Dansk. Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk. Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse"

Transkript

1 Dansk Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse Undervisere: Christian Bruun, Ole Richter, Lone Tietze, Carsten Birkedal og Lisbeth Kristensen Slutmål for faget dansk efter 9. klassetrin Det talte sprog tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation lytte til norsk og svensk med forståelse. Det skrevne sprog læse læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster med forståelse. Det skrevne sprog skrive styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1 forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog.

2 Danskundervisningen i 9. klasse er niveaudelt. I danskundervisningen indgår en uges sprogfagsprojekt som findes beskrevet andetsteds på siden. Slutmål for faget dansk efter 10. klassetrin Det talte sprog udtrykke egne meninger i diskussioner og vurdere, hvad der er saglig argumentation anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationen fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen læse klart og flydende op og udtrykke sig sikkert og personligt om det læste lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling beherske og anvende sprogets samspil med andre udtryksmidler i varierede kommunikationssituationer lytte til norsk og svensk med forståelse. Det skrevne sprog læse læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse læse sprogligt udviklende tekster og anvende varierede læseforståelsesstrategier til alle slags tekster beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker afpasse læsemåder efter læseformål, genre og medie anvende indsigt i forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker læsning forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier bruge læsning som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse og forstå norske og svenske tekster. Det skrevne sprog skrive styre skriveprocessen selvstændigt fra ide til færdig tekst skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private virksomheder skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til genre og kommunikationssituation beherske formel sproglig korrekthed kombinere tekster og andre udtryksmidler, så det fremmer formidling skrive en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt og sikkert i forskellige skriveforløb bruge skrivning bevidst og reflekteret som støtte for tænkning og som praktisk hjælpemiddel i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation anvende viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, om sprogvariation og om sprogets opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for tekster og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler vise indsigt i både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg forholde sig til litteraturens og forskellige mediers betydning i samfundet anvende viden om litterære og kulturelle traditioner og om sprogets og litteraturens foranderlighed gennem tiderne udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner

3 kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog. Danskundervisningen er i 10. klasse niveaudelt. I danskundervisningen indgår en uges sprogfagsprojekt som findes beskrevet andetsteds på siden. Der lægges vægt på at eleven skal lære at udtrykke sig i et klart og forståeligt sprog indenfor forskellige genrer og problemstillinger. Også evnen til at udtrykke følelser og fantasi samt at argumentere for egne holdninger og erfaringer vægtes. Der arbejdes med at udvikle den enkelte elevs evne til at fortælle samt præsentere, argumentere og debattere ud fra et givent emne. Eleverne skal kunne lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Der lægges vægt på at bruge talesproget klart, forståeligt og varieret i samtale, diskussion og samarbejde. Med udgangspunkt i elevens forståelse af tekster og andre udtryksformer arbejdes der med analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af indhold og udtryk. Arbejdet forgår såvel individuelt som i små eller større grupper. Matematik Der undervises 4 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse Undervisere: Niels Eskjær, Jesper Larsen, Johannes Hübertz og René Sørensen Slutmål for faget matematik efter 9. klasse Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence) udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence) udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence) danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence) forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at anvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge deltage i udvikling af hensigtsmæssige beregningsmetoder på baggrund af egen forståelse samt vælge og benytte regneregler og formler bestemme størrelser ved måling og beregning og sammenligne dem både absolut og relativt forstå og benytte matematiske udtryk, hvori der indgår variable beskrive sammenhænge ved hjælp af funktionsbegrebet arbejde med sammenhænge mellem algebra og geometri

4 i arbejdet med geometri at benytte geometriske begreber og metoder til beskrivelse af objekter og fænomener fra dagligdagen undersøge, beskrive og foretage beregninger i forbindelse med plane og rumlige figurer arbejde med forskellige typer af tegninger arbejde med definitioner, sætninger, geometriske argumenter og enkle beviser anvende geometrien i sammenhæng med andre matematiske emner i arbejdet med statistik og sandsynlighed at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og tolkning af kvantitative data læse, forstå og vurdere statistik og sandsynlighed i forskellige medier forbinde sandsynligheder med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller. Matematik i anvendelse matematisere problemstillinger fra dagligdag, samfundsliv og natur og tolke matematiske modellers beskrivelse af virkeligheden anvende faglige redskaber, begreber og kompetencer til løsningen af matematiske problemstillinger i forbindelse med dagligliv, samfundsliv og natur bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved beskrivelse af virkeligheden. Matematiske arbejdsmåder deltage i udvikling af strategier og metoder i forbindelse med de matematiske emner undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere i arbejdet med matematiske problemstillinger læse faglige tekster og kommunikere om fagets emner arbejde individuelt og sammen med andre om behandlingen af matematiske opgaver og problemstillinger arbejde med problemløsning i en proces, der bygger på dialog og på elevernes forskellige forudsætninger og potentialer.. Undervisningen i matematik i 9. klasse er niveaudelt. I matematikundervisningen indgår en uges naturfagsprojekt som findes beskrevet andetsteds på siden. Formålet med matematikundervisningen er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Undervisningen tilrettelægges så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Eleverne øves i problemløsning, at kunne argumentere og analysere matematiske problemstillinger. Der arbejdes hen imod en forståelse for at matematik har en afgørende rolle kulturelt, samfundsmæssigt og historisk. Der undervises i mundtlig og skriftlig fremstilling. Herunder såvel problem som færdighedsregning. Der arbejdes med problemstillinger der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Eleverne skal kunne formulere sig matematisk såvel mundtligt som skriftligt i et klart og forståeligt sprog ved hjælp af matematikkens forskellige begreber og udtryk. Arbejdet foregår såvel individuelt som i mindre grupper og som klasseundervisning. Slutmål for faget matematik efter 10. klasse skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence) opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence) opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence) udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence) afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence)

5 forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner arbejdet med tal og algebra at kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge arbejde med talfølger og forandringer med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer forstå og anvende procentbegrebet kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler forstå og anvende kendte og ikke-kendte formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer, herunder procentuel vækst arbejde med funktioner i forskellige repræsentationer vælge metode til bestemmelse af løsninger til ligninger, ligningssystemer og enkle uligheder i arbejdet med geometri at kende, anvende og beskrive forskellige geometriske figurers egenskaber fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras sætning arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider og vinkler arbejde med enkle geometriske argumenter og beviser bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer arbejde med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometri gengive algebraiske sammenhænge i geometrisk repræsentation arbejde med statistik og sandsynlighed anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data tilrettelægge og gennemføre enkle statistiske undersøgelser læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår forbinde sandsynlighed med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller. Matematik i anvendelse anvende matematik knyttet til problemstillinger, der vedrører natur, samfund og kultur arbejde med økonomiske forhold, bl.a. vedrørende arbejde, fritid og sundhed anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig måde arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner indgår benytte it til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser, bl.a. vedrørende energiforbrug og ressourcer forholde sig til beskrivelser og argumentationer af faglig art, som de fremtræder i medierne erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag. Matematiske arbejdsmåder deltage i udvikling af strategier og metoder med støtte i bl.a. it undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger

6 læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk forberede og gennemføre mundtlige og skriftlige præsentationer af eget arbejde med matematik, bl.a. med inddragelse af it arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, bl.a. i projektorienterede forløb arbejde individuelt og sammen med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde give respons til andre i arbejdet med matematik, bl.a. ved at spørge aktivt.. Undervisningen i matematik i 10. klasse er niveaudelt. I matematikundervisningen indgår en uges naturfagsprojekt som findes beskrevet andetsteds på siden. Formålet med matematikundervisningen er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Undervisningen tilrettelægges så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Eleverne øves i problemløsning, at kunne argumentere og analysere matematiske problemstillinger. Der arbejdes hen imod en forståelse for at matematik har en afgørende rolle kulturelt, samfundsmæssigt og historisk. Der undervises i mundtlig og skriftlig fremstilling. Herunder såvel problem som færdighedsregning. Der arbejdes med problemstillinger der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Eleverne skal kunne formulere sig matematisk såvel mundtligt som skriftligt i et klart og forståeligt sprog ved hjælp af matematikkens forskellige begreber og udtryk. Arbejdet foregår såvel individuelt som i mindre grupper og som klasseundervisning. Engelsk Der undervises 3 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse. Undervisere: Johannes Hübertz, Susanne Østergård, Ole Richter og Peter Engel Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Sprog og sprogbrug anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer

7 anvende centrale samtalemønstre afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Indholsdplan. Undervisningen i engelsk i 9. klasse er niveaudelt. I engelskundervisningen indgår en uges sprogfagsprojekt som findes beskrevet andetsteds på siden. - grammatik og retstavning -Sprogtilegnelse - mundtlig kommunikation, - læse- og lyttestrategier - tekstarbejde - informationssøgning, - skriveprocesser - ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler. -Kultur- og samfundsforhold - viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande, historiske, geografiske og nutidige forhold - perspektivering til egne kultur- og samfundsforhold - anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen. Vi lægger i undervisningen stor vægt på, at eleverne opnår de kommunikative færdigheder og det mod, der skal til for at kunne begå sig på et fremmedsprog og at de får et øget nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Slutmål for faget engelsk efter 10. klassetrin Kommunikative færdigheder forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af engelsk talt i et autentisk tempo forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og fremlægge et forberedt stofområde

8 deltage i samtaler og diskussioner omudvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen også med flere indfødte sprogbrugere udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Sprog og sprogbrug anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer anvende centrale samtalemønstre afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol, hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniskemedier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer samt kunne sætte denne viden i perspektiv anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Indholsdplan. Undervisningen i engelsk i 10. klasse er niveaudelt. I engelskundervisningen indgår en uges sprogfagsprojekt som findes beskrevet andetsteds på siden. - grammatik og retstavning -Sprogtilegnelse - mundtlig kommunikation, - læse- og lyttestrategier - tekstarbejde - informationssøgning, - skriveprocesser - ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler. -Kultur- og samfundsforhold

9 - viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande, historiske, geografiske og nutidige forhold - perspektivering til egne kultur- og samfundsforhold - anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen. Vi lægger i undervisningen stor vægt på, at eleverne opnår de kommunikative færdigheder og det mod, der skal til for at kunne begå sig på et fremmedsprog og at de får et øget nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Fysik/kemi Der undervises 4 lektioner ugentligt i 9. klasse og 2 lektioner i 10. klasse. Undervisningen foregår i skolens eget fysiklokale. Undervisere: Niels Eskjær og Jesper Larsen Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber kende til vigtige stofkredsløb i naturen. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse beskrive udviklingen i forestillingen om grundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet. Arbejdsmåder og tankegange identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr anvende et hensigtsmæssigt fagsprog læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. Indholsdplan. Undervisningen i fysik/kemi i 9. klasse er niveaudelt. I fysikundervisningen indgår en uges naturfagsprojekt som findes beskrevet andetsteds på siden. 10. klassetrin Fysikkens og kemiens verden I 10. klasse lægges der vægt på faglig fordybelse, overblik og på forståelse af større sammenhænge. Aktuelle emner belyses på baggrund af viden om og erfaringer med brugen af fysiske og kemiske begreber til beskrivelse og forklaring af fænomener i naturen, i hverdagen, i samfundet og i teknikken. Undervisningen omfatter især anvendelse af fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener benyttelse af enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge

10 beskrivelse af udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område analyse af menneskeskabte indgreb i udvalgte stoffers kredsløb. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Arbejdet i undervisningen med eksempler på, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne skabes og udvikles i et samspil med den øvrige kultur, udviser nu en større kompleksitet end i 9. klasse. Undervisningen omfatter især den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden indsigt i, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Elevernes forståelse af begreberne energi, ressourcer, produktion og miljø samt anvendelsen af teknik i hverdagen er også i 3. forløb et udgangspunkt for undervisningen. Eleverne skal have mulighed for at foretage valg og træffe beslutninger om naturfaglige emner og problemstillinger. Dette opnås bl.a. gennem forståelse og behandling af miljø-, energi- eller sundhedsproblemer ud fra en fysisk og kemisk synsvinkel. Undervisningen omfatter især eksempler på overførsel af energi med brug af begreber som virkningsgrad og energikvalitet arbejde med energiplaner, blandt andet med brug af begreber som virkningsgrad, energikvalitet og bæredygtig udvikling udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder indsigt i handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet at kunne sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra blandt andet ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø. Arbejdsmåder og tankegange Eleverne skal udvikle brugen af redskaber og metoder. De skal selv formulere og gennemføre egne projekter, der inddrager fagets praktiske og teoretiske dimensioner. Eleverne skal på denne baggrund kunne belyse fysikkens og kemiens samfundsmæssige og kulturelle betydning. Eleverne arbejder med at formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger. Undervisningen i fysik/kemi i 10. klasse er niveaudelt. I fysikundervisningen indgår en uges naturfagsprojekt som findes beskrevet andetsteds på siden. Kulturfag (samfundsfag, historie og kristendom) Der undervises 4 ugentlige lektioner i 9. klasse og 5 lektioner i 10. klasse Undervisere: Jens Lauridsen, Benny Kristensen, René Sørensen, Jørgen Hilden og Ole Richter Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Livsfilosofi og etik

11 reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikkekristne religioner og livsopfattelser vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser. Bibelske fortællinger udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og sange. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og samfund forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. Slutmål for faget historie efter 9. klassetrin Udviklings- og sammenhængsforståelse gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. Kronologisk overblik gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag

12 Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces reflektere over retsstatens betydning for demokratiet reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens. Færdigheder på tværs af de tre områder fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder. kulturfag 9.- og 10. klasse. I kulturfagsundervisningen indgår en uges kulturfagsprojekt som findes beskrevet andetsteds på siden. På Faarevejle efterskole har kulturfag en central placering. Det ligger os på sinde at eleverne får forståelse for vort samfunds grundlæggende værdier og opbygning, samt de historiske og religiøse rammer vi indgår i. Formålet med faget er at et ønske om, at integrere de tre fag i en helhed og dermed fremme elevernes evne til at se sociale, kulturelle og religiøse sammenhænge. Kulturfag samler fagene Samfundsfag, Historie og Kristendom i et fag. Fagene er vægtet med 50% Samfundsfag, 25% Historie og 25% Kristendom. Der føres til prøve i Samfundsfag men ikke i Historie og Kristendom. Af vort værdigrundlag fremgår det, at skolen vægter disse områder: 3. Skolen skal fremme den enkelte elevs viden om og forståelse for egne og andres kulturelle, menneskelige og sociale forudsætninger til støtte for en alsidig udvikling og medmenneskelige hensyn, empati.

13 6. Det er skolens opgave at forberede den enkelte elev på medbestemmelse og medansvar. Demokratisk tankegang, international forståelse og indsigt i menneskets samspil med naturen skal tilgodeses. Samtidig er disse fag en naturlig del af hverdagen på en Grundtvig/Koldsk skole. I vore fortælle- og sangtimer er historiske, samfundsmæssige og kristne/religiøse emner vægtet højt. Undervisningen fører til prøve i samfundsfag. Der tilbydes ikke prøve i kristendom og historie. Tysk Der undervises 4 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse Underviser: Peter Engel og Heidi Koch Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om centrale og nære emner læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner deltage i samtale om centrale og nære emner redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner. Sprog og sprogbrug udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog vælge relevante lytte- og læsestrategier vælge relevante kommunikationsstrategier udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol. Kultur- og samfundsforhold anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. Undervisningen i tysk 9. klasse er niveaudelt. I tyskundervisningen indgår en uges sprogfagsprojekt som findes beskrevet andetsteds på siden.

14 Vi lægger i undervisningen stor vægt på, at eleverne opnår de kommunikative færdigheder og det mod, der skal til for at kunne begå sig på et fremmedsprog og at de får et øget nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Slutmål for faget tysk 10. klasse Kommunikative færdigheder forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om kendte emner læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer tekster deltage i samtaler om kendte emner fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkter udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner. Sprog og sprogbrug udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier udnytte de muligheder, der er, for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser. anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. Sprogtilegnelse vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol.

15 Kultur- og samfundsforhold anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. Undervisningen i tysk 10. klasse er niveaudelt. I tyskundervisningen indgår en uges sprogfagsprojekt som findes beskrevet andetsteds på siden. Vi lægger i undervisningen stor vægt på, at eleverne opnår de kommunikative færdigheder og det mod, der skal til for at kunne begå sig på et fremmedsprog og at de får et øget nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Fransk Der undervises i fransk 4 lektioner om ugen på 9. klasses niveau. 10. klasses elever tilbydes faget på 9. klasses niveau. Underviser: Slutmål for faget fransk efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt fransk om centrale og nære emner forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner deltage i samtale om centrale og nære emner redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner. Sprog og sprogbrug udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende et grundlæggende kendskab til fransk sætningsopbygning anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse vide, hvordan man bedst tilegner sig fransk udnytte viden om ligheder mellem fransk og andre sprog vælge relevante lytte- og læsestrategier vælge relevante kommunikationsstrategier udnytte de muligheder, der er for at anvende fransk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk

16 vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol. Kultur- og samfundsforhold anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande drage sammenligninger mellem fransksprogede kulturer og egen kultur anvende fransk som kommunikationsmiddel i mødet med fransktalende vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. I franskundervisningen indgår en uges sprogfagsprojekt som findes beskrevet andetsteds på siden. Vi lægger i undervisningen stor vægt på, at eleverne opnår de kommunikative færdigheder og det mod, der skal til for at kunne begå sig på et fremmedsprog og at de får et øget nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Biologi Der undervises i biologi i 9. klasse en lektion om ugen. Undervisere: Ole Richter og Susanne Østergård Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution og artsdannelse. Miljø og sundhed beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning formenneskets sundhed og den omgivende natur. Biologiens anvendelse undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen. Arbejdsmåder og tankegange identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse anvende et hensigtsmæssigt fagsprog formidle resultatet af arbejdetmed biologiske problemstillinger skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.

17 Geografi Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Der undervises i geografi i 9. klasse en lektion om ugen. Undervisere: Frank Elzer Regionale og globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening. Naturgrundlaget og dets udnyttelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed. Kultur og levevilkår Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler anvende globus, kort herunder digitale kort og satellitbilleder samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng foretage undersøgelser,målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.

18 Skoleåret opdeles således, at der undervises i naturgeografi i efteråret og kulturgeografi i foråret. Eleverne præsenteres for alle de naturgeografiske begreber, dels ved egen videnstilegnelse via Internettet, kort, atlas ud fra principperne i Cooperative learning, dels ved klasseundervisning. Metrologiske grundbegreber relateret til klima og vejr, klodens opbygning og de geologiske mekanismer, vand og is, kredsløb samt klimaforandringer, er nogle af de elementer der foldes ud i den naturgeografiske undervisning. Efter nytår sættes den naturgeografiske viden eleverne har tilegnet sig, ind i en større ramme der også rummer kulturgeografien. Alle de grundlæggende kulturgeografiske begreber som demografi, infrastruktur, globalisering, urbanisering, byplanlægning, segregation, gennemgås. Spansk som frivilligt valgfag Underviser: Renè Sørensen Der undervises i spansk på begynderniveau to lektioner om ugen. : Formålet med undervisningen i spansk er, at eleverne stifter bekendtskab med det spanske sprog i både talt og skrevet form, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne klare sig i hverdagssituationer. Gennem undervisningen skal eleverne desuden opnå indblik i dele af de spansktalende landes kultur, historie og samfundsforhold. Faget skal ses som et forberedende fag til de gymnasiale uddannelser, og målet er i høj grad, at give eleverne lyst til at beskæftige sig yderligere med de spansktalende lande og deres sprog. De centrale emner i undervisningen er sprogfærdighed og viden om samfunds- og kulturforhold i spansktalende lande. På baggrund af disse to hovedemner, arbejdes der med: Kommunikative færdigheder: Lyttefærdighed, mundtlig og skriftlig sprogfærdighed, læsning, forståelse og gengivelse af forskellige typer tekster/medier, skrivning af kortere sammenhængende tekster. Sprog og sprogbrug: Eleverne tilegner sig via grammatikundervisning et grundlæggende indtryk af og kendskab til sprogets opbygning. Sprogtilegnelse: Udvikling af elevernes læse- og lyttestrategier samt deres evner til at bruge ordbøger og grammatiske oversigter. Kultur- og samfundsforhold: Forbedre elevernes viden om levevilkår, værdier og normer, historie, geografi og samfundsforhold i Spanien, evt. også i latinamerikanske lande. Liniefag Linjefagene har som formål at skabe fordybelse for den enkelte elev i et interesseområde. Linjefagene vælges før skolestart og for hele året. Der er afsat en linjeuge i foråret. Fodbold Drenge Der undervises 4 lektioner ugentligt. Hertil kommer stævner og turneringer. Underviser: René Sørensen Fodbold Piger

19 Der undervises 4 lektioner ugentligt. Hertil kommer stævner og turneringer. Underviser: Jens Lauridsen Hvis du er en øvet fodboldspiller og kan svare ja til følgende punkter, så er du godt på vej til at kunne trække i skolens flotte lilla spilledragt. Jeg har lyst til at spille på et hold, hvor kammeratskab er det vigtigeste. Jeg er motiveret for at forbedre mig fysisk, teknisk og taktisk. Jeg vil deltage engageret i træning og kamp. Jeg er positiv og fair overfor medspillere, modspillere og dommer. Vi deltager med drenge- såvel som pigehold i ISF-cup, Efterskolernes turnering, Odsherred cup, Ubby cup og SM indendørs samt trænings- og venskabskampe. Der trænes 4 lektioner om ugen og faget kan sagtens kombineres med andre valgfag. I træningen indgår alle spillets grundlæggende discipliner som opvarmning, sparketeknik, finter, vendinger, 1.berøringer, målmandsspil, spillesystemer, standardsituationer m.v. Vi har på skolen en træningsbane med tilhørende idrætshal og adgang til den lokale fodboldklubs faciliteter. Der er mulighed for sideløbende at spille i den lokale klub. Det er vigtigt, at du møder i god fysisk form, med masser af godt humør og gåpåmod. Vi ligger stor vægt på, at du viser god opførsel, både på og udenfor banen. Friluftsliv Der undervises 4 lektioner ugentligt. Hertil kommer adskillige ture ud af huset. Undervisere: Susanne Østergaard og Jesper Larsen Friluftsliv på Fårevejle Fri-og Efterskole er et tilbud til dig, der godt kan lide at være ude. Du skal kunne lide at være aktiv og at bevæge dig. Du skal jævnligt bruge cykel og du skal ud at løbe. Du skal være udholdende, kunne holde humøret oppe, også når du fryser lidt og ellers skal du have "gå på mod" og humoristisk sans. For at være på friluftsliv skal du kunne svømme 600m. Der vil i løbet af året være en masse aktiviteter f.eks: Kanosejlads Kanosejlads er en udfordring, der kræver samarbejde. Du skal lærer en del grundlæggende færdigheder som pagajtag, og redningsaktioner. Alt sammen skal bruges når vi skal til Sverige og sejle på Rønne å. En tur med overnatninger og bål-hygge om aftenen. Kajak Vi har havkajak på Fårevejle Fri og Efterskole. Vi starter i svømmehallen, hvor vi laver vandtilvænningsøvelser og kæntringsøvelser, og svømmer 600 meter. Vi fortsætter ude på fladt vand, hvor man lærer de grundlæggende tag, makkerredning og selvredning. Derefter er der basis for at tage på spændende små ture langs kysten. Vi er to eksaminerede havkajak instruktører, så sikkerheden er i orden! Vægklatring Vi benytter Holbæk klatreklubs fede faciliteter, når vi til efteråret starter vægklatring. Det stiller store krav til dig som aktiv deltager, ikke mindst når du skal sikre din kammerat, så hun ikke falder ned. Der er naturligvis sikkerhed i højsædet med en erfaren vægklatreinstruktør tilstede. Challenger Til foråret deltager FFE friluftsliv i Lundby/Brøderup Efterskoles 24 timers challenger, her skal vi ud og kæmpe mod andre efterskoler i bla.:, øksekast, bueskydning, lerdueskydning, løb, cykelløb, orienteringsløb, lejretablering, mad over bål og meget meget mere. Det er sjovt, men også fysisk hårdt og krævende, så du skal være i god form når vi tager af sted. Vi glæder os til at give dig en god oplevelse

20 Teater/Performance Der undervises 4 lektioner ugentligt. Hertil kommer interne arrangementer som musical, samt teaterture ud af huset. Underviser: Susanne Østergaard Har du lyst til at kaste dig ud i dramaets og magiens verden, og sammen med andre skabe store og små forestillinger? Så er teaterlinien noget for dig. Tryghed og tillid er nøgleord og forudsætning for at turde stå frem på scenen. Sammen udforsker vi teaterverdenens mange ansigter. Vi starter op med tillids- og improvisations øvelser, så der skabes tryghed og tillid. Derud over arbejder vi med mime, statusarbejde, teatersport og fysiskteater, musikimprovisation. Vi arbejder med at opbygge en karakter, laver sminkekursus og tager til byen for at afprøve rollerne. Nogle af de færdige resultater er vores forskellige teatersports optrin, juleforestillingen, og vores store musical for hele skolen. Musicalen skaber vi helt fra bunden med både musik og historie. Teaterholdet arbejder med projektet 3 måneder og den sidste uge er hele skolen med. Teaterholdet har de bærende roller i musicalen. Vi improviserer alle scenerne frem, laver danse, rap og kostumer og musik og tekster. En stor og fantastisk proces! Udover at lave teater, skal vi selvfølgelig også ud og se flere forskellige teaterforestillinger gennem året. En af de store oplevelser er vores 3 dages tur til Børne- og ungdoms teaterfestivalen. Her har vi over 150 forestillinger at vælge imellem, så der bliver set meget teater Med alle de oplevelser, får vi bygget et godt og tæt sammenhold op på dramaholdet. Musik Der undervises 5 lektioner ugentligt. Hertil kommer interne og eksterne arrangementer. Undervisere: Christian Bruun, Johannes Hübertz, Niels Eskjær og Ole Richter Generelt om musikundervisningen: Som musikelev på FFE undervises du i rytmisk musik og du kan vælge musik uanset om du er begynder, lidt øvet, meget øvet eller enormt god. Det vigtigste er, at du er engageret, har lyst til at lære og mod på at få udvidet dit kendskab til musik. Det meste af undervisningen er niveaudelt, således at alle kommer til at spille sammen med nogenlunde "ligesindede". Du kan som musikelev på FFE vælge følgende fag: Sammenspil Rytmik/Teori Kor Vælger du musik som linjefag, undervises du ugentligt i 4 timer Sammenspil samt 1 time Rytmik/Teori. Herudover kan du vælge kor.

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Ansvaret for udarbejdelse af indholdsplanen er af bestyrelsen overladt til skolens forstander. Indholdsplanen godkendes af skolens bestyrelse.

Ansvaret for udarbejdelse af indholdsplanen er af bestyrelsen overladt til skolens forstander. Indholdsplanen godkendes af skolens bestyrelse. 1 Indholdsplan Faarevejle Efterskole 2015 2016 Faarevejle Efterskole lever op til kravene i Fælles mål og undervisningen står mål med hvad man almindeligvis forventer sig af folkeskolen. Dog adskiller

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 9 klasse De humanistiske fag:dansk, Engelsk, Tysk, Historie, Kristendom, Samfundsfag Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget:

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget: 9 klasse De naturfaglige fag: Matematik, Geografi, Biologi, Fysik/Kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

INDHOLDSPLAN FOR Skoleåret 2011/2012

INDHOLDSPLAN FOR Skoleåret 2011/2012 INDHOLDSPLAN FOR Skoleåret 2011/2012 07-06-2011 Indholdsplan for Thyland Idrætsefterskole skoleåret 2011/12 Indholdsfortegnelse: SKOLENS FORMÅL:... 3 SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG:... 3 KUSUSPERIODE OG UNDERVISNINGSUGER...

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole Fagbeskrivelser for skoleåret 2011-2012

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole Fagbeskrivelser for skoleåret 2011-2012 VÆRDIGRUNDLAG For os er det værdifuldt: At gensidig tillid og respekt samt oplevelsen af tryghed og fællesskab danner grundlag for hele den menneskelige udvikling At ansvarsfølelse danner grundlag for

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Efterskolens indholds- og årsplan 2014/2015

Efterskolens indholds- og årsplan 2014/2015 Efterskolens indholds- og årsplan 2014/2015 GJ Glamsbjerg Fri- og Efterskole 2014/2015 Indholdsfortegnelse Indledning Formål Værdigrundlag Vedtægter Se www.gfeskole.dk De fysiske rammer 3 Eleverne 4 Dagsrytme

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Matematik. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Matematik. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Matematik Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet med er, at udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET 2010 2011)

VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET 2010 2011) VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET 2010 2011) 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1- GENERELT OM VESTERBORG EFTERSKOLE 1.1- SKOLENS FORMÅL 1.2- SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG 1.3- DE FYSISKE RAMMER 1.4- ELEVSAMMENSÆTNINGEN

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Den Moderne Kulturelle Skole

Den Moderne Kulturelle Skole Den Moderne Kulturelle Skole Formål og værdigrundlag Undervisningsplaner med Slut- og delmål Indholdsfortegnelse Skolens formål Skolens målsætning og værdigrundlag Lovgrundlag Skolens undervisningsplan

Læs mere

Undervisningsplaner med slut- og delmål for Faarevejle Fri- og Efterskole Friskoleafdelingen 2008/2009

Undervisningsplaner med slut- og delmål for Faarevejle Fri- og Efterskole Friskoleafdelingen 2008/2009 Undervisningsplaner Undervisningsplaner med slut- og delmål for Faarevejle Fri- og Efterskole Friskoleafdelingen 2008/2009 Dansk, herunder morgensang Delmål Efter 2. klassetrin Det talte sprog - bruge

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET 2013-2014)

VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET 2013-2014) VESTERBORG EFTERSKOLE INDHOLDSPLAN (SKOLEÅRET 2013-2014) 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1- GENERELT OM VESTERBORG EFTERSKOLE 1.1- SKOLENS FORMÅL 1.2- SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG 1.3- DE FYSISKE RAMMER 1.4- ELEVSAMMENSÆTNINGEN

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere