KAPITEL 1 KOMMUNIKATIONSBØLGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 1 KOMMUNIKATIONSBØLGEN"

Transkript

1

2 KAPITEL 1 KOMMUNIKATIONSBØLGEN Tsunami kaldes den gigantiske flodbølge, der sættes i gang af et jordskælv eller et meteornedslag. Bølgen starter tusinder af kilometer borte, og man aner ikke, at den er på vej, før den pludselig nærmer sig ens kyst og med sine 30 meter høje vandmasser vælter ind over én som en syndflod. Den kan i princippet ramme hvor som helst og er livstruende for de mennesker, der rammes eller rives med af den. Det har der desværre været alt for klare eksempler på de seneste år Det Indiske Ocean i 2004 og Japan i 2011 står for de fleste klart i erindringen. Enkelte kan anskue Tsunamien som en mulighed for det ultimative surftrip men det er en farlig sport, der kræver viden, balance og sikkerhed, hvis man vil undgå at blive knust. For mig er denne Tsunami er godt billede på de bevægelser i det globale informationshav, jeg har været vidne til i min tid. Vældige kræfter er sluppet løs, og informationsmængder er væltet ind over os i en grad, vi aldrig har set før. Men Tsunami er også symbol på det, der ikke kan ske men som sker alligevel. På den måde er den også et godt billede på den medierevolution, vi er midt i, og som har forårsaget et grundlæggende værdi- og paradigmeskift i vores samfund, som ingen troede muligt. Den ene medie-tsunami efter den anden vælter ind over os, og opgaven for mig og mine kolleger er at kende deres luner og i heldigste fald udnytte deres masse og energier på en konstruktiv måde. Midt i turbulensen er kodeordet synlighed. Er man ikke synlig, bliver man revet med af informationsbølgen og forsvinder. Det gælder ikke mindst kulturlivet og dets aktiviteter. Her er virkeligheden og vilkårene helt anderledes end for 20 år siden. Her er ikke længere plads til det almindelige, til destille eksistenser. Kunsten ligger i dag under for et enormt pres for hele tiden at skabe noget nyt, opsigtsvækkende og ekstraordinært. Det kan forekomme at være barske vilkår, men hvis kunsten og kulturlivet vender disse krav ryggen, drukner de i informationsbølgen. Men denne informationsbølge er kun én side af udviklingen. Den anden er den, man kan kalde kommunikationsbølgen. For med internettets, de sociale mediers 2

3 og reality-genrens opblomstring i de seneste år er medie-tsunamien i høj grad gået fra en passiv informationsbølge, der med enorme mængder envejskommunikation vælter ind over os, til en kommunikationsbølge, hvor vi alle sammen bidrager aktivt til Tsunamien, hvad end det sker gennem hjemmesider, blogs, tweets, tumblrs, kommentarer, Facebook, Youtube, communities eller noget helt ottende. Information er ikke længere bare noget vi modtager, men noget vi i høj grad selv producerer på én gang og ofte i munden på hinanden. Her har kravet om synlighed udviklet sig til kampen om personlig selviscenesættelse, egobranding og selvpromovering. En kamp der vel at mærke føres af hvert enkelt af os, og som sætter nogle helt særlige krav til de produkter, begivenheder og mennesker, vi vælger at beskæftige os med. I Synlighed er eksistens 3.0 søger jeg at beskrive kunstens og kulturens vilkår midt i dette turbulente mediehav, og jeg prøver at give nogle praktiske vink i forbindelse med formidlingen og synliggørelsen af kunsten og kulturen, således som mulighederne tegner sig fra min stol. Bogen rejser dermed også nogle spørgsmål om kunst- og kulturlivets selvforståelse og placering i fremtidens samfund. Det er blevet en professionel livsnødvendighed at skabe synlighed omkring sig selv eller sine budskaber, hvis man vil eksistere og overleve i det offentlige rum i begyndelsen af det 21. århundrede. Negligerer man betydningen af synlighed, begrænser man sine muligheder for at kommunikere, og man risikerer reelt at miste både sin identitet og sin eksistens. Truslen gælder i første række placeringen i det offentlige rum. Men manglende synlighed i det offentlige rum kan hurtigt føre til en svækkelse af den fysiske eksistens. Støtten fra sponsorer kan forsvinde eller reduceres, det politiske bagland kan vende blikket mod en anden kandidat, kunderne kan begynde at købe konkurrenternes produkter, og talentfulde medarbejdere kan søge hen mod mere profilerede arbejdsgivere. For kulturlivet, som jeg primært beskæftiger mig med, er det nye, at det kunstneriske produkt, selve indholdet, ikke længere er nok i sig selv. Det skal føres til torvs på behørig vis og sikres synlighed. Og så skal det appellere til vore dages kulturforbrugere, der med selviscenesættelsen for øje i høj grad kræver at være medskabere på deres egne kulturoplevelser. Hvis man underkender betydningen af professionel og strategisk kommunikation i den sammenhæng, risikerer man druknedøden i informationshavets bølger. Tidligere svor kulturlivet til den ærefulde opfattelse, at det i sidste ende var det kunstneriske produkt, der var det centrale, at det udelukkende var indholdet, der talte og ikke oplevelsen og modtagelsen af det. Den holdning slår ikke til længere. Heller ikke kunsten kan stå alene. Også her gælder det, at synlighed er eksistens. Eller med andre ord: synlighed er blevet en forudsætning for eksistens. 3

4 Synlighedskravet gælder i øvrigt i en lang række situationer i dagligdagen. Politikere, kunstnere, forretningsfolk, studerende, ældre mennesker, voksne og børn, virksomheder, institutioner, organisationer, nationer alle, der professionelt eller personligt er afhængige af at kommunikere med andre mennesker, myndigheder, forretningspartnere osv. skal være synlige, hvis deres budskab skal høres. Den danske tv-serie Forbrydelsen var en succes, alene fordi den havde mere end 1,6 millioner seere hver uge. Finalen i talentshowet X-faktor var ligeledes en stor succes, fordi den havde 2,1 millioner seere. Og avisoverskrifter som har oplevet ABBA-musicalen Mamma Mia i Tivoli i København! fortæller samme historie. I alle tre tilfælde gælder det, at vi betragter disse produkter som succeser udelukkende på grund af det antal mennesker, de får i tale. Om de hver for sig er god eller dårlig kunst af høj eller tvivlsom kvalitet er reduceret til en detalje i den samlede vurdering. Det er synligheden, kunder i butikken, der er succesen. For kunstnere og kulturarbejdere bliver dette synlighedskrav imidlertid sværere og sværere at opfylde. Dette skyldes det føromtalte værdi- og paradigmeskifte i vores samfund, hvor det for den enkelte ikke længere er nok passivt at lade sig underholde. Vi vil selv være i centrum selv være stjerne for en aften. Med fremkomsten af realityshows som fx Robinson Ekspeditionen og Big Brother og talentshows som X-faktor og Talent glider de etablerede stjerner og kunstnere ud på et sidespor. I stedet tager almindelige mennesker deres plads. Det almene bliver genstand for en stjernedyrkelse, der ellers har været forbeholdt skuespillerne, rockmusikerne og filmstjernerne. Dette skift vil utvivlsomt give mange kunstnere en identitetskrise, når de oplever, at de mister opmærksomheden fra medierne, der i stedet for det seneste teaterstykke hellere vil skrive om den nyeste realitystjernes private eskapader. Kunstnerne er stadig afhængige af mediernes synlighed men i dag kan de ikke længere få den pr automatik. (Der findes dog også eksempler på at realitygenren.og den traditionelle kunstverden kan spille sammen i et slags joint venture, fx i den danske forestilling Elsk mig i nat eller i Andrew Lloyd Webbers 2006-opsætning af Sound of Music i London, hvor hovedrolleskuespillerne blev fundet via tv-transmitterede talentshows, hvor seerne bestemte vinderne). Synlighed er eksistens 3.0 beskriver og diskuterer, hvordan man som kommunikatør manøvrerer i denne nye virkelighed, men det er fejlagtigt at tro, at jeg derfor arbejder ud fra en overbevisning om, at publikums- og salgstal er de eneste gældende parametre for succes. Simon Spies gamle kampråb, al omtale er god omtale, præger ikke mit verdensbillede. Mit arbejdsfelt giver imidlertid helt konkrete muligheder for og kræver faktisk at man arbejder aktivt med emner som kunstlivets selvforståelse, identitet, eksistensberettigelse og placering i fremtidens samfund, 4

5 hvor synlighed og eksistens hører nøje sammen. Bogen går derfor tæt på en række begreber og praktiske discipliner inden for kommunikation i det offentlige rum med afsæt i mine personlige erfaringer. Men den beskæftiger sig også med nogle af de problemområder og paradokser, som bliver mere og mere centrale og påtrængende i både den offentlige debat, i den generelle samfundsudvikling og i arbejdet med kommunikation og formidling af kunst og kultur. 5

6 KAPITEL 2 Synlighedskravets oprindelse Siden 1989, som også var året for Berlin-murens fald, er markedskræfterne skyllet hen over det danske kulturliv som en flodbølge. Processen begyndte reelt et par år tidligere med etableringen af TV2 og introduktionen af kommercielt finansieret tv i Danmark. Men det var samtidig med afslutningen af Den Kolde Krig, at udviklingen for alvor slog igennem. Genforeningen af øst og vest og etableringen af Europas nye grænser ændrede vores måde at opfatte verden på og medførte det endegyldige brud med et sæt autoritære tankemønstre, så hverken staten eller nogen anden mere havde ret til eller monopol på at fastsætte kriterierne for succes og kvalitet. Med individualiteten i højsædet vendte vi i stadig stigende grad blikket indad og begyndte at se os selv som det naturlige udgangspunkt for enhver forandringsproces og vurdering. Vi begyndte at ville træffe egne valg på alle områder. For de elektroniske mediers vedkommende blev seer- og lyttertal en naturlig parameter for måling af succes. Og tankegangen om, at et stort antal kunder ikke kan tage fejl, banede vejen for den udvikling, der tegner billedet i dag, hvor programmer med for få seere afskrives som ikke interessante og uundgåeligt forsvinder fra sendefladen. Udviklingen i medieverdenen smittede af på kunstog kulturlivet, og hvis man til sammenligning skruer tiden tilbage til årene før 1989, bliver det meget tydeligt, hvor væsentligt det er blevet for kunstnere og producenter at have synligheden med i dag, hvis de ønsker at gøre sig gældende på et oplevelsesmarked,hvor udbuddet for publikum oven i købet er mangedoblet. Ikke mindst har udviklingen af internettet og mobiltelefonteknologien intensiveret kommunikationshastigheden, så den mængdemæssigt er vokset til et niveau, hvor de indtryk og budskaber, vi registrerer i løbet af et år, svarer til det, vores oldeforældre måske havde et helt liv til at fordøje. Men hvis Berlinmurens fald i 1989 var kickstarteren for udviklingen af vores begyndende krav om selvbestemmelse, så skete der i 2004 et andet betydningsfuldt, 6

7 men mindre promoveret skred i vores medievirkelighed, der har fået mindst ligeså markante konsekvenser for vores identitet og måde, vi ser os selv og verden på var året, hvor to af de mest betydningsfulde sociale medier for alvor så dagens lys: Youtube og Facebook. Fra ydmyge begyndelser på amerikanske kollegeværelser har de på ganske få år opnået en verdensomspændende dominans, der grundlæggende har ændret måden, vi bruger og oplever massemedier på. Således har Facebook i dag over 750 mio (and counting!) brugere verden over heraf 2,7 mio alene i Danmark og hver måned deles der over 30 mia. links, billeder, historier osv. Mellem Facebooks brugere. Youtube viser hver dag 2 milliarder videoklip, og hvert minut bliver der uploadet 24 timers video. Bag disse enorme tal gemmer der sig en sandhed: De sociale medier er nu blevet vores foretrukne beskæftigelse på internettet. I Danmark bruger netbrugerne hele 30% af deres online-tid på sociale medier, mod kun ca. 19% på nyhedsmedier. Betydningen af denne udvikling kan efter min mening ikke overvurderes. At de sociale mediers fremkomst har ændret vores verden fundamentalt, er hævet over diskussion. For hvem kan i virkeligheden huske verden fra før 2004? De sociale mediers sejrsgang har radikalt ændret måden, vi anskuer og forbruger informationer på. Fra blot at modtage og læse informationer har vi alle fået mulighed for at skabe vores egen kommunikation i form af statusopdateringer, videoer, blogs og links. Denne udvikling spiller perfekt sammen med og intensiveres ved - den øgede selvcentrering og individualiseringstrang, der ubestridt har været vores samfunds dominerende udvikling de sidste 20 år. Og som nu har udviklet sig til det, jeg vil kalde drømmen om berømmelse vores kulturs dybeste drøm. Drømmen om berømmelse er ikke ny. Helt siden de gamle faraoer har betydelige personer stræbt efter anerkendelse og massernes tilbedelse, og historien har altid haft berømtheder: Jesus, Muhammed, Alexander den Store, Goethe, Napoleon, H.C. Andersen, Picasso og alskens videnskabsmænd, religiøse figurer, politikere, kunstnere og krigsherrer. Det, der kendetegner alle disse mennesker, er, at de er kendt for deres præstationer. Det store skred skete, da man begyndte at kunne være kendt for at være kendt. Det skred er sket i dag. Og her leverer de sociale medier sammen med en tv-sendeflade, der er domineret af reality shows og talentkonkurrencer et fremragende teknologisk fundament for det menneskelige selvrealiseringsbehovs udfoldelsesmuligheder. Den umiddelbare konsekvens er, at de såkaldt almindelige mennesker pludselig dominerer mediefladerne både de analoge, digitale og de sociale medier. Det store paradigmeskift er, at dem, der før var på, var dem, der kunne noget; dem vi kan kalde: substantielle celebreties. Det accelererende selvrealiseringsbehov, de sociale medier og reality-genrens dominans har gjort, at de nye stjerner nu er publikum, borgerne, seerne - os. Og vi vil være på hele tiden. 7

8 I denne fragmenterende og vidtfavnende medievirkelighed skal der med andre ord råbes højt og skrives med meget store bogstaver, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at blive hørt og set. Med det forudsigelige resultat at alle står og skriger i munden på hinanden og dermed ikke altid bliver hørt eller set alligevel. Det kommunikationsmæssige støjniveau er blevet ekstremt højt. Vejen frem og nøglen til at blive hørt er imidlertid snarere god og effektiv kommunikation end øget volumen, så vi i stedet for at skrue op for højttaleren stiller skarpt på de relevante, stærke og vedkommende historier, vi ønsker at fortælle: Noget substantielt. Vi skal alle lære at mestre denne kunst, så de klare budskaber rammer modtagerne rent. Vejen frem er derfor helt enkelt at lære kunsten at kommunikere. 8

9 KAPITEL 3 Fra information til kommunikation Begrebet kommunikation i det offentlige rum er en paradoksal størrelse med et utal af definitioner. Om det, jeg kalder kommunikation, bruges også betegnelser som markedsføring, marketing, presse og information, og selv om man kan hævde, at det er ligegyldigt, hvad vi kalder det, eftersom målet i sidste ende er det samme at få producent og kunde til at mødes og synes om hinanden så betyder betegnelserne noget forskelligt. Og det er helt afgørende at være klar over de forskellige funktioners indsatsområder og effektivitet. Bag om definitionen og ordene Som allerede antydet har vi i de seneste år bevæget os væk fra information som det bærende aspekt i samfundet, og over til kommunikation. Bag forskellen mellem information og kommunikation gemmer der sig en væsentlig forskel i hele samfundets dynamik, som er vigtig at skelne mellem, hvis man vil forstå fremtidens vilkår for kommunikationsarbejde. Hvor information er envejskommunikation, der hierarkisk formidles fra en afsender til en modtager, er kommunikation en ligeværdig udveksling af ideer af enhver art mellem to eller flere individer, der både taler og lytter. Og som dermed nedbryder grænserne mellem afsender og modtager, eftersom begge parter er såvel det ene og det andet. For at spore baggrunden og betydningen af denne vigtige skelnen mellem information og kommunikation vil det være nyttigt at se på forskellige definitioner af begreberne information, kommunikation og markedsføring og på begrebernes historiske udvikling. 9

10 Et klassisk eksempel på en lærebogs meget stilrene definition på markedsføring lyder: Det er markedsføringens opgave, gennem analyse, planlægning, organisering, gennemførelse og kontrol med alle en virksomheds kundesigtende aktiviteter, at tilfredsstille en given kundegruppes behov samtidig med at tilstræbe at nå virksomhedens mål, idet samfundets langsigtede tarv også tilgodeses. 1 Her er der er ikke megen plads til fest og farver, og der overlades ikke meget til den spontane kreativitet. Men på trods af luftmanglen undervejs beskriver lærebogsteksten faktisk i meget sammentrængt form mange af de redskaber, vi gør brug af for at få kunstnere og publikum til at mødes. Det centrale budskab er: at tilfredsstille en given kundegruppes behov. Vi taler ikke om produkter, kvalitet, kreativitet, design, indhold eller penge. overhovedet ikke! Og for eksempel nævnes ordet salg slet ikke. Det handler alene og helt råt om at udveksle noget, som den ene part har brug for, og som den anden part kan levere. Men har sammenhængen ikke altid været den, at man først kan afsætte sit produkt, når nogen har brug for det? Måske, men begrebet har brug for har ændret sig. Og de sidste par århundreders vestlige kulturhistorie viser os et mere komplekst billede, hvor konstellationen af kunst og behovsopfyldelse ikke er entydig. Inden for den klassiske musik for eksempel var Mozart en af de første komponister, der var klar over, at han for at overleve som fri kunstner måtte komponere både for de få og for de mange. Han levede i en tid, der var præget af en begyndende kunstnerisk løsrivelse fra de traditionelle arbejdsgivere og mæcener, kirken og fyrsterne, og det betød, at han også skulle kunne skabe kunst, der kunne sælge billetter. Og det gjorde han i øvrigt oftest med stor succes og helt uden at skamme sig. Mæcener fortsatte imidlertid med at præge kunsten langt op i romantikkens tidsalder, og et godt stykke ind i sidste århundrede blev en del af kunstnerne og en del af kunsten så for en stor dels vedkommende endelig frigjort fra den markeds- eller konkurrencebaserede behovsopfyldelse med introduktionen af den brede statsstøtte som erstatning for de hidtidige private eller institutionelle mæcener. I 1950 erne og 60 erne valgte kunstavantgarden ofte isolationen, men samtidig så vi fødslen af en verdensomspændende populærkultur, der til gengæld var skabt til og derfor levede glimrende med markedskræfterne. Disse to tendenser 10

11 smeltede endog af og til sammen i diverse populærkulturer og tværfaglige eksperimenter som fx happenings, co-creation og popkunst, der både benyttede sig af avantgardekunstneriske greb og populærkulturelle emner. Og i dag er vi så vidne til en udglatning af tendenserne, idet både den klassiske kultur, avantgarden og den markedsbaserede kunst og kultur må kæmpe side om side om markedets eller offentlighedens opmærksomhed for at overleve. En stor del af kunsten og kulturen kan naturligvis ikke klare sig på ordinære salgsvilkår men det kan al anden grundforskning jo heller ikke. Staten og andre nutidige mæcener kræver imidlertid alligevel i dag i stigende grad en form for respons hos nogle modtagere eller et publikum enten i form af markant og synlig kunstnerisk grænsebrydning eller i form af direkte salgbarhed hos et publikum. Selve vekselvirkningen imellem offentlig kulturstøtte, der jo netop modvirker de rene markedskræfter, og billetsalg eller sponsorarbejde på almindelige markedsvilkår gør derfor kunst- og kulturmarkedet mere komplekst end rent kommercielle markeder. Men det er samtidig værd at huske på, at kunst- og kulturområdet langtfra er det eneste erhvervsområde, der modtager subsidier. Det ignoreres meget ofte i den løbende kulturdebat. At begrænse kommunikations og marketingfunktionen til blot at opfylde kundens behov, som lærebogen forklarer det, er derfor for simpel en definition. Og den er blot ét ud af flere forsøg på at forklare udviklingen af de funktioner, der fremmer mødet mellem producent og forbruger. En udviklingsproces der nu har varet næsten 100 år. Et kort historisk tilbageblik Der findes en række bøger, der fortæller kommunikationens udviklingshistorie i detaljer, men her i bogen vil vi kun strejfe nogle af de vigtigste historiske elementer for at forstå den sammenhæng, som jeg ser og bruger begrebet kommunikation i. At bytte, købe og sælge varer og ydelser er en aktivitet, der altid har eksisteret. Og synspunktet, hvor en handelsvirksomhed betragtes som kundernes forlængede arm, har eksisteret, længe før nogen begyndte at bruge ordet marketing. Dette begreb opstod i begyndelsen af det 20. århundrede, men dukkede først op i Danmark i 50 erne i form af den dengang spritnye disciplin markedsanalyse. Sammen med reklame betegnede begrebet netop dét, man gjorde, og dét, man dengang mente, var det rigtige: at analysere de potentielle kundegrupper med henblik på at give sig selv mulighed for at segmentere dem og dermed målrette selve salget optimalt. 11

12 Fra producentfokus til kundefokus Udgangspunktet i 50 erne var groft sagt, at her har vi produceret noget, som vi gerne skulle have kunderne til at købe, og derfor reklamerer vi. Allerhelst skulle vi henvende os direkte til de rigtige kundegrupper, så vi på den måde effektivt kunne optimere salget af produktet. Tankegangen er stadig i det 21. århundrede fremherskende, men tiden og branchen er løbet fra den og har udviklet sig langt mere differentieret. Med stadig større global konkurrence i 70 erne og 80 erne skete der et meget væsentligt skift i fokus fra produktorientering til kundeorientering i alt salgs- og marketingarbejde, hvilket selvfølgelig har fået store og gennemgribende konsekvenser. Den store guru på området, Philip Kotler, beskriver det således: Næsten al markedsføringsteori før 1970 handlede om profitorienterede firmaer, der kæmper for at sælge deres produkter og tjenesteydelser med fortjeneste. Men andre organisationer både non-profit og statslige har også markedsføringsproblemer. Handelsskolerne kæmper om studerende, museer prøver at tiltrække besøgende, sammenslutninger af udøvende kunstnere vil have et større publikum, kirkerne vil have flere kirkegængere og alle søger de om tilskud. Privatpersoner er også aktive med hensyn til markedsføring: politikere prøver at få stemmer, læger vil have patienter, og kunstnere vil opnå berømmelse. Det, der er fælles for dem alle, er, at de ønsker at få respons eller økonomiske midler fra en anden, dvs. opmærksomhed, interesse, behov, indkøb og god omtale. Men for at få denne respons må man til gengæld tilbyde noget, som den anden opfatter som værende af værdi, således at den anden part frivilligt giver respons eller økonomiske midler til gengæld. Derfor bliver udveksling den grundlæggende idé bag markedsføring. Og der er mere end varer og tjenesteydelser, der kan markedsføres: man kan markedsføre folk, steder, ideer, erfaringer og organisationer....alle disse iagttagelser fik mig til at indse, at markedsføringens hovedformål er styring af efterspørgsel, dvs. den indsats, der er nødvendig for at styre omfanget, timingen og sammensætningen af efterspørgslen. 2 12

13 Som den praktiske akademiker Kotler er, har han også produceret en kondenseret lærebogsdefinition på marketing i flere af sine bøger. Hans definition i The Millennium Edition lyder: Marketing er en samfundsmæssig proces, igennem hvilken de enkelte individer og grupper via skabelsen af og tilbud om fri udveksling af produkters og serviceydelsers værdier får dækket behov og ønsker. 3 Og om marketing-management hedder det: Marketingmanagement er den proces, der igennem planlægning og gennemførelse af konceptuering, prissætning, promotion og distribution af ideer, produkter og serviceydelser skaber en udveksling, der tilfredsstiller det enkelte individs såvel som organisationers mål. Umiddelbart let og lige til at forstå, men stadig er der ikke helt klare eksempler på, hvad indholdet i denne proces er, og hvordan vi skal gribe den an. Hvad er det for eksempel lige man gør i processen planlægning og gennemførelse af konceptuering? Unik, men hvordan? I 2001 gav reklameguruen Jesper Kunde sit bud på, hvordan vi skal begå os i den nye verdensorden, hvor alle, der ikke er i stand til at markere sig, drukner i informationshavet: Den nye værdiøkonomi har nogle helt klare spilleregler. Enten har du et unikt produkt, en unik butik, en unik service eller et unikt brand, for har du ingen af delene forsvinder du i den grå masse, som udgøres af dem, der ikke formår at skille sig ud og tilføre verden noget særligt. Der er nok at vælge imellem, som er identisk kvalitetsmæssigt, så kunden vil have noget med i købet, der tiltaler og værdiforøger produktet. Det betyder, at vi i enhver forstand bevæger os fra det fysiske over i det mentale marked, bevæger os fra en produktverden til en brand verden. 4 Jesper Kunde sætter meget præcist fingeren på, at det netop ikke længere handler om selve produktet, men mere om den måde det producerede opfattes på eller om selve begrebet omkring det producerede. Al Ries og Jack Trouts havde allerede i

14 samme overbevisning og redegjorde for den i deres 22 marketing-love. 5 Her er det marketing-grundlov nummer fire: Loven om perception: Marketing er ikke en kamp, der udkæmpes med produkter. Det er en kamp, der udkæmpes med begreber Og i marketing-lov nummer tre: Loven om bevidsthed: Det er bedre at være den første i kundernes bevidsthed end at være den første på markedet. I samme bog lyder det i lov nummer 20, der handler om pressen og det essentielle begreb mediernes selvsving eller medie-hype : Loven om pressens selvsving: Situationen er ofte lige modsat af, hvad den fremstår som i pressen. Eller sagt på en anden måde: Jo højere der råbes, desto mere er der grund til at se sig godt for. Kort sagt har pressen en tendens til at reagere mere på effekten hvilket vil sige pressens egen reaktion end på selve personen, tingen, begivenheden eller kunstværket. Faktisk lever medierne i dag nærmest af at citere hinanden, skrive om hinandens historier og interviewe hinanden ja sågar er visse medier ligefrem begyndt at interviewe og citere sig selv. Det er en erfaring, som jeg også kan genkende, og som vi vender tilbage til senere. Fra marketing til dialog Tampen brænder på vores vej igennem marketingjunglen, og vi nærmer os det, det drejer sig om med endnu en lærebogsdefinition af David Mercer, der forklarer, hvorfor vi i dag må betragte netop kommunikation, som fagets væsentligste disciplin: Jeg mener, at den mest brugbare metafor for marketing er dialog... Marketingmedarbejderen må kommunikere sine salgspointer, selv om det ofte sker indirekte via annoncering. Men hvad der er endnu vigtigere er, at marketingmedarbejderen bør bruge det meste af sin tid på at lytte... Den marketingmedarbejder, som virkelig lytter til sine kunder (og virkelig forstår deres synspunkter), vil være den mest 14

15 effektive aktør. Så hvis der er nogen tvivl om, hvad der vil fungere effektivt, så tænk på marketing som en dialog: Ville det her virke ansigt til ansigt med kunden? 6 David Mercers teori lyder umiddelbart meget fredsommelig, men det er ren dynamit! Den handler nemlig om to så skræmmende ting som for det første at lytte og tale med kunden og for det andet at opgive kontrol. Af erfaring kender jeg mange kunst- og kulturfolks spontane og negative reaktion på spørgsmålet: hvordan vil det her fungere sammen med publikum?, især hvis jeg supplerer med spørgsmålet: hvorfor skulle publikum bruge deres tid på det her? Alene spørgsmålene opfattes ofte som en antydning af, at jeg personligt mener, at det, kunstnerne laver, ikke er godt nok. Eller som et udtryk for, at jeg mener, at kun det, der kan sælge billetter i meget stort antal, er vigtigt. Men intet kunne være mere forkert! Når jeg stiller spørgsmålene i en professionel situation, er det ikke for at provokere kunstneren selv om provokationen i kulturverdenen er en helt almindeligt accepteret dialogform, der ofte giver rene linjer. Men ligesom for Kotler, Kunde og Mercer er det også min erfaring, at mødet mellem producent og kunde, i min verden kunstner og publikum, kun kan etableres med succes, når der er en korrespondance mellem det, man tilbyder, og det, der efterspørges af publikum. Og i kulturverdenen er denne korrespondance oftest af mental karakter. Derfor må vi for det første lære at forstå og acceptere, at der kunstner og publikum imellem skal være en form for en fælles platform for den oplevelse, som den pågældende begivenhed forventes at tilbyde. Og fællesskabet består bl.a. i vores evne til at lytte til og kommunikere med kunden og til om nødvendigt at få kunden i tale. For det andet betyder Mercers teori også, at kommunikationsarbejderen nødvendigvis må opgive at have den fulde kontrol med kommunikationsprocessen. Dermed er vi langt fra dette kapitels første definition af marketing som planlægning, organisering, gennemførelse og kontrol. For hvis kommunikationen med publikum for alvor er ligeværdig, bliver publikum reelt set medskaber af kommunikationen. Og dermed bliver kommunikationsarbejderens bestræbelser på at kontrollere alle faser i en kommunikationsproces naturligt nok umuliggjort. Ingen steder er dette kontroltab så tydeligt som i de sociale medier. Her bliver det klassiske marketingsbegreb sat totalt under pres, da marketing, som vi så, handler om en kontrol, der er umulig. Således kan selv den mest planlagte og kontrollerede kommunikationskampagne mutere og udvikle sig fuldstændig forskelligt fra planen, når den ryger igennem de sociale webbrugeres kærlige behandling: Alternative versioner af ens reklamevideo kan dukke op på Youtube, en 15

16 enkelt uheldig formulering i et tv-interview kan spredes lynhurtigt via Facebook, og historier, man ikke ville have frem, kan dukke op på blogs og nyhedssites. Som kommunikationsarbejder hverken kan eller skal man forsøge at kontrollere eller undertrykke den slags uventede hændelser. Men vi kan forberede os på dem ved at kommunikere intensivt og alvorligt med vores kunder og ved at lade denne kommunikation udmønte sig i konkrete og nødvendige ændringer i vores produkt eller organisation. De fire undskyldninger Dette bringer os direkte til de fire undskyldninger, der ifølge David Mercer 7 typisk bruges til at forklare en succes udebliven. Undskyldningerne er møntet på den kommercielle verden, men ligner til forveksling dem, vi møder i kulturverdenen (her let omskrevet): 1. Vi er uden tvivl de bedste i branchen så det er ikke vores skyld, at publikum ikke kom. 2. Kort sagt: Publikum er nogle ignoranter eller også er vores kommunikationsbureau udueligt eller begge dele. 3. Det er da ikke nødvendigt at undersøge markedet. Det, vi tilbyder, er jo simpelthen uimodståeligt (hvis det glipper, se forklaring nummer to). 4. Fortæl hvad vi gør, send nogle pressemeddelelser eller hvis vi er rigtig fremme i skoene: få en Facebookside eller send nogle tweets og publikum vil komme løbende. Som man kan se, vil ingen af disse undskyldninger du, hvis vi for alvor havde kommunikeret med vores kunder og rettet os efter dem. Måske er det derfor, de færreste for alvor har lyst til at gøre det: manglen på undskyldninger for eventuelle fiaskoer? Hårdt arbejde og store ideer For nu at blive ved citaterne, så lad mig slutte med at citere en af kommunikationsverdenens gamle profiler inden for massekommunikation, David Ogilvy: Du har ikke en chance for at producere en succesrig kampagne, medmindre du har gjort dit hjemmearbejde. Personligt har jeg altid fundet dette arbejde utrolig kedeligt, men der findes ikke noget, der 16

17 kan erstatte det. På den anden side kan man forfine hjemmearbejdet fra nu af og til dommedag uden at vinde berømmelse og profit, medmindre man samtidig kan producere store ideer. Hvis ikke en kampagne bygger på store ideer, vil den passere som et skib om natten. 8 Kort sagt handler marketing om en kombination af at kunne lytte til markedet, gøre sit grundige hjemmearbejde og generere store ideer, der kan kommunikere vores produkt, og derefter udføre det helt basale benarbejde, der skal til for at bringe ideerne til torvs på den rigtige måde. Det er især her, den kontinuerlige dialog med publikum og evnen til at lytte til markedet kommer ind i billedet. Et fænomen, vi også samlende kunne kalde for kommunikation med markedet. 1. Markedsføring mod år 2000 lærebog for merkonomer, FUHU Udgivervirksomheden Philip Kotler: Kotler om marketing, Børsen Philip Kotler: Marketing Management The Millennium Edition, Prentice Hall International, Inc Jesper Kunde: Unik NU eller aldrig, Børsen Al Ries and Jack Trout: The 22 Immutable Laws of Marketing, HarperCollinsBusiness David Mercer: Marketing second edition, Blackwell Business ibid. 8. David Ogilvy: Ogilvy on Advertising, Vintage Books 1985 Christian Have er indehaver og kreativ direktør i Have Kommunikation. Virksomheden er et af de førende kommunikationsbureauer i Europa inden for kunst, kultur, NGO er og andre sociale organisationer, oplevelser og de kreative erhverv. Christian Have fungerer i sit erhverv som debattør, forfatter og kulturmeningsdanner. Christian har desuden sin egen rådgivningsvirksomhed, hvor han arbejder som rådgiver for individuelle aktører, særligt inden for den kreative og kulturelle verden. Derudover er Christian Have en benyttet foredragsholder og aktiv deltager i den offentlige debat. Han har desuden skrevet flere bøger om kommunikation, publikumsadfærd og berømmelseskulturen. Se mere på 17

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Det vil glæde mig...

Det vil glæde mig... s Det vil glæde mig... Kære leder Det vil være en glæde for mig sammen med Dig - at designe en unik workshop tilpasset din virksomhed og jeres udfordringer Lad Dig inspirere af workshops, som andre allerede

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er

Læs mere

FC Horsens. cyberspace

FC Horsens. cyberspace FC Horsens et skridt længere ud i cyberspace Lars Jensen, pigeudvalgsformand i FC Horsens, holder et vågent øje med klubbens Facebook-profiler. Han vil gerne have, at de Facebook-grupper der bliver oprettet

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

Klaus Lund & Partnere Boganmeldelse

Klaus Lund & Partnere Boganmeldelse Boganmeldelse Philip Kotler: Marketing 3.0 - Markedsføring med mennesket i centrum - En bog også direktører og HR chefer i allerhøjeste grad bør læse! Klaus Lund & Partnere Bernstorff Slot Jægersborg Alle

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Frederikssund, 3. december 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Frederikssund, 3. december 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Frederikssund, 3. december 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier og nutidens digitale netværk Behøver

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet Ulrik Merrild Medarbejderens guide til profitabel kreativitet INNOVATION SÅDAN! Ulrik Merrild INNOVATION SÅDAN! INNOVATION SÅDAN! Medarbejderens guide til profitabel kreativitet 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Hvordan laver I mad? Sarasvathy (2001) taler om to grundlæggende forskellige måder at lave mad på, som svarer til hvad hun har fundet

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Tænk fremad mod en succesrig fremtid.

Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Essential Business Builder Program you can Der er en enorm fremdrift i de digitale printløsninger. Både printleverandører og kunder har for alvor taget de nye teknologier

Læs mere

Facebook guide for begyndere

Facebook guide for begyndere Facebook guide for begyndere Facebook er stor Facebook er ikke bare kraftfuldt. Det er fleksibelt. Ligegyldigt hvilken type virksomhed du kører, er der nok af forskellige markedførings-muligheder som du

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Den kommunikerende NGO

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Den kommunikerende NGO 2013 De 8 vigtigste pointer 1. Mere end 90% har minimum én fast kommunikationsmedarbejder og en stor del af disse har en journalistisk baggrund. 2. Der er styr på den overordnede vision. Herefter halter

Læs mere

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier og nutidens digitale netværk Behøver jeg

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Involveringsstrategier... 5 Målgruppe... 6 Succeskriterier for involvering... 6

Indholdsfortegnelse. Involveringsstrategier... 5 Målgruppe... 6 Succeskriterier for involvering... 6 Indholdsfortegnelse Hvem vil være millionær... 2 Mål med brugerinvolvering... 2 Aktiviteter, funktionaliteter og indhold for involvering... 3 Hvem Vil Være Millionær app... 3 Gribbe... 4 Showtime all the

Læs mere

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning Event Formål: Navne: Carina, Heise, Peter Vores formål var at bygge et sammenhold i afdelingen samt at lave et markedsføringsprojekt for uddannelse HTX. Grunden til

Læs mere

Internettet og Web 2.0

Internettet og Web 2.0 Internettet og Web 2.0 Internettet er et verdensdækkende IT-netværk. Det bygger på det netværk, som USA opbyggede under den kolde krig for at sikre, at selv en atomkrig ikke ville stoppe kommunikationen.

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1 7 effektive tips TIL MARKEDSFØRING AF IT OG TEKNIK / 1 Kære læser Denne e-guide er til dig, der ønsker at optimere din virksomheds markedsføring og sælge (endnu) mere. Omdrejningspunktet er markedsføring

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender LinkedIn Velkommen Loyalitetsreglen Folk køber fra dem, de kender Grundlaget for succes Opbygning af netværk Løbende optimering, justering & udvikling Ressourcer til planlægning, administration & produktion

Læs mere

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING Overblik - Tryghed - Sikkerhed OM SØGEMEDIER RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING Søgemedier A/S er et rådgivnings- og mediehus beliggende i Aarhus og København. Vi lever af at optimere

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX

Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX Overordnet mål med handlingsplanen: Via en fælles indsats at tiltrække et eller flere landsdækkende sponsorater, der til sammen

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere

1. Hvor enig er du i følgende udsagn: "2012 bliver året, hvor vi er gearet Bl for alvor at koble sociale medier Bl vores brede markedsføing"

1. Hvor enig er du i følgende udsagn: 2012 bliver året, hvor vi er gearet Bl for alvor at koble sociale medier Bl vores brede markedsføing 1. Hvor enig er du i følgende udsagn: "2012 bliver året, hvor vi er gearet Bl for alvor at koble sociale medier Bl vores brede markedsføing" 21% 3 Hverken- Eller 3 2. Hvor enig er du i følgende udsagn:

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Gode råd til bloggere om skjult reklame

Gode råd til bloggere om skjult reklame Gode råd til bloggere om skjult reklame Bloggeres omtale af produkter og virksomheder kan være reklame. En blog er typisk en hjemmeside, som løbende opdateres med indlæg fra bloggeren, eksempelvis om de

Læs mere

som mindre virksomhed?

som mindre virksomhed? :: White paper :: Hvorfor gøre brug af Facebook Marketing Services, s mindre virkshed? Udarbejdet for Atanea ApS af: Sarah Agerklint, sarah@agerklint.dk Bachelor, English, International Marketing, Handelshøjskolen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland

Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland - og bliv du s med naboen Interkulturelt Erhvervs- og virksomhedskultur Sprog Branding Pricing Globalisering og digitalisering Web & sociale medier Google

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt Sociale medier 2011 Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt 1 Agenda Hvad er sociale medier? Udvikling & trends på sociale medier Det kan sociale medier bruges til Sådan lytter du på de sociale medier

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN - om det er muligt at være lidt mere grænseoverskridende i dansk planlægning? Michael Sloth, regionsdirektør, Kuben Management [klip I] HVORFOR ER DET HER KLIP RELEVANT? Forstå

Læs mere

Væksthus Midtjylland, Horsens 12. oktober Entrepreneurships teoretiske rødder og typer af entrepreneurer

Væksthus Midtjylland, Horsens 12. oktober Entrepreneurships teoretiske rødder og typer af entrepreneurer Væksthus Midtjylland, Horsens 12. oktober 2010 Entrepreneurships teoretiske rødder og typer af entrepreneurer Kristian Philipsen, lektor Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet,

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere