både praktisk hjælp, til ex. huslige gøremål, og personlig pleje, som ex. bad og påklædning 25% 23% 15% 15% 15% 15% 18% 9% 5% 2% Mindre end ½ år ½-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 5-7 år 8 år eller mere Base: Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere 14
15 Hvor længe har du hjulpet med disse opgaver, din ægtefælle/samlever har brug for hjælp til? (kryds hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?) 35% Godt Mindre godt Dårligt 33% 25% 23% 21% 15% 15% 15% 15% 14% 16% 18% 14% 13% 13% 18% 18% 15% 9% 5% 6% 2% 2% 2% Mindre end ½ år ½-1 år 1-2 år (mere end 1 år) 2-3 år (mere end 2 år) 3-4 år (mere end 3 år) 5-7 år 8 år eller mere Base: Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvor længe ægtefællen/samleveren har hjulpet, og hvordan ægtefællen/samleveren synes deres helbred er, ved: Godt og Dårligt ift.: 1. 8 år eller mere Mindre godt og Dårligt ift.: 1. 8 år eller mere 15
16 Hvor meget tid bruger du dagligt på at hjælpe din ægtefælle/samlever? 5 42% 34% 24% Under 3 timer Ca. 3-5 timer 6 timer eller mere Base: Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere 16
17 Hvor meget tid bruger du dagligt på at hjælpe din ægtefælle/samlever? (kryds samlet hjemmehjælp) 7 Under 1,5 times pleje 1,5-4,5 timers pleje Over 4,5 timers pleje 6 59% 5 47% 39% 29% 28% 32% 32% 22% 13% Under 3 timer Ca. 3-5 timer 6 timer eller mere Base: Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvor meget tid ægtefællen/samleveren dagligt bruger på at hjælpe, og den samlede hjemmehjælp, hjemmehjælpsmodtageren modtager ved: Under 1,5 times pleje og 1,5 4,5 timers pleje ift.: 1. Under 3 timer og 2. 6 timer eller mere Under 1,5 times pleje og Over 4,5 timers pleje ift.: 1. Under 3 timer 2. Ca. 3-5 timer og 3. 6 timer eller mere 1,5 4,5 timers pleje og Over 4,5 timers pleje ift.: 1. Under 3 timer 2. Ca. 3-5 timer og 3. 6 timer eller mere 17
18 Hvor meget tid bruger du dagligt på at hjælpe din ægtefælle/samlever? (kryds giver din ægtefælle/samlever dig nogle gange anledning til bekymring?) 7 Aldrig Af og til Ofte 6 66% 5 45% 35% 38% 22% 25% 9% Under 3 timer Ca. 3-5 timer 6 timer eller mere Base: Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvor meget tid ægtefællen/samleveren dagligt bruger på at hjælpe, og hvorvidt hjemmehjælpsmodtageren giver anledning til bekymring, ved: Aldrig og Af og til ift.: 1. Under 3 timer 2. Ca. 3-5 timer og 3. 6 timer eller mere Aldrig og Ofte ift.: 1. Under 3 timer 2. Ca. 3-5 timer og 3. 6 timer eller mere Af og til og Ofte ift.: 1. Under 3 timer og 2. 6 timer eller mere 18
19 Ægtefælle/samlevers helbred Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? 5 47% 41% 11% Godt Mindre godt Dårligt Base: Alle 19
20 Ændring af hjemmehjælpsmodtagerens personlighed Er din ægtefælles/samlevers personlighed ændret, som følge af svækkelse eller sygdom? % 5 32% Base: Alle Ja Nej 20
21 Er din ægtefælles/samlevers personlighed ændret, som følge af svækkelse eller sygdom? (kryds giver din ægtefælle/samlever dig nogle gange anledning til bekymring?) 10 Aldrig Af og til Ofte % % 5 56% 44% 33% 13% Ja Base: Alle Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, om hjemmehjælpsmodtagerens personlighed er ændret som følge af svækkelse eller sygdom, og hvorvidt hjemmehjælpsmodtageren giver anledning til bekymring, ved: Aldrig og Af og til ift.: 1. Ja (personlighed ændret) og 2. Nej (personlighed ikke ændret) Aldrig og Ofte ift.: 1. Ja (personlighed ændret) og 2. Nej (personlighed ikke ændret) Af og til og Ofte ift.: 1. Ja (personlighed ændret) og 2. Nej (personlighed ikke ændret) Nej 21
22 Er din ægtefælles/samlevers personlighed ændret, som følge af svækkelse eller sygdom? (kryds hvor meget tid bruger du dagligt på at hjælpe din ægtefælle/samlever?) 9 Under 3 timer Ca. 3-5 timer 6 timer 8 82% % 41% 18% Ja Base: Alle Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, om hjemmehjælpsmodtagerens personlighed er ændret som følge af svækkelse eller sygdom, og hvor lang tid ægtefællen/samleveren bruger på at hjælpe dagligt, imellem : Under 3 timer og Ca. 3-5 timer ift.: 1. Ja (personlighed ændret) og 2. Nej (personlighed ikke ændret) Under 3 timer og 6 timer eller mere ift.: 1. Ja (personlighed ændret) og 2. Nej (personlighed ikke ændret) Ca. 3-5 timer og 6 timer eller mere ift.: 1. Ja (personlighed ændret) og 2. Nej (personlighed ikke ændret) Nej 22
23 I hvilken grad er det svært for dig at omgås andre, fordi din ægtefælles/samlevers personlighed er forandret? 5 44% 16% Slet ikke I nogen grad I høj grad Base: 868. Alle, der har angivet, at deres mands/kones personlighed har ændret sig, som følge af svækkelse eller sygdom 23
24 I hvilken grad er det svært for dig at omgås andre, fordi din ægtefælles/samlevers personlighed er forandret? (kryds giver din ægtefælle/samlever dig nogle gange anledning til bekymring?) 8 Aldrig Af og til Ofte 7 75% % 25% 27% 17% 8% Slet ikke I nogen grad I høj grad Base: 868. Alle, der har angivet, at deres mands/kones personlighed har ændret sig, som følge af svækkelse eller sygdom Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, i hvilken grad det er svært for ægtefællen/samleveren at omgås andre, fordi hjemmehjælpsmodtagerens personlighed er forandret, og hvorvidt hjemmehjælpsmodtageren giver anledning til bekymring, ved: Aldrig og Af og til ift.: 1. Slet ikke og 2. I nogen grad Aldrig og Ofte ift.: 1. Slet ikke 2. I nogen grad og 3. I høj grad Af og til og Ofte ift.: 1. Slet ikke 2. I nogen grad og 3. I høj grad 24
25 Påvirkning af at hjælpe Hvordan har det at hjælpe påvirket dig? I hvilken grad oplever du noget af følgende? Slet ikke I nogen grad I høj grad % 55% 48% 45% 45% 48% 33% 35% 33% 28% 27% 24% 17% 11% 9% 12% 12% Dit fysiske helbred er blevet dårligere Dit psykiske helbred er blevet dårligere Det er svært at overkomme alle de daglige opgaver Base: Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere Hver gruppering af søjler svarer til et enkelt spørgsmål med enkeltsvar Du bliver vækket om natten Det er svært for dig at forlade hjemmet, fordi du ikke er tryg ved at lade din ægtefælle/samlever være alene hjemme Det er svært at få tid til dig selv, fritidsinteresser og venner/familie Du må tilsidesætte dine egne behov. Det kunne f.eks. være behov for selv at gå til læge, undersøgelse eller lignende 25
26 Giver din ægtefælle/samlever dig nogle gange anledning til bekymring? % 28% 19% Aldrig Af og til Ofte Base: Alle 26
27 Giver din ægtefælle/samlever (dig nogle gange anledning til bekymring? (kryds hvor meget tid bruger du dagligt på at hjælpe din ægtefælle/samlever?) 6 Under 3 timer Ca. 3-5 timer 6 timer eller mere 5 56% 55% 46% 47% 29% 31% 14% 14% 7% Aldrig Af og til Ofte Base: Alle Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, om hjemmehjælpsmodtageren giver anledning til bekymring, og hvor lang tid ægtefællen/samleveren bruger på at hjælpe dagligt, imellem : Under 3 timer og Ca. 3-5 timer ift.: 1. Aldrig og 2. Ofte Under 3 timer og 6 timer eller mere ift.: 1. Aldrig 2. Af og til og 3. Ofte Ca. 3-5 timer og 6 timer eller mere ift.: 1. Aldrig 2. Af og til og 3. Ofte 27
28 Giver din ægtefælle/samlever dig nogle gange anledning til bekymring? (kryds hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?) 6 Godt Mindre godt Dårligt 5 54% 55% 45% 31% 24% 22% 14% 15% Aldrig Af og til Ofte Base: Alle Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, om hjemmehjælpsmodtageren giver anledning til bekymring, og hvordan ægtefællen/samleveren synes sit helbred er, ved: Godt og Mindre godt ift.: 1. Aldrig og 2. Ofte Godt og Dårligt ift.: 1. Aldrig 2. Af og til og 3. Ofte Mindre godt og Dårligt ift.: 1. Af og til og 2. Ofte 28
29 Føler du dig nogle gange alene som følge af, at du hjælper din ægtefælle/samlever? 5 46% 36% 18% Aldrig Af og til Ofte Base: Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere 29
30 Føler du dig nogle gange alene som følge af, at du hjælper din ægtefælle/samlever? (kryds køn) 6 Mand Kvinde 5 52% 41% 36% 36% 22% 12% Aldrig Af og til Ofte Base: Alle, der har angivet at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren med noget, har overtaget opgaver, eller hjælper mere Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, hvorvidt ægtefællen/samleveren nogle gange føler sig alene som følge af at hjælpe hjemmehjælpsmodtageren, og ægtefællen/samleverens køn, ift.: 1. Aldrig og 2. Ofte 30
31 Tilbud til pårørende Har du kendskab til tilbud der kan støtte dig som pårørende? - det kunne f.eks. være undervisning i den sygdom din ægtefælle/samlever har, eller hjælp til at håndtere din situation som pårørende Base: Alle Ja Nej 31
32 Har du kendskab til tilbud der kan støtte dig som pårørende? (kryds køn) 7 Mand Kvinde 6 65% 5 56% 44% 35% Ja Base: Alle Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, om ægtefællen/samleveren har kendskab til tilbud, der kan støtte pårørende, og ægtefællen/samleverens køn ift.: 1. Ja (har kendskab til tilbud) og 2. Nej (har ikke kendskab til tilbud) Nej 32
33 Har du nogensinde benyttet tilbud om støtte til dig som pårørende? 6 56% 5 44% Ja Nej Base: 515. Alle, der har angivet, at have kendskab til tilbud, der kan støtte pårørende 33
34 Har du nogensinde benyttet tilbud om støtte til dig som pårørende? (kryds alder) 7 Under 75 år Over 75 år 6 62% 5 51% 5 38% Ja Nej Base: 515. Alle, der har angivet, at have kendskab til tilbud, der kan støtte pårørende Signifikans: Der er signifikante forskelle imellem, om ægtefællen nogensinde har benyttet tilbud om støtte, og ægtefældens/samleverens alder, ift.: 1. Ja (har benyttet tilbud) og 2. Nej (har ikke benyttet tilbud) 34
35 Hvorfor har du ikke brugt tilbud om støtte? Ikke behov for det 57% Ikke lyst/ikke overskud til det 15% Kan ikke forlade ægtefælle/samlever 9% Familie venner støtter i stedet 4% Andet 4% Ikke fået relevant tilbud 2% Får professionel støtte efter behov (læge mm.) 2% Ved ikke 8% Base: 285. Alle, der ikke har benyttet tilbud om støtte Stillet som åbent spørgsmål, der efterfølgende er kodet
36 Eksempler fra de åbne besvarelser til spørgsmålet: Hvorfor har du ikke brugt tilbud om støtte? Jeg har ikke brug for flere, der kommer. Har mange, der hjælper Jeg har nok i det, jeg har og kan ikke overskue mere Jeg kan ikke forlade min mand for at køre 80 km til undervisning og pårørendegruppe Jeg føler ikke, at de mulige tilbud kan hjælpe mig med de konkrete problemer, som jeg står med Jeg synes ikke, det har været påkrævet. Jeg er ikke meget for at belaste det offentlige. Vi har klaret os gennem livet uden alt for megen hjælp udefra. Børnene siger godt nok: Det er noget pjat FAR I skylder ikke det offentlige Jeg er vant til at klare mig selv og ønsker at gøre dette så længe som muligt, men det er ganske svært 36
37 Er der nogle af disse tilbud om støtte, du har benyttet tidligere eller benytter nu? % 5 55% 46% 44% 36% 21% Undervisning/viden om den sygdom eller funktionsnedsættelse, din ægtefælle/samlever eventuelt har. Hjælp til at håndtere det at være pårørende. Base: 226. Alle, der har angivet, at de har benyttet tilbud om støtte til pårørende Hver søjle svarer til et enkelt spørgsmål med enkeltsvar Aflastning eller afløsning fra professionelle, f.eks. midlertidigt ophold på plejehjem Netværk med andre pårørende Viden eller rådgivning om muligheder for hjælp. Det kunne f.eks. være økonomisk eller juridisk rådgivning Aflastning eller afløsning fra frivillige, som kan være hos din ægtefælle/samlever, f. eks. en besøgsven 37
38 Er der nogle af følgende tilbud om støtte, som du kunne tænke dig at benytte i fremtiden? 5 47% 36% 33% 33% 27% 25% Hjælp til at håndtere det at være pårørende? Aflastning eller afløsning fra Viden eller rådgivning om professionelle, f.eks. midlertidigt muligheder for hjælp. Det kunne ophold på plejehjem i en periode? f.eks. være økonomisk eller juridisk rådgivning? Aflastning eller afløsning fra frivillige, som kan være hos din ægtefælle/samlever, f. eks. en besøgsven? Undervisning/viden om den sygdom eller funktionsnedsættelse, din ægtefælle/samlever eventuelt har? Netværk med andre pårørende? Base: 101 Base: 123 Base: 145 Base: 180 Base: 82 Base: 126 Basetal for hvert enkelt støttetilbud er de, der har angivet, at de ikke benytter eller har benyttet de pågældende tilbud om støtte Hver søjle svarer til et enkelt spørgsmål med enkeltsvar 38
39 Kontakt til hjemmeplejen Hvordan vurderer du omfanget af den hjælp, din ægtefælle/samlever får fra hjemmeplejen for tiden? % % Mere hjælp, end der er behov for Den hjælp, der er behov for Mindre hjælp, end der er behov for 19% Base: Alle 39
40 Hvordan oplever du kontakten med hjemmeplejen? % % 4% Overvejende dårlig Nogenlunde Overvejende god Base: Alle 40
41 I hvilken grad oplever du, at hjemmeplejen yder en værdig og omsorgsfuld hjælp? Med værdig menes der, at hjælpen sikrer en almindelig god hygiejne, ordentlig mad og så vidt muligt tilgodeser personens behov % 5 28% 3% Slet ikke I nogen grad I høj grad Base: Alle 41
42 Hvad er årsagerne til, at hjælpen fra hjemmeplejen til din ægtefælle/samlever, ikke opleves værdig? Der er for mange skiftende hjælpere Hjælpen er utilstrækkelig/der er for lidt tid Hjælperne mangler kompetencer/de forstår ikke sygdom/"taler ned" 4% Andet 2% 2% 4% 6% 8% 12% Base: Alle, der har kommenteret på deres oplevelser ift., om hjemmeplejen yder en værdig og omsorgsfuld hjælp (uanset hvilken grad der er angivet) Stillet som åbent spørgsmål, der efterfølgende er kodet Flere svar muligt 42
43 Eksempler på negative udsagn om værdig hjemmepleje fra de åbne besvarelser Ny hjemmehjælper næsten hver dag. De mangler engagement og kvalitet i udførelsen af opgaverne Alt for mange hjælpere 42 forskellige mennesker på kort tid. Tidspunktet, hvor de skal komme, er meget fleksibelt for dem. Det vil sige ventetid for os Jeg kunne ønske lidt mere tid. Det er altid en kamp mod uret Ikke alle er lige tålmodige og gode til at vise empati Ikke alt personale er uddannet nok til at håndtere opgaven Det afhænger meget af, hvem, der kommer 43
44 Hvad er årsagerne til, at hjælpen fra hjemmeplejen til din ægtefælle/samlever, opleves værdig? Hjælperne er flinke og venlige 32% Hjælpen er tilstrækkelig/vi får den hjælp, vi har behov for 24% Måden, hjælpen gives på, er omsorgsfuld/ligeværdig 19% God dialog med hjælperne 9% Hjælperne er kompetente/dygtige/professionelle 8% Andet 6% Det er de samme personer, der kommer 4% 5% 15% 25% 35% Base: Alle, der har kommenteret på deres oplevelser ift., om hjemmeplejen yder en værdig og omsorgsfuld hjælp (uanset hvilken grad, der er angivet) Stillet som åbent spørgsmål, der efterfølgende er kodet Flere svar muligt 44
45 Eksempler på positive udsagn om værdig hjemmepleje fra de åbne besvarelser De er altid venlige, forestående og imødekommende dem, der kommer i vores hjem De giver ham den hjælp, som han har brug for. De er gode til at skubbe ham i gang og sætte ham lidt på plads De gør det, man kan forvente Den måde, de behandler ham på. De er suveræne. Gode til at lytte til ham og mig De respekterer ham og behandler ham som menneske Det er kærlig og omhyggelig hjælp og sans for humor De har hjertet med. De er rigtig søde De er altid til at tale med og taler ikke ned til folk Hjælpen er professionel, omsorgsfuld, gode humørfyldte dialoger Det er de samme personer, der kommer. Det er vigtigt for en hjerneskadet 45
46 Hjælp fra andre Er der andre udover dig og hjemmeplejen, der hjælper din ægtefælle/samlever? % 5 25% 18% Ja, en anden Ja, flere andre Nej Base: Alle 46
47 Hvilken relation har personen/personerne til din ægtefælle/samlever? Børn/svigerbørn 84% Venner, bekendte, naboer 28% Børnebørn/oldebørn 17% Søskende 6% Anden relation 6% Anden familie (nevøer/niecer, kusiner/fætre, onkler/tanter) 5% Frivillig besøgsven 2% Base: 542. Alle, der har angivet, at en eller flere andre hjælper Flere svar muligt
48 Hvad hjælper de især med? Praktiske gøremål fx indkøb, rengøring, tøjvask 55% Transport, kørsel 37% Støtte, holde øje med, finde ting der er blevet væk, motivere ved besøg eller telefonsamtale 36% Holde have, reparationer med mere 28% Kontakte kommune, myndigheder, ledsage til sygehus, læge eller lignende 19% Betale regninger og holde styr på økonomien 18% Hjælp til måltider, hjælp til at styre medicin 7% Personlig pleje fx bad, toiletbesøg, hjælp til at komme i seng 6% Andet 4% Udføre sårpleje, give kateter, give sprøjter eller anden behandling 2% Base: 542. Alle, der har angivet, at en eller flere andre hjælper Flere svar muligt
49 Hvor ofte hjælper andre? 35% 36% 25% 25% 15% 5% 9% 12% 7% Hver dag Ca. 3-4 gange om ugen Ca. 1-2 gange om ugen Ca. 2-3 gange om måneden Ca. 1 gang om måneden Sjældnere end 1 gang om måneden Base: 542. Alle, der har angivet, at en eller flere andre hjælper 49
50 Køber du og din ægtefælle/samlever hjælp til nogle af følgende ting? 10 Ja Nej % 7 76% % 12% Personlig pleje, som er hjælp til fx bad og påklædning Praktisk hjælp, som er hjælp til fx rengøring, tøjvask og indkøb Base: Alle Hver gruppering svarer til et enkelt spørgsmål med enkeltsvar 50
51 Eksempler fra de åbne besvarelser til spørgsmålet: Er der noget, du finder vigtigt som pårørende og som ikke er belyst i denne undersøgelse? Aflastningspladser er den vigtigste hjælp for mig, da jeg helst vil beholde min mand her, hvor han, trods det, at han ikke altid kender mig, dog ser ud til at føle: Det er mit hjem Da jeg stadig har deltidsjob og godt netværk, får jeg mine sociale behov dækket, men havde jeg ikke det, ville det være psykisk svært og ensomt i dagligdagen. Jeg tror, det er vigtigt at fokusere også på den pårørende og ikke kun patienten Hvor kan jeg hente hjælp, hvis jeg har spørgsmål? Jeg bliver sendt rundt i det offentlige system og opgiver ofte at få svar Ja. Man bør i højere grad se den pårørende som menneske, der altid må vige for to andre behov: Den syges og hjælpernes krav til deres arbejdsplads, der også er vores hjem. Også de skiftende hjælpere er et emne, der burde fokuseres på. Det ER et stort pres Kommunen kunne i langt højere grad bruge den viden og erfaring, man har som pårørende uanset uddannelse og alder. Man kunne fx jævnligt holde møder i hjemmet med den eller de hjælpere, der er tilknyttet den, der får hjælpen. Eller hvis der kommer en ny 51
Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Juni 2015
Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Juni 2015 1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Kontaktpersoner Bo Bilde Marie Lilja Jensen Danmarks Statistik Ældre Sagen DST Survey Samfundsanalyse Telefon:
Læs mereVoksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015
Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Bo Bilde 2015 Danmarks Statistik DST Survey Telefon 3917 3255 / 3917 3271 Mail: bbi@dst.dk Danmark Statistik Sejrøgade
Læs mereBilag 2. Supplerende figurer og tabeller
Bilag. Supplerende figurer og tabeller Dette bilag viser supplerende figurer og tabeller i forbindelse med analyserne i afsnit, der beskriver hjemmehjælpsmodtagerne og den hjemmehjælp, der modtages. Bilagsfigur
Læs mereOmnibusundersøgelse om pårørende
Omnibusundersøgelse om pårørende Gennemført af CEM Institute Voxmeter for November 2014 Metode Interviewmetode Undersøgelsen om pårørende er gennemført i forbindelse med Voxmeters ugentlige telefoniske
Læs merePårørende i dag og i fremtiden DIREKTØR I ÆLDRE SAGEN BJARNE HASTRUP
Pårørende i dag og i fremtiden DIREKTØR I ÆLDRE SAGEN BJARNE HASTRUP Stor opmærksomhed på pårørende Fald i antallet af hjemmehjælpstimer fra Politikere og meningsdannere har ytret sig om : med den nuværende
Læs mereUndersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere
Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side
Læs mereUndersøgelse om pårørende. Juli 2017
Undersøgelse om pårørende Indhold Metode s. 3 Holdninger til pårørendes hjælp s. 4 Holdning til Bedstes første sygedag s. 14 Pårørende s. 16 Profil på den typiske pårørende s. 17 Hvor mange hjælper en
Læs mere[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.
[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne
Læs mereBrugerundersøgelse om hjemmehjælp. til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem. US-nr 7119
Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem US-nr 7119 maj juli 2007 1 Hvad er Deres alder? år 2 Hvad er Deres køn? Mand 1 Kvinde 2 3 Modtager De enten praktisk
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereUndersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i Egedal Kommune. Spørgeskema til modtagere af hjemmepleje
Spørgeskema til modtagere af hjemmepleje 1 Vejledning Udfyld venligst skemaet med kuglepen. Vi vil bede dig om at svare på alle spørgsmålene og returnere skemaet i vedlagte svarkuvert. Det er vigtigt for
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje
Læs mereÆldreundersøgelse i Greve Kommune 2012 Pårørende til beboere på plejecenter
Borgere der modtager hjemmehjælp Ældreundersøgelse i Greve Kommune 2012 Pårørende til beboere på plejecenter Metode Indsamling TNS Gallup har på vegne af Greve Kommune telefonisk kontaktet alle registrerede
Læs mereSamarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN
Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN Agenda Lidt om mit udgangspunkt Konkret viden og nogle fakta om pårørende. hvem er de? Hvad laver de? Hvordan
Læs mereTilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2017
Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2018
Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2
Læs mereUndersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE
SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE 1 Vejledning Udfyld skemaet med kuglepen så krydset ikke viskes bort. Vi vil bede dig om at svare på alle spørgsmål og returnere skemaet i vedlagte
Læs mere[tekst9_afslut v ingen hjælp] [4=2] [Alder]
[Introduktion] (INTW: Selvom respondenten ikke modtager hjemmehjælp, er det stadig vigtigt at få respondentens alder oplyst. Hvis dette ikke er muligt, placeres vedkommende under 'frascreent alder') Goddag
Læs mereUndersøgelse af brugertilfredsheden med plejeboligen
IP. nr.: Int. nr.: Undersøgelse af brugerheden med plejeboligen Us. 5955-1 September 2009 + 0 + nvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerundersøgelser på ældreområdet,
Læs mereBrugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem
Indenrigs- & Socialministeriet og KL September 2009 RESULTATER Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem INDHOLDSFORTEGNELSE Kort om Capacent Research... 3 1 Indledning...
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015
Undersøgelser af tilfredshed Beboere på plejecentre og i omsorgsboliger Næstved Kommune, 2015 1 2 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015
Læs mereSpørgeskema til beboere i plejebolig - Udkast
Spørgeskema til beboere i plejebolig - Udkast Samtykke Vi har fra Roskilde Kommune fået oplyst dit køn, din alder og hvilke typer hjælp du fra kommunen. Oplysningerne bruges til analyse af resultaterne
Læs mereSPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE HØRSHOLM KOMMUNE
SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE HØRSHOLM KOMMUNE 2 (VEJLEDNING - WEB VERSION) VELKOMMEN TIL BRUGERUNDERSØGELSEN AF HJEMMEPLEJEN I HØRSHOLM KOMMUNE VEJLEDNING Tak fordi du vil deltage i denne undersøgelse
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN NORDDJURS KOMMUNE 20. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger
Læs mereUndersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i Egedal Kommune
Navn Vej Postnummer Kære modtager af hjemmepleje I Egedal Kommune vægter vi en fortsat udvikling af kvaliteten i hjemmeplejen meget højt. Af den grund er det vigtigt for os at få viden om, hvad du synes
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereTilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016
Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk
Læs mereEnlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk
Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger
Læs mereMere hjælp og velvære i hverdagen? Ring PRIVAT HJEMMEHJÆLP FÅ FASTE HJÆLPERE OG MULIGHED FOR EKSTRA YDELSER
Mere hjælp og velvære i hverdagen? Ring 70 20 13 25 PRIVAT HJEMMEHJÆLP FÅ FASTE HJÆLPERE OG MULIGHED FOR EKSTRA YDELSER OPNÅ TRYGHED GENNEM KVALITET OG FASTE HJEMMEHJÆLPERE er en privat hjemmehjælpsvirksomhed.
Læs mereAdfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre
Analyse for Ældre Sagen: Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Delrapport 3 - Behov for vejledning og rådgivning September 2009 Baggrund, formål, metode Baggrund og formål Som led i Ældre
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved
Læs mereBilag til Tilfredshedsundersøgelse. Center for Sundhed og Velfærd. Efteråret 2016
Undersøgelse af brugerhed hos modtagere af hjemmepleje Center for Sundhed og Velfærd Bilag til Tilfredshedsundersøgelse Brugerhedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje, genoptræning og beboere i
Læs mereUndersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen
IP. nr.: Int. nr.: Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen Us. 5954 September 2009 + 0 SPØRGESKEMA TIL HJEMMEHJÆLPSMODTAGERE Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige
Læs mereBilag til Tilfredshedsundersøgelse. Center for Sundhed og Velfærd
Bilag til hedsundersøgelse 2014 Center for Sundhed og Velfærd Bilag til Tilfredshedsundersøgelse Brugerhedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Bilag til
Læs mereBorgerundersøgelser Datasammenligning 2012 og 2014
Borgerundersøgelser Datasammenligning 01 og 01 Slagelse Kommune Center for Sundhed og Omsorg Baggrundsspørgsmål Tabel 1: Er du kvinde eller mand? 109 55 58 Kvinde 6 69,9% Mand 9 0,1% 8 0,1% 16 9,9% 8 69,%
Læs mereSPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE
Sept. 2011 SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE Til kommunen: Det er valgfrit for kommunen, om spørgsmål 8, 9 10 medtages i undersøgelsen. Endvidere er de delspørgsmål i spørgsmålene 1,2, 4 6, som
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereRAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015
RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter
Læs mereTilfredshed blandt beboere i plejebolig
Tilfredshed blandt beboere i plejebolig Rapport Region Lyngby-Taarbæk Hovedstaden Kommune Marts 2018 29/6/16 Kapacitetsudredning 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 Metode 3 2. HOVEDKONKLUSIONER 4
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for alle modtagere af hjemmepleje i Randers Kommune
Læs mereTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG
TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG HJEMMEPLEJE 2019 INDHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. BAGGRUND OG METODE..... 3 OPSUMMERING OG SAMMENLIGNING AF RESULTATER.... 8 SAMLET TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN.......
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen
t Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen Sundheds- og Ældreministeriet December 2017 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 4 1.1 Datasæt og metode...
Læs mereSPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE
Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der ikke står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er valgfrie: 2-4, 7-8,
Læs mereAdfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre
Analyse for Ældre Sagen: Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Delrapport 2 -Forhold mellem hjælp og familieliv - Forhold mellem hjælp og arbejdsliv September 2009 Baggrund, formål, metode
Læs mereSamtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:
Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2012
Antal besvarelser: 33 BRUGERUNDERSØGELSE 2012 Svarprocent: 94% OM RAPPORTEN 01 Om rapporten Rapportens indhold Kommune har i perioden maj - juni 2012 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige
Læs mereSamtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.
Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Ærø 2016 Modtagere af hjemmepleje Antal beelser: 160 Svarprocent: 70,48% Ærø 2016 Side 1 ud af 21 sider Introduktion Ærø Kommune har i 2016 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereMarie Lenstrup, Hvad er et godt liv som pårørende?
Marie Lenstrup, 2018 Hvad er et godt liv som pårørende? Marie Lenstrup, 2018 Hvad er et værdigt liv som pårørende? Tendenser Større efterspørgsel Længst muligt i egen bolig Hurtigst muligt hjem fra hospitalet
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN
BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN SUNDHED & OMSORG AARHUS KOMMUNE PRAKTISK HJÆLP, PERSONLIG PLEJE OG MAD Januar 2015 I samarbejde med: INDHOLD 1. TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN 3 2. TILFREDSHEDEN BLANDT
Læs mereBrugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem
t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereEnsomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg
April 2012 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midt- og sydjyske kommuner Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE BEBOERE I PLEJEBOLIG Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen bland beboere i plejebolig
Læs mereBrugertilfredshed på plejeboligområdet i Assens Kommune 2011
Brugertilfredshed på plejeboligområdet i Assens Kommune 2011 Antal besvarelser: 20 Svarprocent: 61% Social, Sundhed og Arbejdsmarked Rådhus Allé 5, 5610 Assens socialogsundhed@assens.dk Indledning Som
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2012
Antal besvarelser: 15 BRUGERUNDERSØGELSE 2012 Svarprocent: 79% OM RAPPORTEN 01 Om rapporten Rapportens indhold Kommune har i perioden maj - juni 2012 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige
Læs mereSLAGELSE KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG ÆLDRE BORGERUNDERSØGELSE OM KVALITETEN I HJEMMEPLEJEN SAMMENLIGNING ASPEKT R&D A/S
SLAGELSE KOMMUNE CENTER FOR SUNDHED OG ÆLDRE BORGERUNDERSØGELSE OM KVALITETEN I HJEMMEPLEJEN SAMMENLIGNING - ASPEKT R&D A/S Besvarelsesprocenter Slagelse Kommune Center for Sundhed og Ældre Borgerundersøgelser
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 77,9%
beelser: 109 BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 77,9% DIN SAMLEDE VURDERING 01 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? 105 4,0 3,8 3,9 1 2 3 4 5 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje,
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 80%
beelser: 84 BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 80% DIN SAMLEDE VURDERING 01 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? 79 3,7 3,8 3,9 1 2 3 4 5 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje,
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 77,2%
beelser: 129 BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 77,2% DIN SAMLEDE VURDERING 01 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? 124 3,9 3,8 3,9 1 2 3 4 5 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje,
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 66%
beelser: 70 BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 66% DIN SAMLEDE VURDERING 01 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? 67 3,6 3,8 3,6 1 2 3 4 5 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje,
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 75,5%
beelser: 77 BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 75,5% DIN SAMLEDE VURDERING 01 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? 71 3,6 3,8 3,6 1 2 3 4 5 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje,
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 74,8%
beelser: 110 BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 74,8% DIN SAMLEDE VURDERING 01 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? 105 3,6 1 2 3 4 5 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje,
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 76,4%
beelser: 94 BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 76,4% DIN SAMLEDE VURDERING 01 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? 91 3,9 3,8 3,9 1 2 3 4 5 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje,
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 45,8%
beelser: 65 BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 45,8% DIN SAMLEDE VURDERING 01 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? 59 3,8 3,8 3,9 1 2 3 4 5 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje,
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 83,3%
beelser: BRUGERTILFREDSHED 26 Svarprocent: 83,3% DIN SAMLEDE VURDERING Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? 2 3 4 3,6 3,8 -,2 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager?
Læs mereVærdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS
Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få
Læs mereEgebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens
Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende
Læs mereHvordan hjælper vi dem, der hjælper? MARIE LILJA JENSEN, CHEFKONSULENT ÆLDRESAGEN
Hvordan hjælper vi dem, der hjælper? MARIE LILJA JENSEN, CHEFKONSULENT ÆLDRESAGEN Agenda i dag Lidt om mit udgangspunkt Fakta om pårørende. Hvem er de? Hvad laver de? Hvordan oplever de, at det er at være
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1
BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og
Læs mereKære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen
Kære borger Struer Kommune har valgt at sætte fokus på kvaliteten af de sociale være- og cafetilbud Parasollen og Værestedet TROIA, som i dag tilbydes borgere med social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE HJEMMEPLEJE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE HJEMMEPLEJE KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt Københavns Kommunes hjemmeplejemodtagere
Læs mereRehabilitering i medvind og modvind
Rehabilitering i medvind og modvind 1 Rehabilitering og hjemmehjælp De aktuelle udfordringer Aftale om fremtidens hjemmehjælp Juni 2014: Aftale mellem regeringen, DF, SF, LA og Konservative om fremtidens
Læs mereRibe. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014
Ribe Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014 Vejledning 01 Om rapporten Esbjerg Kommune har i marts 2014 gennemført en brugerundersøgelse blandt 1.003 af kommunens modtagere af hjemmehjælp. Rapportens opbygning
Læs mereOpsamling på tilsyn med leverandører af hjemmepleje 2015
Notat Opsamling på tilsyn med leverandører af hjemmepleje 2015 Tilsyn med leverandører af hjemmepleje er beskrevet i Helsingør Kommunes tilsynspolitik. Der føres tilsyn med ydelser inden for Serviceloven
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 73,7%
beelser: 330 BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 73,7% DIN SAMLEDE VURDERING 01 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? 311 1 2 3 4 5 3,8 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje,
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 76,9%
beelser: 223 BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 76,9% DIN SAMLEDE VURDERING 01 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? 215 1 2 3 4 5 3,8 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje,
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse for modtagere af hjemmepleje 2018 6. marts 2019 2 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1. Baggrund... 5 2. Besvarelser... 6 2.1. Inviterede borgere... 6 2.2. Svarprocent...
Læs mereHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse
NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. : Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse AUGUST 17 Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse 1. Hovedpointer Social
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereOmsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp
Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp - En ASCOT undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere Analysenotat Tine Rostgaard, Morten Højmose Andersen, Sanne Lund Clement og Stine Rasmussen Institut for
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mere1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Flere institutioner Antal beelser: 20 Svarprocent: 33,90% Skive 2015 Side 1 ud af 13 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Lejre 2016 Modtagere af hjemmepleje Antal beelser: 451 Svarprocent: 82,30% Lejre 2016 Side 1 ud af 20 sider LÆSEVEJLEDNING I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier,
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Modtagere af hjemmehjælp i Næstved Kommune Distriktsopdelt December 2015
Undersøgelser af tilfredshed Modtagere af hjemmehjælp Resultater fordelt på distrikter Næstved Kommune, 2015 1 2 Brugertilfredshedsundersøgelse Modtagere af hjemmehjælp i Næstved Kommune Distriktsopdelt
Læs mereOmnibusundersøgelse om værdig ældrepleje. Gennemført af CEM Institute Voxmeter for
Omnibusundersøgelse om værdig ældrepleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for Januar 205 Metode Interviewmetode Undersøgelsen om værdig ældrepleje er gennemført for Ældre Sagen i forbindelse med Voxmeters
Læs mereSvarfordelingsrapport: Svarfordelingsrapport tilfredshedsundersøgelse 2013
Rapporten er lavet d.13-08-2013 Svarfordelingsrapport: Svarfordelingsrapport tilfredshedsundersøgelse 2013 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: None Kortlægning: Trivselsundersøgelse
Læs mereHoldninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen
Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen Dorte Barfod dorte.barfod@yougov.com www.yougov.dk København, august 2012 1 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Resultater
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt ophold
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Kærbo KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG Kærbo 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereFlere opgaver løses af frivillige på arbejdspladser med FOAmedlemmer
19. december 2014 Flere opgaver løses af frivillige på arbejdspladser med FOAmedlemmer Svar indsamlet fra FOA-medlemmer i oktober 2013 viser, at frivilligt arbejde er mest udbredt på plejehjem/plejecentre
Læs mereSpørgeskema om din hverdag med muskelsygdom
NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium
Læs mereIndhold. Plejebolig, SUF Total
Plejebolig, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Langgadehus KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG Langgadehus 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 71,7%
beelser: 911 BRUGERTILFREDSHED 2016 Svarprocent: 71,7% DIN SAMLEDE VURDERING 01 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje, du modtager? 865 1 2 3 4 5 3,8 3,8 0,0 Hvad synes du samlet set om den hjemmepleje,
Læs mereKørelister og visitationer i hjemmeplejen
16. april 2019 Kørelister og visitationer i hjemmeplejen Hver tredje ansat i hjemmeplejen løser dagligt opgaver, borgerne egentlig ikke er visiterede til, fordi de vurderer, at det er fagligt nødvendigt.
Læs mere