KAPITEL 1 KOMMUNIKATIONSBØLGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 1 KOMMUNIKATIONSBØLGEN"

Transkript

1

2 KAPITEL 1 KOMMUNIKATIONSBØLGEN Tsunami kaldes den gigantiske flodbølge, der sættes i gang af et jordskælv eller et meteornedslag. Bølgen starter tusinder af kilometer borte, og man aner ikke, at den er på vej, før den pludselig nærmer sig ens kyst og med sine 30 meter høje vandmasser vælter ind over én som en syndflod. Den kan i princippet ramme hvor som helst og er livstruende for de mennesker, der rammes eller rives med af den. Det har der desværre været alt for klare eksempler på de seneste år Det Indiske Ocean i 2004 og Japan i 2011 står for de fleste klart i erindringen. Enkelte kan anskue Tsunamien som en mulighed for det ultimative surftrip men det er en farlig sport, der kræver viden, balance og sikkerhed, hvis man vil undgå at blive knust. For mig er denne Tsunami er godt billede på de bevægelser i det globale informationshav, jeg har været vidne til i min tid. Vældige kræfter er sluppet løs, og informationsmængder er væltet ind over os i en grad, vi aldrig har set før. Men Tsunami er også symbol på det, der ikke kan ske men som sker alligevel. På den måde er den også et godt billede på den medierevolution, vi er midt i, og som har forårsaget et grundlæggende værdi- og paradigmeskift i vores samfund, som ingen troede muligt. Den ene medie-tsunami efter den anden vælter ind over os, og opgaven for mig og mine kolleger er at kende deres luner og i heldigste fald udnytte deres masse og energier på en konstruktiv måde. Midt i turbulensen er kodeordet synlighed. Er man ikke synlig, bliver man revet med af informationsbølgen og forsvinder. Det gælder ikke mindst kulturlivet og dets aktiviteter. Her er virkeligheden og vilkårene helt anderledes end for 20 år siden. Her er ikke længere plads til det almindelige, til destille eksistenser. Kunsten ligger i dag under for et enormt pres for hele tiden at skabe noget nyt, opsigtsvækkende og ekstraordinært. Det kan forekomme at være barske vilkår, men hvis kunsten og kulturlivet vender disse krav ryggen, drukner de i informationsbølgen. Men denne informationsbølge er kun én side af udviklingen. Den anden er den, man kan kalde kommunikationsbølgen. For med internettets, de sociale mediers 2

3 og reality-genrens opblomstring i de seneste år er medie-tsunamien i høj grad gået fra en passiv informationsbølge, der med enorme mængder envejskommunikation vælter ind over os, til en kommunikationsbølge, hvor vi alle sammen bidrager aktivt til Tsunamien, hvad end det sker gennem hjemmesider, blogs, tweets, tumblrs, kommentarer, Facebook, Youtube, communities eller noget helt ottende. Information er ikke længere bare noget vi modtager, men noget vi i høj grad selv producerer på én gang og ofte i munden på hinanden. Her har kravet om synlighed udviklet sig til kampen om personlig selviscenesættelse, egobranding og selvpromovering. En kamp der vel at mærke føres af hvert enkelt af os, og som sætter nogle helt særlige krav til de produkter, begivenheder og mennesker, vi vælger at beskæftige os med. I Synlighed er eksistens 3.0 søger jeg at beskrive kunstens og kulturens vilkår midt i dette turbulente mediehav, og jeg prøver at give nogle praktiske vink i forbindelse med formidlingen og synliggørelsen af kunsten og kulturen, således som mulighederne tegner sig fra min stol. Bogen rejser dermed også nogle spørgsmål om kunst- og kulturlivets selvforståelse og placering i fremtidens samfund. Det er blevet en professionel livsnødvendighed at skabe synlighed omkring sig selv eller sine budskaber, hvis man vil eksistere og overleve i det offentlige rum i begyndelsen af det 21. århundrede. Negligerer man betydningen af synlighed, begrænser man sine muligheder for at kommunikere, og man risikerer reelt at miste både sin identitet og sin eksistens. Truslen gælder i første række placeringen i det offentlige rum. Men manglende synlighed i det offentlige rum kan hurtigt føre til en svækkelse af den fysiske eksistens. Støtten fra sponsorer kan forsvinde eller reduceres, det politiske bagland kan vende blikket mod en anden kandidat, kunderne kan begynde at købe konkurrenternes produkter, og talentfulde medarbejdere kan søge hen mod mere profilerede arbejdsgivere. For kulturlivet, som jeg primært beskæftiger mig med, er det nye, at det kunstneriske produkt, selve indholdet, ikke længere er nok i sig selv. Det skal føres til torvs på behørig vis og sikres synlighed. Og så skal det appellere til vore dages kulturforbrugere, der med selviscenesættelsen for øje i høj grad kræver at være medskabere på deres egne kulturoplevelser. Hvis man underkender betydningen af professionel og strategisk kommunikation i den sammenhæng, risikerer man druknedøden i informationshavets bølger. Tidligere svor kulturlivet til den ærefulde opfattelse, at det i sidste ende var det kunstneriske produkt, der var det centrale, at det udelukkende var indholdet, der talte og ikke oplevelsen og modtagelsen af det. Den holdning slår ikke til længere. Heller ikke kunsten kan stå alene. Også her gælder det, at synlighed er eksistens. Eller med andre ord: synlighed er blevet en forudsætning for eksistens. 3

4 Synlighedskravet gælder i øvrigt i en lang række situationer i dagligdagen. Politikere, kunstnere, forretningsfolk, studerende, ældre mennesker, voksne og børn, virksomheder, institutioner, organisationer, nationer alle, der professionelt eller personligt er afhængige af at kommunikere med andre mennesker, myndigheder, forretningspartnere osv. skal være synlige, hvis deres budskab skal høres. Den danske tv-serie Forbrydelsen var en succes, alene fordi den havde mere end 1,6 millioner seere hver uge. Finalen i talentshowet X-faktor var ligeledes en stor succes, fordi den havde 2,1 millioner seere. Og avisoverskrifter som har oplevet ABBA-musicalen Mamma Mia i Tivoli i København! fortæller samme historie. I alle tre tilfælde gælder det, at vi betragter disse produkter som succeser udelukkende på grund af det antal mennesker, de får i tale. Om de hver for sig er god eller dårlig kunst af høj eller tvivlsom kvalitet er reduceret til en detalje i den samlede vurdering. Det er synligheden, kunder i butikken, der er succesen. For kunstnere og kulturarbejdere bliver dette synlighedskrav imidlertid sværere og sværere at opfylde. Dette skyldes det føromtalte værdi- og paradigmeskifte i vores samfund, hvor det for den enkelte ikke længere er nok passivt at lade sig underholde. Vi vil selv være i centrum selv være stjerne for en aften. Med fremkomsten af realityshows som fx Robinson Ekspeditionen og Big Brother og talentshows som X-faktor og Talent glider de etablerede stjerner og kunstnere ud på et sidespor. I stedet tager almindelige mennesker deres plads. Det almene bliver genstand for en stjernedyrkelse, der ellers har været forbeholdt skuespillerne, rockmusikerne og filmstjernerne. Dette skift vil utvivlsomt give mange kunstnere en identitetskrise, når de oplever, at de mister opmærksomheden fra medierne, der i stedet for det seneste teaterstykke hellere vil skrive om den nyeste realitystjernes private eskapader. Kunstnerne er stadig afhængige af mediernes synlighed men i dag kan de ikke længere få den pr automatik. (Der findes dog også eksempler på at realitygenren.og den traditionelle kunstverden kan spille sammen i et slags joint venture, fx i den danske forestilling Elsk mig i nat eller i Andrew Lloyd Webbers 2006-opsætning af Sound of Music i London, hvor hovedrolleskuespillerne blev fundet via tv-transmitterede talentshows, hvor seerne bestemte vinderne). Synlighed er eksistens 3.0 beskriver og diskuterer, hvordan man som kommunikatør manøvrerer i denne nye virkelighed, men det er fejlagtigt at tro, at jeg derfor arbejder ud fra en overbevisning om, at publikums- og salgstal er de eneste gældende parametre for succes. Simon Spies gamle kampråb, al omtale er god omtale, præger ikke mit verdensbillede. Mit arbejdsfelt giver imidlertid helt konkrete muligheder for og kræver faktisk at man arbejder aktivt med emner som kunstlivets selvforståelse, identitet, eksistensberettigelse og placering i fremtidens samfund, 4

5 hvor synlighed og eksistens hører nøje sammen. Bogen går derfor tæt på en række begreber og praktiske discipliner inden for kommunikation i det offentlige rum med afsæt i mine personlige erfaringer. Men den beskæftiger sig også med nogle af de problemområder og paradokser, som bliver mere og mere centrale og påtrængende i både den offentlige debat, i den generelle samfundsudvikling og i arbejdet med kommunikation og formidling af kunst og kultur. 5

6 KAPITEL 2 Synlighedskravets oprindelse Siden 1989, som også var året for Berlin-murens fald, er markedskræfterne skyllet hen over det danske kulturliv som en flodbølge. Processen begyndte reelt et par år tidligere med etableringen af TV2 og introduktionen af kommercielt finansieret tv i Danmark. Men det var samtidig med afslutningen af Den Kolde Krig, at udviklingen for alvor slog igennem. Genforeningen af øst og vest og etableringen af Europas nye grænser ændrede vores måde at opfatte verden på og medførte det endegyldige brud med et sæt autoritære tankemønstre, så hverken staten eller nogen anden mere havde ret til eller monopol på at fastsætte kriterierne for succes og kvalitet. Med individualiteten i højsædet vendte vi i stadig stigende grad blikket indad og begyndte at se os selv som det naturlige udgangspunkt for enhver forandringsproces og vurdering. Vi begyndte at ville træffe egne valg på alle områder. For de elektroniske mediers vedkommende blev seer- og lyttertal en naturlig parameter for måling af succes. Og tankegangen om, at et stort antal kunder ikke kan tage fejl, banede vejen for den udvikling, der tegner billedet i dag, hvor programmer med for få seere afskrives som ikke interessante og uundgåeligt forsvinder fra sendefladen. Udviklingen i medieverdenen smittede af på kunstog kulturlivet, og hvis man til sammenligning skruer tiden tilbage til årene før 1989, bliver det meget tydeligt, hvor væsentligt det er blevet for kunstnere og producenter at have synligheden med i dag, hvis de ønsker at gøre sig gældende på et oplevelsesmarked,hvor udbuddet for publikum oven i købet er mangedoblet. Ikke mindst har udviklingen af internettet og mobiltelefonteknologien intensiveret kommunikationshastigheden, så den mængdemæssigt er vokset til et niveau, hvor de indtryk og budskaber, vi registrerer i løbet af et år, svarer til det, vores oldeforældre måske havde et helt liv til at fordøje. Men hvis Berlinmurens fald i 1989 var kickstarteren for udviklingen af vores begyndende krav om selvbestemmelse, så skete der i 2004 et andet betydningsfuldt, 6

7 men mindre promoveret skred i vores medievirkelighed, der har fået mindst ligeså markante konsekvenser for vores identitet og måde, vi ser os selv og verden på var året, hvor to af de mest betydningsfulde sociale medier for alvor så dagens lys: Youtube og Facebook. Fra ydmyge begyndelser på amerikanske kollegeværelser har de på ganske få år opnået en verdensomspændende dominans, der grundlæggende har ændret måden, vi bruger og oplever massemedier på. Således har Facebook i dag over 750 mio (and counting!) brugere verden over heraf 2,7 mio alene i Danmark og hver måned deles der over 30 mia. links, billeder, historier osv. Mellem Facebooks brugere. Youtube viser hver dag 2 milliarder videoklip, og hvert minut bliver der uploadet 24 timers video. Bag disse enorme tal gemmer der sig en sandhed: De sociale medier er nu blevet vores foretrukne beskæftigelse på internettet. I Danmark bruger netbrugerne hele 30% af deres online-tid på sociale medier, mod kun ca. 19% på nyhedsmedier. Betydningen af denne udvikling kan efter min mening ikke overvurderes. At de sociale mediers fremkomst har ændret vores verden fundamentalt, er hævet over diskussion. For hvem kan i virkeligheden huske verden fra før 2004? De sociale mediers sejrsgang har radikalt ændret måden, vi anskuer og forbruger informationer på. Fra blot at modtage og læse informationer har vi alle fået mulighed for at skabe vores egen kommunikation i form af statusopdateringer, videoer, blogs og links. Denne udvikling spiller perfekt sammen med og intensiveres ved - den øgede selvcentrering og individualiseringstrang, der ubestridt har været vores samfunds dominerende udvikling de sidste 20 år. Og som nu har udviklet sig til det, jeg vil kalde drømmen om berømmelse vores kulturs dybeste drøm. Drømmen om berømmelse er ikke ny. Helt siden de gamle faraoer har betydelige personer stræbt efter anerkendelse og massernes tilbedelse, og historien har altid haft berømtheder: Jesus, Muhammed, Alexander den Store, Goethe, Napoleon, H.C. Andersen, Picasso og alskens videnskabsmænd, religiøse figurer, politikere, kunstnere og krigsherrer. Det, der kendetegner alle disse mennesker, er, at de er kendt for deres præstationer. Det store skred skete, da man begyndte at kunne være kendt for at være kendt. Det skred er sket i dag. Og her leverer de sociale medier sammen med en tv-sendeflade, der er domineret af reality shows og talentkonkurrencer et fremragende teknologisk fundament for det menneskelige selvrealiseringsbehovs udfoldelsesmuligheder. Den umiddelbare konsekvens er, at de såkaldt almindelige mennesker pludselig dominerer mediefladerne både de analoge, digitale og de sociale medier. Det store paradigmeskift er, at dem, der før var på, var dem, der kunne noget; dem vi kan kalde: substantielle celebreties. Det accelererende selvrealiseringsbehov, de sociale medier og reality-genrens dominans har gjort, at de nye stjerner nu er publikum, borgerne, seerne - os. Og vi vil være på hele tiden. 7

8 I denne fragmenterende og vidtfavnende medievirkelighed skal der med andre ord råbes højt og skrives med meget store bogstaver, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at blive hørt og set. Med det forudsigelige resultat at alle står og skriger i munden på hinanden og dermed ikke altid bliver hørt eller set alligevel. Det kommunikationsmæssige støjniveau er blevet ekstremt højt. Vejen frem og nøglen til at blive hørt er imidlertid snarere god og effektiv kommunikation end øget volumen, så vi i stedet for at skrue op for højttaleren stiller skarpt på de relevante, stærke og vedkommende historier, vi ønsker at fortælle: Noget substantielt. Vi skal alle lære at mestre denne kunst, så de klare budskaber rammer modtagerne rent. Vejen frem er derfor helt enkelt at lære kunsten at kommunikere. 8

9 KAPITEL 3 Fra information til kommunikation Begrebet kommunikation i det offentlige rum er en paradoksal størrelse med et utal af definitioner. Om det, jeg kalder kommunikation, bruges også betegnelser som markedsføring, marketing, presse og information, og selv om man kan hævde, at det er ligegyldigt, hvad vi kalder det, eftersom målet i sidste ende er det samme at få producent og kunde til at mødes og synes om hinanden så betyder betegnelserne noget forskelligt. Og det er helt afgørende at være klar over de forskellige funktioners indsatsområder og effektivitet. Bag om definitionen og ordene Som allerede antydet har vi i de seneste år bevæget os væk fra information som det bærende aspekt i samfundet, og over til kommunikation. Bag forskellen mellem information og kommunikation gemmer der sig en væsentlig forskel i hele samfundets dynamik, som er vigtig at skelne mellem, hvis man vil forstå fremtidens vilkår for kommunikationsarbejde. Hvor information er envejskommunikation, der hierarkisk formidles fra en afsender til en modtager, er kommunikation en ligeværdig udveksling af ideer af enhver art mellem to eller flere individer, der både taler og lytter. Og som dermed nedbryder grænserne mellem afsender og modtager, eftersom begge parter er såvel det ene og det andet. For at spore baggrunden og betydningen af denne vigtige skelnen mellem information og kommunikation vil det være nyttigt at se på forskellige definitioner af begreberne information, kommunikation og markedsføring og på begrebernes historiske udvikling. 9

10 Et klassisk eksempel på en lærebogs meget stilrene definition på markedsføring lyder: Det er markedsføringens opgave, gennem analyse, planlægning, organisering, gennemførelse og kontrol med alle en virksomheds kundesigtende aktiviteter, at tilfredsstille en given kundegruppes behov samtidig med at tilstræbe at nå virksomhedens mål, idet samfundets langsigtede tarv også tilgodeses. 1 Her er der er ikke megen plads til fest og farver, og der overlades ikke meget til den spontane kreativitet. Men på trods af luftmanglen undervejs beskriver lærebogsteksten faktisk i meget sammentrængt form mange af de redskaber, vi gør brug af for at få kunstnere og publikum til at mødes. Det centrale budskab er: at tilfredsstille en given kundegruppes behov. Vi taler ikke om produkter, kvalitet, kreativitet, design, indhold eller penge. overhovedet ikke! Og for eksempel nævnes ordet salg slet ikke. Det handler alene og helt råt om at udveksle noget, som den ene part har brug for, og som den anden part kan levere. Men har sammenhængen ikke altid været den, at man først kan afsætte sit produkt, når nogen har brug for det? Måske, men begrebet har brug for har ændret sig. Og de sidste par århundreders vestlige kulturhistorie viser os et mere komplekst billede, hvor konstellationen af kunst og behovsopfyldelse ikke er entydig. Inden for den klassiske musik for eksempel var Mozart en af de første komponister, der var klar over, at han for at overleve som fri kunstner måtte komponere både for de få og for de mange. Han levede i en tid, der var præget af en begyndende kunstnerisk løsrivelse fra de traditionelle arbejdsgivere og mæcener, kirken og fyrsterne, og det betød, at han også skulle kunne skabe kunst, der kunne sælge billetter. Og det gjorde han i øvrigt oftest med stor succes og helt uden at skamme sig. Mæcener fortsatte imidlertid med at præge kunsten langt op i romantikkens tidsalder, og et godt stykke ind i sidste århundrede blev en del af kunstnerne og en del af kunsten så for en stor dels vedkommende endelig frigjort fra den markeds- eller konkurrencebaserede behovsopfyldelse med introduktionen af den brede statsstøtte som erstatning for de hidtidige private eller institutionelle mæcener. I 1950 erne og 60 erne valgte kunstavantgarden ofte isolationen, men samtidig så vi fødslen af en verdensomspændende populærkultur, der til gengæld var skabt til og derfor levede glimrende med markedskræfterne. Disse to tendenser 10

11 smeltede endog af og til sammen i diverse populærkulturer og tværfaglige eksperimenter som fx happenings, co-creation og popkunst, der både benyttede sig af avantgardekunstneriske greb og populærkulturelle emner. Og i dag er vi så vidne til en udglatning af tendenserne, idet både den klassiske kultur, avantgarden og den markedsbaserede kunst og kultur må kæmpe side om side om markedets eller offentlighedens opmærksomhed for at overleve. En stor del af kunsten og kulturen kan naturligvis ikke klare sig på ordinære salgsvilkår men det kan al anden grundforskning jo heller ikke. Staten og andre nutidige mæcener kræver imidlertid alligevel i dag i stigende grad en form for respons hos nogle modtagere eller et publikum enten i form af markant og synlig kunstnerisk grænsebrydning eller i form af direkte salgbarhed hos et publikum. Selve vekselvirkningen imellem offentlig kulturstøtte, der jo netop modvirker de rene markedskræfter, og billetsalg eller sponsorarbejde på almindelige markedsvilkår gør derfor kunst- og kulturmarkedet mere komplekst end rent kommercielle markeder. Men det er samtidig værd at huske på, at kunst- og kulturområdet langtfra er det eneste erhvervsområde, der modtager subsidier. Det ignoreres meget ofte i den løbende kulturdebat. At begrænse kommunikations og marketingfunktionen til blot at opfylde kundens behov, som lærebogen forklarer det, er derfor for simpel en definition. Og den er blot ét ud af flere forsøg på at forklare udviklingen af de funktioner, der fremmer mødet mellem producent og forbruger. En udviklingsproces der nu har varet næsten 100 år. Et kort historisk tilbageblik Der findes en række bøger, der fortæller kommunikationens udviklingshistorie i detaljer, men her i bogen vil vi kun strejfe nogle af de vigtigste historiske elementer for at forstå den sammenhæng, som jeg ser og bruger begrebet kommunikation i. At bytte, købe og sælge varer og ydelser er en aktivitet, der altid har eksisteret. Og synspunktet, hvor en handelsvirksomhed betragtes som kundernes forlængede arm, har eksisteret, længe før nogen begyndte at bruge ordet marketing. Dette begreb opstod i begyndelsen af det 20. århundrede, men dukkede først op i Danmark i 50 erne i form af den dengang spritnye disciplin markedsanalyse. Sammen med reklame betegnede begrebet netop dét, man gjorde, og dét, man dengang mente, var det rigtige: at analysere de potentielle kundegrupper med henblik på at give sig selv mulighed for at segmentere dem og dermed målrette selve salget optimalt. 11

12 Fra producentfokus til kundefokus Udgangspunktet i 50 erne var groft sagt, at her har vi produceret noget, som vi gerne skulle have kunderne til at købe, og derfor reklamerer vi. Allerhelst skulle vi henvende os direkte til de rigtige kundegrupper, så vi på den måde effektivt kunne optimere salget af produktet. Tankegangen er stadig i det 21. århundrede fremherskende, men tiden og branchen er løbet fra den og har udviklet sig langt mere differentieret. Med stadig større global konkurrence i 70 erne og 80 erne skete der et meget væsentligt skift i fokus fra produktorientering til kundeorientering i alt salgs- og marketingarbejde, hvilket selvfølgelig har fået store og gennemgribende konsekvenser. Den store guru på området, Philip Kotler, beskriver det således: Næsten al markedsføringsteori før 1970 handlede om profitorienterede firmaer, der kæmper for at sælge deres produkter og tjenesteydelser med fortjeneste. Men andre organisationer både non-profit og statslige har også markedsføringsproblemer. Handelsskolerne kæmper om studerende, museer prøver at tiltrække besøgende, sammenslutninger af udøvende kunstnere vil have et større publikum, kirkerne vil have flere kirkegængere og alle søger de om tilskud. Privatpersoner er også aktive med hensyn til markedsføring: politikere prøver at få stemmer, læger vil have patienter, og kunstnere vil opnå berømmelse. Det, der er fælles for dem alle, er, at de ønsker at få respons eller økonomiske midler fra en anden, dvs. opmærksomhed, interesse, behov, indkøb og god omtale. Men for at få denne respons må man til gengæld tilbyde noget, som den anden opfatter som værende af værdi, således at den anden part frivilligt giver respons eller økonomiske midler til gengæld. Derfor bliver udveksling den grundlæggende idé bag markedsføring. Og der er mere end varer og tjenesteydelser, der kan markedsføres: man kan markedsføre folk, steder, ideer, erfaringer og organisationer....alle disse iagttagelser fik mig til at indse, at markedsføringens hovedformål er styring af efterspørgsel, dvs. den indsats, der er nødvendig for at styre omfanget, timingen og sammensætningen af efterspørgslen. 2 12

13 Som den praktiske akademiker Kotler er, har han også produceret en kondenseret lærebogsdefinition på marketing i flere af sine bøger. Hans definition i The Millennium Edition lyder: Marketing er en samfundsmæssig proces, igennem hvilken de enkelte individer og grupper via skabelsen af og tilbud om fri udveksling af produkters og serviceydelsers værdier får dækket behov og ønsker. 3 Og om marketing-management hedder det: Marketingmanagement er den proces, der igennem planlægning og gennemførelse af konceptuering, prissætning, promotion og distribution af ideer, produkter og serviceydelser skaber en udveksling, der tilfredsstiller det enkelte individs såvel som organisationers mål. Umiddelbart let og lige til at forstå, men stadig er der ikke helt klare eksempler på, hvad indholdet i denne proces er, og hvordan vi skal gribe den an. Hvad er det for eksempel lige man gør i processen planlægning og gennemførelse af konceptuering? Unik, men hvordan? I 2001 gav reklameguruen Jesper Kunde sit bud på, hvordan vi skal begå os i den nye verdensorden, hvor alle, der ikke er i stand til at markere sig, drukner i informationshavet: Den nye værdiøkonomi har nogle helt klare spilleregler. Enten har du et unikt produkt, en unik butik, en unik service eller et unikt brand, for har du ingen af delene forsvinder du i den grå masse, som udgøres af dem, der ikke formår at skille sig ud og tilføre verden noget særligt. Der er nok at vælge imellem, som er identisk kvalitetsmæssigt, så kunden vil have noget med i købet, der tiltaler og værdiforøger produktet. Det betyder, at vi i enhver forstand bevæger os fra det fysiske over i det mentale marked, bevæger os fra en produktverden til en brand verden. 4 Jesper Kunde sætter meget præcist fingeren på, at det netop ikke længere handler om selve produktet, men mere om den måde det producerede opfattes på eller om selve begrebet omkring det producerede. Al Ries og Jack Trouts havde allerede i

14 samme overbevisning og redegjorde for den i deres 22 marketing-love. 5 Her er det marketing-grundlov nummer fire: Loven om perception: Marketing er ikke en kamp, der udkæmpes med produkter. Det er en kamp, der udkæmpes med begreber Og i marketing-lov nummer tre: Loven om bevidsthed: Det er bedre at være den første i kundernes bevidsthed end at være den første på markedet. I samme bog lyder det i lov nummer 20, der handler om pressen og det essentielle begreb mediernes selvsving eller medie-hype : Loven om pressens selvsving: Situationen er ofte lige modsat af, hvad den fremstår som i pressen. Eller sagt på en anden måde: Jo højere der råbes, desto mere er der grund til at se sig godt for. Kort sagt har pressen en tendens til at reagere mere på effekten hvilket vil sige pressens egen reaktion end på selve personen, tingen, begivenheden eller kunstværket. Faktisk lever medierne i dag nærmest af at citere hinanden, skrive om hinandens historier og interviewe hinanden ja sågar er visse medier ligefrem begyndt at interviewe og citere sig selv. Det er en erfaring, som jeg også kan genkende, og som vi vender tilbage til senere. Fra marketing til dialog Tampen brænder på vores vej igennem marketingjunglen, og vi nærmer os det, det drejer sig om med endnu en lærebogsdefinition af David Mercer, der forklarer, hvorfor vi i dag må betragte netop kommunikation, som fagets væsentligste disciplin: Jeg mener, at den mest brugbare metafor for marketing er dialog... Marketingmedarbejderen må kommunikere sine salgspointer, selv om det ofte sker indirekte via annoncering. Men hvad der er endnu vigtigere er, at marketingmedarbejderen bør bruge det meste af sin tid på at lytte... Den marketingmedarbejder, som virkelig lytter til sine kunder (og virkelig forstår deres synspunkter), vil være den mest 14

15 effektive aktør. Så hvis der er nogen tvivl om, hvad der vil fungere effektivt, så tænk på marketing som en dialog: Ville det her virke ansigt til ansigt med kunden? 6 David Mercers teori lyder umiddelbart meget fredsommelig, men det er ren dynamit! Den handler nemlig om to så skræmmende ting som for det første at lytte og tale med kunden og for det andet at opgive kontrol. Af erfaring kender jeg mange kunst- og kulturfolks spontane og negative reaktion på spørgsmålet: hvordan vil det her fungere sammen med publikum?, især hvis jeg supplerer med spørgsmålet: hvorfor skulle publikum bruge deres tid på det her? Alene spørgsmålene opfattes ofte som en antydning af, at jeg personligt mener, at det, kunstnerne laver, ikke er godt nok. Eller som et udtryk for, at jeg mener, at kun det, der kan sælge billetter i meget stort antal, er vigtigt. Men intet kunne være mere forkert! Når jeg stiller spørgsmålene i en professionel situation, er det ikke for at provokere kunstneren selv om provokationen i kulturverdenen er en helt almindeligt accepteret dialogform, der ofte giver rene linjer. Men ligesom for Kotler, Kunde og Mercer er det også min erfaring, at mødet mellem producent og kunde, i min verden kunstner og publikum, kun kan etableres med succes, når der er en korrespondance mellem det, man tilbyder, og det, der efterspørges af publikum. Og i kulturverdenen er denne korrespondance oftest af mental karakter. Derfor må vi for det første lære at forstå og acceptere, at der kunstner og publikum imellem skal være en form for en fælles platform for den oplevelse, som den pågældende begivenhed forventes at tilbyde. Og fællesskabet består bl.a. i vores evne til at lytte til og kommunikere med kunden og til om nødvendigt at få kunden i tale. For det andet betyder Mercers teori også, at kommunikationsarbejderen nødvendigvis må opgive at have den fulde kontrol med kommunikationsprocessen. Dermed er vi langt fra dette kapitels første definition af marketing som planlægning, organisering, gennemførelse og kontrol. For hvis kommunikationen med publikum for alvor er ligeværdig, bliver publikum reelt set medskaber af kommunikationen. Og dermed bliver kommunikationsarbejderens bestræbelser på at kontrollere alle faser i en kommunikationsproces naturligt nok umuliggjort. Ingen steder er dette kontroltab så tydeligt som i de sociale medier. Her bliver det klassiske marketingsbegreb sat totalt under pres, da marketing, som vi så, handler om en kontrol, der er umulig. Således kan selv den mest planlagte og kontrollerede kommunikationskampagne mutere og udvikle sig fuldstændig forskelligt fra planen, når den ryger igennem de sociale webbrugeres kærlige behandling: Alternative versioner af ens reklamevideo kan dukke op på Youtube, en 15

16 enkelt uheldig formulering i et tv-interview kan spredes lynhurtigt via Facebook, og historier, man ikke ville have frem, kan dukke op på blogs og nyhedssites. Som kommunikationsarbejder hverken kan eller skal man forsøge at kontrollere eller undertrykke den slags uventede hændelser. Men vi kan forberede os på dem ved at kommunikere intensivt og alvorligt med vores kunder og ved at lade denne kommunikation udmønte sig i konkrete og nødvendige ændringer i vores produkt eller organisation. De fire undskyldninger Dette bringer os direkte til de fire undskyldninger, der ifølge David Mercer 7 typisk bruges til at forklare en succes udebliven. Undskyldningerne er møntet på den kommercielle verden, men ligner til forveksling dem, vi møder i kulturverdenen (her let omskrevet): 1. Vi er uden tvivl de bedste i branchen så det er ikke vores skyld, at publikum ikke kom. 2. Kort sagt: Publikum er nogle ignoranter eller også er vores kommunikationsbureau udueligt eller begge dele. 3. Det er da ikke nødvendigt at undersøge markedet. Det, vi tilbyder, er jo simpelthen uimodståeligt (hvis det glipper, se forklaring nummer to). 4. Fortæl hvad vi gør, send nogle pressemeddelelser eller hvis vi er rigtig fremme i skoene: få en Facebookside eller send nogle tweets og publikum vil komme løbende. Som man kan se, vil ingen af disse undskyldninger du, hvis vi for alvor havde kommunikeret med vores kunder og rettet os efter dem. Måske er det derfor, de færreste for alvor har lyst til at gøre det: manglen på undskyldninger for eventuelle fiaskoer? Hårdt arbejde og store ideer For nu at blive ved citaterne, så lad mig slutte med at citere en af kommunikationsverdenens gamle profiler inden for massekommunikation, David Ogilvy: Du har ikke en chance for at producere en succesrig kampagne, medmindre du har gjort dit hjemmearbejde. Personligt har jeg altid fundet dette arbejde utrolig kedeligt, men der findes ikke noget, der 16

17 kan erstatte det. På den anden side kan man forfine hjemmearbejdet fra nu af og til dommedag uden at vinde berømmelse og profit, medmindre man samtidig kan producere store ideer. Hvis ikke en kampagne bygger på store ideer, vil den passere som et skib om natten. 8 Kort sagt handler marketing om en kombination af at kunne lytte til markedet, gøre sit grundige hjemmearbejde og generere store ideer, der kan kommunikere vores produkt, og derefter udføre det helt basale benarbejde, der skal til for at bringe ideerne til torvs på den rigtige måde. Det er især her, den kontinuerlige dialog med publikum og evnen til at lytte til markedet kommer ind i billedet. Et fænomen, vi også samlende kunne kalde for kommunikation med markedet. 1. Markedsføring mod år 2000 lærebog for merkonomer, FUHU Udgivervirksomheden Philip Kotler: Kotler om marketing, Børsen Philip Kotler: Marketing Management The Millennium Edition, Prentice Hall International, Inc Jesper Kunde: Unik NU eller aldrig, Børsen Al Ries and Jack Trout: The 22 Immutable Laws of Marketing, HarperCollinsBusiness David Mercer: Marketing second edition, Blackwell Business ibid. 8. David Ogilvy: Ogilvy on Advertising, Vintage Books 1985 Christian Have er indehaver og kreativ direktør i Have Kommunikation. Virksomheden er et af de førende kommunikationsbureauer i Europa inden for kunst, kultur, NGO er og andre sociale organisationer, oplevelser og de kreative erhverv. Christian Have fungerer i sit erhverv som debattør, forfatter og kulturmeningsdanner. Christian har desuden sin egen rådgivningsvirksomhed, hvor han arbejder som rådgiver for individuelle aktører, særligt inden for den kreative og kulturelle verden. Derudover er Christian Have en benyttet foredragsholder og aktiv deltager i den offentlige debat. Han har desuden skrevet flere bøger om kommunikation, publikumsadfærd og berømmelseskulturen. Se mere på 17

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1 7 effektive tips TIL MARKEDSFØRING AF IT OG TEKNIK / 1 Kære læser Denne e-guide er til dig, der ønsker at optimere din virksomheds markedsføring og sælge (endnu) mere. Omdrejningspunktet er markedsføring

Læs mere

Det vil glæde mig...

Det vil glæde mig... s Det vil glæde mig... Kære leder Det vil være en glæde for mig sammen med Dig - at designe en unik workshop tilpasset din virksomhed og jeres udfordringer Lad Dig inspirere af workshops, som andre allerede

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

FC Horsens. cyberspace

FC Horsens. cyberspace FC Horsens et skridt længere ud i cyberspace Lars Jensen, pigeudvalgsformand i FC Horsens, holder et vågent øje med klubbens Facebook-profiler. Han vil gerne have, at de Facebook-grupper der bliver oprettet

Læs mere

som mindre virksomhed?

som mindre virksomhed? :: White paper :: Hvorfor gøre brug af Facebook Marketing Services, s mindre virkshed? Udarbejdet for Atanea ApS af: Sarah Agerklint, sarah@agerklint.dk Bachelor, English, International Marketing, Handelshøjskolen

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier og nutidens digitale netværk Behøver jeg

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen Når organisationer oplever store forandringsprocesser i forbindelse med nye strategier, fusioner eller hurtig vækst opstår der ofte et gab mellem

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Referat: Konference om Publikumsudvikling

Referat: Konference om Publikumsudvikling Referat: Konference om Publikumsudvikling 12. november 2013 Introduktion til 4 begreber indenfor publikumsudvikling, v/ Dorte Hartmann (Dansk Live) (Video om publikumsudvikling optaget på Dansk Live seminar,

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder Hvorfor have en virksomhedsprofil på LinkedIn?... 10 Overvejelser inden du

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Facebook guide for begyndere

Facebook guide for begyndere Facebook guide for begyndere Facebook er stor Facebook er ikke bare kraftfuldt. Det er fleksibelt. Ligegyldigt hvilken type virksomhed du kører, er der nok af forskellige markedførings-muligheder som du

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør!

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! AGENDA Kl. 18.00 Velkomst ved Guvernøren Kl. 18.10 Kort intro af Access PR og Karin Lund-Frank Kl. 18.20 Hvorfor fokus på branding og image? PR organisation og PR aktivitetskalender

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND HELENE VENGE VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND VÆKSTDAGEN 10. FEBRUAR 2011 +45 2929 8755 hv@helenevenge.com helenevenge.com 2 Dette er realiteterne... Der starter hvert år 15-20.000 nye virksomheder 1/4 lukker

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour. Tåstrup 18/05-2015 Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling

Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour. Tåstrup 18/05-2015 Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling Fordele og faldgruber ved brug af sociale medier Google On Tour Tåstrup 18/05-2015 Dorte Møller Madsen, Stormvind Social Selling Formålet I får indblik og mulighed til at tænke strategisk vedr. de sociale

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

ODIN. eshop for IT-forhandlere

ODIN. eshop for IT-forhandlere ODIN eshop for IT-forhandlere Når vi snakker om løsninger indenfor IT branchen så er det svært at komme udenom Emini. Vi har arbejdet sammen med dem i flere år og for Scribona har vores webløsning været

Læs mere

Prinfo s vide verden

Prinfo s vide verden Prinfo s vide verden Prinfos vide verden 3 Sådan ser verden ud i dag 5 Sådan ser den måske ud efter 1. maj 2011 7 Verden går ikke under 9 Velkommen til vores kopi- og printverden 11 Du store verden! Sådan

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4...

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... Page 1 of 1 02-06-2015 From: KFFKP Sekretariat og Presse Sent: 27-05-2015 09:43:21 To: Stine H i S rensen CC:

Læs mere

Marketing for ikke-marketingmedarbejdere

Marketing for ikke-marketingmedarbejdere Begrænset deltagerantal! Deltag på et intensivt seminar om Marketing for ikke-marketingmedarbejdere introduktion til marketingdisciplinen Teknologisk Institut Taastrup 6. og 7. maj 2009 Teknologisk Institut

Læs mere

- et bedre sted at lære ONLINE REPUTATION MANAGEMENT

- et bedre sted at lære ONLINE REPUTATION MANAGEMENT ONLINE REPUTATION MANAGEMENT Agenda Hvad er ORM? 3 metoder til ORM i søgemaskiner Metoderne i praksis Beskyt dit navn Influence Lytter du? Værktøjer Radian6 2 Jesper Outzen 34 år Baggrund Multimediedesigner

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Naturen på sociale medier

Naturen på sociale medier Naturen på sociale medier Toppen af Danmark, onsdag den 27. juni 2012 Marie Kjær Pedersen, konxion Velkomst & agenda Agenda: Naturen på sociale medier Gennemgang af sociale medier hvordan virker teknologien.

Læs mere

Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland

Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland - og bliv du s med naboen Interkulturelt Erhvervs- og virksomhedskultur Sprog Branding Pricing Globalisering og digitalisering Web & sociale medier Google

Læs mere

BOOK ET FOREDRAG. Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen. Pia Raug

BOOK ET FOREDRAG. Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen. Pia Raug BOOK ET FOREDRAG 2013/2014 Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen Jeg forstiller mig, at I er: Optaget af det levende ord og det samspil mellem

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del

Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del Salg med LinkedIn Online kursus 4. Del Vi går i gang præcis kl. 12 Kursus : Salg med LinkedIn nr. 1 Dato: september 2012 linkedin.com/in/olebachandersen Introduktion til kurset indholdet 1. Betydningen

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Branding og strategisk kommunikation

Branding og strategisk kommunikation Derfor står jeg her Branding og strategisk kommunikation Workshop Kirkernes Mediedag Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 25. januar 2014 KOMMUNIKATØR Cand.comm., kommunikationsrådgiver; direktør Aspekta

Læs mere

SPONSORKONCEPT 2015/2016

SPONSORKONCEPT 2015/2016 SPONSORKONCEPT 2015/2016 At skabe et lokalt samlingspunkt for erhvervslivet med udgangspunkt i herreelitefodbold. Rishøj Boldklub vil brande Køge by og Køge kommune nationalt gennem sportslige resultater.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Nyhedsbrev oktober 2013

Nyhedsbrev oktober 2013 Nyhedsbrev oktober 2013 Virksomheder forbereder sig til fremtiden I Hedegaard Management har vi fuld damp under kedlerne, og vi har den glæde, at stadigt flere virksomheder henvender sig til os, når der

Læs mere

Sociale Medier. som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK. Commercial in Confidence

Sociale Medier. som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK. Commercial in Confidence Sociale Medier som salgs- og marketingværktøj MARTIN OLESEN, PATCHWORK QUIZ 14.346? 1. Antallet af videoer uploadet til YouTube pr. minut? 2. Antallet af Facebook kommentarer pr. sekund? 3. Antallet af

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9 Kommunikation Hjemmeside 2 Intranet 3 Sociale medier 4 Reklamekampagner 5 Aktiviteter / events 8 360 graders kommunikation 9 Kontakt til pressen 10 damkjær & vesterager 1 Hjemmeside ECCOs hjemmeside har

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere